Lektor, Søren Voxted Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet tlf

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lektor, Søren Voxted Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet voxted@sdu.dk tlf. 23119156"

Transkript

1 Evaluering af projektet Sjællandske erhvervsskoler: Flere og nye praktikpladser -en evaluering af praktikpladsindsatsen blandt erhvervsskoler i region Sjælland Lektor, Søren Voxted Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet tlf Notatets formål En af uddannelsessystemets store udfordringer er at etablere praktikpladser til de mange erhvervsskoleelever, der efter endt første skoleophold skal videre med deres uddannelse i en virksomhed. Mange elever står efter det omkring et halvt år uden en praktikplads, hvorfor de dropper ud af uddannelsen eller fortsætter deres uddannelse på skolernes praktikpladskompencerende forløb. I disse skolepraktikker er det fortsat målet, at eleverne skal have en praktikaftale med en virksomhed, ligesom der tilstræbes korte praktikophold i virksomheder under skolepraktikken. Også denne type af praktikophold er forbundet med manglende tilbud. Dette til trods for, at der fra skolernes side gøres en stor indsats med at fremskaffe de nødvendige pladser. Dette notat har til formål at evaluere og identificere best practice i en række erhvervsskolers bestræbelser på at fremskaffe praktikpladser. Evalueringen er af et konkret projekt, der omfatter alle erhvervsskoler i Region Sjælland: Sjællandske erhvervsskoler: flere og nye praktikpladser. Projektet er etableret med støtte fra Region Sjælland og for midler fra EU's socialfond. Det er i kommissoriet for evalueringen formuleret, at: 1

2 Projektets har som udgangspunkt at en række virksomheder, der har en godkendelse til at uddanne lærlinge og elever, men ikke anvender denne. Projektets overordnede formål er således at bidrage til at øge antallet af praktikpladser i Region Sjælland. I projektet etableres en række opsøger-grupper, der får til opgave at afprøve nye fremgangsmåder, der resulterer i, at der etableres praktikker hos nye virksomheder eller virksomheder, der på trods af godkendelse ikke tager lærlinge i praktik. Projektets aktiviteter gennemføres i to kampagnerunder. Den første og mest fremtrædende metode til at indfri dette formål er at identificere vellykkede processer blandt de medarbejdere, der beskæftiger sig med det opsøgende arbejde at tilvejebringe praktikpladser på erhvervsskolerne. Evalueringen har til formål at afdække praksis og metoder fra en af projektet udvalgt gruppe af skolernes medarbejdere, herunder også at evaluere de ansattes samspil med virksomheder, elever og andre relevante instanser. Formålet er endvidere at metoder og erfaringer bliver beskrevet og formidlet på en sådan måde, at de kan anvendes bredt af systemet. Denne del af evalueringen er baseret på casestudier på fire skoler. Det skal præciseres, at der i undersøgelsen observeres bredt på indsatsen for at skabe praktikpladser, og ikke snævert fokuseres på de aktiviteter, der knytter sig til det opsøgende arbejde hos virksomhederne. Dette valg er taget ud fra en erkendelse allerede i første del af undersøgelsen om, at ambitionen om flere og nye praktikpladser ikke kan indsnævres til kun at se på åbninger hos virksomhederne. Der er i lige så høj grad behov for at sættes fokus på eleverne og elevernes forudsætninger, for at indfri det overordnede formål om flere og nye praktikpladser. En argumentation for dette udvidede valg af fokus vil fremgå af notatet. Det andet og supplerende formål med evalueringen er at identificere barrierer i virksomhederne for etablering af elevpladser. Dette er et felt, hvor der i forvejen er en del viden, hvorfor denne del af evalueringen har til formål at afsøge om der er barrierer, som ikke 2

3 hidtil har været tildelt opmærksomhed. Denne del af evalueringen finder sted gennem interviews med i alt 12 virksomheder, der alle har elever fra en af de sjællandske erhvervsskoler. Denne anden del af evalueringen afrapporteres i et selvstændigt notat. Det skal understreges, at projektet afdækker best practice alene på de fire involverede skoler, hvorfor resultater og anbefalinger kun er baseret på erfaringer fra disse skoler. Det kvalitative design der er valgt for denne undersøgelse kan ikke fortælle, om den praksis der formidles er den bedste i sammenligning med øvrige skoler. Dette er ikke en del af undersøgelsens formål. Det gælder ligeledes for anbefalingerne der fremkommer i notatet, at tilsvarende aktiviteter og erfaringer kan findes på øvrige skoler. Undersøgelsens metode Den del af evalueringen der afrapporteres i dette notat baserer sig på, at jeg over tre dage følger i alt fire ansatte, der af projektholderne angives at have en særlig effektfuld eller original praksis i deres arbejde med at fremskaffe praktikpladser. Der anlægges ikke noget krav til denne praksis; den kan afstedkomme af netværksrelationer til branchens virksomheder, evne til at motivere eleverne for selv at opsøge praktiksteder, at den ansatte evner at se og udnytte nye muligheder osv. De fire ansatte kommer fra: 1. Hovedområdet Bygge & anlæg, hvor den ansatte der følges kommer fra tømmerafdelingen på EUC Sjælland i Haslev. Betegnes i undersøgelse A 2. Hovedområdet Jord til bord, der er fødevare og landbrug. Caset er hotel og restaurant på Selandia i Slagelse, hvor indsatsen retter sig overvejende imod praktikpladser til kokke og tjenere. Betegnes i undersøgelsen som person B 3. Hovedområdet El, styresystemer og IT på Roskilde Tekniske Skole. Det er uddannelserne indenfor IT, elektriker, auto og VVS. Betegnes C. 4. Handelsskoleuddannelserne, hvor den deltagne skole er ZBC i Næstved. Denne sidste ansatte har betegnelsen D. 3

4 Når jeg ikke angiver deltagernes navne er det for at forhindre, at evalueringens fokus bliver på de respektive personer og deres indsats, frem for den praksis der udfolder sig på de respektive skoler. Ligeledes vil jeg tilstræbe en vis anonymitet, ikke nødvendigvis af hensyn til de fire ansatte, der alle har accepteret deres deltagelse i evalueringen. De vil også være kendte af mange af evalueringens læsere. Men jeg finder det kan bidrage til en hensigtsmæssig anonymisering af de øvrige aktører, der omtales i evalueringen af de fire ansattes indsats. I undersøgelsen følger jeg de 4 medarbejdere over 3 dage. Dermed bliver metoden der anvendes ved evalueringen en kombination af samtaler og observationsstudier. I centrum er observationer af og samtaler med den udpegede ansatte, men undersøgelsen omfatter også de ansattes samspil med elever, kollegaer, arbejdsgivere og andre interessenter. Når denne metode vælges frem for de langt mindre tidskrævende interviews skyldes det, at det forventes at iagttagelsen giver mulighed for at se en praksis og metoder, som er upåagtede for den ansatte selv. Dette ud fra en tese om, at de rammer og processer der ligger bag positive resultater, ikke nødvendigvis erkendes af personerne selv eller i øvrigt vil komme frem under et interview. Sådanne upåagtede resultater fremkommer alene ved direkte deltagelse. Den første dag med de fire personer afgør hvilke dage/aktiviteter, der er genstand for de to efterfølgende besøg. Undersøgelsens tema Evalueringens afsæt er jf. kommissoriet at se på skolernes indsats overfor arbejdsgiverne, med henblik på at fremskaffe flere og nye praktikpladser. De kvantitative mål for indsatsen er derfor afledt af dette, antallet af nye pladser samt antal af virksomhedsbesøg. Undersøgelsen afdækker imidlertid alle fire steder et andet og lige så alvorligt problem; at en stor del af de elever der søger et praktikophold, ikke er parate til starte op i en virksomhed. Dette kommer til udtryk ved at de fravælger oplagte tilbud, de møder ikke frem på praktikstedet eller udebliver efter få dage, arbejdsgiverne sender dem hurtigt retur med besked om, at de ikke er egnet og motiveret, eleverne er ikke selv opsøgende med hensyn til at fremskaffe en elevplads osv. Dette har alle fire steder ført til det paradoksproblem, at de har ubesatte pladser hos virksomheder. 4

5 Det blev af alle de fire ansatte der indgik i undersøgelsen antydet, at efter deres opfattelse kunne alle der ønskede det, og var aktive og motiveret for at finde en praktikplads, opnå en praktikaftale også i den nuværende situation med ca praktikpladssøgende på landsplan. Men de må måske acceptere at skulle rejse efter det, og at det langt fra altid drømmestedet hvor de ender. Jeg deler denne noget kontroversielle opfattelse på baggrund af de data, der er indsamlet de fire steder. Påstanden skal dog ses med to afgørende forbehold, som også undersøgelsens respondenter nævnte. Der er en række modeuddannelser, hvor der ikke er tilstrækkeligt med praktiksteder også til kvalificerede, motiverede og aktive unge. Det gælder fx frisør, dyrepasser og mekaniker. Ligeledes er det et faktum, at der i den nuværende situation ikke vil være praktiktilbud til alle unge. Når den enkelte vil kunne opnå en plads ved en aktiv indsats og indstilling, skyldes det alene at mange ansøgere ikke udviser et tilsvarende engagement. En stor andel af ansøgerne er ikke særskilt aktive og indstillede på at påbegynde et praktikforløb, og slet ikke hvis praktikstedet er udenfor bopælsområdet. Som en væsentlig årsag til det manglende engagement hos en betydende andel af ansøgerne fremhæves det i alle casene, at den store søgning til gymnasiet og det forhold at unge ledes hen imod at skulle tage en uddannelse, har gjort, at en stor del af ansøgerne ikke har de ressourcer praktikpladsansøgere havde tidligere. Dette er der adskillige eksempler på i undersøgelsen nævnt både af de ansatte der blev fulgt, fra deres kollegaer, set i samtaler med de unge og fra besøg på virksomhederne. Et delvis tilsvarende billede tegner sig i den undersøgelse der blev foretaget blandt 12 virksomheder som anden del af evalueringen. Meldingen fra virksomhederne er, at der er en gruppe elever/lærlinge der ikke er arbejdsmarkedsparate, men omvendt har virksomhederne også positive erfaringer med lærlinge. Der tegner sig med andre ord en delt gruppe hvad angår motivation, kvalifikationer og arbejdsmarkedsparathed blandt de uddannelsessøgende til en erhvervsuddannelse. Resultatet af denne iagttagelse medførte, at denne evaluering i lige så høj grad kom til at fokusere på indsatsen med at gøre eleverne klar til at gå i praktik som indsatsen med at fremskaffe praktikpladser. Fire roller 5

6 Et væsentligt resultat fra undersøgelsen er, at de fire ansatte der indgår i evalueringen griber udfordringen an på meget forskellige måder. De har et forskelligt fokus og en varieret tilgang til opgaven. Ligesom deres placering i organisationen er forskellig. Det interessante er, at de fire personer hver især udgør en idealtype, altså en særegen funktion, forskellig fra de øvrige løsninger. De fire funktioner eller tilgange til opgaven, som jeg her betegner strategier, er: Netværksstrategien er i undersøgelsen repræsenteret ved en ansat i skolepraktikken i tømmerafdelingen på EUC Sjællands afdeling i Haslev. Strategien her er at skabe et optimalt match mellem eleven og virksomheden, hvilket kræver et indgående kendskab til og tillid hos både arbejdsgivere og eleverne. Denne strategi placerer jeg med fokus på relationer og overvejende virksomhedernes behov i den efterfølgende model, der visualiserer de fire strategier. Salgsstrategi knytter jeg til medarbejderen fra Selandia, hvis primære opgave er at opsøge virksomheder indenfor hotel & restaurant branchen, for at få dem til at tage elever og eventuelt etablere og søge godkendelse af nye uddannelsespladser. Denne strategi er i modellen placeret med fokus på praktikstedet (virksomheden) og den eksterne indsats. Udviklingsstrategi er rollen der fremkom fra besøget på Roskilde Tekniske Skole. Denne strategi er mere langsigtet, idet der tages afsæt i, at det bliver nemmere i fremtiden at tilvejebringe praktikpladser, hvis den elevgruppe der rekrutteres til de faglige uddannelser er mere ressourcestærk. Dette gøres ved at informere om erhvervsuddannelserne, og de muligheder der ligger for karrierer her. Dette er bl.a. gjort gennem etablering af et tæt samarbejde med folkeskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), for at skabe konkurrence til de gymnasiale uddannelser om de ressourcestærke unge. Denne strategi har fokus på relationer, med institutionen i fokus, jf. model. Empowerment strategi er den tilgang der afdækkes med caset hos ZBC, hvor indsatsen fra medarbejderen retter sig mod at vejlede og understøtte eleverne til selv at opsøge en praktikplads. Samt i det hele taget at gøre eleverne klart til at opnå og fastholde et 6

7 praktikophold. Denne strategi har fokus på eleven og er intern på uddannelsesinstitutionen, jf. placeringen i den efterfølgende model. Placeringen af de fire idealtyper placeres i modellen således: Det viste sig i undersøgelsen, at en af hver af de fire strategier var i særlig høj grad udtalt på en af hvert af de fire skole. Ligesom det er vigtigt at understrege, at de fire strategier ikke kan rangordnes. Det er et af undersøgelsens mest væsentlige resultater, at der er behov for alle fire strategier for at opbygge en hensigtsmæssig samlet strategi til at fremskaffe flere og nye praktikpladser og lige så vigtigt; at sikre at eleverne fastholder disse nye og flere praktikpladser. 7

8 Det er dog vigtigt at understrege, at selvom de fire strategier er udtalte de fire steder, ses også elementer fra to eller flere af de oplistede strategier i den praksis der anvendes de øvrige cases. Netværksstrategi EUC Sjælland Han bor i nummer 43. Han fortalte han havde travlt. Prøv at tage derud i aften. Jeg snakker lige med ham i eftermiddag Dette citat udgør kernen i den strategi notatet betegner som netværksstrategien, her repræsenteret ved person A, der er ansat som instruktør for skolepraktikken på EUC Sjælland, tømmerafdelingen i Haslev. A er ligeledes ansat til det opsøgende arbejde med at fremskaffe praktikpladser. I denne funktion varetager han også det opsøgende arbejde for auto/mekaniker, og i mindre omfang for malerne, VVS og murerfaget. Citatet indrammer den måde A arbejder på; en mere uformel tilgang til både arbejdsgivere og elever, baseret på personligt kendskab til arbejdsgiverne og daglig dialog med eleverne. A har lang anciennitet med 17 års ansættelse, og har derigennem opnåede kompetencer til at håndtere både arbejdsgivere og elever, og har opnået af uformelle kanaler brede kontaktflader til fagenes arbejdsgivere. Dette anser han selv for en væsentlig forudsætning for at kunne udøve det jeg betegner en netværksstrategi. Gennem tæt og daglig kontakt til eleverne har han et kendskab til deres stærke og svage sider, og kontakten og (det personlige) kendskab til arbejdsgiverne gør, at han bedre er i stand til at matche de to parter. Af mere generisk karakter peger han på, at en styrke i denne organisation er en attraktiv skolepraktik, hvis opgaver har et indhold i overensstemmelse med de krav eleverne møder i virksomhederne. Ligesom de pædagogisk tilstræber en praksis så identisk kravene på arbejdsmarkedet som muligt. Dette er en best practice, som andre skoler både kan og formentlig også benytter sig af. Men det er langt fra alle skolepraktikker, der i lighed med tømmerfaget kan tilbyde opgaver der harmonerer tilsvarende med praksis. Her gør det en forskel, at A bruger sine netværkskontakter til at fremskaffe relevante opgaver til 8

9 skolepraktikken. Uden jeg har den fulde faglige kompetence til at vurdere de opgaver jeg så, virker de mere virkelighedsnære end hvad jeg så på eksempelvis ZBC. Det at have en attraktiv skolepraktik anså A for at være en hjørnesten i deres strategi. Den attraktive skolepraktik opbyggede han af to veje. Det første var at stille krav til eleverne identiske med hvad de ville opleve hos en arbejdsgiver. A omtalte dette som en stigende udfordring. I lighed med de tre efterfølgende cases, er det udsagnet at elevgrundlaget gennemgående er mere ressourcesvagt end set tidligere. Til dette efterlyser A at skolepraktikkerne får et øget handlerum til at sortere elever fra, der åbenlyst ikke er motiveret eller egnet. Det andet er at bruge arbejdsgiverne til løbende praktikophold på 2-4 uger som supplement til skolepraktikuddannelsen, og for at eleverne kan sælge sig selv til en lærekontrakt. Her angiver han, at hans kendskab til eleverne og gode forbindelserne til sit netværk af arbejdsgivere gør, at han optimalt er i stand til at formidle og afklare forventninger, og af den vej matche de to parter. A fortæller også, at de korte praktikophold også er optimale til en elevgruppe hvor flere mangler både motivation og har svært ved at leve op til de krav der stilles. Med kortere praktikophold får eleverne erfaringer fra arbejdspladser samtidig med, at der er en tæt kontakt og opfølgning fra skolens side. Netværksstartegien har sin styrke i, at den mere direkte end de efterfølgende tre strategier bygger bro mellem elever og arbejdsgivere. Men det er også en strategi der har en række begrænsninger. Strategien forudsætter medarbejdere, der har tæt og løbende kontakt til både elever og arbejdsgivere. Det gør at den ansatte i denne rolle kun har tid til at betjene en afgrænset gruppe, og den kombinerede arbejdsopgave giver begrænset tid til at opsøge nye arbejdsgivere. Ligeledes kræver strategien en personprofil, som bygger på erfaring og kontakter, hvilket ikke er kompetencer skolerne umiddelbart kan rekruttere sig til på kort sigte. Med disse forbehold in mente, så forekommer det oplagt at ansætte personer med A s profil som instruktører/ledere af skolepraktikcentrene. Den netværksdannelse denne type af ansatte benytter sig af, er et væsentligt supplement til de mere professionelle løsninger, der præsenteres i især de to sidste strategier. 9

10 Salgsstrategi Selandia Person B er ansat på Selandia i Slagelse til at foretage opsøgende besøg hos arbejdsgivere med henblik på at få dem til at ansætte elever og få arbejdspladser til at oprette nye praktikpladser indenfor hotel & restauration. B er særegen derved, at han har jobbet med at opsøge praktiksteder som et bijob. B er pensioneret. Når Selandia har ansat B skyldes det hans baggrund som tidligere fagkonsulent indenfor branchen. Det er med denne erfaring og baggrund, han foretager det opsøgende arbejde. B er en udpræget sælgertype, hvilket jeg erfarede en dag på virksomhedsbesøg. Besøgene var relativ korte, og meget målrettet mod at få etableret praktikophold. Han fik mange positive tilkendegivelser, og det lykkedes ham en sådan dag at fremskaffe flere nye praktikpladser. Både pladser her og nu, og på virksomheder der ønskede elever med en tidshorisont på et halvt eller et helt år. Der var dog også arbejdsgivere der gav udtryk for, at det var svært at få kvalificerede ansøgere til deres elevpladser. Dette gjaldt især tjenere, mens det blev tilkendegivet, at i modefaget kok var der et anderledes udbud af kvalificerede ansøgere. B præsenterede tal fra 2011 der viste, at 137 virksomhedsbesøg førte til 84 nye uddannelsesaftaler. Det er blevet en af B s opgaver at afholde en praktikplads café en gang om ugen på skolen. I dette arbejde fortalte B, at det var hans indtryk, at der er et stigende antal ressourcesvage elever i sammenligning med tidligere, hvilket blev underbygget af observationerne. For det første var besøgene i praktikpladscafeen få, de fleste henvendelser og vejledningssamtaler begyndte faktisk med at B spurgte ind til forbipasserende elever. Her hæftede jeg mig ved at dette førte til to meget forskellige typer af samtaler. Der var de elever, der var åbne og positive, og alle disse fik faktisk udleveret adresser på mulige praktiksteder. Det var typisk elever, der kom med beretninger om at de selv havde været opsøgende. Men mange gik ind i diskussionen allerede fra start med at påpege begrænsninger i både konkrete og mulige tilbud; at en praktikvirksomhed skulle ligge i nærområdet af hensyn til kæreste, at de ikke 10

11 ønskede arbejde i weekender (!), at de ikke kunne komme helt ud til praktikstedet med offentlig transport osv. Kollegaer til B fortalte i samtaler, at mange af eleverne har et så urealistisk billede af ansættelse i branchen, der reelt gør, at de ikke vil kunne opnå en praktikplads. Dette endda selvom skolen henviste dem til ledige tilbud. I øvrigt handlede det ikke kun om eleverne selv. Et eksempel var en praktikplads på Bornholm, hvor eleven var motiveret. Men forældrene modsatte sig. En underviser fortalte, at et af problemerne med de mange ressourcesvage elever var, at de simpelthen ikke evnede både at afslutte det første skoleforløb og samtidig søge praktikplads. Det blev anført, at mange af eleverne har behov for et længere forløb, hvor der især bliver sat fokus på, hvad det kræver af den enkelte at arbejde i branchen. Dette har ført til det paradoks på Selandia, at der er ubesatte praktikpladser samtidig med, at der er elever der står uden praktik. Dette omfatter tilmed hvad der må betragtes som attraktive praktiksteder. En af landets førende spisesteder, Falsled kro på Fyn, har anmodet om to tjenerelever, som det ikke er lykkedes at besætte. Dette selvom kroen har et ry som et af de bedste læresteder i Danmark. Det er uomgængeligt, at praktiksteder i denne branche ofte er placeret i udkantsområder, hvor det er besværligt at komme til og fra. Omvendt er det et vilkår i branchen, som potentielle elever bør vide og tage højde for forud for valg af uddannelse. Casen her viser, at der er behov for (også) at arbejde og målrette indsatsen mod eleverne. Men den vigtigste konklusion til Best Practice er, at det bidrager til flere praktikpladser med en (eller flere) medarbejdere, der har det opsøgende arbejde som sin primære opgave. At det skal være den primære opgave ses af, at der er to andre ansatte på Selandia der har opsøgende arbejde hos arbejdsgiverne, og som samtidig er undervisere. De får ikke aflagt et tilsvarende antal besøg. Det fremstår som en oplagt idé at have en ansat, der har det 11

12 opsøgende arbejde som sin primære opgave, hvor det må være andre medarbejdere, der gør eleverne parate til at tage de tilbud om praktik der fremskaffes. B udgør en profil og har en placering i organisationen, som det vil være oplagt at kopier for andre erhvervsskoler, frem for at placere opgaven hos ansatte med andre opgaver. Udviklingsstrategi Roskilde Tekniske Skole C repræsenterer en strategi, som i forhold til det aktuelle problem med manglende praktikpladser er af mere indirekte karakter. En mere indirekte placering gælder også C s ansættelse som praktikpladskoordinator i fagområdet IT, El og VVS. Ligeledes kendetegner det C, at han har en overvejende strategisk indfaldsvinkel til opgaven, der rækker ud over at fremskaffe praktikpladser her-og-nu. Dette udmønter sig i en række innovative tiltag, som adskiller sig fra de øvrige cases. Det problem C lister op som argumentation for denne strategi, er, at elever der søger praktikpladser for manges vedkommende ikke er tilstrækkeligt ressourcestærke. De brancher C dækker vil komme i mangel på faglærte i fremtiden, hvilket i øvrigt gælder mange andre brancher. 1 Det giver allerede i dag nye åbninger for elevpladser ifølge C, men mange virksomheder afstår oplever han, fordi de ikke finder tilstrækkeligt kvalificerede ansøgere. Dette var også meldingen jeg hørte på et virksomhedsbesøg med C. Dette har ført til, at C har anlagt en strategi hvor han vil søge at tiltrække mere ressourcestærke unge til erhvervsuddannelserne. Indsatsen på RTS indenfor hvad der betegnes en udviklingsstrategi har udmøntet sig på tre fronter: Som det første har skolen målrettet indsatsen mod et samarbejde med UU. Det er C opfattelse, at der er et billede af erhvervsuddannelserne som et sted for unge, der ikke kan klare en studentereksamen. Dette billede bør ændres, og det skal formidles, at der er gode karrierer 1 Se fx 12

13 muligheder med en erhvervsuddannelse. Det er lykkedes for C at få et samarbejde i stand der gør, at der er tegnet et anderledes positivt billede af erhvervsuddannelserne hos vejlederne i UU. Dette angiver han som vigtigt, idet disse vejledere typisk har en baggrund der gør, at de har et begrænset kendskab til de faglærte uddannelser i sammenligning med gymnasieuddannelserne. Som et konkret initiativ inviterede Roskilde Tekniske Skole UU vejlederne til arrangementet Skills, der er et nationalt mesterskab i de respektive fag for lærlinge. Dette arrangement giver et anderledes billede af at være i gang med en erhvervsuddannelse. Dermed også et andet udgangspunkt for vejledning. En af observationsdagene var et møde med UU, der på alle måder bekræftede det gode samarbejde. Der er fra dette møde en information, som jeg finder meget relevant og tankevækkende. Vejlederen fra UU svarede bekræftede på et spørgsmål om, at når unge og deres forældre fravælger erhvervsuddannelser frem for gymnasiale uddannelser, er det også frygten for, at de unge ikke kan få en praktikplads. Den megen omtale i pressen om mangel på praktikpladser udgør en barrierer for at mere ressourcestærke unge vælger erhvervsuddannelser. Det andet element af indsatsen er arrangementer for 9. klasserne, der får en aktiv dag med præsentation af fagområdet. Denne dag er arrangeret som en konkurrence, hvor eleverne får små opgaver der relaterer sig til de respektive uddannelsesretninger. Dermed får eleverne både en god og sjov oplevelse, og dagen tegner, ifølge C, et mere positivt billede af at gå på teknisk skole end hvad der er udbredt blandt mange 9. klasse elever og (ikke mindst) deres forældre. Som yderligere bidrag til denne vejledningsindsats har RTS på C s initiativ udarbejdede nogle informationsfoldere om de respektive uddannelser, samt udviklet en vejledningskuffert med effekter fra de forskellige uddannelser, og mulighed for at downloade app s på disse genstande med mobiltelefonen der giver yderligere informationer. Denne kuffert er endnu et eksempel på en nytænkende måde at kommunikere på for at opnå et bedre elevgrundlag. Endelig er der som et nyt tiltag i støbeskeen planer om at lave arrangementer for folkeskolernes 8. klasser, der fortæller om at gå på teknisk skole og at tage en erhvervsuddannelse. 13

14 Et sidste initiativ er at promovere EUX, der er en erhvervsuddannelse der giver både grundforløbet på en faglig uddannelse og almen-fag på gymnasieniveau. Dermed opnår eleverne på samme tid en erhvervsuddannelse og får en studieforberedende uddannelse. Med denne uddannelse håber både RTS og erhvervsskolesektoren at kunne tiltrække mere ressourcestærke unge. På dagen med UU blev det også nævnt, at en af barriererne for både de unge selv og deres forældre er, at gymnasiet i dets forskellige udformninger fremstår som de uddannelser, der efterfølgende giver flere muligheder. Eleverne udskyder deres egentlige erhvervsvalg modsat med en EUD. En af C s kollegaer fortalte, at de første erfaringer med EUX ikke har været entydige positive, ligesom de rammebetingelser uddannelsen afvikles under langt fra er optimale. Det har vist sig at være meget krævende for eleverne både at tage fag på gymnasieniveau og afslutte en førstedel af erhvervsuddannelsen. Et alternativ kunne derfor være at rekruttere elever, der har afsluttet en gymnasial uddannelse. På nuværende tidspunkt kommer 13 pct. af EUD eleverne med en studentereksamen. C argumenterede at det ville være oplagt at styrke rekrutteringsgrundlaget ved at iværksætte en indsats overfor studenter. Studenterne har nogle af de almene kvalifikationer der efterlyses af arbejdsgiverne, og har vist en stabilitet ved at bestå en studentereksamen. Dette er dog ikke aktuelt på dagsordenen, da det i den statslige uddannelsespolitik anses for ressourcespild at studenter påbegynder en erhvervsuddannelse. Den strategi Roskilde Tekniske Skole har anlagt kan være et væsentligt bidrag i et fremadrettet perspektiv. Erfaringerne fra alle fire cases viser, at det vil være nemmere at skaffe praktikpladser, hvis rekrutteringsgrundlaget består af mere ressourcestærke elever. At fremskaffe dem gennem en bedre vejledning overfor skoleelever, fremstår som oplagt. I det hele taget er den innovative tankegang der præger RTS og C s arbejde en inspirationskilde for en mere langsigtede strategi indenfor erhvervsskolesektoren. 14

15 Det skal til denne profil og strategi tilføjes, at C også arbejder med de aktuelle udfordringer. C har opsøgende arbejde hos branchernes virksomheder. Ligesom C har udarbejdet materiale, der skal bidrage til at kvalificere eleverne til at finde en praktikplads. Et af disse initiativer er et materiale med titlen scor en mester. Materialet formulerer på en nærværende måde de krav og forventninger arbejdsgiverne har til en elev. Empowerment strategi ZBC Næstved Den sidste idealtype er fokus på eleverne, og at gøre dem selvhjulpen til selv at opsøge og finde praktikpladser. Denne strategi ses i alle fire cases, men er i særlig grad udtalt og sat i system hos ZBC i Næstved. I casen følger jeg D, der er konsulent i skolens Karrierer center og ansvarlig for praktikpladsindsatsen overfor HG eleverne. Dette gælder både elever på grundforløb (HG) og eleverne i skolepraktikcentret. D s udgangspunkt er på alle måder identisk med de øvrige cases derhen, at det er vurderingen, elevgrundlaget er mere ressourcesvagt end tidligere. D nævner også at for ZBCs vedkommende er situationen med praktikpladser forværret fra 2011 til 2012, og sætter tal på udviklingen: Andel af HG elever der opnår praktikplads: 42 pct. 31 pct. Overgår til anden uddannelse: 32 pct. 28 pct. Ingenting, hvilket dækker over ledighed/ufaglærte jobs: 31 pct. 40 pct. D angiver en stigende mangel på praktikpladser og en generel afmatning i branchens virksomheder som en væsentlig årsag til den negative udvikling. Men anfører også, at elevernes manglende evne til at indfri (rimelige) forventninger og mangel på kompetencer udgør en barrierer. At det forholder sig som D fortæller er også indtrykket fra en af de tre observationsdage, der fandt sted umiddelbart efter skolepraktikken var startet op efter sommerferien. De elever der deltog i praktikpladssøgning havde for manges vedkommende problemer der var hæmmende for at opnå en elevplads, fx sygdom, urealistiske forventninger 15

16 til arbejdsstedet, manglende vilje til mobilitet, manglende selvtillid osv. Det er disse barrierer, som ZBC har valgt at fokusere på, ved at klæde eleverne bedre på til selv at opspore praktikpladser hos arbejdsgiverne. At flere i målgruppen af praktikpladssøgende elever har en attitude, der gør det vanskeligt at opnå og især fastholde en praktikplads, så jeg flere eksempler på i de samtaler jeg overværede de tre dage, hvor jeg var til stede på ZBC. Indsatsen med at gøre eleverne selvhjulpne udmønter sig både i nogle generelle tiltag og en indsats specifikt rettet imod den enkelte elev. De generelle tiltag følger et årshjul. Nogle af de centrale og årligt tilbagevendende aktiviteter er karrierer dage med forskelligt indhold. Der er hvert år en jobsøgningsuge. Ligeledes afholder ZBC en praktikpladsmesse, der i stort omfang tilrettelægges af eleverne selv. På denne messe præsenterer arbejdsgiverne sig for potentielle elever. D omtalte denne aktivitet som en af de mest givende til at fremskaffe flere og nye praktikpladser. ZBC arbejder på fremadrettet at få mere system i indsatsen rettet mod elevernes forventninger og parathed til praktikophold. D fremhævede at ZBC er i færd med en omstilling i konsekvens af, at mange af eleverne ikke opnår en praktikplads. Et første bidrag er at undervisning og indholdet på HG, og i skolepraktikordningen, i højere grad end for nuværende afspejler og retter sig mod udfordringerne på arbejdspladsen (praktikstedet) og i mindre grad på skole/uddannelse. Erfaringerne med de nuværende elever er, at flere af dem har et urealistisk billede af hvad det kræver at være på en arbejdsplads, hvilket skal indgå mere synligt i undervisningen. Dette er en indsats som underviserne skal tage på sig, det handler om hvilke krav og konsekvenser der stilles til elever fra skolens side, og det skal tilstræbes at indholdet i undervisningen bliver mere praksisnært end for nuværende. I forlængelse er der planer om fysisk at lægge dele af skolepraktikken i lokaler i Næstved Storcenter, herunder indgå samarbejdsaftaler med butikker i centret. Et andet indsatsområde I ZBCs planer er tydeligt at synliggøre de forventninger, der stilles fra arbejdsgivere til en elevplads i vejledningsindsatsen. At forventningerne til eleverne i praktikophold simpelthen kommunikeres til elever og deres forældre forud for optagelse på 16

17 HG. At dette ikke kun er en idé på handelsskolen, men også de øvrige steder, fremgik i evalueringen fra besøg hos arbejdsgivere (se undersøgelsens andet notat). D anfører at hun meget gerne ville udvide målgruppen for indsatsen til også at omfatte HHX eleverne, idet erfaringerne viser, at en stor del af disse studenter efterfølgende starter på en erhvervsuddannelse. Dette har man imidlertid modsat sig på ZBC, antagelig ud fra de samme argumenter som på RTS. Der er ikke et politisk ønske om af unge med en studieforberedende uddannelse skal fortsætte på en erhvervsuddannelse. Opsamling og iagttagelser Et af resultaterne af evalueringen er, at aktiviteterne med at få flere i praktik rækker betydeligt videre, end hvad der lægges op til i det projekt der evalueres. Jeg har derfor i evalueringen valgt at se bredere på skolernes praksis, hvilket konkret er et udslag af de aktiviteter og de vinkler, jeg observerede på besøgsdagene og i det materiale fra skolerne jeg blev præsenteret for. Gennemgangen i notatet er derfor bredere end evalueringens kommissorium af den årsag, at den aktivitet jeg iagttog rakte ud over et opsøgende arbejde til at fremskaffe flere og nye praktikpladser. Dette medfører også at nogle af notatets anbefalinger rækker ud over de fokuserede mål og aktiviteter, der lægges op til i projektet Sjællandske erhvervsskoler: flere og nye praktikpladser. Der er derfor i notatet afslutningsvist sat fokus på de anbefalinger, der kan danne afsæt for projektets anden kampagnerunde, og som er mere direkte i forlængelse af projektets mål og formål. Det væsentligste resultat af evalueringen i et for institutionerne handlingsrettet perspektiv er, at de fire funktioner der identificeres på de fire skoler hver især bidrager til den udfordring, der ligger i at fremskaffe de nødvendige praktikforløb for at eleverne kan afslutte deres erhvervsuddannelse. Det er en bevidst pointe, at der i anbefalingen skrives hver især. I observationerne varetog de ansatte der blev fulgt i deres arbejde elementer fra alle fire strategier, men det var kendetegnet, at en af de fire strategier havde en fremtrædende 17

18 placering i hver af de respektive ansattes praksis. Det er ligeledes opfattelsen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at forene en eller flere af funktionerne fuldt ud hos samme ansatte. De fire personprofiler bag de fire strategier baserer sig på forskellig praksis, og lægger op til forskellige typer af ansatte. Dette afspejler sig også i, at de fire ansatte har faglig baggrund, kvalifikationer og organisatorisk placering der adskiller dem fra hinanden. Det blev understreget fra opdragsgiver, at evalueringen IKKE skulle føre til en rangordning af de ansatte der indgik i undersøgelsen. Det er imidlertid ikke (kun) denne udmelding der gør, at jeg anser de fire personer/strategier for at være lige vigtige i bestræbelserne på at fremskaffe praktikophold. De repræsenterer hver deres vinkel af indsatsen, og som strategier supplerer de hinanden på fremragende vis. Dette udgør for mig at se den vigtigste konklusion til best practice. Det gør også, at skolerne bør have ansatte på hver af de fire funktioner, der samtidig indgår i et tæt samarbejde. En sådan løsning vil naturligvis medfører et betydeligt ressourcetræk på de enkelte skoler. Selvom de ni skoler har en betydelig størrelse, vil det være oplagt at overveje, om to eller flere skoler kunne forene fx udviklerrollen eller sælgerrollen i fællesskab. Samt i det hele taget at etablere en mere integreret og fælles indsats på området. Omvendt skal det også indgå i overvejelserne, at nogle af de fire strategier fordrer nærhed til lokalområdet, daglig kontakt til elever og/eller kendskab til brancherne skolen opererer indenfor. Et andet og væsentligt resultat er, at indsatsen ikke kun bør rettes mod arbejdsgiverne med henblik på at oprette flere og nye elevpladser. En lige så stor barrierer er elevernes ressourcer og motivation. Der er i gruppen af praktikpladssøgende flere, hvis personlige kompetencer gør det tvivlsomt, om de kan og vil gennemføre en erhvervsuddannelse. Dette ses på forskellig vis i alle fire cases, hvor en væsentlig konklusion er, at der i lige så høj grad skal arbejdes på at gøre eleverne parate til praktikpladser i erhvervslivet som at fremskaffe flere og nye praktiksteder. 18

19 Ud over de to ovenstående og brede iagttagelser, peger undersøgelsen på eksempler fra praksis, som det kan være oplagt at lade sig inspirere af for øvrige institutioner, der ikke har en tilsvarende praksis: A) Ved ansættelse af ledere på de nye praktikcentre kan en mulighed være en profil, der fungerer både som faglig ressourceperson og vejleder indad til, og som har brede kontakter til arbejdsgiverne. B) Ideen med en opsøgende medarbejder rekrutteret fra og med et stort kendskab til branchen i lighed med hvad der ses på Selandia, kan være en ide for andre skoler. Det opsøgende arbejde hos arbejdsgiverne ses i casene at blive nedprioriteret, når det udgør en bi-funktion hos fx faglærere. Ligesom opgaven fordrer en profil forskellig fra mange af de ansatte, der i øvrigt er på en erhvervsskole. C) Roskilde Tekniske Skoles samarbejde med UU om at tiltrække mere ressourcestærke elever til erhvervsuddannelserne og højne uddannelsernes status. Dette kunne måske også være et initiativ at kopiere for andre af regionens erhvervsskoler. D) Roskilde Tekniske Skole har udarbejdet en del materiale til at formidle uddannelserne og til at understøtte eleverne i praktikpladssøgning. Dette materiale kan øvrige skoler anvende enten direkte eller som inspirationskilde. E) ZBC har igangsat en fokuseret indsats med det formål at synliggøre og arbejde med forventninger hos alle parter i praktikpladsindsatsen; elever, undervisere, arbejdsgivere, forældre osv. Det at arbejde systematisk og strategisk med forventninger og forventningsafklaring er et oplagt initiativ på alle skoler. Anbefalinger til det videre arbejde i projektet På baggrund af den samlede analyse vil notatet pege på tre indsatsområder, der har til formål, jf. evalueringens kommissorium, at: Projektets har som udgangspunkt at en række virksomheder, der har en godkendelse til at uddanne lærlinge og elever, men ikke anvender denne. Projektets overordnede formål er således at bidrage til at øge antallet af praktikpladser i Region Sjælland. 19

20 I) En første og væsentlig anbefaling til projektets anden kampagnerunde er at indsatsen også rettes imod de elever, der er praktikpladssøgende. Evalueringens resultater viser, at flere af eleverne ikke er motiveret, mangler de nødvendige forudsætninger og har urealistiske forventninger til en elevplads. Dette har bl.a. et stort frafald som en af de negative konsekvenser, ligesom det var et tilbagevendende tema i de virksomhedsbesøg som også var en del af observationsstudiet. At skabe flere og nye praktikpladser er derfor også at rette indsatsen mod de praktikpladssøgende. Dette ved at gøre dem mere aktive i det opsøgende arbejde, og for at give dem en forståelse for de krav og forventninger de møder i praktikvirksomhederne. En barrierer for nye praktikpladser er det også i det omfang, at arbejdsgiverne har dårlige erfaringer med elever. Fra casene er det meldingen alle fire steder, at der er behov for at sætte fokus på eleverne. I rapporten er der som eksempler på best practice indenfor dette felt en gennemgang af ZBCs indsats, og der kan oplagt henvises til materiale RTS har udviklet til at klæde eleverne bedre på i deres opsøgende arbejde og som bidrag til forventningsafstemning. II) I forlængelse af den første anbefaling til det videre arbejde i projektets anden kampagnerunde, vil det kunne bidrage til at fremskaffe, og især til at fastholde, nye praktikpladser, hvis der finder en tæt opfølgning og forventningsafstemning sted mellem virksomheder og elever. Her kan et forslag til det videre arbejde være, at der i projektet sættes fokus på udvikling og erfaringsudveksling blandt medarbejde, der udgør kontaktled mellem virksomheder og elever. At få elever til at fastholde et påbegyndt praktikophold, udgør også et væsentligt bidrag til nye og flere praktikpladser. Et vigtigt element for at få arbejdsgiverne til at etablere flere praktikophold, er, at de har positive erfaringer med de elever de ansætter. Dette er en anbefaling bl.a. udledt af den første case, der beskriver en netværksstrategi, ligesom det er et tema der indgår i de øvrige cases. III) 20

21 Erfaringerne fra Selandia/Slagelse viser, at et systematisk, opsøgende arbejde kan bidrage til nye og flere praktikpladser. I de øvrige cases blev der ellers rejst et vist spørgsmålstegn ved, om dette var en metode der burde satses på, bl.a. i konsekvens af at eleverne langt fra altid var parate. Det er til dette punkt opfattelsen, at det langt fra er alle ansatte i erhvervsskolesektoren, der evner og finder det udfordrende at sælge praktikpladser gennem opsøgende arbejde. Ligesom jeg så eksempler på at denne opgave blev nedprioriteret af ansatte, der havde andre og mindst lige så vigtige arbejdsopgaver. Anbefalingen går derfor også på at skolerne skal være realistiske med hensyn til hvem der har tid og flair for denne opgave. 21

Evaluering Flere og bedre praktikpladser Erhvervsskolerne på Sjælland

Evaluering Flere og bedre praktikpladser Erhvervsskolerne på Sjælland Evaluering Flere og bedre praktikpladser Erhvervsskolerne på Sjælland Lektor, Søren Voxted Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet voxted@sdu.dk tlf. 23119156 Indledning og formål

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005

Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. 22. februar 2005 Politik for rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 22. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE OVERORDNET MÅLSÆTNING... 2 DELMÅL... 2 GENTOFTE KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS UDADTIL... 2 ANNONCERING... 3 ANSÆTTELSESPROCEDURE...

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Kortvarige praktikforløb på grundforløbet - kan det styrkes og kvalificeres?

Kortvarige praktikforløb på grundforløbet - kan det styrkes og kvalificeres? Side 1 af 6 Kortvarige praktikforløb på grundforløbet - kan det styrkes og kvalificeres? Af Ahmed El Hamss, Ulrik Tingstrup og Ole Foss Andersen På TEC bliver der eksperimenteret for tiden. Uddannelseslaboratoriet

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE. Praktikcenter EUC Sjælland

EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE. Praktikcenter EUC Sjælland EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE 1 Praktikcenter EUC Sjælland Hvad er et pratikcenter? Et praktikcenter er med til at sikre, at unge der består et grundforløb på en erhvervsuddannelse,

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever...

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... Elevmappe 2012-2013 Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... FORORD I foråret 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny administrativ struktur i LTK. Den

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

VTU 2013 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2013 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 213 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Teknisk Erhvervsskole Center Svarprocent: 44% (97 besvarelser ud af af 222 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen.

b. Oplysningsarbejde om vigtigheden af praktikpladssøgning for kommende elever på teknisk skole i samarbejde med udskolingen. Partnerskabsattale mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske skole, UU-Vestegnen og Høje-Taastrup Kommune 1. november 2011-1. november 2013 Indledning Parterne bag denne aftale

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Ansæt en lærling hvorfor og hvordan

Ansæt en lærling hvorfor og hvordan Ansæt en lærling hvorfor og hvordan Hvorfor skal jeres virksomhed have en lærling? Ved at ansætte en lærling får jeres virksomhed en unik mulighed for at uddanne de faglærte medarbejdere, som I får brug

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Snyd ikke virksomheden

Snyd ikke virksomheden Snyd ikke virksomheden for en stærkere fremtid Sats på de unge - hjælp unge på vej med uddannelse og job Jobcenter Ringsted Jobcenter Sorø Jobcenter Faxe Vi g ø r det nem mer e at sat se på de u nge Hvad

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Multifagligt og selvstyrende Ansøger: Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Tekniske Skole 1 Formål: Projektet har til formål at sikre høj indholdsmæssig kvalitet

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune Notat Til: Ansættelsesudvalget Den 8. august 2008 Århus Kommune Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer i Århus Kommune Borgmesterens Afdeling I forbindelse med af ansættelse af

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere