CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO2-regnskab 2010. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk"

Transkript

1 CO2-regnskab 2010 For virksomheden Silkeborg Kommune

2 Energispareprojekterne virker Dette er det tredje CO2-regnskab, der er udarbejdet, siden Silkeborg Kommune i april 2009 underskrev en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har kommunen som virksomhed forpligtet sig til at nedsætte udledningen af CO2 med 2 % om året frem til Regnskabet for 2010 viser tydeligt, at energispareprojekterne, som er gennemført i 2009 for alvor slår igennem i Samlet set har Silkeborg Kommune sparet næsten 400 ton CO2 eller 2,2 % på et år. Det er meget tilfredsstillende. Det betyder, at klimakommuneaftalen igen er på sporet. En stor del af besparelsen er hentet på justering af de tekniske anlæg på rådhusene og de mange energispareprojekter på kommunens øvrige bygninger. Bl.a. er varmeanlæggene i alle kommunens største bygninger nu justeret med hjælp fra Danfoss Energytrim-projekt. Varmesystemerne bliver gennemgået for fejl, bliver justeret rigtigt, og brugerne bliver efteruddannet i energirigtig drift. Derudover er der etableret en varmepumpe på Søvej 3, så overskudsvarmen fra serverrummet bliver genbrugt til opvarmning af bygningen. I hele administrationen er el-forbruget generelt faldet. Det skyldes sandsynligvis, at meget af kommunens IT-udstyr løbende bliver udskiftet til mere energieffektivt udstyr. Afhængig af aktiviteterne Men der er også områder, hvor udviklingen er gået den forkerte vej. På daginstitutionsområdet er der sket en stigning på 146 ton CO2. Deraf skyldes ca. 140 ton af etableringen af madordningen i kommunens børnehaver. Man kan se, at vores energiforbrug er afhængig af vores aktiviteter. Det så vi sidste år, hvor Entreprenørgården havde en stigning, fordi de havde fået flere opgaver. Og i år kan vi så se det på daginstitutionsområdet. I Sundhed og Omsorg er der til gengæld sket et stort fald i udledningen af CO2 på 100 ton. Heraf er kun de 10 ton hentet på deciderede energispareprojekter. Det øvrige fald er et udslag af faldende aktivitet på især produktionen af mad. Tjenestekørsel har været et af indsatsområderne i handleplanen, og der er sket et fald på km som svarer til 87 ton CO2. Grunden til dette er uvis, men det kan også skyldes nedsat aktivitetsniveau, som følge af begyndende besparelser i Sparer på varmen men ikke på el-forbrug Generelt er vi bedre til at spare på varmen end på elektriciteten. I kommunens bygninger er det gennemsnitlige el-forbrug steget med 0,11 kwh, Hvor der på varmen er sparet 2,94 kwh pr. m². Så selv om vi gør, hvad vi kan for at skifte til elsparepærer og mere energieffektiv IT, så bliver besparelserne opvejet af, at vi anskaffer flere elektroniske hjælpemidler for eksempel smartboards i skolerne. I skolerne er el-forbruget steget en lille smule. Det opvejes dog af et fald i SFO erne, fordi aktiviteterne faldt sidste år. Til gengæld er varmeforbruget faldet markant i både skoler og SFO er. Dette skyldes hovedsageligt de mange energispareprojekter, der i alt tegner sig for 105 ton. Tekniske bemærkninger til CO2-regnskabet 2010 Baseline - det vil sige aftalegrundlaget - er udarbejdet med gennemsnitlige emissionsfaktorer* jfr. beregningsforudsætningerne. I aftalens løbetid fastholdes disse forudsætninger uændrede, selvom der løbende foregår en omlægning af Danmarks energiproduktion til mere grøn drift. Denne disposition er valgt, fordi en ændring af forudsætninger, som ikke er en afledt årsag af bevidste handlinger i virksomheden, flytter fokus væk fra aftalens egentlige mål. Nemlig målet om at nedbringe virksomhedens CO2 udledninger ved hjælp af investeringer i energi-besparelser, grøn teknologi og ændret adfærd. CO2-regnskabet 2010 er udarbejdet af ingeniør Kirsten Hesselaa og ingeniør Thomas Kjems Lyngvad, der siger tak til alle, der har bidraget med oplysninger til rapporten. God læselyst! *emissionsfaktor er den mængde CO2 der udledes pr. forbrugt kwh energi. Som eks. har fjernvarme en emissionsfaktor på 0,126 kg CO2/kWh mens el har en faktor på 0,459 kg CO2/kWh

3 Samlet opgørelse Område / delområde Udledning [ton CO2/år] Bemærkninger (datakilde) Ændring Kommunale bygninger i alt (Agenda2100) Administrationsbygninger Energispareprojekter = 28 ton Skoler og SFO Energispareprojekter = 105 ton Daginstitutioner Madordningen andrager ca. 140 ton Fritids- og ungdomsklubber Ældrepleje Energispareprojekter = 10 ton Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Energispareprojekter = 10 ton Andre kommunale bygninger Idrætsanlæg i alt (Agenda2100) Svømmecentre (inkl. badeanstalt) Variationer i driften Sportshaller (inkl. skolehaller) Variationer i driften Omklædningsbygninger Klublokaler Kommunal transport og nonroad Tjenestekørsel i private biler Fald i kørsel på km Plejepersonale kørsel (Brændstofforbrug) Brand og Redning kørsel (Brændstofforbrug) Øvrig tjenestekørsel (Estimat baseret på bilpark) Entreprenørsektion, kørsel (Brændstofforbrug) Entreprenørsektion, større maskiner (Brændstofforbrug) Entreprenørsektionen, mindre (Brændstofforbrug) maskiner Vejbelysning i alt (Energimidt) Vejbelysning, traffiklys mv Variationer i driften Øvrige energiforbrug i alt (Agenda2100) Springvandet i Langsøen inkl. lys Reduceret driftstid Serverrum, Rådhuset inkl. køling Reduktion af servere Samlet udledning Reduktion = 2,2 % Aftalens udvikling Baseline 2008 = ton Øvrige energiforbrug Vejbelysning Reduktionsmål 2012 = ton Kommunal transport og nonroad Idrætsanlæg Kommunale bygninger

4 Relativ udledning pr. borger Indbyggertal pr. 31/ : Indbyggertal pr. 31/ : Indbyggertal pr. 31/ : Område Udledning [tons CO2/borger/år] Ændring Kommunale bygninger 0,1290 0,1263-0,0027 Idrætsanlæg 0,0180 0,0172-0,0008 Kommunal transport 0,0287 0,0278 0,0008 Vejbelysning 0,0207 0,0198 0,0009 Øvrige energiforbrug 0,0023 0,0021 0,0001 Samlet udledning pr. borger 0,1986 0,1986-0,0054 Energiforbrug og CO2 udledning pr. m² Samlet areal Område / delområde Elforbrug [kwh/m²] Varmeforbrug [kwh/m²] CO2 udledning [kg CO2/m²] Ændring Ændring Ændring Kommunale bygninger gennemsnit 27,0 27,1 0, ,0-2,94 0,029 0,028 0,000 Administrationsbygninger 45,6 41,4-4,26 84,8 80,4-4,38 0,032 0,030-0,003 Skoler og SFO 18,6 18,7 0, ,4-4,45 0,024 0,023-0,001 Daginstitutioner 30,0 36,3 6, ,70 0,032 0,035 0,003 Fritids- og ungdomsklubber 22,5 24,8 2,31 86,3 91,6 5,26 0,026 0,028 0,002 Ældrepleje 34,0 32,2-1, ,85 0,034 0,033-0,001 Specialinstitutioner 33,4 33,4-0, ,46 0,036 0,035 0,000 Kulturinstitutioner 47,3 44,8-2,45 77,8 74,5-3,33 0,032 0,031-0,002 Andre kommunale bygninger 27,2 26,9-0,28 62,3 56,9-5,34 0,020 0,020-0,001 Kommunale idrætsanlæg gennemsnit 39,3 38,0-1, ,79 0,035 0,034-0,001 Svømmecentre (inkl. badeanstalt) , ,94 0,117 0,104-0,013 Sportshaller (inkl. skolehaller) 28,6 28,4-0,15 73,9 76,8 2,89 0,024 0,025 0,001 Omklædningsbygninger 25,9 24,7-1,15 74,2 64,7-9,45 0,021 0,020-0,002 Klublokaler 18,4 16,6-1, ,1-28,66 0,026 0,019-0,007

5 Kortlægning af CO2 udledningen og beregningsforudsætninger Silkeborg Kommunes første kortlægning af CO2- udledningen er for Kortlægningen omfatter: 1. CO2-udledning fra energiforbrug i kommunale bygninger og idrætsanlæg Opgørelsen, der bygger på dataudtræk fra kommunens energiregistreringssystem Agenda 2100, dækker over 95 % af den kommunale ejendomsmasse, svarende til et samlet areal på i alt m². De sidste ca. 5 %, omfatter ejendomme uden fast tilknyttet driftspersonale, f.eks. udlejningsejendomme, omklædningsbygninger mv. Varmeforbruget i bygningerne er graddøgnskorrigeret efter vejrmålinger fra DMI i Karup. Bygningsarealerne er de fulde etagearealer inkl. kældre og udnyttede tagetager fra BBR. 2. CO2-udledningen fra transport og nonroad. Opgørelsen, der bygger på kilometerregnskaber fra de enkelte afdelinger, omfatter både tjenestekørsel i private og kommunale køretøjer. Til alt kørsel opgjort i km, uden et direkte kendskab til brændstofforbruget, er der anvendt en gennemsnitlig CO2 emission på 0,178 g/km fra FDM. For en stor del af de kommunale tjenestebiler bygger opgørelsen på et estimat over det samlede antal km. På sigt arbejdes der på en mere nøjagtig opgørelse. Til nonroad bygger opgørelsen på mængden og typen af det forbrugte brændstof. 3. CO2-udledning fra energiforbrug til vejbelysning, trafiklys o. lign. Opgørelsen bygger på de registrerede forbrug oplyst af EnergiMidt A/S. 4. Øvrige energiforbrug, Opgørelsen bygger på forbrug, der ikke kan henføres under pkt. 1-3 CO2 emissioner anvendt til beregningen I beregningen er følgende CO2 emissioner anvendt, jfr. teknisk baggrundsrapport fra Danmarks Naturfredningsforening: - Fjernvarme:0,126 kg/kwh (landsgennemsnit) - El: 0,459 kg/kwh (Vestdanmark 2006) - Naturgas: 0,2044 kg/kwh - Benzin: 2,4 kg/l - Diesel: 2,65kg/l CO2 opgørelsens usikkerhed CO2 opgørelsen er baseret på aflæsninger af varme- og elmålere, på kørselsregnskaber samt estimater. Størstedelen af målerne i Silkeborg Kommune aflæses manuelt. Kørselsregnskaberne er ligeledes baseret på manuelt aflæste tripog timetællere. Manuelle aflæsninger er både behæftet med grove, tilfældige og systematiske fejlkilder. Ved grove fejl er der tale om forkert aflæste målere, hvilket der må forventes at være en hel del af. Selve beregningen kan også være behæftet med grove fejl, hvilket vi har forsøgt at minimere ved at gennemføre systematisk kontrol af beregningerne. Tilfældige fejl skyldes også menneskelige faktorer, men vurderes at være begrænsede ved denne type målinger. Systematiske fejl skyldes f.eks. de enkelte måleres unøjagtighed, hvilket aldrig kan fjernes helt. Samlet set vurderes CO2 opgørelsen at have en resulterende usikkerhed på +-10 %

6 Oversigt over tiltag i 2010 Administrationsbygning, Søvej 3: Etablering af varmepumpe til genbrug af overskudsvarme fra køleanlægget i serverrummet. CO2 besparelse = 18 ton/år Gennemgang og justering af tekniske installationer i alle administrationsbygninger Gjessø Skole: Renovering af varmeanlæg med ny naturgaskedel CO2 besparelse = 8 ton/år Nørskovlund Specialklasser: Konvertering til Biofyringsolie og renovering af varmeanlæg CO2 besparelse = 50 ton/år (I 2010 medregnes kun ½ af besparelsen, da konverteringen skete pr. 1/7) Buskelundskolen: Justering af varmeanlæg (Danfoss Energytrim) CO2 besparelse = 20 ton/år Vestre Skole: Justering af varmeanlæg (Danfoss Energytrim) CO2 besparelse = 13 ton/år Sølyst Skolen (begge afdelinger): Justering af varmeanlæg (Danfoss Energytrim) Voel Skole: Justering af varmeanlæg og udskiftning af naturgaskedel CO2 besparelse = 7 ton/år Resenbro Skole: Renovering og justering af varmeanlæg CO2 besparelse = 8 ton/år Sjørslev Skole: Renovering af varmeanlæg med ny naturgaskedel Bryrup Skole: Efterisolering af tagrum i fbm. udskiftning af taget. CO2 besparelse = 5 ton/år Ballelund og Remstruplund Plejecentre: Justering af varmeanlæg (Danfoss Energytrim) Silkeborg Bibliotek: Renovering af varme- og ventilationsanlæg Springvandet i Langsøen: Driftstiden er reduceret med 260 timer/år CO2 besparelse = 8 ton/år

7 Klimakommuneaftale mellem Silkeborg Kommune og Danmarks Naturfredningsforening Handlingsplan med foreløbig status Silkeborg Kommune har ved indgåelse af Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening tilkendegivet at ville arbejde målrettet for reduktion af virksomheden Silkeborgs Kommunes udledning af CO2 med 2 % om året frem til Udgangspunktet for den aftalte CO2-reduktion er virksomheden Silkeborg Kommunes CO2-regnskab 2008, hvor følgende store sektorer indgår i beregningerne: Kommunale bygninger og Idrætsanlæg Kommunal transport og nonroad Vejbelysning Øvrigt energiforbrug Der er således fokus på det direkte kommunale energiforbrug til opvarmning, el, transport m.m. Samlet set nåede vi en besparelse på 2,2 % på CO2 udledningen i Vi indhentede noget af det efterslæb, vi har fra sidste års CO2-regnskab. Men de sidste to års regnskaber viser, at når man øger aktiviteten på et område, vil energiforbruget også stige. Det betyder, at opgaven med et nå målet i 2011 bliver større, og det vil være nødvendigt at overkompensere for ikke at sætte de indhøstede reduktioner over styr igen. Mange af initiativerne i handlingsplanen er sat i værk, og vi kan se på dette års regnskab, at initiativerne virker. Men Silkeborg Kommune vil i 2011 fortsat arbejde for, at CO2-målet indfries og at det sker gennem særlig fokus på: energieffektiviserende investeringer i bygningsmasse, køretøjer og udstyr øget anvendelse af grøn energi, bl.a. biobrændsel og grøn strøm energibesparende adfærd i alle dele af organisationen

8 Indsatsområde Initiativ Forventet CO2-effekt (kun angivet hvor det har været muligt at foretage egentlige beregninger) Status Kommunale bygninger og Idrætsanlæg Energirenovering af kommunale ejendomme med stort energiforbrug: Klimaskærm Isolering Flere projekter er under planlægning/ udførelse bl.a. 2 skolerenoveringer og 1 børnehave Udskiftning / renovering af ineffektive varmeanlæg Ca. 70 ton / år Udskiftning af naturgaskedler Fortsætter. I renoveres varmeanlæg på 4 plejehjem, 4 skole, 1 idrætshal og 3 børnehave. Udskiftning optimering af ineffektive varmeanlæg Trimning af varmeanlæg og efteruddannelse af drifts-personale i 60 ejendomme (skoler, idrætshaller, pleje centre, dagsinstitutioner, svømme haller og rådhuset) i samarbejde med Silkeborg Forsyning og Danfoss Ca. 700 ton/år Projektet er under gennemførelse, og der udvides med et yderligere antal ejendomme i 2011 og 2012 Indvinding af spildvarme fra serverrum til opvarmning på rådhuset. Ca. 18 ton / år Projektet er afsluttet. Udskiftning af cirkulationspumper og bedre isolering af rør Projektet er under gennemførelse, og der udvides med et yderligere antal ejendomme i 2011 og 2012 Konvertering af varmeanlæg til ikke fossilt brændstof: Omlægning fra fyringsolie til biofyringsolie, produceret af animalsk fedt og brugt fritureolie. 100 % CO2 neutral. Ca. 50 ton / år Projektet er afsluttet. Optimering af energiforbrug til el og varme i samarbejde med forsyningsselskaber: Sensorer vedr. belysning Tænd/sluk ure på køleskabe, IT-udstyr, printere, kopimaskiner m.m. Energispareskinner på alt udstyr Udsat til 2012 Systematisk politik for indkøb af energi rigtig udstyr og elektronik Specielt fokus i centrale indkøbsaftaler vedr. IT, AV-udstyr, hårde hvidevarer, belysning, Adfærdspåvirkning Information til medarbejdere og brugere om sluk af IT-udstyr, belysning, printere m.m. Energisparekonkurrencer

9 Indsats område Transport og nonroad Vejbelysning Øvrige energiforbrug Initiativ Investering i energieffektive transportmidler til medarbejdertransport: Elcyker til bynære arbejdsfunktioner Indkøb af El-biler Investering i energirigtige køretøjer og redskaber til nonroad og entreprenørsektionen Anvendelse af grønt brændstof i kommunens bil- og maskinpark Biodiesel Adfærdspåvirkning Incitamenter til samkørsel Kurser i energirigtig kørsel med entreprenørmaskiner Minimere tomgang Investering i energirigtig udstyr LED-teknologi i alle former for belysning og trafiklys Energibesparende drift: Reduktion i tændingsperiode for vejbelysning Ny energikilde til springvandet solceller (symbolprojekt) Energibesparende servere 2% CO2-reduktion som element i direktionens institutionsaftaler med afdelingschefer Forventet CO2-effekt Status Der er indkøbt 3 el-cykler til rådhuset 26 ton /år Fra maj 2011 tilsættes 7% biokomponenter til diesel Effekt opgøres i opgørelse for 2011 I efteråret 2011 udarbejdes en belysningsstrategi, hvor energibesparelser indgår som en vigtig parameter. Projektet er afsluttet. Er gennemført

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2011 For virksomheden Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune har nået sparemål før tid Silkeborg Kommunes CO2-regnskab for 2011 viser, at kommunens mål om at sænke udledningen med 2 % inden 2012

Læs mere

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-4161 Dokid: 2014-36694 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivelsesdato: 24. september 2014 Udarbejdet af: Byrådsservice

Læs mere

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid : 2013-10847 Dokid: 2013-59647 www.odder.dk Ver.: 0 Udgivelsesdato : 10-06-2013 Udarbejdet af : Byggeri

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO2-regnskab 2007. For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Natur og udvikling CO2-regnskab 2007 For virksomheden Halsnæs Kommune Den samlede CO2-udledning var i år 2007 14.691 tons. CO2-udledningen fordeler sig

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen

Læs mere

CO 2. -regnskab 2014. For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side

CO 2. -regnskab 2014. For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side -regnskab 2014 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2014 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Klimarapport for Brønderslev kommune 2011. Klimarapport. s 1

Klimarapport for Brønderslev kommune 2011. Klimarapport. s 1 Brønderslev Kommune Klimarapport 2011 s 1 Kolofon. Titel : Brønderslev Kommune klimarapport 2011 Udgivet af : Brønderslev Kommune, Kommunale bygninger Udgivelses dato : Maj 2011 Udgivelsessted : Brønderslev

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i

Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i Handlingsplan 2008-2011 for udvikling af energiforbruget i Indholdsfortegnelse: Status...3 Kurveknækkeraftale med Elsparefonden...4 Målsætning for udvikling af energiforbruget i perioden 2008-2011...4

Læs mere

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover.

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover. Grønt Regnskab 2011 2 l Grønt regnskab 2011 Forord Indhold Det er i år fjerde gang, vi udgiver et Grønt Regnskab for kommunen som virksomhed. Vi satte i 2008 fokus på energi, hvor vi dels fik påbegyndt

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Bilag 2 Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som virksomhed, jævnfør Klimakommuneaftalen

Bilag 2 Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som virksomhed, jævnfør Klimakommuneaftalen By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 260323 Brevid. 1930553 Ref. TKS Dir. tlf. 46 31 36 18 trineks@roskilde.dk Bilag 2 Indsatser i forhold til CO2-reduktion i Roskilde Kommune som virksomhed, jævnfør

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2007-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner

Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner UDKAST Dato: 29-02-2008 Arkivnummer: - Til: Sagsbehandler: CPO/JLC Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner Danmarks Naturfredningsforenings vejledning til

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2014

Energistrategi Evaluering 2014 Energistrategi Evaluering 2014 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2014, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2014 blev der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Klimakommuneregnskab Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2014 og handlingsplan 2015

Klimakommuneregnskab Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2014 og handlingsplan 2015 Klimakommuneregnskab Ringsted Kommune CO2-opgørelse 2014 og handlingsplan 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Resumé... 1 Status på projekter 2014... 1 Energirenovering af de kommunale bygninger...

Læs mere

Almegårds Kaserne. Bygninger

Almegårds Kaserne. Bygninger Almegårds Kaserne Bygninger Samlet bygningsmasse for depot. Generel renovering af depots bygninger er tiltrængt (nødvendig) (utætte Bygninger). (utætte vægge, døre, vinduer og tage) (undgå svamp/skimmel)

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Energirapport 2013 for Syddjurs Kommune

Energirapport 2013 for Syddjurs Kommune Energirapport 2013 for Syddjurs Kommune Grønne varmepumper i grøn daginstitution Børnenes Gård i Basballe har nedlagt oliefyret til fordel for to energirigtige varmepumper. Det passer perfekt med institutionens

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Forklaring vedrørende angivelse af metode

Forklaring vedrørende angivelse af metode Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Energi og energibesparelser i bygninger

Energi og energibesparelser i bygninger Energi og energibesparelser i bygninger Restricted Siemens AG 2013 All rights reserved. Answers for infrastructure and cities. Agenda Energien står øverst på agendaen Hvor bruges energien i bygninger?

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12740 kwh Fjernvarme 66 kwh Elvarme, -833 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12740 kwh Fjernvarme 66 kwh Elvarme, -833 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gråbrødre Kirke Str. 3 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-036259 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

KOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER

KOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER KOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER Energiledelse BASISOPLYSNINGER 1998 2006: Antal ejendomme: Ca. 200 Areal ejendomme: Ca. 350.000 m² Indbyggere: Ca. 70.000 Efter 2006: Antal ejendomme: 275 Areal ejendomme:

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ejerforeningen Strandboulevarden 31/ Præstøgade 16 Præstøgade 16 2100 København Ø Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. august

Læs mere

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger

Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Nedbringelse af CO2-udslip fra de kommunale bygninger Analyserapport nr. 4. April 2009 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Proces side 2 Stikprøven side 2 Om de foreslåede energibesparende investeringer

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Om energistyring gennem kompetenceudvikling Hvorfor kompetenceudvikling Konceptet Afprøvning blandt Plan C-partnere Netværk Kontakter Plan C har arbejdet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Mosevej 19 4160 Herlufmagle Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. august 2015 Til den 11. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere