NærHeden Fremtidens forstad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NærHeden Fremtidens forstad"

Transkript

1 Mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By A/S (CVR-nr ) er der indgået følgende Partnerskabskabsaftale om byudvikling af NærHeden Fremtidens forstad

2 Aftalens formål Høje-Taastrup Kommune og Realdania By A/S etablerer et partnerskab om udviklingen, dvs. planlægning, byggemodning og afhændelse af en ny bydel omkring Gammelsø, beliggende i Hedehusene syd for jernbanen i Høje-Taastrup Kommune. Projektets navn er NærHeden Fremtidens forstad. Parterne etablerer til dette formål et arealudviklingsselskab. Nærværende aftale beskriver de fælles mål og intentioner, der er aftalt mellem parterne. Aftalen udgør arbejdsgrundlaget for selskabet og dets bestyrelse. I aftalen beskrives: NærHeden, der i sammenhæng med det øvrige Hedehusene vil blive et forbillede for fremtidens forstad Vision for udviklingen af NærHeden Visionens realisering Byudviklingsområdet Organisation Tids- og procesplan. Byudviklingsområde Hedeland Solhøj Fælled

3 NærHeden og det øvrige Hedehusene som et forbillede for fremtidens forstad Parterne vil med samarbejdet om udviklingen af NærHeden i Hedehusene demonstrere, hvordan en forstad tæt på København kan nytænkes og løftes markant med fokus på kvalitet og bæredygtighed i bred forstand, herunder i forhold til social trivsel og sammenhængskraft, sundhed samt mobilitet. Den nye bydel skal være et attraktivt område for bosætning - et alternativ til bosætning i andre forstæder, oplandsbyer og købstæder i hovedstadsregionen. Parterne ønsker gennem samarbejdet om NærHeden at sikre en samlet perspektivrig byudvikling, så den nye bydel i sammenhæng med det øvrige Hedehusene bliver et forbillede som et godt eksempel på fremtidens forstad. Perspektivet ligger i at udvikle Hedehusene gennem at bygge en ny tæt, attraktiv, moderne og bæredygtig ny stationsnær bydel at udnytte sammenhængen med storslået natur og landskabsområder i form af de store åbne arealer mod syd, det rekreative område ved Solhøj Fælled og det nært liggende Hedeland med alle dets kvaliteter. Sundhed og bevægelse vil være i fokus som driver for trivsel, fællesskaber og livskvalitet. Her bygges videre på Høje-Taastrup kommunes styrkeposition, der er cementeret med udnævnelsen til Årets Idrætskommune 2010, og tager afsæt i kommunens idræts- og bevægelsespolitik samt handicappolitik, hvor de fysiske rammer og mulighederne for bevægelse i byens rum tildeles en nøglerolle i udviklingen af sammenhængskraften og tilgængeligheden uanset sociale, kulturelle og fysiske udgangspunkter. Når den nye bydel er fuldt udbygget, vil det betyde omtrent en fordobling af indbyggertallet i Hedehusene og dermed skabes en kritisk masse, der styrker underlaget for etablering af attraktive tilbud til fordel for indbyggere, brugere og arbejdstagere af såvel den nye bydel som det øvrige Hedehusene og Høje-Taastrup Kommune i sin helhed. Parterne er enige om, at den nye bydel skal udvikles med sigte på at tiltrække målgrupper med særlige egenskaber og præferencer. De kommende beboere sætter pris på naturen og landskabet i og omkring den nye bydel, er motiverede for at engagere sig i lokalsamfundet, trives med et aktivt og socialt liv og er rummelige overfor forskelligheder. Der sigtes mod en mangfoldighed af familieformer, der ønsker at etablere sig i hovedstadsområdet, som vælger NærHeden, fordi de ønsker attraktive rammer, der samtidig er økonomisk overkommelige.

4 Parternes vision for udviklingen af NærHeden Fremtidens forstad Partnerskabet mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By har en overordnet vision: NærHeden skal være et forbillede for fremtidens bæredygtige forstad og en central driver for udvikling af Hedehusene med muligheder for en høj livskvalitet baseret på en sund livsstil, fællesskaber og aktiviteter i by, natur og landskab. Udviklingen af NærHeden skal realisere fem sideordnede visionspunkter: Fællesskaber, aktiviteter og trivsel gør NærHeden til en magnet for bosætning NærHeden har et højt kvalitetsniveau med attraktiv privat og offentlig service Natur, landskab, søer og byen skaber livskvalitet, sundhed og herlighedsværdi NærHeden er CO 2 neutral og bæredygtig i alle henseender, både i miljømæssig, social, sundhedsmæssig og økonomisk forstand Interessenter, borgere og andre aktører deltager aktivt i udviklingen af den nye bydel At fællesskaber, aktiviteter og trivsel gør NærHeden til en magnet for bosætning betyder, at bydelen får sin egen særlige identitet som forstad og bliver en magnet i sig selv, der tiltrækker i kraft af muligheder for et grundlæggende attraktivt socialt liv. Rummene mellem husene, naturen, sports-, kultur- og servicefaciliteter indbyder til et aktivt og sundt liv, planlagte som ikke planlagte aktiviteter og kontakt mellem mennesker. NærHeden vil tiltrække indbyggere til Hedehusene, der understøtter handel, erhvervsliv og foreningsliv samt deltager aktivt i kommunens skoleliv, idrætsliv, kulturliv mm. Hedehusenes sociale kapital og det økonomiske grundlag konsolideres, ligesom de sundhedsforebyggende effekter af bevægelse og aktivitet positivt vil påvirke såvel beboernes livskvalitet som den kommunale økonomi. At NærHeden har et højt kvalitetsniveau med attraktiv privat og offentlig service betyder, at der er et højt ambitionsniveau for skole-, daginstitutions-, fritids- og kulturtilbud, handelsmiljø, tilbud i øvrigt samt for arkitektur, bygninger og byrum i bydelen. At natur, landskab, søer og byen skaber livskvalitet, sundhed og herlighedsværdi, betyder, at man i den nye bydel både finder nærhed og adgang til smukke landskaber, attraktiv og anvendelig natur, herunder Hedeland og Solhøj Fælled, og samtidig har oplevelsen af at bo i en by, der inviterer til aktivitet og bevægelse og fremmer beboernes trivsel og ejerskab til området. Bydelen indeholder både tæt bebyggelse og mere åbne boligområder og man har altid nem adgang til rekreative grønne områder, der indgår i og omgiver den nye bydel. At NærHeden skal være CO 2 neutral og bæredygtig i alle henseender, d.v.s. både i miljømæssig, social, sundhedsmæssig og økonomisk forstand, betyder, at bæredygtighed skal præge alle sider af projektet. Bæredygtighed omfatter tre hovedområder:

5 social- og sundhedsmæssig attraktion, miljø- og ressourcemæssig ansvarlighed samt økonomisk balance. Med en fremtidsorienteret samlet løsning for energiforbrug og forsyning, vil NærHeden som et CO 2 -neutralt byområde demonstrere, hvordan Danmark kan blive et fossilfrit samfund. Bydelens mobilitetsløsninger skaber god tilgængelighed, er sundheds- og miljøvenlige, ligesom stationsnærheden udnyttes optimalt. At interessenter, borgere og andre aktører deltager aktivt i udviklingen af den nye bydel betyder, at borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interessenter og aktører inviteres til at tage aktivt del i dialogen om udviklingen af området. Dialogen foregår gennem hele processen og er med til at skabe liv og energi i området allerede inden byggeriet begynder. Dialogen omfatter både de interessenter, der ønsker at engagere sig i udviklingen af den nye bydel og de borgere, der allerede bor i Hedehusene, og som ønsker at benytte de nye faciliteter og tilbud, der vil komme i den nye bydel. Visionens realisering Til understøttelse af visionens realisering, er Parterne enige om følgende. Kommunikations- og udviklingsstrategi NærHeden skal gennem processen udvikles, så potentielle boligsøgende, nuværende beboere i området, investorer og andre interessenter får en klar oplevelse af, hvad bydelen vil stå for i fremtiden. I den sammenhæng udarbejdes en kommunikations- og udviklingsstrategi, der dels skal sikre en løbende dialog om projektet i Hedehusene, dels skal den fremme gennemførelsen, styrke ejerskabet og markedsføre området med henblik på at forberede grundsalget. Etablering af aktivitetspulje til fremme af social trivsel samt til markedsføring For at stimulere mulighederne for at realisere projektets vision samt til markedsføring af NærHeden, vil parterne etablere en aktivitetspulje. Dermed kan partnerselskabet for NærHeden, allerede i den første periode af projektets levetid, gennemføre eller støtte midlertidige og permanente aktiviteter, som særligt understøtter fællesskaber, aktiviteter og trivsel samt medvirker til markedsføring og branding af den nye bydel og det øvrige Hedehusene som et forbillede for fremtidens forstad, jf. kommunikationsstrategien. Puljen vil kunne anvendes til såvel fysiske anlæg som udviklings- og aktivitetsbaserede formål samt kommunikation herom. Bestyrelsen for arealudviklingsselskabet får ansvaret for disponering af puljen. Positiv udvikling af Hedehusene Udviklingen af den nye bydel har desuden som en væsentlig forudsætning, at Høje- Taastrup Kommune gennemfører initiativer, der fremmer en positiv udvikling af den eksisterende del af Hedehusene. Høje-Taastrup Kommune vil i videst muligt omfang i budgetlægning og øvrig kommunal virksomhed prioritere en positiv udvikling af den nye bydel og den øvrige del af

6 Hedehusene, herunder højklassede tilbud på børne- og skoleområdet i det samlede område. Energiforbrug og energiforsyning Parterne vil udvikle NærHeden som et CO 2 neutralt bykvarter, defineret ved bygningernes energiforsyning samt beboernes forbrug af energi og transport. Udviklingen af bydelen på energi- og klimaområdet skal ske gennem valg af løsninger og teknologier, der vil være fleksible overfor fremtidige ændringer i rammevilkår for vedvarende energiforsyning, forsyningssikkerhed, reduktion af energiforbrug, brugeradfærd og prisstrukturer. Der skal i den forbindelse skabes en tæt kobling til EU projektet ECO LIFE vedrørende Hedehusene som CO 2 -neutral bydel, som Høje-Taastrup Kommune allerede har igangsat for bydelen. Mobilitet Parterne ønsker miljøvenlige og fremtidssikre transportløsninger, der også tager hensyn til sundheden for den enkelte. Det betyder, at det i høj grad bliver den kollektive trafik, cyklister og fodgængere, der kommer til at kendetegne bydelen. Det skal både være nemt og attraktivt at gå eller cykle til stationen, offentlig og kommunal service, til fritidsaktiviteter, samt at komme ud i naturen og landskaberne, der omgiver bydelen. Muligheden for eldrevne busser eller andre miljøvenlige transportformer indtænkes i bydelens infrastruktur. Selvom bydelen skal appellere til at lade bilen stå, indgår bilen stadig som en del af transportløsningerne, men bilen må ikke blive dominerende i bydelen. Den plads som bilen normalt optager på gader og i byrum, vil derfor blive søgt minimeret, så der skabes mulighed for en rolig og harmonisk bydel. Minimum 85 % af parkeringspladserne etableres i P-huse eller P-kældre, hvor der forudsættes indført betalingsparkering. Parterne vil have fokus på sammenhængen mellem den nye bydel og det eksisterende Hedehusene, og at stationen og jernbanen ikke bliver en barriere og vil aktivt arbejde for at forbedre det kollektive trafiktilbud. Finansiering af infrastruktur udenfor byudviklingsområdet etableres af Høje-Taastrup kommune i takt med at bydelen udbygges. Bebyggelsens omfang og anvendelse Det er forudsat, at der på projektets ca. 63,5 ha. opereres med en bebyggelse på i alt ca etagekvadratmeter. Der forventes en stor variation af tætheder. Den gennemsnitlige bebyggelsesprocent svarer dermed til ca. 80, beregnet i forhold til bruttoarealet, d.v.s. inkl. vejarealer, evt. grønne områder og søerne i området. Hvis veje, grønne områder og søer antages at komme til at udgøre ca. 30 % af hele grundarealet, vil opførelsen af ca etagekvadratmeter svare til en bebyggelsesprocent på godt 110, når det således beregnes i forhold til nettoarealet.

7 Antallet af etagemeter i hele området fordeles på følgende måde: Boliger ca. 80 % Institutioner, kultur, detailhandel og kontor ca. 20 % Byudviklingsområdet I Høje-Taastrup kommune ved Hedehusene station er et stort tidligere industriareal samt åbne landarealer under forberedelse for areal- og byudvikling jf. kommuneplanen. Den nye bydel er ca. 60 hektar, med en øst-vestgående længde på ca m og en nord sydgående længde på op til ca. 800 m. Spæncom er fraflyttet de tidligere industriarealer i den nordvestlige del af området Kommunen har erhvervet grunden og bebyggelsen er nedrevet. Erhvervsarealerne umiddelbart syd for Spæncom-grunden er tilsvarende erhvervet af Høje-Taastrup Kommune fra Nordea Ejendomme mhp. at indgå i projektet. Kommunen ejer de store landarealer i projektområdets østlige del. Arealerne til byudvikling har et samlet grundareal på ca m 2 og fordeler sig som følger: Den tidligere Spæncom grund m 2 Erhvervsarealer syd for Spæncom m 2 Landarealet mod øst m 2 I alt m 2 Organisation Realdania By A/S og Høje-Taastrup Kommune etablerer et partnerselskab, der skal varetage arealudviklingen af den nye bydel under projektnavnet NærHeden. Realdania By og Høje-Taastrup Kommune ejer fra starten hver 50 % af selskabet NærHeden P/S. Høje-Taastrup Kommune har mulighed for at sælge op til 20 % af aktierne i selskabet til Realdania By. Et partnerselskab for NærHeden skal have de optimale organisatoriske rammer for at realisere parternes vision for projektet. I aktionæroverenskomsten er det fastlagt, at selskabets bestyrelse ansætter en projektchef, som efterfølgende ansætter det nødvendige personale til et projektsekretariat. Det er væsentligt, at selskabet får kompetencer til at håndtere fagområder indenfor nedenfor nævnte kategorier: Byplanlægning Bæredygtig byudvikling, miljø, social trivsel og sundhed

8 Trafik Byggemodning Salg af byggeretter Kultur- og erhvervsaktiviteter Borgerinddragelse Kommunikation, branding og markedsføring Økonomi Det skal sikres, at selskabets egen organisation er i stand til at foretage kvalificerede indkøb, mens det samtidigt forventes, at flere af kompetencerne købes hos eksterne rådgivere. Det skal yderligere sikres, at de forskellige input bliver koordineret, således at der opnås en ægte tværfaglighed i opgaveløsningen. Det skal være gennemgående i selskabets opgaveløsning, at den helhedsorienterede byudvikling søges fremmet gennem samarbejde mellem relevante faggrupper. Selskabets administration skal helt fra begyndelsen have tætte samarbejdsrelationer til Høje-Taastrup Kommune og Realdania By. Tids- og procesplan Parterne har udarbejdet en tentativ tidsplan, der tager højde for begge parters ønske om at sikre en kvalificeret og involverende proces. Fase 1- Program Første opgave er at udarbejde et program for en efterfølgende konkurrence eller tilsvarende, der skal lede frem til en samlet udviklingsplan for bydelen. I programmet konkretiseres den fælles vision, resultatet af de tekniske forundersøgelser samt præcise intentioner med byudviklingen. Programmet skal udtrykke de samlede krav og ønsker til byudviklingen. Konkurrencen vil have klart fokus på den nye bydel, men kan på et overordnet niveau også forholde sig til sammenhænge i Hedehusene, særligt mellem NærHeden og bymidten nord for jernbanen, så den nye bydel bliver en integreret del af Hedehusene. Programfasen tænkes gennemført på 4-6 måneder og planlægges påbegyndt snarest. Fase 2 - Konkurrence På baggrund af programmet fra fase 1 udskrives en konkurrence eller et parallelopdrag, som skal levere faglige input om områdets samlede funktionelle og bæredygtige udvikling, identitet og fysiske udformning - samt planens etapedeling, implementering og økonomiske realiserbarhed. Det skal gennem prækvalifikation sikres, at der bliver tale om tværfaglige teams med kompetencer inden for forstadsudvikling og den sociale dimension, byliv, sundhed og bevægelse, identitetsudvikling/branding, bebyggelsesplanlægning, arkitektur, infrastruktur, økonomi, bæredygtighed mv.

9 Konkurrencen inkl. prækvalifikation og den efterfølgende bedømmelse forventes at kunne gennemføres på 9-12 måneder. Fase 3 - Udviklingsplan På baggrund af konkurrencen er det hensigten, at arealudviklingsselskabet laver en udviklingsplan for projektet, der kan ligge til grund for udarbejdelse af plangrundlag samt indeholde kvalitetsprogram, salgsstrategi samt andre produkter og initiativer, der tilsammen skal sikre realiseringen af parternes fælles vision for NærHeden. Udarbejdelsen af en udviklingsplan forventes at tage ca. 9 måneder. Fase 4 - Plangrundlag Samtidig med færdiggørelsen af udviklingsplanen igangsættes den kommunale planproces med kommuneplanlægning og lokalplanlægning for den første etape. Sideløbende hermed kan projektering af byggemodningen påbegyndes. Planprocessen gennemføres på sædvanlig vis, hvor dialogen med offentligheden og den politiske behandling kan medføre ændringer i såvel kommuneplan som lokalplan. Sammenlagt forventes denne fase at vare måneder. Fase 5 - Byggemodning og projektering Så snart der foreligger en vedtaget lokalplan, igangsættes byggemodningen af første etape og evt. også projekteringen af nogle centrale anlæg, der ønskes gennemført tidligt i processen. Byggemodningen skal gennemføres efter fastlagte standarder for materialevalg, design og bæredygtighed. Byggemodningen indbefatter evt. oprensning af forurenet jord. Byggemodningen skal koordineres med nødvendige ledningsarbejder. Fase 6 Salg af byggeretter Salget af grunde og byggeretter for 1. etape påbegyndes, så snart det vurderes markedsmæssigt hensigtsmæssigt. Der skal udarbejdes udbuds- og salgsmateriale, som rummer de nødvendige krav til byggeriets kvalitet, bæredygtighed mv., så realisering af visionen bedst muligt sikres. Salg vil ske til markedspris. Fase 7 - Etablering af infrastruktur Etablering af overordnet infrastruktur planlægges og gennemføres i takt med områdets udvikling og under hensyn til selskabets økonomiske udvikling. Efterfølgende Den videre proces vil bestå i en vekselvirkning mellem byggemodning og grundsalg for de efterfølgende etaper.

10 København, den 29. april 2013 Høje-Taastrup, den 29. april 2013 For Realdania By A/S For Høje-Taastrup Kommune

Partnerskabsaftale om byudvikling og -omdannelse

Partnerskabsaftale om byudvikling og -omdannelse Mellem Køge Kommune og Realdania Arealudvikling A/S (CVR-nr. 30 81 32 51) er der indgået følgende Køge Kyst Partnerskabsaftale om byudvikling og -omdannelse 1 Aftalens formål Denne partnerskabsaftale er

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det

Læs mere

Indholdsfortegnelse 2/44

Indholdsfortegnelse 2/44 1/44 Indholdsfortegnelse 1 Velkomst... 3 2 Læsevejledning... 6 3 Baggrund... 7 4 Visioner... 9 5 Innovationsspørgsmål... 12 6 Parallelopdraget og udviklingsplanen... 14 6.1 Parallelopdraget - og det særlige

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Notat. Vedr. SMARTE løsninger Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og

Læs mere

Budget 2012 Udvalget for Kultur og Planlægning

Budget 2012 Udvalget for Kultur og Planlægning Plan og Erhverv TANKEFULD, ETAPE 2 1.000 kr. Projektering og arkæologi 8.000 Byggemodning - grunde, interne veje 20.000 14.000 Byggemodning - grøn og salgsfremme 500 3.500 3.100 Afdrag lån 1.200 4.500

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Prækvalifikation til parallelkonkurrence om Køge Kyst

Prækvalifikation til parallelkonkurrence om Køge Kyst Invitation til prækvalifikation Køge Kyst P/S Havnen 39 DK-4600 Køge www.koegekyst.dk Prækvalifikation til parallelkonkurrence om Køge Kyst Arealudviklingsselskabet Køge Kyst ønsker at afvikle en idékonkurrence

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager

Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager Effektivisering af lokalplanprocedurer og af plansager Projektet med at effektivisere lokalplanprocedurer og plansager begyndte i 2011. type: Fagområde For at opnå et flow i arbejdet, så skal implementeringen

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

Fakta om byudviklingen

Fakta om byudviklingen Fakta om byudviklingen Den forestående byudvikling i Køge skal finde sted på et samlet område i det centrale Køge. Området er på 24 hektar og omfatter tre centrale arealer: Stationsområdet, Søndre Havn

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder: NOTAT Byrådscentret 06-02-2013 Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531 Et regionalt mødested for handel, erhverv

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt Søndre Havn 15 ha Stationsområdet 6 ha Collstrop 3 ha Boliger: 152.000 kvm Erhverv: 118.000 kvm Detail: 22.000 kvm Kultur: 15.000 kvm Offentlig

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd Udkast 12. juni 2015 Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd mellem Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Københavns Kommune Indhold ASGER JORNS ALLÉ SOM AKTIV HOVEDGADE...

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Overordnet struktur og proces for Vinge

Overordnet struktur og proces for Vinge Overordnet struktur og proces for Vinge Proces I forbindelse med genopstarten af Vinge (Ny by) projektet, er der blevet set nærmere på den proces der skal til for at realisere byen. Der skal udarbejdes

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG FOLKEMØDET HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER Bornholm har med lanceringen af Folkemødet demonstreret, hvordan det er muligt at få succes

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Præsentation Screening Scoping Miljørapport Sammenfattende redegørelse Overvågning ved Maria Christensen 1 Præsentation Maria Christensen, Biolog, NIRAS Ansat i Høje-Taastrup Kommune fra 1998 til september

Læs mere

Bykvalitet, bæredygtig byudvikling og projektøkonomi

Bykvalitet, bæredygtig byudvikling og projektøkonomi Bykvalitet, bæredygtig byudvikling og projektøkonomi Dansk Byplanlaboratorium, seminar om økonomi i byudvikling den 6. februar 2014 Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By Realdanias mission Skabe livskvalitet

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse

Læs mere

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding 1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding Kom med idéer og forslag til miljørapport og planforslag fra den 22. marts 2017 til den 19. april 2017 Kolding Kommune

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere