PROJEKT FOR BØRN OG UNGE MELLEM 6 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD

Transkript

1 Statusrapport V: PROJEKT FOR BØRN OG UNGE MELLEM 6 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Projekt JANUS Vesterbrogade 35 A, København K Tlf.: projekt-janus@projekt-janus.dk Projektleder, psykolog Mimi Strange J.nr

2 Statusrapport V: Resume Projekt JANUS er midtvejs i den forlængede 4-årige periode ( ) og har således indsamlet viden om og ydet behandling til børn og unge med seksuel overgrebsadfærd siden Der er som beskrevet i Statusrapport IV udarbejdet projektbeskrivelse for nuværende 4 års periode med henblik på at videreudvikle det behandlingsmæssige arbejde med målgruppen (udvidet til 6-18 år), yderligere forankring af den indsamlede viden ude i landet, herunder etablering af supervision til behandlere samt foredragsvirksomhed o.a. (Bilag 1). Statusrapport V indeholder afrapportering af såvel projektets aktiviteter i indeværende år som indsamlet viden om målgruppen i den forløbne knap 5 års periode. Der foreligger nu en database med oplysninger om lidt mere end 100 børn/unge og deres familier. Hertil kommer et tilsvarende antal psykologiske undersøgelser, som præsenteres samlet og således giver en psykologisk profil af 100 børn/unge med seksuelt bekymrende eller seksuelt krænkende adfærd. Endvidere foreligger der vidensindsamling for en række gruppebehandlingsforløb for børn/unge. Desuden beskrives erfaringer særligt med børn under 12 år, som siden 2006 har været en del af projektets målgruppe. Disse udgør 26 % af sagerne ( ) For disse børns vedkommende gør det sig gældende, at en del af dem har udvist seksuelt bekymrende adfærd i en årrække. Projektet har endvidere modtaget en række henvendelser om småbørn (<6 år) med seksuelt bekymrende adfærd. Projektet har i det fortløbende år indhentet yderligere erfaringer med piger med seksuel overgrebsadfærd. Da der fortsat er tale om en lille gruppe, kombineres den indsamlede viden med et litteraturstudie om piger med seksuelt krænkende adfærd. Det konstateres i en ny litteraturgennemgang af unge der begår seksuelle overgreb at: Pigerne ser ud til at ligne drengene i den adfærd, de udviser, men der er betydelig flere af dem, som selv har været udsat for seksuelle og fysiske overgreb samt vanrøgt i deres opvækst. Endvidere er de overgreb pigerne har været udsat for mere alvorlige (A.Kongstad,2007). Dette svarer til projektets vidensindsamling om piger. Erfaringer med mediationsmøder (mellem offer og krænker) er i nærværende rapport opgjort for hele projektperioden, idet alle journaler er gennemgået og data indsamlet. 2

3 Projektet kan således på indeværende tidspunkt beskrive ca. 100 børn/unge, deres psykologiske profil, oplysninger om opvækst og mulig ætiologi for udvikling af seksuel overgrebsadfærd samt erfaringer med den psykologiske, socialpædagogiske og sociale indsats. Hertil kommer viden om forældre, ofre og relationen mellem ofre og krænkere. Af de 48 sager, som projektet har haft i behandling i det forløbne år, er der for 21 sagers vedkommende tale om, at de er visiteret i projektperioden, mens 23 sager er afsluttet i indeværende år. Der er aktuelt 25 aktive sager samt en række sager, som er i visitationsfase. Projektet har endvidere indhentet yderligere viden om og erfaring med det socialpædagogiske arbejde i døgnregi for anbragte børn/unge med overgrebsproblematik, herunder håndtering af episoder med overgreb anbragte børn indbyrdes og forebyggelse af disse. Hvad angår vidensformidling af projektets indhentede erfaringer foregår dette fortsat ved udstrakt foredrags- og undervisningsvirksomhed (Bilag 3) samt ved en begyndende forankring i eksisterende behandlingsmiljøer ude i landet. Som led i sidstnævnte er der i foråret 2008 oprettet en supervisionsgruppe med deltagere fra forskellige dele af landet. Det skal bemærkes, at der er en række bilag til statusrapporten som har karakter af selvstændige dokumenter. Hvor der henvises til disse, er teksten i hoveddokumentet (selve rapporten) relativt kortfattet med henvisning til den mere udførlige tekst i bilagsfortegnelsen. Yderligere database-analyser vil, udover afrapportering med bilag i denne Statusrapport, pågå i de følgende måneder og vil blive publiceret som selvstændig rapport. Tidligere er udgivet lignende selvstændige rapporter i tilknytning til Statusrapport for 2005 (Kvalitativ analyse af interviews, Analyse af terapeutisk gruppebehandling og Resultater af psykologiske undersøgelser). Vidensformidling til professionelle, som har med børn at gøre, herunder sagsbehandlere, er også en væsentlig del af en sådan indsats. Der eksisterer en betydelig usikkerhed blandt professionelle 1 i forhold til børn og seksuelle overgreb. Det fremgår af SISO s rapport om seksuelle overgreb mod anbragte børn (2007), at såvel implementering som vedligeholdelse af skriftlige retningslinjer (s.24) i sager med seksuelle overgreb savnes. Derudover peger undersøgelsen også på, at personalets personlige barrierer omkring seksualitet og seksuelle overgreb, kombineret med manglende faglig 1 Sagsbehandlere, dag- og døginstitutionsansatte pædagoger, plejeforældre, skolelærere m.v. 3

4 viden om seksuelle overgreb mod børn, er væsentlige barrierer. Personlige barrierer som ikke mindst aktiveres, når børn har udtalt seksualiseret adfærd og kontaktform (s.25). En nylig udgivet Litteraturgennemgang og diskussion om unge der begår seksuelle overgreb, (Annalisa Kongsstad,2007, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet) understreger, at På trods af en mangeårig behandlingstradition på området 2 er der fortsat forholdsvis lille fokus på børn og unge der begår seksuelle overgreb. Der er dog i 2003 oprettet et center - Projekt JANUS - der skal forestå bl.a. behandling, metodeudvikling og vidensindsamling på området (s. 1). Det skal bemærkes, at man med et sample på 100 børn/unge kan give et vist billede af de vanskeligheder børn og unge med seksuel overgrebsadfærd har, herunder mulig ætiologi og baggrund for at den seksuelle overgrebsadfærd udvikles. Hertil kommer beskrivelse af relationen til ofrene. Dette samlede billede kan medvirke til en øget indsat for at forebygge seksuelle overgreb mod børn, begået af andre børn/unge. Projekt JANUS` data dokumenterer at der er behov for behandlingstilbud til børn og unge med overgrebsadfærd, og at der ydermere er behov for landsdækkende behandlingstilbud til målgruppen samt en landsdækkende videnscenterfunktion. En central videnscenterfunktion vil sikre, at man fremover kan optimere vidensdelingen samt indsamle yderligere data. Projekt JANUS` indsamlede viden dokumenterer yderligere, at der blandt professionelle er et udtalt behov for viden om såvel baggrund for, at børn udviser sexuelt bekymrende adfærd som håndtering af sager med børn der krænker børn. Dette gælder såvel sagsbehandlere i socialforvaltningerne som ansatte på døgnområdet (døgninstitutioner, Socialpædagogiske opholdssteder, plejefamilier). Hertil kommer behov for vidensformidling til lærere, specialskolelærere, pædagoger i daginstitutioner og ungdomsskoler, PPR, psykologer og andre professionelle, som dagligt har kontakt med børn og unge. Kvantitative og kvalitative data Projektets viden om godt 100 børn/unge baserer sig på en række informationskilder: Database, kliniske interviews, psykologiske tests, kliniske data fra behandlingsarbejdet, akter fra socialforvaltninger m.v. 2 behandling af voksne seksualkriminelle 4

5 Kvantitative data Opsummering af data for 100 henviste børn/unge, hhv. 1) resultater af psykologiske undersøgelser og 2) resultater fra database 1. Der er i projektet foretaget psykologisk undersøgelse af alle henviste børn/unge: Nedenfor følger resume af de vigtigste psykologiske fund. Der henvises til bilag 4 for en mere udførlig redegørelse. Der er på nuværende tidspunkt foretaget psykologisk undersøgelse af lidt mere end 100 børn/unge, mens nedenstående opgørelse dækker 90 børn. Det må som i tidligere rapporter konstateres, at der er en voldsom overrepræsentation af børn/unge med ADHD-lignende vanskeligheder vanskeligheder som er udiagnosticerede på henvisningstidspunktet, og som har afstedkommet betydelige problemer for det enkelte barn/den enkelte unge. Opmærksomhedsmæssige vanskeligheder har i mange tilfælde været beskrevet som udtryk for en følelsesmæssig problematik, hvorfor der ikke har været iværksat den fornødne indsats. Derudover har overvægten af børn/unge følelsesmæssige og interpersonelle vanskeligheder samt mangelfuldt udviklede evner til at indgå i sociale relationer. Sammenfatning af resultaterne af de psykologiske undersøgelser (Udførlig rapport i bilag 4) I forbindelse med, at et barn/en ung bliver henvist til Projekt JANUS, sker der en udredning af barnets/den unges vanskeligheder og ressourcer. Barnet/den unge vil derfor, inden der bliver tilrettelagt et endeligt behandlingstilbud, gennemgå en psykologisk undersøgelse (omtalt i tidligere Statusrapporter). Formålet med den psykologiske undersøgelse er bl.a. at vurdere, hvorvidt barnet/den unge er egnet til projektets behandlingstype og varighed. Den psykologiske undersøgelse består i en intellektuel og personlighedsmæssig vurdering. Desuden undersøges for evt. specifikke opmærksomhedsmæssige vanskeligheder. Ved den intellektuelle undersøgelse beskrives det sproglige og det praktisk-konkrete funktionsniveau. Endvidere undersøges for specifikke vanskeligheder i forhold til 5

6 opmærksomhedsstyring og forarbejdningshastighed. Samlet fremkommer der en såkaldt intelligenskvotient, som beskriver det generelle intellektuelle funktionsniveau. I perioden august 2003 december 2007 er der undersøgt 90 børn og unge. Af disse var lidt under halvdelen børn og unge, der intellektuelt havde behov for særlig støtte og opmærksomhed, idet de enten intellektuelt befandt sig nederst i normalområdet eller også var mentalt retarderede i lettere eller middelsvær grad. Dette betød, at kun lidt over halvdelen af børnene/de unge havde en sproglig kompetence, der medførte, at de kunne modtage behandling, der byggede på sproglig erkendelse og problemløsning (indsigtsgivende psykoterapi). Generelt havde børnene/de unge lidt bedre praktisk-konkrete kompetencer end sproglige kompetencer. Mere end 2/3 af klienterne var vokset op med specifikke opmærksomhedsmæssige vanskeligheder, som ikke var blevet erkendt og behandlet adækvat. Dette har for manges vedkommende betydet, at de har haft store indlæringsvanskeligheder, har fået mange irettesættelser, haft store sociale vanskeligheder samt adfærdsproblemer i form af hyperaktiv og impulspræget adfærd. Mange er derfor præget af dårligt selvværd og stor nederlagsfølelse. Børnenes og de unges opmærksomhedsmæssige vanskeligheder har i mange tilfælde været beskrevet som udtryk for en følelsesmæssig problematik, hvorfor der ikke har været iværksat den fornødne medicinske og pædagogiske behandling af vanskelighederne. Personlighedsmæssigt var langt de fleste børn og unge prægede af en umoden personlighed med følelsesmæssige, interpersonelle og sociale vanskeligheder. Generelt var de følelsesmæssigt meget hæmmede og manglede indsigt i sig selv og egne følelser i en grad, så de havde svært ved at forstå og forholde sig til andre på en empatisk og indfølende måde. Ligeledes havde de fleste svært ved at indgå i sociale relationer på en hensigtsmæssig måde. Mange følte sig så socialt usikre, at de ikke magtede at opbygge ligeværdige relationer med jævnaldrende. Mange af de unge fremviste et usikkert tilknytningsmønster, som indikerede, at de havde svært ved at stole på og føle tillid til andre mennesker. 6

7 De ovenfor nævnte karakteristika ved de henviste børn og unge har været ret stabile fra projektets start og indtil nu. Dog er der en svag tendens til, at de senest henviste har vist sig at være lidt bedre begavede, men samtidig have større følelses- og tilknytningsmæssige vanskeligheder. Samlet må det konkluderes, at evnen til at indgå i sociale og interpersonelle situationer på en hensigtsmæssig og uproblematisk måde er læderet hos en væsentlig del af de henviste børn og unge. Der henvises til bilag 4 hvor en grundigere præsentation af fund i de psykologiske undersøgelser kan læses (samt søjlediagrammer i bilag 5). Opsummering af kvantitative data fra database For udførlig rapport se bilag 5 Nedenstående fremlægges udvalgte data for 102 registrerede sager. For en mere dybdegående analyse af de kvantitative data for de henviste sager se bilag 5. Udredning og behandling Alle sager, der bliver visiteret til Projekt JANUS, bliver registreret. Klienterne er blevet psykologisk udredt og interviewet, og der bliver udfyldt et registreringsskema, der vedrører de vigtigste punkter i sagen (Bilag 2). Ud fra disse oplysninger er samlet en database, som er baseret på 102 registrerede sager. Af disse sager er 81 afsluttede og 21 igangværende. I 62,5 % af sagerne står Projekt JANUS for både udredning og behandling af klienten, 35,6 % af sagerne er udelukkende udredning 3. I 2 % af sagerne har der ikke været nogen udredning. De meget få sager har omhandlet kortvarig rådgivning til familier. Sagernes varighed spænder over et kontinuum fra 3 39 måneder. Skæringsdatoen for data til nedenstående analyse af databasen er , hvilket betyder, at der kan være kommet enkelte visiterede sager til efter denne dato, som er omtalt andre steder i Statusrapport V. 3 Der er her tale om, at en behandling på Projekt JANUS ikke er fundet relevant. Der kan være flere grunde hertil, fx at klienten ikke været fundet behandlingsegnet pga. meget lav IQ. En anden grund kan være klientens geografiske placering. Kommer klienten langt væk fra, er det oftest blevet besluttet, at selve behandlingen skal forsøges varetaget andetsteds. 7

8 Køn Der er i Projekt JANUS et meget lille antal piger, der er visiteret, hvilket harmonerer med andre nordiske undersøgelser (Bilag 5). 92,2 % af klienterne er drenge, og 7,8 % af klienterne er piger (for uddybende gennemgang af pigerne: se Bilag 12). Der er det sidste år sket en stigning af henvendelser, der vedrører piger. Fra projektets start i 2003 og til efteråret 2006 har der været 4 sager vedrørende piger. Fra december 2006 og til februar 2008 har der været 6 sager vedrørende piger. Alder Indtil visiterede Projekt JANUS klienter i alderen år gamle. Uagtet dette var der henvendelser angående børn under 12 år og i forbindelse med evalueringen og forlængelsen af projektet, blev alderen pr nedsat til 6 år. I den periode hvor målgruppen er blevet ændret, altså 2 år og 3 måneder, er der indkommet 42 nye sager. Af disse er 26 % sager, hvor klienterne er mellem 6 11 år gamle, hvilket viser, at der også i denne aldersgruppe er behov for et behandlingstilbud. Størstedelen af klienterne ligger i alderen år (61,7 %). 4,9 % af klienterne er ved visitationstidspunktet 17 år gamle. Bopæl Projekt JANUS yder rådgivning i hele landet, hvilket også telefonhenvendelserne vidner om. Det sidste år har der været 19 telefonhenvendelser fra regionerne Hovedstaden og Sjælland, og 17 telefonhenvendelser fra regionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Desuden står telefonhenvendelserne kun registreret som telefonhenvendelser, hvis de ikke bliver til sager. Det vil sige, at der er en næsten ligelig fordeling i antal henvendelser fra henholdsvis Region Hovedstad/Sjælland og øvrige regioner, som viser at problemet er landsdækkende. 91 % af klienterne i behandling kommer fra enten Region Hovedstaden eller Region Sjælland. 7 % kommer fra Region Syddanmark, og kun 2 % kommer fra henholdsvis Region Midtjylland eller Nordjylland. Ude- og hjemmeboende For knapt halvdelen af klienterne (46,1 %) gælder det, at de allerede forud for visitationstidspunktet er anbragt udenfor hjemmet på grund af omsorgssvigt. Disse unge bor hos plejeforældre, på en døgninstitution eller på et opholdssted. En meget lille gruppe (3 %) bor på efterskole. Lidt over halvdelen af klienterne (53,5 %) er på visitationstidspunktet hjemmeboende sammen med den ene eller begge forældre. Efter endt behandling i Projekt JANUS er dette tal faldet fra 53,5 % til 38,6 %. 8

9 Det kan undervejs i behandlingen vurderes, at nogle af klienterne vil have gavn af at bo et andet sted end sammen med forældrene. Klienternes egne oplevelser af omsorgssvigt i barndommen Der er i alt 79 % af drengene og 100 % af pigerne, der har været enten vidne til eller offer for psykisk vold, fysisk vold eller seksuelle overgreb (se Figur 1). Figur 1 80 Klients køn Dreng Pige 60 Antal Ja Nej Uoplyst Klient vidne eller offer for fysisk, psykisk vold eller seksuelle overgreb 53 % der har været offer for fysisk/psykisk vold eller seksuelle overgreb og 35 % af de unge har været vidne til fysisk/psykisk vold eller seksuelle overgreb (se Figur 2 og Figur 3). 1/3 af alle klienterne har været udsat for seksuelle overgreb. Figur 2 Figur 3 9

10 Der har ikke i Projekt JANUS tidligere været et samlet tal på, hvor mange af klienterne der selv har været ofre for seksuelle overgreb 4, men tallet er væsentlig højere i forhold til en normal population, hvor det er blevet undersøgt hvor mange almene unge danskere, der har været udsat for samme (Bilag 5). En stor del af klienterne har levet et liv med en del mangler og ustabilitet i opvækstmiljøet. Både i forhold til flytninger, skilsmisse og skoleskift, men i særdeleshed også i forhold til at være enten vidne til eller offer for psykisk og/eller fysisk vold eller seksuelle overgreb. Tidligere forskning har fundet, at det at være vidne til eller offer for vedvarende vold i familien, udgør en vigtig risikofaktor for seksuelt krænkende eller grænseoverskridende adfærd blandt unge. Det er endvidere vigtigt at påpege, at det at være vidne til vold, kan være ligeså skadeligt som at være offer for vold. Relation mellem krænker og offer Stort set alle ofrene har kendt deres ofre, og de er næsten alle børn (Se Figur 4). Skolekammerater Den største gruppe af ofre er Skolekammerater. Det er næsten 27 % af ofrene som har denne relation til klienten. Søskende Dernæst kommer Søskende. Enten biologiske, halvsøskende eller stedsøskende. Denne gruppe udgør 21,6 %. Barn på klients anbringelsessted og bekendt barn Derefter kommer gruppen Barn på klients anbringelsessted og Bekendt barn som begge tegner sig for 15 % af alle ofrene. De resterende ofre fordeler sig på Andet familiemedlem, Ven/veninde, Voksen og Fremmede. 5 af ofrene har været et fremmed barn og tre har været voksne; to bekendte og en fremmede, hvilket betyder at 6 af ofrene (4 %) har været fremmede for krænkerne. 4 Da de hidtil fremkomne tal har været delt op på enten offer for seksuelle overgreb i familien eller offer for seksuelle overgreb uden for familien. I nærværende undersøgelse er der udover disse tal, lavet en samlet oversigt over de klienter der har selv har været ofre for seksuelle overgreb, uagtet hvor dette overgreb er foregået, og hvem der har begået det. 10

11 Figur 4 40 Ofrets køn pige dreng 30 Antal Søskende, halvsøskende, stedsøskende Andre familiemedlemmer (kusiner, fætre, nevøer) Ven/veninde Skolekammerat Barn på klients anbringelsessted Bekendt (barn) Fremmed (barn) Ofrets relation til klient Bekendt (voksen) Fremmed (voksen) Andet Hver relation er gennemgået for sig, og de karakteristika der knytter sig til relationen er beskrevet (Bilag 5). Herunder nævnes et par af de karakteristika, der kendetegner de forskellige relationer. Søskendesagerne og de bekendte børn er de sager, hvor overgrebene har stået på i længst tid. I sager vedrørende søskendeincest findes den største gruppe af godt begavede klienter og blandt klienter, der krænker en skolekammerat, findes de dårligt begavede (se Figur 5). Overgrebene på børn på klientens anbringelsessted er nogle af de sager, hvor selve typen af overgreb har været af mest alvorlig karakter 5, og de klienter der har krænket et fremmet barn har alle udvist tegn på ADHD 6. 5 Anal penetration, oral penetration og forsøg på anal penetration. 6 For mere detaljerede karakteristika, se BILAG 5 11

12 Figur Samlet IQ 49 eller derunder eller derover Antal Søskende, halvsøskende, stedsøskende Andre familiemedlemmer (kusiner, fætre, nevøer) Ven/veninde Skolekammerat Barn på klients anbringelsessted Bekendt (barn) Fremmed (barn) Ofrets relation til klient Bekendt (voksen) Fremmed (voksen) Andet Antal ofre per krænker og ofrenes alder Den største gruppe (62,4 %) af klienterne har haft 1 offer. 22,8 % har haft 2 ofre, og 10,7 % har haft mellem 3 og 5 ofre. 4 % har ikke haft noget offer, men udelukkende udvist seksuelt bekymrende adfærd. Der har været i alt 148 ofre fordelt over 102 klienter. Af disse 148 ofre er 54 % piger og 46 % drenge. 15,9 % af ofrene er under 5 år. Størstedelen af ofrene, ca. halvdelen, er mellem 6 11 år (se Figur 6). 20,9 % er mellem år og kun 8 % er mellem år 7. Tre ofre har været voksne dvs. over 18 år. Gennemsnitlig har ofrene været 9,3 år med et minimum på 3 år. Figur 6 7 Ofrenes alder er grupperet af hensyn til anonymitet. 12

13 Halvdelen af klienterne (50,4 %) har begået ét overgreb per offer, men 34,3 % har begået 2-5 overgreb mod samme offer. 8,7 % har begået 6-10 overgreb og 4 % har begået mellem overgreb mod samme offer. En klient har begået mellem overgreb og en klient har begået over 100 overgreb på samme offer 8. Varighed af overgreb I 43,9 % af tilfældene har overgrebene varet én dag. I 31,1 % af tilfældene har overgrebene varet i flere måneder, og i 8,1 % af tilfældene har overgrebene stået på i et år eller mere.. Type af overgreb De begåede seksuelle krænkelser spænder fra seksuelt bekymrende adfærd uden offer (4 %) og til anal, vaginal og oral penetration. Over halvdelen af ofrene (56 %) er blevet befølt. 24 % har været udsat for blufærdighedskrænkelse. 19 % har været udsat for anal penetration. 18 % har været udsat for verbal krænkelse. 17 % har været udsat for oral penetration. 11,5 % har været udsat for henholdsvis vaginal penetration, forsøg på vaginal penetration, forsøg på anal penetration og onani på /med klienten. I 9,6 % af sagerne har der været frottage 9, og i 2 % har der været tale om vaginal/anal penetration begået med genstand. I 3 tilfælde har klient og offer set porno sammen enten som film eller via Internettet. Ingen af klienterne har fået kontakt til deres offer via Internettet. Forældredata Størstedelen af både mødrene og fædrene er danske statsborgere. 3/4 af klienternes forældre bor ikke sammen. I 3 sager er det fordi moderen er død. Næsten halvdelen af mødrene har fået en ny samlever, hvorimod kun 1/3 af fædrene har fået en ny kæreste, som klienterne kender til. Halvdelen af fædrene og mødrenes uddannelsesstatus er ukendt og står derfor som uoplyst. Blandt mødrene har 26, 4 % en uddannelse, mens det samme gør sig gældende for 19, 6 % af fædrene. Af de oplyste sager er 84 % af fædrene i arbejde og halvdelen af mødrene. 8 Antaller af overgreb er grupperet af hensyn til klienternes anonymitet. 9 Gnide sig op af person på en seksuel måde 13

14 Politi og domstol Af alle klienter er der 14 %, der bliver dømt for deres overgreb. Politiet har været involveret i 37,3 % af sagerne. I de sager, hvor politiet er involveret er 86 % blevet afhørt. Ca. halvdelen af disse sager er gået videre til en domstol og i 87,5 % af disse, er der faldet dom. Der er altså tale om, at næsten halvdelen af dem der bliver afhørt af politiet ender med at blive dømt. Telefonhenvendelser Projektet modtager en række telefoniske henvendelser, og i bilag 6 ses en samlet oversigt over telefonhenvendelser henholdsvis inden for målgruppen (bilag 6 a), uden for målgruppen, (bilag 6 b) henvendelser om foredrag og undervisning (bilag 6c) og informationssøgende (bilag 6d). Telefonhenvendelser, som fører til visitation i projektets, klinik er ikke medregnet i opgørelsen. De 4 kategorier fordeler sig på følgende måde: 35 % af henvendelserne er inden for målgruppen (dvs. børn/unge ml.6-18), af disse drejer 14 henvendelser sig om piger. 83 % af disse henvendelser kommer fra professionelle, hovedsageligt sagsbehandlerne, men også ansatte på opholdssteder, skoletilbud o.a. (Bilag 6 a) 30 % er udenfor målgruppen (børn yngre end 6 år, unge over 18, voksne, ofre for seksuelle overgreb). 74 % af henvendelserne er fra professionelle, mens de resterende er fra privatpersoner såsom pårørende, personer der selv har været udsat for seksuelle overgreb, egen krænkende adfærd mv. (Bilag 6 b). 14 % er foredrag/undervisning. Ønske om foredrag, undervisning, konferenceoplæg og kurser om projektets indsamlede viden. Henvendelser sker fra uddannelsesinstitutioner, døgninstitutioner m.v. Desuden fra kommunalt ansatte, faglige netværk, interesseorganisationer mv. (Bilag 6 c) 21 % er informationssøgende. 84 % ønsker at besøge projektet/interviewe medarbejdere om målgruppen, eller er informationssøgende om projektet og målgruppen o. lign., mens de resterende har mere specifikke forespørgsler, som ligger uden for projektets målformulering. Henvendelserne kommer fra studerende 56 %, medarbejdere på opholdssteder 24 %, øvrige dækker mediepersoner, psykologer o.a. (Bilag 6 d). Ydelser i kliniksagerne Ydelserne i de enkelte kliniksager er opgjort i bilag 7. Som i de to forrige statusrapporter er alle ydelser opgjort inden for kategorierne: Individuelle samtaler med børn/unge, forældre- og 14

15 familiesamtaler, gruppebehandling og møder med professionelle samt mediationsmøder med henholdvis børn og voksne. En samlet oversigt over ydelser i kliniksager viser, at der i 48 sager har været ydet 123 børnesamtaler, 167 børnegruppesessioner, 49 forældre- og familiesamtaler, 125 møder med professionelle og andre (herunder forældre), og 7 mediationsmøder. 10 Af de i alt 471 ydelser er 290 ydelser givet direkte til de henviste børn/unge. Af bilag 8 fremgår en opdatering af ydelser fra Statusrapport IV, idet der har vist sig at være underrapporteret i forhold til faktiske ydelser. Af de 48 sager, som projektet har haft i behandling i det forløbne år, er 21 sager som er visiteret i projektperioden, mens 23 sager er afsluttet i indeværende år. Der er aktuelt 25 aktive sager. Hertil kommer forældregruppe (hver 14.dag) og supervisionsgruppe (3. uge) for professionelle, som ikke er medtaget i ovenstående ydelsesopgørelse. I bilag 10 redegøres for den aktuelle forældregruppe, og i bilag 14 kan ses vidensindsamling fra supervisionsgruppe for professionelle med børn i døgnregi, se i øvrigt nedenfor. Kvalitative data Som beskrevet i projektbeskrivelse for perioden har projektet 3 særlige indsatsområder: Psykologisk behandling, vidensformidling og socialpædagogisk indsats. Erfaringer fra disse tre områder i det forløbne år beskrives i det følgende. Vidensindsatsområde 1: psykologisk behandling, vidensindsamling og metodeudvikling I sidste Statusrapport fokuseredes særligt på beskrivelse af projektets øgede grad af differentierede gruppebehandlingstilbud, hvorfor dette i denne afrapportering gøres kort. I 2005 udgav projektet en særskilt rapport med analyse af erfaringer fra de første gruppebehandlingsforløb. Med udgangspunkt i at der nu foreligger data fra 9 gennemførte gruppebehandlingsforløb, vil der blive foretaget en analyse på baggrund af vidensindsamling og -bearbejdning af disse 9 gruppebehandlingsforløb, som vil foreligge i selvstændig rapport. Her vil erfaringerne fra de grupper som projektet har iværksat i løbet af projektåret blive fremlagt. Af bilag 9 fremgår diverse redskaber, udviklet til gruppebehandling samt evalueringsskema til de unge (Bilag 9 a). 10 Her er ikke opgjort antal ydelser per sag 15

16 Fokus lægges i denne rapport på henholdsvis erfaringer med mediationsmøder (dvs. møde mellem offer og krænker), beskrivelse af piger med overgrebsadfærd (data fra klinikken og viden fra internationale forskningsresultater) og børn under 12 år. Tematiseret gruppebehandling for børn/unge Projektet har også i det forløbne år haft kontinuerlige gruppebehandlingstilbud til store børn/unge med seksuel overgrebsadfærd, hvor videreudvikling af tilbuddet tager sit udgangspunkt i de behov, de visiterede børn/unge har. Som det fremgik af resultater af de psykologiske undersøgelser (se ovenfor og i bilag 4), havde kun lidt over halvdelen af børnene/de unge en sproglig kompetence, der medførte, at de kunne modtage behandling, der byggede på sproglig erkendelse og problemløsning. Svarende hertil har ca. halvdelen af projektets klienter fået tilbudt og gennemført gruppebehandling: Projektet har, i de forløbne år, i alt haft 9 grupper og i indeværende år 3 grupper for børn/unge (gns. 25 sessioner a 2 timer ugl.) samt 1 forældregruppe og 1 supervisionsgruppe Der er tilknyttet gruppeobservatør til de terapeutiske grupper såvel som til supervisionsgruppe og som nyt tiltag - til forældregruppe. Gruppeobservatørfunktionen varetages af psykologistuderende (tidligere omtalt i statusrapporter, senest i rapport IV (Bilag 10 a, 1). Gruppeobservatøren udfærdiger referater, som er et væsentligt terapeutisk værktøj for gruppeterapeuterne og giver også muligheder for erfaringsindsamling på en systematisk måde. Den ene af de tre grupper startede sidste år (omtalt i Statusrapport IV) og afsluttedes sommeren 2007, mens 2 grupper er startet og afsluttet i indeværende projektår. For de to sidste grupper er der foretaget vidensindsamling og bearbejdning, som med øvrige grupper. I bilag 9 b kan læses en opsamling og evaluering af gruppeforløbene. Med alle grupper foretages skriftlig (Bilag 9 a) og mundtlig evaluering. Som omtalt ovenfor tilstræbes det at etablere differentierede gruppetilbud afhængig af de unges behov. For de to nyeste gruppers vedkommende gør det sig gældende, at den ene gruppe overvejende var hjemmeboende børn/unge med søskendeincestproblematik, mens den anden gruppe overvejende har bestået af anbragte børn/unge med sværere omsorgssvigtproblematik og opmærksomhedsvanskeligheder udover deres overgrebsproblematik I bilag 9 kan ses diverse redskaber og modeller som anvendes i gruppebehandlingen. 16

17 Tematiseret forældregruppe Projektet tilbyder som tidligere forældre med børn i behandling at deltage i forældregruppe. På baggrund af erfaringsindsamling og analyser af de første forældregrupper og ikke mindst dataindsamling fra forældreevalueringerne (bilag 12 a i statusrapport IV) er en ny forældregruppe startet i Gruppetilbuddet er nu en åben gruppe, hvor forældre optages som gruppemedlemmer, efterhånden som deres børn visiteres til projektet, frem for tidligere hvor gruppen var en lukket gruppe. Af bilag 10 fremgår en nærmere beskrivelse af forældregruppetilbuddet. Forældregruppe er et led i en holistisk tilgang til behandlingen af børn/unge med seksuel overgrebsadfærd (Bilag 16). Mediation møde mellem offer og krænker Som beskrevet i tidligere statusrapporter har projektet fra starten været optaget af at anvende og udvikle metoder til mediationer eller terapeutisk styrede møder mellem ofre og krænker (sidst omtalt i Statusrapport IV, bilag 13). Her præsenteres projektets samlede erfaringer med mediationer i de forløbne år. Der har været afholdt mediation i godt 20 % af projektets sager. En samlet opgørelse over projektets data om mediationer ses i bilag 11. Med henblik på at indsamle viden om mediationsdata er 93 af projektets journaler gennemlæst og data analyseret. Hensigten har været ikke alene at indsamle data om afholdte mediationer men også om hæmmende og fremmende faktorer for afholdelse af mediationer og ikke mindst at give indsigt i, hvorfor det i nogle sager ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at afholde mediationsmøder. Mediationer kan ikke kun være hjælpsomme i forhold til de direkte aktører (offer og krænker), men også i forhold til andre berørte forældre og andre voksne. Der forekommer således både mediationer mellem børn og mediationer mellem voksne. Endvidere foretages der dobbeltmediationer i en række sager (både i forhold til sager hvor et barn/en ung er både offer og krænker, og i sager hvor et offer har været udsat for overgreb fra flere krænkere.) Eksempel på dobbeltmediation blandt børn ses i bilag 11 a, og mediationsmøde blandt voksne ses i bilag 11 b. Endvidere kan en casebeskrivelse af den psykologiske betydning af mediation for en ung krænker ses i bilag 11 c. 17

18 Projektet er fortsat medlem af en netværksgruppe, som projektet var med til at stifte sidste år (omtalt i statusrapport IV s. 20). Gruppen består af behandlere, som arbejder med mediation inden for området Seksuelle overgreb mod børn. Der er i Danmark tale om en meget begrænset anvendelse af metoden og derfor tilsvarende få erfaringer, hvorfor erfaringsudveksling med andre professionelle er af stor betydning for metodeudvikling af dette arbejde. Der udføres også mediationer, hvor deltagere fra de forskellige organisationer samarbejder om gennemførelsen af mediationen. (Rigshospitalet, Københavns Kommunes Børnerådgivningscenter og Projekt JANUS). Der er aktuelt nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde en folder til børn, forældre og professionelle om mediationer. Projektet beskriver sine erfaringer med mediationer ved de mange foredrag, som holdes rundt i landet (eksempel i bilag 21). Piger med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd Som tidligere omtalt (også statusrapport IV, bilag 10) begyndte projektet først for alvor at modtage henvendelser om piger efter ca. 3 år. Der er fortsat tale om relativt få, men erfaringsopsamling for de forløbne år (særligt ) kan give baggrund for en beskrivelse af mulig ætiologi for nogle pigers udvikling af seksuel overgrebsadfærd. Dette suppleres med beskrivelse af internationale og nordiske forskningsresultater (Bilag 12). Projektet har i alt modtaget henvendelser om 22 piger, heraf 8 behandlingssager og 14 telefonhenvendelser (Bilag 12 a). I modsætning til offerforskning, hvor der er en righoldig forskningslitteratur om piger som ofre for seksuelle overgreb, (men relativt færre studier om drenge), findes der mere sparsom viden om piger som seksuelle krænkere. Piger udgør en minoritet, men en endnu utilstrækkelig udforsket minoritet, formentlig med et betydeligt mørketal. I nogle studier rapporteres om op mod 20 % piger blandt seksuelt krænkende unge (Bilag 12). I bilag 12 ses en gennemgang af projektets foreløbige data om piger samt et litteraturstudie af internationale forskningsresultater til belysning af kliniske karakteristika af seksuelt misbrugte piger. Litteraturstudiet er inddraget, idet projektets erfaringer med piger endnu er sparsomt. Der er 8 piger visiteret til behandling i Projekt JANUS, hvilket udgør 8 % af de samlede behandlingssager. Disse tal svarer til internationale undersøgelser som viser, at omkring 5-10 % af børn, der bliver seksuelt misbrugt, bliver det af piger (se bilag 12 for litteraturhenvisninger). 18

19 Som ovenstående statistiske tal viser, udgør piger med seksuelt krænkende adfærd en lille gruppe, hvilket tydeliggøres i den sparsomme forskning herom. Denne manglende opmærksomhed kan afspejle et kønsspecifikt problem, men den kan også udspringe af holdninger til køn. Endvidere synes der at være en tendens til i højere grad at karakterisere piger som ofre. Udover de otte henviste piger har projektet fået i alt 14 henvendelser, der omhandler piger i alderen 9-17 år, som udviser seksuelt krænkende og/eller bekymrende adfærd. Som det fremgår af bilag 12a har projektet i samtlige sager informeret om visitationsprocedure og i de sager (50 %), hvor det ikke er sagsbehandler, der henvender sig, er der opfordret til at denne kontaktes med henblik på drøftelse af visitation. I de øvrige sager (50 %) har projektet modtaget henvendelse fra sagsbehandler, som i 29 % af sagerne afslutter sagen uden visitation til behandling. Disse data kan afspejle ovenstående samfundsmæssige holdninger til i højere grad at anskue piger som ofre samt måske at undervurdere alvoren i den krænkende adfærd og derved søge behandlingstilbud andre steder end hos Projekt JANUS. Der er i de fleste sager tale om endog meget bekymrende seksuelt grænseoverskridende adfærd hos piger mellem 9 og 14 år (se henvendelsesårsager i bilag 12). Få studier har beskæftiget sig med forskelle mellem drenge og piger, der krænker andre seksuelt. Overordnet set minder karakteristikken af piger på mange områder om karakteristikken af drenge, idet begge køn har oplevet kaotiske dysfunktionelle opvækstbetingelser. Både piger og drenge med seksuelt grænseoverskridende og/eller seksuelt krænkende adfærd udviser socio-emotionelle vanskeligheder, indlæringsvanskeligheder, opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder, samt problemer med selvværdsfølelse og ensomhedsproblematikker. Ikke desto mindre viser internationale studier samt egne data, at drenge og piger adskiller sig på et antal områder. Ifølge vores data har alle piger oplevet massive omsorgssvigt i deres barndom. Endvidere har syv af de otte piger selv været ofre for seksuelt misbrug, hvilket er et noget højere tal end for drengene. I lighed med drengene afspejler projektets data endvidere, at størstedelen af de piger, der henvises, har en udiagnosticeret ADHD problematik. Resultaterne af de psykologiske testninger i projektet viser endvidere, at mange af pigerne udviser tilknytningsmæssige vanskeligheder og tegn på emotionelle forstyrrelser. Disse resultater afspejler ligeledes internationale undersøgelser, der 19

20 ydermere finder en tydelig korrelation mellem seksuelt krænkende piger og PTSD (se bilag 12 for litteraturreferencer). Projektets data viser endvidere, at pigerne i højere grad end drengene har modtaget behandling inden henvendelsestidspunktet. De indhentede data afspejler en varieret seksuelt bekymrende og krænkende adfærd hos pigerne, idet karakteren af overgreb varierer fra seksuelle, grænseoverskridende lege til verbale krænkelser og tvunget gennemført vaginalt samleje. Endvidere adskiller pigers seksuelt grænseoverskridende og/eller krænkende adfærd sig fra drengenes. Der ses oftere en bekymring for en generel seksuel grænseoverskridende adfærd, en bekymring for manglende bearbejdning af tidligere offer problematik samt en bekymring for at de selv vil være i fare for at blive udsat for seksuelle overgreb. På samme måde som der i de sidste år har været en stigende opmærksomhed på børn, der krænker andre børn seksuelt, bør der rettes en opmærksomhed på kønsforskelle inden for denne gruppe. Samlet set kan det konkluderes, at der er brug for øget forskningsmæssig og klinisk opmærksomhed på piger med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd. Børn med seksuelt bekymrende adfærd under 12 år Projektet udvidede i 2006 sin målgruppe til også at omfatte børn under 12 år. Der er i udlandet en stigende bevågenhed i forhold til også yngre børn med seksuelle adfærdsproblemer. (børn <12 år: Children with Sexual Behaviour Problems, unge > 12:Adolescents with Sexual Harmfull Behaviour). Projektet har sidste år udarbejdet undervisningsmateriale og holdt foredrag om børn under 12 med bekymrende adfærd (bilag 20c, statusrapport IV). Projektet har opgjort såvel antal henvendelser om børn under 12 år som erfaringer med behandling af disse (bilag 13 og 13 a - c). Projektet har herudover modtaget en række henvendelser om små børn under 6 år (bilag 13 d) Børn mellem 6-12 år På baggrund af projektets visitation af yngre børn under 12 år fremgår det, at relativt mange af de mindreårige, som enten udviser seksuelt bekymrende adfærd eller som begår seksuelle overgreb, har udvist denne adfærd over en årrække. I sager vedrørende afsluttede telefonhenvendelser inden for målgruppen under 12 år (Bilag 13a), er der mange af disse sager, som ikke henvises til Projekt JANUS. Oftest afventes tilbagemelding fra sagsbehandler efter første henvendelse til Projekt 20

21 JANUS i sagen. I størsteparten af disse sager (63 %) er det ikke sagsbehandler, som henvender sig men eksempelvis læge, psykolog, medarbejder på opholdssted, pædagog eller andre fagpersoner, som ikke direkte har mulighed for at henvise til projektet. Når sagerne ikke henvises til projektet, kan det skyldes mange faktorer: Sagen vurderes ikke som værende bekymrende nok trods beskrivelse af stærkt bekymrende seksuel adfærd, eller sagen bliver ikke henvist, fordi forældre ikke ønsker henvisning, og endelig kan sagen henlægges grundet manglende opfølgning fra sagsbehandlers eller andres side. Det ser ud til ud fra denne opgørelse, at der er en manglende viden og usikkerhed fra professionelles side om, hvad et seksuelt overgreb eller seksuel grænseoverskridende adfærd er, når det drejer sig om børn. Det kan antages, at der er mindre tilbøjelighed til at henvise disse sager, idet der implicit kan foreligge en antagelse om, at mindreårige ikke skal stigmatiseres som værende krænkere eller en forforståelse som gør at den professionelle bagatelliserer eller undervurderer alvorligheden i barnets symptomadfærd. Gruppen af visiterede børn mellem 6-12 år fordeler sig kønsmæssigt med hovedvægten på drenge (13 drenge) i forhold til piger (2 piger) ( i alt 15 sager). Samlet set ligger gruppen aldersmæssigt mellem 9-11 år. Der er kun en enkelt førskolebarn, som er visiteret. Der er ingen piger under 10 år som bliver visiteret; noget kunne tyde på, at forvaltningerne er mindre tilbøjelige til at henvise piger i denne aldersgruppe (Bilag 12 og 12 a). Alle former for seksuelt krænkende adfærd er repræsenteret dog med en hovedvægt på kategorien seksuel bekymrende adfærd. Relationen er ofte søskende, men en lige så stor gruppe udgør relation til skolekammerat og eller børn på dag- og eller døgninstitution. Denne unge aldersgruppe taget i betragtning, er der tale om relativt grovere overgreb, idet der har været tale om overgreb i form af oral, anal penetration og vaginalt samleje kombineret med voldelige og seksuelle fantasier og trusler om hemmeligholdelse. Denne opgørelse synes at indikere overgrebstyper, som rækker langt ud over, hvad man i givet fald måtte betegne som værende legende seksuel eksperimenterende adfærd. Det er projektets erfaring, at der i forhold til de yngre børn er behov for supervision og rådgivning af sagsbehandlere og andre professionelle på følgende områder: 21

22 1. Handlemuligheder når der sker en henvendelse i forvaltningen vedr. denne type sag 2. Undervisning og viden om helt unge børns seksuelle overgrebsadfærd 3. Øget viden og opmærksomhed i forhold til gruppen af yngre pige børn med seksuelt bekymrende adfærd 4. Øget opmærksomhed og skelnen mellem seksuel eksperimenterende og seksuel overgrebsadfærd En skærpet opmærksomhed omkring denne problemstilling vil på sigt tænkes at kunne have en forebyggende effekt. Det er oftest erfaringen fra daginstitutionspersonales henvendelser, at en seksuel bekymrende adfærd forveksles med en form for seksuel nysgerrighed. Oftest har der hersket en usikkerhed om, hvorvidt den observerede seksuelt bekymrende adfærd har været tilstrækkelig bekymrende til at man skulle reagere herpå. Projekt JANUS har, i de tilfælde hvor det er muligt, rådgivet og superviseret professionelle i relation til denne problemstilling. Det er indtrykket, at der i udstrakt grad er behov for yderligere vidensformidling på dette område. Henvendelser om førskolebørn i alderen 4-6 år Projekt JANUS inkluderer børn fra 6 års alderen. Alligevel har Projekt JANUS siden 1. marts 2007 fået en række henvendelser om også helt små førskolebørns seksuelt bekymrende adfærd (Bilag 13d). Denne aldersgruppe udgør i alt 17 henvendelser. Hovedvægten har været i aldersgruppen 4-5 år. Her ses et større antal henvendelser vedrørende piger (i alt 5 henvendelser af piger i alderen 3-5 år). Overgrebene har typisk været i form af orale overgreb, slikket andres kønsorganer, presset eller tvunget andre børn til at slikke egne kønsorganer. Enkelte sager har været af særdeles grov karakter i form af at fastholde offeret og true med vold samt direkte udøve vold over for offeret kombineret med forsøg på penetration med genstande. For gruppen af førskolebørn er der derfor i enkelte tilfælde tale om 3 endog meget bekymrende omstændigheder: 1) karakteren af overgreb (voldelige, truende og pressende elementer), 2) både ofre og krænkere er meget unge (under 6 år) og 3) alle overgreb med et eller flere ofre foregår i daginstitutionen. 22

23 Indsatsområde 2: Vidensformidling og supervision Implementering af projektets erfaringer og mere permanent forankring i resten af landet: Jvf. projektbeskrivelse for indeværende periode er indsatsområdet delt i to: En generel indsats og en fokuseret indsats (s. 3 i projektbeskrivelsen). Den generelle indsats dækker foredrags- og undervisningsvirksomhed ved konferencer, temadage og lign. Projektet har også i år holdt en omfattende række foredrag (Bilag 3) om projektets arbejde, vidensindsamling m.v. for professionelle indenfor såvel dag- som døgnområdet. Fokuseret indsats dækker kontakt til professionelle ude i landet, som mere målrettet har vist interesse for at udvikle behandlingsprogrammer selv med henblik på lokale løsninger på behandlingsbehov. Etablering af landsdækkende supervisionsgruppe: På baggrund af foredragsvirksomhed eksternt og undervisningsmøder internt samt samarbejde om udredning/behandling i konkrete sager er der etableret en supervisionsgruppe med professionelle, som er i gang med, eller tilsigter, at etablere behandlingstilbud til børn og unge med overgrebsadfærd. Supervisionsgruppen er etableret forår 2008 med deltagerne fra (foreløbig) Århus, Bornholm, Sønderborg og Færøerne. Kommune på Fyn og i Ålborg modtaget tilbud om deltagelse i supervisionsgruppe, og disse har tilkendegivet interesse og at tilbuddet er relevant, men ønsker ikke deltagelse på nuværende tidspunkt af ressourcemæssige årsager. Denne landsdækkende supervisionsgruppe retter sig særligt mod psykologer, som vil etablere behandlingstilbud til seksuelt krænkende børn og unge. Der er et endnu udækket behov for tilbud om behandling til børn/unge ude i landet. Data fra de behandlingstilbud som efterhånden etableres ude i landet tænkes at indgå i projektets database, således at vidensindsamlingen optimeres. Erfaringer fra den forløbne periode tyder på at de to indsatser (dvs. generel vidensformidling og fokuseret etablering af behandlingstilbud) går hånd i hånd: Ved foredrag ved konferencer, kurser m.v. gør projektet i stigende grad opmærksom på, at der kan ydes supervision, undervisning m.v. hvis deltagere ønsker at udvikle behandlingsprojekter i deres region sideløbende med at vidensformidle om foreløbige resultater fra projektet. Det må antages at kommunalreformens implementering ved årsskiftet sidste år har haft betydning for, hvornår en begyndende forankring af behandlingstilbud i de nye storkommuner kan finde sted. 23

24 Herudover har projektet kontakt med en række døgninstitutioner/opholdssteder/plejefamilier, som er ved at udvikle socialpædagogiske tilbud til børn/unge inden for målgruppen. Der ydes rådgivning, undervisning, supervision og fælles vidensindsamling (beskrevet udførligt i forrige statusrapport) Se indsatsområde 3. Af bilag 3 fremgår foredrag, som projektet har udført i det forløbne år, og af bilag 17 ses særskilt foredragsrække, som er regionskurser om seksuelle overgreb (arr. af SISO/COK). Der er udarbejdet en række foredrag til brug for undervisning af professionelle og særligt til undervisning indenfor døgnområdet.(eksempler kan ses bilag 17,19,21,23,25) Presseomtale og artikler i fagblade: Projektet kontaktes jævnligt af journalister, som ønsker viden om projektets resultater eller radiointerviews. Eksempel på fagjournalist som skriver artikel til fagblad kan ses af bilag 18). Som det fremgår af bilag 6c og 6d, får projektet mange henvendelser fra studerende og professionelle, dvs. både præ- og postgraduate informationssøgende professioner. Projektet er endvidere blevet kontaktet med henblik på foredrag for deltagere udenfor Danmarks grænser: Foredrag ved konference i Danmark for Socialchefer i Grønland (bilag 24). Repræsentanter fra Færøerne, hvor leder og medarbejder fra Børneværnet Barnaverndarstova Føroya har været til informationsmøde om projektets arbejde (bilag 26). De har bedt om assistance til såvel udredninger af unge, undervisning samt deltagelse i supervisionsgruppe. Aktuelt har koordinator for Barnabati på Færøerne (hjælpeorganisation, som ligner Børns Vilkår) ønsket at komme på studiebesøg. Indsatsområde 3: Socialpædagogisk indsats, vidensindsamling og metodeudvikling i forhold til anbringelsesområdet Indsats i forhold til anbragte børn med seksuel overgrebsadfærd er et af projektets indsatsområder, og erfaringsindsamling blev i Statusrapport IV gennemgået. Der er tale om indsats i forhold til professionelle, som har ansvaret for børnene såvel som indsats direkte i forhold til børnene. 24

25 Anbragte børn/unge som forgriber sig seksuelt på andre anbragte børn/unge er et område, som i stigende grad er i fokus. I lighed med dokumentation i to danske undersøgelser (J.Mehlby,2006 og SISO,2007) hvor seksuelle overgreb anbragte børn imellem undersøges, har Projekt JANUS i de forløbne år fundet, at dette er et væsentligt problem. Halvdelen af børn/unge i behandling for seksuel overgrebsadfærd i projektet er anbragte uden for eget hjem (døgninstitution, opholdssted, plejefamilie) og den tredjestørste gruppe af ofre for seksuelle overgreb, er børn anbragt samme sted som krænkeren (se figur 4 ovenfor og bilag 5). Udover en række foredrag og undervisning for personale på døgnområdet har projektet en fortløbende supervisionsgruppe (som omtalt i Statusrapport IV) som er et tilbud til personale fra døgninstitutioner, opholdssteder og familieplejer, hvor en ung er i behandling i projektet. Formålet er dels at yde supervision til de professionelles arbejde med det enkelte barn/den enkelte unge for at sikre den bedst mulige døgnbehandling sammen med behandling i projektet og dels at indsamle og formidle den viden som over tid akkumuleres i supervisionsgruppen. Udarbejdelse af krise- og beredskabsplaner, udformning af en skriftlig seksualpolitik, som dækker såvel voksne børns omgang med børn som børnenes indbyrdes omgang med hinanden, er vigtige fokusområder. Som bl.a. Mehlbys undersøgelse (2006) viste havde kun en mindre del af de undersøgte døgninstitutioner en seksualpolitik. Det er indtrykket både fra supervisionsgruppen og fra deltagere ved projektets foredrag, at der er et stort behov for at udvikle dette område og blive tilført viden. Særligt er der behov for implementering af skriftlige retningslinjer og vedligeholdelse af disse (dynamisk dokument). I bilag 14 gennemgås erfaringer med supervisionsgruppen og relevante temaer, og i bilag 19 ses foredrag udarbejdet særligt til døgninstitutioner. Triangulering Som beskrevet under de tre indsatsområder er triangulering i forhold til indsats over for børn/unge i projektet en del af den nødvendige holistiske behandling. Som illustreret i bilag 16 vil indsatsen rette sig imod behandling til barnet/den unge, samtaler med forældre/familie og supervision til professionelle. Den tætte samarbejdskontakt med de nære personer i barnets liv, betyder bl.a. at primærpædagog ofte deltager i (dele af) de psykologiske samtaler. Det er projektets erfaring, at en tæt, holistisk triangulering oftest er en forudsætning for tilstrækkelig hjælp til at bringe den unge i trivsel. Det er en relativ ydelsestung (bilag7) men nødvendig indsats, som er tidskrævende også for samarbejdspartnere. 25