Maj & Juni 2010

Transkript

1

2 Maj & Juni 2010

3 Agenda Fordeling af energiforbrug Varmepumper Ventilation Varmeanlæg Solceller Afrunding Torben Christoffersen Salgsingeniør Energioptimering HVAC & VE

4 Fordeling af energiforbrug Transport; 25% Offentlige; 10% Industrien; 50% Boliger; 15%

5 Hvad er en varmepumpe En varmepumpe er et apparat, der flytter varmeenergi fra et lavt temperaturområde (jord & luft), til et højere temperaturområde (boliger m.m.) ved hjælp af et kølemiddel med lavt kogepunkt.

6 Varmepumpe typer Væske/vand varmepumper Jordvarme Luft/vand varmepumper Eksempel Brugsvandsvarmepumper Luft/luft varmepumper Luftkonditionering Split-anlæg Eksempel

7 Væske/vand varmepumpe

8 Luft/vand varmepumpe

9 Eksempel KONVERTERING FRA OLIE TIL LUFT/VAND VARMEPUMPE PRISER PR SHELL EKSTRA Kr/1000 L EL-PRIS 180 øre/kwh Ejendom 170 m² EL-rabat 9 øre/kwh Byggeår 1979 Forbrug 114 kwh/m² OMKOSTNING dkk Nuværende anlæg: Oliefyring: Jordvarme: Olieforbrug Ltr./år Årsvirkningsgrad for olie 70 % Årseffekt, luft/vand V.P. 3,5 COP El-forbrug kr/år Nettoenergibehov kwh/år Service 750 kr/år Vedligehold 500 kr/år 500 Skorstenfejning 800 kr/år 800 Årlig omkostning Årlig besparelse kr/år Investering i nyt anlæg kr Simpel tilbagebetalingstid år 3 år

10 Klima beregning CO2 faktor for fyringsolie 2,6 kg/liter CO2 faktor for EL 0,44 kg/kwh (2.800x2,6) (5.545x0,44)/1000 = CO2 reduktion i tons/år i førnævnte konverterings eksempel. CO2 reduktionen er 4,84 tons/år

11 Brugsvandsvarmepumper

12 Luft/luft varmepumper

13 Eksempel DATA Panasonic NE9JKE EL Radiatorer EL pris 1,8 kr/kwh 1,8 kr/kwh Ude temp. 7 C 7 C COP 4,4 1 Drift tid 1000 timer/år 1000 timer/år Levetid 20 år 20 år Pris for varmepumpe: kr. Besparelse: kwh/år = kr/år CO2 reduktion: kg/år. Tilbagebetalingstid for varmepumpe: 3 år. Energi besparelse over 20 år: kwh = 24,6 tons CO2 Total besparelse i kr.: (20-3 år) x kr = kr

14 Eksempel ENERGIPRISER PR Brændsel Pris Enhed Energiindhold Kr / kwh Prisoplysning EL 1,8 kr / kwh kwh/kwh 1 1,80 Sydenergi Fyringsolie 9.335,00 kr / 1000 l kwh/l 9,9 0,94 Shell Extra Naturgas 8,28 kr / m³ kwh/m³ 11 0,94 Substitution Træpiller 2.300,00 kr / ton kwh/kg 4,9 0,47 Shell / Statoil OPVARMNINGSOMKOSTNINGER kwh/år Varmeanl. Virkng. kr/kwh Forbrug/år Pris pr. år Elvarme 1,00 1, kwh/år kr Oliefyr, gaml. 0,70 1, ltr./år kr Oliefyr, ny 0,89 1, ltr./år kr Gaskedel, ga. 0,78 1, m³/år kr Gaskedel, ny 0,93 1, m³/år kr Træpillefyr 0,75 0, kg/år kr WPC 3,80 0, kwh/år kr

15 Tilskudsordning

16 Tilskudsordning Solvarme Varmepumpe(Luft-vand) Jordvarme Fjernvarme

17 Formål med tilskudsordning

18 Ventilation

19 Indsats områder Villa ventilation Spareventilatorer Eksempel Case Centrifugal vs. axial Energibesparende filtre Boksventilator Tæthed & energikrav Isolering

20 Eksempel Villa ventilation DATA Aggregat Naturlig ventilation EL pris 1,8 kr/kwh 1,8 kr/kwh Indblæsnings temp. 20 C 7 C COP 0,88 0 Drift tid 8760 timer/år 8760 timer/år Levetid 20 år 20 år Parcelhus 150 m2 Byggeår 1985 Pris for ventilations anlæg : kr. Energibesparelse (Varme): kwh/år Besparelse, fjernvarme: 0,725 kr/kwh x 3000 kwh = kr/år = 393 kg CO2 Besparelse, Oliefyr : 1,150 kr/kwh x 3000 kwh = kr/år = 788 kg CO2 Besparelse, Gasfyr : 1,100 kr/kwh x 3000 kwh = kr/år = 627 kg CO2 Besparelse, EL varme : 1,800 kr/kwh x 3000 kwh = kr/år = kg CO2 Energi besparelse over 20 år: kwh.

21 Dampspærremembran

22 Spareventilatorer

23 Eksempel Kontor Bygning Energi renovering af Eksisterende ventilationsanlæg Projekt- & investeringsforslag Udarbejdet af Lemvigh Müller & Novenco. Nøgletal: Luftmængde = m³/h Energi forbrug eks. ventilatorer = kwh/år Energi forbrug nye ventilatorer = kwh/år Energi besparelse = kwh/år = 23 % CO2 reduktion = 6,7 tons/år Investeringsomkostninger = kr Drift besparelse = kr/år Tilbagebetalingstid = 1,7 år.

24 Energibesparende filtre

25 Eksempel Kontor Bygning Energi renovering af Eksisterende ventilationsanlæg Projekt- & investeringsforslag Udarbejdet af Lemvigh Müller & Camfill. Nøgletal: Luftmængde = m³/h Energi forbrug nye ventilatorer = kwh/år Energi forbrug HI-FLO XLT = kwh/år Energi besparelse = kwh/år CO2 reduktion = 2,8 tons/år Gennemsnitlig energibesparelse for HI-FLO XLT filtre = 13 %. Investeringsomkostninger HI-FLO = kr Investeringsomkostninger HI-FLO XLT = kr Forskel / Merpris = 680 kr Drift besparelse = kr/år Tilbagebetalingstid for merpris = 1 måned.

26 Boksventilatorer

27 Tæthed og energikrav Tæthed af kanalsystemer Hvad siger DS 447:2005 Tabel 1 Tæthedsklasse og tilladelig lækagefaktor Tætheds- Tilladelig lækagefaktor [m 3 /s pr. m 2 ] Tilladelig lækagefaktor [m 3 /s pr. m 2 ] klasse ved testtryk P test [Pa] ved testtryk P test = 400 Pa A 0,027 P test 0, , B 0,009 P test 0, , C 0,003 P test 0, , D 0,001 P test 0, , Tæthedsklasse og tilladelig lækagefaktor er angivet i henhold til pren 1507:2002. Tæthedsklasse C bør normalt anvendes, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

28 Tæthed og energikrav Tæthed af kanalsystemer Specifikt elforbrug (SFP) for ventilator: (det samlede elforbrug pr. m³ flyttet luft) P SFP P P = 2 1 V V 2 Dvs. SFP ændrer sig med 1 V2 V1 2 10% større volumenstrøm medfører 21% større SFP ( J/m³ )

29 Tæthed og energikrav Tæthed af kanalsystemer Konkret beregningseksempel Ventilationsanlæg med ydelse på: m 3 /h Areal af kanalsystemet: 630 m 2 Driftstryk: 400 Pa Tæthedsklasse tilladelig lækagefaktor lækage lækage lækage i øget effektbehov øget SFP i % l / s pr m2 ved 400 Pa l / s m3 / h % i % A 1, B 0, C 0, D 0,

30 Tæthed og energikrav Hvad betyder det i kroner og øre? Samme anlæg med indblæsning og udsugning: - Volumenstrøm på m³/h - Driftstryk på gennemsnitlig 400 Pa - 12 timers daglig drift 250 dage om året - Virkningsgrad på ventilatorer, motorer og remtræk totalt 0,65 - Pris pr kwh = 1,71 øre Dette medfører et årligt elforbrug på kwh og kr. - Med tab som tæthedsklasse D: kr. - Med tab som tæthedsklasse C: kr. - Med tab som tæthedsklasse B: kr. - Med tab som tæthedsklasse A: kr. Dertil skal så lægges merudgifter til opvarmning/køling af luften.

31 Isolering - Ventilationskanaler Rockwool anbefaler Denne tabel viser de fremsynede isoleringstykkelser, der er 15 % mere energibesparende end DS 452 kræver. Dermed er de mere økonomiske i længden ikke mindst fordi en senere efterisolering er bekostelig: I forhold til minimumskravene i DS 452 kan man spare: Kanaler i uopvarmede rum: 15% CO2-udledning reduceres tilsvarende. Kanaler i kolde tagrum og udendørs: ca. 40% CO2-udledningen reduceres tilsvarende. Hvis man sammenligner med de mm, som er almindeligt for loftisolering, må den foreslåede forbedring i kolde tagrum dog stadig betragtes som forsigtig. Det kan derfor ofte betale sig at isolere med endnu større tykkelser.

32 Varmeanlæg

33 Indsats områder Strengregulering Pumpedrift & sparepumper Eksempel - Case Automatik & vejrkompensering Eksempel Case Inliner rørsystem Varmt vands produktion Isolering - beregningseksempler

34 Strengregulering

35 Indregulering & vandbalance

36 Pumpedrift - sparepumper

37 Eksempel - Case DTU Lindholm Afdeling for Virologi Kalvehave 47 cirkulationspumper udskiftes. Projekt- & investeringsforslag Udarbejdet af Lemvigh Müller & Grundfos. Nøgletal: Energi forbrug gamle pumper = kwh/år Energi forbrug nye pumper = kwh/år Energi besparelse = kwh/år CO2 reduktion = 47 tons/år Investeringsomkostninger = kr Drift besparelse = kr/år Tilbagebetalingstid = 4,2 år.

38 Automatik & vejrkompensering

39 Eksempel Boligselskab Afdeling med 327 lejligheder Vestjylland Montering af Danfoss ECL 300 C66 kort. Projekt- & investeringsforslag Udarbejdet af Lemvigh Müller & Danfoss. Nøgletal: Fjernvarme fordeling fra 1 teknikrum Natsænkning - 2 C, 6 timer/døgn. Sænkning af fremløbs temp. i.f.t. ude temp. Estimeret varme energi besparelse = 4% pr. år. CO2 faktor for fjernevarme = kg/kwh Varme energi forbrug før = kwh/år Varme energi forbrug efter = kwh/år Energi besparelse = kwh/år CO2 reduktion = 12,3 tons/år Investeringsomkostninger = kr Drift besparelse = kr/år Tilbagebetalingstid = 3 mdr.

40 Inliner fra Viega

41 Varmt vands produktion

42 Varme rør varmebesparelser Efterisolering af bestående installationer Eksisterende bygninger har oftest kun mm isolering på centralvarme- og varmtvandsrør i f.eks kælderrum eller krybekælder. At efterisolere disse rør er en særdeles god investering. Isolerer man uden på den eksisterende isolering med ekstra 20 mm opnår man følgende besparelser: Beregn selv besparelserne Download beregningsprogrammet RockTec på

43 Solceller

44 Komponenter m.m. Generelt om solceller Solcellen Veksel retter Inverter Solhøjde & effektivitet Eksempel Case Sol ventilation - DanSolar Lovgivning

45 Generelt om solceller Hvad er en solcelle? Solenergi er en af verdens reneste og naturligste energiformer. Gennem en fotovoltaisk proces udnytter solcellerne en lille del af den enorme energimængde, som solen udsender. Hovedparten af de danske solcelleanlæg er nettilsluttede anlæg. Her supplerer den solcelleproducerede strøm husstandens elforsyning, og der kan afregnes efter nettomålingsordningen.

46 Solcellen Solcellerne serieforbindes til solcellepaneler, som sammensættes til solcelleanlæg i forskellige størrelser. Et anlæg på 1 kwp har et solcelleareal på ca. 10 m² og producerer ved en optimal placering ca. 900 kwh/år, dvs. med retning mod syd og en hældning på 45 grader.

47 Veksel retter - inverter Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer jævnstrøm, som via en veksel retter omdannes til 230 V vekselstrøm.

48 Solhøjde & effektivitet Maksimal energi fås i maj, hvor en 225W solcelle teoretisk giver 39,9 kwh. Diagram 1. Relativ energiproduktion fra et solcelle panel i København, panelets hældning er 38 og dets azimut = 0 = "stik syd".

49 Eksempel - Case Ringkøbing Boligforening Energi renovering af 10 beboelsesejendomme. Projekt- & investeringsforslag Udarbejdet af Lemvigh Müller & Dansolar. 10 stk højeffektive solcelle anlæg med Danfoss Invertere. Nøgletal: Nominel ydelse = kwh/år Energi besparelse = kwh/år CO2 reduktion = 19 tons/år Investeringsomkostninger = kr Drift besparelse = kr/år Tilbagebetalingstid = 11,5 år.

50 4 x Gearing af luftens temp. Luften udefra bliver suget ind gennem filtret i bunden 1. gearing. Luften suges op i første kanal, hvor luftens molekyler gradvist og kontinuertligt bliver varmere ved solens påvirkning. 2. & 3. gearing. Luftmolekylerne vender rundt og suges ned i anden kanal og får endnu et skud solenergi. Der er dog så meget energi i solens stråler, at luften ikke kan absorbere det hele. Dette overskud lander på varmeabsorberpladen, der som en radiator vil udsende energien som varmestråling, og altså booste temperaturen yderligere. 4. gearing. Luften vender en sidste gang og suges op langs bagsiden af varmeabsorberplader, hvor den får bagsidestrålingen, før den endelige blæses ind i bygningen. Solcelle Optiwhite hærdet glas Varmeabsorber Polycarbonate plade Carbon/composit ramme Flange med 2 ventilatorer Trådløs Controller boks Alu bagplade Isolering Trådløs termostatstyret fjernbetjening Luftindtag med filter 50

51 Lovgivning Private husstande må maksimalt installere et solcelleanlæg med en effekt på 6 KWp (ca. 45 m2). Boligforeninger og offentlige institutioner må maksimalt installere et solcelleanlæg med en effekt på 6 kwp per 100 m2 gulvareal. Solceller skal ikke godkendes, men anlægget skal stikanmeldes. Vær opmærksom på lokalplaner. Området kan være fredet, eller der kan være servitutter som forhindrer opsætning. Men som regel er det problemfrit at installere et anlæg.

52 Tak for opmærksomheden Lemvigh-Müller