Strategisk varmeplan JULI 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk varmeplan JULI 2015"

Transkript

1 Strategisk varmeplan JULI 2015

2 Indhold 1. Forord 4 2. Indledning 6 3. Udviklingsscenarier Hovedkonklusioner og perspektivering De konkrete tiltag Holbæk by Øvrige byer Det åbne land Nye udstykninger 38 2

3 3

4 1 Forord Kommunen har i samarbejde med Holbæk Forsyning A/S og andre berørte parter gennemført en varmeplanlægning for hele kommunen. Målet er at opnå en fornuftig udfasning af brugen af fossile brændsler i varmeforsyningen inden 2035 og at danne beslutningsgrundlag for fremtidens detailplanlægning af nye varmeløsninger i kommunen. Målet er således en varmeforsyning, som spiller godt sammen med det øvrige energisystem, og som bygger på de bedste erfaringer og nyeste teknologier. Strategien handler således om de konkrete tiltag på kort sigt og skitserer, hvad der skal arbejdes med for at opnå målet frem til Holbæk har en unik mulighed for at vise, hvordan fremtidens fossilfrie varmeforsyning kan se ud, fordi vi ikke er bundet af et eksisterende fjernvarmesystem udviklet årtier tilbage. Et fremtidigt fjernvarmesystem kan således designes til fremtidens energiforbrug og energisystem, så Holbæk kan springe direkte til fremtidens energisystem, når tiden er til det. Den strategiske varmeplan er et værktøj til borgere, politikere og erhvervsliv i Holbæk i opgaven med at skabe fremtidens fossilfri, fleksible og bæredygtige varmeforsyning. Holbæk Kommune og Forsyningen ønsker med den strategiske varmeplan i fællesskab at fremhæve de konkrete fornuftige løsninger for omstilling af varmeforsyningen i de enkelte områder i kommunen Holbæk by, de mindre byer og i det åbne land. Kommunen og Holbæk Forsyning A/S ønsker med dette arbejde at skabe en fælles forståelse hos borgere og øvrige aktører for planen og at støtte op, også der hvor vi ikke har en direkte indflydelse på gennemførelsen. Vi vil medvirke til at skubbe på, hvor det er muligt, og også tage initiativ til at påvirke rammerne eller aktørerne, hvis det bliver nødvendigt. Det er jo langt hen ad vejen borgerne og virksomhederne i kommunen, der skal gennemføre og ikke mindst investere i de nye teknologiske løsninger. 4

5 En meget stor del af borgerne i Holbæk Kommune vil som følge af varmeplanen over de næste 20 år opleve en betydelig omstilling i deres varmeforsyning enten i form af nyt varmeanlæg, nyt brændsel eller begge dele. Dette sker, samtidig med at Holbæk Kommune forandrer sig over tid og vokser og tiltrække flere nye borgere og erhverv. Med venlig hilsen John Harpøth 5

6 2 Indledning Baggrund Planlægning for varmeforsyningen i Holbæk Kommune indgår som et vigtigt element i den overordnede strategiske energiplan for hele kommunen. Varmeforsyningen er det område, som kommunen som myndighed har størst mulighed for at påvirke, og det er samtidig det område, hvor de største potentialer er for at påvirke kommunens klimaaftryk. Det er derfor naturligt, at kommunen og forsyningen har ekstra fokus på dette område. Holbæk Kommune har igennem længere tid diskuteret mulighederne på energiområdet. Kommunen indgår således i en række tværkommunale initiativer såsom projektet STEPS ledet af Energiklyngecenter Sjælland og Grøn symbiose igangsat af Region Sjælland i samarbejde med Kalundborg, Odsherred og Holbæk Kommuner. I kommuneplanen indgår intention om fjernvarme i udvalgte områder af Holbæk by, og der er taget en række initiativer i forhold til vedvarende energianlæg, fx solfangeranlæg ved Jyderup, symbioseprojekter i erhvervsområder og udpegning af egnede placeringer for biogasanlæg. I tillæg hertil arbejdede Holbæk Kommune særligt i 2013 med en varmeplanlægning, som belyste de forskellige tekniske løsningmuligheder for især kollektiv forsyning med fjernvarme. Processen mod en strategisk varmeplan Målsætningen med den strategiske varmeplan har været at skabe et fælles billede af, hvilke muligheder Holbæk Kommune har for at realisere målsætningen om fossilfrihed i varmesektoren i 2035 og pege på konkrete tiltag, som vil være første skridt på vejen mod omstillingen. Undervejs i processen har der været en tæt dialog mellem forsyning, forvaltning og politikerne i kommunen. En bred gruppe af interessenter har mødtes to gange i foråret 2015 for at kvalificere og guide arbejdet og kommentere på resultater. Rådgivningsvirksomheden Grontmij har assisteret med analysearbejde og rådgivning undervejs. 6

7 Arbejdet har set på, hvilke byggeklodser eller løsninger der er til rådighed på varmeområdet, og som er relevante i Holbæk Kommune. Udgangspunktet har været den aktuelle struktur i Holbæk Kommune, hvor Holbæk by, øvrige byer og det åbne land har hver deres muligheder og udfordringer, når vi taler om varmeforsyning. Så I stedet for at se på hvert enkelt byområde har fokus været at se på de generelle byggeklodser, der er relevante i hvert område, så borgere og erhverv får et klart billede af, hvad der er muligt og relevant, hvor de er. Processen er afsluttet med at samle tiltagene og at løfte dem op på kommuneniveau for at se, hvor meget de så batter i forhold til målsætningen om fossilfrihed i varmesektoren. Når vi i mål eller skal der mere til? Den strategiske varmeplan giver således et fælles grundlag for diskussion og beslutninger på energiområdet, som er vigtigt for at 7

8 sikre det samarbejde og engagement, der skal bære gennemførelsen af de mange initiativer, og for at tage initiativ til yderligere tiltag. Planen er ikke juridisk bindende, idet ændringer i den kollektive varmeforsyning, fjernvarme og naturgas altid skal godkendes af kommunalbestyrelsen på baggrund af et specifikt projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. Et væsentligt krav i varmeforsyningsloven er, at kommunen kun kan godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige alternativ også selv om det ikke er det mest fordelagtige for selskaberne og privatøkonomisk for forbrugerne. Dette sker for at sikre, at de løsninger, der vælges, er robuste og de mest økonomiske for os alle på den lange bane. sig, hvis der ikke tages yderligere initiativer lokalt. Dernæst illustreres effekten af gennemførelse af en række forskellige tiltag på energiforbrug, på udledning af drivhusgasser og nedbringelse af fossile brændsler til opvarmning. Planen indeholder derudover en kort beskrivelse af de hovedemner og tiltag, som har været analyseret. Dette er præsenteret, således at hvert afsnit kan læses for sig for Holbæk by, for de mindre byer, der har naturgas eller fjernvarme, for byerne uden naturgas, men med stor andel af oliefyr, og endelig boliger i det åbne land. Varmeforsyningen til nyudstykninger udgør en særlig udfordring. Dette er beskrevet kort sidst i planen. Hvordan skal denne plan læses? Den strategiske varmeplan er bygget op, således at den første del giver et overblik over varmelandskabet i Holbæk Kommune, som det er nu og sandsynligvis vil udvikle 8

9 9

10 3 Udviklingsscenarier Hvis vi fortsætter som vi plejer En fremskrivning af energiforbrug og CO 2 - udledningen frem mod 2035 viser, at kommunen vil komme et pænt skridt nærmere fossilfrihed med de initiativer, der allerede er taget, og den generelle udvikling i samfundet i øvrigt. Energirenoveringer fører til et lille fald i varmeforbruget, og oliefyr vil i høj grad blive skiftet til træpillefyr eller varmepumper, efterhånden som de bliver udtjent. Mørkøv får et supplement af flis i fjernvarmen, og Jyderup får solvarme. Desuden sker en jævn, men mindre stigning i tilslutningen til fjernvarme og naturgas, der hvor det er muligt. Samlet set betyder den generelle udvikling, at der sker et kraftigt fald i brugen af fossile brændsler til opvarmning i Holbæk, og at CO 2 -emissionerne næsten halveres Fordeling af bygninger i Holbæk Kommune på områder Fordeling af bygninger i Holbæk Kommune på opvarmingsform Holbæk By Gasbyerne Fjernvarmebyerne Oliebyerne Det åbne land Andet Fjv/Blokv Træ/halm Naturgas Figur 1: Bygninger i Holbæk Kommune. 10

11 over de næste 20 år, idet elektriciteten over perioden også bliver mere og mere fossilfri. Fremskrivningen tager udgangspunkt i data fra Holbæk Kommune fra 2010 og I alt er der ca opvarmede bygninger i Holbæk Kommune, hvoraf ca er opvarmet via individuelle naturgasfyr. Der forventes kun en lille stigning i antallet af bygninger i kommunen i de kommende år hovedsageligt i Holbæk by. Det, der står tilbage i 2035, er især forbruget af naturgas i fjernvarmen og de godt bygninger i kommunen med indi- Figur 2: Brændselsforbrug fordelt på energikilder

12 viduelle naturgasfyr i naturgasbyerne og Holbæk by. Naturgasforbruget og brug af el og biomasse kunne reduceres væsentligt ved energirenoveringer. I referencen her er der regnet med et jævnt fald i energiforbruget til opvarmning på 0,5 % om året, svarende til 10 % fra 2015 til Figur 3: Samlet udledning af drivhusgasser fra opvarmning i Holbæk Kommune i CO 2 -ækvivalenter fordelt på opvarmningsform i bygningerne. 12

13 Figur 4: Direkte udledning af drivhusgasser fra opvarmning i Holbæk Kommune fordelt på byområder i CO 2 -ækvivalenter

14 Scenarier effekten af nye tiltag Som et led i analysen af fremtidens varmesektor i Holbæk Kommune er der opstillet en energimodel for kommunen, og der er regnet på effekten af de tiltag, som har været diskuteret mest. Scenarierne giver et indtryk af effekten af tiltaget i forhold til den situation, der ellers ville være gældende, og ser på tiltagene hver for sig og samlet set. De tiltag, som er illustreret, er: Fjernvarme i Holbæk By: Introduktion af fjernvarme over en 5-årig periode fra 2020 i en del af Holbæk by, svarende til 18 % af varmebehovet. Fjernvarmen vil være baseret på vedvarende energi (flis eller varmepumper og solvarme). Vedvarende energi i fjernvarmen: Øget vedvarende energi i fjernvarmen (solvarme og supplerende fliskedel i Jyderup samt solvarme i St. Merløse) og reduktion af varmetabet fra fjernvarmeledningerne. Biogasproduktion i Holbæk Kommune: Vurdering af hvor meget opgraderet biogas til naturgasnettet vil kunne dække i fremtidens varmeforsyning. De enkelte teknologier og tiltag, som indgår i scenarierne, er beskrevet dels i de specifikke afsnit senere i planen, dels i de mere detaljerede casebeskrivelser, som ligger som baggrundsdokumenter til rapporten. Fremme af varmepumper i naturgasområder enten som erstatning for naturgasfyr eller som hybrid (naturgasfyr kombineret med varmepumpe), således at ca. 80 % af bygningsejerne med naturgasfyr ved naturlig udskiftning vælger en gashybrid-løsning. 14

15 Figur 5: Illustration af effekten af enkelte tiltag hver for sig i forhold til referencen og et kombi scenarie, hvor den samlede effekt af tiltagene er vist. 15

16 Figur 6: Illustration af effekten af tiltagene på det endelige forbrug af naturgas. 16

17 Introduktion af fjernvarme i Holbæk by baseret på flis eller varmepumpe og solvarme vil have en markant indflydelse på det samlede forbrug af naturgas og dermed på CO 2 -udledningen i kommunen. Effekten af et øget brug af flis og solvarme i fjernvarmebyerne har derimod kun marginal indflydelse på udledningerne og det samlede gasforbrug (grafen er næsten sammenfaldende med referencen). Det skyldes, dels at den eksisterende fjernvarme i Holbæk Kommune kun udgør en lille del af den samlede varmesektor, dels at solvarme i St. Merløse vil erstatte CO 2 -neutral halm. Biogasproduktionspotentialet i kommunen er opgjort til ca. 100 GWh per år. I det kombinerede scenarie med delvis fjernvarme i Holbæk by og massiv udskiftning til varmepumper eller hybridvarmepumper i naturgasområderne vil den opgraderede biogas kunne dække forbruget. Hvis der ikke gøres en indsats i naturgasområderne ud over øget fjernvarmedækning i Holbæk by, vil biogaspotentialet kun dække omkring en tredjedel af gasforbruget til opvarmning. 17

18 4 Hovedkonklusioner og p Holbæk Kommune og Holbæk Forsyning A/S har et fælles ønske om at omstille energisystemet til et fleksibelt, robust, bæredygtigt og energieffektivt system på vedvarende energi med øje for symbioser og samarbejder. Den strategiske varmeplan bygger på de tidligere analysearbejder og relaterede udredninger, og sammen med nye analyser og viden er der opstillet et bud på, hvordan udviklingen på varmeområdet kan forløbe over de næste 20 år. Samtidigt har ønsket været at lave en køreplan for konkrete rentable projekter, der kan være de første skridt på vejen til realiseringen af visionen om fossilfrihed i varmesektoren. Naturgasfyrene er den største udfordring Sceanarieanalysen viser, at Holbæk Kommune betydeligt vil reducere sin afhængighed af fossile brændsler alene som følge af almindelige energirenoveringer, naturlig udskiftning af oliefyr og øget tilslutning til nettene i naturgas- og fjernvarmeområderne. I 2035 tilbagestår et betydeligt naturgasforbrug i de mindre naturgasforsynede byer samt i Holbæk by, hvis der ikke tages yderlige initiativer. Der er en række forbrugere i de eksisterende fjernvarme- og naturgasområder, der har mulighed for at blive tilsluttet, men som endnu ikke er det. Øget tilslutning vil være med til at udfase oliefyrene og bane vejen for mere rentable systemer. Fjernvarme løser ikke problemet Erstatning af naturgasforsyningen i Holbæk by har været undersøgt, og en løsning med fjernvarme i dele af byen produceret på flis og solvarme er det billigste alternativ for forbrugerne. Fjernvarme i Holbæk by vil samtidig give et betydeligt bidrag til at reducere brugen af fossile brændsler. Samfundsøkonomisk er denne løsning imidlertid langt fra rentabel, hvilket skyldes, at de betydelige investeringer i ledningsanlæg ikke opvejes af en billigere samfundsøkonomisk pris for flis i forhold til fortsat naturgasforsyning. Ifølge varmeforsyningsloven og de nuværende 18

19 erspektivering krav til samfundsøkonomisk rentabilitet kan kommunen således ikke godkende en konvertering i Holbæk by til fjernvarme. Store varmepumper kan i princippet integreres og erstatte eller delvis erstatte flis, men denne løsning er dyrere og medfører en højere varmepris. Det samme gør sig gældende i de mindre naturgasbyer. I områder uden naturgas skal en fjernvarmeløsning holdes op imod individuelle varmepumper. Analyserne viser, at et lille fjernvarmenet i mange tilfælde vil udvise en samfundsøkonomi, der er meget tæt på en løsning med individuelle varmepumper eller med et fælles varmepumpeanlæg et såkaldt brineanlæg. Forudsætningen er dog, at alle eller næsten alle forbrugere tilslutter sig. Områder med disse forhold i Holbæk Kommune vurderes at være meget få. Demonstration af små fællesanlæg Mindre fællesanlæg har en række kvaliteter og perspektiver, som kunne være relevante i en fremtidig konvertering af naturgasområder. Derfor vil det være interessant at få afprøvet mulighederne for mindre fællesanlæg, fx i form af støttede demonstrationsanlæg eller udnyttelse af overskudsvarme fra en lokal industri også selv om et anlæg 19

20 i sig selv ikke er hele løsningen i forhold til udfasningen af fossile brændsler. Varmepumper alene eller i kombination med fossile brændsler batter mest I det åbne land viser analyserne, at de teknologier, der er relevante og økonomiske for forbrugerne, også vil være relevante i resten af kommunen. Varmepumper, enten som hovedforsyning eller som supplement til naturgas eller et andet fyr, samt træpillefyr er de teknologier, som står først for. Brugerøkonomien set over anlæggets levetid er stort set ens, men der er store forskelle i investerings- og brændselsomkostningen. Træpillefyret er billigst i anskaffelse, men dyrest i drift, mens varmepumpeanlæggene kræver en høj investering, men er billige i drift. Hybridløsningerne ligger derimellem. Samfundsøkonomisk er varmepumpen og især jordvarmeanlæggene betydeligt mere rentable end de biomassebaserede løsninger, idet varmepumpeløsningerne kan udnytte den stigende mængde el fra vindmøller, mens en øget brug af biomasse forventes at blive mere problematisk over tid. Dvs. varmepumpeløsningerne vil være den mest robuste løsning på sigt, da afgifter og tilskud generelt anvendes til at fremme den mest hensigtsmæssige udvikling, samfundsøkonomisk set. Nye forretningsmodeller for finansiering, service og garanti i relation til varmepumper er under udvikling og demonstration i flere sammenhænge. Det gælder for såvel forsyningssiden som installatør- og leverandørsiden. Investeringer i varmesektoren har lang levetid, og det er vigtigt, at de betydelige investeringer, der skal ske i varmesektoren, er både fornuftige og robuste både over for de forandringer, der sker lokalt, og i energisektoren i øvrigt. Energirenoveringer, varmepumpeløsninger og fjernvarme baseret på lokale energikilder er eksempler på løsninger, der opfylder dette. 20

21 Gasområder/landsbyer Olielandsbyer Det åbne land Fjernvarme Biogasområder Figur 7: Kort med visning af naturgasområderne (gult), fjernvarmebyerne (røde), olielandsbyerne (pink) og områder udpeget til mulig placering af biogasanlæg (grøn). Symbolerne angiver, hvor gasfyr, varmepumper, træpillefyr, fjernvarme og oliefyr er relevante. 21

22 Biogas kan give et vigtigt bidrag til at komme i mål Der er gode muligheder for at udnytte husdyrgødning, organisk affald og restprodukter fra landbrug, industri og husholdninger samt energiafgrøder til biogasproduktion i Holbæk Kommune. Uden nye tiltag for at nedbringe gasforbruget vil opgraderet biogas kun kunne dække en mindre del af det forventede gasforbrug til opvarmning i Ved reduktion af gasforbruget, fx ved øgede energirenoveringer og varmepumper i naturgasområder, vil dækningsgraden af biogas kunne komme op på 100 %. 22

23 23

24 45 De konkrete tiltag Kommunen vil konkret arbejde med følgende initiativer: 1. Fjernvarme i Holbæk by Der er i øjeblikket ikke grundlag for at gå videre med et fjernvarmeprojekt i Holbæk by, men Holbæk Kommune vil sammen med Holbæk Forsyning A/S revurdere grundlaget løbende i forbindelse med ændringer i beregningsgrundlag og udvikling i de teknologiske muligheder, herunder især billigere løsninger til etablering af lavtemperatur fjernvarme. 2. Fornyet indsats for at øge tilslutningen til de kollektive systemer Der er stadig mulighed for at øge tilslutningen til fjernvarme- og naturgassystemerne i Holbæk Kommune, og det er vigtigt at få de sidste oliefyr skrottet. Kommunen vil sammen med forsyningerne arbejde for at få flere med i disse områder. 3. Finansieringsløsning til varmepumper Kommunen vil facilitere et samarbejde mellem forsyninger (el, gas og varme), lokale VVS-installatører og selskaber til finansiering/forsikring omkring udvikling og udrulning af en løsning til fremme af varmepumper i boliger og erhverv. Faciliteringen vil bygge på erfaringerne fra igangværende demonstrationsprojekter omhandlende nye forretningskoncepter og de spillere, der er på markedet. 4. Biogas forprojekt og oplæg til investorgruppe Kommunen har igangsat et initiativ for etablering af et biogasanlæg i kommunen, drevet og finansieret af private investorer. Kommunen har taget initiativ til, at der bliver lavet konkrete forundersøgelser, og inviterer interesserede og relevante parter til en drøftelse af realiseringen af et eller flere projekter. 5. Store varmepumper Energistyrelsen har nedsat et rejsehold og en støtteordning til fremme af store varmepumper. Forsyningen vil i samarbejde med kommunen invitere rejseholdet til at se på mulighederne i Holbæk fx i forhold til eksisterende fjernvarme eller udnyttelse af 24

25 overskudsvarme fra virksomheder. 6. Kommunens egne bygninger Kommunen vil i samarbejde med forsyningerne aktivt understøtte udskiftning af varmeanlæg til fjernvarme eller varmepumper i kommunens egne bygninger ved at benytte en totaløkonomisk betragtning ved vurdering af fremtidige udskiftninger. 7. Brinelaug Forsyningen vil tage initiativ til, at der bliver udarbejdet et eller flere lokale demonstrationsprojekter for etablering og drift af et fælles varmepumpeanlæg et såkaldt brinelaug. Et konkret projekt vil blive udpeget og søgt støtte til igennem gældende støtteordninger. 8. Lavtemperatur fjernvarme i forbindelse med nybyggeri Der vil blive bygget ca nye boliger i kommunen i perioden , heraf ca. 50 % i Holbæk by. Kommunen vil aktivt undersøge mulighederne for lavtemperatur fjernvarme og evt. fjernkøling i forbindelse med nyudstykninger og etablering af nye virksomheder og erhvervsbyggeri. 25

26 6 Holbæk by Holbæk by er overvejende forsynet med naturgas i form af individuelle naturgasfyr og naturgasbaserede blokvarmecentraler i større byggerier og institutioner. Det samlede varmebehov for Holbæk by er estimeret til ca MWh, svarende til 40 % af kommunens samlede varmebehov. Boligejere med individuelle naturgasfyr kan opnå en økonomisk besparelse ved investering i en varmepumpe eventuelt i kombination med det eksisterende naturgasfyr. Disse muligheder er nærmere beskrevet i faktabokse her i planen. Varmepumper, der udnytter udeluft, kan i tættere bebyggelser give nabogener på grund af støj fra varmepumpens udedel. Dette undgås ved jordvarmeanlæg, som dog er mere pladskrævende. Gennemførelse af energieffektiviseringer i eksisterende bygninger er et vigtigt led i at opnå uafhængighed af fossile brændsler. Holbæk Kommune kan påvirke energiselskabernes indsats med at gennemføre energibesparelser, så de gør en særlig indsats i forhold til bygninger og virksomheder i kommunen. Dette kan fx ske, ved at kommunen medvirker til at formidle kontakt mellem interesserede forbrugere eller grupper af forbrugere og energiselskaberne, ved understøtning af håndværkere i kommunen, der arbejder for energirenovering, oplysning til borgere og virksomheder m.v. Et biogasfællesanlæg i Holbæk Kommune Et biogasanlæg producerer vedvarende energi i form af opgraderet biogas, som kan distribueres via det eksisterende naturgasnet og således dække en del af varmebehovet i Holbæk Kommune. Indledende opgørelser viser, at biogas produceret fra lokal biomasse som husdyrgødning, organisk affald og energiafgrøder kan dække ca. en tredjedel af det nuværende gasforbrug. Dækningsgraden kan øges ved reduktioner i naturgasforbruget via gas hybridvarmepumper og bygningsrenoveringer. Investeringen i et biogasfællesanlæg anslås til ca mio. kr. 26

27 Kommunen kan selv gå forrest i forhold til renovering af egne eksisterende bygninger samt ved opførelsen af nye bygninger. I forbindelse med udarbejdelsen af denne plan er muligheden for konvertering af dele af Holbæk by til fjernvarme undersøgt. Udgangspunktet er fjernvarmeforsyning til større varmekunder såsom store etagebyggerier, industri, sygehuset, en skole og et seminarium. Det undersøgte område er illustreret på kortet på næste side. På kortet er fjernvarmeværket placeret i den sydlige del af Holbæk ved Spånnebæk og Valdemar Sejrvej. Denne placering er valgt, da det ligeledes giver plads til et solvarmeanlæg. for udvalgte kunder store økonomiske besparelser i brændselsudgifter. Med de nuværende forudsætninger opnås dog en negativ samfundsøkonomi ved fjernvarmeforsyning i forhold til den nuværende naturgasbaserede varmeforsyning, hvilket betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan godkende projektet. Varmebehovet i det undersøgte område er estimeret til ca MWh, svarende til 17 % af Holbæk bys samlede varmebehov. Beregninger af selskabsøkonomien viser, at set over en investeringsperiode på 20 år vil et anlæg med fliskedler kombineret med solvarme have de laveste omkostninger og dermed den laveste varmeproduktionspris. Ligeledes viser brugerøkonomiske beregninger 27

28 Figur 8: Undersøgelse af mulighederne for fjernvarme i Holbæk by. 28

29 29

30 7 Øvrige byer Fjernvarmelandsbyer Holbæk Kommune er speciel på grund af sin struktur på varmeforsyningsområdet, hvor andelen af fjernvarme er meget lille. Hvor landsgennemsnittet for fjernvarme ligger omkring de 65 % af varmemarkedet, dækker fjernvarme og blokvarme under 10 % i Holbæk Kommune. Heraf findes langt hovedparten i de tre mindre byer Mørkøv, Jyderup og St. Merløse. Erfaringerne med fjernvarme i kommunen er derfor indtil videre få. Mørkøv Varmeværk forsyner lidt over halvdelen af bygningerne i Mørkøv med naturgasbaseret fjernvarme. Varmeforsyningen i de resterende bygninger i Mørkøv er primært baseret på el (14 %), olie (10 %) og naturgas (10 %). Mørkøv Varmeværk er på Energistyrelsens liste over de 35 nødlidende værker, der har fået tilladelse til at opføre 1 MW biomassebaseret varmeproduktion uanset samfundsøkonomi, hvilket svarer til 2/3 af byens årlige varmebehov. Jyderup Varmeværk er ligeledes naturgasbaseret og forsyner ca. halvdelen af bygningerne i Jyderup med fjernvarme. Varmeforsyningen i de resterende bygninger i Jyderup er primært baseret på naturgas (23 %), el (12 %) og olie (10 %). Store dele af St. Merløse er udlagt til fjernvarme. St. Merløse Varmeværk fyrer med halm, men bruger olie som spids- og reservelast. 2/3 af bygningerne i St. Merløse har fjernvarme som opvarmningsform, mens varmebehovet i de resterende bygninger primært dækkes af olie (16 %) og el (12 %). Holbæk Forsyning A/S ejer og driver Jyderup og St. Merløse Varmeværker. I Jyderup arbejdes der på at etablere et solvarmeanlæg, som kan supplere den eksisterende naturgasbaserede varmeproduktion. Solvarmeanlægget vil kunne stå for % af varmeproduktionen. For alle 3 fjernvarmebyer gælder det, at der forventes en fortætning af de eksisterende fjernvarmeområder i forbindelse med udfasningen af oliefyr. 30

31 Gaslandsbyer Der er 18 byer i Holbæk Kommune ud over Holbæk by, hvor varmebehovet primært dækkes af naturgasfyr. I disse byer har 60 % af bygningerne naturgas som opvarmningsform, mens 19 % anvender olie, og 15 % anvender el. Det samlede varmebehov i de 18 byer er ca MWh/år, svarende til 35 % af det samlede varmebehov i Holbæk Kommune. To mulige opvarmningsformer som alternativ til individuelle naturgasfyr er gas hybridvarmepumper, jordvarme eller luft/vand varmepumper. Teknologierne er nærmere beskrevet i faktaboksene. Beregninger viser, at den enkelte forbruger set over en 20-årig periode kan opnå en årlig besparelse på ca kr. ved varmepumpealternativerne på trods af en højere initialinvestering. Besparelsen stammer primært fra den lavere brændselspris. Gas hybridvarmepumper er ikke en endelig løsning i forhold til udfasning af fossile brændsler inden Gas hybridvarmepumpen kan dog ses som et skridt i den rigtige retning, idet de bidrager til øget brug af varmepumper og giver bygninger, der ikke umiddelbart er egnede til ren varmepumpeforsyning, mulighed for at anvende varmepumper alligevel til at dække % af varmebehovet. Samtidig udnyttes den eksisterende naturgasinfrastruktur. Forbedrede boligstandarder i form af boligrenoveringer kan yderligere bidrage til brug af varmepumpen og dermed reducere naturgasforbruget. Olielandsbyer Der eksisterer tre landsbyer i Holbæk Kommune, hvor varmebehovet primært dækkes af oliefyr Ny Hagested, Bybjerg og Tingerup-Smidstrup. I disse byer har 57 % af bygningerne individuelle oliefyr. Det samlede varmebehov for de tre olielandsbyer er ca MWh/år, svarende til 1 % af det samlede varmebehov for Holbæk Kommune. Den bymæssige struktur i olielandsbyerne gør det muligt at anvende en kollektiv tilgang i forbindelse med konvertering af 31

32 de individuelle oliefyr til alternative varmeproduktionsanlæg. Etableringen af et eller flere fælles jordvarmeanlæg, et brinelaug (se faktaboks), reducerer den enkelte boligejers investeringer i et jordvarmeanlæg, der generelt er mere effektivt end en luft/vand varmepumpe. Den bymæssige struktur muliggør endvidere etablering af lokal kollektiv biomassefyret fjernvarme. Denne løsning er i høj grad følsom for, hvilken tilslutning det er muligt at opnå. Med de nuværende samfundstendenser i form af affolkning af landsbyområder er der risiko for, at det reelle varmegrundlag over en årrække bliver væsentligt lavere end det, der eksisterer på nuværende tidspunkt. Implementeringen af denne løsning kræver derfor en omfattende analyse af det planmæssige grundlag. om tiltag i det åbne land og i faktaboksene. Brinelaug Et brinelaug består af en gruppe af boligejere, der går sammen om at investere i et fælles jordvarmeanlæg, som forsyner hver boligejers individuelle varmepumpe. Herved mindskes den enkelte boligejers investeringsomkostninger i et jordvarmeanlæg. Samtidig muliggøres etablering af jordvarme for boliger, der ikke har mulighed for etablering af et jordvarmeanlæg på egen grund. Investeringen beløber sig til ca kr. per bolig. De årlige omkostninger for den enkelte boligejer afhænger af antallet af boligejere i brinelauget. Herudover er der mulighed for etablering af individuelle opvarmningsformer i form af varmepumper eventuelt i forbindelse med et eksisterende oliefyr eller træpillefyr. Disse løsninger er nærmere beskrevet i afsnittet 32

33 Gas hybridvarmepumpe En gas hybridvarmepumpe kombinerer en naturgaskedel og en luft/vand varmepumpe. Gas hybridvarmepumpen kan etableres som et helt nyt anlæg, eller varmepumpedelen kan etableres som et tillæg til en eksisterende naturgaskedel. Varmepumpen dækker typisk % af det årlige varmebehov. Investeringen i en gas hybridvarmepumpe inkl. ny naturgaskedel beløber sig til ca kr. Set over en 20-årig periode opnås en besparelse på i alt ca kr. 33

34 48 Det åbne land Naturgas 135 2% Olie % Biomasse % El % Varmepumpe 241 4% Andet 283 5% Det samlede varmebehov for det åbne land er estimeret til ca MWh, svarende til lidt over 20 % af det samlede varmebehov for Holbæk Kommune. Figur 9 herunder viser fordelingen af opvarmningsform blandt bygningerne i det åbne land. Lidt over halvdelen anvender 6028 olie (52 %) efterfulgt af el (20 %) og biomasse (17 %). Omlægningen af de individuelle oliefyr til en varmeforsyning baseret på vedvarende energi kan dermed bidrage væsentligt til den samlede målsætning om fossilfrihed. Tre potentielle alternative teknologier er træpillefyr, luft/vand varmepumpe og jordvarmeanlæg. Beregninger viser, at for alle tre teknologier kan forbrugeren set over en 20-årig periode 2% 4% 5% 20% 17% 52% Naturgas Olie Biomasse El Varmepumpe Andet Figur 9: Opvarmningsform i det åbne land 34

35 opnå en årlig besparelse i størrelsesordenen kr. sammenlignet med fortsat oliefyring. Brændselsomkostningerne til træpillefyr er højere end for luft/vand varmepumpe og jordvarmeanlæg. Til gengæld er drift og vedligeholdelsesomkostningerne lavere. Den høje initialinvestering kan være en væsentlig hindring for at vælge en luft/vand varmepumpe og jordvarmeanlæg på trods af den bedre økonomi set over anlæggets levetid. En finansieringsordning vil afhjælpe dette, og flere modeller diskuteres og afprøves i øjeblikket forskellige steder i landet. I en sådan forretningsmodel tager et forsyningsselskab ansvar for varmeproduktionen i den enkelte husstand, hvilket indebærer alt lige fra energitjek af husstanden, valg af teknisk varmepumpeløsning, investering i varmepumpen, til installation, drift og afregning af varme hos kunden. Boligejeren står, som det eneste, for klargøring af husstanden til en varmepumpeløsning, hvorefter forbrugeren blot betaler for det reelle varmeforbrug. Luft/vand varmepumpe En luft/vand varmepumpe udnytter energien i udeluften til at producere varme og varmt vand til huset ved hjælp af tilførslen af el. Luft/vand varmepumpen består af en udedel og en indedel. Udedelen er en stor ventilator, som optager energien fra luften. I indedelen overføres varmen til centralvarmeanlægget typisk med radiatorer samt produktion af varmt brugsvand. Luft/vand varmepumper er bedst egnede i nyere huse med god isolering og til varmesystemer med en fremløbstemperatur på maks. 55 C. Investeringen i en luft/vand varmepumpe beløber sig til ca kr. Luft/vand varmepumpen er driftssikker, nem at betjene og kræver ikke påfyldning af brændsel. På grund af udedelens luftindtag er der ofte støj forbundet med brug af en luft/vand varmepumpe. 35

36 Som alternativ til en løsning, hvor en oliefyret bolig konverteres fuldt til opvarmning med varmepumpe, er det muligt at etablere en hybridløsning, hvor en mindre varmepumpe installeres og det eksisterende oliefyr beholdes til at varetage varmeproduktion i de koldeste timer. En sådan løsning medvirker ikke til en fuld udfasning af oliefyr, men resulterer dog i en væsentlig økonomisk besparelse for forbrugeren. Overslagsmæssige beregninger viser, at der kan opnås en besparelse i den årlige udgift til opvarmning på ca. 30 % sammenlignet med oliefyr uden varmepumpe. Træpillefyr Et træpillefyr producerer varme ved afbrænding af træpiller. Træpillerne tilføres fyrets magasin, der automatisk overfører træpillerne til brænderen. Forbrændingen finder sted under tilførsel af luft via en indbygget blæser. Træpillefyret er eldrevet. Jo mere moderne træpillefyret er, desto mere automatisk styret bliver det. Træpillefyret kræver mere vedligeholdelse og tid til påfyldning af brændsel end et oliefyr. Investeringen i et træpillefyr beløber sig til ca kr., hvilket svarer til investeringen i et nyt oliefyr. Til gengæld er der en stor besparelse at hente på brændselsprisen. 36

37 Varmepumpe med jordvarme Jordvarmeanlæg Et jordvarmeanlæg består af en udedel og en indedel. Indedelen omfatter en varmepumpe samt en varmtvandsbeholder. Udedelen består af et kredsløb af slanger udlagt i de øvre jordlag. Jordvarmeanlægget udnytter solens opvarmning af de øvre jordlag til at levere energi til varmepumpens varmeproduktion. Dermed er jordvarmeanlægget mindre følsomt over for temperaturændringer end luft/vand varmepumpen og har også en større virkningsgrad. Jordvarmeanlægget er normalt pladskrævende, men lodrette boringer er også en mulighed. Som tommelfingerregel kræver et jordvarmeanlæg, at havens areal er tre gange så stort som boligens. Herudover kræver et jordvarmeanlæg, at huset er velisoleret. Jordvarmeanlægget er driftsikkert, nemt at betjene, støjfrit, vedligeholdelsesfrit og giver billig varme over tid. Investeringen i et jordvarmeanlæg beløber sig typisk til ca kr. 37

38 9 Nye udstykninger Fra 2013 er der indført forbud mod at installere individuelle olie- og naturgasfyr i nyt byggeri. Blokvarme (>0,25 MW) baseret på naturgas er dog tilladt. Der er mulighed for at ansøge kommunen om dispensation fra kravet, hvis der ikke er egnede alternativer. Ved planlægning af varmeforsyning for nye udstykninger skal kommunen skelne mellem, om der er tale om områder, der i forvejen er udlagt til fjernvarme eller naturgas, eller om det er et område uden eksisterende kollektiv varmeforsyning. og udformning, forsyningstæthed, investeringsomkostninger, brændselspriser og den forventede tilslutningsprocent. Ifølge varmeforsyningsloven kan kommunalbestyrelsen kun godkende den samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning. Løsningerne med kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme eller naturgasbaseret blokvarme skal ifølge varmeforsyningsloven holdes op imod individuelle varmepumper. I forbindelse med nye udstykninger i områder uden eksisterende kollektiv varmeforsyning skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal udarbejdes et projekt for områdets varmeforsyning. Her skal kommunen lave en vurdering af, om området skal udlægges til kollektiv forsyning i form af fx lavtemperatur fjernvarme eller individuel varmeforsyning. En analyse af nybyggeriets varmeforsyningsmuligheder tager udgangspunkt i en række forhold, herunder områdets placering 38

39 39

40 Holbæk Kommune Kanalstræde Holbæk Juli

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015. Til: [XXX] Favrskov Kommune Hinnerup Fjernvarme Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr.

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Plenumdrøftelse Udkast til strategi for fjernvarme i de store byer. Strategimøde Øst-gruppen 6. Februar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Plenumdrøftelse Udkast til strategi for fjernvarme i de store byer. Strategimøde Øst-gruppen 6. Februar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Plenumdrøftelse Udkast til strategi for fjernvarme i de store byer 1 Vision 100 % vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen med gradvist reduceret brændselsforbrug. Er vi enige? 2 Mål 1. Nuværende og kommende

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du i dag opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme.

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. RESUME AF MILJØRAPPORT... 4 3. PLANENS FORMÅL OG INDHOLD... 5 4. FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER... 6 5. 0-ALTERNATIV... 6 6. MILJØVURDERING

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen.

Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen. Notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 13.03.20-P19-1-16 Ref.: Mikael Jensen Dato: 05-01-2017 Lovgrundlag Forblivelsespligt og fritagelsesmulighed Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Varmeforsyningsplanlægning

Varmeforsyningsplanlægning Varmeforsyningsplanlægning Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved specialistadvokat Agnete Nordentoft og advokat Kristian R. Larsen Disposition 1. Kommunal varmeforsyningsplanlægning generelt

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Et causeri over mulighederne for at konvertere fra naturgas til fjernvarme med miljømæssigt sigte.

Et causeri over mulighederne for at konvertere fra naturgas til fjernvarme med miljømæssigt sigte. Fra naturgas til...? Et causeri over mulighederne for at konvertere fra naturgas til fjernvarme med miljømæssigt sigte. 1 Hvorfor? Kraftvarme mere energieffektivt end naturgas Selvforsyning med naturgas

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. februar 2012 Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet, at din ejendom skal fritages for tilslutningspligt

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

Notat. Støttebehov for store varmepumper

Notat. Støttebehov for store varmepumper Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere