Strategisk varmeplan JULI 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk varmeplan JULI 2015"

Transkript

1 Strategisk varmeplan JULI 2015

2 Indhold 1. Forord 4 2. Indledning 6 3. Udviklingsscenarier Hovedkonklusioner og perspektivering De konkrete tiltag Holbæk by Øvrige byer Det åbne land Nye udstykninger 38 2

3 3

4 1 Forord Kommunen har i samarbejde med Holbæk Forsyning A/S og andre berørte parter gennemført en varmeplanlægning for hele kommunen. Målet er at opnå en fornuftig udfasning af brugen af fossile brændsler i varmeforsyningen inden 2035 og at danne beslutningsgrundlag for fremtidens detailplanlægning af nye varmeløsninger i kommunen. Målet er således en varmeforsyning, som spiller godt sammen med det øvrige energisystem, og som bygger på de bedste erfaringer og nyeste teknologier. Strategien handler således om de konkrete tiltag på kort sigt og skitserer, hvad der skal arbejdes med for at opnå målet frem til Holbæk har en unik mulighed for at vise, hvordan fremtidens fossilfrie varmeforsyning kan se ud, fordi vi ikke er bundet af et eksisterende fjernvarmesystem udviklet årtier tilbage. Et fremtidigt fjernvarmesystem kan således designes til fremtidens energiforbrug og energisystem, så Holbæk kan springe direkte til fremtidens energisystem, når tiden er til det. Den strategiske varmeplan er et værktøj til borgere, politikere og erhvervsliv i Holbæk i opgaven med at skabe fremtidens fossilfri, fleksible og bæredygtige varmeforsyning. Holbæk Kommune og Forsyningen ønsker med den strategiske varmeplan i fællesskab at fremhæve de konkrete fornuftige løsninger for omstilling af varmeforsyningen i de enkelte områder i kommunen Holbæk by, de mindre byer og i det åbne land. Kommunen og Holbæk Forsyning A/S ønsker med dette arbejde at skabe en fælles forståelse hos borgere og øvrige aktører for planen og at støtte op, også der hvor vi ikke har en direkte indflydelse på gennemførelsen. Vi vil medvirke til at skubbe på, hvor det er muligt, og også tage initiativ til at påvirke rammerne eller aktørerne, hvis det bliver nødvendigt. Det er jo langt hen ad vejen borgerne og virksomhederne i kommunen, der skal gennemføre og ikke mindst investere i de nye teknologiske løsninger. 4

5 En meget stor del af borgerne i Holbæk Kommune vil som følge af varmeplanen over de næste 20 år opleve en betydelig omstilling i deres varmeforsyning enten i form af nyt varmeanlæg, nyt brændsel eller begge dele. Dette sker, samtidig med at Holbæk Kommune forandrer sig over tid og vokser og tiltrække flere nye borgere og erhverv. Med venlig hilsen John Harpøth 5

6 2 Indledning Baggrund Planlægning for varmeforsyningen i Holbæk Kommune indgår som et vigtigt element i den overordnede strategiske energiplan for hele kommunen. Varmeforsyningen er det område, som kommunen som myndighed har størst mulighed for at påvirke, og det er samtidig det område, hvor de største potentialer er for at påvirke kommunens klimaaftryk. Det er derfor naturligt, at kommunen og forsyningen har ekstra fokus på dette område. Holbæk Kommune har igennem længere tid diskuteret mulighederne på energiområdet. Kommunen indgår således i en række tværkommunale initiativer såsom projektet STEPS ledet af Energiklyngecenter Sjælland og Grøn symbiose igangsat af Region Sjælland i samarbejde med Kalundborg, Odsherred og Holbæk Kommuner. I kommuneplanen indgår intention om fjernvarme i udvalgte områder af Holbæk by, og der er taget en række initiativer i forhold til vedvarende energianlæg, fx solfangeranlæg ved Jyderup, symbioseprojekter i erhvervsområder og udpegning af egnede placeringer for biogasanlæg. I tillæg hertil arbejdede Holbæk Kommune særligt i 2013 med en varmeplanlægning, som belyste de forskellige tekniske løsningmuligheder for især kollektiv forsyning med fjernvarme. Processen mod en strategisk varmeplan Målsætningen med den strategiske varmeplan har været at skabe et fælles billede af, hvilke muligheder Holbæk Kommune har for at realisere målsætningen om fossilfrihed i varmesektoren i 2035 og pege på konkrete tiltag, som vil være første skridt på vejen mod omstillingen. Undervejs i processen har der været en tæt dialog mellem forsyning, forvaltning og politikerne i kommunen. En bred gruppe af interessenter har mødtes to gange i foråret 2015 for at kvalificere og guide arbejdet og kommentere på resultater. Rådgivningsvirksomheden Grontmij har assisteret med analysearbejde og rådgivning undervejs. 6

7 Arbejdet har set på, hvilke byggeklodser eller løsninger der er til rådighed på varmeområdet, og som er relevante i Holbæk Kommune. Udgangspunktet har været den aktuelle struktur i Holbæk Kommune, hvor Holbæk by, øvrige byer og det åbne land har hver deres muligheder og udfordringer, når vi taler om varmeforsyning. Så I stedet for at se på hvert enkelt byområde har fokus været at se på de generelle byggeklodser, der er relevante i hvert område, så borgere og erhverv får et klart billede af, hvad der er muligt og relevant, hvor de er. Processen er afsluttet med at samle tiltagene og at løfte dem op på kommuneniveau for at se, hvor meget de så batter i forhold til målsætningen om fossilfrihed i varmesektoren. Når vi i mål eller skal der mere til? Den strategiske varmeplan giver således et fælles grundlag for diskussion og beslutninger på energiområdet, som er vigtigt for at 7

8 sikre det samarbejde og engagement, der skal bære gennemførelsen af de mange initiativer, og for at tage initiativ til yderligere tiltag. Planen er ikke juridisk bindende, idet ændringer i den kollektive varmeforsyning, fjernvarme og naturgas altid skal godkendes af kommunalbestyrelsen på baggrund af et specifikt projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. Et væsentligt krav i varmeforsyningsloven er, at kommunen kun kan godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige alternativ også selv om det ikke er det mest fordelagtige for selskaberne og privatøkonomisk for forbrugerne. Dette sker for at sikre, at de løsninger, der vælges, er robuste og de mest økonomiske for os alle på den lange bane. sig, hvis der ikke tages yderligere initiativer lokalt. Dernæst illustreres effekten af gennemførelse af en række forskellige tiltag på energiforbrug, på udledning af drivhusgasser og nedbringelse af fossile brændsler til opvarmning. Planen indeholder derudover en kort beskrivelse af de hovedemner og tiltag, som har været analyseret. Dette er præsenteret, således at hvert afsnit kan læses for sig for Holbæk by, for de mindre byer, der har naturgas eller fjernvarme, for byerne uden naturgas, men med stor andel af oliefyr, og endelig boliger i det åbne land. Varmeforsyningen til nyudstykninger udgør en særlig udfordring. Dette er beskrevet kort sidst i planen. Hvordan skal denne plan læses? Den strategiske varmeplan er bygget op, således at den første del giver et overblik over varmelandskabet i Holbæk Kommune, som det er nu og sandsynligvis vil udvikle 8

9 9

10 3 Udviklingsscenarier Hvis vi fortsætter som vi plejer En fremskrivning af energiforbrug og CO 2 - udledningen frem mod 2035 viser, at kommunen vil komme et pænt skridt nærmere fossilfrihed med de initiativer, der allerede er taget, og den generelle udvikling i samfundet i øvrigt. Energirenoveringer fører til et lille fald i varmeforbruget, og oliefyr vil i høj grad blive skiftet til træpillefyr eller varmepumper, efterhånden som de bliver udtjent. Mørkøv får et supplement af flis i fjernvarmen, og Jyderup får solvarme. Desuden sker en jævn, men mindre stigning i tilslutningen til fjernvarme og naturgas, der hvor det er muligt. Samlet set betyder den generelle udvikling, at der sker et kraftigt fald i brugen af fossile brændsler til opvarmning i Holbæk, og at CO 2 -emissionerne næsten halveres Fordeling af bygninger i Holbæk Kommune på områder Fordeling af bygninger i Holbæk Kommune på opvarmingsform Holbæk By Gasbyerne Fjernvarmebyerne Oliebyerne Det åbne land Andet Fjv/Blokv Træ/halm Naturgas Figur 1: Bygninger i Holbæk Kommune. 10

11 over de næste 20 år, idet elektriciteten over perioden også bliver mere og mere fossilfri. Fremskrivningen tager udgangspunkt i data fra Holbæk Kommune fra 2010 og I alt er der ca opvarmede bygninger i Holbæk Kommune, hvoraf ca er opvarmet via individuelle naturgasfyr. Der forventes kun en lille stigning i antallet af bygninger i kommunen i de kommende år hovedsageligt i Holbæk by. Det, der står tilbage i 2035, er især forbruget af naturgas i fjernvarmen og de godt bygninger i kommunen med indi- Figur 2: Brændselsforbrug fordelt på energikilder

12 viduelle naturgasfyr i naturgasbyerne og Holbæk by. Naturgasforbruget og brug af el og biomasse kunne reduceres væsentligt ved energirenoveringer. I referencen her er der regnet med et jævnt fald i energiforbruget til opvarmning på 0,5 % om året, svarende til 10 % fra 2015 til Figur 3: Samlet udledning af drivhusgasser fra opvarmning i Holbæk Kommune i CO 2 -ækvivalenter fordelt på opvarmningsform i bygningerne. 12

13 Figur 4: Direkte udledning af drivhusgasser fra opvarmning i Holbæk Kommune fordelt på byområder i CO 2 -ækvivalenter

14 Scenarier effekten af nye tiltag Som et led i analysen af fremtidens varmesektor i Holbæk Kommune er der opstillet en energimodel for kommunen, og der er regnet på effekten af de tiltag, som har været diskuteret mest. Scenarierne giver et indtryk af effekten af tiltaget i forhold til den situation, der ellers ville være gældende, og ser på tiltagene hver for sig og samlet set. De tiltag, som er illustreret, er: Fjernvarme i Holbæk By: Introduktion af fjernvarme over en 5-årig periode fra 2020 i en del af Holbæk by, svarende til 18 % af varmebehovet. Fjernvarmen vil være baseret på vedvarende energi (flis eller varmepumper og solvarme). Vedvarende energi i fjernvarmen: Øget vedvarende energi i fjernvarmen (solvarme og supplerende fliskedel i Jyderup samt solvarme i St. Merløse) og reduktion af varmetabet fra fjernvarmeledningerne. Biogasproduktion i Holbæk Kommune: Vurdering af hvor meget opgraderet biogas til naturgasnettet vil kunne dække i fremtidens varmeforsyning. De enkelte teknologier og tiltag, som indgår i scenarierne, er beskrevet dels i de specifikke afsnit senere i planen, dels i de mere detaljerede casebeskrivelser, som ligger som baggrundsdokumenter til rapporten. Fremme af varmepumper i naturgasområder enten som erstatning for naturgasfyr eller som hybrid (naturgasfyr kombineret med varmepumpe), således at ca. 80 % af bygningsejerne med naturgasfyr ved naturlig udskiftning vælger en gashybrid-løsning. 14

15 Figur 5: Illustration af effekten af enkelte tiltag hver for sig i forhold til referencen og et kombi scenarie, hvor den samlede effekt af tiltagene er vist. 15

16 Figur 6: Illustration af effekten af tiltagene på det endelige forbrug af naturgas. 16

17 Introduktion af fjernvarme i Holbæk by baseret på flis eller varmepumpe og solvarme vil have en markant indflydelse på det samlede forbrug af naturgas og dermed på CO 2 -udledningen i kommunen. Effekten af et øget brug af flis og solvarme i fjernvarmebyerne har derimod kun marginal indflydelse på udledningerne og det samlede gasforbrug (grafen er næsten sammenfaldende med referencen). Det skyldes, dels at den eksisterende fjernvarme i Holbæk Kommune kun udgør en lille del af den samlede varmesektor, dels at solvarme i St. Merløse vil erstatte CO 2 -neutral halm. Biogasproduktionspotentialet i kommunen er opgjort til ca. 100 GWh per år. I det kombinerede scenarie med delvis fjernvarme i Holbæk by og massiv udskiftning til varmepumper eller hybridvarmepumper i naturgasområderne vil den opgraderede biogas kunne dække forbruget. Hvis der ikke gøres en indsats i naturgasområderne ud over øget fjernvarmedækning i Holbæk by, vil biogaspotentialet kun dække omkring en tredjedel af gasforbruget til opvarmning. 17

18 4 Hovedkonklusioner og p Holbæk Kommune og Holbæk Forsyning A/S har et fælles ønske om at omstille energisystemet til et fleksibelt, robust, bæredygtigt og energieffektivt system på vedvarende energi med øje for symbioser og samarbejder. Den strategiske varmeplan bygger på de tidligere analysearbejder og relaterede udredninger, og sammen med nye analyser og viden er der opstillet et bud på, hvordan udviklingen på varmeområdet kan forløbe over de næste 20 år. Samtidigt har ønsket været at lave en køreplan for konkrete rentable projekter, der kan være de første skridt på vejen til realiseringen af visionen om fossilfrihed i varmesektoren. Naturgasfyrene er den største udfordring Sceanarieanalysen viser, at Holbæk Kommune betydeligt vil reducere sin afhængighed af fossile brændsler alene som følge af almindelige energirenoveringer, naturlig udskiftning af oliefyr og øget tilslutning til nettene i naturgas- og fjernvarmeområderne. I 2035 tilbagestår et betydeligt naturgasforbrug i de mindre naturgasforsynede byer samt i Holbæk by, hvis der ikke tages yderlige initiativer. Der er en række forbrugere i de eksisterende fjernvarme- og naturgasområder, der har mulighed for at blive tilsluttet, men som endnu ikke er det. Øget tilslutning vil være med til at udfase oliefyrene og bane vejen for mere rentable systemer. Fjernvarme løser ikke problemet Erstatning af naturgasforsyningen i Holbæk by har været undersøgt, og en løsning med fjernvarme i dele af byen produceret på flis og solvarme er det billigste alternativ for forbrugerne. Fjernvarme i Holbæk by vil samtidig give et betydeligt bidrag til at reducere brugen af fossile brændsler. Samfundsøkonomisk er denne løsning imidlertid langt fra rentabel, hvilket skyldes, at de betydelige investeringer i ledningsanlæg ikke opvejes af en billigere samfundsøkonomisk pris for flis i forhold til fortsat naturgasforsyning. Ifølge varmeforsyningsloven og de nuværende 18

19 erspektivering krav til samfundsøkonomisk rentabilitet kan kommunen således ikke godkende en konvertering i Holbæk by til fjernvarme. Store varmepumper kan i princippet integreres og erstatte eller delvis erstatte flis, men denne løsning er dyrere og medfører en højere varmepris. Det samme gør sig gældende i de mindre naturgasbyer. I områder uden naturgas skal en fjernvarmeløsning holdes op imod individuelle varmepumper. Analyserne viser, at et lille fjernvarmenet i mange tilfælde vil udvise en samfundsøkonomi, der er meget tæt på en løsning med individuelle varmepumper eller med et fælles varmepumpeanlæg et såkaldt brineanlæg. Forudsætningen er dog, at alle eller næsten alle forbrugere tilslutter sig. Områder med disse forhold i Holbæk Kommune vurderes at være meget få. Demonstration af små fællesanlæg Mindre fællesanlæg har en række kvaliteter og perspektiver, som kunne være relevante i en fremtidig konvertering af naturgasområder. Derfor vil det være interessant at få afprøvet mulighederne for mindre fællesanlæg, fx i form af støttede demonstrationsanlæg eller udnyttelse af overskudsvarme fra en lokal industri også selv om et anlæg 19

20 i sig selv ikke er hele løsningen i forhold til udfasningen af fossile brændsler. Varmepumper alene eller i kombination med fossile brændsler batter mest I det åbne land viser analyserne, at de teknologier, der er relevante og økonomiske for forbrugerne, også vil være relevante i resten af kommunen. Varmepumper, enten som hovedforsyning eller som supplement til naturgas eller et andet fyr, samt træpillefyr er de teknologier, som står først for. Brugerøkonomien set over anlæggets levetid er stort set ens, men der er store forskelle i investerings- og brændselsomkostningen. Træpillefyret er billigst i anskaffelse, men dyrest i drift, mens varmepumpeanlæggene kræver en høj investering, men er billige i drift. Hybridløsningerne ligger derimellem. Samfundsøkonomisk er varmepumpen og især jordvarmeanlæggene betydeligt mere rentable end de biomassebaserede løsninger, idet varmepumpeløsningerne kan udnytte den stigende mængde el fra vindmøller, mens en øget brug af biomasse forventes at blive mere problematisk over tid. Dvs. varmepumpeløsningerne vil være den mest robuste løsning på sigt, da afgifter og tilskud generelt anvendes til at fremme den mest hensigtsmæssige udvikling, samfundsøkonomisk set. Nye forretningsmodeller for finansiering, service og garanti i relation til varmepumper er under udvikling og demonstration i flere sammenhænge. Det gælder for såvel forsyningssiden som installatør- og leverandørsiden. Investeringer i varmesektoren har lang levetid, og det er vigtigt, at de betydelige investeringer, der skal ske i varmesektoren, er både fornuftige og robuste både over for de forandringer, der sker lokalt, og i energisektoren i øvrigt. Energirenoveringer, varmepumpeløsninger og fjernvarme baseret på lokale energikilder er eksempler på løsninger, der opfylder dette. 20

21 Gasområder/landsbyer Olielandsbyer Det åbne land Fjernvarme Biogasområder Figur 7: Kort med visning af naturgasområderne (gult), fjernvarmebyerne (røde), olielandsbyerne (pink) og områder udpeget til mulig placering af biogasanlæg (grøn). Symbolerne angiver, hvor gasfyr, varmepumper, træpillefyr, fjernvarme og oliefyr er relevante. 21

22 Biogas kan give et vigtigt bidrag til at komme i mål Der er gode muligheder for at udnytte husdyrgødning, organisk affald og restprodukter fra landbrug, industri og husholdninger samt energiafgrøder til biogasproduktion i Holbæk Kommune. Uden nye tiltag for at nedbringe gasforbruget vil opgraderet biogas kun kunne dække en mindre del af det forventede gasforbrug til opvarmning i Ved reduktion af gasforbruget, fx ved øgede energirenoveringer og varmepumper i naturgasområder, vil dækningsgraden af biogas kunne komme op på 100 %. 22

23 23

24 45 De konkrete tiltag Kommunen vil konkret arbejde med følgende initiativer: 1. Fjernvarme i Holbæk by Der er i øjeblikket ikke grundlag for at gå videre med et fjernvarmeprojekt i Holbæk by, men Holbæk Kommune vil sammen med Holbæk Forsyning A/S revurdere grundlaget løbende i forbindelse med ændringer i beregningsgrundlag og udvikling i de teknologiske muligheder, herunder især billigere løsninger til etablering af lavtemperatur fjernvarme. 2. Fornyet indsats for at øge tilslutningen til de kollektive systemer Der er stadig mulighed for at øge tilslutningen til fjernvarme- og naturgassystemerne i Holbæk Kommune, og det er vigtigt at få de sidste oliefyr skrottet. Kommunen vil sammen med forsyningerne arbejde for at få flere med i disse områder. 3. Finansieringsløsning til varmepumper Kommunen vil facilitere et samarbejde mellem forsyninger (el, gas og varme), lokale VVS-installatører og selskaber til finansiering/forsikring omkring udvikling og udrulning af en løsning til fremme af varmepumper i boliger og erhverv. Faciliteringen vil bygge på erfaringerne fra igangværende demonstrationsprojekter omhandlende nye forretningskoncepter og de spillere, der er på markedet. 4. Biogas forprojekt og oplæg til investorgruppe Kommunen har igangsat et initiativ for etablering af et biogasanlæg i kommunen, drevet og finansieret af private investorer. Kommunen har taget initiativ til, at der bliver lavet konkrete forundersøgelser, og inviterer interesserede og relevante parter til en drøftelse af realiseringen af et eller flere projekter. 5. Store varmepumper Energistyrelsen har nedsat et rejsehold og en støtteordning til fremme af store varmepumper. Forsyningen vil i samarbejde med kommunen invitere rejseholdet til at se på mulighederne i Holbæk fx i forhold til eksisterende fjernvarme eller udnyttelse af 24

25 overskudsvarme fra virksomheder. 6. Kommunens egne bygninger Kommunen vil i samarbejde med forsyningerne aktivt understøtte udskiftning af varmeanlæg til fjernvarme eller varmepumper i kommunens egne bygninger ved at benytte en totaløkonomisk betragtning ved vurdering af fremtidige udskiftninger. 7. Brinelaug Forsyningen vil tage initiativ til, at der bliver udarbejdet et eller flere lokale demonstrationsprojekter for etablering og drift af et fælles varmepumpeanlæg et såkaldt brinelaug. Et konkret projekt vil blive udpeget og søgt støtte til igennem gældende støtteordninger. 8. Lavtemperatur fjernvarme i forbindelse med nybyggeri Der vil blive bygget ca nye boliger i kommunen i perioden , heraf ca. 50 % i Holbæk by. Kommunen vil aktivt undersøge mulighederne for lavtemperatur fjernvarme og evt. fjernkøling i forbindelse med nyudstykninger og etablering af nye virksomheder og erhvervsbyggeri. 25

26 6 Holbæk by Holbæk by er overvejende forsynet med naturgas i form af individuelle naturgasfyr og naturgasbaserede blokvarmecentraler i større byggerier og institutioner. Det samlede varmebehov for Holbæk by er estimeret til ca MWh, svarende til 40 % af kommunens samlede varmebehov. Boligejere med individuelle naturgasfyr kan opnå en økonomisk besparelse ved investering i en varmepumpe eventuelt i kombination med det eksisterende naturgasfyr. Disse muligheder er nærmere beskrevet i faktabokse her i planen. Varmepumper, der udnytter udeluft, kan i tættere bebyggelser give nabogener på grund af støj fra varmepumpens udedel. Dette undgås ved jordvarmeanlæg, som dog er mere pladskrævende. Gennemførelse af energieffektiviseringer i eksisterende bygninger er et vigtigt led i at opnå uafhængighed af fossile brændsler. Holbæk Kommune kan påvirke energiselskabernes indsats med at gennemføre energibesparelser, så de gør en særlig indsats i forhold til bygninger og virksomheder i kommunen. Dette kan fx ske, ved at kommunen medvirker til at formidle kontakt mellem interesserede forbrugere eller grupper af forbrugere og energiselskaberne, ved understøtning af håndværkere i kommunen, der arbejder for energirenovering, oplysning til borgere og virksomheder m.v. Et biogasfællesanlæg i Holbæk Kommune Et biogasanlæg producerer vedvarende energi i form af opgraderet biogas, som kan distribueres via det eksisterende naturgasnet og således dække en del af varmebehovet i Holbæk Kommune. Indledende opgørelser viser, at biogas produceret fra lokal biomasse som husdyrgødning, organisk affald og energiafgrøder kan dække ca. en tredjedel af det nuværende gasforbrug. Dækningsgraden kan øges ved reduktioner i naturgasforbruget via gas hybridvarmepumper og bygningsrenoveringer. Investeringen i et biogasfællesanlæg anslås til ca mio. kr. 26

27 Kommunen kan selv gå forrest i forhold til renovering af egne eksisterende bygninger samt ved opførelsen af nye bygninger. I forbindelse med udarbejdelsen af denne plan er muligheden for konvertering af dele af Holbæk by til fjernvarme undersøgt. Udgangspunktet er fjernvarmeforsyning til større varmekunder såsom store etagebyggerier, industri, sygehuset, en skole og et seminarium. Det undersøgte område er illustreret på kortet på næste side. På kortet er fjernvarmeværket placeret i den sydlige del af Holbæk ved Spånnebæk og Valdemar Sejrvej. Denne placering er valgt, da det ligeledes giver plads til et solvarmeanlæg. for udvalgte kunder store økonomiske besparelser i brændselsudgifter. Med de nuværende forudsætninger opnås dog en negativ samfundsøkonomi ved fjernvarmeforsyning i forhold til den nuværende naturgasbaserede varmeforsyning, hvilket betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan godkende projektet. Varmebehovet i det undersøgte område er estimeret til ca MWh, svarende til 17 % af Holbæk bys samlede varmebehov. Beregninger af selskabsøkonomien viser, at set over en investeringsperiode på 20 år vil et anlæg med fliskedler kombineret med solvarme have de laveste omkostninger og dermed den laveste varmeproduktionspris. Ligeledes viser brugerøkonomiske beregninger 27

28 Figur 8: Undersøgelse af mulighederne for fjernvarme i Holbæk by. 28

29 29

30 7 Øvrige byer Fjernvarmelandsbyer Holbæk Kommune er speciel på grund af sin struktur på varmeforsyningsområdet, hvor andelen af fjernvarme er meget lille. Hvor landsgennemsnittet for fjernvarme ligger omkring de 65 % af varmemarkedet, dækker fjernvarme og blokvarme under 10 % i Holbæk Kommune. Heraf findes langt hovedparten i de tre mindre byer Mørkøv, Jyderup og St. Merløse. Erfaringerne med fjernvarme i kommunen er derfor indtil videre få. Mørkøv Varmeværk forsyner lidt over halvdelen af bygningerne i Mørkøv med naturgasbaseret fjernvarme. Varmeforsyningen i de resterende bygninger i Mørkøv er primært baseret på el (14 %), olie (10 %) og naturgas (10 %). Mørkøv Varmeværk er på Energistyrelsens liste over de 35 nødlidende værker, der har fået tilladelse til at opføre 1 MW biomassebaseret varmeproduktion uanset samfundsøkonomi, hvilket svarer til 2/3 af byens årlige varmebehov. Jyderup Varmeværk er ligeledes naturgasbaseret og forsyner ca. halvdelen af bygningerne i Jyderup med fjernvarme. Varmeforsyningen i de resterende bygninger i Jyderup er primært baseret på naturgas (23 %), el (12 %) og olie (10 %). Store dele af St. Merløse er udlagt til fjernvarme. St. Merløse Varmeværk fyrer med halm, men bruger olie som spids- og reservelast. 2/3 af bygningerne i St. Merløse har fjernvarme som opvarmningsform, mens varmebehovet i de resterende bygninger primært dækkes af olie (16 %) og el (12 %). Holbæk Forsyning A/S ejer og driver Jyderup og St. Merløse Varmeværker. I Jyderup arbejdes der på at etablere et solvarmeanlæg, som kan supplere den eksisterende naturgasbaserede varmeproduktion. Solvarmeanlægget vil kunne stå for % af varmeproduktionen. For alle 3 fjernvarmebyer gælder det, at der forventes en fortætning af de eksisterende fjernvarmeområder i forbindelse med udfasningen af oliefyr. 30

31 Gaslandsbyer Der er 18 byer i Holbæk Kommune ud over Holbæk by, hvor varmebehovet primært dækkes af naturgasfyr. I disse byer har 60 % af bygningerne naturgas som opvarmningsform, mens 19 % anvender olie, og 15 % anvender el. Det samlede varmebehov i de 18 byer er ca MWh/år, svarende til 35 % af det samlede varmebehov i Holbæk Kommune. To mulige opvarmningsformer som alternativ til individuelle naturgasfyr er gas hybridvarmepumper, jordvarme eller luft/vand varmepumper. Teknologierne er nærmere beskrevet i faktaboksene. Beregninger viser, at den enkelte forbruger set over en 20-årig periode kan opnå en årlig besparelse på ca kr. ved varmepumpealternativerne på trods af en højere initialinvestering. Besparelsen stammer primært fra den lavere brændselspris. Gas hybridvarmepumper er ikke en endelig løsning i forhold til udfasning af fossile brændsler inden Gas hybridvarmepumpen kan dog ses som et skridt i den rigtige retning, idet de bidrager til øget brug af varmepumper og giver bygninger, der ikke umiddelbart er egnede til ren varmepumpeforsyning, mulighed for at anvende varmepumper alligevel til at dække % af varmebehovet. Samtidig udnyttes den eksisterende naturgasinfrastruktur. Forbedrede boligstandarder i form af boligrenoveringer kan yderligere bidrage til brug af varmepumpen og dermed reducere naturgasforbruget. Olielandsbyer Der eksisterer tre landsbyer i Holbæk Kommune, hvor varmebehovet primært dækkes af oliefyr Ny Hagested, Bybjerg og Tingerup-Smidstrup. I disse byer har 57 % af bygningerne individuelle oliefyr. Det samlede varmebehov for de tre olielandsbyer er ca MWh/år, svarende til 1 % af det samlede varmebehov for Holbæk Kommune. Den bymæssige struktur i olielandsbyerne gør det muligt at anvende en kollektiv tilgang i forbindelse med konvertering af 31

32 de individuelle oliefyr til alternative varmeproduktionsanlæg. Etableringen af et eller flere fælles jordvarmeanlæg, et brinelaug (se faktaboks), reducerer den enkelte boligejers investeringer i et jordvarmeanlæg, der generelt er mere effektivt end en luft/vand varmepumpe. Den bymæssige struktur muliggør endvidere etablering af lokal kollektiv biomassefyret fjernvarme. Denne løsning er i høj grad følsom for, hvilken tilslutning det er muligt at opnå. Med de nuværende samfundstendenser i form af affolkning af landsbyområder er der risiko for, at det reelle varmegrundlag over en årrække bliver væsentligt lavere end det, der eksisterer på nuværende tidspunkt. Implementeringen af denne løsning kræver derfor en omfattende analyse af det planmæssige grundlag. om tiltag i det åbne land og i faktaboksene. Brinelaug Et brinelaug består af en gruppe af boligejere, der går sammen om at investere i et fælles jordvarmeanlæg, som forsyner hver boligejers individuelle varmepumpe. Herved mindskes den enkelte boligejers investeringsomkostninger i et jordvarmeanlæg. Samtidig muliggøres etablering af jordvarme for boliger, der ikke har mulighed for etablering af et jordvarmeanlæg på egen grund. Investeringen beløber sig til ca kr. per bolig. De årlige omkostninger for den enkelte boligejer afhænger af antallet af boligejere i brinelauget. Herudover er der mulighed for etablering af individuelle opvarmningsformer i form af varmepumper eventuelt i forbindelse med et eksisterende oliefyr eller træpillefyr. Disse løsninger er nærmere beskrevet i afsnittet 32

33 Gas hybridvarmepumpe En gas hybridvarmepumpe kombinerer en naturgaskedel og en luft/vand varmepumpe. Gas hybridvarmepumpen kan etableres som et helt nyt anlæg, eller varmepumpedelen kan etableres som et tillæg til en eksisterende naturgaskedel. Varmepumpen dækker typisk % af det årlige varmebehov. Investeringen i en gas hybridvarmepumpe inkl. ny naturgaskedel beløber sig til ca kr. Set over en 20-årig periode opnås en besparelse på i alt ca kr. 33

34 48 Det åbne land Naturgas 135 2% Olie % Biomasse % El % Varmepumpe 241 4% Andet 283 5% Det samlede varmebehov for det åbne land er estimeret til ca MWh, svarende til lidt over 20 % af det samlede varmebehov for Holbæk Kommune. Figur 9 herunder viser fordelingen af opvarmningsform blandt bygningerne i det åbne land. Lidt over halvdelen anvender 6028 olie (52 %) efterfulgt af el (20 %) og biomasse (17 %). Omlægningen af de individuelle oliefyr til en varmeforsyning baseret på vedvarende energi kan dermed bidrage væsentligt til den samlede målsætning om fossilfrihed. Tre potentielle alternative teknologier er træpillefyr, luft/vand varmepumpe og jordvarmeanlæg. Beregninger viser, at for alle tre teknologier kan forbrugeren set over en 20-årig periode 2% 4% 5% 20% 17% 52% Naturgas Olie Biomasse El Varmepumpe Andet Figur 9: Opvarmningsform i det åbne land 34

35 opnå en årlig besparelse i størrelsesordenen kr. sammenlignet med fortsat oliefyring. Brændselsomkostningerne til træpillefyr er højere end for luft/vand varmepumpe og jordvarmeanlæg. Til gengæld er drift og vedligeholdelsesomkostningerne lavere. Den høje initialinvestering kan være en væsentlig hindring for at vælge en luft/vand varmepumpe og jordvarmeanlæg på trods af den bedre økonomi set over anlæggets levetid. En finansieringsordning vil afhjælpe dette, og flere modeller diskuteres og afprøves i øjeblikket forskellige steder i landet. I en sådan forretningsmodel tager et forsyningsselskab ansvar for varmeproduktionen i den enkelte husstand, hvilket indebærer alt lige fra energitjek af husstanden, valg af teknisk varmepumpeløsning, investering i varmepumpen, til installation, drift og afregning af varme hos kunden. Boligejeren står, som det eneste, for klargøring af husstanden til en varmepumpeløsning, hvorefter forbrugeren blot betaler for det reelle varmeforbrug. Luft/vand varmepumpe En luft/vand varmepumpe udnytter energien i udeluften til at producere varme og varmt vand til huset ved hjælp af tilførslen af el. Luft/vand varmepumpen består af en udedel og en indedel. Udedelen er en stor ventilator, som optager energien fra luften. I indedelen overføres varmen til centralvarmeanlægget typisk med radiatorer samt produktion af varmt brugsvand. Luft/vand varmepumper er bedst egnede i nyere huse med god isolering og til varmesystemer med en fremløbstemperatur på maks. 55 C. Investeringen i en luft/vand varmepumpe beløber sig til ca kr. Luft/vand varmepumpen er driftssikker, nem at betjene og kræver ikke påfyldning af brændsel. På grund af udedelens luftindtag er der ofte støj forbundet med brug af en luft/vand varmepumpe. 35

36 Som alternativ til en løsning, hvor en oliefyret bolig konverteres fuldt til opvarmning med varmepumpe, er det muligt at etablere en hybridløsning, hvor en mindre varmepumpe installeres og det eksisterende oliefyr beholdes til at varetage varmeproduktion i de koldeste timer. En sådan løsning medvirker ikke til en fuld udfasning af oliefyr, men resulterer dog i en væsentlig økonomisk besparelse for forbrugeren. Overslagsmæssige beregninger viser, at der kan opnås en besparelse i den årlige udgift til opvarmning på ca. 30 % sammenlignet med oliefyr uden varmepumpe. Træpillefyr Et træpillefyr producerer varme ved afbrænding af træpiller. Træpillerne tilføres fyrets magasin, der automatisk overfører træpillerne til brænderen. Forbrændingen finder sted under tilførsel af luft via en indbygget blæser. Træpillefyret er eldrevet. Jo mere moderne træpillefyret er, desto mere automatisk styret bliver det. Træpillefyret kræver mere vedligeholdelse og tid til påfyldning af brændsel end et oliefyr. Investeringen i et træpillefyr beløber sig til ca kr., hvilket svarer til investeringen i et nyt oliefyr. Til gengæld er der en stor besparelse at hente på brændselsprisen. 36

37 Varmepumpe med jordvarme Jordvarmeanlæg Et jordvarmeanlæg består af en udedel og en indedel. Indedelen omfatter en varmepumpe samt en varmtvandsbeholder. Udedelen består af et kredsløb af slanger udlagt i de øvre jordlag. Jordvarmeanlægget udnytter solens opvarmning af de øvre jordlag til at levere energi til varmepumpens varmeproduktion. Dermed er jordvarmeanlægget mindre følsomt over for temperaturændringer end luft/vand varmepumpen og har også en større virkningsgrad. Jordvarmeanlægget er normalt pladskrævende, men lodrette boringer er også en mulighed. Som tommelfingerregel kræver et jordvarmeanlæg, at havens areal er tre gange så stort som boligens. Herudover kræver et jordvarmeanlæg, at huset er velisoleret. Jordvarmeanlægget er driftsikkert, nemt at betjene, støjfrit, vedligeholdelsesfrit og giver billig varme over tid. Investeringen i et jordvarmeanlæg beløber sig typisk til ca kr. 37

38 9 Nye udstykninger Fra 2013 er der indført forbud mod at installere individuelle olie- og naturgasfyr i nyt byggeri. Blokvarme (>0,25 MW) baseret på naturgas er dog tilladt. Der er mulighed for at ansøge kommunen om dispensation fra kravet, hvis der ikke er egnede alternativer. Ved planlægning af varmeforsyning for nye udstykninger skal kommunen skelne mellem, om der er tale om områder, der i forvejen er udlagt til fjernvarme eller naturgas, eller om det er et område uden eksisterende kollektiv varmeforsyning. og udformning, forsyningstæthed, investeringsomkostninger, brændselspriser og den forventede tilslutningsprocent. Ifølge varmeforsyningsloven kan kommunalbestyrelsen kun godkende den samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning. Løsningerne med kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme eller naturgasbaseret blokvarme skal ifølge varmeforsyningsloven holdes op imod individuelle varmepumper. I forbindelse med nye udstykninger i områder uden eksisterende kollektiv varmeforsyning skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal udarbejdes et projekt for områdets varmeforsyning. Her skal kommunen lave en vurdering af, om området skal udlægges til kollektiv forsyning i form af fx lavtemperatur fjernvarme eller individuel varmeforsyning. En analyse af nybyggeriets varmeforsyningsmuligheder tager udgangspunkt i en række forhold, herunder områdets placering 38

39 39

40 Holbæk Kommune Kanalstræde Holbæk Juli

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr N O T AT 2. marts 2012 J.nr. 3401/1001-3967 Ref. trh Alternativer til oliefyr I et typisk enfamiliehus på 130 m² vil et nyt kondenserende oliefyr koste ca. 45.000 kr. i investering og medføre en årlig

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør Kommunes afgørelse af 26. april 2012 projektforslag om fjernvarmeforsyning af 8 områder i Helsingør

KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør Kommunes afgørelse af 26. april 2012 projektforslag om fjernvarmeforsyning af 8 områder i Helsingør (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Ørslev Terslev fjernvarme

Ørslev Terslev fjernvarme Ørslev Terslev fjernvarme 16. februar 2012 Notat vedr.: Individuelle anlæg og tilskudsmuligheder I forbindelse med undersøgelse af muligheder for at løse den problemstilling, der er opstået som følge af

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Varmepumper i Danmark

Varmepumper i Danmark Varmepumper i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 1. maj 2013 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2. Introduktion... 3 3. Metode... 3 3.1 Generelt... 3 3.2 Totaløkonomi

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5 Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere