Forebyggelse af klimaændringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse af klimaændringer"

Transkript

1 Teknik og Miljø Forebyggelse af klimaændringer Kortlægning af CO2-udledning 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning Metode Konklusion Vurdering af CO 2 -kortlægningen i forhold til borgmesterpagten Indledning Baggrund Borgmesterpagten DN Klimakommune Afgrænsning, metode og data Afgrænsning af kortlægningen Metode Data og usikkerheder Fortolkning af resultatet Om kortlægningen Drivhusgasser som er medtaget i kortlægningen År for kortlægningen Kortlægning af drivhusgasemission for Slagelse kommune Elektricitet Data og metode Kortlægning Sammensætning af elforbruget Usikkerhed i vurderingen Bemærkning Elforbrug i de enkelte brancher a. Elforbrug i boliger Side 2/46

3 5.2.3.b. Elforbrug i landbruget c. Elforbrug i fremstillingsvirksomheder d. Elforbrug i detail og engroshandlen e. Elforbrug i service og forlystelsessektoren f. Elforbrug i offentlige foretagender Varme Data og metode Sammenhæng med varmeplan Usikkerhed i vurderingen Transport (vejgående) Data og metode Usikkerhed i vurderingen Ikke-vejgående transport Data og metode Usikkerhed i vurderingen Industri Data og metode Usikkerhed i vurderingen Landbrug Data og metode Usikkerhed i vurderingen Affald Data og metode Arealanvendelse (LULUCF) Data og metode Usikkerhed i vurderingen Resultatet af kortlægning Vurdering af resultatet Vurdering af CO 2 -kortlægningen i forhold til Borgmesterpagten Målsætningen i forhold til borgmesterpagten Fremskrivninger og vurdering af den nødvendige indsats Side 3/46

4 7. Bilag Bilag 1: Opgørelse over elforbrug i de enkelte sektorer Bilag 2: Drivhusgas emissioner i Slagelse kommune Bilag 3:Beregning af emissions faktorerne fra fjernvarme Bilag 4: Beregning af emissioner fra varmesektoren Side 4/46

5 1. Sammenfatning Denne rapport er udarbejdet som led i projektet Klimaplan for Slagelse kommune i 2010 under Center for Teknik og Miljø. Rapporten omfatter en kortlægning og vurdering af drivhusgasemissionen for Slagelse Kommune i Resultatet af kortlægningen vurderes i forhold til reduktionsforpligtelserne i Borgmesterpagten, som kommunen har tilsluttet sig til. Det fremgår endvidere af rapporten, hvor meget CO 2 emissionen skal reduceres for at kommunen kan opfylde målet i Borgmesterpagten Metode El, varme, transport, industri, den ikke-vejgående transport, landbrug, affald og arealanvendelse blev undersøgt med henblik på at vurdere hvor stor drivhusgas emission disse sektorer bidrager med. Afhængig af hvilke data der var tilgængelige blev der anvendt forskellige metoder, hvor der delvis blev brugt lokale data (på fx elforbrug og varmebehov) mens det for andre sektorer kun var muligt at gennemføre relativeringer i forhold til nationale gennemsnitstal. Alle drivhusgasser, så som kuldioxid (CO 2 ) metan, lattergas mv. indgår i kortlægningen og er omregnet til CO 2 ækvivalenter Konklusion Den samlede drivhusgasemissionen i Slagelse kommune var i 2008 på omkring tons, som fordeler sig på de forskellige sektorer, som vist nedenfor. Tabel 1: Drivhusgas emissioner i tons for 2008 (rundet). CO 2e emissioner fra de forskellige Sektorer 2008 Elektricitet Varme Transport Ikke-vejgående transport Industri Landbrug Affald Areal / LULUCF Total Det største bidrag stammer fra elektricitet, som står for næsten 36 %, herefter kommer transport og landbrug med hver omkring 20 %, mens varme bidrager med omkring 17 % til den samlede emission. De resterende sektorer står tilsammen for de resterende 7 %. Side 5/46

6 Figur 1: Drivhusgas emission i Slagelse kommune Drivhusgas emission for Slagelse kommune 2008 Affald 2% Areal / LULUCF 2% Landbrug 19% Elektricitet 36% Ikke-vejgående transport 2% Industri 3% Transport 19% Varme 17% 1.3. Vurdering af CO 2 -kortlægningen i forhold til borgmesterpagten Borgmesterpagten indeholder et mål om minimum 20 % CO 2 -reduktion i forhold til Dette betyder, at drivhusgas emissionen fra kommunen i 2020 maksimalt må være omkring tons for at målsætningen i Borgmesterpagten opfyldes. Således skal emissionen reduceres med omkring tons CO 2 i forhold til Figur 2: Drivhusgasemission 2008, fremskrivning til 2020 i relation til målsætningen for drivhusgasemission i forhold til Borgmesterpagten. Drivhusgas emissioner i Slagelse Kommune basisår 2008 og målsætning for Areal / LULUCF Affald Landbrug emission ( tons CO 2 / år) Industri Ikke-vejgående transport Transport Varme Elektricitet Emissioner i de pågældende år Side 6/46

7 2. Indledning Denne rapport er udarbejdet som led i udarbejdelsen af en samlet Klimaplan for Slagelse kommune. Arbejde med udarbejdelsen af klimaplanen foregår som et direktionsprojekt under Centeret for Teknik og Miljø og skal være afsluttet ultimo Den samlede klimaplan omfatter både forebyggelse af klimaændringer og klimatilpasning. Nærværende rapport er resultatet af kortlægningen af drivhusgasemissionen i Slagelse kommune. Rapportens første del beskriver metoderne, datagrundlag og resultaterne af Slagelse kommunes første klimaregnskab (kortlægning af drivhusgasemission), som blev udarbejdet med det formål at opnå viden om den aktuelle emission af drivhusgasser i Slagelse Kommune. I rapportens anden del vurderes resultatet af kortlægningen i forhold til målsætningen i Den Europæiske Borgmesterpagt om klima, i det følgende benævnt Borgmesterpagten. Resultaterne af rapporten skal indarbejdes i kommunens endelige Klimaplan Baggrund Kommunen har i de seneste år forpligtiget sig til en række indsatser for at begrænse den globale opvarmning, nemlig Danmarks Naturfredningsforenings (DN) Klimakommune aftale og Borgmesterpagten. Begge indsatser kræver, at kommunen skaber sig et overblik over emissionerne og udarbejder handleplaner med henblik på at opnå reduktion Borgmesterpagten Borgmesterpagten, som er en klimaaftale under EU, fokuserer på kommunen som geografisk enhed. Slagelse kommune tiltrådte i 2009 Borgmesterpagten, og har dermed forpligtiget sig til at reducere CO 2 emissionen med mere end 20 % i 2020 i forhold til 2009 for kommunens geografiske område. For at kunne dokumentere den opnåede reduktion, skal der udarbejdes en kortlægning af drivhusgasemissionen ved tiltrædelse af Borgmesterpagten og derefter minimum hvert andet år DN Klimakommune Kommunen har underskrevet DN klima-kommuneaftalen i 2008, hvorved kommunen har forpligtiget sig til at: reducere CO 2 emissionen med 2 % i perioden , for kommunen som virksomhed. Side 7/46

8 Side 8/46

9 3. Afgrænsning, metode og data Der findes forskellige måder at afgrænse klimaregnskaber for kommunen på, og der findes forskellige metoder til beregning af drivhusgasemissionen Afgrænsning af kortlægningen Måden at afgrænse et klimaregnskab for en bestemt sektor (fx transport) er væsentlig, når det gælder om at fortolke resultaterne. Således skal det defineres om fx transport aktiviteter som indgår i Slagelse kommunes drivhusgasregnskab også omfatter de transportaktiviteter som forårsages af kommunens borger men som fysisk finder sted uden for kommunens geografiske område Metode Metoden som anvendes i klimaberegninger har ligeledes indflydelse på resultatet. Der findes forskellige metoder, som betegnes som TIER 1 3. Ved TIER 1 anvendes standard tal/nationale nøgletal, mens der ved TIER 3 anvendes specifikke og mere detaljerede data. Jo højere TIER, jo større nøjagtighed. Valg af metoden afhænger af tilgængeligheden af data. For eksempel kan beregning af drivhusgasudledningen for Slagelse kommune foregå ved den metode, som betegnes som TIER 1: I 2008 udgjorde Danmarks samlede udledning af drivhusgas 66 mio. tons CO 2 1, hvilket svarer til ~12 tons CO 2 per person. Befolkningstallet i Slagelse kommune var på daværende tidspunkt ~ personer 2. Drivhusgasemissionen i Slagelse kommune kan herved beregnes til ~ tons CO 2 i I nærværende kortlægning af drivhusgasudledningen i Slagelse kommune er der, så vidt muligt, anvendt specifikke data og detaljerede metoder (TIER 2,3) for de forskellige beregninger. Rapporten beskriver for alle sektorer datagrundlag og den valgte metode Data og usikkerheder Udfordringen ved beregning af udledningen af drivhusgas er tilgængeligheden af data og nøjagtigheden af de anvendte data. For at tage et eksempel: Man vil beregne den afledte drivhusgasemission fra husdyrhold i landbruget i Slagelse kommune. Denne beregning kræver, at man har viden om antallet af husdyrhold i kommunen. 1 Danmarks Miljøundersøgelse, Aarhus Universitet, Maj 2010: Denmark s National Inventory Report 2010, Emission Inventories Statistikbanken.dk (1.januar 2008). Side 9/46

10 Således er det muligt at opgøre alle dyr inden for deres respektive kategori fx ammekvæg, tyrekalve, søer og smågrise op til 32 kg osv. Alle disse dyr udleder forskellige mængder drivhusgasser afhængig af, dyrets vægt, produktionsformålet mv. På grund af de specifikke data vil resultatet blive meget nøjagtigt. Alternativt kan man trække alle registrerede dyre-enheder ud af kommunens database. Dette tal er ikke nødvendigvis udtryk for antal dyr i kommunen, idet det et udtryk for hvor mange dyr, det er tilladt at have. Rapporten beskriver hvilke data, der er anvendt i beregningerne, deres kilde og de forbundne usikkerheder Fortolkning af resultatet På grund af de forskellige unøjagtigheder, som er knyttet til resultaterne, skal disse samlet set fortolkes som størrelsesordner. Side 10/46

11 4. Om kortlægningen 4.1. Drivhusgasser som er medtaget i kortlægningen Der findes forskellige gasser, som bidrager til den globale opvarmning. Disse betegnes drivhusgasser, som alle er medtaget i denne kortlægning. Deriblandt findes fx metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O), diverse industrigasser som finder anvendelse i bl.a. køleindustrien mv., såvel som kuldioxid (CO 2 ) som opstår ved forbrænding af fossile brændstoffer. De opvarmende effekter af disse gasser er forskellige, således er opvarmningseffekten af metan 23 gange så stærk som kuldioxid, hvor lattergas er 310 gange så stærk som kuldioxid. Denne specifikke drivhusgas-emissionsfaktor anvendes for at sammenregne disse forskellige drivhusgasser til CO 2 ækvivalenter (CO 2e ). Således betegner begrebet CO 2 i det følgende CO 2 - ækvivalenter, såfremt ikke andet er angivet År for kortlægningen Nærværende kortlægning afspejler udledningerne for Slagelse kommune i Enkelte data stammer dog fra 2006, 2007 eller Side 11/46

12 Side 12/46

13 5. Kortlægning af drivhusgasemission for Slagelse kommune 2008 Det følgende afsnit gør rede for drivhusgasemission for kommunens geografiske område. Beregningerne er udført i regnearket Slagelse_Baseline_bereging_16_03_2011.xlsx. Regnearket er i sin oprindelige version udarbejdet af Tue Damsø, Roskilde Universitetscenter under vejledning af Tyge Kjær fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitetscenteret. Projektteamet har dog justeret og suppleret regnearket på enkelte områder. Data for el er beregnet af projektteamet og baserer sig på aktuelle oplysninger fra SEAS og SK Forsyning. Ligeledes er de oprindelige data fra RUC for sektoren arealanvendelse justeret i forhold til DMU s genberegninger 2010, og regnearket blev af projektteamet udvidet med supplerende beregninger og tal. Beregningerne for arealanvendelsen er kvalitetssikret af COWI. For at samordne emissioner fra varmesektoren med de data, som ligger til grund for rapporten Analyse af fremtidige muligheder, der blev udarbejdet i forbindelse med varmeplansstrategi for Slagelse kommune i 2009, har COWI assisteret med dataanalyser af opvarmningsbehovet. En vurdering af emission af drivhusgasser fra Slagelse kommune er nedenfor opgjort for de enkelte sektorer Elektricitet Drivhusgasudledning for elproduktion stammer fra forbrænding af fossile brændsler. Elektricitet, som produceres på basis af vedvarende ressourcer (affald, vind og biomasse mv.), regnes som CO 2 neutralt. Disse forhold medregnes i de emissionsfaktorer, som anvendes Data og metode Data for elforbruget er beregnet på basis af oplysninger om elforbrug (i MWh) fra SEAS NVE og SK Forsyning for Tallene er således målte. SK Forsyning har fremsendt oplysninger om Transport af El og antal målepunkter fordelt på brancher for 2009, mens SEAS-NVE har oplyst EYC forbrug 3. SEAS-NVE arbejder p.t. på en løsning således at det også 3 De forbrugsdata der er tilsendt er et såkaldt EYC forbrug (Estimated Yearly Consumption), som er et udtryk for et 'her og nu' billede af forbruget. Da langt størstedelen af Danmarks installationer er målere med selvaflæsning én gang årligt - på forskellige tidspunkter af året, er det ikke muligt at skabe et nøjagtigt billede af eksempelvis Det vil ifølge SEAS først kunne lade sig gøre i det øjeblik alle målere er fjernaflæste og månedsafregnet. Derfor afspejler forbrugstallet en estimeret forbrug medio Forskellen i aflæsningsintervallet vurderes dog Side 13/46

14 bliver muligt at lave en brancheopgørelse på kommuneniveau. Det har dog i forbindelse med dette projekt ikke været muligt at fremskaffe disse data. Det samlede elforbrug er relateret til emissionsfaktorer (EMF) for elproduktion i Østdanmark, som for 2009 er angivet til 465 kg CO 2 /MWh 4. Således er afgrænsningen af beregningen ret udvidet da der arbejdes man emissionsfaktorer som er relateret til Østdanmark og ikke direkte til Slagelse kommune. Desuden medregnes også tab af strøm i el nettet i beregningen. Beregning af drivhusgas emission er foretaget på følgende måde: El-forbrug for et år (MWh) * EMF (kg CO 2 /MWh) = drivhusgas emission i kg for det pågældende år. Nettab i transmissionsnettet er tillagt emissionsfaktoren. Nettabet i distributionsnettet er vurderet til ~3 % Kortlægning Følgende tabel viser det samlet forbrug for alle forbrugere i Slagelse kommune. Tabel 2. Data over elforbrug i kommunen. Forsyningsselskab Elforbrug MWh / 2009 SK Forsyning SEAS-NVE Nettab Total Beregning: MWh * 0,465 ton CO 2 /MWh = ton CO 2. kun at have meget lille indflydelse på estimatet. Således regnes i det følgende med at forbrugstallet afspejler et forbrug for Energinet.dk: EL- deklaration 2008 for Østdanmark, tallet afspejler drivhusgas ækvivalentet. Tabet i transmissionsnettet er tillagt. 5 Nettab i distributionsnettet er anslået med 3 % jf. Energistatistik Side 14/46

15 5.2. Sammensætning af elforbruget Det følgende afsnit viser, hvor meget de enkelte brancher bidrager til det samlede elforbrug. SK Forsyning har fremsendt en fordeling af elforbruget fordelt på brancher. Tabel 3. Samlet elforbrug fordelt på brancher SK Forsyning (uden nettab). Kildedata er oplyst fra SK Forsyning (MWh / 2009). Brancher Elforbrug Fordeling af el forbrug Boliger i alt % Landbrug i alt - 0% Gartnerier i alt - 0% Fremstillingsvirksomheder i alt % Bygge og anlægssektor i alt % Detail- og engroshandel i alt % Service og forlystelser i alt % Offentlige foretagender i alt % Gade og vejbelysning % Total % Oplysninger fra SEAS-NVE samlet elforbrug er relateret til Dansk Elforsyning Statistik Tabel 4. Samlet elforbrug fordelt på brancher, SEAS-NVE (uden nettab). Samlet elforbrug er oplyst af SEAS-NVE (MWh / 2009). Brancher Elforbrug Fordeling af el forbrug Boliger i alt % Landbrug i alt % Gartnerier i alt % Fremstillingsvirksomheder i alt % Bygge og anlægssektor i alt % Detail- og engroshandel i alt % Service og forlystelser i alt % Offentlige foretagender i alt % Gade og vejbelysning % Total % Side 15/46

16 Tabel 5. Samlet elforbrug fordelt på brancher (i MWh i 2009) og drivhusgas emission (tons CO 2). Samlet el forbrug MWh tons CO2 Boliger Landbrug Gartnerier Fremstillingsvirksomheder Bygge og anlægssektor Detail og engroshandel Service og forlystelser Offentlige foretagender Gade og vejbelysning Total Figur 3: Elforbrug fordelt på de enkelte brancher i Slagelse Kommune, Fordeling af drivhusgas emission fra el anvendelse 1% 17% 31% Boliger i alt Landbrug i alt Gartnerier i alt 9% Fremstillingsvirksomheder i alt Bygge og anlægssektor i alt 11% 2% 24% 5% 0% Detail- og engroshandel i alt Service of forlystelser i alt Offentlige foretagender i alt Gade og vejbelysning Usikkerhed i vurderingen Resultatet af elforbrug vurderes som relativt sikkert, da oplysninger er målte. Fordelingen mellem brancherne kan dog ændre sig væsentligt, når detaljerede data fra SEAS bliver fremsendt. Det forventes først at ske senere på året. Det er væsentligt ved vurdering af drivhusgasemissionen at være opmærksom på, at emissionsfaktoren pr. MWh ændrer sig fra år til år. Fx vil en stigning i emissionsfaktoren kunne betyde en øget drivhusgasemission på trods af et faldende elforbrug. Side 16/46

17 Bemærkning Stigsnæsværket der ligger på kommunens geografiske område, producerer el baseret på kul. Den afledte drivhusgasudledning fra elproduktionen på Stigsnæsværket, svarer til ca. 1 mio. tons 6 CO 2. Dette tal indgår dog ikke i Kommunens drivhusgasopgørelse. Til gengæld påvirkes den samlede emissionsfaktor for elproduktion i Østdanmark af denne emission, og dermed indgår emissionen fra Stigsnæsværket indirekte i klimaregnskabet. Metoden medfører også at det umiddelbart ikke kan ses hvor meget el der i Slagelse kommune laves på vedvarende kilder. Derfor blev det valgt at opgøre den installerede kapacitet på de anlæg som producerer el på vind, biomasse (affald, halm) og biogas. Tabel 6: Anlæg som producerer el på vedvarende kilder i Slagelse kommune. Anlæg Installeret effekt el (MW) Kilde Slagelse kraftvarme 10,7 affald og halm Vindmøller (110 skt.) 46 Vind Hashøj 1,5 biogas Samlet 59,6 1,6 Biogas/ naturgas I alt er der ~418 MW el produktionskapacitet installeret i Slagelse kommune 7. Således er kun ~14 % af den installerede el produktionskapacitet i Slagelse kommune baseret på vedvarende energi Elforbrug i de enkelte brancher Hele baggrundstabellen for fordeling af elforbruget i de enkelte brancher er vedlagt i bilag 1. Nedenstående figur beskriver udelukkende fordeling af elforbruget i forhold til enkelte brancher a. Elforbrug i boliger Samlet set udgør elforbrug i boliger ca. 31 % af det samlede elforbrug i Slagelse kommune. Kategorisering Huse med elvarme dækker både over almindelige elradiatorer såvel som el til varmepumper. På landsplan havde i husstande varmepumper, samlet udgør de ca. 7 % af den samlede elforbrug i huse med elvarme 8. 6 DONG, 2008: Grønt regnskab for Stigsnæsværket Oplyst af energistyrelsen. 8 Kilde: Dansk Elforsyning Statistik Side 17/46

18 Figur 4. Elforbrug på boligsektoren. Anvendelser af el i fremstillingsvirksomheder 3% Nærings og nydelsesmidel Tekstil 24% 32% Træindustri Papir og grafisk industri 3% 8% 19% 5% 4% 2% Kemisk industri Sten, ler og glasindustri Undersøges ejerforhold af de ca boliger, som Danmarks Statistik havde registreret i 2006 for arealet, der udgør Slagelse kommune i dag, bebos stuehuse og parcelhuse forholdsvis af ejerne, mens rækkehuse og etageboliger primært bebos af lejerne b. Elforbrug i landbruget Elforbruget i landbrug udgør ~5 % af den samlede elforbrug, hvor kun 4 % af el bruges til vandingsanlæg og 9 % på opvarmning med elvarme. Hoveddelen af el anvendes i landbrug uden elvarme c. Elforbrug i fremstillingsvirksomheder I Slagelse kommune findes der kun 5 virksomheder, som er forpligtiget til at udarbejde grønne regnskaber. Samlet set brugte disse virksomheder ~ MWh. Samlet udgør elforbruget i fremstillingsvirksomheder ~ tons, eller ~24 % af det samlede elforbrug. Side 18/46

19 Figur 5: Elforbrug fordelt på de forskellige fremstillingsvirksomheder. Anvendelser af el i fremstillingsvirksomheder 3% Nærings og nydelsesmidel Tekstil 24% 32% Træindustri Papir og grafisk industri 3% 8% 19% 5% 4% 2% Kemisk industri Sten ler og glasindustri d. Elforbrug i detail og engroshandlen Detail og engroshandlen står for ca. 7 % af kommunens samlede elforbrug. Ca. 70 % deraf anvendes i detailhandlen e. Elforbrug i service og forlystelsessektoren Service- og forlystelsessektoren dækker over restauranter, hoteller, banker, forsikringsselskaber og kulturelle aktiviteter. Samlet set udgør sektoren ca. 9 % af det samlede elforbrug, som fordeles ca. ligeligt på de forskellige anvendelser. Side 19/46

20 5.2.3.f. Elforbrug i offentlige foretagender Branchebetegnelse offentlige foretagender dækker over forskellige aktiviteter, og udgør ca. 17 % af kommunens samlede elforbrug. Figur 6: Elforbrug i offentlige foretagender. Anvendelser af el i offentlige foretagender El, gas og vandforsyning 24% 12% Kloak og renovationsvæsen Undervisning og forskning 14% Sundheds og veterinærvæsen 8% Sociale institutioner 10% 16% Post og telekommunikation 16% Offentlig administration Den offentlige administration vurderes at stå for ca. 24 % af det samlede elforbrug inden for offentlige fortagender. Betegnelsen offentlig administration dækker ud over kommunens egen bygninger, Administration af sundhedsvæsen, undervisning, kultur og sociale forhold undtagen social sikring, Administration af og bidrag til erhvervsfremme, Kombinerede serviceydelser, Generelle offentlige tjenester, Arkiver, Udenrigsanliggender, Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold i.a.n., Forsvar, Domstole og fængselsvæsen, Politi, Brandvæsen, Lovpligtig socialsikring. Således omfatter denne kategori ikke kun bygninger, som i dag drives af kommunen selv. Side 20/46

21 5.3. Varme Drivhusgasudledningen fra varmeproduktion relaterer sig til afbrænding af fossile brændsler (fx naturgas og olie). Samlet set indgår også el til opvarmningsformål i nedenstående betragtninger af opvarmningsbehovet i Slagelse kommune. Drivhusgasudledningen fra elforbruget til opvarmning er dog taget ud af den endelige opgørelse, da den indgår i ovenstående opgørelse over elforbruget Data og metode Beregninger af varmeforbruget baserer sig på oplysninger fra BBR en, om bygningernes alder, deres anvendelse og arealer hvor bolig, tag og opvarmet kælderareal er medtaget i den samlede m 2 opgørelse. Energistyrelsen (nøgletallene er fra Varmeplan Danmark som er udarbejdet af DFF) har udarbejdet nøgletal for varmebehovet pr. m 2 for bestemte bygningsårgange 9, som er anvendt i beregningen. Efterfølgende er disse data blevet justeret, således at alle opvarmning fra central kilde der ikke er på naturgas, men andet i de områder af Slagelse som er forsynet med fjernvarme er blevet justeret ift. varmedata (solgt varme) fra fjernvarmeleverandøren (denne sætning er ikke forstået data for fjernvarme/blokvarme i BBR (varmeinstallation) er erstattet varmebehov baseret på oplysninger fra fjern- /blokvarmeproducenter). De samme justeringer blev gennemført i forhold til fjernvarme områderne i Korsør. Datagrundlag svarer i store træk til det som indgik i arbejdet med varmeplansstrategi 10 for Slagelse kommune i 2009 (i og med at opdelingen af bygninger efter opførelsesår er ændret samt at der også er lavet udtræk for landområderne er datagrundlaget ikke helt det samme som i varmeplanstrategien). COWI har bistået med dataudtræk, justeringer og kvalitetssikring af beregningerne (se bilag 4). Således er beregning af udledninger fra varmesektoren i Slagelse kommune begrænset til selve kommunen og oplyste opvarmningskilder. 9 Energistyrelsen, 2008: Varmeplan Danmark - bilagsrapport side COWI, 2009: Analyse af nuværende forsyningssituation, Slagelse kommune. Side 21/46

22 Figur 7: Opvarmningsbehov for bygninger i Slagelse kommune. Total Fjernvarme Blokvarme Naturgasfyr Oliefyr Elvarme Fastbrændselsfyr Anden varmeinstallation (inkl. varmepumpe) Slagelse Korsør Skælskør Dalmose-Flakkebjerg g stationsby Svenstrup og Frølunde Sørbymagle Boeslunde Slots Bjergby Kirke Stillinge Havrebjerg Mindre byer uden kollektiv forsyning Slagelse Kommune i alt Grønne data: Data fra Slagelse Kommune, Varmeplanlægning, Statusrapport, side 6 (varmesalg og forbruger i et normaltår) Blå data: Data fra Slagelse Kommune, Varmeplanlægning, oplyst varmebehov fra boligforeninger m.m. med blokvarme. Røde data: Estimeret til nul eftersom det antages at der i de mindre byer/åbne land ikke forekommer blokvarmecentraler. Gule data: Data fra BBR tillagt det varmebehov i fjernvarmeområdet som i varmeplanen er estimeret dækket med oliefyr/fastbrændsel/elvarme/anden varmeinstallation. Orange data: Data fra BBR fratrukket det varmebehov i fjernvarmeområdet, som i varmeplanen er estimeret dækket med oliefyr/fastbrændsel/elvarme/anden varmeinstallation. Nedenstående figur viser opvarmningsbehovet for bebyggelser i Slagelse kommune. Figur 8: Opvarmningsbehov for bebyggelser i Slagelse kommune. Opvarmingsbehov i Slagelse kommune i MWh per normaltår pr. opvarmingskilde Anden varmeinstallation (inkl. varmepumpe) Fastbrændselsfyr MWh Elvarme Oliefyr Naturgasfyr Blokvarme Fjernvarme 0 Side 22/46

23 Forskellige varmekilder har forskellige CO 2 emissioner, således har et oliefyr en større emission end fx et naturgasfyr. For at vurdere CO 2 emission, som er forbundet med fjernvarmeproduktion i både Slagelse, Korsør og Hashøj biogas, er brændselssammensætning korrigeret, således at den afspejler et normalår 11. Ved de værker, som samproducerer varme og el, er 125 % reglen anvendt. Figur 9: Forudsætninger for beregning af brændselsforbrug (estimerede) (COWI) Område Fjernvarme Blokvarme Naturgasfyr Oliefyr Elvarme Varmepumpe Fastbrændselsfyr Anden varmeinstallation Virkningsgrad Alle N/A 0,95 0,95 0,9 1 2,5 N/A N/A Nettab Alle N/A 0,9 N/A N/A N/A N/A N/A N/A Virkningsgrad Slagelse kedler, fjernvarme 0,92 N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A Virkningsgrad Korsør kedler, fjernvarme 0,9 N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A Virkningsgrad Korsør motorer, fjernvarme 1,25 N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A Virkningsgrad Hashøj kedler, fjernvarme 0,92 N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A Virkningsgrad Hashøj motorer, fjernvarme 1,25 N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A Data på varmepumper er udarbejdet direkte via BBR udtrækket (COWI). Figur 10: CO 2- behæftet brændselsforbrug for Slagelse kommune (i MWh i et normaltår). Gult: naturgasbaseret fjern og blokvarme. Følgende emissionsfaktorer blev anvendt: Naturgas: 204 kg CO 2 / MWh, Olie: 266 kg CO 2 / MWh 12, El: 434 kg CO 2 / MWh (Miljødeklaration el ). Total Fjernvarme Blokvarme Naturgasfyr Oliefyr Elvarme Varmepumpe Slagelse N/A N/A Korsør N/A N/A Fastbrændselsfyr Anden varmeinstallation (inkl. varmepumpe) Skælskør N/A N/A Dalmose- Flakkebjerg N/A N/A Forlev og Vemmelev stationsby N/A N/A Svenstrup og Frølunde N/A N/A Sørbymagle N/A N/A Boeslunde N/A N/A Slots Bjergby N/A N/A Kirke Stillinge N/A N/A Havrebjerg N/A N/A Mindre byer uden kollektiv forsyning N/A N/A Slagelse Kommune i alt N/A N/A 11 Brændselssammensætninger for Slagelse og Korsør baserer sig på året 2008, mens data fra Hashøj er fra Graddagskorrektur blev gennemført, fordi ekstra nødvendig varme ofte produceres på fossile kilder (fx naturgas). Basisvarmen produceres i Hashøj på CO2 neutralt biogas og i Slagelse på CO2 neutral affald og halm. 12 Energinet.dk for emissions for el i Østdanmark. 13 Bemærk at der i emissionsberegning for el blev anvendt emissionsfaktoren for Side 23/46

24 Beregningen: Fx MWh / år (fra naturgas anvendt i fjernvarme i Slagelse) * 204 kg / MWh = ~ kg CO 2 / år MWh / år (fra naturgas anvendt i blokvarme i Slagelse) * 204 kg / MWh = ~ kg CO 2 / år Tabel 7. Drivhusgasemissioner fra varmeproduktion og deres respektive andel i den samlede emission 14. CO2- udledning (tons) Fjernvarme Blokvarme Naturgasfyr Oliefyr Elvarme Varmepumper Slagelse Korsør Skælskør Dalmose-Flakkebjerg Forlev og Vemmelev stationsby Svenstrup og Frølunde Sørbymagle Boeslunde Slots Bjergby Kirke Stillinge Havrebjerg Mindre byer uden kollektiv forsyning Slagelse Kommune i alt Samlet set bidrager varmeproduktion i Slagelse kommune med en emission på tons CO 2 pr. normalår. Det skal dog påpeges, at CO 2 emission i forbindelse med elvarme og el til varmepumper indgår i emissionsberegningerne fra el sektoren. Emissioner fra naturgas og olie udgør tons RUC regneark fremsendt den Side 24/46

25 Figur 11: CO 2-udledning fra opvarmning i Slagelse kommune CO 2 -udledning fra opvarmning i Slagelse kommune tons CO 2 udledning pr. år Fjernvarme Blokvarme Naturgasfyr Oliefyr Elvarme Varmepumper Side 25/46

26 Figur 12. CO 2-udledning fra opvarmning. Fordeling af CO 2 -udledningen fra opvarming i Slagelse Kommune 2% 8% 16% 4% 28% 42% Fjernvarme Blokvarme Naturgasfyr Oliefyr Elvarme Varmepumper Sammenhæng med varmeplan Der er overensstemmelse med de data, der ligger til grund for nærværende CO 2 -opgørelse og datagrundlaget for varmeforsyningsplanen, der blev udarbejdet af COWI i COWI har i den forbindelse genberegnet effekterne af de i varmeplanen beskrevne scenarier Usikkerhed i vurderingen Alle basisdata er trukket fra BBR. Disse data er behæftet med en vis usikkerhed. Fx kan oplysninger i BBR om en bygnings varmekilde være fejlagtig. Det betyder, at ejere af bygninger, som jf. BBR opvarmes med el, måske har fået udskiftet el-radiatorer med varmepumper, eller fået etableret en ekstra brændeovn, uden at BBR er blevet ændret. Antagelsen om, at en bygning på en vis alder har behov for en vis opvarmning, er kun begrænset rigtig. Der kan fx være gennemført efterisolering af huset. Dette tager de anvendte nøgletal ikke hensyn til. Kommunen har p.t. ingen bedre data til rådighed. Problematikken omkring den anførte beregningsmetode indebærer også, at bestemte indsatser for fx efterisolering eller etablering af en klimalandsby kun kan beregnes i forhold til konkrete projekter. Side 26/46

27 5.4. Transport (vejgående) Emission fra transport stammer fra brug af fossile energikilder (benzin, diesel mv.) til vejgående transport Data og metode RUC har stået for beregninger af emissioner fra transport aktiviteter. Data er fremkommet på baggrund af data, som baserer sig på DTU Transportvaneundersøgelse Disse generelle nationale data blev anvendt (TIER 1) og relateret til indbyggertallet og beboelsesmønster i Slagelse kommune. Afgræsningen er relateret til transportaktiviteter af kommunens borger, og omfatter derfor også transport som fysisk foregår udenfor kommunens geografiske område. Til gengæld er gennemkørende transport ikke medtaget i opgørelsen. Tabel 8: Data fra Transportvaneundersøgelse 2006 (km pr. person om dagen). Knallert Personbi l- Personbi Vare- / passage S-Tog, Bystørrelse I alt Andet Gang Cykel +MC l-fører lastbil r Bus met ro Tog København 36 2,86 0,91 2,33 0,2 15,85 1,22 5,45 1,36 2,82 2,99 4 byer > indb 40,7 0,43 0,61 2,05 0,3 20,12 2,05 7,24 2,32 0,49 5,09 7 byer indb 42,8 1,45 0,61 1,19 0,3 25,66 1,24 7,49 1,2 0,48 3,2 12 byer indb 44,3 1,21 0,79 1,2 0,2 25,02 3,07 8,35 0,34 0,82 3,35 By indb 43,3 0,18 0,77 1,19 0,4 22,23 1,49 8,59 1,86 0,53 6 By indb 39,2 0,42 0,75 1,16 0,4 23,04 2,19 7,3 1,16 0,54 2,23 By indb 51 0,42 0,63 1,27 0,2 27,51 6,08 8,86 1,73 0,66 3,61 By indb 50,5 0,31 0,46 1,11 0,9 31,82 3,96 9,19 1,07 0,07 1,6 By indb 47,1 0,08 0,44 0,98 0,3 32,48 3,44 7,76 0,33 0,78 0,54 Landdistrikter 57,9 0,99 0,36 0,83 0,4 38,3 5,48 7,73 0,67 0,43 2,77 Tabel 9: Indbygger fordeling i Slagelse kommune. Indbyggertal (byfordelt 2008) Antal byer Indbyggere Procent By indb 1 (Slagelse) % By indb 1 (Korsør) % By indb 1 (Skælskør) % By indb % By indb* % By indb % Landdistrikter N/A % Ud fra de ovenfor anførte data og fordeling af indbyggerne i Slagelse kommune er det beregnet, hvor mange transportkilometer, hver indbygger har i gennemsnit, opgjort på transportmiddel. Dette tal er relateret i forhold til anvendt energi pr. plads i transportmidlet og den respektive CO 2 emission. Side 27/46

28 Tabel 10. Kørte kilomenter pr. år for personer i Slagelse kommune. Indbygge Knallert+ Personbilfører /Lastbil passager Bus tog/metro Tog Vare- Personbil- S- Kørte Kilometer (per år) re MC By indb By indb By indb By indb By indb* By indb Landdistrikter Total Tabel 11: Data på energi per transportmiddel, person og km. Transportmiddel Brændstof g CO2/km Kapacitet Belægningsgrad Antal passagerer g CO2/person/km kg CO2/MWh MWh/person/km Knallert MC Benzin 80, , , Personbil Benzin ,2% 1,3 125, , Varebil Diesel , Lastbil Diesel , Bus Diesel % 12, , S-tog/metro Elektricitet N/A N/A N/A N/A 80, ,0005 Tog Diesel % 54,72 90, , Ud fra disse data beregnes drivhusgasemission per transportmiddel. Resultaterne er anført i nedenstående tabel. Metode: fx Knallert, motorcykler (MC): Personkilometer (Pkm) = (tabel 10) Energiforbrug for transport (MWh) = 0, (MWh / person/km; tabel 11)* Pkm ( ) CO 2 udledning (tons / år) = (80,5 (g CO 2 / person / km; tabel 11) * personkilometer ( )) / For beregning af personkilometer for bilkørsel er kørte biler pr. år fra førere af bilen lagt sammen med passagerernes kilometer, ellers følgers samme metodik. Side 28/46

29 Tabel 12: Energibehov til transport og CO 2 - udledning 15. Transportmiddel Transport arbejde (Pkm) Energiforbrug (MWh) CO 2 udledning (tons CO 2 ) Knallert MC Personbil Varebil Lastbil Bus Tog Total Som det ses af ovenstående tabel vurderes busdriften i Slagelse kommune til at står for ~1.500 tons CO2. Movia 16 har dog oplyst at de regionale busser i Slagelse kommune i 2008 udledte tons CO2. Flextrafikken som kommunen udbyder, står for ~110 tons CO2. Dertil kommer emissionerne fra de regionale busser som krydser kommunen. Data for CO2 emissionen på dem er dog ikke tilgængelige 17. I lyset af de generelle usikkerheder på området er det derfor bleven valgt at opjustere vurderingerne fra tabel 12 med de aktuelle oplysninger. Data på energiforbrug og transportarbejde for busdriften er omregnet ud fra Movia oplysninger. Tabel 13: CO 2 - udledning fra transport. Transport Energiforbrug CO 2 udledning Transportmiddel arbejde (Pkm) (MWh) (tons CO 2 ) Knallert MC Personbil Varebil Lastbil Bus Tog Total Den samlede emission fra transportområdet er ~ tons CO RUC regneark fremsendt den MOVIA, grønt regnskab: 0movia.pdf 17 Samtale med MOVIA, Side 29/46

30 Figur 6: Drivhusgasemissioner fra transport 18. Fordeling af CO 2 - udledning transport 0% 2% 2% 6% 12% Knallert MC Personbil Varebil Lastbil Bus 78% Tog Usikkerhed i vurderingen Usikkerheden i datagrundlaget består i, at der anvendes gennemsnitsdata fra Danmark. Det er muligt at fremskaffe et mere præcist datagrundlag, fx ved at gennemføre stikprøveundersøgelser og trafikvaneundersøgelser i kommunen. 18 RUC regneark fremsendt den Side 30/46

31 5.5. Ikke-vejgående transport Emissioner fra den ikke-vejgående transport er også knyttet til afbrænding af fossile brændstoffer. Denne kategori omfatter lufttrafik, fiskeri og drift af benzin/dieseldrevne maskiner i skov, haver mv Data og metode Beregningerne af emissioner fra den ikke-vejgående transport er baseret på nationale gennemsnitstal (TIER 1). Alle beregninger er relateret til Slagelse Kommunes indbyggertal, undtaget beregninger vedrørende skovbrug, hvor der er anvendt gennemsnitstal for km 2 skov. Fx luftfart: Den samlede udledning fra luftfart var i 2006 på 26 kg CO 2 per person i Danmark 19. Med indbyggere bidrager indbyggerne i kommunen til at udlede tons CO 2 per år. Emissioner fra skovbruget er relateret til skovareal i kommunen. Den samlede emission fra den ikke-vejgående transport er vurderet til tons CO 2. Tabel 14: Energibehov og drivhusgasemissioner fra den ikke-vejgående transport 20. Ikke-vejgående transport MWh CO 2 udledning i ton/år - Luftfart Fiskeri Skovbrug Have-/hushold Skibsfart Total Usikkerhed i vurderingen Usikkerheden i datagrundlaget består i, at der anvendes nationale gennemsnitsdata. Der findes p.t. intet bedre datagrundlag. Samlet vurderes det, at resultatet afspejler størrelsesorden af emissionerne. Kommunen har i 2010 overtaget færgedrift til Agersø og Omø og data om emissioner fra kommunalt færgefart vil derfor fremover være tilgængelige. 19 RUC regneark fremsendt den , på basis af 2006 data (DMU). 20 RUC regneark fremsendt den Side 31/46

32 5.6. Industri Drivhusgasemissioner fra industrien omfatter anvendelse af diverse industrigasser/opløsningsmidler, som med deres udslip/fordampning bidrager til den globale opvarmning Data og metode Data, som indgår i beregningerne af drivhusgasemissionen fra industrien, stammer fra forskellige kilder. Den ikke-vejgående transport i industrien er opgjort ved en gennemgang af de tilgængelige grønne regnskaber for virksomheder i Slagelse kommune 21. Den ikke vejgående transport i industrien er ikke indeholdt i opgørelsen under Ikke-vejgående transport, da det omhandler intern transport på virksomhederne. I 2008 blev der anvendt MWh 22 naturgas til procesvarme. Ved beregning af drivhusgasser fra anvendelsen af opløsningsmidler er der anvendt nationalt gennemsnitstal, som antager, at drivhusgas emissionen fra industrien svarer til 200 kg CO 2 emission pr. person 23. Dette tal er relateret til indbyggertal i Slagelse kommune (TIER1). Den samlede emission fra industrien er estimeret til ~ tons CO 2. Tabel 15: Drivhusgasemissioner fra industrien og deres respektive andel 20. Industri MWh CO 2 udledning i ton/år Procesenergi (naturgas) Procesenergi (olie) Ikke-vejgående transport (diesel) Ikke-vejgående transport (benzin) Opløsningsmidler Total Usikkerhed i vurderingen Resultatet vurderes til at være behæftet med usikkerhed, men det antages, at det afspejler størrelsesorden for emissionerne fra industrien. Anvendes TIER 1 metoden for opgørelsen udgør den samlede emission ~ tons CO Der indgik 12 virksomheder i opgørelsen (5 lovpligtige og 7 frivillige) 2222 COWI for Slagelse Kommune: Varmeplanlægning: nuværende forsyningssituation, August RUC, baseret på data fra Herning Kommune. Side 32/46

33 5.7. Landbrug Emissionerne fra landbrug opstår primært som lattergas (N 2 O) fra den kvælstofgødning, som udbringes på markerne og metan (CH 4 ) fra fordøjelsesprocessen hos dyr og gødningslagre. Lattergas dannes i de biologiske processer, som er knyttet til gødningens omsætning i jorden. Derudover anvendes der også en del energi i landbruget, både i form af el og procesvarme til fx dyreproduktion og brændstof til planteproduktion. Denne energi er også opgjort her, dog medregnes el under elsektoren Data og metode Beregningen af emissioner fra planteproduktion er udarbejdet på basis af data fra Danmarks Statistik fra 2007 på dyrkningsarealer for bestemte afgrøder. Samlet blev der i 2007 dyrket ha i kommunen. Ud fra disse data beregnes behovet for næringsstoffer og emissioner, som er forbundet med anvendelse af gødning (TIER 1). Data for producerede husdyr stammer fra kommunens egne registreringer og er kun tilgængelige i form af oplyste dyreenheder. Emissionerne er beregnet ud fra nationale gennemsnitstal (TIER 1). Tabel 16: Registrerede dyreenheder (DE) i Slagelse kommune, april DE i Slagelse kommune Grise 7325 Køer 3168 Kalkuner 1391 Andet 426 Data for energiforbruget er baseret på data fra en publikation 24 hvor energiforbruget anslås som anført i nedenstående tabel. Dieselforbrug dækker over intern transport på markerne og på bedriften, og er derfor ikke indeholdt i opgørelsen over følgende sektorer: Vejgående transport eller Ikke-vejgående transport. 24 Randi Lundshøj Dalgaard, 2006 (Århus og Aalborg Universitet), PHD afhandling: The environmental impact of pork production from a life cycle perspective. Side 33/46

34 Energiforbrug/Ha Bedrifttype Diesel (l/ha) Fyringsolie (MJ/haElektricitet (kwh/ha Kvægbedrift Svinebedrift Planteavl Ud fra disse data beregnes drivhusgas emission fra landbruget til ~ tons CO 2. Tabel 17. Energiforbrug og samlet drivhusgasemissioner fra landbruget 20. Landbrug CO 2 udledning i ton/år Metan & Lattergas: - Arealbaseret Dyreholdsbaseret Energiforbrug MWh Procesenergi (olie) Ikke-vejgående transport (diesel) Total Figur 13: Fordeling af drivhusgasemissioner fra landbrugssektoren. Fordeling af drivhusgas emission fra landbrug 13% 6% - Arealbaseret - Dyreholdsbaseret Energiforbrug: 81% Usikkerhed i vurderingen Kontrolberegning for areal og dyrehold via TIER 1 viser omkring samme resultat. Side 34/46

35 5.8. Affald Affaldssektoren består af to overordnede underkategorier af betydning for drivhusgasemission; emission af metan fra deponi af fast affald og spildevandsbehandling. Da størstedelen af alt affald i Danmark anvendes til energifremstilling, bidrager affald meget lidt til den samlede drivhusgasemission. I Slagelse kommune forbrændes størstedelen af affaldet i affaldsforbrændingsanlægget i Slagelse. Det organiske affald komposteres, og der deponeres kun mindre mængder affald - primært fra fx byggeindustrien. Reelt antages emissionen i Slagelse kommune til at være mindre end 3 % af kommunens samlede emission Data og metode På grund af affaldets forholdsvis lille bidrag til drivhusgasemission er TIER 1 metoden anvendt. Således er nationale gennemsnitstal relateret til Slagelse kommune. Emission for denne sektor udgør for hele Danmark ~ 1,3 mio. tons CO 2. Tabel 18: Beregninger af emissioner fra affald og spildevandsbehandling 20. Fordelt udledning Enhed Danmark Slagelse Befolkning Stk Procent befolkning % Ansatte i servicesektor Stk Procent % Ansatte i industri Stk Procent % Ansatte i Bygge/anlæg Stk Procent % Drivhusgasudledning ton CO Drivhusgasemission, som er forbundet med affaldssektoren anslås at udgøre ca tons. Side 35/46

36 5.9. Arealanvendelse (LULUCF 25 ) Emissioner/emissionsreduktioner i denne sektor stammer fra aktiviteter, som er forbundet med kulstoffrigørelse/kulstoflagring i humus eller biomasse. Således nedbrydes humuslaget i en mark, som er i omdrift (pløjning) og dermed udledes det kulstof, som var bundet i humus. Modsat binder træerne kulstof, og dermed bidrager skove positivt til drivhusgasregnskabet. Afbrænding af skove frigiver kulstoffet igen, og træ er dermed kun en CO 2 -neutral ressource, så længe den samlede kulstofbalance bevares i 0. Forhold mellem biomasse opbygning og biomasse nedbrydning i denne sektor er af afgørende betydning. Fx kan kulstofbalancen i varme år blive negativ, fordi biomasse nedbrydning foregår hurtigere end opbygning Data og metode Beregningen er udført af projektteamet. Til beregningen er nationale gennemsnitstal for drivhusgas emission fra LULUCF anvendt (TIER1) 26, og disse er relateret til kommunens samlede areal. Tabel 19. Evaluering af drivhusgas emission fra arealanvendelse. Kategori Enhed Danmark Slagelse Samlet areal km Procentdel af samlet areal % 100,00 1,32 LULUCF andel ton CO I 2008 bidrog et varmt år til en emission på 1,4 mio. tons. Samlet set vurderes det, at der i Slagelse kommune blev udledt ~ tons CO Usikkerhed i vurderingen Anvendelse af nationale gennemsnitstal medfører en vis usikkerhed. Kontrolberegninger via en metode, som både medtager skovareal og landbrugsareal i kommunen, har vist en afvigelse på mindre end 4 % i forhold til ovenstående beregning. Resultatet vurderes således at være relativ sikkert. 25 Klimaorganisationen under UN, IPCC benævner denne sektor som Land use and land use change and forestry 26 Danmarks Miljøundersøgelse marts Side 36/46

37 5.10. Resultatet af kortlægning 2008 Den samlede drivhusgasemissionen i Slagelse kommune var i 2008 på ~ tons (se bilag 7.2). Det største bidrag stammer fra elektricitet, som står for næsten 36 %, herefter kommer transport og landbrug med hver omkring 20 %, mens varme bidrager med omkring 17 % til den samlede emission. De resterende sektorer står tilsammen for de resterende 7 %.Data kan ses i nedenstående tabel og figur. Tabel 20: Drivhusgasemissioner i tons CO 2 for 2008 (rundet). CO 2e emissioner fra de forskellige Sektorer 2008 Elektricitet Varme Transport Ikke-vejgående transport Industri Landbrug Affald Areal / LULUCF Total Det største bidrag stammer fra elektricitet, som står for næsten 36 %, herefter kommer transport og landbrug med hver omkring 20 %, mens varme bidrager med omkring 17 % til den samlede emission. De resterende sektorer står tilsammen for de resterende 7 %. Figur 14: Drivhusgas emission i Slagelse kommune Drivhusgas emission for Slagelse kommune 2008 Affald 2% Areal / LULUCF 2% Landbrug 19% Elektricitet 36% Ikke-vejgående transport 2% Industri 3% Transport 19% Varme 17% Side 37/46

38 Vurdering af resultatet Anvendes TIER 1 metode har hver indbygger i Danmark udledt 12,06 tons drivhusgasser i I 2008 var indbyggertallet i Slagelse kommune personer. Således var drivhusgasemissionen efter TIER 1 for Slagelse kommune ~ tons. Dette er en afvigelse på ~10 % i forhold nærværende opgørelse. Om afgivelse skyldes en reel lavere emission af drivhusgasser i Slagelse kommune set i forhold til landsgennemsnittet, eller om det skyldes usikkerheder i datagrundlaget, eller beregningsmetoder er uvist. Opgørelsen af drivhusgasemissionen i Slagelse kommune kan derfor ikke anvendes til at konkludere, at borgerne i Slagelse kommune udleder mindre end landsgennemsnittet. Side 38/46

39 6. Vurdering af CO 2 -kortlægningen i forhold til Borgmesterpagten Som beskrevet ovenfor udgør drivhusgas emission i 2008 for kommunen ~ tons Målsætningen i forhold til borgmesterpagten Borgmesterpagten indeholder et mål om minimum 20 % CO 2 -reduktion i forhold til Dette betyder, at drivhusgas emissionen fra kommunen i 2020 maksimalt må være omkring tons for at målsætningen i Borgmesterpagten opfyldes. Således skal emissionen reduceres med omkring tons CO 2 i forhold til Figur 15: Drivhusgasemission 2008, fremskrivning til 2020 i relation til målsætningen for drivhusgasemission i forhold til Borgmesterpagten. Drivhusgas emissioner i Slagelse Kommune basisår 2008 og målsætning for Areal / LULUCF Affald Landbrug emission ( tons CO 2 / år) Industri Ikke-vejgående transport Transport Varme Elektricitet Emissioner i de pågældende år Side 39/46

40 Drivhusgas emissioner i Slagelse Kommune basisår 2008 og målsætning for Areal / LULUCF Affald emission ( tons CO2 / år) Landbrug Industri Ikke-vejgående transport Transport Varme Elektricitet målsætning 2020 Emissioner i de pågældende år 6.2. Fremskrivninger og vurdering af den nødvendige indsats For at vurdere hvor meget kommunen skal yde for at nedbringe drivhusgas emissionen med 20 % er det interessant at vide, hvordan emissionen udvikler sig hvis kommunen ingenting gør (do-nothing scenariet). Der hersker generelt bred enighed om, at transportaktiviteten i de kommende år vil stige pga. den økonomiske udvikling. Størrelsesorden af stigningen anslås til 15 %. Desuden er der allerede igangsat en del statslige tiltag til reduktion af drivhusgas udledning. Således findes der forskellige virkemidler som retter sig mod forskellige sektorer som fx pristillæg for vind el, lovkrav om anvendelse af biobrændstoffer mv. Endvidere har staten også forpligtiget andre aktører til indsatser. Fx er forsyningsselskaber forpligtiget til at arbejde for energibesparelser. Også Regeringens Grøn Vækst indeholder initiativer, som vil påvirke emissionerne. Parallelt dertil findes EU CO 2 kvotesystemet, der tilstræber at reducere drivhusgasemissionen. Hvor meget disse initiativer dog vil påvirke udviklingen i fremtiden er uvist. RUC har i forbindelse med nærværende projekt udarbejdet en prognose for, hvordan drivhusgas emissionerne vil udvikle sig til Det antages, at ny emissionsbesparende transportteknologier ikke vil blive implementeret hurtigt nok for at modvirke den stigende Side 40/46

41 transportaktivitet. Desuden antages i prognosen, at emissionerne fra næsten alle sektorer er stabile, undtagen elsektoren, hvor de samlede emissioner vil falde marginalt. Samlet set er konklusionen i RUC s prognose, at drivhusgasemissionen i kommunen i 2020 vil være 6 % højere end i Energistyrelsens fremskrivning 27 for 2020 har en mere optimistisk udgangsbasis og antager, at teknologiskift i transportsektoren vil kompensere for den stigende transport. Desuden vil de igangsatte initiativer i alt medføre et fald i emissionerne. Emissionerne fra energisektoren antages at falde med samlet ~14 % i 2025, og den samlede drivhusgas emission fra alle sektorer tilsammen med 13 %. Relateres denne prognose til Slagelse kommune og år 2020 vil drivhusgas emissionen fra kommunen være på omkring ton CO 2 og dermed ca tons over målsætningen i Borgmesterpagten 28. Energistyrelsens fremskrivning 2011 indeholder en antagelse at drivhusgas emissionerne fra alle sektorer tilsammen vil være reduceret med omkring 14 %. Relateres denne prognose til Slagelse, skal Kommunen reducere drivhusgas udledningen aktiv med ca tons. Det er meget usikkert, i hvilket omfang, og hvordan de forskellige statslige initiativer, teknologudviklingen m.v. vil påvirke drivhusgasemissionen i Slagelse kommune. Det forventes, at der vil ske en vis reduktion af drivhusgas emissionerne, uden at kommunen igangsætter særlige tiltag selv. Grundet den store usikkerhed, der er forbundet med disse fremskrivninger og prognoser, anbefales at de statslige initiativer mv. ikke direkte medtænkes som virkemidler i klimaplanen for Slagelse kommune, og at de 20 % CO 2 -reduktion således skal findes vha. lokale indsatser i kommunen. Kommunens indsats bør dog løbende evalueres i forhold til effekten af de statslige virkemidler. 27 Energistyrelsen, 2010: Danmarks Energifremskrivning 28 Effekterne af regeringens Grønt Vækst er medtaget i vurderingen. Side 41/46

42

43 7. Bilag 7.1. Bilag 1: Opgørelse over elforbrug i de enkelte sektorer. Tabel 21: Anvendelse af el i de enkelte sektorer (2009) Elforbrug (MWh) fordelt på brancher: Samlet forbrugsforhold i brancherne andel af brancher i det samlede Boliger Boliger uden el varme % Boliger med elvarme % Fællesforbrug % Lejligheder i alt % Parcel- og rækkehuse - 0% Huse uden elvarme % Huse med elvarme % Fritidshuse % Huse i alt % Boliger i alt % Landbrug Uden elvarme % Med elvarme % Vandingsanlæg % Landbrug i alt % Gartnerier i alt % Fremstiling virksomhed Nærings og nydelsesmidel % Tekstil % Træindustri % Papir og grafisk industri % Kemisk industri % Sten, ler og glasindustri % Jern og metalværker % Jern og metalindustrier uden støberier % Øvrige % Fremstilingsvirskomheder i alt % Bygge og anlægssektor i alt % Detail og engroshandel Detailhandel % Engroshandel % Detajl og engroshandel i alt % Service og forlystelser Restauranter / hoteller % Bank og forsikrings selskaber % Kulturelle aktiviteter % Service of forlystelser i alt % Offentlige foretagender El, gas og vandforsyning % Kloak og renovationsvæsen % Undervisning og forskning % Sundheds og veterinærvæsen % Sociale institutioner % Post og telekommunikation % Offentlig administration % Offentlige foretagender i alt % Andre forbruger Gade og vejbelysning % Samlet: % Nettab Total Side 42/46

44 7.2. Bilag 2: Drivhusgas emissioner i Slagelse kommune Tabel 22:Samlet opgørelse over drivhusgas emissionen i kommunen Side 43/46

45 7.3. Bilag 3:Beregning af emissions faktorerne fra fjernvarme Emissionsfaktorerne for fjernvarmeværkerne er beregnet i tabellen nedenfor. Tabel 23. Emissionsfaktorer for 2008 (normaltår korrigerede brændselssammensætning). Emissionsfaktorer (kg CO 2 / MWh) Fjernvarme systemet Slagelse 8 Fjernvarmeværket Korsør 207 Fjernvarmeværket Hashøj Bilag 4: Beregning af emissioner fra varmesektoren COWI har bistået med udarbejdelsen af geografiske data på opvarmningsbehovet. Datanotat er vedlagt, beregninger kan ses på BBR analyse Slagelse 2010 version 5.xlsx Notatet er vedlagt på de næste sider. Side 44/46

46 Slagelse kommune BBR analyse Slagelse kommune 2010 Dokumentation

47 COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Århus C Telefon Telefax Slagelse kommune BBR analyse Slagelse kommune 2010 Dokumentnr. N Energi-01 Version 1 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JIST/JASB JASB/EBE EBE

48 BBR analyse Slagelse kommune Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Dataanalyse Datagrundlag Områder for dataanalyse Fremgangsmåde for behandling af data 17 3 Resultat Brug af PIVOT tabel 26 Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

49 BBR analyse Slagelse kommune Indledning Denne dataanalyse er lavet for Slagelse kommune som udvidelse af tidligere dataanalyse til brug for udviklingen af en varmeplanstrategi for kommunen. BBR registeret for Slagelse ligger til grund for analysen. Data er leveret af Kenneth Johansen fra Slagelse kommune i juni De rå BBR Data bearbejdes ved hjælp af Microsoft Access samt MapInfo. De bearbejdede data og dermed resultatet fremgår af denne rapport samt vedlagte fil "BBR Analyse Slagelse 2010.xls". Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

50 BBR analyse Slagelse kommune Dataanalyse Dette kapitel beskriver selve BBR analysen samt de forudsætninger der lægges til grund for denne. 2.1 Datagrundlag Fra Slagelse kommune blev der til analysen i 2009 leveret en Access database indeholdende 2 tabeller fra BBR registeret, Tabel JY62100V og tabel JY67400V. Selvom dette dataset er fra den , er det for nærværende analyse blevet besluttet at arbejde videre med dette set. Strukturen for disse tabeller frem går af nedenstående figurer: Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

51 BBR analyse Slagelse kommune Figur 1 Tabellen indeholder i alt poster. Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

52 BBR analyse Slagelse kommune Figur 2 Tabellen indeholder poster. Tabellen indeholder bl.a. geografiske X-Y koordinater for ejendommene i første tabel. 2.2 Områder for dataanalyse Mapinfo bruges til at inddele de enkelte bygningsdatarecords i de ønskede områder. Område inddelingen fremgår af følgende figurer: Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

53 BBR analyse Slagelse kommune Korsør Syd: Figur 3 Området omfatter den del af byen der naturgasforsynet Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

54 BBR analyse Slagelse kommune Korsør Nord: Figur 4 Naturgas Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

55 BBR analyse Slagelse kommune Frølunde/Svendstrup: Figur 5 Naturgas Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

56 BBR analyse Slagelse kommune Forlev/Vemmelev: Figur 6 Naturgas Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

57 BBR analyse Slagelse kommune Slotsbjergby: Figur 7 Naturgas Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

58 BBR analyse Slagelse kommune Boeslunde: Figur 8 Naturgas Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

59 BBR analyse Slagelse kommune Skælskør: Figur 9 Naturgas Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

60 BBR analyse Slagelse kommune Sørbymagle: Figur 10 Naturgas Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

61 BBR analyse Slagelse kommune Kirke Stillinge og Øster Stillinge: Figur 11 Naturgas Havrebjerg: Figur 12 Naturgas Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

62 BBR analyse Slagelse kommune Slagelse: Figur 13 Områderne omfatter den del af byen der naturgasforsynet. Områderne er lagt ind efter detaljerede tegninger. Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

63 BBR analyse Slagelse kommune Eggeslevmagle: Figur 14 Naturgas Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

64 BBR analyse Slagelse kommune Rosted: Figur 15 Naturgas 2.3 Fremgangsmåde for behandling af data De 2 tabeller joines sammen via felterne kommunenummer, vejkode, husnummer og ejendomsnummer. Tabellen JY67400V filtreres for adresser der ikke har status som "Bygningsadresse" hvorved der resterer bygninger. Der er dermed 4 bygninger der ikke kan sammenstilles med en adresse i JY67400V. Efter frasortering af de bygninger der besluttes udeladt er det endelige antal bygninger i kommunen Dette antal er samtidig det antal bygninger den efterfølgende dataanalyse baserer sig på. Nedenstående figur lister hvilke poster der udelades: Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

65 BBR analyse Slagelse kommune Figur 16 Samtlige bygningsanvendelser, hvor kategori 910, 920 og 930 udelades i den videre analyse Opførelsesår Det har været et ønske at opførelsesåret for den enkelte bygning fremgår i dataanalysen. Nedenstående tabeller viser fordelingen af de bygninger på de enkelte opførelsesår: Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

66 BBR analyse Slagelse kommune Figur 17 Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

67 BBR analyse Slagelse kommune Figur 18 Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

68 BBR analyse Slagelse kommune Figur 19 Værdien 0 (DOPFO) indikerer at der ikke er registreret nogen dato for opførselsåret. Det ses at 9646 bygninger ikke er registreret med noget opførelsesår, hvilket svarer til ca. 25 % af det samlede datamateriale. Efter frasortering af udeladte bygninger, som føromtalt, er dette antal herefter 8 bygninger. Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

69 BBR analyse Slagelse kommune Beregning af varmebehov Beregning af varmebehov tager udgangspunkt i varmebehovsfaktorer samt bygningernes opvarmede areal. Det opvarmede areal beregnes som summen af hver bygnings samlede boligareal og erhvervsareal. Varmebehovsfaktoren 1 er defineret i nedenstående tabel (enheden er kwh/m 2 /år): Figur 20 1 Varmeplan Danmark, Bilagsrapport, Dansk Fjernvarme, oktober Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

70 BBR analyse Slagelse kommune Nedenstående tabel giver et overblik over varmebehovet i Slagelse Kommune i et normalår, beregnet ud fra BBR-data. Der gøres opmærksom på at rækken "Resten af kommunen samt fjernvarmeområder " omfatter fjernvarmeområder i Slagelse By og Korsør samt Dalmose-Flakkebejerg. Derudover vil søjlen "Fjernvarme/blokvarme" blive korrigeret således at den stemmer overens med det af forsyningsselskaberne oplyste varme behov. Tabel 1 Varmebehov i et normalår (MWh). Grøn angiver data som er klar endelige mens gul indikerer at data skal behandles yderligere Total Fjernvarme/ Blokvarme* Naturgasfyr Oliefyr Fastbrændselsfyr Anden varmeinstallation Elvarme Slagelse, fjernvarme Data fra forsyningsselskaberne skal anvendes Slagelse, øvrige Korsør, fjernvarme Data fra forsyningsselskaberne skal anvendes Korsør, øvrige Skælskør Dalmose-Flakkebjerg Data fra forsyningsselskaberne skal anvendes Forlev og Vemmelev stationsby Svenstrup og Frølunde Sørbymagle Boeslunde Slots Bjergby Kirke Stillinge Havrebjerg Resten af kommunen samt fjernvarmeområder** Slagelse Kommune i alt *For fjernvarme/blokvarme findes i varmeplanstrategien data fra forsyningsselskaberne som skal anvendes i stedet for BBR-analyse. Af samme årsag er der ikke foretaget BBR-opdeling af fjernvarmeområderne (Slagelse, Korsør og Dalmose-Flakkebjerg). **I det videre analysearbejde skal varmebehov for fjernvarmeområder fratrækkes således at denne række udelukkende kommer til at omfatte "resten af kommunen". I Tabel 1 er gjort rede for et samlet årligt varmebehov på MWh. Derudover viser BBR-analysen at der er en række bygninger (i alt ud af de bygninger) som falder under kategorien "Ingen varmeinstallation". En nærmere analyse af disse viser at langt størstedelen af bygningerne anvendes inden for sektorer hvor der forekommer uopvarmede bygninger (f.eks. landbrug, lager m.m.). Ud fra analysen vurderes disse bygninger at være uopvarmede. Efter frasortering af de uopvarmede bygninger er der således bygninger i den endelige analyse af varmebehovet i Slagelse Kommune. Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

71 BBR analyse Slagelse kommune Resultat Excel filen "BBR analyse Slagelse 2010.xlsx" indeholder analysens resultater i form af PIVOT tabeller samt datagrundlaget for disse. Datagrundlaget der er en export af de behandlede data i Access databasen befinder sig i fanebladet "Export_BBR". Der er følgende PIVOT tabeller placeret i hvert sit faneblad: " Varmeinst. - Alder": Indeholder en pivottabel med bygningens alder som række, typen af varmeinstallation som kolonne samt tilhørende summerede varmeforbrug. "Varmeinst. - Alder (m2)": Indeholder en pivottabel med bygningens alder som række, typen af varmeinstallation som kolonne samt tilhørende summerede bolig og erhvervs kvadratmeter. "Varmeinst. - Alder (gnm)": Indeholder en pivottabel med bygningens alder som række, typen af varmeinstallation som kolonne samt tilhørende gennemsnitlige varmeforbrug (MWh/bygning). "Varmeinst. - Alder (antal)": Indeholder en pivottabel med bygningens alder som række, typen af varmeinstallation som kolonne samt tilhørende antal bygninger. "Varmeinst. - Bygningsanv.": Indeholder en pivottabel med bygningens anvendelse som række, typen af varmeinstallation som kolonne samt tilhørende summerede varmeforbrug. "Varmeinst. - Bygningsanv (gnm)": Indeholder en pivottabel med bygningens anvendelse som række, typen af varmeinstallation som kolonne samt tilhørende gennemsnitlige varmeforbrug (MWh/bygning). "Varmeinst. - Bygningsanv (m2)": Indeholder en pivottabel med bygningens anvendelse som række, typen af varmeinstallation som kolonne samt tilhørende summerede bolig og erhvervs kvadratmeter. "Varmeinst. - Bygningsanv(Antal)": Indeholder en pivottabel med bygningens anvendelse som række, typen af varmeinstallation som kolonne samt tilhørende tilhørende antal bygninger. Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

72 BBR analyse Slagelse kommune "Opvarmningsmiddel - Byganv": Indeholder en pivottabel med bygningens anvendelse som række, typen af opvarmningsmiddel som kolonne samt tilhørende summerede varmeforbrug. "Opvarmningsmiddel - Byganv(gnm)": Indeholder en pivottabel med bygningens anvendelse som række, typen af opvarmningsmiddel som kolonne samt tilhørende gennemsnitlige varmeforbrug (MWh/bygning). "Opvarmningsmiddel - Byganv(m2)": Indeholder en pivottabel med bygningens anvendelse som række, typen af opvarmningsmiddel som kolonne samt tilhørende summerede bolig og erhvervs kvadratmeter. "Opvarmningsmiddel - Byganv(Ant)": Indeholder en pivottabel med bygningens anvendelse som række, typen af opvarmningsmiddel som kolonne samt tilhørende tilhørende antal bygninger. "Område - Opvarmning"; Indeholder en pivot tabel med varmebehovet opgjort efter område samt varmegruppering. Sidstnævnte gruppering er er lavet ud fra følgende: Projekt dokumenter/energi/bbr-analyse/bbr analyse Slagelse kommune 2010_jasb.DOCX.

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen

Læs mere

CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008

CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008 Faxe Kommune CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008 November 2010 Faxe Kommune CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og virksomhed 2008 November 2010

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Juli 2010 COWI A/S Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Parallelvej

Læs mere

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune Herning Kommune Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune Herning Kommune Klimaplan - del I Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref 0749549 G00065-1-JEML(1)

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE VORDINGBORG KOMMUNE AUGUST 2012 CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE KORTLÆGNING FOR ÅRET 2011 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport - Kortlægning af drivhusgasudslippet i Aabenraa Kommune som geografisk område, 2010 samt muligheder for reduktion af drivhusgasudslippet Dato 30. august 2011 AABENRAA

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klimaplan for Solrød Kommune 2010-2025

Klimaplan for Solrød Kommune 2010-2025 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION Klimaplan for Solrød Kommune 2010-2025 Klimaplanen er udarbejdet af Roskilde Universitet, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring i samarbejde med Teknisk

Læs mere

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Århus Kommune. August 2009

Århus Kommune. August 2009 Århus Kommune August 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Århus Kommune August 2009 Dokumentnr 001 Version 004 Udgivelsesdato 24082009 Udarbejdet

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

CO 2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013

CO 2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013 Til Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2014 CO 2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013 CO2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013 Revision

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Københavns Kommune. November 2008

Københavns Kommune. November 2008 Københavns Kommune November 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Københavns Kommune November 2008 Dokumentnr P- 69018 Version 05 Udgivelsesdato

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2007-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013. Klimaplan 2013-20. Reduktion af drivhusgasser. Kalundborg Kommune som geografisk område

KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013. Klimaplan 2013-20. Reduktion af drivhusgasser. Kalundborg Kommune som geografisk område KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013 Klimaplan 2013-20 Reduktion af drivhusgasser Kalundborg Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klimaplanen et resumé... 4 Målsætninger og mål... 6 Rammerne

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Indhold Klimastrategi for Vordingborg Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. november 2010 1 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg

Læs mere

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Baggrund for klimaarbejdet 4 2. Vordingborg Kommune og klimaet 5 3. CO 2 -udledning i Vordingborg Kommune 6 4. Vision og ambitioner

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere