Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater 2011"

Transkript

1 17. september 2011 Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater DEN STILLEDE OPGAVE Quartz+Co har, med Stillart som underleverandør, bistået en styregruppe bestående af Kulturministeriet, Finansministeriet og Det Kongelige Teater (DKT) med at gennemføre en økonomisk analyse af Det Kongelige Teater. Analysen skal indgå som en del af beslutningsgrundlaget vedrørende de fremtidige økonomiske rammer for DKT. Undersøgelsen har haft som overordnet formål at undersøge potentialerne for effektivisering inden for DKT s administration og støttefunktioner, produktion af dekorationer, sceneteknik, økonomistyring, billetsalg og bygningsdrift, samt at skitsere mulige forbedringer af teatrets egenindtjening. Spørgsmålet om DKT s scenekapacitet indgår ikke som en del af analysen. På omkostningssiden fokuseres alene på effektiviseringsmuligheder inden for de ovennævnte områder, der udgør knap 50% af DKT s samlede omkostninger. På indtægtssiden fokuseres på billetindtægter og andre indtægter fra kommercielle aktiviteter, der udgør ca. 25% af de samlede indtægter. Analysen er gennemført i en periode på ca. 6 uger i maj-juni 2011, og er baseret på interviews og workshops med medarbejdere i DKT, analyser af data fra det DKT s økonomi- og billetsystemer og sammenligninger af DKT på udvalgte områder med andre statslige institutioner samt scenekunstinstitutioner i sammenlignelige lande. 2. BUDGETFORBEDRINGSMULIGHEDER PÅ KORT OG MELLEMLANG SIGT (FREM TIL 2014) Quartz+Co har på baggrund af de gennemførte analyser identificeret yderligere budgetforbedringsmuligheder på kort og mellemlang sigt på mill.kr. Tabel 1. Identificerede budgetforbedringsforslag Nr. Forslag 1. Konjunktureffekt Indtægtsforøgelse (mill.kr.) Pers. reduktion (ÅV) Besparelse øvrig drift (mill.kr.) Engangsinvestering (mill.kr.) Est. nettoforbedring (mill.kr.) 1.A Forventede merindtægter sfa konjunkturudvikling Styrket egenindtjening 2.A Initiativer til at styrke egenindtjening Administration og støttefunktioner 3.A Øge span-of-control i adm. og støttefunktioner ,5 3.B Centralisering af økonomiressourcer ,5 3.C Digitalisere og udflytte bibliotek* Ikke est. 0 0,8 4. Indkøb af varer og tjenesteydelser 4.A Standardisering og konsolidering af indkøb B Styrkelse af central indkøbsfunktion Produktion af dekorationer Min Maks A Kort sigt: insourcing af alle produktionsopgaver* - (3) 0, ,5 1 5.B Mellemlang sigt salg af dekorationer til eksterne* 1-2 (3-6) Bygningsdrift og arealudnyttelse 6.A Energibesparende foranstaltninger* B Udskillelse af Tordenskjoldsgade 1 (T1)** Ikke est. 4 4 I alt - excl. (1) konjunktureffekter 5-8 (-1) 11, ,5 30,8 I alt (-1) 11, ,5 42,8 Noter: * Tiltag som Det Kongelige Teater allerede er i gang med eller planlægger at gå i gang med, men som ikke er indregnet med en budgeteffekt. ** Est. årlig omkostningsbesparelse. Forslaget vil herudover generere en engangsindtægt i form af et salgsprovenu

2 Den forventede implementeringsprofil i den kommende fireårsperiode er gengivet i tabellen nedenfor. Initiativernes samlede effekt afhænger i høj grad af hvilket ambitionsniveau, der lægges i forhold til realiseringen. Budgetforbedringsforslagenes forventede profil (netto), mill.kr., Min Maks Min Maks Min Maks Min Maks Nettoforbedring ekskl. konjunktureffekter 5,5 9, ,8 13,5 25,8 18,5 30,8 Nettoforbedring inkl. konjunktureffekter 6,5 16, ,8 19,5 37,8 26,5 46,8 De enkelte forbedringsinitiativer er beskrevet nærmere nedenfor STYRKET EGENINDTJENING Som led i budgetanalysen er der foretaget en analyse af DKT s muligheder for at styrke egenindtjeningen, primært med fokus på billetsalg og erhvervsarrangementer. På baggrund af de gennemførte analyser, ses der følgende muligheder for at styrke egenindtjeningen. Styrket egenindtjening som følge af konjunkturudviklingen Det Kongelige Teater blev hårdt ramt af finanskrisen i 2009, men har efterfølgende i 2010 formået at forøge billetindtægter i takt med at samfundsøkonomien er blevet stabiliseret. I 2011 er der budgetteret med et fald i billetindtægterne i forhold til 2010 som følge af et reduceret aktivitetsniveau. Fra 2011 er der budgetteret med en nulvækst i Det Kongelige Teaters billetindtægter i BOårene ( ). I DKT s interne budgetter budgetteres ligeledes med en nulvækst i billetindtægterne. I figur 1 nedenfor er foretaget en opgørelse over ændringerne i DKT s billetindtægter og udviklingen i realt BNP. Som det fremgår af figuren er der en betydelig samvariation mellem disse to størrelser. Figur 1: Udvikling i DKT s billetindtægter og real BNP-udvikling Ændring i billetindtægter og BNP Procentvis ændring i året Billetindtægter BNP Udvikling i billetindtægter og BNP Indeks (2005 = 100) Billetindtægter* Billetindtægter budget BNP , BNP forventet 25 23, ,4 3,4 1,5 1,6 0,4 5,2 2, ,1-5, , Det er Quartz+Cos vurdering, at egenindtjeningen ved uændret aktivitet og salgseffektivitet kan forventes styrket i takt med at konjunkturerne styrkes, idet der forventes et større forbrug på kulturelle ydelser i takt med at forbrugerne får flere penge mellem hænderne. 2 Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater - ledelsesresumé

3 Under forudsætning af en proportional sammenhæng mellem BNP-vækst og forbruget af kulturydelser i , vil egenindtjeningen kunne styrkes med ca. 10 mill.kr. frem mod 2015 som følge af makroøkonomiske effekter. Fremskrivningen af DKT s egenindtjening er foretages med afsæt i IMFs og EIUs (Economist Intelligence Unit) skøn for den reale BNP-vækst i Danmark i Beregningen af konjunktureffekten baserer sig på teatrets aktivitetsniveau i Den makroøkonomiske effekt forventes at kunne forbedre DKT s sædebelægning med 6 procentpoint frem mod 2015, hvis udbuddet af sæder fastholdes på 2011-niveauet. Dermed vil der fortsat være et overudbud af sæder på ca. 21% i 2014 ved det nuværende kapacitetsniveau. Yderligere salgsfremmende initiativer DKT har iværksat en række tiltag i 2010 og 2011 for at styrke billetsalget, herunder gennemført en national branding kampagne der markedsfører DKT frem for de enkelte opsætninger. Herudover har teateret bl.a. udrullet et nyt billet- og CRM-system (Customer Relationship Management), hvilket har accelereret udviklingen hen imod, at flere kunder køber billetterne på DKT s hjemmeside. Der er imidlertid også en række strategiske udfordringer, som det er vigtigt, at DKT adresserer fremadrettet, såfremt egenindtjeningen skal styrkes yderligere. DKT har først og fremmest et højt udbud af sæder, hvilket er en medvirkende forklaring på den forholdsvis lave sædebelægning sammenlignet med relevante sammenlignelige scenekunstinstitutioner, jf. figuren nedenfor. Figur 2: Sædebelægning i DKT i forhold til sammenlignelige scenekunstinstitutioner Sædebelægning, opera Procent Sædebelægning, ballet Procent Sædebelægning, skuespil Procent Norske Operan & Ballett (NO) 97 Hamburg Staatsoper (DE) 95 Kungliga Dramatiska Teatern (SE) 85 Royal Opera House (UK) 93 Royal Opera House (UK) 93 Københavns Teater (DK) 82 Suomen Kansallisoopperan (FI)* 82 Kungliga Operan (SE) Nationaltheatret (NO) % Staatsoper Hamburg (DE) 80 Norske Operan & Ballett (NO) 85 Kungliga Operan (SE) 80 Suomen Kansallisoopperan (FI)* 82 Aarhus Teater (DK) 72 Det Kongelige Teater (DK) 79 Det Kongelige Teater (DK) 64 Det Kongelige Teater 69 Med en sædebelægning på gennemsnitligt 74% er der basis for at øge salget gennem en øget salgseffektivitet. På trods af flere gennemførte initiativer og undersøgelser, er der er ikke formuleret en klar strategi for at øge sædebelægningen i form af mål og handlingsplaner. Den lave sædebelægning skaber en udfordring i forhold til at styrke indtjeningen via dynamisk prissætning, som DKT er begyndt at eksperimentere med. Dynamisk prissætning er et prissætningsprincip, hvor sæderne i salen prisfastsættes i forhold til efterspørgslen (som det kendes fra bl.a. flyselskaber). En øget indtjening fra dynamisk prissætning forudsætter imidlertid, at der udbydes et knapt gode. Den lave sædebelægning kan også ses i sammenhæng med at DKT i de senere år har haft svært ved at tiltrække og fastholde abonnenter, der er faldet kraftigt i løbet af blot få sæsoner. Abonnenterne er skiftet til den mere fleksible ordning med minimum seks valgfrie billetter, hvilket skaber lavere belægning på svært solgte produktioner. Abonnentgruppen er en meget vigtig kundegruppe, da de tegner sig for 23% af billetindtægterne. 3 Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater - ledelsesresumé

4 Det vurderes, at DKT kan adressere disse udfordringer ved at iværksætte en række yderligere salgsfremmende initiativer: Sikre, at DKT har de fornødne frihedsgrader til at kunne gennemføre forestillinger, der kan bidrage til at trække bredere og yngre målgrupper ind i Det Kongelige Teaters univers og styrke repertoireplanlægning (afstemme repertoirets bredde og målgrupper i forhold efterspørgsel), med henblik på at understøtte strategiske mål om at øge indtjeningen. Dette initiativ skal naturligvis ses i forhold til de lovfastsatte bindinger og kulturpolitiske overvejelser, som måtte trække i andre retninger. Opstilling af strategiske mål og løbende opfølgning på nøgletal for styrkelse af egenindtjeningen (solgte billetter, billetindtægter, betalt belægning). Forankring af mål for billetindtægter og sædebelægning i kunstneriske afdelinger under ledelse af planlægnings- og personaledirektøren. Øge belægningen gennem øget loyalitet (primært abonnenter) og en bredere kundebase. Der ses et potentiale for at udvikle abonnent- og loyalitetsprodukter der passer til bredere segmenter Øge salgseffektiviteten gennem en mere salgsfokuseret kommunikation og udvikling af værktøjskasse til at korrigere sædebelægningen i situationer, hvor en opsætning sælger under forventning. Konvertering af salgsressourcer fra passiv til opsøgende salg samt fokus på udvikling af krydssalg (salg på tværs af genrer)og abonnementssalg. Styrke indtjeningen fra erhvervsarrangementer ved at brede viften af arrangementstyper ud og blive bedre til at understøtte særarrangementer med et kunstnerisk indhold. Vi har skønnet effekten af disse tiltag til netto 4-6 millioner kroner i øget indtjening, men skal samtidig bemærke, at dette skøn er behæftet med væsentlig usikkerhed. De ovennævnte initiativer skal alene ses som eksempler på tiltag, der kan bidrage til at styrke egenindtjeningen. Den nærmere tilrettelæggelse af disse initiativer forudsætter, at der udarbejdes en egentlig salgsstrategi for den kommende fireårsperiode, hvor de forskellige initiativer afstemmes i forhold til hinanden. Såfremt der ikke gennemføres yderligere salgsfremmende initiativer til at styrke billetsalget må det alternativt ud fra en rent økonomisk betragtning anbefales at nedbringe aktiviteten, med henblik på at sikre en øget sædebelægning ADMINISTRATION OG STØTTEFUNKTIONER Quartz+Co har som led i budgetanalysen gennemført en undersøgelse af effektiviseringsmuligheder i forhold til administration og støttefunktioner. Øge ledelsesspænd i centrale administrative funktioner og støttefunktioner DKT har administrative funktioner og støttefunktioner både centralt (under Økonomi- og Bygningsdirektøren og Produktions- og personaledirektøren) og decentralt under de kunstneriske chefer. Det kan konstateres, at de centrale administrations- og støttefunktioner er opdelt i et forholdsvis stort antal organisatoriske afdelinger og underafdelinger. Der er ansat 12 chefer og 5 teamledere med personaleansvar til at lede i alt 88 medarbejdere i centralt placerede afdelinger beskæftiget med administration og støttefunktioner (excl. afdelinger for produktion af kostumer og dekorationer) Medarbejder/lederrationen i DKT s centrale afdelinger for administration og støttefunktioner er derfor forholdsvist lav, jf. figur 3 nedenfor. 4 Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater - ledelsesresumé

5 Figur 3: Medarbejder/lederratio i Det Kongelige Teaters administration og støttefunktioner Medarbejder/lederratio* Ratio 10,0 9,1 7,1 4,8 5,0 5,3 5,6 6,0 6,0 6,0 4,0 1,8 2,0 2,3 2,7 Planlægning/ kongeplan Sponsor Administration Turne og (kommerciel gæstespil afd) Salg- og publikum (eksklusive forhuse og restaurant) It Erhvervsafdeling Kommunikation og marketing Personaleafdelingen Regnskabsafdeling Bygning og drift Juridisk afdeling Benchmark Benchmark (v/ span-ofcontrol på control på (v/ span-of- otte) ti) Budget afdeling Note: * I beregningen af afdelingens ledelsesressourcer er nederste cheflag regnet med i fuld vægt, mens næstnederste lag er regnet med forholdsmæssigt. Fx vil en chef, der er leder for to afdelinger regnes med ½ gang i hver afdeling, mens den underordnede leder for afdelingen regnes med 1 gang. Kilde: Det Kongelige Teater Der findes ikke ét rigtigt medarbejder/lederratio, eftersom dette afhænger af en række forskellige forhold, fx opgavernes ensartethed, geografisk spredning, opgavernes kompleksitet, kompetencer og koordinationsbehov. Organisationer med et bredt ledelsesspænd karakteriseres oftest ved få ledelseslag og dermed kort afstand fra bund til top, fordi hver leder har mange medarbejdere under sig. Omvendt er en organisation med et smalt ledelsesspænd karakteriseret ved mange lag, mange enheder og langt fra bund til top. Såfremt DKT gennem en reorganisering kan øge det gennemsnitlige ledelsesspænd til 8, hvilket Quartz+Co vurderer er et realistisk mål for DKT, vil det indebære, at der kan frigøres ca. 5-6 chefer og eller teamledere med personaleansvar. En del af disse stillinger vurderes at kunne nedlægges, mens de resterende stillinger kan genbesættes af medarbejdere uden ledelsesroller. Herved kan der opnås en besparelse på i størrelsesordenen 1-2,5 mill.kr. Det Kongelige Teater har bemærket, at der allerede er gennemført en reduktion af 5-6 chefstillinger i de seneste år, og at yderligere reduktioner vanskeliggøres af, at DKT er en kompleks virksomhed, og behovet for chefressourcer skal ses i relation til ikke alene personale ledelse med også fagspecifik ledelse. Det bemærkes i øvrigt at lønniveauet for nogle af de medarbejdere, som er regnet med i gruppen af chefer/ledere er relativt lavt lønnede. Styrket økonomistyring gennem centralisering af økonomiressourcer. Økonomikompetencerne i DKT er spredt på mange afdelinger. Den centrale budgetafdeling består af 3½ årsværk, hvilket giver begrænsede muligheder for at gennemføre controlling/analyser, der kan bidrage til at sikre bedre ressourceudnyttelse I organisationen. Det ses et potentiale for bedre at udnytte de samlede økonomikompetencer i DKT og for at frigøre ressourcer gennem en øget centralisering og specialisering i de økonomiadministrative opgaver. Herved vurderes det, at der kan opnås besparelser på 1-1,5 mill.kr. Udflytte bibliotek i takt med digitalisering DKT s arkiv og bibliotek har eksisteret siden Der er 3 personer ansat som bibliotekarer. Biblioteket gennemgår i øjeblikket en digitaliseringsproces med henblik på at gøre materialet tilgængeligt for en bredere målgruppe. 5 Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater - ledelsesresumé

6 Såfremt der skal findes yderligere besparelser inden for administration og støttefunktioner, kan det overvejes at overflytte DKT s bibliotek til Det Kongelige Bibliotek i takt med, at biblioteket digitaliseres. Omkostningerne til digitalisering af DKT s bibliotek vurderes i vid udstrækning af kunne finansieres gennem sponsorater og donationer. Ved dette initiativ vurderer DKT, at der kan opnås en årlig besparelse på 0-0,8 mill.kr INDKØB AF VARER OG TJENESTEYDELSER Som led i budgetanalysen er der endvidere gennemført en analyse af effektiviseringsmuligheder i forhold til DKT s indkøb af varer og tjenesteydelser. DKT s indkøb af varer og tjenesteydelser udgjorde i 2010 knap 244 mill.kr. og er forholdsvis fragmenteret på ca leverandører. Figur 4: Indkøb i Det Kongelige Teater fordelt på varekategorier Samlet indkøb pr. indkøbskategori (statens), 2010 DKK millioner Gennemsnitlige indkøb pr. faktura pr. indkøbskategori, 2010 DKK Antal leverandører pr. indkøbskategori, 2010 Antal faktura Teater- og filmrekvisitter m.m. 76 Konsulentydelser (ej it) 19 Husleje og andet 17 Elektricitet 15 Bygningsdrift og -vedligehold 15 Rengøringsydelser 14 Kantine og catering 10 Konsulentydelser økonomi 8 Vagt og sikring 8 Varme 7 Trykke-, kopi- og printydelser 5 Medieudgifter 4 Post, fragt og forsendelse 4 Musikinstrumenter m.m. 3 Vedligehold af inventar 3 Andre Total * * Heraf er ca unikke leverandører, da flere leverandører har salg i forskellige kategorier Note: Enkelte fakturaer, der inkluderer beløb for rabat og levering, er opdelt i flere kategorier. Kilde: Data fra Det Kongelige Teater (2011), Quartz+Co-analyse På baggrund af de gennemførte analyser kan der peges på følgende effektiviseringsmuligheder: Standardisering og konsolidering af indkøb på færre leverandører med henblik på bl.a. at opnå volumenrabatter Det samlede indkøb på egne og fælles offentlige rabataftaler udgør under 4 mill.kr. i Herudover er der gennemført udbud af opgaver til en samlet værdi af 24 mill.kr. (rengøring og vagttjenester) I 2010 havde teateret to skriftlige rabataftaler. Produktionsafdelingen har derudover 4-5 mundtlige rabataftaler, der af DKT vurderes til at være konkurrencedygtige på baggrund af uformelle test-udbud. DKT køber ind gennem Statens Indkøb i de kategorier, der er underlagt denne ordning, men dette indkøb udgør kun en meget lille andel af DKT s samlede indkøb. DKT har endvidere anvendt SKI-aftalen til enkelte indkøb hos én leverandør. Det vurderes, at DKT kan opnå besparelser gennem en øget standardisering og konsolidering af indkøbet på færre leverandører, med henblik på bl.a. opnåelse af volumenrabatter. DKT bør samtidig have fokus på at maksimere indkøbet af varer og tjenesteydelser på rabataftaler enten gennem egne aftaler eller ved brug af fælles offentlige rabataftaler. Der bør opstilles mål for compliance og indkøbsbesparelser og løbende følges op herpå. Det vurderes, at det samlede potentiale for effektivisering af indkøb udgør i størrelsesordenen 3-9 mill.kr. Det samlede potentiale er beregnet ud fa en antagelse om, at indkøb for 150 mio. kr. af det samlede indkøb på 244 mio. kr. kan effektiviseres. Det forudsatte gennemsnitlige effektiviseringspotentiale ligger 6 Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater - ledelsesresumé

7 under det, der typisk kan realiseres ved indkøbseffektiviseringer, hvilket afspejler at, DKT indkøber nogle særlige varekategorier Styrkelse af den centrale indkøbsfunktion Den centrale indkøbsafdeling i DKT består af to medarbejdere i regnskabsafdelingen, der er ansvarlige for indkøbspolitik og strategi samt indsamling af information om teaterets samlede indkøb. Der er 13 indkøbere decentralt i afdelingerne med specifikt ansvar for et indkøbsområde og yderligere 55+ personer der er bemyndiget til at købe ind. Der er ikke i den centrale indkøbsfunktion et fuldt dækkende overblik over gældende rabataftaler og indkøb via SKI og Statens Indkøb, og der følges ikke systematisk op på compliance i forhold til indkøb på rabataftaler. Der er samtidig ikke formuleret en klar strategi for indkøbseffektivisering gennem standardisering og konsolidering af indkøb på med henblik på opnå af volumenrabatter gennem færre leverandører. Det forslås at DKT i forbindelse med implementering af et nyt indkøbssystem styrker den centrale indkøbsafdeling og nedbringer antallet af indkøbere. Dette skal ske for bedre at kunne forhandle rabataftaler, sikre en bedre behovsstyring og for at sikre maksimal anvendelse af egne og fælles offentlige rabataftaler PRODUKTION AF DEKORATIONER Quartz+Co har som led i budgetanalysen analyseret mulighederne for at nedbringe DKT s omkostninger til produktion af scenografi og dekorationer. I fireårsaftalen for perioden blev det besluttet, at det Kongelige Teater som følge af ibrugtagningen af Operaen skulle etablere nye værkstedsfaciliteter. I 2004 fik Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) tilslutning til at købe og indrette en bygning på Refshaleøen, der tidligere har tilhørt B&W. for i alt DKK 92 millioner heraf DKK 22 millioner til køb af selve ejendommen og DKK 70 millioner til indretning og øvrige omkostninger. I DKT s lejemål med SES er der fastsat en 30-års uopsigelighedsperiode på grund af bygningens særlige indretning. DKT s produktionshus på Refshaleøen er udstyret med moderne faciliteter og indrettet og tilrettelagt på en sådan måde, at det understøtter effektive arbejdsgange. Bl.a. gennemføres produktioner på tværs af alle tre kunstarter, hvilket anses for bedste praksis. Arbejdseffektiviteten vurderes at være steget med 15%. Produktionshuset er dimensioneret til ca værkstedstimer om året. DKT har imidlertid ikke på noget tidspunkt siden åbningen af operaen været tæt på at kunne udnytte kapaciteten og producerer aktuelt (i 2011) værkstedstimer i produktionshuset. Med den aktuelle produktion, som den ser i 2011 er prisen pr. produktionstime på 636 kr/time, dvs. 25% mere end i tiden før opførelsen af produktionshuset. Dette opvejes delvist af en øget effektivitet i arbejdstilrettelæggelsen. Ved fuld kapacitetsudnyttelse ville prisen pr. produktionstime ligge på 465 kr/timen, hvilket er ca. 10% mindre, end da produktionen lå på gl. Scene, jf. figur 5. 7 Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater - ledelsesresumé

8 Figur 5: Omkostningerne pr. produktionstime ved produktion af dekorationer Pris pr. produktionstime, eksklusive materialer DKK Historisk +25% -9% Timepris, ekstern leverandør Kapacitetsomkostning Timepris, intern ( timer) 2011 ( timer ekskl. timer i byen) DKT mål 1-3 år ( timer inkl. timer i byen) DKT mål på lang sigt ( timer inkl. timer i bye* Fuld kapacitet ( timer) Ekstern leverandør, DTK estimat Eksern leverandør, Q+C estimat Kilde: Det Kongelige Teater og Danmarks Statistik Kort sigt indsourcing af alle produktionsopgaver På kort sigt kan DKT at kunne opnå en besparelse gennem at indsource alle produktionsopgaver, der i dag udføres af eksterne leverandører (ca. 15% af den samlede produktion), med henblik på at forbedre kapacitetsudnyttelsen. Det vil ved nuværende produktionsniveau kunne give en årlig besparelse på op til 1 mill.kr. Dette stiller krav om en øget planlægning, så der undgås flaskehalse i produktionen. Det Kongelige Teater har hertil bemærket, at brugen af eksterne producenter ud over at modvirke flaskehalssituationer tjener til at efterprøve teatret interne omkostninger ved tilsvarende opgaver mod markedsprisen. Det er dog Quartz+Cos vurdering, at det med den nuværende produktionskapacitet er økonomisk mest fordelagtigt for DKT at varetage så stor en del af produktionen selv, givet de faste kapacitetsomkostninger der knytter sig til produktionshuset. Mellemlang sigt salg af dekorationer til eksterne På mellemlang kan DKT opnå en besparelse ved at øge den eksterne opgaveandel med timer gennem salg af produktioner til udenlandske operascener og andre relevante film- og scenekunstvirksomheder i ind- og udland. Besparelsen opnås ved, at indtægter fra salg af dekorationer vil bidrage til at dække en del af DKTs kapacitetsomkostninger i produktionshuset. DKT vurderer, at der er 75% sandsynlighed for realisering af dette scenarie, hvilket vil kunne medføre en budgetforbedring på mellem 1-2 mill.kr. Såfremt det ikke inden for 1½-2 år er lykkedes at øge opgavemængden i produktionshuset væsentligt, må det anbefales, at der foretages en nærmere analyse af muligheder og konsekvenser af en strukturel ændring af produktionshuset. De strukturelle ændringer kunne fx bestå i en fuld outsourcing eller at lokalisere produktionshuset i en væsentlig mindre bygning, kombineret med en større outsourcing af opgaver end i dag (fx 75%). Attraktiviteten af et sådant scenarie forudsætter dog, at de nuværende produktionsfaciliteter kan afhændes til en rimelig pris BYGNINGSDRIFTSOMKOSTNINGER Quartz+Co har som led i budgetanalysen analyseret DKT s bygningsdrift og arealudnyttelse. DKT s bygningsdriftsomkostninger er steget markant med ibrugtagningen af Operaen og Skuespilhuset. De samlede omkostninger (inkl. afskrivninger) udgør i mill.kr. Såfremt finansielle omkostninger og neutraliserede omkostninger fra Operaen medregnes udgør de samlede bygningsomkostninger knap 300 mill.kr. 8 Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater - ledelsesresumé

9 Ud af de samlede bygningsomkostninger er 63 mill.kr. påvirkelige. DKT har på disse områder gennemført besparelser på ca. 1,5 MKK gennem reduktion af serviceniveauet. På baggrund af de gennemførte analyser kan der peges på følgende budgetforbedringsmuligheder. Energibesparende foranstaltninger DKT s elforbrug er steget markant siden 2004 på baggrund af stigende elpriser men også på baggrund af et stigende forbrug af kwh. DKT har i samarbejde med DONG Energy identificeret flere økonomisk fordelagtige tiltag med kort tilbagebetalingstid der kunne foretages for at spare på dette forbrug. DKT har ikke i dag en samlet investeringsplan for gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Det foreslås, at DKT udarbejder en samlet investeringsplan for nedbringelse af energiomkostningerne, og gennemfører alle energibesparende foranstaltninger, med en tilbagebetalingstid på 5 år eller derunder. Investeringerne kan finansieres gennem træk på lånerammen eller ved indgåelse af sponsoraftaler. Det estimeres, at DKT gennem energibesparende foranstaltninger kan nedbringe energiforbruget i alle huse svarende til en besparelse på 4 mill.kr. årligt, og at de samlede omkostninger hertil vil udgøre mill.kr. Intensivere arealudnyttelse og udskille arealer uden for nøglebygninger DKT råder over i alt knap m2 fordelt på 7 adresser. Kontorarealer til medarbejdere, mødelokaler, kantiner mv. udgør den største del (34%), mens kunderettede arealer udgør den næststørste del (30%). En beregning af kontorareal pr. medarbejder viser, at arealforbruget i DKT ligger betydeligt over gennemsnittet i staten i DKT s tilfælde beregnet som antallet af m2 til kontor, mødelokaler og kantiner, sammenholdt med antal pc-arbejdspladser (ca. 600 pladser), jf. figur 6. Figur 6: Arealanvendelse i DKT Arealfordeling i DKT's bygninger Kvadratmeter Kontorarealforbrug pr. årsværk Kvadratmeter Andet (fx påkædning, undervisning, produktion m.v.) Opbevaring (fx arkiv/lager/kælder) Kunderettede arealer (fx foyer, scene, bagscene m.v) Kontorarealer til medarbejdere/mødelokale/ kantine/gangar % Operaen Gl Scene (T8) * Produktionshuset Skuespilhuset Jubiihal (S2) T1 og T3 (Ny Scene )* Vestindisk pakhus DKT areal i alt/alle årsværk DKT kontorarealer/antal pc-arbejdspladser* KUM gennemsnit Hele staten gennemsnit Kilde: Det Kongelige Teater og Slots- og Ejendomsstyrelsen Med henblik på at opnå en mere intensiv arealudnyttelse af bygningerne i DKT kan det overvejes at udskille Tordenskjoldsgade 1 (T1) og evt. Tordenskjoldsgade 3 (T3), idet det forudsættes, at DKT også fremadrettet skal udføre aktiviteter på alle tre hovedscener, dvs. Kgs. Nytorv, Skuespilhuset og Operaen på Holmen. Der er ikke i nærværende analyse udarbejdet en egentlig lokaleplan for DKT, men det vurderes, at der bl.a. i skuespilhuset er ledig plads til mere administrativt personale (bl.a. ved flytning af biblioteket, etablering af fleksible arbejdspladser mv.). Der skal i den forbindelse også findes en måde at håndtere ballet- 9 Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater - ledelsesresumé

10 skolen på, der aktuelt benytter ca. 40% af arealerne i T1 og T3. En mulighed kunne være alene at anvende T3 til balletskole, og udskille T1. Den samlede omkostning for DKT ved at eje T1 og T3 udgør knap 8 mill.kr. årligt pr. bygning. DKT kan således spare ca. 8 millioner årligt ved at sælge de to bygninger. Besparelsen er ca. det halve ved en udskillelse af kun en af bygningerne (T1). Omkostninger ved flytning og indretning af lokaler i øvrige bygninger forudsættes finansieret af salgsprovenuet fra T1 og evt. T3. 3. OPTIMERINGSMULIGHEDER PÅ LÆNGERE SIGT Quartz+Co har i forbindelse med nærværende analyse identificeret en række optimeringsmuligheder, som enten ikke har direkte budgeteffekt i den kommende 4-årsperiode eller som kan være relevante at gennemføre på længere sigt OVERDRAGELSE AF BYGNINGSEJERSKABET TIL EN STATSLIG EJENDOMSFORVALTER Som led i analysen af DKT er der foretaget en overordnet vurdering af konsekvenserne af at overflytte ejerskabet af DKT s bygninger til en statslig ejendomsforvalter. En tilsvarende model anvendes bl.a. i Norge, hvor Statsbygg udlejer operaen til Norske Operan. En overdragelse af bygningsejerskabet vil ikke med nogen sikkerhed kunne nedbringe teatrets omkostninger til bygningsdrift, hvorfor der skal være andre bevæggrunde for at flytte ejerskab og ansvar. Der vurderes at kunne opnås følgende strategiske fordele ved en overflytning af bygningsejerskabet til en statslig ejendomsforvalter DKT kan koncentrere sig om kernedriften og overlade bygningsdriften til den statslige bygningsudlejer, og herigennem frigøre ledelseskraft. Bedre muligheder for finansiering af energibesparende foranstaltninger, hvilket i dag delvist hindres af teaterets pressede økonomi Større sikkerhed for, at der ikke oparbejdes genopretningspukler pga. underbudgettering af almindelig bygningsvedligehold. Mulighed for øget fleksibilitet i lokaleanvendelsen (se nedenfor) Blandt mulige problemer ved en overdragelse kan nævnes Mulige uhensigtsmæssigheder/ synergitab ved deling af intern og ekstern bygningsvedligeholdelse mellem DKT og en statslig ejendomsforvalter. Lange kontraktbindinger i specialindrettet byggeri begrænser incitamenter/ muligheder for fleksibelt at tilpasse lokaleanvendelsen. Det har ikke det foreliggende grundlag været muligt, at vurdere de økonomiske konsekvenser ved en overflytning af bygningsejerskabet til en statslig ejendomsforvalter. Det vil bl.a. kræve en opdeling af DKT s nuværende bygningsdriftsomkostninger på delformål (som ikke understøttes af de regnskabsmæssige registreringer), samt en nærmere analyse af mulighederne for tilrettelæggelsen af et hensigtsmæssigt opgavesnit mellem DKT og den statslige ejendomsforvalter. Det vil i en samlet vurdering være nødvendigt at tage højde for i beregningerne, at DKT i en årrække ikke har afsat tilstrækkelige midler til almindelig vedligehold af bygningerne på Kgs. Nytorv, der i en årrække er blevet udsat for en meget betydelig nedslidning. Genopretningen heraf udgør efter det oplyste op imod mill.kr., baseret på de bygningssyn der er udført af Den Kongelige Bygningsinspektør. Som led i overdragelsen af Gl. scene til en statslig bygningsforvalter kan det overvejes at udnytte lejligheden til at reducere DKT s anvendelse af Gamle Scene, fx ved at DKT lejer sig ind på scenen nogle måneder om året, med henblik på at sælge den resterende tid i blokke til andre producenter af teater/forestillinger. Dette vil give DKT en huslejebesparelse. Realisering af et en samlet økonomisk gevinst for staten forudsætter imidlertid, at der er en efterspørgsel og betalingsvillighed i markedet for at udnytte den resterende scenetid på Gl. Scene. Der vurderes umiddelbart at være en stor risiko for tomgang for en statslig udlejer, hvilket vil reducere attraktiviteten af et sådant scenarie. 10 Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater - ledelsesresumé

11 Det anbefales, at der i samarbejde med SES og UBST gennemføres en nærmere undersøgelse af de strategiske, økonomiske og operationelle konsekvenser af en udskillelse af bygningsejerskabet til en statslig ejendomsforvalter UDVIKLING AF DKT S ØKONOMISTYRING Som led i budgetanalysen af DKT er der foretaget en vurdering af hensigtsmæssigheden af den interne økonomistyring, herunder mulighederne for styrkelse af økonomistyringen. En modenhedsvurdering af økonomistyringen indikerer, at styringen generelt lever op til kravene til en statsvirksomhed, og at udviklingsmulighederne primært er knyttet til aktivitets- og ressourcestyring. På baggrund af de gennemførte analyser kan der peges på følgende udviklingsmuligheder I forhold til den interne økonomistyring. Sikre større variabilitet i omkostningsstruktur: DKT fremstår som en virksomhed med meget betydelige kapacitetsomkostninger og en begrænset kapacitetsudnyttelse (gælder udnyttelse af såvel scener og produktionsfaciliteter). DKT har vanskeligt ved at øge eller reducere kapaciteten ved ændringer i efterspørgslen pga. den lange planlægningshorisont og lav variabilitet i omkostningsstrukturen. Et generelt strategisk fokus i den økonomiske styring bør derfor være, at sikre større variabilitet i omkostningsstrukturen i fremtidige disponeringer, fx gennem øget outsourcing, kapacitetstilpasning, tidsbegrænset ansættelse ol. Øget fokus på risikostyring: Med billetindtægter på samlet ca. 120 mill.kr. i 2010 (145 mill.kr. i 2008) ligger der en betydelig økonomisk risiko i repertoireplanlægningen. DKT arbejder løbende med at tilpasse repertoiret til de budgetterede indtægtsforventninger, og følger løbende op på billetsalget undervejs i sæsonen. Der ses dog et potentiale for at formalisere risikostyringen yderligere, herunder styrke dialogen mellem forskellige afdelinger (kunstnerisk afdeling, planlægning, budget og marketing) i planlægningsfasen. Dette kan fx ske gennem at implementere et risikostyringsværktøj, der kan fungere som afsæt for en dialog om risikoprofilen for hver enkelt opsætning og det samlede repertoire. I risikovurderingen bør også inddrages forventninger til den generelle markedsudvikling, udvikling i publikumspræferencer mv. Der bør afsættes en budgetreserve, der matcher den forventede risiko. Decentraliseret ansvar for indtægtsbudget: DKT opererer med en høj grad af decentralisering af budgetansvaret på udgiftssiden, hvilket - kombineret med en høj opfølgningskadence - medfører stor budgetdisciplin i organisationen. DKT har ikke decentraliseret ansvaret for indtægtsbudgettet. De kunstneriske afdelinger er derfor ikke direkte ansvarlige for at sikre billetindtægter, hvilket skaber en risiko for en mindre grad af ansvarlighed/fokus på indtægtssiden i de kunstneriske afdelingers planlægning og afvikling af aktiviteter. Der bør derfor overvejes en model, hvor de enkelte kunstneriske afdelinger holdes op på et indtægtsbudget. Dette vil sikre, at indtægtssiden tænkes tættere ind i de kunstneriske afdelingers planlægning og afvikling af aktiviteter DIMENSIONERING OG ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE I SCENETEKNIK Quartz+Co har som led i budgetanalysen foretaget en vurdering af effektiviseringsmuligheder på i forhold til sceneteknikkens dimensionering og arbejdstilrettelæggelse. Følgende forhold er belyst 1) bemandingsnorm, 2) antal prøver pr. titel og 3) arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse Sceneteknikkens opgaver består i at understøtte prøver og forestillinger på scenen gennem opsætning og nedtagning af scenografi, sceneskift samt lys og lyd. Sceneteknik havde i 2010 et budget på i alt 91 mill.kr., og udgør dermed en betydelig omkostning i forbindelse med opsætning og gennemførelse af forestillinger Bemandingsnormen er en væsentlig dimensionerende faktor for sceneteknikken, da denne definerer hvor stort et sceneteknikerhold, der som udgangspunkt skal til for at betjene hovedscenen i hvert af de tre huse. Der er foretaget en sammenligning af den scenetekniske dimensionering i DKT med en række an- 11 Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater - ledelsesresumé

12 dre huse. På baggrund af denne sammenstilling er der ikke noget der indikerer, at DKT s sceneteknik skulle være overdimensioneret. En anden væsentlig cost-driver for sceneteknikken er antallet af prøveforløb, som de enkelte titler er normeret til. Ændringer i antallet af prøveforløb vil naturligvis have en væsentlig indflydelse på det medgåede ressourceforbrug til prøver. Der er ikke i nærværende analyse foretaget en nærmere vurdering af antallet af prøveforløb på de enkelte scener. En nærmere analyse heraf vil bl.a. kræve en afvejning imellem antal prøver og konsekvenser i forhold til den kunstneriske kvalitet. I sceneteknikernes overenskomster er der krav om, at vagtplanerne skal låses for en hel sæson. Ændringer i planen udløses kompensation i form af 100% overarbejdstillæg. Overenskomstens bestemmelser om fastlåsning af vagtplaner for en hel sæson giver ufleksibilitet for DKT s afvikling af prøver og forestillinger og kan virke hæmmende i forhold til en ambition om at kunne understøtte erhvervs-arrangementer med kunstnerisk indhold. Der er aftalt et fleksibilitetstillæg for sceneteknikerne, som giver mulighed for at omlægge 1 vagt pr. måned for ansatte omfattet af aftalen. DKT har vurderet, at det ikke kan svare sig at betale for samme fleksibilitet i Operahuset, da programmerne her er mere fastlåste end i de øvrige huse. Det anbefales, at der på længere sigt arbejdes på at øge fleksibiliteten i sceneteknikernes arbejdstidsregler, der umiddelbart fremstår mere ufleksible end andre personalegrupper med varierende arbejdstider (fx politi, vagtpersonale og sygeplejersker) 4. PERSPEKTIVERING: KOMPLEKSITETSREDUKTION OG KLARE MÅL Det er Quartz+Cos vurdering, at en yderligere effektivisering af DKT s virksomhed vil kræve, at der arbejdes på at reducere kompleksiteten af DKT, og at der fra bevillingsgivers side opstilles mål, der udstikker en klar strategisk retning for DKT s virke. DKT fremstår i dag som en meget kompleks virksomhed, idet teateret, ud over at opføre og afvikle opera, ballet, skuespil og koncerter ud fra på forhånd definerede måltal, er pålagt en lang række andre opgaver, fx at uddanne operasangere og balletdansere, drive en balletkostskole (som netop er blevet udvidet med en 0. klasse), gennemføre arrangementer og udlejningsvirksomhed (fx med krav om at gennemføre rundvisninger årligt), at få forestillinger ude fra landet og fra de mindre projektteatre uden fast scene ind på DKT, at gennemføre turne- og gæstespil, forvalte bygningsaktiver for ca. 3 mia.kr., at drive et bibliotek osv. Mange af disse opgaver ligger i naturlig forlængelse af DKT s hovedvirksomhed, men giver samtidig en kompleksitet i styring, udvikling og effektivisering af DKT. På grund af denne kompleksitet er DKT reelt afskåret fra et af de væsentligste effektiviseringshåndtag, som normalt anvendes i en virksomhed nemlig at reducere kompleksiteten og fokusere på kernevirksomheden. I forlængelse heraf vurderes det væsentligt, at sikre, at målene i en kommende 4-årsaftale udstikker en klar strategisk retning for DKT s virksomhed. Det forudsætter bl.a., at en række af de kvalitative mål (fx mål om høj kunstnerisk kvalitet, at videreføre de klassiske traditioner og udvikle den nutidige scenekunst) expliciteres yderligere, og at kvalitative såvel som kvantitative resultatmål prioriteres i et tydeligt målhierarki. Fx bør vægtningen mellem aktivitetsmål, antal solgte billetter og indtægtsforventninger ekspliciteres. Uden denne klarhed er der risiko for suboptimal adfærd, fx afvikling af forestillinger på tidspunkter af året, hvor der ikke er en efterspørgsel. Evt. kvantitative mål om antal opførte værker og forestillinger bør nøje afstemmes i forhold til forventninger om publikumsefterspørgsel. Det bør endvidere overvejes, om der på flere områder end i dag kan formuleres effektmål frem for kvantitative resultatmål. Dette vil give DKT en større fleksibilitet og frihed til at foretage en afvejning mellem mål og midler. 12 Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater - ledelsesresumé

Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater

Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater Økonomisk analyse af Det Kongelige Teater DELRAPPORT 2: ANALYSE AF EFFEKTIVISERINGSMULIGHEDER www.quartzco.com DENMARK Ryesgade 3A 2200 Copenhagen T: +45 33 17 00 00 17. September 2011 SWEDEN Birger Jarlsgatan

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610 easj@easj.dk www.easj.dk Indkøbspolitik Indhold Overordnede formål med indkøbspolitikken... 02 Indkøbspolitiske mål... 02 Organisering... 03 Centralt indgåede aftaler...

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice)

Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice) Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice) Udmøntning af effektiviseringskravet på 0,5 % via reduktion i lønfremskrivningen i 2015 og frem fordeles i Borgerservice

Læs mere

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret Egnsteateraftale vedr. Team Teatret 1. Aftaleparter Team Teatret (herefter kaldt teatret) og Herning Kommune (herefter kaldt kommunen) 2. Aftaleperiode 1.1.2016 31.12.2016 3. Lovgrundlag Egnsteateraftalen

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

13.57 12.29 0,64 0,64 12.29 13.57 GEVINST REALISERING

13.57 12.29 0,64 0,64 12.29 13.57 GEVINST REALISERING GEVINST REALISERING BEREGNEDE BESPARELSER I FORBINDELSE MED KOMMUNALE SPENDANALYSER Beregnede besparelser i mio. kr. Kommune 1 22,5 5,5 Varekøb Tjenesteydelser Det største potentiale findes oftest på tjenesteydelser

Læs mere

Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger. FM forbedre organisationens bundlinje yderligere

Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger. FM forbedre organisationens bundlinje yderligere Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger FM forbedre organisationens bundlinje yderligere Mere værdiskabelse med right-sourcing Aktiviteterne stiger. Omkostningerne følger ikke med

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V INDSTILLING Til Århus Byråd Den 3. november 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 1550 Jour. nr.: 00.01A00, ÅKV/2004/02410

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Københavns Kommune. Maj 2010

Københavns Kommune. Maj 2010 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk 10-n001 JEAN DDNA 169100 10007.docx KPMG Statsautoriseret

Læs mere

Ejendomsstrategier og porteføljestyring

Ejendomsstrategier og porteføljestyring Ejendomsstrategier og porteføljestyring Per Anker Jensen Professor 31. marts 2014 Hvad er en strategi? Strategos - hærleder? Strategi er et spørgsmål om at vinde krigen og overleve! Niveauer i tilpasning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

En innovativ vej til effektiv drift

En innovativ vej til effektiv drift En innovativ vej til effektiv drift Boligkontoret Danmark Ida Ravnholdt Poulsen Maj 2015 Introduktion Ida Ravnholdt Poulsen Ansat i Sekretariatet i Boligkontoret Danmark Projektleder på projektet En innovativ

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET Møde i Universitetsledelsen den 16. november 2009 Punkt 8, bilag 8b: Indstillinger fra bygningssporet om den fremtidige bygningsadministration Beslutningsoplæg for fremtidig organisering på bygningsområdet

Læs mere

Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger

Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariat NOTAT Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger Intern afregning i Socialforvaltningen

Læs mere

Facility Management. Ernst & Young Benchmarking Program

Facility Management. Ernst & Young Benchmarking Program Facility Management Ernst & Young Benchmarking Program 1 Agenda Facility Management i TDC Organisering Nøgletal Genudbud Erfaringer med E & Y benchmarking program Ledelsesrapportering Løbende optimering

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference Møde den 7. september 2010. Carsten Pietras Regionschef COWI A/S Byggeri, Management Tlf: +45 4597 1543 E-mail: capi@cowi.dk # 2 7sep

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Møde 4 i udviklingsgruppen

Møde 4 i udviklingsgruppen Møde 4 i udviklingsgruppen Målgrupper og aktiviteter Vejen, den 30. juni 2014 Tidsplan for udviklingsgruppens arbejde Møde Mål Dato Møde 1 Formål og tidsplan Marts Møde 2 Konkretisering April Møde 3 Møde

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

Når Service Deskens opgaver spreder sig i organisationen Eller copy/paste af ITSM til andre BU s

Når Service Deskens opgaver spreder sig i organisationen Eller copy/paste af ITSM til andre BU s Når Service Deskens opgaver spreder sig i organisationen Eller copy/paste af SM til andre BU s Servicedesken anno 2013 16-17 april 2013, Karsten Grinderslev AGENDA Hvem er jeg og hvorfor står jeg her?

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Få fokus på forretningen. Fra kreditsalg til kontantsalg Frihed til at fokusere på forretningen Slut med dårlige betalere

Få fokus på forretningen. Fra kreditsalg til kontantsalg Frihed til at fokusere på forretningen Slut med dårlige betalere Få fokus på forretningen Fra kreditsalg til kontantsalg Frihed til at fokusere på forretningen Slut med dårlige betalere Kort om factoring Factoring er et enkelt service- og finansieringsværktøj, der udover

Læs mere

31. musikdramatik - eller

31. musikdramatik - eller eller primært for p 2007. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2012 december 2015. 31. Aftaleperiode, aftaleformål og lovgrundlag Den Ny Opera og Esbjerg Kommune. Egnsteateraftale mellem det musikdramatiske

Læs mere

VEJLEDNING. 3. september 2013. Vejledning om Formidlingsordningen (Billetkøbsordningen) til teatre i pulje 1

VEJLEDNING. 3. september 2013. Vejledning om Formidlingsordningen (Billetkøbsordningen) til teatre i pulje 1 VEJLEDNING Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk 3. september 2013 Vejledning om Formidlingsordningen

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016

Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016 NOTAT 07-05-2015 Sagsnr. 2015-0110034 Bilag 1 Dokumentnr. 2015-0110034-1 Til Socialudvalget Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016 På baggrund

Læs mere

OVERSIGT OVER EFFEKTIVISERINGER I 2016

OVERSIGT OVER EFFEKTIVISERINGER I 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Bilag 1: Effektiviseringskatalog 2016 OVERSIGT OVER EFFEKTIVISERINGER I 2016 Effektiviseringskrav i 2016 Kravet til de forvaltningsspecifikke effektiviseringer

Læs mere

Medlemsstater - Bygge og anlæg - Udbudsbekendtgørelse - Konkurrencepræget dialog

Medlemsstater - Bygge og anlæg - Udbudsbekendtgørelse - Konkurrencepræget dialog 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:262441-2011:text:da:html DK-Odense: Bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med bygninger beregnet til kunstneriske aktiviteter

Læs mere

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Bilag 35.4.4. Bestyrelsesmøde 23.04.13 17. april 2013 MGO Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Baggrund På bestyrelsesmødet den 23. april 2013 skal der træffes en beslutning om omfanget

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE

INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE Kort om Mariager Høj- & Efterskole Mariager Høj- & Efterskole driver højskole og efterskole under lovgivningen for frie skoler. Skolen har et årselevtal på ca. 200, ca. 45 medarbejdere og en årlig omsætning

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål...

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål... Køb og salg af rengørings- og servicevirksomhed Dansk Servicekonsulent er landsdækkende og har igennem 33 år opbygget et indgående kendskab til branchen og derigennem et omfattende netværk som efterspørger

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter April 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

At turde gå nye veje

At turde gå nye veje At turde gå nye veje Strategisk indkøb i ledelsesperspektiv Formålet : At vise, hvordan Rigspolitiet som en af landets store offentlige indkøbsorganisationer sikrer, at man opnår de fulde effekter af gode

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

Styring af det specialiserede udsatte område

Styring af det specialiserede udsatte område Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Indkøbspolitik For EUC Sjælland.

Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Revideret juli 2011. 1 Indholdsfortegnelse: EUC Sjælland i tal...3 EUC Sjællands indkøbspolitik...4 Indkøbspolitikkens formål og mål...5 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning...5

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Dansk Erhvervs konference Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Indlæg af Søren Jakobsen, adm. dir., SKI A/S, den 2. juni 2009 9. januar 2009 1. Dansk Erhvervs konference, den 2. juni 2009 Offentlig-privat

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Ejendomsforvaltningen

Ejendomsforvaltningen - 125 - Ejendomsforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser 1.1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Sektoren er reguleret af bl.a. Lejeloven og Erhvervslejeloven, Lov om midlertidig

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Bilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger

Bilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger Bilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDLEDNING Nærværende bilag udfolder den statslige definition af. Der skal anvendes to principper til at fastslå, om en omkostning er en del

Læs mere

mer kompetent FM COWI og Kan danske erfaringer bruges i Norge? - sammenligning

mer kompetent FM COWI og Kan danske erfaringer bruges i Norge? - sammenligning Samarbeid for økt effektivitet og mer kompetent FM Poul Henrik Due COWI og Dansk Facilities Management netværk Disposition Præsentation Kan danske erfaringer bruges i Norge? - sammenligning Resultater

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere