Filosofi i organisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Filosofi i organisationer"

Transkript

1 Filosofi i organisationer Filosofi i organisationer af Birgit Toft, proceskonsulent, ph.d., og Christian Wittrock, konsulent, HD(O), 1. Hvordan man skaber refleksion med kvalitet og pondus Dannelse I denne sommer deltog vi i et seminar i Berlin med titlen Summer School of The New Trivium. Hvad dette The New Trivium er, vender vi tilbage til, men bered dig på, at vi endog skal meget langt tilbage i tiden, nemlig til det antikke Grækenland og dets borgere. Deres tanker om dannelse og relationer mellem mennesker er stadigvæk meget aktuelle, ja, måske er det antikke dannelsesbegreb mere aktuelt end nogensinde og kan tjene som inspiration for os i en helt anden tid. Vores samfund, arbejdspladser og familieliv ændrer sig markant i disse år, hvor der især er opbrud i de traditionelle sociale bånd. Vi arbejder hjemmefra, i projektgrupper og står i forbindelse med hinanden gennem f.eks. computere og mobiltelefoner. Hvad gør det ved os som mennesker og sociale væsener, når de traditionelle forhold til omverdenen er i opbrud? Der er som vi ser det et stort behov for at fokusere på det enkelte menneske og dets relationer til omverdenen. Det gør vi her med udgangspunkt i de gamle grækeres tanker om excellence dannelse, dyd eller godhed som er det, man forsøger at finde definitioner på i filosofien. I antikken var der også opbrud i samfundet og blandt dets borgere, og måske netop derfor taler antikkens erfaringer klart til os her to et halvt tusinde år efter. I denne artikel beskæftiger vi os med et lille hjørne af filosofien, og med hvad det vil sige at arbejde med praktisk filosofi i organisationer hvad vil det sige at være menneske og hvordan forholder det enkelte menneske sig til sin omverden? 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 1

2 Filosofi i organisationer 2. De hurtige problemløsere De konfliktfyldte rum Mange ledere er gode til at løse problemer. De har lært dem selv og deres medarbejdere at være åbne om både private og arbejdsmæssige problemer og arbejde med dem. Det arbejde er med til at give en baggrundsviden om problemernes opståen, som straks kalder på lederens løsningsforslag. De kommer hurtigt, for som ledere er vi opdraget til at være hurtige på aftrækkeren. Men får vi altid de gode løsninger på den måde? Hvor gode er vi til at være i det ofte problemog konfliktfyldte rum, som udgør organisation og dens omgivelser? Hvor gode er vi til at udholde pres fra konkurrenter, kolleger, tvivl om strategien i morgen, prioriteringen mellem de knappe ressourcer set i lyset af globaliseringen? Jo, da det går fint, vi finder en løsning. Og helst i en ruf, sådan Lean og med minimalt ressourceforbrug. Under et interview med en erfaren mentor faldt denne passus om hans arbejdsmetoder: Næhh et problem sikke et spændende og ualmindeligt kompliceret problem. Fascinerende, det tror jeg, jeg vil lade liggende og gå videre Og måske dette er nøglen til at blive bedre til at navigere i hajfyldt farvand. Fokus på problemstillinger har det med at kaste løsninger af sig inden man har forsøgt at få en forståelse af, hvad der er roden til problemets opståen, hvis der overhovedet er noget at forstå. For at finde ud af det, skulle man måske kaste sig over en undren eller en filosoferen! 3. Hvad vil det sige at filosofere? Problemers natur At filosofere er at tænke sig om på en grundig måde; det er at forsøge at komme til klarhed over sig selv, sine omgivelser og sine forhold til omgivelserne, dvs. andre mennesker og f.eks. naturen. At filosofere vil også sige at bevæge sig bag om problemløsninger og at undersøge problemers natur og sammenhæng med andre fænomener at overskride en sfære, som er hinsides erfaringen gennem udveksling, rational tænkning og indsigt. At filosofere er at opøve sin opmærksomhed for at styrke sin ansvarlighed og kvalitet i sine handlinger, at filosofere er at søge efter sin excellence i situationen eller dét excellente. Det er ikke at søge efter en løsning, men at søge den bedste vej til at finde en løsning. Når en problemstilling belyses gennem filosofiske metodikker, bliver løsningen evident, uden at den på noget tids- 2 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

3 Filosofi i organisationer punkt er fokus for opmærksomheden. Vi kan sætte mere konkrete ord på: at filosofere er at søge det gode, det retfærdige, det sande og det skønne i enhver sag! Og det er jo ikke så lidt af en mundfuld! I klassisk græsk tænkning er den vedholdende spørgen og undersøgelse den metode, der fører til det gode liv (Methodos). Figur 1. Vejen til det gode liv. Kilde: Jos Kessels og Eric Boers, Summer School of the New Trivium, Berlin 2005 Undren For at kunne mætte denne undren, denne spørgen, denne undersøgelse må vi granske vores hukommelse, vi må generindre vores viden tænke den igen for at finde den (Anamnesis). Viden antager grundlæggende tre former: Videnskab (Episteme) primært det vi i dag kalder naturvidenskab kendetegnet ved at være konceptuel, eksplicit, verificérbar eller bygget på en teori, Ekspertise (Techne), det som er teknikken, viden om hvordan man gør rent teknisk og instrumentelt for at få noget til at fungere og Visdom (Phronesis) i betydningen situationsklogskab, viden om, hvordan en bestemt situation skal håndteres. Mestres denne treenighed kan det føre vidt til excellence (Arete), som er et trin på vejen til det gode liv. Derfor er det gode liv ikke noget, man kan købe sig til eller læse sig til. Det gode liv kræver en kontinuerlig indsats af os alle, drevet af undren hvad, hvordan og hvorfor? 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 3

4 Filosofi i organisationer 4. Trivium og Quadrivium dannelsens 7 frie kunster Det gode liv For at kunne filosofere må man være skolet. Der er et håndværk, man må mestre. Håndværket er en treenighed af gramma(tik), retorik og dialektik de tre grundlæggende frie kunster, kaldet Trivium. Gramma er her kunsten præcist at kunne beskrive en ide eller fremsætte et synspunkt, retorik er kunsten at kunne overbevise ved klar tale, der fører den lyttende med og dialektik er kunsten ved logikkens hjælp at kunne belyse to sider af den samme sag. Et håndværk har altid et formål. Trivium er både en forudsætning for at filosofere og selv en del af det, som er filosofiens mål excellence at beherske det gode liv. Til gavn for den enkelte, til gavn for de sammenhænge, som man indgår i og til gavn for dem, man lever i nærheden af. Det gode liv er et liv, hvor man blomstrer i dag ville man sige udvikler sig kontinuerligt. En forudsætning for at kunne leve det gode liv at kunne blomstre, at kunne udvikle sig er at kunne reflektere over, hvad det gode liv er, og hvordan man lever sit liv lige nu. Det er af undren, nysgerrigheden springer og deraf lysten til at nærme sig det excellente. Som grundlag for (ud)dannelse havde man desuden de fire andre frie kunster Quadrivium som består af geometri, aritmetik, astrologi og musik. Disse i alt syv frie kunster var dannelsesgrundlaget for de gamle grækere. Uden en ordentlig skoling kunne man ikke begynde på en egentlig uddannelse i f.eks. medicin eller arkitektur. Hvor Quadrivium primært er matematisk orienterede fag (inklusiv musik), der kan ses som datidens naturvidenskabelige fag, er trivium de sprogligt-logiske discipliner, der kræves for at man kan blive en god og velfungerende borger. Naturvidenskaben har som bekendt udviklet sig meget, men den fundamentale dannelse, som skal til for at vi kan leve sammen med andre på en excellent måde, er måske ikke ændret så meget siden de tidlige bysamfund opstod. 5. Hvad er Excellence? Gøre dét rigtige Excellence kan ikke måles i kvantitet X forslag til forbedringsmuligheder i organisationen fremsat indenfor tidshorisonten Y og implementeret fuldt i Z procent af tilfældene. Excellence er at gøre dét rigtige, det, der virker i situationen, med de midler, der er til rådighed eller som kan fremtrylles. 4 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

5 Filosofi i organisationer Og resultatet af at gøre dét rigtige i situationen skal gerne kunne aflæses som performance, altså det, der kommer ud af at gøre det rigtige for os selv og for de andre, om man vil. Det forhold, at man ikke via måling kan aflæse det direkte resultat af en indsats er ikke det samme, som at indsatsen er virkningsløs. Det betyder blot, at den direkte årsagssammenhæng ikke lader sig kortlægge på en simpel måde, som egner sig til måling med rimelige ressourcer. You can't manage what you can't measure (Drucker) er en effektfuld tilgangsvinkel, når man ønsker at forudsige fremtidige behov ud fra nuværende tilstande. Det er det også, når man skal spore symptomer på problemer og se, hvordan de spreder sig i organisationen. Men denne tilgangsvinkel hviler grundlæggende på en forudsætning om simple årsags-virkningssammenhænge og på at målinger giver et godt billede af virkeligheden. Vi måler på alt fra medarbejdertilfredshed til produktivitet og kan endda under visse forudsætninger og alt andet lige betragtninger sandsynliggøre, at der er sammenhænge. Balanced Scorecard og Medarbejder Tilfredsheds Undersøgelser er ikke excellence, det er information, som kan danne afsæt for undren, refleksion og indsigt og dermed en filosoferen. Og på den måde kvalificere en påvirkning af det, man ikke måler på, men som er den egentlige årsag til målingsresultatet. Billeder af virkeligheden At filosofere er mere forpligtende og går et spadestik dybere end det at lave umiddelbare tilretninger ud fra overfladiske billeder af virkeligheden. Det er kontinuerligt at undersøge det, som ligger bag ved de symptomer, vi kan iagttage, og spørge til hvad det gode ville være i denne situation. Det er her excellencen skal afsøges. Filosofi er ikke management, det er mere ambitiøst, præcis som leadership er mere ambitiøst og sværere end management. Vi kender alle følelsen, hvor vi efter en begivenhed intuitivt ved, at det kunne vi have gjort bedre. Bedre i forhold til vores hensigter, bedre i forhold til situationen og bedre i forhold til det, der kom ud den. At tage fat her og vedholdende beskæftige sig med, hvordan man kunne have handlet anderledes i situationen, fører til filosofi og til at man nærmer sig det excellente. Vejen til excellence går også gennem de præcise formuleringer: at kunne tænke kritisk ud fra sin egen autonomi at kunne indføle sig i ethvert andet menneske at være i overensstemmelse med sig selv 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 5

6 Filosofi i organisationer Bryde med vanetænkning Sociale evner Indre balance At kunne tænke kritisk ud fra sin egen autonomi handler først og fremmest om at stille spørgsmål ved vores vanetænkning de tanker, vi downloader i ét væk dagen igennem. Tanker, som hjælper os til at handle uden hele tiden at skulle tænke over det ene og det andet. Vanetænkning og vaner er en del af vores identitet og vi må engang imellem underkaste os selv et eftersyn for at bryde med vanetænkning og -handling. At kunne tænke kritisk handler om at få sine vaner og tanker sat i bero, så der kan blive plads til nye tanker eftertænksomhed om man vil. Det kræver stilhed og tid, så man kan få mulighed for at lytte til sit eget højere selv en indre stemme, som fortæller, hvad der er det rigtige det excellente. En indre autoritet, som træder frem, hvis vi giver plads til den en mere udfoldet del af os selv. At kunne indføle sig i ethvert andet menneske er en del af vore sociale evner, som vi på forskellig vis udvikler gennem livet og som er en stor del af vores identitet. Evnen er afgørende for vores gang på jorden, fordi den er forbindelsesledet til andre mennesker og dermed til det liv, som vi får gennem andre mennesker. Vi er ikke en ø sagde franciskanermunken Pater Mizzi engang. Dermed sagde han også, at vi er knyttet sammen med hinanden. Sammenknytningen går gennem at kunne føle det andet menneske uden at miste følingen med sig selv den evige balance med at finde ud af hvor jeg ender, og hvor du begynder. At kunne være i overensstemmelse med sig selv er det vedvarende tema om at opretholde en indre balance en accept af sig selv som den man er, og med de mangler, man har. At være i overensstemmelse med sig selv er også at holde sin centrering at være i midten af de kræfter, der forsøger fra mange sider og på flere planer at forstyrre éns balance mentalt stormvejr med forstyrrende følelser, bekymrende tanker og fysiske symptomer. At være i overensstemmelse med sig selv er et godt udgangspunkt for at kunne tænke kritisk og at kunne indføle sig i andre mennesker. Det er et skridt på vejen i retning af at omsætte teori om det gode liv til reelt at forsøge at leve det gode liv. 6. Filosofiens rum det frie rum Tænke med andre For at kunne filosofere, må man træde ind i et andet rum, end de daglige løsningers rum. Det skyldes ikke, at filosofien er frigjort fra det daglige eller den virkelige verden, det 6 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

7 Filosofi i organisationer skyldes at filosofien udgør et andet perspektiv på dagligdagen. Filosofien er i familie med omtanke og refleksion. At træde ind i det frie rum svarer til, at vi indretter kreative rum, hvor vi kan lege, fordi kreativitet er forbundet med leg. Kreativitet springer ikke af at løse problemer indenfor en forud defineret ramme, som organisationen og dens rutiner ofte udgør. Ligeledes med filosofien. Kreativitet og filosofi er oprindeligt for alle kreativitet er at lege med andre, mens filosofi er at tænke med andre. Sådan som det blev praktiseret i det gamle Grækenland på markedspladsen, hvor folk mødtes til diskussion og dialog i grupper ofte centreret omkring en underviser. At tænke med andre, indebærer at kommunikere med andre, at tale, lytte, måske læse og skrive. Filosofi er i denne optik en kommunikativ praksis. For det er i omgangen med andre, vi lærer, hvordan vi bliver set og det er i omgangen med andre, vi bliver bevidste om os selv. Det er også gennem kommunikationen, vi bliver bevidste om, hvad de ord, vi bruger, betyder. Distance til hverdagen Uinteresserethed I det frie rum er der plads til at reflektere over daglig praksis. Man vælger ordene med omhu og tilstræber præcision. Man suspenderer ens egne holdninger og ideer for at lytte opmærksomt til andres. Man er åben overfor andres opfattelse af, hvad der er meningsfuldt. At tænke sammen kræver en fælles interesse om et brændende emne formuleret som en tese. Det frie rum giver den distance til hverdagens gøremål, som er nødvendig for at kunne reflektere og for at kunne kvalificere et overblik, for at kunne få nye ideer og tanker og for at kunne se tingene i et andet lys. Tid brugt uden pligter, men med fælles interesse og fælles nysgerrighed, uden hastværk for beslutninger. Det frie rum kræver også en vis uinteresserethed, en åbenhed, hvor der er frihed fra særlige målsætninger og interesser og pligter. Et frisind, som ikke beskæftiger sig med strategier, men med mere grundlæggende motiver en træning af bevidstheden i at arbejde med værdier, som vi forpligter os på og som vi forpligter andre på. En træning, som giver et andet udgangspunkt for at medinddrage særinteresser, så særinteresserne ikke kommer til at overskygge hensynet til excellence. Hvad er det gode at gøre i denne sammenhæng? Hvad er det gode liv? 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 7

8 Filosofi i organisationer 7. Hvad er det særlige ved filosofi? I traditionel ledelse arbejder vi normalt med operationel tænkning, med mål-middel tænkning og tilhørende ressource allokering. Vi tænker i best practice, den bedste løsning på et problem, vi sammenligner den ene løsning med den anden, og vi finder inspiration i andres løsninger på lignende problemer. Det er nødvendigt for enhver organisations drift og jo bedre man er til det, des mere effektivt fungerer virksomheden. Det er en instrumentel rationalitet, og det er en tænkning indenfor allerede afstukne rammer og problemstillinger. Substantiel rationalitet I filosofisk praksis arbejder man ud fra en substantiel rationalitet. Her er forudsætningen et rum, hvor man kan arbejde frit i forståelsen fri fra den daglige drifts gøremål og derfor fri til at arbejde med principper og med værdier og den måde, de kommer til udtryk på i den daglige drift. Fri til at arbejde med organisationens udgangspunkt (mission) substansen i dens virke, og til at opstille mål og rammer (vision) og reflektere over dem. Det var lederens opgave i det klassiske Grækenland. Enhver borger var fri til at deltage i ledelsen af bystaten. Det var herigennem borgeren realiserede sig selv som fuldgyldigt medlem af samfundet. Ledelse og selvledelse er med andre ord filosofiens anliggende. Og ledelse i betydningen leadership springer af frirum, frirum til at realisere det gode liv i organisationen på baggrund af indsigt og værdier, frirum til at igangsætte og udstikke retning. Filosofien peger på og har metoder til at opnå den nødvendige indsigt. Dette er filosofiens anliggende. Også i dag. Det er derfor, de etablerede filosoffer i tidlig græsk statstænkning blev tænkt som de naturlige overhoveder for bystaterne. De havde de nødvendige evner og indsigter til at kunne stå i spidsen for samfundet. 8. Filosofi i organisationer Workshoppen i The New Trivium var kædet sammen med en præsentation af bogen: Free Space: Philosophy in Organisations. Classical schooling for modern practice skrevet af Jos Kessels, Erik Boers og Pieter Mostert. Forfatterne er hollændere med bagland i virksomheden Het Nieuwe Trivium (The New Trivium), hvor de gennem 8 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

9 Filosofi i organisationer mange år har arbejdet med organisationsudvikling ud fra et filosofisk perspektiv de træner ledere i at være opmærksomme på værdier, at fokusere på principper og på at kommunikere mere effektivt. De er alle tre uddannede inden for filosofi. Organisationers udvikling Bogen viser hvordan den filosofi, der blev udviklet i det antikke Grækenland, kan bidrage til moderne organisationers udvikling. Der er nogle grundlæggende holdepunkter i den filosofiske tilgangsvinkel, som Kessels, Boers og Mostert beskriver: Fokus på værdier og principper frem for på mål og strategier Større bevidsthed om forskellige typologier indenfor kommunikation især den mundtlige og en anbefaling af ikke at sammenblande disse typer, for at få det bedst mulige udkomme af kommunikationen i organisationen Etablering af frirum, der gør det muligt at stille de mere grundlæggende spørgsmål til driften og til virksomhedens vision og mission: Hvorfor er det egentlig, vi gør, som vi gør? Bogens udgangspunkt er, at den moderne organisation er fanget i et hektisk mønster af problemidentificering og tilhørende -løsning, fordi der grundlæggende arbejdes ud fra en mål-middel tænkning under iagttagelse af ressourceforbrug. Målrationalitet begrundes netop i fornuften (ratio) i den naturvidenskabelige fornuft. Men vil man arbejde med værdier og principper må man begynde på et mere grundlæggende sted og spørge til denne ratios grundlag. Her kommer netop filosofien til hjælp, fordi dens formål er at forstå. Indsigt og praksis Kessels, Boers og Mostert foreslår, at der arbejdes mere med dannelse, som var den antikke borgers beredskab og helt nødvendige forudsætning for at de nye demokratier kunne fungere. De tager udgangspunkt i Trivium, som er skolingen i dialektik, retorik og gramma. Dvs. kunsten at kunne deltage i en dialog, kunsten at kunne argumentere overbevisende og kunsten at kunne formulere et synspunkt præcist. De tre frie kunster er alle forudsætninger for at kunne indgå i samfundet med den nødvendige integritet. Den indsigt og den praksis, der følger med denne dannelse befordrer den etiske tilgangsvinkel og handlen, som fører til det gode liv for både borgeren og for samfundet til det filosofiske liv, 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 9

10 Filosofi i organisationer der betyder at samfundet og den enkelte løbende tilstræber det excellente. Arbejde etisk Frirum Parallellen til vore dages virksomheder er oplagt, fordi vi også her har behov for at arbejde etisk og tilstræbe det gode liv. Bogen anskueliggør med gode cases, hvordan den filosofiske tilgangsvinkel kan opbløde og fundamentalt ændre problemstillinger og give anledning til nye indsigter. Set i organisatorisk sammenhæng er det interessante her også, at der er mange problemer, som man slipper for at løse, hvis man arbejder med en filosofisk tilgangsvinkel. Enten fordi problemernes relevans ganske enkelt bortfalder, når grundlaget kortlægges, eller fordi de slet ikke opstår, når man ved, hvorfor man gør, som man gør. Bogen giver i første halvdel en letforståelig indføring i de filosofiske rødder til den måde at arbejde på samt en både velskrevet og velargumenteret forklaring på, hvordan og hvorfor det virker. Den sidste halvdel af bogen er et katalog over metoder med basis i den antikke filosofi og praktiske anvisninger på, hvordan de bruges. Forfatternes udgangspunkt er, at filosofi skal være praktisk, det skal kunne leves og bedrives af alle. Og de har uden at miste den faglige dybde sørget for, at gøre det så nemt tilgængeligt, at det rent faktisk er muligt at give sig i kast med at arbejde med metoderne. For at dette forpligtende arbejde med filosofi i organisationerne skal kunne udmøntes i praksis må der etableres et frirum, som skaber en mental afstand til det daglige liv i organisationen. En sådan substantiel refleksion på afstand vil føre til erkendelse af mere grundlæggende principper og værdier i organisationen det som virkeligt betyder noget. Og viden herom fører til om ikke det gode liv så et bedre liv for både organisationen og medarbejderne. Dette frirum er stedet, hvor forfatterne begynder med tanken om schole den antikke betegnelse for et offentligt rum, hvor man var fri af dagligdagens gøremål og hvor man kom for at dygtiggøre sig og for at tænke sammen. 9. Free Space Mødet med forfatterne gennem Summer School of The New Trivium var en enestående måde at komme igennem bogen på og at få en forsmag på, hvad filosofisk praksis er og hvordan man kan arbejde med det. 10 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

11 Filosofi i organisationer Miljø af praktikere Copenhagen Business School At anvende filosofisk funderede tilgangsvinkler til at arbejde i organisationer vinder frem i en del lande omkring os. I Norge findes en uddannelse i Sokratisk Dialog og filosofisk praksis og der er et miljø af praktikere indenfor området. I Holland gør noget tilsvarende sig gældende. I Tyskland findes en omfattende tradition for Bildung, der i nogen grad har inspireret vores egen højskoletradition. Fra Tyskland udspringer også i første halvdel af det 20. århundrede den moderne udformning af Sokratisk Dialog. Her er hele tre paraplyorganisationer for Sokratisk Dialog og praktisk anvendt filosofi, som udgiver tidsskrifter og regelmæssigt afholder arrangementer. Der er naturligvis et felt af praktikere og der udbydes uddannelser i sokratisk dialog. I England findes tillige en organisation, der samler et felt af udøvere indenfor området, ligesom praktisk anvendt filosofi både i USA og i Canada betragtes som et alternativ til andre typer af metoder til personlig udvikling på linie med f.eks. coaching. I Danmark har Copenhagen Business School etableret Institut for Filosofi, Ledelse og Økonomi. Filosofi har fået megen opmærksomhed og instituttet samler en række spændende personligheder indenfor feltet, f.eks. Ole Thyssen og Ole Fogh Kirkeby. Også på Danmarks Pædagogiske Universitet arbejdes der med filosofi og filosofiens betydning i pædagogikken. I 2004 var DPU vært for konferencen Philosophical Practice A Question of Bildung? i samarbejde med CBS. Finn Thorbjørn Hansen fra DPU, der har udgivet bogen Sokratisk Dialog et værktøj til værdiafklaring, var en af hovedkræfterne bag konferencen. 10. Hvorfor praktisere filosofi i organisationer? Filosofien var som omtalt oprindeligt vejen til at blive den gode borger i den antikke bystat. Den gode borger deltog i ledelsen af byen og det var derfor nødvendigt at være skolet, men ikke at være specialist. Den gode borger var den dannede borger den vågne og interesserede borger. Tilsvarende er den medarbejder, som efterspørges i dag den proaktive, den kreative, den udviklede medarbejder, som har lært at lære. Den gode medarbejder er dybest set selvledende med en veludviklet etisk sans, præcist som den gode 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 11

12 Filosofi i organisationer borger var det udstyret med et beredskab, der har udgangspunkt i dannelse. Nye typer af medarbejdere Frihed til De typer af medarbejdere og ledere, der skal sikre de vesteuropæiske økonomiers fortsatte vækst er ikke de samme, som skabte efterkrigstidens store vækst. At udvikle nye ideer, at få viden til at vokse og at bruge viden på en innovativ måde kræver, at medarbejderen tænker på en anden måde end den medarbejder, som var dygtig til at navigere i industrialiseringens epoke. Dygtig til at gøre præcist, som der blev forklaret og som instruktionen fortalte med en ensartet kvalitet. Den nye type af medarbejder er nysgerrig, stiller spørgsmålstegn og deltager aktivt i at skabe virksomhedens udvikling. Med andre ord, den nye medarbejdertype og den nye ledertype arbejder både i den instrumentelle rationalitet og i den substantielle rationalitet. Hun sælger sin arbejdskraft og afstemmer ressourcer ud fra en mål-middelbetragtning. Men idealet for hende er også at kunne arbejde udenfor den instrumentelle rationalitet, fordi det er her nybruddene opdages. De nybrud, der er afgørende for udvikling af nye ideer og som kan sikre dækningsbidraget på fremtidens fakturaer. Nogle kalder det out of the box thinking. Som en fri borger i antikken forventedes man at tage del i byens udvikling. Det var en frihed til snarere end en frihed fra. Frihed til at indgå i et fællesskab skabte behov for mestring af fællesskabet og derfor også for mestring af dialog og debat, som formelle omdrejningspunkter for borgernes interaktion med hinanden. Frihed til at være borger, leder, medarbejder kræver et rum, hvori spørgsmålene kan stilles: Hvad er det gode liv og hvad er godt for fællesskabet? Hvad er det, vi virkelig ønsker og søger at bringe frem? Hvad burde gøres? Og hvilke krav stiller det til os alle? Forudsætningen for at kunne indgå i dialoger med den type spørgsmål er en langt bedre skoling af kommunikationsevnerne end vi har i dag. Netop fordi samtaler i organisationerne flytter sig ud over en mål-middel tænkning, kræver det, at vi har kommunikationsevner, der kan medinddrage fællesskabet, således at organisationen kan opnå det, den vil i overensstemmelse med, hvad den enkelte medarbejder og det tilhørende fællesskab kan og vil. Giver mening Frihed er det, der får os til at gro. At arbejde med principper og værdier angår os alle, det hæver os over os selv, får os til 12 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

13 Filosofi i organisationer at vokse og se vores daglige tilværelse i en sammenhæng, som giver mening. Får os til at reflektere over det gode liv privat og i organisationen. At øve sig i at bedrive filosofi og at lære de grundlæggende færdigheder, som skal til for at kunne filosofere kan ikke ændre på det forhold, at medarbejderen sælger sin arbejdskraft til organisationen. Men det kan gøre medarbejderen (herunder lederen) bedre til at håndtere de udfordringer, som dagens krav stiller. Når der ikke længere er en facitliste for det som medarbejderen skal udføre, træder filosofien til. Evnen til at omgås andre mennesker, evnen til at tænke sammen, evnen til at søge svar på de grundlæggende spørgsmål om det daglige arbejde, evnen til at stille logiske spørgsmål ind bag ved de synlige symptomer, evnen til hele tiden at have excellence for øje og at spørge til, hvad det excellente ville være i den givne situation, evnen til at bedrive praktisk filosofi er alle evner, som den nye tids leder og medarbejder i høj grad har behov for at udvikle. Skal vi flytte os fra debattens rum over dialogens til det kreative rum i samtalen er vi nødt til at lære at tænke sammen og at tænke ud over en instrumentel rationalitet. 11. Hvordan praktiserer man filosofi i organisationer? Hjørnestene i det filosofiske arbejde i organisationer er: Principper Etabler det frie rum i organisationen, som giver en afgrænsning i forhold til det daglige arbejde Spørg til principper frem for til resultater Arbejd efter værdier frem for efter mål På denne måde gives søgningen efter det excellente de rette vilkår og mulighederne for at reflektere over daglig praksis med kvalitet og dybde den forankring, der skal til. Principperne er enkle, men deres praktiske udmøntning sværere. Eksempelvis kan man overveje: Har vi fysiske rum i organisationen, der understøtter ideen om frie rum? Har vi en kultur, der understøtter muligheden for lejlighedsvist at træde til side fra den daglige drift? Understøtter vores resultatløn ærlig og uforfalsket refleksion? 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 13

14 Filosofi i organisationer Interesserer vi os for de principper, som ligger til grund for den måde, vi arbejder på? Har vi en løbende samtale i virksomheden om de værdier, vi arbejder efter? Er vores skriftlige instruktioner båret af værdier og med eksplicitering af til grund liggende principper Spørger vi naturligt til, hvad det excellente ville være at gøre, når vi står overfor et spørgsmål, som trænger sig på? 12. De fire kardinaldyder Ægte autoritet I Aristoteles tænkning er der fire kardinaldyder, der er kendemærket for excellence: selvkontrol, mod, visdom og retfærd. Det er fra de fire kardinaldyder friheden til at virke som menneske i en social sammenhæng vokser frem. Det er de fire kardinaldyders eksekvering, der kendetegner ægte autoritet. Ifølge Jos & Kessels er læren om de tre første kardinaldyder forbundet med den klassiske græske opfattelse af motivationscentrene, som sidder i henholdsvis maven, hjertet og hovedet, mens den sidste betragtes som den højeste af kardinaldyderne og kendetegner lederskab. De fire kardinaldyder er: 1. Moderation eller selvkontrol er evnen til ikke at fornægte sine fysiske behov eller tilbøjeligheder, men heller ikke at lade sig styre af dem. Dette betyder normalt, at der er noget, man må se bort fra, noget man må ofre. Kunsten er ikke at nyde mindre, men at nyde bedre. Moderation og selvkontrol forbindes med maven. 2. Mod eller sjælestyrke er den ægte form for inspiration eller indignation. Det er en frihed, som springer af, at man ikke lader sin sjælestyrke forpeste af skrupelløshed eller skrumpe til kujoneri. Det er kapaciteten til at konfrontere ens frygt og til at betvinge ens mindreværd. Det er evnen til at fortsætte med beslutsomhed og gøre det, som bør gøres, selv set i lyset af et lurende svidende nederlag. Modet forbindes med hjertet. 3. Visdom eller situationsklogskab er den rette brug af fornuften, af intellektet den rette kombination af realisme og forestillingsevne. Visdom er at have et skarpt blik for det væsentlige i situationen og at man ikke lader sig forføre af illusioner eller bure sig 14 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

15 Filosofi i organisationer inde i en rigid verdensopfattelse. Visdom er praktisk ikke teoretisk, det er kunsten at handle med kløgt. Ifølge Aristoteles er alle andre dyder afhængige af visdom. Visdom forbindes med hovedet. 4. Retfærd eller billighed er den højeste af de fire kardinaldyder. Det er kunsten at afbalancere de forskellige elementer til en helhed, sådan at alle får deres del, sted og opgave i et fællesskab. Det er kunsten at sikre de rette forhold for medborgerskabet og for den fælles frihed. Dette er lederens dyd! Retfærd forudsætter indlevelse i andre menneskers behov, perspektiver og interesser. Det er også kunsten at skabe den rette balance i sig selv mellem maven, hjertet og hovedet. Slavens gebet At praktisere filosofi i en organisation indebærer, at ledere og medarbejdere besinder sig på de fire kardinaldyder. Når man i filosofien stiller spørgsmål eller formulerer teser som afsæt for refleksion, vil disse spørgsmål og teser ofte have forbindelse til de fire kardinaldyder. Det er tegn på ægte pondus at kunne efterleve de fire kardinaldyder. Med dette udgangspunkt er mål-middel tænkning den instrumentelle rationalitet det samme som at arbejde i det ufrie rum. Det er at være nederst i hierarkiet det er slavens gebet, ikke borgerens, ikke samfundsdeltagerens og slet ikke lederens. 13. Den gyldne middelvej Ligevægt Som det fremgår af beskrivelsen af kardinaldyderne er en del af den antikke græske tænkning optaget af, at den enkelte har ansvaret for at skabe ligevægt mellem modsatrettede tilbøjeligheder. I den Aristoteliske tænkning udmønter dette sig i et omfattende system af egenskaber imellem hvilke der findes en gylden middelvej, som er afhængig både af situationen og af de implicerede personer. Nedenfor er eksempler på modsætningspar indenfor hvilke man kan søge det excellente i situationen: 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 15

16 Filosofi i organisationer For meget Middelvejen For lidt Tyranni Paranoia Stædighed/Rigiditet Vrede Dumdristighed Tabel 1. Retfærd Visdom Afbalanceret Autenticitet Mod/Sjælestyrke Anarki Overfladiskhed Grænseløs Kujonagtig Kujonagtig Det er vigtigt at forstå, at middelvejen hverken har at gøre med et gennemsnit eller med middelmådighed. Tvært imod det at kunne handle excellent i den givne situation er et mål for stadig forfinelse for mestring. Ifølge Aristoteles er der mange måder at fejle på i en given situation, men én og kun én måde at handle ret på at befinde sig på middelvejen i enhver handling. En anden ting at forstå ved de nævnte modsætningspar er, at de repræsenterer et kontinuum af handlinger, som fra det ene ekstrem kan føre over i det andet ved at passere middelvejen man kan være i det ene ekstrem og gøre mindre af det, som man allerede gør og gøre mere af det, som det modsatrettede ekstrem repræsenterer. Det er en anden situation, end hvis man fuldstændigt skulle skifte adfærd. Vi kan ved enkle metoder træne vores evne til at mærke, om vi er på den gyldne middelvej eller om vores handlen er for meget eller for lidt. Ledespørgsmålet i enhver situation bør være: Er jeg på den rette position i det pågældende kontinuum i denne situation? En filosof tilknyttet Der er organisationer, som har ansat præster for at sikre den etiske dimension i virksomheden. Ligeledes findes der også virksomheder, som har en filosof tilknyttet med det formål at få en større bevidsthed om de grundlæggende spørgsmål, som virksomhedens drift giver anledning til. Det praktiske arbejde med filosofi i organisationen går i høj grad ud på at sikre det frie rum for samtale, som vi har omtalt, samt jævnligt at suspendere målrationaliteten i problemløsningen. Vi skal i stedet rette blikket mod de mere grundlæggende spørgsmål, som sikrer et bevidst arbejde mod det excellente. Dette skal naturligvis også kunne høres på den måde lederne i organisationen snakker med hinanden på. 16 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

17 Filosofi i organisationer 14. Samtalens matrix Sproget Samtalens rum At filosofere og at filosofere sammen er båret af sproget, fordi sproget er midlet til at vi kan udtrykke os og til at vi kan dele det, vi tænker med andre. Men det sprog, som anvendes i en samtale kan antage forskellige former og kan have forskellige karakteristika, som hører sammen med det rum, i hvilket samtalen foregår. Carl Otto Scharmer har udviklet en model for, hvordan en samtale kan udvikle sig på baggrund af interview og observation af problembørn i deres familier. Modellen er siden blevet adopteret af William Isacs til analyse af samtalen i organisationer. Modellen inddeler samtalens rum i fire typologier ud fra to akser. Den vertikale akse angiver om samtalen er refleksiv og fri eller om den er reaktiv, om parterne reagerer direkte på den andens udsagn. Den horisontale akse viser om samtaleparterne er fælles og sociale i deres orientering eller om de er ene og forankret i deres egne standpunkter. På den baggrund inddeles samtalens rum i 1. Konversation, 2. Diskussion/debat, 3. Dialog og 4. Flow. Forløbet i en samtale kan i princippet føre fra konversation til flow tilstanden, men det ligger i modellen, at et felt ikke kan springes over. Man kan ikke gå fra konversation til dialog med mindre, man går vejen over debatten. Figur 2. Samtalens matrix. Kilde: Free Space Philosophy in Organisations, Boom Amsterdam 2004 p Konversation: De fleste kender den høflighed, der udspiller sig, når 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 17

18 Filosofi i organisationer man mødes. Begge parter holder sig til konventionerne, prøver at etablere et fælles udgangspunkt, vil ikke støde den anden part, men følger ham alligevel tæt. Konversationen har en fælles og social orientering. Efter noget tid bliver der behov for at tale om noget andet end vejret og parterne træder i karakter, hvis de ikke skal virke påtagede venlige og overfladiske over for hinanden. 2. Debat eller diskussion: Det er her samtalen går over i diskussion eller hvis man er opmærksom herpå til debat i stedet. I debatten træder den enkeltes synspunkter frem, er tydelige for begge og brydes det er bolden, vi går efter, ikke manden. Der overdrives, og der er en vis frihed i forhold til det sagte. Vi kan teste synspunkter, uden at sætte vores person på spil i synspunkternes kamp. At synspunkter brydes og at vi tvinges til at formulere dem skarpt betyder at vi bliver klar over, hvad vi står for. Samtalerummets friktion giver klarhed, men de skarpt optrukne synspunkter kan også medføre, at vi ingen vegne kommer: Jo, det gør, nej det gør ikke, jo, det er udsigtsløst det reaktive i debatten overmander indholdet og man er lige vidt, mens tiden er gået. 3. Dialog: Når debatten er kørt fast, bliver det nødvendigt at suspendere egne holdninger og begynde at tænke med samtalepartneren i stedet for at tænke imod. Derfor kræver dialog en uafhængighed af mål og resultater og tilstrækkeligt tid og rum til, at parterne kan lade nysgerrigheden arbejde og afsløre, hvorfor vores samtalepartner mener og tænker som han gør. Vi er stadig alene her, vi er bevidste om egne synspunkter, men vi har lagt mentalt afstand både til egne og samtalepartnerens ideer. Vi har frigjort os og kan tænke refleksivt i stedet for reaktivt. Dette er den eksplorative samtale, hvor vi både kan tænke instrumentelt og substantielt. At reflektere sammen er at tænke nyt sammen at gribe den gensidige inspiration, der bringer os videre og som i de bedste dialoger fører til at problemstillingen transcenderes der udspringer ny indsigt fra et dybere sted. At reflektere sammen kræver derfor, at vi lader gamle allerede tænkte tanker træde til side og giver plads til nye tankers opståen. 4. Flow: Når problemstillinger trancenderes, når der opstår et skifte, når noget helt nyt kommer ud af en samtale, er vi på kanten af det, som Scharmer kalder flow tilstanden, 18 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

19 Filosofi i organisationer der hvor vi glemmer os selv og bliver optagede af det, vi gør lige nu. Der opstår kreativiteten. Flow tilstanden sammenlignes ofte med et jazzensemble, hvor musikerne improviserer, driller hinanden, opildner hinanden, producerer noget unikt og nyt på stedet uden at have aftalt det på forhånd. Her får den frihed, vi tog på os i dialogen en social form det er ikke enkelte musikere, der spiller sammen, det er et ensemble, der skaber musik som en enhed. Og man kan se koncentrationen og glæden smitte under koncerten. En vigtig pointe ved modellen er, at når som helst man bevæger sig fra et rum til et andet, er der noget, man opgiver, noget man efterlader. Når man bevæger sig fra konversationen til debatten opgiver man sit skjul og må træde i karakter. Når man går fra debatten til dialogen må man suspendere egne synspunkter og holdninger og tænke med andre, lære at rumme egne synspunkter samtidig med at man kan leve sig ind i samtalepartnerens ideer. Det er ikke nemt at skifte fra et rum til et andet, det er ikke nemt, at lade noget tilbage, men det kan trænes og bevidstheden om, hvornår man arbejder i hvilket rum kan samtidig opøves. Med øvelse og indsigt er det muligt at skifte hurtigt fra et rum til et andet. 15. Filosofisk funderede metoder Her beskriver vi kort to metoder, som med baggrund i den filosofiske praksis kan anvendes i organisationer til at sætte fokus på excellence. Argumenternes kamp 1. Retssalen Retssalen er debattens rum. Debatten udstiller forskellen mellem konsensus søgende dialog og argumenternes kamp. Den strukturerede debat sikrer, at argumenter for og imod en given beslutning bliver afprøvede, klarlagt og skærpet på en vitaliserende måde for deltagerne. Den sikrer tillige, at deltagerne får en velfunderet og veludviklet bevidsthed om, hvorfor de mener, som de gør. Man skal vide, hvad det er, man følger i sig selv, før end man følger andre! Desuden trænes evnen til at forhandle, ligesom den opøver alle i at fremføre et synspunkt klart og på en overbevisende måde. Retssalen som form giver samtidig anledning til at kunne få argumenter på banen, som ellers ikke ville være blevet rejst f.eks. af politiske grunde. Fordele og ulemper trækkes 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 19

20 Filosofi i organisationer frem i lyset og brydes, og det modvirker tendenser til slap konsensus uden klarhed over indhold og egen stillingtagen til problemet. Debatten er hjørnestenen i samtalematricens 2. rum, hvor der appelleres til såvel fornuft som til følelser. Metoden egner sig i situationer, hvor en beslutnings eller et dilemmas præmisser skal frem i lyset. Emner kan være: Skal vi ændre vores salgsstrategi i retning af et smallere produktsortiment? Skal vi indgå et strategisk samarbejde med vores leverandør? Skal vi offentliggøre vores negative resultater på test af dette produkt? Skal vi handle med en offentlig myndighed i dette land, hvor menneskerettighederne undertrykkes? Struktureret debat En struktureret debat vil ofte tage fra 30 minutter til 60 minutter. Jo bedre kendt emnet er des kortere kan forberedelsestiden og time outs være mellem de i alt 16 minutter til fremlæggelse. 1. Emnet vælges og alle deltagere formulerer en tese om det pågældende emne. En tese er en udtalelse, som er kort, debattérbar, stimulerende, rammer sagens kerne og er konkret med en forbindelse til personen, som fremsætter den 2. Rummet opdeles således, at der er en gruppe forsvarere for tesen, en gruppe, der er imod tesen (opponenter), en jury og et publikum. Desuden udpeges en tidsstyrer 3. Forsvarere og opponenter får tid til at forberede deres indlæg 4. En repræsentant fra forsvarerne har 2 minutter til at fremlægge sagen hvorfor er gruppen for tesen? 5. En repræsentant fra opponenterne får 2 minutter til at fremlægge sagen hvorfor er gruppen imod tesen? 6. Efter en kort pause får en ny forsvarer 2 minutter til at imødegå opponentens indlæg 7. En ny repræsentant for opponentsiden får 2 minutter til at imødegå forsvarerens første indlæg 8. Efter en kort pause er der 4 minutter til fri debat én person har ordet ad gangen 9. Efter en kort pause får en ny opponent 2 minutter til at fremføre gruppens konklusion på retsforhandlingen 10. Tilsvarende får en ny forsvarer nu 2 minutter til at fremføre gruppens konklusion på retsforhandlingen 20 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

21 Filosofi i organisationer 11. Juryen voterer i et tilstødende lokale, mens debattørerne får lejlighed til at udtale sig om hvordan de opfattede debatten 12. Juryen afgiver sin vurdering, der baseres på: Gruppernes enhed Fremførelsen af argumenter, veltalenhed, brug af humor etc. Gendrivelsen af modpartens argumenter Kropssprog, stemmeføring og øvrig fremtræden Der er en række grundregler for organiseringen af retssalen: Den talende står op og taler til publikum ikke til hverken jury eller modparten. Er gruppen lille, så der ingen publikum er, henvender den talende sig til juryen. Den talende har lov at færdiggøre sætningen, når tiden udløber. Det er vigtigt, at alle i retssalen respekterer deltagernes følelser. Når juryen afgiver sin bedømmelse skal der lægges vægt på, hvad der overbeviste dem dvs. det ledende spørgsmål er Hvad virkede (godt)? 2. Sokratisk Dialog Kritisk tænkning Varigheden Den sokratiske dialog sikrer, at en samtale virkelig bliver til en dialog. Den sokratiske dialog sikrer samtidigt, at alle deltagere får trænet deres evne til kritisk tænkning ud fra egen autonomi, indføling i andre og overvejelse over, hvordan de kan være i overensstemmelse med sig selv. Den sokratiske dialog egner sig til at behandle mange typer af spørgsmål, men det er en forudsætning, at disse spørgsmål opfattes som relevante af deltagerne. Eksempler på spørgsmål kan være: Hvad er vores kerneværdier? Hvad vil det sige, at vi arbejder etisk forsvarligt? Hvad er god kundeservice? Hvad vil det sige, at alle arbejder kundedrevet i vores organisation? En sokratisk dialog kan tage fra kort tid til flere dage. Varigheden afhænger af spørgsmålet og af, hvor dybt refleksionen stikker. Med trænede deltagere kan en sokratisk dialog i kort form gennemføres på ned til 30 minutter. Vi beskriver her en sokratisk dialog, der typisk vil tage 1-1½ time. 1. Alle deltagere finder et personligt oplevet eksempel, der omhandler det emne, som man ønsker at behandle 2. Gruppen vælger, hvilket eksempel, der skal tages afsæt i for den bedste behandling af emnet eller dilemmaet 3. Eksemplet (eller casen) præsenteres igen af personen, der oplevede den: 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 21

22 Filosofi i organisationer hvad præcist skete der? (fakta) hvad gjorde du selv? (handling) hvad betød denne situation for dig personligt? (følelser) hvad er det for et spørgsmål, som denne case bringer på bane? (spørgsmål) 4. Gruppen stiller uddybende spørgsmål til ovenstående, men må ikke give anbefalinger af nogen art 5. Hvert medlem i gruppen forestiller nu sig selv i den situation, som netop er blevet beskrevet og uddybet: hvad ville situationen betyde for mig? (følelser) hvad ville du have gjort? (handling) hvordan ville du svare på det spørgsmål casen bringer på bane? (bedømmelse) hvorfor ville du svare sådan? (bevæggrunde) 6. Afslutningsvis får alle deltagere 5 minutter til at formulere et kors de skal bære med sig fra dialogen. En udfordring, der vedrører de principper eller værdier, som for dem er på spil i den behandlede situation: hvad rører dit hjerte? (essens) hvilket mod behøver du for at kunne yde retfærdighed? Hvad må du opgive eller efterlade for at kunne yde retfærdighed? (afbalancering) hvad må du konfrontere hos dig selv? (indsigt) hvad kræver det i (din del af) organisationen? (retfærd/rimelighed) Det er vigtigt at forstå, at den sokratiske dialog ikke søger løsninger, men derimod afklaring, men afklaring kan som det fremgår ovenfor også være rettet mod en løsning. Metoderne her er en hjælp til at disciplinere den måde vi kommunikerer på i organisationen. Begge kræver mindst 30 minutter for at kunne gennemføres. Andre typer af metoder Indenfor praktisk filosofi er der mange andre typer af metoder, som tjener den disciplinering, der ligger i dannelse, i Trivium. Det kan være evnen til at få sit budskab igennem f.eks. at holde en velstruktureret tale med kort varsel, evnen til at kunne finde frem til sagens kerne, der hvor energien er (Where is the heat?), evnen til at vælge sine ord med omhu, så de får den ønskede effekt i salgsbrevet eller i den interne meddelelse, evnen til at fortælle en historie, så den både indeholder pathos, logos og ethos. Det kan også være metoder, der stiler mod at udvikle personlig mestring f.eks. gennem indsigten i, hvordan man finder middelvejen og hvordan man kan arbejde med at tilegne sig de fire kardinaldy- 22 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

23 Filosofi i organisationer der. Som altid vil filosofien stille spørgsmålet: Hvad vil det excellente være i denne situation? 16. Afslutning Resultater På sommer skolen spurgte vi indledningsvist Jos Kessels og Eric Boers: Hvad bidrager I med til de organisationer, I arbejder for? Hvad fremhæver deltagerne i Jeres workshops? De svarede: Folk lærer at tænke selv og taler om en ferie i arbejdet, som bringer dem videre. De finder det meget vigtigt, men de ved ikke præcist hvorfor! I betragtning af, at det filosofiske arbejde i organisationer unddrager sig en mål-middel tænkning er det næppe opsigtsvækkende, at spørgsmålet ikke kan besvares. Set ud fra en beslutnings synsvinkel, der opererer på basis af indsatte ressourcer i forhold til resultater fører denne opfattelse af udkommet til dilemmaet: Hvordan sælger man noget som ikke kan forklares, men som deltagerne ikke ville undvære? Vi er her tilbage til det indledningsvise dilemma, som alle HR relaterede arbejder altid afstedkommer: Hvad er vores pay-off på dette og kan det måles? Kan det måles på bundlinien? Hertil kan svares: Filosofi arbejder ikke i målmiddel resultater, filosofi er mere ambitiøst! Og det virker faktisk at forpligte sig på, at tænke sig grundigt om! Det giver resultater at efterstræbe excellence i stedet for at lede efter den bedste løsning på et problem, der er kommet op til den registrerede overflade. Det giver resultater at have drøftet med sig selv og andre, hvorfor man vælger at gøre, som man gør, både som enkeltperson og som organisation. Afslutningsvis betragter vi vores egen undersøgelse af dette felt som en begyndende undren over, hvad excellence og dannelse er, samt hvordan vi bevidstgør begreberne for os selv og andre. Som nytilkomne i faget filosofi må vi derfor spørge os selv: Hvad forstand har bønder på agurkesalat? Ikke meget, men som vi har erfaret og mange med os så kan vi kun blive klogere ved at investere vores undren og spørgen og afkastets størrelse er sandsynligvis proportional med størrelsen af den investerede interesse: 17. Hvor kan jeg læse mere? Nedenstående bøger giver en god indføring i, hvordan man kan arbejde med filosofi i organisationer og med Sokratisk 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 23

24 Filosofi i organisationer Dialog. Den oprindelige Sokrates dialog, Menon, giver selv i dag en god forståelse af samtalekunst og de metoder, som den Sokratiske Dialog arbejder ud fra. Har du mod på at læse mere grundlæggende om Sokratisk Dialog er Leonard Nelsons arbejder udgangspunktet for de moderne fortolkninger heraf. Jos Kessels, Boers, Erik og Mostert, Peter. Free Space Philosophy in Organisations. Classical Schooling for modern practice. Boom, Amsterdam 2004 Finn Thorbjørn Hansen. Den Sokratiske Dialoggruppe et værktøj til værdiafklaring. Gyldendal 2000 Svare Helge og Herrestad, Henning. Filosofi for livet En bok om filosofisk praksis. Unipub forlag 2004 Høeg, Carsten og Ræder, Hans. Dialogen Menon fra Platons Skrifter i Oversættelse. C. A. Reitzel Isacs, William. Dialogue and the Art of Thinking Together. New York: Doubleday/Currency 1999 Nelson, Leonard. Socratic Method and Critical philosophy, Selected essays. New York, Dover Om forfatterne Birgit Signora Toft er uddannet farmaceut og ph.d. og har i mange år arbejdet som leder af sygehusapoteket i Herning. Siden 1997 har hun arbejdet med coaching, mentoring og processer fortrinsvis i forbindelse med lederudvikling. Har skrevet bøger om mentoring: Mentor en hjertesag, Børsens Forlag 2000 og Mentorskabets muligheder, Børsens Forlag Christian Wittrock er uddannet HD(O) og har studeret idehistorie, hvor han har beskæftiget sig indgående med ledelsestanken gennem historien set i et etisk perspektiv. Christian har en handels- og afsætningsbaggrund. Siden 2003 har han været konsulent i KMP og Partners og her arbejder han med mentorskab, facilitering af strategiudvikling og procesoptimering. Frederiksberg, den 8. december Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012

Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012 Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012 Dagens sang Du kom med alt det der var dig Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej og hvilket forår blev det!

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK UGE 37 Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK >>>>>>>> Innovationspraktik uge 37 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Innovationspraktikken er en ny og anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Sejt, du tager dig tid til og finde dine værdier: Vidste du, at din hjerne altid går efter at opfylde dine værdier, så du kan leve autentisk?

Sejt, du tager dig tid til og finde dine værdier: Vidste du, at din hjerne altid går efter at opfylde dine værdier, så du kan leve autentisk? Sejt, du tager dig tid til og finde dine værdier: Vidste du, at din hjerne altid går efter at opfylde dine værdier, så du kan leve autentisk? - Stress opstår når vi ikke lever efter vores værdier - Værdiafklaring

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Bitchen, prinsessen og lederskabet - Velkommen. www.kurios.dk 1

Bitchen, prinsessen og lederskabet - Velkommen. www.kurios.dk 1 Bitchen, prinsessen og lederskabet - Velkommen www.kurios.dk 1 Bitchen, prinsessen og lederskabet 1. Karrieren, kvinden og garderobeskabet 2. Passionen, prinsessen og partnerskabet 3. Bitchen, heksen og

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde del 3

Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Fokus Praktisk: Resten af forløbet tider og datoer Opsamling fra Bennediktes oplæg i weekenden Mine tanker om i dag: Perspektivering eller fortsat ACT fokus? Forhandling

Læs mere

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Formål med workshoppen: At sætte fokus på, hvordan man skaber motivation og gejst hos kollegaer At belyse den menneskelige side af

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Synergiledelse - og kulturarkitekter

Synergiledelse - og kulturarkitekter Synergiledelse - og kulturarkitekter -------------------------------------------------------------------- Kirsten M. Poulsen Direktør og Management Konsulent, KMP+ Formål Denne artikel beskriver organisationen

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere