Filosofi i organisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Filosofi i organisationer"

Transkript

1 Filosofi i organisationer Filosofi i organisationer af Birgit Toft, proceskonsulent, ph.d., og Christian Wittrock, konsulent, HD(O), 1. Hvordan man skaber refleksion med kvalitet og pondus Dannelse I denne sommer deltog vi i et seminar i Berlin med titlen Summer School of The New Trivium. Hvad dette The New Trivium er, vender vi tilbage til, men bered dig på, at vi endog skal meget langt tilbage i tiden, nemlig til det antikke Grækenland og dets borgere. Deres tanker om dannelse og relationer mellem mennesker er stadigvæk meget aktuelle, ja, måske er det antikke dannelsesbegreb mere aktuelt end nogensinde og kan tjene som inspiration for os i en helt anden tid. Vores samfund, arbejdspladser og familieliv ændrer sig markant i disse år, hvor der især er opbrud i de traditionelle sociale bånd. Vi arbejder hjemmefra, i projektgrupper og står i forbindelse med hinanden gennem f.eks. computere og mobiltelefoner. Hvad gør det ved os som mennesker og sociale væsener, når de traditionelle forhold til omverdenen er i opbrud? Der er som vi ser det et stort behov for at fokusere på det enkelte menneske og dets relationer til omverdenen. Det gør vi her med udgangspunkt i de gamle grækeres tanker om excellence dannelse, dyd eller godhed som er det, man forsøger at finde definitioner på i filosofien. I antikken var der også opbrud i samfundet og blandt dets borgere, og måske netop derfor taler antikkens erfaringer klart til os her to et halvt tusinde år efter. I denne artikel beskæftiger vi os med et lille hjørne af filosofien, og med hvad det vil sige at arbejde med praktisk filosofi i organisationer hvad vil det sige at være menneske og hvordan forholder det enkelte menneske sig til sin omverden? 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 1

2 Filosofi i organisationer 2. De hurtige problemløsere De konfliktfyldte rum Mange ledere er gode til at løse problemer. De har lært dem selv og deres medarbejdere at være åbne om både private og arbejdsmæssige problemer og arbejde med dem. Det arbejde er med til at give en baggrundsviden om problemernes opståen, som straks kalder på lederens løsningsforslag. De kommer hurtigt, for som ledere er vi opdraget til at være hurtige på aftrækkeren. Men får vi altid de gode løsninger på den måde? Hvor gode er vi til at være i det ofte problemog konfliktfyldte rum, som udgør organisation og dens omgivelser? Hvor gode er vi til at udholde pres fra konkurrenter, kolleger, tvivl om strategien i morgen, prioriteringen mellem de knappe ressourcer set i lyset af globaliseringen? Jo, da det går fint, vi finder en løsning. Og helst i en ruf, sådan Lean og med minimalt ressourceforbrug. Under et interview med en erfaren mentor faldt denne passus om hans arbejdsmetoder: Næhh et problem sikke et spændende og ualmindeligt kompliceret problem. Fascinerende, det tror jeg, jeg vil lade liggende og gå videre Og måske dette er nøglen til at blive bedre til at navigere i hajfyldt farvand. Fokus på problemstillinger har det med at kaste løsninger af sig inden man har forsøgt at få en forståelse af, hvad der er roden til problemets opståen, hvis der overhovedet er noget at forstå. For at finde ud af det, skulle man måske kaste sig over en undren eller en filosoferen! 3. Hvad vil det sige at filosofere? Problemers natur At filosofere er at tænke sig om på en grundig måde; det er at forsøge at komme til klarhed over sig selv, sine omgivelser og sine forhold til omgivelserne, dvs. andre mennesker og f.eks. naturen. At filosofere vil også sige at bevæge sig bag om problemløsninger og at undersøge problemers natur og sammenhæng med andre fænomener at overskride en sfære, som er hinsides erfaringen gennem udveksling, rational tænkning og indsigt. At filosofere er at opøve sin opmærksomhed for at styrke sin ansvarlighed og kvalitet i sine handlinger, at filosofere er at søge efter sin excellence i situationen eller dét excellente. Det er ikke at søge efter en løsning, men at søge den bedste vej til at finde en løsning. Når en problemstilling belyses gennem filosofiske metodikker, bliver løsningen evident, uden at den på noget tids- 2 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

3 Filosofi i organisationer punkt er fokus for opmærksomheden. Vi kan sætte mere konkrete ord på: at filosofere er at søge det gode, det retfærdige, det sande og det skønne i enhver sag! Og det er jo ikke så lidt af en mundfuld! I klassisk græsk tænkning er den vedholdende spørgen og undersøgelse den metode, der fører til det gode liv (Methodos). Figur 1. Vejen til det gode liv. Kilde: Jos Kessels og Eric Boers, Summer School of the New Trivium, Berlin 2005 Undren For at kunne mætte denne undren, denne spørgen, denne undersøgelse må vi granske vores hukommelse, vi må generindre vores viden tænke den igen for at finde den (Anamnesis). Viden antager grundlæggende tre former: Videnskab (Episteme) primært det vi i dag kalder naturvidenskab kendetegnet ved at være konceptuel, eksplicit, verificérbar eller bygget på en teori, Ekspertise (Techne), det som er teknikken, viden om hvordan man gør rent teknisk og instrumentelt for at få noget til at fungere og Visdom (Phronesis) i betydningen situationsklogskab, viden om, hvordan en bestemt situation skal håndteres. Mestres denne treenighed kan det føre vidt til excellence (Arete), som er et trin på vejen til det gode liv. Derfor er det gode liv ikke noget, man kan købe sig til eller læse sig til. Det gode liv kræver en kontinuerlig indsats af os alle, drevet af undren hvad, hvordan og hvorfor? 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 3

4 Filosofi i organisationer 4. Trivium og Quadrivium dannelsens 7 frie kunster Det gode liv For at kunne filosofere må man være skolet. Der er et håndværk, man må mestre. Håndværket er en treenighed af gramma(tik), retorik og dialektik de tre grundlæggende frie kunster, kaldet Trivium. Gramma er her kunsten præcist at kunne beskrive en ide eller fremsætte et synspunkt, retorik er kunsten at kunne overbevise ved klar tale, der fører den lyttende med og dialektik er kunsten ved logikkens hjælp at kunne belyse to sider af den samme sag. Et håndværk har altid et formål. Trivium er både en forudsætning for at filosofere og selv en del af det, som er filosofiens mål excellence at beherske det gode liv. Til gavn for den enkelte, til gavn for de sammenhænge, som man indgår i og til gavn for dem, man lever i nærheden af. Det gode liv er et liv, hvor man blomstrer i dag ville man sige udvikler sig kontinuerligt. En forudsætning for at kunne leve det gode liv at kunne blomstre, at kunne udvikle sig er at kunne reflektere over, hvad det gode liv er, og hvordan man lever sit liv lige nu. Det er af undren, nysgerrigheden springer og deraf lysten til at nærme sig det excellente. Som grundlag for (ud)dannelse havde man desuden de fire andre frie kunster Quadrivium som består af geometri, aritmetik, astrologi og musik. Disse i alt syv frie kunster var dannelsesgrundlaget for de gamle grækere. Uden en ordentlig skoling kunne man ikke begynde på en egentlig uddannelse i f.eks. medicin eller arkitektur. Hvor Quadrivium primært er matematisk orienterede fag (inklusiv musik), der kan ses som datidens naturvidenskabelige fag, er trivium de sprogligt-logiske discipliner, der kræves for at man kan blive en god og velfungerende borger. Naturvidenskaben har som bekendt udviklet sig meget, men den fundamentale dannelse, som skal til for at vi kan leve sammen med andre på en excellent måde, er måske ikke ændret så meget siden de tidlige bysamfund opstod. 5. Hvad er Excellence? Gøre dét rigtige Excellence kan ikke måles i kvantitet X forslag til forbedringsmuligheder i organisationen fremsat indenfor tidshorisonten Y og implementeret fuldt i Z procent af tilfældene. Excellence er at gøre dét rigtige, det, der virker i situationen, med de midler, der er til rådighed eller som kan fremtrylles. 4 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

5 Filosofi i organisationer Og resultatet af at gøre dét rigtige i situationen skal gerne kunne aflæses som performance, altså det, der kommer ud af at gøre det rigtige for os selv og for de andre, om man vil. Det forhold, at man ikke via måling kan aflæse det direkte resultat af en indsats er ikke det samme, som at indsatsen er virkningsløs. Det betyder blot, at den direkte årsagssammenhæng ikke lader sig kortlægge på en simpel måde, som egner sig til måling med rimelige ressourcer. You can't manage what you can't measure (Drucker) er en effektfuld tilgangsvinkel, når man ønsker at forudsige fremtidige behov ud fra nuværende tilstande. Det er det også, når man skal spore symptomer på problemer og se, hvordan de spreder sig i organisationen. Men denne tilgangsvinkel hviler grundlæggende på en forudsætning om simple årsags-virkningssammenhænge og på at målinger giver et godt billede af virkeligheden. Vi måler på alt fra medarbejdertilfredshed til produktivitet og kan endda under visse forudsætninger og alt andet lige betragtninger sandsynliggøre, at der er sammenhænge. Balanced Scorecard og Medarbejder Tilfredsheds Undersøgelser er ikke excellence, det er information, som kan danne afsæt for undren, refleksion og indsigt og dermed en filosoferen. Og på den måde kvalificere en påvirkning af det, man ikke måler på, men som er den egentlige årsag til målingsresultatet. Billeder af virkeligheden At filosofere er mere forpligtende og går et spadestik dybere end det at lave umiddelbare tilretninger ud fra overfladiske billeder af virkeligheden. Det er kontinuerligt at undersøge det, som ligger bag ved de symptomer, vi kan iagttage, og spørge til hvad det gode ville være i denne situation. Det er her excellencen skal afsøges. Filosofi er ikke management, det er mere ambitiøst, præcis som leadership er mere ambitiøst og sværere end management. Vi kender alle følelsen, hvor vi efter en begivenhed intuitivt ved, at det kunne vi have gjort bedre. Bedre i forhold til vores hensigter, bedre i forhold til situationen og bedre i forhold til det, der kom ud den. At tage fat her og vedholdende beskæftige sig med, hvordan man kunne have handlet anderledes i situationen, fører til filosofi og til at man nærmer sig det excellente. Vejen til excellence går også gennem de præcise formuleringer: at kunne tænke kritisk ud fra sin egen autonomi at kunne indføle sig i ethvert andet menneske at være i overensstemmelse med sig selv 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 5

6 Filosofi i organisationer Bryde med vanetænkning Sociale evner Indre balance At kunne tænke kritisk ud fra sin egen autonomi handler først og fremmest om at stille spørgsmål ved vores vanetænkning de tanker, vi downloader i ét væk dagen igennem. Tanker, som hjælper os til at handle uden hele tiden at skulle tænke over det ene og det andet. Vanetænkning og vaner er en del af vores identitet og vi må engang imellem underkaste os selv et eftersyn for at bryde med vanetænkning og -handling. At kunne tænke kritisk handler om at få sine vaner og tanker sat i bero, så der kan blive plads til nye tanker eftertænksomhed om man vil. Det kræver stilhed og tid, så man kan få mulighed for at lytte til sit eget højere selv en indre stemme, som fortæller, hvad der er det rigtige det excellente. En indre autoritet, som træder frem, hvis vi giver plads til den en mere udfoldet del af os selv. At kunne indføle sig i ethvert andet menneske er en del af vore sociale evner, som vi på forskellig vis udvikler gennem livet og som er en stor del af vores identitet. Evnen er afgørende for vores gang på jorden, fordi den er forbindelsesledet til andre mennesker og dermed til det liv, som vi får gennem andre mennesker. Vi er ikke en ø sagde franciskanermunken Pater Mizzi engang. Dermed sagde han også, at vi er knyttet sammen med hinanden. Sammenknytningen går gennem at kunne føle det andet menneske uden at miste følingen med sig selv den evige balance med at finde ud af hvor jeg ender, og hvor du begynder. At kunne være i overensstemmelse med sig selv er det vedvarende tema om at opretholde en indre balance en accept af sig selv som den man er, og med de mangler, man har. At være i overensstemmelse med sig selv er også at holde sin centrering at være i midten af de kræfter, der forsøger fra mange sider og på flere planer at forstyrre éns balance mentalt stormvejr med forstyrrende følelser, bekymrende tanker og fysiske symptomer. At være i overensstemmelse med sig selv er et godt udgangspunkt for at kunne tænke kritisk og at kunne indføle sig i andre mennesker. Det er et skridt på vejen i retning af at omsætte teori om det gode liv til reelt at forsøge at leve det gode liv. 6. Filosofiens rum det frie rum Tænke med andre For at kunne filosofere, må man træde ind i et andet rum, end de daglige løsningers rum. Det skyldes ikke, at filosofien er frigjort fra det daglige eller den virkelige verden, det 6 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

7 Filosofi i organisationer skyldes at filosofien udgør et andet perspektiv på dagligdagen. Filosofien er i familie med omtanke og refleksion. At træde ind i det frie rum svarer til, at vi indretter kreative rum, hvor vi kan lege, fordi kreativitet er forbundet med leg. Kreativitet springer ikke af at løse problemer indenfor en forud defineret ramme, som organisationen og dens rutiner ofte udgør. Ligeledes med filosofien. Kreativitet og filosofi er oprindeligt for alle kreativitet er at lege med andre, mens filosofi er at tænke med andre. Sådan som det blev praktiseret i det gamle Grækenland på markedspladsen, hvor folk mødtes til diskussion og dialog i grupper ofte centreret omkring en underviser. At tænke med andre, indebærer at kommunikere med andre, at tale, lytte, måske læse og skrive. Filosofi er i denne optik en kommunikativ praksis. For det er i omgangen med andre, vi lærer, hvordan vi bliver set og det er i omgangen med andre, vi bliver bevidste om os selv. Det er også gennem kommunikationen, vi bliver bevidste om, hvad de ord, vi bruger, betyder. Distance til hverdagen Uinteresserethed I det frie rum er der plads til at reflektere over daglig praksis. Man vælger ordene med omhu og tilstræber præcision. Man suspenderer ens egne holdninger og ideer for at lytte opmærksomt til andres. Man er åben overfor andres opfattelse af, hvad der er meningsfuldt. At tænke sammen kræver en fælles interesse om et brændende emne formuleret som en tese. Det frie rum giver den distance til hverdagens gøremål, som er nødvendig for at kunne reflektere og for at kunne kvalificere et overblik, for at kunne få nye ideer og tanker og for at kunne se tingene i et andet lys. Tid brugt uden pligter, men med fælles interesse og fælles nysgerrighed, uden hastværk for beslutninger. Det frie rum kræver også en vis uinteresserethed, en åbenhed, hvor der er frihed fra særlige målsætninger og interesser og pligter. Et frisind, som ikke beskæftiger sig med strategier, men med mere grundlæggende motiver en træning af bevidstheden i at arbejde med værdier, som vi forpligter os på og som vi forpligter andre på. En træning, som giver et andet udgangspunkt for at medinddrage særinteresser, så særinteresserne ikke kommer til at overskygge hensynet til excellence. Hvad er det gode at gøre i denne sammenhæng? Hvad er det gode liv? 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 7

8 Filosofi i organisationer 7. Hvad er det særlige ved filosofi? I traditionel ledelse arbejder vi normalt med operationel tænkning, med mål-middel tænkning og tilhørende ressource allokering. Vi tænker i best practice, den bedste løsning på et problem, vi sammenligner den ene løsning med den anden, og vi finder inspiration i andres løsninger på lignende problemer. Det er nødvendigt for enhver organisations drift og jo bedre man er til det, des mere effektivt fungerer virksomheden. Det er en instrumentel rationalitet, og det er en tænkning indenfor allerede afstukne rammer og problemstillinger. Substantiel rationalitet I filosofisk praksis arbejder man ud fra en substantiel rationalitet. Her er forudsætningen et rum, hvor man kan arbejde frit i forståelsen fri fra den daglige drifts gøremål og derfor fri til at arbejde med principper og med værdier og den måde, de kommer til udtryk på i den daglige drift. Fri til at arbejde med organisationens udgangspunkt (mission) substansen i dens virke, og til at opstille mål og rammer (vision) og reflektere over dem. Det var lederens opgave i det klassiske Grækenland. Enhver borger var fri til at deltage i ledelsen af bystaten. Det var herigennem borgeren realiserede sig selv som fuldgyldigt medlem af samfundet. Ledelse og selvledelse er med andre ord filosofiens anliggende. Og ledelse i betydningen leadership springer af frirum, frirum til at realisere det gode liv i organisationen på baggrund af indsigt og værdier, frirum til at igangsætte og udstikke retning. Filosofien peger på og har metoder til at opnå den nødvendige indsigt. Dette er filosofiens anliggende. Også i dag. Det er derfor, de etablerede filosoffer i tidlig græsk statstænkning blev tænkt som de naturlige overhoveder for bystaterne. De havde de nødvendige evner og indsigter til at kunne stå i spidsen for samfundet. 8. Filosofi i organisationer Workshoppen i The New Trivium var kædet sammen med en præsentation af bogen: Free Space: Philosophy in Organisations. Classical schooling for modern practice skrevet af Jos Kessels, Erik Boers og Pieter Mostert. Forfatterne er hollændere med bagland i virksomheden Het Nieuwe Trivium (The New Trivium), hvor de gennem 8 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

9 Filosofi i organisationer mange år har arbejdet med organisationsudvikling ud fra et filosofisk perspektiv de træner ledere i at være opmærksomme på værdier, at fokusere på principper og på at kommunikere mere effektivt. De er alle tre uddannede inden for filosofi. Organisationers udvikling Bogen viser hvordan den filosofi, der blev udviklet i det antikke Grækenland, kan bidrage til moderne organisationers udvikling. Der er nogle grundlæggende holdepunkter i den filosofiske tilgangsvinkel, som Kessels, Boers og Mostert beskriver: Fokus på værdier og principper frem for på mål og strategier Større bevidsthed om forskellige typologier indenfor kommunikation især den mundtlige og en anbefaling af ikke at sammenblande disse typer, for at få det bedst mulige udkomme af kommunikationen i organisationen Etablering af frirum, der gør det muligt at stille de mere grundlæggende spørgsmål til driften og til virksomhedens vision og mission: Hvorfor er det egentlig, vi gør, som vi gør? Bogens udgangspunkt er, at den moderne organisation er fanget i et hektisk mønster af problemidentificering og tilhørende -løsning, fordi der grundlæggende arbejdes ud fra en mål-middel tænkning under iagttagelse af ressourceforbrug. Målrationalitet begrundes netop i fornuften (ratio) i den naturvidenskabelige fornuft. Men vil man arbejde med værdier og principper må man begynde på et mere grundlæggende sted og spørge til denne ratios grundlag. Her kommer netop filosofien til hjælp, fordi dens formål er at forstå. Indsigt og praksis Kessels, Boers og Mostert foreslår, at der arbejdes mere med dannelse, som var den antikke borgers beredskab og helt nødvendige forudsætning for at de nye demokratier kunne fungere. De tager udgangspunkt i Trivium, som er skolingen i dialektik, retorik og gramma. Dvs. kunsten at kunne deltage i en dialog, kunsten at kunne argumentere overbevisende og kunsten at kunne formulere et synspunkt præcist. De tre frie kunster er alle forudsætninger for at kunne indgå i samfundet med den nødvendige integritet. Den indsigt og den praksis, der følger med denne dannelse befordrer den etiske tilgangsvinkel og handlen, som fører til det gode liv for både borgeren og for samfundet til det filosofiske liv, 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 9

10 Filosofi i organisationer der betyder at samfundet og den enkelte løbende tilstræber det excellente. Arbejde etisk Frirum Parallellen til vore dages virksomheder er oplagt, fordi vi også her har behov for at arbejde etisk og tilstræbe det gode liv. Bogen anskueliggør med gode cases, hvordan den filosofiske tilgangsvinkel kan opbløde og fundamentalt ændre problemstillinger og give anledning til nye indsigter. Set i organisatorisk sammenhæng er det interessante her også, at der er mange problemer, som man slipper for at løse, hvis man arbejder med en filosofisk tilgangsvinkel. Enten fordi problemernes relevans ganske enkelt bortfalder, når grundlaget kortlægges, eller fordi de slet ikke opstår, når man ved, hvorfor man gør, som man gør. Bogen giver i første halvdel en letforståelig indføring i de filosofiske rødder til den måde at arbejde på samt en både velskrevet og velargumenteret forklaring på, hvordan og hvorfor det virker. Den sidste halvdel af bogen er et katalog over metoder med basis i den antikke filosofi og praktiske anvisninger på, hvordan de bruges. Forfatternes udgangspunkt er, at filosofi skal være praktisk, det skal kunne leves og bedrives af alle. Og de har uden at miste den faglige dybde sørget for, at gøre det så nemt tilgængeligt, at det rent faktisk er muligt at give sig i kast med at arbejde med metoderne. For at dette forpligtende arbejde med filosofi i organisationerne skal kunne udmøntes i praksis må der etableres et frirum, som skaber en mental afstand til det daglige liv i organisationen. En sådan substantiel refleksion på afstand vil føre til erkendelse af mere grundlæggende principper og værdier i organisationen det som virkeligt betyder noget. Og viden herom fører til om ikke det gode liv så et bedre liv for både organisationen og medarbejderne. Dette frirum er stedet, hvor forfatterne begynder med tanken om schole den antikke betegnelse for et offentligt rum, hvor man var fri af dagligdagens gøremål og hvor man kom for at dygtiggøre sig og for at tænke sammen. 9. Free Space Mødet med forfatterne gennem Summer School of The New Trivium var en enestående måde at komme igennem bogen på og at få en forsmag på, hvad filosofisk praksis er og hvordan man kan arbejde med det. 10 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

11 Filosofi i organisationer Miljø af praktikere Copenhagen Business School At anvende filosofisk funderede tilgangsvinkler til at arbejde i organisationer vinder frem i en del lande omkring os. I Norge findes en uddannelse i Sokratisk Dialog og filosofisk praksis og der er et miljø af praktikere indenfor området. I Holland gør noget tilsvarende sig gældende. I Tyskland findes en omfattende tradition for Bildung, der i nogen grad har inspireret vores egen højskoletradition. Fra Tyskland udspringer også i første halvdel af det 20. århundrede den moderne udformning af Sokratisk Dialog. Her er hele tre paraplyorganisationer for Sokratisk Dialog og praktisk anvendt filosofi, som udgiver tidsskrifter og regelmæssigt afholder arrangementer. Der er naturligvis et felt af praktikere og der udbydes uddannelser i sokratisk dialog. I England findes tillige en organisation, der samler et felt af udøvere indenfor området, ligesom praktisk anvendt filosofi både i USA og i Canada betragtes som et alternativ til andre typer af metoder til personlig udvikling på linie med f.eks. coaching. I Danmark har Copenhagen Business School etableret Institut for Filosofi, Ledelse og Økonomi. Filosofi har fået megen opmærksomhed og instituttet samler en række spændende personligheder indenfor feltet, f.eks. Ole Thyssen og Ole Fogh Kirkeby. Også på Danmarks Pædagogiske Universitet arbejdes der med filosofi og filosofiens betydning i pædagogikken. I 2004 var DPU vært for konferencen Philosophical Practice A Question of Bildung? i samarbejde med CBS. Finn Thorbjørn Hansen fra DPU, der har udgivet bogen Sokratisk Dialog et værktøj til værdiafklaring, var en af hovedkræfterne bag konferencen. 10. Hvorfor praktisere filosofi i organisationer? Filosofien var som omtalt oprindeligt vejen til at blive den gode borger i den antikke bystat. Den gode borger deltog i ledelsen af byen og det var derfor nødvendigt at være skolet, men ikke at være specialist. Den gode borger var den dannede borger den vågne og interesserede borger. Tilsvarende er den medarbejder, som efterspørges i dag den proaktive, den kreative, den udviklede medarbejder, som har lært at lære. Den gode medarbejder er dybest set selvledende med en veludviklet etisk sans, præcist som den gode 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 11

12 Filosofi i organisationer borger var det udstyret med et beredskab, der har udgangspunkt i dannelse. Nye typer af medarbejdere Frihed til De typer af medarbejdere og ledere, der skal sikre de vesteuropæiske økonomiers fortsatte vækst er ikke de samme, som skabte efterkrigstidens store vækst. At udvikle nye ideer, at få viden til at vokse og at bruge viden på en innovativ måde kræver, at medarbejderen tænker på en anden måde end den medarbejder, som var dygtig til at navigere i industrialiseringens epoke. Dygtig til at gøre præcist, som der blev forklaret og som instruktionen fortalte med en ensartet kvalitet. Den nye type af medarbejder er nysgerrig, stiller spørgsmålstegn og deltager aktivt i at skabe virksomhedens udvikling. Med andre ord, den nye medarbejdertype og den nye ledertype arbejder både i den instrumentelle rationalitet og i den substantielle rationalitet. Hun sælger sin arbejdskraft og afstemmer ressourcer ud fra en mål-middelbetragtning. Men idealet for hende er også at kunne arbejde udenfor den instrumentelle rationalitet, fordi det er her nybruddene opdages. De nybrud, der er afgørende for udvikling af nye ideer og som kan sikre dækningsbidraget på fremtidens fakturaer. Nogle kalder det out of the box thinking. Som en fri borger i antikken forventedes man at tage del i byens udvikling. Det var en frihed til snarere end en frihed fra. Frihed til at indgå i et fællesskab skabte behov for mestring af fællesskabet og derfor også for mestring af dialog og debat, som formelle omdrejningspunkter for borgernes interaktion med hinanden. Frihed til at være borger, leder, medarbejder kræver et rum, hvori spørgsmålene kan stilles: Hvad er det gode liv og hvad er godt for fællesskabet? Hvad er det, vi virkelig ønsker og søger at bringe frem? Hvad burde gøres? Og hvilke krav stiller det til os alle? Forudsætningen for at kunne indgå i dialoger med den type spørgsmål er en langt bedre skoling af kommunikationsevnerne end vi har i dag. Netop fordi samtaler i organisationerne flytter sig ud over en mål-middel tænkning, kræver det, at vi har kommunikationsevner, der kan medinddrage fællesskabet, således at organisationen kan opnå det, den vil i overensstemmelse med, hvad den enkelte medarbejder og det tilhørende fællesskab kan og vil. Giver mening Frihed er det, der får os til at gro. At arbejde med principper og værdier angår os alle, det hæver os over os selv, får os til 12 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

13 Filosofi i organisationer at vokse og se vores daglige tilværelse i en sammenhæng, som giver mening. Får os til at reflektere over det gode liv privat og i organisationen. At øve sig i at bedrive filosofi og at lære de grundlæggende færdigheder, som skal til for at kunne filosofere kan ikke ændre på det forhold, at medarbejderen sælger sin arbejdskraft til organisationen. Men det kan gøre medarbejderen (herunder lederen) bedre til at håndtere de udfordringer, som dagens krav stiller. Når der ikke længere er en facitliste for det som medarbejderen skal udføre, træder filosofien til. Evnen til at omgås andre mennesker, evnen til at tænke sammen, evnen til at søge svar på de grundlæggende spørgsmål om det daglige arbejde, evnen til at stille logiske spørgsmål ind bag ved de synlige symptomer, evnen til hele tiden at have excellence for øje og at spørge til, hvad det excellente ville være i den givne situation, evnen til at bedrive praktisk filosofi er alle evner, som den nye tids leder og medarbejder i høj grad har behov for at udvikle. Skal vi flytte os fra debattens rum over dialogens til det kreative rum i samtalen er vi nødt til at lære at tænke sammen og at tænke ud over en instrumentel rationalitet. 11. Hvordan praktiserer man filosofi i organisationer? Hjørnestene i det filosofiske arbejde i organisationer er: Principper Etabler det frie rum i organisationen, som giver en afgrænsning i forhold til det daglige arbejde Spørg til principper frem for til resultater Arbejd efter værdier frem for efter mål På denne måde gives søgningen efter det excellente de rette vilkår og mulighederne for at reflektere over daglig praksis med kvalitet og dybde den forankring, der skal til. Principperne er enkle, men deres praktiske udmøntning sværere. Eksempelvis kan man overveje: Har vi fysiske rum i organisationen, der understøtter ideen om frie rum? Har vi en kultur, der understøtter muligheden for lejlighedsvist at træde til side fra den daglige drift? Understøtter vores resultatløn ærlig og uforfalsket refleksion? 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 13

14 Filosofi i organisationer Interesserer vi os for de principper, som ligger til grund for den måde, vi arbejder på? Har vi en løbende samtale i virksomheden om de værdier, vi arbejder efter? Er vores skriftlige instruktioner båret af værdier og med eksplicitering af til grund liggende principper Spørger vi naturligt til, hvad det excellente ville være at gøre, når vi står overfor et spørgsmål, som trænger sig på? 12. De fire kardinaldyder Ægte autoritet I Aristoteles tænkning er der fire kardinaldyder, der er kendemærket for excellence: selvkontrol, mod, visdom og retfærd. Det er fra de fire kardinaldyder friheden til at virke som menneske i en social sammenhæng vokser frem. Det er de fire kardinaldyders eksekvering, der kendetegner ægte autoritet. Ifølge Jos & Kessels er læren om de tre første kardinaldyder forbundet med den klassiske græske opfattelse af motivationscentrene, som sidder i henholdsvis maven, hjertet og hovedet, mens den sidste betragtes som den højeste af kardinaldyderne og kendetegner lederskab. De fire kardinaldyder er: 1. Moderation eller selvkontrol er evnen til ikke at fornægte sine fysiske behov eller tilbøjeligheder, men heller ikke at lade sig styre af dem. Dette betyder normalt, at der er noget, man må se bort fra, noget man må ofre. Kunsten er ikke at nyde mindre, men at nyde bedre. Moderation og selvkontrol forbindes med maven. 2. Mod eller sjælestyrke er den ægte form for inspiration eller indignation. Det er en frihed, som springer af, at man ikke lader sin sjælestyrke forpeste af skrupelløshed eller skrumpe til kujoneri. Det er kapaciteten til at konfrontere ens frygt og til at betvinge ens mindreværd. Det er evnen til at fortsætte med beslutsomhed og gøre det, som bør gøres, selv set i lyset af et lurende svidende nederlag. Modet forbindes med hjertet. 3. Visdom eller situationsklogskab er den rette brug af fornuften, af intellektet den rette kombination af realisme og forestillingsevne. Visdom er at have et skarpt blik for det væsentlige i situationen og at man ikke lader sig forføre af illusioner eller bure sig 14 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

15 Filosofi i organisationer inde i en rigid verdensopfattelse. Visdom er praktisk ikke teoretisk, det er kunsten at handle med kløgt. Ifølge Aristoteles er alle andre dyder afhængige af visdom. Visdom forbindes med hovedet. 4. Retfærd eller billighed er den højeste af de fire kardinaldyder. Det er kunsten at afbalancere de forskellige elementer til en helhed, sådan at alle får deres del, sted og opgave i et fællesskab. Det er kunsten at sikre de rette forhold for medborgerskabet og for den fælles frihed. Dette er lederens dyd! Retfærd forudsætter indlevelse i andre menneskers behov, perspektiver og interesser. Det er også kunsten at skabe den rette balance i sig selv mellem maven, hjertet og hovedet. Slavens gebet At praktisere filosofi i en organisation indebærer, at ledere og medarbejdere besinder sig på de fire kardinaldyder. Når man i filosofien stiller spørgsmål eller formulerer teser som afsæt for refleksion, vil disse spørgsmål og teser ofte have forbindelse til de fire kardinaldyder. Det er tegn på ægte pondus at kunne efterleve de fire kardinaldyder. Med dette udgangspunkt er mål-middel tænkning den instrumentelle rationalitet det samme som at arbejde i det ufrie rum. Det er at være nederst i hierarkiet det er slavens gebet, ikke borgerens, ikke samfundsdeltagerens og slet ikke lederens. 13. Den gyldne middelvej Ligevægt Som det fremgår af beskrivelsen af kardinaldyderne er en del af den antikke græske tænkning optaget af, at den enkelte har ansvaret for at skabe ligevægt mellem modsatrettede tilbøjeligheder. I den Aristoteliske tænkning udmønter dette sig i et omfattende system af egenskaber imellem hvilke der findes en gylden middelvej, som er afhængig både af situationen og af de implicerede personer. Nedenfor er eksempler på modsætningspar indenfor hvilke man kan søge det excellente i situationen: 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 15

16 Filosofi i organisationer For meget Middelvejen For lidt Tyranni Paranoia Stædighed/Rigiditet Vrede Dumdristighed Tabel 1. Retfærd Visdom Afbalanceret Autenticitet Mod/Sjælestyrke Anarki Overfladiskhed Grænseløs Kujonagtig Kujonagtig Det er vigtigt at forstå, at middelvejen hverken har at gøre med et gennemsnit eller med middelmådighed. Tvært imod det at kunne handle excellent i den givne situation er et mål for stadig forfinelse for mestring. Ifølge Aristoteles er der mange måder at fejle på i en given situation, men én og kun én måde at handle ret på at befinde sig på middelvejen i enhver handling. En anden ting at forstå ved de nævnte modsætningspar er, at de repræsenterer et kontinuum af handlinger, som fra det ene ekstrem kan føre over i det andet ved at passere middelvejen man kan være i det ene ekstrem og gøre mindre af det, som man allerede gør og gøre mere af det, som det modsatrettede ekstrem repræsenterer. Det er en anden situation, end hvis man fuldstændigt skulle skifte adfærd. Vi kan ved enkle metoder træne vores evne til at mærke, om vi er på den gyldne middelvej eller om vores handlen er for meget eller for lidt. Ledespørgsmålet i enhver situation bør være: Er jeg på den rette position i det pågældende kontinuum i denne situation? En filosof tilknyttet Der er organisationer, som har ansat præster for at sikre den etiske dimension i virksomheden. Ligeledes findes der også virksomheder, som har en filosof tilknyttet med det formål at få en større bevidsthed om de grundlæggende spørgsmål, som virksomhedens drift giver anledning til. Det praktiske arbejde med filosofi i organisationen går i høj grad ud på at sikre det frie rum for samtale, som vi har omtalt, samt jævnligt at suspendere målrationaliteten i problemløsningen. Vi skal i stedet rette blikket mod de mere grundlæggende spørgsmål, som sikrer et bevidst arbejde mod det excellente. Dette skal naturligvis også kunne høres på den måde lederne i organisationen snakker med hinanden på. 16 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

17 Filosofi i organisationer 14. Samtalens matrix Sproget Samtalens rum At filosofere og at filosofere sammen er båret af sproget, fordi sproget er midlet til at vi kan udtrykke os og til at vi kan dele det, vi tænker med andre. Men det sprog, som anvendes i en samtale kan antage forskellige former og kan have forskellige karakteristika, som hører sammen med det rum, i hvilket samtalen foregår. Carl Otto Scharmer har udviklet en model for, hvordan en samtale kan udvikle sig på baggrund af interview og observation af problembørn i deres familier. Modellen er siden blevet adopteret af William Isacs til analyse af samtalen i organisationer. Modellen inddeler samtalens rum i fire typologier ud fra to akser. Den vertikale akse angiver om samtalen er refleksiv og fri eller om den er reaktiv, om parterne reagerer direkte på den andens udsagn. Den horisontale akse viser om samtaleparterne er fælles og sociale i deres orientering eller om de er ene og forankret i deres egne standpunkter. På den baggrund inddeles samtalens rum i 1. Konversation, 2. Diskussion/debat, 3. Dialog og 4. Flow. Forløbet i en samtale kan i princippet føre fra konversation til flow tilstanden, men det ligger i modellen, at et felt ikke kan springes over. Man kan ikke gå fra konversation til dialog med mindre, man går vejen over debatten. Figur 2. Samtalens matrix. Kilde: Free Space Philosophy in Organisations, Boom Amsterdam 2004 p Konversation: De fleste kender den høflighed, der udspiller sig, når 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 17

18 Filosofi i organisationer man mødes. Begge parter holder sig til konventionerne, prøver at etablere et fælles udgangspunkt, vil ikke støde den anden part, men følger ham alligevel tæt. Konversationen har en fælles og social orientering. Efter noget tid bliver der behov for at tale om noget andet end vejret og parterne træder i karakter, hvis de ikke skal virke påtagede venlige og overfladiske over for hinanden. 2. Debat eller diskussion: Det er her samtalen går over i diskussion eller hvis man er opmærksom herpå til debat i stedet. I debatten træder den enkeltes synspunkter frem, er tydelige for begge og brydes det er bolden, vi går efter, ikke manden. Der overdrives, og der er en vis frihed i forhold til det sagte. Vi kan teste synspunkter, uden at sætte vores person på spil i synspunkternes kamp. At synspunkter brydes og at vi tvinges til at formulere dem skarpt betyder at vi bliver klar over, hvad vi står for. Samtalerummets friktion giver klarhed, men de skarpt optrukne synspunkter kan også medføre, at vi ingen vegne kommer: Jo, det gør, nej det gør ikke, jo, det er udsigtsløst det reaktive i debatten overmander indholdet og man er lige vidt, mens tiden er gået. 3. Dialog: Når debatten er kørt fast, bliver det nødvendigt at suspendere egne holdninger og begynde at tænke med samtalepartneren i stedet for at tænke imod. Derfor kræver dialog en uafhængighed af mål og resultater og tilstrækkeligt tid og rum til, at parterne kan lade nysgerrigheden arbejde og afsløre, hvorfor vores samtalepartner mener og tænker som han gør. Vi er stadig alene her, vi er bevidste om egne synspunkter, men vi har lagt mentalt afstand både til egne og samtalepartnerens ideer. Vi har frigjort os og kan tænke refleksivt i stedet for reaktivt. Dette er den eksplorative samtale, hvor vi både kan tænke instrumentelt og substantielt. At reflektere sammen er at tænke nyt sammen at gribe den gensidige inspiration, der bringer os videre og som i de bedste dialoger fører til at problemstillingen transcenderes der udspringer ny indsigt fra et dybere sted. At reflektere sammen kræver derfor, at vi lader gamle allerede tænkte tanker træde til side og giver plads til nye tankers opståen. 4. Flow: Når problemstillinger trancenderes, når der opstår et skifte, når noget helt nyt kommer ud af en samtale, er vi på kanten af det, som Scharmer kalder flow tilstanden, 18 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

19 Filosofi i organisationer der hvor vi glemmer os selv og bliver optagede af det, vi gør lige nu. Der opstår kreativiteten. Flow tilstanden sammenlignes ofte med et jazzensemble, hvor musikerne improviserer, driller hinanden, opildner hinanden, producerer noget unikt og nyt på stedet uden at have aftalt det på forhånd. Her får den frihed, vi tog på os i dialogen en social form det er ikke enkelte musikere, der spiller sammen, det er et ensemble, der skaber musik som en enhed. Og man kan se koncentrationen og glæden smitte under koncerten. En vigtig pointe ved modellen er, at når som helst man bevæger sig fra et rum til et andet, er der noget, man opgiver, noget man efterlader. Når man bevæger sig fra konversationen til debatten opgiver man sit skjul og må træde i karakter. Når man går fra debatten til dialogen må man suspendere egne synspunkter og holdninger og tænke med andre, lære at rumme egne synspunkter samtidig med at man kan leve sig ind i samtalepartnerens ideer. Det er ikke nemt at skifte fra et rum til et andet, det er ikke nemt, at lade noget tilbage, men det kan trænes og bevidstheden om, hvornår man arbejder i hvilket rum kan samtidig opøves. Med øvelse og indsigt er det muligt at skifte hurtigt fra et rum til et andet. 15. Filosofisk funderede metoder Her beskriver vi kort to metoder, som med baggrund i den filosofiske praksis kan anvendes i organisationer til at sætte fokus på excellence. Argumenternes kamp 1. Retssalen Retssalen er debattens rum. Debatten udstiller forskellen mellem konsensus søgende dialog og argumenternes kamp. Den strukturerede debat sikrer, at argumenter for og imod en given beslutning bliver afprøvede, klarlagt og skærpet på en vitaliserende måde for deltagerne. Den sikrer tillige, at deltagerne får en velfunderet og veludviklet bevidsthed om, hvorfor de mener, som de gør. Man skal vide, hvad det er, man følger i sig selv, før end man følger andre! Desuden trænes evnen til at forhandle, ligesom den opøver alle i at fremføre et synspunkt klart og på en overbevisende måde. Retssalen som form giver samtidig anledning til at kunne få argumenter på banen, som ellers ikke ville være blevet rejst f.eks. af politiske grunde. Fordele og ulemper trækkes 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 19

20 Filosofi i organisationer frem i lyset og brydes, og det modvirker tendenser til slap konsensus uden klarhed over indhold og egen stillingtagen til problemet. Debatten er hjørnestenen i samtalematricens 2. rum, hvor der appelleres til såvel fornuft som til følelser. Metoden egner sig i situationer, hvor en beslutnings eller et dilemmas præmisser skal frem i lyset. Emner kan være: Skal vi ændre vores salgsstrategi i retning af et smallere produktsortiment? Skal vi indgå et strategisk samarbejde med vores leverandør? Skal vi offentliggøre vores negative resultater på test af dette produkt? Skal vi handle med en offentlig myndighed i dette land, hvor menneskerettighederne undertrykkes? Struktureret debat En struktureret debat vil ofte tage fra 30 minutter til 60 minutter. Jo bedre kendt emnet er des kortere kan forberedelsestiden og time outs være mellem de i alt 16 minutter til fremlæggelse. 1. Emnet vælges og alle deltagere formulerer en tese om det pågældende emne. En tese er en udtalelse, som er kort, debattérbar, stimulerende, rammer sagens kerne og er konkret med en forbindelse til personen, som fremsætter den 2. Rummet opdeles således, at der er en gruppe forsvarere for tesen, en gruppe, der er imod tesen (opponenter), en jury og et publikum. Desuden udpeges en tidsstyrer 3. Forsvarere og opponenter får tid til at forberede deres indlæg 4. En repræsentant fra forsvarerne har 2 minutter til at fremlægge sagen hvorfor er gruppen for tesen? 5. En repræsentant fra opponenterne får 2 minutter til at fremlægge sagen hvorfor er gruppen imod tesen? 6. Efter en kort pause får en ny forsvarer 2 minutter til at imødegå opponentens indlæg 7. En ny repræsentant for opponentsiden får 2 minutter til at imødegå forsvarerens første indlæg 8. Efter en kort pause er der 4 minutter til fri debat én person har ordet ad gangen 9. Efter en kort pause får en ny opponent 2 minutter til at fremføre gruppens konklusion på retsforhandlingen 10. Tilsvarende får en ny forsvarer nu 2 minutter til at fremføre gruppens konklusion på retsforhandlingen 20 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

21 Filosofi i organisationer 11. Juryen voterer i et tilstødende lokale, mens debattørerne får lejlighed til at udtale sig om hvordan de opfattede debatten 12. Juryen afgiver sin vurdering, der baseres på: Gruppernes enhed Fremførelsen af argumenter, veltalenhed, brug af humor etc. Gendrivelsen af modpartens argumenter Kropssprog, stemmeføring og øvrig fremtræden Der er en række grundregler for organiseringen af retssalen: Den talende står op og taler til publikum ikke til hverken jury eller modparten. Er gruppen lille, så der ingen publikum er, henvender den talende sig til juryen. Den talende har lov at færdiggøre sætningen, når tiden udløber. Det er vigtigt, at alle i retssalen respekterer deltagernes følelser. Når juryen afgiver sin bedømmelse skal der lægges vægt på, hvad der overbeviste dem dvs. det ledende spørgsmål er Hvad virkede (godt)? 2. Sokratisk Dialog Kritisk tænkning Varigheden Den sokratiske dialog sikrer, at en samtale virkelig bliver til en dialog. Den sokratiske dialog sikrer samtidigt, at alle deltagere får trænet deres evne til kritisk tænkning ud fra egen autonomi, indføling i andre og overvejelse over, hvordan de kan være i overensstemmelse med sig selv. Den sokratiske dialog egner sig til at behandle mange typer af spørgsmål, men det er en forudsætning, at disse spørgsmål opfattes som relevante af deltagerne. Eksempler på spørgsmål kan være: Hvad er vores kerneværdier? Hvad vil det sige, at vi arbejder etisk forsvarligt? Hvad er god kundeservice? Hvad vil det sige, at alle arbejder kundedrevet i vores organisation? En sokratisk dialog kan tage fra kort tid til flere dage. Varigheden afhænger af spørgsmålet og af, hvor dybt refleksionen stikker. Med trænede deltagere kan en sokratisk dialog i kort form gennemføres på ned til 30 minutter. Vi beskriver her en sokratisk dialog, der typisk vil tage 1-1½ time. 1. Alle deltagere finder et personligt oplevet eksempel, der omhandler det emne, som man ønsker at behandle 2. Gruppen vælger, hvilket eksempel, der skal tages afsæt i for den bedste behandling af emnet eller dilemmaet 3. Eksemplet (eller casen) præsenteres igen af personen, der oplevede den: 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 21

22 Filosofi i organisationer hvad præcist skete der? (fakta) hvad gjorde du selv? (handling) hvad betød denne situation for dig personligt? (følelser) hvad er det for et spørgsmål, som denne case bringer på bane? (spørgsmål) 4. Gruppen stiller uddybende spørgsmål til ovenstående, men må ikke give anbefalinger af nogen art 5. Hvert medlem i gruppen forestiller nu sig selv i den situation, som netop er blevet beskrevet og uddybet: hvad ville situationen betyde for mig? (følelser) hvad ville du have gjort? (handling) hvordan ville du svare på det spørgsmål casen bringer på bane? (bedømmelse) hvorfor ville du svare sådan? (bevæggrunde) 6. Afslutningsvis får alle deltagere 5 minutter til at formulere et kors de skal bære med sig fra dialogen. En udfordring, der vedrører de principper eller værdier, som for dem er på spil i den behandlede situation: hvad rører dit hjerte? (essens) hvilket mod behøver du for at kunne yde retfærdighed? Hvad må du opgive eller efterlade for at kunne yde retfærdighed? (afbalancering) hvad må du konfrontere hos dig selv? (indsigt) hvad kræver det i (din del af) organisationen? (retfærd/rimelighed) Det er vigtigt at forstå, at den sokratiske dialog ikke søger løsninger, men derimod afklaring, men afklaring kan som det fremgår ovenfor også være rettet mod en løsning. Metoderne her er en hjælp til at disciplinere den måde vi kommunikerer på i organisationen. Begge kræver mindst 30 minutter for at kunne gennemføres. Andre typer af metoder Indenfor praktisk filosofi er der mange andre typer af metoder, som tjener den disciplinering, der ligger i dannelse, i Trivium. Det kan være evnen til at få sit budskab igennem f.eks. at holde en velstruktureret tale med kort varsel, evnen til at kunne finde frem til sagens kerne, der hvor energien er (Where is the heat?), evnen til at vælge sine ord med omhu, så de får den ønskede effekt i salgsbrevet eller i den interne meddelelse, evnen til at fortælle en historie, så den både indeholder pathos, logos og ethos. Det kan også være metoder, der stiler mod at udvikle personlig mestring f.eks. gennem indsigten i, hvordan man finder middelvejen og hvordan man kan arbejde med at tilegne sig de fire kardinaldy- 22 Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

23 Filosofi i organisationer der. Som altid vil filosofien stille spørgsmålet: Hvad vil det excellente være i denne situation? 16. Afslutning Resultater På sommer skolen spurgte vi indledningsvist Jos Kessels og Eric Boers: Hvad bidrager I med til de organisationer, I arbejder for? Hvad fremhæver deltagerne i Jeres workshops? De svarede: Folk lærer at tænke selv og taler om en ferie i arbejdet, som bringer dem videre. De finder det meget vigtigt, men de ved ikke præcist hvorfor! I betragtning af, at det filosofiske arbejde i organisationer unddrager sig en mål-middel tænkning er det næppe opsigtsvækkende, at spørgsmålet ikke kan besvares. Set ud fra en beslutnings synsvinkel, der opererer på basis af indsatte ressourcer i forhold til resultater fører denne opfattelse af udkommet til dilemmaet: Hvordan sælger man noget som ikke kan forklares, men som deltagerne ikke ville undvære? Vi er her tilbage til det indledningsvise dilemma, som alle HR relaterede arbejder altid afstedkommer: Hvad er vores pay-off på dette og kan det måles? Kan det måles på bundlinien? Hertil kan svares: Filosofi arbejder ikke i målmiddel resultater, filosofi er mere ambitiøst! Og det virker faktisk at forpligte sig på, at tænke sig grundigt om! Det giver resultater at efterstræbe excellence i stedet for at lede efter den bedste løsning på et problem, der er kommet op til den registrerede overflade. Det giver resultater at have drøftet med sig selv og andre, hvorfor man vælger at gøre, som man gør, både som enkeltperson og som organisation. Afslutningsvis betragter vi vores egen undersøgelse af dette felt som en begyndende undren over, hvad excellence og dannelse er, samt hvordan vi bevidstgør begreberne for os selv og andre. Som nytilkomne i faget filosofi må vi derfor spørge os selv: Hvad forstand har bønder på agurkesalat? Ikke meget, men som vi har erfaret og mange med os så kan vi kun blive klogere ved at investere vores undren og spørgen og afkastets størrelse er sandsynligvis proportional med størrelsen af den investerede interesse: 17. Hvor kan jeg læse mere? Nedenstående bøger giver en god indføring i, hvordan man kan arbejde med filosofi i organisationer og med Sokratisk 2/Marts 2006 Strategi & Ledelse 23

24 Filosofi i organisationer Dialog. Den oprindelige Sokrates dialog, Menon, giver selv i dag en god forståelse af samtalekunst og de metoder, som den Sokratiske Dialog arbejder ud fra. Har du mod på at læse mere grundlæggende om Sokratisk Dialog er Leonard Nelsons arbejder udgangspunktet for de moderne fortolkninger heraf. Jos Kessels, Boers, Erik og Mostert, Peter. Free Space Philosophy in Organisations. Classical Schooling for modern practice. Boom, Amsterdam 2004 Finn Thorbjørn Hansen. Den Sokratiske Dialoggruppe et værktøj til værdiafklaring. Gyldendal 2000 Svare Helge og Herrestad, Henning. Filosofi for livet En bok om filosofisk praksis. Unipub forlag 2004 Høeg, Carsten og Ræder, Hans. Dialogen Menon fra Platons Skrifter i Oversættelse. C. A. Reitzel Isacs, William. Dialogue and the Art of Thinking Together. New York: Doubleday/Currency 1999 Nelson, Leonard. Socratic Method and Critical philosophy, Selected essays. New York, Dover Om forfatterne Birgit Signora Toft er uddannet farmaceut og ph.d. og har i mange år arbejdet som leder af sygehusapoteket i Herning. Siden 1997 har hun arbejdet med coaching, mentoring og processer fortrinsvis i forbindelse med lederudvikling. Har skrevet bøger om mentoring: Mentor en hjertesag, Børsens Forlag 2000 og Mentorskabets muligheder, Børsens Forlag Christian Wittrock er uddannet HD(O) og har studeret idehistorie, hvor han har beskæftiget sig indgående med ledelsestanken gennem historien set i et etisk perspektiv. Christian har en handels- og afsætningsbaggrund. Siden 2003 har han været konsulent i KMP og Partners og her arbejder han med mentorskab, facilitering af strategiudvikling og procesoptimering. Frederiksberg, den 8. december Strategi & Ledelse 2/Marts 2006

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Personligt lederskab

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

En personlig afklarethed og et fokus på det almene

En personlig afklarethed og et fokus på det almene MAJ 2009 En personlig afklarethed og et fokus på det almene Filosofi og udvikling af lederskab erfaringer fra Diplomuddannelsen i Ledelse Af Lonni Hall, Michael Højlund Larsen & Thomas Ryan Jensen I det

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Leder, brug din kommunikation

Leder, brug din kommunikation Leder, brug din kommunikation - og skab flere resultater med færre ressourcer LEDELSE, MERE LEDELSE, BEDRE LEDELSE. Det er ofte svaret på, hvordan vi løser vores udfordringer; lige fra at øge konkurrenceevnen

Læs mere

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater -------------------------------------------------------------------- Kirsten M. Poulsen Direktør og Management Konsulent, KMP+ Formål Denne artikel beskriver

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Små sensationer Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Du kommer hjem fra det systemiske kursus. Du har henrykt fortalt familie og venner om, hvor tankevækkende det var, og møder nu op mandag morgen klar

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Vil du være blandt verdens bedste ledere og teamcoaches?

Vil du være blandt verdens bedste ledere og teamcoaches? Det, der ligger før os, og det, der ligger efter os, er for intet at regne mod det, der ligger inden i os. - Oliver Wendell Holmes Vil du være blandt verdens bedste ledere og teamcoaches? Så er Mindjuice

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Strategidag 08 Bestyrelser

Strategidag 08 Bestyrelser Strategidag 08 Bestyrelser Fredag den 25. april 2008 Bente Zinck b.zinck@terranavtica.com www.terranavtica.com Tel: +45 30 13 51 00 Bestyrelse i Terra Navtica A/S Program: Kort præsentation af Terra Navtica

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Tysk forretningskultur

Tysk forretningskultur Tysk forretningskultur Gør dig ligeværdig med din tyske forretningspartner: Tænk som en tysker og sæt dig ind i reglerne Kultur Sprog Gensidig forståelse HØXBROE CONSULTING v. Birgitte Høxbroe www.hoexbroe-consulting.com

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere