Seminar om Tinglev-banen. Slutdokument

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seminar om Tinglev-banen. Slutdokument"

Transkript

1 Tønder, 23. juli 2014 Seminar om Tinglev-banen Tønder den 17. juni 2014 Styregruppen STTS Postboks Tønder Denmark Tlf.: Fax: Web.: Mail.: Slutdokument Om dette dokument Hensigten med dette dokument er, at opsummere nogle af hovedtankerne fra de enkelte oplægsholdere, samt præsentere nogle af de konklusioner som Styregruppen STTS kan drage på baggrund af det hidtidige arbejde og de erfaringer der er gjort i forbindelse med bestræbelserne for at få Tinglev-banen reaktiveret. Formålet med seminaret At formidle en aktuel status omkring Tinglev-banen Synliggøre banens nødvendighed som infrastruktur både på kort og længere sigt. Synliggøre nogle af se synergieffekter der kan afledes af en aktiv bane. Informere om nogle af de mål/visioner og projekter der arbejdes med. Ændringer Rækkefølgen på oplægsholderne måtte kort inden afviklingen af seminaret ændres, da uforudset forhold forhindrede to af oplægsholderne i at deltage Side 1 af 16

2 Program Velkomst: Ordstyrer: Introduktion af seminaret: Laurids Rudebeck (Tønder Kommune) borgmester Per Hussmann (Business Kompagniet) direktør Søren Rødgaard Henriksen (STTS) projektleder Oplægsholdere: Martha Vrist Jesper Steenholdt Henrik Thykjær Søren Rødgaard Henriksen Robin Roost Uffe Palludan Kim Beier (Midtjyske Jernbaner) direktør (Hartmann, Tønder) logistik ansvarlig (Aabenraa Havn) direktør (STTS) projektleder (Scandic Rail Partners) bestyrelsesmedlem (Palludan Fremtidsforskning) direktør (STTS) koordinator, øst Afsluttende bemærkninger og konklusioner findes sidst i dokumentet, side 15.f. Styregruppen STTS Postboks Tønder tlf.: Side 2 af 16

3 Velkomst: Laurids Rudebeck (Tønder kommune) borgmester I sin velkomst tilkendegav borgmester Laurids Rudebeck sin og byrådet i Tønder Kommunes støtte til det arbejde, som STTS udfører for at få genoprettet jernbanen. Laurids Rudebeck understregede, at han personligt satsede på en parallelmotorvej til E45 i Sønderjylland, som forbedring af trafikforbindelsen til Tønder Kommune. Laurids Rudebeck nævnte efterfølgende, at selvom Tønder Kommune og Styregruppen STTS har forskellige prioriteter og mål, er det vigtigt med et samarbejde i gensidig respekt for de forskellige vilkår, som det er tilfældet parterne imellem. Laurids Rudebeck fremhævede i denne henseende et eksempel på et konkret resultat af dette samarbejde, den valgte løsning i forbindelse med renoveringen af Ribelandevej og jernbaneoverkørslen, at sporet i overkørslen kunne forblive liggende, således at vejrenoveringen ikke kom til at besværliggøre eller lægge hindringer i vejen for en reaktivering af Tinglev-banen. Styregruppen STTS Postboks Tønder tlf.: Side 3 af 16

4 Oplæg: Martha Vrist (Midtjyske Jernbaner) direktør Martha Vrist berettede om de mange udfordringer en privatbane som Lemvig-banen må kæmpe med for at kunne opretholde en rentabel forretning. Lemvig-banen har både passagertog og godstog. Samarbejde med andre operatører bidrager til at reducere omkostningerne. Arriva udfører fx billetkontrol, og andre funktioner deles med andre. Lemvig kommune oplever på samme måde som Tønder Kommune en kraftig affolkning hvilket stiller store krav til en rationel drift, for at man kan opretholde togtrafikken. Her har en aktiv salgsstrategi været af stor betydning. Man har øget fokus på turismen, både i form af tilbud til gæster langvejs fra, men også til områdets egen befolkning. Midtjyske Jernbaner er gang med de sidste forhandlinger omkring nye godstransporter og falder de på plads vil der ske en væsentlig stigning i godsmængden. Mange specialtransporter er bedre på tog end på landevej, og her forventes også et nyt marked. Det er både giftige stoffer og store godsemner til vindmøller og søkabler til havvindmøller. Bedre forbindelser til havnen forventes også at give mere gods på jernbanen. Det er i dag mange lastbiler som fjernes fra vejene med de godsmængder som nu transporteres på bane. Hvis alle forhandlinger går i orden så er det et tre-fire cifret antal lastvogne som ikke skal belaste vejene, med både miljø- og trafiksikkerhedsmæssige fordele. Styregruppen STTS Postboks Tønder tlf.: Side 4 af 16

5 Oplæg: Jesper Steenholdt (Hartmann A/S) Logistikansvarlig En del af firmaets samlede produktion udgår fra Tønder. Selvom der er tale om en mindre del er der dog tale om mange ugentlige transporter, der alene afgår fra Tønder med lastbil, op mod vogntog om ugen. Vejarbejderne på motorvejene ved Hamborg, især arbejdet på A7 vil i mange år give transportproblemer, specielt for en virksomhed som Hartmann, der ligesom så mange andre virksomheder er afhængige af at transporterne er fremme til den aftalte tid. Med en jernbaneforbindelse på tværs fra Tønder til Tinglev vil Hartmann kunne læsse sine varer/trailere direkte på dertil indrettede jernbanevogne i Tønder og køre på jernbanen til deres slutdestinationer. Når Hartmann i dag skal bruge tog skal man først køre godset med lastbil til Taulov ved Fredericia og dér omlade til tog og derefter køre ud i verden. Det er en stor omvej, som betyder en ekstra håndtering og dermed øget tidsforbrug og omkostninger. En væsentlig udfordring i forhold til at få mere godstransport over på jernbanen er, at der er en ubalance i godsmængden på lastbil til/fra Danmark. Mange lastbiler har kun gods til Danmark og for at undgå at køre tom hjem, hvilket betyder, at en virksomhed som Hartmann kan få transporter ud af Danmark til en stærkt reduceret pris, som ofte alene svarer til prisen for diesel. Hvis hver km betales med samme pris ville mere gods blive omlagt til jernbanetransport. Dette vilkår er med til at vanskeliggøre en omstilling af gods fra landevej til jernbane. Jesper Steenholt forventer at der dagligt vil være km kø af lastbiler når vejarbejderne kommer rigtig i gang. Det betyder forsinkelser og utilfredse kunder, hvilket ikke er ønskeligt da konkurrencen er hård, så hver parameter tæller. Hartman har af samme grund allerede oprettet et mellemlager i Osnabruck for at tage højde for udviklingen. Fremadrettet forventer Hartmann at flere kunder ønsker viden om sociale og grønne regnskaber og her vil transport på tog være en væsentlig faktor. Bæredygtighed og CO2- regnskaber indgår allerede i æggebakkeproduktionen og at den også vil komme til at inkludere transporten mellem produktionen for forbrugeren er kun et spørgsmål om tid, hvilket vil styrke jernbanens position, som attraktiv transportvalg. Styregruppen STTS Postboks Tønder tlf.: Side 5 af 16

6 Oplæg: Henrik Thykjær (Aabenraa Havn) direktør Henrik Thykjær redegjorde for de muligheder og fordele en havn som Aabenraa Havn har i forhold til transport af gods til en række destinationen. For en havn som Aabenraa Havn er en god infrastruktur en afgørende faktor og dermed vil en jernbane tilslutning direkte til havne være en klar fordel. Det hænger sammen med at flere motorvejsbroer i Tyskland skal renoveres. Henrik Thykjær kunne fortælle at man tidligere havde valgt at fjerne jernbanesporene ned til havnen, fordi der på daværende tidspunkt ikke var bases for at opretholde dem. For en havn som Aabenraa Havn vil det være en åbenlys fordel at have adgang til jernbanespor, fordi det vil give havnen en lang større fleksibilitet i forhold til godsbetjening. Videre påpeger Henrik Thykjær, at prognoserne for godstransport viser en forøgelse på 50% frem mod 2030, hvilket gør det nødvendigt med alternativer i form af jernbane og skibsfart, da kapaciteten på motorvejene langt fra vil kunne slå til. Derfor vil alternativer i fremtiden blive af stor betydning. Det passer godt sammen med at bruge mere nærskibstransport. Der er mange havne i Østersøområdet som kan anløbes med mindre fragtskibe. Selvom der fortsat er spor ned til den gamle Aabenraa Station så vil en genetablering af et spor til havnen og videre ud til kajen være relativt dyrt og det er ikke en udgift som havnen har mulighed for at afholde, hvorfor midlerne hertil skal komme andetsteds fra. Styregruppen STTS Postboks Tønder tlf.: Side 6 af 16

7 Oplæg: Søren Rødgaard Henriksen (STTS) projektleder SRH fortalte indledningsvis om baggrunden for dannelsen af STTS i sommeren 2011, at Banedanmark havde til hensigt at Tinglev-banen i 2012 skulle indstilles til endelig nedlæggelse. Ved etableringen af STTS var visionen og den primære målsætning en etablering persontrafik mellem Tønder og Sønderborg, efterfølgende en tilslutning/forbindelse til hhv. Flensburg og Niebüll. I slutningen af 2011 og begyndelsen af 2012 bliver det tydeligt at der er behov en ændret tilgang i bestræbelserne for en reaktivering af Tinglev-banen. Den generelle fraflytning og afmatning i Sydvestdanmark - ganske som det ses i andre ydreområder rundt om i Danmark - pegede på behovet for en 'back to basis strategi', samt en ændret prioritering af målsætningerne for Tinglev-banen. De generelle vilkår pegede ligeledes på behovet for et ændret syn på Tønder-Tinglevbanen og den måde der argumenteres for banens eksistensberettigelse. I denne henseende blev det understreget, at Tønder-Tinglev-banen ikke må eller kan betragtes isoleret, men skal ses som en vital del af den samlede infrastruktur, både lokalt og regionalt. For STTS har det betydet, at der nu løbende foretages afvejninger af forholdet mellem visioner og realisme - hvad vil vi og hvad der er muligt. SRH redegjorde herefter for en række af de udfordringer, som er med til at sløre de muligheder og perspektiver der er i forbindelse med en aktiv Tinglev-bane, og som samtidig et med til at give det indtryk, at der ikke skulle være realiteter eller muligheder for en reaktivering af strækningen mellem Tønder og Tinglev. En af de generelt store udfordringer omkring public service / offentlig transport er stigende tendens i ydreområder, at man ser stadig mindre på betydningen af service/betjening og i højere grad næsten ensidigt har fokus på, hvorvidt driften er rentabel, ikke om der leveres den service der er et reelt behov for. I denne forbindelse er der tilsyneladende kun ringe fokus på de synergieffekter som en god kollektiv infrastruktur kan have på en landsdel, som fx Sydvestjylland eller grænseregionen set under et. En anden og stor udfordring er den omstændighed, at muligheden for at reaktivere Tinglev-banen siden 2009 er fremstillet som så omkostningskrævende, at det vil enhver med blot en smule økonomiske sans til at løbe skrigende bort. I denne forbindelse ses også referencer til banens tilstand, som ikke stemmer overens med de faktiske forhold. Og endelig er Tinglev-banen hidtil blevet mødt med tekniske krav, som er ude af proportioner i forhold til dens anvendelse, uanset om der er tale om godstransport eller passagertrafik. En faktor som også har betydning for den tilsyneladende manglende interesse fra industri og erhvervslivet med hensyn til at benytte jernebanen som en transportform er, at Styregruppen STTS Postboks Tønder tlf.: Side 7 af 16

8 man ikke overvejer at benytte noget, der ikke er tilgængeligt. Når der ikke er brugbare jernbanespor til rådighed eller et jernbanenet der tilgodeser yderområder, så bliver gods på jernbanen ikke medtænkt i de muligheder, der er for transportløsninger. Disse forhold sammen med den manglede vedligeholdelse af Tinglev-banen har været væsentligt medvirkende til en generel opfattelse af, at Tinglev-banen er uden en fremtid, at der ikke er behov for denne bane. Hvad der også forstærker opfattelsen af, at der ikke er forhold mellem udgifter til en reaktivering og nytteværdien er den manglende opmærksomhed på de synergieffekter en aktiv jernbane har i bredere forstand. Sidst, men ikke mindst, så mangler der konkrete politiske initiativer, der sikrer mere gods på skinner. Der mangler en national strategi for godstransport på jernbane, som den der gælder for passagertrafikken i form Togfonden. På baggrund af de vilkår der her er omtalt, besluttede STTS i sommeren 2012 at lave en 'back-to-basic-strategi', at skabe et brugbart og aktuelt grundlag at arbejde ud fra, at slå en streg i sandet i forholdet til tidligere ønsker og planer. Det første tilltag besigtigelsen som blev gennemført i oktober 2012 og den besigtigelsesrapport som blev offentliggjort i maj Med besigtigelsen fik STTS et realistisk og aktuelt billede af Tinglev-banens tilstand og nok så vigtigt, en realistisk indtryk af det økonomiske niveau for en reaktivering. På denne baggrund har STTS - uden at ændre de langsigtede visioner, nu i en periode fokuseret sin indsats på flere fronter: (1) Synliggørelse af behovet for Tinglev-banen som en godsbane her og nu, samt dens betydning som bypass til/fra østbanen en betydning, der blev demonstreret i forbindelse med togafsporingen ved Sommersted i (2) Opsøgende i forhold til erhvervsvirksomheder, for hvem Tinglev-banen er en mulighed. Dette gælder for både lokale virksomheder (primært Tdr-kom.) og virksomheder langs den jyske vestkyst, for hvem en passage via Bramminge - Tønder - Tinglev/Padborg giver mulighed for øget godskapacitet. (3) Fastholdelse af den langsigtede vision, Tinglev-banen som tværgående forbindelse med persontog mellem Tønder-Sønderborg - samlende for regionen på begge sider af grænsen. (4) Udvikling af understøttende projekter, som enten direkte eller indirekte har forbindelse med jernbanen og jernbanevirksomhed. Her er fx tale om projekter der kombinerer jernbanetrafik med undervisning og turisme. Styregruppen STTS Postboks Tønder tlf.: Side 8 af 16

9 Aktuelt er STTS er ved at udfærdige en business case, som forventes afsluttet i ultimo juni/primo juli Der pågår pt. indsamling af dokumentation for gods der kan/skal transporteres via Tinglev-banen, herunder Letter Of Intent hos virksomheder, for hvem godstransport via Tinglev-banen er nødvendig eller en oplagt mulighed. Efter møde med Transportministeriet i april 2014 forestår kommende møder med Transportministeriet og Banedanmark omkring vilkår for en reaktivering af Tinglevbanen på baggrund af business case og anbefalinger i besigtigelsesrapport. Styregruppen STTS Postboks Tønder tlf.: Side 9 af 16

10 Oplæg: Robin Roost (Scandic Rail Partners) bestyrelsesmedlem Robin Roost tog i sit oplæg udgangspunkt i overskriften til en artikel i JydskeVestkysten fra den 15. april 2014: Masser af aflyste tog i juli og august på Tønder-Banen Robin Roost redegjorde for baggrunden for, at man er nødt til at aflyse de faste passagertog i en periode for at give plads til godstogene. Årsagen er, at Banedanmark i forbindelse med renoveringen af Tønder-Bramming-banen i 2011, samtidig foretog en nedgradering af krydsningssporene på strækningen i hhv. Tønder, Bredebro, Skærbæk, Ribe og Græstedbro. Denne nedgradering har i dag den konsekvens, at der kun er mulighed for krydsning med 2 togsæt op til 400 meters, mod tidligere op til 800 meter i spor 3. I dag er der i dagtimerne ingen kapacitet for godstog mellem Tønder-Bramming. I nattimerne er der mulighed fra ca til ca , hvilket skal ses i lyset af, at der ingen kapacitet er mellem Tønder-Niebüll-Hamborg i tidsrummet mellem og (Streckenruhe). På baggrund af bl.a. disse forhold stillede Robin Roost spørgsmålet, om BaneDanmark er Infrastrukturforvalter eller afvikler? I Danmark gælder det højeste EU Banenormsæt uanset strækningens status, hvilket gør det særdeles bekosteligt at drive og vedligeholde mindre banestrækninger og privatbaner. Det svarer til at man fastsætter motorvejsnormer/standarder og priser for små kommunale sideveje! Havde det været tilfældet var vi uden meget af det vejnet vi i dag kender. I andre europæiske lande opererer man med privatbane normsæt, hvilket er væsentligt medvirkende til, at man ikke kun kan opretholde eksisterende mindre sidebaner/privatbaner, men at det også er muligt at genåbne baner, der tidligere er blevet lukket. Robin Roost nævner, at der er eksempler på at Banedanmark som infrastrukturforvalter har kontaktet virksomheder og kommuner omkring afvikling af bestående og aktiv infrastruktur uden om operatørerne. Er det politikerne ønsker eller har Banedanmark frit slag? Herefter omtaler Robin Roost konsekvenserne af de kommende arbejder på Motorvej A- 7 og transporterne Padborg-Hamborg, et vejarbejde og ombygning fra 4 spors til 6 spors motorvej i perioden fra , fornyelsen af Raderhoch brücke over Kielerkanalen, renovering af motorvejstunnel (Elbtunnel) i Hamborg og fornyelsen af Külhbrand brücke i Hamborg, hvilket betyder mindst 16 års trafikkaos fra Padborg til syd for Hamborg. Lastvogne bliver udstyret med elektroniske chip med kørselstilladelser hvornår disse må køre til Hamborgs container terminaler. Fra 2015 kommer der nye krav fra de tyske myndigheder omkring specialtransporter. Fremover skal alle specialtransporter, som kan Styregruppen STTS Postboks Tønder tlf.: Side 10 af 16

11 transporteres via jernbane skal flyttes fra landevej til jernbane. Med disse fremtidsudsigter burde jernbanen være et godt alternativ til motorvejen, som kan sikre leveringssikkerhed (Just in Time), samt bidrage til en økonomisk og miljørigtig transport! Hvad angår godstog og godstransport er det fx påfaldende, at Tønder kommune og det sydvestlige Jylland glemt i en rapport fra Banedanmark (Mere gods på jernbanen). Der er dog reelle og realistiske muligheder for godstransport og distribution i Tønder. Ved Tønder Nord er det ved industrisporet meter læssespor, der er muligheder for tørdok/oplagring for Offshore industrien på Rømø havn, vindmølletransporter via jernbanen, specialtransporter med mere. Der er ligeledes tilkendegivet interesse fra tyske operatører om at anvende disse muligheder. Herefter fortæller Robin Roost om nogle af de visioner der siden 2006 er arbejdet med omkring strækningen Tønder-Tinglev-Sønderborg, hvor et OPP-projekt blev præsenteret i Transportministeriet. Regionaltrafik timedrift Tønder Sønderborg Flensborg. Rejsetiden med bus i dag mellem Tønder-Sønderborg gennemsnitlig 2½ timer i dagtimerne. Med tog via Tinglev-banen og 16 stop mellem Tønder og Sønderborg er rejsetiden 1 time. Hvad der yderligere understøtter en tværgående jernbaneforbindelse er, at ind- og udpendlingen i dag er større Øst-Vest end Nord-Syd (vendte i 1995 ifølge dansk statistik). Endvidere kan en jernbaneforbindelse øge tilflytning til Tønder, samt de byer som ligger langs strækningen mellem Tønder og Sønderborg. Værd at bemærke er også, at antallet af registrerede privatbiler i Tønder kommune (2006-tal) er 3500, samt 2500 nr. 2 bil, hvilket for mange familier vil kunne begrænses ved en velfungerende infrastruktur hvad angår offentlig transport. Styregruppen STTS Postboks Tønder tlf.: Side 11 af 16

12 Oplæg: Uffe Palludan (Palludan fremtidsforskning) direktør Uffe Palludan har tidligere lavet beregninger for DONG omkring anvendelse af batteridrevne tog. Hvis man laver en liste over alle de problemer og ulemper der ved anvendelse af batteridrevne biler vil man erfare, at ingen af disse vil gøre sig gældende for tog. Tog har plads, har ikke problemer med tunge batterier, osv. Med udgangspunkt i en konkret strækning på godt 60 km med master til kørsel med eldrevne tog demonstrerer Uffe Palludan, at der samfundsøkonomisk er meget store besparelser at hente ved at investere i batteridrevne tog frem for at investere i traditionel eldrift med master, køreledninger, etc. Tanken om batteridrevne tog er ikke af ny dato, det er rent faktisk en gammel driftform. Man har anvendt batteridrift og batteritog siden 1890 og helt frem til 1990 i Polen. Flere lande er nu ved at videreudvikle disse tog. Der kan i dag købes tog som er i produktion og bruges i Sydeuropa og Japan. England er langt fremme med en ny version og her blev det først helt batteridrevne tog indsat i normal drift i foråret Batteridrevne tog har mange fordele frem for diseltog. Der er en række tekniske fordele ud over de store miljøfordele. Batteritog har endog den fordel at de kan oplades på tidspunkter, hvor der er lille forbrug og vindmøllerne laver meget strøm. Det er alene et spørgsmål om at sætte batterier nok på, så toget kun oplades om natten. Mange diseltog har en generator og kører således også på el. Uffe Palludan forklarer, at nogle af hans beregninger har udgangspunkt i kendte elementer, som batterierne fra Better Place og vægtforhold i et gammelt MY-tog. I et regneeksempel viser Uffe Palludan hvordan man kan udskifte diselmotoren og generatoren med et tilsvarende vægt af batterier. Herudfra påviser Uffe Palludan en rækkevidde på flere hundrede km med et gennemsnitstog på en mindre jernbane. Hvis toget skal trække store godsmængder skal der to eller flere batterilokomotiver til, men opgaven kan klares. Et andet eksempel viser en beregning, der inkluderer en tur til Rom og tilbage på en enkelt opladning om natten forinden. Med kendte priser vil batteritog være meget at foretrække på sidebaner og hvor man skal køre i kombination på små baner uden luftledninger og baner med luftledninger. Batteritog kan være 100 gange billigere end elektrificering af sidebaner!! På en strækning som Tønder-Tinglev-Sønderborg, hvor der er både elektriske luftledninger og en del af strækninger uden vil batteritog den bedste løsning, både hvad angår samlet økonomi, fleksibilitet og miljøbelastning. Styregruppen STTS Postboks Tønder tlf.: Side 12 af 16

13 Strækningen Tønder-Tinglev-Sønderborg vil være oplagt som den første forsøgsbane i Danmark. Samtidig vil en sådan strækning også ligge i naturlig forlængelse af en tilsvarende batteridrift langs den jyske vestkyst. Styregruppen STTS Postboks Tønder tlf.: Side 13 af 16

14 Oplæg: Kim Beier (STTS ØST / passagerdrift) koordinator Kim Beier redegjorde for det arbejde der pt foregår omkring få etableret time-drift mellem Sønderborg og Tinglev. Når denne drift er en realitet vil den naturligt kunne udvides til at omfatte en videre forbindelse til Tønder, når det bliver muligt at anvende Tinglev-banen til persontrafik. I denne forbindelse pegede Kim Beier på de fordele der er ved, at studerende fra Tønder får mulighed for at studere i Sønderborg med en transporttid på ca. 70 min. Kim Beier oplyste at beregninger viser et pendlertal ca. 500 pr. dag der pendler mellem Sønderborg og Tønder, for hvem jernbanen vil udgøre et realistisk alternativ til bilen som transportmiddel. Ligeledes arbejdes på at få timedrift mellem Sønderborg og København. Afslutningsvis fortalte Kim Beier, at udviklingen inden for batteritog giver mulighed for at opfylde de forventninger man har til grøn energi i Sønderborg, at grøn trafik/transport på denne måde har nye perspektiver for hele området. Styregruppen STTS Postboks Tønder tlf.: Side 14 af 16

15 Afsluttende bemærkninger og konklusioner Seminaret bidrog til at synliggøre, at en reaktivering af Tinglev-banen ud over at være til gavn for de sønderjyske kommuner og grænseregionen, også vil gavne hele den jyske vestkyst fra Thyborøn havn i nord over Esbjerg og videre til grænsen. Et eksempel herpå er, som Martha Vrist fra Midtjyske Jernbaner påpegede, at en aktiv Tinglev-bane vil betyde en væsentlig forøgelse af godskapaciteten fra den jyske vestkyst mod Europa, samtidig med at man vil undgå flaskehalsproblemer ved at være tvunget til transporter via Herning-Vejle-Fredericia. Som Henrik Thykjær nævnte i sit oplæg omkring Aabenraa Havn, så er en velfungerende infrastruktur er en forudsætning for vækst. Dette gælder så meget mere, når man ser på Sønderjylland og grænseregionen under ét. Selvom STTS pt primært har fokus på reaktiveringen Tinglev-banen, som godsforbindelse mellem Tønder og Tinglev og dermed en vigtig forbindelseslinje mellem øst-banen og vest-banen, så arbejdes der videre på de langsigtede mål, som indebærer persontrafik med timedrift (Niebüll/) Tønder-Tinglev-Sønderborg (/Flensburg). Pt er nogle af de helt store udfordringer, at al tænkning og planlægning tilsyneladende alene er rettet i nord-syd-gående retning, herunder etableringen af dobbeltsporet mellem Vamdrup og Vojens. at mange af de tiltag der pt kæmpes for, fx en sønderjysk parallelmotorvej har lange udsigter. at en motorvej ikke løser de problemer industrien og eksportvirksomhederne har her og nu. Over for dette er der de fordele, at en reaktivering af Tinglev-banen vil kunne realiseres inden for 1 eller 2½ år, alt efter hvilken løsning der vælges. at en reaktivering Tinglev-bane vil bidrage til en styrkelse af en tværgående infrastruktur, som i dag er både mangelfuld og hæmmende i forhold til at fremtidssikre vækst og udvikling i hele grænseregionen. at en reaktivering af Tinglev-banen vil bidrage til understøttelse og fremtidssikring af infrastrukturen på hele den jyske vestkyst fra grænsen til Thyborøn i nord. Styregruppen STTS Postboks Tønder tlf.: Side 15 af 16

16 Det afholdte seminar har bekræftet, at STTS bør fortsætte sin hidtidige strategi og målsætning i lyset af de nuværende præmisser. at det fortsat er nødvendigt at synliggøre betydningen af en tværgående infrastruktur, hvis afmatningen i grænseregionen skal vendes til vækst og udvikling. at der fortsat er grundlag og behov for at inddrage understøttende projekter, som er med til at synliggøre de positive samfundsøkonomiske perspektiver ved en reaktivering af Tinglev-banen. at der er behov for yderligere et seminar inden for 9-12 måneder. < O > Styregruppen STTS Postboks Tønder tlf.: Side 16 af 16

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Fire aktuelle temaer Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Finansieringsreform 2007 v/ Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune Netværkspause/frokost Statslige arbejdspladser

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

30. Bramming - Tønder Grænse

30. Bramming - Tønder Grænse TB (V) 423-29 Strækningshastighed: Bramming - Tønder Tønder - Tønder Grænse km/t *) km/t *) På strækningen Ribe - Tønder gælder hastigheden kun togsæt. For øvrigt materiel er hastigheden km/t. 08.01.2006

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

CSM i praksis. Erfaringer med CSM Risikoledelse. 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll

CSM i praksis. Erfaringer med CSM Risikoledelse. 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll CSM i praksis Erfaringer med CSM Risikoledelse 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll CSM i praksis Sessionens indhold Forordningen Fælles sikkerhedsmetode for risikoevaluering og vurdering (CSM RA) trådte

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder

Læs mere

Kapacitet udbud og efterspørgsel

Kapacitet udbud og efterspørgsel Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser baggrunden er VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Gennemgang af Haderslevbanens historie fra fra klk.dk Historie

Gennemgang af Haderslevbanens historie fra fra klk.dk Historie Gennemgang af Haderslevbanens historie fra fra klk.dk Historie Den 12 km lange jernbanestrækning mellem Vojens og Haderslev har levet en omtumlet tilværelse. Politisk har der altid (næsten) været blæst

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

JERNBANE-BLADET Nr. 3 8 :APRIL :MAJ:JIINI :2 012:

JERNBANE-BLADET Nr. 3 8 :APRIL :MAJ:JIINI :2 012: JERNBANE-BLADET Nr. 3 8 :APRIL :MAJ:JIINI :2 012: Forside Tog krysning TØNDER H.ARzuVA. Side. l. Indhold. ESBJERG NIEBULL Side. 2. Artikel Deutsche Bahn (DB) Side. 3. Artikel af L.D.J.. Side. 4. 5.6.7.Annoncer.

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Fremtidens jernbane Fremtidens jernbane Workshop på 80 minutter Ved Banebran årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Jernbane skal erstatte mere flytrafik Måske vil fremtiden umuliggøre indenrigsflyvninger!

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer Kollektiv Trafik Konference Naturgasbusser Lidt praktik og erfaringer 06. 07. oktober 2014 Arriva Bus Arriva Tog Arriva Havnebus UC Plus Ejet af DB Bahn - Bus Største busoperatør i DK ca. 50% markedsandel

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Fordelt på: fire kommuner efter befolkning 1,5-1,7 fonde, virksomheder mm. 0,7-1,1 EU som følge af projektdeltagelse 0,3-1,2

Fordelt på: fire kommuner efter befolkning 1,5-1,7 fonde, virksomheder mm. 0,7-1,1 EU som følge af projektdeltagelse 0,3-1,2 Idegrundlag 2003-2005 Klyngeanalyse og strategigrundlag for vækst og jobmuligheder kortlagt af Monitor Group. (Bitten og Mads Clausens Fond) Strategi og involvering af ildsjæle i konceptet Sønderjylland

Læs mere

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 IC 4 Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 Hvad er IC4? Et 4-vogns 200 km/h diesel togsæt, Ordret hos Ansaldo Breda i år 2000 Til levering og indsættelse frem mod 2006 Sort tekst: Fakta Blå

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Vejen. Danish Crown. Danmarks nye fødevarecentrum. Det skal være nemt at etablere fødevarevirksomhed. Fire grunde til, at du ikke kommer uden om Vejen

Vejen. Danish Crown. Danmarks nye fødevarecentrum. Det skal være nemt at etablere fødevarevirksomhed. Fire grunde til, at du ikke kommer uden om Vejen Vejen fødevarecentrum Det skal være nemt at etablere fødevarevirksomhed Side 3 Fire grunde til, at du ikke kommer uden om Vejen Side 4 Derfor valgte vi Vejen: Danish Crown SPF-Danmark og Eurofins fortæller

Læs mere

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Notat Internt arbejdspapir Ladestandere, opstilling i Middelfart Kommune

Notat Internt arbejdspapir Ladestandere, opstilling i Middelfart Kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Sagsnr.: 200900570-17 Notat Internt arbejdspapir Ladestandere, opstilling i Middelfart Kommune

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv

trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv trine kolding Få styr på tiden Sådan bliver du mere effektiv BØRSEN MIKRO kapitel 5 Tidsregistrering En tidsrealist er bevidst om, at ting tager tid, og bruger tidsestimering som et værktøj til skabe en

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere

Forbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg

Forbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg Forbedring af banen på sydfyn April 2003 Forbedring af banen Odense-Svendborg FORBEDRING AF BANEN ODENSE-SVENDBORG Fruens Bøge Odense Odense Sygehus Hjallelse Højby 28 Årslev Pederstrup Ringe Rudme 66

Læs mere

Trafikplan 2009-2012 for kollektiv trafik i Sydtrafiks område. Bilagsrapport. Maj 2009. Høringsudgave

Trafikplan 2009-2012 for kollektiv trafik i Sydtrafiks område. Bilagsrapport. Maj 2009. Høringsudgave Trafikplan 2009-2012 for kollektiv trafik i Sydtrafiks område Bilagsrapport Maj 2009 Høringsudgave Indholdsfortegnelse Bilag 1: A-A relationer med afstand på maksimalt 50 km...3 Billund Lufthavn Vejle...

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik

Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik J.nr.: 00-02-04-1-07 Dato: 03.12.2009 Initialer: UG Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik Dagsorden Tid: Torsdag, den 10. december 2009 kl. 14.00 15.00 Sted: Hotel Skibelund Krat, Skibelund Krat 4, 6600 Vejen

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Lavmands Hydraulic Lifting System

Lavmands Hydraulic Lifting System Kærup Parkvej 13 4100 Ringsted >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Lavmands Hydraulic Lifting System Patent Pending Per Lavmand 1 kort er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,

Læs mere

Porten. Infrastrukturudvikling i Jyllands Korridoren. Mål og ønsker i et sønderjysk perspektiv

Porten. Infrastrukturudvikling i Jyllands Korridoren. Mål og ønsker i et sønderjysk perspektiv Porten t i l E u r o p a Infrastrukturudvikling i Jyllands Korridoren Mål og ønsker i et sønderjysk perspektiv Kolofon: UdviklingsRåd Sønderjylland, juni 2013 Opsætning og kort: Danmarks Transport-Tidende

Læs mere

KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER

KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER REGION NORDJYLLAND KOMBINEREDE GODSTRANSPORTER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund og metode Region Nordjylland har

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Billede skal udskiftes

Billede skal udskiftes side 2 Ver. 1.0 - September 2012 Billede skal udskiftes Titel: Forfattere: Kunde: Michael E K Hansen Kasper B. Nielsen Helge Bay Region Syddanmark Kontakt: Atkins Danmark Sønderhøj 1, DK-8260 Viby J Tlf.:

Læs mere

Vi gør det nemt, trygt og sikkert at køre elbil

Vi gør det nemt, trygt og sikkert at køre elbil Vi gør det nemt, trygt og sikkert at køre elbil Side 2-12. oktober 2012 CLEVER A/S - Hvad er CLEVER CLEVER hed tidligere ChoosEV CLEVER blev etableret i oktober 2009 CLEVER ejes af Syd Energi og SEAS-NVE

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger

Læs mere

Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget.

Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget. Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget. Magistratens 1. Afdeling Magistratens 1. Afdeling tilslutter sig ønsket om at sætte mere

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER To projekter. Godt 20 mia.kr. En spritny jernbane fra København til Ringsted, der er forberedt til 250 km/ t og en opgradering af banen fra Ringsted og frem

Læs mere

TRANSPORT STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2010:13 15. juli 2010. Jernbanenet og transport med tog 2009. Jernbanenettet

TRANSPORT STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2010:13 15. juli 2010. Jernbanenet og transport med tog 2009. Jernbanenettet STATISTISKE EFTERRETNINGER TRANSPORT 2010:13 15. juli 2010 Jernbanenet og transport med tog 2009 Resumé: I 2009 var persontransportarbejdet med tog 6,4 mia. personkm. Det er 1 pct. mindre end året før.

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere