Nyfleks forsøget Supplerende materiale

Transkript

1 Maj 2013 SLUTEVALUERING Nyfleks forsøget

2 INDHOLD i det supplerende materiale 1. E-guiden 1,2,3 skridt til fleksjob 3 Kort introduktion til e-guiden samt webadressen 2. Delnotat Artikler fra nyhedsbreve 17 a. Klæd ledige på til selv at være aktive Hedensted b. Klæd ledige på til selv at være aktive Thisted c. Træning i jobformidling og salg Aabenraa d. Uddannelse i at arbejde motiverende Aarhus e. Partnerskaber virksomhedssamarbejde i Silkeborg 4. Cases fra E-guide 30 a. Case Charlotte fik job efter praktik b. Case Hvordan Hanne skabte sit fleksjob c. Case Jan fandt selv sit fleksjob - 2 -

3 E-guiden 1,2,3 skridt til fleksjob Link til e-guiden Kort om e-guiden E-guiden 1,2,3 skridt til fleksjob er et e-læringsmateriale til ledige, der skal finde fleksjob. E-guiden kan bruges hele vejen gennem jobsøgningsprocessen. Den formidler, hvordan man kan forberede sig, få kontakt med virksomheder og komme i dialog om job- og praktikmuligheder samt få et fleksjob på plads. E-guiden rummer: Korte informerende tekster og mulighed for tekstoplæsning Filmklip med erfarne jobkonsulenter, der giver råd hele vejen igennem jobsøgningsprocessen 4 korte film med nyansatte, der selv har fundet deres fleksjob Øvelser til alle trin i jobsøgningsprocessen En test, der hjælper den enkelte til at afklare, hvad han eller hun selv kan gøre og som linker til, hvor man kan få hjælp

4 Ledige kan bruge e-guiden til at klæde sig selv på til at finde et fleksjob. Jobcentre kan formidle e-guiden til ledige og selv bruge hele eller dele af e-guiden i deres indsats for målgruppen. E-guiden er lavet af DISCUS for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i tilknytning til Nyfleks forsøget. E-guiden kan bruges individuelt til lige præcis dét, den enkelte har behov for hjemmefra Testpersonerne siger: E-guiden er relevant og brugbar Man kan bruge dét, der er relevant for en selv Der er noget for enhver læringssmag : Tekst, lyd og billeder - Find det selv, få det fortalt af andre, øv dig! Du kan selv være aktiv Du kan bruge jobcentret bedre E-guiden kan gives til ledige til individuelt brug og bruges til grupper i jobklub, på kurser o.a. Jobkonsulenterne siger: Relevant og brugbar for ledige Formidlingen lægger op til selv at være aktiv Kan bruges til hjemmeopgaver mellem samtaler Kan bruges i hele jobsøgningsprocessen Kan frigøre ressourcer fra rutineopgaver til individuel sparring til de, der har størst behov Vi har ikke men vil gerne have e-læring - 4 -

5 Delnotat 2 Nyfleks forsøgsprogram Tema: Hvordan skabes fleksjob? - 5 -

6 Indhold i Delnotat 2 Indledning 7 1. Hvem er de ledige? 8 2. Hvad er virksomhedernes ønsker og behov? 9 3. Hvad er barriererne for fleksjob? Hvordan bruges virksomhedspraktik bedst? 12 Konklusion - hvordan skabes nye fleksjob? 14 Kort om Nyfleks Formålet med forsøget er at opnå mere viden om, hvilken indsats, der virker for ledige, nyvisiterede til fleksjob. Målgruppen er ledige nyvisiterede til fleksjob og ledige fra et fleksjob med maksimalt 13 ugers ledighed. De deltagende jobcentre har selv fastlagt sammensætningen af indsatsen for målgruppen inden for rammen for forsøget. I projekterne er der igangsat en eller flere af følgende aktiviteter: 1. intensive samtaleforløb, der i gangsættes tidligt efter visitering til fleksjob 2. jobsøgningstilbud, der klæder deltagerne på til selv at blive mere aktivt jobsøgende 3. tidlig aktiv virksomhedsrettet indsats, der bidrager til, at den ledige får et fleksjob 4. eventuelt en parallel indsats af mere sundhedsfaglig eller behandlingsmæssig karakter Forsøget består af i alt 13 projekter i 14 jobcentre fordelt i store, mellemstore og mindre jobcentre i alle fire Beskæftigelsesregioner og er samlet på ca. 20 millioner kr. Ca borgere deltager i projekterne. Gennemsnitsprisen pr. deltager (forsøgsmidler)er kr. Projektperioden er fra 1. maj 2011 til 31. januar 2013, hvorefter forsøget slutevalueres

7 Indledning Dette er 2. delnotat i Nyfleks forsøget under Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Emnet for notatet er, hvordan nye fleksjob skabes. Alle 13 projekter i Nyfleks har udviklet jobsøgningsforløb, der klæder de ledige på til at opsøge virksomheder og gå i dialog om fleksjob. Sideløbende har jobcentrene udviklet den opsøgende fleksjobformidling og det lokale virksomhedssamarbejde. Nogle af de deltagende jobcentre har derudover gennemført særlige initiativer målrettet virksomhedssamarbejdet. Notatet præsenterer jobcentrenes erfaringer med skabelsen af nye fleksjob indenfor disse rammer. Siden Nyfleks blev igangsat i foråret 2011, er der fremlagt en reform af fleksjobordningen, som træder i kraft i januar Reformen betyder bl.a., at fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. Dermed ændres rammerne for fleksjob for både borgere, der visiteres til ordningen eller bliver ledige fra et fleksjob, for virksomheder, der ansætter medarbejdere i fleksjob - samt for jobcentrene. Resultaterne fra Nyfleks er relevante i implementeringen af den nye fleksjobordning, idet der i den nye ordning stilles krav til jobcentrene om tilbud til ledige, der skal finde fleksjob, og krav til ledige om aktiv søgning efter fleksjob. Netop dette er der gjort erfaringer med i Nyfleks ligesom der er gjort erfaringer med, hvordan fleksjob skabes i virksomhederne. Vidensgrundlag Notatet er udarbejdet på baggrund af viden og erfaringer fra indsatsgruppemøder i hvert af de 13 projekter, fra fælles workshops og seminarer for jobcentrenes ledelse og medarbejdere samt fra webregistreringen i Nyfleks. Der er supplerende gennemført interviews med såvel arbejdsgivere, ledige og nyansatte i fleksjob samt med jobkonsulenter som et led i evalueringen samt som led i udviklingen af Guide til at finde dit eget fleksjob. Den indsamlede viden er udbygget med en mindre survey blandt de deltagende jobcentre om deres oplevelser af virksomhedernes behov i forbindelse med etablering af nye fleksjob. Læsevejledning Delnotatet består af fire korte afsnit og en konklusion på notatets tema hvordan skabes fleksjob. De fire afsnit er: 1. Hvem er de ledige? 2. Hvad er virksomhedernes behov og ønsker? 3. Hvad er barriererne for fleksjob? 4. Hvordan bruges virksomhedspraktik bedst? - 7 -

8 1. Hvem er de ledige? Der er knap deltagere i Nyfleks forsøget, heraf har indtil videre 1 deltaget i en aktiv indsats (80 % af samtlige deltagere), og har været i virksomhedspraktik (60 % af samtlige deltagere). 824 deltagere er ansat i fleksjob, svarende til 69 % af de i alt deltagere, der har afsluttet deres projektdeltagelse på nuværende tidspunkt 2. Deltagerprofil Hovedparten af deltagerne i Nyfleks forsøget er over 40 år, har uddannelse og en del års erfaring på arbejdsmarkedet afklaret til fleksjob efter længerevarende forløb på sygedagpenge visiteret til fleksjob primært pga. en fysisk lidelse. Halvdelen af deltagerne forventer ikke at kunne arbejde indenfor samme branche og med samme arbejdsopgaver i et kommende fleksjob, som i det seneste job. Mange nyvisiterede og nyledige har således erfaringer og kompetencer fra tidligere jobs eller uddannelse, som de kan anvende i deres nye fleksjob. De har dog meget forskellige forudsætninger for selv at søge og finde fleksjob. Nyvisiterede og nyledige kan i forbindelse med jobsøgning opdeles i tre hovedgrupper: 1. Selvfindere Deltagere, som primært har brug for viden om fleksjobordningen og fleksjobsøgning, samt for en hurtig indsats fra jobcentret for at få fleksjobaftalen på plads - og kan ellers selv søge og finde et fleksjob. 2. Samspillere Deltagere, som ofte har brug for at afklare, hvilke kompetencer de har, og hvilke opgaver de kan løse, og som har brug for viden om fleksjobsøgning og støtte til den opsøgende virksomhedskontakt. 3. Støttekrævende Deltagere, der enten ikke kan se sig selv på arbejdsmarkedet og har ønske om førtidspension, eller som ønsker fleksjob, men ikke har tilstrækkelig stor arbejdsevne indenfor den nuværende ordning til at kunne opnå ansættelse i fleksjob. Inden for den nuværende ordning har der været behov for at arbejde med disse barrierer for fleksjob og udvikle arbejdsevne og kompetencer til at løse nye typer arbejdsopgaver - og øge den mulige arbejdstid. Der er også en lille gruppe deltagere, der ønsker fleksjob og har en stabil arbejdsevne, men som ikke selv er i stand til at finde eller aftale et fleksjob (fx sent udviklede). Denne gruppe har brug for, at jobcentret både finder og aftaler fleksjobbet for dem 3. 1 Forsøgsprogrammet afsluttes endeligt den 31. januar Data fra forsøgets webregistrering 3 Opdelingen af målgruppen er baseret på erfaringer i forsøget - 8 -

9 2. Hvad er virksomhedernes ønsker og behov? Hvad vil virksomhederne gerne vide om ansøgere til fleksjob Virksomhederne efterspørger primært viden om ansøgeres faglige og personlige kompetencer. Dernæst viden om, hvor mange timer ansøgeren kan arbejde, ansøgerens motivation for at søge job i virksomheden - og hvilke skånehensyn, der er nødvendige. Virksomhederne foretrækker, at informationerne kommer fra de ledige selv. Virksomhedernes Top 5 Viden om ansøgere til fleksjob 1. Faglige kompetencer 2. Personlige kompetencer 3. Mulig arbejdstid 4. Motivation for at søge job 5. Skånehensyn Lavere prioriteret er information om de lovgivningsmæssige rammer for ansatte i fleksjob, ansøgeres helbredsproblemer, mulighederne for støtte fra jobcentret og ansøgerens ønsker til arbejdsopgaver 4. Kan de ledige informere om deres egen ansøgerprofil? Jobcentrene i Nyfleks har forskellige tilgange til at lade de ledige selv opsøge virksomhederne og søge job eller praktikplads. I nogle jobcentre bliver hovedparten af de ledige klædt på til selv at kontakte og gå i dialog med virksomhederne, både selvfindere, samspillere og i nogen grad de støttekrævende. I andre jobcentre er det udelukkende en mindre gruppe ledige, primært selvfinderne, eller slet ingen af de ledige, der selv opsøger virksomhederne. Denne forskel vil blive yderligere undersøgt og belyst i slutevalueringen af forsøget. De foreløbige resultater i Nyfleks indikerer, at jobcentrenes indsats har stor betydning for, hvor aktive ledige selv kan blive i jobsøgningsprocessen. Selvaktivitet understøttes bedst ved, at jobcentrene ikke informerer for og om de ledige, men klæder de ledige på til selv at informere, eller støtter de ledige og informerer i samarbejde med dem, når de ikke kan alene. Hvad vil virksomhederne gerne vide om fleksjobordningen? Virksomhederne efterspørger først og fremmest viden om fastsættelse af løn og ansættelsesvilkår. Højt prioriteret er også viden om, hvordan et fleksjob kan designes. Det vil sige, hvordan man kan få øje på og sammensætte opgaver, der kan udgøre et konkret fleksjob. Endelig ønsker de viden om, hvordan skånehensyn konkret kan aftales. 4 Survey blandt Nyfleks jobcentre - 9 -

10 Virksomhedernes Top 4 Viden om fleksjobordningen 1. Hvordan fastsættes lønnen 2. Ansættelsesvilkår i øvrigt 3. Hvordan designes fleksjob 4. Hvordan aftales hensyn Lavere prioriteret er viden om mulighederne for kompenserende ordninger og mentorordning samt viden om muligheder for generel støtte fra jobcentret, om fagforeningens og jobcentrets rolle - samt generelle oplysninger om fleksjobordningen 5. Kan de ledige selv informere virksomhederne om fleksjobordningen? Der er som nævnt markant forskel på jobcentrenes erfaringer med at lade de ledige opsøge virksomhederne. Nogle jobcentre prioriterer at lade så mange som muligt af de ledige selv informere virksomhederne om fleksjobordningen. De ledige kan så henvise til jobcentret (og gerne give virksomheden et visitkort fra en jobkonsulent), hvis de ikke selv kan svare på et spørgsmål. Andre jobcentre vurderer, at det er jobcentrets opgave at informere virksomhederne om ordningen. Fælles for jobcentrene i Nyfleks er dog, at de gennem informationsmøder, fleksjobklubber, undervisning og udarbejdelse af informationsmateriale målrettet virksomhederne - som ledige kan medbringe til virksomhederne - klæder de ledige på ift. at kunne informere om fleksjobordningen. Som nævnt tyder de foreløbige erfaringer på, at jobcentrets valg af indsats har stor betydning for, hvad ledige selv kan klare i jobsøgningsprocessen. 3. Hvad er barriererne for fleksjob? Den største barriere for fleksjob (i den nuværende ordning) er virksomhedernes oplevelse af, at der er for store administrative omkostninger forbundet med ansættelser i fleksjob. Desuden er situationen på arbejdsmarkedet, at mange virksomheder ikke aktuelt mangler arbejdskraft, hvilket naturligt påvirker mulighederne for at ansætte en medarbejder i fleksjob. Endelig er der en opfattelse af, at der generelt er et højt sygefravær forbundet med fleksjob, samt at lønudgiften er for høj ift. den arbejdsindsats, som fleksjobansatte kan levere. Halvdelen af de 13 projekter oplever, at tilpasning af opgaver og skånehensyn tit kræver flere ressourcer, end virksomhederne generelt er villige til at bruge. Virksomhederne har ikke altid arbejdsopgaver, der kan matche de lediges skånebehov. Eller der er et misforhold mellem ansøgernes erhvervserfaring/uddannelse og arbejdsopgaverne i virksomheden. 5 Survey blandt Nyfleks jobcentre

11 Virksomhedernes Top 7 Barrierer for fleksjob 1. Administrative omkostninger 2. Mangler aktuelt ikke arbejdskraft 3. Højt sygefravær 4. Lønudgift matcher ikke arbejdsindsats 5. Jobdesign kræver ressourcer 6. Skånebehov matcher ikke opgaver 7. Kompetencer matcher ikke opgaver Enkelte jobcentre oplever, at virksomhederne ikke ønsker at ansætte flere medarbejdere på særlige vilkår, og at manglende forståelse blandt kolleger for fleksjobansattes skånehensyn er en barriere for oprettelsen af nye fleksjob 6. Ifølge jobcentrene er virksomhederne delte i holdningen til fleksjob. Nogle virksomheder er meget negative, og nogle er meget positive. Det afhænger af, om virksomheden alene tænker i økonomi, eller om den har en positiv holdning til mangfoldighed og et rummeligt arbejdsmarked/ virksomhedernes sociale ansvar. Holdningen er afgørende for muligheden for at skabe nye fleksjob. Jobcentrene ser den økonomiske krise og mange virksomheders økonomiske situation som den største barriere for fleksjob. Samtidig vanskeliggør den nuværende fleksjobordning mulighederne for ledige med en meget lav arbejdsevne at komme i betragtning til et fleksjob. Visitationen til fleksjob er strammet betydeligt op i mange jobcentre, hvilket betyder, at de nyvisiterede har væsentligt flere begrænsninger, end virksomhederne har været vant til tidligere. Endelig oplever nogle jobcentre en aktuel barriere for skabelsen af nye fleksjob, da virksomhederne afventer de nye regler. Der er således væsentlige barrierer for skabelsen af nye fleksjob. Men en del af barriererne kan der gøres noget ved. Jobcentrene har arbejdet med at flytte barriererne via dialog med virksomhederne om fleksjobordningen, om virksomhedens situation og mulige arbejdskraftbehov. De klæder også de ledige på til selv at kunne gå i dialog med virksomhedslederne, når de søger job, så den ledige ikke altid tager et indledende nej for gode varer. Barriererne kan flyttes Jobcentrenes favoritter Information til virksomhederne om mulighederne for fleksjob, social ansvarlighed og et rummeligt arbejdsmarked kan udbrede kendskabet til fleksjob og gøre det mere almindeligt at ansætte en i fleksjob. Beskrivelser af borgere, der er ansat i fleksjob succeshistorier kan skabe sneboldeffekt. Målrettet anvendelse af virksomhedspraktik: når først en ansøger er i virksomhedspraktik, ser virksomheden, hvad ansøgeren kan, og hvad virksomheden kan bruge det til. Samtidig opdager virksomheden både kompetencer og personligt drive, og at de ofte får en stabil arbejdskraft. Administration kan afhjælpes via overskuelige blanketter og en hjælpelinje til jobcentret. 6 Survey blandt Nyfleks jobcentre

12 4. Hvordan bruges virksomhedspraktik bedst? Knap 2/3 af deltagerne er kommet i fleksjob efter virksomhedspraktik. Det har helt overvejende været én - og ikke flere virksomhedspraktikker, og ansættelse er oftest sket i praktikvirksomheden. Hvad kan virksomhedspraktik bruges til? Top 5 i Nyfleks forsøget 1. Designe fleksjob inden ansættelse 2. Prøve nyt arbejdsområde 3. Få foden indenfor og udvide netværk 4. Prøve job af uden risiko 5. Udvikle kompetencer og arbejdsevne Men praktik kan bruges til andet og mere end at få jobbet på plads. I stort set alle de 13 projekter bruges virksomhedspraktik også til, at ledige kan prøve et nyt arbejdsområde, og til at de kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet og udvide deres netværk. I hovedparten af jobcentrene bruger ledige også virksomhedspraktik til at prøve et muligt jobmatch af, uden risiko for tab af forsørgelse, hvis matchet er forkert. Desuden bruger en gruppe af ledige virksomhedspraktik til at udvikle nye kompetencer og større arbejdsevne. Kun i enkelte jobcentre har man oplevet, at virksomhedspraktik misbruges som gratis arbejdskraft. Erfaringerne indikerer, at praktik kan og bør anvendes bredt med et klart mål for praktikken, der sættes ud fra den enkelte lediges behov. Og at praktik også kan føre til job, selvom praktikvirksomheden ikke på forhånd kan love job efter praktikken. Individuelt tilrettelagt praktik eller faste pladser? I Nyfleks er der gode erfaringer med, at jobcentret - med tidlig intensivt samtaleforløb og et målrettet jobsøgningstilbud evt. kombineret med en sundhedsmæssig indsats kan klæde den ledige på til at være aktiv i jobsøgningsprocessen og sætte mål for virksomhedskontakten. Det overordnede mål er selvfølgelig ansættelse i fleksjob, men ofte er en virksomhedspraktik med et bestemt defineret formål et skridt på vejen. Nogle jobcentre har forsøgt at bringe ledige i kontakt med virksomheder fra dag ét med start i en virksomhedspraktik, der sammen med sideløbende samtaler og jobsøgningstilbud skulle klæde den ledige på til aktivt at søge fleksjob eller virksomhedspraktik i andre virksomheder. Der er også gjort forsøg med brug af faste praktikpladser, bl.a. i virksomhedscentre, som en vej ind i virksomhederne. De bedste resultater for selvfindere og samspillere kommer via korte, individuelle og målrettede virksomhedspraktikker. For ledige, der har brug for at udvikle deres arbejdsevne - fx erhverve sig nye kompetencer, som kan øge deres jobmuligheder inden for nye brancher - er der gode erfaringer med lidt længerevarende praktikker. En meget hurtig virksomhedspraktik allerede få dage efter afklaring til fleksjob har vist sig at være vanskelig at få til at lykkes. Det skyldes, at der skal være et mål med praktikken, at matchet mellem ledig og virksomhed er altafgørende, og at ledige i målgruppen som hovedregel har brug for en (kort) afklaring af kompetencer og jobønsker i det kommende fleksjob, inden de er klar til at kontakte virksomhederne

13 Virksomhedscentre og andre former for partnerskabsaftaler/faste pladser egner sig generelt bedst, når målet med en praktik er erhvervelse af nye kompetencer, afprøvning af et nyt arbejdsområde/branche, vedligeholdelse eller optræning af arbejdsevne mv. Virksomhedscentre har vist sig ikke at være en direkte vej i fleksjob. Og det har vist sig, at der kan være brug for at udvikle eller tilpasse pladserne og mentorhjælp i virksomhedscentrene til netop denne målgruppe, nemlig ledige, der skal finde fleksjob. Kan ledige selv finde praktikmuligheder eller skal jobcentret? Der er stor forskel på, om det er jobcentret eller de ledige selv, der finder praktikplads I 6 af de 13 projekter er det næsten ingen ledige, der selv finder deres praktik I 4 af de 13 projekter finder en lille gruppe ledige selv praktik I 3 af de 13 projekter finder næsten halvdelen af de lediges selv deres praktik Et helt centralt omdrejningspunkt i Nyfleks er, i hvilken grad jobcentrene kan klæde ledige på til selv at være aktive i jobsøgningsprocessen. En forsigtig konklusion er, at med den rigtige påklædning, kan op mod halvdelen af de ledige selv finde en praktik, mens de resterende har brug for jobcentrets hjælp. 7 7 Survey blandt Nyfleks jobcentre - i slutevalueringen vil der blive sat spot på metoderne bag surveyresultaterne

14 Konklusion - hvordan skabes nye fleksjob? Jobcentrene har arbejdet i to spor i nedbrydning af barrierer: Dels via generel information og kommunikation til virksomhederne om fleksjob, og dels ved at skabe kontakt og dialog mellem konkrete ansøgere og virksomheder. Opskriften på nye fleksjob De 6 vigtigste ingredienser 1. Egnede opgaver i virksomheden 2. Brug af virksomhedspraktik 3. Ansøger er selv aktiv 4. God forventningsafstemning 5. God information om ansøger og fleksjob 6. Tæt samarbejde om ansættelse Virksomheden skal først og fremmest have opgaver, der egner sig til at blive løst af medarbejdere i fleksjob. Andre vigtige faktorer for succes er god information til virksomheden om både ansøgeren og fleksjob - og en god forventningsafstemning. Brug af mentorordning og kompenserende ordninger kan også være vigtige redskaber, når døren til virksomhederne skal åbnes for de støttekrævende ledige med meget få ressourcer 8 Der bør fremover især være fokus på: hvordan der kan formidles præcis og klar viden om reformen, så virksomhederne ved, hvordan den nye fleksjobordning vil fungere for dem. Her er det økonomiske aspekt fastsættelse af løn/effektiv arbejdstid vigtigt hvordan der kan skabes positive billeder af fleksjob og af, at en ansat i fleksjob kan bidrage og skabe værdi for virksomheden at opdyrke et nyt jobmarked for fleksjob med job på få timer, så fleksjobtilkendte med lav arbejdsevne og lavt timetal kommer i job at alle parter (det offentlige system, arbejdsmarkedets parter, ledige der skal finde et fleksjob og fleksjobansatte) bakker op om det det nye grundlag for fleksjob. Kun få fleksjob bliver opslået på samme måde som ordinære jobs. Et fleksjob er typisk ikke designet på forhånd, men skabes først, når den ledige og en virksomhed kommer i kontakt med hinanden og får en dialog om, hvilke opgaver virksomheden kan have behov for at få løst, og hvad fleksjobansøgeren kan bidrage med. Derfor skal ledige og virksomheder i kontakt med hinanden og i dialog om muligheder for fleksjob. De ledige - specielt de støttekrævende, men også de ledige med behov for samspil med jobcentret om jobsøgning - har brug for at blive klædt på til at være aktive i jobsøgningsprocessen. De skal forberede sig på at kontakte virksomheder, at opsøge virksomheder og komme i dialog om fleksjobmuligheder og at få et fleksjob helt på plads. Jobcentrene i Nyfleks har afprøvet intensive samtaleforløb og jobsøgningskurser målrettet fleksjobsøgning. Erfaringen er, at der kan etableres et godt samspil og samarbejde mellem ledige og jobcenter om jobsøgningsprocessen, så det lykkes at skabe fleksjob. 8 Survey blandt Nyfleks jobcentre

15 Virksomhedspraktik er et vigtigt redskab. Under en praktik flyttes holdninger og fordomme hos virksomheden - fx opfattelsen af at om at fleksjobansatte altid har større sygefravær, eller at der ikke findes opgaver i virksomheden, der kan løses af en ansat i fleksjob, fordi virksomheden ikke kan få øje på uløste opgaver eller ikke mener, at de uløste kan tilpasses en medarbejder med skånebehov. Via praktikken kan den ledige både få foden indenfor og få et fleksjob på plads. Praktik er navnlig vigtig for de ledige, der har behov for at skifte opgaver og/eller branche i det nye fleksjob. I Nyfleks har halvdelen af de, der har fået job, skiftet branche og arbejdsopgaver, og derfor er det vigtigt, at ledige kan afprøve og erobre nye arbejdsområder via virksomhedspraktik, eventuelt støttet af korte målrettede opkvalificerende kurser. En social indsats eller en indsats i sundhedssystemet har ifølge jobcentrenes vurdering ikke meget betydning for, om ledige ansættes i fleksjob. Men det ser ud til at kunne være et første skridt mod arbejdsmarkedet for støttekrævende deltagere, der har brug for yderligere afklaring, efter de er visiteret til fleksjob (et tema, der undersøges nærmere i slutevalueringen af forsøget). I forbindelse med fleksjobreformen i 2013 ændres målgruppen, og flere med en arbejdsevne på få timer visiteres til ordningen. Så kan der blive behov for i større grad at koordinere med sociale og sundhedsmæssige indsatser for at skabe udvikling for de borgere, for hvem de beskæftigelsesrettede tilbud ikke rækker alene. Anbefalinger til jobcentrets indsats Selvfindere, samspillere og støttekrævende har brug for forskellige grader af støtte fra jobcentret til at få kontakt med virksomhederne, til at komme i dialog om fleksjob - og når job åbningen er fundet, til at få fleksjobbet på plads. Derfor skal indsatsen målrettes den enkeltes behov for støtte: Anbefalinger til en indsats for de ledige: Så tidligt som muligt at få etableret et godt samarbejde mellem jobcentret og den ledige, hvor den ledige gør mest muligt selv, og jobcentret hjælper med resten. De bedste resultater skabes, når jobcentret og de ledige samarbejder om jobsøgningsprocessen Udarbejd informationsmateriale, som den ledige kan tage med, når han/hun opsøger virksomheder og vedlæg jobkonsulentens visitkort, så den ledige kan henvise til en konkret konsulent, der kan svare på de spørgsmål, som virksomheden måtte have om fleksjob, som den ledige ikke selv kan svare på Stå klar med hurtig hjælp, hvis virksomheder og/eller ledig har behov. I Nyfleks er der blevet afprøvet metoder til rådgivning af virksomhed og ledig/nyansat om tilpasning af opgaver og arbejdsplads, bl.a. med inddragelse af sundhedsfaglige specialister (fx ergoterapeuter) Understøt netværksdannelse mellem de ledige og bidrag til at formidle jobåbninger, som ledige selv finder i kontakten til virksomhederne, men ikke selv kan bruge. De kan formidles til andre ledige Vær opmærksomme på personlig assistance/mentor som redskaber, der kan hjælpe ledige med de færreste ressourcer ind i virksomhederne En bred og varierende anvendelse af virksomhedspraktik, hvor der altid er et klart mål for praktikken. Målet med en praktik kan være afsøgning af nye opgaver og

16 brancher, oplæring og/eller kompetenceudvikling eller at erobre arbejdsmarkedet (igen) og opbygge selvtillid og arbejdsidentitet. Anbefalinger til en indsats overfor virksomhederne: Direkte og målrettet kontakt til virksomheder om konkrete ledige, der søger job eller praktik. Deltagelse i aktive erhvervsnetværk (fx partnerskaber med sportsklubber med aktive erhvervsnetværk for deres partnere - eller med andre lokale betydningsfulde erhvervsnetværk) for at skabe kendskab til fleksjob, udvide virksomhedsnetværket og skabe konkrete jobåbninger Generelle informationstiltag over for virksomhederne (fyraftensmøder, websites om fleksjob o.a.) Opkvalificering af jobcentermedarbejdere i fleksjobformidling (salg). Analyse af det lokale arbejdsmarked (fx hvilke virksomheder har fleksjobansatte og hvilke har ikke) Udarbejdelse af salgsstrategi (målrettet virksomhedskontakt), indføring af salgsstyringssystem Internt at understøtte et godt netværk mellem jobkonsulenter, så der er et hurtigt/ smidigt match af ledige og jobåbninger Formidle succeshistorier, der giver virksomhederne et positivt billede af fleksjob, inspiration til hvordan opgaver, der kan udgøre fleksjob, kan findes, samt et billede af hvem medarbejdere i fleksjob kan være Fokus på at udskifte og udvide jobcentrets virksomhedsnetværk, så man ikke kører fast og får mættet markedet

17 Artikel fra nyhedsbrev Klæd ledige på til selv at være aktive Hedensted Nytænkning af fleksjobbevis skærper kompetencefokus I Jobcenter Hedensteds projekt for nyledige visiteret til fleksjob lykkes det at klæde de ledige på til selv at søge fleksjob. Gennem omskrivning af fleksjobbevis, individuel sparring og holdundervisning får de ledige sat ord på deres kompetencer, og de rustes til at opsøge virksomhederne og søge fleksjob. Omskrivning af fleksjobbevis sætter ord på kompetencer Når en ledig starter i Jobcenter Hedensteds jobklub, handler det først og fremmest om at styrke bevidstheden om egne kompetencer. Særligt den gruppe, som kommer fra sygedagpenge, har efter en kortere eller længere afklaringsperiode med fokus på diagnoser og begrænsninger, ofte vanskeligt ved at få øje på deres egne ressourcer og kompetencer. Et vigtigt redskab i denne proces er omskrivning af den lediges fleksjobbevis. Skånehensynene i fleksjobbeviset er i dag formuleret som negationer, som fx ingen tunge løft, ingen stressende arbejdssituationer, få timers arbejde og så videre. Vi starter en proces, hvor vi omformulerer det, så det bliver en positiv beskrivelse af, hvad vedkommende rent faktisk kan tilbyde en virksomhed som for eksempel, hvor meget vedkommende kan løfte, hvor mange timer vedkommende kan arbejde osv., fortæller Sten Thygesen, der er projektmedarbejder i jobcenter Hedensted. Arbejdet med fleksjobbeviset foregår som en dialogproces, hvor jobcentermedarbejderen griber fat i den lediges begrænsninger en efter en, stiller spørgsmålstegn ved begrænsningerne og sparrer med den ledige ud fra et coachingprincip. Herefter går den ledige selv hjem og arbejder med at reformulere begrænsningerne til kompetencer. Ved næste samtale griber jobcentermedarbejderen fat i begrænsningerne og sådan fortsætter processen, til den ledige er helt skarp på, hvad vedkommende kan tilbyde en virksomhed. Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes egne ideer Når kompetencerne er afklaret, handler det om at klæde den ledige på til at kunne gå i dialog med virksomhederne om en fleksjobansættelse. Undervisningen tager udgangspunkt i, hvad den enkelte deltager i jobklubben selv vurderer, er den mest givtige strategi over for virksomhederne. Sten Thygesen forklarer: Filosofien er, at den ledige selv skal starte med at opstille nogle kriterier for, hvad man for eksempel skal sige, når man kommer ud til en virksomhed. Så sparrer vi med dem og stiller spørgsmål til deres strategi, og på den måde sætter en refleksion i gang Dialogen munder ud i et konkret salgsbrev, som den enkelte ledige kan støtte sig op ad, når virksomhederne skal kontaktes. Jobcentret oplever, at medinddragelse og dialog skaber et langt bedre ejerskab overfor jobsøgningen end, hvis en medarbejder blot præsenterer deltagerne for en helt færdig pakkeløsning

18 De ledige skal selv kontakte virksomhederne Udgangspunktet i Hedensted er, at den ledige selv skal kontakte virksomhederne, og det lykkes for langt de fleste. Nogle har straks mod på at kaste sig ud i den opsøgende virksomhedskontakt, mens andre først har behov for mere individuel sparring og støtte. Det hænger - ifølge Sten Thygesen - ofte sammen med frygten for at blive afvist. Han forklarer: Vi sparrer ved fx at spørge: "Hvad er det værste, der kan ske? Er det fx forbudt i Danmark at få at vide, at der ikke er noget job lige nu? Det handler om at gå ind og sige: "Hvor slemt kan det være"? at udfordre de ledige dér, hvor de er, samtidig med at vi har forståelse for deres bekymringer. I nogle situationer er det første mål, at de skal turde tage samtalen. Vi tror på, at folk selv har ressourcerne til at finde jobbet Ifølge jobcentrets chef, Bjarke Thomsen, skal hovedforklaringen på jobcentrets succesfulde selvaktivering findes i jobcentrets tilgang til de ledige: Vi har nogle helt klare værdier omkring vores arbejde. Vi har ikke den der "synd for" tilgang. Vi tror på folks ressourcer, og vi tror på, at det er godt for folk at have et arbejde. Vi tror også på, at folk selv har ressourcerne til at finde det. Og så ved vi og det er derfor vi bruger så mange ressourcer på det at de job, som folk selv finder, er de bedste. Det er ikke en tilgang, der opstår fra dag til dag. Ifølge Bjarke Thomsen er den blevet rodfæstet i hele jobcentret gennem flere års arbejde med at kvalificere den virksomhedsrettede aktivering. Jobcenterledelsen har løbende sat værdier og forventninger til de ledige på dagsordenen på personalemøder, afdelingsmøder og temadage. Fakta om projektet Jobcenter Hedensted igangsatte i maj 2011 projekt Dit fleksjob, søg og få et fleksjob som et af 13 inspirationsprojekter i Nyfleks forsøget. Kort om projektet: Gennem samtale- og holdforløb sættes deltagerne blandt andet i stand til at mestre egen jobsøgning, at kunne præsentere egne kompetencer positivt og sælge deres arbejdskraft gennem opsøgende virksomhedskontakt. Foreløbige resultater: 118 deltagere, som alle er blevet klædt på gennem et aktivt jobsøgningstilbud. 57 er eller har været i virksomhedspraktik, og 37 deltagere har foreløbig fået fleksjob. Projektets målgruppe: Målgruppen er alle nyvisiterede og nyledige på ledighedsydelse og kontanthjælp

19 Artikel fra nyhedsbrev Klæd ledige på til selv at være aktive Thisted I Jobcenter Thisted er virksomhedspraktik indgangen til fleksjob Individuel sparring, gruppearbejde og netværksdannelse forbereder de nyledige fleksjobvisiterede til at gå i dialog med virksomhederne om fleksjob - eller om virksomhedspraktik. Hvordan motiveres deltagerne til at søge virksomhedspraktik? I Jobcenter Thisteds projekt er man ikke tvivl om, at virksomhedspraktik er indgangen til fleksjob. Stort set alle projektdeltagere, der er kommet i fleksjob, er startet op i en virksomhedspraktik. Men skal det lykkes at motivere den ledige til selv at søge en praktikplads, er det ifølge jobcentret helt afgørende, at praktikken præsenteres rigtigt over for deltagerne. Vi arbejder først med at aflive de negative rygter om, at virksomhedspraktik er spild af tid eller gratis arbejdskraft ved at understrege, at virksomhedspraktik ofte er indgangen til et fleksjob. Jeg gør også meget ud af at forklare deltagerne, at der skal være et klart formål med en praktik. En praktik kan være afklarende, hvis man skal skifte branche; en praktik kan være rekrutterende eller en praktik kan bruges, hvis man efter en sygdoms- eller ledighedsperiode har brug for at genfinde arbejdsrytmen, fortæller Britta Green Petersen, der er projektansvarlig i Jobcenter Thisted. Hvordan klædes deltagerne på til virksomhedskontakten? Motivationsarbejdet gør det ikke alene. Gennem både gruppeforløb og individuel sparring hjælper jobcentret den ledige til at blive skarpe på egne kompetencer, og der undervises i, hvordan man mest hensigtsmæssigt præsenterer sig selv og fleksjobordningen over for virksomhederne. Jobcentret har særlig gode erfaringer med gruppearbejde, hvor deltagerne via sparring med andre nyledige og nyvisiterede får hjælp til at afdække faglige og personlige kompetencer samt får konkret inspiration til, hvor de kan søge fleksjob. Britta Green Petersen fortæller her om et af de værktøjer, de bruger: Deltagerne hænger nogle sedler op på væggen, hvor der i første omgang kun står inden for hvilket område, de ønsker at arbejde, og hvad de kan tilbyde en virksomhed. Så kommer de gradvist nærmere jobbet ved at uddybe over for hinanden og give hinanden feedback på kompetencer og kvalifikationer, som den enkelte måske ikke selv har øje for. Og til slut giver de konkrete idéer til, hvor den enkelte kan søge job. Det kan være, at en af de andre kender en virksomhed, der lige passer. De ledige får også en række nyttige informationer om fleksjobordningen, så de kort og forståeligt kan formulere, hvad det indebærer at have en fleksjobansat i virksomheden: Vi informerer i øjenhøjde om fleksjobordningen. Vi understreger, at de bliver ansat i en virksomhed som alle andre; at virksomheden får 50 pct. eller 2/3 tilskud, og at virksomheden får refusion fra første sygedag osv., fortæller Britta Green Petersen

20 Resultatet: De ledige er ambassadører for fleksjobordningen Forberedelsen af de ledige har båret frugt. Siden Jobcenter Thisted startede projektet i maj 2011 er to tredjedele af deltagerne begyndt i en virksomhedspraktik, hvoraf langt de fleste har fundet praktikken på egen hånd. Og over en tredjedel af deltagerne har fået fleksjob. De jobsøgende kommer jo mange steder, hvor virksomhedskonsulenterne ikke kommer, så de er rigtig gode ambassadører for fleksjobordningen. Jeg havde fx en borger, der skulle ned og købe motorolie. Så spurgte han butiksindehaveren: Kan I ikke bruge en i fleksjob. Jeg kan det og det, og jeg har været sælger før. Tilfældigvis var det lige tidspunktet, hvor forretningen manglede én, og så blev han ansat. Vi oplever rigtig mange, der gør det samme, fortæller Britta Green Petersen. Også for jobcentret er der en stor gevinst at hente, når deltagere selv finder praktik. Det betyder, at jobcentret kan yde en ekstra håndholdt indsats til de, der ikke kan selv. Jobcenterledelsens bud en vellykket selvaktivering Ifølge jobcentrets souschef Mikael Ettrup-Enggaard er hovedårsagen til projektets gode resultater, at de hverken i Jobcentret eller hos samarbejdspartneren CAB er bange for at stille krav til deltagerne.: Det handler om, at man hele tiden får italesat de værdier, vi har i Jobcentret om, at man kan forvente, at personer visiteret til fleksjob er arbejdsmarkedsparate. Hvis vi går ud med, at vi næsten ikke forventer noget, så bliver det også derefter. Man skal turde stille krav til de fleksjobledige, og samtidig være klar til at hjælpe dem, hvis de ikke umiddelbart kan leve op til kravene. Fakta om projektet Jobcenter Thisted igangsatte i maj 2011 projekt Hurtigt i gang for fleksjobbere som et af 13 inspirationsprojekter i Nyfleks forsøget. Kort om projektet: Projektdeltagerne starter indenfor den første ledighedsuge i et intensivt forløb målrettet fleksjob eller virksomhedspraktik. Forløbet har særlig fokus på deltagernes ressourcer og egen indsats i jobsøgningen. Det tilstræbes at der efter senest 3 uger er etableret enten fleksjob eller virksomhedspraktik målrettet fleksjob. Den nyvisiterede fleksjobber skal opnå øjeblikkeligt fodfæste på arbejdsmarkedet: Alle med bevilget fleksjob starter inden for den første uge i et intensivt forløb for at finde fleksjob eller praktik med henblik på fleksjob. Senest efter 3 uger er der etableret fleksjob eller praktik. I processen er der særligt fokus på fleksjobberens egenindsats. Resultater: Der er startet 127 borgere i projektet, som alle er klædt på til jobsøgning gennem et aktivt jobsøgningstilbud. 82 har afsluttet eller er påbegyndt virksomhedspraktik og 47 er afmeldt projektet, fordi de er blevet ansat i fleksjob. Projektets målgruppe: Alle nyvisiterede og nyledige på ledighedsydelse, kontanthjælp og særlig ydelse

21 Artikel fra nyhedsbrev Træning i jobformidling og salg Aabenraa Virksomhedskonsulenterne i Jobcenter Aabenraa får træning i jobformidling og salg med et kommunalt islæt Virksomhedskonsulenterne er netop (januar 2012) begyndt på en uddannelse i fleksjobformidling. Uddannelsen sætter fokus på salg i en kommunal kontekst. Uddannelsen er et vigtigt element i jobcentrets modelprojekt for ledige, der er nyvisiteret til fleksjob. Salgskompetencerne skal styrkes Det, virksomhedskonsulenterne mangler, er psykologien i det at sælge jobcentrets løsninger til virksomhederne, fortæller Helle Hockerup, afdelingsleder for Job og Helbred i Jobcenter Aabenraa. Flere af virksomhedskonsulenterne kommer fra erhvervslivet og har erfaring med salg, men salg i et jobcenter adskiller sig ved, at der her er tale om mennesker og deres arbejdskraft. Uddannelsen skal give virksomhedskonsulenterne indsigt i og forståelse for denne særlige salgssituation. Virksomhedskonsulenterne har manglet opkvalificeringsmuligheder Opkvalificeringen skal ikke betragtes som en kritik af jobcentrets virksomhedskonsulenter. Den er derimod et udtryk for, at virksomhedskonsulenterne fremover i langt højere grad skal have fokus på at planlægge, at nå måltallene og at få udbytte af deres arbejde. Nikolaj Stage Jensen, afdelingsleder for Jobbutik og Virksomhedsservice i Jobcenter Aabenraa, fortæller: Vi har engagerede og dygtige virksomhedskonsulenter. Der er formelle uddannelser for sagsbehandlere i jobcentrene, men ikke for den her meget vigtige gruppe af virksomhedskonsulenter. Helle Hockerup supplerer: Der findes en uddannelse til socialrådgiver, socialformidler og hk-sagsbehandler. For virksomhedskonsulenter er der alene tale om korterevarende kurser. Modelprojektet har derfor været en meget kærkommen lejlighed til at gennemføre en opkvalificering af virksomhedskonsulenterne. Hvem deltager og hvad lærer de? Uddannelsen var i første omgang kun tiltænkt de virksomhedskonsulenter, der kommer i direkte berøring med fleksjob, men jobcentret har valgt at uddanne alle virksomhedskonsulenter. Det er ofte de samme udfordringer, virksomhedskonsulenterne møder, hvad enten de arbejder med fleksjobvisiterede, kontanthjælpsmodtagere eller sygedagpengemodtagere

22 Under træningen vil konsulenterne få formidlings-, kommunikations- og salgsfærdigheder, ligesom der vil være fokus på planlægning, mål og udbytte af indsatsen. Derudover vil de få indsigt i kommunens holdning, etik og filosofi, når det gælder salg og påvirkning af virksomheder. Virksomhedsindsigt og indlevelse er også centrale undervisningstemaer, da salg af arbejdskraft handler om at kende virksomhedernes behov. Dette er særligt væsentligt, når der skal findes fleksjob: Når vi taler om fleksjob, er vi ude i en anden situation, fordi det sjældent er en stilling, der eksisterer. Så er det vigtigt, at man i stedet fokuserer på virksomhedens skjulte behov og formår at påvirke virksomheden til at konvertere disse behov til et fleksjob, fortæller Nikolaj Stage Jensen Uddannelsen løber over 6 dage fordelt over 8 uger og afsluttes med en eksamen i foråret Jobcentret har valgt at tilrettelægge uddannelsens indhold i tæt samarbejde med den private kursusudbyder Klaus Saxkjær fra Performance2net. Konsulenterne uddannes og organisationen udvikles Opkvalificeringen af virksomhedskonsulenterne har kickstartet en udviklingsproces, der skal effektivisere hele virksomhedsindsatsen i Aabenraa, med særligt fokus på salg, systematisering af mål for og effekter af indsatsen. Når man opkvalificerer medarbejdere, er det afgørende, at jobcentrets organisering og arbejdsgange følger med, hvis man vil se resultater. Jobcentret har derfor søsat seks udviklingsprojekter, der skal optimere virksomhedsindsatsen. Et projekt, de særligt forventer sig meget af, er et nyt it-styringssystem, der skal sikre, at jobcentret fremover ikke taber vigtig viden om lokale samarbejdsvirksomheder, der kan føre til job. Projekterne bliver en integreret del af uddannelsen. På denne måde uddanner virksomhedskonsulenterne sig samtidig med, at de udvikler organisationen. Målet er en toptunet salgsorganisation Jobcenter Aabenraas mål med uddannelsen er at effektivisere og optimere arbejdet, så jobcentrets afdeling for virksomhedsservice bliver en toptunet og professionel salgsorganisation, der matcher samarbejdsvirksomhedernes behov. Fokus på salg i uddannelsen afspejler den strategi, jobcentret har lagt for den virksomhedsvendte indsats. I følge Nikolaj Stage Jensen og Helle Hockerup er salg utraditionelt for jobcentret, der typisk sætter sagsbehandlingen i højsædet. Men det er nødvendigt, at de til stadighed tør udfordre sig selv i tænkemåde og arbejdsform, og de har en tro på, at de gennem uddannelse af virksomhedskonsulenterne kan arbejde endnu mere strategisk, målrettet og salgsorienteret. Selvom mange virksomheder i Aabenraa Kommune er bevidste om det rummelige arbejdsmarked og de sociale kapitler, og allerede i dag yder en stor indsats, så har den nuværende økonomiske situation bestemt ikke gjort det lettere for vores konsulenter at finde job til personer, der tilkendt et fleksjob, fortæller Helle Hockerup. I jobcentret forventer man sig meget af opkvalificeringen og hele den udviklingsproces, den har kickstartet. Helle Hockerup fortæller: Når jobcentret får et endnu tættere samarbejde med virksomhederne, kommer det også til gavn for vores borgere, fordi vi ad den vej forhåbentlig kan skabe nogle jobåbninger, som borgerne ikke selv kan skabe. Fremover skal borgerne gerne opleve, at de træder ind i en mere målrettet indsats

23 Jobcenter Aabenraa håber samtidig på at gøre sig erfaringer og finde løsninger, som kan inspirere andre jobcentre. Hvis du vil vide mere om fleksjobformidler-uddannelsen, kan du downloade folderen via linket i højre side Fakta om projektet Jobcenter Aabenraa Fleks Fokus Projektperiode: 1/ / Deltageroptag til 1/ Antal deltagere: 220 (alle nyvisiterede og alle nyledige) Nøgletal: Aabenraa fik før projektperioden lige under 45% i fleksjob efter 40 uger Projektet skal udvikle arbejdsprocesser og metoder til en håndholdt formidlings- og jobsøgningsindsats for fleksjobledige. Ideen tager udgangspunkt i 4 udviklingsområder: Individuelle og intensive samtaleforløb i et helbredsafklarende ressourcecenter med klinisk enhed; udvikling af nye metoder og jobsøgningsprocesser, der effektiviserer en tidlig, virksomhedsrettet fleksjobsøgningsproces; håndholdt fleksjobformidling, der forebygger langtidsledighed, herunder uddannelse af jobformidlere til at varetage indsatsen; en sammenhængende indsats for borgerne

24 Artikel fra nyhedsbrev Uddannelse i at arbejde motiverende Aarhus I Jobcenter Aarhus uddannes virksomhedskonsulenterne i motivationsarbejde Det handler om selvaktivering i Jobcenter Aarhus projekt for ledige nyvisiterede til fleksjob. De ledige skal hjælpes til at tage et større ansvar for deres vej tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor uddanner jobcentret de fem virksomhedskonsulenter i projektet i at motivere og coache de ledige. Det er en udfordring at styrke de lediges motivation for job Opkvalificeringen skal give virksomhedskonsulenterne konkrete værktøjer til at løse de udfordringer, de støder på i arbejdet med de ledige nyvisiterede til fleksjob. Christian Nicolaisen er en af de fem virksomhedskonsulenter, der deltager i undervisningen. Han fortæller om nogle af de tilbagevendende problematikker, han og hans kolleger møder i arbejdet med de ledige: De udfordringer, vi løber ind i, er manglende motivation hos borgeren for selv at være aktiv, og at borgeren spænder ben for sig selv ved at være overbevist om, at det ene, det andet og det tredje ikke kan lade sig gøre. Nogle er for eksempel nødt til at skifte branche, men er overbeviste om, at det kan de ikke. Virksomhedskonsulenterne oplever, at den manglende motivation ofte bunder i, at de nyvisiterede har gennemgået en lang sygdoms- og afklaringsperiode op til visitationen. Efter en periode med fokus på sygdom og barrierer kan det være vanskeligt at på øje på egne ressourcer og jobmuligheder. Hvilke redskaber har de fået? Virksomhedskonsulenterne er indtil nu blevet undervist i en række metoder og samtaleteknikker, der kan 1) støtte de ledige i at tage ejerskab for deres vej tilbage til arbejdsmarkedet 2) styrke de lediges motivation for at komme i job 3) nedbryde de begrænsende overbevisninger om egne jobmuligheder, som nogle af de ledige kan have. Undervisningen ledes af certificeret coach Christina Jagd. Hun fortæller om en af de motiverende metoder, virksomhedskonsulenterne har lært: Metoden går ud på at gøre arbejdsidentiteten stærkere, så sygdomsidentiteten træder i baggrunden. I samtalen med borgeren spørger man ind til, hvilke gevinster der kan være ved at komme i job. Hvad vil det fx betyde for børnene, hvad vil det betyde for ægtefællen, og hvad vil det betyde for økonomien?

25 En anden metode går ud på, hvordan man kan nedbryde borgerens negative opfattelse af egen formåen. Christina Jagd forklarer: Det handler om at stille nogle spørgsmål, som hjælper borgeren til at tænke over sin problematik på en ny måde og tvivle på, om hans overbevisninger er sande. Det kan være spørgsmål som: Kan du være 100 pct. sikker på det?, Hvem siger det? eller Kender du slet ingen eksempler på det modsatte? [F.eks. nogen, som det er lykkes for]. Virksomhedskonsulenterne har indtil nu gennemgået to dages intensiv undervisning med efterfølgende supervision. I februar 2012 følger endnu to undervisningsdage, hvor konsulenterne skal arbejde med, hvordan borgerens ressourcer styrkes. Fra intuition til konkrete metoder De nye redskaber er blevet brugt i både holdundervisning og individuelle samtaler med ledige, og de har skabt en væsensforskel i virksomhedskonsulenternes arbejdsmetoder. Virksomhedskonsulent Christian Nicolaisen fortæller: Jeg har arbejdet med at motivere de ledige før, men jeg har ikke arbejdet med det så metodisk. Det har været mere intuitivt og afhængigt af, hvad jeg lige har tænkt. Det virkede også i nogen grad, men jeg arbejder mere metodisk nu på den måde, at jeg bruger nogle andre spørgeteknikker. Gitte Breinholt Bjerregaard, afdelingsleder for virksomhedskonsulenterne i Jobcenter Aarhus, oplever også, at uddannelsen har været udbytterig. Konsulenterne har vidt forskellige baggrunde. Nogle kommer fra erhvervslivet, nogle er akademikere, og andre er socialrådgivere. De har hver især haft forskellige gode måder at gøre tingene på. Men med uddannelsen får vi skabt en fælles forståelse og bliver enige om tilgangen. Større bevidsthed omkring rollen som virksomhedskonsulent Undervisningen har også skabt større bevidsthed om rollen som virksomhedskonsulent og det, at den ledige også selv skal bidrage til at finde et job. Christian Nicolaisen forklarer her: Man skal passe på med at være en fikser én der bare fikser tingene og placerer dem [de ledige] i nogle virksomheder. Det kan i nogle tilfælde være en god ide, men i andre tilfælde uhensigtsmæssigt. Finder de ledige selv et job og er selv aktive, så er der også bedre chancer for, at det kan blive en succes for dem. Som konsulent er det selvfølgelig vigtigt, at man kan generere jobs og have kontakter til virksomheder. Det er en væsentlig ting, men det må ikke overskygge arbejdet med at motivere de ledige til selv at være aktive. Opkvalificeringen virker Jobcentret kan også allerede spore en effekt på modelprojektets resultater: De mål, vi har sat op, har vi nået, og resultaterne er rigtig gode. Konsulenterne har også virkelig fået gang i holdundervisningen, og de ledige møder op. Det er ikke et mirakelmiddel, men mit indtryk er virkelig, at det rykker, og folk kommer hurtigere i job, fortæller afdelingsleder Gitte Breinholt Bjerregaard