U D K A S T TIL D E B A T ikke til offentliggørelse. IKT-strategier for den materielle byggeproduktion i lyset af Det digitale Byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "U D K A S T TIL D E B A T ikke til offentliggørelse. IKT-strategier for den materielle byggeproduktion i lyset af Det digitale Byggeri"

Transkript

1 U D K A S T TIL D E B A T ikke til offentliggørelse IKT-strategier for den materielle byggeproduktion i lyset af Det digitale Byggeri Hvordan IKT og Det digitale Byggeri kan medvirke til at skabe øget værdi for byggebranchens udførende virksomheder Flemming Grangaard, chefkonsulent, Dansk Byggeri Peter Hauch, Arkidata, taskforcekoordinator Implementeringsnetværket for Det digitale Byggeri Marts

2 1 FORORD 4 2 SAMMENFATNING 5 KOMMENTARER TIL IKT-UDVIKLINGEN 5 KOMMENTARER OM SAMARBEJDET I BYGGEBRANCHEN 6 INDSATSOMRÅDER 7 PROJEKTER OG PRIORITERING 8 3 PROJEKTETS BAGGRUND, FORLØB OG REFERENCER 9 BAGGRUND 9 PROJEKTETS FORMÅL 9 PROJEKTETS MÅL 10 4 DEN UDFØRENDE VIRKSOMHED ENTREPRENØRVIRKSOMHEDEN 11 VIRKSOMHEDEN 14 PROJEKT/ENTREPRISE 18 FORBINDELSEN VIRKSOMHED PROJEKT 20 5 DATA OG IT-SYSTEMER I RELATION TIL DEN UDFØRENDES HOVEDFUNKTIONER 21 BYGGEPROCESSEN 21 PRÆKVALIFIKATIONSFASEN: 22 TILBUDSFASEN: 23 FORHANDLINGSFASEN: 24 PLANLÆGNINGSFASE: 25 UDFØRELSESFASEN: 26 DRIFTSFASEN: 27 6 IKT-STATUS HOS DE UDFØRENDE 28 7 BRANCHENS GENERELLE UDFORDRINGER 31 SAMARBEJDET I BRANCHEN 31 FASER OG LEVERANCER 31 SAMARBEJDET MELLEM UDFØRENDE 32 KVALITETEN AF PROJEKTMATERIALET 32 BYGHERREKRAVENE 33 IKT-SPECIFIKATIONERNE 33 8 KRITIK AF DET DIGITALE BYGGERI 34 ER DER NOGET FOR DE UDFØRENDE I DDB? 34 SKABER DET VÆRDI I PRODUKTIONEN? 34 ER DET DE RIGTIGE ELEMENTER? 34 ER DET DET RIGTIGE LOKOMOTIV? 34 2

3 HVORFOR ER DE UDFØRENDE IKKE MERE PÅ BANEN? 34 9 IKT-UDFORDRINGER 35 SW UDBUD OG KVALITET 35 SW FUNKTIONER OG DÆKNING 35 INDARBEJDNING I VIRKSOMHED 35 OMKOSTNINGER 35 KVALIFIKATIONER KRITISKE GRÆNSEFLADER MELLEM PARTERNE 37 BYGHERRE 37 PROJEKTERENDE OG PROJEKTET 37 GRÆNSEFLADER MELLEM DE UDFØRENDE, FE/UE HE TE DEV 38 DET OFFENTLIGE 38 DRIFTSHERRER 38 MELLEM EGNE SYSTEMER PROJEKTER OG INITIATIVER PRIORITERING 39 INITIATIVER OG PROJEKTER 40 BEDRE DIGITAL BYGGEKULTUR 40 GENTÆNKNING AF BYGGEPROCES OG FASER 40 REVISION AF PRAKSISSER OG STANDARDER FOR FORM OG INDHOLD FORMELLE SOM UFORMELLE 40 GRÆNSEFLADER 41 VIRKSOMHEDSSYSTEMER TIL SMÅ VIRKSOMHEDER 42 PRODUKTIONSPLANLÆGNING OG PRODUKTIONSSTYRING SAMT PROJEKT-/ENTREPRISESTYRING OG RESSOURCESTYRING 42 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER 42 IMPLEMENTERINGSSTØTTE OG UNDERVISNING SAMMENFATNING FRA WORKSHOPFORLØB 44 GENNEMGÅENDE HOLDNINGER 45 3

4 1 Forord I denne rapport præsenteres en analyse og en række bud på IKT-udviklingen i byggeriet set ud fra de udførende virksomheders processer og værdiperspektiv og fra deres forretningsmæssige egeninteresser. Hermed er etableret et udgangspunkt for og et bidrag til at styrke værdiskabelsen i byggeriet i forbindelse med den revitalisering af IKT-indsatsen i byggeriet, som vi står over for lige nu med etableringen af Videncentret for byggeriets produktivitet og digitalisering. Baggrunden for projektet IKT-strategier for den materielle byggeproduktion i lyset af Det digitale Byggeri er, at der er en stigende erkendelse i byggesektoren, hos Domænebestyrelsen for Bygning, Bolig og Forsyning og hos myndigheder og andre interessenter af, at den hidtidige indsats på IKT-området i byggeriet herunder inden for rammerne af Det digitale Byggeri på den materielle produktions område ikke har været tilstrækkelig. Der er en stigende erkendelse af, at fundamentet for digitaliseringen endnu på den materielle byggeproduktions område mangler at blive gjort operationel. På enkeltstående områder er der gjort en stor indsats, men der mangler fortsat afgørende elementer for at realisere væsentlige dele af potentialet for produktivitetsforbedring og værdiskabelse for virksomhederne i den materielle byggeproduktion. Nærværende rapport har til formål at understøtte og styrke den perspektivrige indsats i Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning med et bredere fokus på digitalisering og digital infrastruktur, som omfatter en markant produktiv sektor i dansk økonomi de udførende virksomheder. Derudover er det formålet at støtte opstarten af Videncenter for øget Produktivitet og Digitalisering i Byggeriet ved at udpege vigtige områder for skabelse af produktivitet og værdi i forbindelse med at videreudvikle fundamentet for digitaliseringen i byggeriet. I det lys finder vi det vigtigt at bringe en bredere forståelse af efterspørgslen på IKT-området på banen netop nu. Vi vil gerne takke Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri for støtte til projektets gennemførelse og Implementeringsnetværkets sekretariat for engagementet i opgaven. En særlig tak skal gå til de deltagende medlemsvirksomheder fra Dansk Byggeri-virksomheder, som gennem interviews og et intenst workshopforløb har leveret indhold til rapporten: Anders Kudsk, NCC Christian Berg, Georg Berg A/S Erik Nimb, A/S Botica Entreprise Flemming Grangaard, Dansk Byggeri Jens Ibsen, Guldfeldt A/S Jørn Jensen, Dansk Byggeri Martin Profit Jakobsen, BASIT Mette Øbro, Dansk Byggeri Ole Sørensen, Snedkergården Per Lauridsen, Kaj Bech A/S Stig Neumann, Dansk Byggeri Peter Hauch, Arkidata Vi håber, at rapporten vil blive læst og diskuteret som et konstruktivt indspark til den fortsatte diskussion om IKT-udviklingen i byggeriets værdikæde. Jørn Jensen, Dansk Byggeri 4

5 2 Sammenfatning De udførende ser et stort potentiale i en systematisk IKT-anvendelse i hele værdikæden baseret på en systematisk, branchefælles praksis og de udførende er på mange forskellige områder allerede godt i gang med digitaliseringen. Udnyttet rigtigt kan digitalisering på en række centrale områder understøtte arbejdet med at øge produktiviteten i den materielle byggeproduktion, og medvirke til at skabe værdi i planlægning, opførelse og drift af bygninger. IKT-udviklingen i de udførende virksomheder er i høj grad drevet af de nye teknologiske muligheder som den øgede IT-anvendelse og digitalisering bredt i hele samfundet giver. Samtidig bliver det stadig mere klart, at en af de vigtigste forudsætninger for, at potentialet for de udførende virksomheder kan realiseres, er, at de udførende både oplever en produktivitetsforbedring i egen virksomhed og oplever, at denne kan omsættes i øget konkurrenceevne og indtjening kun herigennem vil samfundet opleve en øget værdiskabelse og produktivitetsforbedring. Denne rapport sammenfatter en række af disse forudsætninger i form af analyser, forslag til indsatsområder og projekter og peger på, at IKT-udviklingen inden for byggeriet kræver en gentænkning af den brede vifte af arbejdsprocesser, arbejdsformer og -redskaber, hvor de udførende virksomheder indgår. Dels som modtagere af digitale data ofte fra de projekterende i form af et digitalt projekt dels som videreformidlere af digitale projektdata til andre f.eks. andre udførende, underleverandører, materiale- og byggekomponentleverandører mv., dels i form af digital aflevering til Bygherre og offentlig myndighed. Nøglebegrebet for integrationen af de udførende i byggeriets samlede IKT-kæde er således en gentænkning af de arbejdsprocesser, som de udførende virksomheder indgår i, som tager behørig og konkret hensyn til de udførendes specifikke databehov og IKT-systemer. Vurderingen af, at IKT-udviklingen er både nyttig og nødvendig, er fælles for de virksomheder, som Dansk Byggeri har været i dialog med gennem de sidste par år. Men den virkelighed, løsningerne skal udfoldes i, er væsensforskellig. De udførende virksomheders størrelse, funktioner, organisation og rolle i byggeprocessen er meget forskellige og kan fra projekt til projekt skifte markant. Dette peger på, at digitaliseringen af de udførende virksomheder må ske med skyldig hensyntagen til den diversitet, der karakteriserer varetagelsen af den materielle produktionsopgave. Udfordringen er at finde veje til at understøtte den virksomhedsspecifikke IT-system- og kompetenceopbygning både på projektområdet og på virksomhedsområdet og samtidig sikre, at data med et minimum af fælles spilleregler kan brugs på tværs i sektoren. Det er en gennemgående oplevelse hos de udførende, at de eksisterede digitaliseringsstrategier i branchen i overvejende grad har været rettet mod design- og projekteringsprocessen, og at dette i dag er et snævert og begrænsende perspektiv. Med denne rapport foreslås et nyt fokus på digitaliseringen af byggeriet et fokus på at udnytte IKT-udviklingens potentiale i form af produktivitetsforøgelse og værdiskabelsen i byggeriets økonomisk set tungeste område den materielle byggeproduktion. Kommentarer til IKT-udviklingen De udførende virksomheder er gennemgående meget kritiske over for resultaterne og effekterne hos dem af de seneste års IKT-udvikling og -initiativer, herunder Det digitale Byggeri. Direkte adspurgt svarer flere, at de ikke har oplevet nogen positiv effekt enten fordi de ikke har været involveret i projekter, hvor IKT spillede en markant rolle, eller fordi de aldrig blev involveret i diskussionen om tilrettelæggelsen af arbejdsprocesser, kommunikation og dataflow, som dækkede deres funktionsområde, og derfor ikke kunne udnytte potentialet. Enkelte påpeger endda, at de på grund af uhensigtsmæssige beslutninger i projektteamet har oplevet at blive hindret i at udnytte selv oplagte fordele. For eksempel at man er blevet præsenteret for digitale tilbudslister som var spærrede, pixcellerede eller låst, så de ikke kunne bruges i en rationel tilbudsberegningsproces. Man føler sig noget til grin, når man sidder og 5

6 skriver en dum pdf-tilbudsliste af på skærmen i Excel, så man kan dele den op til sine underentreprenører og foretage sine tilbudsberegninger. I andre tilfælde oplever de udførende, at anvendelsen af IKT, f.eks. i form af projektweb, fører til en spontanistisk informationspraksis og til overinformation, som producerer spildtid i stedet for værdi, og som har tendens til at få fundamentet under kontraktlige aftaler til at skride. Her peger de udførende på, at der er behov for en gentænkning af branchens samarbejdskultur, så den bliver mere inkluderende for alle parter. Der skal udvikles en kultur, som sætter alle projektdeltagerne i stand til at realisere potentialet og udnytte mulighederne i IKT optimalt uanset deres rolle og placering i projektets organisation. De udførende virksomheder peger på, at der er behov for at være meget målrettede i fremtidige initiativer og tage højde for, at udførende virksomheder er meget forskellige, og sikre, at fremtidige initiativer målrettes specifikke segmenter i den udførende kreds. På projektområdet er der en høj grad af fælles udfordringer for de udførende, og på dette område vil det være muligt at indarbejde fælles metoder, grænseflader og ensartede IT-værktøjer, som vil kunne implementeres bredt blandt de udførende. På virksomhedsområdet og især på de administrative systemers område er forskellighederne langt større, og her vil det næppe være fornuftigt at gennemføre fælles initiativer, som rækker ud over bestemte grupper af virksomhedsstørrelser og -typer. I det hele tager opfordrer de udførende til, at man i langt højere grad, end det har været tilfældet hidtil, målretter kommende initiativer mod følgende, specifikke områder: Virksomhedsadministrativ IKT-anvendelse Projektorienteret IKT-anvendelse Brancheorganisatoriske IKT-initiativer Dansk Byggeri herunder fælles byggebrancheinitiativer. Kommentarer om samarbejdet i byggebranchen Entreprenørens rolle er ændret. Planlægningsopgaverne er øget, og Entreprenørerne spiller en stadig stigende rolle som løsningsforslagsstillere og (med)projekterende. Der er en tendens til, at ansvaret for løsningerne flytter fra de projekterende til de udførende. Det er et stigende problem, at det, at det er blevet lettere at foretage projektændringer, af og til udnyttes til det yderste med det resultat, at de reelle forudsætninger for et tilbud og et arbejde forandres i en sådan grad, at efterfølgende produktionsplanlægning ikke holder. Det medfører et markant fald i produktiviteten hos de udførende og opfordrer til sen eller overfladisk planlægning. Partnering og tidlig involvering af de udførende kan være et effektivt middel i den forbindelse og kan give et godt flow, et godt samarbejde og en god sag. Partnering og hele ideen om, at entreprenøren allerede tidligt i processen er med inde over projektet, er god. Men det er ikke for alvor slået igennem og slet ikke inden for alle typer og størrelse projekter. Der er et stort behov for, at bygherrerne går ind og stiller konkrete krav til deres projekt- og procesledere om, hvad et digitalt projektmateriale skal indeholde, og hvilke samarbejds- og informationsflow der skal tilrettelægges. Og at beskrive de regler, der skal arbejdes inden for. Det er helt afgørende, at bygherrerne bliver meget præcise om, hvilke aktiviteter, workflows og processer der skal gennemføres for at udnytte IKT-mulighederne bedre. Kravene om indarbejdning af en IKT-orienteret samarbejdskultur må i de allerfleste byggesager komme fra Bygherren evt. gennem hans rådgivere. Der er også behov for at udvikle en bedre samarbejdskultur blandt de udførende, som i højere grad tager udgangspunkt i, at man i et projekt er samarbejdspartnere om en produktionsopgave. En kultur som 6

7 sikrer, at de fordele, som en øget IKT-anvendelse medfører, bliver stillet til rådighed som et potentiale for alle i en byggeproces at det ikke kun er total- eller hovedentreprenøren, som kan høste fordelene, men at de også kan høstes i de næste led hos underentreprenørerne. Samarbejdskulturen skal i høj grad fokusere på samarbejds- og kommunikationspraksis. Indsatsområder Samlet set foreslår rapporten, at der igangsættes initiativer og udviklingsprojekter inden for en række nedennævnte områder. Initiativerne må i henhold til ovenstående målrettes specifikke områder og falder derfor også inden for forskellige ansvarsområder. Nogle hører måske hjemme blandt grupper af virksomheder, nogle i brancheorganisationer, nogle hos Dansk Byggeri og endelig andre hos Videncentret for byggeriets produktivitet og digitalisering eller EBST. Blandt de indsatsområder, som rapporten peger på, skal i uprioriteret orden nævnes: Bedre digital byggekultur o vær inkluderende i den indledende procesplanlægning, o tag hensyn til behovene hos den, der kommer efter dig i arbejdsgangen o tilrettelæg et sundt og enkelt informationsflow o målret og begræns informationen til brugeren o slå aldrig levende data ihjel, hvis andre kan bruge dem o brug projektweb og udbudsportaler Gentænkning af byggeproces og faser o udbuds- og tilbudsfasen o overdragelse af projekt til produktion o digital aflevering Revision af praksisser og standarder for form og indhold formelle som uformelle o arbejdsgange og informationsflow o specifikation af leverancer herunder projektleverancer o specifikation af tilbudsliste o specifikation af mængder Grænseflader o udvikling af kritiske, prioriterede IDM er for følgende områder: o projekt produktionsplanlægning o byggelogistik produktions- og leverancesystemer og -databaser (IDM Information Delivery Manual er en anerkendt international standard for beskrivelse af grænseflader for dataoverførsel mellem forskellige funktioner og applikationer udviklet af organisationen BuildingSmart). Virksomhedssystemer til små virksomheder o støt SW-udvikling af målrettede, administrative applikationer til små udførende virksomheder gennem udvikling af fælles funktionsbeskrivelse og IT-specifikation o etablere rådgivning om administrative systemer til små udførende virksomheder Produktionsplanlægning og Produktionsstyring samt Projekt-/entreprisestyring og Ressourcestyring o støt SW-udvikling af målrettede systemer til produktionsplanlægning for udførende virksomheder gennem udvikling af fælles funktionsbeskrivelse og IT-specifikation o støt SW-udvikling af målrettede systemer til projekt- og entreprisestyring for udførende virksomheder gennem udvikling af fælles funktionsbeskrivelse og IT-specifikation o støt SW-udvikling af målrettede systemer til produktionsstyring for udførende virksomheder gennem udvikling af fælles funktionsbeskrivelse og IT-specifikation herunder KS, styring af underentreprenører mv. 7

8 o støt SW-udvikling af målrettede systemer til ressourcestyring for udførende virksomheder gennem udvikling af fælles funktionsbeskrivelse og IT-specifikation o beskriv forbindelsen mellem virksomhedssystemerne og de projektrelaterede systemer o beskriv forbindelsen mellem de projektrelaterede systemer og leverandør- og byggevaredatabaser Offentlige myndigheder o prækvalifikationsportal med servicebreve og alle andre nødvendige informationer o forenkling og standardisering af ansøgningssystemer o forenkling og standardisering af indrapporterings- og anmeldelsessystemer o offentliggørelse af tilbud på portal Implementeringsstøtte og undervisning o overblik over godkendte løsninger o SW-rådgivning o konsulentbistand mhp. specifikation og valg af SW o konsulentbistand mhp. tilpasning og implementering o kompetenceudvikling evt. i samarbejde med vidensnetværket, BVU. Projekter og prioritering Ovenstående bruttoliste, og listen over projekter senere i rapporten, har endnu ikke været underkastet nogen egentlig prioritering. Dette skal naturligvis finde sted i organisationen i forbindelse med debatten om rapporten og skal munde ud i et konkret forslag til, hvilke projekter der skal prioriteres højest. Disse projekter skal derefter diskuteres og vurderes i en dialog med de ansvarlige beslutningstagere på de pågældende områder, mhp. at gennemføre en mere konkret projektbeskrivelse omfattende forslag til ejerskab for projektet, deltagere, økonomisk ramme og finansiering, tidsplan mv. Rapporten anbefaler, at man opprioriterer de enkle og realistiske projekter, for at sikre nemme sejre og opmærksomhedsskabelse blandt de udførende. Blandt disse projekter peges på de kulturskabende projekter og projektet vedr. udbud-tilbud og specifikation af den digitale tilbudsliste. Det anbefales endvidere, at man samtidig forbereder efterfølgende igangsættelse af mere komplekse og komplicerede projekter vedr. fastlæggelse af grænsefladerne mellem projekt produktionsplanlægning produktionsstyring logistik mv. Endelig anbefaler rapporten, at Dansk Byggeri i debatten om fælles brancheinitiativer bl.a. i Videncentret i højere grad markerer den materielle byggeproduktions økonomiske betydning og egeninteresser og dermed også medlemsvirksomhedernes kontante egeninteresser på IKT-området som et vigtigt element af den løbende dialog om, hvor fællesinteresserne kan nå sammen og blive til fælles udviklingsinitiativer. 8

9 3 Projektets baggrund, forløb og referencer Baggrund Dansk Byggeri har i perioden januar til marts 2011 gennemført projektet IKT-strategier for den materielle byggeproduktion i lyset af Det digitale Byggeri. Udgangspunktet for projektet har været en drøftelse i styregruppen for Implementeringsnetværket for Det digitale Byggeri i løbet af Drøftelsen pegede på det forhold, at såvel de udførende som drifts- og bygherrerne hidtil har været tøvende i forhold til at efterspørge digitale ydelser fra byggeriets øvrige parter, og at det havde udviklet sig til en barriere for den videre udvikling. En af de vigtigste grunde hertil er, at bl.a. de udførende gennem de seneste års udvikling har været meget tilbageholdende med at fremsætte krav og ønsker til branchens fælles IKT-initiativer ud fra egne værdier, ønsker og behov. Behovene for en målretning af IKT-udviklingen i retning af understøttelsen af den materielle byggeproduktion har således været meget lidt synlige. Hovedvægten i de senere års initiativer har derfor ligget på andre områder til skade for udviklingen af produktiviteten i den materielle byggeproduktion. Projektet er inspireret af et tilsvarende projekt blandt byg- og driftsherrer, som blev gennemført med et lovende resultat. Projektet har fået økonomisk støtte fra Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri og er endvidere muliggjort gennem de deltagende virksomheders og Dansk Byggeris egenfinansiering. Mange analyser peger på, at de udførende er bagud i forhold til byggeriets øvrige aktører, når det drejer sig om brugen af digitale værktøjer. Senest drager midtvejsevalueringen af projektet: Ny viden til Byggefagene denne konklusion. Skal de udførende virksomheder fremad digitalt, er det nødvendigt, at der i større omfang kommer fokus på de udførendes egeninteresser, så det bliver tydeligt, hvilke fordele en øget digitalisering giver de udførende. Eksempelvis konkluderer et af afprøvningsprojekterne under Ny viden til Byggefagene ( Fra model til mængder ), at Det Digitale Byggeri burde have heddet Den Digitale Projektering, da de udviklede værktøjer og standarder reelt ikke tilgodeser de udførende. Insight-undersøgelsen viser, at udbredelsen af digitalt tilbudslistemateriale er øget, men paradokset er, at de ikke er i bearbejdelig form, som kan danne grundlag for de udførendes kalkulering og end ikke til en simpel indtastning af tilbudslistedata til aflevering igen i elektronisk form. Dansk Byggeri har derfor ønsket at igangsætte et projekt, som undersøger, hvilke muligheder der ligger for de udførende i en øget digitalisering og dermed hvilke IKT-områder der fremover vil kunne skabe værdi for de udførende virksomheder og bringe branchen yderligere fremad gennem øget produktivitetsudvikling. Projektet skal også ses i lyset af, at der med det nye Videncenter for øget produktivitet og digitalisering er brug for, at Dansk Byggeri skaffer sig en dybdegående viden om de udførendes digitale behov for herved at kunne give et kvalificeret input til, hvilke standarder og værktøjer Videncenteret skal udvikle for at tilgodese de udførendes behov i en udvikling til branchens fælles bedste. Projektets formål Projektets formål har følgelig været at formulere de udførende virksomheders særlige værdier og egeninteresser på IKT-området som et grundlag for en produktivitetsudvikling. I forlængelse heraf er formålet også på et forretningsmæssigt grundlag at bidrage til udviklingen af en fælles strategi for den videre udvikling og brug af IKT og Det Digitale Byggeri i hele byggeriets værdikæde. En fælles IKT-Strategi kan være med til at drive udviklingen af digitaliseringen af byggeriet i en fælles retning, baseret på et fælles værdigrundlag og en fælles forståelse af ønsker til den fremtidige digitalisering baseret på egne værdier, strategier og forretningsmæssige ønsker og behov. 9

10 Projektets mål Projektets mål har følgelig været at opstille pejlemærker og fælles strategier for, hvad IKT og Det Digitale Byggeri skal udvikle sig til, for i højere grad at understøtte de udførende virksomheders visioner, værdier, strategier og arbejdsgange. Strategierne kan både fokusere på at effektivisere den nuværende praksis og på at åbne op for udvikling af nye, værdiskabende værktøjer og processer for de udførende virksomheder og deres kunder og leverandører herunder dataleverandører og -modtagere. Projektets mål har desuden været at identificere udviklingsområder for de udførende virksomheders interne administrative og styringsmæssige værktøjer og systemer, som samtidig knytter forbindelser til IKT- og BIM-udviklingen i byggeriet som helhed. Projektets forløb Projektets arbejdsform har været gennemførelse af fire workshops med medlemmer af Dansk Byggeri samt sekretariats- og IT-konsulenter. Der er gennemført et strukturet forløb med fokus på: strukturen blandt udførende virksomheder organiseringen af den udførende virksomheds funktioner de forretningsmæssige overvejelser i forbindelse med brug af digitalisering muligheder for at forbedre de udførendes arbejdsgange gennem digitalisering muligheden for at udnytte de projekterende mere effektivt gennem digitalisering vilkår og muligheder for at implementere de identificerede muligheder. Der planlægges afholdt åbne temamøder i Dansk Byggeri i foråret 2011, hvor forløbets resultater formidles og debatteres. På temamøderne vil der endvidere blive præsenteret en række cases fra udførende virksomheder, der allerede er godt i gang med at udnytte IKT på en række af de områder, som rapporten identificerer som særligt interessante. Denne rapport sammenfatter workshopforløbet. De indsatsområder og projekter, som anbefales gennemført, udspringer primært af dette forløb, men er også i høj grad inspireret af en række udførende virksomheders erfaringer fra deltagelse i Implementeringsnetværkets afprøvningsprojekter, samt rapporten De udførende virksomheders IT-behov og IT-krav. Endelig har rapportens forfattere ladet sig inspirere af en lang række medlemsudsagn om IKT fremkommet på en serie medlemsseminarer om IKT Bliv forberedt til Det Digitale Byggeri som for tiden afholdes rundt om i landet, hvor man bl.a. med stor interesse diskuterer indholdet og resultaterne af Det digitale Byggeri, og om det er de rigtige initiativer der tages for at støtte en bredere implementering blandt de udførende. Metodisk bør det bemærkes, at de hørte og deltagende virksomheder har karakter af lead-users, og at de derfor næppe er repræsentative for det nuværende digitaliseringsstade bredt blandt de udførende. De udsagn, som denne rapport er baseret på, udtrykker derfor i højere grad, hvad der er forventeligt og ønskeligt i forhold til digitalisering, snarere end hvad der er alment gældende i dag. Det skal også understreges, at de vurderinger og den kritik, der eksplicit og implicit fremgår i rapporten af det hidtidige fokus for Det Digitale Byggeri, alene er baseret på de udførendes erfaringer gennem en række i øvrigt meget forskelligartede projekter. Det har ikke været formålet med denne analyse at lave en historisk redegørelse for intentioner og perspektivforskydninger i det efterhånden ganske lange forløb med at understøtte byggeriets udvikling gennem digitalisering formålet har alene været at udstikke et perspektiv, som i højere grad kunne bringe de udførende på banen, og dermed bibringe den samlede proces yderligere værdi. 10

11 4 Den udførende virksomhed Entreprenørvirksomheden De udførendes digitaliseringsbehov må ses i lyset af deres primære arbejdsfunktioner samt de aktuelle udfordringer, de står over for. Dansk Byggeri s medlemskreds er meget inhomogen og spænder over hele spektret fra Developervirksomheder i den ene ende over total-, hoved- og underentreprenører i den anden ende. Virksomhederne spiller endvidere forskellige roller i forskellige projekter roller, der kan skifte fra sag til sag og de repræsenterer endvidere vidt forskellige fag. Virksomhederne er yderligere af meget forskellig størrelse fra enmandsvirksomheder eller virksomheder med meget få ansatte til virksomheder med over tusind ansatte og mange afdelinger. Endelig skal man være opmærksom på, at opgaverne spænder lige fra unika nybyggeri til ombygning, renovering samt vedligeholdelse, og at der i de senere år er sket en vis specialisering inden for visse udførende virksomheder. Denne specialisering kan være relateret til fag, opgavetype og -størrelse, samt til hvilken rolle den enkelte virksomhed indgår i. Derfor har det historisk set ikke været indlysende eller let at identificere de fælles interesser på IKTområdet blandt organisationens medlemsvirksomheder. Det har derfor været helt nødvendigt at kigge nærmere på disse forhold for at finde områder med fællesinteresser både i forhold til Dansk Byggeri, og i forhold til byggeriets øvrige parter. Nedenfor foretages en beskrivelse af den udførende virksomheds funktionelle karakteristika og den organisatoriske ramme, den udspiller sig inden for. 11

12 Diskussionerne af ovennævnte forhold har ført til en udbredt enighed om at se på den udførende virksomhed på følgende måde: Enhver udførende virksomhed i byggeriet indeholder to væsensforskellige hovedelementer. Et vertikalt, gennemgående element (den blå, lodrette stav), som vi kalder virksomheden, og flere horisontale elementer, som vi kalder projekt eller entreprise. Det vertikale element virksomheden er karakteriseret ved primært at tage sig af fælles planlægningsmæssige opgaver og af samlet virksomhedsdrift primært af administrativ karakter, og som er permanente. Man kan vælge at opfatte virksomheden som et sæt af servicefunktioner, hvis formål det er at servicere projekterne med primært administrative opgaver. Det horisontale element projektet/entreprisen er karakteriseret ved kun at tage sig af projekt- /sagsspecifikke planlægningsmæssige og produktive opgaver, primært med et stærkt fagligt islæt, og ved at være af temporær karakter. Tager man et tidssnit gennem virksomheden, som i illustrationen, vil man finde, at virksomheden har mange projekter samtidig, at disse kan være af forskelligt indhold, volumen og varighed, og at man spiller forskellige roller i forskellige projekter, og endelig at de enkelte projekter befinder sig på meget forskelligt stade. Nogle er i tilbudsberegningsfasen, andre under planlægning eller i produktion, og andre igen under afslutning eller ligger stille og venter på 1- eller 5-års-eftersyn. Anlægger man en klassisk økonomisk synsvinkel på en virksomhed af dette tilsnit, vil man med god ret kunne sige, at den egentlige materielle produktion og dermed værdiskabelsen og indtjeningen sker i virksomhedens projekter, mens funktionerne i virksomheden som er af planlægningsmæssig og administrativ karakter primært er omkostningsbærende om end nok så nødvendige. Ser vi på investeringer og incitamenter til at investere i IKT, betyder det: at man i projekterne vil have incitament til at investere i produktivitetsfremmende og værdiskabende systemer og metoder for det enkelte projekt, altså teknisk prægede systemer men at incitamentet vil svækkes af projekternes midlertidighed og af, at man i projekterne er meget afhængige af andres valg og beslutninger på IKT-området at man i virksomheden vil have et incitament til især at investere i systemer og metoder og ITsystemer, som kan rationalisere og øge produktiviteten af de administrative funktioner, og at dette incitament understøttes af funktionernes permanente karakter og af, at man selv alene bestemmer på det pågældende område. Dette billede understøttes af alle undersøgelser af IT-anvendelsen hos de udførende, som entydigt har peget på, at de fleste og største investeringer på IT-området sker på området for administrative systemer i virksomheden. For branchen (og nationaløkonomisk) medfører det en tendens til relativ underinvestering på IKT-området i den materielle, værdiskabende del af byggeriet hos de udførende. Ser man på kommunikationen mellem virksomheden og omverdenen, herunder grænsefladen til byggeriets øvrige virksomheder, så er den især præget af relationer til kunder, finans og offentlige myndigheder, mens man i projekterne har en omfattende dataudveksling (især som datamodtager) især med de projekterende, men også med andre entreprenører og leverandører. Karakteristisk for kommunikationen på begge disse områder er, at den udførende primært optræder som datamodtager og i meget høj grad er underkastet andres metoder, IKT-systemer og praksis. Dette virker hæmmende på IKT-udbygningen hos de udførende. Set i et digitaliseringsperspektiv synes det således oplagt, at en væsentlig del af gevinsterne ved en øget digitalisering hos de udførende ikke kommer direkte ud af de digitaliseringsbestræbelser, der aktuelt foregår i byggeriet, og at der derfor er brug for et selvstændigt fokus på den materielle byggeproduktion. 12

13 En af Dansk Byggeri s vigtigste opgaver er derfor at blive bevidst om, hvilke IKT-behov forskellige typer af udførende virksomheder har, at informere bredt om det blandt egne medlemsvirksomheder og i branchen som helhed mhp. at skaffe opbakning i branchen og i Videncentret for et ændre fokus i de fælles udviklingsprogrammer, og sætte massivt og målrettet ind mod de udførende virksomheders behov og muligheder. 13

14 Virksomheden Virksomheden er som nævnt karakteriseret ved primært at tage sig af fælles planlægningsmæssige opgaver og af samlet virksomhedsdrift primært af administrativ karakter, og som er permanente. Man kan vælge at opfatte virksomheden som et sæt af servicefunktioner, hvis formål det er at servicere projekterne med primært administrative opgaver. Inden for denne overordnede ramme er der dog store forskelle primært bestemt af de forretningsstrategier, som de enkelte virksomheder har deres konkrete miks af hovedfunktioner og af deres størrelse. Den hovedfunktion, som de er fælles om at omfatte, og som alle har virksomhedens administrative opgaver. Det drejer sig om de centrale funktioner i hjemmevirksomheden, som omfatter de centrale, løbende og tilbagevendende, administrative opgaver og funktioner, som tilhører den specifikke virksomhedsstørrelse. Konkret drejer det sig f.eks. om planlægning, virksomhedsdrift, lønudbetaling, fakturering, HR og personalestyring, indberetning til det offentlige mv. Funktionerne adskiller sig imidlertid i praksis meget afhængig af virksomhedsstørrelse, og IT-anvendelsen er da også meget forskellig mellem virksomhedsstørrelserne. De funktioner, som knytter sig til hoved- og totalentreprenøren og developeren, er specielle tilføjelser for dem, men erstatter ikke de områder, man er fælles om. 14

15 Små virksomheder kendetegnes bl.a. ved, at ejeren selv styrer det meste, måske med hjælp af en timelønnet, som også udfører lidt formandsarbejde. Disse virksomheder, som kan have op til ansatte håndværkere, har typisk ingen mellemledere og gennemfører typisk ikke længerevarende projekter, men primært korte, overskuelige projekter. Denne kategori af virksomhed vil oftest optræde som fagentreprenør, men kan også optræde i rollen som underentreprenør, men vil sjældent spille rollen som hoved- eller totalentreprenør og har derfor kun i ringe grad eller sjældent brug for systemer til styring af ressourcer eller underentreprenører. Disse virksomheder vil typisk benytte sig af administrative IT-systemer i mindre skala, som er hyldevarer på det administrative område. Disse virksomheder vil sjældent benytte sig af IT-systemer til ressourcestyring og vil oftest benytte sig af standardkontorapplikationer også til gennemførelse af f.eks. tilbudsberegning og planlægningsopgaver. MS-Excel er en ofte benyttet applikation her. Problemet for denne virksomhedstype er, at det kræver stor indsigt i mulighederne for at udnytte den foreliggende standardsoftware effektivt gennem virksomhedsspecifikke tilpasninger. Sådanne kompetencer er sjældent til stede i virksomheden, og økonomien og incitamentet rækker sjældent til indkøb af konsulentbistand, som ville kunne gennemføre de pågældende tilpasningsopgaver. Der er en klar anbefaling fra projektet af, at Dansk Byggeri understøtter disse virksomheders behov for produktivitetsfremmende, administrative systemer til denne virksomhedsprofil. Der peges på, at dette med fordel kan ske på følgende områder: Udarbejde en eller flere egentlige SW-specifikationer for sammenhængende klynger af administrative funktioner (se ovenfor samt efterfølgende overblik over funktioner i faserne). Specifikationerne skal kunne danne inspiration for SW-udviklere, som evt. sammen med grupper af virksomheder med samme behov kan udvikle produktive applikationer på det/de pågældende områder. Etablere et løbende overblik over relevante administrative applikationer, som opfylder SWspecifikationerne. Etablere en konsulenttjeneste, som evt. med økonomisk støtte kan bistå virksomhederne med specifikation, udbud og valg af SW, og som kan assistere ved tilpasning af standard-sw. Etablere en konsulenttjeneste, som evt. med økonomisk støtte kan bistå virksomhederne med implementering og med proces- og kompetenceudvikling. Mellemstore virksomheder kendetegnes bl.a. ved, at ejeren er suppleret med mellemledere, der gennemfører planlægnings- og tilbudsarbejde, og som varetager en koordinerende ressourcestyringsrolle mellem virksomheden og projekterne. Disse virksomheder, som kan have fra ansatte håndværkere op til , har altså typisk mellemledere, og har følgelig allerede professionaliseret en stor del af de administrative funktioner. De benytter allerede i dag typisk en ret omfattende palet af tilpasningsegnede standardapplikationer til støtte for virksomhedsprocesserne (såkaldte COTS-systemer (costomizable off the shelf) som Concorde, Navision mv) og deltager ofte selv i tilpasninger og integration af systemerne. Disse virksomheder vil ofte benytte sig af IT-systemer til ressourcestyring og vil ofte benytte sig af specielle kontorapplikationer med integration til specialapplikationer til gennemførelse af f.eks. tilbudsberegning og planlægningsopgaver. MS-Excel og MS-project er ofte benyttede applikationer. Udfordringen også for denne virksomhedstype er, at det kræver stor indsigt i mulighederne for at udnytte den foreliggende standardsoftware effektivt gennem virksomhedsspecifikke tilpasninger. Sådanne kompetencer er sjældne, og hvis de er til stede i virksomheden, vil de typisk være vanskeligt 15

16 tilgængelige. Økonomien og incitamentet rækker til begrænset indkøb af konsulentbistand, som kan gennemføre de pågældende tilpasningsopgaver på COTS-systemerne og evt. integration til andre virksomhedssystemer. På det administrative område synes denne kategori af virksomheder at være relativt selvkørende, men der er identificeret et udviklingsbehov med et stort potentiale inden for området ressourcestyring gældende for mandskab, materialer og materiel inkl. integration op mod økonomistyring. Det påpeges samtidig, at en udvikling på dette område også skal omfatte problematikkerne vedr. styring af underentreprenører, og at ressourcestyring også skal omfatte forbindelserne til disses ressourcestyringssystemer. Virksomheder af denne type vil ofte have egne, IT-understøttede metode- og procesværker og firmastandarder, ofte i form af hjemmesider el.lign. med adgang for projektledere og formænd til firmastandarder. Ofte vil de også være brugere af andre tilgængelige vejledninger og anvisninger mv. f.eks. bips-standarder og besvære sig over, at disse værktyper i for høj grad er rådgiverorienterede og derfor ikke lette at orientere sig i og bruge for de udførende. Alt i alt er der måske færre fællesinteresser på det administrative virksomhedsområde, men der tegner sig dog to klare områder for udvikling. Der er en klar anbefaling fra projektet af, at Dansk Byggeri understøtter disse virksomheders behov om produktivitetsfremmende systemer på ressourcestyringsområdet systemer, som vil kunne anvendes med fordel af alle typer af virksomheder. Der peges på, at dette med fordel kan ske på følgende områder: Udarbejde en egentlig SW-specifikation for ressourcestyringsfunktioner, som også kan håndtere underentreprenørproblematikken. Specifikationerne skal kunne danne inspiration for SWudviklere, som sammen med grupper af virksomheder med samme behov kan udvikle produktive applikationer på det/de pågældende områder. Etablere et løbende overblik over relevante administrative applikationer, som opfylder SWspecifikationerne. Indgå i et samarbejde med leverandører af tilgængelige vejledninger og anvisninger mv. for at lette de udførendes muligheder for at orientere sig i og bruge materialet. Store virksomheder har et større organisatorisk hierarki i mange niveauer med anvendelse af mange mellemledere. De vil typisk arbejde med meget store og langvarige projekter. De vil derfor have praktiske og økonomiske muligheder for at indgå i mere omfattende IKT-projekter og vil kunne investere i integration mellem projektsystemerne og virksomhedssystemerne. Organisatorisk vil de ofte være organiseret i specialiserede afdelinger; produktionsafdelinger, som er produktionsenheder, som på mange måder ligner de små og mellemstore virksomheder, specialafdelinger for development, totalentrepriser og hovedentreprenørfunktion, og ofte specielle projekterings- og logostikfunktioner, som servicerer andre afdelinger af virksomheden. Det vil oftest også være virksomheder af denne type, som optræder i rollen som totalentreprenør og i rollen som developer. De generelle virksomhedsfunktioner er i princippet de samme som for de mellemstore, og behovet for planlægnings- og ressourcestyringsværktøjer også de samme. Men de funktioner, som de nye roller fører med sig, stiller selvfølgelig også krav om IKT-anvendelse. Men her vil virksomhederne ofte inddrage IT-værktøjer, som typisk benyttes af de funktioner, som der bliver suppleret med, der hvor de finder sted inden for andre virksomhedstyper. Det kan være BIM-orienterede projekteringssystemer, som de projekterende anvender, systemer til visualisering mv., som arkitekterne anvender, og som jo i høj grad er blevet dyrket under de senere års udvikling og i Det digitale Byggeri, og som de store virksomheders projekteringsafdelinger også drager nytte af. 16

17 Deltagerne i projektet synes at være enige i denne todelte virksomhedsforståelse, men de siger samstemmende, at Dansk Byggeri set fra deres stol og helt overordnet bør koncentrere indsatsen omkring projekt/entreprise og ikke virksomheden. På et enkelt punkt peger man på, at Dansk Byggeri kunne gøre en særlig indsats. Det drejer sig om kontraktområdet og om gennemførelsen af et arbejde mhp. at specificere rådgiverydelserne i totalentrepriser. Her har den usikkerhed vedr. indholdet og specifikationen af rådgiverydelserne i forbindelse med totalentrepriser, som findes i markedet, ført til en spontan og meget forskellig praksis, som der er behov for at samle op på og rette ind efter fælles mål. En sådan specifikation bør gennemføres i et samarbejde med rådgivervirksomhederne. 17

18 Projekt/Entreprise Projekt/Entreprise er den udførende virksomheds centrale, værdiskabende område. Det er her, hvor der både tjenes og tabes penge, og det område, hvor der er markant flest fælles interesser blandt de udførende virksomheder. Derfor er det også det område, der i rapporten peges på som det, hvor der er størst værdimæssigt og økonomisk perspektiv i at optimere. Og det gælder for alle virksomhedstyper store som små, om de fortrinsvis optræder som under- eller hoved- eller totalentreprenører, og uanset om de har baggrund i forskellige håndværksfag. Alle har en fælles interesse i at støtte en IKT-udvikling på projektområdet, som medfører øget produktivitet og øget kvalitet. Samtidig er det vigtigt at slå fast, at kun de få, allerstørste virksomheder har ressourcer, kvalifikationer, position og projekter af tilstrækkeligt volumen og varighed, der tillader dem selv at tage teten i udviklingsaktiviteter, som for alvor kan løse de udfordringer på IKT-områder, som projektområdet udviser. De udførendes involvering i en IKT-udvikling på projektområder må altså påkalde sig særlig opmærksomhed ved planlægningen og gennemførelsen af de kommende års IKT-udviklingsprogrammer i Dansk Byggeri, i Videncentret, hos forskning, videns- og uddannelsesinstitutioner og endelig hos Domænebestyrelsen og i EBST. Hovedelementerne er følgende, idet der henvises til de efterfølgende sider med en langt mere udfoldet beskrivelse af enkeltfunktioner og sammenhænge end hér. De udførendes hovedudfordring på projektområdet er følgende: 18

19 Projekterne er af relativ kort varighed, og IKT-investeringer i et projekt har sjældent en tilbagebetalingstid, som kan rummes inden for et projekt Parterne i projekterne skifter fra projekt til projekt, og dermed skifter arbejdsproces, IKTanvendelse, dataindhold og dataflow ja hele formen på den udførendes medvirken kan være radikalt forskellig fra projekt til projekt De udførende har som hovedregel ingen indflydelse eller involvering i de valg, der bliver truffet i det enkelte projekt om IKT-anvendelse generelt om arbejdsgange, og hvilke IT-systemer der skal anvendes. De udførende har i modsætning til de projekterende derfor ingen sikkerhed for, at investeringer i bestemte metoder, workflows og IT-systemer vil kunne genbruges fra projekt til projekt. De har end ikke garanti for, at de praksisser og metoder, som Det digitale Byggeri udpeger, bliver fulgt ensartet fra sag til sag selv hos offentlige bygherrer. Samtidig er det indlysende, at der er mange områder for produktivitetsudvikling via IKT på projekt/entrepriseområdet. Vi er tilsyneladende fanget i en alvorlig blokering: På den ene side er en IKT-udvikling og implementering på projektområdet for de udførende en forudsætning for et produktivitetsløft i byggebranchen, som vil komme alle til gode, og som vil gavne nationaløkonomien, På den anden side er vilkårene for, at de udførende selv kan løse opgaven ved at realisere deres egeninteresser i projekterne, de dårligst tænkelige ikke mindst på grund af deres placering i værdikæden og i projektet. Vi skal ikke her gå i detaljer med hensyn til, hvilke funktionsområder og funktioner som ligger lige for at understøtte med målrettede, produktivitetsfremmende IKT-systemer. Det fremgår af kapitel 2 og kapitel 11, til hvilke der henvises. Men det skal understreges, at det er på projektområdet, at de udførende i høj grad udveksler digitale data med omverdenen en udveksling, hvor de primært spiller rollen som modtagere af data fra tidligere led i værdikæden eller kommunikerer med hinanden, og hvor det er af afgørende betydning for produktiviteten hos den udførende, at data modtages som led i en hensigtsmæssig arbejdsgang og et fornuftigt dataflow, som er velkendt og standardiseret på en sådan måde og i en sådan grad, at de data, der modtages, er læsbare og forståelige for den udførendes ITsystemer f.eks. kalkulationssystemer, planlægningssystemer, KS-systemer mv. Blandt indsater på projektområdet peges der især på følgende: Revision af standarder for dataleverancer mv. herunder tilbudsliste mv. Grænseflader mellem projekt og produktionsplanlægning samt mellem byggelogistik-, produktions- og leverancesystemer. Specifikation af IKT-systemer til støtte for tilbudskalkulation (herunder inddragelse af underentreprenører), Ressourcestyring, Produktionsstyring, Projekt- og Entreprisestyring (herunder forbindelse til kontrakt- og økonomistyring). Forenkling af kommunikationen med offentlige myndigheder. Endelig skal det nævnes her, at rapporten påpeger behovet for at gentænke byggeprocessens fasemodel og de dertil hørende leverancespecifikationer, samt behovet for at udvikle en bedre digital byggekultur, som i højere grad afspejler en forståelse af, at IKT-systemerne kun kan udfolde deres fulde potentiale, hvis alle parter i processen får udbytte heraf, og at en forudsætning herfor er, at alle involverede parter i byggeriet bliver involveret i dialogen om tilrettelæggelsen af informationsflowet, dataindholdet og - formaterne, hvilke systemer og standarder der skal benyttes mv. 19

20 Forbindelsen virksomhed projekt Som det fremgår af de foregående afsnit giver det god mening i analysen at se på virksomheden og projektet hver for sig, og det letter mulighederne for at identificere områder inden for hvilke, der er fælles eller overlappende interesser mellem de udførende deres forskellighed til trods. Nåd det kommer til specifikation af SW-systemer, giver det også god mening, at fokusere på klynger af sammenhængene funktioner inden for et samlet område, der indgår i samlede workflows. Men når det kommer til systemudvikling og implementering i virksomheder med de forskelligheder, som vi har identificeret, giver det ikke mening alene at kigge på virksomhed og projekt som helt adskilte områder. Det ses tydeligt af nedenstående figur, at der er tydelige forbindelser mellem funktionerne i projektet og i virksomheden og derfor også oplagte muligheder for at indføre yderligere funktionalitet og effektivisering af arbejdsgange i såvel projektet som i virksomheden ved at integrere mellem ITsystemerne. Rapporten peger dog på, at det er bedre med enkle løsninger der på kort sigt løser påtrængende IKTbehov i virksomhederne, end store, forchromede løsninger der kommer sent og måske kun til de få eller sagt på en anden måde: start med enkle løsninger her og nu, som har et langsigtet perspektiv. 20

21 5 Data og IT-systemer i relation til den udførendes hovedfunktioner Undervejs i projektforløbet har vi bl.a. for at komplettere og supplere rapporten De udførende virksomheders IT-behov og IT-krav gennemført en nærmere, men dog stadig foreløbig og oversigtlig, analyse af funktionerne i projektdomænet, deres sammenhænge og interne relationer, datastrømmene mellem dem og af de IKT-systemer, som genererer dem. Dette arbejde er ikke på nuværende tidspunkt afsluttet, og det her foreliggende resultat må betragtes som et forprojekt for det IKTspecifikationsprojekt for systemer til støtte for funktionerne i projektdomænet, som foreslås gennemført. De foreløbige resultater har givet en stærk indikation af, af at gennemførelsen af et sådant projekt vil kunne give et afgørende løft for produktiviteten i projekterne. Vi har for nemheds skyld taget udgangspunkt i byggeriets traditionelle fasemodel. Dette til trods for, at de udførende oplever, at netop denne traditionelle fasemodel med dens indlejrede arbejdsdeling og tilhørende, faserelaterede leverancespecifikationer i sig selv er en barriere for en mere effektiv IKTanvendelse. Det foreslås da også, at fasemodellen og hele samarbejdskulturen gentænkes for at åbne op for en mere produktiv, fælles IKT-anvendelse mellem byggeriets virksomheder. Byggeprocessen I nedenstående skemaer angives i skematisk form, det dataflow som foregår ud- og ind i den aktuelle fase. De udførende styringsprocesser er summarisk nævnt og beskrevet i denne sammenhæng. 21

22 Prækvalifikationsfasen: Data ind: Processen: Data ud: Brev eller mail med opfordring Serviceattest Revisorerklæring Bank- Kautionisterklæringer Karakterbog At leve op til bygherrens krav og konventioner. Skaffe oplysninger og levere dem videre i den rigtige form Serviceattest Tro- og love erklæring revisorerklæring bankerklæringer kautionisterklæringer referencer karakterbog m.fl. Virksomheden skal sørge for en række forskellige godkendelser (serviceattest, tro-og loveerklæring, revisorerklæring mv.) til forskellige myndigheder. Deltagerne efterspørger en enklere løsning, hvor én certificeringsordning eller stempel erstatter dette virvar af godkendelser. Evt. gennem en portal. Evt. Projekteringsfase især ved hoved- og totalentreprise: Mail Byggeprogram Data ind: Processen: Data ud: Overslagsbereging Der er ønsker til denne fase om mere præcise spilleregler for de projekterende f. eks. på ydelser. Vi er ikke gået ind i en nærmere beskrivelse af en evt. projekteringsfase. Hvis projekteringen finder sted hos entreprenøren selv ligner den principielt enhver anden projekteringsproces, dog med det vigtige forbehold, at der potentielt er en lettere adgang til, og et større incitament til, under projekteringen at inddrage de udførende tidligt i processen. 22

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

AM2013 WS 407 Større effektivitet og bedre arbejdsmiljø i mindre byggevirksomheder

AM2013 WS 407 Større effektivitet og bedre arbejdsmiljø i mindre byggevirksomheder AM2013 WS 407 Større effektivitet og bedre arbejdsmiljø i mindre byggevirksomheder Anders Kabel, Bam-bus Martin Profit Jakobsen, BASIT ApS Workshop program Introduktion til problemstillingen Informationsteknologi

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system SUPERSystems.dk FOKUS PÅ MÅL OG MENNESKER Mennesker og informationsteknologien Den eksisterende IT-teknologi har gjort det muligt at skabe en virtuel virksomhed,

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Østergaard, redigeret af Anja Kiersgaard, udviklingskonsulent sbs rådgivning AS) Digital projektplanlægning giver bedre samarbejde,

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Evaluering af rådgivere - et krav fra 1. maj 2008 Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Indhold Evalueringsaktiviteten Nye bekendtgørelser fra 1. maj 2008 Nøgletal for rådgivere

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess Accelerate Prioritise Sprint Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess EG NeoProcess www.eg-neoprocess.dk Accelerate den agile implementering Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25

IT og ressourcestyring på Byggepladsen. 1 af 25 IT og ressourcestyring på Byggepladsen Kjeld Svidt, Aalborg Universitet IT og ressourcestyring på byggepladsen Kjeld Svidt Aalborg Universitet it.civil.aau.dk 1 af 25 Projekt IT og ressourcestyring på

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst

Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002. Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Landbrugets Rådgivningscenter Scandinavian Congress Center 2002 Konferenceindlæg ved: Lektor, ingeniør Verner Markussen Vitus Bering CVU Øst Byggeprocessen Bygherre Rådgiver Entreprenør Det problemfyldte

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv.

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv. Digitale Byggeri mobile enheder 21. september 2011 i København Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Kursus og udvikling Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv. Det handler ikke om 2 1 Kursus

Læs mere

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen?

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? AlmenNet projekt Industrialisering ved fsb Tirsdag den 8. maj 2012 Domea Frederikssund Indlæg ved Niels Haldor Bertelsen,

Læs mere

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen Tilbudsbetingelser for CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen 1 1. ORIENTERING 1.1 Udbuddet Erhvervsstyrelsen udbyder hermed opgaven CSR i små

Læs mere

Optimering af studieadministrative processer

Optimering af studieadministrative processer www.pwc.dk Optimering af studieadministrative processer December 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Indhold Baggrund og typiske årsager til procesoptimering Formål med analysen Udbytte af analysen Et typisk

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune 01. april 2015 Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune Baggrund I forsommeren 2014 indledte Silkeborg Kommunes

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Introduktion til Ny Afleveringsproces

Introduktion til Ny Afleveringsproces Introduktion til Ny Afleveringsproces Udarbejdet af Bygherreforeningens Kvalitetsudvalg Version af 14. januar 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ny Afleveringsproces... 3 Kort om initiativet...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Hvad er capex-investeringer?

Hvad er capex-investeringer? 1 2 Hvad er capex-investeringer? Normalt store investeringsprojekter Nogle gange kan capex-investeringerne være tilbagevendende vær opmærksom på at opnå det fulde potentiale Capex-investeringer er ikke

Læs mere

Værdiskabende Byggeproces

Værdiskabende Byggeproces Værdiskabende Byggeproces BABELs generalforsamling 8. december 2011 Christian Lerche Fælles indsats Tager fat i problemer alle kæmper med, og hvor hele byggesektoren har del i både problemer og løsninger

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden Erfaring fra Næstved Kommune Implementering med Lean metoden Helle Bonvang, Projektleder hebon@naestved.dk Lean i sig selv må ikke blive målet Lean er en metode til at opnå målet Outputmanagement system

Læs mere

Det virker også i mindre virksomheder!

Det virker også i mindre virksomheder! Det virker også i mindre virksomheder! Fundamentet for at dele viden er, at der skabes en fælles f forståelse af praksis Agenda 1. Hvem er CEG A/S 2. Hvorfor arbejde med Lean C. hos CEG 3. BygSol pyramiden

Læs mere

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler.

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler. DataHub I sommeren 2009 startede vi på baggrund af Klima- og Energiminsiterens beslutning projektet i samarbejde med repræsentativt udvalgte aktører fra det danske elmarked. I April 2012 er det planen,

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl.

Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl. Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl. 15-18 i København Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere