Miljøordførernes visioner!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøordførernes visioner!"

Transkript

1 POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN MAJ 2008 NR.5 HUSK studietur til Schweiz og Sydtyskland Politikerne og affaldet: Miljøordførernes visioner! Grænser for genanvendelse Når markedet svigter Guld i at genanvende jernskrot Producentansvar vejen til grønt design? KTC Årsmøde september Klimaminister til KlimaCamp DK 08

2 Områdeklassificering Områdeklassificering letter kommunens administration, sagsbehandling og planlægning ved bygge- og anlægsopgaver til gavn for borgerne. Få rådgivning hos Grontmij Carl Bro om, hvordan områdeklassificering kan håndteres i din kommune. Læs mere på

3 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3 Overblikket... Klimastrategi og affaldssektoren Danmark står foran nye internationale udfordringer på energiområdet, og effektiv udnyttelse af forbrændingsegnet affald spiller en væsentlig rolle i den danske klimastrategi. Den danske klimastrategi på affaldsområdet har især været rettet mod at reducere deponering af forbrændingsegnet affald og udnytte det forbrændingsegnede affald så effektivt som muligt. Dette har hidtil været en været en effektiv strategi. Men der skal flere elementer ind i strategien. Læs fra side 22 Miljø, affald og jura! Den 1. juli 2008 træder nye regler om miljøansvar i kraft, og de er ikke lige hensigtsmæssige i forhold til genanvendelsen. Genanvendelse af spildevandsslam og lignende anfægtes ikke, men det gør genanvendelsen af affaldsprodukter i bygge- og anlægsindustrien. Læs også om producentansvar som er et relativt nyt virkemiddel i en dansk sammenhæng, som er gennemført efter krav fra EU. Ét af målene med producentansvar er, at det skal bidrage til udvikling af mindre miljøbelastende produkter, men incitamenterne hertil mangler i lovgivningen. Læs side 70 m.m. Politikerne og affaldet RenoSam holder årsmøde i dagene 21. til 23. maj og det markerer vi med et temanummer om affald. Vi har spurgt fire af folketingets miljøordfører om deres bud de væsentligste spørgsmål på affaldsområdet lige nu. Og så giver de 4 miljøordfører deres bud på hvordan affaldshåndteringen ser ud i 2050 drømmen er selvfølgelig, at der ikke er noget affald, realiteten er det er vanskeligt at forestille sig hvordan affaldsspanden ser ud til den tid.. Læs side 16 Europæisk udsyn på affaldsområdet! Vi har taget de internationale briller på! Læs bl.a. om, at der i disse dage arbejdes ihærdigt i Bruxelles på at opnå enighed mellem Rådet og Parlamentet om det nye Affaldsdirektiv. Og de nordiske affaldsforeninger har etableret et nyt affaldssamarbejde, som har til formål at påvirke EU-arbejdet på affaldsområdet. Læs også om, at der er forandring på vej i Finland, hvor man gør fremskridt inden for affaldsforbrænding. Men der er kurrer på tråden i forholdet mellem de offentlige og private aktører. Læs fra side 40 Klimaminister på Klima Camp Hvis en klimaminister ikke skulle besøge en Klima camp hvem skulle så? Så selvfølgelig kommer klima- og energiminister Connie Hedegaard også til Klima Camp DK 08 for at modtage resultater og anbefalinger. Og alt er ved at være kørt i stilling til årets Klima Camp DK 08. Der er udsolgt, dvs. at de 70 pladser for længst er besat med inviterede personer med forskellig baggrund og tilgang. Bag Klima Camp DK 08 står KTC, FRI og Dansk Miljøteknologi, ligesom en række fremsynede sponsorer også har meldt sig og støtter gennemførelsen af Klima Camp DK 08. Læs side 12

4 4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Leder Forsidefoto: Colourbox. Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 1.th 4000 Roskilde Fax Anerkendende ledelse er vejen til fantastiske resultater Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf Journalist Kristian Jørgensen Tlf Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Telefax Hjemmeside: UDGIVER: KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Sats: Grafikom A/S Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af Kontrolleret oplag: ekspl. I perioden 1. juli juni 2007 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN / Af teknisk direktør Anders Thanning, Hvidovre Kommune medlem af KTCs bestyrelse Hvad fylder mest i din verden det negative eller det positive? Bruger du den største del af din energi som leder på at løse problemer og rette fejl, eller har du fokus på succeser og de gode sider ved organisationen og medarbejderne? Viser du det overskud at se og høre alle dine medarbejdere og værdsætte deres forskelligheder? Spørgsmålene er værd at reflektere over. Det er nemlig antagelsen i den anerkendende ledelsesfilosofi, at man som leder kun kan skabe fantastiske resultater, hvis man har øje for det bedste i andre og verden omkring os. Ophavsmanden til det anerkendende tankegods er amerikaneren David Cooperrider, som allerede i 1980 erne introducerede filosofien i USA. Tankegangen er, at kvaliteten i opgaveløsningen kun når et vist niveau og så ikke højere, hvis man udelukkende koncentrerer sig om problemer og løsningsmodeller. Fejl og problemer skal ikke ignoreres, men derimod behandles som en vision om en anden tilstand. Derfor skal man spørge: Hvad kendetegner denne tilstand? Hvad gør vi godt? Hvorfor går det godt netop på dette område? Anerkendende ledelse handler også om at forholde sig undersøgende til andre gennem et nysgerrigt sind og med et anerkendende blik. Og at tro på, at andre er kompetente og har intentioner om at gøre det godt. Som leder spiller man en stor rolle i forhold til at få medarbejderne til at udnytte deres kompetencer og potentiale. Negative tanker om organisationen, medarbejderne og opgaverne kan hurtigt blive til selvopfyldende profetier. Det, man fokuserer på, bliver der mere af, og ved at fokusere på ressourcer og styrker breder succesen sig som ringe i vandet. Netop i kommunerne er det særligt vigtigt, at lederne er anerkendende. Omverdenen i form af blandt andet medier, politikere og borgere vil ofte have en tendens til at fokusere på problematiske enkeltsager, som fra kommunens side ikke er blevet håndteret korrekt. Dette fokus kan resultere i en nulfejlskultur; man må for alt i verden ikke træde ved siden af og begå fejl. De fejl, der uvægerligt vil blive begået, kan komme til at overskygge alle de positive resultater med den konsekvens, at medarbejderne mister engagementet. Modet til at prøve noget nyt mindskes og dermed muligheden for at skabe udvikling. Personligt har jeg oplevet, hvilken forskel den anerkendende ledelse og kultur kan gøre i en offentlig organisation. I Hvidovre Kommune har vi i det seneste lille års tids arbejdet med at blive mere anerkendende. Blandt andet har samtlige ledere gennemført et træningsforløb i anerkendende kultur og derefter haft til opgave at lade den anerkendende kultur brede sig i organisationen. I Hvidovre Kommune har den anerkendende kultur givet sig udtryk i øget medarbejdertilfredshed, faldende sygefravær, bedre opgaveløsning og dialog. Jeg opfordrer alle kommunale ledere til at lade sig inspirere af den anerkendende ledelsesstil ikke mindst vores teknik- og miljøsektors handlekraftige ledere, som er trænet i problemløsning og ofte rundet af det naturvidenskabelige blik for årsag-virknings-sammenhænge, kan have gavn af at hente inspiration fra den anerkendende ledelsesstil. Anerkendende ledelse er vejen til fantastiske resultater! Anbefalet læsning: "Anerkendende ledelse. Skab mod, engagement og bedre resultater" af Maja Loua Haslebo og Danielle Bjerre Lyndgaard. Dansk Psykologisk Forlag, "Slip anerkendelsen løs! Appreciative Inquiry i organisationsudvikling" af Mads Ole Dall & Solveig Hansen (red.), Forlaget Frydenlund, 2006.

5 VI STOLER PÅ HINANDEN Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at få skabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinanden her på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat. Kan du gætte hvem vi er?

6 6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Indhold 6 I Politikerne og affaldet Vi har spurgt fire af Folketingets miljøordførere om, hvordan de forholder sig til nogle af de centrale spørgsmål på affaldsområdet. 20 I Djurs United Reno Djurs har haft succes med at skabe faglig bæredygtighed og stordrift på tværs af kommunegrænserne. 22 I Affald i et energi- og klimapolitisk perspektiv Effektiv udnyttelse af forbrændingsegnet affald spiller en væsentlig rolle i den danske klimastrategi. 24 I Miljøproblemer ved sammenblanding af kul og affald Vil en affaldssektor, der dels baserer sig på medforbrænding af affald i kulfyrede kraftværker, være fremtidssikret? 26 I Kan vi reducere udslippet af drivhusgasser fra vores lossepladser? BIOCOVER-projektet kan med biologisk aktive filterlag reducere metanudslippet fra lossepladserne. Genanvendelse 32 I Grænser for genanvendelse? Genanvendelsen er gået i stå, fordi der ikke stilles nok krav til farlige stoffer, materialevalg og konstruktion. 36 I Når markedet svigter Virksomheder skal frit kunne vælge, hvor de vil aflevere genanvendeligt erhvervsaffald. Men hvad hvis ingen vil ha det? 38 I Der er guld i at genvinde jernskrot Den gammeldags skrotplads eksisterer ikke længere. Håndtering af jernskrot er blevet en moderne industriel aktivitet. Imternationalt udsyn 40 I Affaldsforbrænding i Finland I Finland gør man fremskridt inden for affaldsforbrænding. 44 I Et nyt affaldsdirektiv måske allerede til sommer Der arbejdes ihærdigt i Bruxelles for at opnå enighed mellem Rådet og Parlamentet om det nye affaldsdirektiv. 46 I Municipal Waste Europe RenoSam har med sine nordiske søsterselskaber indført et nyt affaldssamarbejde, som på sigt skal påvirke hele EU. Producentansvar 48 I Producentansvar vejen til grønt design? Producentansvar skal bidrage til udvikling af mindre miljøbelastende produkter, men incitamenterne mangler i lovgivningen. 50 I Hvad gør vi med batterierne? Hvad skal der gøres, når batteri-direktivet træder i kraft, og producenterne får ansvaret for genanvendelsen? 52 I Elektronikskrot år 2 efter producentansvaret Der er gået to år, siden producenterne overtog ansvaret for elektronikskrotten. Affaldsfraktioner 56 I Nye jordregler medfører ændret praksis på landets genbrugspladser De nye jordregler betyder, at genbrugspladserne modtager lettere forurenet jord. 58 I Farligt affald hvilke udfordringer Affaldsforliget fra 2007 vil skabe nye forandringer for håndteringen af farligt affald. Dog ved vi ikke helt hvilke og hvordan. 62 I Slam er det et miljøproblem? Der kun sket én rigtig stor ændring af slamhåndteringen i Danmark, men den har også givet en del slamproducenter bekymringer nok. 66 I Kviksølv skal ikke genanvendes Der kan være stoffer i affald, der umuliggør genanvendelse. 68 I Asbest på afveje Arbejdstilsynet vil sikre forsvarlig håndtering af asbestholdigt affald, men der er forskellige opfattelser af forsvarlig håndtering. Diverse 70 I Miljøansvarslovgivningen og genanvendelsen Juli 2008 træder nye regler om miljøansvar i kraft. 72 I RenoSam har styr på kapaciteten Kommunerne er i fuld gang med at planlægge kapacitet, der kan håndtere fremtidens affaldsmængder. 74 I Mange bække små Affaldsselskaber og kommuner genanvender en masse slags affald. Nyt 60 I Erhvervsnyt 61 I KTC Nyt 58 52

7 Hvis du vil have det bedste......kræver det kassen! extern.dk Vi har samlet alle programmerne til det digitale afløbskontor i en kasse. Med en investering i DAS family har du altid det rigtige værktøj ved hånden. Du vil opleve, at det er den bedste software til at udføre opgaverne. Familien er bygget op om vores nye afløbsprogram DAS 7 og DAS XT, som vi har suppleret med nye brugervenlige og fleksible tilkøbsprogrammer. Familiens styrke er ikke mindst, at programmerne er indbyrdes sammenhængende samtidig med, at alle kan købes enkeltvis. DAS familys tilkøbsprogrammer omfatter drift og vedligehold, håndtering af brønddata, kvalitetssikring af TVinspektioner m.fl. Serien bliver løbende udviklet og suppleret med nye programmer i takt med markedets behov. Programmerne i DAS family er tilpasset de nationale branchestandarder på afløbsområdet, som f.eks. DAN-DAS datamodellen, der er vedtaget i DANVA. Og vær sikker på, at NIRAS er med i forreste linje, når branchen udvikler nye standarder. Modtag nyhedsbrevet Tilmeld dig DAS family nyhedsbrev på og modtag det enten digitalt eller trykt

8 8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Ny bog: Det tabte land Kjeld Hansen - journalist, forfatter og samfundsdebattør - fortæller historien om den dramatiske forarmelse af det danske landskab gennem de seneste 250 år. En periode, hvor landskabet ved et utal af små og store landvindingsprojekter har ændret sig mere end gennem de år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra og kunne det overhovedet betale sig? Bogen fortæller også de tre hovedaktørers egen historie Statens nyttesyn, Hedeselskabets storhed og fald og Danmarks Naturfredningsforenings dramatiske kamp for naturen. Og undervejs møder vi brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd med deres sag. Dobbeltspil, magtmisbrug, inhabilitet og illegitim sagsbehandling hører til dagens orden i de årtier, da Danmarkskortet ændres så gennemgribende. I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma side Grontmij I Carl Bro A/S 2 NCC Construction A/S 5 Niras A/S 7 Wamatech A/S 11 Orbicon A/S 13 Elbek & Vejrup 15 Rambøll A/S 19 Skov & landskab 23 Dakofa 27 RGS 90 A/S 29 Danbørs A/S 35 Strukturforsyningen 43 Masteruddannelse -MEEL 47 Dansk Stålfundering A/S 49 Tankegang 51 Joca A/S 55 Bech Bruun Dragsted 61 Ferskvandscentret 63 Unicrap A/S 65 Stena A/S 67 Miljølaboratoriet 69 Doppstadt 73 KL 84 Ledertalentudvikling i København Københavns Kommune har iværksat et ambitiøst lederudviklingsprogram, der omfatter 63 potentielle mellem- og topledere. Projektet bærer overskriften Lederskab København og betyder, at kommunen for første gang gennemfører et fælles ledertalentudviklingsforløb for ledere fra kommunens syv forvaltninger. CBS skal sammen med konsulentfirmaet Conmoto A/S og erhvervspsykologerne HR7 over de næste to år sikre, at over 60 ledere bliver parate til stillinger på direktør- og kontorchefniveau. Vi vil kombinere det bedste inden for offentlig ledelse med det bedste fra den private sektor for at styrke vore forretning og gøre den mere attraktiv som arbejdsplads, siger kommunens adm. direktør Claus Juhl til Børsen. Det overordnede mål er, at Københavns Kommune skal være en organisation, som er kendetegnet ved god ledelse og hver enkelt deltager skal op på et niveau, som giver dem viden og færdigheder, der gør det muligt at træde ind i et toplederjob, hvor som helst i kommunen. Det er et langt forløb over 2 år, der skal udvikle og opkvalificere lederpotentialet i kommunen for derved at skabe et bredere og mere attraktivt internt rekrutteringsgrundlag til kommunens toplederstillinger. Programmet skal samtidigt bidrage til at professionalisere og prioritere ledelse, så ledelse i Københavns Kommunen er fagligt på forkant. Ledelse skal være en faglig disciplin, og lederudviklingsprogrammet skal bidrage til at fremme en ligelig kønsfordeling på kommunens øverste ledelsesniveauer. Københavns Kommune har iværksat en tværgående mentorordning for at give de københavnske ledere mulighed for at udvikle sig i jobbet og dermed gøre det mere attraktivt og spændende at være leder. Et mentorforhold er et professionelt forhold mellem to personer en mentor og en mentee. Oprør over kulfyring på Avedøreværket Hvidovre Kommune har sendt en protest til klima- og energiminister Connie Hedegaard om regeringens lempelse af reglerne for kulfyring på Avedøreværkets blok 2. Hvidovre er klimakommune og arbejder for at mindske CO2-udslippet fra kommunens område. Derfor kan kommunen ikke acceptere, at regeringen, Danske Folkeparti og Ny Alliance netop nu er i gang med at give tilladelse til, at man i Avedøreværkets blok 2 kan fyre med kul. Anvendelsen af kul kan ikke opvejes af en øget brug af biobrændsel på Avedøreværket, da fyring med kul vil skabe en voldsom stigning i CO2-udledningen inden for kommunens geografiske område. Kommunen har derfor sendt et brev til klima- og energiminister Connie Hedegaard med en tilkendegivelse af, at kommunen fortsat ikke ønsker kul på Avedøreværkets blok 2. Læs brevet til klima- og energiminister Connie Hedegaard på

9 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9 Ny miljøpolitik skal sikre sundt vand Klimaændringer, monsterregn og landbrugets intensive dyrkningsmetoder er bare nogle af de problemer vandsektoren og politikerne skal løse, for at vi også i 2030 har sundt vand i Danmark. Vandsektoren har taget fat i problemerne med Vand Camp 07 og præsenterede sidste år Miljøministeren for 12 konkrete initiativer. Siden sidste efterår har eksperter fra vandsektoren arbejdet videre med fem initiativer, der torsdag den 24. april, ved den første Vand Camp Reunion, blev præsenteret for medlemmer af Miljø- og Planlægningsudvalget. Steen Gade, formand for Miljø- og Planlægningsudvalget, var inviteret til at give sin umiddelbare respons. Han havde rosende ord til projekterne, som han så som tegn på et generelt paradigmeskift i dansk miljøpolitik. Vi skal lave en ny miljøpolitik, hvor vi skal være mere forebyggende, vi skal helt hen til kilden. Det kan jeg også se, at I gør i jeres initiativer. Eksperterne fra Vand Camp ønsker at forebygge grundvandsforurening ved at politikerne giver forsyninger en reel mulighed for at opkøbe landbrugsområder, der f.eks. er nitrateller pesticid sårbare. I realiteten oplever mange forsyninger nemlig i dag, at grundvandsbeskyttelse er besværliggjort, fordi landmanden, der ejer jorden ved en boring, ikke vil sælge den til forsyninger, som med et opkøb ville kunne sikre, at pesticider ikke trænger ned i boringen og forurener grundvandet. Økologisk landbrug, gylle på markerne og håndtering af regnvand er andre fokusområder i Van camps anbefalinger. Læs mere om Vand Camp på 25. og 26. september: KTC årsmøde og konference Temaet for KTCs årsmøde bygger videre på resultaterne fra KLIMACAMP DK 08. Konferencen bygges op med en række temakonferencer, der giver optimal mulighed for debat og dialog mellem de offentlige og private aktører. Mere debat, mere dialog og oplæg til handling KTC fortsætter udviklingen af årsmøde og konference, når det går løs i Odense i dagene d. 25. og 26. september. Det betyder blandt andet, at KTC målretter arrangementet mod både sin medlemskreds, KTCs faggrupper, KTCs associerede foreninger og de private samarbejdspartnere. Dermed samles en stærk og spændende gruppe af ledere og nøglepersoner fra offentlige og private aktører til et aktuelt og engagerende program, der bl.a. bygger videre på resultaterne af KLIMACAMP DK Det er også en oplagt mulighed, at klimainteresserede politikere og praktikere fra kommunerne deltager i konferencen for at få inspiration og dyrke relationer i forhold til at implementere klimarelaterede tiltag i deres egne hjemkommuner. Nye rammer for virksomhedsdeltagelse Blandt nyskabelserne på KTC Årsmødet er bl.a., at virksomhedernes deltagelse ændrer form, så interaktionen i debatter, dialoger og temakonferencer erstatter den traditionelle virksomhedsudstilling. Dette giver en anden og mere tidssvarende relation og underbygger skabelsen af strategiske og organisatoriske netværk, samt udvikler relationer og samarbejdsformer mellem offentlige og private. Også KTC-udvikling På årsmødets dag 2 - KTC Medlemsdagen d. 26. september, fokuseres på organisationen KTC. Der skrues op for ambitionerne gennem intern strategiudvikling, ledelsestemaer og spændende indspil udefra. KTC medlemmerne får rig mulighed for at dyrke deres regionale og personlige netværk og afholder på 2. dagen ligeledes KTCs generalforsamling. Programmet offentliggøres på primo juni måned.

10 10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Teknik og miljøområdet skal profileres KTC har besluttet at iværksætte en kampagne for at synliggøre de tekniske områder i kommunerne på de videregående uddannelsesinstitutioner. Rekruttering og fastholdelse af personale står højt på dagsordnen i de tekniske forvaltninger nu og i de kommende år. Vi sætter derfor fokus på at skabe kontakt til de unge på de videregående uddannelser, der retter sig mod teknik- og miljøområdet fortæller teknisk direktør Ole Møller, der er formand for KTCs Faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation. KTC vil markedsføre de mange spændende jobmuligheder som der er i de tekniske forvaltninger på de forskellige jobmesser og ved arrangementer som uddannelsesinstitutionerne afholder målet er selvfølgelig at bringe de afgangsstuderende i kontakt med de tekniske forvaltninger, fortæller Ole Møller. Det er også kampagnens formål at få synliggjort på de tekniske områder, hvordan man kan få studerende i praktik og hvordan man kan tilbyde de studerende emner til deres opgaver og specialer. Kampagnen skydes i gang til efteråret. Kommuners sagsbehandling skal undersøges Det skal nu undersøges, om landets kommuner rent faktisk behandler sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug i overensstemmelse med husdyrlovens krav om beskyttelse af særligt sårbar natur og vandmiljø eller ej. Også sagsbehandlingstiderne i kommunerne skal undersøges. Undersøgelsen foretages af Miljøstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Dansk Landbrug og er blevet besluttet på et møde mellem parterne. Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig over den enighed, der nu er opstået: "Jeg er meget glad for, at vi nu går i gang med at danne et fælles grundlag for den videre drøftelse af forholdene. Vi er enige om, at miljøgodkendelserne skal være af en høj kvalitet, og at sagsbehandlingstiden skal nedbringes. Derfor er det væsentligt, at administrationen er gennemskuelig og sker på en ensartet måde i landets kommuner. Undersøgelsen af kommunernes administrationsgrundlag og sagsbehandling vil jeg følge tæt". Troels Lund Poulsen (V) vil mødes med parterne hvert kvartal for at følge fremskridtet. Kilde: Økoråd vandt klagesag Miljøklagenævnet har netop udsendt sin første afgørelse af klager over den nye husdyrlov. Klagen er indsendt af Det Økologiske Råd og drejer sig om et stort slagtesvinebrug ved Herning, der vil udvide den årlige produktion fra til slagtesvin. Afgørelsen er en sejr for miljøet og giver håb om, at en række af de forringelser for miljøet, som den nye husdyrlov hidtil har medført, kan blive ophævet, skriver Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse. Nævnet hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen, fordi kommunens afgørelse og sagsbehandling er behæftet med en række mangler. Det Økologiske Råd anførte i sin klage, at Herning Kommunes miljøgodkendelse er et tilbageskridt både for miljøet og anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Før byggeri: Se om naturen er beskyttet Hverken kommuner eller bygherrer behøver at leve i uvished, om hvor naturen er beskyttet, så man ikke må bygge i den. Det siger Byog Landskabsstyrelsen efter den seneste tids avisdebat om husejere, der må rive deres nye huse ned, fordi de er bygget i beskyttet natur, som kommunen ikke var opmærksom på, da byggetilladelsen blev givet. Der er ligetil for både kommuner, bygherrer og ejendomsmæglere at kontrollere, om et givet areal har status som beskyttet natur. Det ses på detaljerede kort på nettet på Danmarks Miljøportal på adressen:http://kort.arealinfo.dk Kommunerne har pligt til at holde oplysningerne opdaterede, og hvis du har spørgsmål til data kan du kontakte den ansvarlige kommunne. Kilde:

11

12 12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Klimaminister til Klima Camp Den 29. maj lyder startskuddet til Klima Camp DK 08, hvor 70 indbudte specialister fra kommuner, rådgivere og erhvervsliv, mødes for at skabe retning, handling og resultater i den danske klimaindsats. Denne blanding af kommunale embedsmænd og specialister, rådgivende ingeniører og leverandører af klimateknologi, er en helt central del af idegrundlaget for Klima Camp. Disse 3 grupper sidder for første gang omkring samme bord med det fælles formål at besvare spørgsmålet; hvordan skal offentlige og private aktører organisere deres samarbejde og agere heri, for at skabe kommunal udvikling og -handling på klimaområdet og hvad er konsekvenserne? Bag KLIMACAMP DK - 08 DK står KTC, FRI og Dansk Miljøteknologi. De tre arrangører har en fælles ambition om, at resultaterne af KLI- MACAMP DK - 08 ender med en serie handlingsplaner og en række idekataloger for organiseringen af klimatiltag der er lette at sætte i værk i kommunerne. Og man forventer og håber ligefrem også, at der allerede under det 2 dage lange innovationsforløb, bliver skudt flere konkrete eksempelprojekter i gang i de danske kommuner. Klimaminister modtager resultater Resultaterne fra Klima camp DK 08 bliver d. 30. Maj kl ved en afslutningsceremoni, overrakt til klima- og Energiminister Connie Hedegaard. Efter overrækkelsen af campens resultater, afholdes der er et pressemøde hvor ministeren taler om deltagernes indsats og bestræbelser på at anvise handling, samt om sine forventninger til kommunernes fremtidige klimaindsats. Der bliver ydermere arrangeret et opfølgningsforløb på KLIMACAMP DK - 08, som kulminerer på KTCs årsmøde d. 25. september i Odense, hvor resultaterne og initiativerne bliver præsenteret for en større kreds af beslutningstagere og praktikere fra kommuner, rådgivere og leverandører. Læs mere om Klima Camp DK 08, se deltagerlister m.m. på KLIMACAMP DK - 08 sponsorer:

13 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13

14 14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Affald en ressource med miljøproblemer RenoSam holder årsmøde i Grenå i dagene fra 21. til 23. maj. RenoSams formand Vagn Larsen skriver i dette indlæg om en af de vigtigste udfordringer for affaldssektoren i øjeblikket og hvordan klimaindsatsen kan håndteres set med affaldssektorens briller. / Af Vagn Larsen, formand for RenoSam RenoSam ser klimaudfordringen, som en af vor tids største udfordringer. RenoSam vil derfor også arbejde for, at affaldssektoren bliver en aktiv medspiller i at nedbringe udledninger af drivhusgasser. Lad mig gøre det klart. Reno- Sam er ikke modstander af medforbrænding. Men når der skiftes spor i energipolitikken, bør de politiske beslutningstagere have sikkerhed for, at de langsigtede beslutninger er fornuftige. RenoSam mener derfor, at det skal kunne dokumenteres, at afbrænding af affald sam- Formand for RenoSam, Vagn Larsen: Nej tak til fælles forbrænding af kul og affald! men med kul giver de samme eller bedre miljø- og klimamæssige eller samfundsøkonomiske fordele, som forbrænding af affald på konventionelle forbrændingsanlæg. Man må ikke fortynde sig ud af eventuelle miljøproblemer. Udgangspunktet for medforbrænding af affald på kulkraftværkerne er ifølge vinterens energiaftale et frit brændselsvalg. Det betyder, at de kulfyrede kraftværker kan vælge at skifte brændselstype fx fra affald til flis eller halm. Det er alene de økonomiske interesser, der bliver styrende. Kraftværket kan også vælge at modtage affald fra udlandet i stedet for dansk affald. Hvis afbrænding af affald på kulfyrede kraftværker løber ind i tekniske problemer eller ikke kan medforbrænde den mængde affald som forventet, står vi overfor et samfundsmæssigt problem. Miljøet og forsyningssikkerheden for håndtering og behandling af dansk affald kan komme under pres. Affald er også et miljøproblem. Vi skal derfor have robuste systemer, hvor vi kan garantere et sikkert og sundt miljø for alle borgere. Ingen affald i gaderne, ingen uløste problemer, ingen Napoli tak. Hvis de kulfyrede kraftværker fremover skal modtage affald, bør det efter RenoSams opfattelse kun ske under forudsætning af, at kraftværkerne løfter en del af forsyningsforpligtelsen. Set i en klimamæssig sammenhæng kunne et umiddelbart alternativ til medforbrænding være, at opføre yderligere kapacitet til konventionel affaldsforbrænding. Det skal gøres med det formål, at fortrænge fossile brændsler, kul, olie og gas, hvor det er samfundsøkonomisk fornuftigt. Der er p.t. rigeligt med affald både i Danmark og i vores nabolande. Dermed ligger der også en mulighed i at importere affald til forbrænding med energiudnyttelse. Dette er alt andet lige en bedre klima- og miljømæssig løsning, idet alternativet i udlandet kan være deponering uden energiudnyttelse. De kulfyrede kraftværkers videre drift skal ikke legitimeres ved, at erstatte 3-6 % af kullene med affald. Der skal stadig brændes % kul. Lad os i stedet overveje at udfase nogle kulfyrede værker helt, og erstatte dem med CO2 neutral affaldsforbrænding. Hermed kan affaldssektoren reelt medvirke til, at opnå de ambitiøse klimamæssige målsætninger.

15 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 15 Har du lyst til at prøve noget nyt? Elbek & Vejrup søger nye medarbejdere i Århus og København ÅRHUS ESBJERG KØBENHAVN HERNING Kunne du tænke dig at bruge din store erfaring inden for økonomi- og ressourcestyring på en ny og anderledes måde? Kunne du tænke dig at rådgive kommuner, regioner og forsyningsvirksomheder om noget af det, du ved mest om, og har du lyst til nye udfordringer? Så har vi jobbet til dig. Hos Elbek & Vejrup A/S søger vi lige nu nye medarbejdere til vores kontorer i Århus og København, som har lyst til at prøve kræfter med et job som konsulent. Du vil komme til at opleve en spændende og afvekslende hverdag i en uformel organisation. Vores konsulenter arbejder med implementering af løsninger til sags-, økonomi- og ressourcestyring samt rådgiver om bl.a. forretningsudvikling og optimering af arbejdsgange. Et nøgleord i din hverdag vil derfor blive sparring og dialog med kunder og kolleger, og vi kan garantere dig, at du vil få en masse spændende udfordringer. Vi ønsker at bygge videre på din nuværende erfaring, og vi lover dig, at alt det, du ikke kan i dag, skal vi nok lære dig hen ad vejen. Elbek & Vejrup er den førende leverandør af it-fagsystemer til tekniske forvaltninger og forsyningsvirksomheder. Vores it-løsninger er baseret på Microsoft Dynamics NAV-teknologi (tidl. Navision), og du vil i tæt strategisk samarbejde med vores kunder deltage i videreudviklingen af vores fagsystemer. Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en uformel virksomhed, hvor medarbejdernes trivsel og konstante udvikling har den højeste prioritet. Vi arbejder i en flad organisation, hvor der er højt til loftet, og hvor initiativ og idérighed vægtes højt. Hos os er alle medarbejdere lige vigtige, og vejen fra idé til handling er sjælden lang. Læs det fulde stillingsopslag og meget mere om, hvad vi tilbyder på ledige_stillinger. Tlf

16 16 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Politikerne og affaldet / Af journalist Kristian Jørgensen Fremtidens udfordringer på affaldsområdet er mange, og meget afhænger af, hvilken kurs politikerne vælger. Vi har spurgt fire af Folketingets miljøordførere om, hvordan de forholder sig til nogle af de centrale spørgsmål. Det er klart, at Danmark skal være foregangsland Interview med Per Ørum Jørgensen, Skal fjernvarmenettet baseret skal vi gøre for at sikre, at miljø- og energiordfører for Konservative på affaldsvarme udbygges for elektronikskrot fra Danmark at fortrænge anvendelsen af ikke går den vej? fossile brændsler, såsom olie, Vi skal gøre, hvad vi kan for at kul og gas? forhindre det, for det er selvfølgelig Europaparlamentet overvejer Det er jo der, hvor vi høster de moralsk og etisk uforsvarligt. Det er at indføre et genanvendelses- største gevinster. Det er for eksem- i hvert fald et område, der er kom- mål på 50 procent for hushold- pel ved at fyre med biomasse og met bevågenhed om, og så skal vi ningsaffald, og Danmark lig- biogas, og hvis man ser den ener- så se, hvilke virkemidler vi skal brin- ger i dag på procent. giaftale, vi har lavet, er det helt klart ge i anvendelse. Det kræver lidt Hvad skal vi gøre for at øge et signal om, at vi satser meget længere drøftelse, og at vi under- det tal? voldsomt. Vi skal hæve niveauet af søger mulighederne nærmere. Det Det handler i høj grad om tek- vedvarende med omkring 1 pro- er i høj grad også et internationalt nologisk udvikling, og så handler cent årligt, og det bliver sværere og problem, så det er spørgsmålet, det selvfølgelig også om, hvor effektivt vi indsamler affald. Det er Per Ørum Jørgensen. sværere, for man tager jo altid de laveste frugter først. Derfor skal vi om det ikke er gennem EU, vi finder de bedster. det, der er helt centralt. have flere af de fossile brændstoffer ud og i høj grad anvende bio- Hvordan ser affaldshåndterin- Skal slam genanvendes som masse. gen ud i 2050, hvis du kunne gødningsprodukter på land- rations biobrændsel, altså bio- bestemme? brugsjord, eller skal det fremo- brændsel baseret på affald? Skal vi i Danmark pålægge Det kommer an på, hvilke for- ver brændes eller deponeres? Ja, så sandelig 2. Generation deponeringssektoren strenge- mer for affald vi har på det tids- Hvis vi kan genanvende det det er helt klart forudsætningen. re miljømæssige krav end punkt. Men forhåbentlig håndterer som gødning på en fornuftig måde, Det er klart, at Danmark skal være resten af Europa? vi affaldet så enkelt og miljørigtigt er vi meget åbne over for det. Der foregangsland, og vi bruger også Vi skal gennemføre EU-lovgiv- som overhovedet muligt. Det er er mange sidegevinster; det er rigtig mange ressourcer forsknings- ningen i Danmark, så vi konkurren- svært at gisne om fremtiden, men både godt for miljøet, og det er mæssigt på det her. Det skal være cemæssigt ikke stiller sektoren rin- der er ingen tvivl om, at der vil ske også med til at skabe mere vedva- 2. Generation, for med det andet gere end de øvrige lande. meget de kommende år. Nogle rende energi, så det synes jeg er har vi set har en social slagside ting kommer formentlig til at foregå meget fornuftigt. med fødevarepriser osv. Det er helt Medierne har fokuseret på, at automatisk, hvor det i dag er klart en forudsætning, at det er elektronikskrot havner i Afrika, manuelt. Skal Danmark være forgangs- affald, man bruger, og ikke afgrø- hvor den miljømæssige land i udviklingen af 2. Gene- der. behandling er dårlig. Hvad

17 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17 Der er et markant forbedringspotentiale Interview med Jørgen Dohrman, miljøordfører for Dansk Folkeparti Europaparlamentet overvejer at indføre et genanvendelsesmål på 50 procent for husholdningsaffald, og Danmark ligger i dag på procent. Hvad skal vi gøre for at øge det tal? Det kommer an på, hvad man betegner som genanvendelse. Jeg mener, at hovedårsagen er, at det bliver gjort, og det gør man for eksempel ved at bruge det til varme og el. I mine øjne er det genanvendelse. Skal slam genanvendes som gødningsprodukter på landbrugsjord, eller skal det fremover brændes eller deponeres? Det er jo fagfolk, der afgør, om man kan bruge slam på landbrugsjorden. Men som udgangspunkt er jeg ikke tilhænger af at bringe slam ud på jorden, fordi der er nogle tungmetaller og den slags ting i. Det skal heller ikke være eksportvare, som jeg ser det. Jørgen Dohrman. Skal Danmark være forgangsland i udviklingen af 2. Generations biobrændsel, altså biobrændsel baseret på affald? Ja, for det er nyttiggørelse af affaldet. Vi kan alle sammen kun være glade, hvis det kan lade sig gøre, så vi kan få noget af affaldet væk på en måde, hvor vi også kan være med til at levere brændsel. Skal fjernvarmenettet baseret på affaldsvarme udbygges for at fortrænge anvendelsen af fossile brændsler såsom olie, kul og gas? Det ville da være meget fornuftigt, hvis man gjorde det, at man fortrængte kul og andre ting, vi ikke så gerne vil have. Jo mere affald, vi kan brænde af på den måde og nyttiggøre det, jo bedre. Skal vi i Danmark pålægge deponeringssektoren strengere miljømæssige krav end resten af Europa? Nej, det skal selvfølgelig være det samme. Det skal være det faglige niveau alene, der afgør, hvor meget du kan gøre ved deponierne. Medierne har fokuseret på, at elektronikskrot havner i Afrika, hvor den miljømæssige behandling er dårlig. Hvad skal vi gøre for at sikre, at elektronikskrot fra Danmark ikke går den vej? Det gør vi ved at se på, hvor vi kan nyttiggøre det og sikre, at det bliver genanvendt på de anlæg, der er til at splitte elektronikskrot. Hvor det kan bruges fornuftigt, der skal det selvfølgelig bruges, og det gør man jo igennem den WEE-ordning, der findes. Hvordan ser affaldshåndteringen ud i 2050, hvis du kunne bestemme? Så ville der være en markant større genanvendelse og dermed også nyttiggørelse af affaldet til for eksempel brændsel på kraftvarmeværker. Jeg så også gerne en større procent gå til almindelig genanvendelse. Der er et markant forbedringspotentiale. Ideelt set er der ikke noget skrald i 2050 Interview med Torben Hansen, miljøordfører for Socialdemokraterne Europaparlamentet overvejer at indføre et genanvendelsesmål på 50 procent for husholdningsaffald, og Danmark ligger i dag på procent. Hvad skal vi gøre for at øge det tal? Bedre sortering i husholdningerne, herunder et kig på hele incitamentsstrukturen og "grønne gårdmænd". Desuden synes jeg også, vi skal have hele området med industriaffald med, for det vil for alvor kunne flytte noget. Hele udgangspunktet skal dog være at nedbringe mængderne af husholdningsaffald, eksempelvis gennem mindre emballage i detailhandelen og hjemmekompostering. Skal slam genanvendes som gødningsprodukter på landbrugsjord, eller skal det fremover brændes eller deponeres? Som udgangspunkt skal slam så vidt muligt genanvendes. Som det er nu, er det helt tåbeligt, at slam fragtes til anlæg i eksempelvis Tyskland. Hvis det ikke kan genanvendes herhjemme, så skal det enten brændes eller deponeres herhjemme. Det skal som udgangspunkt behandles så tæt som muligt på kilden. Jeg har dog meget stor forståelse for de landmænd, kommuner og andre, der ikke ønsker at udsprede slam. Skal Danmark være forgangsland i udviklingen af 2. Generations biobrændsel, altså biobrændsel baseret på affald? Ja, både affald og øvrige restprodukter. Vi kan se potentielle udviklingsmuligheder, men også problemer Torben Hansen.

18 18 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE i forhold til mad anvendt til brændsel. Vi ønsker derfor en certificeringsordning, så vi sikrer, at biobrændstoffer produceres bæredygtigt. Når dette er opfyldt, er vi meget positive over for, at Danmark er foregangsland. Som bekendt er transportsektoren en massiv klimasynder, og alle bæredygtige muligheder for at reducere transportens CO2-udledning modtages med glæde. Skal fjernvarmenettet baseret på affaldsvarme udbygges for at fortrænge anvendelsen af fossile brændsler, såsom olie, kul og gas? Fjernvarmen er en af hovedhjørnestenene i Danmarks høje udnyttelse af energien. Udnyttelsen af overskudsvarme er essentiel, og der sker allerede i dag en høj grad af udnyttelse af ikke-fossile brændsler. Det vil vi gerne understøtte og udvide. Skal vi i Danmark pålægge deponeringssektoren strengere miljømæssige krav end resten af Europa? Deponering er som udgangspunkt sidste løsning. Vi skal derfor have meget strenge miljøkrav til disse anlæg, da de er en del af vores arv til vores efterkommere. Hvis vi synes, at de europæiske krav er for ringe, så har Socialdemokratiet ingen problemer med, at der stilles strengere krav i Danmark. Vi har eksempelvis en grundvandsressource, vi gerne vil passe på. Medierne har fokuseret på, at elektronikskrot havner i Afrika, hvor den miljømæssige behandling er dårlig. Hvad skal vi gøre for at sikre, at elektronikskrot fra Danmark ikke går den vej? Både Danmark og EU skal gå forrest i kampen mod elektronikskroteksporten til Afrika. Det vil sige, at der skal stilles endnu større krav i forbindelse til eksportørerne samt til producenterne, som også har en del af ansvaret. Basel-konventionen forbyder eksport af skrot ud af OECD-landene til ikke-oecd-lande, og eksempelvis en anmeldelsesordning, hvor eksportøren skal anmelde og stå til ansvar for, at der ikke er tale om skrot, kunne være vejen frem. Vi skal måske også overveje et individuelt producentansvar. Eksport af elektronikskrot til den 3.verden er fuldstændig uacceptabelt. Hvordan ser affaldshåndteringen ud i 2050, hvis du kunne bestemme? Hvilket affald... Ideelt set er der jo ikke noget affald i Sådan vil det selvfølgelig ikke være i realiteten, og spørgsmålet er helt grundlæggende, om vi i dagens Danmark har teknologisk fantasi til at forestille os, hvorledes håndteringen er i Ideelt set bliver der kun brugt komposterbare og 100 procent genanvendelige ressourcer i Det kræver en kæmpeindsats, men alternativet med den nuværende globale affaldsproduktion er ikke holdbar, hverken nu eller i Jeg er ikke optaget af at udvikle biobrændsler Interview med Johs. Poulsen, miljø- og energiordfører for Radikale Venstre Europaparlamentet overvejer at indføre et genanvendelsesmål på 50 procent for husholdningsaffald, og Danmark ligger i dag på procent. Hvad skal vi gøre for at øge det tal? For det første er det vigtigt, at man har en meget grundig kildesortering, og for det andet at man hele tiden forholder sig til krav til emballage og lignende, som gør, at der også er fornuft i at have en grundig kildesortering. Det er i hvert fald et par elementer, der vejer tungt, og så kan der muligvis også være nogle økonomiske incitamenter på lidt længere sigt. Skal slam genanvendes som gødningsprodukter på landbrugsjord, eller skal det fremover brændes eller deponeres? Det er jo ikke et enten/eller, heller ikke i dag, for man gør begge dele. Jeg foretrækker afbrænding, men der er i dag et sæt kriterier, så hvis man overholder dem, må man jo udbringe det. Men jeg er betænkelig ved den praksis, og jeg tror, man gør klogt i at finde alternative metoder til udbringning på markerne. Skal Danmark være forgangsland i udviklingen af 2. Generations biobrændsel, altså biobrændsel baseret på affald? Jeg tror, man har en højere effektivitet ved at udnytte de typer af råstoffer i centrale kraftvarmeanlæg i stedet for, og derfor er jeg ikke specielt optaget af at bruge mange kræfter på at udvikle biobrændsler. Jeg afviser ikke, at biobrændsel i et begrænset omfang for 2. og 3. Generations-teknologierne kan være noget, man kan anvende. Men jeg så meget hellere, at man brugte de produkter i centrale anlæg, hvor man laver kraftvarme, for det giver en meget højere effektivitet. Tabet ved at bruge det i køretøjer er simpelthen større, end hvis man anvender det i centrale kraftvarmeanlæg. Skal vi i Danmark pålægge deponeringssektoren strengere miljømæssige krav end resten af Europa? Det afhænger jo af, hvad resten af Europa gør. Hvis kravene er gode nok i Europa, er det selvfølgelig udmærket, men der kan være situationer, hvor det kan være fornuftigt at opstiller yderligere målsætninger eller krav. Medierne har fokuseret på, at elektronikskrot havner i Afrika, hvor den miljømæssige behandling er dårlig. Hvad skal vi gøre for at sikre, at elektronikskrot fra Danmark ikke går den vej? Det er et meget kompliceret spørgsmål, som der er brugt meget tid på, men først og fremmest skal man jo have en så stærk viden og kontrol som muligt med, hvad affaldsvejene er på det område. Det vil sige, at du skal have et så effektivt Johs. Poulsen. indsamlingssystem som overhovedet muligt. Hvordan ser affaldshåndteringen ud i 2050, hvis du kunne bestemme? Fokus må være på, at størst mulige mængder af det, vi i dag definerer som affald, bliver gjort til en ressource i stedet, således at man får en så høj genanvendelse som muligt. Det vigtige er sådan set, at vi får vores affaldsproduktion differentieret på en sådan måde, at det bedst muligt kan indgå som ny ressource i anden sammenhæng. Enten ved direkte genanvendelse, eller at det på anden måde udnyttes ved for eksempel energifrembringelse.

19 Viden der bringer mennesker videre Affald er en ressource--- Mængden af affald vokser år for år. Rambøll udvikler løbende stærke tværfaglige ekspertiser, så vi kan hjælpe kommunerne med at sikre en miljømæssig og økonomisk bæredygtig affaldshåndtering. Optimering af administrationen og udvikling af affaldsanlæggenes drift er nøgleordene. Sammen med fortsat udnyttelse af affaldet som en ressource til ren energi på forbrændingsanlæggene er det de kommende års udfordring.

20 20 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Djurs United Reno Djurs blev skabt på en idé om faglig bæredygtighed og stordriftsfordele på tværs af otte mindre kommuner. Den idé holder stadig, selvom de otte kommuner er blevet til to. / Af journalist Kristian Jørgensen På Djursland skete der i 1996 en større omvæltning på affaldsområdet. Her blev det fælleskommunale affaldsselskab Reno Djurs I/S etableret på grundlag af de miljøregler, der blev vedtaget på affaldsområdet dengang, og som blandt andet indebar et krav om mere genanvendelse og forbud mod at deponere forbrændingsegnet affald. Det medførte markante ændringer på Djursland, hvor en stor del af affaldet tidligere blev deponeret på losseplads. - I 1982, da Glatved Losseplads blev etableret, var det i bogstaveligste forstand et hul i jorden. Det var en gammel grusgrav, som en privat Carsten Bech Jensen (R), bestyrelsesformand for Reno Djurs og formand for Teknisk Udvalg i Syddjurs Kommune: Vi har ikke haft politiske diskussioner om, hvorvidt man skulle trække affaldsområdet tilbage i de nye, sammenlagte kommuner. entreprenør fik lov at drive som losseplads for de otte kommuner, og der var meget begrænset kontrol med det affald, der kom på lossepladsen, siger Hardy Mikkelsen, miljøchef i Reno Djurs. Opgaven for det nye selskab var derfor at få styr på affaldet og sørge for, at kun affald, der ikke kunne genanvendes eller forbrændes, kom på lossepladsen. Den 1. januar 1997 blev der derfor indført nye modtageregler, nye behandlingsformer og skærpet modtagekontrol. Herefter skulle eksempelvis haveaffald komposteres, byggeaffald nedknuses og sorteres og forbrændingsegnet affald sendes til forbrænding. - Det var velkendte koncepter på det tidspunkt, men det var bare ikke gennemført på Djursland, hvor man indtil da havde anvendt den enkle og billige lossepladsløsning. Fra den ene dag til den anden ændrede vi principperne for affaldshåndteringen, og det indebar, at deponeringsmængden blev reduceret fra ton til ton i Reno Djurs første driftsår, siger Hardy Mikkelsen. Efter kommunalreformen Det fælleskommunale affaldsselskab blev etableret, fordi det ville være for svært, dyrt og uhensigtsmæssigt at løse opgaven i de otte små kommuner, der dengang var på Djursland. Grundtanken var at

21 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 21 Reno Djurs anlæg i Glatved. sikre en faglig bæredygtighed ved at samle kompetencerne ét sted samt at opnå stordriftsfordele, når de nye behandlingsformer skulle udvikles og implementeres. På den måde tog selskabet forskud på kommunalreformen, for idéen er stadig bæredygtig, nu hvor de otte mindre kommuner er samlet til to større efter kommunalreformen. - Det affaldsselskab, der blev dannet i 1996, blev skabt på en vision om, at man skulle løfte tingene i fællesskab altså ét Djursland og ét affaldsselskab. Den tankegang har vist sig at være rigtig, og derfor har man valgt at videreføre den. Vi har ikke haft politiske diskussioner om, hvorvidt man skulle trække affaldsområdet tilbage i de nye, sammenlagte kommuner, siger Carsten Bech Jensen, bestyrelsesformand for Reno Djurs og formand for Teknisk Udvalg i Syddjurs Kommune (R). Fremtidens udfordringer De kommende års udfordringer for Reno Djurs vil i lighed med andre affaldsselskaber i Danmark være at tilpasse sig de nye rammebetingelser, der er på vej i form af affaldsre- Fakta formen og en mere liberaliseret affaldssektor. - Vi ejer ikke selv forbrændingsanlæg, men samarbejder med en række anlæg, så en konkret udfordring bliver at sikre en fortsat forbrændingskapacitet på ordentlige vilkår, siger Hardy Mikkelsen. Deponeringskapaciteten bliver derimod ikke noget problem. Deponeringskapaciteten på de arealer, Reno Djurs ejer i Glatved, er i størrelsesordenen seks millioner ton, og et nyt deponeringsanlæg er ved at blive etableret på en del af arealet. Samtidig etableres der et nyt integreret system for indvejning, registrering og styring, der blandt andet øger kapaciteten og sikrer styr på karakterisering og disponering af affaldet. Anlægsinvesteringen udgør omkring 55 millioner kroner og etableres, så det lever op til EU-lovgivningen, der skal være fuldt implementeret i Danmark fra juli Men den måske største udfordring for Reno Djurs i den kommende tid bliver at sikre en forsvarlig miljø- og arbejdsmiljømæssig behandling i de fjerne egne af verden, hvor meget affald sendes til som følge af den øgede globalise- Reno Djurs I/S ejes af Norddjurs og Syddjurs Kommuner med tilsammen ca indbyggere og sommerhuse. Affaldsselskabet ejer og driver 10 genbrugsstationer på Djursland og Anholt. Anlægget i Glatved tager sig af kompostering, nedknusning/sortering af byggeaffald, mellemlager for forbrændingsegnet affald og deponering af affald og jord. Reno Djurs I/S står for dagrenovationsordningen med husstandsindsamling af restaffald og papir, kuber til flasker og papir samt kompostbeholderordning. Derudover står selskabet for tømningsordninger for bundfældningstanke (septiktanke), samletanke, olie-, benzin- og fedtudskillere. Sidste skud på stammen er indsamlingsordning for klinisk risikoaffald fra læger, tandlæger, landbrug med dyrehold m.v. Reno Djurs I/S har ca. 40 medarbejdere og er miljøcertificeret efter ISO og Emas-forordningen samt arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr ring og specialisering af behandlingsformernevilkår overholdes i alle kædens led. affaldsselskaber at sikre, at kontrakt- - Tendensen i affaldsbranchen Det er ikke en udfordring, Reno er, at en større del af affaldet eksporteres til udlandet for oparbejd- noget, der bør drøftes i branchen Djurs kan løfte alene, men det er ning og genanvendelse, og selvom generelt, siger Hardy Mikkelsen. vi altid forpligter aftagerne kontraktligt til at sikre ordentlige miljø- og arbejdsmiljøforhold, må vi erkende, at det er sværere for kommuner og

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Til orientering/efterretning.

Til orientering/efterretning. Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 15. september 2015 Til orientering/efterretning. 1. Status Feldballe Genbrugsstation Bestyrelsen meddelte på møde den 19. september 2012 (sag nr. 24-12) bevilling

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

UDKAST. Virksomhedsplan 2015 VI ØGER NYTTEN

UDKAST. Virksomhedsplan 2015 VI ØGER NYTTEN UDKAST Virksomhedsplan 2015 Forord Nærværende virksomhedsplan er nr. 3 i rækken, der er udarbejdet i forlængelse af Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012-2016. Virksomhedsplanen dækker selskaberne;

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 og 1. Forord... 2 1.1. Administrative forhold... 2 2. Grundlag for affaldsplan... 7 2.1. Regeringens overordnede affaldspolitik... 7 2.2. Prioriteringen på affaldsområdet... 8 3.

Læs mere

Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012

Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012 DAKOFAs generalforsamling 2012 Dagsordenens pkt. 4 Udkast til DAKOFAs handlingsplan for 2012/2013, som godkendt på DAKOFAs bestyrelsesseminar 30. maj 2012 Handlingsplanen udgør 1.skridt i realiseringen

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende

HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende HCS A/S Transport & Spedition Landsdækkende affaldsløsninger: HCS Affaldsløsninger - Fast & Flydende HCS A/S Transport & Spedition. Omsætning 2014: 1,5 mia. kr. HCS har 6 primære forretningsområder: Transport

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Hvornår har du sidst. fået penge. for at hjælpe miljøet?

Hvornår har du sidst. fået penge. for at hjælpe miljøet? Hvornår har du sidst fået penge for at hjælpe miljøet? Du kan hjælpe miljøet og modtage kontant tilskud Forbrændingsslagger er et velegnet fyld- og bundsikringsmateriale til bl.a. landbrugsbygninger, lagerbygninger

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020

Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Baggrund og målsætninger... 6 1. del af Affaldsstrategi 2009-2012... 6 2. del af Affaldsstrategi 2009-2012... 6 3. del af

Læs mere

Heldagsseminar torsdag den 12. marts 2009 i Ingeniørhuset, København INGENIØRFORENINGEN

Heldagsseminar torsdag den 12. marts 2009 i Ingeniørhuset, København INGENIØRFORENINGEN Organisationen og it: Fra medlemsservice til kundepleje Heldagsseminar torsdag den 12. marts 2009 i Ingeniørhuset, København INGENIØRFORENINGEN Medlemsorganisationer og virksomheder kan lære meget af hinanden.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Vandselskab as 1994 Styringsgrundlaget i 1994 og indtil nu Erfaringer

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Af salgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe, Marius Pedersen A/S. Natur & Miljø 2014 Odense Congress Center 21. maj 2014

Af salgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe, Marius Pedersen A/S. Natur & Miljø 2014 Odense Congress Center 21. maj 2014 Af salgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe, Marius Pedersen A/S Natur & Miljø 2014 Odense Congress Center 21. maj 2014 Disposition for oplæg Kort intro til Marius Pedersen A/S Erfaringer med Offentlig

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

KMA-redegørelse 2013. Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS

KMA-redegørelse 2013. Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS KMA-redegørelse 2013 Udarbejdet: 10. maj 2014 Udarbejdet af: KM Kontrolleret af: MS KMA redegørelse 2013 Beskrivelse af virksomheden Søndergaard Nedrivning A/S er en familievirksomhed grundlagt i 1958

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012

Affaldsplan 2009-2012 Klintholm kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - fællesdel November 2009 Godkendt af Langeland Kommunes Kommunalbestyrelse den 12 april 2010 Klintholm kommunerne Affaldsplan 2009-2012 November 2009 Dokumentnr

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Pladsoptimering i transportmidler

Pladsoptimering i transportmidler Pladsoptimering i transportmidler Søren Boas, PostNord Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og Posten i 2009. PostNord har en

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE FAKTA OM FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 2 Energi og miljø for milliarder Forsyningsvirksomhederne er Aalborgs leverandør af miljø- og energitjenester. Vi forsyner byens husstande og arbejdspladser med gas el

Læs mere