salmer: Syng lovsang, menneske din egen magt, du skal elske din næste som dig selv, må din dag få glæde

Transkript

1 Konfirmationstalen 2016 At være kristen handler ikke om at realisere sig selv, men om at overskride sig selv. I er den fakkel, der skal lyse. For andre. Af præst Kristine Stricker Hestbech salmer: Syng lovsang, menneske din egen magt, du skal elske din næste som dig selv, må din dag få glæde For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg, (Rom 7,19) Siger apostlen Paulus i et af sine utallige breve, som vi har i Det nye Testamente, og som han skrev til de kirker som han grundlagde i de første årtier efter Jesu død. Og Paulus vidste hvad han snakkede om. Han, der, hvis han havde levet i dag, havde været med i ISIL, som hellig kriger og terrorist og måske endt sine dage som selvmordsbomber. 1

2 Født, som han var, som jøde og hadede de kristne af et fuldt og helt hjerte. Men en dag, på den lige gade i Damaskus i Syrien bliver han slået til jorden af et stærkt lys og i lyset ser han Kristus der siger til ham at han skal lægge sit gamle liv fra sig og følge ham. Paulus er fuldstændigt fortumlet, men også fuldstændigt forandret. Noget i ham er blevet rystet og vendt og drejet og da han atter ser op i himlen, er det som om den vender på hovedet og der drypper godhed ned i hjertet på ham. Alligevel siger han at det gode jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde jeg ikke vil, det gør jeg. 2

3 Paulus ved hvad han taler om. Hele resten af sit liv vandrer han rundt fra by til by og fra land til land og grundlægger kirker og kommer helt til Europa men aldrig finder han tilbage til den skråsikkerhed igen, som han havde da han var fundamentalist. Nej, han ved at det gode han vil gør han ikke altid og det onde han ikke vil, kommer han til. Og det her siger jeg til jer, skønne konfirmander. For I vokser op og tror at det handler om, ikke at gøre noget forkert. Det er derfor I ofte er bange for at række fingeren op og sige jeres mening og sætte ord på jeres tanker, det er derfor I går i nogenlunde det samme tøj det er derfor I er hunderædde for ikke at få høje karakterer nok 3

4 eller at veje et gram for meget. Og nu sidder I her i jeres nye tøj og sko og med håret sat og tænderne børstet, og I er sikkert blevet mødt med spørgsmål som; Når du nu skal konfirmeres, gør du det så bare for gaverne og festen? Eller tror du virkelig? Og hvad skal man egentlig svare? Hvis I siger, ja, jeg gør det selvfølgelig kun for gaverne, så fremstår I som hyklere. Men svarer I at I vil konfirmeres fordi I tror, så sidder I ligeså meget i saksen, for i det I siger I tror, tænker I måske straks på det I ikke tror på. Tvivler over. Som at Jesus skulle være født af Maria der var jomfru altså også efter fødslen. 4

5 Og at Jesus opstod fra de døde. Og at man som kristen skal være på en bestemt måde. Uden bandeord og dårlige sider. Argh hvad skal I svare? For rigtigt mange voksne er så dumme at de tror at, for at tro, så skal man tro på det hele. Og hvis man tror på det hele, så betyder det også at man altid gør det rigtige. At så er man et dydsmønster. Vi bander ikke, lyver ikke, drikker ikke, laver aldrig fejl. Nej nej, målet er at blive perfekt, (er det som om folk tænker) Men har I nogensinde mødt et perfekt menneske? Hvis I møder det en dag, så skynd jer væk. For den der tror sig perfekt, er ikke bare usigelig kedelig at være sammen med, 5

6 men også både døv og blind og dum på egne vegne og derfor ultrafarlig. Det perfekte menneske siger nemlig som den danske forfatter Klaus Rifbjerg en gang sagde: Alle mennesker har fejl, min fejl er, at jeg ikke kan se min fejl. I har fået en Bibel af os. Og den er fyldt med historier om mennesker der fejler. Der virkeligt ønsker at gøre det gode, men kommer til at gøre det onde. Bare tænk på hvordan hele Biblen sættes i gang. Med historien om Adam og Eva, der fik at vide at de måtte alt, bare ikke pille ved æblerne på livets træ. Og hvad gør de? Ja, de piller selvfølgelig, 6

7 sådan som I har pillet ved slikdåsen der stod forbudt på, og prøvet mors læbestift og fars værktøj selvom I havde fået at vide at DET GØR DU IKKE. Tænk, hvis Adam og Eva ikke havde spist af den frugt. Så gik de stadig rundt inde i den have, og Biblen ville være tyndere end et skoleblad. Men nu er den tykkere end en mursten, og den er værre end Paradise Hotel. Synderegistret er uendeligt langt, og fristelserne står i så lange køer, at det burde være forbudt læsning for børn under 18 år. For udover Vorherre, selvfølgelig, er der nærmest ingen helte. Jo, Jesus kommer lige igennem nåleøjet, hvilket så også koster ham livet. Men de fleste falder for fristelser undervejs, 7

8 og gør virkeligt grusomme ting, som da Kong David bliver forelsket i en af sine soldaters koner. Og for at få fingrene i hende sender han soldaten, Urias, i krig og giver ham en position helt forrest, så David ved, at Urias vil blive slået ihjel. En Uriaspost kalder vi det. (Den skal man lade vær med at tage.) Eller brødrene Kain og Abel, hvor Kain bliver så bidende misundelig på Abel, der bare er bedre til al ting end fjumsede Kain, at Kain til sidst slår ham ihjel. Eller Jakob der snyder sig til velsignelsen hos sin aldrende far der har dårlige øjne, og ikke kan se om det er sønnen Jakob eller sønnen Esau, 8

9 så Jakob snupper hele arven, der egentlig tilkom hans bror. Eller disciplen Peter der altid fortæller Jesus hvor meget han tror på ham og at han vil gå i døden for ham og da det så virkeligt gælder så svigter han ham så vandet driver og hanen galer. Den røde tråd i Biblen er at vi mennesker, vi vil så gerne gøre det rigtige, men falder for fristelsen til at gøre det forkerte. Fordi vi bliver forelskede i vores bedste ven eller venindes ven eller veninde, fordi vi bliver så mørke af jalousi og misundelse, at vi får lyst til at gøre ondt, fordi vi tror vi kan lyve os til lidt mere anerkendelse og ros som dengang i porcelænsmaling hvor vi skulle male kyllinger på en tallerken og min blev så grim, 9

10 så da vi skulle have dem med hjem, snød jeg og huggede Charlottes perfekte og fejlfri og gav den til min far i fødselsdagsgave. Biblen er den bog der er trykt flest eksemplarer af i verden, - næstefter Ikea-kataloget. Og det de to har til fælles er, at de er fulde af fejl. Biblens figurer mangler ligesom Ikeamøblerne, altid en skrue, en møtrik, en dims. De begår hævn, selvtægt, mord og lyver hurtigere end I kan samle skrald fra kirke til sognehus. Og hvorfor er den det? Hvorfor er Biblen ikke en bog fyldt med ulastelige karakterer der gør det rigtige hver gang? Fordi vi så ikke kunne bruge den som spejl. Det ville være dødssyg læsning, om mennesker der fandt vej til Gud, 10

11 igennem et ulasteligt og fejlfrit liv. Den ville handle om DEM og ikke om MIG. Og ligesom Ikea-kataloget er Biblen heller ikke en fysikbog, hvor I kan slå op og lære om fotosyntesen i træernes blade, eller om de 26 knogler vi har i hver fod. Nej, Biblen er en rettesnor, hvor I kan læse om, at målet som menneske ikke er at blive fejlfri, men at gøre en forskel. For at være kristen handler ikke om at realisere sig selv, men om at overskride sig selv. Og Jesus var den største selvoverskrider overhovedet, med et liv hvor han kun havde et formål: at brede kærlighed ud til alle de mennesker han mødte. 11

12 Også de onde og hævngerrige, løgnerne og morderne og de smålige. Og I har prøvet det i det små. At være selvoverskridende. Ved at vaske hinandens fødder adr, og samle skrald der lugter, - dobbelt adr, og se døden i øjnene i en kiste, - grouse, og presset jer selv til at sige positive ting om hinanden,- ahh I har fået livet for at bruge det til noget. I er en del af et større hele, og er ikke bare små, feberhede bæster der brokker jer over lektier og dumme lærere. Sving jer op over det. I er skabt til at gøre noget for andre. Og jo mere I giver, desto gladere mennesker kommer I til at være. 12

13 Livet er ikke et kortvarigt lys. Det er en prægtig fakkel, og I skal få den til at brænde så klart som muligt, så så mange som muligt kan varme sig ved jer, og se hvor de går. Med Kristus som forbillede og uden angst for at lave fejl og slå skæve, for I har Biblen og alle dens farverige personer med jer som bevis på at Gud kan man godt vende ryggen, men han vender ikke ryggen til jer! Min gave til jer er selvfølgelig en citronmåne. Fordi det er den mest kristne kage der findes. Den er gul som kirken her, og har form som en solopgang der er symbolet på Kristus 13

14 og så bærer den evigheden i sig for uanset hvor længe I lader den ligge i skabet så bliver den aldrig for gammel. Den anden gave I får er en fakkel. Sæt den udenfor i aften når det bliver mørkt og tænd den og tænk på at det er jer. I er den fakkel. Der skal lyse. For andre. Som Gud lyser for os. Amen 14