CO-Magasinet AL DIN. POSITIVE FORVENTNINGER TIL LOKALE LØNFORHANDLINGER SIDE 4 PÅ LIGE FOD SIDE 5 GULDKORN FRA GULVET SIDE 6-7 HUSK LIGE UDDANn

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 05/2014 IDE 4 IN- EDAR- INGER 16- AL DIN ARBEJD- POSITIVE FORVENTNINGER TIL LOKALE LØNFORHANDLINGER SIDE 4 PÅ LIGE FOD SIDE 5 GULDKORN FRA GULVET SIDE 6-7 HUSK LIGE UDDANn NELSEN SIDE 8-9 POSITIVE FORVENTNINGER TIL LOKALE LØNFORHANDLINGER SIDE 4 HVEM SKAL HAVE CO-INDUSTRIS SAMAR BEJDSPRIS? SIDE 10 INTERNATIONAL MOBBEEKSPERT PÅ TEMAMØDER SIDE 11 GULDKORN FRA GULVET SIDE 6-7 OP AD BAKKE MED ARMENE I VEJRET SIDE DANSKE INDUSTRIANSATTE SLÅR KONKURRENTERNE I PRODUKTIVITET SIDE INTERNATION FAGBEVÆGELSE SIDE 14 DANSKE NOTER SIDE 15 DANSKE INDUSTRIANSATTE SLÅR KONKURRENTERNE I PRODUKTIVITET SIDE LEAN OG IFICERING HOLDER PRODUKTIONEN I DANMARK SIDE ÅR VED BESTYRELSESBORDET SIDE FAGLIG ORIENTERING SIDE 22 SIDE 24 POSITIVE FORVENTNINGER TIL LOKALE LØNFORHANDLINGER SIDE 4 PÅ LIGE FOD SIDE 5 GULDKO LSEN SIDE 8-9 HVEM SKAL HAVE CO-INDUSTRIS SAMARBEJDSPRIS? SIDE 10 IN ER SIDE 11 OP AD BAKKE MED ARMENE I VEJRET S NSKE NOTER SIDE 15 D

2 Medarbejdervalgte er I år er det 40 år siden, de første medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kunne tage plads ved bestyrelsesbordet, og indsprøjtningen af viden fra fabriksgulvet er tilsyneladende ikke helt tosset for bestyrelsernes arbejde. For gennem årene er der ikke blevet lavet de store reguleringer af lovgivningen for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. I 2009 blev reglerne om medarbejderrepræsentation gjort lidt mere fleksible. Formålet var at give selskaberne bedre mulighed for at indrette sig på en måde, som passer dem bedst. Procedureregler, som tidligere var ufravigelige, kan nu fraviges, hvis ledelsen og medarbejderne er enige om det. Desuden er reglerne blevet udvidet til at omfatte virksomheder med flere end 35 medarbejdere mod tidligere 50 medarbejdere, og erhvervsdrivende fonde og koncerner er blevet omfattet af regelsættet. - I 2012 evaluerede vi selskabsloven, herunder reglerne om medarbejderrepræsentation, og budskabet var stadig, at reglerne fungerer godt. Det, vi hører, er, at reglerne giver nogle brede rammer for en god dialog om de udfordringer, som virksomheden står med, siger Victor Kjær, som var med til at lave de oprindelige regler i 1974, i artiklen på siderne Han er vicedirektør i Erhvervsstyrelsens afdeling for Erhvervsvilkår og Regulering og tager sig dagligt af udmøntningen af lovgivningen. Viden er lig med anerkendelse Hos bestyrelsesmedlem Jørn Sand Tofting fra Auriga/Cheminova i Harboøre er der ingen tvivl om, at de medarbejdervalgtes viden er guld værd for de øvrige medlemmer af bestyrelsen. Han oplever, at han og de øvrige to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Cheminovas bestyrelse bliver anerkendt for deres kompetencer. - I vores bestyrelse er der nogen, som ved noget om kemi, der er nogen, som ved noget om landbrug, fødevarer og økonomi. Vi medarbejdervalgte har forstand på virksomheden. Vi ved, hvordan september side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: POSITIVE FORVENTNINGER TIL LOKALE LØNFORHANDLINGER De første resultater af de lokale lønforhandlinger tyder på pæne lønstigninger. SIDE 4 PÅ LIGE FOD Det kræver mod og erfaring at gøre sig gældende ved bestyrelsesbordet som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. SIDE 5 GULDKORN FRA GULVET Viden hos medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er guld værd. SIDE 6-7 HUSK LIGE UDDANNELSEN Færre har i år søgt om tilskud til kompetenceudvikling. Men det er vigtigt at huske den løbende efter- og videreuddannelse. SIDE 8-9 HVEM SKAL HAVE CO-INDUSTRIS SAMARBEJDSPRIS? SIDE 10 INTERNATIONAL MOBBEEKSPERT PÅ TEMAMØDER Et bedre psykisk arbejdsmiljø og bekæmpelse af mobning på arbejdspladen er i fokus på vinterens temamøder. SIDE 11

3 leder guld værd virksomheden fungerer, hvordan anlægget ser ud, hvordan lederne tænker og reagerer, og den viden bruger vi, når vi snakker strategi. Bestyrelsen er sådan sammensat, at alle har deres specielle kompetencer. Derfor er alle lige, ingen er bedre stillet end sidemanden, fortæller han i artiklen på side 5. Ansatte har unik viden Jørn Sand Tofting har gennem 12 år været kollegernes repræsentant i bestyrelsen for Auriga/Cheminova, og han har netop været med i styregruppen bag undersøgelsen Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i erhvervsbestyrelser, som også CO-industri er involveret i. Ifølge undersøgelsen kommer de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer med en helt unik viden om virksomheden, som de slet ikke selv er klar over er et væsentligt bidrag til bestyrelsens arbejde. Den viden er guld værd for de øvrige medlemmer af bestyrelsen, påpeger Jørn Sand Tofting. - Det er vigtigt at holde fast i sine kompetencer, for dem er der ingen andre, der har. De medlemmer, som er valgt af generalforsamlingen ved ofte ikke, hvad der foregår i virksomheden på daglig basis. For dem er det vigtigt at vide, hvordan medarbejdere og ledere tænker, når de skal træffe beslutninger, siger han. Forside: Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Jørn Sand Tofting fra Cheminova i Harboøre. Foto: Jens Bach. OP AD BAKKE MED ARMENE I VEJRET Målrettet kampagne har fået flere på Danpo i Aars til at melde sig i fagforening. SIDE INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE DANSKE NOTER SIDE 14 SIDE 15 DANSKE INDUSTRIANSATTE SLÅR KONKURRENTERNE Den danske produktivitet er tårnhøj. Det skal ESU bruge til at undgå outsourcing. SIDE LEAN OG ISO-CERTIFICERING HOLDER PRODUKTIONEN I DANMARK Stenhøj A/S valgte at øge produktiviteten gennem ny teknologi, uddannelse og lean i stedet for at outsource produktionen til udlandet. SIDE ÅR VED BESTYRELSESBORDET Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har været en succes gennem 40 år. FAGLIG ORIENTERING SIDE SIDE ÅRETS ARBEJDSMILJØBEGIVENHED I-BAR afholder for første gang nogensinde Arbejdsmiljøtopmøde. SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer og afmelding af bladet skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer seks gange årligt i månederne januar, marts, maj, juli, september og november. Oplag side 3 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering. ISO 9001 kvalitetscertificering. DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed). OHSAS arbejdsmiljøcertificering. ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk)

4 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Positive forventninger til lokale lønforhandlinger De første resultater af de lokale lønforhandlinger tyder på pæne lønstigninger september side 4 CO Magasinet Forventningerne om reallønsfremgang er høje blandt de ansatte i industrien, efter at de gennem flere år kun har fået meget små lønstigninger. De foreløbige resultater af de lokale lønforhandlinger tyder på, at forventningerne bliver indfriet. Mange steder er de lokale lønforhandlinger lige gået i gang, så det er endnu usikkert, hvad den gennemsnitlige lønstigning lander på, men i både Dansk Metal og 3F lyder meldingerne på fornuftige lønstigninger, der ser ud til at sikre en reallønsfremgang. Knap to procent I Dansk Metal tyder de seneste tendenser på, at der bliver givet lige under to procent i lønstigninger ved de lokale lønforhandlinger. - I forhold til en inflation på lige under en procent er en stigning på lidt under to procent jo fornemt. Det giver en samlet reallønsfremgang for vores medlemmer, og det beviser, at de decentrale lønforhandlinger virker, siger Keld Bækkelund, forbundssekretær i Dansk Metal. Han understreger dog, at lønforhandlingerne mange steder først er begyndt i maj eller juni, blandt andet fordi mange tillidsrepræsentanter har afventet resultatet af de centrale overenskomstforhandlinger. Derfor er mange lokale forhandlinger endnu ikke afsluttet. - Samtidig vælger mange tillidsrepræsentanter det strategisk rigtige tidspunkt for forhandlingerne, som med de konjunkturer, vi ser nu, bliver bedre og bedre, siger han. Intense forhandlinger I 3F er der endnu ikke overblik over, hvor lønstigningerne lander, men der er en tendens til stigende løntakst i forhold til de seneste tre år. - Der foregår intense forhandlinger, hvor de lokale parter står stærkere over for hinanden. Vi oplever en stor optimisme fra virksomheder, som selvfølgelig smitter af på lønkravene, fordi vores medlemmer og tillidsrepræsentanter har været tilbageholdende de seneste år på grund af krisen, siger Bjarne Mortensen, forhandlingssekretær i 3F s Industrigruppe. Den spirende optimisme og de mange års løntilbageholdenhed er også årsag til, at flere lønforhandlinger bryder sammen og nogle steder ender i konflikt. - Vores fællesmødefrekvens er steget markant, siger Bjarne Mortensen.

5 Af Dorthe Kragh Foto Jens Bach På lige fod Det kræver mod og erfaring at gøre sig gældende ved bestyrelsesbordet som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, men tør du byde ind med din viden, så høster du anerkendelse, lyder erfaringerne fra Jørn Sand Tofting, bestyrelsesmedlem i Cheminova Jørn Sand Tofting er et af de erfarne medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Danmark. Gennem 12 år har han være kollegernes repræsentant i bestyrelsen for Auriga/Cheminova i Harboøre, og han har netop været med i styregruppen bag undersøgelsen Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i erhvervsbestyrelser, som også CO-industri er involveret i. Ifølge undersøgelsen kommer de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer med en helt unik viden om virksomheden, som de slet ikke selv er klar over er et væsentligt bidrag til bestyrelsens arbejde. Den viden er guld værd for de øvrige medlemmer af bestyrelsen, påpeger Jørn Sand Tofting. - Det er vigtigt at holde fast i sine kompetencer, for dem er der ingen andre, der har. De medlemmer som er valgt af generalforsamlinger ved ofte ikke, hvad der foregår i virksomheden på daglig basis. For dem er det vigtigt at vide, hvordan medarbejdere og ledere tænker, når de skal træffe beslutninger, siger han. Selv om han ikke har en længere videregående uddannelse bag sig, bliver der ikke slækket på forventningerne til, at han bringer noget brugbart ind i bestyrelsen. - Der er ingen tvivl om, at bestyrelsesformændene forventer det samme af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, som de gør af dem, der er valgt af generalforsamlingen. Og hvis man skal klare sig i det selskab, så er man nødt til at tage uddannelse i bestyrelsesarbejde, bruge sine erfaringer, netværk og turde byde ind med sin viden på lige fod med de generalforsamlingsvalgte, siger han. Specialviden Han oplever, at han og de øvrige to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Cheminovas bestyrelse bliver anerkendt for deres kompetencer. - I vores bestyrelse er der nogen, som ved noget om kemi, der er nogen, som ved noget om landbrug, fødevarer og økonomi. Vi medarbejdervalgte har forstand på virksomheden. Vi ved, hvordan virksomheden fungerer, hvordan anlægget ser ud, hvordan lederne tænker og reagerer, og den viden bruger vi, når vi snakker strategi. Bestyrelsen er sådan sammensat, at alle har deres specielle kompetencer. Derfor er alle lige, ingen er bedre stillet end sidemanden, fortæller han. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har en uvurderlig viden, som er guld værd for de øvrige bestyrelsesmedlemmer i en virksomhed, påpeger Jørn Sand Tofting (th.), medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Cheminova. side 5

6 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Guldkorn fra gulvet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer behøver ikke vide alt om økonomi. Til gengæld er deres faglige viden om dagligdagen på arbejdspladen værdifuld for bestyrelsens strategiske arbejde. Det viser ny undersøgelse Medarbejdervalgte bestyrelsesmed- Hun har arbejdet sammen med en sty- Mindre økonomi lemmer byder ind med mere værdifuld regruppe, der blandt andre består af Undersøgelsen afslører desuden, at vi- viden end de selv er klar over. Det viser Peter Faber, områdeleder i CO-industri, den om økonomi slet ikke er så vigtig, en undersøgelse om medarbejdervalg- bestyrelsesformænd for Matas og som mange medarbejdervalgte besty- te bestyrelsesmedlemmer i erhvervsbe- Grundfos samt to medarbejderrepræ- relsesmedlemmer forestiller sig. For- styrelser, som CO-industri har bidraget sentanter fra Grundfos og Cheminova. mændene forventer nemlig slet ikke, til. at de medarbejdervalgte bestyrelses- Undersøgelsen viser nemlig, at for- Unik viden medlemmer kan gennemskue de finere mændene for bestyrelserne sætter stor De medvirkende i undersøgelsen er detaljer i regnskaberne. pris på det reality check, som de med- medarbejdervalgte bestyrelsesmed- - Det er lidt af en øjenåbner for os. For arbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer lemmer og bestyrelsesformænd fra det har jo været den generelle opfattel- kan byde ind med. Det er særligt for- hele spektret af danske industrivirk- se, at det var vigtigt, at de medarbejder- mændene i de store virksomheder, som somheder lige fra små privatejede virk- valgte skulle vide meget om økonomi. godt er klar over, at de kun har begræn- somheder til store koncerner. Men lige meget hvor godt vi uddanner set viden om virksomhedens indre liv Mens de medarbejdervalgte ikke er klar dem, så er det urealistisk at tro, at de vil og virke, fordi de ofte er uafhængige af over, hvor vigtige de er som supple- kunne matche økonomer og revisorer, virksomheden. ment til ledelsens rapporteringer, så er og det er jo heller ikke det, som besty- Derfor skal denne viden komme fra de helt enige med bestyrelsesformæn- relsesformændene forventer, siger Pe- direktionen og de medarbejdervalgte dene om, at de bidrager med viden ter Faber. bestyrelsesmedlemmer. Og her kan de om produktion, teknologi og kunder, Derfor vil CO-industri fremadrettet medarbejdervalgte bestyrelsesmed- ligesom de har god fornemmelse for or- arbejde på at styrke de medarbejder- lemmer bidrage med vigtig viden og ganisationen og kan give feedback fra valgtes spidskompetencer og nedtone supplere direktionens rapporter med organisationen. økonomidelen i uddannelsen af nyvalg- en vinkel fra produktionsgulvet. - De medarbejdervalgte bestyrelses- te medarbejdervalgte bestyrelsesmed september side 6 CO Magasinet Undersøgelsen, der også indeholder en række anbefalinger til, hvordan virksomhederne bedre udnytter de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers kompetencer, er udarbejdet af Nina Fauerholdt, som er konsulent med speciale i blandt andet strategi og forretningsudvikling. medlemmer udmærker sig ved, at de har en unik viden om produktionen, produktet og livet i virksomheden. Hvis de bruger det aktivt og er seriøse, viser undersøgelsen, at bestyrelsesformændene meget gerne vil have dem med til at diskutere strategi, siger Peter Faber. lemmer. - De medarbejdervalgte skal naturligvis stadig kunne gennemskue nøgletal og økonomiske grafer, men vi skal sørge for, at de bliver bedre rustet til at bringe deres specielle kompetencer i spil, fastslår Peter Faber.

7 Udvalgte anbefalinger fra rapporten om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer: Bestyrelsen Valgudvalget Formænd og øvrige bestyrelsesmedlemmer Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Anbefalinger Når en ny bestyrelse samles klargør da bestyrelsens rolle, opgaver og ansvar. Foretag forventningsafstemning af egne og andres indsats. Tydeliggør den enkeltes kompetencer. Kommunikation af bestyrelsens rolle og opgaver. Ønsker til kompetencer til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Reflekter over hvordan formanden kan styrke samarbejdet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Identificer og bliv bevidst om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers kompetencer. Skærp bevidstheden om egne kompetencer og autoritet, og over hvordan medarbejderperspektivet kan gøre fyldest i en bestyrelsessammenhæng. Udvikle samarbejdet med formanden og den øvrige bestyrelse. Etabler systematiske og praktiske evalueringsprocesser med deltagelse af alle bestyrelsesmedlemmer. Evaluer møderne. Styrk kompetencerne inden for: ledelse, strategi, risici og interesser. Få forståelse for økonomi, så kritiske nøgletal kan forstås. Træn engelsk som arbejdssprog. De står bag undersøgelsen: Projektleder: Nina Fauerholdt. Styregruppe: Lars Frederiksen, bestyrelsesformand for Matas og medlem af Komitéen for god Selskabsstyrelse. Peter Faber, områdeleder i CO-Industri. Kitty Thaarup Herholdt, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Grundfos. Jørn Sand Tofting, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Cheminova. Jens Moberg, koncernbestyrelsesformand Grundfos. Anders Bisgaard, statsautoriseret revisor. Du kan finde undersøgelsen på CO-industris hjemmeside under AS Service. side 7

8 Husk lige udda Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Færre har i år søgt om tilskud til kompetenceudvikling. Men det er vigtigt at huske den løbende efter- og videreuddannelse, selv om der igen er travlhed i industrien Der er travlt på industriarbejdspladserne, og det kan ses i antallet af ansøgninger til Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). Efter et fantastisk 2013, hvor der blev slået ansøgerrekord, er antallet af ansøgninger i de første seks måneder af 2014 faldet. Hele ansøgninger om selvvalgt uddannelse modtog IKUF i de første seks måneder af 2013, mens der i år kun er modtaget ansøgninger fra januar til juni. - Selv om aktiviteten er faldet her i 2014, så ligger aktiviteten dog over gennemsnittet for de år, som IKUF har eksisteret. Men der er plads til forbedringer, siger Peter Rimfort, souschef i CO-industri. Han peger på, at tal fra arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) viser, at de også her oplever faldende efterspørgsel på uddannelse. - Vi har en formodning om, at den faldende uddannelsesaktivitet i både IKUF og AMU hænger delvis sammen med, at der igen er ved at være travlt i mange virksomheder, siger han. Vej til bedre løn Men han advarer mod at droppe den løbende efteruddannelse i opgangstider. - Når der er travlt, kan det være fristende at droppe uddannelsen. Men uddannelse er vigtig for både den enkelte og virksomheden. Vores medlemmer har gennem kompetenceudvikling gode muligheder for at vedligeholde og udbygge deres kvalifi- Selv om der er travlt i industrien, er det vigtigt at huske efterog videreuddannelsen. Derigennem sikrer man sig de bedste jobmuligheder, påpeger souschef i CO-industri Peter Rimfort. side 8 CO Magasinet september

9 nnelsen Modtagne ansøgninger til IKUF 2012 til 2014 Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. I alt Gnsn kationer og derigennem sikre sig de bedst mulige beskæftigelsesmuligheder. Mere viden giver også ofte muligheder for mere interessante job. Derudover ved vi, at øgede kompetencer er vejen til bedre løn, påpeger Peter Rimfort. At danskerne oplever, at der er store gevinster ved at deltage i kurser og efter- og videreuddannelse, viser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Her er danskere blevet spurgt om, hvordan de oplever udbyttet af deltagelse i kurser og efter- og videreuddannelse, og hele 85 procent siger, at deres deltagelse i uddannelse har haft mindst én af følgende effekter: nye arbejdsopgaver i jobbet, større ansvar i jobbet, højere indkomst, bedre mulighed for at beholde jobbet eller bedre muligheder for at få et nyt job. Gennem IKUF har alle, der er ansat på industriens overenskomster, mulighed for at tage to ugers selvvalgt uddannelse om året. Ugerne kan samles over tre år, så du har mulighed for at tage hele seks ugers selvvalgt uddannelse eller 222 timer på et år. - Har man ikke brugt sin selvvalgte uddannelse i 2012 og 2013, kan man altså her i 2014 bruge seks uger. Det er slet ikke dårligt, og det kan hjælpe en rigtigt langt i forhold til at tage en videregående uddannelse inden for overenskomsternes område, mener han. Hjælp til ordblinde Med de seneste overenskomster blev der desuden åbnet for muligheden for screening til Forberedende Voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning. Det betyder, at du nu også kan få støtte til at få undersøgt, om og på hvilket niveau du har behov for undervisning i læsning og matematik. - Det kan være en stor hjælp for den enkelte til at finde de rigtige og relevante muligheder, siger Peter Rimfort. Han peger på, at forbundene kan hjælpe med at finde den helt rigtige uddannelse, uanset om det er et læsekursus eller en videregående uddannelse, som du har lyst til. Og så spiller tillidsrepræsentanterne en væsentlig rolle for at holde kolleger interesserede i løbende at styrke deres kompetencer, siger han. - Jeg synes, at det er en helt naturlig del af en tillidsrepræsentants arbejde at diskutere uddannelse med sine medlemmer. Det åbner mange muligheder for at løfte både enkeltmedlemmer og hele grupper, ligesom det for langt de fleste vil åbne helt nye jobmuligheder, fastslår han. Top ti 1. IT Åbent værksted 2. Gaffeltruck certifikatkursus B, syv dage 3. Basic Offshore 4. Anvendelse af regneark til enkelte beregninger 5. Indskrivning og formatering af mindre tekster 6. Informationssøgning på internettet til jobbrug 7. Brug af pc på arbejdspladsen 8. EU-efteruddannelse af godschauffører 9. Kommunikation i teams 10. Forberedende voksenundervisning, FVU side 9

10 Af Dorthe Kragh Foto Simon Lautrop september side 10 CO Magasinet Hvem skal have CO-industris Samarbejdspris? Kandidaterne er indstillet, og dommerpanelet skal nu vurdere, hvilke to virksomheder der for første gang skal have CO-industris pris for ekstraordinært godt samarbejde Fristen for at indstille kandidater til CO-industris Samarbejdspris er udløbet, og dommerpanelet skal nu finde de to virksomheder, der har gjort en helt særlig indsats for samarbejdet i virksomheden. - Vi vil gerne sige tusind tak for interessen for COindustris Samarbejdspris. Vi er glade for, at tillidsrepræsentanterne har været opmærksomme på den nye pris og har brugt tid på at indstille deres arbejdsplads. Dommerpanelet skal nu se nærmere på, hvem af de indstillede kandidater, der skal løbe med æren og skulpturen, siger Mads Andersen, næstformand i CO-industri og TekSam samt gruppeformand i 3F Industrigruppen. Deadline for indstilling af virksomheder til CO-industris Samarbejdspris var den 31. august, og i løbet af oktober vil prisen blive uddelt til de to virksomheder, der har fortjent at modtage prisen i år. Prisen består ud over æren af skulpturen Balance af kunstneren Stiig Kalsing. Hvem det bliver, afgøres af et dommerpanel bestående af Mads Andersen, Claus Jensen, formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal, Arne Sørensen, organisationssekretær i CO-industri, og Peter Faber, områdeleder i CO-industri. Det er første gang, CO-industri uddeler samarbejdsprisen, som er en anerkendelse til de mange virksomheder i industrien, der hver dag beviser, at både trivslen og produktiviteten stiger, når ledelsen og medarbejderne samarbejder. Virksomhederne er indstillet af tillidsrepræsentanterne i industrien, og for at komme i betragtning til CO-industris Samarbejdspris vil virksomhederne blive vurderet ud fra eksempelvis, om samarbejdsudvalget er velfungerende og aktivt, om samarbejdsudvalget har ydet en ekstraordinær god indsats, eller om virksomheden har ekstra fokus på uddannelse og psykisk arbejdsmiljø. Det er første gang, at CO-industris Samarbejdspris uddeles, men også i 2015 vil industriens tillidsrepræsentanter have mulighed for at indstille deres arbejdsplads, hvis den gør en ekstra indsats for at skabe et godt samarbejde. Læs mere om samarbejdsprisen på under Samarbejdspris. CO-industris samarbejdspris er skulpturen Balance af kunstneren Stiig Kalsing.

11 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv International mobbe- ekspert på temamøder Et bedre psykisk arbejdsmiljø og bekæmpelse af mobning på arbejdspladen er i fokus på vinterens temamøder Samarbejdsudvalgene i industrien får Temamøde i november som tidligere temamøder vil de blive nu en unik chance for at møde en af ver- Vinterens temamøder for samarbejds- spredt over hele landet, så så mange dens førende mobbeeksperter og høre udvalg starter dog allerede i november, Samarbejdsudvalg som muligt har en mere om, hvordan de kan forebygge og hvor der vil blive sat fokus på, hvordan chance for at deltage. bekæmpe mobning på arbejdspladsen. virksomheden omsætter kortlægnin- Nærmere informationer om temamø- Det er TekSam, der i samarbejde med gen af det psykiske arbejdsmiljø til aktiv derne vil fremgå af en invitation, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd (I- handling på arbejdspladsen. bliver sendt til abonnenter af TekSams BAR) har inviteret den norske mobbe- Temamøderne vil være en blanding af Nyhedsbrev, ligesom informationerne forsker Ståle Einarsen fra Universitetet i teori og praksis med hovedvægten lagt vil fremgå af TekSams hjemmeside Bergen. på erfaringer fra en virksomhed, der og I-BAR s hjemmeside Ståle Einarsen har gennem mange år har arbejdet meget med det psykiske når de er klar. forsket i mobning på arbejdspladsen, og arbejdsmiljø. Fertin Pharma fra Vejle vil Temamøderne, der varer en eftermid- på tre temamøder vil han forklare, hvad fortælle om, hvordan de målrettet og dag, er primært for medlemmer af virk- mobning er, hvordan man på arbejds- løbende arbejder med at skabe et bedre somhedernes Samarbejdsudvalg og pladsen kan arbejde med mobning, og psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøudvalg, men andre interes- hvordan man forebygger, at mobning overhovedet opstår. Møderne finder Deres erfaringer bliver kombineret med teori om, hvad man kan gøre, når kort- serede er også velkomne. Også i 2015 vil I-BAR og TekSam invitere side 11 sted den 8. december på Scandic i Ros- lægningen af det psykiske arbejdsmiljø til temamøder om psykisk arbejdsmiljø. kilde, den 9. december på Scandic i Kol- viser, at der er plads til forbedringer. Emnerne er endnu ikke fastlagt, men vil ding og den 10. december på Scandic i Det er endnu ikke fastlagt, hvor og hvor- blive omtalt i TekSams Nyhedsbrev og Aalborg. når disse temamøder finder sted, men på hjemmesiderne.

12 Af Dorthe Kragh Foto Lars Horn/Baghuset Op ad bakke med armene i vejret Målrettet kampagne har fået flere på Danpo i Aars til at melde sig i fagforening. Det har forbedret samarbejdet med ledelsen. Men arbejdet er langt fra slut for Dorte Præsius og hendes kolleger side 12 CO Magasinet september

13 42 procent. Så alarmerende lav var organisationsgraden på fjerkræslagteriet Danpo i Aars for lidt over et år siden. Derfor blev der sat massivt ind for at få kollegerne tilbage i folden, og i dag er 67 procent af de cirka 400 timelønnede medlemmer af 3F. - Vi har da armene over hovedet over det resultat, men det har været en kamp op ad bakke, siger Dorte Præsius, som er tillidsrepræsentant for 250 kolleger på dagholdet på Danpo og medlem af 3F. Hun havde ingen anelse om, at det stod så slemt til, da hun fik opgørelsen fra 3F. - Kollegerne var lige så stille forsvundet. Mange var gået over til de gule, der havde givet dem et godt tilbud. De har jo ingen anelse om konsekvenserne af det, fortæller hun. Hurtige succeshistorier Der var derfor heller ingen tvivl hos hende og hendes tillidsrepræsentantkollega om, at der skulle ske noget. 3F s forbundshus hjalp med at ringe op til alle kolleger og spørge, hvad de syntes fungerede godt på arbejdspladsen, og hvad der ikke var så godt. - Det gav os muligheden for hurtigt at få nogle succeshistorier. For der var faktisk mange ting, som kollegerne ikke syntes var i orden. Vi valgte i første omgang tre ting, som vi gik til ledelsen med, forklarer Dorte Præsius. Og sammen med den anden tillidsrepræsentant og en flok på 20 kolleger troppede hun op på fabrikschefens kontor og forelagde ham problemerne. - Det havde de aldrig prøvet før, at vi på den måde stod sammen. Vi tillidsrepræsentanter førte ordet, men de andres tilstedeværelse viste, at det ikke bare var et problem for os tillidsrepræsentanter, men også for vores kolleger. Og vi fik forbedringerne igennem, siger hun. Og med de mærkbare forbedringer i hånden gik hun og en gruppe meningsdannere blandt kollegerne i gang med det lange seje træk med at fortælle kollegerne, hvad de faktisk får ud af medlemskabet af 3F. Med 30 forskellige nationaliteter kan det godt være svært at få budskabet ud, så alle forstår det. Heldigvis er der i dag fire tillidsrepræsentanter, og en af dem taler både tysk og polsk, hvilket er en kæmpe fordel, når cirka 120 af kollegerne oprindeligt kommer fra Polen. Godt samarbejde med ledelsen Samtidig har medarbejderne på Danpo fået en faglig klub, som også er med til at sætte fokus på fagforeningen og de fordele, som den giver. Det kan dog være svært at få kollegerne til at deltage i møderne. - Klubben holder sine møder i et lokale med glasvæg, så alle kan se, hvem der deltager. Og der er desværre nogle, som ikke tør sætte sig ind til møderummet af frygt for, at ledelsen ser dem. For år siden var det nemlig ikke velset hos ledelsen, at man deltog i det faglige arbejde, forklarer hun. Sådan er det slet ikke mere, understreger hun. - Ledelsen har gennem de sidste mange år været positivt indstillet, og jeg oplever faktisk, at samarbejdet er blevet bedre, efter at vi har vist, at vi står sammen, fortæller hun. Ved de lokale lønforhandlinger håber hun derfor også at lave en aftale om, at ledelsen skal kontakte tillidsrepræsentanterne, når der er ledige stillinger. På den måde har 3F mulighed for at byde ind med kandidater, inden jobbet bliver givet videre til jobcentret. - Vi er allerede nu med ved ansættelsessamtalen, hvor vi forklarer om den faglige klub, og hvorfor det er vigtigt, at vi står sammen. Det er her, jeg får rigtig mange ind, fortæller Dorte Præsius. Men selv om det går rigtig godt med organiseringen, så er arbejdet langt fra slut. Lige nu er der en tendens til, at polakkerne igen er begyndt at melde sig ud. - Det er igen de gule. Det er billigt. De får tre måneder gratis. Så må vi forklare om fordelene igen, fastslår hun. Navn: Dorte Præsius Alder: 50 år Arbejdsplads: Danpo A/S i Aars Bopæl: Aars Fagforbund: 3F Uddannelse: Handelsskolen Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for 250 kolleger på daghold gennem to og et halvt år. Før det arbejdsmiljørepræsentant. Formand for den faglige klub, bestyrelsesmedlem i 3F Midtfjord og medlem af landsudvalget for fisk og fjerkræ under 3F. Familie: To voksne børn Fritidsinteresser: Hus og familie. Læser masser af gode bøger. dorte.praesius@gmail.com Danpo A/S Kyllingeslagteriet Danpo A/S i Aars slagter omkring 50 millioner kyllinger om året. Slagteriet er en del af den engelsk-svenske fjerkrækoncern Scandi Standard, som har opdræt, ægproduktion, slagterier og forædlingsfabrikker i Danmark, Sverige og Norge. Koncernen beskæftiger samlet cirka medarbejdere og har en omsætning på over fem milliarder svenske kroner. Der er i alt cirka 825 ansatte på de to danske fabrikker i Farre og Aars. Cirka 450 af dem arbejder i Aars. side 13

14 International fagbevægelse Foto IndustriALL Global Union Tekstilarbejdere i Bangladesh på etårsdagen efter tragedien, hvor bygningen Rana Plaza uden for Daka kollapsede og mindst 1134 mennesker døde. Tekstilarbejdere arbejder sig til døde To tekstilarbejdere døde i juli af overanstrengelse på tekstilfabrikker i Cambodia. Landets fagbevægelse advarer om, at det er et resultat af de dårlige arbejdsforhold, som landets tekstilarbejdere arbejder under. I en enkelt uge af juli blev over to hundrede arbejdere indlagt på Prek Anhchanh Health Center i udkanten af Phnom Penh, efter at de var besvimet under arbejdet på tekstilfabrikker er et usædvanligt år, for selv om vi tidligere har haft mange tilfælde, hvor mange tekstilarbejdere er besvimet, så er det første gang, at folk er døde. Vi må ikke negligere det faktum, at mange tekstilarbejdere kollapser i fabrikkerne. Det kan være et forstadie til døden, siger Sokny Say fra Free Trade Union of Workers of the Kingdom af Cambodia september side 14 CO Magasinet Nej til europæisk mindsteløn LO afviser blankt forslaget om en europæisk mindsteløn. Ideen blev lanceret i midten af juli af Jean-Claude Juncker, kort inden han blev valgt til formand for EU-kommissionen. Juncker mener, at alle EU-lande skal sætte en mindsteløn ud fra landets medianindkomst. - EU skal ikke blande sig i danske lønforhold. Det afgør vi selv gennem overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. En europæisk mindsteløn uden mulighed for undtagelser vil være et brud på den danske model, siger Marie-Louise Knuppert, LO-sekretær. Væk fra den uformelle økonomi ILO er rykket et skridt nærmere en anbefaling til, hvordan man flytter job fra den uformelle til den formelle økonomi og dermed styrker den økonomiske og sociale udvikling i fattige lande. Det skriver ulandssekretariatet.dk Ifølge Marie-Louise Knuppert, formand for Ulandssekretariatet, er der nu blandt regeringerne i udviklingslandene forståelse for, at der er et kæmpe udviklingspotentiale i at formalisere den uformelle økonomi. Samtidig er uddannelse en del af den foreløbige rapport, som en arbejdsgruppe med deltagelse af Marie-Louise Knuppert har udarbejdet. Skal den uformelle økonomi flyttes, er det blandt andet nødvendigt, at arbejderne ved, hvordan de laver et regnskab og bliver registeret hos myndighederne. ILO-anbefalingen forventes at falde på plads næste år.

15 Danske noter Jobvækst skaber medlemsfremgang i IP Efter en periode, hvor færre har indbetalt til Industriens Pension (IP), er antallet af aktive medlemmer igen på vej op. Siden sidste år er det steget med cirka personer. Det fremgår af IP s halvårsrapport for Fremgangen er et resultat af den positive udvikling i beskæftigelsen i dansk industri. Under finanskrisen blev mange arbejdspladser nedlagt. Derfor faldt antallet af aktive medlemmer i pensionsordningen ganske markant, men nu er beskæftigelsen og medlemstallet på vej op igen, og det glæder os selvfølgelig, siger Laila Mortensen, administrerende direktør i IP. Den positive udvikling i industrien har også bidraget til at løfte afkastet. IP opnåede i første halvår et afkast på 20 procent af sin samlede beholdning af danske aktier. Den udgjorde ved udgangen af juni 9,9 milliarder kroner. Det gør IP til en af landets største investorer i dansk erhvervsliv. 60 års fødselsdag Jørn Larsen, områdeleder i CO-industri, fylder 60 år den 2. november. Jørn Larsen har som områdeleder i CO-industri siden 2001 haft ansvar for det fagretlige område, der blandt andet omfatter fagretlig behandling af sager om industriens overenskomster. Han blev i midten af 1970 erne valgt som tillidsrepræsentant for cirka 100 kolleger på B&W Diesel i Holeby, og i 1983 blev han ansat som faglig sekretær i SiD-afdelingen i Holeby. I efteråret 1983 blev han på SiD s (nu 3F) kongres valgt til forretningsfører i SiD s Fabriksgruppe. 1. november 1988 blev han ansat som faglig sekretær i CO-Metal forløberen for CO-industri. Her arbejdede han i nogle år med de såkaldte CO-arbejdspladsforsøg, hvor målet var at få faggrupper til at samarbejde på tværs af de traditionelle faggrænser. I årene 1994 til 2002 havde Jørn Larsen opbygning af europæiske samarbejdsudvalg i virksomhederne som ansvarsområde. Jørn Larsen bliver fejret ved en reception den 3. november Receptionen finder sted i CO-industris mødelokale på 2. sal fra klokken 10 til 12. Indgang Nyropsgade 38, 1780 København V. side 15

16 Af Dorthe Kragh Danske industriansat i produktivitet Den danske produktivitet er tårnhøj. Det skal ESU bruge til at undgå outsourcing. Ofte bliv der er planer om at flytte arbejdspladser ud af Danmark Foto Arkiv menlignet med de tyske. Men selv om lønningerne i Tyskland er væsentligt lavere end i Danmark, så opvejes virksomhedernes fordele af, at de tyske industriansatte får betydeligt mindre fra hånden i løbet af en arbejdsdag, påpeger han. Selvstændigt tænkende medarbejdere Allan Lyngsø Madsen anbefaler derfor medlemmer af Europæiske Samarbejdsudvalg (ESU), at de kigger på andre faktorer end lønnen, når de af ledelsen bliver præsenteret for planer om at outsource produktionen. - Analysen viser tydeligt, at man i hvert fald ikke skal falde i den grøft, at man per automatik vælger outsourcing for at forbedre virksomhedens resultat. Der er så Danske industriansatte er alt, alt for industriansat kan præstere af værdi. mange andre alternativer, som man kan dyre. Sådan lyder mantraet igen og igen - Når vi taler om konkurrenceevne, gi- gribe fat i, siger han. fra danske virksomheder, der i stedet ver det ingen mening udelukkende at Ud over at se nærmere på produktivi- vælger at outsource deres produktion til se på timelønnen. Man skal tage afsæt i teten i virksomheden foreslår han, at lande, hvor lønningerne er lave. produktiviteten. Hvilken værdi får vi for ESU-medlemmer i deres argumentation september side 16 CO Magasinet Men nu viser en analyse af det danske produktivitetsniveau, at de danske industriansatte er meget mere effektive end deres udenlandske kolleger. Nye tal fra Eurostat viser, at produktivitetsniveauet altså den værdi, hver ansat producerer per time blandt danske industriansatte er godt 425 kroner per time. Det er 5,9 procent mere end en svensk industriansat leverer per time pengene, hvad leverer medarbejderne for deres løn? Og her viser analysen, at de danske industriansatte leverer varen. Produktiviteten i Danmark er høj, siger Allan Lyngsø Madsen, som den 8. oktober skal fortælle deltagerne på årets ESU konference om den høje danske produktivitet, og hvordan man får diskussioner om outsourcing til at handle om andet end lønomkostninger. for at holde produktionen i Danmark kan pege på de veluddannede danske medarbejdere, som nemt kan videreuddannes, hvis arbejdsgiveren vil investere i kompetenceudvikling. - Hvis virksomheden har investeret i ny teknologi er det vigtigt at sikre sig, at maskinerne kan udnyttes fuldt ud. For det koster kassen, hvis de står stille. Og her kommer danske medarbejderes og hele 11,6 procent mere end en tysk De danske lønninger bliver ofte sam- evne som selvstændigt tænkende men-

17 te slår konkurrenterne er der nemlig kun talt om høje lønninger, når nesker til sin ret. Vi finder hurtigt en løsning og er fleksible i vores tilgang til arbejdet. Vi står ikke og venter på, at der kommer en leder og fortæller, hvad vi nu skal gøre. Det er ikke mindst det, som viser sig i de rå tal i analysen, fastslår han. Et andet sted, medarbejderne kan tage fat for at øge produktiviteten og konkurrencekraften, er at få virksomheden til at investere i ny teknologi. Endelig er det vigtigt, at ESU-medlemmerne følger med i medierne og politik. - Regeringen har indgået aftaler med et bredt flertal bag sig, som viser, at politikerne satser 100 procent på Danmark som et produktionsland. Energiafgifterne bliver sat mærkbart ned, og der er fokus på at sikre virksomhederne god adgang til at finanserne deres investeringer. Det er også noget som ESU skal have med ind i ligningen. For det er jo ikke bare noget, som sker her og nu. Det er også relevant om tre til fem år, påpeger han. Ret til undersøgelsestid ESU-medlemmer skal altså ikke lade sig slå omkuld af ledelsens fokusering på lønninger, når planer om outsourcing bliver lagt på bordet. - Ofte bliver planer om outsourcing præsenteret for ESU, som om de nærmest er besluttet. Men det er vigtigt, at ESUmedlemmerne husker, at de har ret til at få informationerne og ret til at lave deres egne undersøgelser. De kan altså godt bede om tid til at se nærmere på andre muligheder og komme med deres eget udspil, fastslår Nadja Christy, konsulent i CO-industri. Samtidig påpeger hun, at det er afgørende, at spørgsmålet om outsourcing ikke ender i intern krig i ESU. - Der skal skabes en fælles holdning i ESU. Alle bliver jo presset med høje lønomkostninger som argument. Mens vi føler os pressede af polakkerne, så er de pressede af ukrainerne. Det er vigtigt med et samlet udspil, så alle i ESU står stærkere, siger hun. Så effektive er industriansatte i forhold til lønnen Kr. pr. time N Produktivitet N Medarbejderomkostninger Danmark Sverige Tyskland Graf over produktivitet og medarbejderomkostninger samt produktivitet i fremstillingsvirksomhed Du kan høre mere om produktivitet og outsourcing på ESU-konferencen den 8. oktober i Byggecentrum, Middelfart. Andre emner på konferencen er udfordringer i ESU-arbejdet, forhandlinger på europæisk, manglende høring af ESU samt forskellighed som en værdi for samarbejdet. Der er tilmeldingsfrist den 18. september. Læs mere om konferencen og tilmelding på under ESU-service på den lukkede del af hjemmesiden. Mange danske virksomheder fortryder, at de har outsourcet dele af deres produktion. Gevinsten var ikke så stor, som de havde håbet, da krav til kvalitet, fleksibilitet og leveringsevne ofte ikke kunne indfries. Flere begynder derfor at flytte deres produktion tilbage til Danmark. I rapporten Danske producenters udflytning og hjemtagning af produktion udarbejdet af Krak Fondens byforskning kan du læse mere om danske virksomheders erfaring med outsourcing. Rapport_DanskeProducenter_Web_KFBF_Sep2013.pdf side 17

18 produktionen i Danma Af Dorthe Kragh Foto Palle Peter Skov Tage Holst (tv.), er produktionsleder, Michael Andersen Wollenberg (i midten) er tillidsrepræsentant for medlemmerne af Dansk Metal, mens Ole Lean og ISO-certificeri Stenhøj A/S valgte at øge produktiviteten gennem ny teknologi, uddannelse og lean i stede september side 18 CO Magasinet Budskabet til samarbejdsudvalget (SU) var ikke til at tage fejl af: Krisen kostede ordrer, så enten skulle opgaver outsources til et baltisk land, hvor lønningerne og omkostningerne var lavere, eller også skulle virksomheden finde på en anden måde at gøre tingene i Danmark. Stenhøj A/S i Barrit ved Juelsminde i Østjylland valgte det sidste. Der er derefter blevet sat fokus på spild, kvalitet og effektivitet gennem lean og bestræbelserne på at blive ISO 9000-certificeret samt fundet besparelser, hvor det var muligt. - Vi konstaterede blandt andet, at vi fik produceret for seks millioner kroner hos underleverandører. Det kunne vi jo lige så godt lave selv. Så vi fik af bestyrelsen lov til at investere i nye maskiner, og når den sidst ankomne maskine om kort tid er i fuld drift, så kan investeringen virkelig begynde at komme i hus, fortæller Ole Frimor Frederiksen, tillidsrepræsentant for 3F erne på virksomheden. Hjemtagningen af produktionen fra underleverandørerne har desuden betydet, at virksomheden har ansat flere folk, så de i dag er omkring 70 ansatte. - Og så har vi ansat to lærlinge. Jeg vil tro, at det er år siden, at vi sidst havde lærlinge, fortæller Tage Holst, produktionsleder på Stenhøj A/S. Styrker kompetencerne Samtidig investerer virksomheden i et kompetenceløft af samtlige medarbejdere, som netop nu er ved at tage hul på andet forløb af et uddannelsesprogram, som gennem tre år skal styrke deres kendskab til lean og fastholde virksomhedens ISO 9000-certificering. - Vi bruger ikke hele lean-pakken, men vi tager det, som vi kan bruge. Med kurset sikrer vi, at alle i produktionen får den samme viden. Det betyder, at de indbyrdes kan samle op på det, som de har lært på kurset. I år er det blandt andet opbygning af tavler til tavlemøder, som der er fokus på, forklarer Tage Holst. Da der blev taget hul på kurset i 2013, var der lavvande i ordretilgangen og tid til at lære nyt. I dag er situation helt omvendt. Men hverken medarbejdere eller ledelse er indstillet på at droppe uddannelse i opgangstider. - Hvis vi ikke havde taget hul på kurset, skulle vi have afskediget mand. I øjeblikket har vi så travlt, at vi faktisk ikke kan undvære nogen. Men vi er enige om, at vi må videre ad den vej, som vi har besluttet, og så må vi have vikarer ind til at dække hullerne, siger Michael Andersen Wollenberg, tillidsrepræsen-

19 Frimor Frederiksen er tillidsrepræsentant for 3F erne. Alle er ansat på Stenhøj A/S. ng holder rk t for at outsource produktionen til udlandet tant for medlemmer af Dansk Metal på virksomheden. Obs på kvalitet Både han og Ole Frimor Frederiksen oplever en større fokus på kvalitet og effektivitet hos deres kolleger. - Folk er blevet meget mere opmærksomme på kvaliteten af de emner, som de sender videre til bearbejdning, siger Ole Frimor Frederiksen. Samme oplevelse har Tage Holst. - Det med at lave den samme stump to gange er for dyrt. Men det er jo ikke altid i produktionen, den er gal - det kan også være tegningerne, som er forkerte. Nu har vi fokus på, at dokumentationen er i orden og processen så strømlinet som muligt. Det giver helt andre arbejdsforhold, siger han. Han er sikker på, at den øgede fokus på kvalitet og effektivitet vil give resultater været oppe at køre for et halvt år siden, på bundlinjen. først nu er startet op. Men både ledelsen - Vi har desværre haft nogle indkøringsvanskeligheder, som blandt andet be- enige om, at vi kigger fremad, og vi er på og medarbejderne i produktionen er tyder, at en maskine, som skulle have rette vej, siger Tage Holst. Lær om lean I oktober kan du lære mere om lean, når CO-industri udbyder et firedages kursus i lean på Metalskolen i Jørlunde. Kurset vil gøre dig i stand til at deltage aktivt i virksomhedens diskussioner om lean, både før I beslutter at indføre lean, og når lean implementeres i virksomheden. På kurset vil du stifte bekendtskab med de vigtigste lean-værktøjer og lære om de muligheder for indflydelse, som overenskomsten, arbejdsmiljøloven og samarbejdsaftalen giver. Du vil høre om, hvordan lean påvirker løn og det psykiske arbejdsmiljø. Der vil være eksterne oplægsholdere og mulighed for at spille produktionsspil. I løbet af kurset vil du komme på besøg på en virksomhed, som har indført lean, så du kan opleve, hvordan de værktøjer, som du kender i teorien, bliver brugt i praksis. Kurset afholdes fra den 27. til den 30. oktober på Metalskolen i Jørlunde. Tilmelding skal ske gennem dit forbund på FIU-nummer side 19

20 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv 40 år ved bestyrelsesb Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har været en succes gennem 40 år september side 20 CO Magasinet I år er det 40 år siden, at de første medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kunne tage plads ved bestyrelsesbordet sammen med erhvervsledere, advokater og økonomer. Med sig bragte de en helt ny synsvinkel ind i bestyrelsen nemlig virksomheden set fra produktionsgulvet. Og det bidrag har tilsyneladende ikke været helt tosset for bestyrelsernes arbejde. Der har nemlig været forbløffende få ønsker om at ændre lovgivningen omkring de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer gennem de 40 år. Det fortæller Victor Kjær, som var med til at lave de oprindelige regler i Han er vicedirektør i Erhvervsstyrelsens afdeling for A/S Topmøde Den 4. november bliver jubilæet for de 40 år med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fejret, når CO-industri sammen med Grafisk Industri- og Mediekartel, BAT-Kartellet og HANDELSKARTELLET I DANMARK inviterer til det årlige A/S-Topmøde. På mødet kan du blandt andet høre om, hvordan Coloplast aktivt har brugt valgudvalget, og hvordan du evaluerer dit bestyrelsesarbejde. Du kan også blive klogere på, hvordan bestyrelsen bliver mere og mere professionel og finde ud af, hvorfor bestyrelsesformændene i en ny undersøgelse mener, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer forbedrer bestyrelsens arbejde. Samtidig bliver en række anbefalinger, som er udarbejdet på basis af undersøgelsen, præsenteret. De skal styrke de medarbejdervalgte i deres arbejde. Invitationer til Topmødet er sendt ud til alle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Du kan læse hele programmet på den lukkede del af COindustris hjemmeside under AS-service. Erhvervsvilkår og Regulering og tager sig dagligt af udmøntningen af lovgivningen, og så var han jurist i Handelsministeriet i 1973, da den første lovgivning om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer blev udarbejdet. - Selv om der har været mange lejligheder til at sige, at man vil have fortaget ændringer eller fjerne begrænsninger, så har der ikke været tilløb til, at der er blevet stillet spørgsmål ved reglerne om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Og det er ikke ret tit, at vi ser det gennem så mange år, fortæller han. I stedet for ØD Reglerne om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer tager sit udspring i de heftige diskussioner om Økonomisk Demokrati (ØD) i slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne. ØDtanken var udviklet af LO og Socialdemokratiet og indebar konkret, at lønmodtagerne skulle have andel i virksomhedernes overskud. Modstanden mod ØD var dog voldsom særligt fra arbejdsgivernes side. - Den socialdemokratiske handelsminister Erling Jensen troede personligt aldrig på, at ØD ville blive til noget. Derfor ville han hellere satse på at få medarbejderne repræsenteret i bestyrelserne og ad den vej få indflydelse på virksomheden. Derfor skulle de to ting adskilles, så ØD kørte i ét spor og medarbejderrepræsentanterne i et andet, fortæller Victor Kjær. Og den ide viste sig at være bæredygtig. Forslaget om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer blev udarbejdet og fremsat i 1973 og vedtaget i 1974.

21 ordet - Modsat ØD, så var der bred opbakning til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fra både arbejdsgivere, medarbejdere og politisk side. Og det må siges at være den bedst tænkelige start, forklarer han. Fungerer godt Siden da er der kun sket ganske få ændringer af reglerne. Reglerne er blevet udvidet til at omfatte virksomheder med flere end 35 medarbejdere mod tidligere 50 medarbejdere, og erhvervsdrivende fonde og koncerner er blevet omfattet af regelsættet. I forbindelse med indførelsen af selskabsloven i 2009 blev reglerne om medarbejderrepræsentation gjort lidt mere fleksible. Formålet var at give selskaberne bedre mulighed for at indrette sig på en måde, som passer dem bedst. Procedureregler, som tidligere var ufravigelige, kan nu fraviges, hvis ledelsen og medarbejderne er enige om det. - I 2012 evaluerede vi selskabsloven, herunder reglerne om medarbejderrepræsentation, og budskabet var stadig, at reglerne fungerer godt. Det vi hører er, at reglerne giver nogle brede rammer for en god dialog om de udfordringer, som virksomheden står med, siger Victor Kjær. Succesen til trods er det fortsat kun medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i nogle få procent af de virksomheder, hvor medarbejderne har ret til at være repræsenteret i bestyrelsen, og det undrer Victor Kjær. - Det er jo en ret, som medarbejderne har, så det kan godt undre, at det ikke er mere udbredt. Men jeg tror, at hvis vi bliver bedre til at sprede de gode erfaringer, så er der flere, som vil vælge medarbejderrepræsentanter, siger han. side 21