Lemvig Kommune takker for det fremsendte materiale til høring, i forhold til revidering af det gældende forløbsprogram for patienter med hjertesygdom.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lemvig Kommune takker for det fremsendte materiale til høring, i forhold til revidering af det gældende forløbsprogram for patienter med hjertesygdom."

Transkript

1 15. juni 2015 Formandsskabet for forløbsprogramgruppen Hjertesygdom SUNDHED Nygade 16, 7620 Lemvig T: F: E: J: Høringssvar til revideret forløbsprogram for hjertesygdom Lemvig Kommune takker for det fremsendte materiale til høring, i forhold til revidering af det gældende forløbsprogram for patienter med hjertesygdom. Høringssvaret vil blive struktureret med et afsnit med generelle bemærkninger og derefter kommentarer til de enkelte afsnit i forløbsprogrammet, hvor det er relevant. 1. Generelle bemærkninger Lemvig Kommune bemærker at der sker en gennemgribende revision af forløbsprogrammet som medfører en udvidelse af målgruppen og en ændret anbefaling af organisatorisk placering af den nonfarmakologiske del af fase II hjerterehabilitering. Begge dele giver anledning til store justeringer for kommunerne, i forhold til det gældende forløbsprogram. Lemvig Kommune ser positivt på at hjemtagelse hjerterehabilitering i et samarbejde med hospitalet omkring f.eks. sygdomsspecifikt patientundervisning. Men der ses også nogle problemer / udfordringer, som vi vil komme nærmere ind på herunder i forhold til de enkelte afsnit i forløbsprogrammet. Lemvig Kommune takker for at forløbsprogrammet har forsøgt at estimere den pågældende population som vil være omfattet af programmet. Det har medvirket til at kommunen har haft lettere ved at forholde sig til konsekvenserne af en omlægning. Vi har allerede bemærket gennem de sidste år, at flere patienter i den nye målgruppe, allerede er tilbudt et forløb i fase II via specialiseret genoptræning. Ved beregning ud fra estimeret målgruppepopulation, og ud fra en forudsætning om, at Lemvig Kommunes befolkningssammensætning gør, at kommunen har 25 % flere borgere i aldersgruppen +50 årig, end regionsgennemsnittet, kan vi forvente ca. 70 patienter årligt til Fase II hjerterehabilitering. I dag modtager kommunen genoptræningsplaner (almen og specialiseret) på ca. 60 patienter, og for Lemvig Kommune estimeres målgruppen dermed at stige med ca. 17 %, mod de ca. 13 % som estimeres i indledningen. 1

2 Lemvig Kommune tænker dog også på de kvalitative konsekvenser af en ændret organisering som vi tænker, kan have følgende positive konsekvenser: Det antages at der fremover kan skabes mere homogene holdtilbud i kommunen, hvor alle deltagere har et mere lige udgangspunkt i det kommunale rehabiliteringstilbud. Det kan måske medføre større fremmøde andel, når tilbuddet ligger lokalt og en større gennemførselsprocent. Større gennemførselsandel kan bidrage til øget overlevelse og mestring af livet med hjertekar-sygdom, blandt patienterne. Kommunalt tilbud med løbende optag på træning kan give kortere ventetid, med større effekt på funktionsniveauet og gerne større effekt på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Lemvig Kommune har bemærket at kommunens borgere i gennemsnit ventede 47 dage fra modtagelse af genoptræningsplan til start på hjerterehabilitering i hospitalsregi, og den ventetid kan reduceres i kommunalt regi. Tilbud i nærmiljøet kan styrke den lokale netværksdannelse blandt deltagerne, og gøre det nemmere at integrere i hverdagslivet, med i sammenhæng til et arbejde. Lokalt tilbud kan i større grad befordre udslusning til vedligeholdende tilbud i lokalområdet f.eks. via foreningstilbud. Kommunale tilbud vil i en vis udstrækning også begrænse patienternes omkostninger til transport både tidsmæssigt og økonomisk. 2. Faglige indsatser: Patientuddannelse, beskrives udlagt til kommunerne. I dag indgår patientuddannelse som en del af det kommunale fase III tilbud, og der er nogle af emnerne som kommunen ikke ser nogle problemer i at varetage i fase II i fremtiden, men der vil være emner, som kommunen vurderer ligger bedst hos personalet fra hospitalet. Den behandlingsmæssige udvikling er umulig for kommunerne at følge med i, og kommunen vurderer at disse hænger naturligt sammen med fase I behandlingen. Selv med løbende kompetenceudvikling i kommunen vurderes nedennævnte temaer relevante at beholde enten i Fase I på hospitalet, eller som udlagt undervisning ved udgående hjerteteam fra hospitalet, som kan komme til kommunerne i starten af fase II forløbet. Emnerne vurderes at være en del af behandlingsforløbet, og som kommunerne i Fase II forløbet naturligt kan følge op på. Det normale og det syge hjerte og kredslob Relevante undersøgelser og behandlinger Den hjertemedicinske behandling virkninger og bivirkninger Pædagogisk tilgang, beskrives ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger og evidensbaseret tilgang. Lemvig Kommune arbejder allerede med flere af de beskrevne evidensbaserede metoder og didaktiske overvejelser indgår naturligt i det kommunale Fase III rehabiliteringstilbud i dag. Lemvig Kommune vil dog gerne modtage en beskrivelse af det gældende tilbud i hospitalets nuværende Fase II, med pædagogiske, didaktiske og metodemæssige valg, så det er muligt at vurdere behovet for tilpasning i kommunalt regi. Fysisk træning, i fase II, beskrives med forskellig start interval til forskellige diagnosegrupper af hjertepatienter. Lemvig Kommune ser derfor behov for løbende optag på træningsdelen, for at kunne honorere at alle patienter starter når de er klar til dette. Det betyder også at de forskellige patientgrupper vil træne på samme hold, ud fra individuelle programmer, intensitet og mål. Det fremgår ikke tydeligt hvor stor en andel af patienterne der fremover fortsat skal have specialiseret genoptræning (EF<45 %), og kommunen er interesseret i oplysninger omkring dette, af hensyn til tilrettelæggel- 2

3 se og økonomisk beregning af konsekvenserne af omlægning. Ligeledes er det relevant med en tilbagemelding på, hvorvidt denne gruppe patienter trænes færdigt i hospitalsregi, eller forventes overdraget til yderligere hjerterehabilitering (patientuddannelse + træning) i kommunalt regi efterfølgende. Lemvig Kommune vurderer at det er en lægefaglig vurdering via indledende arbejdstest/ starttest, at igangsætte genoptræning. Det betyder, at kommunen vurderer at patienten er starttestet i hospitalsregi og at informationer fra testen bør fremgå af genoptræningsplanen, så træningen kan tilrettelægges ud fra det individuelle niveau. Sluttesten kan derefter udføres i kommunen og fremsendes til ambulatoriet, så oplysningerne kan indgå i den afsluttende samtale på ambulatoriet. På den måde kan sektorerne skabe et sammenhængende forløb for patienterne. Alternativt gennemføres sluttest også i ambulatoriet i forbindelse med det afsluttende ambulatoriebesøg. Det vurderes at det kan give god mening at pårørende deltager i starttesten. Omkring sikkerhedsforanstaltningerne omkring træning af hjertepatienter bør det uddybes hvorvidt de patienter der skal træne i kommunalt regi, har behov for akut rådgivning og opkald til kardiolog, eller dette alene vedrører risikopatienterne som fortsat skal træne i hospitalsregi. Såfremt behovet er relevant ved de patienter son r godkendt til genoptræning i kommunal fase II, skal procedurer og aftaler beskrives tydeligere. I forhold til anbefalingerne bedes det uddybet hvilke hjertesvigt patienter der anbefales mere end 12 ugers træning. Er det f.eks. patienter der ikke har opnået 10 % stigning i arbejdskapacitet efter 12 uger, eller hvad er kriteriet, og hvor mange patienter modtager i dag et længere hospitalsforløb? Lemvig Kommune vurderer at genoptræning af hjertepatienter skal ske på avanceret niveau jfr. stratificeringskravet i den nye bekendtgørelse, og dermed kræve kompetence og erfaring udover basalt niveau. Ernæringsintervention, beskrives som behandling ved specialiseret klinisk diætist, og ikke noget der skal eller bør ligge i kommunalt regi. Kommunernes opgaver har hidtil været ernæringsvejledning, og ikke behandling, vi har ikke kliniske diætister ansat i kommunen, men kan følge op med vejledning efter at der er lagt en plan i Hospitalsregi. Generel vejledning i hjertevenlig kost osv. indgår naturligt som et emne i patientuddannelse, men enhver individuel og lægeordineret ernæringsindsats hører til i hospitalsregi. Rygestop intervention, pågår allerede i kommunalt regi. Lemvig Kommune er ikke bekendt med at patienter tilbydes rygestop i hospitalsregi i forbindelse med ambulant fase II forløb. Såfremt det er en misforståelse, vil kommunen gerne modtage uddybende oplysninger herom. Kommunen vil gerne appellere til en større grad af individuel information om rygestatus på GOP fremover, så kommunen hurtigt kan støtte op om iværksat rygestop under indlæggelsen / fase I. Lemvig kommune vil også godt opfordre til et systematisk samarbejde på tværs af sektorene, inkl. almen praksis, i forhold til at identificere og fastholde patienter i rygestop. Psykosocial indsats, screening og opsporing af depression, bakker Lemvig Kommune op om, skal ske i hospitalsregi, som har det lægefaglige ansvar under fase II. Kommunen indgår gerne i psykosocial støtte til borgere, og vil også gerne bakke op om evt. antidepressiv behandling, som iværksættes af andre, men opgaven skal forankres i hospitalsregi og almen praksis som beskrevet, og information om status, kan tilgå kommunen via en korrespondance meddelelse efter samtykke med patienten. 3

4 Arbejdsfastholdelse, er et vigtigt element og kommunen har allerede i dag et stort ansvar for opfølgning og overholdelse af gældende procedurer og lovgivning på området. Lemvig Kommune antager at kommunal Fase II rehabilitering i kommunalt regi i større grad kan integreres i forhold til fastholdelse på arbejdsmarkedet. En reduceret ventetid på genoptræning/rehabilitering, antages at bidrage til tidligere raskmelding. Seksualitet, palliation og multisygdom, er alle emner der relaterer sig til opsporing, udredning og behandling og Lemvig Kommune mener at tovholderfunktionen ligger sammen med det lægefaglige ansvar i enten hospitalsregi eller hos almen praksis, afhængig af patientens tilknytningsforhold i fasen. Fase III rehabilitering, er mindre tydelig i forhold til gældende tilbud efter det nuværende forløbsprogram. Forløbsprogrammet har ikke forholdt sig til den nuværende fase III målgruppe som tidligere er henvist fra almen praksis, ambulatoriet og selvhenviste. Kommunerne har gennem de sidste mange år, opbygget gode relationer og praksis i forhold til henvisning af patienter til forebyggelsesindsatser. Er det tænkt at denne patientgruppe i fremtiden ikke kan henvises via almen praksis til kommunale tilbud og alene skal benytte hjerteforeningen, og har forløbsprogramgruppen gjort sig nogle overvejelser i forhold til om nogle af disse patienter tabes i de nye retningslinjer? De relationer og den tillid som er opbygget mellem almen praksis og kommunerne skal nu overføres til hjerteforeningen, og har styregruppen gjort sig nogle overvejelser omkring dette? Der er indlagt forudsætninger om ressourceflytning mellem nuværende fase III tilbud og det kommende kommunale fase II tilbud. Så det vil ikke være muligt at opretholde et kommunalt fase III forebyggelses tilbud af den nuværende karakter, og integration mellem fase II og fase III patienter giver ikke mening, da niveauet og indhold vil have forskellig karakter og fokus. Der er ligeledes behov for at uddybe de supplerende tilbud til den sårbare målgruppe. Hvordan identificeres målgruppen og hvilket tilbud er relevant i forhold til gældende evidens og bedste praksis, og hvor stor anslås målgruppen at være? 3. Organisering Lemvig Kommune overtager gerne hjerterehabilitering for de patienter som vurderes at kunne træne via en almen genoptræningsplan. Genoptræning af disse patienter overtages gerne pr , med et passende varsel, og Lemvig Kommune kan leve op til de faglige kompetencer som kræves. De elementer som ikke handler om træning, kræver tilretning i forhold til hvilke temaer der tiltænkes kommunerne jfr. beskrivelse under patientuddannelse, samt i forhold til fortsatte kommunale tilbud til fase III patienter, der henvises fra på andre måder end via en genoptræningsplan, f.eks. fra almen praksis. Tidsperspektivet her afhænger af de beslutninger der træffes. Opgavefordeling, skaber i afsnittet usikkerhed på hvem der har ansvaret for at gennemføre indledende arbejdstest / starttest. Her fremgår det at hospitalet alene tester risikopatienter. Der bør være gennemgående stringens i forløbsprogrammet, i forhold til hvilke opgaver, ansvar og procedurer der gælder for det sammenhængende og tværsektorielle forløb. Lemvig Kommune mener fortsat at indledende arbejdsbelastningstest bør være en hospitalsopgave, såfremt den er afgørende for den lægefaglige vurdering af patientens tilstand i forhold til at starte på træning. Alternativt bør det være, en mere tydelig beskrivelse af hvilke patienter der ikke skal testes via arbejdslastning, og som derfor godt kan udføres i kommunalt regi. 4

5 Lemvig Kommune er tryg ved, at det lægefaglige ansvar er placeret i Hjertemedicinsk Ambulatorium i fase II, og der skal oprettes kommunikations procedurer og retningslinjer mellem kommunen og ambulatoriet, så der sikres kommunen mulighed for direkte telefonisk kontakt til den ansvarlige afdeling og læge. Vedr. indberetning til relevante nationale databaser bør det ikke være lokale aftaler der afgør dette, men en fælles regional aftale gældende for alle kommuner og hospitaler, så der er samme systematik i monitoreringsdata som på nuværende tidspunkt. Monitoreringsdata kan med fordel drøftes i sammenhæng med nuværende nationale, regionale og kommunale monitoreringer for borgere/patienter med hjertesygdom, så registreringer begrænses til det nødvendige, og at de ikke skaber dobbelt registreringer. Men også så alle parter kan få adgang til at anvende relevante data til fortsat kvalitetsudvikling. Lemvig Kommune mener afgjort at det er et behandlingsansvar, at screene for og reagere på angst og depression, og at denne opgave derfor bedst ligger hos den læge som har det lægefaglige ansvar for patientens behandling. Kommunen kan støtte patienten i mestring af sin angst og depression, hvis oplysninger tilgår kommunen, enten via patienten selv, hvis der er tilstrækkelig egenomsorgskapacitet, eller via en elektronisk korrespondance efter samtykke med patienten. Differentieret indsats, understøttes af Lemvig kommune naturligt for at nå de opsatte mål i Sundhedsaftalen omkring indsats for større lighed i sundhed, og ser frem til en ensartet stratificeringsværktøj på tværs af alle aktører, så vi sikrer lige behandling af patienterne uanset geografi og hospitalstilknytning. Der bør ligeledes være stringens på tværs af regionen i forhold til hvilke patienter der tildeles en differentieret indsats, og hvordan denne indsats skal være. Kun ved ensartet tilgang og systematik, opnås valide data på effekter for målgruppen. Såfremt der gives forskellige tilbud i Fase II / III på tværs af aktørerne, er effekter ikke sammenlignelige og relevante i forhold til fortsat kvalitetsudvikling. Der bør ligeledes være mulighed for at monitorere hvorvidt en differentieret indsats er med til at øge deltagelse og gennemførelse, eller det alene befordres af nærhed i tilbuddet. Samarbejde og koordinering. Det fremgår af afsnittet at der tales om patienter, som i dag ikke henvises til hjerterehabilitering. Det kan være oplysende at synliggøre hvor mange af de ca patienter der tales om i populationsafsnittet, der ikke har modtaget tilbud om hjerterehabilitering på hospitalerne, og årsagen hertil. Umiddelbart beskrives kun patienter med betydelig multisygdom som ikke egnede til hjerterehabilitering. Mon der er andre årsager til at patienter ikke vurderes egnede? Tænkes de multi syge fremover at skulle have et differentieret kommunalt tilbud i Fase II, som de ikke tidligere har fået i hospitalsregi, hvis andelen af hjertesyge der gennemgår hjerterehabilitering skal øges? Henvisning via genoptræningsplan er en god og gennemprøvet metode. Det er vigtigt som beskrevet at genoptræningsplanerne til patientgruppen, fremover skal være individuelle og opfylde kravene i den nye bekendtgørelse som beskrevet. Det er vigtigt at kommunen modtager alle relevante oplysninger, herunder også relevante testresultater på test gennemført på hospitalet, samt oplysninger om dato for ambulant klinisk kontroller på ambulatoriet. Der bør aftales kommunikationsprocedurer på tværs af sektorerne omkring relevant information vedr. Fase II rehabiliteringsforløbet. Det bør aftales hvorvidt almen praksis kan henvise til hjerterehabilitering hvis patienter der fravælger deltagelse efter dialog på hospitalet, kan motiveres hos den praktiserende læge. Det fremgår at den praktiserende modtager besked om patientens fravalg af deltagelse i fase II rehabilitering, men ikke hvordan der henvises fra almen 5

6 praksis, hvis patienten kan motiveres senere. Da henvisning er beskrevet som en genoptræningsplan efter Sundhedslovens 140, kan denne procedure ikke benyttes af almen praksis. (Spørgsmålet om nuværende henvisningsmulighed fra almen praksis er tidligere berørt). Kan borgere selv kontakte kommunen mhp. inklusion i hjerterehabilitering, som i dag er en mulighed (fase III) i det nuværende forløbsprogram? De vedlagte bilag med flow diagram, virker nogle steder uklare og kan med fordel suppleres med en tidslinje oversigt. Der anvendes også begrebet forløbskoordinator som ikke anvendes nogen steder i selve programmet. Procesmæssigt ser det ud som om kommunen modtager både en gop ved udskrivelse og henvisning ved første ambulatorie kontrol efter 2 uger? Når der tales om kontakt indenfor en uge, er det så før eller efter ambulatorie kontrollen? Det fremgår at kommunen udfører starttesten, og der mangler stringens i forhold til programmet. Der er tegnet en advis til ambulatoriet efter en afklarende samtale, hvad skal den indeholde? Der fremgår en temadag i processen, er det alt patientuddannelse der varetages der, eller hvad er den temadag? Flowdiagrammet for hjertesvigtpatienter med EF< 45 % viser test i kommunalt regi, mens selve programmet beskriver at netop denne patientgruppe er en risikogruppe, som bør have den indledende arbejdsbelastningstest i hospitalsregi, og er det også her at man kan udskille de patienter som skal have specialiseret genoptræning/hjerterehabilitering i hospitalsregi? Generelt bør flowdiagram tage afsæt i programmets anbefalinger og procedurer. Vi bemærker at de medsendte bilag stammer fra Skive og Viborg kommuner, og tænker at de tilpasses endeligt efter høringsfasen. Økonomiske konsekvenser ved omlægning af hjerterehabilitering, knytter sig primært til omlægning af den genoptræning som tilbydes patienterne. En ændring fra specialiseret genoptræning, til almen genoptræning, medfører behov for an intern kommunal omplacering af det budget som finansierer henholdsvis specialiseret og almen genoptræning. Den nuværende finansieringsstruktur på genoptræningsområdet, gør at der findes et økonomisk incitament til at omorganisere indsatsen og få mere sundhed for pengene. Afgørende for et økonomisk rationale på dette område er, at hospitalerne kapacitetsjusterer deres ressourcer, og ikke udarbejder andre genoptræningsplaner på specialiseret genoptræningsniveau, eller anvender personalet til at øge antallet af patientkontroller i ambulatoriet eller anden træning, som påfører kommunen en finansieringsforpligtigelse. Der bør opstilles en monitoreringsmodel der sikrer at hospitalssektoren lever op til dette krav for omlægning af udgifterne. Lemvig Kommune kan under de vilkår tilslutte sig, at omlægningen giver et kommunal økonomisk råderum til, at sikre både løbende kompetenceudvikling, investering i relevant materiel og drift af den omtalte population i målgruppen og samtidig bidrage til en øget deltagelse og gennemførelsesandel, og reducere ventetiden til genoptræning/hjerterehabilitering. Der er beskrevet en medfinansiering fra de ressourcer som i dag anvendes til det kommunale fase III tilbud. Nogle af de rejste spørgsmål i dette høringssvar, skal bidrage til en vurdering af rigtigheden af dette. Lemvig Kommune kan se at kun en lille procentdel af de patienter som hidtil har deltaget i hospitals rehabilitering i fase II er efterfølgende henvist til fase III. Men som sagt fremgår det ikke af oplægget, hvordan styregruppen har forholdt sig til den målgruppe son i dag henvises uden genop- 6

7 træningsplan, via ambulatoriet, almen praksis og via åbne borgerhenvisninger eller via kommunale samarbejdspartnere, f.eks. jobcentrene. 4. Implementering Lemvig Kommune indgår gerne i klyngesamarbejdet omkring opgaveoverdragelse og på det regionale niveau i forhold til at sikre kvalitet og systematik på tværs af region og kommuner, også i forhold til monitorering og kvalitetssikring af opgaven. Det er fint at der ligger viden og erfaringer fra Skive og Viborg Kommuner til processen, og kommunen kan selv beskrive sine nuværende faglige kompetencer, og en plan for at opnå det aftalte kompetenceniveau. Lemvig Kommuner har allerede et højt kompetenceniveau som vi gerne beskriver og sammenholder med de nødvendige kompetencer. Lemvig kommuner har ansat og efteruddannet terapeuter som har arbejdet med træning af målgruppen, og patienterne er jo lægefagligt vurderet til at kunne træne i ambulant/ kommunalt regi. Så vi tænker ikke der er behov for en årelang kompetenceudvikling før vi kan overtage opgaverne. Det er vigtigt at implementeringsprocessen planlægges i tæt samarbejde med træningsområdet og ikke alene med sundhedsfremme og forebyggelse, da den store opgaveoverdragelse handler om at flytte specialiseret genoptræning til alment niveau. Ikke alle kommuner har en organisering hvor kommunale sundhedsfremme og forebyggelsestilbud som det tidligere forløbsprogram hørte under, og genoptræning efter Sundhedslovens 140, naturligt hænger sammen, så det er vigtigt at begge parter involveres i implementeringsprocessen. 5. Opfølgning og monitorering Generelt kan Lemvig Kommune opfordre til at man i monitorerings- og kvalitetsoptikken samtænker de nationale, regionale og kommunale databaser der anvendes til målgruppen, så dobbeltregistreringer undgås. Det er dog vigtigt at fastholde gældende databaser som understøtter national, regional og kommunal monitorering af kvaliteten og effekten af sundhedsindsatserne. Generelt om anbefalinger og indikatorer Lemvig Kommune vil gerne opfordre til at mål og indikatorer gennemgås så der er sammenhæng mellem indikatorer, forløbsprogrammet og realistiske mål. F.eks. fremgår det af side 18 at mindst 70 % af deltagerne i hjerterehabilitering gennemfører mindst 80 % af de planlagte træningssessioner og at mindst 80 % af de som deltager i træning har 10 % stigning i arbejdskapacitet, mens det på side 35 fremgår at mindst 75 % af deltagerne bør deltage i det afsluttende fremmøde. Måske kan disse mål samskrives så de er nemmere at monitorere og så de korrelerer bedre, ligesom mestringsmål er relevante. Det fremgår også på side 35 at mindst 35 % af de indlagte patienter på en kardiologisk afdeling deltager i hjerterehabilitering. Hvorfor er denne andel så lille, og harmonere det med målet om øget deltagelse, og hvordan monitoreres det på tværs af sektorerne? Indikatorerne i tabellerne i programmet bør tilrettes til den monitoreringsmodel som vedtages, og der bør indgås en aftale om dataanvendelse i forhold til monitorering af målopfyldelse og kvalitetsmonitorering. Til det bør regionen stille sine nuværende data til rådighed. Hvordan har hospitalerne hidtil monitoreret på mål og kvalitets- og effektindikatorer. Med venlig hilsen Vivi Altenburg Ledere af Rehabiliteringen Pia Møller Sundhedsfremmekoordinator Tittel 7

Favrskov Kommune har modtaget det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom i administrativ høring.

Favrskov Kommune har modtaget det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom i administrativ høring. Til Formandskabet for forløbsprogramgruppen for hjertesygdom Høringssvar fra Favrskov Kommune på revideret forløbsprogram for hjertesygdom Favrskov Kommune har modtaget det reviderede forløbsprogram for

Læs mere

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7

Region Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 4. december 2014 /helroe Referat til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Velkomst

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Skive Kommune Viborg Kommune

Skive Kommune Viborg Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Vi fletter sammen om hjerterehabilitering Et års erfaring fra et fælles forløb med hjerterehabilitering fase 2 Borgeren er udredt og lægefagligt vurderet stabil Afdelings sygeplejerske

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL

HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL NOTAT 29. MARTS 2016 JOURNALNUMMER SKREVET AF POULINE GRINGER HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL Forløbsprogrammet for KOL har mere tekst og dybere faglighed i forhold de øvrige programmer, men

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Beslutningsprotokol 12-01-2016 08:30 D116 (M0022) Afbud fra: Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif: 8970 1000 wwwsilkeborgkommunedk Indholdsfortegnelse 1 (Offentlig)

Læs mere

Høring, forløbsprogram hjerterehabilitering Aktivitet og økonomi supplerende notat til kommunerne

Høring, forløbsprogram hjerterehabilitering Aktivitet og økonomi supplerende notat til kommunerne Høring, forløbsprogram hjerterehabilitering Aktivitet og økonomi supplerende notat til kommunerne 01.06.2015, jehu Dette notat belyser status for aktiviteter og økonomi i forløbsprogrammets fase 2, og

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Temadrøftelse genoptræning S&S-udvalget 21.10.2014

Temadrøftelse genoptræning S&S-udvalget 21.10.2014 Temadrøftelse genoptræning S&S-udvalget 21.10.2014 Udvikling, Udsigter og Udfordringer Sundhedsafdelingen Vivi Altenburg UDVIKLINGEN HVAD ER DER SKET? Kilde. E-sundhed Kilde. E-sundhed & Danmarks Statstik

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning. FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Implementeringsunderstøttende materiale

Implementeringsunderstøttende materiale Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner Implementeringsunderstøttende materiale Overdragelse af den non-farmakologiske del af fase 2 hjerterehabilitering fra

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Delt fase II hjertetræning (6/6)

Delt fase II hjertetræning (6/6) Delt fase II hjertetræning (6/6) Sjællands Universitetshospital - Roskilde og Køge, samt Roskilde, Køge, Solrød, Greve, Faxe, Lejre og Stevns kommuner Dette dokument omhandler alene træningsdelen i fase

Læs mere

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom. VEJLEDNING version oktober 2008 Stratificering af hjertepatienter Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Læs mere

Opbygning af sundhedsaftalen

Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Opgaveoverdragelse af dele af. Hjerterehabilitering fase 2

Opgaveoverdragelse af dele af. Hjerterehabilitering fase 2 Bilag 1 Opgaveoverdragelse af dele af Hjerterehabilitering fase 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 4 3. Beskrivelse af opgave samt målgruppe... 6 4. Beskrivelse af opgaven - hjerterehabilitering

Læs mere

Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer.

Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer. Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 - ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer. Pleje og Omsorg Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye bekendtgørelse og

Læs mere

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

Analyse af Genoptræningsplaner. Klyngestyregruppen

Analyse af Genoptræningsplaner. Klyngestyregruppen Analyse af Genoptræningsplaner Klyngestyregruppen 2014.06.17 Hvorfor analysen? Klyngestyregruppen bad træningsgruppen om en analyse 25.11.2013 efter opfølgning på politiske mål, hvor vi ikke opfylder alle

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning

Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning 3. september 2015 Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye

Læs mere

Fokus på det nære sundhedsvæsen, samspil mellem hospital og kommune specielt i relation til kroniske patienter.

Fokus på det nære sundhedsvæsen, samspil mellem hospital og kommune specielt i relation til kroniske patienter. Fokus på det nære sundhedsvæsen, samspil mellem hospital og kommune specielt i relation til kroniske patienter. Krav til patienter og borgere hvordan kan de medvirke til at skabe og sikre endnu bedre patientforløb?

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Til: Sundhedsstyrelsen

Til: Sundhedsstyrelsen 26. november 2014 Høring: Faglig visitationsretningslinje genoptræning og rehabilitering til børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi (DSF) har

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Evaluering af pilotprojekt Delt hjerterehabilitering i fase II

Evaluering af pilotprojekt Delt hjerterehabilitering i fase II Evaluering af pilotprojekt Delt hjerterehabilitering i fase II Indhold Baggrund... 2 Patientforløbet... 3 Forløbet... 3 Patientgruppen... 5 Samarbejde i forløbet... 6 Kommunikation... 6 Kompetencer...

Læs mere

Implementering af den kommunale del af forløbsprogrammer for de kroniske sygdomme diabetes type 2, KOL og hjerte-karsygdom.

Implementering af den kommunale del af forløbsprogrammer for de kroniske sygdomme diabetes type 2, KOL og hjerte-karsygdom. Ansøgning til pulje i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. 29. september 2009 Implementering af den kommunale del af forløbsprogrammer

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom.

15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom. 15/10/15 Model for monitorering af de økonomiske konsekvenser af opgaveoverdragelse i forbindelse med det reviderede forløbsprogram for hjertesygdom. Temagruppen for økonomi og opfølgning har af Sundhedsstyregruppen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal

Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal For perioden frem til og med 2. kvartal 2018 Hvilke indsatser forventes at lande hvornår i DAS og Samordningsudvalgene - Sundhedsn 2015-2018 Opdateret 07.09.2017 Indsats 6 Nye samarbejdsformer Udvælge

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Bilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen

Bilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen Bilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Det gode genoptræningsforløb Når borgeren er udskrivningsklar, gør hospitalet følgende: Vurderer, om borgeren har behov for en genoptræningsplan

Læs mere

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere