Rustfrit stål i levnedsmiddelindustrien en introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rustfrit stål i levnedsmiddelindustrien en introduktion"

Transkript

1 Rustfrit stål i levnedsmiddelindustrien en introduktion Forfattere: Foged, Jens Nielsen; A1 Steel Consulting ApS Folkmar Andersen, Jens; Alfa Laval Kolding A/S Jepsen, Elisabeth; APV Nordic A/S Løvstad, Peter; CPS Damrow A/S Melsing, Erling; EM Consult ApS Napper, David; Euroteknik Ltd. Riis, Annemette; Grundfos A/S Jørgensen, Christian; Sandvik Materials Technology A/S Christiansen, Preben; Stanfo A/S Ranløv, Palle; Uddeholm A/S Boye-Møller, Anne R.; Teknologisk Institut Udarbejdet af arbejdsgruppe 'Rustfrit stål i levnedsmiddelindustrien' i regi af Den Rustfri Stålindustris Kompetencecenter Version 1.0 Side 1 af 26

2 Den Rustfri Stålindustris Kompetencecenter c/o Teknologisk Institut Holbergsvej 10 DK-6000 Kolding Tlf.: Fax: Denne guideline er udviklet med støtte fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Publiceret for Centret af: Holbergsvej 10 DK-6000 Kolding Teknologisk Institut ISBN: Version 1.0 Side 2 af 26

3 Indledning Nærværende vejledning giver en introduktion til de aspekter, der bør afklares i forbindelse med valg af rustfri stålmaterialer til procesudstyr til levnedsmiddelindustrien. Nøgleord Korrosion, overflader, finish, dokumentation, godkendelser, certifikater, styrke, statik, levetid, produktionsmiljø, levnedsmidler, procesudstyr, normer, legering, svejsning, værktøjsstål, dimension, fødevarekontakt. Definition og brug af guidelines Vejledningen er ikke en bibel/opslagsværk, der besvarer spørgsmål. Derimod kan vejledningen bruges som en rettesnor for, hvilke oplysninger der skal indhentes for at løse en opgave tilfredsstillende. Læseren hjælpes til at stille kvalificerede spørgsmål. Der er yderligere hjælp at hente i de angivne henvisninger og links. Denne guideline er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Den Rustfri Stålindustris Kompetencecenter og er en del af en guidelinesamling. De øvrige, der indgår i denne samling, er: Guideline nr. 1: Kabelføringer og elskabe Guideline nr. 2: Huskeliste ved køb/salg af produktionsudstyr Guideline nr. 3: Transportører Guideline nr. 4: Rustfrit stål i levnedsmiddelindustrien Guideline nr. 5: Opbygning af rørsystemer i levnedsmiddelindustrien Guideline nr. 6: Indbygning af komponenter i lukkede procesanlæg til levnedsmiddelindustrien Version 1.0 Side 3 af 26

4 Indholdsfortegnelse 1. Fagområde Afgrænsninger Definition og brug af guidelines Introduktion Normer og standarder for rustfrit stål Dokumentationskrav Lovkrav Standarder Guidelines og best practise Udstedelse af certifikater Valg af rustfrit stål Hvad er rustfrit stål? Kan rustfrit stål ruste? Faktorer som har betydning for korrosionsbestandighed Hvilken legering anvendes? Korrosionsformer Forholdsregler ved svejsning Design af konstruktionen Modtagelseskontrol Betegnelser for rustfrit stål Overfladebeskaffenhed Bejdsning Elektropolering Glasblæsning og slyngblæsning Manuel polering Værktøjsstål Tre stål-hovedgrupper Begreber Styrke og statik Dimensionering Opstilling af statiske beregninger Relaterede vejledninger og links Anvendte metoder Anvendte begreber / termer Ændringsprotokol Version 1.0 Side 4 af 26

5 1. Fagområde Nærværende vejledning giver en introduktion til de aspekter, der bør afklares i forbindelse med valg af rustfri stålmaterialer til procesudstyr til levnedsmiddelindustrien. Som det fremgår, er det nødvendigt at kende krav og ønsker til bl.a. korrosionsbestandighed, dokumentation, godkendelser og certifikater, styrke og statik, overfladebeskaffenhed, fleksibilitet, levetid, pakninger, rengøring, produktionsmiljø mv Afgrænsninger Vejledningen afgrænses til materialer, der anvendes i fødevareindustrien fortrinsvis rustfrit stål Definition og brug af guidelines Vejledningen kan bruges af konstruktører i forbindelse med indhentning af korrekt materialevalg til procesudstyr og værktøj. Vejledningen kan også bruges af indkøbere som et værktøj i forbindelse med specifikation af delmaterialer til produktionsudstyr. Endelig kan vejledningen bruges som kommunikationsredskab mellem hhv. indkøbere og leverandører. Vejledningen har ikke til hensigt at anbefale bestemte typer løsninger eller leverandører. 2. Introduktion Når man står over for at skulle udvælge materialer til konstruktion af udstyr f.eks. til fødevaresektoren eller den farmaceutiske industri, kan opgaven let virke afskrækkende. Selv om ekspertgrupper eller erfarent personale samles i et forsøg på at forfatte almindelige guidelines, lykkes det sjældent på grund af de enorme variationer, der findes i materialer og anvendelser. I Europa og USA er situationen den samme. Der er en overflod af informationer om diverse materialer og processer. Bedyrende salgsmekanismer giver ikke et bedre overblik. Så hvad skal man gøre? Udvælg med omhu dine informationskanaler og sørg for, at de er valide. Nogle af de tilsynsførende organisationer, f.eks. Food and Drug Administration i USA (www.fda.gov) samt nationale og europæiske fødevareregulativer, har dokumentation, man kan stole på. Man skal sikre sig, at den information, man indsamler, kan anvendes til det konkrete formål. Det vil sige, hvis man tilstræber at overholde gældende, nationale regulativer i Europa, bør man kontrollere, om der verserer eller er vedtaget nye regulativer til erstat Version 1.0 Side 5 af 26

6 ning for gældende lovgivning, og som kræver omlægninger i arbejdsgangen. Det vil være nyttigt at få fastlagt, hvilke regulativer, der er i på bedding. EUR-Lex giver gratis direkte adgang til EU-lovgivningen 1. EU har desuden samlet alle de lovgivningsmæssige aspekter omkring materialer med fødevarekontakt 2. En af årsagerne til den tydelige mangel på information om materialeudvælgelse er, at de fleste nationale og europæiske love kun omfatter de standarder, der skal opretholdes, og lader det være op til det enkelte firma at nå frem til disse standarder. På videnportalen er det muligt at danne sig et overblik over, hvilke guidelines, standarder, love mv. der er tilgængelige inden for specifikke områder/udstyr og i forhold til geografiske områder. Det er nemt at søge i materialet og læse en kort beskrivelse af det konkrete indhold. De tilknyttede links giver mulighed for at rekvirere materialet fra kilden. European Hygienic Engineering & Design Group (EHEDG) har udarbejdet en række guidelines (se om forskellige emner, inkl. materialeudvælgelse. Disse dokumenter kan være en hjælp til at finde frem til diverse kontaktmuligheder, nødvendigt stof eller organisationer. Der kan endvidere henvises til CODEX ALIMENTARIUS, der udvikler fødevarestandarder, guidelines og dokumenter for best practice (se De har bl.a. dokumenter relateret til procesvand i fødevarevirksomheder, og her skitseres mange af de guidelines, der følges i fødevareindustrien. Det kan ofte være en fordel at se, hvilke initiativer andre tager for at opsætte sin egen hygiejnestrategi. Dette påhviler som regel den, der er ansvarlig for materialeudvælgelse. En god case for en omfattende strategi kan findes på hvor der skitseres certificeringsaktiviteter i relation til sterile og farmaceutiske pumper. Hvis man ikke har kendskab til Hazard Analysis and Critical Control Point (HACCP) metodikken, foreslås det at stifte bekendtskab med den, da den danner grundlag for mange beslutninger inden for fødevareindustrien. 3. Normer og standarder for rustfrit stål Alle kendte stålmaterialer er specificerede. De enkelte stålproducenter/stålværker har beskrevet fremstillingsmåden og fremstillingsprocessen for de stålmaterialer, der tilbydes. 1 Gå ind på siden (erstat sprogkode - f.eks. EN med DK - for at få sit nationale sprog). Systemet giver mulighed for at konsultere Den Europæiske Unions Tidende og indeholder bl.a. traktaterne, lovgivningen, retspraksis og forberedende retsakter. Det omfatter avancerede søgemulighed. Hvis man har eventuelle spørgsmål, relateret til status på lovgivning, kan man toldfrit ringe på tlf.nr Gå ind på siden Version 1.0 Side 6 af 26

7 For at gøre valg af stålmaterialer overskuelig, har man samlet gængse stålmaterialer i standarder, som kan være nationale og/eller internationale, som eksempel kan nævnes de fælles europæiske standarder, der er tiltrådt af Danmark. I Danmark er betegnelsen for disse standarder DS/EN efterfulgt af et nummer. Den internationale betegnelse for gængse stålmaterialer er 1.XXXX (f.eks ). Stålet dokumenteres ofte ved hjælp af et certifikat, der beskriver den kemiske sammensætning og de mekaniske egenskaber, samt evt. andet efter aftale. Der findes forskellige former for certifikater. Det drejer sig med andre ord blot om at vælge det mest egnede stålmateriale til en given opgave. Det kræver imidlertid indsigt og forståelse at udvælge en egnet stålkvalitet ved hjælp af standarder og opslagsværker. Det anbefales derfor at søge råd og vejledning hos stålgrossister, stålproducenter eller rådgivende ingeniører, såfremt der hersker tvivl om udvælgelsen. Der findes flere forskellige opslagsværker som et hjælpemiddel til at finde et stålmateriale til en given opgave. Det kendte opslagsværk Stahlschüssel anvender f.eks. førnævnte, internationale betegnelser for stålmaterialer. Stahlschüssel kan købes gennem tekniske boghandlere og evt. Dansk Standard (DS), som er den institution som samler og vedligeholder normer og standarder i Danmark. DS kan levere alle gængse nationale og internationale normer og standarder mm. Normer og standarder er lovstof på lige fod med f.eks. Arbejdstilsynets love, bekendtgørelser og anvisninger, samt lokale (politi)vedtægter. Det er bl.a. derfor af afgørende betydning at få tekniske opgaver klassificeret korrekt i henhold til lovgivningen og få fastlagt evt. gældende normgrundlag, før opgaven løses. Danske normer og standarder er underlagt dansk lovgivning. Producenten har det juridiske ansvar for den tekniske udførelse og funktionaliteten af sit produkt. Specialstål er ikke altid opført i en norm. Man er derfor henvist til at søge de nødvendige informationer hos stålgrossisten/stålproducenten. Disse informationer kan f.eks. anvendes til at vurdere graden af rust- og korrosionsbestandigheden under givne forudsætninger. Såfremt materialet skal bearbejdes, sammenføjes f.eks. ved svejsning, udsættes for gentagende, mekaniske og/eller termiske påvirkninger er det vigtigt at kende materialets egnethed til at modstå de aktuelle påvirkninger. Nødvendige, tekniske informationer kan f.eks. omfatte: Kemisk sammensætning Mekaniske egenskaber Termiske egenskaber Der findes specifikke, tekniske områder hvor man har forhåndsgodkendt et udvalg af stålmaterialer. Det gælder f.eks. trykbærende anlæg og udstyr iht. EN13445, som er en fælles europæisk standard. Der kan anvendes andre stålmaterialer end de i EN13445 forhåndsgodkendte, men det kræver en PED (Pressure Equipment Directive) godkendelse af både stålværket og stålmaterialet, hvilket er tidskrævende og kostbart. PED forhåndsgodkendte stålmaterialer findes f.eks. i EN13445 Part 2 (i alt 55 sider) Version 1.0 Side 7 af 26

8 I tabel 1 er angivet forskellige anvendelser af rustfrit stål og nogle af de standarder og normer, udstyret er underlagt. Tabel 1. Oversigt over forskellige anvendelser af rustfrit stål og nogle af de standarder og normer, der gælder Rustfrit stål anvendes f.eks. til fremstilling af: Maskiner, maskinanlæg og udstyr. (Maskindirektivet er et sikkerhedsdirektiv, gældende for området. NB. Maskindirektivet kan gælde for andre områder.) Rør og røranlæg. (Tryksatte rør og røranlæg med et tryk større end 0,5 bar (g) og en rørdimension større end DN25 3, er som hovedregel underlagt Arbejdstilsynets (AT) bekendtgørelse nr. 743 af 23. september Bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Se anvendelsesområde og definitioner mm. i bekendtgørelsen. For tryksatte rør og røranlæg med et tryk mindre end 0,5 bar (g) og en rørdimension på DN25 eller mindre, henvises til samme direktiv, artikel 3 tekniske krav, stk. 3. NB. Artikel 3, stk. 3 rør og røranlæg må ikke CE-mærkes, øvrige rør og røranlæg underlagt AT bekendtgørelse nr.743 skal CE-mærkes.) Procesanlæg og procesudstyr. (Tryksatte procesanlæg og procesudstyr med et tryk større end 0,5 bar (g) og en dimension større end DN25, er som hovedregel underlagt Arbejdstilsynets (AT) bekendtgørelse nr. 743 af 23. september Bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Se anvendelsesområde og definitioner mm i bekendtgørelsen. For tryksatte procesanlæg og procesudstyr med et tryk mindre end 0,5 bar (g) og en dimension på DN25 eller mindre, henvises til samme direktiv, artikel 3 tekniske krav, stk. 3 NB. Artikel 3, stk.3 procesanlæg og procesudstyr må ikke CE-mærkes, øvrige procesanlæg og procesudstyr underlagt AT bekendtgørelse nr.743 skal CE-mærkes.) Beholdere og tankanlæg. (Tryksatte beholdere og enkelte tankanlæg med et tryk større end 0,5 bar (g) og rørtilslutninger større end DN25, er som hovedregel underlagt Arbejdstilsynets (AT) bekendtgørelse nr. 743 af 23. september Bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Se anvendelsesområde og definitioner mm i bekendtgørelsen. For tryksatte beholdere og enkelte tankanlæg med et tryk mindre end 0,5 bar (g) og rørtilslutninger på DN25 eller mindre, henvises til samme direktiv, artikel 3 tekniske krav, stk. 3 NB. Artikel 3, stk.3 beholdere og tankanlæg må ikke CE-mærkes, øvrige beholdere og tankanlæg underlagt AT bekendtgørelse nr.743 skal CEmærkes.) Vi henleder opmærksomheden på, at der til stadighed forskes i nye stålmaterialer med forbedrede egenskaber. Spørg derfor din stålgrossist til råds om nye materialer til specifikke formål. 4. Dokumentationskrav Kravene til dokumentation er de senere år vokset voldsomt, når der tales om produkter til bl.a. fødevarebranchen, den farmaceutiske og kemiske industri. Kravene vil typisk dreje sig om certifikater på materialer, erklæringer vedr. maskindirektivet, overholdelse af standarder om hygiejne og rengøringsforhold. 3 DN er betegnelsen for et emnets nominelle diameter og benyttes f.eks. i forbindelse med angivelse af størrelsen på rør og fittings. Bemærk, at materialegodstykkelsen kan variere Version 1.0 Side 8 af 26

9 Hvorfor al den godkendelse med dokumentation, hvor der mange gange er udpeget en tredje part til at forestå evalueringen, når et anlæg er bygget og installeret? Helt enkelt kan det vel forklares med Vi vil sikre os, at vi får det mest optimale anlæg, med hensyn til holdbarhed og pris. En anden ting kan også være at der bl.a. i USA har været nogle store sager med krav om kæmpe erstatninger til følge. Så vi forsøger at sikre os bedst muligt. I mange tilfælde vil produktionslokaler, proceslinier, udstyr og maskiner være underlagt krav fra enten myndigheder, fabrikanter eller kunder. I den forbindelse er der en del dokumenter, hvor disse krav er beskrevet. Vi skelner mellem lovkrav, certificeringsstandarder og guidelines eller best practise / common practise Lovkrav Lovkrav er udformet af myndighederne og angiver krav, der skal opfyldes. Disse er beskrevet i love (danske, EU eller andre landes love). I Danmark er der til disse love ofte tilknyttet cirkulærer, bekendtgørelser og vejledninger, der nærmere angiver hvorledes disse love skal tolkes. I Danmark kan lovkrav findes på og delt op efter følgende hierarkiske retningslinjer: Vedtagne love (LOV nr.xxx). Hertil er knyttet en række Bekendtgørelser (BEKnr.XXX), der uddyber disse love, og til disse er der yderligere forklaringer at hente i de tilhørende Vejledninger (VEJnr.xxx) og Cirkulærer (Cir nr. XXX). Materialer, der er i kontakt med fødevarer, er reguleret ved lov i stort set alle lande. EU's lovmateriale kan søges på Alle lovgivningsmæssige aspekter i de enkelte EU-lande omkring materialer med fødevarekontakt er samlet på flg. siden Lovgivning om kød, fjerkræ og æg udarbejdes i USA af USDA (U. S. Department of Agriculture), se UDSA godkender blandt andet også maskiner. USDA har overdraget kontrol af smøremidler og desinfektionsmidler mv. til NSF (National Sanitation Foundation). Se NSF White Book Listing of Non-food Compounds på siden Lovgivning om mejeriprodukter og øvrige fødevarer (ej kød/æg) udarbejdes af U.S. Food and Drug Administration (FDA) FDA godkender også konstruktionsmaterialer. Canada opererer med et food inspection program der godkender fabrikker og herunder materialer der må anvendes, se mere på Version 1.0 Side 9 af 26

10 4.2. Standarder Standarder er løsninger beskrevet i et dokument en standard. Når anvisninger følges, er det muligt, at man kan blive certificeret dvs. et en uvildig part /certificerende organ kan auditere (kontrollere), at man har fulgt anvisningerne fra den pågældende standard og herefter udstede et dokument /et certifikat, der beviser, man har styr på det, der er angivet i denne standard. Eksempelvis ISO 9000 eller DS ISO (International Organization for Standardization ) er et internationalt organ med formål at informere, måle, håndtere og eliminere risici ved produktionen, se mere Standarden ISO gælder for både fødevarer, biotek og farmaceutisk industri og har inddraget både hygiejne, risikovurdering og sikkerhed. Danske standarder har en nomenklatur, der starter med bogstaverne DS-XXX. Det er standarder vedtaget af Dansk standardiserings nævn. Se mere på EN-standarder er gældende i hele EU. Mange af dem kan købes gennem dansk standard ICH-standarder (specielt for farmaci) kan findes på 3A Sanitary Standard / 3A Accepted Practices er ofte specifikke for en enkelt type af maskiner se mere ASME (American Society of Mechanical Engineers) dækker områder inden for trykbærende anlæg, hvor vi i Europa i dag er dækket ind ved EN Se mere på Guidelines og best practise Guidelines er en samling af gode råd eller best practise, der angiver, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at optræde. Mange guidelines er så anerkendte at de på linie med standarder kan være salgs- og sikkerhedsparameter i en handelssituation. FDA guidances (vejledninger) og guidelines (retningslinier) kan findes på internettet CDER (Center for Drug Evaluation and Research): CBER (Center for Biologics Evaluation and Research): Europæiske guidelines kan købes på EHEDG (European Hygienic Engineering & Design Group) gør et stort arbejde med at bringe den hygiejniske standard ind allerede ved forberedelserne til et nybyggeri, både i bygningerne og maskiner der skal installeres. EHEDG har udarbejdet en række guidelines til fremstilling af sikre fødevarer. Campden and Chorleywood Food Research Association Group, er en del af et institut i England. De har udgivet en del vejledninger/guidelines for specifikke maskiner, beskrivelser af krav til hygiejniske vægge, lofter, gulve og lignende. Se mere på Version 1.0 Side 10 af 26

11 4.4. Udstedelse af certifikater Et certifikat er et dokument udstedt af en fabrikant, der f.eks. producerer rustfrit stål. Certifikaterne kan have forskellige betegnelser afhængigt af de aktuelle krav fra en evt. slutbruger. Der kan henvises til DS/EN (10.91) for at få et overblik over de forskellige typer, inden for stål industrien. Inden for plast industrien er kravet også øget inden for de sidste år, der er nu en standard kaldt FDA Rubber articles for repeated use, som nu bliver meget anvendt inden for bl.a. fødevare- og medicinal industrien. EHEDG m. fl. udsteder også certifikater, når et firma har bevist, at de er i stand til at overholde og dokumentere de stillede designkrav. Et certifikat udstedes også til svejsere der har bevist, at de kan opfylde betingelserne i bl.a. EN287-1, og procedure kravene i EN Ud over de nævnte findes der en lang række andre mere eller mindre relevante standarder og krav til certifikater, udarbejdet forskellige steder i verden, men da globaliseringen for alvor er ved at slå igennem, anvendes ofte de samme krav fra lande som Danmark eksporterer til. 5. Valg af rustfrit stål 5.1. Hvad er rustfrit stål? Rustfrit stål er en jernlegering, hvori chromindholdet er minimum 12%. Chrom reagerer med den ilt, som er til stede i omgivelserne, og danner et meget tyndt og gennemsigtigt chromoxidholdigt lag på overfladen. Dette oxidlag, også kaldet passivlaget, yder beskyttelse mod korrosionsangreb og vil ved beskadigelse i luft eller vand gendannes spontant. Korrosionsbestandigheden ligger altså i metaloverfladen, og stabiliteten af passivlaget bliver derfor afgørende for det rustfrie ståls korrosionsbestandighed Kan rustfrit stål ruste? Ja, det kan det, selv om det lyder lidt selvmodsigende! Hvis passivlaget ved beskadigelse ikke gendannes, vil det rustfrie stål korrodere. Det kan ske i aggressive væsker (f. eks chlor- eller chloridholdige væsker og visse syrer), hvor passivlaget ikke er stabilt Version 1.0 Side 11 af 26

12 Stabiliteten af passivlaget på rustfrit stål afhænger ikke kun af den kemiske sammensætning (indhold af legeringselementer såsom chrom, nikkel og molybdæn), og af hvilken væske den udsættes for. De processer som rustfrit stål kan gennemgå fra råmateriale til færdigt produkt har også betydning. De processer som rustfrit stål kan gennemgå fra råmateriale til færdigt produkt har betydning for korrosionsbestandigheden. Svejsning, formgivning, slibning og håndtering i produktionen kan beskadige passivlaget, og gøre det rustfrie stål mere følsomt for korrosionsangreb. Derfor er det meget vigtigt at fortage en vurdering af, hvilken konsekvens en aktuel fremstillingsproces har på det færdige produkts korrosionsbestandighed, og om en efterfølgende overfladebehandling (bejdsning, elektropolering) kan være påkrævet for at genetablere passivlagets egenskaber. Mange korrosionsskader er opstået netop fordi dette trin overses Faktorer som har betydning for korrosionsbestandighed Hvilken legering anvendes? Rustfrit stål dækker over en hel familie af legeringer, som inddeles i følgende 4 hovedgrupper, der refererer til metallets mikrostruktur (se også tabel 2): Ferritisk Martensitisk Austenitisk Austenitisk-ferritisk (duplex) Hver af disse hovedgrupper indeholder en række legeringer, som er defineret i henhold til den kemiske sammensætning og specificeret i europæiske og internationale standarder. Udover chrom, er legeringselementerne molybdæn, nikkel og nitrogen af stor betydning for korrosionsbestandigheden. Kulstof vil altid være til stede i større eller mindre mængde, og har betydning for svejseegenskaberne. Herudover bruges bl.a. kobber, mangan, svovl, titan og niob som legeringselementer for hermed at opnå særlige egenskaber. Nedenfor gives en kort introduktion til hovedgrupperne med eksempler på nogle ofte benyttede legeringer med deres internationale betegnelser. Angivelsen af om metallet er magnetisk eller ej er kun for informationens skyld! Ferritisk rustfrit stål (magnetiske): Indeholder udover chrom kun små mængder nikkel. Har moderat korrosionsbestandighed og kan ikke hærdes ved varmebehandling. Slagsejheden falder betydeligt ved lave temperaturer. Typiske anvendelser er bestik, køkkenvaske og vaskemaskinetromler. Eksempler er: EN /AISI 430 Martensitisk rustfrit stål (magnetisk): Indeholder udover chrom kulstof i en mængde, der gør den hærdbar ved varmebehandling. Derved opnås høj styrke, og typiske anvendelser er knive, motor og pumpeaksler. Korrosionsbestandigheden er moderat. Eksempler er: EN /AISI Version 1.0 Side 12 af 26

13 Austenitisk rustfrit stål (umagnetisk): Omfatter langt størstedelen af den totale rustfrie stålproduktion. Heraf udgør EN (AISI 304) og EN (AISI 316) langt den største del. Udover chrom indeholder austenitisk rustfrit stål typisk fra 8% - 30% nikkel og varierende molybdænindhold. De har et lavt kulstofindhold og kan ikke hærdes ved varmebehandling. Ved kolddeformation vil der dog forekomme deformationshærdning. Populariteten af de austenitiske rustfrie stål skyldes, at de er korrosionsbestandige og har gode svejse- og formgivningsegenskaber. Ligeledes har de typisk gode høj- og lavtemperaturegenskaber. Eksempler er: EN /AISI 304, EN /AISI 316, EN /254SMO Duplex rustfrie stål (ferritisk/austenitisk) (magnetisk): Mikrostrukturen i disse rustfrie stål består af en blanding af ferrit og austenit. Derved opnås højere styrke end i de austenitiske rustfrie stål. Korrosionsbestandigheden er sammenlignelig med de austenitiske rustfrie stål, men de har langt bedre bestandighed mod spændingskorrosion end EN (AISI 304) og EN (AISI 316). På grund af tofase-strukturen er specielle forholdsregler nødvendige i forbindelse med svejsning (varmeinputtet skal styres nøje og det anbefales at bruge en kvælstofholdig beskyttelsesgas). Eksempler er: EN /SAF 2205, EN /SAF 2507 Rustfrit stål kan angribes af lokalkorrosion (pitting og spaltekorrosion) i chloridholdige miljøer. Det er en uønsket korrosionsform da den kan have et meget uforudsigeligt forløb og i løbet af kort tid føre til materialesvigt. De vigtigste legeringselementer til at forbedre korrosionsbestandigheden overfor lokalkorrosion er chrom, molybdæn og nitrogen. Et rustfrit stål bestandighed i en specifik applikation afhænger af flere parametre end blot chloridindhold og legeringssammensætning (som f.eks. driftsbetingelser og evt. rengøringsprocedurer). Det har vist sig at Pitting Resistance Equivalent number (også kaldet PRE-tallet) giver en god indikation af et rustfrit ståls bestandighed mod pitting (grubetæring). Jo højere PRE-tal, jo højere korrosionsbestandighed mod lokalkorrosion. Det er vigtigt at bemærke, at PRE-tallet kun kan benyttes til rangering af de forskellige rustfrie ståltyper. Ligeledes gælder det at de spåntagningsvenlige kvaliteter med højt svovlindhold ikke kan vurderes efter PRE-tallet. Eksempelvis vil EN /AISI 303 have samme PRE- tal som EN /AISI 304, men pga. det høje svovlindhold i EN /AISI 303 er korrosionsbestandigheden for denne type betydeligt lavere. I dag er der derfor udviklet spåntagningsvenlige kvaliteter med en korrosionsbestandighed på niveau med standardkvaliteterne. PRE-tallet beregnes på basis af følgende empiriske formel: PRE = %Cr x %Mo + 16 x %N I tabellen nedenfor er PRE-tallet angivet for en række rustfrie stål Version 1.0 Side 13 af 26

14 Rustfri ståltype PRE EN /AISI EN /AISI EN /AISI EN /AISI EN /254SMO 43 EN /SAF EN /SAF Korrosionsformer Afhængig af indholdet af legeringselementerne opnår man altså forskellige egenskaber med hensyn til spåntagning, formgivning, svejsning, korrosionsbestandighed osv. De aktuelle krav til konstruktionen / applikationen (omfattende både produktionsmiljø og regøringsmiljø) skal derfor vurderes nøje, når legeringstypen skal udvælges. Austenitiske rustfrie stål som EN og EN er følsomme for spændingskorrosion i chloridholdige medier og i medier, der samtidig har høj ph og høj temperatur, hvis der er spændinger til stede i emnet. Der kan være tale om både indre og ydre spændinger. De indre spændinger kan være restspændinger fra svejsning eller fra formgivning, og de ydre spændinger kan stamme fra den mekaniske sammenføjning af emner eller fra montage. De indre spændinger kan til dels fjernes ved spændingsudglødning, men skal de fjernes helt er varmebehandling ved temperaturer over 1000C ofte nødvendigt. Varmebehandling kan dog give problemer med kast af emnet, og vil derfor i mange tilfælde være uegnet. Eksempler på korrosionsformer: 1. Generel korrosion (fladetæring): I dette tilfælde nedbrydes passivlaget på metaloverfladen fuldstændigt, og korrosionen er derfor karakteriseret ved at den foregår jævnt over hele metaloverfladen. Generel korrosion forekommer typisk i reducerende syrer. 2. Pitting (grubetæring, punktkorrosion): Lokal korrosion, der fører til punktvise angreb, som ofte kan være af en betydelig dybde. Optræder i neutrale eller moderat sure opløsninger, som fortrinsvis indeholder klorider (Cl ), eller for eksempel havvand. Angrebet kommer, hvor oxidfilmen er svækket, f.eks. på grund af indeslutninger eller overfladedefekter. 3. Spaltekorrosion (tildækningskorrosion): Optræder i snævre spalter og hulrum. Jo snævrere spalte (dog kun til et vist minimum), jo større risiko for korrosion. Optræder hyppigst i kloridholdige opløsninger, f.eks. havvand. Som en tommelfingerregel kan man sige, at stål med god bestandighed mod grubetæring også har god spaltekorrosionsbestandighed. 4. Spændingskorrosion: Karakteriseret ved revnedannelse, og skyldes samtidig påvirkning af trækspændinger og korrosion. Optræder især for austenitiske rustfrie stål i chloridholdige væsker samt i alkaliske væsker (højt ph) ved høj temperatur Version 1.0 Side 14 af 26

15 5. Interkrystallinsk korrosion (korngrænsetæring): Et klassisk eksempel er udskillelser af chromcarbider i metallets korngrænser. Derved reduceres chromindholdet i det nærliggende område, med lavere korrosionsbestadighed til følge. Ses ofte i forbindelse med forkert varmebehandling og svejseprocedure Forholdsregler ved svejsning De austenitiske rustfrie stål (såsom EN og EN ) er meget velegnede til svejsning. Dernæst kommer de duplex rustfrie stål (såsom SAF 2205) og mindst egnet er de ferritiske (såsom EN ) og martensitiske rustfrie stål (såsom EN ). Udover den generelle egnethed af de forskellige rustfrie ståltyper, er det specielt kulstofindholdet, der fokuseres på. Det anbefales, at kulstofindholdet max. er 0,03 %. Der findes dog specielle rustfrie svejsekvaliteter med kulstofindhold over 0,03 %, nemlig de såkaldte stabiliserede rustfrie stål. Disse er tilsat små mængder af titan eller niob, som binder kulstof. Dermed reduceres risikoen for at udskille uønskede chromcarbider. De stabiliserede kvaliteter er dog på retur, idet der i dag ikke - som tidligere - er vanskeligheder med at fremstille rustfrie stål med lavt kulstofindhold. Gasbeskyttelse: Mangelfuld gasbeskyttelse vil medføre en oxidation af metaloverfladen. Hermed ændres passivlagets egenskaber. Den visuelle ændring af det rustfrie ståls overflade fra usynlig til farvet - er en effekt af dette. Fra at være tynd og tæt, bliver passivlaget tykkere og mere chromholdigt, men uheldigvis også mere porøst, hvilket reducerer korrosionsbestandigheden. Ved meget kraftig farvning vil det rustfrie stål lige under passivlaget indeholde mindre chrom, og selvom det oxiderede passivlag fjernes, vil korrosionsbestandigheden være forringet. Tilsatstråd: Nogle legeringer kræver anvendelse af tilsatstråd (f. eks. duplexkvaliteterne såsom SAF 2205), men austenitiske legeringer såsom EN og EN kan svejses uden. Brug af tilsatstråd vil dog i alle tilfælde være med til at sikre, at korrosionsbestandigheden ikke forringes. Overfladekvaliteten: Hvis overfladen er farvet pga. svejsning, så bør overfladen efterfølgende bejdses. Til fødevareapplikationer kræves i nogle tilfælde en efterfølgende elektropolering. Begge metoder (elektropolering er den mest optimale) vil opløse det oxiderede lag på overfladen samt det chromfattige lag i metallet lige underneden. Herved genskabes passivlaget med de oprindelige egenskaber Design af konstruktionen Tilstedeværelsen af spalter og områder med mulighed for aflejringer medfører risiko for spaltekorrosion. I mange applikationer indenfor fødevareindustrien er der stillet specielle krav til konstruktionen, således at den er rengøringsvenlig. Det medfører samtidig krav om, at der er ikke må være spalter og døde ender til stede i konstruktionen Version 1.0 Side 15 af 26

16 Læs mere om rustfrit stål på og i Håndbog Rustfrit Stål, Sandvik Materials Technology, Referencenummer S-003-DAN (260 sider) samt i lærebogen Korrosionsbestandigt Rustfrit Stål, Hvordan? Af Ebbe Rislund m.fl., FORCE Technology, ISBN (358 sider). 6. Modtagelseskontrol Modtagelseskontrollen skal bl.a. sikre: At der ikke er synlige defekter og urenheder på det leverede materiale. Dette kan senere give problemer i procesudstyret, hvor disse urenheder kan samle sig. At materialet er leveret i den aftalte kvalitet, og at der medfølger materialecertifikater, der dokumenterer dette. At overflader, der skal i kontakt med produktet er fri for ridser, huller, porøsitet og andre fejl der viser sig som fordybninger i overfalden. Følgende teknikker kan benyttes til kontrol af modtaget materiale samt dokumentation af overfladebehandling og finish. Optiske emissionsspektral-analyser (OES-analyser) til kontrol af kemisk sammensætning oplyst i med- følgende leveringscertifikater iht. EN 10204/3.1B (identisk med pren 10204/3.1a), Lysoptisk mikroskopi (LOM) til kontrol af mikrostruktur, Skanning elektronmikroskopi (SEM) til kontrol og fotografisk dokumentation af overfladefinish (topografi), Ruhedsmålinger til dokumentation af Ra- og Rz-værdier samt optegnelse af overfladeprofiler, jf. DS/ISO 4288, DS/ISO 4287 og DS/ISO Version 1.0 Side 16 af 26

17 7. Betegnelser for rustfrit stål Nedenstående tabel angiver rustfrie stål i forskellige normangivelser opdelt i kvalitetsgrupper med prisindex, som det så ud Da priser på rustfrit stål er meget afhængig af priser på legeringselementerne, vil der over tid ske forskydning i prisindekstallene. Tabel 2. Rustfri stål i forskellige normangivelser opdelt i kvalitetsgrupper med prisindex anno Da priser på rustfrit stål er meget afhængig af priser på legeringselementerne, vil der over tid ske forskydning i prisindekstallene. Alm. rustfri stål (austenitisk) Syrefast rustfrit stål (austenitisk stål med molybdæn) Duplex stål (austenitiskferritisk stål) Ståltype AISI 304 AISI 304 L EN SS 2333 EN AISI 316 AISI 316 L EN SS 2347 SS2343 EN EN C % min. max. 0,08 min. max. 0,03 min. max. 0,05 min. max. 0,07 min. max. 0,08 min. max. 0,03 min. max. 0,05 min. max. 0,05 min. max. 0,07 min. max. 0,07 Cr % 18,0 20,0 18,0 20,0 17,0 19,0 17,0 19,0 16,0 18,0 16,0 18,0 16,5 18,5 16,5 18,5 16,5 18,5 16,5 18,5 NI % 8,0 10,5 8,0 10,5 8,0 11,0 8,5 10,5 10,0 14,0 10,0 14,0 10,5 14,0 10,5 14,0 10,5 13,5 11,0 14,0 Mo % P % S % - - 0,045 0, ,045 0, ,045 0, ,045 0,030 2,0 3,0 0,045 0,030 2,0 3,0 0,045 0,030 2,0 2,5 0,045 0,030 2,5 3,0 0,045 0,030 2,0 2,5 0,045 0,030 2,5 3,0 0,045 0,030 N % Pris- Index (relativ skala) AISI 904 L 0,01 20,0 25,0 4, AV 254 SMO 0,01 20,0 18,0 6,1 400 SAF 2304 min. 22,0 4,0 0,10 max. 0,03 23,5 5,5 170 SAF 2205 min. 21,0 4,5 2,5 0,14 (EN1.4462) max. 0,03 23,0 6,5 3,5 190 SAF 2507 min. 24,0 6,0 3,0 0,30 max. 0,03 26,0 8,0 5, Mange betragter AISI 304 og EN som identiske. Men bemærk, at der er små nuanceforskelle mellem dem Version 1.0 Side 17 af 26

18 8. Overfladebeskaffenhed Ved anvendelse af rustfrit stål er der typisk tre årsager til at specificere overfladens beskaffenhed. Kosmetisk Det vil sige, at overfladens beskaffenhed/topografi er valgt på baggrund af ønsket om en bestemt visuel fremtoning af overfladen. Eksempelvis kan nævnes roset -slibningen af tanke. Her påføres overfladen ridser lavet med en roterende børste, hvilket giver et mat mønster, som skjuler eksempelvis svejsninger og forskellige overfladedefekter. Hygiejnisk Overfladen skal være let at rengøre. Sædvanligvis vil dette medføre, at der er stillet krav om en Ra-værdi, der ligger under et givet niveau. I forbindelse med begrebet hygiejniske overflader skal det bemærkes, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem hvad der ser rent ud og hvad der faktisk er hygiejnisk rent. Eksempelvis vil en rosetslebet overflade pga. nuancerne i slibningen og den reducerede refleksion lettere fremstå ren, hvorimod alle kalkpletter og lignende tydeligt ses på en elektropoleret overflade. Til trods for denne visuelle forskel, bør der ikke være nogen tvivl om, at en bevidst ridset overflade er mindre hygiejnisk end en elektropoleret. Korrosion For at øge korrosionsbestandigheden kan man anvende eksempelvis en kemisk eller manuel behandling af overfladen, der fjerner eventuel kontaminering, oxider eller lignende. Ved valg af overflade og overfladebehandling er det vigtigt at overveje hvilke parametre, der er vigtige for overfladen. Ofte vil det være sådan, at de overflader, der visuelt umiddelbart fremstår pænest og mest homogene ikke nødvendigvis er de mest korrosionsbestandige og hygiejniske Bejdsning Bejdsning er en kemisk overfladebehandling i en sædvanligvis 20% saltpetersyre og 5% flussyre, der har til hensigt at fjerne afsmitning, oxidlag efter svejsning og lignende for at genoprette overfladens passiverende og rustfrie egenskaber. Det er ved bejdsning i højere grad overfladens egenskaber end udseende, der er vigtig Elektropolering Ligeledes giver korrekt udført elektropolering en overflade, der er fuldstændig dekontamineret uden mangansulfider i overfladen og uden ruheder, der kan rumme eksempelvis bakterier. Dette er en meget korrosionsbestandig overflade, og den er samtidig meget hygiejnisk. Da den er blank anvendes elektropolering også ofte pga. udseendet. Imidler Version 1.0 Side 18 af 26

19 tid afslører den blanke overflade alle forskelle mellem forskellige materialer anvendt. Forskellige legeringer vil fremstå forskelligt efter elektropolering Glasblæsning og slyngblæsning Glasblæsning og slyngblæsning er to andre overfladebehandlinger, der ofte anvendes. Glasblæsningen foretages med skarpkantede glaspartikler, som ved blæsningen fjerner det øverste af overfladen. Glasblæsning kan derfor i nogen tilfælde anvendes i stedet for bejdsning, men den efterlader en ru overflade, der ikke er specielt hygiejnisk. Slyngblæsningen foretages med runde stålkugler på omkring µm i diameter. Slyngblæsningen fjerner ikke materiale, men giver en ensartet semi-mat overflade. Slyngblæsningen kan let medføre en reduceret korrosionsbestandighed, da urenheder akkumuleres på stålkuglerne og overføres til de rustfri overflader. Der kræves derfor en nøje kontrol med renheden af stålkuglerne Manuel polering Som ved elektropolering kan der ved manuel polering opnås meget fine og glansfulde overflader. Til trods for den blanke overflade, vil manuel polering dog ikke i samme grad som elektropolering øge korrosionsbestandigheden og det hygiejniske niveau. Dette skyldes, at hvor elektropolering elektrokemisk fjerner toppene på overfladen, og derved reducerer ruheden, vil manuel polering i højere grad blot lægge toppene ned. Derved dannes en blank overflade med en lav Ra-værdi, men som kan være fuld af ganske små spalter og hulrum. Ved manuel polering er kvaliteten af overfladen derfor meget afhængig af personen, der polerer. I det følgende er listet en række titler, der kan anbefales som læsning inden for de forskellige områder. Bejdsning og passivering af rustfrit stål. Cleanodan a/s, Passivation of stainless steel. Dairy, Food and Environmental Sanitation, vol. 18, may Korrosionsbestandigt rustfrit stål, ISBN , Industriens forlag 1996 Surface Modification and Passivation of Stainless Steel. ISBN , C. Olsson 1994 ASTM A Standard Specification fro Chemical Passivation Treatments for Stainless Steel Parts. ASTM A Standard Practice for Cleaning, Descaling, and Passivation of Stainless Steel Parts, Equipment, and Systems. 9. Værktøjsstål Værktøjsstål er et nicheprodukt, der skal løse problemer, og ikke et produkt man bygger et helt produktionsanlæg af. Sammen med viden og rådgivning indgår værktøjsstål i koncepter: Selv det bedste produkts egenskaber giver intet udbytte, hvis det ikke anvendes på rette sted eller får den rigtige varmebehandling Version 1.0 Side 19 af 26

20 Værktøjsstål er egentlig en dårlig betegnelse, fordi mange udelukkende forbinder denne ståltype med værktøjer som anvendes til fremstilling af stansede, bukkede, prægede eller støbte emner. Men egenskabsprofilen, der er i denne vifte af stål, kan anvendes til at løse mange problemer, som f. eks. knive til hakket kød, sliddele og maskinkomponenter. Det kræver blot, at man analyserer sit problem, og finder en egenskabsprofil der passer til løsning af problemet. Uddeholm A/S har udviklet visse generelle koncepter som f.eks. Stainless Concept for korrosionsbestandige emner, men ofte designes der en løsning på et specifikt problem sammen med den specifikke kunde. Værktøjsstål er typebetegnelsen for en stålgruppe, der er legeret med kulstof, silicium, mangan, krom, nikkel, molybdæn, wolfram, vanadium og kobolt for blot at nævne de vigtigste. Med en kombination af disse legeringer opnår man en egenskabsprofil, der dækker tre stål-hovedgrupper (se nedenfor). Værktøjsstål skal varmebehandles, det vil sige hærdes og anløbes, for at opnå sine egenskaber. For at gøre det så let som muligt, har bl.a. Uddeholm A/S udarbejdet et kodesystem, så man hurtigt og overskueligt kan bestemme sin varmebehandling, se Tabel 3. Tabel 3. Kodesystem for værktøjsstål. I eksemplet vises 6 af de i alt ca. 25 ståltyper, der findes, og deres tilhørende varmebehandlingskoder 1 og 2. De viste ståltyper hører til den første stål-hovedgruppe (se nedenfor). Koder Afspæn- Hærdetemp. Anløbning Anløbning Anløbning Anløbning Ståltyper ding ºC ºC min. 2x ºC / HRC* min. 2x ºC / HRC* min. 2x ºC / HRC* min. 3x ºC / HRC* ARN Arne / 60 ARN-B Arne Bainithærdning ved 250 ºC til 56 HRC CAM Calmax / 57 RIG Rigor / 58 SV3 Sverker / 62 SV21-A Sverker / Tre stål-hovedgrupper Den første gruppe fokuserer primært på slid og trykstyrke. Ved at legere stålet med et højt indhold af kulstof, kan man opnå hårdheder på op til 68 HRC (Hardness Rockwell). Inden for denne gruppe er der mulighed for en kombination af både slidstyrke og trykstyrke og duktilitet / sejhed. Med denne gruppe kan man opnå længere levetider på maskinkomponenter og udstyr, der bliver slidt for hurtigt. Den anden gruppe hører til de seje stål, som igen kan opdeles i to grupper. De sejhærdede stål, med en hårdhed på ca. 30 HRC, og de stål som leveres i blødglødet tilstand og derefter hærdes til en hårdhed på mellem 40 og 58 HRC. I denne gruppe findes også de korrosionsbestandige stål. Disse stål henvender sig primært til opgaver, hvor der kræves stor duktilitet / sejhed. Det kunne være aksler eller maskinkomponenter der kræver korrosionsbestandighed og trykstyrke, der er noget højere end rustfrit stål, f.eks. knive mm Version 1.0 Side 20 af 26

21 Den tredje gruppe hører også til de seje stål, med en meget høj duktilitet. Samtidig har disse stål evnen til ikke at blive bløde, når de arbejder ved høje temperaturer. Ved en varmepåvirkning på 500 C i mere end 100 timer vil et stål som Orvar Supreme ikke tabe sin hårdhed. Hårdhedsområdet er mellem 38 og 58 HRC Begreber Til alle disse stål tilknyttes ord som: Abrasivt slid, adhesivt slid, duktilitet, sejhed, korrosionsbestandighed, og trykstyrke, ord som kræver en forklaring. Abrasivt slid er den slidtype, hvor der er slidende ting i emnematerialet, som f.eks. glas der er blandet i en plasttype, hårde ståltyper eller et andet slidende medie. Adhesivt slid er klæbende slid, det vil sige, at ved bearbejdning i bløde materialer, klæber emnematerialet sig til værktøjsstålet. For at undgå denne form for slid, skal stålet have en meget god duktilitet. Duktilitet er stålets evne til ikke at få den første revne ved belastning. Sejhed er den hastighed en revne udvikler sig på. Jo langsommere udvikling, jo bedre sejhed. Korrosionsbestandigheden for værktøjsstål er på et lavere niveau end AISI 316 typen, men der er værktøjsstål, der er på samme niveau som AISI 304. Derudover kan man forøge korrosionsbestandigheden med overfladebelægninger. Trykstyrke er udtryk for den hårdhed materialet har. Større hårdhed giver større trykstyrke. 10. Styrke og statik Beregninger har primært til formål at dokumentere, at en given konstruktion kan modstå de påvirkninger og det miljø, som konstruktionen udsættes for i et givent tidsrum. Statik og styrkelære er de hjælpemidler, der tages i anvendelse ved teknisk dokumentation/beregninger. Egentlige statiske beregninger vil ikke blive gennemgået her. Det vil dels føre for vidt og dels kun have relevans for en mindre gruppe mennesker. Statiske beregninger anvendes f.eks. ved dimensionering af maskinanlæg, stålkonstruktioner, trykbærende anlæg og udstyr mm. Teknisk statik og styrkelære er et speciale. Statiske beregninger bør overlades til personer med dokumenteret kendskab til området. Det kræver stor erfaring at kunne bedømme konsekvenserne af eventuelt svigt i en konstruktion og omkostningerne kan være uoverskuelige Version 1.0 Side 21 af 26

22 10.1. Dimensionering Viden om materialernes fysiske, kemiske og termiske egenskaber er en afgørende forudsætning for at kunne foretage dimensionering. Dimensionering foretages ved hjælp af statik og styrkelære Styrkekrav og modstandsevne mod deformationer betyder, at de komponenter vi anvender i vore konstruktioner, skal kunne holde til de påvirkninger, vi udsætter dem for. For at kunne løse denne opgave, skal vi have hjælp af statikken, der indeholder læren om legemers ligevægt og sætter os i stand til at finde frem til det maksimalt påvirkede punkt i en konstruktionsdel. Når vi har fundet det maksimalt påvirkede punkt, bringer styrkelæren os videre og hjælper os med at finde de rigtige og nødvendige dimensioner Opstilling af statiske beregninger Statiske beregninger skal opstilles klare og logiske, idet beregningerne skal kunne Kontrolleres ved intern kontrol Kontrolleres ved ekstern kontrol, f.eks. myndighedskontrol Systematisk klarhed og logik er en stor hjælp for den, eller de, der udfører beregningerne, ikke mindst ved mere komplicerede og/eller omfattende projekter. Det er naturligvis af afgørende betydning, at den eller de der udfører beregningerne ikke mister overblikket. Ved større projekter hvor flere statikere er involverede, er det nødvendigt at nedbryde beregningerne i overskuelige delberegninger. Ud over de primære formål vil der være andre forhold, hvor der er behov for beregninger, f.eks. i forbindelse med selve byggefasen (indkøb, fremstilling og montage) kan der opstå projektændringer eller ønsker om sådanne. Her er det vigtigt med klare og overskuelige beregninger, der muliggør et hurtigt svar / beslutningsgrundlag, ikke mindst i de tilfælde hvor undersøgelserne må foretages af en anden person, end den der har foretaget de oprindelige beregninger. Ved eventuel senere ombygning vil beregningerne atter skulle anvendes og ofte af personer, der ikke har medvirket i den oprindelige projektering. I det efterfølgende gives et eksempel på opstilling/disponering af statiske beregninger, således som de eksempelvis kan disponeres, når de sendes til tredje parts kontrol, herunder myndigheder, samt gemmes i eget arkiv. Eksemplet er tænkt, men kunne f.eks. være en udendørs stålkonstruktion iht. DS412 Norm for stålkonstruktioner, eller DS446 Norm for tyndpladekonstruktioner af stål Version 1.0 Side 22 af 26

23 Tabel 4. Et eksempel på, hvordan statiske beregninger kan disponeres 0 Indholdsfortegnelse Sørg for en detaljeret indholdsfortegnelse. Det giver overblik og letter senere søgning af bestemte beregninger, husk sidehenvisning (side xx). 1 Indledning Indledningen skal fortælle, hvad opgaven omfatter og give en kort beskrivelse af projektet, dets anvendelse og eventuel særlige forhold. 2 Beregningsforudsætninger 2.1 Normer (der henvises til gældende normer som regulerer det aktuelle område) Her anføres alle normer, specifikationer, love, vedtægter mv. 2.2 Litteratur Her anføres evt. anvendt speciallitteratur 2.3 Andet Her anføres andre specielle referencer som f.eks. forsøgsrapporter, EDB-programmer etc. 3 Materialer (der henvises til gældende normer for de aktuelle materialer ) Her anføres de konstruktionsmaterialer, der anvendes i konstruktionen. De regningsmæssige værdier for styrke anføres. Her anføres materialegruppe, sikkerhedsklasse, sv. sømklasse, krav til certifikater, kontrolklasse mm. 4 Laster (DS409 Norm for sikkerhedsbestemmelser, DS 410 Norm for last på konstruktioner) 4.1 Egenlast Her anføres egenlast for de enkelte konstruktionsdele 4.2 Nyttelast Her anføres de nyttelaster der anvendes i beregningerne, f.eks. adgangsveje med personlast. 4.3 Naturlast Vindlast Snelast (is) Ulykkeslast Termisk last Anden last F.eks. vandret masselast som ofte vil være dimensionsgivende for stabilitet på tværs af en konstruktion. Den vandrette masselast udgør som hovedregel 1,5% af den regningsmæssige vertikale last. 5 Lastkombinationer (DS 410 Norm for last på konstruktioner i DK) Konstruktionens sikkerhed mod brud kontrolleres i lastkombination 2.1 i normen Konstruktionens sikkerhed mod løft og væltning (stabilitet) kontrolleres i lastkombination 2.2 i normen Konstruktioner hvor egenvægten er dominerende kontrolleres i lastkombination 2.3 i normen Særligt udsatte konstruktioner granskes i anvendelsesgrænsetilstanden. Konstruktioner med risiko for påkørsel eller nedstyrtningslast, undersøges for lastkombination 3.1 i normen Konstruktioner der f.eks. kan være i risiko for eksplosion, eller henregnes til høj sikkerhedsklasse undersøges for lastkombination 3.2 i normen Konstruktioner hvor der kan opstå risiko for brand og konstruktioner hvor der passerer eller opholder sig personer undersøges for brand lastkombination 3.3 i normen 6 Det bærende system I dette afsnit beskrives det bærende system. Ved mere komplicerede konstruktioner beskrives kun det overordnede statiske system, idet detaljer kan beskrives under de enkelte beregninger. Læseren skal kunne få en overordnet forståelse for, hvordan kræfterne føres gennem konstruktionen. Brug gerne skitser for at lette forståelsen. 7 Det afstivende system (herunder robusthed) I dette afsnit beskrives det afstivende system. Brug gerne skitser til at illustrere systemet. 8 Statiske beregninger (der henvises til diverse lærebøger indenfor de enkelte områder/specialer) Her kommer så de egentlige beregninger. Man starter fra oven og følger lasterne ned gennem konstruktionen. Der præciseres, hvor tal i beregningerne kommer fra, d.v.s. henviser til de sider, hvor man har beregnet de værdierne, der indgår i beregningerne. Brug skitser, det letter også egen forståelse og overblik. 9 Underskrift Beregnet af: Kontrolleret af: Yy yyyy Xx xxxx Beregningerne skal underskrives af den der har beregnet og af den der har kontrolleret beregningerne. Dato og sted anføres. 10 Bilag Som bilag indsættes f.eks. beregninger udført af andre, herunder leverandørberegninger, EDB-udskrifter og anden relevant dokumentation Version 1.0 Side 23 af 26

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01 Rustfrie stål af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology CSJ / 2009.01.22 rev. 01 FORCE Forretningskoncept Industri og samfund Undervisning og formidling Integrity Management

Læs mere

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.

Læs mere

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer

Læs mere

Kabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne

Kabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne Kabelføringer og elskabe - med fokus på hygiejne Forfattere: Jensen, Erik-Ole; Arla Foods Østergård Hansen; Svend, Easyfood A/S Gasbjerg, Frank; Siltec A/S Christensen, Hardy; Slagteriernes Forskningsinstitut

Læs mere

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Al bearbejdning af rustfrit stål medfører en risiko for svækkelse af stålets naturlige korrosionsbestandighed. Er denne svækkelse større,

Læs mere

Rustfrit stål. Ferrit vs. austenit. Ni = 0 % Ni > 8 % Austenitisk: C Tyggegummistål. Martensitisk: Duplex (F/A): C Tofaset < 0,03 Ferrit-Austenit

Rustfrit stål. Ferrit vs. austenit. Ni = 0 % Ni > 8 % Austenitisk: C Tyggegummistål. Martensitisk: Duplex (F/A): C Tofaset < 0,03 Ferrit-Austenit Rustfrit stål Austenitisk: C Tyggegummistål < 0,08 % (< 0,03) Cr Svejsbare 16 % konstrukt.stål Ni God 825 korrosionsbest. % 70 Mo % 06 af % RS worldwide Martensitisk: C Hærdbare 0,11,2 % pga. C Cr Hårde

Læs mere

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål De forskellige processer, virkemåde, fordele og ulemper Damstahl Group: Germany, Denmark, Sweden, Norway, the Netherlands, Slovenia and Finland Kemisk overfladebehandling

Læs mere

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571?

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Af Ebbe Rislund, Troels Mathiesen og J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi, FORCE Technology Indledning De to stål EN 1.4404 og EN 1.4571 er

Læs mere

GussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER

GussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER STRENOV PRODUKTER INFORMATION GussStahl Lienen GussStahl Lienen GmbH & Co. KG (GSL) som blev grundlagt i den tyske by Lienen i 1971, er specialister inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter

Læs mere

Korrosion af rustfrit stål. Korrosionsformer, legeringselementer og miljøforhold. www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group

Korrosion af rustfrit stål. Korrosionsformer, legeringselementer og miljøforhold. www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Rustfrit stål er et korrosionsmæssigt set genialt materiale. Netop den gode korrosionsbestandighed kombineret med en (stadigvæk!) rimelig

Læs mere

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Korrosion i praksis Troels Mathiesen Specialist, civ.ing., ph.d. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Kundeopgaver: 50% Skadesopklaring 50% Rådgivning, korrosionstest, R&D Specialer: rustfrit

Læs mere

Ferritisk, rustfrit stål. Korrosionsforhold og mekaniske forhold muligheder og begrænsninger. www.damstahl.dk

Ferritisk, rustfrit stål. Korrosionsforhold og mekaniske forhold muligheder og begrænsninger. www.damstahl.dk Korrosionsforhold og mekaniske forhold muligheder og begrænsninger Ferritisk, rustfrit stål Ferritisk, rustfrit stål For kun få år siden var nikkelfrit, ferritisk, rustfrit stål noget, man grinede af.

Læs mere

Henrik Classen Life Science Fødevareteknologi. Hygiejnisk produktion, udstyr og procesanlæg. Ansvarlig for EHEDG certificering

Henrik Classen Life Science Fødevareteknologi. Hygiejnisk produktion, udstyr og procesanlæg. Ansvarlig for EHEDG certificering Henrik Classen Life Science Fødevareteknologi Hygiejnisk produktion, udstyr og procesanlæg Ansvarlig for EHEDG certificering Medlem af EHEDG Sub Group - Test method - Test center - Meat Hygiene - Design

Læs mere

Lavkulstof, titanstabiliseret og normalt, rustfrit stål

Lavkulstof, titanstabiliseret og normalt, rustfrit stål Lavkulstof, titanstabiliseret og normalt, rustfrit stål Myter og sandheder - og hvad er egentlig forskellen? Damstahl Group: Germany, Denmark, Sweden, Norway, the Netherlands, Slovenia and Finland Lavkulstof,

Læs mere

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning

Læs mere

Claus Qvist Jessen: Rustfrit stål; overflader til food/pharma DTU d. 26. august 2015

Claus Qvist Jessen: Rustfrit stål; overflader til food/pharma DTU d. 26. august 2015 Claus Qvist Jessen: Rustfrit stål; overflader til food/pharma DTU d. 26. august 2015 Agenda; DTU d. 26/8-2015 Korrosion af rustfrit stål Hvad er rustfrit stål? Korrosionsformer, legeringselementer, miljøforhold

Læs mere

Atmosfærisk korrosion af rustfrit stål Korrosionsforhold? Hvilke rustfri ståltyper kan anvendes hvor?

Atmosfærisk korrosion af rustfrit stål Korrosionsforhold? Hvilke rustfri ståltyper kan anvendes hvor? www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Trods sit flotte og stolte navn er rustfrit stål desværre ikke altid rustfrit. Afhængig af ståltypen og miljøforholdene kan stålet blive

Læs mere

VEJLEDNING TIL VALG AF OVERFLADER

VEJLEDNING TIL VALG AF OVERFLADER STÅLCENTRUM RUSTFRIT STÅL I FØDEVAREINDUSTRIEN VEJLEDNING TIL VALG AF OVERFLADER RESUMÉ FRA UDVIKLINGSPROJEKTET OVERFLADEBEHANDLING AF RUSTFRIT STÅL SIKRING AF OPTIMAL FØDEVAREHYGIEJNE OG LEVETID AF PROCESUDSTYRET

Læs mere

Ferritisk, rustfrit stål

Ferritisk, rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group For kun få år siden var nikkelfrit, ferritisk, rustfrit stål noget, man grinede af. Ringe korrosionsbestandighed, ringe svejsbarhed og ringe

Læs mere

Facts om: Bejdsning af rust- og syrefaststål

Facts om: Bejdsning af rust- og syrefaststål Facts om: Bejdsning af rust- og syrefaststål KD Industribejdsning Indholdsfortegnelse Forord... 2 Rust og syrefaststål, korrosionstyper... 4 Mekanisk overfladebehandling... 5 Kemisk overfladebehandling...

Læs mere

Temadag om vandbehandling og korrosion

Temadag om vandbehandling og korrosion Korrosionsformer Korrosion generelt Våd korrosion Korrosion typer i fjernvarmesystemer Materiale typer og korrosion Temadag om vandbehandling og korrosion Lea Korcakova, Bioenergy and Thermal Power, COWI

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Materialer og korrosion - offshore

Materialer og korrosion - offshore Materialer og korrosion - offshore FMV Temadag 28. januar 2010 Anne Dorthe Hede andh@teknologisk.dk tlf.: 7220 2235 Seniorkonsulent Korrosion & Metallurgi Center for Materialeprøvning, Teknologisk Institut

Læs mere

Typiske skader på rustfrie materialer

Typiske skader på rustfrie materialer Typiske skader på rustfrie materialer af J. Vagn Hansen og Carsten Jensen FORCE Technology 2016.02.01 Disposition Generelt om skades undersøgelser (CSJ) Case 1: Eksempel på forkert termisk påvirkning (CSJ)

Læs mere

Korrosion i skroggennemføringer og søventiler

Korrosion i skroggennemføringer og søventiler Korrosion i skroggennemføringer og søventiler Af Piet Jansen FORCE Technology Piet Jansen 2004 -- Kopiering og eftertryk tilladt med kildeangivelse Korrosion i skroggennemføringer og søventiler Sejlads

Læs mere

Industriens syn på hygiejnisk design interesse og udbytte v/henrik Classen, Team Manager Teknisk Support Tank Equipment

Industriens syn på hygiejnisk design interesse og udbytte v/henrik Classen, Team Manager Teknisk Support Tank Equipment Industriens syn på hygiejnisk design interesse og udbytte v/henrik Classen, Team Manager Teknisk Support Tank Equipment Hygienic design Can be like a jungle!! EU-lovgivningen kræver, at håndtering tilberedning

Læs mere

Slibning af værktøjer til træindustrien

Slibning af værktøjer til træindustrien Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal

Læs mere

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-

Læs mere

Outsourcing-temadag, Stålcentrum 2010

Outsourcing-temadag, Stålcentrum 2010 Outsourcing-temadag, Stålcentrum 2010 Illustrationerne her er tilfældigt valgt uden relation til emnet Outsourcing typiske faldgruber Materialefejl Forkert kemisk sammensætning iht. specifikation Forkert

Læs mere

Specialty Stainless Steel Processes

Specialty Stainless Steel Processes Specialty Stainless Steel Processes Bodycote Den foretrukne partner Det, du har brug for. Helt præcist. Bodycote tilbyder en komplet pakke med behandlinger varmebehandling, overfladeteknologi og varm isostatisk

Læs mere

Stålcentrum materialedag. Palle Ranløv Uddeholm A/S

Stålcentrum materialedag. Palle Ranløv Uddeholm A/S Stålcentrum materialedag Nye materialer til skærende udstyr. Palle Ranløv Uddeholm A/S Ny generation af værktøjsstål Kvælstoflegerede ståltyper: Vancron 40 Vancron 50 Vanax 35 Vanax 75 2 Vancron 40 Ideen

Læs mere

Rustfrit stål i husholdningen

Rustfrit stål i husholdningen www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Rustfrit stål er det tætteste, man kan komme på en standardlegering til kritiske formål, og vore hjemlige køkkener er ingen undtagelser.

Læs mere

Ferritisk, rustfrit stål

Ferritisk, rustfrit stål Ferritisk, rustfrit stål Mekaniske forhold og korrosionsforhold - muligheder og begrænsninger Damstahl Group: Germany, Denmark, Sweden, Norway, the Netherlands, Slovenia and Finland Ferritisk, rustfrit

Læs mere

Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad

Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad Korrosionserfarenheter från danska installationskomponenter Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad 31. August 2007 Asbjørn Andersen, akademiingeniør i kemi Korrosion og metallurgi FORCE Technology

Læs mere

Sur-Tech A/S Surface Technology

Sur-Tech A/S Surface Technology Sur-Tech A/S Surface Technology KEMISK NIKKEL En slid og korrosionsbeskyttende belægning DS/ ISO 9001 ISO 14001 Kvalitetssikring Miljøledelse Hvad er kemisk nikkel? Kemisk nikkel er en proces til udfældning

Læs mere

Bearbejdning af rustfrit stål

Bearbejdning af rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Kun de færreste anvender rustfrit stål uden at bearbejde det. Stålet skal klippes, bukkes, svejses, slibes eller på anden måde udsættes

Læs mere

Valg af stål til varmforzinkning

Valg af stål til varmforzinkning Valg af stål til varmforzinkning Hvilke specielle krav skal man stille til stål, for at det skal være egnet til varmforzinkning? Spørgsmålet bør besvares allerede under projekteringen af såvel større som

Læs mere

Alfa Laval om rengørings problematikker og effektivitet = hygiejnisk design. Henrik Classen, Team Manager Technical Support Tank Equipment

Alfa Laval om rengørings problematikker og effektivitet = hygiejnisk design. Henrik Classen, Team Manager Technical Support Tank Equipment Alfa Laval om rengørings problematikker og effektivitet = hygiejnisk design Henrik Classen, Team Manager Technical Support Tank Equipment EU-lovgivningen kræver, at håndtering tilberedning forarbejdning

Læs mere

For øjeblikkelig frigivelse

For øjeblikkelig frigivelse For øjeblikkelig frigivelse Kontakt: Seco Tools A/S Park Allé 350A 2605 Brøndby Jannie CHRISTIANSEN Telefon: +45-23453464 E-mail: jannie.christiansen@secotools.com www.secotools.com Nøglefaktorer ved bearbejdning

Læs mere

Videreuddannelse indenfor rustfrit stål Hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvordan?

Videreuddannelse indenfor rustfrit stål Hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvordan? Videreuddannelse indenfor rustfrit stål Hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvordan? Claus Qvist Jessen, Damstahl a/s Damstahl a/s: Rustfri stålgrossist Danmarks største Medlem af Neumo-Ehrenberg-gruppen: Sterile

Læs mere

Grønbech. Stål & Metaldivisionen Rustfrit program

Grønbech. Stål & Metaldivisionen Rustfrit program Grønbech Stål & Metaldivisionen Rustfrit program Rustfrie plader Rustfrie coils og båndstål Rustfrit stangstål Rustfrie rør Mønstervalsede plader Rustfrie dørkplader Plasmaskæring, Vandskæring Profiler

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Damstahl - a memeber of the NEUMO-Ehrenberg-Group

Damstahl - a memeber of the NEUMO-Ehrenberg-Group Damstahl - a memeber of the NEUMO-Ehrenberg-Group Teknisk information Index - Teknisk information 1 Hvad er rustfri stål? What is Stainless Steel? 2 Rustfrit ståls legeringselementer The Alloying Elements

Læs mere

VVS-branchens efteruddannelse Rustfaste ståltyper

VVS-branchens efteruddannelse Rustfaste ståltyper VVS-branchens efteruddannelse Rustfaste ståltyper Rustfaste ståltyper Rustfast stål Rustfrit, ( rustfast ) stål under denne benævnelse går en hel stribe af højtlegerede stål med en betydeligt større korrosionsbestandighed

Læs mere

Tribologi i forbindelse med rustfrie materialer

Tribologi i forbindelse med rustfrie materialer Henrik Horup Reitz Tribologi i forbindelse med rustfrie materialer Tribologicenter, Teknologisk Institut Tribologicenteret Forretningsområder: Kommerciel overfladebehandling med primær fokus på tribologiske

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af aluminium i fødevareindustrien

Fordele og ulemper ved brug af aluminium i fødevareindustrien Fordele og ulemper ved brug af aluminium i fødevareindustrien Temadag Alternative materialer til procesudstyr i fødevareindustrien 19. Maj 2010 Anne Deacon Juhl www.anodizingworld.com AluConsult Startet

Læs mere

Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S

Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S S t a m h o l m e n 1 9 3 A 2650 Hvidovre Danmark e-mail: salg@silcofa.dk w w w. s i l c o f a.

Læs mere

Skadesanalyse: Spændingskorrosion i rustfrit stål i svømmehal

Skadesanalyse: Spændingskorrosion i rustfrit stål i svømmehal Skadesanalyse: Spændingskorrosion i rustfrit stål i svømmehal Jesper Nielsen Holst Materialeprøvning Teknologisk Institut Abstrakt: Spændingskorrosion i rustfrit stål er et kendt og frygtet problem i svømmehaller,

Læs mere

Schmolz+Bickenbach Over 150 års passion for stål

Schmolz+Bickenbach Over 150 års passion for stål Schmolz+Bickenbach Over 150 års passion for stål Verdensomspændende og lokale Velkommen hos Schmolz+Bickenbach. Vi har løsningen. Schmolz+Bickenbach gruppen er en af verdens førende producenter og distributører

Læs mere

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.

Læs mere

UDDRAG AF: KVALITETSHÅNDBOG

UDDRAG AF: KVALITETSHÅNDBOG UDDRAG AF: KVALITETSHÅNDBOG DS EN ISO9001:2008. 1. Ledelseserklæring. Denne håndbog beskriver kvalitetsledelsessystemet hos Industriglødning A/S og har følgende formål: - At fastlægge ansvar og kompetence

Læs mere

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling AquaCoat En nyhed i overfladebehandling Her er beviset: Fantastisk holdbarhed AquaCoats helt enestående holdbarhed og evne til at beskytte mod korrosion er blevet testet igen og igen af uafhængige testinstitutter.

Læs mere

Bygningskonstruktion og arkitektur

Bygningskonstruktion og arkitektur Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.

Læs mere

Hygiejnisk modulafskærmning i rustfrit stål DK

Hygiejnisk modulafskærmning i rustfrit stål DK www.ntf.dk Hygiejnisk modulafskærmning i rustfrit stål DK Competition-Line modulafskærmning i rustfrit stål hygiejnisk rumafskærmning Competition-Line er en serie af modulopbyggede maskinafskærmninger

Læs mere

CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008

CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008 VTO - Vils Tegloverliggere A/S Næssundvej 171 7980 Vils Att.: Thomas Jensen 2012.06.13 [emnenr]/[ordrenr] ehk/[init] CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008 Murværkskonsoller,

Læs mere

2013 Produktoversigt

2013 Produktoversigt Produktoversigt 2013 DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ph 10,6 Kan anvendes på de fleste metaller og legeringer. Gode resultater med renoveringsgods.

Læs mere

Støbejerns anvendelse, struktur og defekter

Støbejerns anvendelse, struktur og defekter Støbejerns anvendelse, struktur og defekter Kjell Wardenær, Senior Konsulent Elkem Nordic Bearbejdet for Støberiet af Herbert Wolthoorn Støbejern er en gruppe af jernlegeringer, der dækker et meget stort

Læs mere

Kabelbakkerne leveres i længder af 3 m. Bredden varierer fra 25 mm til 600 mm og højden fra 25 mm til 125 mm.

Kabelbakkerne leveres i længder af 3 m. Bredden varierer fra 25 mm til 600 mm og højden fra 25 mm til 125 mm. K A B E L H Y G I E J N E K A B E L F Ø R I N G S S Y S T E M E R KABELFØRINGSSYSTEMET SILTEC kabelføringssystem er udviklet med henblik på optimal funktion og med vægt på enkelthed og tilgængelighed af

Læs mere

Indretning trykbærende udstyr

Indretning trykbærende udstyr Indretning trykbærende udstyr Nyt PED Aerosoler Nyt simpelt SPVD Transportabelt Regler TPED Tidligere regler Off-shore Nyt (ikke PED), ombygning og reparation Nyindretning - Stationært Direktivet om indretning

Læs mere

Invitation til grundkurser i hygiejnisk design

Invitation til grundkurser i hygiejnisk design Invitation til grundkurser i hygiejnisk design Med fokus på: 1. Design af maskiner og udstyr 2. Fødevareproduktion 3. Konstruktion og indretning Sted DTU Center for Hygiejnisk Design DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Temadag i Gårdteknisk Forum IP2 Teknologier til kvalitetssikring i mælkestrømmen

Temadag i Gårdteknisk Forum IP2 Teknologier til kvalitetssikring i mælkestrømmen Temadag i Gårdteknisk Forum IP2 Teknologier til kvalitetssikring i mælkestrømmen IP2 Teknologier til kvalitetssikring i mælkestrømmen Milepæle i IP2 Milepæl 4.1 - afsluttet Hygiejnisk design milepæl 4.2

Læs mere

For øjeblikkelig frigivelse

For øjeblikkelig frigivelse For øjeblikkelig frigivelse Kontakt: Seco Tools A/S Park Allé 350A 2605 Brøndby Jannie CHRISTIANSEN Telefon: +45-23453464 E-mail: jannie.christiansen@secotools.com www.secotools.com Nye værktøjer og strategier

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

UDDEHOLM SVERKER 21. Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk

UDDEHOLM SVERKER 21. Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk UDDEHOLM SVERKER 21 Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk Sverker 21 Produkt- og egenskabsprofil Sverker 21 er et værktøjsstål med højt kulstof

Læs mere

Svejsekonference Vingstedcenteret 24.-26. juni 2014

Svejsekonference Vingstedcenteret 24.-26. juni 2014 Kvalitetskrav og kontrol af tyndvæggede rustfrie rørsystemer der anvendes i fødevare og medicinalindustrien Svejsekonference Vingstedcenteret 24.-26. juni 2014 Jørgen Melchior Force Technology Danmark

Læs mere

Krav til Trykluftanlæg

Krav til Trykluftanlæg Krav til Trykluftanlæg Der stilles fra myndighedernes side krav til sikkerheden af produktionsudstyr og beskyttelse af medarbejdere Dette gælder også Trykluftanlæg, hvor Arbejdstilsynet (AT) er den vigtigste

Læs mere

BOLTESVEJSNING EN OVERBEVISENDE TEKNIK

BOLTESVEJSNING EN OVERBEVISENDE TEKNIK BOLTESVEJSNING EN OVERBEVISENDE TEKNIK Fordelene ved KÖCO-Boltesvejseteknik 2 KÖCO-Boltesvejsning er en sikker og meget stærk befæstigelsesmetode, der ydermere tilbyder enorme besparelses muligheder. Ved

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Kurt Jensen Maskinfabrik A/S

Kvalitetshåndbog. for. Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Kvalitetshåndbog for Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Side 1 af 9 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord og virksomhedsdata 2 2. Organisationsplan 5 3. Kvalitetsmålsætning

Læs mere

HACCP for maskinbyggere

HACCP for maskinbyggere HACCP for maskinbyggere Efterår 2005 HACCP er en metode til at hygiejne-kvalitetssikre sine maskiner Der er lovkrav om, at HACCP-princippet skal benyttes inden for fødevareindustrien Metoden er beskrevet

Læs mere

Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish

Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish tyrolit premium POLERINGSPROGRAM Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish PREMIUM Lamelrondel SCM PREMIUM Forpolerings Rondel PREMIUM Polerings Rondel og polerings pasta

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

posten Uddeholm flytter igen grænserne for pulvermetallurgiske ståls egenskaber

posten Uddeholm flytter igen grænserne for pulvermetallurgiske ståls egenskaber Varmebehandling er nøglen til at få de rigtige egenskaber frem i blødglødende stål Uddeholm anviser alternative egenskabsprofiler for samme stål posten Nr. 1 5 Uddeholm flytter igen grænserne for pulvermetallurgiske

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Materialevalg til støbeforme Evt. AMU nr.

Materialevalg til støbeforme Evt. AMU nr. Materialevalg til støbeforme Evt. AMU nr. INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Generelt 4 Valg af stålkvalitet 4 De primære dele 4 De sekundære dele 4 Handelsnavne 4 Stålkvaliteter 4 Koldarbejdsstål 5 Varmarbejdsstål

Læs mere

2010 ProdUktovErsigt

2010 ProdUktovErsigt 2010 ProdUktovErsigt DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ms/cm > 5,5 Svag basisk. ph 10,6 ms/cm > 4,0 Kan anvendes på de fl este metaller og

Læs mere

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan.

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan. 1 Krav og standarder 1.1 ISO- og IEC-standarder Synopsis: Europæiske og internationale standarder er oftest identiske. ISO og IEC udarbejder internationale standarder. CEN og CENELEC udfører de europæiske

Læs mere

Slidprøvning. Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology. 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ

Slidprøvning. Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology. 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ Slidprøvning Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ Hvilket udbytte fås ved måling og undersøgelse af slid? Hvad er udbyttet ved måling og undersøgelse

Læs mere

DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer

DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer Jørgen Hagelund Dansk Standard Strukturen & de indbyrdes relationer BR 10 Eurocode 1993 +NA EN 1090-1/-2/-3 BR EN

Læs mere

enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker

enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker Effektive rengøringsløsninger fra System Cleaners optimerer både kvalitet og produktionstid. Ideen bag navnet System Cleaners, som blev

Læs mere

En virksomhed i detaljer

En virksomhed i detaljer En virksomhed i detaljer > Præcision i detaljer! GSL præcision i ét stykke GSL er en mellemstor virksomhed og et af de mest innovative stålstøberier. Høj kvalitet og stor præcision er lige så selvfølgelige

Læs mere

Nimax: Hårdt, let at bearbejde og attraktivt prisniveau. Ramax LH: Korrosionsbestandigt, ekstra let at bearbejde og meget interessant prisniveau

Nimax: Hårdt, let at bearbejde og attraktivt prisniveau. Ramax LH: Korrosionsbestandigt, ekstra let at bearbejde og meget interessant prisniveau magasin for uddeholms kunder U-POSTENaugust 2009 Uddeholms kunder betaler kun for prima materiale. Med få undtagelser er al Uddeholms materiale maskinbearbejdet, så urenheder og ar i overfladen er fjernet.

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

Procesudstyr, bi-produkt, Stålkonstruktioner, smedarbejde. KOM BARE IND

Procesudstyr, bi-produkt, Stålkonstruktioner, smedarbejde. KOM BARE IND Procesudstyr, bi-produkt, Stålkonstruktioner, smedarbejde. KOM BARE IND Industri, speciale i kundebaserede løsninger på et højt niveau. Vi har egen produktion og en industriafdeling der løser design &

Læs mere

Hygiejnisk maskinafskærmning i rustfrit stål DK

Hygiejnisk maskinafskærmning i rustfrit stål DK www.ntf.dk Hygiejnisk maskinafskærmning i rustfrit stål DK Comp-Line modulafskærmning i rustfrit stål HYGIEJNISK RUMAFSKÆRMNING Comp-Line er en serie af modulopbyggede maskinafskærmninger til fødevareindustrien,

Læs mere

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for SMEMEK

Kvalitetshåndbog. for SMEMEK Kvalitetshåndbog for SMEMEK Side 1 af 8 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

SVEJSEKONFERENCE - VINGSTED 26. JUNI - 2014

SVEJSEKONFERENCE - VINGSTED 26. JUNI - 2014 SVEJSEKONFERENCE - VINGSTED 26. JUNI - 2014 1 AGENDA DAMSTAHL & MIGATRONIC Indhold: Svejsning af rustfrie rør og fittings Små fikseringer i rustfrit stål - TIG-A TACK Kontrol og efterbehandling af svejsninger

Læs mere

UDDEHOLM ELMAX. Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk

UDDEHOLM ELMAX. Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk UDDEHOLM ELMAX Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk Elmax - SuperClean 3 Produkt- og egenskabsprofil Elmax er et højtlegeret krom-molybdæn-vanadiumstål

Læs mere

3. parts kontrol / Validering

3. parts kontrol / Validering 3. parts kontrol / Validering Carsten Steen Sørensen, 1 Indhold 3. parts kontrol Validering Normer 2 3. parts kontrol Forankret i Byggelovgivning 3. parts kontrol kræves ved CC3 Anerkendt statiker Anerkendte

Læs mere

UDDEHOLM UNIMAX. Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk

UDDEHOLM UNIMAX. Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk UDDEHOLM UNIMAX Kokmose 8, 6000 Kolding, Tlf.: 75517066 Fax: 75517044, E-mail: info@uddeholm.dk, www.uddeholm.dk Unimax Egenskabsprofil Unimax er et krom-molybdæn-vanadium legeret stål, som er produceret

Læs mere

Dansk Standard DS/EN 1600

Dansk Standard DS/EN 1600 Dansk Standard DS/EN 1600 2. udgave Godkendt: 2001-03-01 Tilsatsmaterialer til svejsning Beklædte elektroder til manuel metallysbuesvejsning af rustfrie og varmebestandige stål Klassifikation Welding consumables

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS Kvalitetshåndbog for Smedefirmaet Stålkonstruktioner, Trapper, gelændere, porte, Låger, hegn, altaner, m.m. Veludført arbejde giver personlig tilfredsstillelse Side 1af 8 Udarb.:PH Godk.:LH Dato: 09-01-2013

Læs mere

Certificering af svejsere og svejseoperatører

Certificering af svejsere og svejseoperatører Certificering af svejsere og svejseoperatører Revideret 20-3-2014 Indhold Anvendelse af denne guide til gyldighed for svejsercertifikater... 3 Svejsning af prøveemne... 4 NDT og mekanisk prøvning... 4

Læs mere

April 2009 Fordærvede fødevarer og fødevarer med farlige fremmedlegemer: Nyt lav energi røntgen system med hygiejnisk design er løsningen

April 2009 Fordærvede fødevarer og fødevarer med farlige fremmedlegemer: Nyt lav energi røntgen system med hygiejnisk design er løsningen April 2009 Fordærvede fødevarer og fødevarer med farlige fremmedlegemer: Nyt lav energi røntgen system med hygiejnisk design er løsningen Fødevare sikkerhed er et vidt begreb. Aktuelt er der særligt fokus

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

System information. PercoTop industrilakering. vedrørende: DIN EN ISO 12944 QUALICOAT

System information. PercoTop industrilakering. vedrørende: DIN EN ISO 12944 QUALICOAT System information. industrilakering. vedrørende: - - DIN EN ISO 12944 QUALICOAT Kun til erhvervsmæssigt brug. I-System-datablad nr. DK / SYS_PT951.0 / 02 An Axalta Coating Systems Brand 1 / 01.10.2014

Læs mere

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Guide for periodiske undersøgelser jf. bekendtgørelse nr. 100 Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Revideret 24-3-2014 Forord Inspecta udfører

Læs mere

Vedrørende sikkerhedsmæssig produkttests af F1 Hyldereol med 3 bjælkelag, og med maks. belastning på 301 kg, pr bjælkelag.

Vedrørende sikkerhedsmæssig produkttests af F1 Hyldereol med 3 bjælkelag, og med maks. belastning på 301 kg, pr bjælkelag. Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag kun med skriftlig godkendelse fra Teknologisk Institut TEKNISK RAPPORT Vedrørende sikkerhedsmæssig produkttests af F1 Hyldereol med 3

Læs mere

Vi kan mere, end du aner...

Vi kan mere, end du aner... Vi kan mere, end du aner... VI KAN MERE END DU ANER... Lokal forankring. Global rækkevidde. Logitrans blev grundlagt i 1940 i en lille smedje og har en lang og traditionsrig historie bag sig. I dag er

Læs mere