Rustfrit stål i levnedsmiddelindustrien en introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rustfrit stål i levnedsmiddelindustrien en introduktion"

Transkript

1 Rustfrit stål i levnedsmiddelindustrien en introduktion Forfattere: Foged, Jens Nielsen; A1 Steel Consulting ApS Folkmar Andersen, Jens; Alfa Laval Kolding A/S Jepsen, Elisabeth; APV Nordic A/S Løvstad, Peter; CPS Damrow A/S Melsing, Erling; EM Consult ApS Napper, David; Euroteknik Ltd. Riis, Annemette; Grundfos A/S Jørgensen, Christian; Sandvik Materials Technology A/S Christiansen, Preben; Stanfo A/S Ranløv, Palle; Uddeholm A/S Boye-Møller, Anne R.; Teknologisk Institut Udarbejdet af arbejdsgruppe 'Rustfrit stål i levnedsmiddelindustrien' i regi af Den Rustfri Stålindustris Kompetencecenter Version 1.0 Side 1 af 26

2 Den Rustfri Stålindustris Kompetencecenter c/o Teknologisk Institut Holbergsvej 10 DK-6000 Kolding Tlf.: Fax: Denne guideline er udviklet med støtte fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Publiceret for Centret af: Holbergsvej 10 DK-6000 Kolding Teknologisk Institut ISBN: Version 1.0 Side 2 af 26

3 Indledning Nærværende vejledning giver en introduktion til de aspekter, der bør afklares i forbindelse med valg af rustfri stålmaterialer til procesudstyr til levnedsmiddelindustrien. Nøgleord Korrosion, overflader, finish, dokumentation, godkendelser, certifikater, styrke, statik, levetid, produktionsmiljø, levnedsmidler, procesudstyr, normer, legering, svejsning, værktøjsstål, dimension, fødevarekontakt. Definition og brug af guidelines Vejledningen er ikke en bibel/opslagsværk, der besvarer spørgsmål. Derimod kan vejledningen bruges som en rettesnor for, hvilke oplysninger der skal indhentes for at løse en opgave tilfredsstillende. Læseren hjælpes til at stille kvalificerede spørgsmål. Der er yderligere hjælp at hente i de angivne henvisninger og links. Denne guideline er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Den Rustfri Stålindustris Kompetencecenter og er en del af en guidelinesamling. De øvrige, der indgår i denne samling, er: Guideline nr. 1: Kabelføringer og elskabe Guideline nr. 2: Huskeliste ved køb/salg af produktionsudstyr Guideline nr. 3: Transportører Guideline nr. 4: Rustfrit stål i levnedsmiddelindustrien Guideline nr. 5: Opbygning af rørsystemer i levnedsmiddelindustrien Guideline nr. 6: Indbygning af komponenter i lukkede procesanlæg til levnedsmiddelindustrien Version 1.0 Side 3 af 26

4 Indholdsfortegnelse 1. Fagområde Afgrænsninger Definition og brug af guidelines Introduktion Normer og standarder for rustfrit stål Dokumentationskrav Lovkrav Standarder Guidelines og best practise Udstedelse af certifikater Valg af rustfrit stål Hvad er rustfrit stål? Kan rustfrit stål ruste? Faktorer som har betydning for korrosionsbestandighed Hvilken legering anvendes? Korrosionsformer Forholdsregler ved svejsning Design af konstruktionen Modtagelseskontrol Betegnelser for rustfrit stål Overfladebeskaffenhed Bejdsning Elektropolering Glasblæsning og slyngblæsning Manuel polering Værktøjsstål Tre stål-hovedgrupper Begreber Styrke og statik Dimensionering Opstilling af statiske beregninger Relaterede vejledninger og links Anvendte metoder Anvendte begreber / termer Ændringsprotokol Version 1.0 Side 4 af 26

5 1. Fagområde Nærværende vejledning giver en introduktion til de aspekter, der bør afklares i forbindelse med valg af rustfri stålmaterialer til procesudstyr til levnedsmiddelindustrien. Som det fremgår, er det nødvendigt at kende krav og ønsker til bl.a. korrosionsbestandighed, dokumentation, godkendelser og certifikater, styrke og statik, overfladebeskaffenhed, fleksibilitet, levetid, pakninger, rengøring, produktionsmiljø mv Afgrænsninger Vejledningen afgrænses til materialer, der anvendes i fødevareindustrien fortrinsvis rustfrit stål Definition og brug af guidelines Vejledningen kan bruges af konstruktører i forbindelse med indhentning af korrekt materialevalg til procesudstyr og værktøj. Vejledningen kan også bruges af indkøbere som et værktøj i forbindelse med specifikation af delmaterialer til produktionsudstyr. Endelig kan vejledningen bruges som kommunikationsredskab mellem hhv. indkøbere og leverandører. Vejledningen har ikke til hensigt at anbefale bestemte typer løsninger eller leverandører. 2. Introduktion Når man står over for at skulle udvælge materialer til konstruktion af udstyr f.eks. til fødevaresektoren eller den farmaceutiske industri, kan opgaven let virke afskrækkende. Selv om ekspertgrupper eller erfarent personale samles i et forsøg på at forfatte almindelige guidelines, lykkes det sjældent på grund af de enorme variationer, der findes i materialer og anvendelser. I Europa og USA er situationen den samme. Der er en overflod af informationer om diverse materialer og processer. Bedyrende salgsmekanismer giver ikke et bedre overblik. Så hvad skal man gøre? Udvælg med omhu dine informationskanaler og sørg for, at de er valide. Nogle af de tilsynsførende organisationer, f.eks. Food and Drug Administration i USA (www.fda.gov) samt nationale og europæiske fødevareregulativer, har dokumentation, man kan stole på. Man skal sikre sig, at den information, man indsamler, kan anvendes til det konkrete formål. Det vil sige, hvis man tilstræber at overholde gældende, nationale regulativer i Europa, bør man kontrollere, om der verserer eller er vedtaget nye regulativer til erstat Version 1.0 Side 5 af 26

6 ning for gældende lovgivning, og som kræver omlægninger i arbejdsgangen. Det vil være nyttigt at få fastlagt, hvilke regulativer, der er i på bedding. EUR-Lex giver gratis direkte adgang til EU-lovgivningen 1. EU har desuden samlet alle de lovgivningsmæssige aspekter omkring materialer med fødevarekontakt 2. En af årsagerne til den tydelige mangel på information om materialeudvælgelse er, at de fleste nationale og europæiske love kun omfatter de standarder, der skal opretholdes, og lader det være op til det enkelte firma at nå frem til disse standarder. På videnportalen er det muligt at danne sig et overblik over, hvilke guidelines, standarder, love mv. der er tilgængelige inden for specifikke områder/udstyr og i forhold til geografiske områder. Det er nemt at søge i materialet og læse en kort beskrivelse af det konkrete indhold. De tilknyttede links giver mulighed for at rekvirere materialet fra kilden. European Hygienic Engineering & Design Group (EHEDG) har udarbejdet en række guidelines (se om forskellige emner, inkl. materialeudvælgelse. Disse dokumenter kan være en hjælp til at finde frem til diverse kontaktmuligheder, nødvendigt stof eller organisationer. Der kan endvidere henvises til CODEX ALIMENTARIUS, der udvikler fødevarestandarder, guidelines og dokumenter for best practice (se De har bl.a. dokumenter relateret til procesvand i fødevarevirksomheder, og her skitseres mange af de guidelines, der følges i fødevareindustrien. Det kan ofte være en fordel at se, hvilke initiativer andre tager for at opsætte sin egen hygiejnestrategi. Dette påhviler som regel den, der er ansvarlig for materialeudvælgelse. En god case for en omfattende strategi kan findes på hvor der skitseres certificeringsaktiviteter i relation til sterile og farmaceutiske pumper. Hvis man ikke har kendskab til Hazard Analysis and Critical Control Point (HACCP) metodikken, foreslås det at stifte bekendtskab med den, da den danner grundlag for mange beslutninger inden for fødevareindustrien. 3. Normer og standarder for rustfrit stål Alle kendte stålmaterialer er specificerede. De enkelte stålproducenter/stålværker har beskrevet fremstillingsmåden og fremstillingsprocessen for de stålmaterialer, der tilbydes. 1 Gå ind på siden (erstat sprogkode - f.eks. EN med DK - for at få sit nationale sprog). Systemet giver mulighed for at konsultere Den Europæiske Unions Tidende og indeholder bl.a. traktaterne, lovgivningen, retspraksis og forberedende retsakter. Det omfatter avancerede søgemulighed. Hvis man har eventuelle spørgsmål, relateret til status på lovgivning, kan man toldfrit ringe på tlf.nr Gå ind på siden Version 1.0 Side 6 af 26

7 For at gøre valg af stålmaterialer overskuelig, har man samlet gængse stålmaterialer i standarder, som kan være nationale og/eller internationale, som eksempel kan nævnes de fælles europæiske standarder, der er tiltrådt af Danmark. I Danmark er betegnelsen for disse standarder DS/EN efterfulgt af et nummer. Den internationale betegnelse for gængse stålmaterialer er 1.XXXX (f.eks ). Stålet dokumenteres ofte ved hjælp af et certifikat, der beskriver den kemiske sammensætning og de mekaniske egenskaber, samt evt. andet efter aftale. Der findes forskellige former for certifikater. Det drejer sig med andre ord blot om at vælge det mest egnede stålmateriale til en given opgave. Det kræver imidlertid indsigt og forståelse at udvælge en egnet stålkvalitet ved hjælp af standarder og opslagsværker. Det anbefales derfor at søge råd og vejledning hos stålgrossister, stålproducenter eller rådgivende ingeniører, såfremt der hersker tvivl om udvælgelsen. Der findes flere forskellige opslagsværker som et hjælpemiddel til at finde et stålmateriale til en given opgave. Det kendte opslagsværk Stahlschüssel anvender f.eks. førnævnte, internationale betegnelser for stålmaterialer. Stahlschüssel kan købes gennem tekniske boghandlere og evt. Dansk Standard (DS), som er den institution som samler og vedligeholder normer og standarder i Danmark. DS kan levere alle gængse nationale og internationale normer og standarder mm. Normer og standarder er lovstof på lige fod med f.eks. Arbejdstilsynets love, bekendtgørelser og anvisninger, samt lokale (politi)vedtægter. Det er bl.a. derfor af afgørende betydning at få tekniske opgaver klassificeret korrekt i henhold til lovgivningen og få fastlagt evt. gældende normgrundlag, før opgaven løses. Danske normer og standarder er underlagt dansk lovgivning. Producenten har det juridiske ansvar for den tekniske udførelse og funktionaliteten af sit produkt. Specialstål er ikke altid opført i en norm. Man er derfor henvist til at søge de nødvendige informationer hos stålgrossisten/stålproducenten. Disse informationer kan f.eks. anvendes til at vurdere graden af rust- og korrosionsbestandigheden under givne forudsætninger. Såfremt materialet skal bearbejdes, sammenføjes f.eks. ved svejsning, udsættes for gentagende, mekaniske og/eller termiske påvirkninger er det vigtigt at kende materialets egnethed til at modstå de aktuelle påvirkninger. Nødvendige, tekniske informationer kan f.eks. omfatte: Kemisk sammensætning Mekaniske egenskaber Termiske egenskaber Der findes specifikke, tekniske områder hvor man har forhåndsgodkendt et udvalg af stålmaterialer. Det gælder f.eks. trykbærende anlæg og udstyr iht. EN13445, som er en fælles europæisk standard. Der kan anvendes andre stålmaterialer end de i EN13445 forhåndsgodkendte, men det kræver en PED (Pressure Equipment Directive) godkendelse af både stålværket og stålmaterialet, hvilket er tidskrævende og kostbart. PED forhåndsgodkendte stålmaterialer findes f.eks. i EN13445 Part 2 (i alt 55 sider) Version 1.0 Side 7 af 26

8 I tabel 1 er angivet forskellige anvendelser af rustfrit stål og nogle af de standarder og normer, udstyret er underlagt. Tabel 1. Oversigt over forskellige anvendelser af rustfrit stål og nogle af de standarder og normer, der gælder Rustfrit stål anvendes f.eks. til fremstilling af: Maskiner, maskinanlæg og udstyr. (Maskindirektivet er et sikkerhedsdirektiv, gældende for området. NB. Maskindirektivet kan gælde for andre områder.) Rør og røranlæg. (Tryksatte rør og røranlæg med et tryk større end 0,5 bar (g) og en rørdimension større end DN25 3, er som hovedregel underlagt Arbejdstilsynets (AT) bekendtgørelse nr. 743 af 23. september Bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Se anvendelsesområde og definitioner mm. i bekendtgørelsen. For tryksatte rør og røranlæg med et tryk mindre end 0,5 bar (g) og en rørdimension på DN25 eller mindre, henvises til samme direktiv, artikel 3 tekniske krav, stk. 3. NB. Artikel 3, stk. 3 rør og røranlæg må ikke CE-mærkes, øvrige rør og røranlæg underlagt AT bekendtgørelse nr.743 skal CE-mærkes.) Procesanlæg og procesudstyr. (Tryksatte procesanlæg og procesudstyr med et tryk større end 0,5 bar (g) og en dimension større end DN25, er som hovedregel underlagt Arbejdstilsynets (AT) bekendtgørelse nr. 743 af 23. september Bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Se anvendelsesområde og definitioner mm i bekendtgørelsen. For tryksatte procesanlæg og procesudstyr med et tryk mindre end 0,5 bar (g) og en dimension på DN25 eller mindre, henvises til samme direktiv, artikel 3 tekniske krav, stk. 3 NB. Artikel 3, stk.3 procesanlæg og procesudstyr må ikke CE-mærkes, øvrige procesanlæg og procesudstyr underlagt AT bekendtgørelse nr.743 skal CE-mærkes.) Beholdere og tankanlæg. (Tryksatte beholdere og enkelte tankanlæg med et tryk større end 0,5 bar (g) og rørtilslutninger større end DN25, er som hovedregel underlagt Arbejdstilsynets (AT) bekendtgørelse nr. 743 af 23. september Bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr. Se anvendelsesområde og definitioner mm i bekendtgørelsen. For tryksatte beholdere og enkelte tankanlæg med et tryk mindre end 0,5 bar (g) og rørtilslutninger på DN25 eller mindre, henvises til samme direktiv, artikel 3 tekniske krav, stk. 3 NB. Artikel 3, stk.3 beholdere og tankanlæg må ikke CE-mærkes, øvrige beholdere og tankanlæg underlagt AT bekendtgørelse nr.743 skal CEmærkes.) Vi henleder opmærksomheden på, at der til stadighed forskes i nye stålmaterialer med forbedrede egenskaber. Spørg derfor din stålgrossist til råds om nye materialer til specifikke formål. 4. Dokumentationskrav Kravene til dokumentation er de senere år vokset voldsomt, når der tales om produkter til bl.a. fødevarebranchen, den farmaceutiske og kemiske industri. Kravene vil typisk dreje sig om certifikater på materialer, erklæringer vedr. maskindirektivet, overholdelse af standarder om hygiejne og rengøringsforhold. 3 DN er betegnelsen for et emnets nominelle diameter og benyttes f.eks. i forbindelse med angivelse af størrelsen på rør og fittings. Bemærk, at materialegodstykkelsen kan variere Version 1.0 Side 8 af 26

9 Hvorfor al den godkendelse med dokumentation, hvor der mange gange er udpeget en tredje part til at forestå evalueringen, når et anlæg er bygget og installeret? Helt enkelt kan det vel forklares med Vi vil sikre os, at vi får det mest optimale anlæg, med hensyn til holdbarhed og pris. En anden ting kan også være at der bl.a. i USA har været nogle store sager med krav om kæmpe erstatninger til følge. Så vi forsøger at sikre os bedst muligt. I mange tilfælde vil produktionslokaler, proceslinier, udstyr og maskiner være underlagt krav fra enten myndigheder, fabrikanter eller kunder. I den forbindelse er der en del dokumenter, hvor disse krav er beskrevet. Vi skelner mellem lovkrav, certificeringsstandarder og guidelines eller best practise / common practise Lovkrav Lovkrav er udformet af myndighederne og angiver krav, der skal opfyldes. Disse er beskrevet i love (danske, EU eller andre landes love). I Danmark er der til disse love ofte tilknyttet cirkulærer, bekendtgørelser og vejledninger, der nærmere angiver hvorledes disse love skal tolkes. I Danmark kan lovkrav findes på og delt op efter følgende hierarkiske retningslinjer: Vedtagne love (LOV nr.xxx). Hertil er knyttet en række Bekendtgørelser (BEKnr.XXX), der uddyber disse love, og til disse er der yderligere forklaringer at hente i de tilhørende Vejledninger (VEJnr.xxx) og Cirkulærer (Cir nr. XXX). Materialer, der er i kontakt med fødevarer, er reguleret ved lov i stort set alle lande. EU's lovmateriale kan søges på Alle lovgivningsmæssige aspekter i de enkelte EU-lande omkring materialer med fødevarekontakt er samlet på flg. siden Lovgivning om kød, fjerkræ og æg udarbejdes i USA af USDA (U. S. Department of Agriculture), se UDSA godkender blandt andet også maskiner. USDA har overdraget kontrol af smøremidler og desinfektionsmidler mv. til NSF (National Sanitation Foundation). Se NSF White Book Listing of Non-food Compounds på siden Lovgivning om mejeriprodukter og øvrige fødevarer (ej kød/æg) udarbejdes af U.S. Food and Drug Administration (FDA) FDA godkender også konstruktionsmaterialer. Canada opererer med et food inspection program der godkender fabrikker og herunder materialer der må anvendes, se mere på Version 1.0 Side 9 af 26

10 4.2. Standarder Standarder er løsninger beskrevet i et dokument en standard. Når anvisninger følges, er det muligt, at man kan blive certificeret dvs. et en uvildig part /certificerende organ kan auditere (kontrollere), at man har fulgt anvisningerne fra den pågældende standard og herefter udstede et dokument /et certifikat, der beviser, man har styr på det, der er angivet i denne standard. Eksempelvis ISO 9000 eller DS ISO (International Organization for Standardization ) er et internationalt organ med formål at informere, måle, håndtere og eliminere risici ved produktionen, se mere Standarden ISO gælder for både fødevarer, biotek og farmaceutisk industri og har inddraget både hygiejne, risikovurdering og sikkerhed. Danske standarder har en nomenklatur, der starter med bogstaverne DS-XXX. Det er standarder vedtaget af Dansk standardiserings nævn. Se mere på EN-standarder er gældende i hele EU. Mange af dem kan købes gennem dansk standard ICH-standarder (specielt for farmaci) kan findes på 3A Sanitary Standard / 3A Accepted Practices er ofte specifikke for en enkelt type af maskiner se mere ASME (American Society of Mechanical Engineers) dækker områder inden for trykbærende anlæg, hvor vi i Europa i dag er dækket ind ved EN Se mere på Guidelines og best practise Guidelines er en samling af gode råd eller best practise, der angiver, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at optræde. Mange guidelines er så anerkendte at de på linie med standarder kan være salgs- og sikkerhedsparameter i en handelssituation. FDA guidances (vejledninger) og guidelines (retningslinier) kan findes på internettet CDER (Center for Drug Evaluation and Research): CBER (Center for Biologics Evaluation and Research): Europæiske guidelines kan købes på EHEDG (European Hygienic Engineering & Design Group) gør et stort arbejde med at bringe den hygiejniske standard ind allerede ved forberedelserne til et nybyggeri, både i bygningerne og maskiner der skal installeres. EHEDG har udarbejdet en række guidelines til fremstilling af sikre fødevarer. Campden and Chorleywood Food Research Association Group, er en del af et institut i England. De har udgivet en del vejledninger/guidelines for specifikke maskiner, beskrivelser af krav til hygiejniske vægge, lofter, gulve og lignende. Se mere på Version 1.0 Side 10 af 26

11 4.4. Udstedelse af certifikater Et certifikat er et dokument udstedt af en fabrikant, der f.eks. producerer rustfrit stål. Certifikaterne kan have forskellige betegnelser afhængigt af de aktuelle krav fra en evt. slutbruger. Der kan henvises til DS/EN (10.91) for at få et overblik over de forskellige typer, inden for stål industrien. Inden for plast industrien er kravet også øget inden for de sidste år, der er nu en standard kaldt FDA Rubber articles for repeated use, som nu bliver meget anvendt inden for bl.a. fødevare- og medicinal industrien. EHEDG m. fl. udsteder også certifikater, når et firma har bevist, at de er i stand til at overholde og dokumentere de stillede designkrav. Et certifikat udstedes også til svejsere der har bevist, at de kan opfylde betingelserne i bl.a. EN287-1, og procedure kravene i EN Ud over de nævnte findes der en lang række andre mere eller mindre relevante standarder og krav til certifikater, udarbejdet forskellige steder i verden, men da globaliseringen for alvor er ved at slå igennem, anvendes ofte de samme krav fra lande som Danmark eksporterer til. 5. Valg af rustfrit stål 5.1. Hvad er rustfrit stål? Rustfrit stål er en jernlegering, hvori chromindholdet er minimum 12%. Chrom reagerer med den ilt, som er til stede i omgivelserne, og danner et meget tyndt og gennemsigtigt chromoxidholdigt lag på overfladen. Dette oxidlag, også kaldet passivlaget, yder beskyttelse mod korrosionsangreb og vil ved beskadigelse i luft eller vand gendannes spontant. Korrosionsbestandigheden ligger altså i metaloverfladen, og stabiliteten af passivlaget bliver derfor afgørende for det rustfrie ståls korrosionsbestandighed Kan rustfrit stål ruste? Ja, det kan det, selv om det lyder lidt selvmodsigende! Hvis passivlaget ved beskadigelse ikke gendannes, vil det rustfrie stål korrodere. Det kan ske i aggressive væsker (f. eks chlor- eller chloridholdige væsker og visse syrer), hvor passivlaget ikke er stabilt Version 1.0 Side 11 af 26

12 Stabiliteten af passivlaget på rustfrit stål afhænger ikke kun af den kemiske sammensætning (indhold af legeringselementer såsom chrom, nikkel og molybdæn), og af hvilken væske den udsættes for. De processer som rustfrit stål kan gennemgå fra råmateriale til færdigt produkt har også betydning. De processer som rustfrit stål kan gennemgå fra råmateriale til færdigt produkt har betydning for korrosionsbestandigheden. Svejsning, formgivning, slibning og håndtering i produktionen kan beskadige passivlaget, og gøre det rustfrie stål mere følsomt for korrosionsangreb. Derfor er det meget vigtigt at fortage en vurdering af, hvilken konsekvens en aktuel fremstillingsproces har på det færdige produkts korrosionsbestandighed, og om en efterfølgende overfladebehandling (bejdsning, elektropolering) kan være påkrævet for at genetablere passivlagets egenskaber. Mange korrosionsskader er opstået netop fordi dette trin overses Faktorer som har betydning for korrosionsbestandighed Hvilken legering anvendes? Rustfrit stål dækker over en hel familie af legeringer, som inddeles i følgende 4 hovedgrupper, der refererer til metallets mikrostruktur (se også tabel 2): Ferritisk Martensitisk Austenitisk Austenitisk-ferritisk (duplex) Hver af disse hovedgrupper indeholder en række legeringer, som er defineret i henhold til den kemiske sammensætning og specificeret i europæiske og internationale standarder. Udover chrom, er legeringselementerne molybdæn, nikkel og nitrogen af stor betydning for korrosionsbestandigheden. Kulstof vil altid være til stede i større eller mindre mængde, og har betydning for svejseegenskaberne. Herudover bruges bl.a. kobber, mangan, svovl, titan og niob som legeringselementer for hermed at opnå særlige egenskaber. Nedenfor gives en kort introduktion til hovedgrupperne med eksempler på nogle ofte benyttede legeringer med deres internationale betegnelser. Angivelsen af om metallet er magnetisk eller ej er kun for informationens skyld! Ferritisk rustfrit stål (magnetiske): Indeholder udover chrom kun små mængder nikkel. Har moderat korrosionsbestandighed og kan ikke hærdes ved varmebehandling. Slagsejheden falder betydeligt ved lave temperaturer. Typiske anvendelser er bestik, køkkenvaske og vaskemaskinetromler. Eksempler er: EN /AISI 430 Martensitisk rustfrit stål (magnetisk): Indeholder udover chrom kulstof i en mængde, der gør den hærdbar ved varmebehandling. Derved opnås høj styrke, og typiske anvendelser er knive, motor og pumpeaksler. Korrosionsbestandigheden er moderat. Eksempler er: EN /AISI Version 1.0 Side 12 af 26

13 Austenitisk rustfrit stål (umagnetisk): Omfatter langt størstedelen af den totale rustfrie stålproduktion. Heraf udgør EN (AISI 304) og EN (AISI 316) langt den største del. Udover chrom indeholder austenitisk rustfrit stål typisk fra 8% - 30% nikkel og varierende molybdænindhold. De har et lavt kulstofindhold og kan ikke hærdes ved varmebehandling. Ved kolddeformation vil der dog forekomme deformationshærdning. Populariteten af de austenitiske rustfrie stål skyldes, at de er korrosionsbestandige og har gode svejse- og formgivningsegenskaber. Ligeledes har de typisk gode høj- og lavtemperaturegenskaber. Eksempler er: EN /AISI 304, EN /AISI 316, EN /254SMO Duplex rustfrie stål (ferritisk/austenitisk) (magnetisk): Mikrostrukturen i disse rustfrie stål består af en blanding af ferrit og austenit. Derved opnås højere styrke end i de austenitiske rustfrie stål. Korrosionsbestandigheden er sammenlignelig med de austenitiske rustfrie stål, men de har langt bedre bestandighed mod spændingskorrosion end EN (AISI 304) og EN (AISI 316). På grund af tofase-strukturen er specielle forholdsregler nødvendige i forbindelse med svejsning (varmeinputtet skal styres nøje og det anbefales at bruge en kvælstofholdig beskyttelsesgas). Eksempler er: EN /SAF 2205, EN /SAF 2507 Rustfrit stål kan angribes af lokalkorrosion (pitting og spaltekorrosion) i chloridholdige miljøer. Det er en uønsket korrosionsform da den kan have et meget uforudsigeligt forløb og i løbet af kort tid føre til materialesvigt. De vigtigste legeringselementer til at forbedre korrosionsbestandigheden overfor lokalkorrosion er chrom, molybdæn og nitrogen. Et rustfrit stål bestandighed i en specifik applikation afhænger af flere parametre end blot chloridindhold og legeringssammensætning (som f.eks. driftsbetingelser og evt. rengøringsprocedurer). Det har vist sig at Pitting Resistance Equivalent number (også kaldet PRE-tallet) giver en god indikation af et rustfrit ståls bestandighed mod pitting (grubetæring). Jo højere PRE-tal, jo højere korrosionsbestandighed mod lokalkorrosion. Det er vigtigt at bemærke, at PRE-tallet kun kan benyttes til rangering af de forskellige rustfrie ståltyper. Ligeledes gælder det at de spåntagningsvenlige kvaliteter med højt svovlindhold ikke kan vurderes efter PRE-tallet. Eksempelvis vil EN /AISI 303 have samme PRE- tal som EN /AISI 304, men pga. det høje svovlindhold i EN /AISI 303 er korrosionsbestandigheden for denne type betydeligt lavere. I dag er der derfor udviklet spåntagningsvenlige kvaliteter med en korrosionsbestandighed på niveau med standardkvaliteterne. PRE-tallet beregnes på basis af følgende empiriske formel: PRE = %Cr x %Mo + 16 x %N I tabellen nedenfor er PRE-tallet angivet for en række rustfrie stål Version 1.0 Side 13 af 26

14 Rustfri ståltype PRE EN /AISI EN /AISI EN /AISI EN /AISI EN /254SMO 43 EN /SAF EN /SAF Korrosionsformer Afhængig af indholdet af legeringselementerne opnår man altså forskellige egenskaber med hensyn til spåntagning, formgivning, svejsning, korrosionsbestandighed osv. De aktuelle krav til konstruktionen / applikationen (omfattende både produktionsmiljø og regøringsmiljø) skal derfor vurderes nøje, når legeringstypen skal udvælges. Austenitiske rustfrie stål som EN og EN er følsomme for spændingskorrosion i chloridholdige medier og i medier, der samtidig har høj ph og høj temperatur, hvis der er spændinger til stede i emnet. Der kan være tale om både indre og ydre spændinger. De indre spændinger kan være restspændinger fra svejsning eller fra formgivning, og de ydre spændinger kan stamme fra den mekaniske sammenføjning af emner eller fra montage. De indre spændinger kan til dels fjernes ved spændingsudglødning, men skal de fjernes helt er varmebehandling ved temperaturer over 1000C ofte nødvendigt. Varmebehandling kan dog give problemer med kast af emnet, og vil derfor i mange tilfælde være uegnet. Eksempler på korrosionsformer: 1. Generel korrosion (fladetæring): I dette tilfælde nedbrydes passivlaget på metaloverfladen fuldstændigt, og korrosionen er derfor karakteriseret ved at den foregår jævnt over hele metaloverfladen. Generel korrosion forekommer typisk i reducerende syrer. 2. Pitting (grubetæring, punktkorrosion): Lokal korrosion, der fører til punktvise angreb, som ofte kan være af en betydelig dybde. Optræder i neutrale eller moderat sure opløsninger, som fortrinsvis indeholder klorider (Cl ), eller for eksempel havvand. Angrebet kommer, hvor oxidfilmen er svækket, f.eks. på grund af indeslutninger eller overfladedefekter. 3. Spaltekorrosion (tildækningskorrosion): Optræder i snævre spalter og hulrum. Jo snævrere spalte (dog kun til et vist minimum), jo større risiko for korrosion. Optræder hyppigst i kloridholdige opløsninger, f.eks. havvand. Som en tommelfingerregel kan man sige, at stål med god bestandighed mod grubetæring også har god spaltekorrosionsbestandighed. 4. Spændingskorrosion: Karakteriseret ved revnedannelse, og skyldes samtidig påvirkning af trækspændinger og korrosion. Optræder især for austenitiske rustfrie stål i chloridholdige væsker samt i alkaliske væsker (højt ph) ved høj temperatur Version 1.0 Side 14 af 26

15 5. Interkrystallinsk korrosion (korngrænsetæring): Et klassisk eksempel er udskillelser af chromcarbider i metallets korngrænser. Derved reduceres chromindholdet i det nærliggende område, med lavere korrosionsbestadighed til følge. Ses ofte i forbindelse med forkert varmebehandling og svejseprocedure Forholdsregler ved svejsning De austenitiske rustfrie stål (såsom EN og EN ) er meget velegnede til svejsning. Dernæst kommer de duplex rustfrie stål (såsom SAF 2205) og mindst egnet er de ferritiske (såsom EN ) og martensitiske rustfrie stål (såsom EN ). Udover den generelle egnethed af de forskellige rustfrie ståltyper, er det specielt kulstofindholdet, der fokuseres på. Det anbefales, at kulstofindholdet max. er 0,03 %. Der findes dog specielle rustfrie svejsekvaliteter med kulstofindhold over 0,03 %, nemlig de såkaldte stabiliserede rustfrie stål. Disse er tilsat små mængder af titan eller niob, som binder kulstof. Dermed reduceres risikoen for at udskille uønskede chromcarbider. De stabiliserede kvaliteter er dog på retur, idet der i dag ikke - som tidligere - er vanskeligheder med at fremstille rustfrie stål med lavt kulstofindhold. Gasbeskyttelse: Mangelfuld gasbeskyttelse vil medføre en oxidation af metaloverfladen. Hermed ændres passivlagets egenskaber. Den visuelle ændring af det rustfrie ståls overflade fra usynlig til farvet - er en effekt af dette. Fra at være tynd og tæt, bliver passivlaget tykkere og mere chromholdigt, men uheldigvis også mere porøst, hvilket reducerer korrosionsbestandigheden. Ved meget kraftig farvning vil det rustfrie stål lige under passivlaget indeholde mindre chrom, og selvom det oxiderede passivlag fjernes, vil korrosionsbestandigheden være forringet. Tilsatstråd: Nogle legeringer kræver anvendelse af tilsatstråd (f. eks. duplexkvaliteterne såsom SAF 2205), men austenitiske legeringer såsom EN og EN kan svejses uden. Brug af tilsatstråd vil dog i alle tilfælde være med til at sikre, at korrosionsbestandigheden ikke forringes. Overfladekvaliteten: Hvis overfladen er farvet pga. svejsning, så bør overfladen efterfølgende bejdses. Til fødevareapplikationer kræves i nogle tilfælde en efterfølgende elektropolering. Begge metoder (elektropolering er den mest optimale) vil opløse det oxiderede lag på overfladen samt det chromfattige lag i metallet lige underneden. Herved genskabes passivlaget med de oprindelige egenskaber Design af konstruktionen Tilstedeværelsen af spalter og områder med mulighed for aflejringer medfører risiko for spaltekorrosion. I mange applikationer indenfor fødevareindustrien er der stillet specielle krav til konstruktionen, således at den er rengøringsvenlig. Det medfører samtidig krav om, at der er ikke må være spalter og døde ender til stede i konstruktionen Version 1.0 Side 15 af 26

16 Læs mere om rustfrit stål på og i Håndbog Rustfrit Stål, Sandvik Materials Technology, Referencenummer S-003-DAN (260 sider) samt i lærebogen Korrosionsbestandigt Rustfrit Stål, Hvordan? Af Ebbe Rislund m.fl., FORCE Technology, ISBN (358 sider). 6. Modtagelseskontrol Modtagelseskontrollen skal bl.a. sikre: At der ikke er synlige defekter og urenheder på det leverede materiale. Dette kan senere give problemer i procesudstyret, hvor disse urenheder kan samle sig. At materialet er leveret i den aftalte kvalitet, og at der medfølger materialecertifikater, der dokumenterer dette. At overflader, der skal i kontakt med produktet er fri for ridser, huller, porøsitet og andre fejl der viser sig som fordybninger i overfalden. Følgende teknikker kan benyttes til kontrol af modtaget materiale samt dokumentation af overfladebehandling og finish. Optiske emissionsspektral-analyser (OES-analyser) til kontrol af kemisk sammensætning oplyst i med- følgende leveringscertifikater iht. EN 10204/3.1B (identisk med pren 10204/3.1a), Lysoptisk mikroskopi (LOM) til kontrol af mikrostruktur, Skanning elektronmikroskopi (SEM) til kontrol og fotografisk dokumentation af overfladefinish (topografi), Ruhedsmålinger til dokumentation af Ra- og Rz-værdier samt optegnelse af overfladeprofiler, jf. DS/ISO 4288, DS/ISO 4287 og DS/ISO Version 1.0 Side 16 af 26

17 7. Betegnelser for rustfrit stål Nedenstående tabel angiver rustfrie stål i forskellige normangivelser opdelt i kvalitetsgrupper med prisindex, som det så ud Da priser på rustfrit stål er meget afhængig af priser på legeringselementerne, vil der over tid ske forskydning i prisindekstallene. Tabel 2. Rustfri stål i forskellige normangivelser opdelt i kvalitetsgrupper med prisindex anno Da priser på rustfrit stål er meget afhængig af priser på legeringselementerne, vil der over tid ske forskydning i prisindekstallene. Alm. rustfri stål (austenitisk) Syrefast rustfrit stål (austenitisk stål med molybdæn) Duplex stål (austenitiskferritisk stål) Ståltype AISI 304 AISI 304 L EN SS 2333 EN AISI 316 AISI 316 L EN SS 2347 SS2343 EN EN C % min. max. 0,08 min. max. 0,03 min. max. 0,05 min. max. 0,07 min. max. 0,08 min. max. 0,03 min. max. 0,05 min. max. 0,05 min. max. 0,07 min. max. 0,07 Cr % 18,0 20,0 18,0 20,0 17,0 19,0 17,0 19,0 16,0 18,0 16,0 18,0 16,5 18,5 16,5 18,5 16,5 18,5 16,5 18,5 NI % 8,0 10,5 8,0 10,5 8,0 11,0 8,5 10,5 10,0 14,0 10,0 14,0 10,5 14,0 10,5 14,0 10,5 13,5 11,0 14,0 Mo % P % S % - - 0,045 0, ,045 0, ,045 0, ,045 0,030 2,0 3,0 0,045 0,030 2,0 3,0 0,045 0,030 2,0 2,5 0,045 0,030 2,5 3,0 0,045 0,030 2,0 2,5 0,045 0,030 2,5 3,0 0,045 0,030 N % Pris- Index (relativ skala) AISI 904 L 0,01 20,0 25,0 4, AV 254 SMO 0,01 20,0 18,0 6,1 400 SAF 2304 min. 22,0 4,0 0,10 max. 0,03 23,5 5,5 170 SAF 2205 min. 21,0 4,5 2,5 0,14 (EN1.4462) max. 0,03 23,0 6,5 3,5 190 SAF 2507 min. 24,0 6,0 3,0 0,30 max. 0,03 26,0 8,0 5, Mange betragter AISI 304 og EN som identiske. Men bemærk, at der er små nuanceforskelle mellem dem Version 1.0 Side 17 af 26

18 8. Overfladebeskaffenhed Ved anvendelse af rustfrit stål er der typisk tre årsager til at specificere overfladens beskaffenhed. Kosmetisk Det vil sige, at overfladens beskaffenhed/topografi er valgt på baggrund af ønsket om en bestemt visuel fremtoning af overfladen. Eksempelvis kan nævnes roset -slibningen af tanke. Her påføres overfladen ridser lavet med en roterende børste, hvilket giver et mat mønster, som skjuler eksempelvis svejsninger og forskellige overfladedefekter. Hygiejnisk Overfladen skal være let at rengøre. Sædvanligvis vil dette medføre, at der er stillet krav om en Ra-værdi, der ligger under et givet niveau. I forbindelse med begrebet hygiejniske overflader skal det bemærkes, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem hvad der ser rent ud og hvad der faktisk er hygiejnisk rent. Eksempelvis vil en rosetslebet overflade pga. nuancerne i slibningen og den reducerede refleksion lettere fremstå ren, hvorimod alle kalkpletter og lignende tydeligt ses på en elektropoleret overflade. Til trods for denne visuelle forskel, bør der ikke være nogen tvivl om, at en bevidst ridset overflade er mindre hygiejnisk end en elektropoleret. Korrosion For at øge korrosionsbestandigheden kan man anvende eksempelvis en kemisk eller manuel behandling af overfladen, der fjerner eventuel kontaminering, oxider eller lignende. Ved valg af overflade og overfladebehandling er det vigtigt at overveje hvilke parametre, der er vigtige for overfladen. Ofte vil det være sådan, at de overflader, der visuelt umiddelbart fremstår pænest og mest homogene ikke nødvendigvis er de mest korrosionsbestandige og hygiejniske Bejdsning Bejdsning er en kemisk overfladebehandling i en sædvanligvis 20% saltpetersyre og 5% flussyre, der har til hensigt at fjerne afsmitning, oxidlag efter svejsning og lignende for at genoprette overfladens passiverende og rustfrie egenskaber. Det er ved bejdsning i højere grad overfladens egenskaber end udseende, der er vigtig Elektropolering Ligeledes giver korrekt udført elektropolering en overflade, der er fuldstændig dekontamineret uden mangansulfider i overfladen og uden ruheder, der kan rumme eksempelvis bakterier. Dette er en meget korrosionsbestandig overflade, og den er samtidig meget hygiejnisk. Da den er blank anvendes elektropolering også ofte pga. udseendet. Imidler Version 1.0 Side 18 af 26

19 tid afslører den blanke overflade alle forskelle mellem forskellige materialer anvendt. Forskellige legeringer vil fremstå forskelligt efter elektropolering Glasblæsning og slyngblæsning Glasblæsning og slyngblæsning er to andre overfladebehandlinger, der ofte anvendes. Glasblæsningen foretages med skarpkantede glaspartikler, som ved blæsningen fjerner det øverste af overfladen. Glasblæsning kan derfor i nogen tilfælde anvendes i stedet for bejdsning, men den efterlader en ru overflade, der ikke er specielt hygiejnisk. Slyngblæsningen foretages med runde stålkugler på omkring µm i diameter. Slyngblæsningen fjerner ikke materiale, men giver en ensartet semi-mat overflade. Slyngblæsningen kan let medføre en reduceret korrosionsbestandighed, da urenheder akkumuleres på stålkuglerne og overføres til de rustfri overflader. Der kræves derfor en nøje kontrol med renheden af stålkuglerne Manuel polering Som ved elektropolering kan der ved manuel polering opnås meget fine og glansfulde overflader. Til trods for den blanke overflade, vil manuel polering dog ikke i samme grad som elektropolering øge korrosionsbestandigheden og det hygiejniske niveau. Dette skyldes, at hvor elektropolering elektrokemisk fjerner toppene på overfladen, og derved reducerer ruheden, vil manuel polering i højere grad blot lægge toppene ned. Derved dannes en blank overflade med en lav Ra-værdi, men som kan være fuld af ganske små spalter og hulrum. Ved manuel polering er kvaliteten af overfladen derfor meget afhængig af personen, der polerer. I det følgende er listet en række titler, der kan anbefales som læsning inden for de forskellige områder. Bejdsning og passivering af rustfrit stål. Cleanodan a/s, Passivation of stainless steel. Dairy, Food and Environmental Sanitation, vol. 18, may Korrosionsbestandigt rustfrit stål, ISBN , Industriens forlag 1996 Surface Modification and Passivation of Stainless Steel. ISBN , C. Olsson 1994 ASTM A Standard Specification fro Chemical Passivation Treatments for Stainless Steel Parts. ASTM A Standard Practice for Cleaning, Descaling, and Passivation of Stainless Steel Parts, Equipment, and Systems. 9. Værktøjsstål Værktøjsstål er et nicheprodukt, der skal løse problemer, og ikke et produkt man bygger et helt produktionsanlæg af. Sammen med viden og rådgivning indgår værktøjsstål i koncepter: Selv det bedste produkts egenskaber giver intet udbytte, hvis det ikke anvendes på rette sted eller får den rigtige varmebehandling Version 1.0 Side 19 af 26

20 Værktøjsstål er egentlig en dårlig betegnelse, fordi mange udelukkende forbinder denne ståltype med værktøjer som anvendes til fremstilling af stansede, bukkede, prægede eller støbte emner. Men egenskabsprofilen, der er i denne vifte af stål, kan anvendes til at løse mange problemer, som f. eks. knive til hakket kød, sliddele og maskinkomponenter. Det kræver blot, at man analyserer sit problem, og finder en egenskabsprofil der passer til løsning af problemet. Uddeholm A/S har udviklet visse generelle koncepter som f.eks. Stainless Concept for korrosionsbestandige emner, men ofte designes der en løsning på et specifikt problem sammen med den specifikke kunde. Værktøjsstål er typebetegnelsen for en stålgruppe, der er legeret med kulstof, silicium, mangan, krom, nikkel, molybdæn, wolfram, vanadium og kobolt for blot at nævne de vigtigste. Med en kombination af disse legeringer opnår man en egenskabsprofil, der dækker tre stål-hovedgrupper (se nedenfor). Værktøjsstål skal varmebehandles, det vil sige hærdes og anløbes, for at opnå sine egenskaber. For at gøre det så let som muligt, har bl.a. Uddeholm A/S udarbejdet et kodesystem, så man hurtigt og overskueligt kan bestemme sin varmebehandling, se Tabel 3. Tabel 3. Kodesystem for værktøjsstål. I eksemplet vises 6 af de i alt ca. 25 ståltyper, der findes, og deres tilhørende varmebehandlingskoder 1 og 2. De viste ståltyper hører til den første stål-hovedgruppe (se nedenfor). Koder Afspæn- Hærdetemp. Anløbning Anløbning Anløbning Anløbning Ståltyper ding ºC ºC min. 2x ºC / HRC* min. 2x ºC / HRC* min. 2x ºC / HRC* min. 3x ºC / HRC* ARN Arne / 60 ARN-B Arne Bainithærdning ved 250 ºC til 56 HRC CAM Calmax / 57 RIG Rigor / 58 SV3 Sverker / 62 SV21-A Sverker / Tre stål-hovedgrupper Den første gruppe fokuserer primært på slid og trykstyrke. Ved at legere stålet med et højt indhold af kulstof, kan man opnå hårdheder på op til 68 HRC (Hardness Rockwell). Inden for denne gruppe er der mulighed for en kombination af både slidstyrke og trykstyrke og duktilitet / sejhed. Med denne gruppe kan man opnå længere levetider på maskinkomponenter og udstyr, der bliver slidt for hurtigt. Den anden gruppe hører til de seje stål, som igen kan opdeles i to grupper. De sejhærdede stål, med en hårdhed på ca. 30 HRC, og de stål som leveres i blødglødet tilstand og derefter hærdes til en hårdhed på mellem 40 og 58 HRC. I denne gruppe findes også de korrosionsbestandige stål. Disse stål henvender sig primært til opgaver, hvor der kræves stor duktilitet / sejhed. Det kunne være aksler eller maskinkomponenter der kræver korrosionsbestandighed og trykstyrke, der er noget højere end rustfrit stål, f.eks. knive mm Version 1.0 Side 20 af 26

21 Den tredje gruppe hører også til de seje stål, med en meget høj duktilitet. Samtidig har disse stål evnen til ikke at blive bløde, når de arbejder ved høje temperaturer. Ved en varmepåvirkning på 500 C i mere end 100 timer vil et stål som Orvar Supreme ikke tabe sin hårdhed. Hårdhedsområdet er mellem 38 og 58 HRC Begreber Til alle disse stål tilknyttes ord som: Abrasivt slid, adhesivt slid, duktilitet, sejhed, korrosionsbestandighed, og trykstyrke, ord som kræver en forklaring. Abrasivt slid er den slidtype, hvor der er slidende ting i emnematerialet, som f.eks. glas der er blandet i en plasttype, hårde ståltyper eller et andet slidende medie. Adhesivt slid er klæbende slid, det vil sige, at ved bearbejdning i bløde materialer, klæber emnematerialet sig til værktøjsstålet. For at undgå denne form for slid, skal stålet have en meget god duktilitet. Duktilitet er stålets evne til ikke at få den første revne ved belastning. Sejhed er den hastighed en revne udvikler sig på. Jo langsommere udvikling, jo bedre sejhed. Korrosionsbestandigheden for værktøjsstål er på et lavere niveau end AISI 316 typen, men der er værktøjsstål, der er på samme niveau som AISI 304. Derudover kan man forøge korrosionsbestandigheden med overfladebelægninger. Trykstyrke er udtryk for den hårdhed materialet har. Større hårdhed giver større trykstyrke. 10. Styrke og statik Beregninger har primært til formål at dokumentere, at en given konstruktion kan modstå de påvirkninger og det miljø, som konstruktionen udsættes for i et givent tidsrum. Statik og styrkelære er de hjælpemidler, der tages i anvendelse ved teknisk dokumentation/beregninger. Egentlige statiske beregninger vil ikke blive gennemgået her. Det vil dels føre for vidt og dels kun have relevans for en mindre gruppe mennesker. Statiske beregninger anvendes f.eks. ved dimensionering af maskinanlæg, stålkonstruktioner, trykbærende anlæg og udstyr mm. Teknisk statik og styrkelære er et speciale. Statiske beregninger bør overlades til personer med dokumenteret kendskab til området. Det kræver stor erfaring at kunne bedømme konsekvenserne af eventuelt svigt i en konstruktion og omkostningerne kan være uoverskuelige Version 1.0 Side 21 af 26

22 10.1. Dimensionering Viden om materialernes fysiske, kemiske og termiske egenskaber er en afgørende forudsætning for at kunne foretage dimensionering. Dimensionering foretages ved hjælp af statik og styrkelære Styrkekrav og modstandsevne mod deformationer betyder, at de komponenter vi anvender i vore konstruktioner, skal kunne holde til de påvirkninger, vi udsætter dem for. For at kunne løse denne opgave, skal vi have hjælp af statikken, der indeholder læren om legemers ligevægt og sætter os i stand til at finde frem til det maksimalt påvirkede punkt i en konstruktionsdel. Når vi har fundet det maksimalt påvirkede punkt, bringer styrkelæren os videre og hjælper os med at finde de rigtige og nødvendige dimensioner Opstilling af statiske beregninger Statiske beregninger skal opstilles klare og logiske, idet beregningerne skal kunne Kontrolleres ved intern kontrol Kontrolleres ved ekstern kontrol, f.eks. myndighedskontrol Systematisk klarhed og logik er en stor hjælp for den, eller de, der udfører beregningerne, ikke mindst ved mere komplicerede og/eller omfattende projekter. Det er naturligvis af afgørende betydning, at den eller de der udfører beregningerne ikke mister overblikket. Ved større projekter hvor flere statikere er involverede, er det nødvendigt at nedbryde beregningerne i overskuelige delberegninger. Ud over de primære formål vil der være andre forhold, hvor der er behov for beregninger, f.eks. i forbindelse med selve byggefasen (indkøb, fremstilling og montage) kan der opstå projektændringer eller ønsker om sådanne. Her er det vigtigt med klare og overskuelige beregninger, der muliggør et hurtigt svar / beslutningsgrundlag, ikke mindst i de tilfælde hvor undersøgelserne må foretages af en anden person, end den der har foretaget de oprindelige beregninger. Ved eventuel senere ombygning vil beregningerne atter skulle anvendes og ofte af personer, der ikke har medvirket i den oprindelige projektering. I det efterfølgende gives et eksempel på opstilling/disponering af statiske beregninger, således som de eksempelvis kan disponeres, når de sendes til tredje parts kontrol, herunder myndigheder, samt gemmes i eget arkiv. Eksemplet er tænkt, men kunne f.eks. være en udendørs stålkonstruktion iht. DS412 Norm for stålkonstruktioner, eller DS446 Norm for tyndpladekonstruktioner af stål Version 1.0 Side 22 af 26

23 Tabel 4. Et eksempel på, hvordan statiske beregninger kan disponeres 0 Indholdsfortegnelse Sørg for en detaljeret indholdsfortegnelse. Det giver overblik og letter senere søgning af bestemte beregninger, husk sidehenvisning (side xx). 1 Indledning Indledningen skal fortælle, hvad opgaven omfatter og give en kort beskrivelse af projektet, dets anvendelse og eventuel særlige forhold. 2 Beregningsforudsætninger 2.1 Normer (der henvises til gældende normer som regulerer det aktuelle område) Her anføres alle normer, specifikationer, love, vedtægter mv. 2.2 Litteratur Her anføres evt. anvendt speciallitteratur 2.3 Andet Her anføres andre specielle referencer som f.eks. forsøgsrapporter, EDB-programmer etc. 3 Materialer (der henvises til gældende normer for de aktuelle materialer ) Her anføres de konstruktionsmaterialer, der anvendes i konstruktionen. De regningsmæssige værdier for styrke anføres. Her anføres materialegruppe, sikkerhedsklasse, sv. sømklasse, krav til certifikater, kontrolklasse mm. 4 Laster (DS409 Norm for sikkerhedsbestemmelser, DS 410 Norm for last på konstruktioner) 4.1 Egenlast Her anføres egenlast for de enkelte konstruktionsdele 4.2 Nyttelast Her anføres de nyttelaster der anvendes i beregningerne, f.eks. adgangsveje med personlast. 4.3 Naturlast Vindlast Snelast (is) Ulykkeslast Termisk last Anden last F.eks. vandret masselast som ofte vil være dimensionsgivende for stabilitet på tværs af en konstruktion. Den vandrette masselast udgør som hovedregel 1,5% af den regningsmæssige vertikale last. 5 Lastkombinationer (DS 410 Norm for last på konstruktioner i DK) Konstruktionens sikkerhed mod brud kontrolleres i lastkombination 2.1 i normen Konstruktionens sikkerhed mod løft og væltning (stabilitet) kontrolleres i lastkombination 2.2 i normen Konstruktioner hvor egenvægten er dominerende kontrolleres i lastkombination 2.3 i normen Særligt udsatte konstruktioner granskes i anvendelsesgrænsetilstanden. Konstruktioner med risiko for påkørsel eller nedstyrtningslast, undersøges for lastkombination 3.1 i normen Konstruktioner der f.eks. kan være i risiko for eksplosion, eller henregnes til høj sikkerhedsklasse undersøges for lastkombination 3.2 i normen Konstruktioner hvor der kan opstå risiko for brand og konstruktioner hvor der passerer eller opholder sig personer undersøges for brand lastkombination 3.3 i normen 6 Det bærende system I dette afsnit beskrives det bærende system. Ved mere komplicerede konstruktioner beskrives kun det overordnede statiske system, idet detaljer kan beskrives under de enkelte beregninger. Læseren skal kunne få en overordnet forståelse for, hvordan kræfterne føres gennem konstruktionen. Brug gerne skitser for at lette forståelsen. 7 Det afstivende system (herunder robusthed) I dette afsnit beskrives det afstivende system. Brug gerne skitser til at illustrere systemet. 8 Statiske beregninger (der henvises til diverse lærebøger indenfor de enkelte områder/specialer) Her kommer så de egentlige beregninger. Man starter fra oven og følger lasterne ned gennem konstruktionen. Der præciseres, hvor tal i beregningerne kommer fra, d.v.s. henviser til de sider, hvor man har beregnet de værdierne, der indgår i beregningerne. Brug skitser, det letter også egen forståelse og overblik. 9 Underskrift Beregnet af: Kontrolleret af: Yy yyyy Xx xxxx Beregningerne skal underskrives af den der har beregnet og af den der har kontrolleret beregningerne. Dato og sted anføres. 10 Bilag Som bilag indsættes f.eks. beregninger udført af andre, herunder leverandørberegninger, EDB-udskrifter og anden relevant dokumentation Version 1.0 Side 23 af 26

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01 Rustfrie stål af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology CSJ / 2009.01.22 rev. 01 FORCE Forretningskoncept Industri og samfund Undervisning og formidling Integrity Management

Læs mere

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål

Hvad er rustfrit? i 1. Rustfrit stål Hvad er rustfrit? i 1 Rustfrit stål Rustfrit stål er en fælles betegnelse for en mængde stål med den fællesnævner, at de indeholder mindst 11,5% chrom. Når jern legeres med mindst 11,5% chrom, reagerer

Læs mere

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Al bearbejdning af rustfrit stål medfører en risiko for svækkelse af stålets naturlige korrosionsbestandighed. Er denne svækkelse større,

Læs mere

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571?

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Af Ebbe Rislund, Troels Mathiesen og J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi, FORCE Technology Indledning De to stål EN 1.4404 og EN 1.4571 er

Læs mere

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Korrosion i praksis Troels Mathiesen Specialist, civ.ing., ph.d. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Kundeopgaver: 50% Skadesopklaring 50% Rådgivning, korrosionstest, R&D Specialer: rustfrit

Læs mere

Ferritisk, rustfrit stål

Ferritisk, rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group For kun få år siden var nikkelfrit, ferritisk, rustfrit stål noget, man grinede af. Ringe korrosionsbestandighed, ringe svejsbarhed og ringe

Læs mere

Rustfrit stål i husholdningen

Rustfrit stål i husholdningen www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Rustfrit stål er det tætteste, man kan komme på en standardlegering til kritiske formål, og vore hjemlige køkkener er ingen undtagelser.

Læs mere

Bearbejdning af rustfrit stål

Bearbejdning af rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Kun de færreste anvender rustfrit stål uden at bearbejde det. Stålet skal klippes, bukkes, svejses, slibes eller på anden måde udsættes

Læs mere

For øjeblikkelig frigivelse

For øjeblikkelig frigivelse For øjeblikkelig frigivelse Kontakt: Seco Tools A/S Park Allé 350A 2605 Brøndby Jannie CHRISTIANSEN Telefon: +45-23453464 E-mail: jannie.christiansen@secotools.com www.secotools.com Nøglefaktorer ved bearbejdning

Læs mere

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-

Læs mere

Videreuddannelse indenfor rustfrit stål Hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvordan?

Videreuddannelse indenfor rustfrit stål Hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvordan? Videreuddannelse indenfor rustfrit stål Hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvordan? Claus Qvist Jessen, Damstahl a/s Damstahl a/s: Rustfri stålgrossist Danmarks største Medlem af Neumo-Ehrenberg-gruppen: Sterile

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Grønbech. Stål & Metaldivisionen Rustfrit program

Grønbech. Stål & Metaldivisionen Rustfrit program Grønbech Stål & Metaldivisionen Rustfrit program Rustfrie plader Rustfrie coils og båndstål Rustfrit stangstål Rustfrie rør Mønstervalsede plader Rustfrie dørkplader Plasmaskæring, Vandskæring Profiler

Læs mere

Nimax: Hårdt, let at bearbejde og attraktivt prisniveau. Ramax LH: Korrosionsbestandigt, ekstra let at bearbejde og meget interessant prisniveau

Nimax: Hårdt, let at bearbejde og attraktivt prisniveau. Ramax LH: Korrosionsbestandigt, ekstra let at bearbejde og meget interessant prisniveau magasin for uddeholms kunder U-POSTENaugust 2009 Uddeholms kunder betaler kun for prima materiale. Med få undtagelser er al Uddeholms materiale maskinbearbejdet, så urenheder og ar i overfladen er fjernet.

Læs mere

Krav til Trykluftanlæg

Krav til Trykluftanlæg Krav til Trykluftanlæg Der stilles fra myndighedernes side krav til sikkerheden af produktionsudstyr og beskyttelse af medarbejdere Dette gælder også Trykluftanlæg, hvor Arbejdstilsynet (AT) er den vigtigste

Læs mere

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling AquaCoat En nyhed i overfladebehandling Her er beviset: Fantastisk holdbarhed AquaCoats helt enestående holdbarhed og evne til at beskytte mod korrosion er blevet testet igen og igen af uafhængige testinstitutter.

Læs mere

Schmolz+Bickenbach Over 150 års passion for stål

Schmolz+Bickenbach Over 150 års passion for stål Schmolz+Bickenbach Over 150 års passion for stål Verdensomspændende og lokale Velkommen hos Schmolz+Bickenbach. Vi har løsningen. Schmolz+Bickenbach gruppen er en af verdens førende producenter og distributører

Læs mere

Certificering af svejsere og svejseoperatører

Certificering af svejsere og svejseoperatører Certificering af svejsere og svejseoperatører Revideret 20-3-2014 Indhold Anvendelse af denne guide til gyldighed for svejsercertifikater... 3 Svejsning af prøveemne... 4 NDT og mekanisk prøvning... 4

Læs mere

STÅLCENTRUM PROCESUDSTYR TIL FØDEVAREINDUSTRIEN

STÅLCENTRUM PROCESUDSTYR TIL FØDEVAREINDUSTRIEN PROCESUDSTYR TIL FØDEVAREINDUSTRIEN RUSTFRI STÅLINDUSTRIS KOMPETENCECENTER E E C E N T E Oktober 2005 INDHOLD VIDEN, VÆKST OG RUSTFRIT STÅL 2 STÅLCENTRUM FOKUS PÅ NETVÆRK 3 FØRSTE TEST AF ÅBENT UDSTYRS

Læs mere

Slidprøvning. Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology. 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ

Slidprøvning. Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology. 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ Slidprøvning Hvordan måles og undersøges slid? Af Carsten Jensen FORCE Technology 2012.10.26 / rev. 02 /CSJ Hvilket udbytte fås ved måling og undersøgelse af slid? Hvad er udbyttet ved måling og undersøgelse

Læs mere

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus R 3. Overfladebehandling. Rustfrit stål, nikkel og titan

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus R 3. Overfladebehandling. Rustfrit stål, nikkel og titan Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus R 3 Overfladebehandling Rustfrit stål, nikkel og titan Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannelse i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi,

Læs mere

Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish

Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish tyrolit premium POLERINGSPROGRAM Følg vores metode til at omdanne en rå overflade til en spejlblank finish PREMIUM Lamelrondel SCM PREMIUM Forpolerings Rondel PREMIUM Polerings Rondel og polerings pasta

Læs mere

Løsninger der skaber sammenhæng...

Løsninger der skaber sammenhæng... Løsninger der skaber sammenhæng... www.alfotech.dk Vi får tingene til at hænge sammen... Vi laver løsninger der skaber sammenhæng, ved at kombinere komponenter fra anerkendte producenter og skabe unikke

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

VAFOS UltraGrip. VAFOS Vand- og afløbsprodukter G R I B E R O G TÆ T N E R S E LV PÅ D E M E S T TÆ R R E D E R Ø R LEVERES NU OP TIL DN400

VAFOS UltraGrip. VAFOS Vand- og afløbsprodukter G R I B E R O G TÆ T N E R S E LV PÅ D E M E S T TÆ R R E D E R Ø R LEVERES NU OP TIL DN400 2. G e n e r a t i o n LEVERES NU OP TIL DN400 Optimal tolerance pr. dimension & fuld trækfasthed G R I B E R O G TÆ T N E R S E LV PÅ D E M E S T TÆ R R E D E R Ø R VAFOS Vand- og afløbsprodukter 2. generation

Læs mere

Hygiejne validering af Integralventil Delrapport 1

Hygiejne validering af Integralventil Delrapport 1 Hygiejne validering af Integralventil Delrapport 1 Dato Oktober 2013 Rekvirent Gellert Innovation ApS Rapport nr. 8001-050-01 Per Væggemose Nielsen IPU Bio- og FødevareTeknologi Søltofts Plads, Bygning

Læs mere

1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog

1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog 1 1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog En teknisk tegning er en (teknisk/juridisk) kontrakt. Tegningens geometriske krav til bl.a. overfladerne på emnet skal opfyldes af producenten. Kravet

Læs mere

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion.

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion. August 2013 Brugt procesudstyr og overensstemmelseserklæringer/dokumentation for overholdelse af gældende regler for fødevarekontaktmaterialer (materialer og genstande). Brugt procesudstyr omfatter produktionsmaskiner,

Læs mere

2013 Produktoversigt

2013 Produktoversigt Produktoversigt 2013 DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ph 10,6 Kan anvendes på de fleste metaller og legeringer. Gode resultater med renoveringsgods.

Læs mere

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727

Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Guide for periodiske undersøgelser jf. bekendtgørelse nr. 100 Periodiske undersøgelser af: Trykbeholdere Rørsystemer Dampkedler Enheder Notified body no. 1727 Revideret 24-3-2014 Forord Inspecta udfører

Læs mere

RØRINDUSTRI PULVERLAKERING MONTAGE

RØRINDUSTRI PULVERLAKERING MONTAGE RØRINDUSTRI PULVERLAKERING MONTAGE 2 Multilak står på tre ben Multilak er en virksomhed, som står på tre ben. Med kompetencer inden for maskinfabrik, overfladebehandling og montage er virksomheden blevet

Læs mere

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150

TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 DATABLAD 1. Generelt Dette datablad giver et resume af produktstandarden DS/EN 12150-1 Bygningsglas termisk hærdet sodakalksilikatsikkerhedsglas Del 1: Definition og beskrivelse

Læs mere

ENGAGED ENGINEERING AT THE CUTTING EDGE

ENGAGED ENGINEERING AT THE CUTTING EDGE ENGAGED ENGINEERING AT THE CUTTING EDGE Engaged Engineering STENSBO leverer konsulentydelser med engagement, troværdighed og loyalitet. Fleksibilitet STENSBO tilbyder fleksibel arbejdskraft, der effektivt

Læs mere

Vedrørende sikkerhedsmæssig produkttests af F1 Hyldereol med 3 bjælkelag, og med maks. belastning på 301 kg, pr bjælkelag.

Vedrørende sikkerhedsmæssig produkttests af F1 Hyldereol med 3 bjælkelag, og med maks. belastning på 301 kg, pr bjælkelag. Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag kun med skriftlig godkendelse fra Teknologisk Institut TEKNISK RAPPORT Vedrørende sikkerhedsmæssig produkttests af F1 Hyldereol med 3

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

Datablad UHB 11 Produktfakta og anvendelsesområder

Datablad UHB 11 Produktfakta og anvendelsesområder Datablad UHB 11 Produktfakta og anvendelsesområder Uddeholm A/S Kokmose 8 6000 Kolding Tlf.: 75 51 70 66 Fax: 75 51 70 44 www.uddeholm.dk e-mail: info@uddeholm.dk UHB 11 Produkt- og egenskabsprofil Uddeholms

Læs mere

CLARO PAKKEN LEVERES I SAMARBEJDE MED:

CLARO PAKKEN LEVERES I SAMARBEJDE MED: NYHED! Januar 2015 UDSTILLING CLARO PAKKEN LEVERES I SAMARBEJDE MED: Distributør: NSI Electronic ApS Bredskifte Allé 7 DK- 8210 Århus V. Tel.: +45 87 45 46 00 Email: mb@nsi-el.dk www.nsi-el.dk FUNKTIONEL,

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus R 1. Materialekendska b. Rustfrit stål, nikkel & titan

Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus R 1. Materialekendska b. Rustfrit stål, nikkel & titan Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus R 1 Materialekendska b Rustfrit stål, nikkel & titan Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannels e i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi,

Læs mere

CE mærkning (EN 1090)

CE mærkning (EN 1090) CE mærkning (EN 1090) - Opgaver og konsekvenser, således som Lemvigh-Müller opfatter det. Kort historie CE betyder nu European Conformity = Europæisk overensstemmelse CE mærkning er indført og lavet af

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Lader du ozon angribe dit helbred?

Lader du ozon angribe dit helbred? 3 ODOROX MISON beskyttelsesgas odorized oxygen Lader du ozon angribe dit helbred? 02 MISON beskyttelsesgas Undgå skadelig ozon. brug MISON beskyttelsesgas hver gang du svejser. Hver gang du svejser, udvikles

Læs mere

Viden om plast forpligter...

Viden om plast forpligter... Viden om plast forpligter... Vink Plast A/S en del af verdens største plastleverandørnetværk! Vink i Randers beskæftiger mere end 100 ansatte og er en del af verdens største netværk af plastleverandører

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER

YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER STØBEGODS SVEJSNING SMEDEGODS CNC PLADEBEARBEJDNING MONTAGE STØBEGODS SVEJSNING Der er mange oplagte fordele for dig ved at vælge

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2014 Danmarks aluminiumsklynge Skolegade 2D 6000 Kolding +45 73743040 Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker

Læs mere

Hvor er tilstandskontrolværktøjerne henne? Hvem er vi? Peter Skovgaard, FMS Lene Rosenlund, FMS

Hvor er tilstandskontrolværktøjerne henne? Hvem er vi? Peter Skovgaard, FMS Lene Rosenlund, FMS Hvor er tilstandskontrolværktøjerne henne? Hvem er vi? Peter Skovgaard, FMS Lene Rosenlund, FMS Hvor er tilstandskontrolværktøjerne henne? Hvor er de ude i virksomhederne? Vi giver et bud på dette og sammenholder

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

Vakuumlodning. Peter H. Gundel

Vakuumlodning. Peter H. Gundel Vakuumlodning Peter H. Gundel s Industrielt anvendt de sidste 50 år Sker ved smeltning af lod i vakuum Flusfri proces Smeltning af loddet ved over 800ºC slide number 1 Vakuum ovne. Ovne Består af en vakuum

Læs mere

AB. SVEJSETEKNIK ApS.

AB. SVEJSETEKNIK ApS. AB 1770 AC-DC Med den nye Dual Flow coatning er det kun nødvendigt at svejse 2/3 af godstykkelsen. Støbejern. Støbejern bruges meget i industrien på grund af prisen, samt at det er et stabilt og bearbejdeligt

Læs mere

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS Kvalitetshåndbog for Smedefirmaet Stålkonstruktioner, Trapper, gelændere, porte, Låger, hegn, altaner, m.m. Veludført arbejde giver personlig tilfredsstillelse Side 1af 8 Udarb.:PH Godk.:LH Dato: 09-01-2013

Læs mere

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S Rundt brand- og røgspjæld & PK-I-S EI90S / EI120S Firkantet brand- og røgspjæld Ved Milepælen

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

Rustfrit stål og korrosion. Claus Qvist Jessen

Rustfrit stål og korrosion. Claus Qvist Jessen Rustfrit stål og korrosion Claus Qvist Jessen RustfRit stål og korrosion af Claus Qvist Jessen Rustfrit stål og korrosion af Claus Qvist Jessen 1. udgave, 1. oplag 2011 2011 Damstahl a/s All rights reserved

Læs mere

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Materialer og genstande Nu og i fremtiden Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Indhold i præsentation - regler: hvad har vi? - regler : hvad får vi? - særligt fokus: sporbarhed egenkontrol/dokumentation

Læs mere

KVALITETSHÅNDBOG DS EN ISO9001:2008 NR. Kvalitetshåndbog Industriglødning A/S Version 4 Side 1

KVALITETSHÅNDBOG DS EN ISO9001:2008 NR. Kvalitetshåndbog Industriglødning A/S Version 4 Side 1 KVALITETSHÅNDBOG DS EN ISO9001:2008 NR. Kvalitetshåndbog Industriglødning A/S Version 4 Side 1 Indholdsfortegnelse. Afsnit Side Indholdsfortegnelse 2 1 Ledelseserklæring. 3 2 Virksomhedsbeskrivelse. Industriglødning

Læs mere

Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation

Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installatørvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Certificeringens gyldighedsområde side

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere

Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere At-vejledning B.4.2 April 2003 Erstatter At-anvisning nr. 2.1.3.3 af januar 1996 Vejledningen giver nærmere retningslinjer

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1.

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Kun til erhvervsmæssigt brug. I-systemdatablad nr. DK / SYS_PT950.8 / 00 An Axalta Coating Systems Brand

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

Afløbsrende uden sump til beton- eller flisebelægning

Afløbsrende uden sump til beton- eller flisebelægning Type 670. arenummerdefinition 670 X X XXX-XX X X Afløbsrende uden sump til beton- eller flisebelægning Afløbsrenden fremstilles i følgende standardbredder: 147 mm, 197 mm, 297 mm og 397 mm indvendig rammemål

Læs mere

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 1111-01

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 1111-01 Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 1111-01 For VA-godkendelse af Termostatiske blandingsventiler. Page 1 of 11 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 ÆNDRINGER OG TILFØJELSER... 3 REFERENCER...

Læs mere

3M Industri. Tape og Lim. VHB tape. Det afprøvede alternativ. til skruer, nitter og svejsning

3M Industri. Tape og Lim. VHB tape. Det afprøvede alternativ. til skruer, nitter og svejsning 3M Industri Tape og Lim VHB tape Det afprøvede alternativ til skruer, nitter og svejsning Kvaliteten er afprøvet igennem 30 år 3M VHB tape blev opfundet af 3M for over 30 år siden. Tapen har vist sig at

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele

Læs mere

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Brugermanual HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Instruktion i korrekt brug af HAJO pladeløfter. Opbevar denne manual let tilgængelig for brugeren. Det er vigtigt at brugeren forstår advarslerne

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Kølemontørcertifikat. Indholdsfortegnelse

Kølemontørcertifikat. Indholdsfortegnelse Kølemontørcertifikat Vejledning ved udstedelse af certifikat til montører ved udførelse af visse arbejdsopgaver på Køleanlæg. SBC/ Særlige Bestemmelser for Certificering ved udstedelse af Kølemontørcertifikat

Læs mere

Alcoa smedede aluminiumsfælge. Fakta & Tal

Alcoa smedede aluminiumsfælge. Fakta & Tal Alcoa smedede aluminiumsfælge Fakta & Tal VIDSTE DU? Alcoa fælge er de stærkeste fælge Hver fælg starter som en hel blok meget stærk og korrosionsbestandig aluminiumslegering. Med et tryk på 8000 ton bliver

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2013 Danmarks aluminiumsklynge. Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker der udvikling inden for materialet,

Læs mere

MASKINDIREKTIVET - din sikkerhed

MASKINDIREKTIVET - din sikkerhed MASKINDIREKTIVET - din sikkerhed Hvad er maskindirektivet? Maskindirektivet fastlægger de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav til indretningen af maskiner. Direktivet er bl.a. indført for at nedbringe

Læs mere

Klæber til forstærkning

Klæber til forstærkning Produkt datablad Udgave 01.04.2015 Identifikation nr: 020206040010000001 Sikadur -30 Klæber til forstærkning Produkt beskrivelse Anvendelse Karakteristika / fordele Sikadur -30 er en thixotropisk, strukturel

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

TOP RAILING. Glasværn Gelændersystemer

TOP RAILING. Glasværn Gelændersystemer TOP RAILING Glasværn Gelændersystemer MAB TOP RAILING SYSTEM -en rigtig løsning til ethvert formål! Top Railing Systemerne er det rigtige produkt valg, til alle værn løsninger, hvor æstetik, flot udseende,

Læs mere

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Til landapplikationer Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Spar tid, plads og penge... og red liv, hvis uheldet er ude der er masser af fordele ved et XFlow Vandtågesystem XFlow er et

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

NETTOSKRUER.DK. Skrueguide

NETTOSKRUER.DK. Skrueguide NETTOSKRUER.DK Skrueguide www.nettoskruer.dk info@nettoskruer.dk I denne skrueguide findes forskellige skruetyper med trægevind. De mest almindelige træskruer kaldes også spånpladeskruer. Skruernes skarpe,

Læs mere

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt

Læs mere

service a/s Leveringsprogram

service a/s Leveringsprogram service a/s Leveringsprogram Aluminium KOBBER MESSING BRONZE 1 INDUSTRIENS METAL LEVERANDØR VrøndingVEJ Finder 4 lund du ikke det 8700 du Horsens søger, ring og Tlf. forhør 75 63 nærmere. 19 99 Fax 75

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Anvend det rigtige produkt, når du arbejder i højden

Anvend det rigtige produkt, når du arbejder i højden www.alulock.com Danish designed and engineered Anvend det rigtige produkt, når du arbejder i højden En vejledning i hvilke krav en arbejdsplatform eller stige skal leve op til, ved udførsel af arbejde

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS

Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

Trium DPV. Vertikale Flertrinspumper

Trium DPV. Vertikale Flertrinspumper Trium DPV Vertikale Flertrinspumper 2 nødvendigheden af omhyggelighed Kunsten i at transportere vand er at finde den rigtige løsning, med maksimal effektivitet for enhver situation. Triums DPV serie af

Læs mere

GECO 2 -BRUGG. Geotermisk opvarmning med CO 2 til gavn for miljøet

GECO 2 -BRUGG. Geotermisk opvarmning med CO 2 til gavn for miljøet Geotermisk opvarmning med CO 2 til gavn for miljøet Henter varmen i jorden CO 2 neutral Den geotermiske varmesonde GECO 2 -BRUGG fra Fontenay Rør A/S gør det muligt at hente varme ud af undergrunden med

Læs mere

Et svejsbart muffesystem til præisolerede rørsystemer. systemet

Et svejsbart muffesystem til præisolerede rørsystemer. systemet Et svejsbart muffesystem til præisolerede rørsystemer systemet det sikreste muffesystem til præisolerede rør Fremstillet af samme materiale som kapperøret Samme muffesystem til både lige rør og afgreninger

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50%

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% systemet - med energieffektivitet i fokus Mindste varmetab Laveste CO 2 udslip Betydelige besparelser på driftsomkostningerne Betydelige

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

Dancert 4. BYGGESTEN AF BETON OG POREBETON 5. BYGNINGSKALK 6. DELMATERIALER TIL BETON. Udg. 9

Dancert 4. BYGGESTEN AF BETON OG POREBETON 5. BYGNINGSKALK 6. DELMATERIALER TIL BETON. Udg. 9 Supplerende bestemmelser for produktcertificering Dato 2015-06-16 Sign: Side 1 af 8 0. GENERELT Nærværende supplerende bestemmelser for produktcertificering gælder som tillæg til Dancerts Almindelige vilkår

Læs mere