Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt 2013-2016"

Transkript

1 Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt mellem Danmarks Meteorologiske Institut og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Vandet stod ekstremt højt i bebyggelsen Sluseholmen under stormfloden i november Foto Mads Dreier.

2 2 Indhold 1. DMI s strategiske grundlag Mission Vision Strategiske fokusområder Strategiske udfordringer DMI s opgaver Grønland Varsler Udsigter Serviceydelser Videnopbygning Rådgivning og information om klima Betjening af minister og departement Modeller DMI s istjeneste Koncernmål der vedrører Arktis og videndeling Koncernfælles mål der vedrører akutjob, økonomi og energieffektivitet Underskrift Bilag 1: Resultatløn... 22

3 3 1. DMI s strategiske grundlag Resultatkontrakten mellem Klima-, Energi- Bygningsministeriets departement og DMI er den konkrete udmøntning af de strategiske sigtelinjer, som DMI har beskrevet i instituttets strategiske grundlag, DMI frem mod Kontrakten indledes med en præsentation af DMI s strategiske grundlag (mission, vision) og instituttets fremtidige strategiske udfordringer. 2. Mission DMI overvåger og forudsiger vejr, klima og hav. Brugerne er borgere, myndigheder og virksomheder. Formålet er at sikre liv, infrastruktur, materielle værdier og optimal planlægning. Aktiviteterne udføres af velkvalificerede og engagerede medarbejdere understøttet af den nyeste forskning og teknologi. 3. Vision DMI s viden, produkter og services skal udvikles løbende, så de skaber større værdi for brugerne. 4. Strategiske fokusområder DMI vil realisere sin vision ved at arbejde efter følgende succeskriterier: være fokuseret på behov og forventninger hos brugere, kunder og samarbejdspartnerne, samt hos departement og minister. sikre DMI s synlighed i samfundet levere resultater af høj international klasse på udvalgte områder handle omkostningsbevidst og forretningsorienteret, og have fokus på forbedret økonomistyring. sikre kvalitet, driftsstabilitet og effektivitet være innovative med hensyn til udvikling af nye produkter, processer og metoder løbende modernisere infrastrukturen aktivt fortsætte og udbygge det nationale og internationale samarbejde løbende udbygge et højt videnniveau gennem forskning, udvikling og uddannelse være en veldrevet og nytænkende arbejdsplads gennem god ledelse med velkvalificerede og engagerede medarbejdere, som trives god intern kommunikation og dialog 5. Strategiske udfordringer Klima og klimaændringer er vigtige områder, både for DMI og for samfundet som helhed. I 2013 vil bl.a. implementering af et nyt dmi.dk være i fokus. Ligeledes indgår DMI i forskningssamarbejder som understøtter KEBMIN s pejlemærker. På internationalt plan indgår DMI bl.a. i Danmarks delegation til FN s klimapanel IPCC og understøtter KEBMIN s arbejde med

4 4 de internationale klimaforhandlinger. DMI vil i 2013 i samarbejde med departementet planlægge afholdelsen af IPCC's plenarmøde i Danmark i Forbedret varsling af især farligt vejr Formålet er at forbedre DMI's varsling af farligt vejr generelt og specielt varslingen af skybrud og kraftig regn. Aktiviteter omfatter bedre udnyttelse af radar- og sattellitdata, forbedring af DMI's vejrmodeller og forbedret beslutningsgrundlag til de vagtgående meteorloger. Det overordnede sigte er at mindske tab af menneskeliv og værdier forårsaget af farligt vejr. DMI vil i 2013 arbejde med planlægningen af udskiftningen af henholdsvis supercomputeren, samt radaranlæg. Viden og Infrastruktur Aktiviteter, der fremmer udnyttelsen af supercomputeren, radarnetværket og øvrige teknisk infrastruktur, samtænkes, prioriteres og resultaterne heraf eksponeres mest muligt. Formålet er at sikre en optimal udnyttelse af infrastrukturinvesteringerne. Det videre sigte er at optimere den samfundsmæssige nytte af investeringerne, og at styrke DMI s kerneprodukter via inddragelse af ny viden og teknologi. Kommunikation Formålet er at sikre, at DMI s produkter formidles således, at de individuelle brugergruppers behov tilfredsstilles, herunder løbende at indføre nye teknologier og kommunikationskoncepter, hvor det fremmer formålet. Uanset emne og valg af kommunikationskanal skal modtageren opleve DMI s formidling af viden om vejr, klima og hav som korrekt og relevant. Det overordnede sigte er at skabe mulighed for, at DMI s viden om vejr, klima og hav kan inddrages og udnyttes i beslutningsprocesser på alle niveauer i samfundet. Økonomiorganisation og -styring Formålet er at sikre, at DMI's økonomiorganisation og -styring er rustet til fremtidige udfordringer for DMI's økonomi i form af faldende bevillinger og en højere andel af ekstern finansiering. 6. DMI s opgaver DMI s produkter er tilpasset såvel den almene befolknings som erhvervslivets, Forsvarets og Grønlands behov for meteorologisk, klimatologisk og marin information. Specielt transportsektoren (luftfart, søfart m.v.), men også andre erhverv med vejrfølsomme aktiviteter, tælles blandt instituttets professionelle brugere. DMI s varsler og vejrudsigter benyttes jævnligt af næsten hele befolkningen. DMI s opgaver omfatter bl.a.: overvågning af vejr, klima og hav tilvejebringelse af grundlæggende målinger og behandling og lagring af data udarbejdelse af vejr- og farvandsudsigter og varsler levering af serviceydelser herunder iskort og pollenvarsling rådgivning, briefing og anden faglig information løbende understøttelse af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets generelle arbejde gennem samarbejde og rettidige indspil af høj faglig kvalitet forskning og videnopbygning opbygning og drift af meteorologiske og oceanografiske modeller og systemer til nyttiggørelse af DMI s information, viden og ekspertise

5 5 opfyldelse af Danmarks internationale forpligtelser inden for meteorologi, oceanografi og tilgrænsende fagområder, herunder målinger og global dataudveksling. DMI s virksomhed hviler ikke på en særskilt lovgivning, men på finansloven, jf. dennes hovedafsnit 29.31, der også udgør den bevillingsmæssige hjemmel for Danmarks medlemskab af flere internationale organisationer. Afsnittene på de følgende sider beskriver de for DMI opstillede mål for det kommende år og er aftalt med Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. 7. Grønland Det er aftalt at Grønlands Selvstyre og DMI, til brug for Resultatkontrakten 2014, udarbejder forslag til, hvordan den meteorologiske betjening af Grønland kan rapporteres og målfastsættes. 8. Varsler DMI s meteorologer udarbejder varsler for en række områder. Det drejer sig om varsler for farligt vejr, stormflodsvarsler, marine varsler, varsler til luftfarten og havisvarsler. Varsling af farligt vejr for danske landområder omfatter bl.a. varsling af storm og orkan over land, varsling af kraftig nedbør, torden, isslag og tæt tåge. Varslingen er primært rettet mod borgere, erhvervsliv samt diverse myndigheder. Stormflodsvarslingen omfatter varsling af forhøjet vandstand ved de danske kyster langs Nordsøen, Skagerrak, de indre danske farvande herunder Limfjorden samt for Østersøen. Marin varsling omfatter varsling til skibsfarten og fiskeriet af kuling, storm og overisning for udvalgte farvandsdistrikter ved Danmark, Grønland og Færøerne. Havis i grønlandske farvande kortlægges løbende, og varsler udsendes i form af iskort til skibsfarten. Derudover udarbejder DMI varsler (sigmets) om signifikante forhold i atmosfæren af betydning for luftfarten. Der udsendes fx sigmets for alvorlig turbulens og overisning. DMI har ikke mulighed for ex post at verificere disse varsler på baggrund af konkrete målinger, hvorfor disse ikke indgår i resultatmålet. DMI s beredskaber opnåede i 2007 ISO 9000 certificering, og der bliver til stadighed arbejdet på at fastholde kvalitetsniveauet. Derudover vil DMI fortsat indgå aktivt i bl.a. det danske beredskabsarbejde. 1 Varsler for farligt vejr DMI udsender varsler og risikomeldinger for farligt vejr over dansk landområde til Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet og offentligheden. Det drejer sig om orkan, storm, kraftig regn, skybrud, forhøjet vandstand ved den jyske vestkyst, forhøjet vandstand i de indre danske farvande og/eller Østersøen, kraftig torden, kraftigt snefald, snestorm, snefygning, isslag og tæt tåge.

6 6 At sikre varsler som er korrekte og udsendes i tide, som sikrer menneskeliv og materielle værdier, samt sikrer et beredskab i farlige vejrsituationer. I resultatkontrakten for 2013 går DMI over til at benytte et varselsmål, der både indeholder kvaliteten af kulingvarsler, stormflodsvarsler og de farligt vejr varsler DMI har mulighed for at verificere. Som mål bruges SEDS, der står for Symmetric Extreme Dependency Score 1 I verifikationen af farligt vejr varsler har DMI tidligere brugt EDS, som straffer manglende varsler, men ikke tager hensyn til falske alarmer. Hvis man forudsiger det farlige vejr hver dag, får man altså den højeste score. SEDS straffer manglende varsler og falske alarmer lige meget og for at opnå højeste score, skal alle situationer være perfekt forudsagt. DMI har lavet en lineær justering af SEDS, således at SEDS ligger mellem 0 og 100. Den nye målemetode for varsling af farligt vejr, stormflod og kulingvarsler beregnes for varselstyperne: Orkan over land Storm over land Kuling over farvandsdistrikterne Kraftig regn Isslag Tæt tåge Forhøjet vandstand ved den jyske vestkyst Forhøjet vandstand i de indre danske farvande og/eller Østersøen et for 2013 er fuldt opfyldt, når den gennemsnitlige SEDS score for løbende 12 måneder for nævnte varsler er mindst 85. Metoden ville have givet et resultat på 83 i 2009, 84 i 2010, 83 i 2011 og 89 i Fuld målopfyldelse 13 point Resultat 85 Delvis målopfyldelse 10 point Resultat 83 Delvis målopfyldelse 5 point Resultat 80 Ingen målopfyldelse 0 point Resultat < 80 1 Varsler for farligt vejr Resultat Resultatkrav type Orientering Point 85 Effekt Ekstern 13 1 SEDS er beskrevet i artiklen: Ferro, C. A. T. and Stephenson, D. B. 2011: Extremal Dependence Indices: improved verification measures for deterministic forecasts of rare binary events. Weather and Forecasting 26, SEDS beregnes således: SEDS = 50*log[(a+b)*(a+c)/n^2]/log(a/n), hvor a = rigtigt varsel, b= varslet, men ikke observeret, c= observeret, men ikke varslet og n= antal dage

7 7 9. Udsigter DMI s meteorologer udarbejder løbende en række vejrudsigter op til 7 døgn frem. Derudover genereres alene på baggrund af modeldata automatiske prognoser på op til 9 døgn for en række byer i Rigsfællesskabet og resten af verden. Der er tale om følgende produkter: Vejrudsigter til civil luftfart og militæret Udsigter til brug for civil luftfart udarbejdes i henhold til internationale aftaler, der opstiller regler for, hvordan og i hvilken form disse udsigter skal udstedes. Det, der først og fremmest giver problemer for flyvningerne, er dårlig sigtbarhed, hvorfor denne parameter er udvalgt som måleparameter. Almene vejrudsigter Udsigter til brug almenheden omfatter lands- og regionaludsigter, syvdøgnsudsigter, farvandsudsigter, grafiske udsigter m.v. De vigtigste vejrparametre er: dagens maksimumtemperatur nattens minimumtemperatur dagens skydække dagens maksimale vindstyrke døgnets nedbør Her er dagens maksimumtemperatur og nedbør udvalgt som indikatorer for udsigtens kvalitet. DMI vil undersøge muligheden for at lave en benchmark mod de øvrige skandinaviske landes vejrtjenester for automatiske byvejrsudsigter, således et nyt mål kan indgå i resultatkontrakten for Pålidelige udsigter for sigtbarhed til luftfarten samt temperatur og nedbør til almenheden At udsigterne er pålidelige for at sikre at vejrafhængige beslutninger i samfundet kan træffes på det bedst mulige grundlag. Der er etableret et kvalitetsindeks 2, der på en skala fra beskriver pålideligheden af udsigterne. Indekset indeholder følgende parametre: Antal korrekte sigtbarhedsudsigter i procent for luftfarten i Danmark kaldet SDK. Antal korrekte sigtbarhedsudsigter i procent for luftfarten i Grønland kaldet SGR. Antal korrekte forudsigelser i procent af maksimumtemperatur for døgn 0, 3 og 5 kaldet henholdsvis T0, T3 og T5. for præcisionen af forudsigelsen af akkumuleret nedbør for døgn 0, 3 og 5 kaldet henholdsvis N0, N3 og N5. 2 Kvalitetsindeks = (SDK+ SGR + T0 + T3 + T5 + N0 + N3 + N5)/8

8 8 et er fuldt opfyldt hvis kvalitetsindekset opgjort for året som gennemsnit er mindst Pålidelige udsigter for sigtbarhed til luftfarten samt temperatur og nedbør til almenheden Resultat Resultatkrav type Orientering Point 83, , Effekt Ekstern 8 Fuld målopfyldelse 8 point Resultat 83 Delvis målopfyldelse 6 point Resultat 82 Delvis målopfyldelse 3 point Resultat 81 Ingen målopfyldelse 0 point Resultat < Serviceydelser For at nyttiggøre meteorologisk viden bedst muligt udbyder DMI en række serviceydelser, såvel under den indtægtsdækkede som den ordinære virksomhed. Det drejer sig bl.a. om forespørgsler til kundetjenesten, DMI s hjemmeside, hvor en lang række produkter stilles til rådighed for offentligheden, udarbejdelse af specialudsigter og DMI s besøgstjeneste. DMI afholder regelmæssigt møder med større brugergrupper for at komme i dialog om nye tiltag og ønsker til forbedringer. Kundetjenesten besvarer alle almindelige henvendelser fra offentligheden om, hvordan vejret har været. Mange borgere benytter denne service, og derudover er der henvendelser fra bl.a. politi, forsikringsselskaber og advokater. DMI s hjemmeside er en af de mest besøgte hjemmesider i Danmark. På dmi.dk præsenteres de fleste af DMI s udsigter til offentligheden sammen med vejrrelaterede nyheder, og derudover kan man finde en række specialudsigter, fx bølge- og strømprognoser, verdensvejr samt prognoser for intensiteten af solens ultraviolette stråling (solvarsling). DMI s besøgstjeneste giver foreninger og skoler mulighed for at komme på virksomhedsbesøg. Besøgstjenesten betjener hvert år mere end 3000 gæster. 3 Almenhedens vurdering af DMI s service At Dmi.dk, der er en af de vigtigste informationskanaler for DMI, når ud til store dele af befolkningen og indfrier brugernes forventninger. Kvaliteten af DMI s services måles i form af fire parametre, der sammenfatter vurderingerne fra den almindelige borger og brugerne af 1. Andelen af de adspurgte i Gallups årlige brugertilfredshedsundersøgelse der finder at DMI s service er god eller acceptabel. et i 2013 er, at dette tal skal være mindst 90 % 2. Andelen af deltagere i Userneeds spørgeundersøgelse på der er enige eller meget enige i, at hjemmesiden har alt det indhold, som de behøver. et i 2013 er at dette tal skal være mindst 90 %

9 9 3. DMI skal ligge i top ti på FDIM's Dansk Internet Indeks-liste over de absolut største sites i Danmark. 4. DMI skal i 2013 have udviklet en metode til at måle kvalitet af, og tilfredshed med, smartphone-app en, så det i slutningen af året er muligt at etablere en baseline, der danner basis for et konkret mål i 2014 et er fuldt opfyldt hvis alle fire delmål opfyldes. 3 Almenhedens vurdering af DMI s service Resultat Resultatkrav type Orientering Point 3/3 3/3 3/3 3/3 4/4 4/4 4/4 4/4 Effekt Ekstern 8 Fuld målopfyldelse 8 point Alle fire delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 6 point Tre delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 4 point To delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 2 point Et delmål opfyldt Ingen målopfyldelse 0 point Ingen delmål opfyldt 11. Videnopbygning Opgaver DMI udbygger løbende et højt videnniveau gennem uddannelse, forskning og udvikling, som på udvalgte områder er af høj international klasse. Videnopbygningen skal være anvendelig og anerkendt. 4 DMI's forskning Synlighed af forskningen er vigtig af mange grunde. Synligheden betyder fx, at forskningsresultaterne kvalitetssikres, at de anvendes og at de fører til øget samarbejde, både nationalt og internationalt. Nyheder og anden information på dmi.dk er et vigtigt element i formidlingen af forskningen til offentligheden, ligesom populære og videnskabelige præsentationer. Også synlighed i det videnskabelige samfund og udveksling af forskningsresultater er basal for forskningen og vigtig for mulighederne for eksternt finansierede projekter. At DMI s forskning/udvikling opfylder to formål: 1) At opbygge et videngrundlag, som gør det muligt at besvare forespørgsler på instituttets fagområder bl.a. som beslutningsgrundlag i en række politiske og tekniske spørgsmål og 2) At ajourføre/udvikle instituttets service og produkter gennem implementering af ny viden i DMI s operationelle værktøjer. Derfor er det vigtigt at instituttets forskning og udvikling ligger på et højt niveau, og at indsatsen formidles bredt og er synlig i offentligheden. et indeholder tre parametre: 1. Mindst 3 præsentationer pr. forskerårsværk 2. Mindst 1 videnskabelig artikel pr. forskerårsværk

10 10 3. Mindst 2 nyheder pr. forskerårsværk, som forskerne har initieret og/eller bidraget til på dmi.dk En videnskabelig publikation tæller med, når den er tilgængelig - enten trykt eller elektronisk - og er reviewet. I optællingen af forskerårsværk medregnes ikke ACmedarbejdere med it-, udviklings-, drifts- eller ledelsesopgaver, og medarbejdere tæller først med efter et års ansættelse. et er fuldt opfyldt, hvis alle 3 delmål er opfyldt 4 DMI's forskning Resultat Resultatkrav type Orientering Point 3/3 3/3 3/3 3/3 3/3 3/3 3/3 3/3 Aktivitet Ekstern 4 Fuld målopfyldelse 4 point Alle tre delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 3 point To delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 2 point Et delmål opfyldt Ingen målopfyldelse 0 point Ingen delmål opfyldt 12. Rådgivning og information om klima DMI s viden, data og modeller danner baggrund for en række informations- og rådgivningsopgaver. DMI er nationalt videncenter, når det gælder klimamålinger, klimamodeller og ozonlag. DMI leder således den danske delegation til møder i det mellemstatslige klimapanel IPCC, og instituttet driver sitet ipcc.vejrblog.dk, som særligt henvender sig til danske forskere, der kan bidrage til IPCC-rapporterne. DMI varetager rollen som IPCC-focal point, dvs. bindeled mellem IPCC, regeringen og danske klimaforskere. DMI formidler information om IPCC s resultater, og instituttet svarer på henvendelser om IPCC og klima. DMI er koordinator for "Centre for Regional change in the Earth System (CRES)", som er et 5-årigt center, der støttes af det Strategiske Forskningsråd, og som desuden har deltagelse af GEUS, KU, AU og DTU. DMI samarbejder med det grønlandske klimacenter i Nuuk, og instituttet bidrager til Danmarks deltagelse i UNFCCC, dels gennem deltagelse i faglige EU-ekspertgrupper. DMI rådgiver interne brugere og professionelle eksterne brugere af modelgenererede produkter. På satellitområdet har DMI bl.a. opgaver i forbindelse med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers betjening af uddannelsesministeren. 5 Rådgivning og information om klima At sikre rådgivning og information om klimavidenskabelige resultater, således at DMI s klimaforskningskapacitet giver et væsentligt bidrag til vidensbaserede politiske beslutninger, samt at instituttets viden om klimaforandringer kan bidrage til ministeriets kommunikation. At koordinere danske bidrag til IPCC's rapporter og medvirke til at sikre, at IPCC's rapporter udgør et autoritativt grundlag for udarbejdelse af klimapolitikker og for de internationale klimaforhandlinger.

11 11 1. DMI varetager det danske IPCC-arbejde i samarbejde med departementet samt varetager formidling af konklusionerne i panelets kommende rapporter. 2. Der udvikles strategier for nyttiggørelse af den klimaforskning som udføres på DMI for eksterne midler, og hvordan den kan understøtte ministeriets klimastrategi og klimakommunikation. Departementet udarbejder forud for kvartalsmøde 1 og 3, i hhv. forår og efterår, en statusopgørelse over fremdrift i målet. Opgørelsen udarbejdes på baggrund af en indmelding fra DMI over opgaver i den forudgående periode. Statusopgørelsen bruges som afsæt for en drøftelse på efterfølgende kvartalsmøde af samarbejdet mellem DMI og departementet. et er fuldt opnået hvis departementet vurderer ovennævnte to mål som opfyldt. 5 Rådgivning og information om klima Resultat Resultatkrav type Orientering Point 4/4 6/6 4/4 2/2 2/2 Aktivitet Ekstern 6 Fuld målopfyldelse 6 point Begge delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 3 point 1 delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 0 point Ingen delmål opfyldt 12. Danmarks værtskab for IPCC plenarmøde 2014 IPCC s femte hovedrapport vil udgøre en gennemgribende opdatering af vurderinger af klimavidenskaben, og vil være den næste store milepæl for forståelsen af det faktuelle grundlag for udviklingen af fremtidig klimapolitik - globalt og nationalt. Rapporten offentliggøres i fire etaper i og processen afsluttes endeligt ved IPCC's plenarmøde i oktober 2014 i Danmark. Der vil være stor fokus verden over på IPCC mødet i Danmark, idet det vil udgøre den formelle afslutning af den Femte Hovedrapport, der imødeses som det autoritative faktuelle grundlag for udviklingen af fremtidens klimapolitik og FN forhandlingerne om en global klimaaftale i Mødet vil udgøres af ca. 400 delegerede - regeringsrepræsentanter, eksperter og forskere fra hele verden. IPCC s plenarmøder har hovedsagligt en videnskabelig dagsorden. Den særlige danske rolle ved værtskabet er af udpræget logistisk karakter. Danmark vil således ikke som vært have en særlig rolle i forbindelse med det indholdsmæssige resultat af plenarmødet. Dette er IPCC alene ansvarlig for. DMI er ansvarlig for planlægning, gennemførelse og finansiering af det danske værtskab. Planlægning og gennemførelse sker i tæt samarbejde med KEBMINs departement. 6 Planlægning og forberedelse af IPCC værtskabet At IPCC-plenarmødet i Danmark i 2014 afvikles logistisk optimalt indenfor den økonomiske ramme, således at mødet medvirker til at fastholde og højne fokus på klimapolitik i Danmark, og internationalt.

12 12 DMI forbereder logistisk optimal afvikling af værtskabet indenfor den økonomiske ramme, i samspil med departementet. Der etableres inden udgangen af 1. halvår af 2013 en projektgruppe og en styregruppe med deltagelse fra departementet. Departementet udarbejder forud for kvartalsmøde 1 og 3, i hhv. forår og efterår, en statusopgørelse over fremdrift i målet. Statusopgørelsen bruges som afsæt for en drøftelse på efterfølgende kvartalsmøde af samarbejdet mellem DMI og departementet. et er fuldt opnået hvis departementet vurderer ovennævnte mål som opfyldt. 6 Planlægning og forberedelse af IPCC værtskabet Resultat Resultatkrav type Orientering Point 4/4 6/6 4/4 2/2 1/1 Aktivitet Ekstern 6 Fuld målopfyldelse 6 point opfyldt Ingen målopfyldelse 0 point ikke opfyldt 13. Betjening af minister og departement DMI bidrager til betjening af minister og departement med notater, besvarelse af relevante spørgsmål fra Folketinget, redegørelser om faglige forhold indenfor DMI s område, deltagelse i tværministerielle fora etc. Særligt bidrager DMI på klimaområdet med væsentlige input til ministeriets arbejde med at udbrede forståelsen af, hvilke konkrete klimaforandringer, der forventes at ramme Danmark i de kommende årtier og på længere sigt. Dette sker både med udgangspunkt i DMI s eget forskningsarbejde og ved, at DMI på ministeriets vegne holder sig ajour med relevant international forskning i klimaforandringer. I forlængelse heraf bidrager DMI til regeringens arbejde med at forberede samfundet på at imødegå klimaforandringerne ved løbende at levere opdateret viden om klimaforandringerne i forbindelse med regeringens arbejde med klimatilpasning. En stor del af DMI s arbejde med effekterne af klimaforandringerne sker i tæt og løbende samarbejde med GEUS. Den ekstraordinære opmærksomhed omkring kommende offentliggørelser af resultater i relation til IPCC's femte hovedrapport henover fordrer, at DMI leverer særlig hurtig betjening af minister og departement i forbindelse hermed. Endelig bidrager DMI til ministeriets interne løbende arbejde i Koncernledelsen bl.a. i kraft af arbejde med de koncernfælles mål. 7 Betjening af minister og departement At DMI s minister- og departementsbetjening udføres med høj faglig kvalitet og et sikkert blik for at sagernes vinkling afspejlet behovet i departement og hos ministeren.

13 13 1. Orientering om ny forskning - DMI holder sig ajour med relevant international klimaforskning og orienterer departementet om relevante resultater, og leverer efter aftale i fornødent omfang input til presseberedskaber. Ligeledes orienterer DMI departementet i god tid inden offentliggørelsen af egne forskningsresultater med relevans for klimapolitikken og dansk klimatilpasning. Ved offentliggørelser af IPCC resultater eller dertil relaterede offentliggørelser, leverer DMI særlig hurtig orientering og rådgivning af departementet. 2. Øvrig departements- og ministerbetjening. I større sager med strategisk betydning for DMI inddrages departementet tidligt og proaktivt, samt med øje for departementets informationsbehov. Desuden besvares bestillinger fra departementet rettidigt og med høj faglig kvalitet, samt god politisk og strategisk forståelse. 3. Bidrag til tværministerielle arbejdsgrupper. DMI arbejder målrettet på at skabe fremdrift og resultater i de tværministerielle arbejdsgrupper, der måtte have strategisk betydning for DMI s område. Departementet udarbejder forud for kvartalsmøde 1 og 3, i hhv. forår og efterår, en statusopgørelse over fremdrift i målet. Opgørelsen udarbejdes på baggrund af en indmelding fra DMI over større sager i den forudgående periode. Statusopgørelsen bruges som afsæt for en drøftelse på efterfølgende kvartalsmøde af samarbejdet mellem DMI og departementet. et er fuldt opnået hvis departementet vurderer ovennævnte tre mål som opfyldt. 7 Betjening af departement og minister Resultat Resultatkrav type Orientering Point 0/3 3/3 Aktivitet Ekstern 10 Fuld målopfyldelse 10 point Alle tre delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 6 point 2 delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 3 point 1 delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 0 point Ingen delmål opfyldt 14. Modeller Opgaver DMI udfører drift og vedligeholdelse af operationelle prognosesystemer (vejrmodellen DMI- HIRLAM, stormflodsmodel, bølgemodel, glatføremodel m.fl.) samt operationalisering af nye modelversioner, verifikation og levering af testdata til andre modeller, som drives af DMI- HIRLAM. 8 Prognosenøjagtighed DMI-HIRLAM og benchmark mod ECWMF-modellen DMI s udsigter og varsler baseres bl.a. på prognoser beregnet med modelsystemet DMI-HIRLAM. Kvaliteten af DMI-HIRLAM kontrolleres løbende ved et NWP-index (Numerical Weather Prediction) beregnet ved sammenligning af 24 timers prognoseværdier for temperatur, vind og nedbør med tilsvarende observationer for udvalgte stationer i Danmark, i Grønland og på Færøerne. Værdien af dette index

14 14 beregnes også for prognosedata fra det europæiske meteorologiske regnecenter, ECMWF. NWP-indexet for DMI-HIRLAM og ECMWF sammenlignes. At DMI s modeller er af bedst mulige kvalitet, og at DMI s udsigter og varsler dermed baseres på det bedst mulige beregningsmæssige grundlag og muliggør en stigende automatisk fremstilling af DMI s ydelser. NWP-index for DMI-HIRLAM skal i gennemsnit være højere end det tilsvarende index for ECMWF s globale model samt i 2013 have en værdi større end eller lig med Prognosenøjagtighed DMI-HIRLAM og benchmark mod ECWMF-modellen Resultat Resultatkrav type Orientering Point 111,9 112, , Kvalitet Ekstern 8 Fuld målopfyldelse 8 point Resultat 112 samt højere end ECWMF-modellen Delvis målopfyldelse 6 point Resultat 111 samt højere end ECWMF-modellen Delvis målopfyldelse 4 point Resultat 110 eller højere end ECWMF-modellen Ingen målopfyldelse 0 point Resultat < 110 samt mindre end ECWMF-modellen 15. DMI s istjeneste Der er i 2012 nedsat en tværmisteriel arbejdsgruppe om den grønlandske istjeneste. Arbejdsgruppen skal på et bredt grundlag analysere sammenhængen mellem den nuværende opgavevaretagelse og de stigende trafikmængder i de grønlandske farvande med henblik på at fremkomme med anbefalinger om eventuelle justeringer af opgavevaretagelsen og finansieringen. DMI bidrager væsentligt til arbejdet i gruppen med viden om sejlads og isforhold i Grønland og vil særligt i forhold til en eventuel implementering af anbefalingerne skulle forestå et større arbejde. Arbejdsgruppens anbefalinger vil kunne danne baggrund for et politisk beslutningsoplæg om en eventuel justering af opgavevaretagelsen i relation til iskortlægning, isrekognoscering og islodsning i de grønlandske farvande. 9 Opfølgning på analyse af istjeneste herunder implementering af ændringer At sikre en effektiv implementering af beslutninger om ændringer i istjenestens opgaver. 1. Bidrage aktivt og hurtigt med fagligt input til de drøftelser, der forventes gennemført med eksterne interessenter (fx. Grønlands selvstyre og Forsvarsministeriet) som følge af afrapporteringen. 2. Operationalisere eventuelle beslutninger om ændringer i istjenesten opgaver til effektive løsninger internt på DMI, hvilket i givet fald dokumenteres overfor departementet et er fuldt opnået hvis ovennævnte mål er opfyldt.

15 15 9 Opfølgning på analyse af istjeneste herunder implementering af ændringer Resultat Resultatkrav type Orientering Point 2/2 Aktivitet Intern 4 Fuld målopfyldelse 4 point 2 delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 2 point 1 delmål opfyldt Ingen målopfyldelse 0 point Ikke opfyldt 10 Styrket økonomistyring DMI skal i 2013 implementere den plan for styrket økonomistyring, som er udarbejdet i samarbejde med Deloitte i efteråret Økonomistyringen skal både implementeres gennem systemer, værktøjer og organisatorisk, samt gennem kompetenceudvikling, udarbejdelse af vejledninger og processer. Samtidig er der behov for, at økonomistyringen får øget fokus og forankring på direktionsniveau hos DMI, herunder særligt i forhold til vurdering af lønsomhed i IV/TF-projekter. Desuden vil DMI i 2013 og starten af 2014 arbejde på at udvikle en ny strategi, der vedrører prioriteterne og retningen for både DMI s forretningsmæssige virksomhed og udviklingen af organisationen. Den nye strategi skal således bidrage til at sikre, at DMI er rustet til fremtidige udfordringer. At DMI inden udgangen af andet kvartal har sikret en succesfuld implementering af det nye økonomistyringssystem. 1. At der inden udgangen af andet kvartal er implementeret en styrket økonomistyring. Økonomistyringen skal være implementeret organisatorisk og gennem kompetenceudvikling, samt gennem systemer, værktøjer og udarbejdelse af vejledninger og processer. Samtidig skal der være sikret øget fokus og forankring af økonomistyringen på direktionsniveau hos DMI, herunder særligt i forhold vurdering af lønsomhed i IV/TF-projekter. 2. At DMI kvartalsvist skriftligt evaluerer på fremgangen i ovenstående elementer af implementeringen, herunder også anvendelsen af de nye værktøjer og systemer, i forhold til de af Deloittes opstillede målbilleder for DMI s økonomistyring. Evalueringen fremsendes til departementet forud for kvartalsmøderne. et er fuldt nået, hvis begge ovennævnte mål er opfyldt. 10 Styrket økonomistyring Resultat Resultatkrav type Orientering Point 3/3 Aktivitet Intern 15 Fuld målopfyldelse 15 point Begge mål opfyldt Delvis målopfyldelse 10 point Et delmål opfyldt Ingen målopfyldelse 0 point Ingen delmål opfyldt

16 Koncernmål der vedrører Arktis og videndeling Koncernmålene er fælles for de af KEBMIN's institutioner, der bidrager til forsknings- og vidensopbygning på KEBMIN's område. ene skal sikre, at de kompetencer som institutionerne besidder hver for sig bringes i spil og dermed bidrager til at løfte det samlede vidensniveau på udvalgte strategiske områder. 11 Styrket koordinering af koncernens opgaver i relation til Grønland og Arktis Der nedsættes et arktisk udvalg på tværs af koncernen. Departementet er sekretariat for udvalget og DMI bidrager til arbejdet som beskrevet i nedenfor. Der kan i 2. halvdel af 2013 fremlægges en samlet strategi for KEBMIN's sigtelinjer for såvel de driftsmæssige som udviklingsorienterede opgaver i Grønland og Arktis. 1. DMI bidrager med en eller flere repræsentanter, der kan koordinere institutionens input 2. DMI leverer i første kvartal af 2013 en oversigt over DMIs samlede opgaveportefølje relateret til Grønland og Arktis. Oversigten opdeles i hhv. rene driftsopgaver og opgaver, der kan gøres til genstand for strategisk prioritering. 3. DMI bidrager i andet kvartal 2013 til et oplæg til koncernfælles strategi for koordinering og prioritering af koncernens opgaver. 4. DMI bidrager til et oplæg til et overordnet strategisk grundlag, der rummer sigtelinjer for såvel de driftsmæssige som de udviklingsorienterede opgaver. et er fuldt opfyldt, hvis alle fire delmål opfyldt. 11 Styrket koordinering af koncernens opgaver i relation til Grønland og Arktis Resultat Resultatkrav type Orientering Point 4/4 Aktivitet Intern 3 Fuld målopfyldelse 3 point Alle 4 delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 2 point 3 delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 1 point 1 eller 2 delmål opfyldt Ingen målopfyldelse 0 point Ingen delmål opfyldt 12 Øget fokus på videndeling på forskningsområdet på tværs af koncernen Styregruppen for forskningskoordination er det forum, hvor tværgående forskningspolitiske sager drøftes. Arbejdet tager udgangspunkt i strategien for forskningskoordination fra november Styregruppen har udarbejdet og implementeret en handlingsplan, der indeholder konkrete indsatser, som kan styrke ministeriets samlede profil på forskningsområdet.

17 17 1. DMI har (så vidt muligt) deltaget i møderne for Styringsgruppen for Forskningskoordination. 2. DMI har leveret konkrete bidrag til bestræbelserne på at synliggøre ministeriets forskningsaktiviteter overfor omverdenen. 3. DMI har leveret bidrag til en konkret strategi for at styrke klimaforskningen. et er fuldt opfyldt, hvis alle tre delmål opfyldt. 12 Øget fokus på videndeling på forskningsområdet på tværs af koncernen Resultat Resultatkrav type Orientering Point 3/3 Aktivitet Intern 3 Fuld målopfyldelse 3 point Alle tre delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 2 point To delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 1 point Et delmål opfyldt Ingen målopfyldelse 0 point Ingen delmål opfyldt 18. Koncernfælles mål der vedrører akutjob, økonomi og energieffektivitet De koncernfælles mål gælder for alle KEBMIN s institutioner og afspejler departementets tilsynsforpligtigelse og de øgede krav til økonomistyring, der bl.a. udløber af de statslige udgiftslofter. ene skal endvidere bidrage til, at KEBMIN som koncern har fokus på de områder, som regeringen prioriterer højt, og som går på tværs af den statslige sektor. Det gælder akutjobordningen, hvor KEBMIN skal opfylde sin andel af de i alt 1200 akutjob, der skal besættes i staten samt målsætningen om energieffektivisering i statslige bygninger, hvor KEBMIN som ressortansvarlig bør gå foran ift. at sætte fokus på området. 13 Akutjobordningen Ansættelsen af ledige i akutjob i staten prioriteres højt af regeringen. KEBMIN er samlet blevet tildelt en kvote på 13 akutjob, som skal besættes inden 1. juli Kvoten er blevet fordelt mellem de enkelte institutioner under ministerområdet. Ministeriet opfylder sin kvote for akutjob inden d. 1. juli 2013 DMI skal senest 1. juli 2013 have ansat 3 ansøgere i akutjobs, for herved at opfylde sin andel af ministerområdets kvote for akutjob. et er fuldt nået, hvis ovennævnte mål er opfyldt. 13 Akutjobordningen Resultat Resultatkrav type Orientering Point 3/3 Aktivitet Intern 3 Fuld målopfyldelse 3 point 3 ansat Delvis målopfyldelse 2 point 2 ansat Delvis målopfyldelse 1 point 1 ansat

18 18 Ingen målopfyldelse 0 point Ingen ansat 14 Implementering af Finansministeriets nye krav til økonomistyring i staten og prognosepræcision Institutionerne skal implementere og leve op til de fællesstatslige krav og retningslinjer til god økonomistyring i staten, jf. seneste cirkulære af 18. oktober 2012 om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning. Grundbudgetnotat og tilhørende grundbudget skal senest oversendes 1. december Desuden må institutionernes prognose ved RRII for årets udgifter og indtægter maksimalt afvige med ± 10 pct. i forhold til årets forbrug. Institutionernes prognose ved RRIII for årets udgifter og indtægter for må maksimalt afvige med ± 5 pct. i forhold til årets forbrug. KEBMIN lever som koncern op til de fællesstatslige krav og retningslinjer til god økonomistyring i staten. Herunder afleverer KEBMIN s institutioner præcise prognoser. 1. Institutionernes grundbudgetnotat og grundbudget er oversendt senest 1. december Afvigelsen mellem prognosen ved RRII for årets nettoudgifter for hovedkonto og for årets udgifter for hovedkonto er maksimalt ± 10 pct. i forhold til årets forbrug. 3. Afvigelsen mellem prognosen ved RRIII for årets nettoudgifter for hovedkonto og for årets udgifter for hovedkonto er maksimalt ± 5 pct. i forhold til årets forbrug et er fuldt nået, hvis alle tre ovennævnte delmål er opfyldt. 14 Implementering af Finansministeriets nye krav til økonomistyring i staten og progosepræcision Resultat Resultatkrav type Orientering Point 1/1 Aktivitet Intern 3 Fuld målopfyldelse 3 point Alle tre delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 2 point To delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 1 point Et delmål opfyldt Ingen målopfyldelse 0 point Ingen delmål opfyldt 15 Risikostyring Institutionerne implementerer det koncernfælles risikostyringskoncept og forelægger dette for departementet inden udgangen af 2. kvartal Større risici på KEBMIN's område er adresseret og imødegående foranstaltninger er iværksat.

19 19 Risikomatrice og skema med handlinger til imødegåelse af risici er fremsendt til og godkendt af departementet inden udgangen af 2. kvartal et er fuldt nået, hvis ovennævnte mål er opfyldt. 15 Risikostyring Resultat Resultatkrav type Orientering Point 1/1 Aktivitet Intern 3 Fuld målopfyldelse 3 point opfyldt Ingen målopfyldelse 0 point ikke opfyldt 16 Energieffektivisering KEBMIN prioriterer energieffektivitet i sine bygninger højt. Koncernen skal leve op til kravene i Cirkulære 9787 af 01/10/2009 om energieffektiviseringer i statens institutioner og de fortsatte krav om en indsats for reduktion af det samlede energiforbrug. KEBMIN har samme eller lavere faktiske energiforbrug i 2013 i forhold til Den igangværende energispareindsats skal fortsætte i 2013, og DMI s energiforbrug må ikke overstige niveauet for Senest den 1. april 2013 skal DMI opdatere sin Energi-prognose med el-, varme- og vandforbrug for 2013, samt videresende denne til Energistyrelsen. Samtidig indberettes el-, varme- og vandforbrug til databasen "Energibesparelser i staten". et er fuldt nået, hvis begge delmål er opfyldt. 16 Energieffektivisering Resultat Resultatkrav type Orientering Point 2/2 Effektivitet Intern 3 Fuld målopfyldelse 3 point Begge delmål opfyldt Delvis målopfyldelse 2 point Et delmål opfyldt Ingen målopfyldelse 0 point Ingen delmål opfyldt

20 20 Pointfordeling på måltyper type [point] Orientering Nr. MÅL Effekt Effektivitet Kvalitet Aktivitet 1 Varsler for farligt vejr 13 Ekstern 2 3 Pålidelige udsigter for sigtbarhed til luftfarten samt temperatur og nedbør til almenheden Almenhedens vurdering af DMI s service 8 Ekstern 8 Ekstern 4 DMI's forskning 4 Ekstern Rådgivning og information om klima Planlægning og forberedelse af IPCC værtskabet Betjening af departement og minister Prognosenøjagtighed DMI- HIRLAM og benchmark mod ECWMF-modellen Opfølgning på analyse af istjeneste herunder implementering af ændringer 6 Ekstern 6 Ekstern 10 Ekstern 8 Ekstern 4 Ekstern 10 Styrket økonomistyring 15 Intern Styrket koordinering af koncernens opgaver i relation til Grønland og Arktis Øget fokus på videndeling på forskningsområdet på tværs af koncernen 3 Ekstern 3 Ekstern 13 Akutjobordningen 3 Ekstern 14 Implementering af Finansministeriets nye krav til økonomistyring i staten og progosepræcision 3 Intern 15 Risikostyring 3 Intern 16 Energieffektivisering 3 Intern I alt

21 21 Underskrift Denne resultatkontrakt tager udgangspunkt i Danmarks Meteorologiske Instituts strategiske grundlag. De strategiske linjer er omsat til mål og resultatkrav i kontrakten. Kontrakten er en 4-årig rullende kontrakt, dvs. kontrakten justeres/genforhandles hvert år forud for det først gældende kontraktår. Denne kontrakt er gældende for perioden 1. januar 2013 til 31. december ene i kontrakten dækker fortrinsvis kontraktperioden , mens resultatkravene er etårige for Resultatkravene i kontrakten udgør det grundlag, hvorpå der beregnes resultatløn for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013, jf. bilag 1. Resultatkontrakten afrapporteres årligt i resultatopgørelsen og i årsrapporten. Resultatkontrakten afrapporteres også løbende over året ved kvartalsmøder med Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. Resultatkontrakten er ikke en kontrakt i sædvanlig aftaleretlig betydning. Klima-, Energi- og Bygningsministeren har fortsat det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning, internationale konventioner, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er skaffet hjemmel til afvigelse. Kontrakten er således en tilkendegivelse af den ønskede fremtidige udvikling for Danmarks Meteorologiske Institut. Dette betyder, at ministeren til enhver tid kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af det almindelige underordnelsesforhold, som Danmarks Meteorologiske Instituts har i forhold til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Det indebærer samtidig, at der til enhver tid kan gøres sædvanligt ansvar gældende overfor ministerens og/eller embedsmændenes opgavevaretagelse. Justering/genforhandling af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag hvorpå kontrakten er indgået, og i øvrigt når parterne er enige herom. Dato: Dato: Thomas Egebo Departementschef Lars Prahm Direktør

22 22 Bilag 1: Resultatløn For så vidt angår direktørens resultatløn gælder følgende: 1. Resultatlønskontrakten indgås i henhold til aftale af 14. oktober 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om lokalløn og chefløn, protokollat 1, og gælder for perioden 1. januar 2013 til og med 31. december Resultatlønnen fastsættes for år 2013 som en procentdel af lønrammelønnen i lønramme 40 plus varige tillæg fra cheflønspuljen. 3. Resultatlønnen udbetales som et ikke-pensionsgivende engangsvederlag. 4. Den maksimale beregnede resultatløn er på grundlag af kontraktens sværhedsgrad, koblingen mellem mål og ressourcer samt kontraktens strategiske, effektmæssige og eksterne orientering fastsat til 15 % af direktørens lønrammeløn i 2013 inklusiv varige tillæg fra cheflønspuljen. 5. Den beregnede resultatløn findes som den maksimale resultatløn multipliceret med summen af opnåede point divideret med Departementschefen kan, hvis særlige forhold taler derfor, forhøje den beregnede resultatløn, dog således at den endelige resultatløn højst bliver det dobbelte af den beregnede del og max. 25 pct. af lønrammelønnen inkl. varige tillæg fra cheflønspuljen. Departementschefen vil ved vurdering af en forhøjelse af resultatlønnen tage udgangspunkt i de i nedennævnte forhold: Ydre forhold Vanskelige rammevilkår som var ukendte på tidspunktet for kontraktindgåelsen Forholdet til pressen, herunder en koordineret/loyal fremtræden Institutionens omdømme som en attraktiv arbejdsplads Koncernforhold Bidraget til arbejdet i koncernledelsen, herunder arbejdet med strategisk koncernledelse, strategiprogrammet, effektive arbejdsgange og andre koncernprojekter Opbygning af partnerskaber i koncernen Interne forhold Direktørens personlige ledelse og gennemslagskraft i egen organisation Samarbejde med og betjening af departement og minister, herunder rettidig aflevering af og kvalitet i bidrag til departementet Generelle institutionsrettede forhold, herunder en effektiv forvaltning og god økonomistyring. 7. Departementschefen kan i ganske særlige tilfælde reducere den beregnede resultatløn, hvis direktøren ensidigt har prioriteret opfyldelsen af de i kontrakten opstillede mål på bekostning af institutionens øvrige opgaver. Hvis direktøren har gjort sig skyldig i væsentlig misligholdelse af sine forpligtelser i ansættelsesforholdet kan resultatlønnen helt bortfalde. Væsentlige bemærkninger eller anbefalinger fra Rigsrevisionens rapporter omkring institutionens forvaltningspraksis skal håndteres så snart de bliver kendt. 8. Den beregnede resultatløn kan også nedsættes med 50% hvis udvalgte, væsentlige bemærkninger eller anbefalinger fra Rigsrevisionens rapporter om institutionens forvaltningspraksis gentages i to på hinanden følgende revisioner. Det er kun undersøgte områder, som har fået karakteren "ikke helt tilfredsstillende" eller derunder, som vil blive omfattet af resultatkravet. Udgangspunktet for vurderingen vil være Rigsrevisionens løbende revisionsrapporter og den foreløbige beretning om årsrevision, da den endelige beretning om årsrevision foreligger på et senere tidspunkt end udmåling af resultatløn til direktøren. Er der efterfølgende ændringer i den endelige årsrevision, der har betydning for udmåling af direktørens resultatløn, vil der ske en genberegning af resultatlønnen. 9. Resultatlønskontrakten ændrer ikke ved de regler, der gælder for ansættelsesforholdet i øvrigt, og kontrakten kan ikke gøres til genstand for fagretslig behandling eller behandling ved de almindelige domstole. Kan der ikke opnås enighed om, hvorvidt eller i hvilket omfang resultatmålene er opnået, træffes afgørelsen af departementschefen. 10. Ved direktørskifte midt i året udbetales forholdsmæssigt. Det forudsættes at direktøren i overensstemmelse med aftale mellem Finansministeriet og CFU orienterer samarbejdsudvalget om de dele af kontrakten, der vedrører institutionens resultater.

Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt

Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt 2012-2015 mellem Danmarks Meteorologiske Institut og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Side 2 af 26 Indhold 1. DMI s strategiske grundlag... 3

Læs mere

Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016

Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016 Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016 INDLEDNING KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har eksisteret

Læs mere

Resultatkontrakt for Danmarks Meteorologiske Institut 2014

Resultatkontrakt for Danmarks Meteorologiske Institut 2014 Resultatkontrakt for Danmarks Meteorologiske Institut 2014 2 1. Indledning Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er en del af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (KEBMIN). DMI har en årlig omsætning

Læs mere

Resultatlønsaftale. mellem

Resultatlønsaftale. mellem Resultatlønsaftale mellem departementschef Bo Smith, Beskæftigelsesministeriet og direktør Jan Nielsen, Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC) indgås nedenstående resultatlønaftale (direktørkontrakt)

Læs mere

Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt

Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt kontrakt og resultatlønskontrakt 2011-2014 mellem Danmarks Meteorologiske Institut og Klima- og Energiministeriets departement Side 2 af 28 Indhold 1. DMI s strategiske grundlag... 3 1.1. Mission... 3

Læs mere

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Mål- og resultatplan for DMI 2016

Mål- og resultatplan for DMI 2016 Mål- og resultatplan for DMI 2016 Kontor/afdeling Dato 12. april 2016 Indholdsfortegnelse: Strategisk målbillede Side 2 Resultatplan for 2016 Side 4 Sammenhæng mellem mål og resultatplanen samt koncernens-

Læs mere

Resultatplan KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2017

Resultatplan KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2017 Resultatplan KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2017 INDLEDNING KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige

Læs mere

Resultatplan VIVE 2. halvår 2017

Resultatplan VIVE 2. halvår 2017 Resultatplan VIVE 2. halvår 2017 INDLEDNING VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udarbejder og formidler anvendelsesorienteret forskning og analyse i relation til velfærdssamfudnets

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Resultatlønskontrakt for direktør Anne Lind Madsen for 2005

Resultatlønskontrakt for direktør Anne Lind Madsen for 2005 Resultatlønskontrakt for direktør Anne Lind Madsen for 2005 1. Kontraktens status og grundlag Mellem departementschef Bo Smith og direktør Anne Lind Madsen indgås følgende resultatlønskontrakt. Kontrakten

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 5 Policylignende kerneopgaver 5 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

CPR-administrationen har en målsætning om, at datakvaliteten i CPR til stadighed skal opleves som værende høj blandt CPR-systemets brugere.

CPR-administrationen har en målsætning om, at datakvaliteten i CPR til stadighed skal opleves som værende høj blandt CPR-systemets brugere. Resultatplan CPR - 2017 Indledning CPR indeholder grundlæggende personoplysninger om ca. 10 mio. danskere og udlændinge, og CPR-administrationen er hovedleverandør af persondata til både offentlige myndigheder

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Resultatplan SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2017

Resultatplan SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2017 Resultatplan SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2017 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101 af 1958, som er erstattet af lov nr. 336 af 5.

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Aftale om resultatkontrakt

Aftale om resultatkontrakt Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for og skolens forstander, Jens Munk Kruse (JMK), for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Mellem

Læs mere

Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Ankestyrelsen 2016

Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Ankestyrelsen 2016 Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets departement og Ankestyrelsen 2016 Resultatmål Ankestyrelsen er gennem en årrække blevet tilført opgaver, bl.a. fra den tidligere Familiestyrelsen, og

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

Weather Ready Nation -bits & bytes Miljø og Klima v. Marianne Thyrring, direktør DMI

Weather Ready Nation -bits & bytes Miljø og Klima v. Marianne Thyrring, direktør DMI Weather Ready Nation -bits & bytes Miljø og Klima v. Marianne Thyrring, direktør DMI Den 8. juni 2016 Danmarks Meteorologiske Institut 1. april 2016 Side 1 Kort om DMI Vi er en statslig myndighed med en

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger desuden bestyrelsen til at udbetale engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats.

Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger desuden bestyrelsen til at udbetale engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats. Bestyrelser for Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Almene gymnasier Private gymnasier, studenterkurser m.v. Voksenuddannelsescentre Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220

Læs mere

Resultatlønskontrakt. mellem. Skoleleder Leo Fodgaard Hansen. Bestyrelsen for Århus Social- og Sundhedsskole

Resultatlønskontrakt. mellem. Skoleleder Leo Fodgaard Hansen. Bestyrelsen for Århus Social- og Sundhedsskole Bilag nr. 26.9 a).1. Møde i bestyrelsen 22.03.2012 Resultatlønskontrakt mellem Skoleleder Leo Fodgaard Hansen og Bestyrelsen for Århus Social- og Sundhedsskole 2012 Dato Leif Støy Formand for bestyrelsen

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet 2007-2010 1. Indledning a) Om kontrakter i ministeriet Resultatkontrakten for Arbejdstilsynet indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement og Arbejdstilsynet.

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

2013 Årsrapport. Foto: Carsten Hansen

2013 Årsrapport. Foto: Carsten Hansen Foto: Carsten Hansen 2013 Årsrapport Årsrapport 2013 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1. PRÆSENTATION AF VIRKSOMHEDEN... 4 2.2. ÅRETS FAGLIGE RESULTATER...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Resultatkontrakt 2014

Resultatkontrakt 2014 esultatkontrakt 2014 esultatkontrakt for EVA 2014 1. Indledning esultatkontrakten indgås mellem Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Undervisningsministeriet (UVM). 2. Præsentation af EVA Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Mål- og resultatplan mellem Indenrigs- og Socialministeriet og CPRadministrationen

Mål- og resultatplan mellem Indenrigs- og Socialministeriet og CPRadministrationen Mål- og resultatplan mellem Indenrigs- og Socialministeriet og CPRadministrationen 2016 Indledning CPR indeholder grundlæggende personoplysninger om ca. 10 mio. danskere og udlændinge, og CPR-administrationen

Læs mere

Espergærde Gymnasium og HF. Resultatkontrakt for Rektor Henrik B. Bæch

Espergærde Gymnasium og HF. Resultatkontrakt for Rektor Henrik B. Bæch 2015 / 2016 Espergærde Gymnasium og HF Resultatkontrakt for Rektor Henrik B. Bæch Espergærde Gymnasium og HF Resultatkontrakt for rektor Henrik B. Bæch. Bestyrelsen for Espergærde Gymnasium og HF har besluttet,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Ny anlægsbudgettering. Af Peter Jonasson

Ny anlægsbudgettering. Af Peter Jonasson Ny anlægsbudgettering Af Peter Jonasson Baggrund Gentagende kritik at budgetteringen af større statslige anlægsprojekter. Både nyere dansk forskning og internationale erfaringer (f.eks. Norge og England)

Læs mere

Bilag 2. Intern vejledning i udarbejdelse af resultat- og direktørkontrakter

Bilag 2. Intern vejledning i udarbejdelse af resultat- og direktørkontrakter Bilag 2 Intern vejledning i udarbejdelse af resultat- og direktørkontrakter Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Introduktion til resultat- og direktørkontrakter... 3 2 Proces for indgåelse af resultat- og direktørkontrakter...

Læs mere

Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Socialstyrelsen 2016

Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Socialstyrelsen 2016 Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets departement og Socialstyrelsen 2016 Resultatmål Socialstyrelsen er en udviklings-, rådgivnings- og implementeringsvirksomhed for hele det social serviceområde

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Direktørkontrakt 2013 Ulrik Nødgaard Finanstilsynet

Direktørkontrakt 2013 Ulrik Nødgaard Finanstilsynet Direktørkontrakt 2013 Ulrik Nødgaard Finanstilsynet 2/6 Direktørkontrakt for 2013 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Erhvervs- og Vækstministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen.

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon...

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon... Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 203 of 4 09/04/3 22.3 . Indledning Finansministeriets mission Finansministeriets vision Strategiske pejlemærker for Moderniseringsstyrelsens arbejde 2 2 of

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 (beretning nr. 8/05) 28. februar 2008 RN A401/08 Indledning

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)

Læs mere

Resultatkontrakt for Center for Selvmordsforskning 2005

Resultatkontrakt for Center for Selvmordsforskning 2005 1 Resultatkontrakt for Center for Selvmordsforskning 2005 1. Indledning Resultatkontrakten er en flerårig aftale mellem Socialministeriet og Center for Selvmordsforskning om mål og resultatkrav for centrets

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Resultatkontrakt 2009

Resultatkontrakt 2009 Resultatkontrakt 2009 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 3 3. Vision... 5 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder... 7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2017 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Politik for myndighedsbetjening

Politik for myndighedsbetjening Politik for myndighedsbetjening DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Klima-, Energi og Bygningsministeriet

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Klima-, Energi og Bygningsministeriet Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Klima-, Energi og Bygningsministeriet Maj 2013 Opdragsgiver Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Adresse Stormgade 10-12 1220

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Resultatkontrakt for. Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) for 2008 2011

Resultatkontrakt for. Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) for 2008 2011 Resultatkontrakt for Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) for 2008 2011 1. Indledning Kontrakter i Beskæftigelsesministeriet Resultatkontrakten for Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) indgås mellem Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet

Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet BEK nr 318 af 11/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2004/1518-0001 Senere

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Temperaturmåling - Økonomistyring i staten

Temperaturmåling - Økonomistyring i staten Temperaturmåling - Økonomistyring i staten 22. marts 2013 Resultater 2012 Som led i Finansministeriets arbejde med at implementere god økonomistyring i staten gennemføres en årlig, kvantitativ undersøgelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftale December 2012 Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Nota på den anden side fastlægger

Læs mere

Resultatkontrakt 2013-2016. mellem Bygningsstyrelsen og Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet

Resultatkontrakt 2013-2016. mellem Bygningsstyrelsen og Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet Resultatkontrakt 2013-2016 mellem Bygningsstyrelsen og Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet Indhold 1. Indledning 5 1.1 Kontraktgrundlag 5 1.2 Vilkår 5 2. Bygningsstyrelsens strategiske grundlag 7 2.1

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 Mission & vision Mission Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder for en effektiv, værdiskabende og fremtidssikret forvaltning af aktiver og videnkapital

Læs mere

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Senest opdateret januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. OMFANG OG SIKKERHEDSNIVEAU... 3 3. HOVEDMÅLSÆTNINGER... 4 4. ORGANISERING OG ANSVAR...

Læs mere