PEFC DK Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PEFC DK 007-1. Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift"

Transkript

1 PEFC DK Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Marts 2007

2 Indholdsfortegnelse: 1. INTRODUKTION 1 2. DEFINITIONER 1 BILAG 1: KORT MED OPDELING I MAGRE OG GODE JORDE: 7 BILAG 2: HJEMMEHØRENDE TRÆARTER 8 BILAG 3: TRÆER OG BUSKE TIL SKOVBRYN 9 BILAG 4: NØGLEBIOTOPER I SKOV 10

3 1. Introduktion Dette dokument er en del af det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift. I dokumentet defineres de fundamentale termer der relaterer sig til skovcertificering og certificering af sporbarhed af træ og træprodukter. Nedenstående definitioner er primært danske oversættelser af de relevante engelske definitioner, som findes i PEFC Councils tekniske dokument, annex 1 PEFC Terms and definition. Disse definitioner er så vidt det har været muligt baseret på allerede eksisterende referencer inden for det internationale arbejde med standardisering og certificering. Derudover er der tilføjet flere danske definitioner. Dokumentet er godkendt af PEFC Danmarks bestyrelse 14. marts Definitioner Afvigelse: Forhold som ikke er i overensstemmelse med givne kriterier Akkreditering: En procedure hvor et autoriseret organ efterprøver om et organ eller person er kompetent til at udføre specificerede opgaver. (ISO Guide 2) Akkrediterings organ: Et organer som udfører og administrerer et akkrediteringssystem og udsteder akkreditering. (ISO Guide 2) Ansøger: En juridisk enhed (individuel eller organisation) som har en ret til at sende en ansøgning Appelkomite: en organisation som er pålagt at behandle appeller, stridigheder og klager. Audit: En systematisk, dokumenteret og objektiv bedømmelse af, hvor godt givne retningslinier efterleves. Audit udføres af en eller flere personer, som er uafhængige af det der auditeres. (ISO 9000) Auditor: En person som har kvalifikationer til at gennemføre audits (ISO 9000) Auditbevis: verificerbare observationer, informationer, registreringer og erklæring af rigtigheden som danner baggrund for overensstemmelsesvurderingen. (ISO 9000) (TJEK) Audithold: En gruppe af auditorer eller en enkelt auditor, som er udpeget til at udføre en givet audit. Auditholdet kan også indeholde tekniske eksperter eller auditorer under uddannelse. (ISO 9000) Auditplan: En plan for udførelse af audit forberedt i fællesskab af ansøger og certificeringsfirmaet (ISO 9000) Auditrapport: En rapport med observationer om overensstemmelse af handlinger med kriterierne. Rapporten lægger vægt på informationer om uoverensstemmelse. (ISO 9000) Batch: Gruppe af produkter fremstillet eller handlet gennem en specifik proces i et specificeret tidsrum. 1

4 Blandingsbevoksninger: Er bevoksninger med minimum 20% indblanding af anden/andre træart(er) Bæredygtig skovdrift: ledelse og brug af skove og skovarealer på en måde og i et tempo, som bevarer deres biologiske diversitet, produktivitet, fornyelsesevne, levedygtighed og deres mulighed for nu og fremover at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau, og som ikke forvolder skade på andre økosystemer. (MCPFE) Certifikat: Et dokument udstedt efter reglerne i et certificeringssystem, der giver sikkerhed for at et behørigt identificeret produkt, proces eller service er i overensstemmelse med en specificeret standard eller andet kravsdokument. (ISO Guide 2) Certificering: En procedure hvor en uafhængig tredjepart giver en skriftligt garanti på at et produkt, proces eller service er i overensstemmelse med specificerede krav. (ISO Guide 2) Certificeringsorgan: En uafhængig tredjepart der vurderer og certificerer organisationer hvad angår skovdrifts eller sporbarheds standarder og andre supplerende dokumenter krævet under systemet. Certificeret skov: et skovområde der er blevet certificeret af et certificeringsorgan. Egekrat: Er gamle egebevoksninger præget af græsning, stævning eller frost og vindslid. De kan både være ældgamle eller yngre tilgroningskrat på tidligere hede eller overdrev. Enighed: Enighed er karakteriseret ved mangel på vedvarende modstand fra væsentlige interesseparter mod betydende emner. I processen skal alle parternes synspunkter søges taget med i betragtning, ligesom alle eventuelle konflikter skal forsøges løst. Ekstern audit: Audit udført af en ekstern part f.eks. et certificeringsorgan. Genbrugstræ- og fibre: Genbrugstræ- og fibre i form af enten indvundne biprodukter fra bearbejdnings- eller fremstillingsproces hvor produktet ikke kan spores tilbage til den oprindelige kilde eller affaldstræ og fibre som efter indvinding er reduceret til et råmateriale og indgår i sporbarhedskæden. Normalt klassificeret i en liste over standard klasser. Gruppecertificering af skovdrift: Certificering af skovdriften for en gruppe af små og mellemstore skovejere under et certifikat. Gruppecertificering af sporbarhed: Certificering af sporbarhed for en gruppe af små og mellemstore virksomheder under et certifikat. Græsningsskov: Er skovområder der græsses eller tidligere er blevet græsset af husdyr (heste, får eller kvæg) eller hjorte. Den typiske græsningsskov er lysåben med bredkronede træer og tornede buske. Hjemmehørende arter: Som hjemmehørende træarter betragtes arterne på listen i bilag 2, mens træer og buske som kan anvendes i skovbryn (indre og ydre) er at finde i bilag 3 2

5 Indikator: En kvantitativ eller kvalitativ parameter som kan vurderes i forhold til et kriterium. Den beskriver objektivt og utvetydigt et relevant element af et kriterium. Interessepart: enkeltperson eller gruppe med en fælles interesse, der interesserer sig for eller er påvirket af en organisations indsats og resultater. Intern audit: Audit udført internt på skovejendommen eller i virksomheden. Lokalitetstilpasset: Træarten og proveniensen er erfaringsmæssigt tilpasset dyrkningslokaliteten - dvs. jordbundsforholdene (vand- og næringsforsyning, dræningstilstand) samt klimaet (temperatur, nedbør, vind/storm, salt mv.). Løbende forbedring: En proces som styrker ledelsessystemet og driften for at opnå forbedringer af de økonomiske, miljømæssige og sociale aspekter af skovdriften. Kriterium: Krav efter hvilke overensstemmelsesvurdering foretages. Magre og gode jorde: Se kortet bilag 1 Miljø: Omgivelser, hvori en organisation arbejder omfattende luft, vand, jord, naturressourcer, flora, fauna, mennesker og de indbyrdes forhold herimellem. (ISO 14004) Miljøpåvirkning: Enhver ændring i miljøet, hvad enten den er skadelig eller gavnlig, og som helt eller delvis er resultat af en organisations aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser (ISO 14004) Miljøledelsessystem, Miljøstyringssystem: Den del af det samlede ledelsessystem, som indbefatter organisatorisk struktur, planlægningsaktiviteter, ansvarsfordeling, sædvaner, fremgangsmåder, metoder og resurser til at udvikle, indføre, opnå, gennemgå og vedligeholde en organisations miljøpolitik. (ISO 14004) Multi-site: en organisation med en central funktion hvor bestemte aktiviteter planlægges, kontrolleres og drives samt et netværk af lokale kontorer eller afdelinger (sites) hvor aktiviteterne helt eller delvist udføres. Mærke: Erklæring som angiver bestemte forhold for et produkt. Mærkning: Brug af mærker på eller adskilt fra et produkt for at kommunikere deres korrekthed. Mærkning adskilt fra produktet: Information givet af leverandøren i dokumenteret form andet end på produktet relaterende til klassifikationen eller naturen af materialet i batchen. Mærkning på produktet: et informerende/oplysende mærke påsat produktet eller en pakke af produkter. Naturværdier: Som naturværdier betragtes områder med en høj biodiversitet eller med sjældne dyr/planter. 3

6 Normativt dokument: Et dokument som definerer kriterier, regler, guidelines og karakteristik for aktiviteter eller deres resultat. Det dækker dokumenter som standarder, tekniske specifikationer, kodeks for praksis og reguleringer. Nøglebiotoper: Nøglebiotoper er områder som er vigtige for bevarelse af den biologiske værdi i skoven, fordi de indeholder naturtyper, strukturer, elementer eller arter, der er med til at sikre den biologiske mangfoldighed. Som nøglebiotoper betragtes de biotoper som er beskrevet i bilag 4. Observation: Observationer er forhold, som ikke er i overensstemmelse med skovstandarden, men som ikke medfører betydende risiko for negative miljøeffekter. Omstillingsfase: Den fase der er nødvendig for at omstille skoven fra en traditionel kulturskov, der i stor udstrækning består af ensaldrende og plantede bevoksninger til en mere naturnær skovdrift. Varigheden af omstillingsfasen vil afhænge af skovens udgangspunkt, men kan vare en eller flere trægenerationer. Opfølgende audit: en audit der udføres for at verificere om en korrigerende handling er blevet implementeret. Organisation: Virksomhed, sammenslutning, firma, bedrift, myndighed eller institution eller dele eller kombinationer heraf, uanset om de er registrerede eller ej, private eller offentlige, og som har sine egne funktioner eller administration. (ISO 14004) Paraplyorganisation: En paraplyorganisation er i denne sammenhæng en organisation, som organiserer og administrerer gruppecertificering af skovejere under den danske PEFC ordning. Paraplyorganisationen kan ses som en organisation med en central funktion hvor bestemte aktiviteter planlægges, kontrolleres og drives, samt et netværk af mindre skove, hvor aktiviteterne helt eller delvist udføres. Alle skovene under paraplyen skal have en juridisk eller kontraktlig forbindelse til paraplyorganisationen og være underkastet fortløbende tilsyn fra paraplyorganisationen for at sikre, at der leves op til PEFC Danmarks skovstandard. Dette betyder, at paraplyorganisationen har ret til at indføre korrigerende handlinger på enhver skovejendom under paraplyen, når det behøves. Plukhugst: Er i princippet den tidligste form for skovdrift og er en driftsform hvor man plukkede det ud man havde brug for og lod skoven forynge sig selv. Plukhugst skoven rummer i alle bevoksninger træer i forskellige aldre og dimensioner og renafdrifter forekommer ikke. Produktionsskov: En skov som er tilgængelig for produktion og anden brug. Regioncertificering: Certificering af skove inden for geografisk, administrative og politiske grænser, som udføres af autoriserede organisationer inden for den specifikke region og som tilbyder skovejerne frivillig deltagelse i certificeringen. Renafdrift: Som renafdrifter betragtes foryngelser hvor fladen er stører end 0,2 ha 4

7 Skovadministrator: Et individ eller organisation som er ansvarlig for driften, planlægningen og tilsyn af handlinger i et skovområde. Skovbrugsbevis: Paraplyorganisationen kan vælge at udstede et skovbrugsbevis til de gruppecertificerede skovejere. Et skovbrugsbevis er ikke det samme som et certifikat. Skovbryn: Der findes indre og ydre skovbryn. Ydre skovbryn er karakteriseret ved stor variation i arter af urter, buske og løvtræer i mange tilfælde småtræer af egnstypiske arter og er dermed normalt let at adskille fra den bagved værende produktionsbevoksning, som typisk består af en eller nogle få træarter. I skovbrynet kan buske og træer ofte have meget forskellig alder, mens produktionsbevoksningen bagved i reglen er ensaldrende. Løvtræer i skovens ydergrænse er ikke altid del af et skovbryn, og kan kun karakteriseres som sådan, hvis ovennævnte forhold er til stede. Dybkronede træer i udkanten af skoven er derfor normalt ikke omfattet af bestemmelsen om skovbryn, men på grund af disse træers landskabelige værdi og ofte ringe kvalitet vil det som regel være formålstjenligt at lade kanttræerne stå. Skovbryn anlagt i forbindelse med skovrejsningsprojekter vil adskille sig fra ovennævnte kriterier ved at være ensaldrende; men træartsvalget og artsspredningen vil normalt være markant. Hvor en skov gennemskæres af store offentlige veje, vil skovbryn på begge sider af vejen blive betragtet som ydre skovbryn. (Vejledningen til skovloven) Der er tale om indre skovbryn, hvor brynet ligger ud til søer, enge, heder og lignende åbne arealer, som hører naturligt sammen med skoven. Skovcertificering: en procedure til vurdering af kvaliteten af skovdriften i forhold til kriterier i en skovstandard. Skovcertificeringssystem: et sæt af standarder, retningsliner og regler dækkende kriterier for skovdrift, sporbarhed af træ og træprodukter (hvor det er anvendeligt), certificeringsforanstaltninger og procedurer og kriterier for certificeringsorganer. Skovejer: et individ eller en organisation som har de juridiske ejerskab af et skovområde (stat, fond, industri eller privat) Skovenge: Er lysåbne græsarealer som findes inde i skoven. Skovenge er værdifulde hvad enten de ligger urørt hen, græsses eller slås, men de er sårbare over for gødskning. Sporbarhed af produkter fra skove: Alle skift i varetægt af produkter fra skove og produkter deraf, ved fældning, transport, forarbejdning og distribution fra skoven til slutforbrugeren. (tjek!) Standard: Et dokument udviklet i enighed og godkendt af en anerkendt organisation til almindelig og gentaget brug, som angiver kriterier og retningslinier eller karakteristik af aktiviteter og deres resultater med det mål at opnå en optimal grad af orden i en given sammenhæng. 5

8 Stier og veje i skov: Etablerede færdselsbaner. Skal sættes i modsætning til midlertidigt synlige spor efter kørsel, tyndingsindgreb og lign. samt dyreveksler (Vejledningen til naturbeskyttelsesloven) Stævningsskove: Er typisk gamle hasselskove med eg og avnbøg, elleskove, egekrat og blandingsskove af ask, eg, hassel m.m. hvor træernes evne til at danne rodskud er udnyttet og man derved har kunnet drive skoven iregelmæssig rotation uden at skulle plante nye træer Teknisk ekspert: En person som bidrager med speciel viden eller ekspertise til en audit, men som ikke deltager som auditor. Tredjepart: En person eller organ som er accepteret som uafhængig af de parter som er involveret i det spørgsmål som tredjeparten skal vurdere Uoverensstemmelse: Situationer hvor auditbeviset indikerer at handlinger ikke er udført i overensstemmelse med certificeringskriterierne. Litteratur: DS/EN ISO 9000:2000 Kvalitetsstyringssystemer grundprincipper og ordliste DS/EN ISO 14001:1996 Miljøledelsessystemer kravsbeskrivelse med råd om anvendelse. ISO/IEC Guide 2:1996 (DS/EN 45020:1998) Standardisering og relaterede aktiviteter generel ordliste Vejledning til naturbeskyttelsesloven - www2.sns.dk/netpub/nbslov/kap00.htm Vejledningen til skovloven MCPFE Ministerkonference om beskyttelse af skove i Europa, resolution H1, Helsinki

9 Bilag 1: Kort med opdeling i magre og gode jorde: Kommuner med fortrinsvis magre jorde Kommuner med fortrinsvis gode jorde DER FINDES ENDNU IKKE ET BEDRE KORT 7

10 Bilag 2: Hjemmehørende træarter Ask (Fraxinus excelsior) Avnbøg (Carpinus betulus) Dunbirk (Betula pubescens) Vortebirk (Betula pendula) Bøg (Fagus sylvatica) Stilkeg (Quercus robur) Vintereg (Quercus petrea) Rødel (Alnus glutinosa) Fuglekirsebær (Prunus avium) Småbladet lind (Tilia cordata) Ær (Acer pseudoplatanus) Spidsløn (Acer platanoides) Bævreasp (Populus tremula) Skovfyr (Pinus sylvestris) Kilde: Bæredygtig skovdrift tilskud til foryngelse af nåletræesarealer, vejledning nr. 2, bilag 1, Skov- og Naturstyrelsen. 8

11 Bilag 3: Træer og buske til skovbryn Skovbryn skal bestå af 100 % løvtræ og buske. Mindst 20 % og højest 40 % af plantetallet skal være buske fra nedenstående liste.. Løvtræarter: Ask (Fraxinus excelsior) Avnbøg (Carpinus betulus) Dunbirk (Betula pubescens) Vortebirk (Betula pendula) Bøg (Fagus sylvatica) Stilkeg (Quercus robur) Vintereg (Quercus petrea) Rødel (Alnus glutinosa) Storbladet elm (Ulmus glabra) Fuglekirsebær (Prunus avium) Småbladet lind (Tilia cordata) Spidsløn (Acer platanoides) Navr (Acer campestre) Seljepil (Salix caprea) Almindelig røn (Sorbus aucuparia) Vildæble (Malus silvestris) Buskarter: Benved (Euonymus europaeus) Dunet gedeblad (Lonicera xylosteum) Hassel (Coryllus avellana) Havtorn (Hippophaë rhamnoides) Alm. hvidtjørn (Crataegus laevigata) Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna) Almindelig hyld (Sambucus nigra) Almindelig hæg (Prunus padus) Kristtorn (Ilex aquifolium) Rød kornel (Cornus sanguinea) Kvalkved (Viburnum opulus) Femhannet pil (Salix pentandra) Gråpil (Salix cinerea) Krybende pil (Salix repens) Øret pil (Salix aurita) Fjeldribs (Ribes alpinum) Blågrøn rose (Rosa dumalis) Hunderose (Rosa canina) Klitrose (Rosa pimpinellifolia) Æblerose (Rosa rubiginosa) Slåen (Prunus spinosa) Tørst (Rhamnus frangula) Vrietorn (Rhamnus catharticus) Kilde: Bæredygtig skovdrift tilskud til foryngelse af nåletræesarealer, vejledning nr. 2, bilag 2, Skov- og Naturstyrelsen. 9

12 Bilag 4: Nøglebiotoper i skov Sluttede bevoksninger: - bøgeskov med flere etager og dødt ved - gammel løvskov, tydeligt overmoden (f.eks. bøgeskov nær sammenbrud) - kontinuert skov (skov med rig bundflora) - blandingsløvskov med flere etager og dødt ved - lindeskov (sluttet skov med lind på gammel løvskovbund) - gammel nåleskov (mindst 100-årig gran/fyr med bundvegetation og naturforyngelse) - stævningsskov - græsningsskov - skovbryn (kun naturmæssigt værdifulde skovbryn) Krat: - egekrat - andre løvkrat (f.eks. birk, hassel, pil eller blanding) Skovsumpe: - ellesumpe - askesumpe - birkesumpe - andre træbevoksede sumpe (f.eks. pil og blandingsskov) Vådområder: - søer og damme - moser - kildevæld - vandløb (mere eller mindre naturligt) - strandeng/ strandrørsump Lysåbne miljøer: - overdrev - enge (f.eks. gamle skovenge med engflora/sommerfugle og ±græsning /slåning) - hede- og klitarealer Andet: - gamle stengærder, jorddiger og kulturspor, der kræver hensyn for at bevares - voksesteder for fredede og rødlistede plante- og dyrearter De enkelte nøglebiotoper (på nær hede- og klitarealer) er beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens publikation: Nøglebiotoper i skov - billedkatalog, som findes på under udgivelser fra år Kilde: Bæredygtig skovdrift tilskud til grøn driftsplan, vejledning nr. 1, bilag 1, Skov- og Naturstyrelsen 10

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

Administrationsgrundlag for landzonebestemmelser i Sorø Kommune

Administrationsgrundlag for landzonebestemmelser i Sorø Kommune Side 1 af Administrationsgrundlag for landzonebestemmelser i Sorø Kommune Vedtaget af Teknik og Miljøudvalget den 5. maj 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Udstykning... 4 2. Bebyggelse... 5 2.1

Læs mere

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder Vejledning om naturpleje i sommerhusområder Maj 2005 Udgiver: Nykøbing-Rørvig Kommune Dragsholm Kommune Trundholm Kommune Odsherred Naturskole Odsherred Statsskovdistrikt Odsherred Miljøråd Tekst og tilrettelæggelse:

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

PEFC Danmarks. Krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-4

PEFC Danmarks. Krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-4 PEFC Danmark standard PEFC DK 003-4 PEFC Danmarks Krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift Udkast til revideret standard marts 2012, med tilføjelser oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Guide til outsourcing af FSC produktion

Guide til outsourcing af FSC produktion Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion August 2012 NEPCon 29 juli 2012 1. Introduktion Outsourcing af produktionsprocesser er i fremvækst som følge af

Læs mere

FSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion

FSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion FSC Toolkit Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion Photo: Martin Schwenninger Introduktion Guide til FSC Gruppecertificering Denne guide er en hjælp til ejere og driftsledere

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet Fagprojekt Miljø og natur Jordbrugsteknolog Hanne Ingversen Vejleder: Christian Olsen Bivejleder: Lars Kristian Laustsen Afleveret d. 20. december 2012 Forside: Vildtstriber 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende Formål Formålet med kvalitetsstyring er overordnet, at der skabes en forbedringskultur, der kan beskrives som en systematisk, fortløbende proces i 4 dele: Planlægning af opgaveløsning (procedurer) Opgaveløsning

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til særlig drift

Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til særlig drift Bæredygtig skovdrift Vejledning om tilskud til særlig drift 2014 Titel: Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til særlig drift. Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk

Læs mere

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger PEFC en god investering Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger Mandag d. 22. april 2013 Tirsdag d. 23. april 2013 Torsdag d. 25. april 2013 Tanja Blindbæk Olsen 1 Oplæg

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

Danske Småsommerfugle 1927-2011

Danske Småsommerfugle 1927-2011 Følger systematik i Karsholt, O. & P. Stadel Nielsen, 1998. Revideret Katalog over de danske Sommerfugle. Otto Buhl Danske Småsommerfugle 1927-2011 Listen omfatter alle meldinger af småsommerfugle (micros),

Læs mere

Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2015

Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2015 Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2015 Sted: Depotet Tid: Lørdag den 04. april 2014, kl. 10.00 til ca. 10.55 Referent: Chr Kubel Til stede fra bestyrelsen: Annemarie Hyllgaardhus Christian

Læs mere

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK

Læs mere

STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER

STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER Den modne skovs kvaliteter kan skabes på relativ kort tid på begrænset plads. Det kan udnyttes i byens skove. Af Björn Wiström, Gustav Richnau, Anders Busse Nielsen, Roland Gustavsson

Læs mere

DANAK-AKKREDITERINGSBESTEMMELSE

DANAK-AKKREDITERINGSBESTEMMELSE til certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer Side : 1/14 1. Anvendelsesområde Akkrediteringsbestemmelsen er gældende for alle organer, som er, eller ansøger om at blive, akkrediteret til certificering

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering. 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014

Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering. 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014 NEPCon guide Oktober 2014 Om denne guide Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Lokalplan nr. 221 Miljøvurdering 24B 4 2B. Lokalplan 221. Forslag. Erhvervsområde langs Jordemodervej, Ringsted nord.

Lokalplan nr. 221 Miljøvurdering 24B 4 2B. Lokalplan 221. Forslag. Erhvervsområde langs Jordemodervej, Ringsted nord. 44 42 3 5 4 2B 1 53 51 49 60 58 56 50 40 48 38 28 3 0 26 24B 24 35 23 37 39 22 13 32 19 31 11 22 27 21 17 23 14 25 15 Lokalplan nr. 221 Miljøvurdering Lokalplan 221 Forslag Erhvervsområde langs Jordemodervej,

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

PEFC seminar. viste vejen frem. Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche

PEFC seminar. viste vejen frem. Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche PEFC seminar viste vejen frem Af Tanja Olsen, PEFC Danmark og Jakob Rygg Klaumann, Dansk Træforening Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche om produktion og handel med træprodukter

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: Udg. 3

Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: Udg. 3 Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: 1. Definitioner Dancerts bestemmelser for certificering af ledelsessystemer omfatter: - Alm. vilkår for certificerings,

Læs mere

Akkreditering til certificering Nr. : AMC 15 samt til verifikation Dato : 2015.05.08 - Omfang af DANAK s bedømmelsesaktiviteter (Markbesøg) Side : 1/6

Akkreditering til certificering Nr. : AMC 15 samt til verifikation Dato : 2015.05.08 - Omfang af DANAK s bedømmelsesaktiviteter (Markbesøg) Side : 1/6 - Omfang af DANAK s bedømmelsesaktiviteter (Markbesøg) Side : 1/6 Indledning Akkreditering til certificering samt til verifikation omfatter, at DANAK udfører bedømmelse/overvågning af certificeringsorganers/verifikatorers

Læs mere

Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og -arter i Natura 2000- områder. 2015 Version 2

Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og -arter i Natura 2000- områder. 2015 Version 2 Bæredygtig skovdrift Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og -arter i Natura 2000- områder 2015 Version 2 Titel: Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper

Læs mere

DBI retningslinje 010-2. El-termografering. Virksomhedsgodkendelse. 1. udgave

DBI retningslinje 010-2. El-termografering. Virksomhedsgodkendelse. 1. udgave Dato: 10.01.2013 Sign.: MEP/- Sag: FURA023 DBI retningslinje 010-2 El-termografering Virksomhedsgodkendelse 1. udgave Side 1 af 12 Forord Revisionen af DBI retningslinje 010-2 El-termografering, Virksomhedsgodkendelse

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove

3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove 3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove Kommunens overordnede målsætninger for de 15 skove kommer til udtryk i en Skovpolitik, denne er et vigtigt styringsredskab til at tilrettelægge hvad der skal

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE Kultur & Fritid MOTORSPORTSCENTER DANMARK

ESBJERG KOMMUNE Kultur & Fritid MOTORSPORTSCENTER DANMARK ESBJERG KOMMUNE MOTORSPORTSCENTER DANMARK Baggrundsrapport Oktober 2008 Østervang 2, 6800 Varde Dokken 16 A, 6700, Esbjerg Overordnet beskrivelse af området Et udvidet og nyt Motorsportscenter Danmark

Læs mere

Skov og biodiversitet

Skov og biodiversitet Skovbrugsserien nr. 30 2001 Skov og biodiversitet - bidrag til handlingsplan for biologisk mangfoldighed og det nationale skovprogram 2001 J. Bo Larsen, Jens Emborg, Flemming Rune og Palle Madsen Miljøministeriet

Læs mere

Sikring af natur og motion i råstofområder i Sorø Kommune. Indholdsfortegnelse 0. Sammendrag... 2

Sikring af natur og motion i råstofområder i Sorø Kommune. Indholdsfortegnelse 0. Sammendrag... 2 Dokumenter/DN Løng Rapport/DN Løng Slutrapport Sikring af natur og motion i råstofområder i Sorø Kommune Afsluttende rapport som supplement til afrapporteringsskemaer Indholdsfortegnelse 0. Sammendrag...

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Certificering Service og vedligehold

Certificering Service og vedligehold Certificering Service og vedligehold Normal og udvidet certificering af vindmølleservice og vedligeholdelsesvirksomheder Erik M. Christiansen 28 Januar 2009 Normal certificering Omfatter verifikation af:

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark 1 S K O V U D V I K L I N G S T Y P E K A T A L O G Katalog over skovudviklingstyper i Danmark af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 2005 Katalog over skovudviklingstyper i Danmark Udgivet af Miljøministeriet,

Læs mere

Hovedtitel Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Hovedtitel Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Marts 2015 Kolofon Hovedtitel Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

Arbejdsmiljø Nr. : RL 18 Kompetencekrav ved inspektion og certificering Dato : 2009.03.26 Side : 1/6

Arbejdsmiljø Nr. : RL 18 Kompetencekrav ved inspektion og certificering Dato : 2009.03.26 Side : 1/6 Side : 1/6 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE Retningslinjen er gældende for alle organer, som er eller ansøger om at blive akkrediteret til inspektion af arbejdsmiljø og/eller certificering af arbejdsmiljøledelsessystemer.

Læs mere

FORVILDEDE VEDPLANTER FRA HAVER OG HEGN - ET PROBLEM FOR DANSK NATUR?

FORVILDEDE VEDPLANTER FRA HAVER OG HEGN - ET PROBLEM FOR DANSK NATUR? FORVILDEDE VEDPLANTER FRA HAVER OG HEGN - ET PROBLEM FOR DANSK NATUR? af Per Hartvig Dansk Botanisk Forening og Botanisk Museum, Gothersgade 130, 1123 København K. Escaped woody garden plants - a problem

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Salgsprospekt. Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn

Salgsprospekt. Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn Salgsprospekt For Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn Areal: 48,6 ha. Kontantpris: 5.900.000 kr. Præsentation Introduktion Vejlegård Skov er en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på

Læs mere

INSPEKTION Nr. : AB 17 Bestemmelser for anvendelse af Dato : 2014.11.21 ISO/IEC 17020:2012 Side : 1/11

INSPEKTION Nr. : AB 17 Bestemmelser for anvendelse af Dato : 2014.11.21 ISO/IEC 17020:2012 Side : 1/11 ISO/IEC 17020:2012 Side : 1/11 I. Anvendelsesområde Denne akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse ved DANAK s akkreditering i henhold til DS/EN ISO/IEC 17020:2012 Overensstemmelsesvurdering Krav til

Læs mere

FSC-certificerede produkter fra SCA

FSC-certificerede produkter fra SCA FSC-certificerede produkter fra SCA Hvad er FSC? FSC (Forest Stewardship Council) er en uafhængig, international organisation, som støtter udvikling af miljømæssigt bæredygtige, socialt fordelagtige og

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv. v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen

Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv. v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder Hensigten med direktivet: 2020 mål 20% EE ift 2007 Alle

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger September 2014 Kolofon Hovedtitel Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed. Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation. Lektion 1 2

Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed. Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation. Lektion 1 2 Lektion 1 1 Grundlæggende begreber for ledelse Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation Lektion 1 2 De 8 grundprincipper Interessent

Læs mere

Dansk Erhverv Josefine Thrane Sletten Slotsholmsgade 1 1217 København K. Dato: 30-04-2013 Ref.: AHU. Kære Josefine Thrane Sletten

Dansk Erhverv Josefine Thrane Sletten Slotsholmsgade 1 1217 København K. Dato: 30-04-2013 Ref.: AHU. Kære Josefine Thrane Sletten Dansk Erhverv Josefine Thrane Sletten Slotsholmsgade 1 1217 København K Dato: 30-04-2013 Ref.: AHU Kære Josefine Thrane Sletten Det er med fornøjelse, jeg sender vores rammeaftale vedr. certificering /

Læs mere

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R VA L T N I N G D E T N AT U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T ET Referat af

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Langå Søgård Ejer: Flemming Højfeldt www.langaasoegaard.dk Offentlighed: privat skov Formål: at udvikle en ejendom med så store naturog

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

Den Paneuropæiske Ministerkonference om Skovenes Beskyttelse i Europa afholdt d. 2.-4. juni 1998 i Lissabon.

Den Paneuropæiske Ministerkonference om Skovenes Beskyttelse i Europa afholdt d. 2.-4. juni 1998 i Lissabon. Den Paneuropæiske Ministerkonference om Skovenes Beskyttelse i Europa afholdt d. 2.-4. juni 1998 i Lissabon. LISSABON-RESOLUTIONERNE i dansk oversættelse. Skov- og Naturstyrelsen September 1998 I. MØDEERKLÆRING...I-1

Læs mere

Strategi for bæredygtig skovdrift

Strategi for bæredygtig skovdrift Strategi for bæredygtig skovdrift Strategi for bæredygtig skovdrift Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1994 Redaktion: Fotos: Lay-out: Sats: Tryk: Skov- og Naturstyrelsen, Skovpolitisk kontor Bert

Læs mere

En anden vej til CE-mærkning

En anden vej til CE-mærkning En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Backcasting af tilskudsordninger til privat skov

Backcasting af tilskudsordninger til privat skov Backcasting af tilskudsordninger til privat skov Ida Weber Jørgensen Studienummer 45663 Vejleder: Ole Erik Hansen Gruppenummer 979 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Problemfelt...

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Det gode, det dårlige og det virkelig gode juletræ

Det gode, det dårlige og det virkelig gode juletræ Det gode, det dårlige og det virkelig gode juletræ Om certificering, varemærker og CSR (Corporative Social Responsibility) Af Frans Theilby Baggrund for indlæg Certificering i skovbruget: FSC, PEFC Certificering

Læs mere

Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Kolofon Hovedtitel Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Dyrkning af kvalitetsløvtræ

Dyrkning af kvalitetsløvtræ Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Procedure for Intern Audit - Retningsliniernes punkt 15. Indholdsfortegnelse. 4.1 Grundlag 2

Procedure for Intern Audit - Retningsliniernes punkt 15. Indholdsfortegnelse. 4.1 Grundlag 2 Indholdsfortegnelse Navn: Procedure for Intern Audit 1. Formål 2 2. Gyldighedsområde 2 3. Definitioner 2 4. Grundlag 4.1 Grundlag 2 5. Ansvar 2 6. Fremgangsmåde 6.1 Auditplan 3 6.2 Planlægning af SKS-Audit

Læs mere

Intern auditrapport for DI-Teknik A/S

Intern auditrapport for DI-Teknik A/S Intern auditrapport for Auditor: Auditdato: Deltagere: Peter W. Steffensen, Ledende auditor, Lekon Johnny Andersen, auditor, Lekon 26. august 2010 Jan B. Petersen, SKS- og personaleansvarlig, DI-Teknik

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Vejledning om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Vejledning om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Vejledning om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Marts 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Vejledning om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation

Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installatørvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Certificeringens gyldighedsområde side

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Indhold: Indledning... 3 Egens fremme...4 Eksoter...6 Dødt ved... 7 Urørt skov... 10 Genindførsel af forsvundne nøglearter... 12 Europæisk Bison...

Indhold: Indledning... 3 Egens fremme...4 Eksoter...6 Dødt ved... 7 Urørt skov... 10 Genindførsel af forsvundne nøglearter... 12 Europæisk Bison... Høringsforslag til ny driftsplan for Klosterheden Statsskovdistrikt Miljøorganisationen Nepenthes d. 1. dec. 2004 12323 Indhold: Indledning... 3 Egens fremme...4 Eksoter...6 Dødt ved... 7 Urørt skov...

Læs mere

Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK

Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK 2.udgave Januar 2011 Akkreditering af laboratorier DANAK påbegyndte akkreditering af laboratorier tilbage i 1973 som det daværende Statens Tekniske

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere