NR ÅRGANG. En af Maersk bådene passerer gennem Panama Kanalen.

Transkript

1 NR ÅRGANG En af Maersk bådene passerer gennem Panama Kanalen.

2 Udgiver Georg Stage Foreningen. En upolitisk forening af tidligere befalingsmænd og elever fra skoleskibet Georg Stage. Bestyrelsen Formand Peter Armfelt Bakken 2, DK-3050 Humlebæk Tlf.: Næstformand Jan Hamilton Ordrup Jagtvej 79 st. tv Charlottenlund Tlf.: Mail Girokonto Formand Fyns Afdeling Kurt B. Kaysen Degnemosen 1, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf.: Kurt.kaysen@mail.dk Formand Midtjylland Viggo Lund Hansen Søndervangen 48, 2.tv Viby J. Tlf.: / oz3ve@mail.tele.dk Nordisk afdeling Ole Offt Christensen Längemajas gata 6B S Kungshamn Tlf.: ole.offt@telia.com Kasserer/Bladets udenlands/ Medlemsservice Viggo Billstrøm Skørengen Vest St. Heddinge Tlf.: vigbil@privat.dk Ansvarshavende redaktør Peter Armfelt Redaktion Hjørdis Lorenzen Bakken 16, 3050 Humlebæk hus16@bf-bakken.dk Annoncer Henvendelse til redaktionen Hjemmeside: www:georgstageforeningen.dk Kalender Tirsdagsaftener kl Obs Obs Obs Husk at vores mødeaftener fremover er den anden tirsdag i måneden. Tirsdag d. 11. marts kl Generalforsamling Tirsdag d. 8. april Tirsdag d. 6. maj Juni juli august sommerferie Deadline for indlæg til næste nummer 10. april 2014 Husk sæt allerede nu x i din kalender. Fuldriggeren Udsendes 4 gange om året. Oplag Ca stk. Grafisk produktion Nordkystens Bogtrykkeri ApS 2

3 Dødsfald Poul Erik Nielsen er afgået ved døden d. 2. januar G.S.F Jylland afholder generalforsamling, søndag den 23. marts 2014 kl i Marineforeningens lokaler, Kovnogade 2, Århus Havn. Dagsorden: Ole Christiansens båre (57067 Foreningens trofaste medlem i Gøteborg, Ole Christiansen elev nr. 67/ 1957 er stille sovet ind efter længere tids sygdom. Ole var meget trofast i foreningen og mødte altid op når vi havde noget at fejre i foreningen, og var også meget aktiv i foreningens afdeling i Sverige, og 2 gange afholdt han vores baksmønstring i Gøteborg, og han havde begge gange arrangeret nogle spændende ture, hvor vi så mange maritime ting. Ole var også meget kreativ, og var meget glad for at fotografere, og jeg glædede mig hvert år til at få en julehilsen fra ham, han havde altid fundet nogle spændende motiver. Han blev bisat fra et kapel i Gøteborg og foreningen var repræsenteret ved Viggo Billstrøm, Peter Armfelt og undertegnede, som efter aftale med familien, havde medbragt foreningens fane. Det var en meget smuk mindehøjtidelighed, der var ingen præst med, men et familiemedlem holdt en mindetale for Ole, og undertegnede sagde et par ord fra foreningen, og der blev spillet et par sømands Shanties. Meget smuk og gribende. 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Kassereren fremlægger regnskabet. 4. Valg til bestyrelsen: Formand Viggo Lund Hansen Best. medlem Alex S. Nielsen Best. medlem Jens Martin Pedersen Formand Viggo lund Hansen modtager ikke genvalg. 5. Indkomne forslag. (Skal være formanden i hænde senest 8 dage før) 6. Eventuelt. Da forening er vært for en dram og en bid brød efter generalforsamlingen, vil vi gerne have din tilmelding senest: Den 16. marts 2014 til: Formand Viggo Lund Hansen oz3ve@mail.tele.dk Kasserer Ronald P. Grassmé ronald@grassme.dk Best. medlem Alex S. Nielsen alexstigsen@gmail.com Best. medlem John Byg johnbyg@gmail.com 61/1959 Jørgen A. Jørgensen Æret være deres minde 3

4 Billeder fra juletræsfesten 4 Ombord på Georg Stage

5 Nyt fra Fyn Fyns Afdeling holdt en vellykket julefrokost den 19. december med 24 deltagere. Næste arrangement er ordinær generalforsamling torsdag den 24. april kl i Svendborg Marinestue, Havnepladsen 2 B. Eller man kan gå en tur langs havnen eller op i byen. Senere på eftermiddagen er der kaffe og kage i Marinestuen og kammeratligt samvær Prisen bliver 200 kr. pr. pers. Tilmelding gennem afdelingernes formænd eller direkte til bestyrelsen i Fyns Afd. senest den 17. maj. Dagsorden ifølge vedtægterne. På valg til bestyrelsen er: Formand Kurt Kaysen Kasserer Bent Nielsen Bestyrelsesmedlem Tage Bloch Johansen Revisor Sven Christensen Efter generalforsamlingen er der ca. kl. 12 spisning, hvortil vores ledsagere er meget velkomne. Af hensyn til bestilling af mad udbedes tilmelding senest den 16. april Årets baksmønstring arrangeres af Fyns Afdeling søndag den 1. juni i Svendborg. Mønstringen finder sted på Honnørkajen kl (eller i tilfælde af regnvejr inde i Maritimt Center). Parkering findes på Frederiksøen, lige over broen, eller bag det Gule Pakhus med indkørsel fra Kullinggade. Der er 5 minutters gang fra jernbanestationen og busterminalen. Derefter spisning i Marinestuen, indgang fra Honnørkajen. Efter spisningen kan interesserede sejle en havnerundfart med museumsskibene VIKING eller HJORTØ. Der kan også blive mulighed for at se DanPilots overvågningscentral i det Gule Pakhus. Generalforsamling.København. Tirsdag den 11. marts 2014 kl afholdes ordinær generalforsamling i vores stue Langebrogade 8, 1411 København K. Obs. Bilister gøres opmærksomme på, at der er indført parkeringsafgift hele døgnet på hverdage. Så parker et sted, hvor det er gratis nær Metroen, og tag denne til Christianshavnstorv. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 3. Kassererens forelæggelse af det reviderede regnskab til generalforsamlingens godkendelse. 4. Fondskassererens forelæggelse af fondets regnskaber til generalforsamlingens godkendelse. 5. Fastsættelse af næste års kontingent. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Valg: a. Valg af medlemmer til bestyrelsen. b. Valg af suppleanter. c. Valg af revisorer for foreningen samt en revisorsuppleant. d. Valg af revisorer for fondet samt en revisorsuppleant. 8. Eventuelt. I forbindelse med generalforsamlingen er følgende på valg: 5

6 2014: Peter Armfelt Jørgen Amtrup Jørgensen Jørgen Ahlmann Svensson 2015: Erik Rossing Viggo Billstrøm Leif Larsen 2016: Jan Meinertz Jan Hamilton Steffen Schultz Suppleanter Niels Peter Winther Petersen Torben Dam Revisor Hans Bach Jeppesen Alle er villige til genvalg Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen bedes sendt skriftligt til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen. Formanden. Efter generalforsamlingen vil bestyrelsen byde på en øl og en bid brød. Af hensyn til dette arrangement skal der ske tilmelding, hvis man ønsker at deltage i spisningen. Tilmelding. I de tilfælde vi beder om en tilmelding til et af vores arrangementer, kan det gøres på en af følgende adresser eller . Peter Armfelt Tlf peter_armfelt@hotmail.com (husk _ mellem peter og armfelt) Stiftelsen Georg Stages Minde Skoleskibet Georg Stage A. H. Vedels Plads Nyholm 1439 København K tlf fax kontor: stiftelsen@georgstage.dk skibet: skoleskibet@georgstage.dk Fra Medlemsservice Ved gennemgang af foreningens medlemsdatabase er det konstateret at der er en del medlemmer, som ikke har betalt kontingent de seneste 3 år. Disse medlemmer vil uden varsel blive slettet fra medlemsdatabasen den 1. maj Og så lige en lille genopfrisker til de betalende medlemmer. På det netop udsendte giroindbetalingskort er det anført at man skal huske af bruge medlemsnummeret ved indbetaling via Netbank. Medlemsnummeret består af tal med det årstal man var med først og så et nul ( 0 ) og så det skibsnummer man havde ombord på det togt man var med. Eksempel: eller Medlemsnummeret er anført på giroindbetalingskortet oven over navnet. Kassereren Jan Hamilton Tlf jhc@dma.dk 6

7 Interview af min far i 1960 til Vikingen hæfte nr.1 Skibsminder fra 1. verdenskrig. Vagtmester på Holmen Erik Jensen ser tilbage. Rigtige sømandsslægter er efter hånden sjældne. Erik kristoffer Jensen tilhører imidlertid en af disse sjældenheder. Han, der er 59 år, Newsky af Thurø Den første rejse gik fra Thurø til Kristiansand og derfra med planker til Leith. Med kul om bord sejlede vi så til Svendborg. Vi levede dårligt om bord. Kosten var elendig, og der var væggelus i lukafet, hvor der forresten var så lavt, at matrosen ikke kunne står oprejst. Matrosen hed Morten Tværsted. Jeg traf ham for 3 år siden, da var han ekstrastyrmand på Storebælts-overfarten. Han kunne ikke rigtigt huske mig. Men jeg kan huske dig for alle de øretæver, du gav mig. Fordi din mor havde bedt mig om at holde dig til vinden! svarede han. er vagtmester på Holmen, men har i sin ungdom sejlet med de store windjammers. Hans far sejlede også med de store sejlskibe og endte sit sømandsliv i Storebælts-farten. Bedstefaderen mistede livet ved drukning under den store julestorm i Farbroderen der nu er 81 er tidligere skibsfører og svigerfaderen er tidligere overmatros. Også 3 af svogrene har sejlet. Endelig er også Jensens 18 årige søn sømand. Han vil værer skibsfører og har bl.a. været elev ombord på Georg Stage og Danmark. Skulle holdes i vinden. Den anden rejse gik fra Svendborg til Varberg, hvor vi lastede props til Granton. Mens vi var på vej til Granton, gik mange andre skibe ned, og vor skipper der var 64 år, var meget nervøs. Men vi slap da over, og vi slap lige så heldigt med kul til Rudkøbing. Men det vrimlede med tyske ubåde i Nordsøen. Vi nåede hjem ved juletid og lagde skibet op. En hard case skipper I januar 1916 mønstrede jeg om bord på en norsk fuldrigger Brabloch i Korsør. Om sin egen tid som sømand fortæller Erik Kristoffer Jensen:- Jeg stod til søs 1 maj 1915 med en topsejlsskonnert Newsky af Thurø 7

8 vinden bagbord ind. Resultatet var, at vi kom 14 fdage senere i havn end den anden nordmand og vi mistede en mand. Brabloch (Norsk) Brabloch lossede sin restladning i Kolding, hvorefter skibet blev slæbt til Skagen. Besætningen var dårlig. Der var 9 mand på hver vagt 4 matroser og 5 drenge. Skipperen var en tosset rad. Han sejlede os ofte bordfyldt, så vores underkøjer under bakken i lange perioder stod under vand. Nå, vi skulle til New York og skipperen sejlede ret nord over Atlanten som en vis mand var i vort kølvand. Ved Shetlandsøerne beordrede en engelsk krydser os til at standse, men skipperen fortsatte selv da englænderne begyndte at skyde. Først da vi fik et skud lige for boven, stoppede han op. Vi fik 8 englændere om bord, der var en farllg ballade. - Og så blev De opbragt? Nej, vi slap med en reprimande og nåede til New York efter 36 døgn. I New York lastede vi hvede for Dublin. I New York lå vi sammen med et af Norges dengang hurtigste sejlskibe som skulle til Liverpool. Det sejlede 2 dag før os, men vores skipper ville absolut indhente det. Han var aldrig meget for at bjærge sejl, vi strøg afsted med alle sejl til. Efter 8 dages forløb indhentede vi den anden nordmand der havde undersejl, røjler og bramsejl gjort fast. Det var påske morgen Så først gav skipper ordre til at bjærge sejl, men under manøvren mistede vi en mand. Han faldt udenbords kl.4 om morgenen. Ydermere bordfyldte vi, og efter Pamirs forlis kom jeg til at tænke på vor situation dengang. Skotterne langskibs brækkede, og lasten forskubbede sig, så vi lå med kraftig slagside. Det var sikkert det samme der skete med Pamir. Nu turde skipperen ikke sejle så hårdt mere med 8 -Joh, det var et skrapt skib! Vi levede meget dårligt. Bl.a. fik vi frikadeller af råddent lammekød og når vi fik suppe, var den lavet af ben uden den mindste trevl kød på. Matroserne blev engang så rasende over suppen, at de stillede op uden for kaptajnens kahyt for at gør vrøvl. Men skipperen truede med at skyde, hvis de ikke fjernede sig. Da matroserne ikke kunne få ham i tale, smed de alle benene uden for hans dør. Tyske ubåde kendte rejseplanerne I Dublin mønstrede jeg af og fik en ny hyre ombord i en norsk bark Westphalen et tidligere tysk skoleskib på 1400 brt. I New York mønstrede jeg af og mønstrede om bord på en norsk 4 mastet bark Spartan af Tvedestrand. Vi sejlede petroleum i fade til Dublin og nåede uden større begivenheder frem til Dublin på 22 døgn. Skodderne om bord på Spartan var det bare jern, og der var koldt i lukafet som bare pokker. Skipper have lovet at beklæde skodderne og at vi skulle få en kakkelovn om bord, inden vi forlod Dublin. Men så en dag kom en slæbebåd for at hale os ud. Matroserne sagde, at vi alle ville gå i land straks, hvis vi ikke inden afsejlingen fik den kakkelovn, der var lovet os. Skipperen måtte lade

9 slæbebåden gå. Vi fik skodderne beklædt og en kakkelovn i lukafet. Og så blev vi slæbt ud på reden, hvor vi lå for 2 ankre i 14 dage. Der kom tørn i kæderne, og det tog os 4 dage at hive ankrene hjem ved hånd og magt! Endeligt kom vi under sejl, fortsætter Erik kristoffer Jensen. Vi fik fat i nordostpassaten. Et stykke ude traf vi en tysk ubåd med en norsk fuldrigger som prise. Vi fik ordre til at sende en båd over til ubåden. 4 mand og 2. styrmand gik i båden. Det viste sig, at tyskerne vidste alt om, hvor vi skulle hen, og hvorfra vi kom. Vi var i ballast nu, men de vidste, at vi i New York skulle hente petroleum til Liverpool. Tyskerne sagde, at skibet aldrig ville nå England igen. Vi fik så lov at sejle videre. Vi nåede til New York lige før jul i 1916 efter 2½ måneds rejse. Når man under 1. verdenskrig havde været udfor en torpedering og overlevet fik man udstedt et certifikat som dokumentation for torpederingen. Min fars første certifikat ses eftrfølgende, derudover har jeg søn af Erik Kristoffer Jensen fremskaffet referaterne fra begge hans torpederinger, som var at finde i bøgerne om norske krigsforlis under 1. verdenskrig. De originale certifikater er afleveret til Handels og Søfarts museet i Helsingør. Første forlis Og så blev der vel masseafmønstring? - Ja, på grund af ubåden og dens velorienterede besætning mønstrede alle af undtagen mig. Vi fik en ny en ny besætning der bl.a bestod af mange svenskere, der sloges, så der stod gnister efter dem. Da vi havde været 16 døgn i søen, kom ubåden. Kl.11 hørte vi et pift i riggen, det betød at vi blev beskudt, det var rigtigt ærgeligt for vi skulle have haft guleærter til middag i stedet måtte vi gå i bådene. 10 minutter derefter fik skibet en torpedo. Britiske og tyske minefelter Spartan af Tvedestrand (Norsk) 2287 brt Vi lå 24 timer i lække både. 3 mand øste hele tiden, vi satte sejl og nåede Baltimore i Irland i god behold. Senere kom vi til Dublin, hvor vi mønstrede af. 9

10 Vor fart var ca. 10 knob. Kl.11 lød der et pift og forerøjelstang faldt ned. Der var en del sø, og det var faktisk et held, at tyskerne havde ramt i første skud. Besætningen talte derefter med skipperen og bad ham forsøge at sejle fra tyskerne. Skibberen turde ikke sejle videre.. Han braste bak og så lå vi og ventede til kl. 12,30 før ubåden kom. Vi kunne sagtens være stukket af i mellemtiden. Vi var jo i ballast, og tyskeren har formentlig fundet et bedre bytte end os, før han vendte tilbage. Men nu gik han altså langs siden og skød forinden et par skud. Jeg boede på et logihus i 8 dage, da mine penge 32 pludselig forsvandt. De blev stjålet fra mig, mens jeg sov. Så var der ikke andet at gøre end at søge hyre igen. Vi vat 2 mand der blev sendt til Londonderry. Der blev vi mønstret om bord på en 4 mastet bark Snig af Kristiansand. Der lå vi 1 måned på reden sammen med 3 andre norske sejlskibe. Det ene af de skibe blev torpederet første dag i søen. Vi satte bådene i vandet. Der skulle være 13 mand i den store båd og 10 i den anden. Vi fik begge både godt i vandet og sejlede lige forbi ubåden hvis besætning stod og grinede ad os. Så fik vores skib et skud i vandlinien. Skibet rejste agterskibet i vejret og forsvandt i havet med en sukkende lyd. Vi lå nu for drivanker i 2 døgn. Bagbords redningsbåd forsvandt ud af syne for os i løbet af den første nat. Nu begyndte vi at ro mod land. Skipperen havde regnet ud, at vi havde 90 kvartmil ind. Vi regnede med at være i land inden længe og vi fik 3 kiks og en kop vand hvert døgn. Da vi roede på 6. døgn var der helt stille. Vi havde ikke mere proviant. Vi roede nu 1 time ad gangen og holdt 1 times hvil. Det var helt stille og pludselig mente kaptajnen at kunne se land, men der var intet land. Snig af Kristiansand 2115 brt (Norsk) Skipperen turde ikke stikke af Vi fik sat sejl og satte kursen nord om Irland mod Skt. Thomas (Dansk Vestindisk Ø) for ordre. Den 5 dag ved 9 tiden om morgenen så vi 2 engelske jagere drøne nordpå, formentelig på jagt efter tyske ubåde.n time senere så vi et stort jernskib der lå rødglødende på havet efter nogle tyske fuldtræffere. Der var ingen om bord så vi sejlede videre. 10 Først den 10. dag kl.3 om morgenen kom vi til en lille fiskeplads i den nordvestlige del af Irland. Englænderne bragte os iland, hvor vi blev modtaget af den engelske marine. I den kommanderende kaptajns gård stod en tønde med regnvand. Vi stak alle hovedet ned i den og sluprede løs som gale. Den engelske kommandt stillede både sin og fruens seng til vores rådighed for os, men samme dag gik turen videre til Dublin og derfra endnu en gang videre til Liverpool, hvor vi blev afmønstret.

11 fiskede 2 tønder æbler op af havet, så de havde rigeligt at leve af. Snig blev sænket d. 5 maj 1917 af U 49 tysk ubåd hvis fører var Ricard Hartmann. Snig blev sænket 200 sømil vest for Tory Island (Irland) Ingen ombordværende kom til skade. Efterfølgende referat af søforhøret af skibets besætning i Liverpool: Usædvanlig skipper og skib Nu ville jeg gerne hjem en tur. Jeg rejste fra Liverpool til Hull der kom jeg hjem med et D.F.D.S. skib, der sejlede i konvoj, af den grund tog hjemturen over Nordsøen til Danmark 7-8 dage. Vi gik nemlig op til Bergen og derfra indenskærs hjem. Vi ankom til København grundlovsdag 1917 (5 juni). Vor anden båd blev taget op af en trawler efter 7 dage i søen. De Efter jeg var kommet hjem, mønstrede jeg om bord i en 3 mastet skonnert Ruth med en skipper Hansen om bord. Det var en mærkelig skipper og et værre skib. I Bøgstrømmen gik vi på grund, men skipperen sagde: Hun driver nok selv af. Lad os få et slag kort imens Og hun drev virkelig af. Skibet var nemlig næsten fladbundet. Skibet kunne ikke krydse. Vi havde dog en motor om bord, men vi havde ingen brændstof til motoren. Vi sejlede papirmasse fra Sarpsborg til Karrebæksminde, men vinden var kontrær i Kattegat, og julen nærmede sig. Vi ta r til Kalundborg og holder jul! sagde skipperen. Det gjorde vi. Hele besætningen rejste hjem, mens havnemesteren skulle se efter skibet i julen. Da vi kom tilbage var skibet drevet over på den anden side af havnen!. Erik Kristoffer Jensen gjorde flere rejser med dette skib. Derefter fiskede han et stykke tid, men senere i 1919 tog han hyre som letmatros on bord på barken Lysglimt af Ålborg. Rejsen startede i Korsør. September

12 Barken Lysglimt af Ålborg i Korsør havn september Brt. Information: Nationalmuseet udgav i om Søens Folk. I bind 2. Sejlskibsmatroser og tømmermænd er der en udførlig dagbog skrevet af tidligere skibsfører Carl M. Nielsen om Lysglimts sidste rejser. Her er besætningen nævnt: Kapt. Madsen- 1.styrmand Friis-2. Styrmand Jensen. Donkeymand, tømmermand, sejlmager, hovmester, matroserne Carl M. Nielsen, Valdemar Lokenvitz, Holger Drachman Nielsen, Frederik Kristiansen, min far, letmatros Erik Kristoffer Jensen, min fars fætter Jørgen Schou Jensen han var jungmand sammen med en mexicaner Juan Chabez og min senere morbror jungmand Lars Henriksen (elev fra Georg Stage 1917) og endnu en af min fars fætre Lille Christian og jungmand Thygo. De fleste af de ovennævnte mønstrede om bord d. 17 september i 1919 i Korsør Havn. Det skal nævnes at i den nævnte bog ses en del billeder taget af Carl M. Nielsen og min far Erik Kristoffer Jensen. Handels og Søfartsmuseet i Helsingør har fået de orginale billeder fra Lysglimt de kan for øvrigt ses på deres billedsamling på internettet. Nå, vi kom til Norfolk efter 72 døgn i søen. Da vi kom ind på reden, rendte en floddamper lige ind i snuden på os. Jeg var udkig og min svoger var til rors. Under søforhøret var spørgsmålet: Brændte anker lanternen? Ja det gjorde den, for jeg havde kort forinden tændt den. Desuden var det en måneklar aften. Vi vandt sagen. Vi lå en måned i dok, derefter gik rejsen til Savannah, derfra gik rejsen tilbage med oliekager i lasten til Århus, hvortil vi ankom i påsken midt under sømandstrejken. Derfra sejlede skibet videre. På den rejse brændte skibet udfor Dakar i Vestafrika. Senere kom Erik Kristoffer Jensen ud med to 4 mastede skonnerter. Førdt Dronning Agnes af København og senere Munkebjer af Korsør. Den første Dronning Agnes sprang læk over Nordsøen og det var oven i købet på skibets jomfrurejse. Det viste sig at det var skibets bundstokker der var blevet beskadiget under stabelafløbningen. Om sin tid på Munkebjerg fortæller han bl.a.: Luftskib eksploderede over havnen Det var i Vi skulle til Hull fra en rejse i Østersøen. Ud for Øland så vi en drivende jolle. Om bord i jollen var en kvinde der var drevet til søs med den. Vi landsatte hende i Kielerkanalen. Efter vi var ankommet til Hull og lossede passerede et stort luftskib hen over vores hoveder. Luftskibet var på en prøvetur, pludselig lød der en kæmpe eksplosion og luftskibet krøllede sammen i luften og styrtede ned. Over 40 personer blev dræbt ved nedstyrtningen. Fortsættelse af interviewet af min far Erik kristoffer Jensen: Det var en god besætning, vi havde. Den bedste, jeg nogensinde har sejlet sammen med. Mange af besætningsmedlemmerne er i dag enten skibsinspektører, skippere eller lodser. 12

13 var sket og denne fuldbyrdedes straks efter, der fandt nemlig 2 eksplotioner sted den sidste af dem var meget voldsom og de skilte det mægtige luftskib i 2 dele. Medens agterskibet, hvori der ikke var ild, langsomt dalede ned og først efter en halv snes minutter forløb endte i floden, faldt det brændende forskib hurtigt ned paa vandet, hvor det i nogen tid laa og brændte. Munkebjer af Korsør Fra lokalarkivet har jeg Niels Jørgen Jensen fundet efterfølgende notater og beretning fra Korsør Avis på forskellige datoer i 1921: Korsør Avis 12 september 1921 Det engelske luftskib R 88 s undergang. Medens motorskonnerten Munkebjerg af Korsør, som i lørdags indkom i Korsør havn med engelsk kul og soyaskraa, laa i Hull og lossede træ fra Finland, fandt den store luftsskibs ulykke sted, hvorved over 40 mennesker omkom. Et øjenvidnes beretning. Da vi i gaar traf styrmand Klüver fra Munkebjerg, bad vi ham fortælle os lidt om ulykken. Tirsdag aften laa vi med Munkebjerg i Victoria dok i Hull og havde lige udlosset en last træ fortalte styrmanden da kl. var 20 min. over 5, saa vi det mægtige luftskib komme sejlende inde fra byen. Luftskibet fløj lige hen over Munkebjerg s mastetoppe og var ikke særligt langt oppe. Knap 2 minutter efter, at luftskibet var gaaet over os, saa vi at det gjorde en skarp drejning og umiddelbart efter kunne vi iagtage, at luftskibet brækkede over, og sejldugshylstret flagrede ud. Vi var på det tidspunkt klar over, at en ulykke Fra det endnu svævende agterskib saa vi nogle af de ombordværende søge at reddes sig ved hjælp af faldskærme. De 2 faldskærme som bar 2 mand landede derimod midt i det brændende forskib og de omkom begge 2. I agterskibet befandt sig 2 mand, som ligeledes blev reddet og endelig reddedes luftskibets fører paa en mirakuløs maade. Han befandt sig på det brændende forskib der fulgte med ned, indtil der var et kort stykke fra vandkanten, saa sprang han ud og blev bjerget op i en baad. Mærkede De ombord noget til eksplotionen spurgte vi nej, vi laa i læ, men at de havde været meget stærke, kunne vi se paa en tur i byen, vi kort efter ulykken foretog gennem byen. Rundt i gaderne var man beskæfiget med at feje glasgaar sammen fra ruder som var sprængt efter eksplotionerne. Under samtalen med styrmand Klüver erfarer vi desuden, at Munkebjerg under rejse fra Finland til England udfor Øland havde bjerget en drivende baad hvori befandt sig en forkommen kvinde. Herom fortælle styrmanden: Munkebjerg laa 11 sømil fra Øland da man fredag den 12 august observerede en baad, der drev rundt, tilsyneladende uden mandskab, Vi staad ne mod baaden, da vi naaede den, saa vi, at det i bunden laa en kvinde. Der blev kastet en line ned til hende, men da hun var for udmattet til at gribe den, gik en af os ned og hjalp hende op på Munkebjerg. Vi tog baaden paa slæb og fortsatte vores rejse. Efter at have faaet noget at styrke sig paa, blev kvinden i stand til at fortælle, at hun var svensk, 13

14 hørte hjemme i en landsby udenfor Bergqvara. Hun havde i Bergqvara haft et eventyr med en skibskaptajn, som tog hende med til Øland og forsvandt. Mandag morgen fortalte den bjergede kvindehun cyklede ned til stranden for at bade, men da hun sa en baad, fik hun lyst til en sejltur. Hun førte straks tanken ud i virkeligheden, men mistede kort efter styringen af baaden og drev rundt fra mandag morgen til fredag middag uden at faa det ringeste føde og var let paaklædt. Korsør Avis d. 16. september 1921: Motorskibet Munkebjerg, som i forgaars aftes forlod Korsør havn for at gaa til Finland, efter en ladning træ til England, strandede i gaar morges på Tolken ved Grønsund. Munkebjerg kom imidlertid kort efter flot og fortsatte rejsen. Korsør Avis d. 27 oktober 1921: Motorskonnerten Munkebjerg af Korsør har på rejse fra Hull til Nykøbing F. med soyaskraa lidt havari under stormen. Hvor stor skaden er vides ikke, da der til rederiet, firmaet P. Jørgensen & Co. kun er indløbet et telegram om, at skibet har taget skade, men ingen rapport. Korsør Avis d. 4 november 1921: Motorskibet Munkebjerg som led havari i stormen forleden, er i dag ankommet hertil for reparere på skibsværftet Lilleø. Min far fortsætter sit interview til Vikingen: På vej hjem over Nordsøen fik vi en orkan af sydvest. Efter 28 timers forløb nåede vi ud for Wesern. Det var diset, og vi drejde til. Skibet så ikke godt ud. Under orkanen var bådene slået udenbords, klyverbommen knækket og sejlene var revnet. Vi lå klodsrebede med klodsrebede sejl og skipperen var lige ved at sætte skibet på grund, men efter en pejling blev det godtgjort, at strømmen fra Wesern satte os til søs, og at vi ikke drev mod land. Derfor sejlede vi indad og ankrede op på floden kl. 1 nat. Derfra gik rejsen til Nykøbing F. hvor vi lossede vores last af soyaskrå fra Hull. Min far mønstrede af. Derfter forsætte interviewet til Viking: Så fulgte en tid med fiskeri og indkaldelse til marinen som værnepligtig. I februar 1923 søgte søværnet frivilligt personale, og da det var sløje tider til søs, meldte vor fortælle sig. Siden blev han hængende. Nu er han vagtmester efter mange år som befalingsmand. Søen og de store sejlskibe kan han ikke glemme og i sin fritid laver han modelskibe. Han har repareret flere store skibsmodeller, bl. a. kirkeskibet fra Tåstrup Kirke samt Sø- og Handelsrettens Norske Løve. Jeg har stadig det ene ben i vandet, men dog på det tørre! Ler, Erik Kristoffer Jensen. Notater som jeg Niels Jørgen Jensen har fundet i Korsør Avis vedr. Munkebjerg : Fødselsdage Marts Vagn Dahl Rødbyhøjen 62, Thurø 14 DK-5700 Svendborg Fylder 82 den Jens Filtenborg Strandvej 31, DK-9970 Strandby Fylder 55 den Jens Filtenborg Strandvej 31, DK-9970 Strandby Fylder 55 den Torben Fedder Esrumvej 9 A, lej. 17, DK-3000 Helsingør Fylder 65 den

15 65015 Torben Fedder Esrumvej 9 A, lej. 17, DK-3000 Helsingør Fylder 65 den Tage Bloch Johansen Nørregade 8 A, 2., DK-5600 Faaborg Fylder 84 den Niels Mikkelsen Po Box 2541, Borrego Springs USA , California Fylder 80 den Siiger Lukas Wilhelm Hansen Buttervej 30, DK-9990 Skagen Fylder 91 den Lars Christian Mattias Axvi Nordostpassagen 56, S Göteborg Fylder 40 den Axel Stampe Munck 99 Elanor Dr. USA Kendall Park, New Jersey Fylder 90 den Hans Kurt Damsgaard Hansen Vrold Tværvej 15, DK-8660 Skanderborg Fylder 70 den Lise Jørgensen Istedvej 12, DK-9900 Frederikshavn Fylder 40 den Hans Arne J. Nielsen Bergmannsvej 17, -5, Thurø DK-5700 Svendborg Fylder 92 den Jørgen Haumand Djursgade 10 A, DK-8500 Grenaa Fylder 84 den Morten Møller Andersen Ahlmannsvej 38 A, 1. th., DK-6400 Sønderborg Fylder 40 den Fødselsdage April Anja Hansen Guldbergsgade 111, 4. th., DK-2200 København N Fylder 40 den Lars Jørgensen Skanderborgvej 235, 1. tv., DK-8260 Viby J Fylder 50 den Per Lindberg Jørgensen Bjørnholt 170, DK-8520 Lystrup Fylder 50 den Poul Hilmer Rasmussen Kvædevej 7, DK-2830 Virum Fylder 87 den Jens Martin Prangsgaard Pedersen Kunnerupvangen 32, Kolt, DK-8361 Hasselager Fylder 75 den Kai Willy Mortensen 65 Inningwood Road, USA Millwood, New York Fylder 88 d Mark Hansen Tranebærvej 51, DK-8220 Brabrand Fylder 40 den Palle Andersen Hedevej 9, Fladebro DK-8920 Randers NV Fylder 60 den Kurt Robertsen Frøvænget 2, DK-2630 Taastrup Fylder 83 den Lars Scherlund Ordrupvej 44, DK-4540 Fårevejle Fylder 50 den Bruno Thaibert Havnealle 12, st. tv., DK-8700 Horsens Fylder 84 den Michael Drejø Brandt Jensen Vestergade 34, DK-7770 Vestervig Fylder 40 den Niels Hansen 21 Victoria Square, Clifton UK-BS8 4ES Bristol Fylder 70 den Fødselsdage Maj Jørgen Ahlman Svensson Sprydet 29, DK-3070 Snekkersten Fylder 81 den Jan Meinertz Vedbæk Strandvej 386, DK-2950 Vedbæk Fylder 70 den Axel Ravn Veronavej 21, DK-2300 København S Fylder 85 den Ib Gotborg Otzen Bokildevej 13, DK-3370 Melby Fylder 70 den Flemming Stephansen Violvej 88, DK-4220 Korsør Fylder 65 den Rikke Nielsen Lyngsvinget 13, DK-8381 Tilst Fylder 40 den Erik Rossing M. Bechs Alle 92, DK-2650 Hvidovre Fylder 80 den Frank Larsen Fregatvej 153, DK-9900 Frederikshavn Fylder 70 den Sven Bendix Lemvigvej 8, Resen DK-7600 Struer Fylder 50 den Jens Ove Jensen Abildgade 48, DK-8200 Århus N Fylder 94 den Mogens Kierkegaard Kystparken 142, DK-6710 Esbjerg V Fylder 85 den Kaj Lockenwitz Gåbensevej 72, Orehoved DK-4840 Nørre Alslev Fylder 82 den Elo Helmer Jakobsen 1672 Valley Veiw Dr. Courtenay, CAN-V9N 9A7 B. C. Fylder 87 den Asbjørn Starcke Holger Drachmannsvej 14, DK-8400 Ebeltoft Fylder 87 den Jesper Kramp Amholt Ternevej 1, DK-4130 Viby Sjælland Fylder 30 den VI ØNSKER ALLE TILLYKKE! 15

16 G.S.F. Medlemsservice, Skørengen Vest 19, 4660 Store Heddinge. ØK s Selandia i slusen i Panama Kamnalen Husk vi mødes i Rabes Have Langebrogade 8 DK-1411, København K. Tlf