Naturen på Stige Ø. Rasmus S. Larsen. Fjordens Dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturen på Stige Ø. Rasmus S. Larsen. Fjordens Dag"

Transkript

1 Naturen på Stige Ø Rasmus S. Larsen Fjordens Dag

2 Indhold Kort om naturen på Stige Ø 4 Den store farvepalet 5 - Overdrevets planter 6 - Haveplanter 7 - Strandengens planter 9 - Ukrudt eller ej? 9 - Kan planterne spises? 10 Sommerfuglenes paradis 10 Fugle på fjorden 13 De tusinde svaners fjord 16 Landskabets musik 18 Rovfugle på Stige Ø 20 Pattedyr 23 Fjordens muslinger 23 Hvad er det? 24 Sådan bruges landskabet 26 Naturen på Stige Ø Version 1.2, september Research og tekster: Rasmus S. Larsen / Kurt Due Johansen Oversigtskort: Grundkort Fyn A/S, grundkortfyn.dk Fotos: Biopix, biopix.dk (side 7, 8) Fjordens Dag, fjordensdag.dk (side 28) Gunnar Knudsen (side 11, 16) Kurt Due Johansen (side 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 26) Rasmus S. Larsen (forside + side 2, 4, 5, 9, 10, 20, 25, 27, 32, 33) Opsætning: Rasmus S. Larsen Noter 31 Praktisk information 32 Naturvejledning 34 2

3 Stige Ø Kilometer 3 Koholm Odense Fjord Odense Kanal 2 Sorthusene Legebasen Den Grønne Hal Stige Ø Nord Tidligere skalleværk Dirtjumpbane Gasfakkel Anløbsbro Odense Fjord 1 Grillhytte Tidligere lavvandet fjord, inddæmmet af lossepladsen efter Bålplads Sheltere Borde og bænke Toiletter Lystbådehavn Tidligere Søpavillon (brændt 1950) God udsigt Gasstation 0 Dæmning 3 Foto: Grundkort Fyn

4 Kort om naturen på Stige Ø Stige Ø har en meget alsidig natur. Nogle dele af øen byder på overdrevsvegetation, andre steder er der strandeng, og du finder også områder, hvor haveplanter vokser vildt. De mange planter giver næring til masser af gnavere og sangfugle, som igen danner fødegrundlag for et stort antal rovfugle. Dette hæfte fortæller om en række af de plante- og dyrearter, der lever på øen, og giver dig mulighed for at genkende dem. 1 Heste på dæmningen til Koholm Stige Ø Nord Stige Ø Nord er arealet nord for Sorthusene. Det er præget af åbne vidder og nærheden til den lavvandede fjord. Stige Ø Nord bruges som græsningsområde til islandske heste. De sørger for, at området forbliver et vigtigt levested for strandengens blomster og fugle og ikke udvikler sig til et tæt buskads. Koholm For enden af Stige Ø Nord kan du via en smal dæmning gå over på den lille ø Koholm. Hestene på nordøen benytter sig også tit af denne mulighed. Når fuglene yngler på Koholm fra den 1. marts til 15. juli, bør de have fred og ro. Derfor skal du tage særligt hensyn til dem i den periode. Sorthusene set fra søsiden af Stige Ø Nord 4

5 Den store farvepalet Der vokser flere hundrede forskellige plantearter på Stige Ø. Årsagen er de store udyrkede arealer, som ikke udsættes for maskiners jordbehandling eller sprøjtning med pesticider. Tilsammen udgør planterne en fantastisk palet af farver, fra rød over violet til grøn, hvid, gul og blå. Ude på overdrevet Bakkerne er særlig interessante, fordi de er tørre og udsætter planterne for sollys fra alle verdenshjørner. Det gør, at der udvikles en overdrevsvegetation. Overdrev er magre områder, som anvendes til græsning, og som rummer lavtvoksende planter, eventuelt med spredte træer og buske. De er sjældne i Odense Kommune. Vilde haver Som led i Stige Ø s forvandling fra losseplads til rekreativt område er affaldsbjergene blevet dækket af jord udefra. Tusindvis af kubikmeter jord fra bl.a. haver er endt i området og har tilført masser af frø, knolde og rødder, som nu har etableret sig på stedet. Stige Ø s planteverden er derfor en blanding af dyrkede og vilde planter. De sidste er selv kommet til stedet med fugle, dyr og vinden. Strandengsvegetation Kystlinien nær Odense Fjord bliver regelmæssigt udsat for saltvandssprøjt fra bølgerne og bliver fra tid til anden udsat for delvise oversvømmelser. Det gør, at de allerlaveste dele af Stige Ø har udviklet en strandengsvegetation, som består af salttolerante planter. 5

6 Strandengene skråner svagt fra fjorden op mod kanalsiden. Det har ført til både et rigt fugleliv og forskellige slags plantesamfund, hvor strandengs- og strandoverdrevsplanter vokser. Overdrevets planter Vild gulerod (blomstrer juli til august) Stige Ø Nords strandenge hører til de bedste ved hele fjorden. De er både meget lavtliggende og fugtige, samtidig med at hestene sørger for, at de er fint nedgræssede. I 1985 besluttede et stort flertal i Odense Byråd at udvide lossepladsen til Odense Ø Nord. Imidlertid blev beslutningen aldrig til noget, da den blev underkendt af først Fyns Amtsråd og siden Miljøministeriet. Strandengene overlevede! Biotopbånd Støder du på lange rækker af sten, muslingeskaller, træstammer eller lignende, der bugter sig igennem landskabet, er der tale om et såkaldt biotopbånd. De er lagt ud, for at der senere kan vokse planter på dem, som forskellige dyr kan bruge som levesteder. I 2010 blev der etableret biotopbånd af store og små sten, muslingeskaller og kompost i dalene på Stige Ø. Her vil der blive sået forskellige planter fra sted til sted. For eksempel er der planlagt en piledal på båndet mellem Legebasen og Odense Kanal. Tilsammen danner båndene en organisk mosaik af meget forskellige levevilkår for de talrige plante- og dyrearter på Stige Ø. Vild gulerod er en skærmplante med hvide blomster, som er almindelig på hele Stige Ø. Den er let at kende på grund af den mørke plet i midten af blomsterne. Hvis du nulrer lidt af dens blade, dufter det tydeligt af gulerod. Almindelig kællingetand Almindelig kællingetand er almindelig på store dele af Stige Ø. Den er lav og krybende, hører til de ærteblomstrede planter og har gule blomster. Den smukke dagsommerfugl almindelig blåfugl lægger sine æg på denne plante. 6

7 Cikorie (blomstrer juli til september) Haveplanter Haveiris (blomstrer maj til juni) Cikorie er en kurveblomst, der har blå blomster. Planten bliver 40 til 80 cm høj. Dens rødder blev tidligere ristet, tørret og anvendt som kaffeerstatning. Rejnfan (blomstrer juli til september) Den blå form af haveiris er en særdeles smuk plante, som ses vokse for foden af bakkerne ud mod fjorden mod syd. Tulipan Foto: Biopix 2010 Rejnfan er en stor og statelig gul kurveblomst, der bliver op til 1 meter høj. På grund af sin stærke lugt blev planten tidligere brugt som ormemiddel og til at fordrive fluer, væggelus og lopper. Tulipaner er velkendte dyrkede planter. De findes i mange forskellige farver i vore haver og omkring den nordlige gasstation på Stige Ø. Andre vilde planter, som er udbredt på Stige Ø, er almindelig knopurt, gråbynke, pastinak og vild kørvel. 7

8 Flerårig latyrus Lupin Flerårig latyrus vokser på den nordligste bakke på Stige Ø. Planten tilhører de ærteblomstrede. Blomsterne er smukt rødlige. Navnet Latyrus betyder bælgplante på gammel-græsk. Solsikke Almindelig sæbeurt Løvefod Foto: Biopix 2010 Der findes flere arter af sæbeurt, som i øvrigt hører til nellikefamilien. Plantens latinske navn saponaria hentyder til artens anvendelse til vask af tøj samt som rengøringsmiddel. Den vokser bl.a. på den nordligste del af hovedøen. Blandt de andre haveplanter på Stige Ø skal her nævnes akeleje og bjerg-knopurt. 8

9 Strandengens planter Læge-kokleare (blomstrer maj til juni) Ukrudt eller ej? Skarntyde Læge-kokleare har saftige grønne blade og hvide blomster. Søfolk spiste tidligere plantens blade på grund af deres høje c-vitaminindhold. Det kunne redde dem fra skørbug, som var en frygtet sygdom. Strand-malurt (blomstrer august til september) Skarntyde er en giftig skærmplante der bliver meterhøj. Den har hvide blomster og kendes især på sine røde tegninger på stænglen. Planten er kendt, fordi den græske filosof Sokrates blev tvunget til at begå selvmord ved at drikke skarntydesaft. Odense Kommune har besluttet sig for at fjerne alle skarntyder fra Stige Ø, så sig til, hvis du støder på nogen. Tidsel Strand-malurt er grå-grøn med bittesmå gule blomster. Planten har en karakteristisk stærk aromatisk lugt, særligt hvis du nulrer bladene. Den kan anvendes til urtesnaps. Vi mennesker er ikke glade for tidsler. De stikker, og når de er afblomstret, flyver frøene over lange afstande og kan nå vore haver. Men for vilde fugle er de vigtige. 9

10 Stillitserne piller frø fra planterne, som derved bidrager til, at vi kan glæde os over fuglenes farvestrålende tilstedeværelse. Også dagsommerfugle elsker tidsler, da de søger nektar i blomsterne. Brændenælde overvejede dog at spise de tomater, der kom ud af det. 2 Til gengæld findes der masser af spiselige planter andre steder omkring Odense Fjord. 3 Sommerfuglenes paradis Stige Ø er en usædvanlig rig sommerfuglelokalitet. Her lever mange arter og mange eksemplarer af hver art. Det skyldes de store udyrkede arealer med mange vilde og dyrkede planter. Brændenælder er også vigtige. Uden dem kan mange sommerfugle ikke yngle, da de lægger deres æg på netop denne plante. Kan planterne spises? Du kan godt finde bær og svampe på Stige Ø, men det kan ikke betale sig at spise dem. Problemet er, at deres rødder når langt ned og i uheldige tilfælde kan trænge gennem jordlaget over den gamle losseplads og opsuge forskellige stoffer, som ikke bør spises. Når du ser en svamp, er det således kun den allerøverste del af den, som stikker op over jorden. Det meste af planten er under overfladen, ligesom med et isbjerg. Når man spiser tomater, passerer tomatkernerne uskadt igennem fordøjelsessystemet, og derfor kunne man i 1970erne og 1980erne ofte se tomatplanter spire frem i slamdepoterne på Stige Ø. Ingen En sommerfugl skal have planter i alle dyrets stadier. Især er blomstrende urter vigtige. Larven skal have en bestemt plante at æde, så den kan forvandle sig til voksen sommerfugl, og den voksne sommerfugl skal have blomster, som den kan suge nektar fra. De fleste sommerfugle du ser på Stige Ø, er det, man kalder dagsommerfugle en praktisk betegnelse for sommerfugle, der flyver om dagen. Dagsommerfugle har kølleformede følehorn; vingerne holdes i hvile fladt udbredt eller sammenklappet over ryggen med vingeoversiderne mod hinanden. Fra æg til sommerfugl Alle sommerfugle starter som æg. Hver enkelt sommerfugleart lægger deres æg på ganske bestemte planter. Ud af ægget kommer en sommerfuglelarve, som æder løs af den plante, hvor ægget blev lagt. Når larven har ædt sig stor og tyk, forpupper den sig. 10

11 Og når dyret inde i puppen har udviklet sig, sker underet. Af en langstrakt larve uden vinger folder en farvestrålende sommerfugl sig ud, letter og flyver ud i den store verden! Nældens takvinge Almindelig blåfugl Foto: Gunnar Knudsen 2009 Almindelig blåfugl er en lille sommerfugl. Hannen er smukt blå på oversiden af vingerne, mens hunnen er brunlig. Æggene lægges på forskellige ærteblomstrede planter, på Stige Ø især på kællingetand. Når larven kommer ud af ægget, gnasker den straks løs af plantens blomster eller blade. Nældens takvinge er en af vores mest almindelige sommerfugle. Den har brun/ rødbrun grundfarve på oversiden af vingerne med mørke pletter og en søm af blå pletter langs bagenden af vingerne. Arten lægger sine æg på brændenælder. Nældens takvinge flyver i april-maj samt fra sidst i juni til august. Dagpåfugleøje Stige Ø er en kernelokalitet for almindelig blåfugl i Odense Kommune. Det skønnes, at bestanden er på mindst voksne individer. Almindelig blåfugl flyver sidst i maj/først i juni samt fra ca. 20. juli til september. Dagpåfugleøje er meget almindelig og let at kende på sine 2 store øjne på forvingerne. Ligesom nældens takvinge lægger den sine æg på brændenælder. 11 Dagpåfugleøje flyver fra midt i juli til først i september.

12 Admiral Kålsommerfuglene er nemme at kende på deres hvide grundfarve med enkelte sorte pletter. Der findes 3 almindelige arter: Stor kålsommerfugl, lille kålsommerfugl og grønåret kålsommerfugl. Den første lever op til navnet ved at lægge sine æg på forskellige arter af kål. De to sidste lægger æg på korsblomstrede planter, såsom løgkarse. Ligesom mange af vore fugle er trækfugle, er admiralen en ægte træk-sommerfugl. Normalt kan den ikke overvintre i Danmark og derfor er vi afhængige af tilskud fra sydlige bestande, som kommer trækkende fra slutningen af maj. Siden år 2000 er den dog begyndt at overvintre i Danmark, på grund af de mange milde vintre vi har oplevet siden midten af 1990 erne. Kålsommerfugle flyver fra maj til september. Køllesværmere De smukke 6-plettede køllesværmere søger nektar på forskellige blomstrende planter, f. eks. knopurt. Når admiralerne kommer til Danmark, lægger de æg på brændenælder. Admiralen er sort med to orange bånd samt hvide, aflange pletter. Den voksne admiral ses af og til på nedfaldsfrugt, for eksempel blommer. Kålsommerfugle Den 6-plettede køllesværmer er skinnende sort i grundfarve, og som navnet siger, har den 6 røde pletter. Arten findes flere steder i Odense Kommune, men er ikke særlig almindelig. Den lever i enge og på overdrev. Larven lever på kællingetand. Selv om køllesværmere flyver om dagen, er de ikke egentlige dagsommerfugle som de andre arter, vi beskriver her på siden. De udgør en selvstændig familie med få arter i Danmark. 12

13 Randøje De mest almindelige er de store grå-hvide sølvmåger og de små, mere sarte hættemåger. Derudover ses de mellemstore stormmåger og de sortvingede svartbage, der er større end sølvmågerne. Fugle på fjorden Den inderste del af Odense Fjord er et internationalt fuglebeskyttelsesområde. Fra Stige Ø er der særdeles gode muligheder for at studere de mange fugle på fjorden. Nogle fugle ser vi ikke så meget til ud for Stige Ø, medmindre det er isvinter. Det gælder troldand, taffeland og stor skallesluger. Sølvmåge og hættemåge Da der var losseplads på øen, tiltrak de store mængder affald tusindvis af måger og mange ideer til at slippe af med dem. Inspireret af lufthavnene forsøgte medarbejderne på lossepladsen at udstyre kompaktorerne med kraftige horn i erne. Det skræmte mågerne væk i omtrent en uges tid så havde de vænnet sig til støjen og vendte talstærkt tilbage. 4 Det hjalp mere, da der i begyndelsen af 1980erne blev ansat en mågemand med særlig tilladelse til at skyde mågerne med gevær. Til gengæld lærte mågerne hurtigt at genkende hans bil, og så snart de så den komme kørende op mod indgangen, lettede de og forlod området, til de var sikre på, at han var kørt igen. I 1990 forlod mågemanden lossepladsen igen. I stedet lavede Odense Kommune en Der er altid måger på fjorden ud for Stige aftale med de odenseanske jagtforeningers Ø. Somme tider få, andre gange i tusindvis. var mindst én mågejæger på Stige Ø og fællesudvalg, som sørgede for, at der altid sommetider helt op til fire. 5 13

14 Havterne er. Både ål, fladfisk og mindre fisk som hundestejler. Skarven yngler i kolonier. Den nærmeste koloni er Mågeøerne ved Bogense. Herfra kommer en del af de fugle, du kan se ved Stige Ø blandt andre de ungfugle, der ikke yngler. Havterner er utroligt elegante flyvere. De flyver længst af alle danske fugle, når de drager sydpå om efteråret. De skal nemlig helt ned til Antarktis. Havternerne yngler på småøerne i Odense Fjord, og kan ses fiske langs Stige Ø forår og sommer. Skarv Skarven er en af de meget karakteristiske fugle omkring Stige Ø. Dens fjerdragt er mørk, men i solskin har den et fantastisk farvespil i grønlige og kobberfarvede nuancer. Skarven kan genkendes på sin karakteristiske måde at tørre vingerne på. I modsætning til andre svømmefugle bliver alle dens fjer våde, når den har dykket efter fisk. Inden skarven kan flyve videre, bliver den derfor nødt til at tørre vingerne. Ofte kan du se skarven på sten, strandbred eller bundgarnspæle, hvor den sidder med halvt udfoldede sitrende vinger, som den får blæst godt igennem. I mange år var skarven næsten udryddet i Danmark, men fra omkring 1970 har den bredt sig meget. Således var der i 2009 cirka ynglende par i Danmark. Mange af de danske fugle trækker til Middelhavsområdet om vinteren, hvor vi så får besøg af andre skarver fra Sverige og Polen. Skarven fanger masser af fisk og er bestemt ikke kræsen den fanger hvad der 14

15 Lille lappedykker Fiskehejre Som en lille dunprop dykker den ned og popper op et andet sted på jagt efter fisk ligeså nuttet og ikke meget større end en nyklækket ælling. Mange tror da også, det er en ælling. Men lad dig ikke narre. Det er den lille lappedykker i sin beskedne brunlige vinterdragt. Området ud for Stige Ø er et af dens vigtigste overvintringssteder i Danmark. Lappedykkerne lever af fisk, hovedsagelig hundestejler. I gamle dage var hovedparten af fiskehejrerne typiske trækfugle, som forlod landet om efteråret. Efter en lang række milde vintre siden 1990erne har et antal fiskehejrer imidlertid taget fast ophold i Danmark. Der ses ofte en del fiskehejrer i nærheden af Stige Ø, især på engene hvor Odense Å løber ud i Seden Strand. Troldand Blishøne Tusindvis af de sorte blishøns med den hvide blis overvintrer i Seden Strand og ses ud for Stige Ø. De lever af vandplanter, ikke mindst søsalat og havgræs. Havørnene ved Odense Fjord holder meget af blishøns det er ikke gensidigt! 15 Der kan ofte ses mere end af disse smukke små dykænder. Hannen er sort med hvide kropssider og har en top. Hunnen har mere beskedne brune farver. Troldænderne ligger og dykker efter muslinger.

16 Taffeland De tusinde svaners fjord Der lever to svanearter på fjorden: Knopsvane og sangsvane. Foto: Gunnar Knudsen 2007 Taffelanden er i familie med troldanden. Hannen har imidlertid et smukt mørkerødt hoved og sarte grålige sider og ryg. Hunnen er brunrød. Stor skallesluger Den store skallesluger er en typisk trækgæst ved hårde vintre. Hannerne er utroligt smukke med laksefarvede kroppe og flaskegrønne hoveder. Hunnerne er lidt mere beskedent farvet med en grålig farvet krop med rødbrunt hoved. Begge køn har rødt næb. Skalleslugerne er fiskere par excellence. De ligger konstant og dykker efter småfisk som hundestejler og kutlinger. Knopsvanen (til højre) er den hjemlige art, som yngler i fjorden. Den er let at kende på sit røde næb med sort knop. Knopsvanen er som regel tavs, i modsætning til sangsvanen. Sangsvanen (til venstre) kommer hertil på træk fra Sverige, Norge, Finland og Rusland. Til forskel fra knopsvanen, er dens næb gult og sort. I Seden Strand er antallet af svaner størst i fældetiden, hvor de taber deres fjer. Perioden varer fra sidst i maj til engang i august. Her fælder mellem og svaner i området og sætter betragtelige mængder mad til livs. Hvis føden er knap i efteråret, forlader mange svaner området. Omvendt bliver de i både efteråret og vinteren, hvis der er meget søsalat og havgræs. Nogle af svanerne er ringmærket med store halsmærker, som har en tal- og bogstavkode. Ved at aflæse og registrere disse halsmærker har vi fundet ud af, at svanerne i Seden Strand både kommer fra Danmark, Sverige, Tyskland og Østersølandene. Området er altså ikke bare vigtigt for vore egne svaner, men også for andre landes svanebestande. 16

17 Hvad spiser de? Svanerne er vegetarer og lever af fjordens grønne planter, som de græsser ved at stikke deres lange hals ned under vandet, hvor der er tilpas dybde til, at de kan nå føden. Der er dog forskel på, hvilke planter de sætter størst pris på. hvide fjer at vise sig. Som 1-2-årige bliver de hvide, med undtagelse af nogle brune fjer på overgump og pande. Næbfarven afslører dog stadig de unge 2-4-årige knopsvaner den er ikke dybrød, men har en bleg matrød eller grårød farve. Forsøg har vist, at de foretrækker søsalat. Netop denne plante er der masser af på fjorden, fordi den er kraftig belastet med næringsstoffer fra landbruget. Herefter kommer havgræs og ålegræs. Svaner spiser sjældent den brune blæretang. Knopsvane Fældetiden Ligesom gæs og ænder fælder alle svaner svingfjerene og lader en ny fjerdragt vokse ud én gang om året. Fra sidst i maj til sidst i august samles knopsvanerne i tusindvis i Seden Strand for at fælde. De gør det dog ikke alle sammen på samme tid. Tidligere ynglede der op til 400 par knopsvaner i Odense Fjord, primært på øerne. Nu er arten imidlertid gået meget tilbage, og der yngler højst 40 par i dag. Denne tilbagegang skyldes sandsynligvis, at ålegræsset og havgræsset er forsvundet over store dele af fjorden som følge af den kraftige forurening. Grimme ællinger Ude på fjorden ser du både hvide og grå svaner. De gamle er hvide, de unge er grå fra klækningen. Men allerede inden fuglene er blevet et år, begynder de første Det tager ca. fire uger at kaste de gamle fjer og lade nye vokse ud. I den periode kan svanerne slet ikke flyve og er derfor særdeles sårbare. I den periode er det meget vigtigt for fuglene at de har et opholdssted, hvor der både er fred og rigeligt med føde. Begge dele kan de finde i Odense Fjord. Man ved fra ringmærkning, at de fældende svaner kommer fra både Danmark og udlandet. 17

18 Vintersvaner Når vinteren strammer grebet omkring Seden Strand, og fjorden ligger frosset i måske mere end en måned, lægger knopsvanerne sig ofte til at sove på isen i lang tid. Det gør de for at spare på kræfterne. Når de ligger og sover, tærer de på fedtdepoterne. På den måde kan svanerne klare mere end en måned med vedvarende frost uden at tage føde til sig. Men så har de også tabt sig voldsomt! Selv om de på denne måde forsøger at overleve, dør en del svaner i løbet af en isvinter. Det skete bl.a. i vinteren Sangsvane Sangsvanen kommer kun til Danmark på træk. De første fugle ankommer i løbet af oktober og er først fuldt til stede i december. I år med meget vegetation, bliver størstedelen af sangsvanerne liggende i fjorden for at æde, mens de i mere vegetationsfattige år flyver ud fra fjorden og søger føde på markerne. Men svanerne vender stadig tilbage til Seden Strand for at overnatte, når det bliver mørkt. Det er som regel sværere at få sangsvanerne at se end knopsvanerne. Dog bliver fuglene røbet af deres højlydte trompeteren. De største chancer for at se sangsvanerne er, når isen binder området, og der kun er våger, hvor Odense Å løber ud. Så kan du til gengæld se dem helt tæt på. Landskabets musik Hvorfor er der så mange ynglende sanglærker og engpibere samt store flokke af rastende stillits og bjergirisk på Stige Ø? Ganske enkelt fordi området er uforstyrret i modsætning til agerlandet, hvor der jævnligt pløjes og sås. Da Stige Ø heller ikke sprøjtes med pesticider, er der flere insekter og vilde urter med frø end på agerlandet og dermed også mere føde til fuglene. 18 Sanglærke En ca. gråspurvestor spurvefugl (18-19 cm), hvis overside er spættet af lysebrune, mørke og lyse farver. Brystet er lysere med striber på den øverste halvdel. Sanglærken er meget karakteristisk, når den synger. Den hænger oppe i luften, nærmest stille på sitrende vinger. Sanglærken lever af insekter, plantedele og frø.

19 Engpiberens føde består mest af insekter, suppleret af frø i vinterhalvåret. De fleste engpibere ankommer til Stige Ø i marts/april. De ynglende fugle ses i området indtil september/oktober. I milde vintre er der ofte en del engpibere i området. Stillits Er vinteren mild, ankommer de første sanglærker allerede i januar/februar, og ellers når sneen og isen forsvinder. Lærkerne bliver i området indtil september, hvor det begynder at tynde ud i fuglene. Der er dog altid nogle lærker i området, hvis efteråret og vinteren er mildt. Engpiper En lille spurvefugl på størrelse med engpiberen (14 cm). Stillitsen er en af vore mest spraglede fugle, klædt i kanelfarvet dragt isprængt en rød maske i ansigtet samt gule, hvide og sorte farver i øvrigt. Stillitserne lever af frø, især fra tidsler og burrer. Fuglene ses ofte sidde i tidslerne, hvor de piller frøene ud. Engpiberen er lidt mindre (godt 14 cm) og langt mere spinkel end sanglærken. I øvrigt minder dens farvesætning noget om sanglærken, idet vinger og ryg er brunlige og brystet stribet. Engpiberen har såkaldt sangflugt, hvor den synger, alt imens den først stiger op og siden hen falder. Den kan også synge fra en sangpost på en pæl eller i en mindre busk. Stillits yngler ikke på Stige Ø, men ses i perioden september til marts/april. 19

20 Bjergirisk Rovfugle på Stige Ø Hvorfor er der så mange rovfugle på Stige Ø? Fordi Stige Ø er et af kommunens større udyrkede arealer, som er bevokset med halvhøj vegetation i form af græs og urter. Rovfugle og ugler foretrækker denne vegetation, fordi her er mange gnavere. Den giver også gode muligheder for at overraske småfugle. En lille spurvefugl på størrelse med en stillits (14 cm). Farven er stribet gråligbrunlig. Næbbet er meget lille. Havørn Bjergiriskerne kendes især på, at de hele tiden er urolige og flyver op ustandselig, for så igen at kaste sig ned i vegetationen. De er meget snakkende, når de flyver. Bjergirisk lever af frø, som den piller ud af planter. Faktisk er Stige Ø et af Fyns bedste steder at se bjergirisk på grund af det store udbud af frøbærende planter. Du kan opleve flere hundrede bjergirisker i området, især fra november til marts. Er det isvinter, er havørnen en sikker gæst ved Seden Strand. Havørnen færdes ikke på selve Stige Ø, men kan ses herfra. Selv under en isvinter vil der være isfri våger på grund af Fynsværkets varme kølevand. I disse tilfælde kan havørnen ses sidde på iskanten eller på jagt efter blishøns døde eller levende. Havørnen kaldes også den flyvende dør på grund af størrelsen på sit vingefang, der kan være op til 2,5 meter. I sandhed en imponerende rovfugl. 20

21 Tårnfalk Tårnfalken er en allikestor rovfugl (33-39 cm). Hunnen er rødbrunt spættet med mørke pletter. Hannen er ligeledes rødbrun i grundfarve, men med askegråt hoved og hale med sort spids. Ungerne ligner hunnen. Musvågen jager som regel ved at sidde og spejde efter gnavere fra en pæl eller et træ. Den kan også muse ligesom tårnfalken. Musvågen ses i perioden september til marts på Stige Ø. De yngler ikke i nærheden af øen. Tårnfalkens måde at jage på er meget karakteristisk, idet den muser (står stille på svirrende vinger), når den leder efter gnavere. Tårnfalken ses året rundt på Stige Ø, dog hyppigst i perioden september til marts. Du kan være heldig og se op til fem tårnfalke på samme tid! Musvåge Musvågen er en halvstor rovfugl (51-57 cm). De fleste fugle er mørkbrune, men fjerdragten varierer meget i farve med lysere variationer. 21 Fjeldvåge Fjeldvåge (også kendt som vintermusvåge eller låddenbenet musvåge) er lidt større end musvågen. Fjeldvågen kendes fra musvågen på sit mørke brystskjold og hvide

22 hale med sorte bånd. Arten muser oftere end musvågen. Fjeldvågen er en trækfugl, der yngler i Skandinavien og Rusland. Antallet af fjeldvåger kan variere noget, da arten kun får få unger og sommetider slet ingen, i de år hvor der kun er få gnavere i fjeldet. Stige Ø er et af de bedste steder for fjeldvåger ved Odense Fjord. Alligevel kan du som regel kun se en enkelt fugl, ved særlige lejligheder dog hele to. Arten ses fra oktober til marts. sommerfugleagtigt lavt hen over jorden på jagt efter gnavere og småfugle. Blå kærhøg ses i perioden oktober til marts, idet den kun er her som trækfugl. Den yngler i Skandinavien og Rusland. Du kan se op til tre blå kærhøge på hele Stige Ø. Mosehornugle Blå kærhøg Mosehornuglen er lidt mindre end en musvåge (34-42 cm). Den er brunlig og storplettet med små fjerhorn, som kan ses, hvis du er tæt på. Øjnene er gule. Blå kærhøg er lidt mindre end musvågen (43-50 cm), og virker meget mere slank og adræt. Hunnen og de unge fugle er rødbrune i grundtone med aflange mørkebrune tegninger på det noget lysere bryst. Hannen er dueblå med sorte vingespidser og ses sjældent. Indtil nu er der kun set en enkelt han på Stige Ø. Mosehornuglen kan være temmelig svær at få øje på. Hvis du ønsker at se arten, skal du opholde sig på Stige Ø lige før og lidt efter, at solen er gået ned. Mosehornuglen ses december til marts. Blå kærhøgs måde at flyve på er meget karakteristisk, idet fuglene flyver let og 22

23 Pattedyr Der findes en række pattedyr på Stige Ø. Planterne giver et godt fødegrundlag for harer og gnavere, men du kan også opleve større pattedyr, såsom ræve og rådyr. De sidste er et flot syn, især når du møder rådyrene i skumringen. Rådyr Fjordens muslinger Der er store mængder af muslinger i Odense Fjord. De lever af at frafiltrere vandets indhold af mikroalger. Det er godt for fjorden, da indholdet af alger er unaturlig højt som følge af udledte næringsstoffer fra især dyrkede arealer og rensningsanlæg. Blåmusling Hare Dens blåsorte skaller findes ofte skyllet op på land. Blåmuslingen forekommer mest almindeligt i den nordlige del af Seden Strand. Den kan danne store muslingebanker, hvor de enkelte dyr er fæstnet til underlaget med såkaldte byssustråde. På sådanne banker kan der leve helt op til muslinger pr. kvadratmeter. De mange ederfugle, der yngler i fjorden, holder meget af blåmuslinger. Blåmuslingen kan godt spises, og især i Limfjorden foregår der et omfattende muslingeskrab efter blåmuslinger til konsum. Da området omkring Stige Ø stadig rummer mange miljøfremmede stoffer, bør mennesker dog ikke spise blåmuslinger herfra. 23

24 Hjertemusling finde på at sidde op til 30 cm nede, og dens ånderør kan tilsvarende være cm langt. Østers (forhenværende) Hjertemuslingen er lys og hjerteformet. I modsætningen til blåmuslingen, som sidder fast ovenpå fjordbunden, graver hjertemuslingen sig ned i den. Den er almindelig i Odense Fjord. Selvom der næppe er så mange som i Vadehavet, hvor man kan finde helt op til dyr pr. kvadratmeter. Sandmusling Engang var der så store østersbanker i Odense Fjord, at vores forfædre i stenalderen kunne leve fedt af dem i perioder. Dengang for år siden var vandet noget varmere end i dag. I dag lever der ikke længere østers i fjorden, men du kan stadig finde forstenede østersskaller. Hvad er det? Mystik i landskabet Hvis du under dit besøg på Stige Ø bliver opmærksom på uforklarlige genstande, er du altid velkommen til at kontakte Odense Renovation og få svar på dine spørgsmål. Mens blåmusling og hjertemusling begge er indfødte muslinger, er den lyse sandmusling sandsynligvis indført med skibe der besøgte Nordamerika for ca. 800 år siden. De første fund af sandmuslinger daterer sig nemlig til ca. år Ligesom hjertemuslingen sidder sandmuslingen nedgravet i fjordbunden. Den kan 24 Odense Renovation A/S, Snapindvej 21, 5200 Odense V. Kontakt Kim Rasmussen, tlf , eller Finn Andersen, tlf ,

25 Gasrør Perkolatbrønde Overalt på Stige Ø er der gasboringer, der stikker op af jorden. Boringerne er fordelt over hele øen og lukkede med dæksler. De er ikke farlige, men du skal lade dem være i fred. Gasstationer Perkolat er forurenet regnvand. Det dannes, når der siver regnvand ned gennem affaldsbakkerne. I dag opsamles perkolatet og sendes gennem en rørledning under kanalen til Forrensningsanlægget på Odense Nord Miljøcenter. Rundt omkring på øen kan du støde på brønde, hvor man kan tage prøver af perkolatet. Et omfattende rørsystem i undergrunden opsamler gassen fra den gamle losseplads gennem 170 lodrette gasboringer. Gassen sendes via et sugeledningsnet til fire containere på toppen af bakkerne. 6 Grøfter Mellem bakkerne er der gravet grøfter. Deres formål er at samle så meget overfladevand som muligt, så det ikke siver ned i jorden og bliver forurenet af det gamle affald. 25

26 Sådan bruges landskabet Naturbeskyttelse Den inderste del af Odense Fjord indgår i dag i et internationalt fuglebeskyttelsesområde. Det har stor betydning for fire arter af trækkende vandfugle. Inderfjorden er et af landets vigtigste raste- og overvintringsområder for sangsvane, knopsvane og blishøne. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet blev vedtaget i Det forpligter EU-landene til at beskytte udvalgte levesteder for fugle typisk svaner, gæs, ænder og vadefugle. I Danmark udpegede Skov- og Naturstyrelsen allerede i 1983 en række områder, som var af særlig værdi for fuglebeskyttelsen, bl.a. hele Seden Strand og en række tilstødende strandenge. Årsagen var, at der i dette område fandtes ynglende rørhøg, klyde, splitterne, havterne og fjordterne. Dertil kom en række rastende fugle: Knopsvane, sangsvane, blishøne og toppet skallesluger. 7 Flyvende troldænder Den vestlige del af Odense Fjord er i dag omfattet af direktivet i modsætning til den østlige (øst for en linie mellem fyret på Enebærodde og Dræby Feds østende). Foto: Grundkort Fyn Områdets status fik betydning, da Odense Byråd i 1985 besluttede at udvide lossepladsen til Stige Ø Nord. Byrådet blev underkendt af først Amtsrådet og siden Miljøministeriet, netop med henvisning til halvøens betydning for fuglelivet. Begrænset jagt Så længe Stige Ø var losseplads, blev området brugt til jagt på harer og fasaner. Siden er jagt gradvist blevet forbudt på det meste af øen. I januar 2007 klagede Dansk Ornitologisk Forening over, at en jæger havde skudt en rødben på Stige Ø, selvom den er en totalfredet vadefugl. Foreningen foreslog derpå et fuldstændigt jagtforbud i området. 8 Dette blev dog ikke indført der findes stadig en jagtforening, der har lov til at jage på Stige Ø Nord. Men for almindelige gæster er jagt forbudt. 26

27 I 1990 lavede konsulentfirmaet Crone & Koch et notat, som sammenlignede mulighederne på øen med et tilsvarende anlæg i Herning, og nåede frem til, at det godt kunne betale sig at udvinde gassen, både miljømæssigt og økonomisk. 10 Lossepladsgas Affaldstyper som bl.a. husholdningsaffald, erhvervs- og industriaffald, byggeaffald, gadeaffald, storskrald samt haveaffald indeholder alle organisk materiale. Når det nedbrydes på en losseplads, dannes der en række gasser, heriblandt metangas en problematisk drivhusgas, som bidrager 20 gange mere til den globale opvarmning end den CO2, som dannes, hvis gassen i stedet bliver brændt. En stor del af verdens udslip af metangas stammer netop fra lossepladser, og der er derfor betydelige klimagevinster ved at indvinde denne gas og bruge den til produktion af el og varme. I stedet for at lade den sive op til overfladen af sig selv. Allerede i 1980erne var det tydeligt, at der blev dannet store mængder gas under jorden på Stige Ø. I 1979 ødelagde en gaseksplosion således en transformerstation. Og i 1982 fik en svejseflamme gassen i en pumpebrønd til at eksplodere. Brøndens dæksel blev slynget af og ramte en af medarbejderne på benet. Heldigvis fik han ingen alvorlige skader. Men det blev hurtigt besluttet at opsætte udsugning samt en gasalarm for at undgå lignende tilfælde. 9 Kort tid efter indledte selskabet Miljø- Sam forhandlinger med Odense Kommune og fik rettighederne til at indvinde lossepladsgassen, på betingelse af, at selskabet samtidig investerede i et nyt gasdrevet kraftvarmeanlæg samt et mindre testanlæg til prøvepumpning. De første forsøg med pumpningen bekræftede, at øen havde et stort potentiale for gasindvinding. Hovedanlægget blev derpå projekteret i foråret 1996 og bygget ved Lind Hansens Vej i Odense i løbet af sommeren og efteråret samme år. Selve indvindingsanlægget er det største i Danmark. Det blev etableret i 1994 af et datterselskab under Hedeselskabet og pensionsselskabet PenSam. Imidlertid valgte Hedeselskabet senere at trække sig ud, og i 2006 solgte PenSam anlægget Gasfakkel på Stige Ø 27

28 Udnyttelsesanlæg Fynsværket Pumpemodul Jordlag Sugeledningsnet Affald videre til Odense Renovation og Odense Kommunale Fjernvarme. 11 Fra og med 2010 er gassen blevet sendt direkte til Fynsværket i stedet for det gamle kraftvarmeanlæg. Det skyldes, at kvaliteten og mængden af gassen aftager over årene, og Fynsværket har bedre muligheder for at udnytte den optimalt. Odense Renovation anslår, at det kan betale sig at udnytte gassen frem til år %. Energiindholdet i denne årlige gasmængde svarede til liter fyringsgasolie. Det gav 24 mio. kwh el og 32 mio. kwh varme hvilket svarede til husstandes årlige elforbrug og husstandes årlige varmeforbrug. 13 Da gasmængden falder gradvist, bliver der i dag kun udvundet knapt 5 mio. kubikmeter gas om året. Det svarer dog stadig til ca husstandes årsforbrug af el og ca. 800 husstandes årlige forbrug af varme. Mere om indvindingen Stige Ø lossepladsgasanlæg er overordnet opbygget af disse elementer: 12 - Indvindingsanlæg - Pumpemodul - Gastransmissionsledning - Udnyttelsesanlæg Der er etableret 170 boringer lodret ned i lossepladsen. De har en samlet længde på over 2 km, og dertil kommer et sugeledningsnet på over 25 km. Da anlægget startede i 1997, blev der på et år udvundet 14 mio. kubikmeter lossepladsgas med et metanindhold på 28 Gassen bliver dannet i forbindelse med den biologiske nedbrydning af det deponerede affald og bliver behandlet i fire containere på toppen af bakkerne. Herfra sendes gassen via et rørsystem til et kraftvarmeanlæg på Lind Hansens Vej. Sugeledningsnettet forbinder boringerne med fire pumpemoduler, som hver er i stand til at pumpe indtil 720 kubikmeter lossepladsgas op i timen. I pumpemodulet komprimeres gassen til 1 bars overtryk og blev fra 1997 til 2010 ført ca. 4 km i en nedgravet plastgasledning til udnyttelse i kraftvarmeværket på Lind

29 Perkolatet siver i mindre omfang ud gennem afdækningen tilbage til overfladen og videre ned til omfangsgrøften. Derfor skal vandet i omfangsgrøften observeres løbende, inden det ledes ud i Kanalen eller Fjorden Omfangsgrøft Fordampning Gassen fra lossepladsen føres via rør og containere videre til et gasudnyttelsesanlæg Regnvand/overfladevand - en del ledes via grøfter på bakkerne til omfangsgrøften og en anden del siver igennem afdækningen til lossepladsen og bliver til perkolat Afdækning - 20 cm muldjord + 80 cm mineraljord Losseplads Kanal/Fjord Perkolatopsamlingsdræn Perkolat, der ledes til opsamlingsdrænet Hansens Vej. I denne bygning er der installeret 4 gasmotorer med hver 16 cylindere. Hver gasmotor kan trække en generator, der producerer elektricitet. Motorens kølevarme samt varme fra udstødningsgassen bruges til produktion af fjernvarme. Gasmotorerne og generatorerne har hver en ydelse på 736 kwh (1.000 hk) og en varmeydelse på kwh. Perkolat I dag vil en losseplads blive anlagt med en membran i bunden, så forskellige skadelige stoffer ikke kan udvaskes. I 1967 var der ikke tænkt på dette. Den nye losseplads på Stige Ø blev delvist anlagt ved at dumpe affald direkte i fjorden øst for den tynde landtange, som tidligere udgjorde en stor del af øen. Siden blev der udvasket store mængder perkolat (forurenet regnvand der trænger gennem affaldet) fra de voksende affaldsdynger. For at standse dette er der i dag etableret et system, hvor hele øen er omkranset af et omfangsdræn, som opsamler en stor del af perkolatet i brønde. Via en rørledning under Odense Kanal bliver det ledt til Forrenseanlægget på Odense Nord Miljøcenter. Mellem bakkerne er der desuden gravet en række grøfter, som kan lede regnvand videre. Ideen med grøfterne er at sikre, at så lidt vand som muligt trænger ned i jorden, hvor det kan forurenes. I modsætning til den gamle losseplads har det nye Odense Nord Miljøcenter en underliggende membran og dræn, sådan at det nedsivende perkolat kan kontrolleres. Fra Forrenseanlægget bliver perkolatet ledt videre til Nordvest Renseanlæg. 14 Kompost I midten af 1970erne var der store forhåbninger om, at slam og kompostjord fra formalingsanlægget på Stige Ø kunne sælges som gødning. På den måde kunne lossepladsen blive en virkelig guldgrube, ifølge G. O. Andrup, som havde konstrueret et komposteringsanlæg til formålet. 15 I undersøgte Forsøgsstationen ved Askov mulighederne. Den nåede dog frem til, at der var for mange tungmetaller i 29

30 slammet til, at det kunne anvendes undtagen hvis det drejede sig om meget små mængder. 16 Vi prøver igen! Renovationsafdelingen i Odense Kommune bad i 1990 Parkteknisk Institut om at undersøge, om man kunne bruge den dagrenovation, der havde ligget på Stige Ø i mere end 5 år som gødning til marker. Instituttet nåede dog frem til, at det var en dårlig ide. Affaldet ville stadig rumme alt for mange tungmetaller, og tidligere forsøg i 1980erne havde vist, at det ikke hjalp at eftersortere affaldet på lossepladsen. 17 Renovationsafdelingen lod derpå ingeniørfirmaet Birger Lund undersøge, om man ikke kunne løse problemet ved at sigte den organiske del af affaldet men også her var konklusionen negativ. Ganske vist kunne en sigtning godt fjerne tungmetallerne, men der ville stadig være så store mængder glas og plastic tilbage i affaldet, at det ikke kunne bruges i parker, idrætsanlæg, kirkegårde osv. Og samtidig ville sigtningen koste så meget, at det økonomisk set bedre kunne betale sig at anlægge en helt ny losseplads. 18 Havekompost Hvis en losseplads fra begyndelsen er indrettet, så bestemte typer af organisk affald kommer ind for sig, behøver der ikke at være problemer med kompostering. Odense Nord Miljøcenter på den anden side af kanalen får masser af sorteret, organisk affald ind, som omdannes til muld og sælges videre til haveejere i hele Odense. Det startede i 1987, hvor der blev anlagt en kompostplads på Stige Ø, som modtog have- og grenaffald. 19 På den måde blev det muligt for eksempelvis stadsgartneren at få sit afleverede affald tilbage i form af muld. Samtidig slap kommunen for at betale affaldsafgift af det indleverede haveaffald. Afgiften var sidst i 1980erne på 40 kr. pr. ton affald, og da der på dette tidspunkt blev indleveret ca tons til Stige Ø, var det en god forretning. 20 I 1990 blev der holdt åbent hus på øen, hvor haveejere var velkomne til at hente gratis kompost et tilbud, som siden er blevet gentaget med stor succes hvert halve år. 21 Det nuværende Odense Nord Miljøcenter på Seden inddæmmede Strand har også en særlig plads til kompostering, hvor der fortsat indleveres ca tons have- og parkaffald om året. 30

31 Noter 1) Hæftets oplysninger om dyr og planter på og omkring Stige Ø stammer fra Kurt Due Johansen, ornitolog og forfatter til bl.a. bogen Odense Fjord. Forslag til forbedringer og fremtidig forvaltning i et internationalt vigtigt område. Dansk Ornitologisk Forening, Fynsafdelingen ) Rasmus S. Larsen: Interview på Odense Renovation med driftschef Finn Andersen og kommunikationschef Claus Hammerich, mandag den 12. april ) Se mere på eller 4) Rasmus S. Larsen: Interview på Odense Renovation med driftschef Finn Andersen og kommunikationschef Claus Hammerich, mandag den 12. april ) Fyens Stiftstidende 5. oktober 1990: Mågerne for mange, 6. januar 1992: Måge-krig på lossepladsen samt 6. september 1994: Lossepladsens måger stadig i skudlinjen. 6) Oplysninger fra Finn Andersen, driftschef ved Odense Renovation A/S. 7) Danmarks Miljøundersøgelser: Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet. Faglig rapport fra DMU, nr Miljøministeriet publikationer/3_fagrapporter/rapporter/ FR462.pdf 8) Dr.dk 9. januar 2007: Jagtforbud på Stige Ø. Odense/2007/01/09/ htm 9) Fyens Stiftstidende 1. marts 1982: Gasbombe under losseplads på Stige Ø samt Rasmus S. Larsen: Interview på Odense Renovation med driftschef Finn Andersen og kommunikationschef Claus Hammerich, mandag den 12. april ) Odense Kommune: Fremtidige affaldsmuligheder i Odense kommune. September 1990, s ) Fyens Stiftstidende 2. februar 2006: Odense køber gassen på Stige Ø. 12) Oplysninger fra Finn Andersen, driftschef ved Odense Renovation A/S. 13) Laursen, Henrik: Miljøgevinst ved gasindvinding fra Danmarks største losseplads i Vækst, årgang 118, nr. 3 (1997), s ) Odense Kommune: Fremtidige affaldsmuligheder i Odense kommune. September 1990, s Se mere om renseanlægget på media/vcs/files/nv_teknisk.ashx. 15) Jyllands-Posten 9. september 1973: Losseplads som guldgrube samt Fyns Tidense 14. juli 1975: Skraldet bliver til frodig muld. 16) Fyns Tidende 22. oktober 1976: Brug slam med omtanke. 17) Parkteknisk Institut: Notat Vedr.: Eventuel anvendelse af deponeret affald på Stige Ø losseplads til jordbrugsformål. Frederiksberg, den 3. juli Gengivet i Odense Kommune: Fremtidige affaldshåndteringsmuligheder i Odense kommune. September ) Birger Lund A.S: Genanvendelse af gammel dagrenovation fra Stige Ø. August Gengivet i Odense Kommune: Fremtidige affaldshåndteringsmuligheder i Odense kommune. September ) Renovation gennem 125 år. Odense Renovationsselskab A/S 2007, s ) Fyens Stiftstidende 3. december 1986: Kompost-anlæg på Stige Ø. 21) Odense Posten 21. november 1990: Kompost nok til hele ugen.

32 Praktisk information Transport til venstre ad Kerteminde landevej. Kør til højre ad Ejbygade til Havnegade hvor du igen drejer til højre. Havnegade fortsætter til sidst ud i Østre Kanalvej. Parkering Indtil videre er der parkering langs Østre Kanalvej. I fremtiden vil der blive plads til 960 biler på øens sydvestlige side. Cykel Den nemmeste måde at komme til Stige Ø på er at cykle! Der er gode og ikke mindst fredelige cykelruter til øen. Du kan finde dem ved at klikke ind på cykelby. dk og dernæst finde stikort og cykelruter i Odense. Husk, at Stigefærgen gerne medtager cykelpassagerer. Båd ½ kilometer syd for Stige Ø kan du krydse kanalen med Stigefærgen og komme over til Stige by. Færgen medtager kun gående og cyklister. Turbåden Svanen (www.nord-line.dk) lægger til ved Stige Ø i sommerperioden. Bil Fra Odense: Fra centrum følger du Thomas B. Thriges Gade mod nord. Fortsæt lige ud ad Havnegade, til du når til Østre Kanalvej. Fra andre steder på Fyn: I første omgang er det nemmest at køre til det store motorvejskryds. Kør herfra nordpå ad ring 3 og Bus Der er flere muligheder for at tage bybussen til Stige Ø. Bus nummer 61 og nummer 62 kører til Stigevej i Stige. Hvis du vælger en af disse, skal du sejle over kanalen med Stigefærgen, før du kan komme videre til Stige Ø. Alternativt kan du vælge bus nummer 11 til Skibhusene ved Skibhusvej, hvorefter du har et par kilometers gåtur, først ad Havnevej og derefter ud ad Østre Kanalvej, før du når Stige Ø. Køreplaner fås på Overnatning Den sydlige del af øen rummer fire sheltere overdækkede trækonstruktioner, der beskytter mod vind og vejr. Husk sovepose og liggeunderlag, da du ligger direkte på trægulvet. Det nordligste shelter ligger for sig selv, og har plads til 6 personer. Det fungerer som madpakkehus for børneinstitutioner, der besøger området, og du er også velkommen til at overnatte her. Reservering behøves ikke. Lidt længere mod syd ligger en lejrplads med tre sheltere og mulighed for bål. Her er plads til personer. 32

33 Denne plads er forbeholdt overnatning for større grupper. Denne sheltergruppe kan reserveres hos Sussi Jensen på odense.dk eller tlf Såfremt shelterne ikke er optaget, er du meget velkommen til at bruge dem. Men kommer der en gruppe, der har reserveret pladsen, har de fortrinsret. Toiletter Du finder toiletter tre steder på Stige Ø, nær Grillhytten, Legebasen og skoven på den sydlige del af øen. De er alle småbørns- og handicapvenlige. Toiletterne er åbne i dagtimerne det meste af året. I vintermånederne er de dog lukket, så rørene ikke bliver frostsprængt. Færdselsregler Telte duer ikke Der kan forekomme en smule gasopsivning fra undergrunden i området. Derfor er det forbudt at ligge i telt på Stige Ø, da gassen kan samle sig under teltdugen. Det er dog tilladt at lave åbne bivuakker, der er godt ventileret. Mad og drikke Nær Legebasen og to steder på den sydlige del af øen er der bålpladser. Her er du velkommen til at lave bål og bruge det udlagte brænde. Ved indkørslen til Stige Ø ligger der en grillhytte med en stor grill i midten og plads til mennesker under tag. Drikkevand kan hentes ved toiletterne og fås på vandposten nær Legebasen. Stige Ø er mulighedernes tumleplads. På hovedøen er der ingen restriktioner på, hvor i området du må gå, løbe, cykle, danse eller hvile. Så nyd bakkerne derfra, hvor du allerhelst vil. Du må også gerne tage din hund med til Stige Ø, blot du holder den i snor. Med respekt for naturen Husk at Stige Ø udover at være tumleplads også er et værdifuldt naturområde. Derfor skal øen behandles med respekt og omtanke. Undgå at forstyrre fugle og andre dyr også hvis du bevæger dig ud på vandet i kano eller kajak. Det er også tilladt at færdes på Stige Ø Nord, men du bør holde dig til stien langs med kanalen, så du ikke forstyrrer fuglene. Via en smal dæmning kan du komme helt over på den lille ø Koholm, men du bør vise særligt hensyn til fuglene i perioden 1. marts til 15. juli. Jagt er forbudt på hele Stige Ø, undtagen for bestemte jagtforeninger, som har lov til at jage på Stige Ø Nord. Men du må gerne fiske, undtagen på kyststrækningen nær shelterne i den sydlige ende af øen. 33

34 Naturvejledning Er I en skoleklasse, en klub, en grundejerforening eller en anden gruppe, der gerne vil have en guidet tur på Stige Ø eller på vandet omkring øen? Så kontakt Mads Christensen. Han er Natur- og Friluftsvejleder med arbejdsområde ved fjordområderne i Odense, Kerteminde og Nordfyns Kommune. Med jævne mellemrum arrangerer han naturudflugter og arrangementer til lands og vands i fjordområdet. Alle er velkomne til at deltage. Mads Christensen har kontor på Korsløkke Ungdomsskole og kan træffes på tlf og mail dk, hvor du kan tilmelde dig ture. Du kan også holde øje med aktivitetskalenderen på Fjordens Dags hjemmeside, eller hvor turene ligeledes bliver annonceret. Tilbud: Leg, Tons og Natur Leg, Tons og Natur er en dag hvor leg, bevægelse og motion er i fokus, og det hele foregår i frisk luft og skøn natur på Stige Ø. Dagen indeholder en masse nye og gamle idrætslege, alternative boldspil, samarbejdsopgaver og eventuelt orienteringsløb. Formålet med dagen er en masse bevægelse, frisk luft, grin, motion og samarbejde. Tilbud: Geocaching En dag på Stige Ø med satellitter, GPS er, frisk luft og motion. Udstyret med håndholdte GPS er bliver eleverne sendt på skatteløb i bakkerne på Stige Ø. Eleverne bliver i løbet af dagen fortrolige med brugen af GPS og får en indsigt i teknologiens muligheder. Tilbud: Biologi på Stige Ø Vi ser nærmere på, hvad der aktuelt rører sig i naturen på Stige Ø og dykker ned i de fascinerende samspil og kredsløb, der karakteriserer naturens orden. Intet går til spilde i naturen. Den enes død er den andens brød, og samspillet mellem arterne er et imponerende resultat af gensidig tilpasning. Tilbud: Kanotur på Odense Å En dag i kano på Odense Å er en stor oplevelse for alle. Dagen på åen byder altid på masser af grin, spænding, flotte naturoplevelser, frisk luft og motion. Det er altid sjovt at blive kaptajn i eget fartøj, og oplevelsen af at bevæge sig igennem landskabet til vands er spændende og ukendt for mange. Hvis du vil have flere oplysninger om de forskellige muligheder og priserne for hver enkelt tur, kan du finde dem på odense.dk/ stigeoe eller på 34 Foto: Korsløkke Ungdomsskole 34

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Men fuglene herunder udpegningsarterne - har dårlige forhold(knopsvane, sangsvane og blishøne) Og fjordens mennesker kan ikke se fuglene

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Livø tur Video. Grafisk & Foto

Livø tur Video. Grafisk & Foto Livø tur 2017 Video Grafisk & Foto Smukt syn og et glimt af Livøs havn. Den store flotte sol, stråler ned på den smukke sø. Den søde grå kat står og kigger på den smukke danske natur. En flot konstruktion

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Knopsvanen H314 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 93, 95 og 97 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Trine regers

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol. Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op

Læs mere

Oplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier

Oplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier Oplev Nationalpark Thy med Pil og Storm Oplevelses- og opgavebog til familier Hugorm Kend hugormen Hannerne er som regel sandfarvede eller grå, mens hunnerne er lysebrune til sorte. På ryggen af hugormen

Læs mere

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig.

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen ligger lige uden for Middelfart. Det er et dejligt sted med mange muligheder.

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum. Hæfterne kan købes på museet eller bestilles online på

Supplerende materiale i serien Natur og Museum. Hæfterne kan købes på museet eller bestilles online på EMNE Knopsvanen H313 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave, 2. sal Senest opdateret 16.04.2015 Lærervejledning På skolen: Opgavesættet kan bruges til et emne om årstider,

Læs mere

Nibe og Gjøl. Vildtreservat

Nibe og Gjøl. Vildtreservat Nibe og Gjøl Bredninger Vildtreservat Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Nibe og Gjøl Bredninger Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristisk ved de lavvandede grunde og øer. På

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Holbæk ruten Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Gislinge Ruterne Oversigtskort Om Gislinge Ruterne Idéen bag Gislinge Ruterne opstod på et Dialogmøde i Gislinge, hvor

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere