Tilbage til trosbekendelsen!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilbage til trosbekendelsen!"

Transkript

1 Tilbage til trosbekendelsen! 1 Nogle positive overvejelser over den apostolske trosbekendelse

2 Forsiden er tegnet af Allan Herrik 2

3 Forord Der skal to til en tango, siger man. Det samme kunne man sige om enhver tekst, der først bliver til i mødet med den, der læser eller hører den. Mødet former så at sige teksten som dansen former tangoen. Ingen tekst kan i den forstand stå alene eller det kan den godt, men kun som døde bogstaver. Bænkevarmere kunne man måske sige, der venter på at blive budt op. Dette er et afgørende vigtigt udgangspunkt, for det betyder jo, at ingen for så vidt kan tage patent på teksten end ikke forfatteren, der må overlade sin tekst til enhver andens forgodtbefindende, hvis han eller hun ellers vælger at offentliggøre den. Hun kan selvfølgelig hævde, at det ikke var det, hun mente, når de forskellige tolkninger eller anmeldelser dukker op, men det hjælper hende ikke, for hun har givet teksten fri, og så er den ikke længere hendes, og hun har ikke længere patent på den rette forståelse. Hvis vi vender os mod religiøse eller såkaldt hellige tekster, så er forholdet ganske det samme. Ingen end ikke Gud - kan tage patent på den rette tolkning uden at gøre vold på det, jeg vil kalde det hellige møde mellem teksten og det enkelte menneske. Guderne skal vide, at denne vold mod såvel tekst som menneske er foregået nærmest som et kendemærke for religionerne ikke mindst i vores del af verden - der synes at leve af en fast tro på ensartethed og konformitet og derfor ikke vover at lade det enkelte menneske med sin egen samvittighed beslutte sig for, hvad f.eks. Bibelen siger. Præster, biskopper, kardinaler paver, konger, kejsere og herremænd af enhver art har således nu i et par tusind år beordret mennesker til at indordne sig under den rette kristne tro, og millioner af mennesker har måttet lade livet i kampen om den ene sande lære. Både tekst og mennesker blev bundet på hænder og fødder, og så er det ikke nemt at danse tango. Dette trosslaveri denne underkendelse af såvel tekstens bevægelighed som den menneskelige frihed til selv at beslutte sig for sandheden sidder stadig dybt i vores kultur. Egentlig ironisk nok, eftersom den rette lære og den trosbekendelse, kirken anerkender, tilsyneladende netop forkynder den frihed, som den pure nægter 3

4 mennesker. Det minder om Storm P s berømte citat: Vi har frihed her til lands, og dem, der ikke vil det, har vi midler til at tvinge til det. Et skræmmende eksempel herpå var dommen over præsten i Tårbæk, Thorkild Grosbøll, der i 2003 havde chokeret store dele af dansk og udenlandsk kirkeliv med sine offentlige udtalelser om, at han ikke troede på en skabende og opretholdende Gud. Ikke færre end 60 % af den danske præstestand ønskede angiveligt Grosbøll ud af kirken, og de kirkelige myndigheder antog enevældige og til tider farceagtige træk i deres behandling af sagen såvel forvaltningsmæssigt, hvor en statsansat biskop tilsyneladende kunne affeje et folkevalgt menighedsråd, som teologisk. Grosbøll måtte i al offentlighed stå skoleret overfor biskoppen i Roskilde og fremsige trosbekendelsen! Dét var for mig at se det chokerende i den sag ikke Grosbølls spændende og nødvendige opgør med oplysningstidens teistiske gudsforestilling. På trods af en luthersk reformation, der for en stor del netop gik ud på at give den enkelte mulighed for selv at læse og fortolke Skriften - på trods af demokrati og oplysning og ikke mindst på trods af evangeliet selv, synes det stadigvæk at være vanskeligt for kirker og trossamfund at acceptere denne basale frihed for ethvert menneske til selv at afgøre, hvad denne eller hin tekst siger. Måske kan man svinge sig op til en form for tolerance, hvor man ligesom tolererer andres fejltagelser til en vis grænse, men frisind i ordets egentlige betydning har tilsyneladende en vanskelig gang på jorden. Højskoleforstander Poul Erik Søe gjorde i sin tid opmærksom på forskellen mellem frisind og tolerance. I forhold til tolerancen, som tåler andres (fejlagtige) mening, arbejder frisindet altid med muligheden for, at jeg selv kunne tage ved lære af andre. Dette bunder i det, som for mig er kristendommens kendemærke frem for andre religioner i hvert fald i sin intention. Kristendom er i langt højere grad en proces end en given sandhed. Det var et mantra for Martin Luther, der yndede slagordet: Ecclesiam semper reformanda kirken skal altid reformeres. Hvorfor? Fordi den som de fleste menneskelige virksomheder hele tiden forstener i absolutte sandheder det være sig indiskutable dogmer og trossandheder, guddommelige love skrevet på stentavler, pavelig magtfuldkommenhed eller fastlåst fundamentalisme eller for den sags skyld 4

5 en luthersk lære Luther havde det ikke godt med de(t) lutherske. Derfor skal der hele tiden prædikes i hvert fald så længe prædikanten ikke docerer sandheden, men søger at fremme den personlige proces, som evangeliet lægger op til. Så længe både prædiken og prædikant er i levende bevægelse. I de første år af min præstetid var jeg rystende angst for at sige noget forkert dvs. dogmatisk ukorrekt en angst, der forstærkedes mærkbart, hvis en kollega (for ikke at tale om provsten) dukkede op til en gudstjeneste. Heldigvis fik jeg med årene bugt med den, så jeg turde tale nogenlunde frit. Det er jo også det, der gør det så svært at beskrive, hvad der er kristendom, når man nu ikke uden videre kan ty til et sæt fastslåede dogmer og såkaldt kristne grundsandheder, men hele tiden må lytte til sit menneskehjerte i mødet med evangeliet. Men sådan er det vel, når det enkelte menneske er altafgørende frem for systemet. Det er denne bevægelighed, ikke mindst juleevangeliet handler om med dets provokerende forkastelse af kejseren i Rom og alle hans gerninger og alt hans væsen til fordel for et lille fattigt og forfulgt menneskebarn (Luk. 2,1-14). Måske er det i virkeligheden derfor, kirkerne altid er fyldte juleaften fordi julebudskabet taler så direkte til vort skræmte menneskehjerte? Den tolkning af trosbekendelsen, jeg vil forsøge at beskrive i det følgende, gør således ikke krav på at være hverken den sande eller den rette. Den gør kun krav på at være min, og det følgende er således et udtryk for min tango med trosbekendelsen her og nu. For år tilbage var resultatet muligvis et andet, og om nogle år kan det måske have ændret sig igen, hvad mange givetvis vil betragte som useriøst sværmeri for ikke at tale om decideret utroskab. Det får så være, men jeg har til gengæld vanskeligt ved at forestille mig et seriøst menneske hylde den ene og samme fortolkning livet igennem uden at gøre vold på både sin samvittighed og sit menneskehjerte. Min barnetro, som jo sidder dybt i et menneske, gik helt klart ud på at sikre mig en plads i Himlen til sin tid og for alt i verden undgå Guds vrede, dom og straf fordømmelsen til Helvede. Dette foregik ved at opføre sig ordentligt i forhold til hjem, skole, kirke og samfund. Jeg skulle ganske enkelt sørge for at være en god dreng. Sådan en barnetro har ikke en pind med min nuværende kristentro at gøre, men forekommer mig tværtimod at være en karikatur af det frihedens 5

6 og kærlighedens evangelium, jeg nu læser ud af den samme Bibel. Desværre vistnok en karikatur, de fleste danskere er ganske velbekendt med. Denne subjektivitet skal ikke opfattes som et forsøg på at afbøde enhver kritik på forhånd, men som et udtryk for mit kirkesyn, idet jeg opfatter mig selv som fuldgyldigt medlem af Kristi kirke, uanset om mit syn på kirkens trosbekendelse måtte afvige nok så meget fra flertallets eller fra den rette luthersk-evangeliske lære. For mig bygger kirken ikke på en engang fastslået enighed og autoriseret ensartethed heller ikke omkring det såkaldte bekendelsesgrundlag - men på den frie enhed i Kristus. Jf. Gal. 3,28: Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus... Mere herom senere under tredje trosartikel. Mit eget kendskab til trosbekendelsen stammer tilbage fra min tidligste barndom i skole, hjem og kirke, hvor trosbekendelsen altid spillede en rolle. Jeg er kristen, fordi mine forældre var kristne, som deres forældre før dem. Jeg tror ikke, en eneste af mine forfædre, som vi kan føre tilbage til 1425, ikke har været kristen. Det følgende vil forhåbentlig vise, om det kun er derfor, jeg også er kristen. Så er jeg uddannet som historisk-kritisk teolog fra Københavns universitet og har som præst i Folkekirken gennem 28 år fremsagt trosbekendelsen offentligt flere tusind gange i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger, og jeg har terpet den med rigtig mange konfirmandhold. Så jeg kan den udenad, så at sige. Men i de senere år er trosbekendelsen vokset i betydning for mig. Langsomt har jeg fået mere og mere sans for dens dybe og provokerende poesi, der i ganske få ord søger at udtrykke noget af det inderste i menneskelivet, og som også søger at udtrykke, hvorfor jeg stadigvæk med glæde kalder mig kristen. Svanninge Bakker august

7 Indledning For et års tid siden stod der en tilløben kat udenfor vores dør. Køn var den sandt for dyden ikke med sine tilfældigt spredte røde og hvide aftegninger, og kær var den heller ikke, skulle det vise sig. Jeg har haft en del katte i mit liv. Den første faldt ned fra himlen eller taget var det vel da jeg var barn. En gråstribet killing, der fik navnet Kikkemis og blev min, og i nogle år var vi tæt knyttet til hinanden. Den lå hos mig om natten og suttede på min natskjortekrave måske fordi den selv var blevet forladt som lille. Vi gav hinanden tryghed og glæde i en barsk verden. Men alle kattene har haft det til fælles, at vi havde en form for gensidigt forhold aldrig som min første kat, men alligevel. Det var sjovt eller rart at være sammen med dem, fordi de så at sige udviste menneskelige træk i deres leg eller kælenhed. Det gør denne kat ikke. Den er aldeles udenfor menneskelig rækkevidde. Hver gang vi nærmer os, hvæser den, og forleden rev den mig på hånden, da jeg prøvede at ae den. Og det på trods af, at vi gennem snart et år har fodret den dagligt med den dejligste kattemad - på trods af vores imødekommende, yderst venlige og ikke mindst gæstfri holdning. Vi anser den for at være hjerneskadet i middelsvær grad. Sådan skal en kat ikke være synes vi. Det, vi er mest fortørnede over, er dens totale mangel på taknemmelighed. I stedet for at spinde og gnide sig kælent op ad vores ben, når vi kommer med de mest udsøgte retter, hvæser den ad os og slår ud efter den hånd, der fodrer den. Godt nok er katten ifølge Piet Hein sgu sin egen, men det her er bare for meget. På et tidspunkt bliver vi vel så trætte af den, at vi overlader den til sin egen skæbne, hvis vi da ikke ligefrem får den skudt. Det er selvfølgelig en mulighed, men nu kan man jo anskue kattens opførsel forskelligt. Som dødirriterende og utaknemmelig eller måske i virkeligheden som ærlig og redelig. Den opfører sig jo ikke anderledes, end en normal vildkat ville gøre - en kat der nægter at lade sig domesticere som så mange af sine mere eller mindre tamme artsfæller. Kom mig ikke for nær! Måske irriteres vi på den, netop fordi vi ikke kan gøre den tam og sød gøre den til vores lille 7

8 mis, men den gør jo bare, hvad den skal og er sig selv. Den tigger ikke som andre domesticerede katte med ynkelige mjav, men den sidder og venter tålmodigt på, at vi får taget os sammen til at give den noget. Måske er det os, der burde være taknemmelige mod katten, fordi den giver os mulighed for at give? Som tiggermunkene, der jo ikke bare er tiggere, men måske er det dem, der først og fremmest giver noget nemlig muligheden for at give, hvilket i sig selv er en stor tilfredsstillelse og glæde. Homo domesticus Måske er jeg i virkeligheden bare misundelig på vildkattens måde at være på, omend den forekommer mig lidt ensom i sin ophøjede, hvæsende frihed. For af en eller anden grund får den mig til at overveje mit gudsforhold og dermed mit forhold til mine medmennesker og til mig selv. For man kunne jo godt vove det spørgsmål, om den Gud, vi beder til og bekender os til tror på, som det hedder - ønsker domesticerede (pæne) mennesker, der viser deres taknemmelighed mod og afhængighed af deres herre - f.eks. gennem lovprisning, bekendelse og bøn, sådan som det vel er tilfældet for de fleste såkaldt religiøse mennesker - eller om den Gud, Jesus forkynder - måske i modsætning til religionen - i virkeligheden ønsker sig frie vilde mennesker, der som katten bare gør, hvad de skal? Mennesker, der bare lever ærligt og redeligt i henhold til deres medfødte menneskelighed? Hvis jeg opfatter mig selv som afhængig af eller underlagt en eller anden herre, så lever jeg på en anden måde, end hvis jeg opfatter mig selv som et frit og uafhængigt menneske. Jeg lever så at sige med en form for skyldighed overfor denne højere instans, som jeg i det mindste skylder respekt, men vel også lydighed og hengivenhed. Jeg tror, mange mennesker opfatter deres gudsforhold som sådan - og sådan opfatter de fleste mennesker vel også deres forhold til deres forskellige herrer. Det er i hvert fald, hvad det hierarkisk opbyggede samfund gerne ser, og hvad mange religioner derfor også handler om. At tro på Gud opfattes på den måde som en skyldighed. Som et herre-tjener forhold eller et troskabsforhold, hvor tjenerne skylder deres ophav eller herrer alt og derfor forventes at vise denne skyldighed i form af æresbevisninger og taknemmelighed og et liv i overensstemmelse med Herrens vilje. Præcis det, som katten pure nægter. 8

9 Den tyske filosof Friedrich Nietzsche ( ) angriber bl.a. i bogen Moralens Genealogi både jødedom og kristendom for at docere en umenneskelig slavemoral, hvor netop den evige skyldighed og medfølgende underdanighed gøres til den højeste etik på bekostning af den naturlige menneskelige storhed, som kommer til udtryk hos det stærke menneske. Man kommer ikke udenom Nietzsches forargelse, hvis man deler hans kristendomssyn, men så udbredt det end måtte være, så ser jeg ikke mit gudsforhold som et underdanighedsforhold, og jeg ser slet ikke Jesus som fortaler for en slavemoral. Den Gud, som ifølge Nietzsche er død, er nok mere en bestemt gudsforestilling end Gud selv. F.eks. forestillingen om en skabende og opretholdende Gud derude et sted, der nu og da griber ind i vores liv, og som til sin tid skal dømme os på vore gerninger. Jo flere af den slags menneskeskabte gudsforestillinger, der dør, jo bedre, så den virkelige Gud kan komme til i vores bevidsthed den Gud, der bevægede og var Jesus menneskesønnen min bror. Men når jeg så ser tilbage på mit eget liv, minder det alligevel i langt højere grad om et hundeliv end om vildkattens frie liv. Denne evige trang til at gøre Gud og hvermand tilpas denne evige og for så vidt udspekulerede anglen efter anerkendelse efter at være god nok. Denne logren og smilen og nikken i en evig jagt på at stå sig godt og have gode relationer. Og jeg tænker på, om Nietzsche har ret i, at det er det, vi fra første færd opdrages til med pisk og gulerod opdrages til at opgive vort selv, så vi kan blive gode og lovlydige samfundsborgere. Grenen skal bøjes, mens den er ung, og kun en dårlig far sparer på riset, som det kristne opdragelsesmantra lød for ikke så længe siden. Det er ikke mange år siden, forældres revselsesret blev afskaffet her til lands i øvrigt under stor protest fra konservative kirkelige kredse. For det uopdragne menneske er så fuldt af synd og fordærv og vildskab, at det helst skal smides ud med dåbsvandet. Hvem er jeg? Men er det rigtigt, at vi er født vilde og først gennem opdragelsen kan gøre os håb om at blive menneskelige? Eller er det i virkeligheden opdragelsens ofte religiøst betingede indoktrinering i forstillelse, hykleri og løgn, der gør os til umennesker? Naturligvis i den bedste 9

10 mening, for der er jo ingen tvivl om, at velopdragne mennesker er nemmere at omgås end de uopdragne. Vi bliver voldsomt vrede, og det kribler i fingrene efter at bruge vold, når vi møder børns eller for den sags skyld voksnes asociale og ligefrem uforskammede adfærd. Det virker helt naturligt og ganske i pagt med forfædrenes tradition at sætte hårdt mod hårdt, så børnene fra starten lærer at opføre sig ordentligt. Og vil de ikke høre, må de føle. Jeg har oplevet, at selv spædbørn får lov til at skrige, så de kan lære, at det ikke hjælper dem. Så tanken om børn som en klump ler, der skal formes, ligger snublende nær, men er den rigtig? Sæt nu, at jeg ikke opfatter mig selv som afhængig eller skyldig? Hvis jeg så at sige opfatter mig selv som født u-skyldig? Hvis jeg nu har den barnligt naive opfattelse, at livet nok er Guds gave, men en fri gave i den forstand, at den ikke kræver noget til gengæld? Heller ikke denne velopdragne og skyldige taknemmelighed, som jeg bør vise Gud og hvermand? Denne evindelige høflighed, vi opdrages til, og som typisk nok betyder det, som passer sig ved hoffet, og som får vores gudsforhold til at ligne underdanighed til forveksling. Dette spind af skrevne og uskrevne regler for, hvad man bør og ikke bør som et ordentligt menneske. Hvad nu, hvis jeg blot tør være mig selv ærligt og redeligt, som jeg nu er med en selvfølgelig ret til det liv, jeg har fået en ret, jeg ikke først skal gøre mig fortjent til gennem mere eller mindre korrupt eller halelogrende adfærd? Hvad nu, hvis jeg ikke vil finde mig i at skulle bukke og skrabe og kunstigt indrette mig til det liv, Gud allerede har givet mig? Sæt nu, at jeg som et frit menneske er højt hævet over normalitetens altdominerende rollespil eller magtspil med ros og ris, respekt og fornærmelser, sympati og vrede, attituder, forstillelse og evige konflikter, så jeg hverken lader mig smigre eller såre, men blot er mig selv i en fast tillid til den Gud, der har givet mig livet med alt, hvad det indebærer? Ja tænk, hvis man kunne! Jeg tror, Peter Bastian er lidt inde på tanken, når han bl.a. i bogen Mesterlære fra 2011 ærgrer sig over, at børneopdragelsen er blevet rent kvindelig dvs. med mor, der trøster og holder i hånd, men uden far, der opdrager og oplærer i ordenes egentlige betydning. Hvorfor? Fordi far er blevet mor i henhold til tidens feel good mantra, hvor det åbenbart er vigtigt, ikke at få nogen til at føle sig ilde tilpas ved at stille (umådeholdne) krav til dem. Sagt 10

11 lidt firkantet. Det samme problem gør sig måske gældende i skolen, men det gælder i allerhøjeste grad for kirken, der i mangt og meget og ikke mindst i gudstjenesten er blevet kvindelig omsorgsfuld (hvilket ikke nødvendigvis har noget med kvindelige præster at gøre) og så bange for at støde an, at man kommer til at gøre det alligevel med denne påfaldende uvilje mod at stille krav om noget som helst til nogen. Populær bliver man i hvert fald ikke, hvis ikke man spiller spillet - hverken som kat eller som menneske. Nogen vil endda mene, at man bliver et u-menneske et menneske uden substans. Man bliver heller ikke taget alvorligt, og da slet ikke som kristen, for de fleste opfatter vel kristendommen som én stor skyldighed én stor taknemmelighedsgæld f. eks. mod den Gud, der har skabt mig eller den Jesus, der ofrede sit liv for mig, og på et eller andet tidspunkt vil man vel få en diagnose. Karen Blixen siges til udsagnet om, at Jesus havde givet sit liv for hende at have ytret: Nej, tak, det skal De endelig ikke gøre. Men hun var jo også noget ganske særligt. I almindelighed falder man fuldstændig udenfor fællesskabet som den sært uhøflige kat, og ensomheden lurer lige om hjørnet. Det er åbenbart ikke nok at være sig selv. Eller er det? Hvad var det i virkeligheden, Jesus kæmpede og døde for? Hvad var formålet med hans evangelium? At bringe sandheden til en verden, hvor løgnen var blevet en livsform? De fortabte sønner Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at tænke på lignelsen om den fortabte søn (Luk. 15,11ff), som blandt meget andet også kan ses som udtryk for et opgør med de gamles visdom i lighed med antiteserne i Bjergprædikenen: De gamle har sagt men jeg siger jer (Matt. 5,21ff ). Det, man kunne kalde den gammeltestamentlige opdragelsesnorm, som kommer til udtryk i Moseloven og selvfølgelig i Ordsprogene, handler om at forme børn og unge til troende og lydige samfundsborgere ikke mindst ved hjælp af den pisk, som den gode far ikke bør spare på. Lykkedes det ikke, kunne ældsterådet dømme en uvorn søn til døden. Klart nok, når børn betragtes som faderens og i sidste ende samfundets ejendom. Lignelsen om den fortabte søn handler om, hvordan menneskelighed og kærlighed fejer alle disse opdragelsesprincipper til side, hvilket naturligvis vækker 11

12 vrede og harme ikke blot hos den domesticerede storebror, men også hos tilhørerne til alle tider, og på den måde bliver lignelsen for mig et billede på selve evangeliet. For mange mennesker i virkeligheden et uansvarlighedens dysangelium, fordi ansvarlighed netop forstås som skyldighed overfor samfundet. Eller tag fortællingen om den rige yngling (Matt. 5,21ff), der spørger Jesus om det evige liv, som han åbenbart savner midt i al sin rigdom og lovlydighed. Skil dig af med det hele og kom så og følg mig, lyder rådet, som han på grund af sin kærlighed til rigdommen ikke kunne følge, men måtte gå bedrøvet bort. At følge Kristus er måske at skille sig af med alt, hvad der binder rigdommens såvel som religionens og samfundets (opdragelsens) bånd, så man som han kan leve frit, spontant og uoverlagt i kærlighed til sit medmenneske i hvert fald indtil samfundet eller religionen eller begge får has på dig. Hellere én dag i frihed end tusind som slave. Eller hvad? Evangelisk konsekvens Tværs igennem vores have løber en gammel hovvej altså den vej, bønderne fra Svanninge gik for at udføre hoveriarbejde for herremanden på Østrupgaard. Disse hovbønder var regulært ejet af herremanden, som de derfor skyldte alt. Herremanden på sin side var på sæt og vis ejet af kongen, som vel var det eneste frie menneske i landet. Han var til gengæld skyldig overfor Gud. Dette livegenskab har præget vores historie og vores kultur, hvor frie mennesker har været en sjældenhed. Romerriget byggede i høj grad på sådan en patronatskultur, hvor alle stod i forhold til andre enten som patroner eller klienter eller begge dele. 1 Mange gange har mennesker kæmpet for frihed fra dette livegenskab. Berømt er Spartacus slaveoprør mod Rom, der endte med massekorsfæstelser og genoprettelse af den herskende orden. På Martin Luthers tid forsøgte bønderne at frigøre sig fra herremændenes tyranni, men blev slået ned som gale hunde som Luther formulerede sin opfordring til fyrsterne. Blot én af mange oprørsbevægelser. Skipper Clement stod for en anden i Jylland. Totalitære stater har haft hals- og håndsret over borgerne lige fra civilisationens vugge til de fascistiske og kommunistiske imperier i det 20. århundrede. Kolonimagterne - herunder Danmark har ligeledes 1 Se Crossan/Reed: In Search of Paul 12

13 ejet kolonierne med indbyggere og alt, og man kunne blive ved. Men hvem ejer Erik i Danmark i dag? Hvem er jeg skyldig overfor? Samfundet? Mine nærmeste? Gud? Omtalte Luther ville sige: Gud og hvermand. Et kristenmenneske er fuldstændig frit og samtidig fuldstændig bundet i tjeneste til næsten, som det hedder i Et kristenmenneskes frihed. Bundet - ikke af nogen lov, men af kærlighed. Derfor er det ikke så vigtigt, hvilket samfundslag, man tilhører om man er borger, bonde eller herremand om man er slave eller fri ja, det er egentlig et brud på Guds orden, hvis man gør oprør mod sin skæbne, så længe man kan elske sin næste, så at sige. Heri hentede han støtte i Paulus lille brev til Filemon, hvis slave Onesimus åbenbart var flygtet til Paulus, men som Paulus nu sender tilbage i håbet om at Filemon selv vil frigive ham af kærlighed. 2 Luther frygtede anarki og kaos som pesten, og dog opfordrede han senere fyrsterne til at gøre oprør mod den katolske kejser Karl, hvilket han bruger megen energi på at forklare. Men for så vidt har han jo ret. Er man kristen, er man i virkeligheden kun ejet af Gud og ingen anden man er således kun skyldig overfor én magt, nemlig kærlighedens magt. Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven, skriver Paulus til romerne (13,8). Den eneste frihed, der betyder noget, er friheden til at elske. Det, som Luther nok ikke forestillede sig som en mulighed var, at denne kærlighed kunne få politiske konsekvenser at netop medlidenheden med mennesker, der levede under kummerlige forhold, kunne udfolde sig i et oprør mod den bestående samfundsorden at barmhjertigheden og kærligheden kunne få konsekvenser for samfundet. Hvis det altså er Kristus, der er min herre, så må det få politiske konsekvenser. Så må jeg som hans tro tjener følge min herres kald og kæmpe for Guds rige mod uretten og enhver form for menneskelig undertrykkelse. Selvfølgelig altid ikkevoldeligt i evangeliets ånd, men ikke desto mindre med alt, hvad jeg kan opbyde. Det burde vel ikke komme som nogen overraskelse, selv om Luther nok ville vende sig i sin grav, men det er, som om den reformatoriske angst for gerningsretfærdigheden har handlingslammet vores kirke, så selv de mest åbenbare former for magtmisbrug, vold 2 Se Borg/Crossan: The First Paul. 13

14 og undertrykkelse af mennesker ikke kan få den op af stolen og agere politisk. Som kirke i et demokratisk samfund har vi netop mulighed for at lægge pres på politikerne, men vi gør det af en eller anden grund aldrig, for af frygt for at være luthersk teologisk ukorrekte tør ingen udtale sig på kirkens vegne. Dette er i bedste fald et udtryk for overdreven autoritetstro i værste fald en stiltiende kirkelig accept af umenneskeligheden stik imod evangeliets forkyndelse. Det er jo en illusion at tro, at man ved at forbyde politik fra prædikestolen undgår at tale politik. Tværtimod bliver tavsheden en rungende accept af den herskende politik. I øvrigt har jeg aldrig forstået, hvorfor præster ikke har lov til at tænke, tro og tale frit. Det går ellers for at være en menneskeret. Det får mig til at tænke på den navnkundige jødiske sagnkonge, David. Alt, hvad han foretog sig, lykkedes overmåde godt det var, som om Gud selv var med ham. Han opnåede stor magt og fik samlet det jødiske storrige Israel og han holdt alle dets fjender stangen. Men på toppen af hans magt gik det galt for ham. Han blev betaget af en smuk kvinde, der tog bad på taget af nabohuset. Han måtte have hende, men det viste sig, at hun var gift med en af hans generaler ved navn Urias. David ordnede sagen på den måde, at han sendte Urias ud på en mission, hvor han efter alt at dømme ville blive dræbt. Og det blev han, og David kunne tage den smukke - nu enkefru Batseba til sig. Så vidt så godt. Nu havde kong David en profet ved hoffet ved navn Natan, og en dag kom Natan og fortalte David en historie om en rig mand, der havde en fattig nabo. Den rige mand havde småkvæg i mængde, men den fattige havde kun et lille lam, som han til gengæld elskede overalt på jorden. En dag fik den rige mand uventet besøg, og da han ikke nænnede at tage af sine egne dyr, tog han den fattige mands lam, slagtede det og serverede det for sine gæster. Da kongen hørte den historie, blev han voldsomt opbragt og forsikrede om, at denne mand skulle straffes, for sådan gjorde man bare ikke i Davids rige. Og så udtaler Natan de berømte ord: Du er manden! (2. Sam ). Det er sådan, jeg forestiller mig kirkens profetiske funktion i samfundet som statens nar (præstekjolen minder jo også lidt om en klovnedragt). En munter vismand, der tør sige sandheden til kongen, 14

15 også selv om den er ilde hørt. Et modspil til statens indbyggede umenneskelighed, der i det mindste anfægter statens politik. Et opråb om menneskelighed og retfærdighed. En del af Natan går igen i de enevældige middelalderkongers nar, der havde lidt af den samme funktion at være den, der måske ene af alle kunne tale kongen imod frit og frimodigt. Og galt gik det, hvis kongen i raseri eller forargelse slog narren ihjel. Så blev ikke blot kongen, men også magten korrumperet og umenneskeligheden uimodsagt. Og hvis ikke kirken kan tale staten midt imod hvem kan så? Jeg er selvfølgelig fuldt ud klar over, at kirkerne rundt omkring gør en stor social indsats, men det er kirkens påfaldende mangel på politisk konsekvens, jeg anholder. Hvis kirken mener noget med sit sociale engagement må den også gøre sig gældende politisk, eftersom det må være en overordnet politisk opgave at gøre al velgørenhed overflødig. Det manglede bare Måske handler det om det menneskelige ambitionsniveau, som er ganske højt set ud fra evangeliet. Der må ikke finde undertrykkelse og magtmisbrug sted af Guds mennesker. Ingen må eje andre. Alle mennesker skal have gode og frie kår. Alle. Det manglede bare. Det manglede da bare, at jeg fik en god og tryg opvækst og mad hver dag. Det manglede da bare, at jeg har et sted og et menneskeligt fællesskab, som jeg kan være en del af i frihed og ansvarlighed. Mad og frihed og fællesskab er vel i og for sig ikke noget at takke for, men snarere en del af menneskelivets selvfølgeligheder, som hører med til Guds frie gave. Disse skabelsens livsfornødenheder er ikke i sig selv underfulde de hører ligesom med til skabelsen. Til gengæld er det dybt chokerende og al indsats og oprør værd, når de ikke er til stede f.eks. som følge af grådighed, magtbegær eller højere hensyn end det enkelte medmenneske. Eller med evangeliets ord: det manglede da bare, at samaritaneren hjalp den døende mand i grøften og ikke gik forbi som de hellige, der i lignelsen udstilles som umenneskelige i al deres hellighed (Luk 10,33ff). Det ved enhver. Det manglede da bare, at kongen eftergav den gældbundne tjener hans enorme gæld. Det ved enhver. Det er tjeneren i lignelsen, der udstilles som umenneskelig overfor sin 15

16 medtjeners klatgæld (Matt. 18,21-35). Næstekærlighed og medmenneskelighed og barmhjertighed er ikke de store og dybe og enestående tilkæmpede, måske endda religiøst betingede - følelser, vi udråber dem til de er naturlige, og jeg vil mene medfødt menneskelige, som da bare manglede. K.E. Løgstrup var inde på tanken med sin beskrivelse bl.a. i bogen Norm og Spontaneitet fra af de såkaldt suveræne livsytringer som barmhjertighed, tillid, åbenhed osv. Det er dem, der kommer først, men som eftertanken ofte tilbageviser. Vi er som mennesker beregnet eller skabt eller kodet til at tage os af hinanden, og når vi alligevel kan finde på ikke at gøre det, skyldes det bl.a. de sære forkvaklede købmandsovervejelser om, hvorvidt det nu kan betale sig for mig eller for samfundet. Om vi egentlig skylder den eller den noget. Vi sætter så at sige hele eftertænksomhedens kalkulerende apparat i gang, inden vi handler eller som regel netop derfor undlader at handle. Og dette apparat er efter min mening ikke medfødt det er en tillært konstruktion, der følger med civilisationens frygtbaserede opdragelsesnorm. Ligesom den tillærte evige taknemmelighed gør det. Konfliktforskeren Jan Atle Andersen mener f.eks., at mange konflikter bunder i den opdragelse, de fleste af os har fået, hvor vi fra starten får ansvar for de voksnes velbefindende og skal sørge for, at far ikke bliver vred og mor ikke ked af det. Vores primære mål bliver at være gode og pæne, hvorved vi står i fare for at miste os selv som selvstændige mennesker og dermed bliver lette ofre for andres dominans. Denne uselvstændighed modsiges bl.a. af evangeliet. Måske er det virkelige slaveri et andet end forne tiders hoveri for den ene eller den anden. Måske handler kampen i virkeligheden om at blive fri for mig selv. At slippe bekymringen for mit eget liv om jeg nu er god nok om jeg nu bliver til noget eller lever op til kravene eller idealerne eller de mange hensyn, så jeg bliver fri til at leve livet i kærlighed til min næste. Næste er et gammelt ord for nærmeste, men i kristen forstand er min næste åbenbart hvem som helst, jeg møder på min vej uanset kvalifikationer. (Jf. lignelsen om den barmhjertige samaritaner Luk. 10,30ff). Måske er jeg selv min strengeste og mest nådesløse herremand ikke mindst i dag, hvor kravene til den enkelte synes at være umådelige. Selv småpiger på 5-6 år bekymrer sig alvorligt om deres ud- 16

17 seende, og stress er ved at blive en folkesygdom. Kan vi lære at se stort på os selv og for så vidt også vores forhold, så livet ikke står og falder med, hvordan det forløber, men om hvordan jeg forholder mig til mit liv? Kærlighed og fællesskab Trosbekendelsen handler i høj grad om fællesskab - om hjemlighed i forhold til Gud og mennesker men den kan sagtens opfattes som en form for troskabsed og kærlighedserklæring til den bestemte hjemlige kreds, som fremsiger den sammen: Vi er de sande troende. Vi står sammen om Bibel og Bekendelse. På den måde kan trosbekendelsen som ingenting bruges til at afsondre sig fra de andre med fra dem, der ikke tror som os og dermed indhylle os i et trygt og eksklusivt trosfællesskab. Men trosbekendelsen advarer samtidig imod enhver form for eksklusivitet mod dem-og-os tankegangen, som er så besnærende. Den advarer mod at gøre billederne på fællesskabet til andet og mere end billeder. Vi må ikke ophøje f.eks. familien eller fædrelandet eller vores særlige kirkesamfund til guddommelighed, for så går det galt, så herligt identitetsskabende og så indlysende rigtigt det end kan forekomme for den nationale sammenhængskraft og tradition. Så mister vi selve pointen i trosbekendelsen ja, måske i menneskelivet i hvert fald som evangeliet ser det. Jesus advarer stærkt imod de eksklusive fællesskaber i familien, samfundet og i religionen se f.eks. Matt. 10,37: Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Fællesskabet herunder familien - må aldrig eje dets medlemmer. Kun Gud kan et menneske tilhøre. Det enkelte menneskes frihed går altid forud for ethvert etableret menneskeligt fællesskab. Når vi kalder Gud far, betyder det ikke, at far er Gud. Det fællesskab, trosbekendelsen - og dermed kristendommen - handler om, er et universelt fællesskab blandt alle mennesker på tværs af alle etablerede fællesskaber, og det betyder igen, at de eksklusive fællesskaber, vi selv er dele af i familien og fædrelandet og menigheden så at sige taber terræn i forhold til noget andet. Det er måske derfor, det oprindeligt hed: Jeg tror og ikke Vi tror, som vi plejer at sige i kirken. Fordi trosbekendelsen ikke vil tages til indtægt for vore egne etablerede fællesskaber. Jeg tror, Steindl-Rast 17

18 har en pointe, når han hævder, at trosbekendelsen på et kristent sprog udtrykker en tro og en universel længsel, der kommer til udtryk hos alle mennesker på tværs af kulturer, religioner, overbevisninger, traditioner og sprog (Crossan hævder i øvrigt det sammen vedrørende Fadervor). For så vidt ville trosbekendelsen og Fadervor kunne fremsiges af alle mennesker, fordi de udtrykker en dyb almenmenneskelig længsel taler til de dybeste lag i den fælles menneskelige bevidsthed. Den muslimske digter, dervish og meget andet, Rumi, der levede i Persien i 1200-tallet, har udtrykt denne dybe menneskelige universalitet således: Ikke kristen, jøde eller muslim, ikke Hindu buddhist, sufi eller zen. Ikke nogen religion eller nogen kultur. Jeg er hverken fra øst eller vest, jeg kommer ikke op fra havet eller op af jorden ikke fysisk eller æterisk, jeg består slet ikke af elementer. Jeg eksisterer ikke, er ikke en entitet i denne verden eller den næste, nedstammer ikke fra Adam og Eva eller nogen oprindelsesfortælling. Mit sted er det stedløse, et spor af det sporløse. Hverken krop eller sjæl. Jeg tilhører den elskede, har set de to verdener som én og denne ene kalder og kender først og sidst, ude og inde kun dette ånde åndende menneske. Så kan man jo selv fundere over, hvem den elskede mon er. Døm mig nu ikke for hårdt. Kærligheden til min elskede og til familien og til fædrelandet er kommet for at blive. Det er noget af det bedste, vi ved, og for så vidt kan jeg, hvis jeg ellers turde, dø for både det ene og det andet, om så det gælder, hvis jeg er romantisk eller patriotisk nok. Jeg elsker operaer og teaterstykker som Tristan og Isolde og Romeo og Julie, hvor livet uden den elskede ikke er værd at leve. Det ligger jo også i selve kærlighedens væsen. Virkeligt elske kan man vel kun til døden os skiller, som bryllupsritualet så smukt siger det, og større kærlighed har ingen, end den der sætter livet til for sine venner (Joh. 15,13). Men det betyder ikke, at denne form for eksklusiv kærlighed dermed også er identisk med Guds rige eller med Gud i ordets egentlige betydning. At Gud er kærlighed, betyder ikke at 18

19 kærlighed er Gud. 3 Den eksklusive kærlighed, vi dyrker, er kun en forsmag på eller en afglans af den kærlighed, vi kalder Gud. Selv det bedste, vi ved, peger hen på noget endnu større, og giver os en anelse om noget fuldkomment absolut eller evigt. I 1. Kor. 13 forsøger Paulus at beskrive dette mere som den ubegrænsede og ubetingede, gådefulde kærlighed (agape), vi kun kan se stykkevis som i et tåget spejlbillede, men som vi desuagtet ikke for alvor kan leve foruden. Den kærlighed, vi kender og praktiserer (eros), er i virkeligheden kærlighed til os selv og vores selvrealisering, men den virkelige kærlighed søger ikke sit eget og den ophører aldrig. Den svenske biskop Anders Nygren skrev i 1930 erne et berømt værk om Eros och Agape, hvor han følger de to kærlighedstanker op gennem kirkehistorien, og Søren Kierkegaard har i Kjerlighedens Gjerninger beskrevet kristen kærlighed som grænseløs næstekærlighed i modsætning - eller i hvert fald i relation - til den erotiske kærlighed til ægtefælle, familie, venner, fædreland osv. Han anbefaler denne ubetingede næstekærlighed som middel mod den smerte, som opstår, når den erotiske eller begrænsede kærlighed ophører hvad den jo altid gør på den ene eller anden måde. Det, trosbekendelsen kalder Gud er altså noget mere end det, de fleste vil anse for det størst tænkelige, nemlig den hjemlighed, som fællesskabet omkring familien og samfundet og måske religionen giver os. Men alle disse fællesskaber har det ved sig, at de på en eller anden måde er relative og begrænsede af tid og rum begrænset til den eller det, jeg nu lige elsker. Men ind i og omkring det relative fletter og føjer sig det absolutte det, som vi kun kan ane og aldrig helt begribe med vores begrænsede intellekt, selv om det er fuldt og helt til stede her og nu og altså ikke blot afventer en eller anden salighed efter dette begrænsede liv. Menneskelivet er altså større end som så. Det er derfor trosbekendelsen på sin egen sublime måde forsøger at sprænge rammerne for vores allermest indgroede opfattelser af tilværelsen, sådan som evangelierne også forsøger det med deres beskrivelse af et menneske, der gik langt ud over det menneskelige i normal forstand - ikke mindst 3 Dette spørgsmål behandles indgående i J.A.T. Robinsons: Oprigtig overfor Gud fra

20 hvad kærlighed og fællesskab angår. Evangeliet sender ligesom en føler ind i vore dybeste og mest bortgemte og måske endda forbudte hjertekamre for dér at vinde gehør for det virkeligt guddommelige og virkeligt menneskelige, og det er som sådan, man bør lytte til det og til trosbekendelsen og ikke som vi har for vane, når vi kun lytter efter det, der bekræfter os i vore tillærte fordomme - hvis vi da overhovedet lytter. Den gamle surdej må ud, så det nye kan komme til (1. Kor. 5,6ff). Fundamentalismen Dette grænseløse mere skildres ofte mystisk som et overnaturligt mirakel af den ene eller anden art (jomfrufødsel, mirakuløse helbredelser og dødeopvækkelser, opstandelse, himmelfart, frygtelig genkomst osv.) eller som et liv efter døden, hvor kun det bedste i livet er tilbage, men også dette er billeder på en særdeles nærværende eller i evangeliets sprog: evig virkelighed. Og som nævnt skal man være varsom med at gøre billeder på det guddommelige til selve det guddommelige, for så størkner forståelsen på halvvejen. De gamle kaldte det ligefrem afgudsdyrkelse, når vi således skabte Gud eller Guds rige i vort eget idealbillede. Trosbekendelsen er for mig at se så lidt som kristendommen i øvrigt en form for erklæret mirakeltro ikke udover det fantastiske mirakel, at livet overhovedet er til. Jeg bekender med trosbekendelsen ikke en tro på det såkaldt overnaturlige og slet ikke en form for bevisførelse for det guddommeliges indgriben i verden. Det mirakuløse er og bliver for mig et billedsprog, der søger at beskrive det ekstraordinære eller det sandt menneskelige et fremragende og særdeles levende sprog, der ofte bruges i dagligdagen og i poesien, uden at billederne derfor tages bogstaveligt. Mange gør det alligevel ikke mindst i religiøs sammenhæng - som udtryk for forståelig ønsketænkning eller måske sand fortvivlelse. Eller måske som udtryk for et håbløst forsøg på at videnskabeliggøre Bibelen. Den såkaldte kreationisme, der kæmper for Bibelens skabelsesfortælling som modvægt til darwinismens udviklingslære, og som har stor udbredelse ikke mindst i USA, er et for mig at se skræmmende eksempel på sådan en misforstået videnskabeliggørelse af myter og sagn. Det er altså ikke de såkaldte mirakler som sådan, der er problemet for så vidt tror jeg på dem alle sammen eller rettere: jeg tror på 20

21 det, de fortæller. Problemet opstår først, når man stiller det utidige spørgsmål: Skete det virkelig? Når man så at sige stiller krav om videnskabelig dokumentation, som når man spørger: Er jorden virkelig rund? Sagt på en anden måde: På spørgsmålet om Gud er, kan jeg utvetydigt svare ja, men om Gud er til - altså eksisterer - kan jeg ikke umiddelbart svare på. Mange bruger Bibelens mirakler som en form for løfte om, at det kan ske igen, men det er farligt at leve på en forventning om det mirakuløse sådan rent bogstaveligt som brud på de somme tider ubarmhjertige naturlove for man risikerer at drømme sig væk fra og dermed gå glip af kampen for det virkelige, det ganske jordbundne og konkrete menneskeliv at gå glip af nuet og evnen til at elske livet, som det er, fordi man hele tiden lever i håbet om en bedre fremtid eller om et saligt liv på den anden side. Og bitterheden er til at tage og føle på, når det forventede mirakel udebliver, hvad det jo altid gør. Er dette konkrete liv fra fødsel til død ikke godt nok? kunne man spørge. Skal der virkelig mirakler til, for at gøre menneskelivet acceptabelt? Så man kan elske livet? Spørgsmålet tages op senere i afsnittet om det evige liv. Det er en stor skam, at opfattelsen af de såkaldt hellige tekster (især Bibelen og Koranen) ikke mindst i løbet af det 20. århundrede er blevet knyttet i den grad til en bogstavelig og fundamentalistisk tolkning, at troen som sådan opfattes som en bastant tro på det overnaturlige. Fundamentalismen oprindeligt et amerikansk fænomen fra slutningen af 1800-tallet - som har spillet og stadig spiller en stor rolle i de tre bogreligioner kristendom, jødedom og islam er i allerhøjeste grad blevet brugt som identifikationsfaktor for de sande troende dvs. dem, der tog Skriftens ord alvorligt læs: bogstaveligt. Parret med en til tider aggressiv intolerance har denne identifikation trukket et blodigt spor op gennem det 20. og 21. århundrede i alle tre religioner. Karen Armstrong analyserer i Sagen Gud fundamentalismens væsen bl.a. som udtryk for en forståelig reaktion på massiv undertrykkelse. Vestens imperialistiske mellemøstpolitik i det 19. og 20. århundrede er f.eks. ikke uden skyld i den arabiske islamisme og vel heller ikke i den jødiske ortodokse bevægelse. Et af fundamentalismens kendetegn er, at den synes at være baseret mere på frygt og vrede end på begejstring og glæde. Der er et eller 21

22 andet trodsigt over den parret med en stærk tilbøjelighed til fjendebilleder, som tiltaler mange. Ikke mindst i USA er fundamentalismen i kraftig vækst, og der føres voldsomme kampagner mod anderledes tænkende kristne. Biskop John Shelby Spong, der har viet sit liv til kampen mod fundamentalismen, har modtaget adskillige dødstrusler fra dybt forargede kristne, der opfatter hans fortolkning af kristendommen som det rene kætteri. Spong har haft stor betydning for min egen teologiske vækkelse omkring århundredskiftet, men er ellers ikke blevet særlig venligt modtaget i teologiske kredse herhjemme. I sin efter eget udsagn bedste bog, Liberating the Gospels, fra 1996 bygger Spong på den britiske teologiprofessor Michael Goulders teori om, at evangelierne bør læses liturgisk. Det vil sige, at de er bygget op over toralæsningerne i synagogegudstjenesten som en form for jødekristen prædiken over eller kritisk dialog med de gamle tekster. Goulder havde udarbejdet et komplet system over de fortløbende evangelietekster, der passede sammen med det jødiske synagogeår med dets sabbatter og fester, og sammenfaldet med torateksterne må siges at være påfaldende. Prøv f.eks. at sammenligne begyndelsen af salme 119 med begyndelsen af bjergprædikenen i Matt. 5-7, som angiveligt skulle have været læst til den jødiske pinsefest. I bogen er der en komplet liste med torateksterne og deres passende evangelietekster. Goulders spændende teori er vist aldrig blevet særligt anerkendt i teologiske kredse, men Spong viderebringer den ikke blot, fordi han tror på den, men også for at ramme endnu en tyk pæl igennem den bogstavelige opfattelse af evangelierne, så de kan blive frigjorte og åbne sig for læserne med alt, hvad de har i sig af visdom og provokerende skønhed. Heri vil jeg give ham ret. Man kan umuligt tage Bibelen eller nogen anden hellig bog alvorligt, hvis man reducerer den til en beretning om rent faktuelle begivenheder eller for så vidt anser den for at indeholde eviggyldige juridisk bindende lovtekster. Læg mærke til, hvordan mange autoriserede bibeludgaver er trykt netop som officielle beretninger eller lovbekendtgørelser i to velordnede kolonner. Sådan ville man næppe udgive en digtsamling. De hellige skrifter er skrevet af mennesker i et mytisk/poetisk sprog, som man står sig ved at tage dybt alvorligt, for det er det eneste sprog, vi har, der kommer i nærheden af at udtrykke de dybeste sandheder om vores uudgrunde- 22

23 lige menneskeliv sandheder som vi til enhver tid arbejder på at fortolke og nyformulere. Hvis vi mener, at vi er færdige med det arbejde, fordi vi én gang for alle har formuleret den endelige sandhed, dør vi som mennesker og forstener som samfund, hvilket historien udviser talrige eksempler på. Det sidste ord om Gud og om menneskelivet er endnu ikke sagt og bliver det Gud ske lov ikke. I hvert fald ikke før hin dag, hvor vi med Paulus skuer Gud selv ansigt til ansigt (1. Kor. 13,12). Treenigheden Trosbekendelsen er opbygget trinitarisk dvs. ud fra den opfattelse, at Gud som sådan er utilgængelig og skjult for mennesker, men at vi gennem jøden Jesus, som de kaldte Kristus, og i kraft af Helligånden kan få et unikt indblik i Guds væsen og dermed i meningen med vores menneskeliv. Det, som vi i vores kultur kalder Gud, er den mening med livet, alle mennesker længes efter, og tro på Gud er bl.a. hjertelig tillid til, at vores længsel også bliver opfyldt at vi så at sige oplever os selv som dele af den dybe, hjemlige sammenhæng, vi kalder Gud. Jesus er formidlet til os gennem den jødiske Bibels ord (også Det nye Testamente er skrevet af jøder), men hvis ord skal skabe liv og begejstre, må de gøres levende, og det er det, man kalder Helligåndens værk. Sagt på en anden måde: Det, vi her hos os ved om Gud og dermed om os selv - ved vi fra Bibelen, som også er kilde til trosbekendelsen, men når vi siger, at vi af hjertet tror på den Gud, så er det på grundlag af en forbindelse, der er større og dybere end ord og menneskelig visdom. Ord kan måske overbevise, men der skal mere end ord til for at skabe tro. Som nævnt skal der livserfaring og hjertets samtykke til, men der skal mere til endnu. Det er dette mere, som kristne kalder og sjovt nok også personificerer som Gud Helligånd. Denne dybe følelse af hjemlighed og genkendelighed i det, der bliver sagt. Man kan måske sige, at Helligånden er det usynlige bånd, der binder Faderen og Sønnen sammen i det troende menneskehjerte. Et af de smukkeste udtryk for treenigheden er en ikon, malet af den russiske maler Andrei Rublev, der levede i 1300-tallet. Den viser tre personer omkring et dækket bord alle med glorie om hovedet. Egentlig forestiller ikonen gæstebuddet hos Abraham i Mamre (1. 23

24 Mos. 18,1-15), men samtidig er det en skildring af treenigheden med Sønnen i midten, Faderen til venstre og Ånden til højre. Altså et gudebillede, men det slår os med sin undseelighed. Ingen af de tre personer ser direkte på beskueren eller udstråler magt og myndighed, som f.eks. de mange ikoner og mosaikker med Kristus Pantokrator. Sønnen i midten ser hen på Faderen, og Faderen på Ånden, der ser hen for sig. Alle er ubegribelige, og alle unddrager sig at blive fastholdt, men drejer opmærksomheden væk fra sig selv hen på en anden eller noget andet i en kredsende, undvigende bevægelse. Mysteriet om treenigheden er lige så gammelt som kirken selv. Treheden findes allerede i Matthæusevangeliet, der vel stammer fra 80 erne, i den såkaldte missionsbefaling: idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn (Matt. 28,19). Det var åbenbart vigtigt, at Jesus ikke blot fornuftigvis blev opfattet som Guds profet eller et særligt stort menneske, men som udtryk for Guds eget væsen, så at sige. Guds søn. I den mystiske forklarelse på bjerget i Mark. 9,2-8 optræder Jesus sammen med Moses og Elias, de to store profeter fra Det gamle Testamente, og her udpeger Gud selv Jesus som sin elskede søn overfor de skrækslagne disciple. Det var den uudsigelige og utilnærmelige jødiske Gud selv, der blev menneske i Jesus fra Nazareth i kraft af Helligånden, og det forandrede alt. Det er inkarnationens store omvæltende og dybt provokerende mysterium, som den rene fornuft til enhver tid må forkaste. 4 Bekendelse Bekendelse kan jo betyde forskelligt, men det har altid noget med mig at gøre. Min mormor skulle bekende, når hun sad og spillede Bridge med sine døtre det vil sige bekende eller indrømme, at hun havde den kulør, som blev spillet, hvilket hun ikke altid huskede på sine gamle dage, og så brød helvede løs ved bridgebordet. Som barn skulle jeg gå til bekendelse, det vil sige indrømme, at jeg havde lavet ulykker, hvad jeg ofte havde, så det var ikke lutter lagkage ved aftensbordet, når dagens regnskab skulle gøres op overfor gudfader ikke mindst da, når løgnen samtidig blev afsløret så var helvede løs 4 En god indføring i treenighedens mystiske univers findes i Karen Armstrong: Sagen Gud, Anis

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet prædiken til 21. s. e. trin. I: Joh 4,46-53 den 25/10 2015 i Ølgod og Strellev kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han 22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige

Læs mere

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud!

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! En af de spændende og glædelige dimensioner ved kristenlivet er, at gå på opdagelse i hvordan Gud arbejder i os og igennem os. Når vi kommer

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. 1 Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. Åbningshilsen Med denne søndag er vi kommet til den sidste søndag efter helligtrekonger.

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere