Tilbage til trosbekendelsen!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilbage til trosbekendelsen!"

Transkript

1 Tilbage til trosbekendelsen! 1 Nogle positive overvejelser over den apostolske trosbekendelse

2 Forsiden er tegnet af Allan Herrik 2

3 Forord Der skal to til en tango, siger man. Det samme kunne man sige om enhver tekst, der først bliver til i mødet med den, der læser eller hører den. Mødet former så at sige teksten som dansen former tangoen. Ingen tekst kan i den forstand stå alene eller det kan den godt, men kun som døde bogstaver. Bænkevarmere kunne man måske sige, der venter på at blive budt op. Dette er et afgørende vigtigt udgangspunkt, for det betyder jo, at ingen for så vidt kan tage patent på teksten end ikke forfatteren, der må overlade sin tekst til enhver andens forgodtbefindende, hvis han eller hun ellers vælger at offentliggøre den. Hun kan selvfølgelig hævde, at det ikke var det, hun mente, når de forskellige tolkninger eller anmeldelser dukker op, men det hjælper hende ikke, for hun har givet teksten fri, og så er den ikke længere hendes, og hun har ikke længere patent på den rette forståelse. Hvis vi vender os mod religiøse eller såkaldt hellige tekster, så er forholdet ganske det samme. Ingen end ikke Gud - kan tage patent på den rette tolkning uden at gøre vold på det, jeg vil kalde det hellige møde mellem teksten og det enkelte menneske. Guderne skal vide, at denne vold mod såvel tekst som menneske er foregået nærmest som et kendemærke for religionerne ikke mindst i vores del af verden - der synes at leve af en fast tro på ensartethed og konformitet og derfor ikke vover at lade det enkelte menneske med sin egen samvittighed beslutte sig for, hvad f.eks. Bibelen siger. Præster, biskopper, kardinaler paver, konger, kejsere og herremænd af enhver art har således nu i et par tusind år beordret mennesker til at indordne sig under den rette kristne tro, og millioner af mennesker har måttet lade livet i kampen om den ene sande lære. Både tekst og mennesker blev bundet på hænder og fødder, og så er det ikke nemt at danse tango. Dette trosslaveri denne underkendelse af såvel tekstens bevægelighed som den menneskelige frihed til selv at beslutte sig for sandheden sidder stadig dybt i vores kultur. Egentlig ironisk nok, eftersom den rette lære og den trosbekendelse, kirken anerkender, tilsyneladende netop forkynder den frihed, som den pure nægter 3

4 mennesker. Det minder om Storm P s berømte citat: Vi har frihed her til lands, og dem, der ikke vil det, har vi midler til at tvinge til det. Et skræmmende eksempel herpå var dommen over præsten i Tårbæk, Thorkild Grosbøll, der i 2003 havde chokeret store dele af dansk og udenlandsk kirkeliv med sine offentlige udtalelser om, at han ikke troede på en skabende og opretholdende Gud. Ikke færre end 60 % af den danske præstestand ønskede angiveligt Grosbøll ud af kirken, og de kirkelige myndigheder antog enevældige og til tider farceagtige træk i deres behandling af sagen såvel forvaltningsmæssigt, hvor en statsansat biskop tilsyneladende kunne affeje et folkevalgt menighedsråd, som teologisk. Grosbøll måtte i al offentlighed stå skoleret overfor biskoppen i Roskilde og fremsige trosbekendelsen! Dét var for mig at se det chokerende i den sag ikke Grosbølls spændende og nødvendige opgør med oplysningstidens teistiske gudsforestilling. På trods af en luthersk reformation, der for en stor del netop gik ud på at give den enkelte mulighed for selv at læse og fortolke Skriften - på trods af demokrati og oplysning og ikke mindst på trods af evangeliet selv, synes det stadigvæk at være vanskeligt for kirker og trossamfund at acceptere denne basale frihed for ethvert menneske til selv at afgøre, hvad denne eller hin tekst siger. Måske kan man svinge sig op til en form for tolerance, hvor man ligesom tolererer andres fejltagelser til en vis grænse, men frisind i ordets egentlige betydning har tilsyneladende en vanskelig gang på jorden. Højskoleforstander Poul Erik Søe gjorde i sin tid opmærksom på forskellen mellem frisind og tolerance. I forhold til tolerancen, som tåler andres (fejlagtige) mening, arbejder frisindet altid med muligheden for, at jeg selv kunne tage ved lære af andre. Dette bunder i det, som for mig er kristendommens kendemærke frem for andre religioner i hvert fald i sin intention. Kristendom er i langt højere grad en proces end en given sandhed. Det var et mantra for Martin Luther, der yndede slagordet: Ecclesiam semper reformanda kirken skal altid reformeres. Hvorfor? Fordi den som de fleste menneskelige virksomheder hele tiden forstener i absolutte sandheder det være sig indiskutable dogmer og trossandheder, guddommelige love skrevet på stentavler, pavelig magtfuldkommenhed eller fastlåst fundamentalisme eller for den sags skyld 4

5 en luthersk lære Luther havde det ikke godt med de(t) lutherske. Derfor skal der hele tiden prædikes i hvert fald så længe prædikanten ikke docerer sandheden, men søger at fremme den personlige proces, som evangeliet lægger op til. Så længe både prædiken og prædikant er i levende bevægelse. I de første år af min præstetid var jeg rystende angst for at sige noget forkert dvs. dogmatisk ukorrekt en angst, der forstærkedes mærkbart, hvis en kollega (for ikke at tale om provsten) dukkede op til en gudstjeneste. Heldigvis fik jeg med årene bugt med den, så jeg turde tale nogenlunde frit. Det er jo også det, der gør det så svært at beskrive, hvad der er kristendom, når man nu ikke uden videre kan ty til et sæt fastslåede dogmer og såkaldt kristne grundsandheder, men hele tiden må lytte til sit menneskehjerte i mødet med evangeliet. Men sådan er det vel, når det enkelte menneske er altafgørende frem for systemet. Det er denne bevægelighed, ikke mindst juleevangeliet handler om med dets provokerende forkastelse af kejseren i Rom og alle hans gerninger og alt hans væsen til fordel for et lille fattigt og forfulgt menneskebarn (Luk. 2,1-14). Måske er det i virkeligheden derfor, kirkerne altid er fyldte juleaften fordi julebudskabet taler så direkte til vort skræmte menneskehjerte? Den tolkning af trosbekendelsen, jeg vil forsøge at beskrive i det følgende, gør således ikke krav på at være hverken den sande eller den rette. Den gør kun krav på at være min, og det følgende er således et udtryk for min tango med trosbekendelsen her og nu. For år tilbage var resultatet muligvis et andet, og om nogle år kan det måske have ændret sig igen, hvad mange givetvis vil betragte som useriøst sværmeri for ikke at tale om decideret utroskab. Det får så være, men jeg har til gengæld vanskeligt ved at forestille mig et seriøst menneske hylde den ene og samme fortolkning livet igennem uden at gøre vold på både sin samvittighed og sit menneskehjerte. Min barnetro, som jo sidder dybt i et menneske, gik helt klart ud på at sikre mig en plads i Himlen til sin tid og for alt i verden undgå Guds vrede, dom og straf fordømmelsen til Helvede. Dette foregik ved at opføre sig ordentligt i forhold til hjem, skole, kirke og samfund. Jeg skulle ganske enkelt sørge for at være en god dreng. Sådan en barnetro har ikke en pind med min nuværende kristentro at gøre, men forekommer mig tværtimod at være en karikatur af det frihedens 5

6 og kærlighedens evangelium, jeg nu læser ud af den samme Bibel. Desværre vistnok en karikatur, de fleste danskere er ganske velbekendt med. Denne subjektivitet skal ikke opfattes som et forsøg på at afbøde enhver kritik på forhånd, men som et udtryk for mit kirkesyn, idet jeg opfatter mig selv som fuldgyldigt medlem af Kristi kirke, uanset om mit syn på kirkens trosbekendelse måtte afvige nok så meget fra flertallets eller fra den rette luthersk-evangeliske lære. For mig bygger kirken ikke på en engang fastslået enighed og autoriseret ensartethed heller ikke omkring det såkaldte bekendelsesgrundlag - men på den frie enhed i Kristus. Jf. Gal. 3,28: Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus... Mere herom senere under tredje trosartikel. Mit eget kendskab til trosbekendelsen stammer tilbage fra min tidligste barndom i skole, hjem og kirke, hvor trosbekendelsen altid spillede en rolle. Jeg er kristen, fordi mine forældre var kristne, som deres forældre før dem. Jeg tror ikke, en eneste af mine forfædre, som vi kan føre tilbage til 1425, ikke har været kristen. Det følgende vil forhåbentlig vise, om det kun er derfor, jeg også er kristen. Så er jeg uddannet som historisk-kritisk teolog fra Københavns universitet og har som præst i Folkekirken gennem 28 år fremsagt trosbekendelsen offentligt flere tusind gange i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger, og jeg har terpet den med rigtig mange konfirmandhold. Så jeg kan den udenad, så at sige. Men i de senere år er trosbekendelsen vokset i betydning for mig. Langsomt har jeg fået mere og mere sans for dens dybe og provokerende poesi, der i ganske få ord søger at udtrykke noget af det inderste i menneskelivet, og som også søger at udtrykke, hvorfor jeg stadigvæk med glæde kalder mig kristen. Svanninge Bakker august

7 Indledning For et års tid siden stod der en tilløben kat udenfor vores dør. Køn var den sandt for dyden ikke med sine tilfældigt spredte røde og hvide aftegninger, og kær var den heller ikke, skulle det vise sig. Jeg har haft en del katte i mit liv. Den første faldt ned fra himlen eller taget var det vel da jeg var barn. En gråstribet killing, der fik navnet Kikkemis og blev min, og i nogle år var vi tæt knyttet til hinanden. Den lå hos mig om natten og suttede på min natskjortekrave måske fordi den selv var blevet forladt som lille. Vi gav hinanden tryghed og glæde i en barsk verden. Men alle kattene har haft det til fælles, at vi havde en form for gensidigt forhold aldrig som min første kat, men alligevel. Det var sjovt eller rart at være sammen med dem, fordi de så at sige udviste menneskelige træk i deres leg eller kælenhed. Det gør denne kat ikke. Den er aldeles udenfor menneskelig rækkevidde. Hver gang vi nærmer os, hvæser den, og forleden rev den mig på hånden, da jeg prøvede at ae den. Og det på trods af, at vi gennem snart et år har fodret den dagligt med den dejligste kattemad - på trods af vores imødekommende, yderst venlige og ikke mindst gæstfri holdning. Vi anser den for at være hjerneskadet i middelsvær grad. Sådan skal en kat ikke være synes vi. Det, vi er mest fortørnede over, er dens totale mangel på taknemmelighed. I stedet for at spinde og gnide sig kælent op ad vores ben, når vi kommer med de mest udsøgte retter, hvæser den ad os og slår ud efter den hånd, der fodrer den. Godt nok er katten ifølge Piet Hein sgu sin egen, men det her er bare for meget. På et tidspunkt bliver vi vel så trætte af den, at vi overlader den til sin egen skæbne, hvis vi da ikke ligefrem får den skudt. Det er selvfølgelig en mulighed, men nu kan man jo anskue kattens opførsel forskelligt. Som dødirriterende og utaknemmelig eller måske i virkeligheden som ærlig og redelig. Den opfører sig jo ikke anderledes, end en normal vildkat ville gøre - en kat der nægter at lade sig domesticere som så mange af sine mere eller mindre tamme artsfæller. Kom mig ikke for nær! Måske irriteres vi på den, netop fordi vi ikke kan gøre den tam og sød gøre den til vores lille 7

8 mis, men den gør jo bare, hvad den skal og er sig selv. Den tigger ikke som andre domesticerede katte med ynkelige mjav, men den sidder og venter tålmodigt på, at vi får taget os sammen til at give den noget. Måske er det os, der burde være taknemmelige mod katten, fordi den giver os mulighed for at give? Som tiggermunkene, der jo ikke bare er tiggere, men måske er det dem, der først og fremmest giver noget nemlig muligheden for at give, hvilket i sig selv er en stor tilfredsstillelse og glæde. Homo domesticus Måske er jeg i virkeligheden bare misundelig på vildkattens måde at være på, omend den forekommer mig lidt ensom i sin ophøjede, hvæsende frihed. For af en eller anden grund får den mig til at overveje mit gudsforhold og dermed mit forhold til mine medmennesker og til mig selv. For man kunne jo godt vove det spørgsmål, om den Gud, vi beder til og bekender os til tror på, som det hedder - ønsker domesticerede (pæne) mennesker, der viser deres taknemmelighed mod og afhængighed af deres herre - f.eks. gennem lovprisning, bekendelse og bøn, sådan som det vel er tilfældet for de fleste såkaldt religiøse mennesker - eller om den Gud, Jesus forkynder - måske i modsætning til religionen - i virkeligheden ønsker sig frie vilde mennesker, der som katten bare gør, hvad de skal? Mennesker, der bare lever ærligt og redeligt i henhold til deres medfødte menneskelighed? Hvis jeg opfatter mig selv som afhængig af eller underlagt en eller anden herre, så lever jeg på en anden måde, end hvis jeg opfatter mig selv som et frit og uafhængigt menneske. Jeg lever så at sige med en form for skyldighed overfor denne højere instans, som jeg i det mindste skylder respekt, men vel også lydighed og hengivenhed. Jeg tror, mange mennesker opfatter deres gudsforhold som sådan - og sådan opfatter de fleste mennesker vel også deres forhold til deres forskellige herrer. Det er i hvert fald, hvad det hierarkisk opbyggede samfund gerne ser, og hvad mange religioner derfor også handler om. At tro på Gud opfattes på den måde som en skyldighed. Som et herre-tjener forhold eller et troskabsforhold, hvor tjenerne skylder deres ophav eller herrer alt og derfor forventes at vise denne skyldighed i form af æresbevisninger og taknemmelighed og et liv i overensstemmelse med Herrens vilje. Præcis det, som katten pure nægter. 8

9 Den tyske filosof Friedrich Nietzsche ( ) angriber bl.a. i bogen Moralens Genealogi både jødedom og kristendom for at docere en umenneskelig slavemoral, hvor netop den evige skyldighed og medfølgende underdanighed gøres til den højeste etik på bekostning af den naturlige menneskelige storhed, som kommer til udtryk hos det stærke menneske. Man kommer ikke udenom Nietzsches forargelse, hvis man deler hans kristendomssyn, men så udbredt det end måtte være, så ser jeg ikke mit gudsforhold som et underdanighedsforhold, og jeg ser slet ikke Jesus som fortaler for en slavemoral. Den Gud, som ifølge Nietzsche er død, er nok mere en bestemt gudsforestilling end Gud selv. F.eks. forestillingen om en skabende og opretholdende Gud derude et sted, der nu og da griber ind i vores liv, og som til sin tid skal dømme os på vore gerninger. Jo flere af den slags menneskeskabte gudsforestillinger, der dør, jo bedre, så den virkelige Gud kan komme til i vores bevidsthed den Gud, der bevægede og var Jesus menneskesønnen min bror. Men når jeg så ser tilbage på mit eget liv, minder det alligevel i langt højere grad om et hundeliv end om vildkattens frie liv. Denne evige trang til at gøre Gud og hvermand tilpas denne evige og for så vidt udspekulerede anglen efter anerkendelse efter at være god nok. Denne logren og smilen og nikken i en evig jagt på at stå sig godt og have gode relationer. Og jeg tænker på, om Nietzsche har ret i, at det er det, vi fra første færd opdrages til med pisk og gulerod opdrages til at opgive vort selv, så vi kan blive gode og lovlydige samfundsborgere. Grenen skal bøjes, mens den er ung, og kun en dårlig far sparer på riset, som det kristne opdragelsesmantra lød for ikke så længe siden. Det er ikke mange år siden, forældres revselsesret blev afskaffet her til lands i øvrigt under stor protest fra konservative kirkelige kredse. For det uopdragne menneske er så fuldt af synd og fordærv og vildskab, at det helst skal smides ud med dåbsvandet. Hvem er jeg? Men er det rigtigt, at vi er født vilde og først gennem opdragelsen kan gøre os håb om at blive menneskelige? Eller er det i virkeligheden opdragelsens ofte religiøst betingede indoktrinering i forstillelse, hykleri og løgn, der gør os til umennesker? Naturligvis i den bedste 9

10 mening, for der er jo ingen tvivl om, at velopdragne mennesker er nemmere at omgås end de uopdragne. Vi bliver voldsomt vrede, og det kribler i fingrene efter at bruge vold, når vi møder børns eller for den sags skyld voksnes asociale og ligefrem uforskammede adfærd. Det virker helt naturligt og ganske i pagt med forfædrenes tradition at sætte hårdt mod hårdt, så børnene fra starten lærer at opføre sig ordentligt. Og vil de ikke høre, må de føle. Jeg har oplevet, at selv spædbørn får lov til at skrige, så de kan lære, at det ikke hjælper dem. Så tanken om børn som en klump ler, der skal formes, ligger snublende nær, men er den rigtig? Sæt nu, at jeg ikke opfatter mig selv som afhængig eller skyldig? Hvis jeg så at sige opfatter mig selv som født u-skyldig? Hvis jeg nu har den barnligt naive opfattelse, at livet nok er Guds gave, men en fri gave i den forstand, at den ikke kræver noget til gengæld? Heller ikke denne velopdragne og skyldige taknemmelighed, som jeg bør vise Gud og hvermand? Denne evindelige høflighed, vi opdrages til, og som typisk nok betyder det, som passer sig ved hoffet, og som får vores gudsforhold til at ligne underdanighed til forveksling. Dette spind af skrevne og uskrevne regler for, hvad man bør og ikke bør som et ordentligt menneske. Hvad nu, hvis jeg blot tør være mig selv ærligt og redeligt, som jeg nu er med en selvfølgelig ret til det liv, jeg har fået en ret, jeg ikke først skal gøre mig fortjent til gennem mere eller mindre korrupt eller halelogrende adfærd? Hvad nu, hvis jeg ikke vil finde mig i at skulle bukke og skrabe og kunstigt indrette mig til det liv, Gud allerede har givet mig? Sæt nu, at jeg som et frit menneske er højt hævet over normalitetens altdominerende rollespil eller magtspil med ros og ris, respekt og fornærmelser, sympati og vrede, attituder, forstillelse og evige konflikter, så jeg hverken lader mig smigre eller såre, men blot er mig selv i en fast tillid til den Gud, der har givet mig livet med alt, hvad det indebærer? Ja tænk, hvis man kunne! Jeg tror, Peter Bastian er lidt inde på tanken, når han bl.a. i bogen Mesterlære fra 2011 ærgrer sig over, at børneopdragelsen er blevet rent kvindelig dvs. med mor, der trøster og holder i hånd, men uden far, der opdrager og oplærer i ordenes egentlige betydning. Hvorfor? Fordi far er blevet mor i henhold til tidens feel good mantra, hvor det åbenbart er vigtigt, ikke at få nogen til at føle sig ilde tilpas ved at stille (umådeholdne) krav til dem. Sagt 10

11 lidt firkantet. Det samme problem gør sig måske gældende i skolen, men det gælder i allerhøjeste grad for kirken, der i mangt og meget og ikke mindst i gudstjenesten er blevet kvindelig omsorgsfuld (hvilket ikke nødvendigvis har noget med kvindelige præster at gøre) og så bange for at støde an, at man kommer til at gøre det alligevel med denne påfaldende uvilje mod at stille krav om noget som helst til nogen. Populær bliver man i hvert fald ikke, hvis ikke man spiller spillet - hverken som kat eller som menneske. Nogen vil endda mene, at man bliver et u-menneske et menneske uden substans. Man bliver heller ikke taget alvorligt, og da slet ikke som kristen, for de fleste opfatter vel kristendommen som én stor skyldighed én stor taknemmelighedsgæld f. eks. mod den Gud, der har skabt mig eller den Jesus, der ofrede sit liv for mig, og på et eller andet tidspunkt vil man vel få en diagnose. Karen Blixen siges til udsagnet om, at Jesus havde givet sit liv for hende at have ytret: Nej, tak, det skal De endelig ikke gøre. Men hun var jo også noget ganske særligt. I almindelighed falder man fuldstændig udenfor fællesskabet som den sært uhøflige kat, og ensomheden lurer lige om hjørnet. Det er åbenbart ikke nok at være sig selv. Eller er det? Hvad var det i virkeligheden, Jesus kæmpede og døde for? Hvad var formålet med hans evangelium? At bringe sandheden til en verden, hvor løgnen var blevet en livsform? De fortabte sønner Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at tænke på lignelsen om den fortabte søn (Luk. 15,11ff), som blandt meget andet også kan ses som udtryk for et opgør med de gamles visdom i lighed med antiteserne i Bjergprædikenen: De gamle har sagt men jeg siger jer (Matt. 5,21ff ). Det, man kunne kalde den gammeltestamentlige opdragelsesnorm, som kommer til udtryk i Moseloven og selvfølgelig i Ordsprogene, handler om at forme børn og unge til troende og lydige samfundsborgere ikke mindst ved hjælp af den pisk, som den gode far ikke bør spare på. Lykkedes det ikke, kunne ældsterådet dømme en uvorn søn til døden. Klart nok, når børn betragtes som faderens og i sidste ende samfundets ejendom. Lignelsen om den fortabte søn handler om, hvordan menneskelighed og kærlighed fejer alle disse opdragelsesprincipper til side, hvilket naturligvis vækker 11

12 vrede og harme ikke blot hos den domesticerede storebror, men også hos tilhørerne til alle tider, og på den måde bliver lignelsen for mig et billede på selve evangeliet. For mange mennesker i virkeligheden et uansvarlighedens dysangelium, fordi ansvarlighed netop forstås som skyldighed overfor samfundet. Eller tag fortællingen om den rige yngling (Matt. 5,21ff), der spørger Jesus om det evige liv, som han åbenbart savner midt i al sin rigdom og lovlydighed. Skil dig af med det hele og kom så og følg mig, lyder rådet, som han på grund af sin kærlighed til rigdommen ikke kunne følge, men måtte gå bedrøvet bort. At følge Kristus er måske at skille sig af med alt, hvad der binder rigdommens såvel som religionens og samfundets (opdragelsens) bånd, så man som han kan leve frit, spontant og uoverlagt i kærlighed til sit medmenneske i hvert fald indtil samfundet eller religionen eller begge får has på dig. Hellere én dag i frihed end tusind som slave. Eller hvad? Evangelisk konsekvens Tværs igennem vores have løber en gammel hovvej altså den vej, bønderne fra Svanninge gik for at udføre hoveriarbejde for herremanden på Østrupgaard. Disse hovbønder var regulært ejet af herremanden, som de derfor skyldte alt. Herremanden på sin side var på sæt og vis ejet af kongen, som vel var det eneste frie menneske i landet. Han var til gengæld skyldig overfor Gud. Dette livegenskab har præget vores historie og vores kultur, hvor frie mennesker har været en sjældenhed. Romerriget byggede i høj grad på sådan en patronatskultur, hvor alle stod i forhold til andre enten som patroner eller klienter eller begge dele. 1 Mange gange har mennesker kæmpet for frihed fra dette livegenskab. Berømt er Spartacus slaveoprør mod Rom, der endte med massekorsfæstelser og genoprettelse af den herskende orden. På Martin Luthers tid forsøgte bønderne at frigøre sig fra herremændenes tyranni, men blev slået ned som gale hunde som Luther formulerede sin opfordring til fyrsterne. Blot én af mange oprørsbevægelser. Skipper Clement stod for en anden i Jylland. Totalitære stater har haft hals- og håndsret over borgerne lige fra civilisationens vugge til de fascistiske og kommunistiske imperier i det 20. århundrede. Kolonimagterne - herunder Danmark har ligeledes 1 Se Crossan/Reed: In Search of Paul 12

13 ejet kolonierne med indbyggere og alt, og man kunne blive ved. Men hvem ejer Erik i Danmark i dag? Hvem er jeg skyldig overfor? Samfundet? Mine nærmeste? Gud? Omtalte Luther ville sige: Gud og hvermand. Et kristenmenneske er fuldstændig frit og samtidig fuldstændig bundet i tjeneste til næsten, som det hedder i Et kristenmenneskes frihed. Bundet - ikke af nogen lov, men af kærlighed. Derfor er det ikke så vigtigt, hvilket samfundslag, man tilhører om man er borger, bonde eller herremand om man er slave eller fri ja, det er egentlig et brud på Guds orden, hvis man gør oprør mod sin skæbne, så længe man kan elske sin næste, så at sige. Heri hentede han støtte i Paulus lille brev til Filemon, hvis slave Onesimus åbenbart var flygtet til Paulus, men som Paulus nu sender tilbage i håbet om at Filemon selv vil frigive ham af kærlighed. 2 Luther frygtede anarki og kaos som pesten, og dog opfordrede han senere fyrsterne til at gøre oprør mod den katolske kejser Karl, hvilket han bruger megen energi på at forklare. Men for så vidt har han jo ret. Er man kristen, er man i virkeligheden kun ejet af Gud og ingen anden man er således kun skyldig overfor én magt, nemlig kærlighedens magt. Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven, skriver Paulus til romerne (13,8). Den eneste frihed, der betyder noget, er friheden til at elske. Det, som Luther nok ikke forestillede sig som en mulighed var, at denne kærlighed kunne få politiske konsekvenser at netop medlidenheden med mennesker, der levede under kummerlige forhold, kunne udfolde sig i et oprør mod den bestående samfundsorden at barmhjertigheden og kærligheden kunne få konsekvenser for samfundet. Hvis det altså er Kristus, der er min herre, så må det få politiske konsekvenser. Så må jeg som hans tro tjener følge min herres kald og kæmpe for Guds rige mod uretten og enhver form for menneskelig undertrykkelse. Selvfølgelig altid ikkevoldeligt i evangeliets ånd, men ikke desto mindre med alt, hvad jeg kan opbyde. Det burde vel ikke komme som nogen overraskelse, selv om Luther nok ville vende sig i sin grav, men det er, som om den reformatoriske angst for gerningsretfærdigheden har handlingslammet vores kirke, så selv de mest åbenbare former for magtmisbrug, vold 2 Se Borg/Crossan: The First Paul. 13

14 og undertrykkelse af mennesker ikke kan få den op af stolen og agere politisk. Som kirke i et demokratisk samfund har vi netop mulighed for at lægge pres på politikerne, men vi gør det af en eller anden grund aldrig, for af frygt for at være luthersk teologisk ukorrekte tør ingen udtale sig på kirkens vegne. Dette er i bedste fald et udtryk for overdreven autoritetstro i værste fald en stiltiende kirkelig accept af umenneskeligheden stik imod evangeliets forkyndelse. Det er jo en illusion at tro, at man ved at forbyde politik fra prædikestolen undgår at tale politik. Tværtimod bliver tavsheden en rungende accept af den herskende politik. I øvrigt har jeg aldrig forstået, hvorfor præster ikke har lov til at tænke, tro og tale frit. Det går ellers for at være en menneskeret. Det får mig til at tænke på den navnkundige jødiske sagnkonge, David. Alt, hvad han foretog sig, lykkedes overmåde godt det var, som om Gud selv var med ham. Han opnåede stor magt og fik samlet det jødiske storrige Israel og han holdt alle dets fjender stangen. Men på toppen af hans magt gik det galt for ham. Han blev betaget af en smuk kvinde, der tog bad på taget af nabohuset. Han måtte have hende, men det viste sig, at hun var gift med en af hans generaler ved navn Urias. David ordnede sagen på den måde, at han sendte Urias ud på en mission, hvor han efter alt at dømme ville blive dræbt. Og det blev han, og David kunne tage den smukke - nu enkefru Batseba til sig. Så vidt så godt. Nu havde kong David en profet ved hoffet ved navn Natan, og en dag kom Natan og fortalte David en historie om en rig mand, der havde en fattig nabo. Den rige mand havde småkvæg i mængde, men den fattige havde kun et lille lam, som han til gengæld elskede overalt på jorden. En dag fik den rige mand uventet besøg, og da han ikke nænnede at tage af sine egne dyr, tog han den fattige mands lam, slagtede det og serverede det for sine gæster. Da kongen hørte den historie, blev han voldsomt opbragt og forsikrede om, at denne mand skulle straffes, for sådan gjorde man bare ikke i Davids rige. Og så udtaler Natan de berømte ord: Du er manden! (2. Sam ). Det er sådan, jeg forestiller mig kirkens profetiske funktion i samfundet som statens nar (præstekjolen minder jo også lidt om en klovnedragt). En munter vismand, der tør sige sandheden til kongen, 14

15 også selv om den er ilde hørt. Et modspil til statens indbyggede umenneskelighed, der i det mindste anfægter statens politik. Et opråb om menneskelighed og retfærdighed. En del af Natan går igen i de enevældige middelalderkongers nar, der havde lidt af den samme funktion at være den, der måske ene af alle kunne tale kongen imod frit og frimodigt. Og galt gik det, hvis kongen i raseri eller forargelse slog narren ihjel. Så blev ikke blot kongen, men også magten korrumperet og umenneskeligheden uimodsagt. Og hvis ikke kirken kan tale staten midt imod hvem kan så? Jeg er selvfølgelig fuldt ud klar over, at kirkerne rundt omkring gør en stor social indsats, men det er kirkens påfaldende mangel på politisk konsekvens, jeg anholder. Hvis kirken mener noget med sit sociale engagement må den også gøre sig gældende politisk, eftersom det må være en overordnet politisk opgave at gøre al velgørenhed overflødig. Det manglede bare Måske handler det om det menneskelige ambitionsniveau, som er ganske højt set ud fra evangeliet. Der må ikke finde undertrykkelse og magtmisbrug sted af Guds mennesker. Ingen må eje andre. Alle mennesker skal have gode og frie kår. Alle. Det manglede bare. Det manglede da bare, at jeg fik en god og tryg opvækst og mad hver dag. Det manglede da bare, at jeg har et sted og et menneskeligt fællesskab, som jeg kan være en del af i frihed og ansvarlighed. Mad og frihed og fællesskab er vel i og for sig ikke noget at takke for, men snarere en del af menneskelivets selvfølgeligheder, som hører med til Guds frie gave. Disse skabelsens livsfornødenheder er ikke i sig selv underfulde de hører ligesom med til skabelsen. Til gengæld er det dybt chokerende og al indsats og oprør værd, når de ikke er til stede f.eks. som følge af grådighed, magtbegær eller højere hensyn end det enkelte medmenneske. Eller med evangeliets ord: det manglede da bare, at samaritaneren hjalp den døende mand i grøften og ikke gik forbi som de hellige, der i lignelsen udstilles som umenneskelige i al deres hellighed (Luk 10,33ff). Det ved enhver. Det manglede da bare, at kongen eftergav den gældbundne tjener hans enorme gæld. Det ved enhver. Det er tjeneren i lignelsen, der udstilles som umenneskelig overfor sin 15

16 medtjeners klatgæld (Matt. 18,21-35). Næstekærlighed og medmenneskelighed og barmhjertighed er ikke de store og dybe og enestående tilkæmpede, måske endda religiøst betingede - følelser, vi udråber dem til de er naturlige, og jeg vil mene medfødt menneskelige, som da bare manglede. K.E. Løgstrup var inde på tanken med sin beskrivelse bl.a. i bogen Norm og Spontaneitet fra af de såkaldt suveræne livsytringer som barmhjertighed, tillid, åbenhed osv. Det er dem, der kommer først, men som eftertanken ofte tilbageviser. Vi er som mennesker beregnet eller skabt eller kodet til at tage os af hinanden, og når vi alligevel kan finde på ikke at gøre det, skyldes det bl.a. de sære forkvaklede købmandsovervejelser om, hvorvidt det nu kan betale sig for mig eller for samfundet. Om vi egentlig skylder den eller den noget. Vi sætter så at sige hele eftertænksomhedens kalkulerende apparat i gang, inden vi handler eller som regel netop derfor undlader at handle. Og dette apparat er efter min mening ikke medfødt det er en tillært konstruktion, der følger med civilisationens frygtbaserede opdragelsesnorm. Ligesom den tillærte evige taknemmelighed gør det. Konfliktforskeren Jan Atle Andersen mener f.eks., at mange konflikter bunder i den opdragelse, de fleste af os har fået, hvor vi fra starten får ansvar for de voksnes velbefindende og skal sørge for, at far ikke bliver vred og mor ikke ked af det. Vores primære mål bliver at være gode og pæne, hvorved vi står i fare for at miste os selv som selvstændige mennesker og dermed bliver lette ofre for andres dominans. Denne uselvstændighed modsiges bl.a. af evangeliet. Måske er det virkelige slaveri et andet end forne tiders hoveri for den ene eller den anden. Måske handler kampen i virkeligheden om at blive fri for mig selv. At slippe bekymringen for mit eget liv om jeg nu er god nok om jeg nu bliver til noget eller lever op til kravene eller idealerne eller de mange hensyn, så jeg bliver fri til at leve livet i kærlighed til min næste. Næste er et gammelt ord for nærmeste, men i kristen forstand er min næste åbenbart hvem som helst, jeg møder på min vej uanset kvalifikationer. (Jf. lignelsen om den barmhjertige samaritaner Luk. 10,30ff). Måske er jeg selv min strengeste og mest nådesløse herremand ikke mindst i dag, hvor kravene til den enkelte synes at være umådelige. Selv småpiger på 5-6 år bekymrer sig alvorligt om deres ud- 16

17 seende, og stress er ved at blive en folkesygdom. Kan vi lære at se stort på os selv og for så vidt også vores forhold, så livet ikke står og falder med, hvordan det forløber, men om hvordan jeg forholder mig til mit liv? Kærlighed og fællesskab Trosbekendelsen handler i høj grad om fællesskab - om hjemlighed i forhold til Gud og mennesker men den kan sagtens opfattes som en form for troskabsed og kærlighedserklæring til den bestemte hjemlige kreds, som fremsiger den sammen: Vi er de sande troende. Vi står sammen om Bibel og Bekendelse. På den måde kan trosbekendelsen som ingenting bruges til at afsondre sig fra de andre med fra dem, der ikke tror som os og dermed indhylle os i et trygt og eksklusivt trosfællesskab. Men trosbekendelsen advarer samtidig imod enhver form for eksklusivitet mod dem-og-os tankegangen, som er så besnærende. Den advarer mod at gøre billederne på fællesskabet til andet og mere end billeder. Vi må ikke ophøje f.eks. familien eller fædrelandet eller vores særlige kirkesamfund til guddommelighed, for så går det galt, så herligt identitetsskabende og så indlysende rigtigt det end kan forekomme for den nationale sammenhængskraft og tradition. Så mister vi selve pointen i trosbekendelsen ja, måske i menneskelivet i hvert fald som evangeliet ser det. Jesus advarer stærkt imod de eksklusive fællesskaber i familien, samfundet og i religionen se f.eks. Matt. 10,37: Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Fællesskabet herunder familien - må aldrig eje dets medlemmer. Kun Gud kan et menneske tilhøre. Det enkelte menneskes frihed går altid forud for ethvert etableret menneskeligt fællesskab. Når vi kalder Gud far, betyder det ikke, at far er Gud. Det fællesskab, trosbekendelsen - og dermed kristendommen - handler om, er et universelt fællesskab blandt alle mennesker på tværs af alle etablerede fællesskaber, og det betyder igen, at de eksklusive fællesskaber, vi selv er dele af i familien og fædrelandet og menigheden så at sige taber terræn i forhold til noget andet. Det er måske derfor, det oprindeligt hed: Jeg tror og ikke Vi tror, som vi plejer at sige i kirken. Fordi trosbekendelsen ikke vil tages til indtægt for vore egne etablerede fællesskaber. Jeg tror, Steindl-Rast 17

18 har en pointe, når han hævder, at trosbekendelsen på et kristent sprog udtrykker en tro og en universel længsel, der kommer til udtryk hos alle mennesker på tværs af kulturer, religioner, overbevisninger, traditioner og sprog (Crossan hævder i øvrigt det sammen vedrørende Fadervor). For så vidt ville trosbekendelsen og Fadervor kunne fremsiges af alle mennesker, fordi de udtrykker en dyb almenmenneskelig længsel taler til de dybeste lag i den fælles menneskelige bevidsthed. Den muslimske digter, dervish og meget andet, Rumi, der levede i Persien i 1200-tallet, har udtrykt denne dybe menneskelige universalitet således: Ikke kristen, jøde eller muslim, ikke Hindu buddhist, sufi eller zen. Ikke nogen religion eller nogen kultur. Jeg er hverken fra øst eller vest, jeg kommer ikke op fra havet eller op af jorden ikke fysisk eller æterisk, jeg består slet ikke af elementer. Jeg eksisterer ikke, er ikke en entitet i denne verden eller den næste, nedstammer ikke fra Adam og Eva eller nogen oprindelsesfortælling. Mit sted er det stedløse, et spor af det sporløse. Hverken krop eller sjæl. Jeg tilhører den elskede, har set de to verdener som én og denne ene kalder og kender først og sidst, ude og inde kun dette ånde åndende menneske. Så kan man jo selv fundere over, hvem den elskede mon er. Døm mig nu ikke for hårdt. Kærligheden til min elskede og til familien og til fædrelandet er kommet for at blive. Det er noget af det bedste, vi ved, og for så vidt kan jeg, hvis jeg ellers turde, dø for både det ene og det andet, om så det gælder, hvis jeg er romantisk eller patriotisk nok. Jeg elsker operaer og teaterstykker som Tristan og Isolde og Romeo og Julie, hvor livet uden den elskede ikke er værd at leve. Det ligger jo også i selve kærlighedens væsen. Virkeligt elske kan man vel kun til døden os skiller, som bryllupsritualet så smukt siger det, og større kærlighed har ingen, end den der sætter livet til for sine venner (Joh. 15,13). Men det betyder ikke, at denne form for eksklusiv kærlighed dermed også er identisk med Guds rige eller med Gud i ordets egentlige betydning. At Gud er kærlighed, betyder ikke at 18

19 kærlighed er Gud. 3 Den eksklusive kærlighed, vi dyrker, er kun en forsmag på eller en afglans af den kærlighed, vi kalder Gud. Selv det bedste, vi ved, peger hen på noget endnu større, og giver os en anelse om noget fuldkomment absolut eller evigt. I 1. Kor. 13 forsøger Paulus at beskrive dette mere som den ubegrænsede og ubetingede, gådefulde kærlighed (agape), vi kun kan se stykkevis som i et tåget spejlbillede, men som vi desuagtet ikke for alvor kan leve foruden. Den kærlighed, vi kender og praktiserer (eros), er i virkeligheden kærlighed til os selv og vores selvrealisering, men den virkelige kærlighed søger ikke sit eget og den ophører aldrig. Den svenske biskop Anders Nygren skrev i 1930 erne et berømt værk om Eros och Agape, hvor han følger de to kærlighedstanker op gennem kirkehistorien, og Søren Kierkegaard har i Kjerlighedens Gjerninger beskrevet kristen kærlighed som grænseløs næstekærlighed i modsætning - eller i hvert fald i relation - til den erotiske kærlighed til ægtefælle, familie, venner, fædreland osv. Han anbefaler denne ubetingede næstekærlighed som middel mod den smerte, som opstår, når den erotiske eller begrænsede kærlighed ophører hvad den jo altid gør på den ene eller anden måde. Det, trosbekendelsen kalder Gud er altså noget mere end det, de fleste vil anse for det størst tænkelige, nemlig den hjemlighed, som fællesskabet omkring familien og samfundet og måske religionen giver os. Men alle disse fællesskaber har det ved sig, at de på en eller anden måde er relative og begrænsede af tid og rum begrænset til den eller det, jeg nu lige elsker. Men ind i og omkring det relative fletter og føjer sig det absolutte det, som vi kun kan ane og aldrig helt begribe med vores begrænsede intellekt, selv om det er fuldt og helt til stede her og nu og altså ikke blot afventer en eller anden salighed efter dette begrænsede liv. Menneskelivet er altså større end som så. Det er derfor trosbekendelsen på sin egen sublime måde forsøger at sprænge rammerne for vores allermest indgroede opfattelser af tilværelsen, sådan som evangelierne også forsøger det med deres beskrivelse af et menneske, der gik langt ud over det menneskelige i normal forstand - ikke mindst 3 Dette spørgsmål behandles indgående i J.A.T. Robinsons: Oprigtig overfor Gud fra

20 hvad kærlighed og fællesskab angår. Evangeliet sender ligesom en føler ind i vore dybeste og mest bortgemte og måske endda forbudte hjertekamre for dér at vinde gehør for det virkeligt guddommelige og virkeligt menneskelige, og det er som sådan, man bør lytte til det og til trosbekendelsen og ikke som vi har for vane, når vi kun lytter efter det, der bekræfter os i vore tillærte fordomme - hvis vi da overhovedet lytter. Den gamle surdej må ud, så det nye kan komme til (1. Kor. 5,6ff). Fundamentalismen Dette grænseløse mere skildres ofte mystisk som et overnaturligt mirakel af den ene eller anden art (jomfrufødsel, mirakuløse helbredelser og dødeopvækkelser, opstandelse, himmelfart, frygtelig genkomst osv.) eller som et liv efter døden, hvor kun det bedste i livet er tilbage, men også dette er billeder på en særdeles nærværende eller i evangeliets sprog: evig virkelighed. Og som nævnt skal man være varsom med at gøre billeder på det guddommelige til selve det guddommelige, for så størkner forståelsen på halvvejen. De gamle kaldte det ligefrem afgudsdyrkelse, når vi således skabte Gud eller Guds rige i vort eget idealbillede. Trosbekendelsen er for mig at se så lidt som kristendommen i øvrigt en form for erklæret mirakeltro ikke udover det fantastiske mirakel, at livet overhovedet er til. Jeg bekender med trosbekendelsen ikke en tro på det såkaldt overnaturlige og slet ikke en form for bevisførelse for det guddommeliges indgriben i verden. Det mirakuløse er og bliver for mig et billedsprog, der søger at beskrive det ekstraordinære eller det sandt menneskelige et fremragende og særdeles levende sprog, der ofte bruges i dagligdagen og i poesien, uden at billederne derfor tages bogstaveligt. Mange gør det alligevel ikke mindst i religiøs sammenhæng - som udtryk for forståelig ønsketænkning eller måske sand fortvivlelse. Eller måske som udtryk for et håbløst forsøg på at videnskabeliggøre Bibelen. Den såkaldte kreationisme, der kæmper for Bibelens skabelsesfortælling som modvægt til darwinismens udviklingslære, og som har stor udbredelse ikke mindst i USA, er et for mig at se skræmmende eksempel på sådan en misforstået videnskabeliggørelse af myter og sagn. Det er altså ikke de såkaldte mirakler som sådan, der er problemet for så vidt tror jeg på dem alle sammen eller rettere: jeg tror på 20

21 det, de fortæller. Problemet opstår først, når man stiller det utidige spørgsmål: Skete det virkelig? Når man så at sige stiller krav om videnskabelig dokumentation, som når man spørger: Er jorden virkelig rund? Sagt på en anden måde: På spørgsmålet om Gud er, kan jeg utvetydigt svare ja, men om Gud er til - altså eksisterer - kan jeg ikke umiddelbart svare på. Mange bruger Bibelens mirakler som en form for løfte om, at det kan ske igen, men det er farligt at leve på en forventning om det mirakuløse sådan rent bogstaveligt som brud på de somme tider ubarmhjertige naturlove for man risikerer at drømme sig væk fra og dermed gå glip af kampen for det virkelige, det ganske jordbundne og konkrete menneskeliv at gå glip af nuet og evnen til at elske livet, som det er, fordi man hele tiden lever i håbet om en bedre fremtid eller om et saligt liv på den anden side. Og bitterheden er til at tage og føle på, når det forventede mirakel udebliver, hvad det jo altid gør. Er dette konkrete liv fra fødsel til død ikke godt nok? kunne man spørge. Skal der virkelig mirakler til, for at gøre menneskelivet acceptabelt? Så man kan elske livet? Spørgsmålet tages op senere i afsnittet om det evige liv. Det er en stor skam, at opfattelsen af de såkaldt hellige tekster (især Bibelen og Koranen) ikke mindst i løbet af det 20. århundrede er blevet knyttet i den grad til en bogstavelig og fundamentalistisk tolkning, at troen som sådan opfattes som en bastant tro på det overnaturlige. Fundamentalismen oprindeligt et amerikansk fænomen fra slutningen af 1800-tallet - som har spillet og stadig spiller en stor rolle i de tre bogreligioner kristendom, jødedom og islam er i allerhøjeste grad blevet brugt som identifikationsfaktor for de sande troende dvs. dem, der tog Skriftens ord alvorligt læs: bogstaveligt. Parret med en til tider aggressiv intolerance har denne identifikation trukket et blodigt spor op gennem det 20. og 21. århundrede i alle tre religioner. Karen Armstrong analyserer i Sagen Gud fundamentalismens væsen bl.a. som udtryk for en forståelig reaktion på massiv undertrykkelse. Vestens imperialistiske mellemøstpolitik i det 19. og 20. århundrede er f.eks. ikke uden skyld i den arabiske islamisme og vel heller ikke i den jødiske ortodokse bevægelse. Et af fundamentalismens kendetegn er, at den synes at være baseret mere på frygt og vrede end på begejstring og glæde. Der er et eller 21

22 andet trodsigt over den parret med en stærk tilbøjelighed til fjendebilleder, som tiltaler mange. Ikke mindst i USA er fundamentalismen i kraftig vækst, og der føres voldsomme kampagner mod anderledes tænkende kristne. Biskop John Shelby Spong, der har viet sit liv til kampen mod fundamentalismen, har modtaget adskillige dødstrusler fra dybt forargede kristne, der opfatter hans fortolkning af kristendommen som det rene kætteri. Spong har haft stor betydning for min egen teologiske vækkelse omkring århundredskiftet, men er ellers ikke blevet særlig venligt modtaget i teologiske kredse herhjemme. I sin efter eget udsagn bedste bog, Liberating the Gospels, fra 1996 bygger Spong på den britiske teologiprofessor Michael Goulders teori om, at evangelierne bør læses liturgisk. Det vil sige, at de er bygget op over toralæsningerne i synagogegudstjenesten som en form for jødekristen prædiken over eller kritisk dialog med de gamle tekster. Goulder havde udarbejdet et komplet system over de fortløbende evangelietekster, der passede sammen med det jødiske synagogeår med dets sabbatter og fester, og sammenfaldet med torateksterne må siges at være påfaldende. Prøv f.eks. at sammenligne begyndelsen af salme 119 med begyndelsen af bjergprædikenen i Matt. 5-7, som angiveligt skulle have været læst til den jødiske pinsefest. I bogen er der en komplet liste med torateksterne og deres passende evangelietekster. Goulders spændende teori er vist aldrig blevet særligt anerkendt i teologiske kredse, men Spong viderebringer den ikke blot, fordi han tror på den, men også for at ramme endnu en tyk pæl igennem den bogstavelige opfattelse af evangelierne, så de kan blive frigjorte og åbne sig for læserne med alt, hvad de har i sig af visdom og provokerende skønhed. Heri vil jeg give ham ret. Man kan umuligt tage Bibelen eller nogen anden hellig bog alvorligt, hvis man reducerer den til en beretning om rent faktuelle begivenheder eller for så vidt anser den for at indeholde eviggyldige juridisk bindende lovtekster. Læg mærke til, hvordan mange autoriserede bibeludgaver er trykt netop som officielle beretninger eller lovbekendtgørelser i to velordnede kolonner. Sådan ville man næppe udgive en digtsamling. De hellige skrifter er skrevet af mennesker i et mytisk/poetisk sprog, som man står sig ved at tage dybt alvorligt, for det er det eneste sprog, vi har, der kommer i nærheden af at udtrykke de dybeste sandheder om vores uudgrunde- 22

23 lige menneskeliv sandheder som vi til enhver tid arbejder på at fortolke og nyformulere. Hvis vi mener, at vi er færdige med det arbejde, fordi vi én gang for alle har formuleret den endelige sandhed, dør vi som mennesker og forstener som samfund, hvilket historien udviser talrige eksempler på. Det sidste ord om Gud og om menneskelivet er endnu ikke sagt og bliver det Gud ske lov ikke. I hvert fald ikke før hin dag, hvor vi med Paulus skuer Gud selv ansigt til ansigt (1. Kor. 13,12). Treenigheden Trosbekendelsen er opbygget trinitarisk dvs. ud fra den opfattelse, at Gud som sådan er utilgængelig og skjult for mennesker, men at vi gennem jøden Jesus, som de kaldte Kristus, og i kraft af Helligånden kan få et unikt indblik i Guds væsen og dermed i meningen med vores menneskeliv. Det, som vi i vores kultur kalder Gud, er den mening med livet, alle mennesker længes efter, og tro på Gud er bl.a. hjertelig tillid til, at vores længsel også bliver opfyldt at vi så at sige oplever os selv som dele af den dybe, hjemlige sammenhæng, vi kalder Gud. Jesus er formidlet til os gennem den jødiske Bibels ord (også Det nye Testamente er skrevet af jøder), men hvis ord skal skabe liv og begejstre, må de gøres levende, og det er det, man kalder Helligåndens værk. Sagt på en anden måde: Det, vi her hos os ved om Gud og dermed om os selv - ved vi fra Bibelen, som også er kilde til trosbekendelsen, men når vi siger, at vi af hjertet tror på den Gud, så er det på grundlag af en forbindelse, der er større og dybere end ord og menneskelig visdom. Ord kan måske overbevise, men der skal mere end ord til for at skabe tro. Som nævnt skal der livserfaring og hjertets samtykke til, men der skal mere til endnu. Det er dette mere, som kristne kalder og sjovt nok også personificerer som Gud Helligånd. Denne dybe følelse af hjemlighed og genkendelighed i det, der bliver sagt. Man kan måske sige, at Helligånden er det usynlige bånd, der binder Faderen og Sønnen sammen i det troende menneskehjerte. Et af de smukkeste udtryk for treenigheden er en ikon, malet af den russiske maler Andrei Rublev, der levede i 1300-tallet. Den viser tre personer omkring et dækket bord alle med glorie om hovedet. Egentlig forestiller ikonen gæstebuddet hos Abraham i Mamre (1. 23

24 Mos. 18,1-15), men samtidig er det en skildring af treenigheden med Sønnen i midten, Faderen til venstre og Ånden til højre. Altså et gudebillede, men det slår os med sin undseelighed. Ingen af de tre personer ser direkte på beskueren eller udstråler magt og myndighed, som f.eks. de mange ikoner og mosaikker med Kristus Pantokrator. Sønnen i midten ser hen på Faderen, og Faderen på Ånden, der ser hen for sig. Alle er ubegribelige, og alle unddrager sig at blive fastholdt, men drejer opmærksomheden væk fra sig selv hen på en anden eller noget andet i en kredsende, undvigende bevægelse. Mysteriet om treenigheden er lige så gammelt som kirken selv. Treheden findes allerede i Matthæusevangeliet, der vel stammer fra 80 erne, i den såkaldte missionsbefaling: idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn (Matt. 28,19). Det var åbenbart vigtigt, at Jesus ikke blot fornuftigvis blev opfattet som Guds profet eller et særligt stort menneske, men som udtryk for Guds eget væsen, så at sige. Guds søn. I den mystiske forklarelse på bjerget i Mark. 9,2-8 optræder Jesus sammen med Moses og Elias, de to store profeter fra Det gamle Testamente, og her udpeger Gud selv Jesus som sin elskede søn overfor de skrækslagne disciple. Det var den uudsigelige og utilnærmelige jødiske Gud selv, der blev menneske i Jesus fra Nazareth i kraft af Helligånden, og det forandrede alt. Det er inkarnationens store omvæltende og dybt provokerende mysterium, som den rene fornuft til enhver tid må forkaste. 4 Bekendelse Bekendelse kan jo betyde forskelligt, men det har altid noget med mig at gøre. Min mormor skulle bekende, når hun sad og spillede Bridge med sine døtre det vil sige bekende eller indrømme, at hun havde den kulør, som blev spillet, hvilket hun ikke altid huskede på sine gamle dage, og så brød helvede løs ved bridgebordet. Som barn skulle jeg gå til bekendelse, det vil sige indrømme, at jeg havde lavet ulykker, hvad jeg ofte havde, så det var ikke lutter lagkage ved aftensbordet, når dagens regnskab skulle gøres op overfor gudfader ikke mindst da, når løgnen samtidig blev afsløret så var helvede løs 4 En god indføring i treenighedens mystiske univers findes i Karen Armstrong: Sagen Gud, Anis

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Erik Fonsbøl. På jagt efter Gud. Et prædikenforsøg over den apostolske trosbekendelses paradokse og provokerende poesi.

Erik Fonsbøl. På jagt efter Gud. Et prædikenforsøg over den apostolske trosbekendelses paradokse og provokerende poesi. Erik Fonsbøl På jagt efter Gud Et prædikenforsøg over den apostolske trosbekendelses paradokse og provokerende poesi. Svanninge 2015 1 Jeg vil raisonnere over, hvad I udrette! der er altid noget galt ved

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da kom

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Den gode bekendelse. Nogle positive overvejelser over den apostolske trosbekendelse

Den gode bekendelse. Nogle positive overvejelser over den apostolske trosbekendelse Den gode bekendelse Nogle positive overvejelser over den apostolske trosbekendelse 1 Forsiden er tegnet af Allan Herrik i 2009 2 Lidt om trosbekendelsens historie Udtrykket den apostolske trosbekendelse

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere