SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Die Geschichte der Tagelöhner Daglejernes historie. Im Tagelöhnerjob I job som daglejer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Die Geschichte der Tagelöhner Daglejernes historie. Im Tagelöhnerjob I job som daglejer"

Transkript

1

2 SLESVIGLAND Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarshavende). Foto & lay-out: H. Krempin Slesvigland Für unverlangt eingesandte Bilder, Manuskripte und Waren keine Haftung. Unterzeichnete Artikel stimmen nicht unbedingt mit der Auffassung der Redaktion überein. All rights reserved. Redaktionen hæfter ikke for illustrationer, manuskripter eller andre ting, der indsendes uopfordret. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Selbstfinanzierend, unabhängig und unpolitisch. Selvfinansierende, uafhængig og upolitisk. Slesvigland ist unabhängig von allen öffentlichen und privaten Institutionen, Organisationen, geschäftlichen Interessengruppen, politischen und anderen Formen von Parteien, Volksgruppen oder einzelnen Personen. Slesvigland er uafhængig af alle offentlige og private institutioner, organisationer, erhvervsmæssige interessegrupper, eller andre former for partier, folkegrupper eller enkeltpersoner. Nachdruck erlaubt mit Quellenangabe Slesvigland. Eftertryk tilladt med kildeangivelse Slesvigland. Slesvigland erscheint vierteljährlich Slesvigland udkommer kvartårlig Adresse : TM Fonden/Slesvigland Stenholt 7 DK-6400 Sønderborg Titelseite/Forside: Illustration: Das Ripener Treffen 1460 Mødet i Ribe 1460 In dieser Ausgabe: I dette nummer: Die Geschichte der Tagelöhner Daglejernes historie 12 Im Tagelöhnerjob I job som daglejer Menschenmärkte an der Westküste Menneskemarkeder på vestkysten 46 Gottorf als souveräner Staat Gottorp som suveræn stat 40 Die gottorfsche Frage Det gottorpske spørgsmål

3 Große Politik und soziales Elend I n der aktuellen Ausgabe Slesviglands beschäftigen sich einige Beiträge mit der Lage der Landarbeiter und insbesonders der Tagelöhner, die in sehr schlechten sozialen Verhältnissen lebten. Die landlosen Tagelöhner mussten durch landwirtschaftliche Tagelöhnerarbeit ihr eigenes und oft auch das Überleben ihrer Familien sichern. Man nannte sie Einlieger, weil sie bei Bauern, Gutsherren oder anderen Landarbeitern einlagen, d.h. wohnen mussten. Da sie keine vertraglichen Verpflichtungen gegenüber den Grundherren hatten, waren sie so genannte,,herren ihrer Zeit oder wurden Monarchen genannt, wie es in einem der Beiträge dieser Ausgabe zu lesen ist. Tagelöhner verfügten über keinerlei Rechte. Sie lebten gänzlich auf,,eigene Hand und mussten sich ohne soziales Netzwerk um sich selbst kümmern. Bei Arbeitsunfähigkeit blieb ihnen nur das Armenhaus, wie der Beitrag über das Leben eines Landarbeiters dokumentiert. In weiteren Beiträgen dieser Ausgabe wird über das kleine Herzogtum Gottorf berichtet, das für einige Jahrhunderte nicht nur ein starkes Irritationsmoment in seinem Verhältnis zu Dänemark und in der dänischen Außenpolitik darstellte, sondern außerdem unter dem Begriff die gottorfsche Frage zeitweilig durch Allianzen mit Schweden und Russland eine Rolle in der großen europäischen Politik spielte. Am erfolgreichsten waren die Herzöge Gottorfs als Förderer von Künsten und Wissenschaften. Das zeigten u.a. die Schlossbauten und die Gottorfer Gartenanlagen, die zu den bedeutendsten in Europa zählten. Hinzu kamen die Sammlungen, die auf Gottorf zusammengetragen wurden. Die Bibliothek, die Kunstkammer mit ihren künstlerischen, und kunsthandwerklichen Objekten und zwei seinerzeit berühmte astronomische Weltmodelle: die Sphaera Copernicana (heute in Frederiksborg) und der Gottorfer Globus (heute in St. Petersburg), sowie die Werke des Hofmalers Jürgen Ovens und des Hofgelehrten Adam Olearius. Storpolitik og social elendighed ISlesviglands aktuelle udgave omhandler en række artikler landarbejdernes og specielt daglejernes situation, der var præget af et liv i yderst dårlige sociale forhold. Daglejerne, der ikke selv ejede noget land, måtte sikre deres og ofte også deres familiers liv ved daglejerarbejde i landbruget. De blev kaldt indsiddere, fordi de som regel boede hos bønderne, godsejerne eller hos andre landarbejdere. Da de ikke var forpligtet overfor bønder eller godsejere gennem arbejdskontrakter blev de også kaldt herrerne over egen tid eller som det hedder i en af artiklerne i denne udgave monarker. Daglejere havde ingen rettigheder. De levede fuldstændigt på egen hånd og måtte klare sig uden et socialt netværk. Hvis de blev uarbejdsdygtige kunne de søge tilflugt i fattighusene, som det kan læses i artiklen om en landarbejder i denne udgave. I nogle andre artikler fortælles der om det lille hertugdømme Gottorp, der i nogle århundreder ikke kun udgjorde et stærkt irritationsmoment i sit forhold til Danmark og Danmarks udenrigspolitik men desuden med det gottorpske spørgsmål og alliancerne med Sverige og Rusland spillede en rolle i den europæiske storpolitik. Størst succes havde Gottorps hertuger dog, når de støttede kunsten og videnskaberne. Det vidner bl.a. slotsbygningerne og de gottorpske haveanlæg om, som hørte til de mest betydningsfulde i Europa. Hertil kommer samlingerne på Gottorp, biblioteket og kunstkammeret med mange kunstværker og artefakter fra kunsthåndværket. Yderligere bør nævnes de to berømte astronomiske verdensmodeller Sphaera Copernicana (som i dag befinder sig på Frederiksborg) og den gottorpske globus, som i dag er i St. Petersborg såvel som hofmaleren Jürgen Ovens og den lærde Adam Olearius. 3

4 Die Geschichte der Tagelöhner In der aktuellen Ausgabe Slesviglands wird on zwei Beiträgen über die Situation der Tagelöhner Nordfrieslands im 19. Und frühen 20. Jahrhundert berichtet. Sie waren meist in der Landwirtschaft beschäftigt und viele von ihnen zogen von Ort zu Ort, um tageweise während der Erntezeit Arbeit zu finden. Erstmals tauchen Tagelöhner, auch Tagwerker genannt im 14. Jahrhundert in den historischen Quellen auf. Vermehrt ist von Tagelöhnern dann im 16. Und 17. Jahrhundert die Rede und dies ist durch überlieferte Tagelöhnerordnungen dokumentiert, die Auskunft über Arbeitszweige, Arbeitszeiten und Arbeitslohn geben. Die Anwendung des Begriffs Tagelöhner beispielsweise im Vergleich zum Begriff des Arbeiters wurde bereits im Mittelalter angewandt, um deutlich zu machen, dass Tagelöhner mühsam und im Schweiße ihres Angesichts arbeiten mussten. Der Begriff des Arbeitsmanns war auf landwirtschaftliche Tätigkeiten begrenzt. Alle übrigen mit der Hand arbeitenden wurden zwar auch mit dem gebräuchlichen Oberbegriff als Arbeiter bezeichnet, sie differenzierten sich jedoch im Laufe der Zeit in Bauern, Handwer- 4

5 Daglejernes historie Iden aktuelle udgave af Slesvigland beskrives i to artikler i det 19. og tidlige 20. Århundrede. Daglejere arbejde fortrinsvis indenfor landbruget og drog fra sted til sted for dagevis at få arbejde i høsttiden. Daglejere dukker første gang op i de historiske kiler i det 14. århundrede. I løbet af det 16. og 17. århundrede findes der tiltagende historiske henvisninger til daglejere, fx i de såkaldte daglejerordninger. Her findes oplysninger om arbejdsområderne, arbejdstiderne og arbejdslønningerne for daglejerne. Begrebet daglejer bl.a. sat i forhold til betegnelsen arbejder blev allerede anvendt i middelalderen for at tydeliggøre, at daglejerarbejdet er møjsommeligt og foregik i de arbejdendes ansigts sved. Den typiske arbejdsmand var knyttet til arbejdet i landbruget. Alle øvrige håndarbejdere sorterede godt nok ligeledes under overbegrebet arbejder, men begrebet blev hurtigt mere og mere differentieret i eksempelvis bønder, håndværkere, svende og daglejere. I en tid, hvor feudalismen udviklede sig, blev siden hen kun de arbejdere, der i det samfundsmæssige hierarki befandt sig under bønderne og håndværkerne, som bl.a. daglejere og håndlangere betegnet som ar- 5

6 ker, Gesellen und eben Tagelöhner. Im Zuge des sich entwickelnden Feudalismus wurden dann nur noch die unter den Bauern und Handwerkern stehenden Werkleuthe d.h. Tagelöhner, Handlanger und so genannten Tagewerker bezeichnet. Die Tagelöhner repräsentieren somit eine besondere Mischerwerbsform dar, weil sie ihren Lebensunterhalt dadurch bestritten verschiedene Tätigkeiten auszuführen. Der Tagelöhner ist daher auch keine Berufsbezeichnung sondern ein Oberbegriff für die Ausführung einer Reihe von unterschiedlichen einfachen Tätigkeiten. In einer zeitgenössischen Definition heißt es dazu: Also in engerer Bedeutung ein unzünftiger Handarbeiter der kein Handwerk betreibt oder kein eigentliches bürgerliches Gewerbe, sondern bloß diejenigen Dienste leistet, die auf dem Felde oder Acker verrichtet werden, und wozu er angewiesen wird, und in den Städten ein Handlanger, Handreicher, sowohl bei den Handwerkern (...) als auch bei anderen Geschäften... Die ländliche unterbäuerliche Arbeiterschaft zergliederte sich somit in zahlreiche Kategorien, die sich nach ihren Funktionen im Arbeitsprozess, der Stellung zu den Dienstherren, nach Lohnform und Lebensweise unterschieden. Hier ist besonders die Art und Stärke der Bindung an den gutsherrlichen oder bäuerlichen Betrieb bzw. möglicher Landbesitz zu nennen. Es gab zum einen die vertraglich gebundenen, landbesitzenden Tagelöhner, die zwar als landarm aber dennoch landbesitzend für den Grundherren tätig werden mussten. Sie waren Pächter von Kleinstellen, die nicht zum Vollerwerb geeignet waren. Hiermit befanden sie sich in einer größeren Abhängigkeit zu den Grundherren, da ihr Arbeitsverhältnis aus Pacht und vertraglichen Dienstpflichten ihm gegenüber zusammengesetzt war. Zum anderen gab es die große Zahl der landlosen Tagelöhner, die im Gegensatz zu den Landbesitzern ohne Grund- und Hausbesitz waren und die deshalb durch landwirtschaftliche Loh- Während der Erntezeit arbeiteten die Tagelöhner bis zu 20 Stunden täglich. I høsttiden arbejdede dagleherne op til 20 timer om dagen. 6

7 bejdere. Daglejere hører til en gruppe mennesker, der arbejdede indenfor meget forskellige erhverv for at sikre deres livsunderhold. Daglejer er således heller ikke noget erhverv men et begreb, der beskriver mange forskellige slags arbejde. I en samtidig definition hedder det: I en mere snæver betydning er der tale om en arbejder, der ikke er tilknyttet et lav, som ikke udfører et håndværk eller noget egentligt borgerligt erhverv, men kun udfører forefaldende anvist arbejde på markerne. I byerne er der tale om håndlangere, som arbejder såvel for håndværkere som for forretningsdrivende. Landarbejderne var således delt op i en række forskellige kategorier, som adskilte sig fra hinanden med hensyn til deres opgaver i arbejdsprocesserne, deres stilling i forhold til deres tjenesteherrer og deres aflønning af øvrige levevilkår. Her er i særdeleshed deres tilknytning til godsejerne eller bønderne hhv. om de selv ejede jord af betydning. På den ene side fandtes daglejere, der selv ejede jord, som godt nok var fattige men trods egne jordbesiddelser måtte arbejde for andre bønder og godsejere. De fæstebønder med nogen jord som dog ikke var nok til, at det kunne sikre deres overlevelse. Derved var de i allerhøjeste grad afhængige af bønder og godsejere, som forpagtede jorden til dem, fordi de kontraktligt var forpligtet til både at betale en pagt og yde andre tjenester for deres herrer. På den anden side var der et stort antal daglejere, der hverken ejede hus eller jord og måtte forsøge på at sikre deres liv ved simpelt lønarbejde. Da de ikke ejede noget som helst skulle de arbejde for huslejen. De boede i meget små huse, som hørte til godsejernes eller storbøndernes besiddelser. Da de i øvrigt ikke havde andre forpligtelser overfor deres herrer, blev de kaldt for deres egen tids herrer. De havde ingen rettigheder i landsbyens andelsselskaber. De levede på egen hånd og måtte helt og holdent sørge for sig selv. En samtidig kilde beskriver deres status i datidens fællesska- 7

8 narbeit ihr Überleben sichern mussten. Da sie keinerlei Eigentum besaßen, zahlten sie Mietzinsen oder leisteten diesen durch Arbeit ab. Ihre Bezeichnung war demnach Einlieger, da sie bei Bauern, Gutsherren oder anderen Tagelöhnern einliegen, also wohnen, mussten. Da sie keinerlei vertragliche Verpflichtung gegenüber den Grundherren, z. B. durch Kleinstellenbesitz, hatten, waren sie,,herren ihrer Zeit (Im Beitrag über Nordfriesland Monarchen genannt). Sie verfügten innerhalb des Dorfes über keinerlei Rechte an den genossenschaftlichen Einrichtungen des Dorfes. Sie lebten auf,,eigene Hand und mussten sich in allem um sich selbst kümmern. Eine zeitgenössische Quelle macht das Ansehen innerhalb der Gemeinden deutlich:,,die niedrigsten Einwohner auf Dörffern werden Häuslinge, Einkömmlinge (...) benennet, welche keine eigenthümliche Grundstücke besitzen, sondern entweder (...) zur Miethe bey denen Nachbaren und Häuslern wohnen, oder nur bey ihren Anverwandten sich aufhalten. Man spricht bei dieser Form des Taglohns auch von,,freien Tagelöhnern, die,,freie Arbeit verrichteten, d. h. in saisonaler Wanderlohnarbeit, im Handwerk oder Gewerbe. Aber auch sie waren dazu gezwungen zu arbeiten, um ihren Lebensunterhalt sichern zu können. Im weitesten Sinne sind freie Arbeiter diejenigen, die von Leibeigenschaft und Erbuntertänigkeit befreit sind, also auch die Landbesitzenden, im engeren Sinne jedoch nur die freien Tagelöhner, da der Grundbesitz eine enge Bindung und somit auch weniger Freiheit bedeutet. Man kann zusammenfassend bestimmen, dass der fehlende Landbesitz und das fehlende vertragliche Arbeitsverhältnis Kennzeichen einer freien Tagelöhnerschaft sind. Frei bedeutet in diesem Zusammenhang auch, wenigstens über einen Teil der Zeit, frei verfügen zu können. Die städtischen freien Tagelöhner waren dadurch gekennzeichnet, dass auch sie für,,täglichen Lohn arbeiteten und im Gegensatz zu den anderen städtischen Lohnarbeitern ungelernt waren, d.h. unqualifizierte Arbeit verrichteten. Ihr Arbeitsverhältnis dauerte nur einen Tag. Die Möglichkeiten in der Stadt waren aber um einiges vielfältiger als auf dem Lande. Es konnte sich um Tätigkeiten im handwerklichen oder auch gewerblichen Bereich handeln. Es gab kein einheitliches Tätigkeitsbild, wie sich dies auf dem Lande feststellen ließ. Generell kann festgehalten werden, dass es sich bei dem Tagelöhner um einen klassischen Hilfsarbeiter handelte, der in keiner Zunft oder Gilde organisiert war. Generell lässt sich feststellen, dass den freien Tagelöhnern, sowohl auf dem Land als auch in der Stadt, ein festes Abhängigkeitsverhältnis fremd war. Es handelte sich um selbständige Arbeiter, wobei sich ihre Selbständigkeit darin erschöpfte, auf dem Land oder in der Stadt ständig auf der Suche nach Arbeit zu sein. In Dänemark treten die Tagelöhner massiv nach den so genannten Landwirtschaftsreformen (Landboreformer) im Jahre 1787 auf. Im Zuge dieser Reformen konnten sich die Bauern aus ihrer Leibeigenschaft freikaufen und selbständige Bauern werden. Mit dieser Befreiung entstand allerdings eine neue Leibeigenschaft, nämlich die der ständigen Bedrohung durch die Armut. Gegen Ende des 17. Jahrhunderts lebten etwa 2 Millionen Einwohner Dänemarks auf dem Lande, was einem Bevölkerungsanteil von 52 % entsprach. Der überwiegende Teil dieser Menschen waren Kleinbauern, Landarbeiter, Knechte und Mägde sowie Tagelöhner. Die Landarbeiter gehör- 8

9 ber: De underste indbyggere i landsbyerne ejer ingen jord og bor til leje hos deres naboer eller hos familiemedlemmer. Man kalder disse daglejere også for frie daglejere der udfører det frie arbejde, hvilket som regel var sæsonafhængigt lønarbejde hos håndværkere og forretningsdrivende og som førte til at disse daglejere strejfede rundt for at opsøge alt forefaldende arbejde. Men også disse daglejere var tvunget til at arbejde til livets underhold. I videste forstand er frie arbejdere befriet fra at være fæstebønder selvom de ejer noget jord men i virkeligheden er kun daglejerne frie arbejdere, fordi de ikke ejer noget og således er ubundne, da selv den mest beskedne jordbesiddelse også betød større afhængighed og mindre frihed. Desuden er daglejernes eksistens præget af at deres arbejdsforhold ikke er kontraktbundne. Fri betyder derfor i denne sammenhæng også om end i beskedent omfang selv at kunne disponere over en del af deres tid. Daglejere i byerne arbejdede ligeledes for en daglig løn og var i modsætning til andre arbejdere ufaglærte, dvs. udførte ukvalificeret arbejde. Deres arbejdsforhold varede kun en dag. Men mulighederne for arbejde var langt bedre i byerne end på landet. Daglejere kunne udføre håndværksmæssigt eller andet erhvervsarbejde, men der var ikke tale om, at daglejere udførte det samme arbejde, som det var tilfældet på landet. Sammenfattende kan man derfor sige, at daglejere var klassiske hjælpearbejdere, der ikke var organiseret i et lav eller et gilde. I Danmark fører landboreformerne i 1787 til, at der findes mange daglejere. I forbindelse med reformerne kunne bønderne købe sig fri af deres stavnsbinding og blive selvstændige bønder. Men denne frigørelse opstod en ny form for livegenskab, idet de nu konstant var truet af fattigdom. I slutningen af det 17. århundrede levede om- 9

10 ten zur absoluten sozialen Unterschicht, während die Kleinbauern, die das Land und Vieh besaßen, meistens gerade ihr Existenzminimum erwirtschaften konnten. Die äußerst schlechten sozialen Bedingungen unter denen die Landbevölkerung lebte, führten u.a. zu den großen Auswanderungswellen nach Amerika oder Australien im 19. Jahrhundert erhielt Dänemark seine erste demokratische Verfassung aber die Landarbeiter erhielten keine demokratischen Rechte, sie gehörten weiterhin zu einer rechtlosen Unterschicht. Dieser Zustand führte dazu, dass die dänische Regierung 1854 ein Gesindegesetz verabschiedete, um diesen Menschen ein Minimum an sozialem Schutz zu geben. Das Gesetz änderte aber nichts daran, dass die Dienstherren sowohl auf dem Lande als auch in den Städten weiterhin ein absolutes Verfügungsrecht über ihre Bediensteten hatten. Politisch konnte diese gesellschaftliche Gruppe nicht bewirken, da sie kein Wahlrecht hatte. Ein zeitgenössischer Bericht beschreibt die Lage der Landbevölkerung dieser Zeit wie folgt: Nach jedem langen und kalten Winter erlebte die Landbevölkerung den so genannten Frühjahrshunger. Die Kleinbauern hatten im Laufe des Winters alle Vorräte verbraucht und standen nun vor der Entscheidung zu hungern oder die Aussaat zu verzehren, die ihren Lebensunterhalt im folgenden Jahr sichern sollte. Die Landwirtschaftsreformen hatten eine kleine Schicht an Hofbesitzern und ein riesiges Proletariat an Kleinbauern mit bescheidenem Landbesitz und umherstreifenden, bettelnden Tagelöhnern geschaffen, die kaum Überleben konnten. In den Armenhäusern, wo die Alten, Alleinstehenden und nicht arbeitsfähigen Menschen aufgenommen wurden, war die akute Not am größten. Meistens ernährte man sich wochenlang von Kartoffeln oder Brotrinden, die in Wasser aufgekocht wurden. In den Jahren 1799 und 1803 versuchte man die Not der Armen zu lindern und erließ so genannte Armutsgesetze. In jedem Kirchenspiel sollte eine Armutskommission gegründet werden, die verantwortlich für geeignete Maßnahmen gegen die zunehmende Armut in großen Bevölkerungsschichten ergreifen sollten. Hilfe beanspruchte damals jeder sechste Bewohner der Kleinstädte und jeder vierundzwanzigste in den ländlichen Gebieten. Gleichzeitig wurde das Betteln verboten und Zuwiderhandlungen wurden hart bestraft. Mehrmaliges Betteln führte dazu, dass die Betreffenden Personen in eine Verbesserungsanstalt eingewiesen wurden und manchmal mehrjährige Haftstrafen erhielten. Die Maßnahmen änderten allerdings weder etwas an dem Frühjahrshunger oder verhinderte Bettelei. Dazu waren die Mittel der Armutskassen zu gering und die Kapazität der Gefängnisse nicht ausreichend. Es dauerte mehr als hundert Jahre bis der allgemeine Wohlstand anstieg und die Armut großer Teile der Bevölkerung keine wesentliche Rolle mehr spielte. 10

11 kring 2 millioner af den samlede befolkning på landet, hvilket svarede til 52 % af landets befolkning. De fleste var småbønder, landarbejdere, karle, piger og daglejere. Landarbejdere regnedes til den nederste underklasse i samfundet, mens småbønderne, som ejede noget jord og kvæg knapt nok kunne tjene til livets underhold. De yderst dårlige sociale forhold blandt landbefolkningen førte i det 19. århundrede til store udvandringsbølger til bl.a. Amerika og Australien fik Danmark sin første demokratiske grundlov men landarbejderne havde ingen demokratiske rettigheder og tilhørte fortsat til den retsløse underklasse. Det førte til at regeringen i 1854 vedtog en lov for tjenestefolk for at sikre denne befolkningsgruppe et minimum af social beskyttelse. Loven forandrede dog intet ved, at tjenesteherrerne både på landet og i byerne stavnsbandt deres tjenestefolk. Politisk kunne denne befolkningsgruppe ikke udrette noget, fordi den ikke havde valgretten. En samtidig kilde beskriver landbefolkningens situation i denne tid på følgende måde: Efter hver lang og kold vinter havde befolkningen opbrugt deres forråd og måtte nu træffe beslutning om man skulle fortære sæden, som skulle sikre ernæringen i det følgende år eller om man skulle sulte vinteren over. Landboreformerne havde ført til, at der nu eksisterede en lille gruppe af gårdejere og et stort proletariat af småbønder, der ejede en smule jord og omstrejfende, tiggende daglejere, der næste ikke kunne overleve. I fattighusene, hvor gamle, enlige og uarbejdsdygtige blev optaget, var nøden størst. For det meste levede man i ugevis af kartofler og brødskorper, som blev kogt op i vand. I årene 1799 og 1803 forsøgte man at lindre de fattiges akutte nød og vedtog fattiglove. I hvert sogn skulle der nedsættes en fattigdomskommission som var ansvarlig for at iværksætte tiltag, der skulle afbøde at et stadigt voksende antal af befolkningen levede i fattigdom. Hver sjette borger i provinsbyerne og hver fireogtyvende borger på landet fik dengang fattighjælp. Samtidig blev tiggeri forbudt ved lov og overtrædelser blev straffet hårdt. Hvis en person flere gange havde tigget kunne det medføre anbringelse i en forbedringsanstalt eller at vedkommende blev idømt en fængselsstraf. Alle disse initiativer ændrede dog intet ved den årlige forårssult eller kunne forhindre tiggeriet. Dertil var fattigkassernes midler for begrænsede og fængselskapaciteten for lille. Det tog mere end hundrede år inden befolkningens samlede velfærd førte til at fattigdommen i Danmark ikke længere spillede nogen større rolle. 11

12 Im Tagelöhnerjob Auszüge aus den Aufzeichnungen Franz Rehbeins zu seinem Landarbeiterleben Als Franz Rehbein sich dazu entschloss als Tagelöhner zu arbeiten hatte er bereits verschiedene Tätigkeiten in der Landwirtschaft ausgeübt. U.a. war er festangestellter Knecht bei Großbauern und Gutsbesitzern in Pommern und Holstein gewesen und auch seinen Militärdienst absolviert. Nun hatte er sich vorgenommen als freier Tagelöhner sein Glück zu versuchen, was sich als ein äußerst harter Job erwies. Lange genug hatte ich das gebundene Leben eines Gesindesklaven geführt; ich sehnte mich nach einem etwas besseren Arbeitsverhältnis, nach größerer Bewegungsfreiheit. Deshalb war ich mir schlüssig geworden, von jetzt ab zu tagelöhnern. Zwar, in manchen Stücken war man als Dienstknecht ja besser daran als ein freier Arbeiter. Einmal brauchte man nicht mit Arbeitslosigkeit zu rechnen; dann steckte man die Füße unter anderer Leute Tisch, ist also keinen direkten Nahrungssorgen ausgesetzt. Doch ich stand jetzt im Alter von 25 Jahren, und da hatte ich das Abhängigkeitsverhältnis als Knecht nachgerade dick gekriegt. Mit zunehmender Reife wird das an sich schon recht drückende Gefühl, mindestens ein halbes Jahr auf ein und derselben Stelle aushalten zu müssen, im- 12

13 I job som daglejer Uddrag af Franz Rehbeins optegnelser om hans liv som landarbejder Franz Rehbein havde, da han valgte at arbejde som daglejer, allerede forsøgt sig i en række forskellige jobs i landbruget. Han havde arbejdet som ung karl, som landarbejder med fast tilknytning til tjenestesteder på gårde hos nogle storbønder og på godser fx i Pommern og Østholsten og han havde også overstået sin tid i militæret. Nu havde han sat sig for at forsøge sig som daglejer og afprøve livet som fri fugl, der dog viste sig at være ret hårdt. Længe nok havde jeg udholdt det ufrie liv som tyendeslave; jeg længtes efter bedre arbejdsforhold og efter større bevægelsesfrihed. Derfor overvejede jeg, om jeg fremover ville arbejde som daglejer. På sin vis havde man det måske bedre som karl end som fri arbejder. For det første behøvede man ikke frygte at blive arbejdsløs for man strakte sine fødder under andre folks bord og var ikke tvunget til at gøre sig tanker om at tjene til føden. Men jeg var nu 25 år gammel og gad ikke længere arbejde som karl. Med voksende modenhed bliver det mere og mere utåleligt at skulle opholde sig på et og samme sted i over et halvt år ad gangen. Man skal til enhver tid stå til rådighed for herskabet. Om morgenen er karlen den første, der står op og om aftenen den sidste, der går i seng. Også når den 13

14 mer unerträglicher. Man muss der Herrschaft sozusagen jederzeit hinten und vorn zur Verfügung stehen. Des Morgens ist der Knecht der Erste aus dem Bett, und des Abends hat er am letzten Feierabend. Auch nach Beendigung der regulären Arbeitszeit, oder sogar zwischen ihr in den wenigen Pausen am Mittag, am Abend und nicht zuletzt am Sonntag, gibt es für ihn vielfach noch die verschiedensten Handreichungen und Kleinarbeiten zu tun, die einem Tagelöhner in der Regel gar nicht erst zugemutet werden, deren Verrichtung für den Knecht aber als eine Selbstverständlichkeit gilt. Hierzu kommt, dass der Knecht laut Gesindeordnung eigentlich so gut wie nichts verweigern darf, was ihm die Herrschaft aufzutragen beliebt. Selbst die Aufträge halbwüchsiger Söhne und Töchter des Dienstherrn hat er auszuführen. Wohl gibt es, wie wir selbst es erlebten, vernünftige Landwirte, die in dem Knecht nicht nur den Knecht, sondern auch den Menschen und Mitarbeiter sehen und die ihnen nach der Gesindeordnung zustehenden Befugnissen gar nicht voll ausnutzen. In jedem Falle aber mag man es nun mit einer guten oder einer schlechten Herrschaft zu tun haben haftet für den, der älter und reifer wird, dem Gesindedienst, wie er jetzt in der Regel besteht, etwas Niederdrückendes, ja man kann sagen: ein Stück Sklaventum an, das auch durch eine verhältnismäßig anständige Behandlung niemals völlig aufgehoben wird. Es ist, als ob man stets in einer unsichtbaren Zwangsjacke stecke, die nur je nach dem Charakter der Dienstherrschaft bald straff, bald locker angezogen wird. Hat man daher erst das Mündigkeitsalter überschritten und die Kommissjahre hinter sich, dann bekommt man das Dienen nach und nach satt und zieht die Tagelohnarbeit dem Gesindedienst vor. So auch ich. Nun ist freilich auch zwischen Tagelöhner und Tagelöhner ein Unterschied. Im Allgemeinen unterscheidet man in der Landwirtschaft zwei Gruppen: die Kontrakttagelöhner und die freien Tagelöhner. Die Ersteren findet man fast ausschließlich auf den Gütern der Großgrundbesitzer, wie ich sie in Pommern und im östlichen Holstein, der sogenannten Grafenecke, kennenlernte. Auf den Gütern werden sie gebraucht, weil die Gutsbesitzer infolge der Größe ihres Besitzes außer dem häufig wechselnden Gesinde noch eines Stamms von Arbeitern benötigen, die, mit sämtlichen landwirtschaftlichen Arbeiten hinlänglich vertraut, ihnen ständig zur Ver- 14

15 regulære arbejdstid for længst er forbi, ja selv i de få middagspauser, om aftenen og ikke mindst på søndage, skal man som karl udføre alt tænkeligt arbejde, som en daglejer som regel slet ikke ville blive spurgt om at gøre, men som for en karl er en selvfølge. Hertil kommer at en karl ifølge tyendeforordningen ikke må nægte at udføre noget som helst af det arbejde, som herskabet forlanger af ham. Selv deres halvvoksne børn kan forlange hvad som helst af en karl. Selvfølgeligt findes der også fornuftige gårdejere, som vi ved selvsyn har oplevet det, som i karlen ikke kun ser en karl men også et menneske og en medarbejder og som derfor ikke gør brug af alle rettigheder som tyendeforordningen giver dem. I hvert fald uanset om man arbejder for et godt eller dårligt herskab - opleves tyendetjenesten som den er nu af den, der bliver ældre og mere moden som noget nedtrykkende; ja man kan godt sige som en slavetjeneste, som ikke bliver meget bedre, selvom man som karl bliver behandlet nogenlunde ordentligt. Det er som var man iklædt en usynlig spændetrøje som afhængig af sin arbejdsgiver nogle gange sidder mere løst og til andre tider mere fast. Hvis først engang man har overskredet myndighedsalderen og aftjent sin værnepligt, så bliver man træt af at arbejde som karl og foretrækker at arbejde som daglejer. Sådan havde jeg det også. Nu må man dertil sige, at der også var forskel på, hvad en daglejer skulle udføre af arbejde. I almindelighed kan man tale om to forskellige grupper daglejere i landbruget: daglejere der var kontraktansatte og de frie daglejere. De kontraktansatte fandt man for det meste på godser og hos storbønderne, som jeg fx lærte dem at kende i Pommern eller i Østholsten, i det såkaldte grevehjørne. På godserne blev de brugt, fordi jordbesiddelserne var så store og tyendet skiftede så hyppigt, at der var behov for en gruppe af arbejdere, der havde godt kendskab til alt forefaldende arbejde indenfor landbruget og som hele tiden stod til rådighed. Til dette arbejde foretrak man arbejdere, der var gift, fordi de lettere groede fast end de ugifte. Desuden er de mere føjelige, fordi bekymringen for deres familier tvinger dem til at finde et mere sikkert arbejde, der varer længere end kun en kort periode. For en familiefar er det ikke nogen fornøjelse hvert øjeblik at stå på gaden med sit indbo og flytte fra det ene sted til det næste for at finde arbejde. Hvis ikke man er tvunget til det skifter man ikke arbejde. Men der, hvor 15

16 fügung stehen. Am besten können hierzu natürlich verheiratete Leute verwendet werden, weil diese sesshafter sind als unverheiratete. Auch sind sie ungleich gefügiger, weil die Sorge um die Familie sie dazu drängt, sich nach einer Brotstelle umzusehen, die sie nicht in kurzen Fristen zu wechseln brauchen; denn einem Familienvater macht es kein Vergnügen, alle naslang mit seinem bisschen Hausrat auf der Straße zu liegen und womöglich von Ort zu Ort zu ziehen, um Beschäftigung zu suchen. Wer es also nicht unbedingt muss, wechselt nicht. Dort aber, wo nicht die Gutswirtschaft, sondern der großbäuerliche Grundbesitz dominiert, wie in den Marschgegenden, gibt es überhaupt keine Kontrakttagelöhner. Sie sind hier überflüssig, denn selbst die Bauern, die ständig ein oder zwei Tagelöhner beschäftigen, dringen nicht auf ein festes Verhältnis mit ihnen, weil doch hin und wieder Perioden eintreten, wo sie mit der Arbeit aussetzen müssen. Auch spielt hier der Volkscharakter stark hinein; in Dithmarschen hat es nie Leibeigenschaft gegeben, darum besteht seit je auf beiden Seiten eine Abneigung gegen kontraktliche Bindungen. Zudem lehrte die Erfahrung, dass jemand auch ohne langfristigen Kontrakt jahrelang auf einer Stelle arbeiten konnte. Vor allem aber kommt in Betracht, dass infolge der modernisierten Betriebsweise die landwirtschaftliche Arbeit immer mehr Saisonarbeit wird, sich deshalb in allen bäuerlichen Mittelbetrieben die Nachfrage nach sesshaften Arbeitern stetig verringert. Früher gab es sowohl im Winter als auch im Sommer in der Landwirtschaft Arbeit genug, denn sämtliche Arbeiten mussten mit der Hand verrichtet werden. Den ganzen Winter über standen einige Tagelöhner auf der Dreschdiele und draschen das Korn mit dem Flegeln aus. Diese Arbeit hat sich infolge der jetzt überall gebräuchlichen Dreschmaschine bis auf ein Minimum beschränkt. Nur um zur Reparatur des Strohdachs oder zu Pferdehäcksel ein geringes Quantum Glattrohr zu haben, lassen Wenn Leute, schon eine Art Glanzleistung zu vollführen meinen, indem sie gelegentlich mal um 4 Uhr früh aufstehen und spazieren gehen, dann hat der Mäher schon längst den Buckel nass gehabt. Når folk tror at de har præsteret en toppræstation, når de ind imellem står op kl. 4 om morgenen, så har mejeren på det tidspunkt allerede arbejdet så hårdt, at sveden risler ned ad ryggen på ham. 16

17 Es waren vorwiegend Gelegenheitsarbeiter, die im Sommer als Arbeitslose die Landstraße bevölkerten, und die die Erntezeit dazu benutzten, um sich einige Groschen zu verdienen und sich neue Arbeitspapiere zu besorgen Det var som regel folk, der kun lejlighedsvis fik arbejde og som om sommeren befolkde landevejene, når de var uden arbejde. De ville i høsttiden tjene nogle penge og frem for alt derved få nye arbejdspapirer der ikke er godsejere eller hvor der ikke er storbønder som i marsken, findes der overhovedet ingen kontraktansatte daglejere. Her er de overflødige, fordi selv de bønder der hele tiden har ansat en eller to daglejere ikke ansætter dem fast, fordi der hele tiden er perioder, hvor der ikke er noget arbejde. Her spiller også folkekarakteren en vis rolle; i Ditmarsken har der aldrig været fæstebønder og derfor også en modvilje imod at ansætte nogen på kontrakt. Desuden oplever man, at landarbejdere her også uden kontrakt årevis arbejder samme sted. Frem for alt medfører den tiltagende modernisering af landbruget, at landarbejdet i stigende grad udvikler sig til at blive rent sæsonarbejde, og efterspørgslen efter bosat arbejdskraft hos de mellemstore bønder bliver mindre. Før var der både om sommeren og om vinteren nok arbejde i landbruget og alt arbejde skulle udføres med håndkraft. Hele vinteren over stod daglejerne på tærskeloftet og tærskede kornet med plejlen. Fordi man i dag bruger tærskemaskiner er dette arbejde reduceret meget. Kun hvis de stråtækte tage skal repareres eller til hakkelse skal daglejerne bruge bearbejde nogle enkelte læs med neg med plejlen. Alt andet korn bliver i løbet af få dage tærsket med maskinerne i løbet af efteråret eller senest i de tidlige vintermåneder. Også brugen af mejetærskeren overalt der, hvor jord og kornsorter gør det muligt, overflødiggør mange arbejdere. Men ikke kun, når der arbejdes på markerne men også når der skal tærskes sætter den moderne maskindrift sig igennem, selv i stalden mekaniseres arbejdet. En enkelt ungkarl kan i dag passe det dobbelte antal kvæg end to fuldtids ansatte karle kunne det før i tiden. Før stod kvæget for det meste i møddingen og staldene blev kun renset ind imellem måske hver uge eller hver anden uge. Dette arbejde krævede, at flere voksne mænd tog sig af dette arbejde. I dag står kvæget i åbne stalde, der bliver møget ud to gange om dagen. Dette arbejde kan udføres af unge karle uden større 17

18 die Bauern noch hin und wieder einige Fuhren Garben für die Tagelöhner zum Ausdrusch mit dem Flegel sitzen, das übrige Korn wird samt und sonders schon im Herbst, spätestens aber im Vorwinter, in wenigen Tagen mit der Maschine abgedroschen. Ebenso macht die Mähmaschine viele Hände überflüssig, wo Bodenbeschaffenheit und Kornart dies nur immer gestatten. Doch nicht allein auf den Acker und den Drusch erstreckt sich die Anwendung der modern-rationellen Betriebsart, sondern auch auf den Stall. Ein einziger jugendlicher Knecht kann heute die doppelte Stückzahl Vieh abwarten als früher zwei Vollknechte oder Tagelöhner. Früher stand das Vieh meistens auf Peddmeß, das Abmisten geschah also nur von Zeit zu Zeit, vielleicht jede Woche oder alle vierzehn Tage einmal und erforderte dann die Kräfte von erwachsenen Leuten. Heute dagegen steht das Vieh auf Hochstall und wird zweimal täglich abgemistet, eine Arbeit, die auch von jüngeren Knechten ohne besondere Anstrengung verrichtet werden kann. Volle Arbeitskräfte erforderte früher auch das Tränken des Viehes, weil jedem einzelnen Tiere das Wasser in schweren Börneimern aus der Graff oder aus einer Bornschkuhle von draußen vorgetragen werden musste. Jetzt aber befindet sich in jedem Stall eine Pumpe; häufig wird das Wasserpumpen sogar durch Pferdekraft besorgt, und vielfach sind auch Selbsttränkeapparate vorhanden, sodass gerade auf den größten Höfen das Viehtränken überhaupt keine Schwierigkeiten mehr macht. Ganz dasselbe ist schließlich auch beim Häckselschneiden der Fall. Die meisten Großbauern mussten früher während des Winters fast ständig einen vollkräftigen Mann beschäftigen, der weiter nichts tat, als auf der alten Hacklade das erforderliche Quantum Häcksel klein zu knuffen. Mit den heutigen Göpelmaschinen ist das Häckselschneiden ein Spielwerk geworden; es wird nur noch alle paar Tage im Nebenamt besorgt. So hat also eine bekannte Geschichte die Einführung von Maschinen eine förmliche Umwälzung auch in der Landwirtschaft herbeigeführt, die besonders für die sesshaften Arbeiter äußerst nachteilig wirkt. Ist im Frühjahr die Saat in der Erde, dann gibt s eine lose Zeit bis zur Heuernte. Ist das Heu geborgen, so haben die Tagelöhner wieder Ruhe bis zur Kornernte. Nach der Kornernte dauert es erst wieder eine gute Weile bis zu den Herbstarbeiten, und sind diese beendet, so macht dem Bauern seine Tür zu. Der verheiratete Tagelöhner mag sehen, wie er durchkommt; mit ein paar jugendlichen Knechten lassen sich die Viehfütterung und die sonstigen Winterarbeiten meist mit Leichtigkeit bewältigen. Nur selten findet sich zwischen den Saat- und Ernteperioden noch etwas zu tun, wozu verheiratete Tagelöhner in größerer Zahl gebraucht würden. Etwas anders verhält es sich dagegen mit den unverheirateten Tagelöhnern. Zwischen diesen und den verheirateten besteht ein ähnlicher Unterschied, wie zwischen den freien und kontraktlich gebundenen Tagelöhnern. Ein Unverheirateter hat ja nur für seine eigene Person zu sorgen. Ob er in seinem Stammdorf beschäftigt wird oder einige Meilen davon entfernt, das verschlägt ihm wenig; er kann sich die Arbeit aussuchen, kann ihr sozusagen nachlaufen, während der Verheiratete seiner Familie wegen mehr an den Ort gebunden ist. Weiter braucht der Unverheiratete auch bei der Festsetzung des Tagelohnes nicht auf den letzten höchsten Groschen zu sehen. Wenn es eben nicht anders ist, arbeitet er mal für ein paar Groschen bil- 18

19 anstrengelser. Før skulle der også fuld arbejdskraft til, når kvæget skulle have noget at drikke. Til hvert enkelt dyr skulle vandet transporteres i tunge spande fra åen. I dag er der vandpumper i hver stald, tit bliver pumperne drevet af hestekræfter eller processen er mekaniseret, så det på de store gårde ikke mere er noget større eller vanskeligt arbejde at give kvæget noget at drikke. Det samme gælder for hakkelsen. De fleste storbønder brugte førhen hver vinter en stærk mand som ikke lavede andet end at hakke hakkelsen. Med de nye maskiner er hakkelsen blevet til en ren barneleg; nu fremstilles der kun hakkelse i et par dage ved siden af det andet arbejde. Således har landbrugets mekanisering medført en omvæltning indenfor dette erhverv, som har yderst negativ virkning for de faste arbejdere. Er sæden lagt til foråret er der en længere tid indtil høet skal høstes. Er høet i hus går der igen tid indtil kornet skal høstes. Efter høsten går der atter tid indtil efterårets arbejder skal udføres, og hvis dette arbejde er udført lukker bonden sin dør. Den gifte daglejere må så se, hvordan han vil klare dagen og vejen. Det arbejde, der skal ordnes i løbet af vinteren, som fx at fodre kvæget osv., kan bønderne sagtens klare med nogle få unge karle. Kun sjældent er der arbejde, hvortil der er brug for et større antal gifte daglejere, mellem såtid og høst. Anderledes er det dog med de ugifte daglejere. De adskiller sig på nogenlunde samme måde fra hinanden som de frie og de kontraktbundne daglejere. En ugift person skal kun sørge for sig selv. Om vedkommende finder arbejde på sin oprindelige bopæl eller nogle mil derfra interesserer ham kun lidt. Han kan udsøge det arbejde eller retter gå efter det, mens den gifte daglejer på grund af sin familie er bundet til stedet. Desuden kan den ugifte også tage imod arbejde uden absolut at skulle skele til den sidste penning ved aflønningen. Hvis ikke andet er muligt, må han så en gang imellem arbejde for en lidt mindre løn, kost får han jo som regel oveni, så derved mister han ikke helt så meget. Alene af denne grund foretrækker nogle bønder at ansætte en ugift frem for en gift daglejer, da de ved, at de i en dårlig periode kan trykke lønnen hos den ugifte daglejer mens ved gifte daglejere ikke er så ligetil, fordi også bønderne godt kan indse, at en familiefar med en for ringe løn ikke kan klare sig. Derfor beroliger de deres samvittighed, idet de i dårligere tider slet ikke først ansætter en gift daglejer, og så kan ingen komme og sige, at de har beskæftiget en stakkels familiefar til en så ussel løn. De ugifte daglejere, såfremt de var nogenlunde stærke og havde forstand på dette arbejde, klarede sig derfor også i forhold til alle grupper landarbejdere forholdsvis godt. De er ikke berørt af tyendeforordningen. Deres arbejdskontrakt med bønderne er en fri aftale og gælder kun for en uge ad gangen men kan også om nødvendigt opsiges med kortere varsel. Desuden behøver de ikke frygte at blive arbejdsløse, hvis ikke de er limet fast til deres landsby. En sådan daglejer var nu også. Her vil jeg dog med det samme benytte lejligheden til at skrive noget om arbejdsformidlingen. Da bønderne gennemgående er for stolte til selv at fremskaffe landarbejderne overdrager de denne opgave gerne til udlejerne, de såkaldte sjælesælgere. Derfor må alle folk, tyende, daglejere osv. henvende sig til udlejerne, hvis de ønsker at finde et arbejde. En undtagelse fra denne regel er dog, hvis tjenestefolk vil fortsætte et halvt år yderligere på deres tjenestested eller hvis bønderne kender daglejeren, de vil ansætte. Ellers har denne forretning ud

20 liger; die Kost bekommt er ja in der Regel zu, also verliert er nicht gar zu viel. Schon aus diesem Grunde nehmen die Bauern zu gewissen Zeiten lieber einen Ledigen als einen verheirateten Tagelöhner, wissen sie doch, dass sie wenigstens in flauen Perioden den Lohn des Ledigen kneifen können, was bei einem Verheirateten weniger gut möglich ist, weil sie selbst einsehen, dass ein Familienvater mit einem so erniedrigten Lohn beim besten Willen nicht auskommen könnte. Deshalb salvieren sie ihr Gewissen, indem sie in solcher Zeit einen Verheirateten überhaupt nicht in Arbeit nehmen; niemand kann ihnen dann nachsagen, dass sie diesem einen Hungerlohn geboten hätten. Die ledigen Tagelöhner, soweit sie leidlich kräftige und arbeitskundige Leute sind, stehen sich denn auch von allen landwirtschaftlichen Arbeitern verhältnismäßig am besten. Mit der Gesindeordnung haben sie nichts zu tun, die ist für sie ausgeschaltet. Ihr Arbeitsvertrag mit dem Landwirt beruht auf freier Vereinbarung und gilt nur von Woche zu Woche, kann jedoch zur Not auch an jedem Tage der Woche gelöst werden; ebenso brauchen sie nicht oft mit Arbeitslosigkeit zu rechnen, wenn sie nicht gerade Dorfhocker sind. Solch ein Tagelöhner war nun auch ich jetzt geworden. Hier möchte ich indessen gleich einige Worte über die Arbeitsvermittlung mit einflechten. Da die Bauern fast durchweg zu stolz sind, sich ihre Leute selbst zu besorgen, so übertragen sie dieses Geschäft mit Vorliebe den Vermietern, den sogenannten Seelenverkäufern. Die Folge hiervon ist, dass sich auch die Leute, Gesinde sowohl wie Tagelöhner, an solche Vermieter wenden müssen, wenn sie Dienst nehmen oder Arbeit haben wollen. Eine Ausnahme wird nur dann gemacht, wenn ein Dienstbote für ein weiteres halbes Jahr auf seiner Stelle bleiben will, oder den Bauern bekannte Tagelöhner infrage kommen. Sonst hat sich dieses Geschäft geradezu zu einer regelrechten Börse, zu einem Markt entwickelt, wodurch der Arbeitsvermittlung in der Marsch ein ganz eigenartiges Gepräge aufgedrückt wird. Während die Gesindevermietung nur in zwei Hauptterminen, zum Frühjahr und zum Herbst vor sich geht, vollzieht sich das Versagen der Tagelöhner allwöchentlich, ja sogar zweimal in der Woche, und zwar auf dem sogenannten Menschenmarkt. Arbeitsmärkte gibt es des Sonnabends in Heide, des Montags in Tönning und des Dienstags in Garding; sie fallen sonst überall mit den Wochenmärkten zusammen, ausgenommen der Sonntagsmarkt von Wesselburen, der ausschließlich den Charakter einer Arbeitsbörse trägt. Auf diese Menschenmärkte stehen nun die Arbeitsuchenden in zwanglosen Gruppen, je nach der Saison in größerer oder geringerer Zahl mit ihren Tagelöhnerpfeifen im Munde und warten die Dinge, die da kommen sollen. In der Zeit der Ernte, wenn auch von der Geest oder aus Mittelholstein, wohl auch gar aus dem Schleswigschen die Erntearbeiter in Scharen anrücken, steigt die Zahl der Arbeitsuchenden zeitweilig auf mehrere Tausende. Neulinge, die solch Schauspiel zum ersten Male sehen, wissen in der Tat gar nicht, was hier eigentlich los ist; sie können sich das bis dahin Ungewohnte kaum zusammenreimen, dass hier über die Arbeitskraft der Menschen regelrecht börsenmäßig gehandelt wird, wie man über den Wert von Nutztieren handelt. Doch es geschieht. Bald wird es lebhafter in den einzelnen Gruppen; geschäftig laufen die Seelenverkäufer hin und her, auch einzelne Bauern sieht man in dem Gewirr. Die Mehrheit 20

21 viklet sig til et rent marked, hvorved arbejdsformidlingen i marsken har udviklet sit eget særpræg. Mens tyendet formidles to gange om året, dvs. i foråret og i efteråret, bliver daglejerne formidlet hver uge, nogle steder endda to gange om ugen på de såkaldte menneskemarkeder. Disse markeder findes om lørdagen i Heide, om mandagen i Tønning og om tirsdagen i Garding. De afholdes ellers alle steder samtidigt med ugemarkedet undtagen i Wesselburen, hvor markedet udelukkende afholdes som en arbejdsformidlingsbørs. På disse menneskemarkeder står de arbejdssøgende i tilfældige grupper og afhængig af sæsonen i større eller mindre antal med deres daglejerpiber i munden og venter på, hvad der sker. I høsttiden, når der også kommer folk fra gesten, Mellemholsten og Slesvigområdet, stiger antallet af arbejdssøgende til tider til flere tusinde. Nye folk, der for første gang iagttager dette skuespil, ved overhovedet ikke, hvad det er, der foregår. De kan ikke gætte sig til, hvad det uvante de ser, er, nemlig ag arbejdskraften her bliver købt og solgt som på børsen, som man ellers handler med kvæg. Men det sker virkeligt. Snart bliver det uroligere i grupperne; gesjæftig løber sjælesælgerne frem og tilbage også enkelte bønder ser man i dette virvar. Flertallet af bønderne holder sig dog tilbage og iagttager skuespillet gennem de omkringliggende kroers vinduer og døre. De ser en menneskemængde som bliver vurderet af de kyndige udlejere som med øvet blik udvælger de passende arbejdsfolk til deres mandanter. Når der gået omkring tre timer er det hele forbi og markedspladsen er snart efter tomt igen. Enten tager bønderne deres folk omgående med til gården på deres vogn, ellers hvis daglejerne kender bønderne, møder de op søndag aften eller mandag morgen på deres arbejdssted. De, der ikke finder noget arbejde ven- Landarbeiter und Tagelöhner auf dem Weg zur Arbeit Landarbejdere og daglejere på vej til arbejdet 21

22 der Bauern hält sich aber vornehm zurück und beobachtet nur aus Türen und Fenstern der umliegenden Gasthäuser den Menschenhaufen, aus dem die Vermieter mit kundigem Blick die benötigten Kräfte für ihre Auftraggeber herausholen. Nach etwa drei Stunden ist das Geschäft beendet, der Marktplatz leert sich zusehends. Entweder nehmen die Bauern ihre Leute gleich per Wagen mit nach dem Hofe, oder diese stellen sich, wenn sie ihre Bauern bereits kennen, am Sonntagabend, vielleicht auch erst am Montagmorgen auf der Arbeitsstelle ein. Wer keine Arbeit fand, wartet entweder bis zum nächsten Mittwoch, oder er fährt oder läuft zu den Montagsmärkten nach Marne oder Tönning. Die Höhe des Tageslohnes richtet sich lediglich nach Angebot und Nachfrage, und gerade hierin liegt das Börsenmäßige dieser Art Arbeitsvermittlung. Je mehr Hände am Markt sind, die nach Arbeit verlangen, und je schwächer die Nachfrage nach solchen, desto geringer ist der Tagelohn; umgekehrt steigt der Lohn bei stärkerer Nachfrage und mäßigem Angebot. Mitunter wechselt die Lohnhöhe ganz überraschend schnell, je nachdem von Markt zu Markt die Zahl der Arbeitskräfte oder die Nachfrage nach solchen gestiegen oder gefallen ist. In den weniger guten Perioden hält sich der Wochenlohn auf 9 bis 10 Mark mit Kost; im losen Vorsommer fällt er aber häufig bis auf 6 und 5 Mark, in der Winterzeit geht er überhaupt nicht über 5 Mark hinaus. In der Frühjahrssaatzeit und der Heuernte steigt er dann auf 1,80 bis 2,50 Mark pro Tag und in der großen Ernte, der Ähren, erreicht er die Höhe von 3 bis 4 Mark täglich. Es kommt aber auch in der Ernte nicht selten Lokomobile effektivisierten die Landwirtschaft Lokomobiler effektiviserede landbruget 22

23 ter enten til næste onsdag og løber eller kører til det næste menneskemarked, der finder sted om mandagen i Marne eller Tønning. Daglønnen bliver udelukkende bestemt af udbud og efterspørgsel og netop derfor minder den slags arbejdsformidling om en børs. Desto flere hænder der er på markedet, der søger arbejde, desto mindre er daglønnen. Omvendt stiger lønnen, hvis efterspørgslen er højere end udbuddet. Ind imellem falder eller stiger lønnen ganske pludseligt, alt efter om efterspørgslen efter arbejdskraft på de enkelte markeder er stigende eller faldende. I de få gode perioder kommer ugelønnen op på ni til ti mark plus kost, i forsommeren falder den derimod tit til fem eller seks mark og om vinteren kommer den næsten aldrig over fem mark. Om foråret og når høet skal høstes stiger lønnen til ca. 1,80 til 2,50 mark om dagen og i den store høsttid aksernes tid stiger den til 3 eller 4 mark pr. dag. Det sker dog heller ikke ligefrem sjældent at vejret slår om i høsttiden og man så må være glad over, hvis man opnår en løn på 2 mark om dagen. Foruden for daglejerne bliver også betalingen for akkordarbejde fx gravearbejde, mejningen og for at knække kornet fastlagt. Om den enkelte daglejer altid får regelmæssigt arbejde afhænger i perioder, hvor der ikke er meget at lave, af, om daglejeren er godt bekendt med udlejerne. Også her gælder mottoet: Den der snører godt, kører godt. Når udlejerne samtidigt er kroværter afhænger deres velvilje i høj grad af, om daglejerne fortærer nok i deres kroer. De andre sjælesælgere giver sig til freds med at få en lille andet af den aftalte løn, og effekten forøges, når denne andel bliver rundet op. I høsttiden befolkes menneskemarkederne foruden af de virkelige landarbejdere også 23

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen & Sauerkraut Sanghæfte danske sange på tysk Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen Forelskelsessang - Liebeslied Tekst: Jens Rosendal (1981) Musik: Per Warming (1987) Du kamst wie Du, ganz ohne Schein

Læs mere

Information vedrørende tysk ejendomsforbehold

Information vedrørende tysk ejendomsforbehold Information vedrørende tysk ejendomsforbehold Når I som virksomhed sælger på kredit til tyske virksomheder, skal I være opmærksom på, at det samlede udestående ofte helt må afskrives, hvis en køber går

Læs mere

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk.

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. r r r r n r r r r r r n r r n r r n n r r r r r r n r Uddrag fra Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. GYLDENDAL Kan downloades på: www.filer.gyldendal.dk/

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

14. Forholdsord med dativ

14. Forholdsord med dativ ØVELSE 5 Lav sætninger efter følgende mønster. (Husk at aus og bei styrer dativ!) ❿ Ich - die Schweiz - ein Rechtsanwalt. Ich stamme aus der Schweiz und arbeite bei einem Rechtsanwalt. 1. Jochen - das

Læs mere

Flygtningelejren i Oksbøl 1945 1949

Flygtningelejren i Oksbøl 1945 1949 Flygtningelejren i Oksbøl 1945 1949 Mindesten fra den tyske flygtningelejr i Oksbøl. Til minde om ofrene fra 1945 1949. Tyske soldater stiger ud af bilen. Tonsvis af mad Vi har undersøgt hvor meget kost

Læs mere

Femern Bælt Regionen Arbejde i Danmark

Femern Bælt Regionen Arbejde i Danmark Arbejde i Danmark 1 Herausgeber / Udgiver Kreis Ostholstein Fachdienst Regionale Planung Fonden Femern Bælt Forum Råhavegård Arbeiten in Arbejde i Lübecker Straße 41 D 23701 Eutin Maribovej 9 DK 4960 Holeby

Læs mere

TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK?

TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK? SMiK-Projekt Ergebnisse aus der SMiK-Fragebogenuntersuchung TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK? Resultater fra SMiK-spørgeskemaundersøgelsen Erla Hallsteinsdóttir Hrsg. von Red.

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Grammatiske oversigter

Grammatiske oversigter Grammatiske oversigter HJÆLPEUDSAGNSORDENE at have = haben Nutid Datid Ental 1. person ich habe hatte 2. - du hast hattest 3. - er/sie/es hat hatte 1. person wir haben hatten 2. - ihr habt hattet 3. -

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Netværkstræf / Netzwerktreffen Vikingetid og Middelalder Vikingetid og Middelalder Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Program Programm Kl. 11.30-12.00 Velkomst & Frokost

Læs mere

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet 1. Introduktion 2. Undersøgelsens formål 3. Datagrundlag 4. Resultater o madoplevelsens relative betydning

Læs mere

Dänisch. Praktisches Lehrbuch. Langenscheidt. Der Standardkurs für. Selbstlerner. orientiert sich an B1

Dänisch. Praktisches Lehrbuch. Langenscheidt. Der Standardkurs für. Selbstlerner. orientiert sich an B1 Langenscheidt Praktisches Lehrbuch Dänisch Der Standardkurs für Selbstlerner orientiert sich an B1 Inhaltsverzeichnis Wegweiser......................................................... 3 Abkürzungen.......................................................

Læs mere

Textmining Einführung und Übersicht

Textmining Einführung und Übersicht Textmining Einführung und Übersicht Dept. Informatik 8 (Künstliche Intelligenz) Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg (Informatik 8) Textmining Einführung 1 / 10 Textmining Kurzfassung Gigantische

Læs mere

Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen.

Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen. Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen. European Regional Development Fund Investing in your future Unsere Angebote 2012 auf einen

Læs mere

Dansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk

Dansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk Danske virksomheder og den globale fremtid Konference 25. september 2014 Erla Hallsteinsdóttir & Katarina Le Müller: Dansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk 1 Hvem og hvad er SMiK? Dansk/tysk

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Øvelsesterræn

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Øvelsesterræn FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Velkommen Willkommen Welcome Oksbøl Skydeog Øvelsesterræn Oksbøl Schiess- und Truppenübungsgelände The Oksbøl Firing Range and Training Grounds Historie Oksbøl

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk A Lone

Læs mere

zejt-ung undervisningshæfte til elever i udskoling 1/2014 Tema: Identitet og mobning

zejt-ung undervisningshæfte til elever i udskoling 1/2014 Tema: Identitet og mobning zejt-ung undervisningshæfte til elever i udskoling 1/2014 Tema: Identitet og mobning 2 Lær tysk med zejt-ung danskere? Det tager zejt-ung fat på i artiklen»når det danske mindretal bliver multikulturelt«.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk A Susanne Troensegaard

Læs mere

Newsletter / Nyhedsbrev nr. 2, 01.09.2010 Liebe Leser!

Newsletter / Nyhedsbrev nr. 2, 01.09.2010 Liebe Leser! Newsletter / Nyhedsbrev nr. 2, 01.09.2010 Liebe Leser! Nach dem Ende der Sommerferien in Deutschland und Dänemark möchte Nu hvor sommerferien i både Danmark og Tyskland er forbi, vil projektet das Projekt

Læs mere

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland Keld Buciek HH De tre hovedtyper tyske parker: Nationalparke sind Ruheräume der Natur und Erholungsräume für den Menschen, die letzten Landschaften Deutschlands,

Læs mere

Idékatalog Ideenkatalog

Idékatalog Ideenkatalog jung zusammen 2015 Idékatalog Ideenkatalog Forslag fra workshopsne i Leck & Aabenraa // Vorschläge des Workshops Landtag Schleswig-Holstein 31-07-2015 På jung zusammen 2015 var der syv workshopgrupper,

Læs mere

CHRISTEL-SEYFARTH.DK

CHRISTEL-SEYFARTH.DK all rights reserved by Christel Seyfarth. Christel Seyfarth art knits Christel Seyfarth designer hånd- og maskinstrik i unika design. Hendes farvestrålende strik er inspireret af den storslåede natur på

Læs mere

jung zusammen Landtag Schleswig-Holstein 31.7.2014 Vorschläge des Workshops Forslag fra workshoppen Aabenraa & Leck

jung zusammen Landtag Schleswig-Holstein 31.7.2014 Vorschläge des Workshops Forslag fra workshoppen Aabenraa & Leck jung zusammen Landtag Schleswig-Holstein 31.7.2014 Vorschläge des Workshops Forslag fra workshoppen Aabenraa & Leck Der blev arbejdet i 5 workshops med temaerne arbejdsmarked og uddannelse, grænseland,

Læs mere

Anhänge der VO (EG) Nr. 883/04. Bilag til forordning (EF) nr. 883/04. Emneblad nr. 6 / Themenblatt Nr. 6. - Danske og tyske særbestemmelser -

Anhänge der VO (EG) Nr. 883/04. Bilag til forordning (EF) nr. 883/04. Emneblad nr. 6 / Themenblatt Nr. 6. - Danske og tyske særbestemmelser - Emneblad nr. 6 / Themenblatt Nr. 6 Padborg, 22.08.2011 Bilag til forordning (EF) nr. 883/04 - Danske og tyske særbestemmelser - Anhänge der VO (EG) Nr. 883/04 - Die dänischen und deutschen Sonderbestimmungen

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

LHN S NYHEDSMAGASIN - EN LANDBOFORENING DER RYKKER 8. Å R G A N G - N R. 3 / 10. Christiansborg flytter sig langsomt

LHN S NYHEDSMAGASIN - EN LANDBOFORENING DER RYKKER 8. Å R G A N G - N R. 3 / 10. Christiansborg flytter sig langsomt 8. Å R G A N G - N R. 3 / 10 TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE LHN S NYHEDSMAGASIN LANDWIRTSCHAFTLICHER HAUPTVEREIN FÜR NORDSCHLESWIG - EN LANDBOFORENING DER RYKKER Christiansborg flytter sig langsomt 2 Bioafgrøder

Læs mere

Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader.

Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader. Velkommen i Bornholms største svømmehal! Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader. Moderne bassiner I Rønne Svømmehal har vi 3 moderne bassiner: > Et almindeligt svømme-

Læs mere

Hammer Inspiration www.hammercarpets.com

Hammer Inspiration www.hammercarpets.com Hammer Inspiration Indhold / Contents / Inhalt 3 Retro 12 Cosmopolitan 21 Botany 27 Expressions 34 Urban 42 Stripes & Squares 47 Nature 52 Folklore 58 Ornaments 66 Potpourri COLORTEC DESIGNS: Retro, Cosmopolitan,

Læs mere

LHN S NYHEDSMAGASIN - EN LANDBOFORENING I BEVÆGELSE 10. Å R G A N G - N R. 1 / 1 2. Er vi til grin 2. Natur- og Landbrugskommission 4.

LHN S NYHEDSMAGASIN - EN LANDBOFORENING I BEVÆGELSE 10. Å R G A N G - N R. 1 / 1 2. Er vi til grin 2. Natur- og Landbrugskommission 4. 10. Å R G A N G - N R. 1 / 1 2 T I L S A M T L I G E J O R D B R U G E R E LHN S NYHEDSMAGASIN L A N D W I R T S C H A F T L I C H E R H A U P T V E R E I N F Ü R N O R D S C H L E S W I G - EN LANDBOFORENING

Læs mere

Nationalgefühl in Dänemark und Deutschland

Nationalgefühl in Dänemark und Deutschland Nationalgefühl in Dänemark und Deutschland Af Thea Haubenreisser Pedersen BA-projekt 6.semester Tysk Vejleder: Tove Gadegård ASB. Institut for Sprog og Erhvervskommunikation 2009 Anschläge: 47.396 1 o.

Læs mere

haben = at have Nutid Datid Førnutid Ental: 1.p. ich habe hatte habe gehabt 2.p. du hast hattest hast gehabt 3.p. er/ hat hatte hat gehabt sie/es

haben = at have Nutid Datid Førnutid Ental: 1.p. ich habe hatte habe gehabt 2.p. du hast hattest hast gehabt 3.p. er/ hat hatte hat gehabt sie/es GRAMMATISK OVERSIGT Hjælpeudsagnsordene haben = at have Nutid Datid Førnutid 1.p. ich habe hatte habe gehabt 2.p. du hast hattest hast gehabt 3.p. er/ hat hatte hat gehabt 1.p. haben hatten haben gehabt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution ZBC, Handelsgymnasiet i Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

Programm Freitag den 10. juli 2015

Programm Freitag den 10. juli 2015 Programm Freitag den 10. juli 2015 10.50 Uhr Konzert am Schlosswall. Die Sønderborg-Garde sorgt für Unterhaltung, während sich die Reiter auf dem Platz vor dem Sønderborg Schloss versammeln 11.30 Uhr Der

Læs mere

Emneblad nr. 3 / Themenblatt Nr. 3. Padborg, den 1. April 2011

Emneblad nr. 3 / Themenblatt Nr. 3. Padborg, den 1. April 2011 Emneblad nr. 3 / Themenblatt Nr. 3 Padborg, den 1. April 2011 Ægte og uægte grænsearbejdere Echte und unechte Grenzgänger Inddeling: Gliederung: I. Indledning II. Sondring mellem grænsearbejdere 1. Ægte

Læs mere

Mix und Match mit Zahlen Print to kopier af siden og klip brikkerne ud.

Mix und Match mit Zahlen Print to kopier af siden og klip brikkerne ud. Kopiark 1 Mix und Match mit Zahlen Print to kopier af siden og klip brikkerne ud. 21 25 29 32 34 36 40 49 53 58 67 81 Kopiark 2a Meine Familie Klip familiekortene ud. Hver elev skal have ét kort. Ich bin

Læs mere

MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY

MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY 0 0 MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY Stoppesteder Bus stops Haltestellen Marstal - Reberbanen Bakkevej / Ronæsvej Bymarksvej Ærøskøbing Havn Tranderupvej Vindeballe Vesterløkke Øster Bregninge Ø. Bregninge

Læs mere

Samstag 4. Juli 2015 Sonntag 5. Juli 2015

Samstag 4. Juli 2015 Sonntag 5. Juli 2015 Mitglieds-Nr. 11-0496 Genehmigungs-Nr. SH/HH/MV 030407-2015 73. Internationale Volkswandertage Volkswandergruppe Tarp e.v. Samstag 4. Juli 2015 Sonntag 5. Juli 2015 11. Fahrradwanderung Wander-Strecken:

Læs mere

Det drejer sig konkret om en studietur til Hamburg med udgangspunkt i Soul Kitchen.

Det drejer sig konkret om en studietur til Hamburg med udgangspunkt i Soul Kitchen. Et projekt om Hamburg - et interkulturelt projekt Tyskfaget som sted for kulturmøder Den interkulturelle dimension kan ses som en del af den almene studiekompetence, idet eleverne bliver i stand til mere

Læs mere

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT KORKONKURRENCE Det Kongelige Operakor 1. ALT 15. august 2015 73 Tempo giusto ( = 4) (Koret kommer nærmere. Under den følgende Lovsang fyldes Huset af festklædte Mænd 59 og Kvinder. Tilsidst

Læs mere

Ausgabe / Udgave 01-2013

Ausgabe / Udgave 01-2013 Zeitschrift des Deutsch-Dänischen Kulturvereins Rhein/Main e.v. Nyhedsbrev for den Tysk-Danske Kulturforening Rhein/Main e.v. Ausgabe / Udgave 01-2013 Artikel Seite / Side 9 Artikel Seite / Side 16 Artikel

Læs mere

b obbermølle Museum og

b obbermølle Museum og Kupfermühle Museum und K Industriemuseum Kupfermühle e.v. 1997 wurde das private Kupfermühle Museum eröffnet, welches sich jetzt im Turmgebäude bei den alten, restaurierten Arbeiterwohnungen befindet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF og VUC Fredericia HF netundervisning Tysk

Læs mere

Start und Landung, Ich hab meinen. in Berlin verloren.

Start und Landung, Ich hab meinen. in Berlin verloren. repetition Kapitel 1-2 Start und Landung, Ich hab meinen. in Berlin verloren. A Repetér de ord, du har lært fra tekstbogen. Hvilke ord kan du huske fra kapitel 1? Målet var 15 nye ord/udtryk. Hvilke ord

Læs mere

busser / telekørsel på ærø

busser / telekørsel på ærø 790 791 busser / telekørsel på ærø BUses / shuttle service on auf ærø Gyldig pr. 15. september 2014 Busser / telekørsel på Ærø Indholdsfortegnelse Kort Map Karte 790 791 Marstal - Ærøskøbing - Skovby

Læs mere

Newsletter-Nyhedsbrev Nr. 5, 02.03.2011

Newsletter-Nyhedsbrev Nr. 5, 02.03.2011 Newsletter-Nyhedsbrev Nr. 5, 02.03.2011 Kære læsere! Det første nyhedsbrev i 2011 omhandler konkurs hos den danske arbejdsgiver, som er et hyppigt tilbagevendende emne og også gav rådgivningsinstitutionerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Tysk B Jadwiga T. Thygesen Hh11ty2102

Læs mere

Velkommen hos HCS A/S

Velkommen hos HCS A/S Velkommen hos HCS A/S Om HCS A/S HCS A/S blev grundlagt I 1941. HCS A/S er 100% familieejet. HCS A/S er opdelt I 6 sektioner: Internationale Transporter Miljøentreprise Grusgrave Affaldssektionen Genbrugssektionen

Læs mere

B E R E T N I N G. om revision af regnskabsberetning 2009. for. Sydslesvigsk Vælgerforening. i henhold til 23, stk. 2, 1. punktum,

B E R E T N I N G. om revision af regnskabsberetning 2009. for. Sydslesvigsk Vælgerforening. i henhold til 23, stk. 2, 1. punktum, B E R E T N I N G om revision af regnskabsberetning 2009 for Sydslesvigsk Vælgerforening i henhold til 23, stk. 2, 1. punktum, i den tyske partilov BDO INDHOLDSFORTEGNELSE Side I. REVISIONSOPGAVE 1 II.

Læs mere

Himlen over Berlin - om at vælge livet Af mag. art. Bo Torp Pedersen

Himlen over Berlin - om at vælge livet Af mag. art. Bo Torp Pedersen Himlen over Berlin - om at vælge livet Af mag. art. Bo Torp Pedersen Et studiemateriale fra Kirke og Film, december 2009 Pressebilleder Sandrew Metronome Studiematerialet må kun udleveres til medlemmer

Læs mere

BUNDESGESETZBLATT FÜR DIE REPUBLIK ÖSTERREICH

BUNDESGESETZBLATT FÜR DIE REPUBLIK ÖSTERREICH 1 von 1 BUNDESGESETZBLATT FÜR DIE REPUBLIK ÖSTERREICH Jahrgang 2008 Ausgegeben am 11. April 2008 Teil III 41. Abkommen zwischen der Republik Österreich und dem Königreich Dänemark auf dem Gebiete der Steuern

Læs mere

VET QUALIFICATION SYSTEM 2 LÄNDER - 1 AUSBILDUNG. Ist eine dänisch-deutsche Verbundausbildung Maurer/-in möglich?

VET QUALIFICATION SYSTEM 2 LÄNDER - 1 AUSBILDUNG. Ist eine dänisch-deutsche Verbundausbildung Maurer/-in möglich? VET QUALIFICATION SYSTEM 2 LÄNDER - 1 AUSBILDUNG Ist eine dänisch-deutsche Verbundausbildung Maurer/-in möglich? I. Die Arbeitsgruppe Maurer/-in a) Gruppenbild der Arbeitsgruppe b) Leitfragen der Arbeitsgruppe

Læs mere

Inhalt/Indhold SLESVIGLAND. Geschichten der Eisenbahn Jernbanens historier 3

Inhalt/Indhold SLESVIGLAND. Geschichten der Eisenbahn Jernbanens historier 3 SLESVIGLAND Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarhavende). Foto & lay-out: Helge Krempin Slesvigland Für unverlangt eingesandte Bilder, Manuskripte

Læs mere

Grenzgänger und Minijobs. Grænsearbejdere og minijob. Probleme bei Ausübung geringfügiger Beschäftigungen bei Vorliegen eines Auslandsbezuges

Grenzgänger und Minijobs. Grænsearbejdere og minijob. Probleme bei Ausübung geringfügiger Beschäftigungen bei Vorliegen eines Auslandsbezuges Paddborg, 26.11.2014 Grænsearbejdere og minijob Problemer ved udøvelse af minijob med en tværnational dimension Grenzgänger und Minijobs Probleme bei Ausübung geringfügiger Beschäftigungen bei Vorliegen

Læs mere

Grænseoverskridende dansk-tyske projekter. Grenzüberschreitende deutsch-dänische Projekte

Grænseoverskridende dansk-tyske projekter. Grenzüberschreitende deutsch-dänische Projekte Padborg, 20.12.2012 Grænseoverskridende dansk-tyske projekter Grenzüberschreitende deutsch-dänische Projekte Studie over de særlige forhold i den sociale sikringslovgivning og skattelovgivningen i forbindelse

Læs mere

Die Sommerferien, Ein Wochenende in München, Wir kaufen Kleider

Die Sommerferien, Ein Wochenende in München, Wir kaufen Kleider REPETITION KAPITEL 1-3 Die Sommerferien, Ein Wochenende in München, Wir kaufen Kleider A Skriv de ord, der mangler. De danske ord står i parentes. 1. Ich habe meinen Rucksack. (mistet) 2. Jemand hat meine

Læs mere

Frauenliebe und Leben Musik von Robert Schumann Gedicht vonadelbert von Chamisso

Frauenliebe und Leben Musik von Robert Schumann Gedicht vonadelbert von Chamisso Frauenliebe und Leben Musik von Robert Schumann Gedicht vonadelbert von Chamisso Kvindens kærlighed og liv Musik af Robert Schumann Digt af Adelbert von Chamisso 1. Seit ich ihn gesehen Seit ich ihn gesehen,

Læs mere

Vejledning 1. Afmonter lågen a. Bauartfjederen afmonteres ved hjælp af en tang eller en skruetrækker ved enten at vride eller skubbe fjederen ud.

Vejledning 1. Afmonter lågen a. Bauartfjederen afmonteres ved hjælp af en tang eller en skruetrækker ved enten at vride eller skubbe fjederen ud. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51096 Udskiftning af sekskantet håndtagsstang: Nedenfor er beskrevet hvorledes håndtagsstangen på din Aduro 7 udskiftes. Arbejdshandsker kan med fordel anvendes.

Læs mere

»Slesvigland« Inhalt / Indhold

»Slesvigland« Inhalt / Indhold Dette pdf-dokument er optimeret til Internettet. Der er lagt vægt på hastighed, men også læse-venlighed. Derfor vil små illustrationer kunne være vanskelige at se. For at se disse i højere kvalitet, hent

Læs mere

Ausgabe / Udgave 01-2014

Ausgabe / Udgave 01-2014 Zeitschrift des Deutsch-Dänischen Kulturvereins Rhein/Main e.v. Nyhedsbrev for den Tysk-Danske Kulturforening Rhein/Main e.v. Ausgabe / Udgave 01-2014 Unser neuer Beisitzer / Det nye bestyrelsesmedlem

Læs mere

Sejlplan og priser for Endelave-færgen

Sejlplan og priser for Endelave-færgen Sejlplan og priser for Endelave-færgen Gyldig fra 1. maj 2015 til 1.januar 2016 I nedenstående tidsrum ydes 50% rabat på person-biletter uge. 21 & 22 i maj uge. 36 & 37 i august september TEKNIK OG MILJØ

Læs mere

Principperne i den europæiske sociallovgivning. Die Prinzipien des Europäischen Sozialrechts. Emneblad nr. 5 / Themenblatt Nr. 5. Padborg, 05.07.

Principperne i den europæiske sociallovgivning. Die Prinzipien des Europäischen Sozialrechts. Emneblad nr. 5 / Themenblatt Nr. 5. Padborg, 05.07. Emneblad nr. 5 / Themenblatt Nr. 5 Padborg, 05.07.2011 Principperne i den europæiske sociallovgivning Die Prinzipien des Europäischen Sozialrechts Inddeling: I. Indledning II. Principper 1. Princippet

Læs mere

KANDIDATSPECIALE. Wiebke Annet Hudemann & Derya Ceylan

KANDIDATSPECIALE. Wiebke Annet Hudemann & Derya Ceylan KANDIDATSPECIALE Wiebke Annet Hudemann & Derya Ceylan En spørgeskemaundersøgelse: Tilfredshedsundersøgelse ved brug af høreapparater - Med henblik på psykosociale aspekter forventninger, motivation, socialt

Læs mere

Omø Turistinformation

Omø Turistinformation 2012/13 Velkommen til Omø! Herzlich willkommen auf Omø! Det glæder os, at du har valgt at besøge Omø, og vi ønsker dig et spændende ophold på øen. Vi vil her give dig nogle praktiske oplysninger, som kan

Læs mere

Det lærte jeg i kapitel 1: Start und Landung

Det lærte jeg i kapitel 1: Start und Landung Kopiark 1 A Der Sprung 4 textbuch Kapitel 1 Det lærte jeg i kapitel 1: Start und Landung A Skriv så mange ord du kan til billedet. Skriv også det bestemte kendeord (der, die, das). Skriv på skrivesiden

Læs mere

R2299 Ingeborg Kirstine Bauer, Skifte. Indhold

R2299 Ingeborg Kirstine Bauer, Skifte. Indhold R2299 Ingeborg Kirstine Bauer, Skifte Indhold Register til skifte [RA P1040243-44]... 2 Skifte [RA P1060034-35]... 2 Skiftepapirer... 3 Sagføreren, 29-12-1937 [RA P1060045-46]... 3 Følgebrev fra sagføreren,

Læs mere

Übersetzungsprobleme bei Phraseologismen

Übersetzungsprobleme bei Phraseologismen Masterarbeit Copenhagen Business School Institut für internationale Kultur- und Kommunikationsstudien Cand.ling.merc. / Deutsch Übersetzungsprobleme bei Phraseologismen Ausgearbeitet von Jessica Daniel

Læs mere

N Y H A V N. F R A N K F U R T am MAIN. Seite/Side 1 Dannevirke Ausgabe/Udgave

N Y H A V N. F R A N K F U R T am MAIN. Seite/Side 1 Dannevirke Ausgabe/Udgave N Y H A V N F R A N K F U R T am MAIN Seite/Side 1 Inhalt Indholdsfortegnelse Seite - Side Inhalt Indhold 3-5 : Vorwort des Beisitzers Bent Hansen Forord af bisidder Bent Hansen 5-6 Bent Hansen: Spaß haben

Læs mere

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Nr.4. Oktober November December -36. årg. 2015 Information omkring Sportsfiskerforeningen Nordborg Bestyrelsen: Formand: Jesper Erhardsen Dyvigvej 7 Holm

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 170 Offentligt. Velkommen til Berlin. Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 170 Offentligt. Velkommen til Berlin. Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 170 Offentligt Velkommen til Berlin Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg 1 1. marts 2015 3 Lidt smil på læben Solskin to år i

Læs mere

Zejt-ungs undervisningshæfte til øvede (7. -10. klasse) 1/2015

Zejt-ungs undervisningshæfte til øvede (7. -10. klasse) 1/2015 Zejt-ungs undervisningshæfte til øvede (7. -10. klasse) 1/2015 Tema: Opdag Tyskland 2 Kast dig ud i det tyske sprog (Foto: Lars Salomonsen) 2015 er året, hvor ordet»fingerspitzgefühl«blev tilføjet til

Læs mere

Ja! Alt fra sporten. i grænselandet! Interesseret? Få et et-årigt sportsabonnement på Flensborg Avis.

Ja! Alt fra sporten. i grænselandet! Interesseret? Få et et-årigt sportsabonnement på Flensborg Avis. 1923-2013 Få et et-årigt sportsabonnement på Flensborg Avis. For kun 8,- euro pr. måned får du Flensborg Avis hver lørdag og mandag. Interesseret? Alt fra sporten i grænselandet! Udfyld nedenstående kupon

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Tysk

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Tysk Årsplan Skoleåret 204/205 Tysk Årsplan FAG: Tysk KLASSE: 6. ÅR: 204/5 Lærer: UI Hallo Uge 33-34 DELEMNER Hilseudtryk Farver AKTIVITET/ ORGANISERING Alle fortæller, hvad de hedder Lytteøvelse og snak om

Læs mere

Unterrichtsmaterial NR. 1 2014/2015. Mellemtrin/begynder. S. 3 Freundschaftliche Postkarte. S. 4 Aus der Fußball-Werbung. S.

Unterrichtsmaterial NR. 1 2014/2015. Mellemtrin/begynder. S. 3 Freundschaftliche Postkarte. S. 4 Aus der Fußball-Werbung. S. Unterrichtsmaterial Mellemtrin/begynder NR. 1 2014/2015 S. 3 Freundschaftliche Postkarte S. 4 Aus der Fußball-Werbung S. 5-6 Fußballfans S. 7-8 Fußballbingo S. 9 Fußballspieler der deutschen Nationalmannschaft

Læs mere

Kamstrup. Wireless M-Bus Reader. Quick Guide

Kamstrup. Wireless M-Bus Reader. Quick Guide Kamstrup Wireless M-Bus Reader Quick Guide Wireless Kamstrup M-Bus Reader DK Installation af software 1. Start din Internet browser og gå ind på www.kamstrup.dk. 2. Under Support, vælg Wireless M-Bus Reader

Læs mere

Lernstation 14: Irrealis (Konjunktiv II)

Lernstation 14: Irrealis (Konjunktiv II) Lernstation 14: Irrealis (Konjunktiv II) Wär ich Eve, hätt ich Steve Mein Leben wär erfüllt und nicht so primitiv Wäre, würde, rein fiktiv, was wär, wenn s für mich besser lief Vollkommen bin ich leider

Læs mere

Für humanitäre Hilfe für alle Flüchtlinge und für europäische Solidarität gegen Rassismus

Für humanitäre Hilfe für alle Flüchtlinge und für europäische Solidarität gegen Rassismus SSW Landesparteitag 2015 Flemming Meyer zu TOP 5 Thema des Tages/Resolution Für humanitäre Hilfe für alle Flüchtlinge und für europäische Solidarität gegen Rassismus Schiffbrücke 42 24939 Flensburg Tel.

Læs mere

SUBSTANTIVISCHE DEPARTIZIPIALE UND DEADJEKTIVISCHE KONVERSION IM DÄNISCHEN

SUBSTANTIVISCHE DEPARTIZIPIALE UND DEADJEKTIVISCHE KONVERSION IM DÄNISCHEN FOLIA SCANDINAVICA VOL. 12 POZNAŃ 2011 SUBSTANTIVISCHE DEPARTIZIPIALE UND DEADJEKTIVISCHE KONVERSION IM DÄNISCHEN EUGENIUSZ RAJNIK Adam Mickiewicz University, Poznań 1. EINLEITUNG GEGENSTAND DER UNTERSUCHUNG,

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

P Radius Møbler Tolsagervej 9 8370 Hadsten Denmark Tel. +45 8761 3400 Fax +45 8761 3401 www.radius-moebler.dk SHAR

P Radius Møbler Tolsagervej 9 8370 Hadsten Denmark Tel. +45 8761 3400 Fax +45 8761 3401 www.radius-moebler.dk SHAR SHARP SHARP Design: Thore Lassen SHARP-serien er den ideelle løsning til fleksibel møblering i forbindelse med møder konferencer, kantiner og undervisning. SHARP-stolen er let håndterbar, stabelbar og

Læs mere

AFTENVANDRING HOLSTEBROVANDRING. Traveture og naturoplevelser i Midt- og Vestjylland. Fredag d. 17. Maj. Pinselørdag d. 18. maj Hosekræmmermarch

AFTENVANDRING HOLSTEBROVANDRING. Traveture og naturoplevelser i Midt- og Vestjylland. Fredag d. 17. Maj. Pinselørdag d. 18. maj Hosekræmmermarch Traveture og naturoplevelser i Midt- og Vestjylland Fredag d. 17. Maj AFTENVANDRING Pinselørdag d. 18. maj Hosekræmmermarch Pinsedag d. 19. Maj HOLSTEBROVANDRING PINSEN 2013 2. Pinsedag d. 20. Maj KONGENSHUS

Læs mere

Messingblæserakademi. Blechbläserakademie

Messingblæserakademi. Blechbläserakademie Dansk-Tysk Messingblæserakademi Deutsch-Dänische Blechbläserakademie 27. juli 2. august 2008 Dansk - Tysk Messingblæserkursus 2008 i Gråsten Danmarks hotteste og hyggeligste sommerkursus, (tidl. Rømø-kurset),

Læs mere

Newsletter Nr. 4, 14.12.2010

Newsletter Nr. 4, 14.12.2010 Newsletter Nr. 4, 14.12.2010 Kære læsere, Året 2010 går på hæld. Mange af de fremsatte spørgsmål har allerede kunnet blive afklaret af Projekt Pontifex-Brobygger. Den vellykkede projektstart skyldes bl.a.

Læs mere

Bredgaard Bådeværft ApS

Bredgaard Bådeværft ApS Bredgaard Bådeværft ApS Velkommen til BREDGAARD BÅDEVÆRFT APS - et af Danmarks førende bådværfter indenfor glasfiberfartøjer. Vi tilbyder et bredt sortiment af glasfiberbåde - lige fra erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland. Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarshavende).

SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland. Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarshavende). SLESVIGLAND Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarshavende). Foto & lay-out: H. Krempin Slesvigland Für unverlangt eingesandte Bilder, Manuskripte und

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj- juni, 2013

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj- juni, 2013 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj- juni, 2013

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Wrangelstraβe 6, 24937 Flensburg Tlf.: 0461 570870 Fax: 0461 581816 PPR, Wrangelstraβe 6, Postfach 1415, D-24904 Flensburg skolepsykon@skoleforeningen.de

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Innovation Days in Munich Clean energy focus

Innovation Days in Munich Clean energy focus Innovation Days in Munich Clean energy focus Meet the Danish Minister for Science, Technology and Innovation, Helge Sander, and Bavaria s Minister for Science, Dr. Goppel, and learn more about the respective

Læs mere