SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Die Geschichte der Tagelöhner Daglejernes historie. Im Tagelöhnerjob I job som daglejer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Die Geschichte der Tagelöhner Daglejernes historie. Im Tagelöhnerjob I job som daglejer"

Transkript

1

2 SLESVIGLAND Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarshavende). Foto & lay-out: H. Krempin Slesvigland Für unverlangt eingesandte Bilder, Manuskripte und Waren keine Haftung. Unterzeichnete Artikel stimmen nicht unbedingt mit der Auffassung der Redaktion überein. All rights reserved. Redaktionen hæfter ikke for illustrationer, manuskripter eller andre ting, der indsendes uopfordret. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Selbstfinanzierend, unabhängig und unpolitisch. Selvfinansierende, uafhængig og upolitisk. Slesvigland ist unabhängig von allen öffentlichen und privaten Institutionen, Organisationen, geschäftlichen Interessengruppen, politischen und anderen Formen von Parteien, Volksgruppen oder einzelnen Personen. Slesvigland er uafhængig af alle offentlige og private institutioner, organisationer, erhvervsmæssige interessegrupper, eller andre former for partier, folkegrupper eller enkeltpersoner. Nachdruck erlaubt mit Quellenangabe Slesvigland. Eftertryk tilladt med kildeangivelse Slesvigland. Slesvigland erscheint vierteljährlich Slesvigland udkommer kvartårlig Adresse : TM Fonden/Slesvigland Stenholt 7 DK-6400 Sønderborg Titelseite/Forside: Illustration: Das Ripener Treffen 1460 Mødet i Ribe 1460 In dieser Ausgabe: I dette nummer: Die Geschichte der Tagelöhner Daglejernes historie 12 Im Tagelöhnerjob I job som daglejer Menschenmärkte an der Westküste Menneskemarkeder på vestkysten 46 Gottorf als souveräner Staat Gottorp som suveræn stat 40 Die gottorfsche Frage Det gottorpske spørgsmål

3 Große Politik und soziales Elend I n der aktuellen Ausgabe Slesviglands beschäftigen sich einige Beiträge mit der Lage der Landarbeiter und insbesonders der Tagelöhner, die in sehr schlechten sozialen Verhältnissen lebten. Die landlosen Tagelöhner mussten durch landwirtschaftliche Tagelöhnerarbeit ihr eigenes und oft auch das Überleben ihrer Familien sichern. Man nannte sie Einlieger, weil sie bei Bauern, Gutsherren oder anderen Landarbeitern einlagen, d.h. wohnen mussten. Da sie keine vertraglichen Verpflichtungen gegenüber den Grundherren hatten, waren sie so genannte,,herren ihrer Zeit oder wurden Monarchen genannt, wie es in einem der Beiträge dieser Ausgabe zu lesen ist. Tagelöhner verfügten über keinerlei Rechte. Sie lebten gänzlich auf,,eigene Hand und mussten sich ohne soziales Netzwerk um sich selbst kümmern. Bei Arbeitsunfähigkeit blieb ihnen nur das Armenhaus, wie der Beitrag über das Leben eines Landarbeiters dokumentiert. In weiteren Beiträgen dieser Ausgabe wird über das kleine Herzogtum Gottorf berichtet, das für einige Jahrhunderte nicht nur ein starkes Irritationsmoment in seinem Verhältnis zu Dänemark und in der dänischen Außenpolitik darstellte, sondern außerdem unter dem Begriff die gottorfsche Frage zeitweilig durch Allianzen mit Schweden und Russland eine Rolle in der großen europäischen Politik spielte. Am erfolgreichsten waren die Herzöge Gottorfs als Förderer von Künsten und Wissenschaften. Das zeigten u.a. die Schlossbauten und die Gottorfer Gartenanlagen, die zu den bedeutendsten in Europa zählten. Hinzu kamen die Sammlungen, die auf Gottorf zusammengetragen wurden. Die Bibliothek, die Kunstkammer mit ihren künstlerischen, und kunsthandwerklichen Objekten und zwei seinerzeit berühmte astronomische Weltmodelle: die Sphaera Copernicana (heute in Frederiksborg) und der Gottorfer Globus (heute in St. Petersburg), sowie die Werke des Hofmalers Jürgen Ovens und des Hofgelehrten Adam Olearius. Storpolitik og social elendighed ISlesviglands aktuelle udgave omhandler en række artikler landarbejdernes og specielt daglejernes situation, der var præget af et liv i yderst dårlige sociale forhold. Daglejerne, der ikke selv ejede noget land, måtte sikre deres og ofte også deres familiers liv ved daglejerarbejde i landbruget. De blev kaldt indsiddere, fordi de som regel boede hos bønderne, godsejerne eller hos andre landarbejdere. Da de ikke var forpligtet overfor bønder eller godsejere gennem arbejdskontrakter blev de også kaldt herrerne over egen tid eller som det hedder i en af artiklerne i denne udgave monarker. Daglejere havde ingen rettigheder. De levede fuldstændigt på egen hånd og måtte klare sig uden et socialt netværk. Hvis de blev uarbejdsdygtige kunne de søge tilflugt i fattighusene, som det kan læses i artiklen om en landarbejder i denne udgave. I nogle andre artikler fortælles der om det lille hertugdømme Gottorp, der i nogle århundreder ikke kun udgjorde et stærkt irritationsmoment i sit forhold til Danmark og Danmarks udenrigspolitik men desuden med det gottorpske spørgsmål og alliancerne med Sverige og Rusland spillede en rolle i den europæiske storpolitik. Størst succes havde Gottorps hertuger dog, når de støttede kunsten og videnskaberne. Det vidner bl.a. slotsbygningerne og de gottorpske haveanlæg om, som hørte til de mest betydningsfulde i Europa. Hertil kommer samlingerne på Gottorp, biblioteket og kunstkammeret med mange kunstværker og artefakter fra kunsthåndværket. Yderligere bør nævnes de to berømte astronomiske verdensmodeller Sphaera Copernicana (som i dag befinder sig på Frederiksborg) og den gottorpske globus, som i dag er i St. Petersborg såvel som hofmaleren Jürgen Ovens og den lærde Adam Olearius. 3

4 Die Geschichte der Tagelöhner In der aktuellen Ausgabe Slesviglands wird on zwei Beiträgen über die Situation der Tagelöhner Nordfrieslands im 19. Und frühen 20. Jahrhundert berichtet. Sie waren meist in der Landwirtschaft beschäftigt und viele von ihnen zogen von Ort zu Ort, um tageweise während der Erntezeit Arbeit zu finden. Erstmals tauchen Tagelöhner, auch Tagwerker genannt im 14. Jahrhundert in den historischen Quellen auf. Vermehrt ist von Tagelöhnern dann im 16. Und 17. Jahrhundert die Rede und dies ist durch überlieferte Tagelöhnerordnungen dokumentiert, die Auskunft über Arbeitszweige, Arbeitszeiten und Arbeitslohn geben. Die Anwendung des Begriffs Tagelöhner beispielsweise im Vergleich zum Begriff des Arbeiters wurde bereits im Mittelalter angewandt, um deutlich zu machen, dass Tagelöhner mühsam und im Schweiße ihres Angesichts arbeiten mussten. Der Begriff des Arbeitsmanns war auf landwirtschaftliche Tätigkeiten begrenzt. Alle übrigen mit der Hand arbeitenden wurden zwar auch mit dem gebräuchlichen Oberbegriff als Arbeiter bezeichnet, sie differenzierten sich jedoch im Laufe der Zeit in Bauern, Handwer- 4

5 Daglejernes historie Iden aktuelle udgave af Slesvigland beskrives i to artikler i det 19. og tidlige 20. Århundrede. Daglejere arbejde fortrinsvis indenfor landbruget og drog fra sted til sted for dagevis at få arbejde i høsttiden. Daglejere dukker første gang op i de historiske kiler i det 14. århundrede. I løbet af det 16. og 17. århundrede findes der tiltagende historiske henvisninger til daglejere, fx i de såkaldte daglejerordninger. Her findes oplysninger om arbejdsområderne, arbejdstiderne og arbejdslønningerne for daglejerne. Begrebet daglejer bl.a. sat i forhold til betegnelsen arbejder blev allerede anvendt i middelalderen for at tydeliggøre, at daglejerarbejdet er møjsommeligt og foregik i de arbejdendes ansigts sved. Den typiske arbejdsmand var knyttet til arbejdet i landbruget. Alle øvrige håndarbejdere sorterede godt nok ligeledes under overbegrebet arbejder, men begrebet blev hurtigt mere og mere differentieret i eksempelvis bønder, håndværkere, svende og daglejere. I en tid, hvor feudalismen udviklede sig, blev siden hen kun de arbejdere, der i det samfundsmæssige hierarki befandt sig under bønderne og håndværkerne, som bl.a. daglejere og håndlangere betegnet som ar- 5

6 ker, Gesellen und eben Tagelöhner. Im Zuge des sich entwickelnden Feudalismus wurden dann nur noch die unter den Bauern und Handwerkern stehenden Werkleuthe d.h. Tagelöhner, Handlanger und so genannten Tagewerker bezeichnet. Die Tagelöhner repräsentieren somit eine besondere Mischerwerbsform dar, weil sie ihren Lebensunterhalt dadurch bestritten verschiedene Tätigkeiten auszuführen. Der Tagelöhner ist daher auch keine Berufsbezeichnung sondern ein Oberbegriff für die Ausführung einer Reihe von unterschiedlichen einfachen Tätigkeiten. In einer zeitgenössischen Definition heißt es dazu: Also in engerer Bedeutung ein unzünftiger Handarbeiter der kein Handwerk betreibt oder kein eigentliches bürgerliches Gewerbe, sondern bloß diejenigen Dienste leistet, die auf dem Felde oder Acker verrichtet werden, und wozu er angewiesen wird, und in den Städten ein Handlanger, Handreicher, sowohl bei den Handwerkern (...) als auch bei anderen Geschäften... Die ländliche unterbäuerliche Arbeiterschaft zergliederte sich somit in zahlreiche Kategorien, die sich nach ihren Funktionen im Arbeitsprozess, der Stellung zu den Dienstherren, nach Lohnform und Lebensweise unterschieden. Hier ist besonders die Art und Stärke der Bindung an den gutsherrlichen oder bäuerlichen Betrieb bzw. möglicher Landbesitz zu nennen. Es gab zum einen die vertraglich gebundenen, landbesitzenden Tagelöhner, die zwar als landarm aber dennoch landbesitzend für den Grundherren tätig werden mussten. Sie waren Pächter von Kleinstellen, die nicht zum Vollerwerb geeignet waren. Hiermit befanden sie sich in einer größeren Abhängigkeit zu den Grundherren, da ihr Arbeitsverhältnis aus Pacht und vertraglichen Dienstpflichten ihm gegenüber zusammengesetzt war. Zum anderen gab es die große Zahl der landlosen Tagelöhner, die im Gegensatz zu den Landbesitzern ohne Grund- und Hausbesitz waren und die deshalb durch landwirtschaftliche Loh- Während der Erntezeit arbeiteten die Tagelöhner bis zu 20 Stunden täglich. I høsttiden arbejdede dagleherne op til 20 timer om dagen. 6

7 bejdere. Daglejere hører til en gruppe mennesker, der arbejdede indenfor meget forskellige erhverv for at sikre deres livsunderhold. Daglejer er således heller ikke noget erhverv men et begreb, der beskriver mange forskellige slags arbejde. I en samtidig definition hedder det: I en mere snæver betydning er der tale om en arbejder, der ikke er tilknyttet et lav, som ikke udfører et håndværk eller noget egentligt borgerligt erhverv, men kun udfører forefaldende anvist arbejde på markerne. I byerne er der tale om håndlangere, som arbejder såvel for håndværkere som for forretningsdrivende. Landarbejderne var således delt op i en række forskellige kategorier, som adskilte sig fra hinanden med hensyn til deres opgaver i arbejdsprocesserne, deres stilling i forhold til deres tjenesteherrer og deres aflønning af øvrige levevilkår. Her er i særdeleshed deres tilknytning til godsejerne eller bønderne hhv. om de selv ejede jord af betydning. På den ene side fandtes daglejere, der selv ejede jord, som godt nok var fattige men trods egne jordbesiddelser måtte arbejde for andre bønder og godsejere. De fæstebønder med nogen jord som dog ikke var nok til, at det kunne sikre deres overlevelse. Derved var de i allerhøjeste grad afhængige af bønder og godsejere, som forpagtede jorden til dem, fordi de kontraktligt var forpligtet til både at betale en pagt og yde andre tjenester for deres herrer. På den anden side var der et stort antal daglejere, der hverken ejede hus eller jord og måtte forsøge på at sikre deres liv ved simpelt lønarbejde. Da de ikke ejede noget som helst skulle de arbejde for huslejen. De boede i meget små huse, som hørte til godsejernes eller storbøndernes besiddelser. Da de i øvrigt ikke havde andre forpligtelser overfor deres herrer, blev de kaldt for deres egen tids herrer. De havde ingen rettigheder i landsbyens andelsselskaber. De levede på egen hånd og måtte helt og holdent sørge for sig selv. En samtidig kilde beskriver deres status i datidens fællesska- 7

8 narbeit ihr Überleben sichern mussten. Da sie keinerlei Eigentum besaßen, zahlten sie Mietzinsen oder leisteten diesen durch Arbeit ab. Ihre Bezeichnung war demnach Einlieger, da sie bei Bauern, Gutsherren oder anderen Tagelöhnern einliegen, also wohnen, mussten. Da sie keinerlei vertragliche Verpflichtung gegenüber den Grundherren, z. B. durch Kleinstellenbesitz, hatten, waren sie,,herren ihrer Zeit (Im Beitrag über Nordfriesland Monarchen genannt). Sie verfügten innerhalb des Dorfes über keinerlei Rechte an den genossenschaftlichen Einrichtungen des Dorfes. Sie lebten auf,,eigene Hand und mussten sich in allem um sich selbst kümmern. Eine zeitgenössische Quelle macht das Ansehen innerhalb der Gemeinden deutlich:,,die niedrigsten Einwohner auf Dörffern werden Häuslinge, Einkömmlinge (...) benennet, welche keine eigenthümliche Grundstücke besitzen, sondern entweder (...) zur Miethe bey denen Nachbaren und Häuslern wohnen, oder nur bey ihren Anverwandten sich aufhalten. Man spricht bei dieser Form des Taglohns auch von,,freien Tagelöhnern, die,,freie Arbeit verrichteten, d. h. in saisonaler Wanderlohnarbeit, im Handwerk oder Gewerbe. Aber auch sie waren dazu gezwungen zu arbeiten, um ihren Lebensunterhalt sichern zu können. Im weitesten Sinne sind freie Arbeiter diejenigen, die von Leibeigenschaft und Erbuntertänigkeit befreit sind, also auch die Landbesitzenden, im engeren Sinne jedoch nur die freien Tagelöhner, da der Grundbesitz eine enge Bindung und somit auch weniger Freiheit bedeutet. Man kann zusammenfassend bestimmen, dass der fehlende Landbesitz und das fehlende vertragliche Arbeitsverhältnis Kennzeichen einer freien Tagelöhnerschaft sind. Frei bedeutet in diesem Zusammenhang auch, wenigstens über einen Teil der Zeit, frei verfügen zu können. Die städtischen freien Tagelöhner waren dadurch gekennzeichnet, dass auch sie für,,täglichen Lohn arbeiteten und im Gegensatz zu den anderen städtischen Lohnarbeitern ungelernt waren, d.h. unqualifizierte Arbeit verrichteten. Ihr Arbeitsverhältnis dauerte nur einen Tag. Die Möglichkeiten in der Stadt waren aber um einiges vielfältiger als auf dem Lande. Es konnte sich um Tätigkeiten im handwerklichen oder auch gewerblichen Bereich handeln. Es gab kein einheitliches Tätigkeitsbild, wie sich dies auf dem Lande feststellen ließ. Generell kann festgehalten werden, dass es sich bei dem Tagelöhner um einen klassischen Hilfsarbeiter handelte, der in keiner Zunft oder Gilde organisiert war. Generell lässt sich feststellen, dass den freien Tagelöhnern, sowohl auf dem Land als auch in der Stadt, ein festes Abhängigkeitsverhältnis fremd war. Es handelte sich um selbständige Arbeiter, wobei sich ihre Selbständigkeit darin erschöpfte, auf dem Land oder in der Stadt ständig auf der Suche nach Arbeit zu sein. In Dänemark treten die Tagelöhner massiv nach den so genannten Landwirtschaftsreformen (Landboreformer) im Jahre 1787 auf. Im Zuge dieser Reformen konnten sich die Bauern aus ihrer Leibeigenschaft freikaufen und selbständige Bauern werden. Mit dieser Befreiung entstand allerdings eine neue Leibeigenschaft, nämlich die der ständigen Bedrohung durch die Armut. Gegen Ende des 17. Jahrhunderts lebten etwa 2 Millionen Einwohner Dänemarks auf dem Lande, was einem Bevölkerungsanteil von 52 % entsprach. Der überwiegende Teil dieser Menschen waren Kleinbauern, Landarbeiter, Knechte und Mägde sowie Tagelöhner. Die Landarbeiter gehör- 8

9 ber: De underste indbyggere i landsbyerne ejer ingen jord og bor til leje hos deres naboer eller hos familiemedlemmer. Man kalder disse daglejere også for frie daglejere der udfører det frie arbejde, hvilket som regel var sæsonafhængigt lønarbejde hos håndværkere og forretningsdrivende og som førte til at disse daglejere strejfede rundt for at opsøge alt forefaldende arbejde. Men også disse daglejere var tvunget til at arbejde til livets underhold. I videste forstand er frie arbejdere befriet fra at være fæstebønder selvom de ejer noget jord men i virkeligheden er kun daglejerne frie arbejdere, fordi de ikke ejer noget og således er ubundne, da selv den mest beskedne jordbesiddelse også betød større afhængighed og mindre frihed. Desuden er daglejernes eksistens præget af at deres arbejdsforhold ikke er kontraktbundne. Fri betyder derfor i denne sammenhæng også om end i beskedent omfang selv at kunne disponere over en del af deres tid. Daglejere i byerne arbejdede ligeledes for en daglig løn og var i modsætning til andre arbejdere ufaglærte, dvs. udførte ukvalificeret arbejde. Deres arbejdsforhold varede kun en dag. Men mulighederne for arbejde var langt bedre i byerne end på landet. Daglejere kunne udføre håndværksmæssigt eller andet erhvervsarbejde, men der var ikke tale om, at daglejere udførte det samme arbejde, som det var tilfældet på landet. Sammenfattende kan man derfor sige, at daglejere var klassiske hjælpearbejdere, der ikke var organiseret i et lav eller et gilde. I Danmark fører landboreformerne i 1787 til, at der findes mange daglejere. I forbindelse med reformerne kunne bønderne købe sig fri af deres stavnsbinding og blive selvstændige bønder. Men denne frigørelse opstod en ny form for livegenskab, idet de nu konstant var truet af fattigdom. I slutningen af det 17. århundrede levede om- 9

10 ten zur absoluten sozialen Unterschicht, während die Kleinbauern, die das Land und Vieh besaßen, meistens gerade ihr Existenzminimum erwirtschaften konnten. Die äußerst schlechten sozialen Bedingungen unter denen die Landbevölkerung lebte, führten u.a. zu den großen Auswanderungswellen nach Amerika oder Australien im 19. Jahrhundert erhielt Dänemark seine erste demokratische Verfassung aber die Landarbeiter erhielten keine demokratischen Rechte, sie gehörten weiterhin zu einer rechtlosen Unterschicht. Dieser Zustand führte dazu, dass die dänische Regierung 1854 ein Gesindegesetz verabschiedete, um diesen Menschen ein Minimum an sozialem Schutz zu geben. Das Gesetz änderte aber nichts daran, dass die Dienstherren sowohl auf dem Lande als auch in den Städten weiterhin ein absolutes Verfügungsrecht über ihre Bediensteten hatten. Politisch konnte diese gesellschaftliche Gruppe nicht bewirken, da sie kein Wahlrecht hatte. Ein zeitgenössischer Bericht beschreibt die Lage der Landbevölkerung dieser Zeit wie folgt: Nach jedem langen und kalten Winter erlebte die Landbevölkerung den so genannten Frühjahrshunger. Die Kleinbauern hatten im Laufe des Winters alle Vorräte verbraucht und standen nun vor der Entscheidung zu hungern oder die Aussaat zu verzehren, die ihren Lebensunterhalt im folgenden Jahr sichern sollte. Die Landwirtschaftsreformen hatten eine kleine Schicht an Hofbesitzern und ein riesiges Proletariat an Kleinbauern mit bescheidenem Landbesitz und umherstreifenden, bettelnden Tagelöhnern geschaffen, die kaum Überleben konnten. In den Armenhäusern, wo die Alten, Alleinstehenden und nicht arbeitsfähigen Menschen aufgenommen wurden, war die akute Not am größten. Meistens ernährte man sich wochenlang von Kartoffeln oder Brotrinden, die in Wasser aufgekocht wurden. In den Jahren 1799 und 1803 versuchte man die Not der Armen zu lindern und erließ so genannte Armutsgesetze. In jedem Kirchenspiel sollte eine Armutskommission gegründet werden, die verantwortlich für geeignete Maßnahmen gegen die zunehmende Armut in großen Bevölkerungsschichten ergreifen sollten. Hilfe beanspruchte damals jeder sechste Bewohner der Kleinstädte und jeder vierundzwanzigste in den ländlichen Gebieten. Gleichzeitig wurde das Betteln verboten und Zuwiderhandlungen wurden hart bestraft. Mehrmaliges Betteln führte dazu, dass die Betreffenden Personen in eine Verbesserungsanstalt eingewiesen wurden und manchmal mehrjährige Haftstrafen erhielten. Die Maßnahmen änderten allerdings weder etwas an dem Frühjahrshunger oder verhinderte Bettelei. Dazu waren die Mittel der Armutskassen zu gering und die Kapazität der Gefängnisse nicht ausreichend. Es dauerte mehr als hundert Jahre bis der allgemeine Wohlstand anstieg und die Armut großer Teile der Bevölkerung keine wesentliche Rolle mehr spielte. 10

11 kring 2 millioner af den samlede befolkning på landet, hvilket svarede til 52 % af landets befolkning. De fleste var småbønder, landarbejdere, karle, piger og daglejere. Landarbejdere regnedes til den nederste underklasse i samfundet, mens småbønderne, som ejede noget jord og kvæg knapt nok kunne tjene til livets underhold. De yderst dårlige sociale forhold blandt landbefolkningen førte i det 19. århundrede til store udvandringsbølger til bl.a. Amerika og Australien fik Danmark sin første demokratiske grundlov men landarbejderne havde ingen demokratiske rettigheder og tilhørte fortsat til den retsløse underklasse. Det førte til at regeringen i 1854 vedtog en lov for tjenestefolk for at sikre denne befolkningsgruppe et minimum af social beskyttelse. Loven forandrede dog intet ved, at tjenesteherrerne både på landet og i byerne stavnsbandt deres tjenestefolk. Politisk kunne denne befolkningsgruppe ikke udrette noget, fordi den ikke havde valgretten. En samtidig kilde beskriver landbefolkningens situation i denne tid på følgende måde: Efter hver lang og kold vinter havde befolkningen opbrugt deres forråd og måtte nu træffe beslutning om man skulle fortære sæden, som skulle sikre ernæringen i det følgende år eller om man skulle sulte vinteren over. Landboreformerne havde ført til, at der nu eksisterede en lille gruppe af gårdejere og et stort proletariat af småbønder, der ejede en smule jord og omstrejfende, tiggende daglejere, der næste ikke kunne overleve. I fattighusene, hvor gamle, enlige og uarbejdsdygtige blev optaget, var nøden størst. For det meste levede man i ugevis af kartofler og brødskorper, som blev kogt op i vand. I årene 1799 og 1803 forsøgte man at lindre de fattiges akutte nød og vedtog fattiglove. I hvert sogn skulle der nedsættes en fattigdomskommission som var ansvarlig for at iværksætte tiltag, der skulle afbøde at et stadigt voksende antal af befolkningen levede i fattigdom. Hver sjette borger i provinsbyerne og hver fireogtyvende borger på landet fik dengang fattighjælp. Samtidig blev tiggeri forbudt ved lov og overtrædelser blev straffet hårdt. Hvis en person flere gange havde tigget kunne det medføre anbringelse i en forbedringsanstalt eller at vedkommende blev idømt en fængselsstraf. Alle disse initiativer ændrede dog intet ved den årlige forårssult eller kunne forhindre tiggeriet. Dertil var fattigkassernes midler for begrænsede og fængselskapaciteten for lille. Det tog mere end hundrede år inden befolkningens samlede velfærd førte til at fattigdommen i Danmark ikke længere spillede nogen større rolle. 11

12 Im Tagelöhnerjob Auszüge aus den Aufzeichnungen Franz Rehbeins zu seinem Landarbeiterleben Als Franz Rehbein sich dazu entschloss als Tagelöhner zu arbeiten hatte er bereits verschiedene Tätigkeiten in der Landwirtschaft ausgeübt. U.a. war er festangestellter Knecht bei Großbauern und Gutsbesitzern in Pommern und Holstein gewesen und auch seinen Militärdienst absolviert. Nun hatte er sich vorgenommen als freier Tagelöhner sein Glück zu versuchen, was sich als ein äußerst harter Job erwies. Lange genug hatte ich das gebundene Leben eines Gesindesklaven geführt; ich sehnte mich nach einem etwas besseren Arbeitsverhältnis, nach größerer Bewegungsfreiheit. Deshalb war ich mir schlüssig geworden, von jetzt ab zu tagelöhnern. Zwar, in manchen Stücken war man als Dienstknecht ja besser daran als ein freier Arbeiter. Einmal brauchte man nicht mit Arbeitslosigkeit zu rechnen; dann steckte man die Füße unter anderer Leute Tisch, ist also keinen direkten Nahrungssorgen ausgesetzt. Doch ich stand jetzt im Alter von 25 Jahren, und da hatte ich das Abhängigkeitsverhältnis als Knecht nachgerade dick gekriegt. Mit zunehmender Reife wird das an sich schon recht drückende Gefühl, mindestens ein halbes Jahr auf ein und derselben Stelle aushalten zu müssen, im- 12

13 I job som daglejer Uddrag af Franz Rehbeins optegnelser om hans liv som landarbejder Franz Rehbein havde, da han valgte at arbejde som daglejer, allerede forsøgt sig i en række forskellige jobs i landbruget. Han havde arbejdet som ung karl, som landarbejder med fast tilknytning til tjenestesteder på gårde hos nogle storbønder og på godser fx i Pommern og Østholsten og han havde også overstået sin tid i militæret. Nu havde han sat sig for at forsøge sig som daglejer og afprøve livet som fri fugl, der dog viste sig at være ret hårdt. Længe nok havde jeg udholdt det ufrie liv som tyendeslave; jeg længtes efter bedre arbejdsforhold og efter større bevægelsesfrihed. Derfor overvejede jeg, om jeg fremover ville arbejde som daglejer. På sin vis havde man det måske bedre som karl end som fri arbejder. For det første behøvede man ikke frygte at blive arbejdsløs for man strakte sine fødder under andre folks bord og var ikke tvunget til at gøre sig tanker om at tjene til føden. Men jeg var nu 25 år gammel og gad ikke længere arbejde som karl. Med voksende modenhed bliver det mere og mere utåleligt at skulle opholde sig på et og samme sted i over et halvt år ad gangen. Man skal til enhver tid stå til rådighed for herskabet. Om morgenen er karlen den første, der står op og om aftenen den sidste, der går i seng. Også når den 13

14 mer unerträglicher. Man muss der Herrschaft sozusagen jederzeit hinten und vorn zur Verfügung stehen. Des Morgens ist der Knecht der Erste aus dem Bett, und des Abends hat er am letzten Feierabend. Auch nach Beendigung der regulären Arbeitszeit, oder sogar zwischen ihr in den wenigen Pausen am Mittag, am Abend und nicht zuletzt am Sonntag, gibt es für ihn vielfach noch die verschiedensten Handreichungen und Kleinarbeiten zu tun, die einem Tagelöhner in der Regel gar nicht erst zugemutet werden, deren Verrichtung für den Knecht aber als eine Selbstverständlichkeit gilt. Hierzu kommt, dass der Knecht laut Gesindeordnung eigentlich so gut wie nichts verweigern darf, was ihm die Herrschaft aufzutragen beliebt. Selbst die Aufträge halbwüchsiger Söhne und Töchter des Dienstherrn hat er auszuführen. Wohl gibt es, wie wir selbst es erlebten, vernünftige Landwirte, die in dem Knecht nicht nur den Knecht, sondern auch den Menschen und Mitarbeiter sehen und die ihnen nach der Gesindeordnung zustehenden Befugnissen gar nicht voll ausnutzen. In jedem Falle aber mag man es nun mit einer guten oder einer schlechten Herrschaft zu tun haben haftet für den, der älter und reifer wird, dem Gesindedienst, wie er jetzt in der Regel besteht, etwas Niederdrückendes, ja man kann sagen: ein Stück Sklaventum an, das auch durch eine verhältnismäßig anständige Behandlung niemals völlig aufgehoben wird. Es ist, als ob man stets in einer unsichtbaren Zwangsjacke stecke, die nur je nach dem Charakter der Dienstherrschaft bald straff, bald locker angezogen wird. Hat man daher erst das Mündigkeitsalter überschritten und die Kommissjahre hinter sich, dann bekommt man das Dienen nach und nach satt und zieht die Tagelohnarbeit dem Gesindedienst vor. So auch ich. Nun ist freilich auch zwischen Tagelöhner und Tagelöhner ein Unterschied. Im Allgemeinen unterscheidet man in der Landwirtschaft zwei Gruppen: die Kontrakttagelöhner und die freien Tagelöhner. Die Ersteren findet man fast ausschließlich auf den Gütern der Großgrundbesitzer, wie ich sie in Pommern und im östlichen Holstein, der sogenannten Grafenecke, kennenlernte. Auf den Gütern werden sie gebraucht, weil die Gutsbesitzer infolge der Größe ihres Besitzes außer dem häufig wechselnden Gesinde noch eines Stamms von Arbeitern benötigen, die, mit sämtlichen landwirtschaftlichen Arbeiten hinlänglich vertraut, ihnen ständig zur Ver- 14

15 regulære arbejdstid for længst er forbi, ja selv i de få middagspauser, om aftenen og ikke mindst på søndage, skal man som karl udføre alt tænkeligt arbejde, som en daglejer som regel slet ikke ville blive spurgt om at gøre, men som for en karl er en selvfølge. Hertil kommer at en karl ifølge tyendeforordningen ikke må nægte at udføre noget som helst af det arbejde, som herskabet forlanger af ham. Selv deres halvvoksne børn kan forlange hvad som helst af en karl. Selvfølgeligt findes der også fornuftige gårdejere, som vi ved selvsyn har oplevet det, som i karlen ikke kun ser en karl men også et menneske og en medarbejder og som derfor ikke gør brug af alle rettigheder som tyendeforordningen giver dem. I hvert fald uanset om man arbejder for et godt eller dårligt herskab - opleves tyendetjenesten som den er nu af den, der bliver ældre og mere moden som noget nedtrykkende; ja man kan godt sige som en slavetjeneste, som ikke bliver meget bedre, selvom man som karl bliver behandlet nogenlunde ordentligt. Det er som var man iklædt en usynlig spændetrøje som afhængig af sin arbejdsgiver nogle gange sidder mere løst og til andre tider mere fast. Hvis først engang man har overskredet myndighedsalderen og aftjent sin værnepligt, så bliver man træt af at arbejde som karl og foretrækker at arbejde som daglejer. Sådan havde jeg det også. Nu må man dertil sige, at der også var forskel på, hvad en daglejer skulle udføre af arbejde. I almindelighed kan man tale om to forskellige grupper daglejere i landbruget: daglejere der var kontraktansatte og de frie daglejere. De kontraktansatte fandt man for det meste på godser og hos storbønderne, som jeg fx lærte dem at kende i Pommern eller i Østholsten, i det såkaldte grevehjørne. På godserne blev de brugt, fordi jordbesiddelserne var så store og tyendet skiftede så hyppigt, at der var behov for en gruppe af arbejdere, der havde godt kendskab til alt forefaldende arbejde indenfor landbruget og som hele tiden stod til rådighed. Til dette arbejde foretrak man arbejdere, der var gift, fordi de lettere groede fast end de ugifte. Desuden er de mere føjelige, fordi bekymringen for deres familier tvinger dem til at finde et mere sikkert arbejde, der varer længere end kun en kort periode. For en familiefar er det ikke nogen fornøjelse hvert øjeblik at stå på gaden med sit indbo og flytte fra det ene sted til det næste for at finde arbejde. Hvis ikke man er tvunget til det skifter man ikke arbejde. Men der, hvor 15

16 fügung stehen. Am besten können hierzu natürlich verheiratete Leute verwendet werden, weil diese sesshafter sind als unverheiratete. Auch sind sie ungleich gefügiger, weil die Sorge um die Familie sie dazu drängt, sich nach einer Brotstelle umzusehen, die sie nicht in kurzen Fristen zu wechseln brauchen; denn einem Familienvater macht es kein Vergnügen, alle naslang mit seinem bisschen Hausrat auf der Straße zu liegen und womöglich von Ort zu Ort zu ziehen, um Beschäftigung zu suchen. Wer es also nicht unbedingt muss, wechselt nicht. Dort aber, wo nicht die Gutswirtschaft, sondern der großbäuerliche Grundbesitz dominiert, wie in den Marschgegenden, gibt es überhaupt keine Kontrakttagelöhner. Sie sind hier überflüssig, denn selbst die Bauern, die ständig ein oder zwei Tagelöhner beschäftigen, dringen nicht auf ein festes Verhältnis mit ihnen, weil doch hin und wieder Perioden eintreten, wo sie mit der Arbeit aussetzen müssen. Auch spielt hier der Volkscharakter stark hinein; in Dithmarschen hat es nie Leibeigenschaft gegeben, darum besteht seit je auf beiden Seiten eine Abneigung gegen kontraktliche Bindungen. Zudem lehrte die Erfahrung, dass jemand auch ohne langfristigen Kontrakt jahrelang auf einer Stelle arbeiten konnte. Vor allem aber kommt in Betracht, dass infolge der modernisierten Betriebsweise die landwirtschaftliche Arbeit immer mehr Saisonarbeit wird, sich deshalb in allen bäuerlichen Mittelbetrieben die Nachfrage nach sesshaften Arbeitern stetig verringert. Früher gab es sowohl im Winter als auch im Sommer in der Landwirtschaft Arbeit genug, denn sämtliche Arbeiten mussten mit der Hand verrichtet werden. Den ganzen Winter über standen einige Tagelöhner auf der Dreschdiele und draschen das Korn mit dem Flegeln aus. Diese Arbeit hat sich infolge der jetzt überall gebräuchlichen Dreschmaschine bis auf ein Minimum beschränkt. Nur um zur Reparatur des Strohdachs oder zu Pferdehäcksel ein geringes Quantum Glattrohr zu haben, lassen Wenn Leute, schon eine Art Glanzleistung zu vollführen meinen, indem sie gelegentlich mal um 4 Uhr früh aufstehen und spazieren gehen, dann hat der Mäher schon längst den Buckel nass gehabt. Når folk tror at de har præsteret en toppræstation, når de ind imellem står op kl. 4 om morgenen, så har mejeren på det tidspunkt allerede arbejdet så hårdt, at sveden risler ned ad ryggen på ham. 16

17 Es waren vorwiegend Gelegenheitsarbeiter, die im Sommer als Arbeitslose die Landstraße bevölkerten, und die die Erntezeit dazu benutzten, um sich einige Groschen zu verdienen und sich neue Arbeitspapiere zu besorgen Det var som regel folk, der kun lejlighedsvis fik arbejde og som om sommeren befolkde landevejene, når de var uden arbejde. De ville i høsttiden tjene nogle penge og frem for alt derved få nye arbejdspapirer der ikke er godsejere eller hvor der ikke er storbønder som i marsken, findes der overhovedet ingen kontraktansatte daglejere. Her er de overflødige, fordi selv de bønder der hele tiden har ansat en eller to daglejere ikke ansætter dem fast, fordi der hele tiden er perioder, hvor der ikke er noget arbejde. Her spiller også folkekarakteren en vis rolle; i Ditmarsken har der aldrig været fæstebønder og derfor også en modvilje imod at ansætte nogen på kontrakt. Desuden oplever man, at landarbejdere her også uden kontrakt årevis arbejder samme sted. Frem for alt medfører den tiltagende modernisering af landbruget, at landarbejdet i stigende grad udvikler sig til at blive rent sæsonarbejde, og efterspørgslen efter bosat arbejdskraft hos de mellemstore bønder bliver mindre. Før var der både om sommeren og om vinteren nok arbejde i landbruget og alt arbejde skulle udføres med håndkraft. Hele vinteren over stod daglejerne på tærskeloftet og tærskede kornet med plejlen. Fordi man i dag bruger tærskemaskiner er dette arbejde reduceret meget. Kun hvis de stråtækte tage skal repareres eller til hakkelse skal daglejerne bruge bearbejde nogle enkelte læs med neg med plejlen. Alt andet korn bliver i løbet af få dage tærsket med maskinerne i løbet af efteråret eller senest i de tidlige vintermåneder. Også brugen af mejetærskeren overalt der, hvor jord og kornsorter gør det muligt, overflødiggør mange arbejdere. Men ikke kun, når der arbejdes på markerne men også når der skal tærskes sætter den moderne maskindrift sig igennem, selv i stalden mekaniseres arbejdet. En enkelt ungkarl kan i dag passe det dobbelte antal kvæg end to fuldtids ansatte karle kunne det før i tiden. Før stod kvæget for det meste i møddingen og staldene blev kun renset ind imellem måske hver uge eller hver anden uge. Dette arbejde krævede, at flere voksne mænd tog sig af dette arbejde. I dag står kvæget i åbne stalde, der bliver møget ud to gange om dagen. Dette arbejde kan udføres af unge karle uden større 17

18 die Bauern noch hin und wieder einige Fuhren Garben für die Tagelöhner zum Ausdrusch mit dem Flegel sitzen, das übrige Korn wird samt und sonders schon im Herbst, spätestens aber im Vorwinter, in wenigen Tagen mit der Maschine abgedroschen. Ebenso macht die Mähmaschine viele Hände überflüssig, wo Bodenbeschaffenheit und Kornart dies nur immer gestatten. Doch nicht allein auf den Acker und den Drusch erstreckt sich die Anwendung der modern-rationellen Betriebsart, sondern auch auf den Stall. Ein einziger jugendlicher Knecht kann heute die doppelte Stückzahl Vieh abwarten als früher zwei Vollknechte oder Tagelöhner. Früher stand das Vieh meistens auf Peddmeß, das Abmisten geschah also nur von Zeit zu Zeit, vielleicht jede Woche oder alle vierzehn Tage einmal und erforderte dann die Kräfte von erwachsenen Leuten. Heute dagegen steht das Vieh auf Hochstall und wird zweimal täglich abgemistet, eine Arbeit, die auch von jüngeren Knechten ohne besondere Anstrengung verrichtet werden kann. Volle Arbeitskräfte erforderte früher auch das Tränken des Viehes, weil jedem einzelnen Tiere das Wasser in schweren Börneimern aus der Graff oder aus einer Bornschkuhle von draußen vorgetragen werden musste. Jetzt aber befindet sich in jedem Stall eine Pumpe; häufig wird das Wasserpumpen sogar durch Pferdekraft besorgt, und vielfach sind auch Selbsttränkeapparate vorhanden, sodass gerade auf den größten Höfen das Viehtränken überhaupt keine Schwierigkeiten mehr macht. Ganz dasselbe ist schließlich auch beim Häckselschneiden der Fall. Die meisten Großbauern mussten früher während des Winters fast ständig einen vollkräftigen Mann beschäftigen, der weiter nichts tat, als auf der alten Hacklade das erforderliche Quantum Häcksel klein zu knuffen. Mit den heutigen Göpelmaschinen ist das Häckselschneiden ein Spielwerk geworden; es wird nur noch alle paar Tage im Nebenamt besorgt. So hat also eine bekannte Geschichte die Einführung von Maschinen eine förmliche Umwälzung auch in der Landwirtschaft herbeigeführt, die besonders für die sesshaften Arbeiter äußerst nachteilig wirkt. Ist im Frühjahr die Saat in der Erde, dann gibt s eine lose Zeit bis zur Heuernte. Ist das Heu geborgen, so haben die Tagelöhner wieder Ruhe bis zur Kornernte. Nach der Kornernte dauert es erst wieder eine gute Weile bis zu den Herbstarbeiten, und sind diese beendet, so macht dem Bauern seine Tür zu. Der verheiratete Tagelöhner mag sehen, wie er durchkommt; mit ein paar jugendlichen Knechten lassen sich die Viehfütterung und die sonstigen Winterarbeiten meist mit Leichtigkeit bewältigen. Nur selten findet sich zwischen den Saat- und Ernteperioden noch etwas zu tun, wozu verheiratete Tagelöhner in größerer Zahl gebraucht würden. Etwas anders verhält es sich dagegen mit den unverheirateten Tagelöhnern. Zwischen diesen und den verheirateten besteht ein ähnlicher Unterschied, wie zwischen den freien und kontraktlich gebundenen Tagelöhnern. Ein Unverheirateter hat ja nur für seine eigene Person zu sorgen. Ob er in seinem Stammdorf beschäftigt wird oder einige Meilen davon entfernt, das verschlägt ihm wenig; er kann sich die Arbeit aussuchen, kann ihr sozusagen nachlaufen, während der Verheiratete seiner Familie wegen mehr an den Ort gebunden ist. Weiter braucht der Unverheiratete auch bei der Festsetzung des Tagelohnes nicht auf den letzten höchsten Groschen zu sehen. Wenn es eben nicht anders ist, arbeitet er mal für ein paar Groschen bil- 18

19 anstrengelser. Før skulle der også fuld arbejdskraft til, når kvæget skulle have noget at drikke. Til hvert enkelt dyr skulle vandet transporteres i tunge spande fra åen. I dag er der vandpumper i hver stald, tit bliver pumperne drevet af hestekræfter eller processen er mekaniseret, så det på de store gårde ikke mere er noget større eller vanskeligt arbejde at give kvæget noget at drikke. Det samme gælder for hakkelsen. De fleste storbønder brugte førhen hver vinter en stærk mand som ikke lavede andet end at hakke hakkelsen. Med de nye maskiner er hakkelsen blevet til en ren barneleg; nu fremstilles der kun hakkelse i et par dage ved siden af det andet arbejde. Således har landbrugets mekanisering medført en omvæltning indenfor dette erhverv, som har yderst negativ virkning for de faste arbejdere. Er sæden lagt til foråret er der en længere tid indtil høet skal høstes. Er høet i hus går der igen tid indtil kornet skal høstes. Efter høsten går der atter tid indtil efterårets arbejder skal udføres, og hvis dette arbejde er udført lukker bonden sin dør. Den gifte daglejere må så se, hvordan han vil klare dagen og vejen. Det arbejde, der skal ordnes i løbet af vinteren, som fx at fodre kvæget osv., kan bønderne sagtens klare med nogle få unge karle. Kun sjældent er der arbejde, hvortil der er brug for et større antal gifte daglejere, mellem såtid og høst. Anderledes er det dog med de ugifte daglejere. De adskiller sig på nogenlunde samme måde fra hinanden som de frie og de kontraktbundne daglejere. En ugift person skal kun sørge for sig selv. Om vedkommende finder arbejde på sin oprindelige bopæl eller nogle mil derfra interesserer ham kun lidt. Han kan udsøge det arbejde eller retter gå efter det, mens den gifte daglejer på grund af sin familie er bundet til stedet. Desuden kan den ugifte også tage imod arbejde uden absolut at skulle skele til den sidste penning ved aflønningen. Hvis ikke andet er muligt, må han så en gang imellem arbejde for en lidt mindre løn, kost får han jo som regel oveni, så derved mister han ikke helt så meget. Alene af denne grund foretrækker nogle bønder at ansætte en ugift frem for en gift daglejer, da de ved, at de i en dårlig periode kan trykke lønnen hos den ugifte daglejer mens ved gifte daglejere ikke er så ligetil, fordi også bønderne godt kan indse, at en familiefar med en for ringe løn ikke kan klare sig. Derfor beroliger de deres samvittighed, idet de i dårligere tider slet ikke først ansætter en gift daglejer, og så kan ingen komme og sige, at de har beskæftiget en stakkels familiefar til en så ussel løn. De ugifte daglejere, såfremt de var nogenlunde stærke og havde forstand på dette arbejde, klarede sig derfor også i forhold til alle grupper landarbejdere forholdsvis godt. De er ikke berørt af tyendeforordningen. Deres arbejdskontrakt med bønderne er en fri aftale og gælder kun for en uge ad gangen men kan også om nødvendigt opsiges med kortere varsel. Desuden behøver de ikke frygte at blive arbejdsløse, hvis ikke de er limet fast til deres landsby. En sådan daglejer var nu også. Her vil jeg dog med det samme benytte lejligheden til at skrive noget om arbejdsformidlingen. Da bønderne gennemgående er for stolte til selv at fremskaffe landarbejderne overdrager de denne opgave gerne til udlejerne, de såkaldte sjælesælgere. Derfor må alle folk, tyende, daglejere osv. henvende sig til udlejerne, hvis de ønsker at finde et arbejde. En undtagelse fra denne regel er dog, hvis tjenestefolk vil fortsætte et halvt år yderligere på deres tjenestested eller hvis bønderne kender daglejeren, de vil ansætte. Ellers har denne forretning ud

20 liger; die Kost bekommt er ja in der Regel zu, also verliert er nicht gar zu viel. Schon aus diesem Grunde nehmen die Bauern zu gewissen Zeiten lieber einen Ledigen als einen verheirateten Tagelöhner, wissen sie doch, dass sie wenigstens in flauen Perioden den Lohn des Ledigen kneifen können, was bei einem Verheirateten weniger gut möglich ist, weil sie selbst einsehen, dass ein Familienvater mit einem so erniedrigten Lohn beim besten Willen nicht auskommen könnte. Deshalb salvieren sie ihr Gewissen, indem sie in solcher Zeit einen Verheirateten überhaupt nicht in Arbeit nehmen; niemand kann ihnen dann nachsagen, dass sie diesem einen Hungerlohn geboten hätten. Die ledigen Tagelöhner, soweit sie leidlich kräftige und arbeitskundige Leute sind, stehen sich denn auch von allen landwirtschaftlichen Arbeitern verhältnismäßig am besten. Mit der Gesindeordnung haben sie nichts zu tun, die ist für sie ausgeschaltet. Ihr Arbeitsvertrag mit dem Landwirt beruht auf freier Vereinbarung und gilt nur von Woche zu Woche, kann jedoch zur Not auch an jedem Tage der Woche gelöst werden; ebenso brauchen sie nicht oft mit Arbeitslosigkeit zu rechnen, wenn sie nicht gerade Dorfhocker sind. Solch ein Tagelöhner war nun auch ich jetzt geworden. Hier möchte ich indessen gleich einige Worte über die Arbeitsvermittlung mit einflechten. Da die Bauern fast durchweg zu stolz sind, sich ihre Leute selbst zu besorgen, so übertragen sie dieses Geschäft mit Vorliebe den Vermietern, den sogenannten Seelenverkäufern. Die Folge hiervon ist, dass sich auch die Leute, Gesinde sowohl wie Tagelöhner, an solche Vermieter wenden müssen, wenn sie Dienst nehmen oder Arbeit haben wollen. Eine Ausnahme wird nur dann gemacht, wenn ein Dienstbote für ein weiteres halbes Jahr auf seiner Stelle bleiben will, oder den Bauern bekannte Tagelöhner infrage kommen. Sonst hat sich dieses Geschäft geradezu zu einer regelrechten Börse, zu einem Markt entwickelt, wodurch der Arbeitsvermittlung in der Marsch ein ganz eigenartiges Gepräge aufgedrückt wird. Während die Gesindevermietung nur in zwei Hauptterminen, zum Frühjahr und zum Herbst vor sich geht, vollzieht sich das Versagen der Tagelöhner allwöchentlich, ja sogar zweimal in der Woche, und zwar auf dem sogenannten Menschenmarkt. Arbeitsmärkte gibt es des Sonnabends in Heide, des Montags in Tönning und des Dienstags in Garding; sie fallen sonst überall mit den Wochenmärkten zusammen, ausgenommen der Sonntagsmarkt von Wesselburen, der ausschließlich den Charakter einer Arbeitsbörse trägt. Auf diese Menschenmärkte stehen nun die Arbeitsuchenden in zwanglosen Gruppen, je nach der Saison in größerer oder geringerer Zahl mit ihren Tagelöhnerpfeifen im Munde und warten die Dinge, die da kommen sollen. In der Zeit der Ernte, wenn auch von der Geest oder aus Mittelholstein, wohl auch gar aus dem Schleswigschen die Erntearbeiter in Scharen anrücken, steigt die Zahl der Arbeitsuchenden zeitweilig auf mehrere Tausende. Neulinge, die solch Schauspiel zum ersten Male sehen, wissen in der Tat gar nicht, was hier eigentlich los ist; sie können sich das bis dahin Ungewohnte kaum zusammenreimen, dass hier über die Arbeitskraft der Menschen regelrecht börsenmäßig gehandelt wird, wie man über den Wert von Nutztieren handelt. Doch es geschieht. Bald wird es lebhafter in den einzelnen Gruppen; geschäftig laufen die Seelenverkäufer hin und her, auch einzelne Bauern sieht man in dem Gewirr. Die Mehrheit 20

21 viklet sig til et rent marked, hvorved arbejdsformidlingen i marsken har udviklet sit eget særpræg. Mens tyendet formidles to gange om året, dvs. i foråret og i efteråret, bliver daglejerne formidlet hver uge, nogle steder endda to gange om ugen på de såkaldte menneskemarkeder. Disse markeder findes om lørdagen i Heide, om mandagen i Tønning og om tirsdagen i Garding. De afholdes ellers alle steder samtidigt med ugemarkedet undtagen i Wesselburen, hvor markedet udelukkende afholdes som en arbejdsformidlingsbørs. På disse menneskemarkeder står de arbejdssøgende i tilfældige grupper og afhængig af sæsonen i større eller mindre antal med deres daglejerpiber i munden og venter på, hvad der sker. I høsttiden, når der også kommer folk fra gesten, Mellemholsten og Slesvigområdet, stiger antallet af arbejdssøgende til tider til flere tusinde. Nye folk, der for første gang iagttager dette skuespil, ved overhovedet ikke, hvad det er, der foregår. De kan ikke gætte sig til, hvad det uvante de ser, er, nemlig ag arbejdskraften her bliver købt og solgt som på børsen, som man ellers handler med kvæg. Men det sker virkeligt. Snart bliver det uroligere i grupperne; gesjæftig løber sjælesælgerne frem og tilbage også enkelte bønder ser man i dette virvar. Flertallet af bønderne holder sig dog tilbage og iagttager skuespillet gennem de omkringliggende kroers vinduer og døre. De ser en menneskemængde som bliver vurderet af de kyndige udlejere som med øvet blik udvælger de passende arbejdsfolk til deres mandanter. Når der gået omkring tre timer er det hele forbi og markedspladsen er snart efter tomt igen. Enten tager bønderne deres folk omgående med til gården på deres vogn, ellers hvis daglejerne kender bønderne, møder de op søndag aften eller mandag morgen på deres arbejdssted. De, der ikke finder noget arbejde ven- Landarbeiter und Tagelöhner auf dem Weg zur Arbeit Landarbejdere og daglejere på vej til arbejdet 21

22 der Bauern hält sich aber vornehm zurück und beobachtet nur aus Türen und Fenstern der umliegenden Gasthäuser den Menschenhaufen, aus dem die Vermieter mit kundigem Blick die benötigten Kräfte für ihre Auftraggeber herausholen. Nach etwa drei Stunden ist das Geschäft beendet, der Marktplatz leert sich zusehends. Entweder nehmen die Bauern ihre Leute gleich per Wagen mit nach dem Hofe, oder diese stellen sich, wenn sie ihre Bauern bereits kennen, am Sonntagabend, vielleicht auch erst am Montagmorgen auf der Arbeitsstelle ein. Wer keine Arbeit fand, wartet entweder bis zum nächsten Mittwoch, oder er fährt oder läuft zu den Montagsmärkten nach Marne oder Tönning. Die Höhe des Tageslohnes richtet sich lediglich nach Angebot und Nachfrage, und gerade hierin liegt das Börsenmäßige dieser Art Arbeitsvermittlung. Je mehr Hände am Markt sind, die nach Arbeit verlangen, und je schwächer die Nachfrage nach solchen, desto geringer ist der Tagelohn; umgekehrt steigt der Lohn bei stärkerer Nachfrage und mäßigem Angebot. Mitunter wechselt die Lohnhöhe ganz überraschend schnell, je nachdem von Markt zu Markt die Zahl der Arbeitskräfte oder die Nachfrage nach solchen gestiegen oder gefallen ist. In den weniger guten Perioden hält sich der Wochenlohn auf 9 bis 10 Mark mit Kost; im losen Vorsommer fällt er aber häufig bis auf 6 und 5 Mark, in der Winterzeit geht er überhaupt nicht über 5 Mark hinaus. In der Frühjahrssaatzeit und der Heuernte steigt er dann auf 1,80 bis 2,50 Mark pro Tag und in der großen Ernte, der Ähren, erreicht er die Höhe von 3 bis 4 Mark täglich. Es kommt aber auch in der Ernte nicht selten Lokomobile effektivisierten die Landwirtschaft Lokomobiler effektiviserede landbruget 22

23 ter enten til næste onsdag og løber eller kører til det næste menneskemarked, der finder sted om mandagen i Marne eller Tønning. Daglønnen bliver udelukkende bestemt af udbud og efterspørgsel og netop derfor minder den slags arbejdsformidling om en børs. Desto flere hænder der er på markedet, der søger arbejde, desto mindre er daglønnen. Omvendt stiger lønnen, hvis efterspørgslen er højere end udbuddet. Ind imellem falder eller stiger lønnen ganske pludseligt, alt efter om efterspørgslen efter arbejdskraft på de enkelte markeder er stigende eller faldende. I de få gode perioder kommer ugelønnen op på ni til ti mark plus kost, i forsommeren falder den derimod tit til fem eller seks mark og om vinteren kommer den næsten aldrig over fem mark. Om foråret og når høet skal høstes stiger lønnen til ca. 1,80 til 2,50 mark om dagen og i den store høsttid aksernes tid stiger den til 3 eller 4 mark pr. dag. Det sker dog heller ikke ligefrem sjældent at vejret slår om i høsttiden og man så må være glad over, hvis man opnår en løn på 2 mark om dagen. Foruden for daglejerne bliver også betalingen for akkordarbejde fx gravearbejde, mejningen og for at knække kornet fastlagt. Om den enkelte daglejer altid får regelmæssigt arbejde afhænger i perioder, hvor der ikke er meget at lave, af, om daglejeren er godt bekendt med udlejerne. Også her gælder mottoet: Den der snører godt, kører godt. Når udlejerne samtidigt er kroværter afhænger deres velvilje i høj grad af, om daglejerne fortærer nok i deres kroer. De andre sjælesælgere giver sig til freds med at få en lille andet af den aftalte løn, og effekten forøges, når denne andel bliver rundet op. I høsttiden befolkes menneskemarkederne foruden af de virkelige landarbejdere også 23

Der Nordschleswiger. Wir lieben Fußball. Paulina(14) aus Ghana

Der Nordschleswiger. Wir lieben Fußball. Paulina(14) aus Ghana Der Nordschleswiger www.nordschleswiger.dk DEUTSCHE TAGESZEITUNG IN DÄNEMARK 30. JUNI 2011 Wir lieben Fußball Paulina(14) aus Ghana Es gibt nichts Besseres als Fußballspiele anzuschauen! Naja, außer man

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

1 20 eins zwei drei. 10 tabellen. haben i datid. sein i datid. haben i nutid. sein i nutid. werden i datid. werden i nutid. ich bin. ich habe.

1 20 eins zwei drei. 10 tabellen. haben i datid. sein i datid. haben i nutid. sein i nutid. werden i datid. werden i nutid. ich bin. ich habe. sein i nutid sein i datid haben i nutid haben i datid ich bin ich war ich habe ich du hatte. werden i nutid ich werde werden i datid ich wurde 1 20 eins zwei drei 10 tabellen zehn zwanzig dreißig.. tal

Læs mere

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext

Læs mere

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien Hvad er vel tallet 70 Hvad vægt har det? Det er en øvelse Du må bare

Læs mere

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren.

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren. Ernst-Ullrich Pinkert Dänen in Berlin Ein berühmter deutscher Schlager aus dem Jahr 1951 hat den Titel Ich hab noch einen Koffer in Berlin. Thema des Liedes ist die Sehnsucht nach Berlin, die besonders

Læs mere

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN Der goldene Westen ÜBERSETZUNG For de fleste borgere i DDR var Vesttyskland»Der goldene Westen«. Man kunne jo købe alt når man havde penge. Man kendte især Vesten fra fjernsynet, og dér så man i reglen

Læs mere

1. SEIN i nutid (præsens)

1. SEIN i nutid (præsens) 1. SEIN i nutid (præsens) 1. Er ist in der Stadt. 2. Wir oft in Österreich. 3. du morgen zu Hause? 4. Jan und Lara im Wald. 5. Das Wetter meistens schön in Italien. 6. Die Familie dieses Jahr in England.

Læs mere

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den 14.1.2016 Ny eksamensopgave Form 5 timer til at løse opgaven Sammenfatning

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Dansk Tysk Kære Hr. Direktør, Sehr geehrter Herr Präsident, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Tysk Dansk Sehr geehrter Herr Präsident, Kære Hr. Direktør, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Sehr geehrter Herr, Formel, mandelig modtager,

Læs mere

Ansøgning Reference Brev

Ansøgning Reference Brev - Åbning Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt Kære Fru., Formel, kvindelig modtager, navn ukendt Kære Hr./Fru., Formel, modtager navn og køn ukendt Sehr geehrter Herr, Sehr geehrte Frau, Sehr

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Screening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind

Screening i tysk. Navn: Kasus Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis. das Kind. einem Kind. - dem Mann. dem Kind Screening i tysk Navn: Vejledning Start med at læse teksten på side 1. Lav herefter de efterfølgende opgaver. Du skal lave alle opgaver. Du har 75 minutter til at lave screeningen. Tilladte hjælpemidler

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

Danske vejrudsigter i modtagervind

Danske vejrudsigter i modtagervind Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:

Læs mere

Fredagsnyt d. 2. juni, Kære alle. Tillykke til årets konfirmander!

Fredagsnyt d. 2. juni, Kære alle. Tillykke til årets konfirmander! Fredagsnyt d. 2. juni, 2017 Kære alle Tillykke til årets konfirmander! I sidste weekend, på Kr. Himmelfartsdag, blev de sidste af de 13 elever i 7. klasse konfirmeret og sammen de havde en dejlig Blå mandag

Læs mere

collection 2007 2008 fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen

collection 2007 2008 fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen collection 2007 2008 søren holst Erik Ole Jørgensen fredericia.com collection 2007 2008 collection 2007 2008 collection 2007 2008 Børge mogensen hans j. wegner rud thygesen & johnny sørensen nanna Ditzel

Læs mere

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Jan-Christoph Napierski Den Danske Ambassade i Berlin * * * Foredrag i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 23. oktober 2007 Berlin-

Læs mere

Lübecker Weihnachtsmarkt

Lübecker Weihnachtsmarkt Lübecker Weihnachtsmarkt Was? Lübecker Weihnachtsmarkt Wann? 3. Dezember 2015 von 7.30 Uhr bis 21.00 Uhr Wo? Treffpunkt: Skolen på la Cours vej Læringsmål 1. At få et indblik i den tyske julekultur og

Læs mere

Neonweiß. Kopiark 28. Die Jahreszeiten

Neonweiß. Kopiark 28. Die Jahreszeiten Kopiark 28 Neonweiß Lyt til sangen og syng med. Skriv, hvilken årstid sangen foregår. Skriv, hvilke ord der bruges til at beskrive årstiden: Neonweiß gießt sich die Sonne übers Eis. Schattenlos eiskalte

Læs mere

Hovedudsagnsord i datid

Hovedudsagnsord i datid Hovedudsagnsord i datid Hvis du engang før har skullet lære at bøje tyske udsagnsord i datid, har du måske lært, at der fandtes "svage" og "stærke" verber, som i datid havde hver sit sæt endelser, som

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO: 7. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

O. Sternal, V. Hankele. 4. Magnetismus

O. Sternal, V. Hankele. 4. Magnetismus 4. Magnetismus 4. Magnetismus 4.1 Magnete und Magnetfelder Magnetfelder N S Rotationsachse Eigenschaften von Magneten und Magnetfeldern Ein Magnet hat Nord- und Südpol Ungleichnamige Pole ziehen sich an,

Læs mere

LOLA RENNT. Et undervisningsforløb til film og bog. Lærervejledning

LOLA RENNT. Et undervisningsforløb til film og bog. Lærervejledning LOLA RENNT Et undervisningsforløb til film og bog Lærervejledning LOLA RENNT handler om Lola, der løber for livet, nærmere bestemt kæresten Mannis liv. Han skal bruge en masse penge meget hurtigt, ellers

Læs mere

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Rapporten Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Spørgsmål til det afsluttende gruppearbejde. 1. Hvorledes skabes der et samlet overblik over de tyske og danske

Læs mere

KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen!

KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen! Buchungsinformation KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen! Nach dem Aufwärmen und einer kurzen Einführung

Læs mere

Tv-film, ZDF, , 42 min, med danske undertekster.

Tv-film, ZDF, , 42 min, med danske undertekster. Titel Tema: Fag: Målgruppe: Rechtsradikalismus, Familie, Freundschaft, Zugehören Tysk 9.-10. klasse QR-kode Fører til posten i mitcfu Alle fotos er fra tv-filmen Tv-film, ZDF, 31.01.2017, 42 min, med danske

Læs mere

Wallstickers Wandsticker

Wallstickers Wandsticker Wallstickers Wandsticker Færdige motiver eller design selv Dette er et lille udvalg af vore mest solgte Wallstickers. Men vi har mange flere motiver og forslag i vores online katalog. Alle Wallstickers

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Bilag III / Anlage III

Bilag III / Anlage III Bilag III / Anlage III 29.6.2012 MÅL FOR KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG ZIELE FÜR DIE KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG Udvalget for kultur, kontakt og samarbejde har prioriteret nedenstående

Læs mere

6. Navneord i ental (substantiver i singularis)

6. Navneord i ental (substantiver i singularis) 6. Navneord i ental (substantiver i singularis) M = Maskulinum (hankøn) F = Femininum (hunkøn) N = Neutrum (intetkøn) Ubestemt kendeord ein eine ein Bestemt kendeord der die das Sæt følgende navneord i

Læs mere

Weinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder

Weinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder Weinachten - jul Deutsch anfänger - tysk begynder MÅL: At styrke mit ordforråd i tysk At kunne lave en quiz om jul på tysk At kunne skrive og indtale en samtale om jul på tysk INDHOLD: Indhold 4 Find juleord

Læs mere

Padborg, den

Padborg, den Padborg, den 13.11.2017 Dato: Torsdag den 2. november 2017 kl. 15.30 Referat: Arbejdsmarkedsudvalg Referent: Andrea Graw-Teebken Sted: Regionskontor & Infocenter, Lyren 1, DK-6330 Padborg Bilag: TOP 2

Læs mere

Lektion 3. A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag

Lektion 3. A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag Lektion 3 A. Tirsdag den 11.6. Eftermiddag I går var Gert i Braunschweig. Da var det mandag. I dag er det tirsdag, og han ligger i en seng i København. I morgen vågner Gert i en fængselscelle, men det

Læs mere

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen & Sauerkraut Sanghæfte danske sange på tysk Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen Forelskelsessang - Liebeslied Tekst: Jens Rosendal (1981) Musik: Per Warming (1987) Du kamst wie Du, ganz ohne Schein

Læs mere

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland Slægtsforskning i Tyskland Hvis man ikke har fødselssted og dato fra folketællinger, kan de måske findes i pasprotokoller. Når man har fødselsstedet og fødselsdatoen man søge i: http://www.familysearch.org/eng/default.asp

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Können Sie mir bitte helfen? At spørge efter hjælp Sprechen Sie Englisch? At spørge efter om en person snakker engelsk Können Sie mir bitte helfen? Sprechen Sie Englisch? Sprechen Sie _[Sprache]_?

Læs mere

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk.

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. r r r r n r r r r r r n r r n r r n n r r r r r r n r Uddrag fra Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. GYLDENDAL Kan downloades på: www.filer.gyldendal.dk/

Læs mere

16748-1. A x 1 B x 2. C1 x 1 C3 x 1. E1 x 2. E2 x 4. D1 x 1. D2 x 1 F x 1 H2 X 90 II X 4 I2 X 12. H1 X 8 50 x 50. G x 14. C2 x 1.

16748-1. A x 1 B x 2. C1 x 1 C3 x 1. E1 x 2. E2 x 4. D1 x 1. D2 x 1 F x 1 H2 X 90 II X 4 I2 X 12. H1 X 8 50 x 50. G x 14. C2 x 1. 16748-1 AKKU xxv A x 1 B x 2 C2 x 1 C1 x 1 C3 x 1 E1 x 2 D1 x 1 E2 x 4 D2 x 1 F x 1 Senest revideret: Letzte Änderung: 10-2014 G x 14 Ø4 x 80 X 8 50 x 50 H2 X 90 II X 4 I2 X 12 Ø4 x 40 Ø125 Ø8 x 80 Læs

Læs mere

Ein deutsches Requiem SANG

Ein deutsches Requiem SANG 15 16 Ein deutsches Requiem SANG Johannes Brahms: Ein deutsches Requiem I Chor: Selig sind, die da Leid tragen, denn sie sollen getröstet werden. Die mit Tränen säen, werden mit Freuden ernten. Sie gehen

Læs mere

GRÆNSELØBET 2010. Samstag, den 18. September 2010 um 14.00 Uhr 5,4 km & 12 km GRÆNSELØBET 2010

GRÆNSELØBET 2010. Samstag, den 18. September 2010 um 14.00 Uhr 5,4 km & 12 km GRÆNSELØBET 2010 Samstag, den 18. September 2010 um 14.00 Uhr 5,4 km & 12 km ATLETIK & MOTION ANMELDUNG UND INFORMATION: www.grenzlauf.dk VORTRAINING JEDEN MONTAG um 18.00 Uhr bei den Grænsehallerne WILLKOMMEN ZUM GRENZLAUF

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Kan du hjælpe mig, tak? At spørge efter hjælp Snakker du engelsk? At spørge efter om en person snakker engelsk Können Sie mir bitte helfen? Sprechen Sie Englisch? snakker du _[language]_?

Læs mere

Ansøgning Motiverende Omslags Brev

Ansøgning Motiverende Omslags Brev - Åbning Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt Kære Fru., Formel, kvindelig modtager, navn ukendt Kære Hr./Fru., Formel, modtager navn og køn ukendt Sehr geehrter Herr, Sehr geehrte Frau, Sehr

Læs mere

Ansøgning Motiverende Omslags Brev

Ansøgning Motiverende Omslags Brev - Åbning Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt Kære Fru., Formel, kvindelig modtager, navn ukendt Kære Hr./Fru., Formel, modtager navn og køn ukendt Sehr geehrter Herr, Sehr geehrte Frau, Sehr

Læs mere

Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe

Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe Projekttag des 12. Jahrgangs mit Schülerinnen und Schülern aus Ribe Im Rahmen der Zusammenarbeit mit der Partnerschule Ribe Katedralskole, wurde am 24.01.2018 ein Sprachtag Deutsch an der FPS-Niebüll abgehalten.

Læs mere

sein = at være Nutid Datid Førnutid

sein = at være Nutid Datid Førnutid GRAMMATISK OVERSIGT Hjælpeudsagnsordene (Øvelse nr. 1, 2, 3, 4 og 5) sein = at være 1. person ich bin war bin gewesen 2. person du bist warst bist gewesen 3. person er/sie/es ist war ist gewesen 1. person

Læs mere

Mr. Adam Smith Smith Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ

Mr. Adam Smith Smith Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ - Adresse Mr. J. Rhodes Rhodes & Rhodes Corp. 212 Silverback Drive California Springs CA 92926 Amerikansk adresse format: Vejnummer + Vejnavn Bynavn + forkortelse af staten + Postnummer Mr. Adam Smith

Læs mere

DANSK-TYSK KULTURPOLITISK TOPMØDE og underskriftsceremoni Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig

DANSK-TYSK KULTURPOLITISK TOPMØDE og underskriftsceremoni Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig DANSK-TYSK KULTURPOLITISK TOPMØDE og underskriftsceremoni Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig DEUTSCH-DÄNISCHES KULTURPOLITISCHES SPITZENTREFFEN und Unterschriftenzeremonie Kulturvereinbarung Sønderjylland

Læs mere

Jeg skal have en kop kaffe. Erläuterungen

Jeg skal have en kop kaffe. Erläuterungen Jeg skal have en kop kaffe. Erläuterungen KB 1 5 Die unbestimmten Artikel Im Dänischen gibt es zwei unbestimmte Artikel: en und et. Welchen Artikel man verwendet, hängt vom Geschlecht des jeweiligen Substantivs.

Læs mere

Information vedrørende tysk ejendomsforbehold

Information vedrørende tysk ejendomsforbehold Information vedrørende tysk ejendomsforbehold Når I som virksomhed sælger på kredit til tyske virksomheder, skal I være opmærksom på, at det samlede udestående ofte helt må afskrives, hvis en køber går

Læs mere

Bewerbung Zeugnis. Zeugnis - Einleitung. Formell, männlicher Empfänger, Name unbekannt. Formell, weibliche Empfängerin, Name unbekannt

Bewerbung Zeugnis. Zeugnis - Einleitung. Formell, männlicher Empfänger, Name unbekannt. Formell, weibliche Empfängerin, Name unbekannt - Einleitung Sehr geehrter Herr, Formell, männlicher Empfänger, Name unbekannt Sehr geehrte Frau, Formell, weibliche Empfängerin, Name unbekannt Kære Hr., Kære Fru., Sehr geehrte Damen und Herren, Kære

Læs mere

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt

Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt Antrag auf Fördermittel für ein kultkit-mikroprojekt/ Ansøgning omtilskud til et kultkit mikroprojekt 1. Titel des Projekts / Projekttitel 2a) Verantwortlicher Partner in Deutschland/ Ansvarlig partner

Læs mere

Service und Zuvorkommenheit

Service und Zuvorkommenheit Service und Zuvorkommenheit Wertbox : Die Zimmer Nr. 52 59, 101 119, 201 214 haben eine Wertbox im Schrank. Den Code bekommen Sie am Empfang gegen eine Gebühr von DKK 25,-. Spielplatz : Der Spielplatz

Læs mere

Angepasst mehrsprachig. Die Verhandlung sprachlicher Normen bei Jugendlichen. Birte Dreier Roskilde Universitet bdreier@ruc.dk

Angepasst mehrsprachig. Die Verhandlung sprachlicher Normen bei Jugendlichen. Birte Dreier Roskilde Universitet bdreier@ruc.dk Angepasst mehrsprachig. Die Verhandlung sprachlicher Normen bei Jugendlichen. Birte Dreier Roskilde Universitet bdreier@ruc.dk Gliederung Das Amagerprojekt Untersuchungsmaterial Was ist Sprache? Normen

Læs mere

Koncerthuset Klassisk Sæson. Ein deutsches Requiem. Sang

Koncerthuset Klassisk Sæson. Ein deutsches Requiem. Sang 11 12 Koncerthuset Klassisk Sæson Ein deutsches Requiem Sang Johannes Brahms: Ein deutsches Requiem I Chor: Selig sind, die da Leid tragen, denn sie sollen getröstet werden. Die mit Tränen säen, werden

Læs mere

Gothic, Sportler oder Hip-Hop?

Gothic, Sportler oder Hip-Hop? Kopiark 3 Gothic, Sportler oder Hip-Hop? Gå rundt i klassen og find en partner. Stil et spørgsmål. Din partner svarer, hvis han kan, og du skriver svaret på dit ark. Din partner tjekker og underskriver.

Læs mere

Termersetzungssysteme Vorlesung 3

Termersetzungssysteme Vorlesung 3 Termersetzungssysteme Vorlesung 3 Stephan Falke Verifikation trifft Algorithmik Karlsruher Institut für Technologie (KIT) 14.06.2010 Stephan Falke (VeriAlg) Termersetzungssysteme Vorlesung 3 14.06.2010

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Bliv medlem af en af de danske menigheder tilknyttet. Dansk Kirke i Sydslesvig

Bliv medlem af en af de danske menigheder tilknyttet. Dansk Kirke i Sydslesvig Dansk Kirke i Sydslesvig Bliv medlem af en af de danske menigheder tilknyttet Dansk Kirke i Sydslesvig HVILKEN MENIGHED? Spørg præsten i det område, hvor du bor. Adresse: se adresselisten side 5. HVORDAN

Læs mere

Sprogtilegnelse: Være bevidste om lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer

Sprogtilegnelse: Være bevidste om lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer Fag: Målgruppe: Tysk 9.-10- klasse ARD, 2011 år, 90 min. Billederne i vejledningens bilag er fra tv-udsendelsen. Filmen omhandler den unge Liz, som pga. uoverensstemmelser med sin mor er bosat på en kostskole.

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

14. Forholdsord med dativ

14. Forholdsord med dativ ØVELSE 5 Lav sætninger efter følgende mønster. (Husk at aus og bei styrer dativ!) ❿ Ich - die Schweiz - ein Rechtsanwalt. Ich stamme aus der Schweiz und arbeite bei einem Rechtsanwalt. 1. Jochen - das

Læs mere

Fyrtårn: Tønder Kommune. Leuchtturm: Tønder Kommune. Titel. Fyrtårnsprojektets indhold? Inhalt des Leuchtturmprojekts?

Fyrtårn: Tønder Kommune. Leuchtturm: Tønder Kommune. Titel. Fyrtårnsprojektets indhold? Inhalt des Leuchtturmprojekts? Fyrtårn: Tønder Kommune Leuchtturm: Tønder Kommune Titel Handleplan: Tønder Festival Fyrtårnsprojektets indhold? Handlungsplan: Tønder Festival Inhalt des Leuchtturmprojekts? Tønder Festival ønsker at

Læs mere

Geschäftskorrespondenz Brief

Geschäftskorrespondenz Brief - Adresse Deutsch Mr. J. Rhodes Rhodes & Rhodes Corp. 212 Silverback Drive California Springs CA 92926 Amerikanisches Adressenformat: Name der Stadt + Abkürzung des Staates + Postleitzahl Dänisch Mr. J.

Læs mere

Features des Oracle Warehouse Builder 11gR2

Features des Oracle Warehouse Builder 11gR2 Features des Oracle Warehouse Builder 11gR2 DOAG Konferenz 16.11.2011, Nürnberg Franz von Sales Hohenberg info@ordix.dede www.ordix.de Agenda Grundlagen Klassisches Mapping Anbindung Fremdsysteme Template

Læs mere

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Klausur Stochastik und Statistik Sommersemester 2009

Klausur Stochastik und Statistik Sommersemester 2009 Klausur Stochastik und Statistik Sommersemester 2009 Prof. Dr. Torsten Hothorn Institut für Statistik Name: Name, Vorname Matrikelnummer: 023456 Wichtig: ˆ Überprüfen Sie, ob Ihr Klausurexemplar vollständig

Læs mere

INTERREG arrangement om kommunikation og PR. INTERREG Veranstaltung zur Presseund Öffentlichkeitsarbeit

INTERREG arrangement om kommunikation og PR. INTERREG Veranstaltung zur Presseund Öffentlichkeitsarbeit INTERREG arrangement om kommunikation og PR INTERREG Veranstaltung zur Presseund Öffentlichkeitsarbeit 08.09.2010 INTERREG-Sekretariatet / Das INTERREG-Sekretariat Hans-Ulrich Bühring, hubuehring@eanord.de

Læs mere

Esben Dreesen

Esben Dreesen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Handelsgymnasiet Ribe Uddannelse HHX Fag og niveau Lærer e- mailadresse Hold Tysk A Esben

Læs mere

Geschäftskorrespondenz Brief

Geschäftskorrespondenz Brief - Adresse Mr. J. Rhodes Rhodes & Rhodes Corp. 212 Silverback Drive California Springs CA 92926 Amerikanisches Adressenformat: Name der Stadt + Abkürzung des Staates + Postleitzahl Mr. J. Rhodes Rhodes

Læs mere

Die ersten Schritte. Das bin ich. Ich heiße und ich. wohne in. Ich bin Jahre alt und. ich gehe in Klasse. Mein Hobby ist. Meine besten Freunde heißen:

Die ersten Schritte. Das bin ich. Ich heiße und ich. wohne in. Ich bin Jahre alt und. ich gehe in Klasse. Mein Hobby ist. Meine besten Freunde heißen: Das bin ich Ich heiße und ich wohne in. Ich bin Jahre alt und ich gehe in Klasse Mein Hobby ist Meine besten Freunde heißen: Sæt streger imellem de sætninger der betyder det samme. Jeg bor i Berlin. Hvor

Læs mere

1 Kann ein in Dänemark arbeitender Grenzpendler mit Wohnsitz in Deutschland in Deutschland uneingeschränkt die Leistungen seiner Krankenversicherung in Anspruch nehmen, auch wenn der dänische Arbeitgeber

Læs mere

En tysk ansættelseskontrakt fra A-Z. En tysk ansættelseskontrakt fra A-Z Dr. Philip Rödiger Rechtsanwalt / LL.M.oec. København 10./11.

En tysk ansættelseskontrakt fra A-Z. En tysk ansættelseskontrakt fra A-Z Dr. Philip Rödiger Rechtsanwalt / LL.M.oec. København 10./11. En tysk ansættelseskontrakt fra A-Z En tysk ansættelseskontrakt fra A-Z Dr. Philip Rödiger Rechtsanwalt / LL.M.oec. København 10./11. November 2014 RECHTSANWÄLTE l STEUERBERATER l WIRTSCHAFTSPRÜFER SNP

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution ZBC Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk niveau B Thomas Steenbjerg

Læs mere

BESTYRELSESMØDE - REFERAT BENNIKSGAARD GOLFKLUB

BESTYRELSESMØDE - REFERAT BENNIKSGAARD GOLFKLUB BESTYRELSESMØDE - REFERAT BENNIKSGAARD GOLFKLUB DATO: 20-02-2017 DELTAGERE: Finn Nielsen(FN), Rene Klausen(), Jørgen Nøhr(JN), Bettina Enemark(BE), Kirsten Palmgren(KP), Jens Enemark (JE), Flemming Kehlet(FK).

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Vorwort // Forord. Die Jahresuhr mit Professor Dr. ABC. Året rundt med Professor dr. ABC. Impressum // Kolofon

Vorwort // Forord. Die Jahresuhr mit Professor Dr. ABC. Året rundt med Professor dr. ABC. Impressum // Kolofon MaleB Vorwort // Forord Die Jahresuhr mit Professor Dr. ABC Frühling, Sommer, Herbst, Winter. Erst hat der Professor Dr. ABC seine Wintermütze auf, dann trägt er Badehosen und plötzlich braucht er wieder

Læs mere

Unterrichtsmaterial NR. 1 2013/2014. Ein Teddy für gute Freunde. Seite 5 Rätselspass mit Piet. Seite 6 Kreuzworträtsel

Unterrichtsmaterial NR. 1 2013/2014. Ein Teddy für gute Freunde. Seite 5 Rätselspass mit Piet. Seite 6 Kreuzworträtsel nterrichtsmaterial N. 1 2013/2014 eiten 2-4 in eddy für gute Freunde eite 5 ätselspass mit Piet eite 6 Kreuzworträtsel Information Der Nordschleswiger www.nordschleswiger.dk Kære bonnent! Det er sidste

Læs mere

Femern Bælt Regionen Arbejde i Danmark

Femern Bælt Regionen Arbejde i Danmark Arbejde i Danmark 1 Herausgeber / Udgiver Kreis Ostholstein Fachdienst Regionale Planung Fonden Femern Bælt Forum Råhavegård Arbeiten in Arbejde i Lübecker Straße 41 D 23701 Eutin Maribovej 9 DK 4960 Holeby

Læs mere

Der erste Schultag

Der erste Schultag Der Nordschleswiger www.nordschleswiger.dk Artikel Der erste Schultag Die Lehrerinnen Pia Frank (l.) und Gabriele Ferg (r.) mit den Nulltkla sslern: hinten v. l.: Mikkel Markus Houlberg Andersen, Victoria

Læs mere

www.weinsberg.com simple clever smart S/DK/NO

www.weinsberg.com simple clever smart S/DK/NO www.weinsberg.com simple clever smart 2011 2012 S/DK/NO CaraBus Wer braucht schon Fahrplan und Haltestelle? Hvem har brug for en køreplan? Og stoppesteder? Wer braucht schon Fahrplan und Haltestelle? CaraBus

Læs mere

ARM TROTZ ARBEIT. Tyske arbejdsmarked v/jakob Lykke, 3F Esbjerg Transport den 17. november 2014.

ARM TROTZ ARBEIT. Tyske arbejdsmarked v/jakob Lykke, 3F Esbjerg Transport den 17. november 2014. ARM TROTZ ARBEIT Tyske arbejdsmarked 2000-2014 v/jakob Lykke, 3F Esbjerg Transport den 17. november 2014. Alt andet end Working Poor. Ethvert menneske har ret til et anstændigt arbejde. En ret til et arbejde,

Læs mere

Verbraucherpreisindizes

Verbraucherpreisindizes Verbraucherpreisindizes Wählen Sie ein Jahr: 2019 2019 Jänner 1,8 105,5 116,8 127,9 141,4 148,8 Februar 1,5 105,5 116,8 127,9 141,4 148,8 März 1,8 106,4 117,8 129,0 142,6 150,0 April 1,7 106,5 117,9 129,1

Læs mere

Murstenssyning. Sådan syr du basisrækkerne: Ind og udtagninger:

Murstenssyning. Sådan syr du basisrækkerne: Ind og udtagninger: Sådan syr du basisrækkerne: Murstenssyning. Sy først trin 1, derefter sy trin 2, Giv ikke slip på perlerne før du har fået startet rigtigt, ellers kan de sno sig, og så må du starte forfra igen. Gentag

Læs mere

BLÅ NEGL 26 28 FEB 2016 FELTAVIS

BLÅ NEGL 26 28 FEB 2016 FELTAVIS BLÅ NEGL 26 28 FEB 2016 FELTAVIS Nr. 02 Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland Når nøden er størst, er hjælpen nærmest.. På en af posterne mødte vi Hold 109 2 gæve soldater fra INF-kompagni Nordsjælland.

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 13 Institution Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk fortsættersprog, niveau B GWE/ANJ

Læs mere

PROFESSIONELLEHYGIENE

PROFESSIONELLEHYGIENE PROFESSIONELLEHYGIENE WirerforschenLösungen DIEBESTEHYGIENEFÜRNUTZTIERE ÜBERDESTEK Destek ProfessioneleHygiene DestekisteindänischesProduktions-undHandelsunternehmen,dasim Juni2002gegründetwurde. DieEigentümersindJackieB.MahlertundRobertFalkenstrøm.Mitdem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Karen Nylev

Læs mere

Ansøgning om bistand i henhold til den østrigske lov om ofre for forbrydelser (VOG)

Ansøgning om bistand i henhold til den østrigske lov om ofre for forbrydelser (VOG) An das Bundessozialamt Babenbergerstraße 5 A-1010 Wien mail: bundessozialamt@basb.gv.at Antrag auf Gewährung von Hilfeleistungen nach dem österreichischen Verbrechensopfergesetz (VOG) Die Angaben sind

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

Rejse Komme omkring. Komme omkring - Sted. Ikke at vide hvor du er. At spørge efter et bestemt sted på et kort. At spørge efter en bestemt facilitet

Rejse Komme omkring. Komme omkring - Sted. Ikke at vide hvor du er. At spørge efter et bestemt sted på et kort. At spørge efter en bestemt facilitet - Sted Jeg er faret vild. Ikke at vide hvor du er Kan du vise mig hvor det er på kortet? At spørge efter et bestemt på et kort Hvor kan jeg finde? At spørge efter en bestemt Ich habe mich verirrt. Können

Læs mere

Deutschland und andere deutschsprachige Länder

Deutschland und andere deutschsprachige Länder Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2012 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

4. Ich komme aus Dänemark. 5. Meine Telefonnummer ist 217 55 66. 6. Mein Lieblingsfach ist Englisch. 9. Ich spiele gern Handball.

4. Ich komme aus Dänemark. 5. Meine Telefonnummer ist 217 55 66. 6. Mein Lieblingsfach ist Englisch. 9. Ich spiele gern Handball. repetition Kapitel 1, 2, 4 A Skriv et passende spørgsmål til hvert svar. 1. Ich bin 14 Jahre alt. 2. Ich heiße Miriam. 3. Danke gut. 4. Ich komme aus Dänemark. 5. Meine Telefonnummer ist 217 55 66. 6.

Læs mere

Marina Minde August 2018

Marina Minde August 2018 Marina Minde August 2018 Kære læsere af vort nyhedsbrev Vi er vist alle meget forbavsede over vejret 2018. Siden begyndelsen af maj har vi haft usædvanlig varmt og tørt vejr. Ingen storme, ingen regn,

Læs mere

Antrag auf Behandlung als unbeschränkt einkommensteuer-

Antrag auf Behandlung als unbeschränkt einkommensteuer- Antrag auf Behandlung als unbeschränkt einkommensteuer- Zur Beachtung: Für Arbeitnehmer mit Staatsangehörigkeit zu einem EU/EWR-Mitgliedstaat, die in der Bundesrepublik Deutschland weder einen Wohnsitz

Læs mere

Mr. Adam Smith Smith Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ

Mr. Adam Smith Smith Plastics 8 Crossfield Road Selly Oak Birmingham West Midlands B29 1WQ - Adresse Mr. J. Rhodes Rhodes & Rhodes Corp. 212 Silverback Drive California Springs CA 92926 Amerikansk adresse format: Vejnummer + Vejnavn Bynavn + forkortelse af staten + Postnummer Mr. Adam Smith

Læs mere