Aktstykke nr. 63 Folketinget Afgjort den 17. marts Skatteministeriet. København, den 1. december 2009.

Transkript

1 Aktstykke nr. 63 Folketinget Afgjort den 17. marts Skatteministeriet. København, den 1. december a. Skatteministeriet orienterer hermed Finansudvalget om IT-systemet eindkomsts drift, herunder den opnåede funktionalitet i forhold til det forudsatte. IT-projektet eindkomst har tidligere været forelagt Finansudvalget i forbindelse med igangsætning og væsentlige ændringer. Det er sket ved Akt 68 af 28. november 2005, Akt 203 af 18. august 2006 og Akt 19 af 3. oktober b. Finansudvalget tiltrådte den 12. januar 2006 Akt 68 om igangsættelse af udviklingen af eindkomst. eindkomst er et elektronisk register, der hver måned opdateres med oplysninger om borgernes lønindkomst, pension, sociale ydelser og lignende. Projekt eindkomst blev afsluttet i november Budgetvejledningen fastlægger, at Finansudvalget skal modtage en orientering senest 1 år efter afslutning af et IT-projekt, der har været forelagt Finansudvalget. Orienteringen skal handle om systemets drift, herunder den opnåede funktionalitet. Hovedformålene med eindkomst må anses for opnået i form af at fremme digitaliseringen, mindske administrative byrder for virksomheder, borgere, A-kasser og offentlige myndigheder samt regelforenklinger. Et andet vigtigt mål var en mere effektiv kontrol ved bl.a. udbetaling af offentlige ydelser, herunder dagpenge. Forudsætningerne herfor er nu til stede. Udviklingen af eindkomst blev delt op i 4 trin: Trin 1. Indberetning af data. Indberetningssystemet har været i drift siden 1. januar 2007 og virksomhederne har haft pligt til at indberette hertil siden 1. januar Systemet fungerer nu som forventet, dog med enkelte mindre performanceproblemer ved peakperioder. Dette betyder, at der i spidsbelastningsperioderne er en øget leveringstid på kvitteringer på afleverede filer samt udsendelse af skattekort. Problemet er ikke større end at SKAT og SKAT s leverandør i fællesskab kan håndtere det i det daglige og der arbejdes fortsat på udbedringer af performanceproblemerne. Trin 2. Udstilling af data til brug for andre myndigheders dataanvendelse. Dataleveringssystemet er etableret og kan stille data til rådighed for eksterne brugere, der har den fornødne hjemmel. Kommunerne har kunnet anvende data fra eindkomst siden 1. januar Ligeledes har Borger.dk, ATP, Danmarks Statistik og Arbejdsmarkedsstyrelsen etableret adgang til eindkomstregistret. Ved årsskiftet 2008/2009 blev der leveret oplysninger til ATP, Danmarks Statistik og Arbejdsmarkedsstyrelsen for hele A-kasserne står netop overfor opstart af brug af oplysningerne, AN010192

2 2 ligesom en række andre offentlige og private institutioner har udvist interesse for at få adgang til data i eindkomst. Der optimeres fortsat på systemet for at sikre tilfredsstillende svar- og oppetider med det nuværende brugsmønster. Trin 3. Papirordning for virksomheder, som ikke indberetter elektronisk. For virksomheder, der ikke anvender den elektroniske indberetningsmulighed, er der i trin 3 udviklet en papirløsning. Der er udarbejdet blanketter, henholdsvis til bestilling af eskattekort på papir samt indberetning af løn til eindkomst. Virksomhederne modtager oplysninger om fradrag og trækprocent, eventuelt med indregnet lønindeholdelse, på papir. Til indberetning af lønoplysninger indkommet på blanketter er der, til internt brug i SKAT, udviklet et masseindtastningsprogram. Der er i 2009 modtaget gennemsnitligt ca blanketter til indtastning månedligt. Trin 4. Elektroniske skattekort og lønindeholdelse via skattekort. Den administrative byrde med håndtering og opbevaring af papirskattekortet er erstattet af det elektroniske skattekort - eskattekortet. eskattekortet kan leveres eller afhentes i eindkomst af de virksomheder som har de pågældende lønmodtagere ansat. Lønindeholdelse og skattetræk oplyses i en samlet trækprocent og er fuldt implementeret og digitaliseret. Ydermere er der udviklet en automatisk nedskrivning af frikortet, som baseres på de lønindberetninger, der er modtaget i eindkomst. Både udvikling og drift af eindkomst er blevet dyrere end det var forudsat, da projektet blev igangsat. Der er givet orientering herom i Akt 203 af 18. august 2006 og Akt 19 af 3. oktober Som oplyst i Akt 68 af 28.november 2005 og Akt 19 af 3. oktober 2007 blev projektet igangsat uden udbud med fastpriskontrakt for opgaven som følge af tidspres. SKAT vurderer, at eindkomst imidlertid fortsat er kendetegnet ved at de potentielle besparelser langt overstiger udgifterne til udvikling og drift. En stor del af besparelserne ligger i anvendelsen af data fra eindkomst, hvorfor der til stadighed vil være mulighed for bedre at integrere eindkomst-oplysningerne i arbejdsprocesserne de steder, hvor data om lønindkomst indgår. Funktionalitet eindkomstregistret indeholder ajourførte oplysninger om indkomst for alle lønmodtagere, pensionister og modtagere af overførselsindkomster fra offentlige myndigheder samt oplysninger om arbejdsomfang for lønmodtagere. Oplysningerne dannes på baggrund af elektronisk overførte data fra virksomhederne og myndighederne. De tidligere indberetningspligter er ændret, således at indberetning nu udelukkende sker til eindkomst. Dette medfører, at virksomhederne kun indberetter indkomstoplysninger én gang til det offentlige, idet de indberettede oplysninger til eindkomst anvendes til dannelse af opgørelse over A-skat, AM-bidrag og ATP-bidrag til indbetaling og til dannelse af årsopgørelser for lønmodtagere. Som nævnt i Akt 203 af 18. august 2006 skal etableringen af eindkomst medføre administrative lettelser i SKAT. De største muligheder for besparelser findes dog i kommunerne. Diverse udbetalinger fra kommunerne, som før blev beregnet ud fra forældede oplysninger om indkomsten (årsopgørelsen), vil fremover kunne blive beregnet på grundlag af opdaterede indkomstoplysninger fra eindkomst. Der er endnu ikke foretaget de ændringer i faglovgivningen af fx boligstøttelovgivningen, der skal til, for at den indkomstbaserede del af sagsbehandlingen i kommunerne kan ske direkte på baggrund af oplysningerne i eindkomstregisteret. Med eindkomstregisteret er der imidlertid skabt en forudsætning for, at der med lovgivningsmæssige ændringer kan ske administration direkte på baggrund af eindkomstregisteret. Dette vil medføre færre fejludbetalinger. Kommunerne kan dog allerede i dag opnå visse gevinster ved at hente borgernes lønoplysninger i eindkomst, frem for at indhente lønsedler fra borgeren selv. Herved spares såvel tid som ressourcer i den enkelte sagsbehandling.

3 3 Dertil kommer at, der kan der effektiviseres andre steder i staten og i privatretlige organisationer som f.eks. A-kasserne. A-kasserne kan, på samme måde som kommunerne, anvende de opdaterede indkomstoplysninger til beregning af en mere korrekt udbetaling. Som omtalt i Akt 203 af 18. august vurderes de forbedrede kontrolmuligheder eksempelvis at kunne forhindre op til 75 % af fejludbetalingerne på dagpengeområdet, svarende til en estimeret besparelse på i størrelsesordenen 180 mio. kr. årligt. Indregningen af lønindeholdelse i skattekortet betyder, at arbejdsgiveren ikke får indsigt i, hvilke medarbejdere der har gæld til det offentlige. Det sparer samtidig arbejdsgiveren for en arbejdsgang. Indregningen af lønindeholdelsen sikrer også, at inddrivelsesskridt sker langt hurtigere end tidligere. Lønindeholdelsen er, efter den indregnes i trækprocenten, steget med mere end 25 %. Retssikkerheden for den enkelte borger er styrket, idet det er blevet lettere at skelne mellem udbetalinger, der må eller ikke må lønindeholdes i. Alle relevante oplysninger i eindkomst vises for den enkelte borger i borgerens skattemappe. Det omfatter alle indberettede oplysninger om udbetalinger af indkomster, herunder indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og ATP-bidrag samt hvor meget af den indeholdte A-skat, der evt. er gået til lønindeholdelse. Borgeren kan endvidere se, hvilke arbejdsgivere der har rekvireret deres skattekort. Dataleveringssystemet stiller alle de forventede data til rådighed. Det har dog været nødvendigt i første omgang at anvende en løsning baseret på ældre teknologi i forhold til de modtagere, der løbende skal have oplysninger fra samtlige indberettere (kommuner, ATP og Danmarks Statistik). Rykkerproceduren håndteres pt. som forudsat - af SKATs opkrævningssystem til A-skat. Dette forventes i løbet af 2010 at blive suppleret med eindkomsts egen rykkerdel. Endeligt er MIA-systemet (Månedlig Indberetning af Ansatte) udfaset, som det var forudsat i Akt 203 af 18. august Der udestår pr. 1. oktober 2009 enkelte elementer i udviklingen bl.a. overgang til Nyt TastSelv og én skattekonto. Da disse to projekter ikke er færdige, har det ikke været muligt at udvikle overgangen dertil. Disse manglende elementer har dog ikke betydning for den nuværende afvikling af eindkomst. Da eindkomstregistret er af en størrelse, der omfatter alle virksomheder og alle borgere, har det udviklingsmæssigt været en stor opgave. Visse dele af registret har i faser også været ramt af opstartsproblemer bl.a. var udsendelsen af skattekort i en periode ramt af problemer. Da det i det første halvår af 2008 var tilladt fortsat at anvende papirskattekort, var der således adgang til de ansattes skattekort også uden om eindkomst. Udsendelsen af skattekort fungerer nu uden nævneværdige problemer. I Finanslovsaftalen er det forudsat, at SKAT skal anvende 50 årsværk til manuelle opgaver i relation til eindkomst. Disse årsværk skulle bl.a. anvendes til indtastning af papirindberetninger, teknisk hjælp til virksomheder, fejlrettelser osv. Det viste sig imidlertid at omfanget af opgaverne blev væsentlig større end forventet og der blev i 2008 anvendt yderligere 67 årsværk. En af årsagerne til det ekstraordinære ressourcetræk, var, at der efter indførsel af eindkomst, viste sig en løbende stigning i summen af indbetalte beløb, der ikke direkte kunne relateres til en indberetning i eindkomst. Tilsvarende var der en stigning i indberetninger, som ikke kunne relateres til konkrete indbetalinger. Der blev derfor tilført ekstra ressourcer for at løse afstemningsproblemerne og SKAT valgte at udsætte rykkerprocedurerne og de foreløbige fastsættelser indtil september En stor del af disse afstemningsproblemer opstod på grund af fejl i angivelsesoplysninger og når en virksomhed ikke var korrekt registreret som fx indeholdelsespligtig. Virksomhedens betaling af A-skat og AMbidrag kunne af den årsag ikke automatisk falde på plads og måtte håndteres manuelt. Til løsning af disse sager, har der været en tæt kontakt med virksomhederne og det har været et omfattende og tidskrævende udredningsarbejde. Problemerne på angivelses- og betalingssiden er aftagende bl.a. grundet nye tekniske tiltag samt at virksomhederne er blevet mere fortrolige med eindkomst.

4 4 Baseret på en intern revisionsundersøgelse af sammenhængen mellem angivelser og tilsvar, er det vurderingen, at påvirkningen af statsregnskabet som følge af opstartsproblemerne kun har været lille. Endvidere er det vurderingen, at årsopgørelserne for 2008 ikke er fejlbehæftet i et større omfang end for Generelt har opgaverne om information, konkret vejledning og fejlretning vist sig større end antaget. Virksomhederne stod for at skulle indberette med en anden frekvens, månedligt, og indberetningspligten blev udvidet. Dette krævede ændrede rutiner i virksomhederne, der samtidig havde en omfattende opgave i at få tilpasset deres indberetningsløsninger. SKAT har anvendt et massivt ressourceforbrug i forbindelse med eindkomst, men indsatsen har haft en positiv effekt. Dette kan ses ved, at over 99 % af indberetningerne modtages digitalt fra arbejdsgiverne. Dette har medført at de 19 årsværk, der var afsat til behandling af papirindberetninger er reduceret til 11 årsværk (2008 tal). I marts 2009 vurderede SKAT at ressourceforbruget ville være som følger af tabellen herunder. Antal årsværk til indtastning, kommunikation, fejlrettelse og vejledningsopgaven årsværk 75 årsværk 60 årsværk 50 årsværk Nye målinger fra juli 2009 på telefonsupportområdet viser, at ressourceforbruget her er faldende. Henvendelser til SKAT, særligt vedr. teknisk support, er nedadgående og både samtalernes længde og efterbehandlingstiden er faldet drastisk sammenlignet med perioden, hvor eindkomst blev introduceret. Det kan på den baggrund forventes, at de 50 årsværk nås tidligere end først antaget. Udgifter til udvikling af eindkomst De samlede udgifter blev ved Akt 68 af 28. november 2005 skønnet til 30,8 mio. kr., som skulle afholdes indenfor Skatteministeriets ramme. I to efterfølgende Akt henholdsvis Akt 203 af 18. august 2006 og Akt 19 af 3. oktober 2007 er de samlede etableringsudgifter blevet forhøjet til 114,7 mio. kr. eksklusiv renteudgifter. Desuden er der indeholdt udgifter til årsværk i SKAT, udgifter til drift i udviklingsperioden samt udgifter til information, uddannelse, renter og lukning af de systemer, som eindkomst afløser. Udviklingen af eindkomst blev i Akt 19 af 3. oktober 2007 skønnet til at koste i alt ca.159,1 mio. kr. De faktiske udgifter til udviklingen af eindkomst er i tabel 1 nedenfor sammenholdt med de seneste skøn, som fremgår af Akt 19 af 3. oktober Tabel 1. Udviklingsudgifter til eindkomst, jf. Akt 19 af 3. oktober 2007 sammenholdt med de faktisk opgjorte udgifter i mio. kr. ultimo 2008 og nye skøn over samlede udgifter Udgiftstype Akt 19 Faktiske udgifter ultimo Forventede udgifter i alt 2008 Udgifter til etablering af eindkomst 95,2 71,8 92,0 inkl. eskattekort Afledte udgifter til ændringer i tilgrænsende systemer til åbne standarder samt fælles sikkerhedsløsning 7,0 7,0 7,0

5 5 Eksterne IT-udgifter til etablering 102,2 78,8 99,0 af eindkomst i alt Udgifter til anvendelse af eindkomst-data 12,5 12,5 12,5 i skatte- og inddrivelses- systemer (automatisk beregning af befordringsfradrag, betalingsevne samt A-skat) I alt etableringsudgifter 114,7 91,3 111,5 Drift i udviklingsperioden, information, 11,0 6,6 7,6 uddannelse samt lukning af MIA-systemet Årsværksudgifter i projektet 15,0 20,8 20,8 I alt udgifter ekskl. renter 141,3 118,7 139,9 Renteudgifter ved lånefinansiering 17,8 4,3 17,8 Samlede omkostninger i SKAT vedr. eindkomst 159,1 123,0 157,7 Under udgiftsposten etablering af eindkomst inkl. eskattekort udestår udvikling af overgang af eindkomst til Nyt TastSelv og én skattekonto, som endnu ikke er færdigudviklede. Udgifterne hertil er estimeret til 20,2 mio. kr. Det forventes at udgiften til etablering af eindkomst inkl. eskattekort samlet vil beløbe sig til 92,0 mio. kr. som anført i kolonne 3, Forventede udgifter i alt. Der er afsat 1 mio. kr. til drift af eindkomstsystemet i 2009 udgiften knytter sig til drift i udviklingsperioden. Der blev brugt yderligere årsværk i 2007 og 2008 i projektet til at udvikle eindkomst. Endvidere blev projektet først afsluttet i november 2008 og ikke som forudsat i juli I Akt 68 af 28. november 2005 er det oplyst, at det på grund af tidspres med implementeringen af eindkomst, blev besluttet at basere eindkomst på det allerede eksisterende LetLøn-system. Dette system havde i en vis udstrækning de grundfaciliteter, som eindkomst skulle besidde. Derfor blev det også LetLøns leverandører, der uden udbud blev valgt til udvikling af eindkomst. Følgende forhold har særligt medvirket til de stigende udgifter: LetLøn er et elektronisk modtagesystem for de lønrelaterede oplysninger, som arbejdsgivere skal indberette til SKAT, ATP, FerieKonto, Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening. Registrene i eindkomst kunne ikke baseres på Letløn i det omfang, det oprindeligt var forudsat. Mængden af data var større end forventet. Det har været nødvendigt at forbedre LetLøns brugergrænseflade for at lette implementeringen af eindkomst. En række opgaver har vist sig, at være mere komplekse end oprindeligt forudsat: eindkomst skal levere data til administrative systemer hos andre myndighederne, bl.a. de sociale myndigheder. Det er et krav i henhold til persondataloven, at der kun stilles data til rådighed, der specifikt er nødvendigt i forhold til den enkelte sagstype. Det har vist sig komplekst at foretage en fuld sortering af data hos de forskellige myndigheder. Håndtering af manuelle indberetninger samt udviklingen af et system til at rykke for indberetninger, har vist sig at være mere komplekst end forventet. Sammenkoblingen af inddrivelsessystemet vedrørende lønindeholdelse og skattekort i det nye eskattekort, har vist sig mere komplekst end oprindeligt forudsat.

6 6 Udgifter til drift og vedligeholdelse af eindkomst SKAT blev på Finanslov 2007 tilført 4,5 mio. kr. årligt til drift og vedligeholdelse af eindkomst. På Finanslov 2009 blev SKAT tilført yderligere 59,0 mio. kr. alene for På finanslovsforslaget for 2010 er SKAT tilført yderligere 88,3 mio. kr. årligt fra 2010 og frem, således at de samlede udgifter til drift, vedligeholdelse og forvaltning nu er budgetteret til 92,8 mio. kr. Stigningen i driftsudgifterne skyldes først og fremmest, at belastningen af systemet i form af antal indberetninger, opslag mv. har været væsentligt større end oprindeligt forudsat. Det blev i 2007 estimeret, at der ville være 19 mio. opslag pr. måned. I 2009 har der været 70 mio. opslag pr. måned. Den øgede belastning af systemet har medført øgede udgifter til mainframe (regnekapacitet, styring af kommunikation og data, kontrolkapacitet mv.). Herudover har den øgede belastning medført øgede udgifter til datakommunikation og til diskplads til arkivering af data. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 1. december 2009 Til Finansudvalget. KRISTIAN JENSEN / Jens Madsen Taget til efterretning af Finansudvalget på et møde den