Aftale mellem. Randers Byråd og Randers Ungdomsskole 2012 & 2014

Transkript

1 Aftale mellem Randers Byråd og Randers Ungdomsskole 2012 & 2014

2 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service og høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre mulighed for byrådet til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at: o skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger o koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed muligheden for strategisk planlægning, og o skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og indenfor hvilken ramme dette skal foregå. Aftalerne indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder i perioden 1. august juli 2014, og aftalen indgås mellem Randers Ungdomsskole og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Ungdomsskolen drives i henhold til Bekendtgørelse om ungdomsskoler. 1. Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Politiske visioner Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision % målsætning, gode studiemiljøer, attraktive ungdomsmiljøer, sammenhængende forløb, sundhed, tværgående samarbejde. Budget Overordnet børn og ungepolitik En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleområdet Inklusionsstrategi for Randers Kommunes skolevæsen. Definitionen på inklusion for skolevæsenet i Randers Kommune Inklusion er en vedvarende proces, hvori mulighederne for tilstedeværelse, deltagelse og læring øges for alle børn og unge i folkeskolerne. Dette stiller krav om, at alle skoler sætter målrettet ind i forhold til at forbedre tilgangen til de elever, der er i større risiko for marginalisering, eksklusion og dårlige præstationer. Inklusionen skal betragtes som et fælles anliggende, da skolens fællesskab og eleverne lærer af mangfoldigheden og det unikke ved det enkelte barn Strategi for klubudvikling.

3 I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov 3. Hvem er vi? Præsentation af Randers Ungdomsskole. Formål og sigte Randers Ungdomsskole blev i forbindelsen med kommunalsammenlægningen i 2007 en organisation sammensat af mange forskellige kulturer, værdier, traditioner og arbejdsmetoder. I et samarbejde mellem ledelsesteam, MED-udvalg og bestyrelse er det besluttet, at arbejdet medungdomsskolevirksomheden baseres på følgende målsætning: Randers Ungdomsskole er et udviklende ungdomsmiljø, som gennem gensidig respekt, bygger på unges idéer, interesser og behov. Denne målsætning forsøges realiseret gennem Randers Ungdomsskoles 3 overordnede værdier - troværdighed, involvering og originalitet. Vi betragter værdierne som et af fundamenterne for vores daglige arbejde såvel internt som eksternt og på alle niveauer i organisationen. Målgruppe Randers Ungdomsskoles målgruppe er alle unge i Randers Kommune nærmere beskrevet i 2 følgende og forskellige aldersgrupper Almen ungdomsskolevirksomhed for unge i alderen år Ungdomsmiljø i Midtbyen for unge i alderen år. Geografisk placering af Randers Ungdomsskole Randers Ungdomsskole er centralt placeret i Randers by og lokalt placeret i hele Randers kommune på de fleste folkeskoler, privatskoler, andre undervisningsinstitutioner og private erhvervslejemål. Organisering Ungdomsskolevirksomheden i Randers Kommune ledes af en ungdomsskoleleder med ansvar for den samlede administrative og pædagogiske ledelse i henhold til ungdomsskoleloven. Ungdomsskolelederen er chef for ledelsesteamet som består af en viceungdomsskoleleder og nogle afdelingsledere. Personale Der er ansat 371 medarbejdere i Randers Ungdomsskole, heraf 1 ungdomsskoleleder, 1 viceungdomsskoleleder og 4 afdelingsledere, 37 øvrige fastansatte, 161 timelønnede klubmedarbejdere samt 167 timelønnede undervisere. Medarbejderne repræsenterer mange forskellige faggrupper lærere, pædagoger, socialrådgivere, faglærte, håndværkere, sekretærer, studerende, andre uddannede og uuddannede.

4 Det frie medarbejdervalg ses som en grundlæggende forudsætning for, at Randers Ungdomsskole kan ansætte de til enhver tid rigtige og kvalificerede medarbejdere. Medarbejderne vælges primært med baggrund i et personligt engagement i unges liv og vilkår. Faglige og pædagogiske kvalifikationer vurderes ligeledes højt ved ansættelser. Pædagogisk / faglig profil Randers Ungdomsskole søger det, der virker. Vi søger en anerkendende tilgang og for os handler den anerkendende tilgang om at se på det, der virker og lade sig inspirere af det. Forandringer starter med anerkendelse - den anerkendende metode som praktiseres i Randers Ungdomsskole bygger på to grundlæggende antagelser: At man bedst motiverer andre mennesker og en selv til nytænkning og forandring, når man anerkender og værdsætter hinanden og sig selv. At man har en tendens til at udvikle sig i retning af de mest lovende og positive fremtidsbilleder. I Randers Ungdomsskole tilrettelægges undervisningen og samværet i et tæt og konstruktivt samarbejde med den unge ud fra den enkelte unges faglige, personlige og sociale kompetencer. Randers Ungdomsskole er kendt for et undervisningsmiljø, der præges af kulturelle og sociale oplevelser, hvor teori og praksis går hånd i hånd, som er præget af kontinuitet og helhed for den unge. 4. Skolens udviklingsmål. Inklusion. Randers Ungdomsskole vil fokusere på inklusion ud fra Vision 2017 børn med særlige behov skal blive i nærmiljøet. Nærmiljøet er i Randers Ungdomsskoles optik Randers Kommune. Børn med særlige behov er set i Randers Ungdomsskoles optik unge i særlige omstændigheder (Børne og ungepsykiater Søren Hertz har peget på at inklusion kræver visionære løsninger, så vi ikke havner i pseudoinklusion og børn og unge på tålt ophold i forskellige former for omgivelser). Alle unge er i alderen er målgruppe for ungdomsskolen. Unge i særlige omstændigheder tilgodeses ofte bedst i særlige ungemiljøer. Vi vil i Randers Ungdomsskole gerne videreudvikle de indsatser vi har bearbejdet i perioden m.h.t. involvering, læringsmiljøer, lokal forankring, Unge som vigtigste ressource, unges kompetenceudvikling. Vi vil desuden fortsat fokusere på medarbejderes kompetenceudvikling i forhold til de opgaver ungdomsskolen møder. Udviklingsmålet er valgt for at bygge videre på de succeskriterier, som i den seneste periode er opfyldt, samt for i høj grad at afhjælpe de udfordringer, som fremadrettet møder velfærdssamfundet. Læringsmiljøer. Udvikling af differentierede læringsmiljøer som skaber sammenhæng mellem håndværk og teori, der også kan være rettet mod entreprenørskab.

5 Hvilke ungemiljøer tilgodeser på bedste vis unge i særlige omstændigheder? Hvor og sammen med hvem udvikles realkompetencer og uddannelsesparathed? Udviklingsmålet har tæt sammenhæng med inklusion. For at opnå succes på udviklingsmålene fordres tæt, tværgående samarbejde med andre ungeudbydere gerne indgåelse af fælles udviklingsmål. (skolerne, UUR, Pædagogisk Udvikling, familiecentre, ungdomsuddannelser, erhvervsliv m.m.) Formål. Overordnet formål er at skaffe aktive borgere i et demokratisk samfund. De unges kompetencer skal udvikles i ungemiljøer, som tilgodeser de unges ideer, interesser og behov. Sammen med andre ungeaktører arbejdes hen imod regeringens 95% målsætning, så unge ikke isoleres og sættes i bås, men derimod kompetenceudvikles ud fra deres ressourcer og evt. særlige omstændigheder. Succeskriterier. Færre unge ekskluderes. Jf. Inklusionsstrategi: Barnet/den unge er fysisk placeret i skolens almene arenaer. Barnet/den unge har en oplevelse af at være en del af skolens sociale fællesskaber. Barnet/den unge har et højt udbytte af de læreprocesser, der foregår i læringsfællesskaberne på skolen. Resultaterne af ungdomsskolens indsats synliggøres på en nutidig måde. Initiativer. Etablering af sammenhængende forebyggende indsats. Kompetenceudvikling af unge og medarbejdere. Sammenhængskraft mellem undervisning og fritid. Handlinger. Rammer og retning er aftalt med bestyrelse og MED. Konkrete initiativer videreudvikles i afdelingerne (ejerskab). Der fortages fællesarrangementer med vidensdeling. Netværksdannelse internt og eksternt. Resultater synliggøres ved dynamisk dokumentation. 5. Opfølgning på mål Der etableres lokale inklusionsstrategier og aktionsplaner i ungdomsskolens afdelinger. Afdelingerne foretager halvårlig status med fokus på aftalemålende. De unge og medarbejderne involveres i hele processen. Det er vigtigt med lokal implementering lokalt sammen med unge, medarbejdere og andre interessenter for at skabe ejerskab.

6 6. Økonomi [Skal I ikke udfylde udfyldes af regnskabsafdelingen] Oversigtstabel over skolens budget Undervisningsdel Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Indtægter SFO Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Eventuel klub Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel Total 2012-priser Budget 2012 I alt Tabellen viser budgettet for 2012 opdelt på skole og SFO. Budgettet består af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger samt eventuelle indtægter, som primært kommer fra skolens eventuelle kantinedrift. Desuden er den samlede budgetramme for skolen opgjort. Løn til skoleleder og viceskoleleder er ikke inkluderet i lønsummen, da det er nærmeste overordnede, der disponerer over lederlønnen - og ikke selve aftaleenheden. Ovenstående budget er overførelsesberettiget inklusiv udgifter el, vand og varme. 7. Gensidige aftaleforhold: Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold.

7 Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Randers Ungdomsskole.

8 1. Hvilke udviklingsmål har I arbejdet med i ? Randers Ungdomsskole har arbejdet med Lokal Forankring, således at alle tilbud tilgodeser og er indrettet efter de unges idéer, interesser og behov i lokalmiljøet. Sigtet har været at opnå lokal synlighed og at de unge i lokalområderne skulle opleve, at de har indflydelse og medbestemmelse i hele organisationen. 2. Hvilket udbytte har eleverne fået af arbejdet med udviklingsmålene? Der er aktive klubråd i størstedelen af klubberne under Randers Ungdomsskole. Der er ungeambassadører bredt repræsenteret i alle ungdomsskolemiljøer. De unge oplever generelt ungdomsskolen som en demokratisk organisation. Unge har fået kompetencer, så de kan arrangere projekter, formidle ungdomsskolen budskaber, samt deltage i undervisning herunder Ung til Yngre sexualvejledning. 3. Hvordan har I arbejdet med og fulgt op på målene? Der er etableret udvidet samarbejde med folkeskolerne. Unge og medarbejdere har deltaget i kompetenceudvikling (herunder ungeinvolvering, demokratiudvikling og undervisning). Der er udviklet nye undervisningstilbud (herunder valgfag i samarbejde med skoler, elitehold, demokratihold, sundhedshold samt diverse hold med praktisk sigte). Samarbejde med skoler, ungdomsuddannelser og SSP er styrket. Der er foretaget løbende kvalitativ og kvantitativ evaluering sammen med de unge. 4. Hvad var succeskriterierne? Og er de nået? - hvis ikke - hvorfor ikke? Aktive klubråd i samtlige klubber under Randers Ungdomsskole og engagerede unge i Klubrådene, som medvirker til at sikre de demokratiske processer og medbestemmelse i ungdomsskoleorganisationen. Der er aktive klubråd i de fleste klubber. Lokale forhold har medført at andre former for inddragelse har været taget i anvendelse i nogle klubber. Forudsat at Randers ungdomsskoles centrale værdi inddragelse har været taget i anvendelse betegne vi succeskriteriet som nået i nogle tilfælde i en mere uformel form.

9 Undervisningsråd involveret i udvikling af faglige tilbud, tilrettelæggelse og evaluering i alle ungdomsskoleområder. På grund af stor spredning såvel geografisk som indholdsmæssigt er det ikke lykkedes at oprette undervisningsråd. De aktive klubråd og ungerådet har i mange tilfælde påtaget sig opgaven i andre tilfælde opstår ideer spontant. Ungeambassadørerne er bredt repræsenteret i alle ungdomsskolemiljøer, som skal understøtte den lokale forankring og formidling af ungdomsskolen. Der er ungeambassadører bredt repræsenteret i ungdomsmiljøer, på såvel folkeskoler, privatskoler som ungdomsuddannelser. Ungeambassadørerne fungerer som koordinatorer for information, suppleret med stadig stigende anvendelse af sociale medier. Styrket samarbejde mellem folkeskole, lokale sports- og ungdomsforeninger og ungdomsskolen i området. Specielt samarbejdet mellem folkeskoler og ungdomsskole er styrket. Der er udviklingspotentiale i samarbejdet med lokale sports- og ungdomsforeninger. Unge oplever ungdomsskolen som en demokratisk organisation. Unge oplever generelt, at de bliver inddraget i ungdomsskolen. Undervisning via Ung til Ung udbredes til folke- og privatskoler. Der udformes og afvikles specifikke uddannelsesforløb for Ung til Ung aktørerne om sexualvejledning og rusmidler. Uddannelsesforløb er afsluttet. Tilbud om undervisning er under udformning. 5. Særlige erfaringer I gerne vil viderebringe? Indsatsen på aftalemål i perioden har i stort omfang båret frugt. Der er sat rammer og retning via lovgivning, værdibaseret ledelse, målsætning og aftaler med Randers Kommune. Ungdomsskoleloven: 1 aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Ungdomsskolens værdier: Troværdighed, involvering, originalitet. Overordnet mål: Randers Ungdomsskole er et udviklende ungdomsmiljø, som gennem gensidig respekt, bygger på de unges idéer, interesser og behov. Aftaler med Randers Kommune: Involvering Lokal forankring Unge som vigtigste ressource Inklusion Læringsmiljøer. Centrale erfaringer: Husk at inddrage de unge i deres egen udvikling. Husk at unge med særlige behov ofte er unge i særlige omstændigheder. Husk at ungdomsskolen er for alle unge.