December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob"

Transkript

1 December 2014 Analyserapport Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob

2 Indholdsfortegnelse Resume af centrale resultater 3 1. Indledning Baggrund Analysens formål Hvad er progression i fleksjob Metode 7 2. Karakteristik af borgere og virksomheder Borgere i fleksjob på få timer Fleksjob på få timer Opsamling Progression i fleksjob på få timer Omfanget af progression i fleksjob på få timer Barrierer for progression Hvilke borger- eller virksomhedsrelaterede faktorer har betydning for, hvem der oplever progression? Opsamling Kommunernes arbejde med fleksjob på få timer Samarbejdet mellem jobcentre, virksomheder og borgere Opsamling 32 Bilag 1: Datagrundlag og metode 33 Bilag 2: Frekvensfordelinger 38 Surveyresultater jobcentre 38 Surveyresultater virksomheder 44 Surveyresultater fleksjobbere 49

3 Resume af centrale resultater For at udvikle arbejdsmodeller, værktøjer og metoder til at understøtte progression i fleksjob på få timer har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering iværksat projekt Fleksjob født med progression. Som del af projektet har Deloitte gennemført en analyse med det formål at afdække, hvilke faktorer der har betydning for progression i fleksjob på få timer, og dermed angive retning for det videre arbejde i projektet. Analysen baserer sig på registerdata, surveydata og drøftelser med de 30 jobcentre, der deltager i projektet. Formålet med analysen er således at målrette de deltagende jobcentres arbejde med progression i de små fleksjob. Den nye fleksjobordning trådte i kraft 1. januar 2013 og rummede blandt andet mulighed for at etablere fleksjob på meget få timer om ugen. Med reformen af fleksjobordningen blev der også sat fokus på at understøtte rehabilitering og progression hos borgere visiteret til fleksjob. Progression i fleksjob handler både om, at borgerens arbejdsevne forbedres, og om, at borgerens arbejdsevne udnyttes, ved at borgeren enten får flere effektive timer på den eksisterende arbejdsplads eller finder et andet eller et supplerende fleksjob. Progression i fleksjob kommer til udtryk som en forøgelse af det ugentlige timetal og/eller en stigning i arbejdsintensitet for de borgere, som arbejder på nedsat arbejdsintensitet. I det følgende fremgår resultaterne af den gennemførte analyse. Karakteristik af borgere og virksomheder Antallet af fleksjobbere ansat på få timer er steget i hele perioden fra nul ved reformens ikrafttræden 1. januar 2013 til fleksjobansatte på 10 timer eller derunder i juni Analysen indikerer, at muligheden for fleksjob på få timer har medvirket direkte til at øge det samlede antal fleksjobbere. Hvor det samlede antal fleksjobbere i flere år har været cirka , er der halvandet år efter reformens ikrafttræden cirka Af disse er fleksjobbere ansat på få timer. Fleksjobbere på få timer har overvejende et længerevarende forløb på offentlig forsørgelse bag sig. 68 procent af fleksjobberne på få timer var på offentlig forsørgelse fem år inden fleksjobbets start. 3 Fleksjob født med progression Analyserapport

4 Gennemsnitsalderen for fleksjobbere på få timer er 47 år, og 62 procent af fleksjobberne ansat på få timer er kvinder. Hver fjerde fleksjobber på få timer er en kvinde mellem 50 og 59 år. 40 procent af fleksjobberne på få timer har alene grundskole som højest fuldførte uddannelse. Herudover har 42 procent en erhvervsfaglig uddannelse. 75 procent af fleksjobbene på få timer er etableret i private virksomheder. 23 procent er i kommunale virksomheder/institutioner typisk job med pleje-/omsorgsopgaver, pædagogiske opgaver og/eller undervisningsopgaver. Der er ganske få statslige og regionale fleksjobansættelser på få timer. 43 procent af alle fleksjobstillinger på få timer er oprettet i virksomheder med 10 eller færre ordinært ansatte. Større virksomheder med mere end 50 ordinært ansatte tegner sig for tæt ved en fjerdedel af fleksjobansættelserne på få timer. Langt størstedelen (86 procent) af virksomhederne med fleksjobbere på få timer har kun en enkelt fleksjobber på få timer ansat, mens cirka 10 procent har to ansat. Kun meget få virksomheder har således mere end to fleksjobbere på få timer ansat. En tredjedel af arbejdsgiverne med fleksjob på få timer har ikke haft øvrige fleksjobbere ansat indenfor de seneste fem år, hvilket peger på, at reformen har medvirket til at åbne op for nye muligheder for etablering af fleksjob. Progression i fleksjob på få timer Næsten hver fjerde (22,6 procent) fleksjobber på få timer har haft progression i fleksjobbet, hvilket er cirka dobbelt så mange, som oplever regression (10,8 procent). Den største del (to tredjedele) af gruppen oplever hverken progression eller regression. Surveybesvarelserne indikerer, at der er potentiale for yderligere progression for en større andel fleksjobbere på få timer. 25 procent af fleksjobberne svarer, at de kan arbejde flere timer, end de gør i dag, og 29 procent af virksomhederne angiver, at deres ansatte fleksjobber(e) på få timer vil kunne klare en forøgelse af de ugentlige timetal. For de fleksjobbere, der oplever progression, er der tale om en gennemsnitlig forøgelse af timetallet med cirka 3,5 timer om ugen fra lige knap 6 timer om ugen til 9,5 timer. Der er en tendens til, at de fleksjobbere, der starter på færrest timer om ugen, oplever den største progression. Fleksjobbernes helbred er den væsentligste barriere for yderligere progression. 70 procent af fleksjobberne og 79 procent af virksomhederne fremhæver dette. Cirka halvdelen (54 procent) af jobcentrene vurderer, at helbredet i meget høj grad eller i høj grad er en hindring for, at borgeren kan øge timetallet. Herudover er borgerens ønske om flere timer, manglende opgaver i virksomhederne samt borgerens kompetencer fremhævet som centrale barrierer. Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal skift i fleksjob og borgerens gennemsnitlige progression. Hvert skift i fleksjob leder i gennemsnit til en halv times progression. Cirka hver fjerde fleksjobber har skiftet fleksjob minimum én gang i perioden. 4 Fleksjob født med progression Analyserapport

5 Der kan ikke på baggrund af analysen konstateres nogen statistisk signifikante mønstre i, at bestemte kommunale karakteristika, virksomhedskarakteristika eller borgerkarakteristika er afgørende for fleksjobbernes muligheder for progression. Der er dog en svag tendens til, at flere borgere oplever progression i virksomheder med mere end 5 ansatte, mens lidt færre oplever progression i de helt små virksomheder. Endvidere er der en tendens til, at flere i private virksomheder (24 procent) oplever progression end i offentlige virksomheder (19 procent). Kommunernes arbejde med fleksjob på få timer Der er variation i kommunernes brug af den nye fleksjobordnings muligheder for etablering af fleksjob på få timer. Der er således 12 kommuner, hvor fleksjobbere på få timer udgør under 10 procent af det samlede antal fleksjobbere i kommunen, og 9 kommuner, hvor de udgør procent. Der er kommunal variation i forhold til fordelingen mellem kommunale og private fleksjob. Enkelte kommuner har således slet ikke kommunale fleksjob på få timer, hvor andre kun har meget få fleksjob på få timer i det private erhvervsliv. Det gælder dog for 90 af landets 98 kommuner, at over halvdelen af fleksjobbene på få timer er etableret i private virksomheder. Når andelen af fleksjobbere, der opnår progression, gøres op på kommuneniveau, er der ligeledes en vis variation kommunerne imellem. I den nedre ende opnår alene procent af fleksjobbere på få timer progression, mens det i de kommuner med de fleste fleksjobbere med progression er mere end procent, der opnår progression. På tværs af kommunerne er der gennemsnitlig progression i cirka hvert tredje fleksjob på få timer. I tre ud af fire kommuner er andelen af fleksjobbere, der opnår progression, procent. For de fleksjobbere, der har været ansat i over et år i fleksjob på få timer, har lidt over halvdelen (55 procent) været i kontakt med jobcentret indenfor det seneste halve år. Næsten tre ud af fire (73 procent) har været i kontakt med jobcentret indenfor det seneste år. Opfølgning fokuserer i begrænset omfang på progression, men overvejende på etablering og fastholdelse i fleksjobbet. Jobcentrene har generelt mere fokus på fleksjobbernes støttebehov og helbred samt reglerne på området, end de har på mulighederne for udvikling af fleksjobbernes arbejdsevne, kompetencer og timetal. Der bliver kun i få tilfælde udarbejdet en egentlig plan for arbejdet med progression i fleksjob. Blot hvert syvende (15 procent) jobcenter svarer, at de ofte eller altid udarbejder en plan for udvikling af fleksjobbernes arbejdsevne. Konsekvensen af dette er, at kun henholdsvis 20 og 22 procent af fleksjobbere og virksomheder, at de har fået udarbejdet en plan for udvikling af fleksjobbernes arbejdsevne. 5 Fleksjob født med progression Analyserapport

6 1. Indledning Den 1. januar 2013 trådte en reform af førtidspensions- og fleksjobområdet i kraft. Med reformen bliver fleksjob som udgangspunkt gjort midlertidige for at øge fokus på løbende udvikling af den enkeltes arbejdsevne. Endvidere sikres det, at arbejdsgiverne kun betaler løn for det arbejde, som fleksjobberne reelt udfører. Endelig fjernes principielt den nedre grænse for antallet af ugentlige arbejdstimer i fleksjob Baggrund Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob 30. juni 2012 Med reformen af fleksjobordningen, der trådte i kraft 1. januar 2013, skal fleksjob i langt højere grad også være for borgere, der kun kan arbejde få timer om ugen. Fleksjob kan dermed være vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Det skaber nye muligheder for at understøtte rehabilitering og progression hos borgere visiteret til fleksjob. Ved visitation til fleksjobordningen for personer med en meget begrænset arbejdsevne er det desuden en forudsætning, at der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles (jf. LAB, 70, stk. 2). På den baggrund har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) iværksat projekt Fleksjob født med progression, der har til formål at udvikle arbejdsmodeller, værktøjer og metoder til at sikre progression og fastholdelse i fleksjob på få timer, herunder udvikling af arbejdsevne og forøgelse af timetal Analysens formål Som del af projekt Fleksjob født med progression er der indledningsvis gennemført en analyse med det formål at afdække, hvilke faktorer der har betydning for progression i fleksjob på få timer, hvilket i analysen refererer til fleksjob på 10 timer eller derunder om ugen. Analysen rummer tre overordnede spor, der tilsammen skal give svar på, hvilke drivere og barrierer der findes for progression i fleksjob på få timer, og dermed angive retning for det videre arbejde i projekt Fleksjob født med progression. Karakteristik af borgere og virksomheder: Hvad karakteriserer borgere ansat i fleksjob på få timer og deres fleksjobansættelser? Progression i fleksjob på få timer: Hvor ofte sker der progression i fleksjob på få timer, og hvilke faktorer har betydning for, hvem der oplever progression? 6 Fleksjob født med progression Analyserapport

7 Kommunernes arbejde med fleksjob på få timer: Hvordan fremmer eller hæmmer kommunernes opgaveløsning muligheden for progression i små fleksjob? 1.3. Hvad er progression i fleksjob Øget timetal x øget intensitet Udnyttelse af arbejdsevnen Forbedring af arbejdsevnen Progression i fleksjob er inden for rammerne af dette projekt defineret som en forøgelse af den enkelte fleksjobbers effektive ugentlige timetal. Det effektive ugentlige timetal er det ugentlige timetal x arbejdsintensiteten. Arbejdsintensiteten skal sikre, at arbejdsgiverne kun betaler for det arbejde, fleksjobbene udfører. Det betyder, at ansættes en fleksjobber 20 timer om ugen med en arbejdsintensitet på 50 procent, betaler arbejdsgiverne alene timeløn for 10 timer. Progression i fleksjob kan opnås ved, at borgeren: Får flere timer på den eksisterende arbejdsplads. Øger intensiteten af det leverede arbejde på den eksisterende arbejdsplads. Finder et supplerende fleksjob, så borgerens arbejdsevne udnyttes fuldt ud. Finder et andet fleksjob, hvor mulighederne for fuld udnyttelse af borgerens arbejdsevne er bedre. For at lykkes med at skabe progression i fleksjob skal minimum en af disse dimensioner adresseres Metode Surveydata I juni 2014 foretog Deloitte en telefonenquete blandt 250 virksomheder med en eller flere fleksjobbere ansat på få timer samt 400 fleksjobbere ansat på få timer. Parallelt hermed besvarede 73 af de 98 kommuner et webbaseret spørgeskema. I denne analyserapport anvendes en kombination af surveydata, STARs opgørelser over fleksjobbere på få timer, forskningsregistre fra Danmarks Statistik og eindkomst-registreringer af virksomhedernes løntimeindberetninger. Endvidere er der indsamlet kvalitative data gennem seminarer med og besøg i de 30 kommuner, der deltager i projektet om progression i fleksjob. Som beskrevet ovenfor betragtes fleksjobbernes effektive antal timer som en kombination af det antal timer, de arbejder, ganget med deres arbejdsintensitet. Registreringerne (løntimer) i eindkomst udtrykker de timer, som en arbejdsgiver har udbetalt løn for, eller som er dækket af en udbetalt løn. Anvendelsen af løntimer betyder, at analysen ikke opfanger eventuel progression, som indberettes som lønstigning frem for en stigning i antallet af løntimer eller stigninger i arbejdsintensiteten. Der skal tages forbehold for fluktuationer i data, som eksempelvis kan skyldes helligdage, ferier, aftaler med jobcentret om gradvise forøgelser i timetal eller fejlregistreringer fra virksomhedernes side. Analysen forsøger at kontrollere for disse fluktuationer ved at definere progression som en forøgelse af det gennemsnitlige ugentlige timetal i fleksjobbets første kvartal sammenlig- 7 Fleksjob født med progression Analyserapport

8 net med det gennemsnitlige ugentlige timetal i fleksjobbets seneste kvartal. Forandringer på mindre end én time medregnes ikke. Progression i denne analyse måles således som en stigning i det ugentlige antal reelt arbejdede timer. Analyserapportens metodiske grundlag er uddybet i bilag 1. 8 Fleksjob født med progression Analyserapport

9 2. Karakteristik af borgere og virksomheder I dette kapitel beskrives kort regelgrundlaget for den nye fleksjobordning og anvendelsen af den. Det vil sige, i hvilket omfang mulighederne for fleksjob på få timer om ugen anvendes, samt en karakteristik af de borgere, der ansættes i fleksjob på få timer, og af de pågældende fleksjobansættelser. Analysen strækker sig fra ordningens ikrafttræden 1. januar 2013 og frem til 1. juni Kapitlet skaber grundlaget for den videre analyse af drivere og barrierer for progression i fleksjob. Alle fleksjob oprettet efter 1. januar 2013 følger de nye regler, hvad enten det er fleksjob til nyvisiterede borgere, eller det er borgere ansat på den gamle ordning, der skifter fleksjob. Med den nye fleksjobordning betaler arbejdsgiverne løn for den arbejdsindsats, fleksjobberne reelt yder, og fleksjobberne får derudover et tilskud fra kommunen, der kan udgøre op til kroner (2014-niveau). Arbejdsgiverne aflønner således fleksjobberne i forhold til antallet af effektive timer, som fleksjobberne arbejder. Det betyder for eksempel, at en borger ansat til 14 fremmødetimer med en arbejdsintensitet på 50 procent aflønnes for 7 timer. Samtidig er det et centralt element i den nye ordning, at berettigelse til fleksjob som udgangspunkt er midlertidig, så kommunen hvert femte år skal vurdere, om borgerne fortsat har ret til fleksjob. Er borgeren over 40 år, kan vedkommende efter sit første fleksjob tildeles et permanent fleksjob. Per 1. juni 2014 var der knap borgere visiteret til fleksjob. Tæt ved hver femte (cirka ) var på ledighedsydelse og dermed også omfattet af reglerne i den nye ordning. Over halvdelen af alle fleksjobvisiterede (cirka ) hørte fortsat ind under den gamle fleksjobordning, mens hver femte af de fleksjobvisiterede (cirka ) var ansat i fleksjob efter reglerne i den nye ordning. Af denne gruppe var cirka 60 procent (cirka 9.000) ansat i 10 effektive timer eller derunder om ugen (se desuden figur 1). I det følgende beskrives fleksjob på 10 timer eller mindre som fleksjob på få timer. 9 Fleksjob født med progression Analyserapport

10 Figur 1: Fordeling af fleksjobvisiterede borgere per 1. juni 2014 Kilde: Deloittes beregninger på basis af data fra STAR/DST og jobindsats.dk. Registreringerne strækker sig til juni Antallet af fleksjobbere på få timer ugentlig er steget kraftigt i de første 18 måneder siden den nye ordnings ikrafttræden. Figur 2 nedenfor illustrerer udviklingen i antallet af nyoprettede fleksjob på få timer per måned. I de første seks måneder (januar 2013 til juni 2013) voksede det månedlige antal nyoprettede fleksjob på få timer fra under 100 til mere end 600 nyoprettede fleksjob på få timer per måned. Herefter har antallet af nyoprettede fleksjob på få timer ligget stabilt på per måned i den resterende del af I marts og april 2014 er dette antal vokset til 900 nyoprettede fleksjob på få timer. Figur 2: Udviklingen i antal nyoprettede fleksjob på få timer Antal nyoprettede fleksjob på få timer Jan '13 Feb '13 Mar '13 Apr '13 Maj '13 Jun '13 Jul '13 Aug '13 Sep '13 Okt '13 Nov '13 Dec '13 Jan '14 Feb '14 Mar '14 Apr '14 Maj '14 Måned Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer, 1. juni n= Fleksjob født med progression Analyserapport

11 Figur 3: Udvikling på fleksjobområdet Den samlede udvikling i antallet af fleksjob (se figur 3), siden reformen trådte i kraft, indikerer, at reformens muligheder for små fleksjob har bidraget til at hjælpe borgere med store begrænsninger i arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet. Således er det samlede antal fleksjob steget fra et stabilt niveau igennem flere år på cirka fleksjob til et nuværende niveau på cirka fleksjobbere. En stigning, der i vidt omfang må tilskrives de små fleksjob, der som nævnt udgør cirka Kilde: Jobindsats.dk Borgere i fleksjob på få timer I det følgende præsenteres karakteristika for de borgere, der i perioden har påbegyndt fleksjob på få timer. Alder og køn Som figur 4 nedenfor viser, er fleksjobbere på få timer lidt yngre end gruppen af fleksjobbere generelt. Det er dog fælles for begge grupper, at cirka 4 ud af 5 fleksjobbere er over 40 år gamle. 11 Fleksjob født med progression Analyserapport

12 Figur 4: Aldersfordeling blandt fleksjobbere på få timer % 39% 3 33% Andel % 13% 13% 1 4% 2% 2% 1% Over 60 Alder (år) Fleksjobbere ansat på få timer (n=9.548) Alle fleksjobbere (n=58.721) Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni 2014 og jobindsats.dk. Gennemsnitsalderen for fleksjobbere på få timer er 47 år. Cirka 62 procent af fleksjobberne på få timer er kvinder, og hver fjerde fleksjobber på få timer er en kvinde mellem 50 og 59 år. Uddannelsesniveau 40 procent af borgerne har grundskoleuddannelse, mens 42 procent har et erhvervsfagligt praktik-/hovedforløb som højest færdiggjorte uddannelse. 14 procent har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Figur 5: Uddannelsesniveau for borgere i fleksjob på få timer % Grundskole 3% Almengymnasial uddannelse 1% Erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig praktik- og hovedforløb 3% Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor 1% Lang videregående uddannelse Forskeruddannelse Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni n= Fleksjob født med progression Analyserapport

13 Ydelseshistorik Fleksjobbere på få timer kommer typisk fra et længere forløb på ledighedsydelse og har generelt en lang periode bag sig med ingen eller begrænset arbejdsmarkedstilknytning, jf. figur 6 nedenfor. En stor del fleksjobbere, der arbejder 10 timer eller derunder ugentlig, kommer fra et forholdsvis langt forløb med ingen eller begrænset arbejdsmarkedstilknytning. 60 procent af fleksjobberne på få timer var enten på ledighedsydelse (30 procent), kontanthjælp (10 procent) eller sygedagpenge (20 procent) to år før den nuværende fleksjobansættelse. Ét år før var tæt ved halvdelen på ledighedsydelse, og otte uger inden fleksjobbets start gjaldt dette tre fjerdedele. Kun 8 procent af fleksjobberne på få timer var i ordinær beskæftigelse to år inden fleksjobbets start. 68 procent af borgere i fleksjob på få timer var endvidere på en eller anden form for offentlig forsørgelse fem år inden deres seneste fleksjobansættelse på få timer. Figur 6: Forsørgelsesgrundlag inden påbegyndelse af fleksjobforløb på få timer 8 Andel af fleksjobbere ansat på få timer Ledighedsydelse Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Andet fleksjob Ordinær beskæftigelse Ydelse Andet 2 år inden 1 år inden 8 uger inden Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni n= Note: Under 0,5 procent af gruppen kommer fra førtidspension og fleksydelse (under Andet ) Fleksjob på få timer I det følgende beskrives karakteristika ved de etablerede fleksjob på få timer. Ugentligt timetal Cirka en fjerdedel af fleksjobbene på få timer er på fire timer eller færre om ugen, mens de øvrige tre fjerdedele fordeler sig forholdsvis jævnt på 4-10 timer, jf. figur Fleksjob født med progression Analyserapport

14 Figur 7: Fordelingen i ugentligt timetal for fleksjob på få timer Andel af alle fleksjobbere på få timer % 2 22% 26% Antal timer om ugen Kilde: STARs opgørelse over fleksjobbere, d. juni 2014, baseret på eindkomst-registreringer. Branche De næsten fleksjobbere ansat på 10 timer eller derunder er fordelt på cirka virksomheder (private/offentlige). Tre ud af fire (75 procent) fleksjobansættelser på få timer er i det private erhvervsliv, mens cirka en fjerdedel (23 procent) er ansat på kommunale arbejdspladser. Meget få (2 procent) fleksjobbere på få timer er ansat i statslige eller regionale institutioner. Figur 8 nedenfor viser, hvordan fleksjobberne ansat på få timer og virksomhederne med fleksjobbere ansat på få timer fordeler sig på brancher. Cirka en tredjedel af borgerne ansat på få timer arbejder indenfor handel og transport. Der er i særlig grad tale om discountforretninger, restauranter og cafeer. For en anden tredjedels vedkommende er der tale om offentlig administration, undervisning, sundhed m.m., hvilket typisk dækker over kommunale fleksjob både i den kommunale administration og i institutioner som folkeskoler, plejehjem og vuggestuer. Figur 8: Branche Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer fra 1. januar 2013 til 1. juni Note: Missing-værdier er frasorteret. Der er således reelt fleksjobbere med i opgørelsen og virksomheder, til trods for at der er henholdsvis og i populationen. 14 Fleksjob født med progression Analyserapport

15 Som det kan ses af figur 9 nedenfor, er der ikke noget entydigt mønster i størrelsen på de virksomheder, hvor fleksjobbere på få timer er ansat. Tæt ved halvdelen (43 procent) af alle fleksjobstillinger på få timer er på virksomheder (private/offentlige) med 10 eller færre ordinært ansatte. Større virksomheder med mere end 50 ordinært ansatte tegner sig for tæt ved en fjerdedel af fleksjobansættelserne på få timer. Figur 9: Virksomhedsstørrelse Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer fra 1. januar 2013 til 1. juni n= Note: Analysen er foretaget på produktionsenheds-niveau. Alle virksomheder tildeles et P- nummer for hver fysisk beliggenhed, hvorfra der drives virksomhed. Der kan således være tilknyttet flere P-numre til samme CVR-nummer. Langt størstedelen (86 procent) af virksomhederne med fleksjobbere på få timer har kun en enkelt fleksjobber på få timer ansat, mens cirka 10 procent har to ansat. Kun meget få virksomheder har således mere end to fleksjobbere på få timer ansat. En tredjedel af arbejdsgiverne med fleksjob på få timer har ikke haft øvrige fleksjobbere ansat indenfor de seneste fem år, hvilket peger på, at reformen har medvirket til at åbne op for nye muligheder for etablering af fleksjob. 71 procent af virksomhederne angiver i Deloittes survey, at en væsentlig årsag til at etablere fleksjob på få timer er, at de herved får mulighed for at få løst særlige arbejdsopgaver, der ikke svarer til en fuldtidsstilling. Dette kan være en af de væsentligste drivere for det nye marked for fleksjob på få timer Opsamling På baggrund af analysen konkluderer Deloitte, at: Antallet af fleksjobbere ansat på få timer er steget i hele perioden fra nul ved reformens ikrafttræden 1. januar 2013 til fleksjobansatte på 10 timer eller derunder i juni Analysen indikerer, at muligheden for fleksjob på få timer har medvirket direkte til at øge det samlede antal fleksjobbere. Hvor det samlede antal fleksjobbere i flere år har været cirka , er der halvandet år efter re- 15 Fleksjob født med progression Analyserapport

16 formens ikrafttræden cirka Af disse er fleksjobbere ansat på få timer. Fleksjobbere på få timer har overvejende et længerevarende forløb på offentlig forsørgelse bag sig. 68 procent af fleksjobberne på få timer var på offentlig forsørgelse fem år inden fleksjobbets start. Gennemsnitsalderen for fleksjobbere på få timer er 47 år, og 62 procent af fleksjobberne ansat på få timer er kvinder. Hver fjerde fleksjobber på få timer er en kvinde mellem 50 og 59 år. 40 procent af fleksjobberne på få timer har alene grundskole som højest fuldførte uddannelse. Herudover har 42 procent en erhvervsfaglig uddannelse. 75 procent af fleksjobbene på få timer er etableret i private virksomheder. 23 procent er i kommunale virksomheder/institutioner typisk job med pleje-/omsorgsopgaver, pædagogiske opgaver og/eller undervisningsopgaver. Der er ganske få statslige og regionale fleksjobansættelser på få timer. 43 procent af alle fleksjobstillinger på få timer er oprettet i virksomheder med 10 eller færre ordinært ansatte. Større virksomheder med mere end 50 ordinært ansatte tegner sig for tæt ved en fjerdedel af fleksjobansættelserne på få timer. Langt størstedelen (86 procent) af virksomhederne med fleksjobbere på få timer har kun en enkelt fleksjobber på få timer ansat, mens cirka 10 procent har to ansat. Kun meget få virksomheder har således mere end to fleksjobbere på få timer ansat. En tredjedel af arbejdsgiverne med fleksjob på få timer har ikke haft øvrige fleksjobbere ansat indenfor de seneste fem år, hvilket peger på, at reformen har medvirket til at åbne op for nye muligheder for etablering af fleksjob. 16 Fleksjob født med progression Analyserapport

17 3. Progression i fleksjob på få timer Det foregående kapitel præsenterede en karakteristik af fleksjobberne med få timer og de virksomheder, de er ansat i. I dette kapitel vendes blikket mod progression i fleksjob målt som en forøgelse af det ugentlige timetal. På baggrund af data fra eindkomst kombineret med registerdata analyseres det, hvor stor en andel af de cirka fleksjobbere på få timer, der i løbet af deres fleksjob har øget det ugentlige timetal, og om der er særlige borger- eller virksomhedsrelaterede faktorer, der har betydning for, hvem der oplever progression. Som nævnt i analyserapportens indledning handler arbejdet med progression både om, at borgernes arbejdsevne forbedres, og at borgernes arbejdsevne udnyttes fuldt ud. I dette afsnit analyseres, i hvilket omfang en forøgelse af det ugentlige timetal sker på baggrund af en uudnyttet arbejdsevne hos borgerne siden ansættelsens begyndelse, eller om der er tale om forbedring af borgernes arbejdsevne i løbet af ansættelsen, der har udmøntet sig i et højere timetal Omfanget af progression i fleksjob på få timer Som det fremgår af figur 10 nedenfor, er det næsten hver fjerde (22,6 procent) fleksjobber på få timer, der har haft progression i fleksjobbet, hvilket er cirka dobbelt så mange, som oplever regression (10,8 procent). Den største del (to tredjedele) af gruppen oplever hverken progression eller regression. Analysen er baseret på registrerede løntimer i eindkomst. Løntimer er timer, som en arbejdsgiver har udbetalt løn for, eller som er dækket af en udbetalt løn. Der skal tages forbehold for fluktuationer i data, som eksempelvis kan skyldes helligdage, ferier eller aftaler med jobcentret om gradvise forøgelser i timetal. I denne sammenhæng defineres progression som en forøgelse af det gennemsnitlige ugentlige timetal i fleksjobbets første kvartal sammenlignet med det gennemsnitlige ugentlige timetal i fleksjobbets seneste kvartal. Forandringer på mindre end én time medregnes ikke, ligesom der er korrigeret for ferier m.m. 17 Fleksjob født med progression Analyserapport

18 Figur 10: Andel af fleksjobbere på få timer, der oplever progression 22,6% 10,8% 66,6% Regression Status quo Progression Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni Note: Medtaget er kun fleksjobbere, der i minimum et kvartal har været ansat på få timer og stadig var i fleksjob 1. juni n= Som beskrevet i afsnit 1.3 kan progression både dække over en bedre udnyttelse af borgerens arbejdsevne eller en udvikling af denne. Som figur 13 på side 20 indikerer, er en del af den progression, som de 22,6 procent af fleksjobberne oplever formentligt et led i en indslusningsfase, hvor fleksjobberne starter på et lavere timetal, end de reelt kan klare, for så at stige inden for de første måneder. Da denne analyse baserer sig på eindkomst-registreringer, kan der ikke skelnes mellem de to typer af progression. Surveybesvarelserne indikerer, at der er potentiale for yderligere progression for en større andel fleksjobbere på få timer. 25 procent af fleksjobberne svarer, at de kan arbejde flere timer, end de gør i dag, og 29 procent af virksomhederne angiver, at deres ansatte fleksjobber(e) på få timer vil kunne klare en forøgelse af de ugentlige timetal. De 22,6 procent, der har haft progression i deres fleksjob på få timer, har i gennemsnit oplevet en stigning på cirka 3,5 ugentlige arbejdstimer. Gruppen arbejdede i gennemsnit cirka 6 timer om ugen i starten af fleksjobbet og er så steget til et gennemsnit på 9,5 timer om ugen. Hver tredje fleksjobber, der er startet på få timer og har oplevet progression, er inden for perioden steget til over 10 timer ugentlig. Blandt de 10,8 procent, som har oplevet regression, har det gennemsnitlige fald i ugentlige timer været på 2,8 timer fra 7,1 ugentlige timer til 4,3. Jævnfør figur 11 er der en tendens til, at de fleksjobbere, der starter på færrest timer om ugen, oplever den største progression. 18 Fleksjob født med progression Analyserapport

19 Figur 11: Progression fordelt på ugentligt starttimetal (for fleksjobbere på få timer, der har oplevet progression) 7 Progression oplevet i perioden (antal timer om ugen) Under 2 timer (n=76) 2-4 timer (n=210) 4-6 timer (n=303) 6-8 timer (n=385) 8-10 timer (n=326) Start timetal (ugentligt) Gennemsnitlig progression (blandt fleksjobbere, som startede på dette ugentlige timetal og har oplevet progression) Gennemsnitlig progression (blandt alle de fleksjobbere på få timer, som har oplevet progression) Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni n= For alle fleksjobbere på få timer (inklusive dem, der ikke oplever progression) er tendensen den samme de fleksjobbere, der starter på færrest timer, har gennemsnitlig den største progression. Der er samtidig en tydelig tendens til, at jo længere borgerne har været i fleksjob, desto mere progression oplever de, jf. figur 12 nedenfor. Således er den gennemsnitlige progression for fleksjobansættelser, der har varet i 1-1½ år, cirka 4 timer, mens den er cirka 3 timer for dem, der har været ansat under seks måneder. Figur 12: Gennemsnitlig progression fordelt på fleksjobbets varighed Under 0,5 år (n=146) 0,5-1 år (n=882) 1-1,5 år (n=272) Gennemsnitlig progression Gennemsnitlig progression (blandt alle de fleksjobbere på få timer, som har oplevet progression) Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni n= Til trods for at der er sammenhæng mellem, hvor længe fleksjobberne har været i deres fleksjob og hvor meget progression, de har opnået, viser Deloit- 19 Fleksjob født med progression Analyserapport

20 tes analyse, at progressionen primært sker i de første 4-5 måneder af et fleksjob på få timer, jf. figur 13. Figur 13: Udvikling i det gennemsnitlige antal faktisk arbejdede timer om ugen 8,0 7,0 Gennemsnitligt antal ugentlige timer 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Uger fra start på seneste fleksjob på få timer Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer fra 1. maj Note: Grafen viser udviklingen for de fleksjobbere, der indenfor undersøgelsesperioden (1. januar 2013 til 1. juni 2014) har arbejdet minimum 46 uger i deres nuværende fleksjob. Tendensen dækker over flere forskellige forhold. For det første indikerer surveydata og flere af projektets kommuner, at der for nogle fleksjobbere benyttes en bevidst strategi, hvor fleksjobbet startes langsomt op. I disse tilfælde indgås der en aftale mellem virksomhed og borger om, at borgeren gradvis stiger i timer de første måneder i fleksjobbet. Formålet med den langsomme opstart er at undgå udfordringer i den første fase i fleksjobbet og dermed sikre fastholdelse af borgeren. Udfordringer i starten af fleksjobbet kan for eksempel skyldes manglende arbejdsidentitet på grund af længerevarende fravær fra arbejdsmarkedet. For det andet peger mange af kommunerne på, at en del fleksjobbere ansættes i fleksjob på få timer, hvor deres arbejdsevne kun udnyttes delvis. Det hænger blandt andet sammen med kommunernes målrettede fokus på arbejdet med at få ledige fleksjobvisiterede borgere i job. I de ansættelser, hvor den enkelte fleksjobbers arbejdsevne ikke udnyttes fuldt ud, er der derfor potentiale for en forholdsvis hurtig stigning i antallet af timer, hvis arbejdsgiverne alligevel har flere opgaver/timer. 77 procent af virksomhederne svarer i surveyen, at grunden til, at fleksjobbet er fastsat til den pågældende timesats, er, at medarbejderen ikke kan arbejde i flere timer. Det betyder indirekte, at næsten en fjerdedel af virksomhederne vurderer, at borgeren kunne være startet på flere timer, hvis der havde været opgaver/økonomi til det i virksomheden, eller hvis jobcentret også havde vurderet dette. Blandt fleksjobberne er det kun cirka 65 procent, der mener, at fleksjobbet er sat til det pågældende antal timer, fordi de ikke kan klare flere timer. 20 Fleksjob født med progression Analyserapport

21 Når progression fortrinsvis findes på den korte bane, tyder det på, at den progression, vi ser i dag, finder sted på baggrund af bedre udnyttelse af den enkelte fleksjobbers nuværende arbejdsevne i højere grad end en egentlig udvikling af fleksjobberens arbejdsevne Barrierer for progression Dette afsnit præsenterer de barrierer for både udnyttelse og udvikling af fleksjobbernes arbejdsevne, som analysen peger på. 70 procent af fleksjobberne i surveyen vurderer, at deres helbred ikke kan klare, at de arbejder flere timer om ugen, jf. Figur 14. Næsten fire ud af fem (79 procent) virksomheder fremhæver ligeledes borgerens helbred som en barriere for progression. Cirka halvdelen (54 procent) af jobcentrene vurderer, at helbredet i meget høj grad eller i høj grad er en hindring for, at borgeren kan øge timetallet. Figur 14: Fleksjobbernes- og virksomhedernes vurdering af hindringer for progression Fleksjobberens helbred kan ikke holde til at arbejde flere timer om ugen 7 79% Det er ikke økonomisk interessant for medarbejderen at arbejde flere timer om ugen Fleksjobberen er generelt ikke interesseret i at arbejde flere timer om ugen 17% 23% 23% 32% Virksomheden har ikke tilstrækkeligt med arbejdsopgaver til, at fleksjobberen kan arbejde flere timer om ugen Virksomheden har ikke økonomi til, at fleksjobberen kan arbejde flere timer om ugen Fleksjobberens kompetencer passer ikke til andre opgaver i virksomheden 31% 37% 28% 28% 32% Andet 7% 6% Fleksjobbernes vurdering Virksomhedernes vurdering Kilde: Deloittesurvey blandt fleksjobbere ansat på få timer (n=400) og virksomheder med fleksjobbere ansat på få timer (n=258), juni Overordnet set oplever virksomhederne flere barrierer for progression, end fleksjobberne gør. Særligt fleksjobbernes generelle interesse i at arbejde flere timer og fleksjobbernes kompetencer vurderer flere virksomheder end fleksjobbere som en barriere. Cirka hver fjerde fleksjobber svarer, at de generelt ikke er interesseret i at arbejde flere timer, mens det er cirka en tredjedel af virksomhederne, der vurderer, at deres fleksjobbere generelt ikke er interesseret i at arbejde flere timer. Omkring en tredjedel af virksomhederne 21 Fleksjob født med progression Analyserapport

22 vurderer, at fleksjobbernes manglende kompetencer er en væsentlig barriere for progression, mens kun hver femte fleksjobber oplever denne barriere. På virksomhedssiden kan det ses af figur 14, at henholdsvis 34 og 26 procent af virksomhederne angiver, at manglende opgaver og økonomi er væsentlige barrierer for en stigning i fleksjobbernes ugentlige timetal. Løsninger på disse barrierer kunne være at hjælpe borgerne med at finde et nyt eller et supplerende job. Deloittes analyse viser, at den anden løsning at finde et supplerende fleksjob praktisk talt ikke ses på nuværende tidspunkt. Det er således kun cirka 1,5 procent af fleksjobberne på få timer, der har to fleksjob samtidigt. I forhold til jobskift viser analysen, at næsten hver fjerde fleksjobber ansat på få timer siden reformens ikrafttræden har skiftet fleksjob i hvert fald én gang. Analysen viser endvidere en statistisk signifikant sammenhæng mellem fleksjobskift og progression. Denne sammenhæng er af mindre substantiel betydning, idet den tilsiger en forholdsvis lille stigning i timetallet som følge af fleksjobskift. Når alle andre forhold kontrolleres, vil hvert fleksjobskift i gennemsnit resultere i en halv times stigning i fleksjobberens ugentlige arbejdstid. Dette kan betyde, enten at jobskift fører til mere progression, eller at muligheden for progression har ført til jobskift. Uanset forklaringen kan det konkluderes, at skift i fleksjob kan åbne nye muligheder for progression Hvilke borger- eller virksomhedsrelaterede faktorer har betydning for, hvem der oplever progression? Et vigtigt formål med analysen er at lede efter faktorer, der har betydning for progression og dermed kan understøtte anbefalinger til udvikling af arbejdsmodeller til at styrke progression, herunder om der er særlige dele af målgruppen, hvor potentialerne for progression er størst, og om der er bestemte typer virksomheder, hvor rammerne er særlig fremmende for progression. Deloitte har gennem multilevelregressionsanalyse analyseret mulige statistiske sammenhænge mellem bestemte karakteristika og borgernes progression. Multilevelregression er særlig velegnet til analyser som denne, hvor der er et hierarki i data. Analysen kan afdække, om progressionen påvirkes på jobcenterniveau, virksomhedsniveau eller individniveau. Betydningen af dette er, at der på baggrund af analysen ikke kan konstateres mønstre i, at bestemte (målbare) kommunale karakteristika er afgørende for fleksjobbernes muligheder for progression. Ligeledes er der ikke noget statistisk grundlag for at konkludere, at bestemte typer virksomheder giver bedre eller dårligere muligheder for progression. Der er dog, jf. figur 15, en svag tendens til, at flere borgere oplever progression i virksomheder med mere end fem ansatte, mens lidt færre oplever pro- 22 Fleksjob født med progression Analyserapport

23 gression i de helt små virksomheder. Sammenhængen er dog ikke statistisk signifikant. Figur 15: Andel fleksjobbere, som oplever progression, opdelt efter virksomhedsstørrelse Andel af fleksjobberne som oplever progression % % 22% 21% 21% 18% Over 100 Antal ansatte Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer fra 1. juni n= Opdelt efter brancher er der ligeledes en række interessante forskelle på, hvor mange borgere, der oplever progression, jf. figur 16. Særligt indenfor industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, finansiering og forskning samt erhvervsservice har flere fleksjobbere på få timer oplevet progression. I den anden ende oplever få borgere progression i de små fleksjob indenfor ejendomshandel og udlejning samt landbrug, skovbrug og fiskeri. Figur 16: Andel fleksjobbere, der opnår progression, opdelt efter branche Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 33% Finansiering og forsikring 31% Erhvervsservice 27% Branche Handel og transport Bygge og anlæg Offentlig administration, undervisning og sundhed 23% 22% 21% Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Landbrug, skovbrug og fiskeri 12% 14% Gennemsnitlig andel som opnår progression på tværs af brancher Andel af branchen som opnår progression Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni n= Som tidligere vist er langt størstedelen af fleksjob på få timer i private virksomheder. Som det fremgår af nedenstående figur 17, er det samtidig i de private virksomheder, at flest fleksjobbere på få timer oplever progression 24 procent i private virksomheder mod 19 procent i offentlige virksomheder. 23 Fleksjob født med progression Analyserapport

24 Figur 17: Andel fleksjobbere, som opnår progression, opdelt efter sektor Andel som har opnået progression % 24% Offentlig Privat Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. maj n= Analysen viser en række statistisk signifikante sammenhænge mellem karakteristika på individniveau og fleksjobbernes opnåede progression Resultaterne af multilevelregressionen peger på, at fleksjobbernes alder, uddannelsesniveau, ydelseshistorik og antal fleksjobskift i perioden har en statistisk sammenhæng med den opnåede progression. Analysen viser dog også, at omend sammenhængen er statistisk signifikant, er den meget lille. Det er således kun antallet af jobskift og i en vis grad alder, der reelt har betydning for graden af opnået progression. I figur 18 nedenfor er udviklingen i ugentlige arbejdstimer illustreret for forskellige aldersgrupper. Som figuren viser (og som multilevelregressionen bekræfter), er der en tendens til, at der i aldersgruppen år og år typisk er flere, der oplever progression, mens der er færrest i aldersgruppen år og særligt de over 60-årige. 24 Fleksjob født med progression Analyserapport

25 Figur 18: Udvikling i ugentlige arbejdstimer opdelt efter aldersgruppe (for fleksjobbere, der har opnået progression) Andel af aldersgruppe som har opnået progression % 23% 24% 21% Over 60 Aldersgruppe Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer fra 1. maj n= Opsamling På baggrund af analysen vurderer Deloitte følgende: Næsten hver fjerde fleksjobber (22,6 procent) på få timer har haft progression i fleksjobbet, hvilket er cirka dobbelt så mange, som oplever regression (10,8 procent). Den største del (to tredjedele) af gruppen oplever hverken progression eller regression. Surveybesvarelserne indikerer, at der er potentiale for yderligere progression for en større andel af fleksjobbere på få timer. 25 procent af fleksjobberne svarer, at de kan arbejde flere timer, end de gør i dag, og 29 procent af virksomhederne angiver, at deres ansatte fleksjobber(e) på få timer vil kunne klare en forøgelse af de ugentlige timetal. For de fleksjobbere, der oplever progression, er der tale om en gennemsnitlig forøgelse af timetallet med cirka 3,5 timer om ugen fra lige knap 6 timer om ugen til 9,5 timer. Der er en tendens til, at de fleksjobbere, der starter på færrest timer om ugen, oplever den største progression. Fleksjobbernes helbred er den væsentligste barriere for yderligere progression. 70 procent af fleksjobberne og 79 procent af virksomhederne fremhæver dette. Cirka halvdelen (54 procent) af jobcentrene vurderer, at helbredet i meget høj grad eller i høj grad er en hindring for, at borgeren kan øge timetallet. Herudover er borgerens ønske om flere timer, manglende opgaver i virksomhederne samt borgerens kompetencer fremhævet som centrale barrierer. Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal skift i fleksjob og borgerens gennemsnitlige progression. Hvert skift i fleksjob leder i gennemsnit til en halv times progression. Cirka hver fjerde fleksjobber har skiftet fleksjob minimum én gang i perioden. Der kan ikke på baggrund af analysen konstateres nogen statistisk signifikante mønstre i, at bestemte kommunale karakteristika, virksomhedska- 25 Fleksjob født med progression Analyserapport

26 rakteristika eller borgerkarakteristika er afgørende for fleksjobbernes muligheder for progression. Der er dog en svag tendens til, at flere borgere oplever progression i virksomheder med mere end fem ansatte, mens lidt færre oplever progression i de helt små virksomheder. Endvidere er der en tendens til, at flere i private virksomheder (24 procent) oplever progression end i offentlige virksomheder (19 procent). 26 Fleksjob født med progression Analyserapport

27 4. Kommunernes arbejde med fleksjob på få timer Visitation til fleksjobordningen Etablering af fleksjob Opfølgning på fleksjob I dette kapitel beskrives kommunernes arbejde med fleksjob på få timer under den nye fleksjobordning. Analysen fokuserer på forhold i kommunernes arbejde med fleksjob på få timer, der fremmer eller hæmmer progression. Sagsgangen på området består overordnet set af tre faser: visitation til fleksjobordningen, etablering af fleksjob og opfølgning på borgere i fleksjob. Analysen har fokus på kommunernes arbejde med etablering af og opfølgning på fleksjob på få timer. Der er stor kommunal variation i brugen af den nye ordnings muligheder for etablering af fleksjob på få timer i forhold til kommunernes samlede antal fleksjobbere. Af figur 19 nedenfor kan det således ses, at der er 12 kommuner, hvor andelen af fleksjobbere på få timer er på 6-9 procent, og 9 kommuner i den anden ende med procent. Figur 19: Fleksjob på få timer i forhold til samlet antal fleksjobbere 3 Andel fleksjobbere på få timer i forhold til alle fleksjobbere Jobcenter Jobcentrets andel af fleksjobbere på få timer i forhold til antallet af fleksjobbere generelt Gennemsnitlig andel af fleksjobbere på få timer i forhold til fleksjobbere generelt (landsplan) Kilde: Jobindsats.dk og Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni n= Variationen vist i figur 19 og figur 20 peger på, at der er forskel på, hvor effektivt kommunernes arbejde med etablering af små fleksjob er. 27 Fleksjob født med progression Analyserapport

28 Som figur 20 nedenfor viser, er der ligeledes kommunal variation i forhold til fordelingen mellem kommunale og private fleksjob. Enkelte kommuner har således slet ikke kommunale fleksjob på få timer, hvor andre kun har meget få fleksjob på få timer i det private erhvervsliv. Det gælder dog for 90 af landets 98 kommuner, at over halvdelen af fleksjobbene på få timer er etableret i private virksomheder. Figur 20: Kommunal variation i fordelingen mellem private og kommunale fleksjob på få timer 3 2,5 Kommunal/privat-ratio 2 1,5 1 0,5 Flest kommunale fleksjob på få timer Flest private fleksjob på få timer 0 Kommuner Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni n= Når andelen af fleksjobbere, der opnår progression, gøres op på kommuneniveau, er der ligeledes en vis variation kommunerne imellem, jf. figur 21. I den nedre ende opnår alene procent af fleksjobbere på få timer progression, mens det i de kommuner med de fleste fleksjobbere med progression er mere end procent, der opnår progression. 28 Fleksjob født med progression Analyserapport

29 Figur 21: Andel fleksjobbere på få timer, som oplever progression opdelt efter kommuner 10 Andel fleksjobbere på få timer som oplever progression Kommuner Gennemsnitlig andel af kommunens fleksjobbere på få timer som oplever progression Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer fra 1. maj Note: Kommuner med færre end 10 fleksjobbere på få timer er ikke vist i figuren Samarbejdet mellem jobcentre, virksomheder og borgere I det følgende vil fokus for dialogen mellem jobcentre, virksomheder og borgere blive gennemgået, herunder frekvensen på jobcentrenes opfølgning, og om der for fleksjobberne udarbejdes udviklingsplaner med fokus på progression i timetallet. Endelig analyseres jobcentrenes brug af parallelle indsatser. Der er i lovgivningen et minimumkrav om, at jobcentret følger op på borgerne efter 2½ års fleksjobansættelse. Som det kan ses af figur 23 nedenfor, har 63 procent af de fleksjobbere, der har været ansat i over et halvt år i fleksjob på få timer, haft kontakt med jobcentret indenfor det seneste halve år. For de fleksjobbere, der har været ansat i over et år i fleksjob på få timer, har lidt over halvdelen (55 procent) været i kontakt med jobcentret indenfor det seneste halve år. Næsten tre ud af fire (73 procent) har været i kontakt med jobcentret indenfor det seneste år. 29 Fleksjob født med progression Analyserapport

30 Figur 22: Hvornår har du sidst haft kontakt med jobcentret (n=400) Kilde: Deloittes survey blandt fleksjobbere (juni-juli 2014). I surveyen blandt jobcentrene svarer 67 procent af jobcentrene, at kommunen har kontakt med fleksjobberne minimum en gang årlig. Jobcentrene foretager således typisk hyppigere opfølgning, end lovgivningens minimumkrav tilsiger. Som de følgende figurer viser, fokuserer denne opfølgning imidlertid ikke på progression, men snarere på etablering og fastholdelse i fleksjobbet. Figur 23 nedenfor viser, at jobcentrene generelt har mere fokus på fleksjobbernes støttebehov og helbred samt reglerne på området, end de har på mulighederne for udvikling af fleksjobbernes arbejdsevne, kompetencer og timetal. Figur 23: I hvilken grad har jobcentret fokus på følgende i dialogen med offentlige/private virksomheder, der har fleksjobbere på få timer? Regler Administration Støttemuligheder/hjælpemidler Fleksjobberens støttebehov Fleksjobberens helbredstilstand Udvikling af fleksjobberens arbejdsevne Muligheden for at øge fleksjobberens timetal Udvikling af fleksjobberens kompetencer I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Deloittes survey blandt jobcentre (juni 2014). n= Fleksjob født med progression Analyserapport

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden I dette notat gør analyze! status på, hvordan det ser ud med etableringen af fleksjob et år efter, at fleksjobreformen trådte i kraft, hvilket

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension.

Der er et stort fald på 65 pct. i antallet af nye tilkendelser af førtidspension. N OTAT KL-undersøgelse om ressourceforløb KL har i november og december 2013 gennemført en undersøgelse af etableringen af ressourceforløb. Undersøgelsen er dels baseret på registerdata og dels på en KL-spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Resultatrapport 3/2015

Resultatrapport 3/2015 November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 2 EU-borgere i Køge Kommune Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udvikling i antallet af EU-borgere... 4 3. Karakteristika... 6 4. Arbejdskarakteristika...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune - Udgivet februar 214 - Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Det Regionale Beskæftigelsesråd i Syddanmark Beskæftigelseskonference d. 30. april 2012

Det Regionale Beskæftigelsesråd i Syddanmark Beskæftigelseskonference d. 30. april 2012 Det Regionale Beskæftigelsesråd i Syddanmark Beskæftigelseskonference d. 30. april 2012 Program 10.00 10.15 Velkomst Thorkild Jacobsen, formand for RBR 10.15 10.35 Udfordringer på det syddanske arbejdsmarked

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Reform af fleksjob. intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden. 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted

Reform af fleksjob. intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden. 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted Reform af fleksjob intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

NOTAT. Antal sygedagpengemodtagere - helårspersoner. Udvikling på sygedagpengeområdet

NOTAT. Antal sygedagpengemodtagere - helårspersoner. Udvikling på sygedagpengeområdet NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og Analyse Udvikling på sygedagpengeområdet Rådhus Torvet 1 4600 Udvikling i antal sygedagpengemodtagere Sygedagpengeområdet er ikke

Læs mere

Status på virksomhedspraktik og løntilskud maj 2014

Status på virksomhedspraktik og løntilskud maj 2014 Status på virksomhedspraktik og løntilskud maj 2014 Indhold Baggrund... 2 Antal og varighed af virksomhedspraktikker... 3 Antal og varighed af løntilskud... 4 Udvikling i antal forløb med virksomhedspraktik...

Læs mere

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Reform af fleksjob BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts 2013 Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København S l sfr@sfr.dk Dato: 22012013

Læs mere

Status på virksomhedspraktik og løntilskud maj 2014

Status på virksomhedspraktik og løntilskud maj 2014 Status på virksomhedspraktik og løntilskud maj 2014 Indhold Baggrund... 2 Antal og varighed af virksomhedspraktikker... 3 Antal og varighed af løntilskud... 4 Udvikling i antal forløb med virksomhedspraktik...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 1. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Kommunenotat. Horsens Kommune

Kommunenotat. Horsens Kommune Kommunenotat Kommune 215 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

STATUS PÅ INDSATSEN BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 1. KVT. 2007

STATUS PÅ INDSATSEN BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 1. KVT. 2007 1. De vigtigste tendenser STATUS PÅ INDSATSEN 1. KVT. 20 Det samlede antal kontanthjælpsmodtagere falder fortsat og er nu nede på ca. 21.500. Aktiveringsgraden er fra januar til februar 20 steget fra 36%

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Resultatrevision for Assens kommune 2010

Resultatrevision for Assens kommune 2010 Resultatrevision for Assens kommune 2010 Indledning:... 3 Resultatrevisionens indhold... 4 Ministerens mål for 2010... 4 Besparelsespotentiale for kommunen... 4 Resultatoversigten... 4 Rettidighed... 4

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014 Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Notat. Udvikling i jobcentrets målgrupper 2. kvartal 2012. Sygedagpenge

Notat. Udvikling i jobcentrets målgrupper 2. kvartal 2012. Sygedagpenge Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Vedrørende: Udvikling i jobcentrets målgrupper 2 kvartal. Udvikling i jobcentrets målgrupper 2. kvartal. Notatet belyser udviklingen i jobcentrets målgrupper:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2014

Nøgletal. Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune. August 2014 Nøgletal Beskæftigelses- og socialområdet Roskilde Kommune August 214 Kilde: Alle data på beskæftigelsesområdet er hentet på Styrelsen for arbejdsmarked og rekrutterings Jobindsats.dk. Data for det specialicerede

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Fleksjobreformen fokus på mikrofleksjob

Fleksjobreformen fokus på mikrofleksjob Fleksjobreformen fokus på mikrofleksjob Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation og evaluering af beskæftigelsesrettede

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig

Læs mere

Fleksjobreformen fokus på minifleksjob

Fleksjobreformen fokus på minifleksjob Fleksjobreformen fokus på minifleksjob Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation og evaluering af beskæftigelsesrettede

Læs mere

Opfølgningsrapport Marts 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i marts 2008 med de nyeste tilgængelige data

Opfølgningsrapport Marts 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i marts 2008 med de nyeste tilgængelige data Opfølgningsrapport Udarbejdet i marts 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb.

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. N O T A T Sygedagpengereformen Status november 2016 18. november 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/CFR VOA/RGR Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk

Læs mere

SUNDHEDSKARTELLETS GUIDELINES FOR. FLEKSJOBBERES LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Juni 2013

SUNDHEDSKARTELLETS GUIDELINES FOR. FLEKSJOBBERES LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Juni 2013 SUNDHEDSKARTELLETS GUIDELINES FOR FLEKSJOBBERES LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Juni 2013 Nye regler for fleksjobbere pr. 1. januar 2013 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gennemfører fleksjobreformen,

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Sydjylland Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Borgere på offentlig forsørgelse

Borgere på offentlig forsørgelse Borgere på offentlig forsørgelse Fig. 1: Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (eksklusiv folkepension og SU), juni Fig. 2. Udvikling i antal personer i befolkningen (16-66 år) på offentlig

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere