December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "December 2014 Analyserapport. Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob"

Transkript

1 December 2014 Analyserapport Fleksjob født med progression Analyse af drivere og barrierer for progression i små fleksjob

2 Indholdsfortegnelse Resume af centrale resultater 3 1. Indledning Baggrund Analysens formål Hvad er progression i fleksjob Metode 7 2. Karakteristik af borgere og virksomheder Borgere i fleksjob på få timer Fleksjob på få timer Opsamling Progression i fleksjob på få timer Omfanget af progression i fleksjob på få timer Barrierer for progression Hvilke borger- eller virksomhedsrelaterede faktorer har betydning for, hvem der oplever progression? Opsamling Kommunernes arbejde med fleksjob på få timer Samarbejdet mellem jobcentre, virksomheder og borgere Opsamling 32 Bilag 1: Datagrundlag og metode 33 Bilag 2: Frekvensfordelinger 38 Surveyresultater jobcentre 38 Surveyresultater virksomheder 44 Surveyresultater fleksjobbere 49

3 Resume af centrale resultater For at udvikle arbejdsmodeller, værktøjer og metoder til at understøtte progression i fleksjob på få timer har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering iværksat projekt Fleksjob født med progression. Som del af projektet har Deloitte gennemført en analyse med det formål at afdække, hvilke faktorer der har betydning for progression i fleksjob på få timer, og dermed angive retning for det videre arbejde i projektet. Analysen baserer sig på registerdata, surveydata og drøftelser med de 30 jobcentre, der deltager i projektet. Formålet med analysen er således at målrette de deltagende jobcentres arbejde med progression i de små fleksjob. Den nye fleksjobordning trådte i kraft 1. januar 2013 og rummede blandt andet mulighed for at etablere fleksjob på meget få timer om ugen. Med reformen af fleksjobordningen blev der også sat fokus på at understøtte rehabilitering og progression hos borgere visiteret til fleksjob. Progression i fleksjob handler både om, at borgerens arbejdsevne forbedres, og om, at borgerens arbejdsevne udnyttes, ved at borgeren enten får flere effektive timer på den eksisterende arbejdsplads eller finder et andet eller et supplerende fleksjob. Progression i fleksjob kommer til udtryk som en forøgelse af det ugentlige timetal og/eller en stigning i arbejdsintensitet for de borgere, som arbejder på nedsat arbejdsintensitet. I det følgende fremgår resultaterne af den gennemførte analyse. Karakteristik af borgere og virksomheder Antallet af fleksjobbere ansat på få timer er steget i hele perioden fra nul ved reformens ikrafttræden 1. januar 2013 til fleksjobansatte på 10 timer eller derunder i juni Analysen indikerer, at muligheden for fleksjob på få timer har medvirket direkte til at øge det samlede antal fleksjobbere. Hvor det samlede antal fleksjobbere i flere år har været cirka , er der halvandet år efter reformens ikrafttræden cirka Af disse er fleksjobbere ansat på få timer. Fleksjobbere på få timer har overvejende et længerevarende forløb på offentlig forsørgelse bag sig. 68 procent af fleksjobberne på få timer var på offentlig forsørgelse fem år inden fleksjobbets start. 3 Fleksjob født med progression Analyserapport

4 Gennemsnitsalderen for fleksjobbere på få timer er 47 år, og 62 procent af fleksjobberne ansat på få timer er kvinder. Hver fjerde fleksjobber på få timer er en kvinde mellem 50 og 59 år. 40 procent af fleksjobberne på få timer har alene grundskole som højest fuldførte uddannelse. Herudover har 42 procent en erhvervsfaglig uddannelse. 75 procent af fleksjobbene på få timer er etableret i private virksomheder. 23 procent er i kommunale virksomheder/institutioner typisk job med pleje-/omsorgsopgaver, pædagogiske opgaver og/eller undervisningsopgaver. Der er ganske få statslige og regionale fleksjobansættelser på få timer. 43 procent af alle fleksjobstillinger på få timer er oprettet i virksomheder med 10 eller færre ordinært ansatte. Større virksomheder med mere end 50 ordinært ansatte tegner sig for tæt ved en fjerdedel af fleksjobansættelserne på få timer. Langt størstedelen (86 procent) af virksomhederne med fleksjobbere på få timer har kun en enkelt fleksjobber på få timer ansat, mens cirka 10 procent har to ansat. Kun meget få virksomheder har således mere end to fleksjobbere på få timer ansat. En tredjedel af arbejdsgiverne med fleksjob på få timer har ikke haft øvrige fleksjobbere ansat indenfor de seneste fem år, hvilket peger på, at reformen har medvirket til at åbne op for nye muligheder for etablering af fleksjob. Progression i fleksjob på få timer Næsten hver fjerde (22,6 procent) fleksjobber på få timer har haft progression i fleksjobbet, hvilket er cirka dobbelt så mange, som oplever regression (10,8 procent). Den største del (to tredjedele) af gruppen oplever hverken progression eller regression. Surveybesvarelserne indikerer, at der er potentiale for yderligere progression for en større andel fleksjobbere på få timer. 25 procent af fleksjobberne svarer, at de kan arbejde flere timer, end de gør i dag, og 29 procent af virksomhederne angiver, at deres ansatte fleksjobber(e) på få timer vil kunne klare en forøgelse af de ugentlige timetal. For de fleksjobbere, der oplever progression, er der tale om en gennemsnitlig forøgelse af timetallet med cirka 3,5 timer om ugen fra lige knap 6 timer om ugen til 9,5 timer. Der er en tendens til, at de fleksjobbere, der starter på færrest timer om ugen, oplever den største progression. Fleksjobbernes helbred er den væsentligste barriere for yderligere progression. 70 procent af fleksjobberne og 79 procent af virksomhederne fremhæver dette. Cirka halvdelen (54 procent) af jobcentrene vurderer, at helbredet i meget høj grad eller i høj grad er en hindring for, at borgeren kan øge timetallet. Herudover er borgerens ønske om flere timer, manglende opgaver i virksomhederne samt borgerens kompetencer fremhævet som centrale barrierer. Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal skift i fleksjob og borgerens gennemsnitlige progression. Hvert skift i fleksjob leder i gennemsnit til en halv times progression. Cirka hver fjerde fleksjobber har skiftet fleksjob minimum én gang i perioden. 4 Fleksjob født med progression Analyserapport

5 Der kan ikke på baggrund af analysen konstateres nogen statistisk signifikante mønstre i, at bestemte kommunale karakteristika, virksomhedskarakteristika eller borgerkarakteristika er afgørende for fleksjobbernes muligheder for progression. Der er dog en svag tendens til, at flere borgere oplever progression i virksomheder med mere end 5 ansatte, mens lidt færre oplever progression i de helt små virksomheder. Endvidere er der en tendens til, at flere i private virksomheder (24 procent) oplever progression end i offentlige virksomheder (19 procent). Kommunernes arbejde med fleksjob på få timer Der er variation i kommunernes brug af den nye fleksjobordnings muligheder for etablering af fleksjob på få timer. Der er således 12 kommuner, hvor fleksjobbere på få timer udgør under 10 procent af det samlede antal fleksjobbere i kommunen, og 9 kommuner, hvor de udgør procent. Der er kommunal variation i forhold til fordelingen mellem kommunale og private fleksjob. Enkelte kommuner har således slet ikke kommunale fleksjob på få timer, hvor andre kun har meget få fleksjob på få timer i det private erhvervsliv. Det gælder dog for 90 af landets 98 kommuner, at over halvdelen af fleksjobbene på få timer er etableret i private virksomheder. Når andelen af fleksjobbere, der opnår progression, gøres op på kommuneniveau, er der ligeledes en vis variation kommunerne imellem. I den nedre ende opnår alene procent af fleksjobbere på få timer progression, mens det i de kommuner med de fleste fleksjobbere med progression er mere end procent, der opnår progression. På tværs af kommunerne er der gennemsnitlig progression i cirka hvert tredje fleksjob på få timer. I tre ud af fire kommuner er andelen af fleksjobbere, der opnår progression, procent. For de fleksjobbere, der har været ansat i over et år i fleksjob på få timer, har lidt over halvdelen (55 procent) været i kontakt med jobcentret indenfor det seneste halve år. Næsten tre ud af fire (73 procent) har været i kontakt med jobcentret indenfor det seneste år. Opfølgning fokuserer i begrænset omfang på progression, men overvejende på etablering og fastholdelse i fleksjobbet. Jobcentrene har generelt mere fokus på fleksjobbernes støttebehov og helbred samt reglerne på området, end de har på mulighederne for udvikling af fleksjobbernes arbejdsevne, kompetencer og timetal. Der bliver kun i få tilfælde udarbejdet en egentlig plan for arbejdet med progression i fleksjob. Blot hvert syvende (15 procent) jobcenter svarer, at de ofte eller altid udarbejder en plan for udvikling af fleksjobbernes arbejdsevne. Konsekvensen af dette er, at kun henholdsvis 20 og 22 procent af fleksjobbere og virksomheder, at de har fået udarbejdet en plan for udvikling af fleksjobbernes arbejdsevne. 5 Fleksjob født med progression Analyserapport

6 1. Indledning Den 1. januar 2013 trådte en reform af førtidspensions- og fleksjobområdet i kraft. Med reformen bliver fleksjob som udgangspunkt gjort midlertidige for at øge fokus på løbende udvikling af den enkeltes arbejdsevne. Endvidere sikres det, at arbejdsgiverne kun betaler løn for det arbejde, som fleksjobberne reelt udfører. Endelig fjernes principielt den nedre grænse for antallet af ugentlige arbejdstimer i fleksjob Baggrund Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob 30. juni 2012 Med reformen af fleksjobordningen, der trådte i kraft 1. januar 2013, skal fleksjob i langt højere grad også være for borgere, der kun kan arbejde få timer om ugen. Fleksjob kan dermed være vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Det skaber nye muligheder for at understøtte rehabilitering og progression hos borgere visiteret til fleksjob. Ved visitation til fleksjobordningen for personer med en meget begrænset arbejdsevne er det desuden en forudsætning, at der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles (jf. LAB, 70, stk. 2). På den baggrund har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) iværksat projekt Fleksjob født med progression, der har til formål at udvikle arbejdsmodeller, værktøjer og metoder til at sikre progression og fastholdelse i fleksjob på få timer, herunder udvikling af arbejdsevne og forøgelse af timetal Analysens formål Som del af projekt Fleksjob født med progression er der indledningsvis gennemført en analyse med det formål at afdække, hvilke faktorer der har betydning for progression i fleksjob på få timer, hvilket i analysen refererer til fleksjob på 10 timer eller derunder om ugen. Analysen rummer tre overordnede spor, der tilsammen skal give svar på, hvilke drivere og barrierer der findes for progression i fleksjob på få timer, og dermed angive retning for det videre arbejde i projekt Fleksjob født med progression. Karakteristik af borgere og virksomheder: Hvad karakteriserer borgere ansat i fleksjob på få timer og deres fleksjobansættelser? Progression i fleksjob på få timer: Hvor ofte sker der progression i fleksjob på få timer, og hvilke faktorer har betydning for, hvem der oplever progression? 6 Fleksjob født med progression Analyserapport

7 Kommunernes arbejde med fleksjob på få timer: Hvordan fremmer eller hæmmer kommunernes opgaveløsning muligheden for progression i små fleksjob? 1.3. Hvad er progression i fleksjob Øget timetal x øget intensitet Udnyttelse af arbejdsevnen Forbedring af arbejdsevnen Progression i fleksjob er inden for rammerne af dette projekt defineret som en forøgelse af den enkelte fleksjobbers effektive ugentlige timetal. Det effektive ugentlige timetal er det ugentlige timetal x arbejdsintensiteten. Arbejdsintensiteten skal sikre, at arbejdsgiverne kun betaler for det arbejde, fleksjobbene udfører. Det betyder, at ansættes en fleksjobber 20 timer om ugen med en arbejdsintensitet på 50 procent, betaler arbejdsgiverne alene timeløn for 10 timer. Progression i fleksjob kan opnås ved, at borgeren: Får flere timer på den eksisterende arbejdsplads. Øger intensiteten af det leverede arbejde på den eksisterende arbejdsplads. Finder et supplerende fleksjob, så borgerens arbejdsevne udnyttes fuldt ud. Finder et andet fleksjob, hvor mulighederne for fuld udnyttelse af borgerens arbejdsevne er bedre. For at lykkes med at skabe progression i fleksjob skal minimum en af disse dimensioner adresseres Metode Surveydata I juni 2014 foretog Deloitte en telefonenquete blandt 250 virksomheder med en eller flere fleksjobbere ansat på få timer samt 400 fleksjobbere ansat på få timer. Parallelt hermed besvarede 73 af de 98 kommuner et webbaseret spørgeskema. I denne analyserapport anvendes en kombination af surveydata, STARs opgørelser over fleksjobbere på få timer, forskningsregistre fra Danmarks Statistik og eindkomst-registreringer af virksomhedernes løntimeindberetninger. Endvidere er der indsamlet kvalitative data gennem seminarer med og besøg i de 30 kommuner, der deltager i projektet om progression i fleksjob. Som beskrevet ovenfor betragtes fleksjobbernes effektive antal timer som en kombination af det antal timer, de arbejder, ganget med deres arbejdsintensitet. Registreringerne (løntimer) i eindkomst udtrykker de timer, som en arbejdsgiver har udbetalt løn for, eller som er dækket af en udbetalt løn. Anvendelsen af løntimer betyder, at analysen ikke opfanger eventuel progression, som indberettes som lønstigning frem for en stigning i antallet af løntimer eller stigninger i arbejdsintensiteten. Der skal tages forbehold for fluktuationer i data, som eksempelvis kan skyldes helligdage, ferier, aftaler med jobcentret om gradvise forøgelser i timetal eller fejlregistreringer fra virksomhedernes side. Analysen forsøger at kontrollere for disse fluktuationer ved at definere progression som en forøgelse af det gennemsnitlige ugentlige timetal i fleksjobbets første kvartal sammenlig- 7 Fleksjob født med progression Analyserapport

8 net med det gennemsnitlige ugentlige timetal i fleksjobbets seneste kvartal. Forandringer på mindre end én time medregnes ikke. Progression i denne analyse måles således som en stigning i det ugentlige antal reelt arbejdede timer. Analyserapportens metodiske grundlag er uddybet i bilag 1. 8 Fleksjob født med progression Analyserapport

9 2. Karakteristik af borgere og virksomheder I dette kapitel beskrives kort regelgrundlaget for den nye fleksjobordning og anvendelsen af den. Det vil sige, i hvilket omfang mulighederne for fleksjob på få timer om ugen anvendes, samt en karakteristik af de borgere, der ansættes i fleksjob på få timer, og af de pågældende fleksjobansættelser. Analysen strækker sig fra ordningens ikrafttræden 1. januar 2013 og frem til 1. juni Kapitlet skaber grundlaget for den videre analyse af drivere og barrierer for progression i fleksjob. Alle fleksjob oprettet efter 1. januar 2013 følger de nye regler, hvad enten det er fleksjob til nyvisiterede borgere, eller det er borgere ansat på den gamle ordning, der skifter fleksjob. Med den nye fleksjobordning betaler arbejdsgiverne løn for den arbejdsindsats, fleksjobberne reelt yder, og fleksjobberne får derudover et tilskud fra kommunen, der kan udgøre op til kroner (2014-niveau). Arbejdsgiverne aflønner således fleksjobberne i forhold til antallet af effektive timer, som fleksjobberne arbejder. Det betyder for eksempel, at en borger ansat til 14 fremmødetimer med en arbejdsintensitet på 50 procent aflønnes for 7 timer. Samtidig er det et centralt element i den nye ordning, at berettigelse til fleksjob som udgangspunkt er midlertidig, så kommunen hvert femte år skal vurdere, om borgerne fortsat har ret til fleksjob. Er borgeren over 40 år, kan vedkommende efter sit første fleksjob tildeles et permanent fleksjob. Per 1. juni 2014 var der knap borgere visiteret til fleksjob. Tæt ved hver femte (cirka ) var på ledighedsydelse og dermed også omfattet af reglerne i den nye ordning. Over halvdelen af alle fleksjobvisiterede (cirka ) hørte fortsat ind under den gamle fleksjobordning, mens hver femte af de fleksjobvisiterede (cirka ) var ansat i fleksjob efter reglerne i den nye ordning. Af denne gruppe var cirka 60 procent (cirka 9.000) ansat i 10 effektive timer eller derunder om ugen (se desuden figur 1). I det følgende beskrives fleksjob på 10 timer eller mindre som fleksjob på få timer. 9 Fleksjob født med progression Analyserapport

10 Figur 1: Fordeling af fleksjobvisiterede borgere per 1. juni 2014 Kilde: Deloittes beregninger på basis af data fra STAR/DST og jobindsats.dk. Registreringerne strækker sig til juni Antallet af fleksjobbere på få timer ugentlig er steget kraftigt i de første 18 måneder siden den nye ordnings ikrafttræden. Figur 2 nedenfor illustrerer udviklingen i antallet af nyoprettede fleksjob på få timer per måned. I de første seks måneder (januar 2013 til juni 2013) voksede det månedlige antal nyoprettede fleksjob på få timer fra under 100 til mere end 600 nyoprettede fleksjob på få timer per måned. Herefter har antallet af nyoprettede fleksjob på få timer ligget stabilt på per måned i den resterende del af I marts og april 2014 er dette antal vokset til 900 nyoprettede fleksjob på få timer. Figur 2: Udviklingen i antal nyoprettede fleksjob på få timer Antal nyoprettede fleksjob på få timer Jan '13 Feb '13 Mar '13 Apr '13 Maj '13 Jun '13 Jul '13 Aug '13 Sep '13 Okt '13 Nov '13 Dec '13 Jan '14 Feb '14 Mar '14 Apr '14 Maj '14 Måned Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer, 1. juni n= Fleksjob født med progression Analyserapport

11 Figur 3: Udvikling på fleksjobområdet Den samlede udvikling i antallet af fleksjob (se figur 3), siden reformen trådte i kraft, indikerer, at reformens muligheder for små fleksjob har bidraget til at hjælpe borgere med store begrænsninger i arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet. Således er det samlede antal fleksjob steget fra et stabilt niveau igennem flere år på cirka fleksjob til et nuværende niveau på cirka fleksjobbere. En stigning, der i vidt omfang må tilskrives de små fleksjob, der som nævnt udgør cirka Kilde: Jobindsats.dk Borgere i fleksjob på få timer I det følgende præsenteres karakteristika for de borgere, der i perioden har påbegyndt fleksjob på få timer. Alder og køn Som figur 4 nedenfor viser, er fleksjobbere på få timer lidt yngre end gruppen af fleksjobbere generelt. Det er dog fælles for begge grupper, at cirka 4 ud af 5 fleksjobbere er over 40 år gamle. 11 Fleksjob født med progression Analyserapport

12 Figur 4: Aldersfordeling blandt fleksjobbere på få timer % 39% 3 33% Andel % 13% 13% 1 4% 2% 2% 1% Over 60 Alder (år) Fleksjobbere ansat på få timer (n=9.548) Alle fleksjobbere (n=58.721) Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni 2014 og jobindsats.dk. Gennemsnitsalderen for fleksjobbere på få timer er 47 år. Cirka 62 procent af fleksjobberne på få timer er kvinder, og hver fjerde fleksjobber på få timer er en kvinde mellem 50 og 59 år. Uddannelsesniveau 40 procent af borgerne har grundskoleuddannelse, mens 42 procent har et erhvervsfagligt praktik-/hovedforløb som højest færdiggjorte uddannelse. 14 procent har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Figur 5: Uddannelsesniveau for borgere i fleksjob på få timer % Grundskole 3% Almengymnasial uddannelse 1% Erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig praktik- og hovedforløb 3% Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor 1% Lang videregående uddannelse Forskeruddannelse Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni n= Fleksjob født med progression Analyserapport

13 Ydelseshistorik Fleksjobbere på få timer kommer typisk fra et længere forløb på ledighedsydelse og har generelt en lang periode bag sig med ingen eller begrænset arbejdsmarkedstilknytning, jf. figur 6 nedenfor. En stor del fleksjobbere, der arbejder 10 timer eller derunder ugentlig, kommer fra et forholdsvis langt forløb med ingen eller begrænset arbejdsmarkedstilknytning. 60 procent af fleksjobberne på få timer var enten på ledighedsydelse (30 procent), kontanthjælp (10 procent) eller sygedagpenge (20 procent) to år før den nuværende fleksjobansættelse. Ét år før var tæt ved halvdelen på ledighedsydelse, og otte uger inden fleksjobbets start gjaldt dette tre fjerdedele. Kun 8 procent af fleksjobberne på få timer var i ordinær beskæftigelse to år inden fleksjobbets start. 68 procent af borgere i fleksjob på få timer var endvidere på en eller anden form for offentlig forsørgelse fem år inden deres seneste fleksjobansættelse på få timer. Figur 6: Forsørgelsesgrundlag inden påbegyndelse af fleksjobforløb på få timer 8 Andel af fleksjobbere ansat på få timer Ledighedsydelse Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Andet fleksjob Ordinær beskæftigelse Ydelse Andet 2 år inden 1 år inden 8 uger inden Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni n= Note: Under 0,5 procent af gruppen kommer fra førtidspension og fleksydelse (under Andet ) Fleksjob på få timer I det følgende beskrives karakteristika ved de etablerede fleksjob på få timer. Ugentligt timetal Cirka en fjerdedel af fleksjobbene på få timer er på fire timer eller færre om ugen, mens de øvrige tre fjerdedele fordeler sig forholdsvis jævnt på 4-10 timer, jf. figur Fleksjob født med progression Analyserapport

14 Figur 7: Fordelingen i ugentligt timetal for fleksjob på få timer Andel af alle fleksjobbere på få timer % 2 22% 26% Antal timer om ugen Kilde: STARs opgørelse over fleksjobbere, d. juni 2014, baseret på eindkomst-registreringer. Branche De næsten fleksjobbere ansat på 10 timer eller derunder er fordelt på cirka virksomheder (private/offentlige). Tre ud af fire (75 procent) fleksjobansættelser på få timer er i det private erhvervsliv, mens cirka en fjerdedel (23 procent) er ansat på kommunale arbejdspladser. Meget få (2 procent) fleksjobbere på få timer er ansat i statslige eller regionale institutioner. Figur 8 nedenfor viser, hvordan fleksjobberne ansat på få timer og virksomhederne med fleksjobbere ansat på få timer fordeler sig på brancher. Cirka en tredjedel af borgerne ansat på få timer arbejder indenfor handel og transport. Der er i særlig grad tale om discountforretninger, restauranter og cafeer. For en anden tredjedels vedkommende er der tale om offentlig administration, undervisning, sundhed m.m., hvilket typisk dækker over kommunale fleksjob både i den kommunale administration og i institutioner som folkeskoler, plejehjem og vuggestuer. Figur 8: Branche Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer fra 1. januar 2013 til 1. juni Note: Missing-værdier er frasorteret. Der er således reelt fleksjobbere med i opgørelsen og virksomheder, til trods for at der er henholdsvis og i populationen. 14 Fleksjob født med progression Analyserapport

15 Som det kan ses af figur 9 nedenfor, er der ikke noget entydigt mønster i størrelsen på de virksomheder, hvor fleksjobbere på få timer er ansat. Tæt ved halvdelen (43 procent) af alle fleksjobstillinger på få timer er på virksomheder (private/offentlige) med 10 eller færre ordinært ansatte. Større virksomheder med mere end 50 ordinært ansatte tegner sig for tæt ved en fjerdedel af fleksjobansættelserne på få timer. Figur 9: Virksomhedsstørrelse Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer fra 1. januar 2013 til 1. juni n= Note: Analysen er foretaget på produktionsenheds-niveau. Alle virksomheder tildeles et P- nummer for hver fysisk beliggenhed, hvorfra der drives virksomhed. Der kan således være tilknyttet flere P-numre til samme CVR-nummer. Langt størstedelen (86 procent) af virksomhederne med fleksjobbere på få timer har kun en enkelt fleksjobber på få timer ansat, mens cirka 10 procent har to ansat. Kun meget få virksomheder har således mere end to fleksjobbere på få timer ansat. En tredjedel af arbejdsgiverne med fleksjob på få timer har ikke haft øvrige fleksjobbere ansat indenfor de seneste fem år, hvilket peger på, at reformen har medvirket til at åbne op for nye muligheder for etablering af fleksjob. 71 procent af virksomhederne angiver i Deloittes survey, at en væsentlig årsag til at etablere fleksjob på få timer er, at de herved får mulighed for at få løst særlige arbejdsopgaver, der ikke svarer til en fuldtidsstilling. Dette kan være en af de væsentligste drivere for det nye marked for fleksjob på få timer Opsamling På baggrund af analysen konkluderer Deloitte, at: Antallet af fleksjobbere ansat på få timer er steget i hele perioden fra nul ved reformens ikrafttræden 1. januar 2013 til fleksjobansatte på 10 timer eller derunder i juni Analysen indikerer, at muligheden for fleksjob på få timer har medvirket direkte til at øge det samlede antal fleksjobbere. Hvor det samlede antal fleksjobbere i flere år har været cirka , er der halvandet år efter re- 15 Fleksjob født med progression Analyserapport

16 formens ikrafttræden cirka Af disse er fleksjobbere ansat på få timer. Fleksjobbere på få timer har overvejende et længerevarende forløb på offentlig forsørgelse bag sig. 68 procent af fleksjobberne på få timer var på offentlig forsørgelse fem år inden fleksjobbets start. Gennemsnitsalderen for fleksjobbere på få timer er 47 år, og 62 procent af fleksjobberne ansat på få timer er kvinder. Hver fjerde fleksjobber på få timer er en kvinde mellem 50 og 59 år. 40 procent af fleksjobberne på få timer har alene grundskole som højest fuldførte uddannelse. Herudover har 42 procent en erhvervsfaglig uddannelse. 75 procent af fleksjobbene på få timer er etableret i private virksomheder. 23 procent er i kommunale virksomheder/institutioner typisk job med pleje-/omsorgsopgaver, pædagogiske opgaver og/eller undervisningsopgaver. Der er ganske få statslige og regionale fleksjobansættelser på få timer. 43 procent af alle fleksjobstillinger på få timer er oprettet i virksomheder med 10 eller færre ordinært ansatte. Større virksomheder med mere end 50 ordinært ansatte tegner sig for tæt ved en fjerdedel af fleksjobansættelserne på få timer. Langt størstedelen (86 procent) af virksomhederne med fleksjobbere på få timer har kun en enkelt fleksjobber på få timer ansat, mens cirka 10 procent har to ansat. Kun meget få virksomheder har således mere end to fleksjobbere på få timer ansat. En tredjedel af arbejdsgiverne med fleksjob på få timer har ikke haft øvrige fleksjobbere ansat indenfor de seneste fem år, hvilket peger på, at reformen har medvirket til at åbne op for nye muligheder for etablering af fleksjob. 16 Fleksjob født med progression Analyserapport

17 3. Progression i fleksjob på få timer Det foregående kapitel præsenterede en karakteristik af fleksjobberne med få timer og de virksomheder, de er ansat i. I dette kapitel vendes blikket mod progression i fleksjob målt som en forøgelse af det ugentlige timetal. På baggrund af data fra eindkomst kombineret med registerdata analyseres det, hvor stor en andel af de cirka fleksjobbere på få timer, der i løbet af deres fleksjob har øget det ugentlige timetal, og om der er særlige borger- eller virksomhedsrelaterede faktorer, der har betydning for, hvem der oplever progression. Som nævnt i analyserapportens indledning handler arbejdet med progression både om, at borgernes arbejdsevne forbedres, og at borgernes arbejdsevne udnyttes fuldt ud. I dette afsnit analyseres, i hvilket omfang en forøgelse af det ugentlige timetal sker på baggrund af en uudnyttet arbejdsevne hos borgerne siden ansættelsens begyndelse, eller om der er tale om forbedring af borgernes arbejdsevne i løbet af ansættelsen, der har udmøntet sig i et højere timetal Omfanget af progression i fleksjob på få timer Som det fremgår af figur 10 nedenfor, er det næsten hver fjerde (22,6 procent) fleksjobber på få timer, der har haft progression i fleksjobbet, hvilket er cirka dobbelt så mange, som oplever regression (10,8 procent). Den største del (to tredjedele) af gruppen oplever hverken progression eller regression. Analysen er baseret på registrerede løntimer i eindkomst. Løntimer er timer, som en arbejdsgiver har udbetalt løn for, eller som er dækket af en udbetalt løn. Der skal tages forbehold for fluktuationer i data, som eksempelvis kan skyldes helligdage, ferier eller aftaler med jobcentret om gradvise forøgelser i timetal. I denne sammenhæng defineres progression som en forøgelse af det gennemsnitlige ugentlige timetal i fleksjobbets første kvartal sammenlignet med det gennemsnitlige ugentlige timetal i fleksjobbets seneste kvartal. Forandringer på mindre end én time medregnes ikke, ligesom der er korrigeret for ferier m.m. 17 Fleksjob født med progression Analyserapport

18 Figur 10: Andel af fleksjobbere på få timer, der oplever progression 22,6% 10,8% 66,6% Regression Status quo Progression Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni Note: Medtaget er kun fleksjobbere, der i minimum et kvartal har været ansat på få timer og stadig var i fleksjob 1. juni n= Som beskrevet i afsnit 1.3 kan progression både dække over en bedre udnyttelse af borgerens arbejdsevne eller en udvikling af denne. Som figur 13 på side 20 indikerer, er en del af den progression, som de 22,6 procent af fleksjobberne oplever formentligt et led i en indslusningsfase, hvor fleksjobberne starter på et lavere timetal, end de reelt kan klare, for så at stige inden for de første måneder. Da denne analyse baserer sig på eindkomst-registreringer, kan der ikke skelnes mellem de to typer af progression. Surveybesvarelserne indikerer, at der er potentiale for yderligere progression for en større andel fleksjobbere på få timer. 25 procent af fleksjobberne svarer, at de kan arbejde flere timer, end de gør i dag, og 29 procent af virksomhederne angiver, at deres ansatte fleksjobber(e) på få timer vil kunne klare en forøgelse af de ugentlige timetal. De 22,6 procent, der har haft progression i deres fleksjob på få timer, har i gennemsnit oplevet en stigning på cirka 3,5 ugentlige arbejdstimer. Gruppen arbejdede i gennemsnit cirka 6 timer om ugen i starten af fleksjobbet og er så steget til et gennemsnit på 9,5 timer om ugen. Hver tredje fleksjobber, der er startet på få timer og har oplevet progression, er inden for perioden steget til over 10 timer ugentlig. Blandt de 10,8 procent, som har oplevet regression, har det gennemsnitlige fald i ugentlige timer været på 2,8 timer fra 7,1 ugentlige timer til 4,3. Jævnfør figur 11 er der en tendens til, at de fleksjobbere, der starter på færrest timer om ugen, oplever den største progression. 18 Fleksjob født med progression Analyserapport

19 Figur 11: Progression fordelt på ugentligt starttimetal (for fleksjobbere på få timer, der har oplevet progression) 7 Progression oplevet i perioden (antal timer om ugen) Under 2 timer (n=76) 2-4 timer (n=210) 4-6 timer (n=303) 6-8 timer (n=385) 8-10 timer (n=326) Start timetal (ugentligt) Gennemsnitlig progression (blandt fleksjobbere, som startede på dette ugentlige timetal og har oplevet progression) Gennemsnitlig progression (blandt alle de fleksjobbere på få timer, som har oplevet progression) Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni n= For alle fleksjobbere på få timer (inklusive dem, der ikke oplever progression) er tendensen den samme de fleksjobbere, der starter på færrest timer, har gennemsnitlig den største progression. Der er samtidig en tydelig tendens til, at jo længere borgerne har været i fleksjob, desto mere progression oplever de, jf. figur 12 nedenfor. Således er den gennemsnitlige progression for fleksjobansættelser, der har varet i 1-1½ år, cirka 4 timer, mens den er cirka 3 timer for dem, der har været ansat under seks måneder. Figur 12: Gennemsnitlig progression fordelt på fleksjobbets varighed Under 0,5 år (n=146) 0,5-1 år (n=882) 1-1,5 år (n=272) Gennemsnitlig progression Gennemsnitlig progression (blandt alle de fleksjobbere på få timer, som har oplevet progression) Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni n= Til trods for at der er sammenhæng mellem, hvor længe fleksjobberne har været i deres fleksjob og hvor meget progression, de har opnået, viser Deloit- 19 Fleksjob født med progression Analyserapport

20 tes analyse, at progressionen primært sker i de første 4-5 måneder af et fleksjob på få timer, jf. figur 13. Figur 13: Udvikling i det gennemsnitlige antal faktisk arbejdede timer om ugen 8,0 7,0 Gennemsnitligt antal ugentlige timer 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Uger fra start på seneste fleksjob på få timer Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer fra 1. maj Note: Grafen viser udviklingen for de fleksjobbere, der indenfor undersøgelsesperioden (1. januar 2013 til 1. juni 2014) har arbejdet minimum 46 uger i deres nuværende fleksjob. Tendensen dækker over flere forskellige forhold. For det første indikerer surveydata og flere af projektets kommuner, at der for nogle fleksjobbere benyttes en bevidst strategi, hvor fleksjobbet startes langsomt op. I disse tilfælde indgås der en aftale mellem virksomhed og borger om, at borgeren gradvis stiger i timer de første måneder i fleksjobbet. Formålet med den langsomme opstart er at undgå udfordringer i den første fase i fleksjobbet og dermed sikre fastholdelse af borgeren. Udfordringer i starten af fleksjobbet kan for eksempel skyldes manglende arbejdsidentitet på grund af længerevarende fravær fra arbejdsmarkedet. For det andet peger mange af kommunerne på, at en del fleksjobbere ansættes i fleksjob på få timer, hvor deres arbejdsevne kun udnyttes delvis. Det hænger blandt andet sammen med kommunernes målrettede fokus på arbejdet med at få ledige fleksjobvisiterede borgere i job. I de ansættelser, hvor den enkelte fleksjobbers arbejdsevne ikke udnyttes fuldt ud, er der derfor potentiale for en forholdsvis hurtig stigning i antallet af timer, hvis arbejdsgiverne alligevel har flere opgaver/timer. 77 procent af virksomhederne svarer i surveyen, at grunden til, at fleksjobbet er fastsat til den pågældende timesats, er, at medarbejderen ikke kan arbejde i flere timer. Det betyder indirekte, at næsten en fjerdedel af virksomhederne vurderer, at borgeren kunne være startet på flere timer, hvis der havde været opgaver/økonomi til det i virksomheden, eller hvis jobcentret også havde vurderet dette. Blandt fleksjobberne er det kun cirka 65 procent, der mener, at fleksjobbet er sat til det pågældende antal timer, fordi de ikke kan klare flere timer. 20 Fleksjob født med progression Analyserapport

21 Når progression fortrinsvis findes på den korte bane, tyder det på, at den progression, vi ser i dag, finder sted på baggrund af bedre udnyttelse af den enkelte fleksjobbers nuværende arbejdsevne i højere grad end en egentlig udvikling af fleksjobberens arbejdsevne Barrierer for progression Dette afsnit præsenterer de barrierer for både udnyttelse og udvikling af fleksjobbernes arbejdsevne, som analysen peger på. 70 procent af fleksjobberne i surveyen vurderer, at deres helbred ikke kan klare, at de arbejder flere timer om ugen, jf. Figur 14. Næsten fire ud af fem (79 procent) virksomheder fremhæver ligeledes borgerens helbred som en barriere for progression. Cirka halvdelen (54 procent) af jobcentrene vurderer, at helbredet i meget høj grad eller i høj grad er en hindring for, at borgeren kan øge timetallet. Figur 14: Fleksjobbernes- og virksomhedernes vurdering af hindringer for progression Fleksjobberens helbred kan ikke holde til at arbejde flere timer om ugen 7 79% Det er ikke økonomisk interessant for medarbejderen at arbejde flere timer om ugen Fleksjobberen er generelt ikke interesseret i at arbejde flere timer om ugen 17% 23% 23% 32% Virksomheden har ikke tilstrækkeligt med arbejdsopgaver til, at fleksjobberen kan arbejde flere timer om ugen Virksomheden har ikke økonomi til, at fleksjobberen kan arbejde flere timer om ugen Fleksjobberens kompetencer passer ikke til andre opgaver i virksomheden 31% 37% 28% 28% 32% Andet 7% 6% Fleksjobbernes vurdering Virksomhedernes vurdering Kilde: Deloittesurvey blandt fleksjobbere ansat på få timer (n=400) og virksomheder med fleksjobbere ansat på få timer (n=258), juni Overordnet set oplever virksomhederne flere barrierer for progression, end fleksjobberne gør. Særligt fleksjobbernes generelle interesse i at arbejde flere timer og fleksjobbernes kompetencer vurderer flere virksomheder end fleksjobbere som en barriere. Cirka hver fjerde fleksjobber svarer, at de generelt ikke er interesseret i at arbejde flere timer, mens det er cirka en tredjedel af virksomhederne, der vurderer, at deres fleksjobbere generelt ikke er interesseret i at arbejde flere timer. Omkring en tredjedel af virksomhederne 21 Fleksjob født med progression Analyserapport

22 vurderer, at fleksjobbernes manglende kompetencer er en væsentlig barriere for progression, mens kun hver femte fleksjobber oplever denne barriere. På virksomhedssiden kan det ses af figur 14, at henholdsvis 34 og 26 procent af virksomhederne angiver, at manglende opgaver og økonomi er væsentlige barrierer for en stigning i fleksjobbernes ugentlige timetal. Løsninger på disse barrierer kunne være at hjælpe borgerne med at finde et nyt eller et supplerende job. Deloittes analyse viser, at den anden løsning at finde et supplerende fleksjob praktisk talt ikke ses på nuværende tidspunkt. Det er således kun cirka 1,5 procent af fleksjobberne på få timer, der har to fleksjob samtidigt. I forhold til jobskift viser analysen, at næsten hver fjerde fleksjobber ansat på få timer siden reformens ikrafttræden har skiftet fleksjob i hvert fald én gang. Analysen viser endvidere en statistisk signifikant sammenhæng mellem fleksjobskift og progression. Denne sammenhæng er af mindre substantiel betydning, idet den tilsiger en forholdsvis lille stigning i timetallet som følge af fleksjobskift. Når alle andre forhold kontrolleres, vil hvert fleksjobskift i gennemsnit resultere i en halv times stigning i fleksjobberens ugentlige arbejdstid. Dette kan betyde, enten at jobskift fører til mere progression, eller at muligheden for progression har ført til jobskift. Uanset forklaringen kan det konkluderes, at skift i fleksjob kan åbne nye muligheder for progression Hvilke borger- eller virksomhedsrelaterede faktorer har betydning for, hvem der oplever progression? Et vigtigt formål med analysen er at lede efter faktorer, der har betydning for progression og dermed kan understøtte anbefalinger til udvikling af arbejdsmodeller til at styrke progression, herunder om der er særlige dele af målgruppen, hvor potentialerne for progression er størst, og om der er bestemte typer virksomheder, hvor rammerne er særlig fremmende for progression. Deloitte har gennem multilevelregressionsanalyse analyseret mulige statistiske sammenhænge mellem bestemte karakteristika og borgernes progression. Multilevelregression er særlig velegnet til analyser som denne, hvor der er et hierarki i data. Analysen kan afdække, om progressionen påvirkes på jobcenterniveau, virksomhedsniveau eller individniveau. Betydningen af dette er, at der på baggrund af analysen ikke kan konstateres mønstre i, at bestemte (målbare) kommunale karakteristika er afgørende for fleksjobbernes muligheder for progression. Ligeledes er der ikke noget statistisk grundlag for at konkludere, at bestemte typer virksomheder giver bedre eller dårligere muligheder for progression. Der er dog, jf. figur 15, en svag tendens til, at flere borgere oplever progression i virksomheder med mere end fem ansatte, mens lidt færre oplever pro- 22 Fleksjob født med progression Analyserapport

23 gression i de helt små virksomheder. Sammenhængen er dog ikke statistisk signifikant. Figur 15: Andel fleksjobbere, som oplever progression, opdelt efter virksomhedsstørrelse Andel af fleksjobberne som oplever progression % % 22% 21% 21% 18% Over 100 Antal ansatte Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer fra 1. juni n= Opdelt efter brancher er der ligeledes en række interessante forskelle på, hvor mange borgere, der oplever progression, jf. figur 16. Særligt indenfor industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, finansiering og forskning samt erhvervsservice har flere fleksjobbere på få timer oplevet progression. I den anden ende oplever få borgere progression i de små fleksjob indenfor ejendomshandel og udlejning samt landbrug, skovbrug og fiskeri. Figur 16: Andel fleksjobbere, der opnår progression, opdelt efter branche Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 33% Finansiering og forsikring 31% Erhvervsservice 27% Branche Handel og transport Bygge og anlæg Offentlig administration, undervisning og sundhed 23% 22% 21% Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Landbrug, skovbrug og fiskeri 12% 14% Gennemsnitlig andel som opnår progression på tværs af brancher Andel af branchen som opnår progression Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni n= Som tidligere vist er langt størstedelen af fleksjob på få timer i private virksomheder. Som det fremgår af nedenstående figur 17, er det samtidig i de private virksomheder, at flest fleksjobbere på få timer oplever progression 24 procent i private virksomheder mod 19 procent i offentlige virksomheder. 23 Fleksjob født med progression Analyserapport

24 Figur 17: Andel fleksjobbere, som opnår progression, opdelt efter sektor Andel som har opnået progression % 24% Offentlig Privat Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. maj n= Analysen viser en række statistisk signifikante sammenhænge mellem karakteristika på individniveau og fleksjobbernes opnåede progression Resultaterne af multilevelregressionen peger på, at fleksjobbernes alder, uddannelsesniveau, ydelseshistorik og antal fleksjobskift i perioden har en statistisk sammenhæng med den opnåede progression. Analysen viser dog også, at omend sammenhængen er statistisk signifikant, er den meget lille. Det er således kun antallet af jobskift og i en vis grad alder, der reelt har betydning for graden af opnået progression. I figur 18 nedenfor er udviklingen i ugentlige arbejdstimer illustreret for forskellige aldersgrupper. Som figuren viser (og som multilevelregressionen bekræfter), er der en tendens til, at der i aldersgruppen år og år typisk er flere, der oplever progression, mens der er færrest i aldersgruppen år og særligt de over 60-årige. 24 Fleksjob født med progression Analyserapport

25 Figur 18: Udvikling i ugentlige arbejdstimer opdelt efter aldersgruppe (for fleksjobbere, der har opnået progression) Andel af aldersgruppe som har opnået progression % 23% 24% 21% Over 60 Aldersgruppe Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer fra 1. maj n= Opsamling På baggrund af analysen vurderer Deloitte følgende: Næsten hver fjerde fleksjobber (22,6 procent) på få timer har haft progression i fleksjobbet, hvilket er cirka dobbelt så mange, som oplever regression (10,8 procent). Den største del (to tredjedele) af gruppen oplever hverken progression eller regression. Surveybesvarelserne indikerer, at der er potentiale for yderligere progression for en større andel af fleksjobbere på få timer. 25 procent af fleksjobberne svarer, at de kan arbejde flere timer, end de gør i dag, og 29 procent af virksomhederne angiver, at deres ansatte fleksjobber(e) på få timer vil kunne klare en forøgelse af de ugentlige timetal. For de fleksjobbere, der oplever progression, er der tale om en gennemsnitlig forøgelse af timetallet med cirka 3,5 timer om ugen fra lige knap 6 timer om ugen til 9,5 timer. Der er en tendens til, at de fleksjobbere, der starter på færrest timer om ugen, oplever den største progression. Fleksjobbernes helbred er den væsentligste barriere for yderligere progression. 70 procent af fleksjobberne og 79 procent af virksomhederne fremhæver dette. Cirka halvdelen (54 procent) af jobcentrene vurderer, at helbredet i meget høj grad eller i høj grad er en hindring for, at borgeren kan øge timetallet. Herudover er borgerens ønske om flere timer, manglende opgaver i virksomhederne samt borgerens kompetencer fremhævet som centrale barrierer. Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal skift i fleksjob og borgerens gennemsnitlige progression. Hvert skift i fleksjob leder i gennemsnit til en halv times progression. Cirka hver fjerde fleksjobber har skiftet fleksjob minimum én gang i perioden. Der kan ikke på baggrund af analysen konstateres nogen statistisk signifikante mønstre i, at bestemte kommunale karakteristika, virksomhedska- 25 Fleksjob født med progression Analyserapport

26 rakteristika eller borgerkarakteristika er afgørende for fleksjobbernes muligheder for progression. Der er dog en svag tendens til, at flere borgere oplever progression i virksomheder med mere end fem ansatte, mens lidt færre oplever progression i de helt små virksomheder. Endvidere er der en tendens til, at flere i private virksomheder (24 procent) oplever progression end i offentlige virksomheder (19 procent). 26 Fleksjob født med progression Analyserapport

27 4. Kommunernes arbejde med fleksjob på få timer Visitation til fleksjobordningen Etablering af fleksjob Opfølgning på fleksjob I dette kapitel beskrives kommunernes arbejde med fleksjob på få timer under den nye fleksjobordning. Analysen fokuserer på forhold i kommunernes arbejde med fleksjob på få timer, der fremmer eller hæmmer progression. Sagsgangen på området består overordnet set af tre faser: visitation til fleksjobordningen, etablering af fleksjob og opfølgning på borgere i fleksjob. Analysen har fokus på kommunernes arbejde med etablering af og opfølgning på fleksjob på få timer. Der er stor kommunal variation i brugen af den nye ordnings muligheder for etablering af fleksjob på få timer i forhold til kommunernes samlede antal fleksjobbere. Af figur 19 nedenfor kan det således ses, at der er 12 kommuner, hvor andelen af fleksjobbere på få timer er på 6-9 procent, og 9 kommuner i den anden ende med procent. Figur 19: Fleksjob på få timer i forhold til samlet antal fleksjobbere 3 Andel fleksjobbere på få timer i forhold til alle fleksjobbere Jobcenter Jobcentrets andel af fleksjobbere på få timer i forhold til antallet af fleksjobbere generelt Gennemsnitlig andel af fleksjobbere på få timer i forhold til fleksjobbere generelt (landsplan) Kilde: Jobindsats.dk og Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni n= Variationen vist i figur 19 og figur 20 peger på, at der er forskel på, hvor effektivt kommunernes arbejde med etablering af små fleksjob er. 27 Fleksjob født med progression Analyserapport

28 Som figur 20 nedenfor viser, er der ligeledes kommunal variation i forhold til fordelingen mellem kommunale og private fleksjob. Enkelte kommuner har således slet ikke kommunale fleksjob på få timer, hvor andre kun har meget få fleksjob på få timer i det private erhvervsliv. Det gælder dog for 90 af landets 98 kommuner, at over halvdelen af fleksjobbene på få timer er etableret i private virksomheder. Figur 20: Kommunal variation i fordelingen mellem private og kommunale fleksjob på få timer 3 2,5 Kommunal/privat-ratio 2 1,5 1 0,5 Flest kommunale fleksjob på få timer Flest private fleksjob på få timer 0 Kommuner Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer 1. juni n= Når andelen af fleksjobbere, der opnår progression, gøres op på kommuneniveau, er der ligeledes en vis variation kommunerne imellem, jf. figur 21. I den nedre ende opnår alene procent af fleksjobbere på få timer progression, mens det i de kommuner med de fleste fleksjobbere med progression er mere end procent, der opnår progression. 28 Fleksjob født med progression Analyserapport

29 Figur 21: Andel fleksjobbere på få timer, som oplever progression opdelt efter kommuner 10 Andel fleksjobbere på få timer som oplever progression Kommuner Gennemsnitlig andel af kommunens fleksjobbere på få timer som oplever progression Kilde: Deloittes beregninger på basis af eindkomst-registreringer fra 1. maj Note: Kommuner med færre end 10 fleksjobbere på få timer er ikke vist i figuren Samarbejdet mellem jobcentre, virksomheder og borgere I det følgende vil fokus for dialogen mellem jobcentre, virksomheder og borgere blive gennemgået, herunder frekvensen på jobcentrenes opfølgning, og om der for fleksjobberne udarbejdes udviklingsplaner med fokus på progression i timetallet. Endelig analyseres jobcentrenes brug af parallelle indsatser. Der er i lovgivningen et minimumkrav om, at jobcentret følger op på borgerne efter 2½ års fleksjobansættelse. Som det kan ses af figur 23 nedenfor, har 63 procent af de fleksjobbere, der har været ansat i over et halvt år i fleksjob på få timer, haft kontakt med jobcentret indenfor det seneste halve år. For de fleksjobbere, der har været ansat i over et år i fleksjob på få timer, har lidt over halvdelen (55 procent) været i kontakt med jobcentret indenfor det seneste halve år. Næsten tre ud af fire (73 procent) har været i kontakt med jobcentret indenfor det seneste år. 29 Fleksjob født med progression Analyserapport

30 Figur 22: Hvornår har du sidst haft kontakt med jobcentret (n=400) Kilde: Deloittes survey blandt fleksjobbere (juni-juli 2014). I surveyen blandt jobcentrene svarer 67 procent af jobcentrene, at kommunen har kontakt med fleksjobberne minimum en gang årlig. Jobcentrene foretager således typisk hyppigere opfølgning, end lovgivningens minimumkrav tilsiger. Som de følgende figurer viser, fokuserer denne opfølgning imidlertid ikke på progression, men snarere på etablering og fastholdelse i fleksjobbet. Figur 23 nedenfor viser, at jobcentrene generelt har mere fokus på fleksjobbernes støttebehov og helbred samt reglerne på området, end de har på mulighederne for udvikling af fleksjobbernes arbejdsevne, kompetencer og timetal. Figur 23: I hvilken grad har jobcentret fokus på følgende i dialogen med offentlige/private virksomheder, der har fleksjobbere på få timer? Regler Administration Støttemuligheder/hjælpemidler Fleksjobberens støttebehov Fleksjobberens helbredstilstand Udvikling af fleksjobberens arbejdsevne Muligheden for at øge fleksjobberens timetal Udvikling af fleksjobberens kompetencer I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Deloittes survey blandt jobcentre (juni 2014). n= Fleksjob født med progression Analyserapport

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

A N A LYSE. Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer

A N A LYSE. Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer A N A LYSE Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer I dette analysenotat beskrives udviklingen og omfanget af personer i særlige ordninger fleksjob, skånejob, seniorjob, jobrotation,

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige Denne rapport omhandler tidlig indsats for forsikrede ledige i Frederikshavn Kommune. Målgruppen for indsatsen har været nyledige dagpengemodtagere over 30 år. Rapporten beskriver resultater og erfaringer

Læs mere

NOTAT SKREVET AF KÅRE STRØM 19. FEBRUAR 2015 JOURNALNUMMER 11/1472 BØRN & LÆRING RÅDHUSPLADSEN 4 4660 STORE HEDDINGE SKOLE.INST@STEVNS.DK STEVNS.

NOTAT SKREVET AF KÅRE STRØM 19. FEBRUAR 2015 JOURNALNUMMER 11/1472 BØRN & LÆRING RÅDHUSPLADSEN 4 4660 STORE HEDDINGE SKOLE.INST@STEVNS.DK STEVNS. NOTAT 19. FEBRUAR 215 JOURNALNUMMER 11/72 SKREVET AF KÅRE STRØM UNDERRETNINGER I PERIODEN 1. JANUAR 2-31. DECEMBER 2 Forvaltningen har siden år 212 udarbejdet analyser/stikprøver af modtagne underretninger

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. September 2012

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. September 2012 Social og Arbejdsmarked Dato: 19-9-212 Sagsnr.: 11/3112 Dokumentnr.: 57 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - September 212 1 Indholdsfortegnelse: 1. Statusoverblik

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere