Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune"

Transkript

1 Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse i udarbejdelsen af cykel- og stiplanen... 8 Cykel- og stiplanens struktur... 9 Indsatsområde 1: Motion for alle - børn og voksne Handlinger/virkemidler Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Indsatsområde 2: Trafiksikkerhed Handlinger/virkemidler: Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Indsatsområde 3: Sammenhæng i sti- og rutenet Handlinger/virkemidler Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Indsatsområde 4: Bedre service for cyklister og gående Handlinger/virkemidler Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Indsatsområde 5: Drift og vedligeholdelse Handlinger/virkemidler Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Prioritering og investering Det videre forløb... 31

3 Mere bevægelse! Så simpelt kan målet med Randers Cykelby forklares. For hvis vi alle sammen bevæger os lidt mere, slår vi hele tre fluer med et smæk: Cykling, gang og løb forbedrer nemlig din sundhed, reducerer CO2-udledningen fra transport og gør bilkøerne mindre. Derfor deltager Randers Kommune sammen med 11 andre nordiske kommuner i samarbejdet Nordiske cykelbyer, hvor målet er at få flere til at cykle mere. En vigtig del af projektet er at kvalitetsudvikle de 11 nordiske cykelbyers arbejde for at fremme cyklismen. Derfor udarbejder alle de 11 nordiske cykelbyer en lokal cykelpolitik, en cykelhandlingsplan og cykelregnskaber for 2009 og Cykel- og stipolitikken, der blev vedtaget i Randers Byråd i februar 2011 beskriver Randers Kommunes visioner og mål. Cykel- og stiplanen udpeger retningen for fremtidens investeringer i stier i Randers Kommune. Tallene i cykelregnskabet 2009 danner grundlag for de ambitiøse, men realistiske mål i Randers Kommunes cykel-og stipolitik. Cykelregnskabet for 2009 giver os for første gang nogensinde fuldt overblik over cykeltrafikken i Randers Kommune. Cykelregnskabet giver os derfor et godt grundlag for at forvandle vores ambitiøse mål til levende virkelighed. Til gavn for klimaet, sundheden og de trængselsplagede veje. Kasper Fuhr Christensen Formand, Udvalget for Miljø & Teknik 3

4 4

5 Om cykelregnskabet Hvad er et cykelregnskab? Cykelregnskabet for 2009 er det første cykelregnskab, som Randers Kommune udarbejder. Dette cykelregnskab er dermed den første status på, hvordan det egentlig står til med cykeltrafikken i Randers Kommune. Cykelregnskabet er udarbejdet for at give politikere, embedsfolk og borgere et bedre indblik i, hvad status er på cykeltrafikken i Randers Kommune. Cykelregnskabet beskriver tidligere uindsamlede data såsom, hvor stor en andel af borgerne som rent faktisk cykler, hvad cyklisterne mener om cykelbyen Randers og borgernes tilfredshed med cykelfaciliteter i Randers Kommune. I flere af spørgsmålene i borgerundersøgelsen, blandt andet spørgsmålet om borgernes valg af transportmiddel til og fra arbejde og uddannelsessted, har borgerne haft mulighed for at svare flere valgmuligheder. Summen af procentsatserne, som præsenteres i dette cykelregnskab, vil derfor i mange tilfælde overstige 100%. Udover data fra borgerundersøgelsen gennemførte Randers Kommune en skolevejsundersøgelse på alle kommunens skoler i september og oktober I alt har 673 skoleelever besvaret undersøgelsen. Herudover er der i cykelregnskabet anvendt data fra DTU transports transportvaneundersøgelse, som er gennemført blandt danskere i efteråret 2009 samt ulykkesdata fra politiet. Cykelregnskabet er dermed et vigtigt grundlag for prioriteringen af indsatser for at få flere borgere til at cykle i Randers Kommune. Fremadrettet vil Randers Kommune udarbejde cykelregnskaber hvert 2. år. Med fremtidige cykelregnskaber vil Randers Kommune kunne måle udviklingen indenfor cykelområdet og dermed bliver cykelregnskaberne et vigtigt evalueringsværktøj i forhold til at evaluere kommunens indsats i forhold til de formulerede målsætninger og resultatmål i Cykel- og stipolitikken. Metoder Cykelregnskabet for 2009 baserer sig på tal fra 2009 og bygger blandt andet på data fra en større borgerundersøgelse om cykelforhold, som Randers Kommune gennemførte blandt i september og oktober borgere har svaret på undersøgelsen. 5

6 Transportvaner i kommunen DTU-transports undersøgelse af danskernes transportvaner viser, at 11 % af alle ture i Randers Kommune i 2009 blev foretaget på cykel. Det er stort set det samme som i perioden 2006/2007, så der er ikke sket nogen væsentlig ændring af cyklens andel af alle ture over de seneste år. Borgernes valg af transportmiddel fordelt på ture i Randers Kommune fremgår af nedenstående figur 1. Som det ses, er bilen det klart foretrukne transportmiddel i kommunen. En af de største barrierer for cykling er afstanden til destinationen. Jo større afstand, jo færre tager cyklen. Derfor er det interessant at se hvor meget cyklen anvendes på de korte ture, dvs. ture på under 5 km, da det er her, der er det største potentiale for at fremme cyklisme. Borgernes valg af transportmiddel fordelt på korte ture i Randers Kommune fremgår af nedenstående figur 2. Som det ses, blev 18 % af alle korte ture i Randers Kommune i 2009 foretaget på cykel. Gang er også en meget populær transportform og udgør 30 % af de korte ture. Men det er stadig bilen, som er det mest populære transportmiddel med 46 % af alle korte ture. I og med bilen udgør så relativ stor en andel af de korte ture, burde der være et potentiale for at fremme cykling på disse ture. Potentialet skal dog ses i lyset af, at mange borgere i Randers Kommune har bil til rådighed. Således har 64 % af alle familier i kommunen mindst én bil til rådighed. Transportvalg til og fra arbejde eller uddannelsessted Deltagerne i borgerundersøgelsen er blevet spurgt, hvilke transportmidler de benytter til og fra arbejde eller uddannelsessted. Besvarelserne viser, at 6 ud af 10 borgere i Randers Kommune anvender cyklen, når de skal til og fra arbejde eller uddannelsessted, mens lidt over halvdelen benytter bilen. 1) Transportvaneundersøgelsen (gennemført af DTU-transport) viser dog, at cyklen primært bruges til transport til og fra uddannelsessted, mens bilen er det foretrukne transportmiddel, når folk skal til og fra arbejde. Borgerundersøgelsen viser at lidt over halvdelen af alle cyklisterne i Randers Kommune, har valgt at tage cyklen til arbejde eller uddannelsessted hver dag, og en fjerdedel benytter cyklen til det formål et par gange om ugen eller sjældnere. Det er kun en lille gruppe af cyklister, som aldrig bruger cyklen til af komme til og fra arbejde eller uddannelsessted. Cyklen og fritid Cyklen benyttes ikke kun til at komme til og fra arbejde eller uddannelsessted. Således benytter knap en tredjedel af cyklisterne i Randers Kommune også cyklen et par gange om ugen, når de skal til og fra sport og fritidsaktiviteter, mens 4 ud af 10 benytter cyklen et par gange om ugen i forbindelse med ærinder og indkøb. Til gengæld er der ikke ret mange forældre, som benytter cyklen, når de henter og bringer deres børn. Kun 1 ud af 10 cyklister angiver i undersøgelsen, at de benytter cyklen til at hente/ bringe børn hver dag. Cyklen kan også bruges til rekreation og som fritidsaktivitet. Det er der mange af cyklisterne i Randers Kommune, der gør. Således benytter 7 ud af 10 cyklister også cyklen til rekreation/ fritid mindst et par gange om måneden. Det kan derfor konkluderes, at for de borgere som i forvejen er cyklister, er cyklen et naturligt valg i forbindelse med hverdagens forskellige transportopgaver. 6

7 Figur 1: Valg af transportmiddel i 2009 fordelt på ture i Randers Kommune Figur 2: Valg af transportmiddel i 2009 fordelt på korte ture i Randers Kommune Figur 3: Borgernes transportvalg til og fra arbejde eller uddannelsessted. 1) Borgerne har haft mulighed for at svare flere kategorier og summen overstiger derfor 100 %. 7

8 Hvorfor cykle? Cyklisterne er i brugerundersøgelsen blevet bedt om at angive årsagerne til, at de vælger cyklen frem for at benytte andre transportmidler. Næsten 9 ud af 10 cyklister angiver, at de cykler for at få motion og frisk luft. Godt to tredjedel af cyklisterne angiver, at cyklen er hurtigere og nemmere at anvende end andre transportmidler. Derudover spiller miljøet - herunder klimaet - også en rolle for cyklisternes valg af transportmiddel. Selv cyklister kan blive nødt til at benytte andre transportmidler end cyklen. Derfor er de i borgerundersøgelsen blevet spurgt om, hvad de vigtigste grunde til at vælge andre transportmidler frem for cyklen er. Store afstande er den primære årsag til, at cyklisterne vælger et andet transportmiddel end cyklen. Det angiver 6 ud af 10 cyklister. Den næstmest brugte årsag til at lade cyklen stå er meget bagage, hvilket næsten halvdelen angiver som grund. 4 ud af 10 cyklister vælger et andet transportmiddel end cyklen, fordi de skal have flere personer med i bilen. Kun 5 % angiver dovenskab som grund til at vælge et andet transportmiddel. Hvorfor fravælge cyklen? Deltagere i borgerundersøgelsen som ikke cykler, er blevet spurgte om de primære årsager til, at de ikke anvender cyklen ret meget. Store afstande er den primære årsag til, at ikke-cyklisterne vælger et andet transportmiddel end cyklen. Herefter følger mangel på cykelstier og stærkt trafikerede veje. Andre angivne grunde inkluderer: at cyklen skal have skiftet dæk og jeg kan ikke fordrage at cykle. Hvad kunne motivere ikke-cyklister til at begynde at cykle? Det er ikke-cyklisterne også blevet spurgt om. Det er først og fremmest mere motion og udsigten til et sundere liv, som kan motivere ikke-cyklisterne til at cykle mere. Således angiver 6 ud af 10 ikke-cyklister det som en grund til at begynde at cykle mere. Næsten halvdelen mener, at mere sikkerhed for cyklister og bedre cykelstier og baner kunne motivere dem til at cykle mere. Til gengæld er det under 1 ud af 10 ikke-cyklister som mener, at flere cykelparkeringspladser kunne motivere dem til at cykle. Resultatet af borgerundersøgelsen tyder på, at der er et ønske om mere motion og et sundere liv blandt ikke-cyklister. Samtidig viser resultatet et behov for øget viden om trafiksikkerhed og tryghed i trafikken blandt ikke-cyklisterne i Randers Kommune. Figur 4: Hvor ofte cyklisterne benytter cyklen til og fra arbejde/ uddannelsessted 8

9 Figur 5: Grunde til at cyklisterne vælger cyklen Figur 6: De vigtigste grunde til at cyklister anvender et andet transportmiddel end cyklen Figur 7: Hvad kunne motivere ikke-cyklister til at cykle mere? 9

10 Fremkommelighed for cyklister I Randers Kommune er der 1250 km vej fordelt på 85 km statsveje og 1165 km kommuneveje. Langs vejnettet er der etableret 80 km cykelstier og baner ofte i begge retninger. Dertil kommer 85 km kommunale stier og nogle ukendte kilometer rekreative stier og private fællesstier. Tilfredshed med fremkommeligheden for cyklister Lidt over halvdelen af cyklisterne i Randers Kommune er enten meget tilfredse eller tilfredse med mulighederne for at komme frem i trafikken. Lidt under en tredjedel er hverken tilfredse eller utilfredse, mens en mindre del er enten utilfredse eller meget utilfredse. De cyklister som er enten utilfredse eller meget utilfredse peger på en række forskellige årsager til utilfredsheden hvoraf manglende cykelstier er en af dem. Samlet set tegner det et billede af god fremkommelighed for cyklister i Randers Kommune. Figur 8: Tilfredshed med fremkommeligheden for cyklister 10

11 Randers Kommune Målforhold 1:50000 Dato 1/ Signaturforklaring 11

12 Omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter Knap en tredjedel af cyklisterne i Randers Kommuner er enten meget tilfredse eller tilfredse med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter. De cyklister som er enten utilfredse eller meget utilfredse angiver naturligt nok manglende cykelstier og manglende sammenhænge mellem cykelstier som årsag. Til gengæld er der stor spredning i de steder (veje/ gader), som deltagerne i brugerundersøgelsen udpeger som problematiske. Randers midtby bliver dog nævnt flere gange bl.a. på grund af brostensbelægningen. Resultatet af borgerundersøgelsen peger på et behov for at forbedre stinettet og informere borgerne om det eksisterende stinet. Vedligeholdelsen af cykelstier og baner Vedligeholdelse af cykelstier og baner handler både om vedligeholdelse af selve belægningen men også om fejning og snerydning af stierne. Omkring en fjerdedel af cyklisterne i Randers Kommune er meget tilfredse eller tilfredse med vedligeholdelsesstandarden. De cyklister som er enten utilfredse eller meget utilfredse angiver især huller o. lign. i belægningen, mangelfuld snerydning og glasskår og andre små genstande på cykelstierne som årsag til utilfredsheden. Samlet set peger resultatet af brugerundersøgelsen på et behov for at forbedre vedligeholdelsen af stinettet især hvad angår belægningen. 12

13 Figur 9: Tilfredshed med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter Figur 10: Tilfredshed med vedligeholdelsen af cykelstier og cykelbaner 13

14 Cykelparkering Randers Kommune har valgt en løsning, hvor cykelparkering er en integreret del af bymidten på lige fod med andet byinventar (bænke, papirkurve m.v.). Samtidig er cykelparkering tænkt ind i projekteringsfasen i forbindelse med gadeombygninger o. lign. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplan 2009 valgte Randers Kommune at indføre cykelparkeringsnormer i kommuneplanrammerne. Rammer opstiller krav om, at der bør udlægges tilstrækkeligt areal til cykelparkering, og at der ved skoler, institutioner, større administrative virksomheder o. lign. bør etableres mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 4 elever og ansatte. Antal af cykelparkeringspladser i Randers Kommune I Randers bymidte er der ca. 630 cykelparkeringspladser fordelt på 40 steder. Der er mellem 3 og 130 cykelstativer hvert sted og de fleste cykelparkeringspladser har 5-20 cykelstativer. Tilfredshed med antallet af cykelparkeringspladser Knap 4 ud af 10 cyklister er enten meget tilfredse eller tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser i Randers Kommune, mens 3 ud af 10 hverken er tilfredse eller utilfredse. En mindre gruppe på 2 ud af 10 cyklister er utilfredse eller meget utilfredse med antallet af cykelparkeringspladser. De cyklister som er enten utilfredse eller meget utilfredse peger på en række forskellige områder, hvor der er mangel på cykelparkeringspladser, men der er en klar overvægt af cyklister, som peger på for få cykelparkeringspladser i midtbyen og ved busterminalen. Resultatet af brugerundersøgelsen peger derfor på et behov for flere cykelparkeringspladser i midtbyen og ved busterminalen. Randers Kommune Cykelparkering 2009 Målforhold 1:5000 Dato 27/ Signaturforklaring Figur 11: Oversigt over cykelparkering i centrum af Randers 14

15 Tilfredshed med standarden af cykelparkeringspladser Knap halvdelen af cyklisterne er enten meget tilfredse eller tilfredse med standarden af cykelparkering i Randers Kommune. Godt en tredjedel af cyklister er hverken tilfredse eller utilfredse. Kun en lille gruppe er enten utilfredse eller meget utilfredse, mens godt 1 ud af 10 ikke har nogen holdning til spørgsmålet. De få cyklister som er utilfredse eller meget utilfredse angiver en række forskellige årsager til utilfredsheden, så det er vanskeligt at drage en entydig konklusion. Der er dog en del af de utilfredse cyklister, som peger på, at holderne til cykler sidder for tæt, så kun hver anden holder kan bruges. Samlet set viser brugerundersøgelsen, at der er en høj tilfredshed med standarden af cykelparkering i Randers Kommune. Figur 12: Tilfredshed med antallet af cykelparkeringspladser Figur 13: Tilfredshed med standarden af cykelparkering 15

16 Trafiksikkerhed Uheldsdata Antallet af cyklistulykker med tilskadekomne har været faldende siden 2002, som var præget af et højt antal ulykker. Især 2009 udmærker sig med få tilskadekomne cyklister. Faldet viser, at det kan lade sig gøre at reducere antallet af cyklister, som kommer til skade i trafikken. Antallet af trafikdræbte cyklister har ligget stabilt i mange år med mellem 0 og 1 dræbt pr. år. Risikoen for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken som cyklist i Randers Kommune, må derfor siges at være lav især når antallet af cyklister tages i betragtning. Men som det fremgår nedenfor kan borgerne stadig opleve usikkerhed i trafikken, selv om den reelle risiko for at komme til skade er lav. Et lavt antal dræbte og tilskadekomne er dermed ikke ensbetydende med, at cyklisterne føler sig sikre i trafikken. Cykelhjelm spiller en vigtig rolle for at forhindre hovedskader. Seks ud af ti hovedskader, som opstår, når cyklister er involveret i trafikulykker kunne undgås, hvis alle kørte med cykelhjelm. I borgerundersøgelsen er cyklisterne derfor blevet spurgt, hvor ofte de bruge cykelhjelm. Undersøgelsen viser, at det er lidt over halvdelen af alle cyklister, som altid eller ofte kører med cykelhjelm. Til gengæld er det næsten 4 ud af 10 cyklister som aldrig kører med cykelhjelm. I betragtning af at så stor en del af cyklisterne aldrig bruger cykelhjelm, burde der være et stort potentiale for at få flere til at bruge hjelm. Cyklisternes oplevelse af sikkerhed 4 ud af 10 cyklister i Randers Kommune føler sig enten meget sikre eller sikre ved at færdes i trafikken som cyklist. Godt en fjerdedel føler sig hverken sikre eller usikre, mens en tredjedel føler sig usikre eller meget usikre ved at færdes i trafikken som cyklist. Grundende til at cyklister føler sig usikre i trafikken er komplicerede, da mange forskellige faktorer spiller ind. De cyklister som føler sig usikre eller meget usikre i trafikken angiver da også mange forskellige årsager til oplevelsen af usikkerhed. Typisk skyldes det mange biler og biler som kører med høj hastighed, risiko for at blive klemt af lastbiler og dårlige oversigtsforhold. Cyklisterne peger også på, at mange bilister ikke tager de fornødne hensyn, fx glemmer at se efter cyklister ved højresving eller ikke holder god afstand, når de overhaler. En del af cyklisterne peger direkte på Mariagervej og Hadsundvej som områder, hvor oplevelsen af sikkerhed i trafikken er lav. Også her skyldes det især de mange biler, høj hastighed, risiko for at blive klemt af lastbiler og dårlige oversigtsforhold. Ud over den manglende oplevelse af sikkerhed i trafikken kan der også være andre faktorer, som er til gene for cyklisterne. Her er det især manglende cykelstier, manglende adskillelse af gående og cyklister samt de mange hurtigkørende knallerter på cykelstierne, som cyklisterne peger på som usikkerhedselementer. Samlet set viser brugerundersøgelsen, at der er et behov for at øge sikkerheden i trafikken og viden om trafiksikkerhed blandt cyklisterne i Randers Kommune. Borgerundersøgelsen viser også, at cyklisternes oplevelse af tryghed i forhold til overfald, tyveri osv. er høj i Randers Kommune. Således føler knap to tredjedel af cyklisterne sig enten meget trygge eller trygge og knap en tredjedel føler sig hverken trygge eller utrygge. Dermed er det kun en meget lille gruppe, som føler sig utryg og der er slet ingen som føler sig meget utryg. En opgørelse over antallet af cykeltyverier i Randers Kommune viser da også, antallet ikke er større end i andre samlignelige kommuner. 16

17 Figur 14: Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister Figur 15: Hvor ofte cyklisterne bruger cykelhjelm Figur 16: Oplevelsen af sikkerhed i trafikken 17

18 Skolebørns transportvaner Børnenes transport til og fra skole Gode cykelvaner grundlægges i barndommen og derfor er det vigtigt, at så mange børn som muligt cykler til og fra skole, da det er en tur alle børn tager hver dag. Samtidig viser undersøgelser, at mange børn gerne vil cykle til og fra skole. Børnenes egen motivation til at cykle kan med fordel udnyttes til at fremme cykling. Skolevejsundersøgelsen, som Randers Kommune har gennemført, viser, at næste to tredjedel af de adspurgte skolelever (fra 0 9 klasse) oftest komme til skole ved at tage cyklen. Samtidig er det godt 1 ud af 10 elever, som går til skole. Samlet set er det næsten 8 ud af 10 af de adspurgte elever som får motion, når de bevæger sig til og fra skole. Kun en mindre del bliver kørt i bil til skole, ligesom der er nogen, som tager bussen. Skolevejsundersøgelsen viser, at de mest aktive cyklister er eleverne i klasse hvor to tredjedel af eleverne cykler til skole. Eleverne i klasse cykler en smule mindre, men til gengæld er der flere som går til skole. Det gælder for både klasse og klasse, at kun en mindre del (mindre end 1 ud af 10) bliver kørt i bil til skole. Der er derfor ikke noget som tyder på, at elevernes transportvaner ændrer sig markant i takt med, at de bliver ældre. De mindst aktive cyklister, hvad angår transport til og fra skole, finder man i 0 2 klasse. Her er det kun 4 ud af 10 elever som cykler til skole, men til gengæld går eller bliver de kørt i bil oftere end i de større klasser. I borgerundersøgelsen er forældrene blevet spurgt om, hvordan deres børn kommer i skole. Forældrenes svar tegner et noget andet billede, end det børnenes svar giver. Således viser forældrenes svar, at kun en tredjedel af børnene cykler til skole mens 2 ud af 10 bliver kørt i bil, hvilket er dobbelt så meget som børnene angiver. Det peger på, at adfærdsændrende kampagner vedr. børns transport til og fra skole også skal rettes mod forældrene. Børnenes brug af cykelhjelm Cykelhjelm kan reducere antallet af hovedskader betydeligt. Derfor er det vigtigt, at børn bruger cykelhjelm og det gælder selvfølgelig også, når de cykler til og fra skole. I skolevejsundersøgelsen blev eleverne spurgt, om de bruger cykelhjelm når de cykler til skole. Næsten 7 ud af 10 elever (0. 9. klasse) bruger hjelm, når de cykler til skole, og der er stort set ingen forskel på drenge og pigers brug af cykelhjelm. Til gengæld er der stor forskel på, hvor stor en andel af eleverne, som bruger cykelhjelm i forhold til klassetrin. I 5. klasse og derunder er det over 80 % af eleverne som bruger cykelhjelm mens det kun er 20 % i 8. klasse. Som det fremgår af nedenstående figur falder brugen af cykelhjelm allerede efter 2. klasse og efter 5. klasse falder brugen at cykelhjelm yderligere. Det peger på, at det er her, der skal sættes ind for at fremme brugen af hjelm også i de ældre klasser. Børnenes oplevelse af tryghed på skolevejen I skolevejsundersøgelsen har eleverne også udpeget strækninger, hvor de oplever utryghed i forbindelse med transport til og fra skole. Børnenes begrundelser for oplevelse af utryghed i trafikken minder meget om dem fra borgerundersøgelsen. Det er således de mange biler, høj hastighed, risikoen for at blive klemt af lastbiler og dårlig oversigt som gør skolevejen utryg. En anden begrundelse som børnene hyppigt nævner, er vanskeligheden ved at krydse vejen. 18

19 Figur 17: Børnenes svar på spørgsmålet: Hvordan kommer du oftest i skole? Figur 18: Forældrenes svar på spørgsmålet: Hvordan kommer dine børn i skole? Figur 19: Andel der bruger cykelhjelm i forhold til klassetrin 19

20 Randers Kommune Miljø og Teknik Laksetorvet 8900 Randers C Februar 2011

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

CykelRegnska ESBJERGKOMMUNE 2012 b

CykelRegnska ESBJERGKOMMUNE 2012 b CykelRegnskab ESBJERGKOMMUNE 2012 INDLEDNING Et af Esbjerg Kommunes politiske mål er, at flere skal cykle og flere skal cykle mere. Når flere vælger cyklen frem for motoriseret transport opstår der en

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S Skolevejsanalyse HJØRRING KOMMUNE Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Hjørring Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij

Læs mere

Cykel- og stiplan. En handlingsplan. Randers Kommune

Cykel- og stiplan. En handlingsplan. Randers Kommune Cykel- og stiplan En handlingsplan Randers Kommune 2 Op på cyklen - og afsted! Find de gode sko frem og løb eller gå en tur! Så kort kan målet med denne plan faktisk siges. For cykel, gang og løb er nemlig

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning 3 Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg 4 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 6 Cyklistadfærd 7 Cyklister på Frederiksberg 8 Børn på cykel 10 Ældre på

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse Hovedrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 7 3 RESULTATER 8 3.1 Transportmiddel til og fra skole 8 3.2 Transportvaner 11 3.3 Elevernes ruter

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Skolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE

Skolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE VEJEN KOMMUNE Skolevejsanalyse Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Vejen Kommunes Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Vejen Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Anne Mette

Læs mere

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 Tilfredshed med Århus Cykelby _ 8-11 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave

Læs mere

Den 31. oktober 2011. Cykelundersøgelse 2011

Den 31. oktober 2011. Cykelundersøgelse 2011 Den 31. oktober 2011 Cykelundersøgelse 2011 Indhold Forord... 4 Hvilken kommune bor du i?... 5 Angiv dit køn... 6 Angiv din alder... 7 Hvilken uddannelse har du?... 8 Hvordan er din beskæftigelsessituation?...

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2010-2012

Cykelhandlingsplan 2010-2012 Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...

Læs mere

UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011

UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011 UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Skolevejsundersøgelse 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Resume...5 3 Analyse...7 3.1 Respondenter...7 3.1.1 Usikkerhed...9

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Randers Kommune. Cykel- og stiplan. En handlingsplan

Randers Kommune. Cykel- og stiplan. En handlingsplan Randers Kommune Cykel- og stiplan En handlingsplan 2 Forord 3 4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger-

Læs mere

Vinterseminar 23 24. april 2015

Vinterseminar 23 24. april 2015 Vinterseminar 23 24. april 2015 Cyklisterne og deres forventninger til vintertjeneste på cykelstier i Aarhus. 323.000 indbyggere 1350 km kommuneveje 700 km private fællesveje 700 km stier Hovedoverskrifter

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers

Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers 1 Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers 2013 er et fantastisk cykelår i Randers. I maj måned blev Randers kåret som årets Cykelkommune, fordi det er lykkedes at få flere borgere til

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU

Læs mere

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed

Læs mere

Herning Kommune Cykelregnskab

Herning Kommune Cykelregnskab Herning Kommune Cykelregnskab www.herningcykler.dk Cykelregnskab for Herning Herning har nu været i gang i tre år. Formålet er stadig, at medvirke til at nå målsætningen fra Klimaplan 0, om at % af privatbiltrafikken

Læs mere

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2010 UDKAST Stiplan 2010 - Høringsudgave Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 7. maj 2010 2 Indhold

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af

Læs mere

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndby Strand Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5 2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

ORDELE YKLE CYKELREGNSKAB 2011. Hvem, hvor meget, hvorhen og hvor? _ 3. Tilfredshed med Aarhus Cykelby _ 4-5

ORDELE YKLE CYKELREGNSKAB 2011. Hvem, hvor meget, hvorhen og hvor? _ 3. Tilfredshed med Aarhus Cykelby _ 4-5 000 ORDELE ED T CYKELREGNSKAB YKLE Hvem, hvor meget, hvorhen og hvor? _ 3 Tilfredshed med Aarhus Cykelby _ 4-5 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ Byrådet vedtog i 2007 en ambitiøs cykelhandlingsplan

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Syvstjerneskolen...2 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...2 1.2 Besvarelsesprocenter...3 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Skolevejsanalyse (fra 7. september til 4. oktober)

Skolevejsanalyse (fra 7. september til 4. oktober) Randers Kommune Skolevejsanalyse (fra 7 september til 4 oktober) Introduktion COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk 1 Baggrund Randers Kommune er

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Skivholme Herskind cykelstien

Skivholme Herskind cykelstien Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej Cykelstiplan 2015 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORORD INDLEDNING BAGGRUND 3.1 Skive

Læs mere