Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
|
|
- Valdemar Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune
2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse i udarbejdelsen af cykel- og stiplanen... 8 Cykel- og stiplanens struktur... 9 Indsatsområde 1: Motion for alle - børn og voksne Handlinger/virkemidler Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Indsatsområde 2: Trafiksikkerhed Handlinger/virkemidler: Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Indsatsområde 3: Sammenhæng i sti- og rutenet Handlinger/virkemidler Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Indsatsområde 4: Bedre service for cyklister og gående Handlinger/virkemidler Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Indsatsområde 5: Drift og vedligeholdelse Handlinger/virkemidler Konkrete tiltag, som Randers Kommune vil igangsætte: Prioritering og investering Det videre forløb... 31
3 Mere bevægelse! Så simpelt kan målet med Randers Cykelby forklares. For hvis vi alle sammen bevæger os lidt mere, slår vi hele tre fluer med et smæk: Cykling, gang og løb forbedrer nemlig din sundhed, reducerer CO2-udledningen fra transport og gør bilkøerne mindre. Derfor deltager Randers Kommune sammen med 11 andre nordiske kommuner i samarbejdet Nordiske cykelbyer, hvor målet er at få flere til at cykle mere. En vigtig del af projektet er at kvalitetsudvikle de 11 nordiske cykelbyers arbejde for at fremme cyklismen. Derfor udarbejder alle de 11 nordiske cykelbyer en lokal cykelpolitik, en cykelhandlingsplan og cykelregnskaber for 2009 og Cykel- og stipolitikken, der blev vedtaget i Randers Byråd i februar 2011 beskriver Randers Kommunes visioner og mål. Cykel- og stiplanen udpeger retningen for fremtidens investeringer i stier i Randers Kommune. Tallene i cykelregnskabet 2009 danner grundlag for de ambitiøse, men realistiske mål i Randers Kommunes cykel-og stipolitik. Cykelregnskabet for 2009 giver os for første gang nogensinde fuldt overblik over cykeltrafikken i Randers Kommune. Cykelregnskabet giver os derfor et godt grundlag for at forvandle vores ambitiøse mål til levende virkelighed. Til gavn for klimaet, sundheden og de trængselsplagede veje. Kasper Fuhr Christensen Formand, Udvalget for Miljø & Teknik 3
4 4
5 Om cykelregnskabet Hvad er et cykelregnskab? Cykelregnskabet for 2009 er det første cykelregnskab, som Randers Kommune udarbejder. Dette cykelregnskab er dermed den første status på, hvordan det egentlig står til med cykeltrafikken i Randers Kommune. Cykelregnskabet er udarbejdet for at give politikere, embedsfolk og borgere et bedre indblik i, hvad status er på cykeltrafikken i Randers Kommune. Cykelregnskabet beskriver tidligere uindsamlede data såsom, hvor stor en andel af borgerne som rent faktisk cykler, hvad cyklisterne mener om cykelbyen Randers og borgernes tilfredshed med cykelfaciliteter i Randers Kommune. I flere af spørgsmålene i borgerundersøgelsen, blandt andet spørgsmålet om borgernes valg af transportmiddel til og fra arbejde og uddannelsessted, har borgerne haft mulighed for at svare flere valgmuligheder. Summen af procentsatserne, som præsenteres i dette cykelregnskab, vil derfor i mange tilfælde overstige 100%. Udover data fra borgerundersøgelsen gennemførte Randers Kommune en skolevejsundersøgelse på alle kommunens skoler i september og oktober I alt har 673 skoleelever besvaret undersøgelsen. Herudover er der i cykelregnskabet anvendt data fra DTU transports transportvaneundersøgelse, som er gennemført blandt danskere i efteråret 2009 samt ulykkesdata fra politiet. Cykelregnskabet er dermed et vigtigt grundlag for prioriteringen af indsatser for at få flere borgere til at cykle i Randers Kommune. Fremadrettet vil Randers Kommune udarbejde cykelregnskaber hvert 2. år. Med fremtidige cykelregnskaber vil Randers Kommune kunne måle udviklingen indenfor cykelområdet og dermed bliver cykelregnskaberne et vigtigt evalueringsværktøj i forhold til at evaluere kommunens indsats i forhold til de formulerede målsætninger og resultatmål i Cykel- og stipolitikken. Metoder Cykelregnskabet for 2009 baserer sig på tal fra 2009 og bygger blandt andet på data fra en større borgerundersøgelse om cykelforhold, som Randers Kommune gennemførte blandt i september og oktober borgere har svaret på undersøgelsen. 5
6 Transportvaner i kommunen DTU-transports undersøgelse af danskernes transportvaner viser, at 11 % af alle ture i Randers Kommune i 2009 blev foretaget på cykel. Det er stort set det samme som i perioden 2006/2007, så der er ikke sket nogen væsentlig ændring af cyklens andel af alle ture over de seneste år. Borgernes valg af transportmiddel fordelt på ture i Randers Kommune fremgår af nedenstående figur 1. Som det ses, er bilen det klart foretrukne transportmiddel i kommunen. En af de største barrierer for cykling er afstanden til destinationen. Jo større afstand, jo færre tager cyklen. Derfor er det interessant at se hvor meget cyklen anvendes på de korte ture, dvs. ture på under 5 km, da det er her, der er det største potentiale for at fremme cyklisme. Borgernes valg af transportmiddel fordelt på korte ture i Randers Kommune fremgår af nedenstående figur 2. Som det ses, blev 18 % af alle korte ture i Randers Kommune i 2009 foretaget på cykel. Gang er også en meget populær transportform og udgør 30 % af de korte ture. Men det er stadig bilen, som er det mest populære transportmiddel med 46 % af alle korte ture. I og med bilen udgør så relativ stor en andel af de korte ture, burde der være et potentiale for at fremme cykling på disse ture. Potentialet skal dog ses i lyset af, at mange borgere i Randers Kommune har bil til rådighed. Således har 64 % af alle familier i kommunen mindst én bil til rådighed. Transportvalg til og fra arbejde eller uddannelsessted Deltagerne i borgerundersøgelsen er blevet spurgt, hvilke transportmidler de benytter til og fra arbejde eller uddannelsessted. Besvarelserne viser, at 6 ud af 10 borgere i Randers Kommune anvender cyklen, når de skal til og fra arbejde eller uddannelsessted, mens lidt over halvdelen benytter bilen. 1) Transportvaneundersøgelsen (gennemført af DTU-transport) viser dog, at cyklen primært bruges til transport til og fra uddannelsessted, mens bilen er det foretrukne transportmiddel, når folk skal til og fra arbejde. Borgerundersøgelsen viser at lidt over halvdelen af alle cyklisterne i Randers Kommune, har valgt at tage cyklen til arbejde eller uddannelsessted hver dag, og en fjerdedel benytter cyklen til det formål et par gange om ugen eller sjældnere. Det er kun en lille gruppe af cyklister, som aldrig bruger cyklen til af komme til og fra arbejde eller uddannelsessted. Cyklen og fritid Cyklen benyttes ikke kun til at komme til og fra arbejde eller uddannelsessted. Således benytter knap en tredjedel af cyklisterne i Randers Kommune også cyklen et par gange om ugen, når de skal til og fra sport og fritidsaktiviteter, mens 4 ud af 10 benytter cyklen et par gange om ugen i forbindelse med ærinder og indkøb. Til gengæld er der ikke ret mange forældre, som benytter cyklen, når de henter og bringer deres børn. Kun 1 ud af 10 cyklister angiver i undersøgelsen, at de benytter cyklen til at hente/ bringe børn hver dag. Cyklen kan også bruges til rekreation og som fritidsaktivitet. Det er der mange af cyklisterne i Randers Kommune, der gør. Således benytter 7 ud af 10 cyklister også cyklen til rekreation/ fritid mindst et par gange om måneden. Det kan derfor konkluderes, at for de borgere som i forvejen er cyklister, er cyklen et naturligt valg i forbindelse med hverdagens forskellige transportopgaver. 6
7 Figur 1: Valg af transportmiddel i 2009 fordelt på ture i Randers Kommune Figur 2: Valg af transportmiddel i 2009 fordelt på korte ture i Randers Kommune Figur 3: Borgernes transportvalg til og fra arbejde eller uddannelsessted. 1) Borgerne har haft mulighed for at svare flere kategorier og summen overstiger derfor 100 %. 7
8 Hvorfor cykle? Cyklisterne er i brugerundersøgelsen blevet bedt om at angive årsagerne til, at de vælger cyklen frem for at benytte andre transportmidler. Næsten 9 ud af 10 cyklister angiver, at de cykler for at få motion og frisk luft. Godt to tredjedel af cyklisterne angiver, at cyklen er hurtigere og nemmere at anvende end andre transportmidler. Derudover spiller miljøet - herunder klimaet - også en rolle for cyklisternes valg af transportmiddel. Selv cyklister kan blive nødt til at benytte andre transportmidler end cyklen. Derfor er de i borgerundersøgelsen blevet spurgt om, hvad de vigtigste grunde til at vælge andre transportmidler frem for cyklen er. Store afstande er den primære årsag til, at cyklisterne vælger et andet transportmiddel end cyklen. Det angiver 6 ud af 10 cyklister. Den næstmest brugte årsag til at lade cyklen stå er meget bagage, hvilket næsten halvdelen angiver som grund. 4 ud af 10 cyklister vælger et andet transportmiddel end cyklen, fordi de skal have flere personer med i bilen. Kun 5 % angiver dovenskab som grund til at vælge et andet transportmiddel. Hvorfor fravælge cyklen? Deltagere i borgerundersøgelsen som ikke cykler, er blevet spurgte om de primære årsager til, at de ikke anvender cyklen ret meget. Store afstande er den primære årsag til, at ikke-cyklisterne vælger et andet transportmiddel end cyklen. Herefter følger mangel på cykelstier og stærkt trafikerede veje. Andre angivne grunde inkluderer: at cyklen skal have skiftet dæk og jeg kan ikke fordrage at cykle. Hvad kunne motivere ikke-cyklister til at begynde at cykle? Det er ikke-cyklisterne også blevet spurgt om. Det er først og fremmest mere motion og udsigten til et sundere liv, som kan motivere ikke-cyklisterne til at cykle mere. Således angiver 6 ud af 10 ikke-cyklister det som en grund til at begynde at cykle mere. Næsten halvdelen mener, at mere sikkerhed for cyklister og bedre cykelstier og baner kunne motivere dem til at cykle mere. Til gengæld er det under 1 ud af 10 ikke-cyklister som mener, at flere cykelparkeringspladser kunne motivere dem til at cykle. Resultatet af borgerundersøgelsen tyder på, at der er et ønske om mere motion og et sundere liv blandt ikke-cyklister. Samtidig viser resultatet et behov for øget viden om trafiksikkerhed og tryghed i trafikken blandt ikke-cyklisterne i Randers Kommune. Figur 4: Hvor ofte cyklisterne benytter cyklen til og fra arbejde/ uddannelsessted 8
9 Figur 5: Grunde til at cyklisterne vælger cyklen Figur 6: De vigtigste grunde til at cyklister anvender et andet transportmiddel end cyklen Figur 7: Hvad kunne motivere ikke-cyklister til at cykle mere? 9
10 Fremkommelighed for cyklister I Randers Kommune er der 1250 km vej fordelt på 85 km statsveje og 1165 km kommuneveje. Langs vejnettet er der etableret 80 km cykelstier og baner ofte i begge retninger. Dertil kommer 85 km kommunale stier og nogle ukendte kilometer rekreative stier og private fællesstier. Tilfredshed med fremkommeligheden for cyklister Lidt over halvdelen af cyklisterne i Randers Kommune er enten meget tilfredse eller tilfredse med mulighederne for at komme frem i trafikken. Lidt under en tredjedel er hverken tilfredse eller utilfredse, mens en mindre del er enten utilfredse eller meget utilfredse. De cyklister som er enten utilfredse eller meget utilfredse peger på en række forskellige årsager til utilfredsheden hvoraf manglende cykelstier er en af dem. Samlet set tegner det et billede af god fremkommelighed for cyklister i Randers Kommune. Figur 8: Tilfredshed med fremkommeligheden for cyklister 10
11 Randers Kommune Målforhold 1:50000 Dato 1/ Signaturforklaring 11
12 Omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter Knap en tredjedel af cyklisterne i Randers Kommuner er enten meget tilfredse eller tilfredse med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter. De cyklister som er enten utilfredse eller meget utilfredse angiver naturligt nok manglende cykelstier og manglende sammenhænge mellem cykelstier som årsag. Til gengæld er der stor spredning i de steder (veje/ gader), som deltagerne i brugerundersøgelsen udpeger som problematiske. Randers midtby bliver dog nævnt flere gange bl.a. på grund af brostensbelægningen. Resultatet af borgerundersøgelsen peger på et behov for at forbedre stinettet og informere borgerne om det eksisterende stinet. Vedligeholdelsen af cykelstier og baner Vedligeholdelse af cykelstier og baner handler både om vedligeholdelse af selve belægningen men også om fejning og snerydning af stierne. Omkring en fjerdedel af cyklisterne i Randers Kommune er meget tilfredse eller tilfredse med vedligeholdelsesstandarden. De cyklister som er enten utilfredse eller meget utilfredse angiver især huller o. lign. i belægningen, mangelfuld snerydning og glasskår og andre små genstande på cykelstierne som årsag til utilfredsheden. Samlet set peger resultatet af brugerundersøgelsen på et behov for at forbedre vedligeholdelsen af stinettet især hvad angår belægningen. 12
13 Figur 9: Tilfredshed med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter Figur 10: Tilfredshed med vedligeholdelsen af cykelstier og cykelbaner 13
14 Cykelparkering Randers Kommune har valgt en løsning, hvor cykelparkering er en integreret del af bymidten på lige fod med andet byinventar (bænke, papirkurve m.v.). Samtidig er cykelparkering tænkt ind i projekteringsfasen i forbindelse med gadeombygninger o. lign. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplan 2009 valgte Randers Kommune at indføre cykelparkeringsnormer i kommuneplanrammerne. Rammer opstiller krav om, at der bør udlægges tilstrækkeligt areal til cykelparkering, og at der ved skoler, institutioner, større administrative virksomheder o. lign. bør etableres mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 4 elever og ansatte. Antal af cykelparkeringspladser i Randers Kommune I Randers bymidte er der ca. 630 cykelparkeringspladser fordelt på 40 steder. Der er mellem 3 og 130 cykelstativer hvert sted og de fleste cykelparkeringspladser har 5-20 cykelstativer. Tilfredshed med antallet af cykelparkeringspladser Knap 4 ud af 10 cyklister er enten meget tilfredse eller tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser i Randers Kommune, mens 3 ud af 10 hverken er tilfredse eller utilfredse. En mindre gruppe på 2 ud af 10 cyklister er utilfredse eller meget utilfredse med antallet af cykelparkeringspladser. De cyklister som er enten utilfredse eller meget utilfredse peger på en række forskellige områder, hvor der er mangel på cykelparkeringspladser, men der er en klar overvægt af cyklister, som peger på for få cykelparkeringspladser i midtbyen og ved busterminalen. Resultatet af brugerundersøgelsen peger derfor på et behov for flere cykelparkeringspladser i midtbyen og ved busterminalen. Randers Kommune Cykelparkering 2009 Målforhold 1:5000 Dato 27/ Signaturforklaring Figur 11: Oversigt over cykelparkering i centrum af Randers 14
15 Tilfredshed med standarden af cykelparkeringspladser Knap halvdelen af cyklisterne er enten meget tilfredse eller tilfredse med standarden af cykelparkering i Randers Kommune. Godt en tredjedel af cyklister er hverken tilfredse eller utilfredse. Kun en lille gruppe er enten utilfredse eller meget utilfredse, mens godt 1 ud af 10 ikke har nogen holdning til spørgsmålet. De få cyklister som er utilfredse eller meget utilfredse angiver en række forskellige årsager til utilfredsheden, så det er vanskeligt at drage en entydig konklusion. Der er dog en del af de utilfredse cyklister, som peger på, at holderne til cykler sidder for tæt, så kun hver anden holder kan bruges. Samlet set viser brugerundersøgelsen, at der er en høj tilfredshed med standarden af cykelparkering i Randers Kommune. Figur 12: Tilfredshed med antallet af cykelparkeringspladser Figur 13: Tilfredshed med standarden af cykelparkering 15
16 Trafiksikkerhed Uheldsdata Antallet af cyklistulykker med tilskadekomne har været faldende siden 2002, som var præget af et højt antal ulykker. Især 2009 udmærker sig med få tilskadekomne cyklister. Faldet viser, at det kan lade sig gøre at reducere antallet af cyklister, som kommer til skade i trafikken. Antallet af trafikdræbte cyklister har ligget stabilt i mange år med mellem 0 og 1 dræbt pr. år. Risikoen for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken som cyklist i Randers Kommune, må derfor siges at være lav især når antallet af cyklister tages i betragtning. Men som det fremgår nedenfor kan borgerne stadig opleve usikkerhed i trafikken, selv om den reelle risiko for at komme til skade er lav. Et lavt antal dræbte og tilskadekomne er dermed ikke ensbetydende med, at cyklisterne føler sig sikre i trafikken. Cykelhjelm spiller en vigtig rolle for at forhindre hovedskader. Seks ud af ti hovedskader, som opstår, når cyklister er involveret i trafikulykker kunne undgås, hvis alle kørte med cykelhjelm. I borgerundersøgelsen er cyklisterne derfor blevet spurgt, hvor ofte de bruge cykelhjelm. Undersøgelsen viser, at det er lidt over halvdelen af alle cyklister, som altid eller ofte kører med cykelhjelm. Til gengæld er det næsten 4 ud af 10 cyklister som aldrig kører med cykelhjelm. I betragtning af at så stor en del af cyklisterne aldrig bruger cykelhjelm, burde der være et stort potentiale for at få flere til at bruge hjelm. Cyklisternes oplevelse af sikkerhed 4 ud af 10 cyklister i Randers Kommune føler sig enten meget sikre eller sikre ved at færdes i trafikken som cyklist. Godt en fjerdedel føler sig hverken sikre eller usikre, mens en tredjedel føler sig usikre eller meget usikre ved at færdes i trafikken som cyklist. Grundende til at cyklister føler sig usikre i trafikken er komplicerede, da mange forskellige faktorer spiller ind. De cyklister som føler sig usikre eller meget usikre i trafikken angiver da også mange forskellige årsager til oplevelsen af usikkerhed. Typisk skyldes det mange biler og biler som kører med høj hastighed, risiko for at blive klemt af lastbiler og dårlige oversigtsforhold. Cyklisterne peger også på, at mange bilister ikke tager de fornødne hensyn, fx glemmer at se efter cyklister ved højresving eller ikke holder god afstand, når de overhaler. En del af cyklisterne peger direkte på Mariagervej og Hadsundvej som områder, hvor oplevelsen af sikkerhed i trafikken er lav. Også her skyldes det især de mange biler, høj hastighed, risiko for at blive klemt af lastbiler og dårlige oversigtsforhold. Ud over den manglende oplevelse af sikkerhed i trafikken kan der også være andre faktorer, som er til gene for cyklisterne. Her er det især manglende cykelstier, manglende adskillelse af gående og cyklister samt de mange hurtigkørende knallerter på cykelstierne, som cyklisterne peger på som usikkerhedselementer. Samlet set viser brugerundersøgelsen, at der er et behov for at øge sikkerheden i trafikken og viden om trafiksikkerhed blandt cyklisterne i Randers Kommune. Borgerundersøgelsen viser også, at cyklisternes oplevelse af tryghed i forhold til overfald, tyveri osv. er høj i Randers Kommune. Således føler knap to tredjedel af cyklisterne sig enten meget trygge eller trygge og knap en tredjedel føler sig hverken trygge eller utrygge. Dermed er det kun en meget lille gruppe, som føler sig utryg og der er slet ingen som føler sig meget utryg. En opgørelse over antallet af cykeltyverier i Randers Kommune viser da også, antallet ikke er større end i andre samlignelige kommuner. 16
17 Figur 14: Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister Figur 15: Hvor ofte cyklisterne bruger cykelhjelm Figur 16: Oplevelsen af sikkerhed i trafikken 17
18 Skolebørns transportvaner Børnenes transport til og fra skole Gode cykelvaner grundlægges i barndommen og derfor er det vigtigt, at så mange børn som muligt cykler til og fra skole, da det er en tur alle børn tager hver dag. Samtidig viser undersøgelser, at mange børn gerne vil cykle til og fra skole. Børnenes egen motivation til at cykle kan med fordel udnyttes til at fremme cykling. Skolevejsundersøgelsen, som Randers Kommune har gennemført, viser, at næste to tredjedel af de adspurgte skolelever (fra 0 9 klasse) oftest komme til skole ved at tage cyklen. Samtidig er det godt 1 ud af 10 elever, som går til skole. Samlet set er det næsten 8 ud af 10 af de adspurgte elever som får motion, når de bevæger sig til og fra skole. Kun en mindre del bliver kørt i bil til skole, ligesom der er nogen, som tager bussen. Skolevejsundersøgelsen viser, at de mest aktive cyklister er eleverne i klasse hvor to tredjedel af eleverne cykler til skole. Eleverne i klasse cykler en smule mindre, men til gengæld er der flere som går til skole. Det gælder for både klasse og klasse, at kun en mindre del (mindre end 1 ud af 10) bliver kørt i bil til skole. Der er derfor ikke noget som tyder på, at elevernes transportvaner ændrer sig markant i takt med, at de bliver ældre. De mindst aktive cyklister, hvad angår transport til og fra skole, finder man i 0 2 klasse. Her er det kun 4 ud af 10 elever som cykler til skole, men til gengæld går eller bliver de kørt i bil oftere end i de større klasser. I borgerundersøgelsen er forældrene blevet spurgt om, hvordan deres børn kommer i skole. Forældrenes svar tegner et noget andet billede, end det børnenes svar giver. Således viser forældrenes svar, at kun en tredjedel af børnene cykler til skole mens 2 ud af 10 bliver kørt i bil, hvilket er dobbelt så meget som børnene angiver. Det peger på, at adfærdsændrende kampagner vedr. børns transport til og fra skole også skal rettes mod forældrene. Børnenes brug af cykelhjelm Cykelhjelm kan reducere antallet af hovedskader betydeligt. Derfor er det vigtigt, at børn bruger cykelhjelm og det gælder selvfølgelig også, når de cykler til og fra skole. I skolevejsundersøgelsen blev eleverne spurgt, om de bruger cykelhjelm når de cykler til skole. Næsten 7 ud af 10 elever (0. 9. klasse) bruger hjelm, når de cykler til skole, og der er stort set ingen forskel på drenge og pigers brug af cykelhjelm. Til gengæld er der stor forskel på, hvor stor en andel af eleverne, som bruger cykelhjelm i forhold til klassetrin. I 5. klasse og derunder er det over 80 % af eleverne som bruger cykelhjelm mens det kun er 20 % i 8. klasse. Som det fremgår af nedenstående figur falder brugen af cykelhjelm allerede efter 2. klasse og efter 5. klasse falder brugen at cykelhjelm yderligere. Det peger på, at det er her, der skal sættes ind for at fremme brugen af hjelm også i de ældre klasser. Børnenes oplevelse af tryghed på skolevejen I skolevejsundersøgelsen har eleverne også udpeget strækninger, hvor de oplever utryghed i forbindelse med transport til og fra skole. Børnenes begrundelser for oplevelse af utryghed i trafikken minder meget om dem fra borgerundersøgelsen. Det er således de mange biler, høj hastighed, risikoen for at blive klemt af lastbiler og dårlig oversigt som gør skolevejen utryg. En anden begrundelse som børnene hyppigt nævner, er vanskeligheden ved at krydse vejen. 18
19 Figur 17: Børnenes svar på spørgsmålet: Hvordan kommer du oftest i skole? Figur 18: Forældrenes svar på spørgsmålet: Hvordan kommer dine børn i skole? Figur 19: Andel der bruger cykelhjelm i forhold til klassetrin 19
20 Randers Kommune Miljø og Teknik Laksetorvet 8900 Randers C Februar 2011
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereNotat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.
Notat Vedrørende: Status på realisering af cykelstiplan Sagsnavn: Cykelregnskab 2015 Sagsnummer: 05.04.00-P05-1-15 Skrevet af: Grethe Helledi Kristensen E-mail: grh@randers.dk Forvaltning: Veje og Trafik
Læs mereIndhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...
Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...
Læs mereCykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE
Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport
Horsens Kommune for Bankagerskolen Tillægsrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereCOWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereCykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011
Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereIndledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Østbirk Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Tønning-Træden Friskole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Hattingskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Dagnæsskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereCykelRegnska ESBJERGKOMMUNE 2012 b
CykelRegnskab ESBJERGKOMMUNE 2012 INDLEDNING Et af Esbjerg Kommunes politiske mål er, at flere skal cykle og flere skal cykle mere. Når flere vælger cyklen frem for motoriseret transport opstår der en
Læs mere243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.
Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen
Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs meree s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S
Skolevejsanalyse HJØRRING KOMMUNE Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Hjørring Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2010 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereHelsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:
Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.
Læs mereINTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER:
CYKELREGNSKAB2016 INDHOLDSOVERSIGT 3 Introduktion 4 Overordnede målsætninger 6 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 8 Cyklistadfærd 10 Børn på cykel 12 Ældre på cykel 13 Cykelparkering ved trafikale
Læs mereStiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund
Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij
Læs mereskolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010
Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 1 skolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010 2 Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 Helsingør Kommunes skolevejsanalyse 2010 3 Hvorfor Har vi lavet en skolevejsanalyse?
Læs mereCykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereUdvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.
Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Bording Skole
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereAllerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015
Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereFlere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler
Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor
Læs mereDen nationale cyklistundersøgelse
2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse Hovedrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 METODE 7 3 RESULTATER 8 3.1 Transportmiddel til og fra skole 8 3.2 Transportvaner 11 3.3 Elevernes ruter
Læs mereSkolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler
Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2017 Samlet rapport Fri- og privatskoler Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2017 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og
Læs mereTrafikpolitik Tofthøjskolen
Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereTil. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER
Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave
Læs mereAllerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015
Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereIndhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.
Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole
Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereCykel- og stiplan. En handlingsplan. Randers Kommune
Cykel- og stiplan En handlingsplan Randers Kommune 2 Op på cyklen - og afsted! Find de gode sko frem og løb eller gå en tur! Så kort kan målet med denne plan faktisk siges. For cykel, gang og løb er nemlig
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs mereBedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning
Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres
Læs mereNotat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018
Notat Modtagere: Miljø- & Byudvalget Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Den Nationale Cyklistundersøgelse bliver foretaget hvert 2. år, første gang undersøgelsen blev foretaget var i
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereIndhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.
Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning 3 Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg 4 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 6 Cyklistadfærd 7 Cyklister på Frederiksberg 8 Børn på cykel 10 Ældre på
Læs mereBrøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole. Brøndby Kommune
Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndbyvester Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde
Læs mereCykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole
Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole
Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereHolstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen
Skolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSkolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE
VEJEN KOMMUNE Skolevejsanalyse Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til Vejen Kommunes Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Vejen Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Anne Mette
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af
Læs mereTrafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik
Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil er
Læs mereUDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik
UDKAST Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020 Veje og Trafik En aktiv Trafiksikkerhedsstrategi De menneskelige omkostninger ved en trafikulykke er ubeskrivelige for de involverede og deres pårørende, og dertil
Læs mereKOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen RESULTATER SAMLET KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen Hvilket parti stiller du op for? 10 6,3% Alternativ
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Næstved Kommune NOTAT 11. oktober 2018 LRM/TVO Bilagsrapport til trafikplan Indhold 1 Indledning... 3 2 Om spørgeskemaundersøgelsen... 3 3 Respondenternes demografi... 5 Bopæl...5 Køn og alder...5 Beskæftigelsessituation...
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereSønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen
Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING
Læs meref f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830
Læs merecykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6
cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 Tilfredshed med Århus Cykelby _ 8-11 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ
Læs mere