Infektiøs endocarditis (IE) er en livstruende infektion i
|
|
- Ingeborg Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fokussanering og hjerteklapsubstitution Lene Helsted, Poul Vedtofte og Christian Hassager Fokussanering af patienter, der skal have indsat kunstige hjerteklapper, er nødvendig, idet der er risiko for, at dentale foci kan udløse infektiøs endocarditis (IE) omkring hjerteklapprotesen; dette er en livstruende sygdom. Patienterne henvises via en kardiologisk afdeling til egen tandlæge eller en nærværende kæbekirurgisk afdeling, hvor undersøgelse udføres, hvorefter fokussanering udføres enten i hospitalsregi eller i primærsektoren. Patienter, der tidligere har fået indsat kunstige hjerteklapper, tilhører en risikogruppe og skal derfor behandles med antibiotisk profylakse ved tandbehandlinger, der medfører forbindelse med blodbanen. Infektiøs endocarditis (IE) er en livstruende infektion i hjertets endoteloverflade, oftest på hjerteklapperne. Den rammer hyppigst patienter med underliggende hjertefejl, som udvikler bakteriæmi, hvorefter en bakteriel endocarditis (BE) opstår. De kliniske symptomer viser sig oftest som en subakut sygdom med langvarig feber og almene symptomer: træthed, kvalme, vægttab, led- og muskelsmerter (1). En forudsætning for etablering af IE er, a) at hjertets endotelbeklædning er beskadiget, således at bakterierne kan adhærere til den, samt b) at der er bakteriæmi, og c) at bakterierne er virulente (2). Ved mistanke om bakteriæmi og IE skal man straks foretage bloddyrkning og derefter påbegynde antibiotisk behandling. En positiv bloddyrkning skal medføre ekkokardiografi, der kan påvise vegetation og/eller destruktion af klappen. Mikroskopi anvendes til undersøgelse af væv fra klapper og embolier. Behandlingen af IE omfatter flere ugers behandling med antibiotika intravenøst og ofte ledsagende hjertekirurgi. Incidens Der er stigende evidens for, at IE hyppigere udvikles som følge af spontan bakteriæmi hos risikopatienter end som følge af specifikke, dentale behandlinger (3). Incidensen er dog lav, og mange tilfælde diagnosticeres først ved obduktion. I 2005 blev der i Danmark konstateret ca. 470 tilfælde af IE. Femårs overlevelsen er kun på % (1). Klassifikation WHO inddeler sygdommen i akut, subakut og kronisk. Den kan dog også inddeles efter mikrobiologiske fund, anatomisk lokalisation, sygdomsaktivitet, og hvor sikker diagnosen er efter de såkaldte Duke-kriterier, der blev udfærdiget i 1994 (1,4). IE forårsages hyppigst af grampositive bakterier såsom viridansstreptokokker og stafylokokker (1,5,6). Mikroorganismer med lav virulens (viridansstreptokokker) koloniserer oftest kun på defekte hjerteklapper, hvorimod mere virulente bakterier, såsom Staphylococcus aureus og Streptococcus pneumoniae, også kan kolonisere på normale klapper. Streptokokker og stafylokokker er de mest prævalente bakterier til at forårsage IE (5). Bakteriæmi van der Meer (1992) har i sin gennemgang af litteraturen fundet, at IE udvikles efter tandbehandling eller medicinske i 3-62 % (8). Et større case-control-studie fra USA fandt ingen sammenhæng mellem endocarditis og tandbehandling (8), og flere undersøgelser viser, at andre aktiviteter såsom tygning og tandbørstning kan forårsage 512
2 bakteriæmi (3,9-11). En kortvarig bakteriæmi hos raske personer giver sædvanligvis ingen kliniske symptomer, men kan, selvom det er sjældent, forårsage BE. Seymour angiver empirisk, at streptokokinduceret IE kun kan have en dental oprindelse, såfremt der er udført en velkendt risikobehandling inden for 14 dage, og adækvat antibiotika profylakse ikke er givet forinden (3). Incidensen af bakteriæmi under dentale procedurer varierer fra 17 % til 93 % (12). Bakteriæmien er som regel kortvarig, og efter minutter er bakterierne stort set elimineret fra blodbanen (12,13). Prædisponerende faktorer for bakteriæmi Dårlig mundhygiejne og især dårlig parodontal status og gingival inflammation er betydelige faktorer for udviklingen af IE (3). Sufficient mundhygiejne er således en yderst vigtig faktor til at reducere risikoen for endocarditis forårsaget af viridansstreptokokker på hjerteklapproteser (14,15). Eftersom både pochemåling, tandrensning, præparation, indsættelse af implantat, ekstraktion og anden kirurgisk behandling kan give blødning, er antibiotisk profylakse nødvendig til langt de fleste tandbehandlinger af risikopatienter (16,17). Behandling De sidste 50 år har det været klinisk praksis at give profylaktisk antibiotika før dentale behandlinger til risikopatienter. Visse studier (8,18) har dog stillet spørgsmål ved dette, da der ikke er sikker evidens for, at profylaktisk antibiotika har betydning for udviklingen af IE hos risikopatienter, der får lavet en dental behandling med risiko for blødning (19). Litteraturen om IE består af kasuistikker og observationsstudier, men endnu ingen meta-analyser (1). I 2007 gennemgik Oliver (19) alle tilgængelige studier for at undersøge, om profylaktisk anvendelse af penicilliner sammenlignet med ingen profylakse eller placebo før invasive tandbehandlinger hos høj-risiko-patienter med BE havde indflydelse på mortalitet, alvorlig sygdom eller incidensen af endocarditis. 980 referencer blev fundet initialt, hvilket resulterede i 108 artikler. Af disse blev de 107 ekskluderet. Heriblandt var der ingen randomiserede, kontrollerede undersøgelser (RCTs). Kun et enkelt case-control-studie blev inkluderet (18). Oliver konkluderer, at der således i øjeblikket ikke er tilstrækkeligt data til at vide, om profylaktisk antibiotika før invasiv tandbehandling hos højrisikopatienter rent faktisk forebygger endocarditis, alvorlige sygdomme og mortalitet (19). Den britiske arbejdsgruppe (15) fremførte, at der ideelt skulle foretages et prospektivt, dobbeltblindt forsøg for at evaluere risikoen/fordelen ved profylaktisk antibiotika, men dette er svært at udføre pga. det omfattende antal patienter, der skulle indgå i studiet, samtidig med at gældende retningslinjer anbefaler profylaktisk antibiotika. Gould et al. (15) konkluderede endvidere, at på trods af manglende evidens af effekten af antibiotika til at forebygge IE i forbindelse med dentale behandlinger vil mange klinikere nok være tilbageholdende med at acceptere ikke at give profylaktisk antibiotika inden dental behandling af patienter i risikogruppen. Gould og Wilson er enige om, at indikationen for profylaktisk antibiotika i forbindelse med dental behandling bør begrænses til patienter, der har høj risiko for at udvikle endocarditis, patienter med tidligere endocarditis, kunstig hjerteklap og patienter med visse hjertelidelser (15,20). Det er endnu ikke påvist i klinisk kontrollerede undersøgelser, at antibiotisk profylakse er effektiv. Det kan derfor diskuteres, om det er logisk at give antibiotisk profylakse en time før en relativt kortvarig risikobehandling til en patient, der måske dagligt lever med konstant bakteriæmi pga. dårlig tandstatus og dybe pocher. Ikke desto mindre er den antibiotiske behandling af endocarditis, grundet manglende undersøgelser, ikke evidensbaseret, men konsensusbaseret og som følge heraf fortsat standard klinisk praksis. Profylaktiske retningslinjer Forskellige profylaktiske retningslinjer er udarbejdet af flere videnskabelige grupper, hvoraf de mest anerkendte er udfærdiget af American Heart Association (AHA) (20) og the British Society of Antimicrobial Chemotherapy (BSAC) (15). På dansk har Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) netop udgivet en rapport med retningslinjer for diagnostik og behandling af IE (1). Risikogrupper Patienterne inddeles i grupper med moderat/høj risiko, hvor profylakse anbefales, og grupper med lav risiko, hvor profylakse ikke er nødvendig. Patienter med moderat/høj risiko, hvor profylakse anbefales (modificeret fra DCS(1)): Moderat til betydende venstresidig hjerteklapstenose eller insufficiens Hjerteklapprotese Faglige artikler 513
3 Hjerteklapsubstitution HOCM (Hypertrophic obstructive cardiomyopathy), uanset om der er mitralinsufficiens eller ej Bicuspid aortaklap Uopereret VSD (ventrikelseptumdefekt) Ductus arteriosus persistens (DAP) Coarctatio aortae (forsnævring af legemspulsåren) Primum ASD (atrieseptumdefekt) GUCH-patienter (grown-ups with congenital heart disease) med kompleks anomali GUCH-patienter med indsatte conduits Tidligere endocarditis I.v. misbrug Patienter med lav risiko, hvor profylakse ikke er nødvendig (modificeret fra DCS(1)): Aortaklapsklerose uden stenose Ubetydelig hjerteklapinsufficiens Mitralprolaps uden insufficiens Mitralplastik uden restinsufficiens Tidligere indlagt pacemaker/icd (implantable cardioverter defibrillator) Tidligere CABG (coronary artery bypass graft surgery) Tidlige indlagte stents Åben eller lukket ASD (secundum) (atrieseptumdefekt) eller PFO (persisterende foramen ovale), (dog profylakse 12 mdr. efter indsættelse af device) Lukket VSD (ventrikelseptumdefekt), (dog profylakse 12 mdr. efter indsættelse af device) Isoleret pulmonalstenose HIV Patienter med hjerteklapprotese, biologisk eller mekanisk, har livslang forøget risiko for endocarditis, og risikoen er størst i de første to måneder efter operationen (1). Det er vigtigt, at patienterne præoperativt orienteres om risikoen for proteseendokardit og om nødvendigheden af profylaktisk antibiotika ved tandrensning eller kirurgiske (1). Odontologisk fokussanering før hjertekirurgi DCS anbefaler, at alle patienter, der skal hjerteklapopereres, tilses af tandlæge inden operationen (1). Patienten vil som regel være i behandling på en kardiologisk afdeling, hvor undersøgelse for det almene helbred finder sted, og i denne forbindelse henvises patienten til egen tandlæge eller den stedlige kæbekirurgiske afdeling for undersøgelse og identifikation af orale foci. Der opstilles følgende retningslinjer: i) Ekstraktion: Tænder med pocher > 5 mm og dårlig mundhygiejne, apikal opklaring eller løsning 3. grad. ii) Bevaringsværdige tænder: Pocher < 5 mm og god mundhygiejne, superficiel caries. iii) Delvist retinerede tænder skal fjernes, helretinerede tænder kan efterlades in situ. Ved elektiv hjerteklapkirurgi skal saneringen foregå i primærsektoren, såfremt patientens medicinske og almene tilstand tillader det. Ved subakutte patienter må stillingtagen til fokussanering udføres på en kæbekirurgisk afdeling i samarbejde med stamafdelingen. På patienter, der skal opereres akut, må fokussanering foretages, når det er muligt postoperativt. Kontrol og opfølgning foregår i primærsektoren. Specielle risikopatienter Patienter med mekaniske hjerteklapper anbefales livslang antikoagulationsbehandling (AK-behandling) med anvendelse af vitamin K-antagonister for at forebygge potentielt livstruende risiko for trombedannelse på klappen og eventuel perifer embolisering. Det er en absolut kontraindikation at seponere AK-behandling hos patienter med klapproteser grundet risikoen for at udløse et tromboembolisk tilfælde. Justering af AK-behandlingen skal foregå i samarbejde med egen læge eller stamafdeling, så INR (International Normaliseret Ratio) kommer til at ligge i terapeutisk niveau, oftest mellem 2 og 3. De fleste kan udføres uden væsentlig øget blødningsrisiko, blot hæmostasen sikres under et, eksempelvis ved kompression, sutur eller ilæggelse af hæmostatika i operationsfeltet (21). Blodprøver til måling af INR kan tages via egen læge, hvis behandlingen foregår i primærsektoren eller på hospitalet, hvis behandlingen udføres i hospitalsregi. Antibiotikaprofylakse Det er en forudsætning for antibiotikas virkning, at koncentrationen i blodet under hele et er høj. Herved forhindres udviklingen af vegetativ vækst på et ødelagt endocardium, hvorved endocarditis forebygges (16,19). Profylaksen gives en time før ets start. Man kan dog undtagelsesvis give den op til to timer postoperativt og stadig få en effekt (22). 514
4 Antibiotikaprofylakse ved odontologiske behandlinger med risiko for blødning (tandrensning, pochemåling, præparation, ekstraktion og kirurgiske ) (efter DCS vejledning (1)): Peroral: Tabl. Amoxicillin, 1 time før Peroral, penicillinallergi: Tabl. Roxythromycin*, 1 time før Intravenøs: Inj. Ampicillin, min før Intravenøs, penicillinallergi: Inj. Cefuroxim, min før Intravenøs, penicillinallergi(type 1): Inj. Vancomycin, givet over 1-2 timer op til Voksne Børn 2 g 50 mg/kg 300 mg 150 mg** 2 g 50 mg/kg 1,5 g 50 mg/kg 15 mg/kg 20 mg/kg *: Roxythromycin vælges blandt makrolider på grund af færre abdominalsmerter end erythromycin. **: Er vægten under 30 kg, eller er der problemer med tabletindtagelse, kan der i stedet gives mixt. Clarithomycin 15 mg/kg. Patientinformation En patient med kunstige hjerteklapper skal informeres om nødvendigheden af profylaktisk antibiotika i forbindelse med fremtidig tandbehandling, hvis denne medfører blødning og dermed risiko for bakteriæmi. Stamafdelingen skal informere patienterne både mundtligt og skriftligt. Endvidere skal patienten forstå vigtigheden af, at egen tandlæge oplyses om, at der er indsat kunstige hjerteklapper, og at antibiotika som anført skal gives profylaktisk ved risikobehandlinger. Konklusion Proteseklapendocarditis er en livstruende komplikation efter klapkirurgi, og patienterne skal derfor om muligt fokussaneres inden indsættelse af kunstige hjerteklapper for at minimere risikoen for udvikling af komplikationer. Kroniske apikale parodontitter, cyster og efterladte rødder er potentielle foci for udvikling af IE. DCS-arbejdsgruppen (1) anbefaler derfor, at alle patienter, der skal hjerteklapopereres eller har udviklet endocarditis, rutinemæssigt udredes ved en klinisk undersøgelse af tænder og mundhule, samt røntgenundersøgelse i form af ortopantomogramoptagelse og evt. supplerende enorale optagelser. Der anbefales antibiotika til alle risikobehandlinger hos disse patienter. Fokussanering bør ideelt være foretaget mindst 14 dage før operation for at give tid til heling af slimhinden. På patienter, der er blevet opereret akut, foretages odontologisk undersøgelse postoperativt. Her vurderes den enkeltes behandlingsbehov, og behandlingsplan laves. Alle elektive dentale procedurer udskydes derefter i mindst tre måneder postoperativt (15). Visse patienter vil dog, til trods for at de får profylaktisk antibiotika, udvikle endocarditis. English summary Elimination of odontogenic infectious foci prior to heart valve substitution Infectious endocarditis is a life-threatening disease, if untreated. Patients, who need artificial valves inserted, need to have a thorough dental examination including x-rays pre-surgery in order to eliminate potential infectious foci. Patients, who already have received artificial valves, are hereafter grouped as at-risk patients and need prophylactic antibiotic coverage before any dental procedure that can produce bacteraemia. In Denmark, around 470 new cases of bacterial endocarditis were seen in Good oral hygiene is very important in reducing the risk of endocarditis. The role of antibiotic prophylaxis is being discussed and further evidence is needed. However, the need for antibiotic coverage of at-risk patients is an international consensus-based decision and therefore clinical practice. Litteratur 1. Dansk Cardiologisk Selskab: IE, diagnose og behandling, DSC Vejledning nr ; Ito H-O. Infective endocarditis and dental procedures: evidence, pathogenesis, and prevention. J Med Invest 2006; 53: Seymour RA, Lowry R, Whitworth JM, Martin MV. Infective endocarditis, dentistry and antibiotic prophylaxis; time for a rethink? Br Dent J 2000; 189: Durack DT, Lukes AS, Bright DK. New criteria for diagnosis of infective endocarditis: utilization of specific echocardiographic findings. Duke Endocarditis Service. Am J Med 1994; 96: Barco CT. Prevention of infective endocarditis: a review of the medical and dental literature. J Periodontol 1991; 62: Blanco-Carrión A. Bacterial endocarditis prophylaxis. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2004; 9 (Suppl 1): Faglige artikler 515
5 Hjerteklapsubstitution 7. van der Meer J, Thompson J, Valkenburg HA, Michel MF. Epidemiology of bacterial endocarditis in the Netherlands. II. Antecedent procedures and use of prophylaxis. Arch Intern Med 1992; 152: Strom BL, Abrutyn E, Berling JA, Kinman JL, Feldman RS, Stolley PD et al. Dental and cardiac risk factors for infective endocarditis: a population-based, case-control study. Ann Intern Med 1998; 129: Forner L, Larsen T, Kilian M, Holmstrup P. Incidence of bacteremia after chewing, tooth brushing and scaling in individuals with periodontal inflammation. J Clin Periodontol 2006; 33: Roberts GJ, Holzel HS, Sury MR, Simmons NA, Gardner P, Longhurst P. Dental bacteremia in children. Pediatr Cardiol 1997; 18: Roberts GJ. Dentists are innocent! Everyday bacteremia is the real culprit: a review and assessment of the evidence that dental surgical procedures are a principal cause of bacterial endocarditis in children. Pediatr Cardiol 1999; 20: Heimdahl A, Hall G, Hedberg M, Sandberg H, Söder P-ö, Tunér K et al. Detection and quantitation by lysis-filtration of bacteremia after different oral surgical procedures. J Clin Microbiology 1990; 28: Carmona IT, Diz Dios P, Scully C. An update on the controversies in bacterial endocarditis of oral origin. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2002; 93: Guntheroth WG. How important are dental procedures as a cause of infective endocarditis? Am J Cardiol 1984; 54: Gould FK, Elliott TS, Foweraker J, Fulford M, Perry JD, Roberts GJ et al. Guidelines for the prevention of endocarditis: report of the working party of the British Society of Antimicrobial Chemotherapy. J Antimicrobial Chemotherapy 2006; 57: Gutschik E. Profylaktisk anvendelse af antibakterielle midler i tandlægepraksis. Tandlægebladet 2002; 106: Holmstrup P, Poulsen AH, Fiehn N-E. Marginal parodontit og almensygdomme. Tandlægebladet 2000; 104: van der Meer JT, van Wijk W, Thompson J, Vandenbroucke JP, Valkenburg HA, Michel MF. Efficacy of antibiotic prophylaxis for prevention of native-valve endocarditis. Lancet 1992; 339: Oliver R, Roberts GJ, Hooper L. Penicillins for the prophylaxis of bacterial endocarditis in dentistry. Cochrane Database of Systematic Reviews 2004; Issue 2. Art. No.: CD DOI: / CD pub Wilson W, Taubert KA, Gewitz M, Lockhart PB, Baddour LM, Levison M et al. Prevention of infective endocarditis. Guidelines from the American Heart Association. J Am Dent Assoc 2007; 138: Randall C. Surgical management of the primary care dental patient on Warfarin. Dent Update 2005; 32: 414-6, , Gutschik E. Infektiøs endocarditis: den værst tænkelige komplikation ved i mundhulen. Tandlægebladet 1999; 103: Forfatteroplysninger: Lene Helsted, tandlæge, og Poul Vedtofte, overtandlæge, dr.odont. Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Christian Hassager, overlæge, dr.med. Kardiologisk klinik B, Hjertecentret Rigshospitalet Faglig bedømmelse af artikler til Tandlægebladet Tandlægebladet takker nedenstående personer for bedømmelse af faglige artikler til Tandlægebladet siden september 2007: Olav Bergmann Lars Bjørndal Lisa Bøge Christensen Lars Ericsson Børge Hede Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Svend Kirkeby Sven Kreiborg Birgit Angmar-Månsson Arne Petterson Finn Prætorius Vibeke Qvist Jesper Reibel Rod Moore Søren Schou Ann Wenzel Med venlig hilsen Redaktionen 516
Antibiotikaprofylakse ved tandbehandling hos patienter med hofte- og knæalloplastik
Addendum 2) til referenceprogrammet: Total hoftealloplastik, et referenceprogram samt Knænær osteotomi og primær knæallopastik Godkendt på ekstraordinær generalforsamling i DOS den 22. oktober 2009. Antibiotikaprofylakse
Læs mereAlle tandlæger kan komme ud for en stillingtagen til
Infektiøs endocarditis: den værst tænkelige komplikation ved indgreb i mundhulen Ny vejledning for antibiotisk profylakse Ernö Gutschik - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mereProfylaktisk anvendelse af antibakterielle midler i tandlægepraksis
Ernö Gutschik, gæsteprofessor, MD, Dr.Sci. Afdeling for oral mikrobiologi, Odontologisk institut, Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns universitet, Danmark. Profylaktisk anvendelse af antibakterielle
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
www.cardio.dk Håndtering af potentielle infektiøse tandfoci i forbindelse med hjerteklap intervention (kirurgi eller kateter behandling) et holdningspapir fra DCS holdningspapir 2019. Nr. 1 Håndtering
Læs mereDet ligger i sagens natur at tandlægens stillingtagen til
TEMA: ANTIBIOTIKA Nor Tannlegeforen Tid 2002: 112: 80 4. Ernö Gutschik Profylaktisk anvendelse af antibakterielle midler i tandlægepraksis Det ligger i sagens natur at tandlægens stillingtagen til profylaktisk
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225
3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.
Læs mereEn simpel kvalitativ forklaring på bakteriæmi er tilstedeværelse
Bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen, Nils-Erik Fiehn, Lone Andersen og Ernö Gutschik - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereIdentifikation af uidentificerede odontogene foci
Identifikation af uidentificerede odontogene foci HENRIK NIELSEN Summary Identification of unidentified odontogenic foci Identification of unknown, odontogenic foci is a challenging task for a dentist.
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold
Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres
Læs mereJesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet
Jesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet Hjertesygdom hos børn er typisk medfødte misdannelser Steno-Fallots Tetralogi beskrives første
Læs mereSundhedsstyrelsen 14.10.2013
Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs merePatientinformation. Sygdomme i aortaklappen
Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereDental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier
Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen Dental fokal infektion, dvs. at mikroorganismer fra mundhulen forårsager patologiske tilstande andre steder i kroppen, er et begreb, der
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs merePræmedicinering Kirurgi i tandlægepraksis. Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende
Præmedicinering Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende Dagens oplæg Profylaktisk antibiotika Angstdæmpende Analgetika Konklusion Profylaktisk antibiotika Gives som engangsdosis Engangsdosis
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereEkstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereResorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption
Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske
Læs mereDANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI
Høringssvar fra Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi til: Høringsrapport: Infektiøs endokardit Diagnose og behandling Først og fremmest vil vi udtrykke vores støtte til det gode initiativ, som vi synes
Læs mereFokussanering forud for indsættelse af knæ- og hofteproteser
Fokussanering forud for indsættelse af knæ- og hofteproteser Marcellino Fernandes, Simon Storgård Jensen, Jes Bruun Lauritzen og Henrik Løvendahl Jørgensen Protetisk erstatning af defekte og nedslidte
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for brug af antibiotika ved tandlægebehandling søgning på primærlitteratur Fagkonsulent /projektleder Bjarne Klausen / Christina
Læs mereUrinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157
2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.
Læs mereAfholdt d. 17. november 2016
Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab
Læs mereN r. 2 4. Visdomstænder
N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet
Læs merePRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases)
PRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases) Thomas Decker Christensen Overlæge, lektor, dr.med., ph.d. Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Afdeling T Aarhus Universitetshospital 06/10/17 1 Disposition
Læs mereNordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg
Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:
Læs mereBærerskab, patienten som smittekilde!
Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling
KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l
Læs mereInfektion i kæbeknogle
Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereFysisk træning til hjerteklapopererede patienter
Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter Kirstine Lærum Sibilitz, læge, ph.d.studerende Lars Tang, fysioterapeut, cand.scient.san.stud. Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag for Hjerteforeningens
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereInformation om inderlårsplastik
Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereAlternativ ved penicillinallergi eller anden kontraindikation. Infektionstype. Anbefalet initial behandling
Infektionstype Anbefalet initial behandling Alternativ ved penicillinallergi anden kontraindikation Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 benzylpenicillin 1,2 g x 4 iv cefotaxim 1 g x 3 iv evt. gentamicin
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereBeskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen
Beskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen 1 DELTAGERINFORMATION VIDENSKABELIG UNDERSØGELSE AF BEHANDLINGEN
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereVTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI
10.-12. OKTOBER 2018 VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI NY DATO DATO ER RYKKET TIL 10.-12. OKTOBER 2018 HOTEL SCANDIC JACOB GADE FLEGBORG 8-10 7100 VEJLE TROMBOSE OG HÆMOSTASE SOM FAGOMRÅDE DELKURSUS
Læs mereELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger
ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) 5. juni 2002
Læs mereKontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet
Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereClostridium difficile - CD
Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereInformation om armplastik
Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereAntibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente
Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereArtikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?
Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk
Læs mereDeltagerinformation til førstegradsslægtninge om deltagelse i et videnskabeligt forskningsprojekt
Deltagerinformation til førstegradsslægtninge om deltagelse i et videnskabeligt forskningsprojekt Forekomsten af bicuspid aortaklap og associerede lidelser hos nyfødte og førstegradsslægtninge Vi vil spørge,
Læs mereBisfosfonat-associeret osteonekrose i kæberne hos patienter med myelomatose
1 Bisfosfonat-associeret osteonekrose i kæberne hos patienter med myelomatose Information til hæmatologer, kæbekirurger og tandlæger Produceret af en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af hæmatologer,
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 137 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 137 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Redegørelse for regioners indkøb og brug af hjerteklappen
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereAntibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne
Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Målgruppe modtagelse Læge og sygeplejersker Beskrivelse Antibiotikaguiden er udarbejdet
Læs mereBilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for
Læs mereGUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen
GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen Susanne Christensen Integreret undervisning i kongenit kardiologi 2017 GUCH-sygeplejersker 8523/3143/4 Hvad arbejder vi med i GUCH-funktionen og i teamet
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereComwell, Roskilde 2016 Kreds 2. Basal implantologi. Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning. Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen
Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2 Basal implantologi Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen Implantatbehandling Almen tilstand Systemiske og lokale forhold Odontologisk
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereTabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines.
Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Eksisterende Guidelines hvor infektion omtales Amnioinfusion (2008) http://www.dsog.dk/sandbjerg/amnioinfu
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereDen kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing
Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereRetsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereModicTeamet og Antibiotika behandling
Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson
Læs mere16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder
16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.
Læs mereInformation om hudforandringer
Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg
Læs mere19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen
Tandlægeoverenskomsten 2015 Opfølgning 2. kreds, 18. november 2015 Tandlæge Ole Marker, MPA Tandlægeoverenskomsten 2015 Medlemsmøder Tandlægeoverenskomstkurser Kurser for klinikassistenter i tandlægeoverenskomsten
Læs mereELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit
ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) December 2016
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereAntibiotika er en fællesbetegnelse for præparater med
Antibiotika i tandlægepraksis Anders Nattestad - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Anvendelse af antibiotika i tandlægepraksis
Læs mereMedicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning for hæmofili B
Medicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning for hæmofili B - Evidensbaseret valg af faktor IX-præparater Oktober 2018 Om Medicinrådets behandlingsvejledninger Medicinrådet udarbejder fælles regionale
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereLUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.
LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens
Læs mereHvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"
Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større
Læs mere