Keywords Det Digitale Tankeæg, Interaction Design, Social Interaction, Sketching, Design Process

Transkript

1

2 Abstract This paper describes the process procedure we (group 15, Introduction to Interaction Design E2011, the IT-University in CPH) went through during our design project in the above-mentioned course. We have tried to come up with a solution for elderly gain quality in life by social interaction. The paper describes the process, brainstorming methods and some theory we used during the project. Our suggestion to the problem statement is an egg-shaped artifact designed to enable the users to send and receive digital thoughts between to individuals over the distance. The artifact comes in wirelessly connected pairs that send signals back and forth. It is as simple as squeezing the artifact to send a digital thought and the artifact in the receiving end will light up, vibrate and release heat to indicate that a thought is received. Our focus has been to come up with a simple and easy-to-use solution and we strongly believe we got came up with one. We call our artifact Det Digitale Tankeæg. (Approximately translation: the Digital Egg of Thoughts ) Keywords Det Digitale Tankeæg, Interaction Design, Social Interaction, Sketching, Design Process anslag inkl. mellemrum Side 2 af 13

3 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 2 KEYWORDS... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 PROBLEMFORMULERING... 4 KONCEPTPRÆSENTATION OG FUNKTION... 4 MÅLGRUPPE OG INFORMANT... 4 PRÆCISERING AF MÅLGRUPPE... 4 INFORMANT... 5 INDSAMLING AF EMPIRI... 5 FOTOOBSERVATION I AMAGERCENTERET... 5 NÅR EVNERNE SVIGTER... 6 EN GOD DAG... 6 IDEUDVIKLING OG DESIGNPROCES... 7 BRAINSTORMING... 7 PERSONAS... 8 IDEGENERERING... 8 FULDSKALA- SENARIE... 8 SKETCHING OG VIDERE IDEUDVIKLING AF ARTEFAKT... 9 SKETCHER... 9 MODIFICERING OG VIDEREUDVIKLING AF KONCEPTET KONKLUSION GRUPPEREFLEKSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAGSLISTE anslag inkl. mellemrum Side 3 af 13

4 Problemformulering Hvordan kan vi med interaktionsdesign og med udgangspunkt i hverdagslivet bevare og forstærke social interaktion bland ældre (60+), således at den ældre oplever øget livskvalitet? Konceptpræsentation og funktion Efter et langt designforløb, besluttede vi i vores gruppe, at vores artefakt skulle være Det Digitale Tankeæg. I al sin enkelhed er vores koncept, at man, ved hjælp af vores artefakt, kan sende en digital tanke til en nær men over længere afstand. Dette gør man ved at klemme om vores Digitale Tankeæg, som er på størrelse med et almindeligt hønseæg, men lavet i et silikone-lignende materiale (dog med en hård kerne til at give en god tyngde, for at give en lækker fornemmelse, når man holder om det). Når man har klemt om ægget lyser det op og afgiver en lille vibration, hvilket indikerer, at din digitale tanke er sendt. Det Digitale Tankeæg er nemlig forbundet parvis. Når en tanke er sendt, vil modtagerens Digitale Tankeæg lyse op og vibrere samt afgive varme, hvilket indikerer, at en digital tanke er modtaget. Det Digitale Tankeæg vil herefter lyse op, vibrere og afgive varme i ti sekunder, hvorefter den vil stoppe. Den vil med jævne mellemrum lyse op, vibrere og afgive varme i ti sekunder indtil modtager giver den et klem. Dette vil sende en kvittering tilbage til den oprindelige afsender, hvis æg vil begynde at blinke med jævne mellemrum. Dette stoppes, når den oprindelige afsender ser det og tager ægget. Med Det Digitale Tankeæg vil man, som eksempelvis barnebarn, kusine eller ven, kunne sende en varm tanke til en nær. Det kan være en fordel i en travl hverdag, men stadig varme om hjertet. Det er tanken, der tæller. Målgruppe og informant Præcisering af målgruppe Alderen for målgruppen er af problemformuleringen allerede defineret, men vi besluttede os desuden for at tage udgangspunkt i vores informant, hvis fysiske tilstand særdeles god, kun med lidt gangbesvær. Ligeledes har vi taget udgangspunkt i, at vores informant intet fejler mentalt anslag inkl. mellemrum Side 4 af 13

5 Informant I starten af forløbet, havde vi i vores gruppe svært ved at finde en informant. Efter en forelæsning med gæsteforelæser Pernille Fjerritslev Mortensen, valgte vi derfor at kontakte hende. Pernille er nemlig projektleder i Senior Interaktion ved Sekretariat for Innovation i Sundheds og Omsorgsforvaltningen i København. Pernille satte os i kontakt med Aktivitetscenter Hørgården, nær ITU. Vi kontaktede derfor Aktivitetscenter Hørgården, der forhørte sig hos de ældre, hvorefter vi blev sat i kontakt med Aase Olsen, der meget gerne ville være vores informant (underskrev en samstykkeerklæring). Aase Olsen er en ældre dame på 82 år, der er født og opvokset i København. Hun har været bosiddende i en ældrebolig efter hende mands død. Aase bruger sin hverdag på Aktivitetscenter Hørgården. Tre fra vores gruppe (Anne-Sofie, Mira og undertegnede) tog derfor derover for at interviewe hende. Dette interview foretog vi på baggrund af øvelsen En God Dag (bilag 1), som vi var blevet stillet. Vi fik rigtig god indsigt i, hvad der for Aase ville være brugbart og give hende øget livskvalitet. Vi fik tilmed afkræftet stereotyper om ældre, da Aase viste os sin smartphone OG sin ekstra mobiltelefon. (bilag 2) Indsamling af empiri Aase Olsen, bilag 12 Fotoobservation i Amagercenteret Vi startede vores indsamling af empiri ved øvelsen Fotoobservation i Amagercenteret. Her observerede vi en meget interessant ting, som vi noterede os. Vi spurgte en ældre mand, der sad ved et bord og drak en øl, om vi måtte tage et billede af ham. Det fik vi lov til, tog det og trak os lidt tilbage igen. Et par borde derfra sad en ældre dame, der efter vores interaktion med den ældre mand, tog kontakt til ham. Vi fandt det derfor meget interessant, at vores interaktion med denne ene mand, skabte en fælles oplevelse for de to ældre, der ikke kendte hindanden på forhånd, og til skabte social interaktion mellem dem. (bilag 3) anslag inkl. mellemrum Side 5 af 13

6 Vi fandt det meget interessant, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var en vej vi ville gå med vores designopgave, da vi ikke umiddelbart kunne se en digital artefakt, der kunne passe ind i situationen. Når Evnerne Svigter Endnu en dag, endnu en øvelse. Vi har haft mange øvelser i kurset, men mange brugbare øvelser, der alle har guidet os til, hvad vores designopgave skulle indeholde og hvad den ikke skulle indeholde. Ved Når Evnerne Svigter, fandt vi ud af, at præcisere vores målgruppe. Vi blev klar over, at vi ikke ville lave et produkt, det alene henvendte sig til folk med nedsatte evner (bilag 4). Det ville dog være en bonus for os, hvis vores produkt når ud til en bred målgruppe. En God Dag Øvelsen En God Dag, var nok den øvelse (under indsamling af empiri), som vi fik mest ud af. Vi fik i vores interview med Aase Olsen en klar fornemmelse af, hvilken retning vi skulle gå i, ud fra hendes beskrivelse af En God Dag samt de problemstillinger hun stod overfor. Derfor har vores designopgave udspring i vores informant. Aase beskrev en god dag som en, hvor der var brud på rutinen. Det kunne indebære en udflugt, eller besøg af børnebørnene. Hun beskrev ligeledes sin ærgrelse over ikke at have god kontakt med sin kusine i Århus. (bilag 1+2). Vi så at det var et samvær med folk hun allerede kendte på forhånd, familien, som hun savnede. Hun følte sig bestemt ikke ensom, men syntes at det kunne være lidt kedeligt, specielt i weekenderne, når aktivitetscenteret er lukket. På trods af Aase havde en åbenhed over for nye ting, fastslog hun også, at meget ny, moderne teknologi også tager lang tid for ældre at lærer. Dette har vi haft i baghovedet ved udviklingen af vores artefakt anslag inkl. mellemrum Side 6 af 13

7 Ideudvikling og designproces Brainstorming Med vores indsamling af empiri kun begrænset til vores fotoobservation, gik vi i gang med at brainstorme ideer for første gang. Vi benyttede os først af 365-metoden. Denne metode foregik kort fortalt ved, at man kradser en ide ned på et papir, som man sender videre til den næste i gruppe, der skal videreudvikle ideen. Metoden åbner op for tankestrømmen og lader ideerne flyde. Det er vigtigt at vide, at der ikke er restriktioner til ideerne om, at de ikke må være skøre eller lignende. Efter 365-metoden samlede vi vores ideer i kategorier på post-its og Bilag 6: Affinitetsdiagram satte dem ind i et affinitetsdiagram. Kategorierne blev sammensat ud fra ideer med fælles referencer og fik overskrifterne: arrangementer, samles om et produkt, distance, få dem ud og kontakt med fremmede. De fleste af vores ideer ved denne brainstorm, mundede ud i tanket Ticket-To-Talk at skabe en ide, der kunne give ældre et emne eller anden form for indgangsvinkel til at tale sammen. Øvelsen var god, men allerede under en uge efter, blev vi enige om, at gå i en helt anden retning. Denne drejning skyldtes vores informant, der udtrykkeligt beskrev, at hun søgte mere interaktion med allerede etablerede bekendtskaber, deriblandt familie. Vi måtte finde en løsning, der kunne give Aase mulighed for at have kontakt med sine børnebørn og sin kusine i Jylland anslag inkl. mellemrum Side 7 af 13

8 Personas For at få en bredere indsigt, skulle vi med tekst, billeder og tegninger lave en persona (eller to) og et senarie ud fra en af vores personas. Vi delte os i en pigegruppe (Anne-Sofie, Maiken og Mira), der udarbejdede en persona af en kvide (Grethe på 84) og en drengegruppe (Casper, Michael og undertegnede), der udarbejdede en persona af en mand (Ulf på 68). Det blev vores persona om Ulf vi valgte, at lave et senarie ud fra. Vi kunne af vores senarie slutte, at en form for kommunikationsværktøj, en alarm/pager, kunne være et løsningsforslag. (For persona og senarie se bilag 8). Idegenerering Med vores persona/senarie og løsningsforslaget i baghovedet, var vi klar til en ny brainstorm eller rettere sagt en idegenerering med åben dialog. Her lagde vi ud med brainstorme på en tavle i et analyse skema ud fra vores empiri. Vi brugte følgende form til skemaet: citater, problemet, årsagen, interakstionsformer, mulige IT-løsninger. Med disse kom vi på flere ideer (elektroniske strikkepinde, der kommunikerede og derved skabte en konkurrence mellem to ældre; en køleskabs-kryds-og-tværs, der var koblet sammen med en anden ældres køleskabs-kryds-og-tværs, hvor man så skiftedes til at skrive et ord), men den ide vi slog os fast på, var ideen om en artefakt, der på en simpel og nem måde sende en digital tanke til en anden. Med udgangspunkt i vores informant Aase, kunne denne artefakt eksempelvis være noget, hendes børnebørn eller kusine havde. Vi skitserede nogle storyboards for de tre ovennævnte ideer for at provokere os selv i og med vi faktisk havde låst os fast på en digital tanke. Herefter tegnede vi nogle skitser, der af vores artefakt som vi faktisk på dette tidspunkt havde fastlagt et koncept for. Vores artefakt skulle være en lækker, lille genstand, der ligger godt i hånden med en passende tyngde og være forbundet to og to. Vores artefakt skal kunne sende en digital tanke ved et let klem om den, hvorefter modtagerens artefakt vil lyse op og vibrere med jævne mellemrum, indtil modtageren give sin artefakt et klem. Fuldskala-senarie Vores fuldskala-senarie havde stor betydning for os. Vi valgte at tage udgangspunkt i vores persona om Ulf og hans kæreste Ulla. I dette fuldskala-senarie beskrives, hvordan Ulf kan blive bekymret for sin kæreste Ulla (der her ikke er syg), når han er ude og handle eller foretager andre ærinder. For ikke at virke overhysterisk, vil Det Digitale Tankeæg være perfekt for ham. Han vil på sin færd kunne anslag inkl. mellemrum Side 8 af 13

9 Det Digitale Tankeæg klemme om sit æg, der vil sende en digital tanke til Ulla. Hendes æg vil da lyse og vibrere, hvorefter hun kan sende en digital tanke tilbage til Ulf, der så vil vide, at Ulla har det fint og alt er i sin skønneste orden. Sketching og videre ideudvikling af artefakt Sketcher Herefter skitserede vi vores artefakt. Den tog bl.a. form som en bold, men vi slog os hurtigt fat på en form, som er genkendelig fra hverdagen, nemlig ægge-formen. Ifølge Buxton, skal en skitse kunne smides væk og kasseres. Den må altså ikke have for høj værdi (Buxton, 2007, s ). Vi besluttede os derfor, at skitsere vores artefakt, nu Det Digitale Tankeæg, ved at puste æg og sætte en lille cykellygte i bunden af den, som vi satte på en lille piedestal. Som det kan ses på skitse 3, bilag Skitse 1, bilag 10 13, har vi under vores skitsering også kommet med ideen om, at den ældre kan have Det Digitale Tankeæg stående på en kommode, en reol eller en vindueskarm. Ligeledes har vores skitseringer, som det kan ses på skitse 1, bilag 10, også ledt til ideen om, at man kan dekorere og derved personalisere Det Digitale Tankeæg. Det vil give ægget en mere personlig forbindelse med afsenderen, når man som modtager får en digital tanke. Skitse 3, bilag anslag inkl. mellemrum Side 9 af 13

10 Det Digitale Tankeæg Modificering og videreudvikling af konceptet Ifølge Buxton (Buxton, 2007, figur 41, s.114) skal man under skitsering være åben for nye indtryk og ideer videreudvikling af skitsen ved at føre en dialog med den. Dette kommer lidt til udtryk i skitse 2, bilag 11, hvor skitsen er udarbejdet efter hans princip. Man skal samtidig være åben overfor feedback. Feedback fik vi både ved vores fuldskalasenarie, elevatorpitch og ved præsentationsseminaret. Vi blev bland andet præsenteret for problemstilling om hvornår man ved modtageren har fået ens digitale tanke. Vi satte os derfor ned og lavede en talking brainstorm og fandt ud af et kvitteringssystem, hvor man som modtager blot afgiver et klem, der sender en digital tanke tilbage til afsenderen, hvis æg vil blinke som kvittering. Desuden funderede vi over vores målgruppe, hvordan kunne den udvides? Her beskriver skitse 2, bilag 11, hvordan vi kom op med ideen om en varm tanke. Det Digitale Tankeæg fik derfor tilføjet en varmefunktion. Nu kan ægget altså både lyse, blinke, vibrere og afgive varme. Dette vil medføre en større målgruppe i og med en blind eksempelvis stadig vil kunne tjekke sit Digitale Tankeæg ved at mærke om det er varmt og vibrerer. Skitse 2, bilag 11 I mellemtiden stødte jeg også på er færdigt produkt derhjemme, der kunne fungere rigtig godt som en skitse for os. Jeg fandt nemlig et træningsæg af silikone/gummi (Se forsiden/bilag 15). Det er oprindeligt produceret for at træne hænder og fingre fx for gigtramte, men er en rigtig god skitse for vores Digitale Tankeæg s form og til dels materiale. En anden feedback vi fik under elevatorpitchen var, om vi havde overvejet multifunktionalitet, måske integreret på samme måde som et æggeur fungerer. Vi tog det derfor op i gruppen, men efter at anslag inkl. mellemrum Side 10 af 13

11 kigge tilbage på vores empiri, måtte vi afvise multifunktionalitet, for at bibeholde enkeltheden; det simple, der vil gøre det nemt for en ældre Aase at sætte sig ind i. Konklusion Gennem forløbet med designopgaven, har jeg erfaret, at brainstorming og ideudvikling er yderst effektiv, og at det er vigtigt ikke at sætte sig fast på én ide fra start. At man skal lade skitser tale til, så skitsen udvikles under skitseringen. At lave personas er en meget effektiv måde, at sætte ideer ind i en virkelighed -kontekst. Det var et godt supplement for os, da vi tog udgangspunkt i vores informant. Ligeledes er en øvelse som vores fuldskala-senarie en god måde at sætte en artefakt ind i en hverdagskontekst. Det gør det ikke alene nemmere for en selv at se muligheden for forbedringer, men gør det også nemmere for andre at forstå ens produkt. Idegenerering med åben dialog ud fra ens empiri er meget effektivt, da man tvinger sig selv til at fremtænke løsningsforslag til problemstillinger. 365-brainstormingen var ikke specielt effektiv i vores tilfælde, da vi interviewet vores informant kort efter og ændrede fokus, men metoden er bestemt meget effektiv som idegenereringsværktøj. Feedback er en vigtig ting at tage til sig. Det kan nemlig ud både tilføre ideen nye funktioner, men også afkræfte ideer med baggrund i ens empiri. Det Digitale Tankeæg vil give mulighed for familie og venner (både ældre som unge) at sende en kærlig tanke på en simpel måde. I Ulfs tilfælde vil han på en nem måde, der ikke er anmassende, kunne tjekke op på sin kæreste Ulla, om alt er i orden. Aase vil kunne sende en tanke nemt og hurtigt, når hun tænker på sin kusine, eller modtage en fra sit barnebarn, når han kommer hjem fra skole. På den måde vil de opnå forøget livskvalitet. Desuden har jeg fået afkræftet stereotype holdninger til ældre anslag inkl. mellemrum Side 11 af 13

12 Grupperefleksion Jeg har en lille, men betydelig refleksion over vores gruppearbejde. Vi har nemlig været gode i gruppen til at fordele opgaver og administrere vores tid. Jeg vil udpege det faktum, at vi valgte kun at tage tre personer ud for at interviewe Aase Olsen (der i øvrigt kun troede det var én person, der ville komme). At vi kun var halvdelen af gruppen, har efter min bedømmelse bevirket, at vi har fået et godt forhold til vores informant, i modsætning til at blive overrumplet af seks studerende. Perspektivering En indlysende udvidelse af Det Digitale Tankeæg ville være en smartphone App, som et barnebarn kunne erstatte sit æg med. På den måde ville man højest sandsynligt få flere unge til at bruge produktet, mens Det Digitale Tankeæg nu i den yngre målgruppe, henvender sig til børn under 12. Dette var i denne designopgave dog ikke muligt, da vi ikke måtte lave en skærmbaseret løsning som en App eller en web-baseret løsning. Ved præsentationsseminaret fik vi desuden den feedback fra panelet, at man kunne se en version af Det Digitale Tankeæg, som en form for mulighed for at tjekke op på ældre i eksempelvis Københavns Kommune. Det kunne desuden have været meget interessant, at konstruere en prototype og prøve den af for at teste, om vores ide ville fungere i virkeligheden. Vores forskellige skitser viser selvfølge lidt et meget klart billede af både lys/blinke-funktionen og fornemmelsen af at have det i hånden. Litteraturliste Buxton, Bill Sketching User Experiences af Diane Cerra/Elsevier Inc. Bilagsliste Opgaven og alle bilag findes på vedlagte CD samt på (som zip-fil) Bilag 1: En God Dag. Plakat med graf for en god dag for Aase Olsen. Link til blog-indlæg: Direkte link til plakat i PDF-format: anslag inkl. mellemrum Side 12 af 13

13 Bilag 2: Notater fra interview af Aase Olsen. Bilag 3: Fotoobservation Direkte link: Bilag 4: Når Evnerne Svigter Video om Blindes Besværligheder. Øvelse i kurset. Link til blog-indlæg: Bilag 5: Ideation. Øvelse i kurset. Link til blog-indlæg: Direkte link: Bilag 6: Billede af post-its (affinitetsdiagram) Bilag 7: Billedeudsnit af post-its (affinitetsdiagram_udsnit) Bilag 8: Persona-øvelse. Direkte link: Bilag 9: Buxtons figur Sketch of a Dialogue with a Sketch Bilag 10: Skitse 1 Æg med lys. Bilag 11: Skitse 2 tegnet. Bilag 12: Billede af Aase Olsen Bilag 13: Skitse 3 tegninger. Bilag 14: Forside til opgaven som pdf-fil. Bilag 15: ITU-Forside til opgaven som pdf-fil. Bilag 16: Kopi af denne rapport som pdf-fil anslag inkl. mellemrum Side 13 af 13