Salg af almene boliger i Danmark

Transkript

1 Salg af almene boliger i Danmark Den danske regering ønsker at sælge ud af de almene boliger og har bebudet et lovforslag til efteråret. Overskuddet fra salget skal gå til nybyggeri. Den danske regering vil sætte de almene boliger til salg. En embedsmandsrapport bestilt af regeringen foreslår en model, hvor et flertal på et afdelingsmøde i en almen boligafdeling kan beslutte, at den enkelte beboer skal kunne vælge imellem at købe sin bolig som andels- eller ejerbolig eller fortsætte som lejer. Den længe ventede rapport blev offentliggjort den 30. maj 2003 og er nu i høring hos bl.a. Kommunernes Landsforening (KL) og Boligselskabernes Landsforening (BL). Regeringen har bebudet et lovforslag til efteråret. Vi bringer her et resumé af rapporten, der i sin fulde længde kan læses på hjemmesiden samt nogle kommentarer til rapporten fra BL, KL og KAB. De vigtigste forslag i rapporten er: Alle beboere i almene familieboliger skal kunne købe deres bolig som ejer- eller andelsbolig, hvis et flertal har besluttet det på et afdelingsmøde. Er ordningen én gang vedtaget, kan det ikke ændres. Hvis et forslag om salg derimod stemmes ned, kan det genfremsættes på fremtidige afdelingsmøder igen og igen. Den enkelte boligorganisations repræsentantskab kan også give tilladelse til et salg. Salg kan ikke vedtages i almene afdelinger, der er under 10 år gamle. I nybyggeri skal salg automatisk tillades efter 10 år. Prisen for boligen skal fastsættes som den pris, køberen kan opnå ved at videresælge boligen på det frie marked umiddelbart efter købet. Køberen får en rabat i form af et rente- og afdragsfrit lån i Nybyggerifonden på 30% af købesummen. Lånet forfalder først til betaling, når boligen videresælges. Boligerne i Farum Midtpunkt har en markedspris på ca kr. Hvis en beboer her ønsker at købe sin bolig, stiger boligomkostningerne ca kr. om måneden. Foto: Povl Stargaard.

2 Hvis salg af almene boliger bliver til virkelighed efter den foreslåede model, kan afdelingsmødet og boligorganisationen beslutte at tilbyde beboerne at købe deres bolig. Boligsocial anvisning Indtægten ved salg skal først bruges til indfrielse af lån og dækning af salgsomkostninger. Hvis der herefter er et overskud, skal 95% deponeres i Nybyggerifonden og 5% betales til beboerne i de berørte ejendomme i fællesskab som kompensation for øgede administrative udgifter. Giver et salg underskud, skal Landsbygge fonden dække tabet ved et lån. Pengene i Nybyggerifonden reserveres til den pågældende boligorganisation som en slags trækningsret til nybyggeri eller til andre udgifter, der ligger inden for dispositionsfondens anvendelsesområde. Hvis boligorganisationen ikke benytter de deponerede midler inden for en længerevarende periode, mister boligorganisationen retten til dem. I boligafdelingerne vil der fremover kunne være tre beboergrupper: Almene beboere, andelshavere og ejere. Beslutninger om den fælles drift træffes i en ejer- Kommunen har i dag anvisningsret til en fjerdedel af de ledige al mene boliger. Anvisningsretten er langt det vigtigste redskab for kommunerne, når de skal opfylde deres forpligtigelse til at skaffe husly til folk i akut bolignød og flygtninge. Den mængde boliger, som kommunerne råder over til bolig social anvisning, vil reduceres som en konsekvens af den foreslåede salgs model, og derfor hedder det i rapporten, at det ikke kan af - vises, at enkelte kommuner kommer til at mangle almene boliger til an visning, primært kommuner i hovedstadsområdet og i de større byer. Nogle kommuner vil få øgede udgifter, fordi huslejen i nybyggeri er højere end i ældre byggeri, og fordi de øvrige må der, kommunerne kan anvise boliger på, er mere ud giftstunge end anvisningsretten til de almene boliger. Af rapporten fremgår det, at en vis anvisningsmulighed for kommunerne til almene boliger kan bevares ved, at den enkelte kommune får ret til at bestemme, at der i visse boligområder altid skal være et vist antal almene boliger til anvisning. Det vil betyde, at ikke alle beboere får mulighed for at købe deres bolig. forening, hvor de enkelte ejere, andelsforeningen og boligorganisationen har stemmeret efter fordelingstal. Ejerforeningen, andelsforeningen og den almene boligafdeling kan vælge hver deres administrator. Kommunerne skal fortsat kunne løse deres boligsociale opgave. Reformen skal derfor drøftes med de kommunale parter. I problemramte boligområder får afdelingen eller boligorganisationen adgang til at sælge ledige boliger til andre, hvis det sker på markedsvilkår, kommunen er enig og boligen har stået ledig i mindst én måned. De almene boliger De almene boliger udgør knap en femtedel af de danske boliger. Der findes både almene fa mi lie-, ældreog ungdomsboliger, men den foreslåede salgsmodel gælder kun de almene fa mi lie boliger. De almene boliger ejes af 760 almene boligorganisationer, der består af afdelinger. Det er den enkelte boligorganisations bestyrelse, der har det overordnede ansvar for, at en afdeling drives efter de gældende regler, og det er kun boligorganisationen, der kan indgå aftaler, der forpligter afdelingen. Afdelingen har selv skøde på den ejendom, den består af, men den kan ikke efter gældende lovgivning beslutte at sælge ejendommen. Hver afdeling er økonomisk uafhængig af de øvrige afdelinger. Afdelingsmødet tager beslutningen Som nævnt foreslås det i embedsmandsrapporten om salg af almene boliger, at det er afdelingsmødet, der beslutter, om beboerne skal kunne købe deres boliger som andels- og ejerboliger. Er det én gang 2

3 Hvis et forslag om salg derimod stemmes ned, kan det genfremsættes på fremtidige afdelingsmøder igen og igen. Det er ikke muligt at købe boliger, der har fungeret som alment byggeri i mindre end 10 år, som for eksempel Cederbo i Herlev. Foto: Claus Magnussen. besluttet ved en flertalsafgørelse, gælder ordningen i al evighed, og både nuværende og fremtidige beboere kan enkeltvis vælge, om de vil blive boende som lejere eller købe deres bolig som enten ejer- eller andelsbolig. Retten til at købe omfatter alene lejerens egen bolig. Stemmes forslaget om salg ned på et afdelingsmøde, kan det stilles igen og igen på afdelingsmøder i fremtiden. Ifølge den foreslåede model kan boligorganisationerne også beslutte, at beboerne skal kunne købe deres bolig, og så er det ikke nødvendigt med flertal i afdelingerne. Desuden foreslås det, at både afdelinger og boligorganisationer kan beslutte at sælge ledige lejemål til udefrakommende, hvis en bolig har stået tom i mindst én måned, kommunen er enig i beslutningen, og ordningen er tidsbegrænset. Formålet er at fremme en mere varieret beboersammensætning i problemramte boligområder. Ikke alle beboere får i første omgang mulighed for at købe deres bolig. Det er nemlig ikke muligt at købe boliger, der har fungeret som alment byggeri i mindre end 10 år. Denne begrænsning indføres for at sikre, at den offentlige støtte til alment byggeri også medfører boliger til boligsocial anvisning, og desuden mindsker bestemmelsen ifølge rapporten risikoen for salg med underskud. I nyt alment byggeri skal beboerne automatisk have ret til at købe deres bolig, når afdelingen har fungeret i 10 år. Her er det således ikke nødvendigt med en beslutning på afdelingsmødet eller i repræsentantskabet. Salg med rabat I rapporten foreslås det, at de almene boliger sælges til markedsprisen fratrukket en rabat i form af et rente- og afdragsfrit lån på 30% af købesummen. Det er Nybyggerifonden, der låner køberen pengene, og lånet skal først tilbagebetales, den dag boligen sælges. Nybyggerifonden er en del af Landsbyggefonden og har til formål at medvirke til finansiering af alment nybyggeri. Rabatten skal sikre, at flere lejere finder det attraktivt at købe deres bolig. I rapporten anslås det, at kun lejere på landsplan vil købe, hvis boligerne sælges til markedsprisen, mens vil købe, hvis der gives rabat. Tallene er resultatet af beregninger over, hvorvidt lejerne har råd til at købe deres bolig, og om de samtidig har en økonomisk tilskyndelse dertil, dvs. om deres nuværende boligudgift ligger over eller under den, de vil få som ejere eller andelshavere. Der er taget højde for individuel boligstøtte i beregningerne, der er behæftet med store usikkerheder. I rapporten fastslås det, at blandt de lejere, der både har råd til at købe deres almene bolig og samtidig har et økonomisk incitament, er der forholdsvis mange, der bor i provinsen i kommuner med under indbyggere, og forholdsvis mange, der bor i boliger opført før

4 Lejernes vilkår ved køb af en gennemsnitlig almen bolig Del af Bolig- Netto- Stigning markedsprisen, omkostning husleje ved køb som køberen og afdrag før køb 2) finansierer ved køb 1) (kr.) (kr. pr. md.) (kr. pr. md.) (kr. pr. md.) Salg til markedsprisen Salg til markedsprisen med rente- og afdragsfrit lån på 30% Beregningerne er behæftet med en ikke ubetydelig usikkerhed. 1) Boligomkostningen dækker grundskyld, ejendomsværdiskat, real forrentning efter skat samt løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Boligomkostningerne vurderes at blive stort set de samme, uanset om en almen bolig købes som ejerbolig eller som andelsbolig til markedsprisen. 2) Nettohusleje er lig husleje fratrukket individuel boligstøtte. En beboer i en gennemsnitlig almen bolig vil stige kr. om måneden i husleje, hvis han eller hun vælger at købe boligen frem for at blive boende som lejer. Salgsprocedure Boligens markedspris fastsættes som to valuarers vurdering af den pris, køberen kan opnå ved at videresælge boligen på det frie marked umiddelbart efter købet. Boligorganisationen og køberen vælger hver sin valuar (vurderingsmand). Valuarernes fastsættelse af prisen kan indbringes for domstolene. Hvis beboeren efter vurderingen af boligen ikke ønsker at købe, skal beboeren betale en del af udgiften til vurderingen. Når en afdeling har besluttet at tilbyde beboerne at købe deres bolig, og en beboer ønsker at købe, skal den almene ejendom udstykkes. I rækkehusbebyggelser o.l. vil hver bolig få eget matrikelnummer. Etageejendomme kan ikke udstykkes og opdeles i stedet i ejerlejligheder. Det er boligorganisationens administration, der skal stå for henholdsvis udstykning og opdeling på vegne af organisationsbestyrelsen. Udgiften dertil skal dækkes af salgsindtægterne, men i første omgang er det ved udstykning boligorganisationen, der betaler, og ved opdeling i ejerlejligheder Landsbyggefonden. Det beregnes i rapporten, at hvert salg vil koste knap kr. pr. bolig i omkostninger til valuar, udstykning/opdeling o.l. Når blot én beboer ønsker at købe sin bolig, skal hele den blok, boligen ligger i, opdeles i ejerlejligheder. Specielt om andelsboligsalg Før en beboer kan købe sin bolig som andelsbolig, skal mindst tre beboere, der gerne vil være andelshavere, gå sammen om at stifte en andelsboligforening. Foreningen køber de boliger, hvor de pågældende bor. De enkelte andelshavere køber herefter hver et andelsbevis, hvortil der knytter sig en brugsret til en bolig. Hvis flere lejere senere ønsker at blive andelshavere, skal andelsforeningen købe deres boliger og optage dem som medlemmer. I rapporten foreslås det, at de almene boliger, der sælges som andelsboliger, ikke skal være underlagt de bestemmelser om maksimalpriser, der ellers gælder for danske andelsboliger. I stedet skal de sælges til den pris, der kan opnås på et frit marked. Det skyldes, at et salg af de almene boliger som traditionelle andelsboliger kun ville give et beskedent overskud, da traditionelle andelsboligers markedspris er lavere end den nye type andelsboliger. Salg som traditionelle andelsboliger ville derfor betyde, at mange almene boliger skulle sælges med tab. Overskuddet fra salg Indtægten fra et salg skal først bruges til indfrielse af lån i boligen, tilbagebetaling af beboerindskuddet samt til diverse udgifter i forbindelse med salget, f.eks. til udstykning og valuarer. Hvis der er et overskud herefter (nettoprovenu), skal 95% deponeres i Nybyggerifonden. 5% overføres til den fælles ejendom, dvs. den almene afdeling, ejerlejlighederne og andelsboligforeningen i fællesskab, i form af en ejerforeningsfond. Beløbet kan anvendes til øgede udgif- 4

5 Overskuddet fra salg skal give penge til nybyggeri. Lundegården I i Ballerup er blandt de byggerier, hvor gælden i boligerne overstiger markedsprisen. Hvis beboerne her ønsker at købe boligerne, skal Landsbyggefonden dække tabet. Foto: Claus Magnussen. ter til administration samt til fælles vedligeholdelses- og forbedringsprojekter. Hvis et salg giver underskud, skal Landsbyggefonden dække tabet i form af et lån. Afdelingen skal tilbagebetale lånet, hvis fremtidige salg giver overskud. Nybyggeri De penge, der deponeres i Nybyggerifonden, har boligorganisationen i en længerevarende periode efter salget krav på at få tilbageført til nybyggeri, hvis der er givet kommunalt tilsagn om et sådant. Boligorganisationen kan også ansøge om at få de deponerede midler udbetalt til andre udgifter, der ligger inden for dispositionsfondens anvendelsesområde, f.eks. tilskud til dækning af tab ved driften af boligorganisationens afdelinger, udlån til renoveringer og beboerrådgivning. Hvis de deponerede midler ikke udnyttes inden for den længerevarende periode, der ikke defineres nærmere i rapporten, mister boligorganisationen pengene. I rapporten er det beregnet, at et salg af almene boliger vil indbringe Nybyggerifonden godt 8 mia. kr. Det svarer til, at der kan finansieres nye almene boliger, hvis alle pengene anvendes til nybyggeri, og hvis staten ikke bidrager. Det forudsættes i beregningen, at kommunerne kan og vil bidrage med 7% af anskaffelsessummen i grundkapital til de boliger. I rapporten forudses det, at begrænsninger i byggesektorens kapacitet kan betyde, at nybyggeriet må strækkes over en årrække, hvis der bliver solgt mange almene boliger i løbet af kort tid. Desuden peges der på det problem, at nogle kommuner er fuldt udbyggede, og at det derfor vil være vanskeligt at finde egnede byggegrunde. Det gælder især i hovedstadsområdet. Forskellige beboergrupper Den foreslåede salgsmodel indebærer, at en etageejendom kan komme til at huse tre forskellige beboergrupper: ejerlejlighedsejere, andelshavere og almene lejere. I sådanne ejendomme skal der dannes en ejerforening, der skal tage sig af beslutninger om fællesanliggender som bærende konstruktioner, facader, tag, opgange, tekniske installationer, udendomsarealer samt eventuelt vaskeri og beboerhus. Det forudses, at det kan blive administrativt tungt at drive sådan en ejerforening, og at det vil medføre øgede udgifter til administration. Der kan blive tilknyttet op til tre forskellige administratorer til en og samme ejendom, nemlig ejerforeningens, andelsboligforeningens og den almene afdelings. Sidstnævnte, dvs. boligorganisationen eller et alment forretningsførerselskab, kan vælges som ejerforeningens administrator. Det forudses også i rapporten, at der kan opstå diverse problemer i en ejendom med tre beboergrupper, f.eks. vil der kunne vedtages tre forskellige husordner. Løsning af sådanne problemer må tages op, når salgsmodellen skal endeligt udformes. 5

6 I etageejendomme vil der fremover kunne være tre beboergrupper: Almene beboere, andelshavere og ejere. Beslutninger om den fælles drift af ejendommen træffes i en ejerforening. Boligorganisationerne og Landsbyggefonden mister penge ved et salg af knap boliger. Kommunerne, staten og Nybyggerifonden tjener penge. Ejerforeningen og beboerdemokratiet I ejerforeningen har de forskellige beboergrupper indflydelse svarende til deres fordelingstal. Medlemmer af ejerforeningen er de enkelte ejerlejlighedsejere samt andelsboligforeningen og den almene afdeling. De overordnede beslutninger i ejerforeningen træffes på en generalforsamling, der også vælger en bestyrelse og en administrator. De enkelte medlemmer af andelsboligforeningen og beboerne i de almene boliger er ikke selv medlemmer af ejerforeningen, men har indflydelse gennem henholdsvis andelsboligforeningen og boligorganisationen. Da det er boligorganisationen, der har det juridiske og økonomiske ansvar for driften af de enkelte almene afdelinger, er det organisationsbestyrelsen, der har stemmeret på ejerforeningens generalforsamling svarende til andelen af almene beboere. Organisationsbestyrelsen kan vælge at lade sig repræsentere på generalforsamlingen af en ansat funktionær. Medlemmerne af organisationsbestyrelsen kan vælges til ejerforeningens bestyrelse. På ejerforeningens generalforsamling er medlemmerne af organisationsbestyrelsen forpligtet af reglerne om beboerdemokrati og skal Samlede økonomiske konsekvenser for parterne ved salg til markedsprisen under forudsætning af, at 30% af købesummen finansieres med et rente- og afdragsfrit lån fra Nybyggerifonden. Mio. kr. (nutidsværdi) Kommunegruppe Solgte Bolig- LBF Nybyggeri- Staten Komm. boliger org. fonden Antal Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Kbh-Fr.berg Øv.Hovedstadsreg storbyer Øvrige kommuner Alle boliger Beregningerne er behæftet med en ikke ubetydelig usikkerhed. derfor handle i overensstemmelse med beslutninger, som afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet har truffet på baggrund af deres beslutningskompetence i henhold til gældende lovgivning. Hvis medlemmerne af organisationsbestyrelsen derimod vælges til ejerforeningens bestyrelse, har de ikke længere pligt til at følge beslutninger truffet af afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet, fordi de nu repræsenterer hele ejerforeningen. Som det påpeges i rapporten, vil beboerdemokratiet ændre karakter, fordi afdelingsbestyrelsens og afdelingsmødets beslutninger ikke længere nødvendigvis vil kunne gennemføres. For at sikre at den almene afdelings synspunkter fremføres på generalforsamlingen af personer valgt direkte af afdelingens beboere, får afdelingsbestyrelsen ret til at deltage i ejerforeningens generalforsamling med taleret, men uden stemmeret. Andre konsekvenser Det fremgår af rapporten, at staten sparer knap 3 mia. kr. og kommunerne knap 1 mia. kr., hvis almene boliger sælges efter den foreslåede model. Når en bolig sælges, bortfalder den løbende offentlige støtte til tilbagebetaling af lån, og desuden sparer staten og kommunerne udgifter til individuel boligstøtte, da ejere og andelshavere ikke kan modtage boligsikring og fuld boligydelse. Af rapporten fremgår det også, at boligomkostningerne for fremtidige generationer vil stige som følge af et salg af de almene boliger som ejerboliger eller andelsboliger med fri prisfastsættelse, fordi der bliver færre boliger, hvor huslejen er reguleret. Endelig antages det i rapporten, at et salg som foreslået vil medføre 6

7 Hvis blot én beboer i Søndermarken på Frederiksberg ønsker at købe, skal hele boliglokken opdeles i ejerlejligheder. Det koster boligorganisationen ca kr. pr. bolig i det pågældende højhus. Foto: Claus Magnussen. Der er tusindvis af boligsøgende, der står skrevet op på ventelisterne. lavere mobilitet i problemramte boligområder, så de bliver mere velfungerende og stabile. Det hedder dog også, at det ikke kan udelukkes, at der bliver tale om en større koncentration af mindre ressourcestærke beboere i visse mindre velfungerende områder, fordi en beskeden efterspørgsel på boligerne vil betyde, at få boliger sælges, og fordi kommunerne vil få et større behov for at anvise til disse områder som følge af salg af almene boliger i mere attraktive boligområder. Reaktioner på rapporten Boligselskabernes Landsforening (BL) har sat spørgsmålstegn ved, om den foreslåede salgsmodel vil betyde flere boliger, fordi de økonomisk hårdt pressede kommuner skal betale lige så meget i kommunal grundkapital, som de plejer, og det gør det tvivlsomt, om de er villige til at give tilsagn om yderligere byggeri. Tværtimod frygter BL, at kommunerne bliver tilbageholdende med at give tilsagn om nyt alment byggeri, fordi boligerne risikerer at blive solgt efter en karensperiode på 10 år. BL hæfter sig ved, at det antydes, at staten kan tænkes at trække sig ud af finansieringen af alment byggeri i fremtiden, at boligudgiften for kommende beboere vil stige, at ordningen vil medføre betydelige udgifter til papir og bureaukrati, f.eks. i forbindelse med opdeling af etageejendomme i ejerlejligheder, at staten sparer milliarder på ordningen, at der ikke gøres en reel indsats for at sikre blandede ejerformer, at problemerne mht. den kommunale anvisningsret kun berøres sporadisk, at beboerdemokratiet ikke respekteres, at de 5% af nettoprovenuet, der skal betales til afdelingen, kan anses for at være et lokkemiddel til at fremme en afgørelse på afdelingsmødet til fordel for et salg, og at dette lokkemiddel trækker i retning af en social skævhed, fordi beløbet er størst i de mest attraktive afdelinger, at den foreslåede rabatordning med udskudt betaling på 30% af købesummen med den nuværende rente svarer til et økonomisk kontanttilskud på kr., hvis en beboer køber, og boligen først videresælges efter 20 år, at det er BL s opfattelse, at den foreslåede ordning indebærer ekspropriation (Afståelse af ejendom efter krav fra "almenvellet". Kan ifølge Grundlovens 73 kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning). Kommentarer til rapporten fra BL kan findes på hjemmesiden Kommunernes Landsforening (KL) har meldt ud, at de kræver vetoret over for salg af almene boliger, fordi der fra kommune til kommune er stor forskel på, hvor hårdt der er brug for de almene boliger til sociale formål, og hvor gode muligheder, der er for at bygge nyt. Derfor er det eneste rigtige at lade kommunerne få en central placering ved beslutningen om salg, dvs. vetoret, mener KL. KAB og rapporten Efter KAB s opfattelse opnås den større valgfrihed for den enkelte beboer, som er regeringens erklærede mål med at sælge ud af de almene boliger, langt bedre ved at give de almene beboere større frihed til at indrette deres bolig, som de har lyst 7

8 Den foreslåede salgsmodel er i høring til den 8. august til. Det kan f.eks. ske gennem en udvidelse af råderetten, bedre muligheder for individuelle moderniseringer og ved en generel udlugning i de mange love og regler, der gælder på det almene område. KAB har ved flere lejligheder klart og tydeligt lagt op til en frivillig model for salg, fordi tvangssalg samfundsmæssigt set er en dårlig idé. Man kan sagtens forestille sig en model, hvor boligorganisationerne og kommunalbestyrelserne i fællesskab kan beslutte, at salg er en fornuftig løsning, og derfor er KAB glad for KL s udmelding om kommunal vetoret ved salg. En frivillig model kan nemt kombineres med en række konkrete incitamentsstrukturer, der betyder, at der rent faktisk sælges et vist antal boliger. KAB følger nøje BL's reaktioner og er glad for den yderst professionelle og hurtige måde, BL har reageret på i forbindelse med offentliggørelse af regeringens rapport. Vi er enige i BL's udspil og støtter synspunktet om, at det er dybt problematisk og ikke kan være i overensstemmelse med Grundloven, at man i forbindelse med salg flytter kompetencen fra den øverste myndighed i boligorganisationen til afdelingsmødet i den enkelte afdeling, slet ikke når det kombineres med en rabat i form af et 30-årigt rente- og afdragsfrit lån og en form for økonomisk dusør til beboerne i boligafdelingen. Den foreslåede salgsmodel er dyr i administration, kompliceret og bureaukratisk og vil for de ejere, andelshavere og almene beboere, der gerne vil have indflydelse på ejerforeningens beslutninger, opleves som uhyre vanskelig at trænge igennem. Med andre ord er den et stort tilbageskridt i forhold til det nuværende beboerdemokratiske system. KAB finder også, at den foreslåede model er meget problematisk overfor de tusindvis af boligsøgende, der står skrevet op på ventelisterne. I KAB er næsten mennesker p.t. skrevet op. KAB er også dybt bekymret over udsigten til færre boliger til boligsocial anvisning og frygter, at den foreslåede salgsmodel vil medføre en gentagelse af de negative erfaringer, man har gjort i bl.a. England og Stockholm. Her har salg af kommunale og almene boliger ført til, at nybyggeriet er gået i stå, der er kommet mangel på boliger, som mennesker med almindelige indkomster kan betale, og opdelingen på boligmarkedet er øget. KAB vil fortsat opfordre regeringen til at indgå i en reel dialog med den almene sektor, og det er vores håb, at der kan findes en løsning, der er baseret på frivillighed, og hvor der samtidig indføres større frihedsgrader for både beboere og de almene boligorganisationer. Udgivet af: KAB - Bygge- og Boligadministration Vester Voldgade 17, 1552 København V Tlf Fax kab@kab-bolig.dk Hjemmeside: Tekst: Louise Skyggebjerg Tegninger: Frank Hjorhöy Layout: Susanne Grenaae Juni 2003