Nr årgang Marts Skibsfarten. Medlemsblad for Rederiforeningen af 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1 3. årgang Marts 2013. Skibsfarten. Medlemsblad for Rederiforeningen af 2010"

Transkript

1 Nr årgang Marts 2013 Skibsfarten Medlemsblad for Rederiforeningen af 2010

2 Indhold Forside Redaktørens klumme En god lille niche Kort nyt Baggrundsnotatet Ballastvandkonventionen Sontinja fra rederiet P.U. Sørensen passerer Sallingsundbroen i Limfjorden på vej til Vestværftet i Hvide Sande med en nybygget kutter på slæb. Sontinja blev bygget på værftet i Leirvik, Stord i Norge i Skibet har været i rederiets varetægt siden Nærmere præsentation af skibet og rederiet følger af dette nummers medlemsportræt. Ny vejledning om arbejdsmiljø kort fortalt Kemikalier om bord nyttige værktøjer fra Seahealth Kompas januar Kompas februar Kompas marts Medlemsblad for: Rederiforeningen af 2010 Amaliegade København K Tlf: Fax: mail: Sekretariatsleder: Peter Olsen Dir: Mail: ISSN: Rederiforeningens bestyrelse: Formand: Adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen ESVAGT A/S Tlf: Næstformand: Skibsreder Boye Kromann Rederiet Erik B. Kromann I/S Tlf: Bestyrelsesmedlemmer: Skibsreder Lars Simonsen Rederiet M. H. Simonsen ApS Tlf: Skibsreder Jørgen Folmer H. Folmer & Co. Tlf: Skibsreder Niels Højlund Hansen Nordane Shipping A/S Tlf: Skibsreder Jonas Backman Sirius Shipping ApS Tlf Tryk: Martensens Bogtrykkeri 2

3 Redaktørens klumme Det er desværre fortsat sløje tider for den mindre og specialiserede skibsfart herhjemme. I langt de fleste segmenter er det svært at tjene penge. Efterspørgslen svarer på ingen måde til udbuddet. Hertil kommer så, at bankerne fortsat er meget påpasselige i deres udlåns- og kreditpolitik problemerne med kreditklemmen som følge af finanskrisen er på ingen måde løst. Omvendt må det også erkendes, at skibsfarten er en meget konjukturfølsom branche og cyklisk af natur. Derfor er håbet, at det snart begynder at gå den rigtige vej igen. Det går dog allerede ganske godt på offshoreområdet, både i forhold til olie- og gassegmentet og havvindmøllesegmentet. Flere medlemmer har fået nye skibe leveret i det forgangne år, og nogen også i en hidtil uset størrelse. Esvagt Aurora, der er et multi role offshore vessel på mere end 4000 BT og A2SEA s Sea Installer, der er et offshore jackup vessel på mere end BT, er begge gode eksempler på de noget mere attraktive markedsvilkår inden for dette segment. Fra foreningens side er det naturligvis også af helt særlig interesse at få tilgang af så store specialskibe, der vurderes at kunne blive trendsættende. Fra politisk hold er der blevet arbejdet på at sikre bedre konkurrencemuligheder for erhvervslivet. Det har bl.a. givet sig udtryk i JMB Bjerrum & Jensen ApS Gyldenbjergsvej Svendborg Tlf Fax Dan R. Jensen Niels Moritzen Michael Bisbo a.o. agency Vækstplan for Det Blå Danmark og senest den mere generelle Vækstplan DK. Det er rigtig positivt med den megen fokus på erhvervets rammebetingelser og vækstpotentiale. Kombinationen af en forbedret konkurrenceevne og et økonomisk opsving ser lovende ud, men foreløbig er der desværre ikke tegn på, at det er lige om hjørnet. Skibsfarten udkom seneste gang i juni måned 2012, hvilket skyldes længerevarende sygdom, et deraf følgende skift på sekretariatslederposten, og således også i sidste ende ny redaktør. Fremadrettet vil målet fortsat være 4-6 udgivelser årligt. Der vil stadig blive lagt vægt på en bredt dækkende orientering af medlemmerne inkl. Danmarks Rederiforenings nyhedsbrev Kompas, men Skibsfarten vil også indeholde nogle nyskabelser. En af disse er medlemsportrættet, hvor hvert nummer vil indeholde et nyt portræt af en medlemsvirksomhed og folkene bagved. Til at indlede har vi denne gang valgt P.U. Sørensen fra Vordingborg. God læselyst og et forhåbentligt gensyn i forbindelse med generalforsamlingen på Hotel Christiansminde den 22. marts. Peter Olsen, sekretariatsleder AALBORG BESIGTIGELSESKONTOR (AALBORG SURVEY ASSOCIATION) MARINE - SURVEYORS & CONSULTANTS DRAFT SURVEYS DAMAGE SURVEYS Rafns Allé Aalborg Tlf.: A.O. hours: Ejer: Søren H. Pedersen 3

4 En god lille niche Af Søren Kitaj Rederiet P.U. Sørensens eneste skib, slæbebåden Sontinja, sejler rundt med pramme og skibsskrog i og omkring de danske farvande. Der er stille og fredeligt om bord på Sontinja ved kajen i Vordingborg her i marts måned. Skibets ejer Peter Ulrik Sørensen og hans ene ansatte Regitze Larsen har ikke lige frem været på overarbejde, siden de indgik en aftale med Søværnet om at være en del af det danske isberedskab i vintermånederne. Denne vinter har budt på en enkelt udrykning af halvanden time, men da skib og besætning skal kunne være klar til at gå i aktion i for eksempelvis Næstved, Vordingborg eller Nykøbing Falster inden for 36 timer, er man nødt til i en vis grad at være beredt. Det betyder nej til en del af de sædvanlige slæbeopgaver for Sontinja. Vi har ikke travlt i øjeblikket, skal vi ikke bare sige det sådan? spørger 62-årige Peter Ulrik Sørensen. Men man kan jo altid lakere noget indvendig på skibet eller gøre rent i maskinrummet. Eller brænde fridage af, siger han. Det er første år, at det danske isberedskab har været sendt i udbud, og dermed også første vinter, P.U. Sørensen har været en del af det. Om han ønsker at fortsætte næste vinter, ved han endnu ikke, for det er et større regnestykke med mange ubekendte at regne ud, om det kan betale sig at stå til rådighed. Foreløbig glæder Peter Ulrik Sørensen sig til at skulle i gang med de mere normale fragtopgaver fra 1. april. Det kan være en pram på 80x20 meter med træflis, med en tank, en kran eller med andet gods, der skal fragtes fra Sverige, eller det kan være skroget til en fiskekutter, der skal bugseres fra Riga til Hvidesande eller Skagen for at blive færdigbygget. En opgave kan strække sig fra en time til flere uger. 4

5 Et liv til søs Med et pæletræk på 7 ton passer den slags opgaver perfekt til slæbebåden Sontinja, der er bygget i Andre slæbebåde kan fragte langt større laster. Jeg er heldig at have 7-8 mere eller mindre faste kunder, typisk entreprenører og værfter. Vi har haft og har stadig en rigtig god niche, og vi har ikke noget som helst at klage over. En god lille forretning, siger den sydsjællandske skibsreder. Men vi er nok en uddøende race. For 50 år siden, var der mange som mig, der ejede et enkelt skib. I dag er vi ganske få. Nogle af vores kunder vælger os, fordi de kender os, og fordi de godt kan lide den personlige relation. Andre, for eksempel større entreprenører, foretrækker større rederier, hvor de altid ved, at de kan få et skib, siger han. Man kunne måske tænke, at det giver mange udfordringer at køre et rederi stort set alene, som Peter Ulrik Sørensen gør det. Men han er så heldig at have haft den samme bedstemand, Regitze Larsen, i mere end otte år. Hun tager sig af meget af papirarbejdet og er ifølge skibsrederen den, der kender skibet bedst. Skibsmægleren JMB i Svendborg klarer desuden de fleste formaliteter i forhold til myndighederne, lige som de bidrager til at fylde ordrebogen. Peter Ulrik Sørensen startede sin karriere til søs på skoleskibet Georg Stage i Han er uddannet kystskipper og har været skibsreder siden Sontinja har han været indehaver af de sidste ni år. Navnet på skibet er en sammensmeltning af navnene på hans døtre, Sonja og Tine. Nu, mens arbejdet ligger temmelig stille, overvejer Peter Ulrik Sørensen, hvor længe endnu han vil fortsætte sit værke som skibsreder. Fysisk har jeg ingen problemer, for det meste af arbejdet er navigationsarbejde i styrehuset. Men min entusiasme er ikke længere den samme. Jeg bliver jo snart 63 år, siger han. Planen er at skille sig af med Sontinja i løbet af de næste år senest når han fylder 65 år, men let bliver det ikke. Det er et skønt lille skib, som jeg har lagt rigtig meget sjæl i. Og jeg nyder at stå og manøvrere i styrehuset. Foreløbig glæder jeg mig til at komme i gang med de sædvanlige opgaver igen. Så må vi se, hvad fremtiden bringer, siger han. 5

6 Kort nyt Ny vækstplan for Det Blå Danmark Regeringen offentliggjorde lige før årsskiftet en ny vækstplan for Det Blå Danmark, som er den første af i alt 8 planer i regeringens erhvervs- og vækstpolitik, hvor der har været nedsat vækstteam på de områder, hvor dansk erhvervsliv er internationalt konkurrenceudsat, men som samtidig udgør Danmarks styrkepositioner. Planen indeholder i alt 38 konkrete initiativer, der skal medvirke til at sikre vækstplanens vision om, at Danmark skal være Europas maritime centrum, at grønne løsninger er fremtiden for Det Blå Danmark og at væksten i den maritime klynge skal understøttes af stærke danske kompetencer. For medlemmerne af Rederiforeningen af 2010 knytter interessen sig i særlig grad til følgende initiativer. Danmark i arbejde Vækstplan for Det Blå Danmark December 2012 Reduktion af administrative byrder Digitaliseret myndighedskontakt Modernisering af skibsregistreringsreglerne Sikre konkurrencedygtige betingelser for maritime serviceydelser til offshore-sektoren Styrket uddannelse på offshore-området Modernisering af EU s maritime statsstøtteretningslinjer Partnerskab mellem myndigheder og erhverv om Lean Ship of the Future Vækstplanen afspejler i væsentligt omfang anbefalingerne fra det af regeringen nedsatte vækstteam, hvor Rederiforeningen af 2010 var repræsenteret ved formand Søren Nørgaard Thomsen. Vækstplanen kan i sin helhed findes på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside Forskudsregistrering og kompensation i 2013 Udligningskontoret for Dansk Søfart udsendte i januar 2013 kompensationskort for skatteåret forudsat begæringerne var modtaget senest den 3. december Søfarende der har ejerbolig, skal som alle skatteydere betale ejendomsværdiskat. Skatteydere, der løbende bliver trukket i A- skat af deres indkomst, bliver løbende trukket for ejendomsværdiskatten. Søfarende der modtager DIS-indkomst, bliver ikke trukket i A-skat, hvorfor ejendomsværdiskatten skal opkræves direkte hos den søfarende. Det er derfor vigtigt, at de søfarende, der har ejerbolig og modtager DIS-indkomst, sørger for at forskudsregistrere sig korrekt hos SKAT, således at ejendomsværdiskatten kan betales løbende. Ændringerne i skattereglerne med virkning fra 1. januar 2013 betyder i øvrigt, at der 6

7 fremover ikke gives fradrag/kompensation for indbetalinger på Kapitalpensioner. Det betyder dog samtidig, at udbetalingen bliver skattefri. I stedet er der indført en ny pensionstype Alderspension. Til denne kan der indbetales indtil kr (2013-niveau), hvoraf der alene skal betales pensions-afkastbeskatning på 15,3 pct. (2013-niveau). I 2011 blev der samtidig indført en begrænsning på indbetalinger på ratepensioner. Grænsen er sat til kr Overskydende indbetalinger kan indskydes som livrente. Vedrørende årsopgørelse og endelig afregning af kompensation for 2012 skal den søfarende være opmærksom på, at det er årsopgørelsen, der bliver oplyst fra SKAT, der danner grundlag for Udligningskontorets opgørelse. Det er derfor vigtigt, at den søfarende kontrollerer årsopgørelsen, når den kan ses hos SKAT. Ved kontrol af årsopgørelsen skal den søfarende være opmærksom på Renter vedrørende S.U. lån Børne- & ægtefællebidrag For DIS-søfarende på begrænset fart (=færger) kan A-kasse, fagforening, transport fratrækkes under ligningsmæssige fradrag. Beregning af endelige afregninger vil i 2013 ske på følgende tidspunkter: Indkomstår 2012 juli, september og november måned 2013 Indkomstår 2011 marts og november måned 2013 Indkomstår 2010 november måned 2013 Indkomstår 2009 november måned 2013 Lovpligtig arbejdsskadesikring grundpræmie for 2013 Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart har fastsat grundpræmien for 2013 til kr pr. fuldtidsforsikret på helårsbasis (á 360 dage om året) svarende til kr. 11,00 pr. tjenestedag. Baggrunden er en forventning om, at udviklingen i skadesbelastningen også i 2013 vil vise sig at være relativ stabil som i 2012, ligesom den finansielle udvikling forventes at være neutral. På dette grundlag har grundpræmien for 2013 kunnet fastholdes uændret sammenlignet med Den differentierede præmie, der opkræves hos det enkelte medlem, vil som hidtil afspejle skadesforløbet for det enkelte rederi. Det vedtagne bånd, hvori den maksimale forskel mellem højeste og laveste præmie kan Danmarks Rederiforenings Lægekontor Amaliegade 33 (nedgang D), 1256 København K Henvendelser vedrørende søfartsmedicinske spørgsmål kan rettes til: Tlf: eller eller læs på: Kontoret er åbent man - fredag: kl Telefontid man - fredag: kl

8 ligge, vil uændret være 30 pct. Præmien for arbejdsskadeforsikring på arbejdsskadelignende vilkår for besætninger i skibe under fremmedflag er for 2013 fastsat til kr pr. fuldtidsstilling og opkræves som den lovpligtige arbejdsskadesikring. Løsøreforsikringen i henhold til Sømandslovens 61 er fastsat til kr. 36,00 pr. fuldtidsstilling i 2013, ligeledes svarende til præmien i Aftale på forsvarsområdet Ved årsskiftet blev der mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgået aftale om Forsvarets ordning i årene For skibsfarten knytter interessen sig i særlig grad til den fremtidige indsats i relation til Arktis, det fremtidige havmiljøberedskab samt forsvarets fortsatte muligheder for at deltage i internationale missioner, navnlig den pirateriforebyggende indsats. Klimaforandringerne i Arktis bevirker en øget geografisk tilgængelighed, hvilket bl.a. resulterer i voksende opmærksomhed på retten til at udvinde naturressourcer samt generel større kommerciel og videnskabelig aktivitet i Arktis. Forligspartierne er enige om, at forsvarets kapacitet til opgaveløsning i Arktis, herunder Grønland, må tilpasses på baggrund af denne udvikling. I den forbindelse lægges der bl.a. op til et tættere samarbejde med civile aktører. I relation til det fremtidige havmiljøberedskab skal den nuværende skibsbaserede kapacitet til forureningsbekæmpelse samt den flybaserede havmiljøovervågning konkurrenceudsættes med henblik på at afdække, hvorvidt en udlicitering samlet set er en fordel for forsvaret. Konkurrenceudsættelsen skal være gennemført senest i juni Vedrørende Søværnets internationale opgaveløsning er der enighed om at opretholde eksisterende kapaciteter til nationale og internationale opgaver. 8

9 Baggrundsnotatet Ballastvandkonventionen Af Peter Olsen Ballastvandkonventionen, der blev vedtaget i IMO i 2004, nærmer sig tilstrækkelig ratifikation internationalt og dermed mulig ikrafttræden. Der mangler endnu omkring 6 pct. af verdenstonnagen, men forventningen er, at tilstrækkelig ratifikation opnås i løbet af 2013 eller 2014, hvorefter konventionen træder i kraft 12 måneder efter. Konventionens regler for, hvornår reglerne vil skulle gælde for det enkelte skib, er ganske komplicerede. Det afgørende er skibets køllægningsdato og ballastvandskapacitet. Nedenstående figur viser konventionens bestemmelser som den blev besluttet tilbage i Der skelnes mellem nye skibe og eksisterende skibe med 2009 som skillelinje. Forudsætningen var dengang en hurtig ikrafttræden af konventionen, og dermed en længerevarende overgangsordning for både nybygninger og eksisterende skibe, hvor sidstnævnte ydermere først skulle overholde kravet om behandling af ballastvand efter førstkommende syn efter henholdsvis 2014 eller 2016 alt afhængig af skibets ballastvandskapacitet. Internationalt er der bred enighed om, at konventionen ikke kan implementeres med ovenstående datoer, når tilstrækkelig ratifikation opnås. Det blev derfor på seneste møde i IMO s miljøkomité MEPC i oktober 2012 besluttet at nedsætte en korrespondancegruppe, der skal udarbejde en resolutionstekst om konventionens ikrafttræden. Denne skal foreligge ved næste møde i maj 2013 og efterfølgende fremlægges til godkendelse på IMO Assembly i december I og med arbejdet pågår, er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige det endelige resultat, men løsningen, der tegner sig i horisonten omfatter en fjernelse af intermediate survey, så det alene er renewal survey der tales om i forbindelse med instal- 9

10 lation ved førstkommende syn. Endvidere også en overgangsordning for skibe bygget efter I den sammenhæng støtter nogle lande en løsning, hvor alle skibe bygget før konventionens ikrafttræden omfattes en overgangsordning, medens andre lande foretrækker en løsning, hvor det alene er skibe bygget frem til 2012, der skal omfattes overgangsordningen. Der lægges således op til ensartede regler med første fornyelsessyn efter konventionens ikrafttræden med undtagelse af de skibe, der allerede i dag er givet en længere overgangsordning. Med 5-årig cyklus for fornyelsessyn vil konventionen først være fuldt implementeret i En sideløbende udfordring er reglerne for anløb i USA. Nedenstående figur viser implementeringsplanerne for de føderale amerikanske regler vedrørende ballastvand, der får virkning fra 1. december Hvis man ser bort fra semantikken omkring drydocking og renewal survey er der i væsentligt omfang sammenfald med IMO-reglerne. Den væsentligste forskel består imidlertid i, at de amerikanske regler er vedtaget. Hertil kommer, at de amerikanske myndigheder har bebudet, at de vil stille skrappere krav til udstyret. Det er således ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, at rederiet har investeret i udstyr, der er typegodkendt i IMO. Det skal være US Coastguard approved. På nuværende tidspunkt er der slet ikke udstyr på markedet som opfylder betingelserne. Forhåbentlig vil vi i de kommende måneder se en proces, hvor en del af det udstyr, der allerede er godkendt i IMO opnår tilsvarende accept i USA. Internationalt arbejdes der fortsat på at klarlægge mulighederne for både undtagelse og tidsbegrænset fritagelse. Det vil især være relevant for færger, RoRo, specialskibe, jackups mv. Der er imidlertid desværre ikke nogen tvivl om, at IMO-medlemslandene i Nordeuropa er meget bekymrede for risikoen for spredning af invasive arter, og derfor tolker konventionens bestemmelser restriktivt. Det betyder, at eksempelvis tolker begrebet same location, der muliggør undtagelse, som samme havn, og i visse sammenhænge samme kajanlæg. Tilsvarende er det opfattelsen, at rederierne skal dokumentere minimal risiko baseret på en større risikovurdering, hvis tidsbegrænset fritagelse skal kunne opnås. 10

11 Ny vejledning om arbejdsmiljø kort fortalt Af Carsten Gydahl-Jensen, Seahealth SEAHEALTH har udviklet en kort vejledning til mindre skibe. Den er på vej ud til rederierne og skibene. I første omgang udkommer der en basisvejledning, og hen ad vejen udsendes der specifikke vejledninger målrettet henholdsvis til Mindre færger Sand- og ral-skibe Vagtskibe Vindmølle serviceskibe Bugser- og slæbebåde SEAHEALTH ser først på vejledninger til mindre færger og vindmølle serviceskibe. De tre andre vejledninger vil blive udviklet senere. forholder sig konkret til de udfordringer, I møder om bord. Disse vejledninger bygger ovenpå basisvejledningen og vil typisk fokusere på specifikke områder med relevans for dit erhverv. Det kan være inden for ledelse, kommunikation, sikkerhedskultur, ergonomi eller andet. Det kan fx være at besvare spørgsmål som, hvordan får vi bedst videreformidlet indkomne mails rundt i skibet? eller hvordan får vi adskilt passagerer fra biler, når de går i land fra småfærgerne? Vejledningerne skal laves i samarbejde med jer i erhvervet, så der sættes fokus på netop det, der er jeres udfordringer. Basisvejledningen risikovurdering og kemikaliehåndtering Nogle gange bliver det med arbejdsmiljø lidt for akademisk og papir-tynget. Nogle gange er der bare brug for en enkel løsning og en kort forklaring på spørgsmålet: Hvad skal vi gøre her? Vejledningerne kommer med de korte svar og forklaringer. De skal ses som et fundament i arbejdsmiljøarbejdet fordi den forklarer, hvordan man får basis på plads inden for risikovurdering og kemikaliehåndtering. Her forudsætter vi, at I bruger vores it-program Health and Safety at Sea. Programmet, der kan købes gennem I.C. Weilbach, er på både dansk og engelsk. De specifikke vejledninger i samarbejde med de mindre rederier Vejledningen vil blive suppleret med en række mere specifikke vejledninger, der 11

12 Kemikalier om bord nyttige værktøjer fra Seahealth Af Carsten Gydahl-Jensen, Seahealth Seahealth s kemikaliedatabase og film om kemikalier er lavet, så skibene lettere kan få adgang til vigtig viden om kemikalier. Databasen er et godt administrationsværktøj fx til risikovurderinger og filmen med tilhørende opslagsbog ruster skibet til at kunne give korrekt instruks i håndtering af kemikalier. Opdatering af kemikaliedatabasen Seahealth har i begyndelsen af 2013 udsendt en opdatering af it-programmet Health and Safety at Sea til alle danske skibe. Opdateringen indeholder forbedringer indsamlet over det seneste år, som er ønsket af enten besætningsmedlemmer eller ansatte på rederierne. Rettelserne er: Risikovurderingsmodulet er forbedret i forhold til den praktiske brug om bord. Import og eksportfunktionen i forhold til risikovurdering er forbedret for at kunne dele viden med rederi og øvrige skibe. Der er blevet mulighed for mere åben dokumentbehandling i modulet Yderligere information og Der er foretaget rettelser til funktioner og lavet korrektioner. It-programmet Health and Safety at Sea It-programmet indeholder et kemikaliestyringsmodul, som letter skibenes administration af kemikalier. I programmet kan skibet have alle sine oplysninger, om de kemikalier skibet anvender, samlet et sted. Det gælder primært sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger. Her kan skibet også ajourføre sin liste over alle kemikalier om bord. Programmet henter oplysninger om kemikalierne i den fælles kemikaliedatabase som administreres af Seahealth. Det unikke ved systemet er, at alle rederier deler oplysninger om kemikalierne. For at sikre at skibene har korrekte oplysninger om kemikalierne er det nødvendigt, at rederierne løbende opdatere deres positivlister med de aktuelle kemikalier, der købes og anvendes. Det er dog også muligt at lægge produkter ind, som ikke findes i kemikaliedatabasen, men dette kræver meget mere af besætningen og vi kan ikke garantere for rigtigheden, da oplysningerne så kun findes på det enkelte skib. Oplysningerne i Kemikaliedatabasen er kun så gode og dækkende, som det der bliver lagt ind. Hvis rederiet ikke holder oplysningerne opdateret besværliggøres hverdagen ude på skibet og risikoen er, at skibet ikke har de Michael Villadsen Advokat (H) Mobile: Ellenet Marstal Tlf.: Fax: homepage adresse: 12

13 korrekte oplysninger om bord ved kontroller. Opdatering af kemikalieoplysningerne kan hentes hver uge (fra mandag) på (eller KEMIKALIER Pas på dig selv og andre - fra viden til praksis Film og opslagsbog om kemikalier I forbindelse med kemikaliestyring er der også brug for viden om kemikalier. Derfor er der i sommer kommet undervisningsmaterialet Kemikalier. Pas godt på dig selv og andre fra viden til praksis fra Seahealth. Det er nemlig vigtigt, at alle, der arbejder med kemikalier, både er opmærksomme på sundhedsrisikoen som fx allergi, kræft, hjerneskade eller nedsat evne til at få sunde børn og hvilke foranstaltninger der skal tages for at undgå optagelse af kemikalierne. På land (i Danmark) er der i Arbejdsmiljøloven krav om et 2 dages epoxykursus, når man arbejder med disse produkter. Dette er for søfart erstattet med dette undervisningsmateriale, der består af en film, der er lovpligtig for alle om bord samt et hæfte der er lovpligtigt opslagsværk til inspiration for arbejdslederen, der skal instruere i arbejdssituationen. Undervisningsmaterialet erstatter de tidligere film God kemi om bord og God kemi om bord 2. Filmen fortæller om, hvorfor det er vigtigt at passe på, når man arbejdet med kemikalier. Der er ved udarbejdelsen af filmen lagt stor vægt på, at nå alle om bord. Der er filmet mange forskellige besætningsmedlemmer i deres normale arbejde og ønsket er, at undervisningsmaterialet vil motivere til at søge informationer for de kemikalier, der håndteres om bord, så alle får den nødvendige viden til at anvende kemikalierne forsvarligt. Filmen er bygget op, så man kan vælge det afsnit, der er relevant for ens arbejde om bord. Der er 3 afsnit: Maling på dæk Olie og kemikalier i maskinen og Rengøring i apteringen Man kan også vælge at se hele filmen, hvis alle dele er relevant for ens arbejde om bord. Se en trailer af filmen på Youtube youtube.com/embed/u8l3srbvprk?rel=0 Baltic Shipping Company A/S Befragtning og klarering Tlf.: Fax: Holship Danmark A/S, Parketvej 1, 4600 Køge Tlf (24h service) Fax Udfører klarering i Køge og København samt befragtning / spedi tion 13

14 No.1 Januar 2013 Regeringens maritime vækstplan er nødvendig og fremsynet Vækstteam Regeringen offentliggjorde i december den handlingsplan, der skal danne grundlag for vækst og udvikling i Det Blå Danmark. Vækstplanen er baseret på den rapport, som vækstteamet for Det Blå Danmark afleverede til regeringen i september sidste år. Vækstteamet formulerede dengang 6 anbefalinger og 31 initiativer, og i Danmarks Rederiforening er adm. direktør Peter Bjerregaard tilfreds med, at regeringens handlingsplan i store træk afspejler vækstteamets anbefalinger. ning og udvikling blandt andet inden for teknologi, ligesom den også retter opmærksomheden mod, at Danmark skal have de rigtige uddannelser inden for det maritime område for at kunne fastholde og udvikle hele branchen. En anden vækstmulighed handler om såkaldte retrofit-projekter, hvor danske værfter, udstyrsproducenter og rederier samarbejder om at tilpasse og ombygge skibe, så de bliver mere energieffektive. Desuden indeholder regeringens vækstplan et generelt servicetjek på lovgivning og regler. Det er ofte de mindre ting, der kan gøre livet mere enkelt for hele branchen, for eksempel danske særregler om registreringsafgifter og andre administrative byrder, der kan lettes, forklarer Peter Bjerregaard. Danmarks Rederiforening ser frem til at samarbejde med regeringen om at gøre Danmark til Europas maritime kerne med udgangspunkt i den nye vækstplan. Kontakt: Adm. direktør Peter Bjerregaard, Nye hviletidsregler på trapperne Regeringen har fokus på vækst og rammebetingelser for skibsfarten og de brancher, der er knyttet til skibsfarten i Danmark. Rammebetingelserne er den grundlæggende forudsætning for, at vi kan skabe vækst og udnytte det fulde potentiale i de muligheder, Danmark har som en søfartsnation, der konkurrerer globalt på kvalitet. Regeringen har grebet det rigtigt an ved at inddrage erhvervet i dette vækstarbejde, siger Peter Bjerregaard. Udover at skabe grundlaget for vækst i danske rederier og pege på nye muligheder knyttet til maritime off-shoreaktiviteter og arktisk sejlads, vil regeringen også markedsføre Danmark som kernen i det maritime Europa og dermed forsøge at tiltrække udenlandske shipping-virksomheder til Danmark. Hviletidsregler På grund af en langsommelig vej gennem EU-lovgivningsmaskineriet, vil de internationalt fastsatte hviletidsregler, med et års forsinkelse, også komme til at gælde for danske søfarende fra Reglerne, der blev vedtaget i 2010, er en del af STCW-konventionen og begrænser mulighederne for at fravige hovedreglen om, at søfarende skal have 10 timers daglig og 77 timers ugentlig hvile. Hviletidsreglerne for søfarende skal på en og samme tid afspejle indholdet af to forskellige internationale konventioner (MLC og STCW) samt et EU-direktiv. Kontakt: Afdelingschef Bertil Hohlmann, Vækstplanen har også fokus på behovet for mere forsk- KOMPAS NO 1 JaNuar

15 No. 1 Januar 2013 Skibsfarten og de internationale klimaforhandlinger COP18 De 195 nationer, der har tilsluttet sig United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), forhandlede gennem 14 dage i Doha på det 18. møde, COP18. Rederiforeningen havde forud for mødet opfordret til, at der kom fokus på at sikre et klart mandat til FN s Internationale Maritime Organisation, IMO, om at arbejde videre med CO 2 -reguleringen for den internationale skibsfart. Desværre viste forhandlingerne sig lige som ved de sidste mange COP-møder igen at være meget fastlåste mellem i- og ulandene, og således nåede man heller ikke denne gang til et bindende, ambitiøst og klart mål for skibsfartens CO 2 -udledning. Overordnet set enedes landene om at forlænge Kyoto-protokollen, der ellers udløber i år, frem til Desuden besluttede landene, at man i diverse arbejdsgrupper de næste to år skal arbejde med finansieringsmuligheder samt tiltag, der kan fuldføre 2 -målsætningen. Dette skal munde ud i et regelsæt til vedtagelse i Den arbejdsgruppe, der forhandlede regulering af skibsfarten, afsluttede på COP18 sit arbejde. Uden et resultat står skibsfarten, sammen med luftfarten, nu uden et forhandlingsforum i UNFCCC-regi. Det betyder kort sagt, at forhandlingerne i IMO ikke bliver nemmere. For det første er Kyoto-protokollen nu den eneste juridiske ramme for klimaregulering af skibsfarten. Protokollen giver mandat til IMO om at regulere skibsfarten, men Kyoto-protokollen forpligter kun i-landene de såkaldte Annex I-lande. Det vil sige, at eksempelvis Kina og Indien ikke er omfattet. Samtidig har USA aldrig ratificeret Kyotoprotokollen. For det andet er CBDR ( common but differentiated responsibilities ) det bærende princip i Kyotoprotokollen, og u-landene vil med garanti stå endnu mere fast på CBDR-princippet i IMO-regi. Dette er i klar modstrid med IMO s grundlæggende princip om no more favorable treatment of ships. Den fastlåste situation i IMO forventes at fortsætte, og en vedtagelse af et markedsbaseret instrument synes at ligge om muligt endnu længere ude i fremtiden. Endelig kom det under COP18 også frem, at i-landene har meget svært ved at finansiere løftet fra COP15 om Den Grønne Klimafond, som fra 2020 skal rejse 100 mia. USD til klimatilpasninger i u-landene. Man kan forestille sig, at beslutningstagerne derfor vil se ekstra nøje på mulige sektorbidrag herunder fra skibsfarten. Det er derfor i den kommende tid vigtigt, at både Europa-Kommissionen og IMO fortsætter arbejdet med et MRV-system (monitorering, rapportering og verificering) af skibenes emissioner således, at sektorens reduktionstiltag fastholdes og udvikles, og et eventuelt finansieringsbidrag fra skibsfarten sker i overensstemmelse med den faktiske udledning. Endelig at rederier, der har gennemført energieffektiviserende tiltag, ikke straffes. Rederiforeningen deltager aktivt i MRV-arbejdet både i EU og i IMO. Kommissionen forventes at fremlægge et konkret MRV-lovforslag i foråret 2013, og IMO s miljøkomité, MEPC, mødes i maj. Kontakt: Chefkonsulent Maria Bruun Skipper, KOMPAS NO 1 JaNuar

16 No. 1 Januar 2013 Et udfordrende år venter skibsfarten i EU EU 2013 bliver endnu et travlt år i Bruxelles for shippingbranchen.rederiforeningen vil i særlig grad have fokus på fem områder. I begyndelsen af året forventes Generaldirektoratet for Konkurrence at indikere, hvilken form fortsættelsen af retningslinierne for statsstøtte, som skal sikre en fortsat anvendelse af blandet andet tonagebeskatning, vil tage. Herefter vil der komme en endelig godkendelse senere i Rederiforeningen arbejder for at sikre en fortsættelse af det nuværende system, dog med en afklaring af reglerne for især serviceskibe og indchartring. Et flertal i Europa-Parlamentets miljøudvalg ser ud til at støtte idéen om en fond, der skal finansiere miljørigtig ophugning. Midlerne til fonden skal komme fra de skibe, som anløber EUhavne uanset flag. En konsekvensanalyse skal dog først vurdere, om fonden kan vedtages uden enstemmighed i Rådet. Rederiforeningen støtter tiltag for en mere ansvarlig ophugning af skibe men frygter, at en regional fond kan true ratificeringen af IMO s Hong Kong Convention, som netop forsøger at øge standarden for ophugning globalt vil forhåbentlig også byde på en lettelse af de administrative byrder samt særlige regler for nærskibsfart. Der forventes et lovforslag midt i 2013, og der vil i Bruxelles blandt andet. blive arbejdet på at sikre et reelt indre marked for skibsfart. Rederiforeningen vil, i tæt samarbejde med de internationale rederiorganisationer ECSA og WSC, sikre, at Kommissionen holder sine løfter fra den nyligt vedtagne Single Market Act II. Det forventes også, at klimakommissær Connie Hedegaard i begyndelsen af året vil præsentere lovforslaget MRV (Monitoring, Reporting and Verification), som fastsætter monitorering af skibsfartens CO 2 -udslip. Rederiforeningen og dets medlemmer støtter aktivt dette initiativ og har igennem 2012 leveret direkte input til forberedelsen af EU-systemet. Det er afgørende, at Kommissionen baserer sin metodologi på relevante kriterier og indfører et simpelt system. Da MRV-forslaget ikke forventes fuldt implementeret før 2016, vil FN s internationale maritime organisation, IMO, vinde ekstra tid til at vedtage en international markedsbaseret mekanisme til at formindske CO 2 -udledningen fra branchen. Selvom antallet af skibskabringer ved Afrikas Horn er faldet, er det afgørende at fastholde EU s indsats i bekæmpelsen af pirateri, også i økonomisk pressede tider. En militær tilstedeværelse ved Afrikas Horn er fortsat nødvendig, indtil de dybereliggende årsager til pirateri er løst. Kombinationen af EU, NATO og andre internationale forcer, optimerede procedurer på skibene samt bevæbnede vagter om bord har sikret et fald i antallet af kapringer. Men situationen kan desværre hurtigt vende. Der vil i 2013 også være stor fokus på blandt andet offshoresikkerhed, passagersikkerhed, maritime karrierer, svovl, NOx, internationale handelsaftaler og EU-momslovgivning. Her vil Rederiforeningen fastholde en konstruktiv dialog med EU-institutionerne og sikre en pragmatisk og realistisk tilgang. Kontakt: Sekretariatsleder Simon C. Bergulf, 16 KOMPAS NO 1 JaNuar

17 No. 1 Januar 2013 Ballastvandkonventionen vækker international bekymring Ballastvand Repræsentanter for de forskellige internationale organisationer for henholdsvis skibsværfter, klassifikationsselskaber og rederier mødtes i slutningen af 2012 i Busan, Korea til det årlige trepartsmøde arrangeret af det Koreanske skibsregister og KOSHIPA, den nationale værftsforening. På mødet blev der udtrykt stor bekymring for ballastvandkonventionen, der forventes at træde i kraft i løbet af Mødet adresserede blandt andet spørgsmålet om retrofit af eksisterende skibe og de nuværende regler vedrørende typegodkendelse. Det er positivt, at de forskellige internationale organisationer er kommet til samme erkendelse vedrørende ballastvandkonventionen, og det må gøre et vist indtryk på medlemslandene i IMO, udtaler sekretariatsleder Peter Olsen fra Danmarks Rederiforening. Der mangler fortsat tilslutning fra ca. 6 pct. af verdenstonnagen, før kravet om en tilslutning på 35 pct. er opfyldt. Men flere lande har bebudet, at de vil ratificere konventionen omkring årsskiftet og meget tyder på, at tilstrækkelig ratifikation opnås i 2013, hvorefter konventionen træder i kraft 12 måneder senere. Næste skridt bliver et møde i BLG, der er en underkomité til IMO s miljøkomité, MEPC, og hvor ballastvand er et af de centrale emner. Mødet foregår i den første uge af februar. Kontakt: Sekretariatsleder Peter Olsen, Presset på piraterne skal fastholdes Pirateri Selvom 2. halvdel af 2012 blev relativt mere fredelig end de foregående år, hvad angår piratangreb og kapringer ud for Somalia og i Det Indiske Ocean, er der blandt alle de berørte parter en fasttømret enighed om behovet for at holde presset på piraterne. Pirateriet er fortsat et enormt problem. Først og fremmest for de mennesker, der bliver direkte ramt af det. Lige nu er mere end 150 mennesker stadig tilbageholdt af pirater. Vi, der lever med og lider under piraternes kriminelle og nådesløse hærgen, har givet hinanden håndslag på fortsat at arbejde for, at presset på disse kriminelle i form af militær indsats fortsætter. Fra rederiernes side vil vi fortsat beskytte vores medarbejdere med vagter om bord, når det er nødvendigt, siger Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening. Den seneste tid har en række af de involverede parter i forskellige fora drøftet, hvordan man håndterer den seneste udvikling i pirateriet. Således har de danske parter, herunder fagforeningerne, bag de fælles retningslinjer for sejlads med bevæbnede vagter, været samlet i Rederiforeningen i København, mens den Europæiske Rederiforening, ECSA, har haft møde i sin piratkomite i Bruxelles, under ledelse af formanden Jan Fritz Hansen. Piraternes nådesløse forretningsmodel blev desuden tydeliggjort overfor EU s parlamentsmedlemmer og de relevante institutioner i EU, da Rederiforeningen i samarbejde med MEP Anna Rosbach viste den danske film Kapringen i Europa-Parlamentet for nylig. Det er umådeligt vigtigt, at det internationale samfund ikke slipper taget i piraterne og således sætter de fremskridt, vi har opnået indtil videre, over styr. Her kan EU spille en vigtig rolle, understreger Jan Fritz Hansen. Han bakkes op i sit synspunkt af forbindelsesofficeren for Operation Atalanta, kommandør David Giles, som også var til stede, da Kapringen blev vist i Europa-Parlamentet. Selvom der har været en nedgang i pirataktiviteten ud for Afrikas Horn, er det for tidligt at være selvtilfredse. Det er helt afgørende, at flåden er til stede i området, indtil vi har løst årsagerne til pirateriet, som skal findes på land i Somalia, siger Kommandør David Giles. Somalia er dog ikke det eneste sted, pirater opererer fra. Der er for eksempel grund til en vis bekymring over udviklingen i Vestafrika. Danmarks Rederiforening følger udviklingen tæt og er opmærksom på, om pirateriet breder sig til andre områder end farvandene ud for Afrika. Kontakt Vicedirektør Jan Fritz Hansen, KOMPAS NO 1 JaNuar

18 No. 2 Februar 2013 Et skridt nærmere en konvention Ballastvand Èn af forhindringerne for at ratificere den internationale konvention for behandling af skibes ballastvand er blevet fjernet. Ballastvand har i denne uge på ny været på dagsordenen i FN s internationale søfartsorganisation, IMO. Denne gang var bl.a. spørgsmålet om prøvetagning som led i havnestatskontrol til drøftelse i BLG, som er en underkomité til IMO s miljøkomité MEPC. Prøvetagning af ballastvand har ad flere omgange været diskuteret, og indtil nu har det ikke været muligt at opnå enighed om de fremtidige retningslinjer. Det har ført til, at store flagstater som Panama og Bahamas har været tilbageholdende med at ratificere konventionen og dermed har forhindret dens ikrafttræden. Resultatet af denne uges drøftelser blev, at prøvetagning vil blive suspenderet for en periode, men at øvrige kontrolinstrumenter, såsom certifikat- og dokumenttjek, vil blive opretholdt, når konventionen træder i kraft. Vi har fået fjernet en af de små sten på vejen og sikret, at prøvetagning først kommer på tale, når vi har sikkerhed for, at det er praktisk muligt. Vi har dog fortsat de større sten i form af konventionens implementeringsdatoer og de præcise retningslinjer for havnestatskontrol. Og så længe diskussionerne her ikke er tilendebragt, er det vanskeligt at se, at tilstrækkelig ratifikation vil blive opnået, siger sekretariatsleder Peter Olsen fra Danmarks Rederiforening. Konventionen, der blev vedtaget i 2004, mangler fortsat tilslutning fra ca. 6 pct. af verdenshandelsflåden. Kontakt: Sekretariatsleder Peter Olsen, Rederiforeningen: Arktisk eventyr i tæt dialog med Grønland Arktis Danske rederier har kompetencerne til at føre an i en kommende råstofudvinding på Grønland. Men det er afgørende med et tæt parløb med de grønlandske beslutningstagere om at sikre bæredygtige standarder for miljø og sikkerhed. Vækstpotentialet er stort i de arktiske farvande, ikke mindst for danske rederier, for værfter og maritime udstyrs- og servicevirksomheder, som leverer skibe, udstyr og komponenter til offshore-aktiviteter. Der er ingen grund til at være bekymret for eksempelvis kinesk indblanding i forhold til fremtidens sejlads i Arktis, mener Danmarks Rederiforening. Men det er afgørende at etablere international regulering for sejlads i Arktis en såkaldt polarkode, som der arbejdes på i FN s søfartsorganisation, IMO. Rederiforeningen ønsker højst mulige standarder for kvalitet og bæredygtighed. Det er et sårbart eventyr, som vi mener, man bør have høje adgangskrav til. Samtidig ønsker vi høje standarder for sikkerhed og beredskab, siger vicedirektør Jan Fritz Hansen, der mener, at danske rederier og underleverandører til branchen vil have fordele i forhold til et potentielt råstofeventyr i Grønland. Danmark er en naturlig leder i relation til det kommende arktiske eventyr. Vi har erfaringen med at færdes under de ekstreme forhold og med at producere udstyr, der kan klare forholdene på de kanter. Men det er afgørende, at vi får lavet rammerne i tæt samarbejde med de grønlandske beslutningstagere, siger han. Det skal både være sikkert og godt og bæredygtigt at være deroppe, men det skal også være økonomisk rentabelt og give en fordel for dem, der sejler der, men også de grønlændere, der skal leve af det, siger Jan Fritz Hansen. Rederiforeningen er allerede i dialog med bl.a. de grønlandske repræsentanter og afholder i marts en stor konference i Frederikshavn, hvor arktisk sejlads er på dagsordenen. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, 18 KOMPAS NO 2 februar

19 No. 2 Februar 2013 Modtageanlæg til ballastvand kan afløse installation om bord Ballastvand Mobile modtagefaciliteter til ballastvand i havn er et muligt alternativ til installation om bord. En netop offentliggjort undersøgelse iværksat af Danmarks Rederiforening, A.P. Møller-Mærsk, DFDS og Danske Havne viser bl.a. at den danske miljølovgivning tillader etablering af mobile modtageanlæg i havn, og at det teknisk set vil være muligt at etablere en containerbaseret løsning placeret på enten en pram eller en sættevogt på kajen. Med udgangspunkt i bl.a. en række konkrete scenarier fra Esbjerg og Fredericia Havn samt investeringsomkostninger konkluderer rapporten imidlertid, at de samlede omkostninger pr. anløb eller pr. ton behandlet vand vil være lavere ved installation af udstyr om bord sammenlignet med den mobile løsning. En væsentlig forklaring er dog, at de konkrete skibe, der indgår i undersøgelsen, benytter betydeligt mindre ballastvand, end skibets kapacitet tilsiger. Rapporten giver et godt udgangspunkt for de videre overvejelser også selvom den, i forhold til de konkrete cases, ikke umiddelbart kan påvise et muligt besparelsespotentiale, siger sekretariatsleder Peter Olsen fra Danmarks Rederiforening. Rapporten kan downloades på Rederiforeningens hjemmeside. Kontakt: Sekretariatsleder Peter Olsen, Rekordhøj valutaindsejling i form af indchartrede skibe som supplement til deres egne. Økonomi 2012 var blandt de værste år nogensinde for skibsfarten, både i Danmark og globalt. Men der er alligevel grund til at se optimistisk på fremtiden, når man tager de danske rederiers briller på. For trods stor overkapacitet af skibe på verdensmarkedet viser Danmarks Rederiforenings nøgletal pr. 1. januar 2013, at den samlede valutaindsejling i 2012 for den danske rederibranche bliver i omegnen af 195 mia. kr. Tallet vil dermed være på linje med eller overgå det hidtidige rekordår 2008 som det største i dansk skibsfarts historie og understreger branchens position som den største enkeltbidragsyder til den danske betalingsbalance. Væksten skyldes bl.a. rederiernes stigende engagement At nå rekordhøj valutaindsejling i en global krisetid som denne er imponerende. Danske rederier har også mange udfordringer i disse år, men vi er blevet på banen og er som gammel søfartsnation klar til også at håndtere svære tider, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen. Den danske handelsflåde har også oplevet en nettotilvækst på 18 skibe i Væksten skyldes bl.a. leveringer af nybyggede specialskibe til offshore-industrien. Men også danske rederiers fortsatte køb og indflagning af skibe i DIS (Dansk Internationalt Skibsregister) har bidraget. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, KOMPAS NO 2 februar

20 No. 2 Februar 2013 At være en stormagt forpligter Holdning Inden for søfart er Danmark en stormagt, hvilket vi skal være bevidste om, mener vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen i dette uddrag af en kommentar bragt i Søfart. En stormagt gik i land. Sådan sagde man med bævende stemme i 1361, da den danske konge Valdemar Atterdag gik i land på den nu svenske ø Gotland. Derved satte Danmark sig på et af datidens vigtigste handelscentre. I dag udgør vi mindre end 0,1 procent af verdens befolkning. Men Danmark regerer fortsat med stor international betydning på verdenshavene og i den maritime industri. Dansk skibsfart løfter i dag 10 procent af verdenshandelen og er Danmarks klart største enkeltstående eksporterhverv. Som skibsfartsnation er vi derfor rollemodel for mange andre lande, og det forpligter. Heldigvis er vi gode til at lægge kursen på mange fronter. Vi er næsten ikke til at hamle op med, når vi taler om kvalitet, hvilket på sigt er den måske vigtigste konkurrenceparameter. Det samme gør sig gældende i de politiske fora, hvor Rederiforeningen, den danske regering og andre organisationer, der arbejder for styrkelse og vækst for dansk skibsfart, er aktive. Danske embedsmænd er traditionelt blandt de toneangivende på søfartsområdet i fx FN s internationale maritime organisation IMO og ikke mindst i EU, hvor vores synspunkter, viden og kompetencer er helt afgørende på søfartsområdet. Sådan er det også i de internationale rederiorganisationer, ICS og ECSA, hvor Danmark, blandt andet på miljøområdet, er kendt for en nærmest irriterende ihærdighed for at sikre troværdighed og udvikling i forhold til andre landes rederier. Når Danmark udvikler søfartspolitik, danner vi præcedens. Sender vi krigsskibe til Somalia, kan andre lande ikke længere vende det blinde øje til piratproblemerne. Det samme gælder for klima- og miljøpolitik, hvor danske rederier og den danske regering står for en progressiv, fremtidsorienteret tilgang til de mange udfordringer. At gå forrest betyder også, at man må være på mærkerne. Vore politikere, vore myndigheder, vore rederier og alle andre spillere i Det Blå Danmark skal sikre den rigtige og internationalt orienterede regulering af erhvervet. Det er heldigvis i høj grad også tilfældet. Daværende erhvervsminister Bendt Bendtsens plan fra 2006 om at gøre Danmark til Europas førende søfartsnation var med til at sikre, at den danske handelsflåde voksede med næsten 50 procent i de følgende fem år. Den nuværende regering har fulgt trop med sin vækstplan for Det Blå Danmark, baseret på branchens egne anbefalinger. I branchen tager vi også vores ansvar som rollemodel på os og tør agere som den sværvægter, vi er på området. Som maritim stormagt skal vi ikke være bange for at udvise lederskab. Vi kan rolig lade vort vikingeblod løbe endda endnu raskere i vore årer om end selvfølgelig på en fredeligere og mere kvalitetssikret måde end hos Valdemar Atterdag og vore andre forfædre. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danske rederier helt i top i kvalitetsregister Statistik Danmark er blandt de mest kvalitetsorienterede lande at have sine skibe indregistreret i. Som én af ganske få flagstater scorer Danmark maksimumpoint i den årlige Flag State Performance Table for 2012, som opgøres af de internationale rederiorganisationer ICS og ISF. Tabellen er bl.a. et udtryk for en flagstats skibes evner til at leve op til standarder inden for sikkerhed, miljø og arbejdsforhold, samt myndighedernes ratificering af internationale aftaler og aktive deltagelse i FN s søfartsorganisation, IMO s, arbejde. Selv om jeg på ingen måde er overrasket, er det selvfølgelig glædeligt, at Danmark, som altid, ligger i top på alle parametre, når vi gerne vil repræsentere kvalitetsskibsfart, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen. Kontakt: Chefkonsulent Morten Glamsø, 20 KOMPAS NO 2 februar

21 No. 2 Februar 2013 MLC-ståbi snart en realitet Certificering Til sommer træder konventionen om søfarernes arbejdsvilkår, den såkaldte MLC, i kraft. Rederiforeningen har udarbejdet en vejledning til medlemmerne. Rederiforeningerne indledte i efteråret 2011 et medlemsprojekt med det formål at udvikle et værktøj, der kan give konkrete anvisninger på, hvordan danske rederier og skibe kan forberede sig på den inspektion og certificering, der kræves, når den internationale konvention om søfarendes arbejdsvilkår, MLC, træder i kraft den 20. august Udarbejdelsen af et sådant værktøj, i form af en MLCståbi, nærmer sig nu sin afslutning, og det endelige resultat vil blive præsenteret på et medlemsmøde onsdag den 13. marts. januar 2013 blev det foreliggende udkast gennemgået med repræsentanter fra Søfartsstyrelsen for at afstemme forventningerne til et inspektionsområde, der er nyt for både rederier og myndigheder. Udkastet til MLC-ståbien, bestående af et prøveeksemplar med tilhørende materialesamling, fik en rigtig god modtagelse og er indholdsmæssigt så godt som færdigt. Selv om det for danske rederier burde være en overkommelig opgave at leve op til kravene og opnå MLC-certifikater for dets danske skibe, kan det let blive et kapløb med tiden for rederierne at få alt på plads inden den 20. august i år. Danmarks Rederiforening opfordrer derfor de rederier, der endnu ikke er gået i gang med at forberede MLCcertificeringen, om snarest muligt at tage de nødvendige initiativer. På det afsluttende møde i MLC-projektgruppen den 10. Kontakt: Afdelingschef Bertil Hohlmann, Europa-Parlamentet: Fasthold bekæmpelse af pirater Pirateri Europa-Parlamentet understreger, at kampen mod pirateri ved Afrikas Horn skal fortsætte, selvom antallet af kapringer er faldet. Den 15. januar vedtog Europa-Parlamentet i Strasbourg Charles Tannocks betænkning om EU s strategi for Afrikas Horn. Det britiske konservative medlem af Europa-Parlamentet fik stor støtte fra flertallet af hans 754 kollegaer i salen. Tannocks rapport giver et bredt overblik over de vigtigste tiltag, som EU bør gennemføre i området, herunder at bekæmpe pirateri til søs og på land. Europa-Parlamentet opfordrer bl.a. til, at medlemslandene fortsat understøtter den sømilitære EUNAVFOR ATALANTA-operation med passende overvågnings- og patruljeskibe, da kampen mod pirateri fortsætter, og de nuværende succeser er skrøbelige. Rapporten opfordrer også til, at EU aktivt støtter retlige systemer og opbygning og drift af fængsler i de lande, som har samarbejdet med EU i overførslen af piratmistænkte (Kenya, Seychellerne og Mauritius), samt støtter de somaliske myndigheder, så de kan håndtere tilfangetagne pirater og al-shabaab-militante. Desuden bør medlemslandene samarbejde med Europol og Interpol om at efterforske og spore pirater og pengestrømme. Rapporten fremhæver rederiernes indsats og anvendelse af Best Management Practices (BMP s), og Tannock opfordrer IMO, flagstaterne og industrien til at sikre vedtagelsen af internationale standarder for private, bevæbnede vagter. Rederiforeningen velkommer Europa-Parlamentets betænkning. Den reflekterer mange af de punkter, der blev drøftet under den debat, som Danmarks Rederiforening organiserede i Parlamentet i december sidste år. En debat som Charles Tannock deltog aktivt i. Tannocks rapport kan downloades på Danmarks Rederiforenings hjemmeside. Kontakt: Sekretariatsleder Simon C. Bergulf, KOMPAS NO 2 februar

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-719-00054 Ref. ANNSC/SORNM Den 13. april 2012. GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGET

NOTAT. J.nr. MST-719-00054 Ref. ANNSC/SORNM Den 13. april 2012. GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGET Europaudvalget 2011 KOM (2012) 0118 Bilag 1, KOM (2012) 0120 Bilag 1 Offentligt NOTAT J.nr. MST-719-00054 Ref. ANNSC/SORNM Den 13. april 2012 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om

Læs mere

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, DANMARKS REDERIFORENING

Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, DANMARKS REDERIFORENING Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, Danmarks R ederiforening Etableret 1884 100 rederier Branche- og arbejdsgiverorganisation I Bruxelles siden 1989 Maritimt hus Organisationsdiagram

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Vækstpakke 2014 vil ikke fastholde maritim offshore-vækst i Danmark

Vækstpakke 2014 vil ikke fastholde maritim offshore-vækst i Danmark Vækstpakke 2014 vil ikke fastholde maritim offshore-vækst i Danmark Offshore Danmark risikerer at gå glip af vækst og udvikling, hvis ikke offshore-/energi-sektoren omfattes af den øvrige skibsfarts rammebetingelser.

Læs mere

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Dette notat oversendes også til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 234 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 23. april 2012 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Miljøministeriet Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark 14. marts 2012 Det Blå Danmark er en af Danmarks

Læs mere

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark MARITIM SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ 2011 Specialkonsulent Pernille Trojahn Kristiansen Søfartsstyrelsen

Læs mere

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 79 Offentligt NOTAT 11. december 2014 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Nedenfor følger en orientering om udviklingen

Læs mere

NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede

NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede skibe Regeringens implementeringsudvalg har besluttet, at der skal udføres et nabotjek af, hvorvidt dansk

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

International konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen)

International konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen) Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi International konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen) Dansk Miljøteknologis opfordrer miljøministeren

Læs mere

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Danmarks Rederiforening Etableret 1884 Branche- og arbejdsgiverorganisation Sekretariat for Bilfærgernes Rederiforening

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.4.2015 COM(2015) 159 final 2015/0081 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE. 7. februar 2012. Fm. Jørgen Løje. Skibsregistrering og Jura. Søfartsstyrelsen

HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE. 7. februar 2012. Fm. Jørgen Løje. Skibsregistrering og Jura. Søfartsstyrelsen HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE 7. februar 2012 Fm. Jørgen Løje Skibsregistrering og Jura Søfartsstyrelsen Disposition MLC og dens forhistorie EU-reglerne Handlingsplanen og de danske lovændringer De

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 117 Offentligt NOTAT December 2013 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013 Nedenfor følger en orientering om udviklingen

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0275 Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0275 Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0275 Bilag 6 Offentligt SUPPLERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. april 2007 /nwj Kommissionens grønbog En fremtidig havpolitik for EU: En europæisk vision for

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Dansk handelsflåde vokser fortsat

Dansk handelsflåde vokser fortsat OBS: Kompas bliver digitalt fra 1. september - læs mere på bagsiden. No. 7 Dansk handelsflåde vokser fortsat Nøgletal Antallet af skibe under dansk flag har nået et nyt højdepunkt, viser opgørelse fra

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om beskatning af søfolk

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om beskatning af søfolk Skatteudvalget (2. samling) L 94 - Bilag 16 Offentligt Til lovforslag nr. L 94 Folketinget 2004-05 (2. samling) Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2005 Tillægsbetænkning over Forslag

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart

Partnerskab for Renere Skibsfart Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2009-2010 Opdateret udgave - 22. oktober 2009 1 Indhold Om Partnerskab for Renere Skibsfart Om Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Nye IMO regler for

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Danish Maritime Forum åbnes af Kronprinsen

Danish Maritime Forum åbnes af Kronprinsen OBS: Kompas bliver digitalt fra 1. september - læs mere på bagsiden. No. 8 Danish Maritime Forum åbnes af Kronprinsen DMD Når Danish Maritime Forum slår dørene op den 8.-9. oktober, er det med et royalt

Læs mere

Tilfredsstillende kompromis om NOx-regler

Tilfredsstillende kompromis om NOx-regler Tilfredsstillende kompromis om NOx-regler Miljø Medlemslandene i IMO s Miljøkomité har indgået NOx-udstyr installeret. et kompromis om den kommende NOx-lovgivning. Rederiforeningen er tilfreds med resultatet.

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirataktiviteten ved Afrikas Horn er fortsat på et meget lavt

Læs mere

Bekendtgørelse om teknisk forskrift om opfyldelse af kravene til flagstater 1)

Bekendtgørelse om teknisk forskrift om opfyldelse af kravene til flagstater 1) BEK nr 329 af 11/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 200902202 Senere ændringer til

Læs mere

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg glad for at byde velkommen på denne konference om kvalitet i vejledningen og kan samtidig konstatere, via det store fremmøde,

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.

Læs mere

Polarkoden: Det hårde arbejde er overstået

Polarkoden: Det hårde arbejde er overstået Polarkoden: Det hårde arbejde er overstået Arktis Arbejdet med den såkaldte polarkode, som skal regulere skibsfarten i de polare farvande, er tæt på at være færdigt. Nu mangler blot finjusteringen. Som

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart

Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart Dato: 14. december 2016 Danmarks Rederiforening Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3194 - miljø Bilag 1 Offentligt S AM L E N O T AT Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2. oktober 2012 Rådsmøde (miljø) den 25. oktober 2012 1. Rådskonklusioner: Forberedelse

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Med den aftagende nordøstmonsun kan de somaliske pirater

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirateriet ved Østafrika er faldet til det laveste aktivitetsniveau

Læs mere

Søfartsstyrelsens resultatkontrakt 2013-2016

Søfartsstyrelsens resultatkontrakt 2013-2016 Resultatkontrakt 2013-2016 Søfartsstyrelsens resultatkontrakt 2013-2016 Søfartsstyrelsen 2012, Carl Jacobsens Vej 31, 2500 Valby Telefon 91 37 60 00 - Fax 91 37 60 01 www.sofart.dk sfs@dma.dk Indholdet

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde

Læs mere

111. møde. Fredag den 19. august 2016 (D) 1

111. møde. Fredag den 19. august 2016 (D) 1 Fredag den 19. august 2016 (D) 1 111. møde Fredag den 19. august 2016 kl. 10.00 Dagsorden 1) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 197: Forslag til folketingsbeslutning om et dansk bidrag

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Sommermonsunens kraftige vinde gør det næsten umuligt at gennemføre

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Introduktion til Ballastvandkonventionen

Introduktion til Ballastvandkonventionen Introduktion til Ballastvandkonventionen Ved havbiolog Ulrik Chr. Berggreen, By - og Landskabsstyrelsen Naturstyrelsen pr. 1/1 2011 26. august 2010 1 Indhold Intro Problemet nuværende og kommende regler

Læs mere

Ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål BB, BC og BD stillet af Steen Gade (SF) Jeg vil besvare de 3 spørgsmål samlet.

Ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål BB, BC og BD stillet af Steen Gade (SF) Jeg vil besvare de 3 spørgsmål samlet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 316 Offentligt Ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål BB, BC og BD stillet af Steen Gade (SF) 1 Jeg vil besvare de 3 spørgsmål samlet. Det

Læs mere

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Danmarks Maritime Klynge SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv Seminar 22. november 2012 V/Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Europaudvalget 2007 2830+2831 - Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2830+2831 - Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2830+2831 - Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. november 2007 Meddelelser fra Kommissionen: En integreret EU-havpolitik, KOM(2007) 575 endelig,

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.3.2014 COM(2014) 139 final 2014/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse, på vegne af Den Europæiske Union, af aftalen mellem Den Europæiske Union

Læs mere

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet MÅL OG VISIONER FOR INUIT ATAQATIGIIT I FOLKETINGET 2015-2019 Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet APRIL 2016 INUIT ATAQATIGIIT FOLKETINGIMI Mål og visioner 2015-19 I den kommende valgperiode

Læs mere