Nr årgang Marts Skibsfarten. Medlemsblad for Rederiforeningen af 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1 3. årgang Marts 2013. Skibsfarten. Medlemsblad for Rederiforeningen af 2010"

Transkript

1 Nr årgang Marts 2013 Skibsfarten Medlemsblad for Rederiforeningen af 2010

2 Indhold Forside Redaktørens klumme En god lille niche Kort nyt Baggrundsnotatet Ballastvandkonventionen Sontinja fra rederiet P.U. Sørensen passerer Sallingsundbroen i Limfjorden på vej til Vestværftet i Hvide Sande med en nybygget kutter på slæb. Sontinja blev bygget på værftet i Leirvik, Stord i Norge i Skibet har været i rederiets varetægt siden Nærmere præsentation af skibet og rederiet følger af dette nummers medlemsportræt. Ny vejledning om arbejdsmiljø kort fortalt Kemikalier om bord nyttige værktøjer fra Seahealth Kompas januar Kompas februar Kompas marts Medlemsblad for: Rederiforeningen af 2010 Amaliegade København K Tlf: Fax: mail: Sekretariatsleder: Peter Olsen Dir: Mail: ISSN: Rederiforeningens bestyrelse: Formand: Adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen ESVAGT A/S Tlf: Næstformand: Skibsreder Boye Kromann Rederiet Erik B. Kromann I/S Tlf: Bestyrelsesmedlemmer: Skibsreder Lars Simonsen Rederiet M. H. Simonsen ApS Tlf: Skibsreder Jørgen Folmer H. Folmer & Co. Tlf: Skibsreder Niels Højlund Hansen Nordane Shipping A/S Tlf: Skibsreder Jonas Backman Sirius Shipping ApS Tlf Tryk: Martensens Bogtrykkeri 2

3 Redaktørens klumme Det er desværre fortsat sløje tider for den mindre og specialiserede skibsfart herhjemme. I langt de fleste segmenter er det svært at tjene penge. Efterspørgslen svarer på ingen måde til udbuddet. Hertil kommer så, at bankerne fortsat er meget påpasselige i deres udlåns- og kreditpolitik problemerne med kreditklemmen som følge af finanskrisen er på ingen måde løst. Omvendt må det også erkendes, at skibsfarten er en meget konjukturfølsom branche og cyklisk af natur. Derfor er håbet, at det snart begynder at gå den rigtige vej igen. Det går dog allerede ganske godt på offshoreområdet, både i forhold til olie- og gassegmentet og havvindmøllesegmentet. Flere medlemmer har fået nye skibe leveret i det forgangne år, og nogen også i en hidtil uset størrelse. Esvagt Aurora, der er et multi role offshore vessel på mere end 4000 BT og A2SEA s Sea Installer, der er et offshore jackup vessel på mere end BT, er begge gode eksempler på de noget mere attraktive markedsvilkår inden for dette segment. Fra foreningens side er det naturligvis også af helt særlig interesse at få tilgang af så store specialskibe, der vurderes at kunne blive trendsættende. Fra politisk hold er der blevet arbejdet på at sikre bedre konkurrencemuligheder for erhvervslivet. Det har bl.a. givet sig udtryk i JMB Bjerrum & Jensen ApS Gyldenbjergsvej Svendborg Tlf Fax Dan R. Jensen Niels Moritzen Michael Bisbo a.o. agency Vækstplan for Det Blå Danmark og senest den mere generelle Vækstplan DK. Det er rigtig positivt med den megen fokus på erhvervets rammebetingelser og vækstpotentiale. Kombinationen af en forbedret konkurrenceevne og et økonomisk opsving ser lovende ud, men foreløbig er der desværre ikke tegn på, at det er lige om hjørnet. Skibsfarten udkom seneste gang i juni måned 2012, hvilket skyldes længerevarende sygdom, et deraf følgende skift på sekretariatslederposten, og således også i sidste ende ny redaktør. Fremadrettet vil målet fortsat være 4-6 udgivelser årligt. Der vil stadig blive lagt vægt på en bredt dækkende orientering af medlemmerne inkl. Danmarks Rederiforenings nyhedsbrev Kompas, men Skibsfarten vil også indeholde nogle nyskabelser. En af disse er medlemsportrættet, hvor hvert nummer vil indeholde et nyt portræt af en medlemsvirksomhed og folkene bagved. Til at indlede har vi denne gang valgt P.U. Sørensen fra Vordingborg. God læselyst og et forhåbentligt gensyn i forbindelse med generalforsamlingen på Hotel Christiansminde den 22. marts. Peter Olsen, sekretariatsleder AALBORG BESIGTIGELSESKONTOR (AALBORG SURVEY ASSOCIATION) MARINE - SURVEYORS & CONSULTANTS DRAFT SURVEYS DAMAGE SURVEYS Rafns Allé Aalborg Tlf.: A.O. hours: Ejer: Søren H. Pedersen 3

4 En god lille niche Af Søren Kitaj Rederiet P.U. Sørensens eneste skib, slæbebåden Sontinja, sejler rundt med pramme og skibsskrog i og omkring de danske farvande. Der er stille og fredeligt om bord på Sontinja ved kajen i Vordingborg her i marts måned. Skibets ejer Peter Ulrik Sørensen og hans ene ansatte Regitze Larsen har ikke lige frem været på overarbejde, siden de indgik en aftale med Søværnet om at være en del af det danske isberedskab i vintermånederne. Denne vinter har budt på en enkelt udrykning af halvanden time, men da skib og besætning skal kunne være klar til at gå i aktion i for eksempelvis Næstved, Vordingborg eller Nykøbing Falster inden for 36 timer, er man nødt til i en vis grad at være beredt. Det betyder nej til en del af de sædvanlige slæbeopgaver for Sontinja. Vi har ikke travlt i øjeblikket, skal vi ikke bare sige det sådan? spørger 62-årige Peter Ulrik Sørensen. Men man kan jo altid lakere noget indvendig på skibet eller gøre rent i maskinrummet. Eller brænde fridage af, siger han. Det er første år, at det danske isberedskab har været sendt i udbud, og dermed også første vinter, P.U. Sørensen har været en del af det. Om han ønsker at fortsætte næste vinter, ved han endnu ikke, for det er et større regnestykke med mange ubekendte at regne ud, om det kan betale sig at stå til rådighed. Foreløbig glæder Peter Ulrik Sørensen sig til at skulle i gang med de mere normale fragtopgaver fra 1. april. Det kan være en pram på 80x20 meter med træflis, med en tank, en kran eller med andet gods, der skal fragtes fra Sverige, eller det kan være skroget til en fiskekutter, der skal bugseres fra Riga til Hvidesande eller Skagen for at blive færdigbygget. En opgave kan strække sig fra en time til flere uger. 4

5 Et liv til søs Med et pæletræk på 7 ton passer den slags opgaver perfekt til slæbebåden Sontinja, der er bygget i Andre slæbebåde kan fragte langt større laster. Jeg er heldig at have 7-8 mere eller mindre faste kunder, typisk entreprenører og værfter. Vi har haft og har stadig en rigtig god niche, og vi har ikke noget som helst at klage over. En god lille forretning, siger den sydsjællandske skibsreder. Men vi er nok en uddøende race. For 50 år siden, var der mange som mig, der ejede et enkelt skib. I dag er vi ganske få. Nogle af vores kunder vælger os, fordi de kender os, og fordi de godt kan lide den personlige relation. Andre, for eksempel større entreprenører, foretrækker større rederier, hvor de altid ved, at de kan få et skib, siger han. Man kunne måske tænke, at det giver mange udfordringer at køre et rederi stort set alene, som Peter Ulrik Sørensen gør det. Men han er så heldig at have haft den samme bedstemand, Regitze Larsen, i mere end otte år. Hun tager sig af meget af papirarbejdet og er ifølge skibsrederen den, der kender skibet bedst. Skibsmægleren JMB i Svendborg klarer desuden de fleste formaliteter i forhold til myndighederne, lige som de bidrager til at fylde ordrebogen. Peter Ulrik Sørensen startede sin karriere til søs på skoleskibet Georg Stage i Han er uddannet kystskipper og har været skibsreder siden Sontinja har han været indehaver af de sidste ni år. Navnet på skibet er en sammensmeltning af navnene på hans døtre, Sonja og Tine. Nu, mens arbejdet ligger temmelig stille, overvejer Peter Ulrik Sørensen, hvor længe endnu han vil fortsætte sit værke som skibsreder. Fysisk har jeg ingen problemer, for det meste af arbejdet er navigationsarbejde i styrehuset. Men min entusiasme er ikke længere den samme. Jeg bliver jo snart 63 år, siger han. Planen er at skille sig af med Sontinja i løbet af de næste år senest når han fylder 65 år, men let bliver det ikke. Det er et skønt lille skib, som jeg har lagt rigtig meget sjæl i. Og jeg nyder at stå og manøvrere i styrehuset. Foreløbig glæder jeg mig til at komme i gang med de sædvanlige opgaver igen. Så må vi se, hvad fremtiden bringer, siger han. 5

6 Kort nyt Ny vækstplan for Det Blå Danmark Regeringen offentliggjorde lige før årsskiftet en ny vækstplan for Det Blå Danmark, som er den første af i alt 8 planer i regeringens erhvervs- og vækstpolitik, hvor der har været nedsat vækstteam på de områder, hvor dansk erhvervsliv er internationalt konkurrenceudsat, men som samtidig udgør Danmarks styrkepositioner. Planen indeholder i alt 38 konkrete initiativer, der skal medvirke til at sikre vækstplanens vision om, at Danmark skal være Europas maritime centrum, at grønne løsninger er fremtiden for Det Blå Danmark og at væksten i den maritime klynge skal understøttes af stærke danske kompetencer. For medlemmerne af Rederiforeningen af 2010 knytter interessen sig i særlig grad til følgende initiativer. Danmark i arbejde Vækstplan for Det Blå Danmark December 2012 Reduktion af administrative byrder Digitaliseret myndighedskontakt Modernisering af skibsregistreringsreglerne Sikre konkurrencedygtige betingelser for maritime serviceydelser til offshore-sektoren Styrket uddannelse på offshore-området Modernisering af EU s maritime statsstøtteretningslinjer Partnerskab mellem myndigheder og erhverv om Lean Ship of the Future Vækstplanen afspejler i væsentligt omfang anbefalingerne fra det af regeringen nedsatte vækstteam, hvor Rederiforeningen af 2010 var repræsenteret ved formand Søren Nørgaard Thomsen. Vækstplanen kan i sin helhed findes på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside Forskudsregistrering og kompensation i 2013 Udligningskontoret for Dansk Søfart udsendte i januar 2013 kompensationskort for skatteåret forudsat begæringerne var modtaget senest den 3. december Søfarende der har ejerbolig, skal som alle skatteydere betale ejendomsværdiskat. Skatteydere, der løbende bliver trukket i A- skat af deres indkomst, bliver løbende trukket for ejendomsværdiskatten. Søfarende der modtager DIS-indkomst, bliver ikke trukket i A-skat, hvorfor ejendomsværdiskatten skal opkræves direkte hos den søfarende. Det er derfor vigtigt, at de søfarende, der har ejerbolig og modtager DIS-indkomst, sørger for at forskudsregistrere sig korrekt hos SKAT, således at ejendomsværdiskatten kan betales løbende. Ændringerne i skattereglerne med virkning fra 1. januar 2013 betyder i øvrigt, at der 6

7 fremover ikke gives fradrag/kompensation for indbetalinger på Kapitalpensioner. Det betyder dog samtidig, at udbetalingen bliver skattefri. I stedet er der indført en ny pensionstype Alderspension. Til denne kan der indbetales indtil kr (2013-niveau), hvoraf der alene skal betales pensions-afkastbeskatning på 15,3 pct. (2013-niveau). I 2011 blev der samtidig indført en begrænsning på indbetalinger på ratepensioner. Grænsen er sat til kr Overskydende indbetalinger kan indskydes som livrente. Vedrørende årsopgørelse og endelig afregning af kompensation for 2012 skal den søfarende være opmærksom på, at det er årsopgørelsen, der bliver oplyst fra SKAT, der danner grundlag for Udligningskontorets opgørelse. Det er derfor vigtigt, at den søfarende kontrollerer årsopgørelsen, når den kan ses hos SKAT. Ved kontrol af årsopgørelsen skal den søfarende være opmærksom på Renter vedrørende S.U. lån Børne- & ægtefællebidrag For DIS-søfarende på begrænset fart (=færger) kan A-kasse, fagforening, transport fratrækkes under ligningsmæssige fradrag. Beregning af endelige afregninger vil i 2013 ske på følgende tidspunkter: Indkomstår 2012 juli, september og november måned 2013 Indkomstår 2011 marts og november måned 2013 Indkomstår 2010 november måned 2013 Indkomstår 2009 november måned 2013 Lovpligtig arbejdsskadesikring grundpræmie for 2013 Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart har fastsat grundpræmien for 2013 til kr pr. fuldtidsforsikret på helårsbasis (á 360 dage om året) svarende til kr. 11,00 pr. tjenestedag. Baggrunden er en forventning om, at udviklingen i skadesbelastningen også i 2013 vil vise sig at være relativ stabil som i 2012, ligesom den finansielle udvikling forventes at være neutral. På dette grundlag har grundpræmien for 2013 kunnet fastholdes uændret sammenlignet med Den differentierede præmie, der opkræves hos det enkelte medlem, vil som hidtil afspejle skadesforløbet for det enkelte rederi. Det vedtagne bånd, hvori den maksimale forskel mellem højeste og laveste præmie kan Danmarks Rederiforenings Lægekontor Amaliegade 33 (nedgang D), 1256 København K Henvendelser vedrørende søfartsmedicinske spørgsmål kan rettes til: Tlf: eller eller læs på: Kontoret er åbent man - fredag: kl Telefontid man - fredag: kl

8 ligge, vil uændret være 30 pct. Præmien for arbejdsskadeforsikring på arbejdsskadelignende vilkår for besætninger i skibe under fremmedflag er for 2013 fastsat til kr pr. fuldtidsstilling og opkræves som den lovpligtige arbejdsskadesikring. Løsøreforsikringen i henhold til Sømandslovens 61 er fastsat til kr. 36,00 pr. fuldtidsstilling i 2013, ligeledes svarende til præmien i Aftale på forsvarsområdet Ved årsskiftet blev der mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgået aftale om Forsvarets ordning i årene For skibsfarten knytter interessen sig i særlig grad til den fremtidige indsats i relation til Arktis, det fremtidige havmiljøberedskab samt forsvarets fortsatte muligheder for at deltage i internationale missioner, navnlig den pirateriforebyggende indsats. Klimaforandringerne i Arktis bevirker en øget geografisk tilgængelighed, hvilket bl.a. resulterer i voksende opmærksomhed på retten til at udvinde naturressourcer samt generel større kommerciel og videnskabelig aktivitet i Arktis. Forligspartierne er enige om, at forsvarets kapacitet til opgaveløsning i Arktis, herunder Grønland, må tilpasses på baggrund af denne udvikling. I den forbindelse lægges der bl.a. op til et tættere samarbejde med civile aktører. I relation til det fremtidige havmiljøberedskab skal den nuværende skibsbaserede kapacitet til forureningsbekæmpelse samt den flybaserede havmiljøovervågning konkurrenceudsættes med henblik på at afdække, hvorvidt en udlicitering samlet set er en fordel for forsvaret. Konkurrenceudsættelsen skal være gennemført senest i juni Vedrørende Søværnets internationale opgaveløsning er der enighed om at opretholde eksisterende kapaciteter til nationale og internationale opgaver. 8

9 Baggrundsnotatet Ballastvandkonventionen Af Peter Olsen Ballastvandkonventionen, der blev vedtaget i IMO i 2004, nærmer sig tilstrækkelig ratifikation internationalt og dermed mulig ikrafttræden. Der mangler endnu omkring 6 pct. af verdenstonnagen, men forventningen er, at tilstrækkelig ratifikation opnås i løbet af 2013 eller 2014, hvorefter konventionen træder i kraft 12 måneder efter. Konventionens regler for, hvornår reglerne vil skulle gælde for det enkelte skib, er ganske komplicerede. Det afgørende er skibets køllægningsdato og ballastvandskapacitet. Nedenstående figur viser konventionens bestemmelser som den blev besluttet tilbage i Der skelnes mellem nye skibe og eksisterende skibe med 2009 som skillelinje. Forudsætningen var dengang en hurtig ikrafttræden af konventionen, og dermed en længerevarende overgangsordning for både nybygninger og eksisterende skibe, hvor sidstnævnte ydermere først skulle overholde kravet om behandling af ballastvand efter førstkommende syn efter henholdsvis 2014 eller 2016 alt afhængig af skibets ballastvandskapacitet. Internationalt er der bred enighed om, at konventionen ikke kan implementeres med ovenstående datoer, når tilstrækkelig ratifikation opnås. Det blev derfor på seneste møde i IMO s miljøkomité MEPC i oktober 2012 besluttet at nedsætte en korrespondancegruppe, der skal udarbejde en resolutionstekst om konventionens ikrafttræden. Denne skal foreligge ved næste møde i maj 2013 og efterfølgende fremlægges til godkendelse på IMO Assembly i december I og med arbejdet pågår, er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige det endelige resultat, men løsningen, der tegner sig i horisonten omfatter en fjernelse af intermediate survey, så det alene er renewal survey der tales om i forbindelse med instal- 9

10 lation ved førstkommende syn. Endvidere også en overgangsordning for skibe bygget efter I den sammenhæng støtter nogle lande en løsning, hvor alle skibe bygget før konventionens ikrafttræden omfattes en overgangsordning, medens andre lande foretrækker en løsning, hvor det alene er skibe bygget frem til 2012, der skal omfattes overgangsordningen. Der lægges således op til ensartede regler med første fornyelsessyn efter konventionens ikrafttræden med undtagelse af de skibe, der allerede i dag er givet en længere overgangsordning. Med 5-årig cyklus for fornyelsessyn vil konventionen først være fuldt implementeret i En sideløbende udfordring er reglerne for anløb i USA. Nedenstående figur viser implementeringsplanerne for de føderale amerikanske regler vedrørende ballastvand, der får virkning fra 1. december Hvis man ser bort fra semantikken omkring drydocking og renewal survey er der i væsentligt omfang sammenfald med IMO-reglerne. Den væsentligste forskel består imidlertid i, at de amerikanske regler er vedtaget. Hertil kommer, at de amerikanske myndigheder har bebudet, at de vil stille skrappere krav til udstyret. Det er således ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, at rederiet har investeret i udstyr, der er typegodkendt i IMO. Det skal være US Coastguard approved. På nuværende tidspunkt er der slet ikke udstyr på markedet som opfylder betingelserne. Forhåbentlig vil vi i de kommende måneder se en proces, hvor en del af det udstyr, der allerede er godkendt i IMO opnår tilsvarende accept i USA. Internationalt arbejdes der fortsat på at klarlægge mulighederne for både undtagelse og tidsbegrænset fritagelse. Det vil især være relevant for færger, RoRo, specialskibe, jackups mv. Der er imidlertid desværre ikke nogen tvivl om, at IMO-medlemslandene i Nordeuropa er meget bekymrede for risikoen for spredning af invasive arter, og derfor tolker konventionens bestemmelser restriktivt. Det betyder, at eksempelvis tolker begrebet same location, der muliggør undtagelse, som samme havn, og i visse sammenhænge samme kajanlæg. Tilsvarende er det opfattelsen, at rederierne skal dokumentere minimal risiko baseret på en større risikovurdering, hvis tidsbegrænset fritagelse skal kunne opnås. 10

11 Ny vejledning om arbejdsmiljø kort fortalt Af Carsten Gydahl-Jensen, Seahealth SEAHEALTH har udviklet en kort vejledning til mindre skibe. Den er på vej ud til rederierne og skibene. I første omgang udkommer der en basisvejledning, og hen ad vejen udsendes der specifikke vejledninger målrettet henholdsvis til Mindre færger Sand- og ral-skibe Vagtskibe Vindmølle serviceskibe Bugser- og slæbebåde SEAHEALTH ser først på vejledninger til mindre færger og vindmølle serviceskibe. De tre andre vejledninger vil blive udviklet senere. forholder sig konkret til de udfordringer, I møder om bord. Disse vejledninger bygger ovenpå basisvejledningen og vil typisk fokusere på specifikke områder med relevans for dit erhverv. Det kan være inden for ledelse, kommunikation, sikkerhedskultur, ergonomi eller andet. Det kan fx være at besvare spørgsmål som, hvordan får vi bedst videreformidlet indkomne mails rundt i skibet? eller hvordan får vi adskilt passagerer fra biler, når de går i land fra småfærgerne? Vejledningerne skal laves i samarbejde med jer i erhvervet, så der sættes fokus på netop det, der er jeres udfordringer. Basisvejledningen risikovurdering og kemikaliehåndtering Nogle gange bliver det med arbejdsmiljø lidt for akademisk og papir-tynget. Nogle gange er der bare brug for en enkel løsning og en kort forklaring på spørgsmålet: Hvad skal vi gøre her? Vejledningerne kommer med de korte svar og forklaringer. De skal ses som et fundament i arbejdsmiljøarbejdet fordi den forklarer, hvordan man får basis på plads inden for risikovurdering og kemikaliehåndtering. Her forudsætter vi, at I bruger vores it-program Health and Safety at Sea. Programmet, der kan købes gennem I.C. Weilbach, er på både dansk og engelsk. De specifikke vejledninger i samarbejde med de mindre rederier Vejledningen vil blive suppleret med en række mere specifikke vejledninger, der 11

12 Kemikalier om bord nyttige værktøjer fra Seahealth Af Carsten Gydahl-Jensen, Seahealth Seahealth s kemikaliedatabase og film om kemikalier er lavet, så skibene lettere kan få adgang til vigtig viden om kemikalier. Databasen er et godt administrationsværktøj fx til risikovurderinger og filmen med tilhørende opslagsbog ruster skibet til at kunne give korrekt instruks i håndtering af kemikalier. Opdatering af kemikaliedatabasen Seahealth har i begyndelsen af 2013 udsendt en opdatering af it-programmet Health and Safety at Sea til alle danske skibe. Opdateringen indeholder forbedringer indsamlet over det seneste år, som er ønsket af enten besætningsmedlemmer eller ansatte på rederierne. Rettelserne er: Risikovurderingsmodulet er forbedret i forhold til den praktiske brug om bord. Import og eksportfunktionen i forhold til risikovurdering er forbedret for at kunne dele viden med rederi og øvrige skibe. Der er blevet mulighed for mere åben dokumentbehandling i modulet Yderligere information og Der er foretaget rettelser til funktioner og lavet korrektioner. It-programmet Health and Safety at Sea It-programmet indeholder et kemikaliestyringsmodul, som letter skibenes administration af kemikalier. I programmet kan skibet have alle sine oplysninger, om de kemikalier skibet anvender, samlet et sted. Det gælder primært sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger. Her kan skibet også ajourføre sin liste over alle kemikalier om bord. Programmet henter oplysninger om kemikalierne i den fælles kemikaliedatabase som administreres af Seahealth. Det unikke ved systemet er, at alle rederier deler oplysninger om kemikalierne. For at sikre at skibene har korrekte oplysninger om kemikalierne er det nødvendigt, at rederierne løbende opdatere deres positivlister med de aktuelle kemikalier, der købes og anvendes. Det er dog også muligt at lægge produkter ind, som ikke findes i kemikaliedatabasen, men dette kræver meget mere af besætningen og vi kan ikke garantere for rigtigheden, da oplysningerne så kun findes på det enkelte skib. Oplysningerne i Kemikaliedatabasen er kun så gode og dækkende, som det der bliver lagt ind. Hvis rederiet ikke holder oplysningerne opdateret besværliggøres hverdagen ude på skibet og risikoen er, at skibet ikke har de Michael Villadsen Advokat (H) Mobile: Ellenet Marstal Tlf.: Fax: homepage adresse: 12

13 korrekte oplysninger om bord ved kontroller. Opdatering af kemikalieoplysningerne kan hentes hver uge (fra mandag) på (eller KEMIKALIER Pas på dig selv og andre - fra viden til praksis Film og opslagsbog om kemikalier I forbindelse med kemikaliestyring er der også brug for viden om kemikalier. Derfor er der i sommer kommet undervisningsmaterialet Kemikalier. Pas godt på dig selv og andre fra viden til praksis fra Seahealth. Det er nemlig vigtigt, at alle, der arbejder med kemikalier, både er opmærksomme på sundhedsrisikoen som fx allergi, kræft, hjerneskade eller nedsat evne til at få sunde børn og hvilke foranstaltninger der skal tages for at undgå optagelse af kemikalierne. På land (i Danmark) er der i Arbejdsmiljøloven krav om et 2 dages epoxykursus, når man arbejder med disse produkter. Dette er for søfart erstattet med dette undervisningsmateriale, der består af en film, der er lovpligtig for alle om bord samt et hæfte der er lovpligtigt opslagsværk til inspiration for arbejdslederen, der skal instruere i arbejdssituationen. Undervisningsmaterialet erstatter de tidligere film God kemi om bord og God kemi om bord 2. Filmen fortæller om, hvorfor det er vigtigt at passe på, når man arbejdet med kemikalier. Der er ved udarbejdelsen af filmen lagt stor vægt på, at nå alle om bord. Der er filmet mange forskellige besætningsmedlemmer i deres normale arbejde og ønsket er, at undervisningsmaterialet vil motivere til at søge informationer for de kemikalier, der håndteres om bord, så alle får den nødvendige viden til at anvende kemikalierne forsvarligt. Filmen er bygget op, så man kan vælge det afsnit, der er relevant for ens arbejde om bord. Der er 3 afsnit: Maling på dæk Olie og kemikalier i maskinen og Rengøring i apteringen Man kan også vælge at se hele filmen, hvis alle dele er relevant for ens arbejde om bord. Se en trailer af filmen på Youtube youtube.com/embed/u8l3srbvprk?rel=0 Baltic Shipping Company A/S Befragtning og klarering Tlf.: Fax: Holship Danmark A/S, Parketvej 1, 4600 Køge Tlf (24h service) Fax Udfører klarering i Køge og København samt befragtning / spedi tion 13

14 No.1 Januar 2013 Regeringens maritime vækstplan er nødvendig og fremsynet Vækstteam Regeringen offentliggjorde i december den handlingsplan, der skal danne grundlag for vækst og udvikling i Det Blå Danmark. Vækstplanen er baseret på den rapport, som vækstteamet for Det Blå Danmark afleverede til regeringen i september sidste år. Vækstteamet formulerede dengang 6 anbefalinger og 31 initiativer, og i Danmarks Rederiforening er adm. direktør Peter Bjerregaard tilfreds med, at regeringens handlingsplan i store træk afspejler vækstteamets anbefalinger. ning og udvikling blandt andet inden for teknologi, ligesom den også retter opmærksomheden mod, at Danmark skal have de rigtige uddannelser inden for det maritime område for at kunne fastholde og udvikle hele branchen. En anden vækstmulighed handler om såkaldte retrofit-projekter, hvor danske værfter, udstyrsproducenter og rederier samarbejder om at tilpasse og ombygge skibe, så de bliver mere energieffektive. Desuden indeholder regeringens vækstplan et generelt servicetjek på lovgivning og regler. Det er ofte de mindre ting, der kan gøre livet mere enkelt for hele branchen, for eksempel danske særregler om registreringsafgifter og andre administrative byrder, der kan lettes, forklarer Peter Bjerregaard. Danmarks Rederiforening ser frem til at samarbejde med regeringen om at gøre Danmark til Europas maritime kerne med udgangspunkt i den nye vækstplan. Kontakt: Adm. direktør Peter Bjerregaard, Nye hviletidsregler på trapperne Regeringen har fokus på vækst og rammebetingelser for skibsfarten og de brancher, der er knyttet til skibsfarten i Danmark. Rammebetingelserne er den grundlæggende forudsætning for, at vi kan skabe vækst og udnytte det fulde potentiale i de muligheder, Danmark har som en søfartsnation, der konkurrerer globalt på kvalitet. Regeringen har grebet det rigtigt an ved at inddrage erhvervet i dette vækstarbejde, siger Peter Bjerregaard. Udover at skabe grundlaget for vækst i danske rederier og pege på nye muligheder knyttet til maritime off-shoreaktiviteter og arktisk sejlads, vil regeringen også markedsføre Danmark som kernen i det maritime Europa og dermed forsøge at tiltrække udenlandske shipping-virksomheder til Danmark. Hviletidsregler På grund af en langsommelig vej gennem EU-lovgivningsmaskineriet, vil de internationalt fastsatte hviletidsregler, med et års forsinkelse, også komme til at gælde for danske søfarende fra Reglerne, der blev vedtaget i 2010, er en del af STCW-konventionen og begrænser mulighederne for at fravige hovedreglen om, at søfarende skal have 10 timers daglig og 77 timers ugentlig hvile. Hviletidsreglerne for søfarende skal på en og samme tid afspejle indholdet af to forskellige internationale konventioner (MLC og STCW) samt et EU-direktiv. Kontakt: Afdelingschef Bertil Hohlmann, Vækstplanen har også fokus på behovet for mere forsk- KOMPAS NO 1 JaNuar

15 No. 1 Januar 2013 Skibsfarten og de internationale klimaforhandlinger COP18 De 195 nationer, der har tilsluttet sig United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), forhandlede gennem 14 dage i Doha på det 18. møde, COP18. Rederiforeningen havde forud for mødet opfordret til, at der kom fokus på at sikre et klart mandat til FN s Internationale Maritime Organisation, IMO, om at arbejde videre med CO 2 -reguleringen for den internationale skibsfart. Desværre viste forhandlingerne sig lige som ved de sidste mange COP-møder igen at være meget fastlåste mellem i- og ulandene, og således nåede man heller ikke denne gang til et bindende, ambitiøst og klart mål for skibsfartens CO 2 -udledning. Overordnet set enedes landene om at forlænge Kyoto-protokollen, der ellers udløber i år, frem til Desuden besluttede landene, at man i diverse arbejdsgrupper de næste to år skal arbejde med finansieringsmuligheder samt tiltag, der kan fuldføre 2 -målsætningen. Dette skal munde ud i et regelsæt til vedtagelse i Den arbejdsgruppe, der forhandlede regulering af skibsfarten, afsluttede på COP18 sit arbejde. Uden et resultat står skibsfarten, sammen med luftfarten, nu uden et forhandlingsforum i UNFCCC-regi. Det betyder kort sagt, at forhandlingerne i IMO ikke bliver nemmere. For det første er Kyoto-protokollen nu den eneste juridiske ramme for klimaregulering af skibsfarten. Protokollen giver mandat til IMO om at regulere skibsfarten, men Kyoto-protokollen forpligter kun i-landene de såkaldte Annex I-lande. Det vil sige, at eksempelvis Kina og Indien ikke er omfattet. Samtidig har USA aldrig ratificeret Kyotoprotokollen. For det andet er CBDR ( common but differentiated responsibilities ) det bærende princip i Kyotoprotokollen, og u-landene vil med garanti stå endnu mere fast på CBDR-princippet i IMO-regi. Dette er i klar modstrid med IMO s grundlæggende princip om no more favorable treatment of ships. Den fastlåste situation i IMO forventes at fortsætte, og en vedtagelse af et markedsbaseret instrument synes at ligge om muligt endnu længere ude i fremtiden. Endelig kom det under COP18 også frem, at i-landene har meget svært ved at finansiere løftet fra COP15 om Den Grønne Klimafond, som fra 2020 skal rejse 100 mia. USD til klimatilpasninger i u-landene. Man kan forestille sig, at beslutningstagerne derfor vil se ekstra nøje på mulige sektorbidrag herunder fra skibsfarten. Det er derfor i den kommende tid vigtigt, at både Europa-Kommissionen og IMO fortsætter arbejdet med et MRV-system (monitorering, rapportering og verificering) af skibenes emissioner således, at sektorens reduktionstiltag fastholdes og udvikles, og et eventuelt finansieringsbidrag fra skibsfarten sker i overensstemmelse med den faktiske udledning. Endelig at rederier, der har gennemført energieffektiviserende tiltag, ikke straffes. Rederiforeningen deltager aktivt i MRV-arbejdet både i EU og i IMO. Kommissionen forventes at fremlægge et konkret MRV-lovforslag i foråret 2013, og IMO s miljøkomité, MEPC, mødes i maj. Kontakt: Chefkonsulent Maria Bruun Skipper, KOMPAS NO 1 JaNuar

16 No. 1 Januar 2013 Et udfordrende år venter skibsfarten i EU EU 2013 bliver endnu et travlt år i Bruxelles for shippingbranchen.rederiforeningen vil i særlig grad have fokus på fem områder. I begyndelsen af året forventes Generaldirektoratet for Konkurrence at indikere, hvilken form fortsættelsen af retningslinierne for statsstøtte, som skal sikre en fortsat anvendelse af blandet andet tonagebeskatning, vil tage. Herefter vil der komme en endelig godkendelse senere i Rederiforeningen arbejder for at sikre en fortsættelse af det nuværende system, dog med en afklaring af reglerne for især serviceskibe og indchartring. Et flertal i Europa-Parlamentets miljøudvalg ser ud til at støtte idéen om en fond, der skal finansiere miljørigtig ophugning. Midlerne til fonden skal komme fra de skibe, som anløber EUhavne uanset flag. En konsekvensanalyse skal dog først vurdere, om fonden kan vedtages uden enstemmighed i Rådet. Rederiforeningen støtter tiltag for en mere ansvarlig ophugning af skibe men frygter, at en regional fond kan true ratificeringen af IMO s Hong Kong Convention, som netop forsøger at øge standarden for ophugning globalt vil forhåbentlig også byde på en lettelse af de administrative byrder samt særlige regler for nærskibsfart. Der forventes et lovforslag midt i 2013, og der vil i Bruxelles blandt andet. blive arbejdet på at sikre et reelt indre marked for skibsfart. Rederiforeningen vil, i tæt samarbejde med de internationale rederiorganisationer ECSA og WSC, sikre, at Kommissionen holder sine løfter fra den nyligt vedtagne Single Market Act II. Det forventes også, at klimakommissær Connie Hedegaard i begyndelsen af året vil præsentere lovforslaget MRV (Monitoring, Reporting and Verification), som fastsætter monitorering af skibsfartens CO 2 -udslip. Rederiforeningen og dets medlemmer støtter aktivt dette initiativ og har igennem 2012 leveret direkte input til forberedelsen af EU-systemet. Det er afgørende, at Kommissionen baserer sin metodologi på relevante kriterier og indfører et simpelt system. Da MRV-forslaget ikke forventes fuldt implementeret før 2016, vil FN s internationale maritime organisation, IMO, vinde ekstra tid til at vedtage en international markedsbaseret mekanisme til at formindske CO 2 -udledningen fra branchen. Selvom antallet af skibskabringer ved Afrikas Horn er faldet, er det afgørende at fastholde EU s indsats i bekæmpelsen af pirateri, også i økonomisk pressede tider. En militær tilstedeværelse ved Afrikas Horn er fortsat nødvendig, indtil de dybereliggende årsager til pirateri er løst. Kombinationen af EU, NATO og andre internationale forcer, optimerede procedurer på skibene samt bevæbnede vagter om bord har sikret et fald i antallet af kapringer. Men situationen kan desværre hurtigt vende. Der vil i 2013 også være stor fokus på blandt andet offshoresikkerhed, passagersikkerhed, maritime karrierer, svovl, NOx, internationale handelsaftaler og EU-momslovgivning. Her vil Rederiforeningen fastholde en konstruktiv dialog med EU-institutionerne og sikre en pragmatisk og realistisk tilgang. Kontakt: Sekretariatsleder Simon C. Bergulf, 16 KOMPAS NO 1 JaNuar

17 No. 1 Januar 2013 Ballastvandkonventionen vækker international bekymring Ballastvand Repræsentanter for de forskellige internationale organisationer for henholdsvis skibsværfter, klassifikationsselskaber og rederier mødtes i slutningen af 2012 i Busan, Korea til det årlige trepartsmøde arrangeret af det Koreanske skibsregister og KOSHIPA, den nationale værftsforening. På mødet blev der udtrykt stor bekymring for ballastvandkonventionen, der forventes at træde i kraft i løbet af Mødet adresserede blandt andet spørgsmålet om retrofit af eksisterende skibe og de nuværende regler vedrørende typegodkendelse. Det er positivt, at de forskellige internationale organisationer er kommet til samme erkendelse vedrørende ballastvandkonventionen, og det må gøre et vist indtryk på medlemslandene i IMO, udtaler sekretariatsleder Peter Olsen fra Danmarks Rederiforening. Der mangler fortsat tilslutning fra ca. 6 pct. af verdenstonnagen, før kravet om en tilslutning på 35 pct. er opfyldt. Men flere lande har bebudet, at de vil ratificere konventionen omkring årsskiftet og meget tyder på, at tilstrækkelig ratifikation opnås i 2013, hvorefter konventionen træder i kraft 12 måneder senere. Næste skridt bliver et møde i BLG, der er en underkomité til IMO s miljøkomité, MEPC, og hvor ballastvand er et af de centrale emner. Mødet foregår i den første uge af februar. Kontakt: Sekretariatsleder Peter Olsen, Presset på piraterne skal fastholdes Pirateri Selvom 2. halvdel af 2012 blev relativt mere fredelig end de foregående år, hvad angår piratangreb og kapringer ud for Somalia og i Det Indiske Ocean, er der blandt alle de berørte parter en fasttømret enighed om behovet for at holde presset på piraterne. Pirateriet er fortsat et enormt problem. Først og fremmest for de mennesker, der bliver direkte ramt af det. Lige nu er mere end 150 mennesker stadig tilbageholdt af pirater. Vi, der lever med og lider under piraternes kriminelle og nådesløse hærgen, har givet hinanden håndslag på fortsat at arbejde for, at presset på disse kriminelle i form af militær indsats fortsætter. Fra rederiernes side vil vi fortsat beskytte vores medarbejdere med vagter om bord, når det er nødvendigt, siger Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening. Den seneste tid har en række af de involverede parter i forskellige fora drøftet, hvordan man håndterer den seneste udvikling i pirateriet. Således har de danske parter, herunder fagforeningerne, bag de fælles retningslinjer for sejlads med bevæbnede vagter, været samlet i Rederiforeningen i København, mens den Europæiske Rederiforening, ECSA, har haft møde i sin piratkomite i Bruxelles, under ledelse af formanden Jan Fritz Hansen. Piraternes nådesløse forretningsmodel blev desuden tydeliggjort overfor EU s parlamentsmedlemmer og de relevante institutioner i EU, da Rederiforeningen i samarbejde med MEP Anna Rosbach viste den danske film Kapringen i Europa-Parlamentet for nylig. Det er umådeligt vigtigt, at det internationale samfund ikke slipper taget i piraterne og således sætter de fremskridt, vi har opnået indtil videre, over styr. Her kan EU spille en vigtig rolle, understreger Jan Fritz Hansen. Han bakkes op i sit synspunkt af forbindelsesofficeren for Operation Atalanta, kommandør David Giles, som også var til stede, da Kapringen blev vist i Europa-Parlamentet. Selvom der har været en nedgang i pirataktiviteten ud for Afrikas Horn, er det for tidligt at være selvtilfredse. Det er helt afgørende, at flåden er til stede i området, indtil vi har løst årsagerne til pirateriet, som skal findes på land i Somalia, siger Kommandør David Giles. Somalia er dog ikke det eneste sted, pirater opererer fra. Der er for eksempel grund til en vis bekymring over udviklingen i Vestafrika. Danmarks Rederiforening følger udviklingen tæt og er opmærksom på, om pirateriet breder sig til andre områder end farvandene ud for Afrika. Kontakt Vicedirektør Jan Fritz Hansen, KOMPAS NO 1 JaNuar

18 No. 2 Februar 2013 Et skridt nærmere en konvention Ballastvand Èn af forhindringerne for at ratificere den internationale konvention for behandling af skibes ballastvand er blevet fjernet. Ballastvand har i denne uge på ny været på dagsordenen i FN s internationale søfartsorganisation, IMO. Denne gang var bl.a. spørgsmålet om prøvetagning som led i havnestatskontrol til drøftelse i BLG, som er en underkomité til IMO s miljøkomité MEPC. Prøvetagning af ballastvand har ad flere omgange været diskuteret, og indtil nu har det ikke været muligt at opnå enighed om de fremtidige retningslinjer. Det har ført til, at store flagstater som Panama og Bahamas har været tilbageholdende med at ratificere konventionen og dermed har forhindret dens ikrafttræden. Resultatet af denne uges drøftelser blev, at prøvetagning vil blive suspenderet for en periode, men at øvrige kontrolinstrumenter, såsom certifikat- og dokumenttjek, vil blive opretholdt, når konventionen træder i kraft. Vi har fået fjernet en af de små sten på vejen og sikret, at prøvetagning først kommer på tale, når vi har sikkerhed for, at det er praktisk muligt. Vi har dog fortsat de større sten i form af konventionens implementeringsdatoer og de præcise retningslinjer for havnestatskontrol. Og så længe diskussionerne her ikke er tilendebragt, er det vanskeligt at se, at tilstrækkelig ratifikation vil blive opnået, siger sekretariatsleder Peter Olsen fra Danmarks Rederiforening. Konventionen, der blev vedtaget i 2004, mangler fortsat tilslutning fra ca. 6 pct. af verdenshandelsflåden. Kontakt: Sekretariatsleder Peter Olsen, Rederiforeningen: Arktisk eventyr i tæt dialog med Grønland Arktis Danske rederier har kompetencerne til at føre an i en kommende råstofudvinding på Grønland. Men det er afgørende med et tæt parløb med de grønlandske beslutningstagere om at sikre bæredygtige standarder for miljø og sikkerhed. Vækstpotentialet er stort i de arktiske farvande, ikke mindst for danske rederier, for værfter og maritime udstyrs- og servicevirksomheder, som leverer skibe, udstyr og komponenter til offshore-aktiviteter. Der er ingen grund til at være bekymret for eksempelvis kinesk indblanding i forhold til fremtidens sejlads i Arktis, mener Danmarks Rederiforening. Men det er afgørende at etablere international regulering for sejlads i Arktis en såkaldt polarkode, som der arbejdes på i FN s søfartsorganisation, IMO. Rederiforeningen ønsker højst mulige standarder for kvalitet og bæredygtighed. Det er et sårbart eventyr, som vi mener, man bør have høje adgangskrav til. Samtidig ønsker vi høje standarder for sikkerhed og beredskab, siger vicedirektør Jan Fritz Hansen, der mener, at danske rederier og underleverandører til branchen vil have fordele i forhold til et potentielt råstofeventyr i Grønland. Danmark er en naturlig leder i relation til det kommende arktiske eventyr. Vi har erfaringen med at færdes under de ekstreme forhold og med at producere udstyr, der kan klare forholdene på de kanter. Men det er afgørende, at vi får lavet rammerne i tæt samarbejde med de grønlandske beslutningstagere, siger han. Det skal både være sikkert og godt og bæredygtigt at være deroppe, men det skal også være økonomisk rentabelt og give en fordel for dem, der sejler der, men også de grønlændere, der skal leve af det, siger Jan Fritz Hansen. Rederiforeningen er allerede i dialog med bl.a. de grønlandske repræsentanter og afholder i marts en stor konference i Frederikshavn, hvor arktisk sejlads er på dagsordenen. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, 18 KOMPAS NO 2 februar

19 No. 2 Februar 2013 Modtageanlæg til ballastvand kan afløse installation om bord Ballastvand Mobile modtagefaciliteter til ballastvand i havn er et muligt alternativ til installation om bord. En netop offentliggjort undersøgelse iværksat af Danmarks Rederiforening, A.P. Møller-Mærsk, DFDS og Danske Havne viser bl.a. at den danske miljølovgivning tillader etablering af mobile modtageanlæg i havn, og at det teknisk set vil være muligt at etablere en containerbaseret løsning placeret på enten en pram eller en sættevogt på kajen. Med udgangspunkt i bl.a. en række konkrete scenarier fra Esbjerg og Fredericia Havn samt investeringsomkostninger konkluderer rapporten imidlertid, at de samlede omkostninger pr. anløb eller pr. ton behandlet vand vil være lavere ved installation af udstyr om bord sammenlignet med den mobile løsning. En væsentlig forklaring er dog, at de konkrete skibe, der indgår i undersøgelsen, benytter betydeligt mindre ballastvand, end skibets kapacitet tilsiger. Rapporten giver et godt udgangspunkt for de videre overvejelser også selvom den, i forhold til de konkrete cases, ikke umiddelbart kan påvise et muligt besparelsespotentiale, siger sekretariatsleder Peter Olsen fra Danmarks Rederiforening. Rapporten kan downloades på Rederiforeningens hjemmeside. Kontakt: Sekretariatsleder Peter Olsen, Rekordhøj valutaindsejling i form af indchartrede skibe som supplement til deres egne. Økonomi 2012 var blandt de værste år nogensinde for skibsfarten, både i Danmark og globalt. Men der er alligevel grund til at se optimistisk på fremtiden, når man tager de danske rederiers briller på. For trods stor overkapacitet af skibe på verdensmarkedet viser Danmarks Rederiforenings nøgletal pr. 1. januar 2013, at den samlede valutaindsejling i 2012 for den danske rederibranche bliver i omegnen af 195 mia. kr. Tallet vil dermed være på linje med eller overgå det hidtidige rekordår 2008 som det største i dansk skibsfarts historie og understreger branchens position som den største enkeltbidragsyder til den danske betalingsbalance. Væksten skyldes bl.a. rederiernes stigende engagement At nå rekordhøj valutaindsejling i en global krisetid som denne er imponerende. Danske rederier har også mange udfordringer i disse år, men vi er blevet på banen og er som gammel søfartsnation klar til også at håndtere svære tider, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen. Den danske handelsflåde har også oplevet en nettotilvækst på 18 skibe i Væksten skyldes bl.a. leveringer af nybyggede specialskibe til offshore-industrien. Men også danske rederiers fortsatte køb og indflagning af skibe i DIS (Dansk Internationalt Skibsregister) har bidraget. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, KOMPAS NO 2 februar

20 No. 2 Februar 2013 At være en stormagt forpligter Holdning Inden for søfart er Danmark en stormagt, hvilket vi skal være bevidste om, mener vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen i dette uddrag af en kommentar bragt i Søfart. En stormagt gik i land. Sådan sagde man med bævende stemme i 1361, da den danske konge Valdemar Atterdag gik i land på den nu svenske ø Gotland. Derved satte Danmark sig på et af datidens vigtigste handelscentre. I dag udgør vi mindre end 0,1 procent af verdens befolkning. Men Danmark regerer fortsat med stor international betydning på verdenshavene og i den maritime industri. Dansk skibsfart løfter i dag 10 procent af verdenshandelen og er Danmarks klart største enkeltstående eksporterhverv. Som skibsfartsnation er vi derfor rollemodel for mange andre lande, og det forpligter. Heldigvis er vi gode til at lægge kursen på mange fronter. Vi er næsten ikke til at hamle op med, når vi taler om kvalitet, hvilket på sigt er den måske vigtigste konkurrenceparameter. Det samme gør sig gældende i de politiske fora, hvor Rederiforeningen, den danske regering og andre organisationer, der arbejder for styrkelse og vækst for dansk skibsfart, er aktive. Danske embedsmænd er traditionelt blandt de toneangivende på søfartsområdet i fx FN s internationale maritime organisation IMO og ikke mindst i EU, hvor vores synspunkter, viden og kompetencer er helt afgørende på søfartsområdet. Sådan er det også i de internationale rederiorganisationer, ICS og ECSA, hvor Danmark, blandt andet på miljøområdet, er kendt for en nærmest irriterende ihærdighed for at sikre troværdighed og udvikling i forhold til andre landes rederier. Når Danmark udvikler søfartspolitik, danner vi præcedens. Sender vi krigsskibe til Somalia, kan andre lande ikke længere vende det blinde øje til piratproblemerne. Det samme gælder for klima- og miljøpolitik, hvor danske rederier og den danske regering står for en progressiv, fremtidsorienteret tilgang til de mange udfordringer. At gå forrest betyder også, at man må være på mærkerne. Vore politikere, vore myndigheder, vore rederier og alle andre spillere i Det Blå Danmark skal sikre den rigtige og internationalt orienterede regulering af erhvervet. Det er heldigvis i høj grad også tilfældet. Daværende erhvervsminister Bendt Bendtsens plan fra 2006 om at gøre Danmark til Europas førende søfartsnation var med til at sikre, at den danske handelsflåde voksede med næsten 50 procent i de følgende fem år. Den nuværende regering har fulgt trop med sin vækstplan for Det Blå Danmark, baseret på branchens egne anbefalinger. I branchen tager vi også vores ansvar som rollemodel på os og tør agere som den sværvægter, vi er på området. Som maritim stormagt skal vi ikke være bange for at udvise lederskab. Vi kan rolig lade vort vikingeblod løbe endda endnu raskere i vore årer om end selvfølgelig på en fredeligere og mere kvalitetssikret måde end hos Valdemar Atterdag og vore andre forfædre. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danske rederier helt i top i kvalitetsregister Statistik Danmark er blandt de mest kvalitetsorienterede lande at have sine skibe indregistreret i. Som én af ganske få flagstater scorer Danmark maksimumpoint i den årlige Flag State Performance Table for 2012, som opgøres af de internationale rederiorganisationer ICS og ISF. Tabellen er bl.a. et udtryk for en flagstats skibes evner til at leve op til standarder inden for sikkerhed, miljø og arbejdsforhold, samt myndighedernes ratificering af internationale aftaler og aktive deltagelse i FN s søfartsorganisation, IMO s, arbejde. Selv om jeg på ingen måde er overrasket, er det selvfølgelig glædeligt, at Danmark, som altid, ligger i top på alle parametre, når vi gerne vil repræsentere kvalitetsskibsfart, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen. Kontakt: Chefkonsulent Morten Glamsø, 20 KOMPAS NO 2 februar

21 No. 2 Februar 2013 MLC-ståbi snart en realitet Certificering Til sommer træder konventionen om søfarernes arbejdsvilkår, den såkaldte MLC, i kraft. Rederiforeningen har udarbejdet en vejledning til medlemmerne. Rederiforeningerne indledte i efteråret 2011 et medlemsprojekt med det formål at udvikle et værktøj, der kan give konkrete anvisninger på, hvordan danske rederier og skibe kan forberede sig på den inspektion og certificering, der kræves, når den internationale konvention om søfarendes arbejdsvilkår, MLC, træder i kraft den 20. august Udarbejdelsen af et sådant værktøj, i form af en MLCståbi, nærmer sig nu sin afslutning, og det endelige resultat vil blive præsenteret på et medlemsmøde onsdag den 13. marts. januar 2013 blev det foreliggende udkast gennemgået med repræsentanter fra Søfartsstyrelsen for at afstemme forventningerne til et inspektionsområde, der er nyt for både rederier og myndigheder. Udkastet til MLC-ståbien, bestående af et prøveeksemplar med tilhørende materialesamling, fik en rigtig god modtagelse og er indholdsmæssigt så godt som færdigt. Selv om det for danske rederier burde være en overkommelig opgave at leve op til kravene og opnå MLC-certifikater for dets danske skibe, kan det let blive et kapløb med tiden for rederierne at få alt på plads inden den 20. august i år. Danmarks Rederiforening opfordrer derfor de rederier, der endnu ikke er gået i gang med at forberede MLCcertificeringen, om snarest muligt at tage de nødvendige initiativer. På det afsluttende møde i MLC-projektgruppen den 10. Kontakt: Afdelingschef Bertil Hohlmann, Europa-Parlamentet: Fasthold bekæmpelse af pirater Pirateri Europa-Parlamentet understreger, at kampen mod pirateri ved Afrikas Horn skal fortsætte, selvom antallet af kapringer er faldet. Den 15. januar vedtog Europa-Parlamentet i Strasbourg Charles Tannocks betænkning om EU s strategi for Afrikas Horn. Det britiske konservative medlem af Europa-Parlamentet fik stor støtte fra flertallet af hans 754 kollegaer i salen. Tannocks rapport giver et bredt overblik over de vigtigste tiltag, som EU bør gennemføre i området, herunder at bekæmpe pirateri til søs og på land. Europa-Parlamentet opfordrer bl.a. til, at medlemslandene fortsat understøtter den sømilitære EUNAVFOR ATALANTA-operation med passende overvågnings- og patruljeskibe, da kampen mod pirateri fortsætter, og de nuværende succeser er skrøbelige. Rapporten opfordrer også til, at EU aktivt støtter retlige systemer og opbygning og drift af fængsler i de lande, som har samarbejdet med EU i overførslen af piratmistænkte (Kenya, Seychellerne og Mauritius), samt støtter de somaliske myndigheder, så de kan håndtere tilfangetagne pirater og al-shabaab-militante. Desuden bør medlemslandene samarbejde med Europol og Interpol om at efterforske og spore pirater og pengestrømme. Rapporten fremhæver rederiernes indsats og anvendelse af Best Management Practices (BMP s), og Tannock opfordrer IMO, flagstaterne og industrien til at sikre vedtagelsen af internationale standarder for private, bevæbnede vagter. Rederiforeningen velkommer Europa-Parlamentets betænkning. Den reflekterer mange af de punkter, der blev drøftet under den debat, som Danmarks Rederiforening organiserede i Parlamentet i december sidste år. En debat som Charles Tannock deltog aktivt i. Tannocks rapport kan downloades på Danmarks Rederiforenings hjemmeside. Kontakt: Sekretariatsleder Simon C. Bergulf, KOMPAS NO 2 februar

Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, DANMARKS REDERIFORENING

Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, DANMARKS REDERIFORENING Dansk skibsfart 23. SEPTEMBER 2013 AFDELINGSCHEF JACOB K. CLASEN, Danmarks R ederiforening Etableret 1884 100 rederier Branche- og arbejdsgiverorganisation I Bruxelles siden 1989 Maritimt hus Organisationsdiagram

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Miljøministeriet Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark 14. marts 2012 Det Blå Danmark er en af Danmarks

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Dansk handelsflåde vokser fortsat

Dansk handelsflåde vokser fortsat OBS: Kompas bliver digitalt fra 1. september - læs mere på bagsiden. No. 7 Dansk handelsflåde vokser fortsat Nøgletal Antallet af skibe under dansk flag har nået et nyt højdepunkt, viser opgørelse fra

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

Tilfredsstillende kompromis om NOx-regler

Tilfredsstillende kompromis om NOx-regler Tilfredsstillende kompromis om NOx-regler Miljø Medlemslandene i IMO s Miljøkomité har indgået NOx-udstyr installeret. et kompromis om den kommende NOx-lovgivning. Rederiforeningen er tilfreds med resultatet.

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Danish Maritime Forum åbnes af Kronprinsen

Danish Maritime Forum åbnes af Kronprinsen OBS: Kompas bliver digitalt fra 1. september - læs mere på bagsiden. No. 8 Danish Maritime Forum åbnes af Kronprinsen DMD Når Danish Maritime Forum slår dørene op den 8.-9. oktober, er det med et royalt

Læs mere

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening

Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Vil du være skibsreder? v/afdelingschef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening Danmarks Rederiforening Etableret 1884 Branche- og arbejdsgiverorganisation Sekretariat for Bilfærgernes Rederiforening

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Nr. 1 5. årgang Juni 2015. Skibsfarten

Nr. 1 5. årgang Juni 2015. Skibsfarten Nr. 1 5. årgang Juni 2015 Skibsfarten Indhold Redaktørens klumme.............3 Medlemsportrættet: Svendborg Bugser kigger fremad....4 Nyt fra Udligningskontoret: Endelig afregning 2014..........7 Interview:

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Polarkoden: Det hårde arbejde er overstået

Polarkoden: Det hårde arbejde er overstået Polarkoden: Det hårde arbejde er overstået Arktis Arbejdet med den såkaldte polarkode, som skal regulere skibsfarten i de polare farvande, er tæt på at være færdigt. Nu mangler blot finjusteringen. Som

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

power to the sea integrerede elektriske løsninger

power to the sea integrerede elektriske løsninger power to the sea integrerede elektriske løsninger fra det store overblik til de små detaljer vi gør det komplicerede enkelt for dig hvor svært skal det være? Der er noget specielt over det maritime. Noget

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

REVIDERET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPA-UDVALG

REVIDERET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPA-UDVALG Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 378 Offentligt NOTAT J.nr. MST-719-00054 Ref. ANNSC/SORNM Den 21. maj 2012 REVIDERET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPA-UDVALG Kommissionens forslag

Læs mere

Nr. 1 4. årgang Februar 2014. Skibsfarten

Nr. 1 4. årgang Februar 2014. Skibsfarten Nr. 1 4. årgang Februar 2014 Skibsfarten Indhold Redaktørens klumme.............3 Medlemsportrættet: Et lille firma med en stor historie.....4 Interview: Det handler om troværdighed og Danmarks omdømme..........6

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN

LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN Bureau Veritas Netværksgruppe LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN Vil du: Have indsigt i, hvordan andre virksomheder arbejder med deres kunders krav inden for disse brancher? Vide mere

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.6.2013 SWD(2013) 236 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Nr. 2 3. årgang Maj 2013. Skibsfarten

Nr. 2 3. årgang Maj 2013. Skibsfarten Nr. 2 3. årgang Maj 2013 Skibsfarten Indhold Redaktørens klumme.............3 Generalforsamling 2013.........4 Medlemsportrættet: Esvagt....................6 Kort nyt.....................9 Esbjerg Danmarks

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN

LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN Bureau Veritas Netværksgruppe LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN Vil du: Have indsigt i, hvordan andre virksomheder arbejder med deres kunders krav inden for disse brancher? Vide mere

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Nr. 4 3. årgang December 2013. Skibsfarten

Nr. 4 3. årgang December 2013. Skibsfarten Nr. 4 3. årgang December 2013 Skibsfarten Indhold Redaktørens klumme.............3 Medlemsportrættet: Sirius Shipping har indtaget Danmark. 4 Temamøde: EU-tilskud............7 Interview: Glem ikke den

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Trafikministeriet. Notat : 119-1. : 14. november 2002. : 2. Kontor

Trafikministeriet. Notat : 119-1. : 14. november 2002. : 2. Kontor Trafikministeriet Notat Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 14. november 2002 : 119-1 : JLo : 2. Kontor Foreløbig orientering om kommende internationale regler om forebyggelse af terrorhandlinger m.v. mod

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Vækstteamets SWOT-analyse

Vækstteamets SWOT-analyse SEKRETARIATET FOR VÆKSTTEAMET FOR DET BLÅ DANMARK Vækstteamets SWOT-analyse 12. juli 2012 Som udgangspunkt for arbejdet i vækstteamet for Det Blå Danmark har teamet udarbejdet en kort SWOT-analyse, der

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Status på arbejdet i IMO og ESSF Samarbejde mellem danske myndigheder Kosan Crisplant den 27. november 2014 Palle Kristensen Søfartsstyrelsen Indhold

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Hermed følger Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 1 i 2014. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man henvende sig hos sin sædvanlige kontaktperson

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

MLC 2006 Implementering. Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s.

MLC 2006 Implementering. Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s. MLC 2006 Implementering Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s. Agenda Regelsættet Regeleksempler Implementering Udfordringer Status MLC 2006 Formål Yderligere sikring af søfarendes

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

Forslag. til. 1. Overskriften til afsnit 2 i kapitel 2 affattes således: 1. 6, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

Forslag. til. 1. Overskriften til afsnit 2 i kapitel 2 affattes således: 1. 6, stk. 4, 2. pkt., ophæves. Forslag til Lov om ændring af lov om skibes besætning, lov om beskatning af søfolk, sømandsloven, lov om Handelsflådens Velfærdsråd og lov om sikkerhed til søs (Ophævelse af kravet om dansk/eu/eøs indfødsret

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Nyt på foreningens hjemmeside

Nyt på foreningens hjemmeside Nr. 10 21. august 2007 INDHOLD: Nyt på foreningens hjemmeside... 1 Årsmøde i Korsør... 1 TutorShip eksamensresultater... 2 Udbud om sømotorveje i Nordsøområdet... 4 Møde i IMO s Havmiljøkomite... 5 Nyt

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere)

DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017. mellem REDERIFORENINGEN AF 2010. DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) DIS-OVERENSKOMST (BUGSERBÅDE) 2014-2017 mellem REDERIFORENINGEN AF 2010 og DANSK METALS MARITIME AFDELING (Skibsassistenter/skibsmekanikere) For skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister 2.

Læs mere

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Vær klar til at leve op til de kommende miljøkrav med landestrøm

Læs mere

Nr. 2 5. årgang September 2015. Skibsfarten

Nr. 2 5. årgang September 2015. Skibsfarten Nr. 2 5. årgang September 2015 Skibsfarten Indhold Redaktørens klumme.............3 Medlemsportrættet: Med olie på gas..............4 Over 80 arrangementer under Danish Maritime Days.......6 Interview:

Læs mere

Worldcareers. Bag om kampagnen for hele Det Blå Danmark

Worldcareers. Bag om kampagnen for hele Det Blå Danmark Worldcareers Bag om kampagnen for hele Det Blå Danmark Agenda - Generelt om kampagnen - Strategi - Materiale - Medievalg - Aktiviteter Kort om mig Martin Fyrst Jakobsen Historik: 1999 2002 HTX i Århus

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation.

Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation. Årets Blå konference whats in it for you Maritim Forskning og Innovation. Vi mødes den 3. december kl. 15.00 i Frederikshavn. Hovedtemaet: Maritim forskning og innovation - WHATS IN IT FOR YOU hvordan

Læs mere

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 Ordinær generalforsamling 25. september 2012 Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 www.naestved-varme.dk e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Danske Fjernvarme Valg til bestyrelsen. Varmeåret

Læs mere

Vækstteamet for Det Blå Danmark ANBEFALINGER. Denmark The Core of Maritime Europe. Commerce, Competence & Cooperation

Vækstteamet for Det Blå Danmark ANBEFALINGER. Denmark The Core of Maritime Europe. Commerce, Competence & Cooperation Vækstteamet for Det Blå Danmark ANBEFALINGER Denmark The Core of Maritime Europe Commerce, Competence & Cooperation Anbefalinger fra vækstteamet for Det Blå Danmark Forord... 1 1. Vækstteamets vision...

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere