Health of the Nation Outcome Scales

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Health of the Nation Outcome Scales"

Transkript

1 Health of the Nation Outcome Scales (HoNOS) P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst N. Lauge P. Treufeldt Ti år med HoNOS: Psykiatrisk Center Nordsjælland, Forskningsenheden. DK-3400 Hillerød

2 Hvad er HoNOS? I midten af 1990 erne blev professor i psykiatri i London, John Wing kontaktet af den engelske sundhedsminister som ønskede at få lavet en rating skala (vurderingsskala) som skulle måle de problemer der førte psykiatriske patienter til indlæggelse på en psykiatrisk hospitalsafdeling. Han ville så gerne se, hvor stor den procentvise forbedring var, når man sammenlignede indlæggelsesvurderingen med udskrivningsvurderingen på denne rating skala. Professor John Wing og hans stab på Maudsly Hospitalet i London udviklede en rating skala som fik navnet HoNOS (Health of the Nation Outcome Scales). HoNOS er vist i Figur 1. 1

3 No Problemer eller symptomer (items) Skalatrin 0 = ikke tilstede 4 = tilstede i ekstrem grad 1 Aggressiv, urolig adfærd Suicidale impulser Problematisk alkohol- eller narkotikaforbrug Kognitive problemer Fysisk sygdom Hallucinationer og vrangforestillinger Depression Angst og andre nervøse lidelser Problemer med sociale relationer Problemer med daglige gøremål Problemer med levevilkår Problemer med beskæftigelse og aktiviteter Figur 1 - HoNOS Scoringsark Patienter der er indlagt under 24 timer medtages ikke, så vore analyser fra 2000 til 2009 er ikke 100% dækkende. Sammen med HoNOS anføres den lægelige ICD-10 diagnose. Det er udskrivningsdiagnosen vi benytter i vore statistiske analyser. Tilsammen dækker HoNOS og ICD-10 diagnoserne meget meningsfyldte oplysninger. Således beskriver selve ICD-10 diagnosen patientens hoveddiagnose, medens HoNOS dækker den tilstand der fremtræder som behandlingskrævende. ICD-10 hoveddiagnoser Tabel 1 viser den procentvise fordeling af ICD-10 hoveddiagnoser fra Vi har fundet det mest hensigtsmæssigt i en så relativt kortfattet rapport, at fokusere på hovedgrupperne Demens, Misbrug, Det skizofrene Spektrum, Affektive lidelser og Resten, (der indeholder både de nervøse tilstande og personlighedsforstyrrelserne). I de 10 år vi har benyttet HoNOS på de hospitalsindlagte patienter i Psykiatrisk Center Nordsjælland, har vi i alt bedømt patienter. Ingen patient indenfor en årsopgørelse tæller mere end én gang. Den procentvise fordeling i Tabel 1 viser en meget konstant værdi år for år. Vi kan derfor benytte totalanalysen for og se, at det er det skizofrene spektrum og de affektive lidelser der tilsammen udgør lidt over halvdelen af patienterne. Omkring 9% har misbrug som hoveddiagnose og omkring 6% har demens som hoveddiagnose. Figur 1 er scoringsarket til HoNOS. Hvert af de 12 problemer (items) scores på en Likert skala fra 0 til 4, hvor 0 betyder ikke tilstede og 4 betyder tilstede i ekstrem grad. Lægger man de 12 items sammen til et total score, kan det naturligvis gå fra 0 til 48. Det er en virkelig dramatisk reduktion af den information som ligger i hvert item eller problem (symptom) og derfor skal der være særlig gode grunde til at benytte total score. HoNOS blev indført på Psykiatrisk Center Nordsjælland januar For hver nyindlagt patient på vore afdelinger er HoNOS blevet udfyldt ved indlæggelsen (i løbet af det første døgn) og igen ved udskrivningen. Det er plejepersonalet der udfylder HoNOS. 2 3

4 Alder og køn ICD-10 hovedgrupper Total Demens (F0-09) 5,8% 6,2% 5,2% 6,3% 7,2% 4,7% 6,5% 6,2% 6,5% 5,8% 6,0% Misbrug (F10-19) 9,1% 9,0% 10,6% 11,5% 9,6% 8,2% 7,3% 7,3% 6,8% 7,4% 8,9% Skizofrene spektrum (F20-29) 28,9% 28,3% 29,3% 26,2% 28,8% 29,4% 27,3% 30,6% 34,7% 31,6% 29,3% Affektive lidelser (F30-39) 28,1% 27,9% 26,2% 22,4% 26,2% 30,6% 32,2% 32,2% 27,6% 29,5% 27,9% Resten (F40-49), (F60-69) 28,1% 28,6% 28,7% 33,6% 28,2% 27,1% 26,7% 23,6% 24,4% 25,7% 27,9% N = Tabel 1 - Procentvis fordeling af ICD-10 hoveddiagnoserne fra Total Alder, gennemsnit 45,8 45,6 46,4 45,8 46,9 48,6 48,6 47,4 46,3 48,0 46,8 (spredning) (17,1) (17,9) (28,4) (16,9) (17,3) (28,7) (17,8) (18,4) (17,9) (18,0) (20,6) % kvinder 55,2 55,7 54,6 57,4 56,7 55,6 57,3 56,8 52,8 52,7 55,5 Tabel 2 - Gennemsnitsalder og kønsfordeling (% kvinder). Tabel 2 viser alder og køn. Gennemsnitalder er omkring 47 år og den procentvise forekomst af kvinder er lidt højere end for mænd, omkring 55%. HoNOS item score på udvalgte delskaler Tabel 3 viser hvorledes man i England konventionelt angiver HoNOS, når man vil samle informationen i de 12 items til nogle mindre profilfaktorer (subskalaer). Man slår så de første 3 items i Figur 1 sammen til: A) adfærdsproblemfaktor, B) de næste 2 items (4 og 5) sammen til en faktor der dækker fysiske symptomer og de kognitive problemer, C) en psykopatologisk faktor der indeholder item 6, 7 og 8 (Figur 1) og D) en faktor omhandlende de sociale problemer (item 9, 10, 11 og 12). Endelig lægger man også alle items sammen til en total score. Da der således er et forskelligt antal items i skalerne A, B, C D og Total HoNOS, benytter man et itemgennemsnit score (Total HoNOS f.eks. selve total score divideret med 12). Derfor er der relativt let at se i Tabel 3, at det er de psykiatriske problemer der især fører til indlæggelse, herefter kommer de sociale problemer. 4 5

5 Total HoNOS subskala Total (A) Adfærdsproblemer 0,63 0,60 0,57 0,61 0,62 0,62 0,56 0,58 0,67 0,66 0,61 (B) Fysiske problemer 0,71 0,68 0,68 0,67 0,68 0,71 0,71 0,70 0,65 0,76 0,69 (C) Psykiatriske problemer 1,47 1,40 1,43 1,47 1,45 1,45 1,48 1,48 1,49 1,53 1,46 (D) Sociale problemer 0,96 0,90 0,88 0,90 0,90 0,83 0,82 0,87 0,90 1,00 0,90 Total HoNOS 0,96 0,91 0,91 0,93 0,93 0,91 0,90 0,92 0,95 1,01 0,93 Antal patienter Tabel 3 - Det gennemsnitlige item score for de HoNOS delskalaer, som traditionelt er blevet benyttet i HoNOS litteraturen. Ved det gennemsnitlige item score menes, at med skalaer der indeholder flere items bliver total score divideret med antallet af item. A Adfærds-problemer (item 1,2 og 3, se Figur 1) B Kognitive eller fysiske problemer (item 4 og 5, se Figur 1) C Psyko-patologiske symptomer (item 6,7 og 8, se Figur 1) D Sociale problemer (item 9,10 og 11, 12, se Figur 1) HoNOS total score for hele skalaen Tabel 4 viser HoNOS total score ved indlæggelse (summen af alle 12 items, således er den teoretiske spændvidde fra 0 til 42) for alle patienter fra 2000 til Patienterne er inddelt i hovedgrupperne efter antal i hver, hvor det skizofrene spektrum er den største gruppe (N = 3257), derefter den affektive gruppe (N = 3111) etc. Det højeste HoNOS score ses i demensgruppen og herefter i misbrugsgruppen (alkohol og andre stoffer). Det er de lidelser vi traditionelt kalder de organiske tilstande og er meget personalekrævende. I den akutte behandlingspsykiatri er abstinenstilstande efter alkohol den mest alvorlige, da tilstanden ubehandlet kan være dødelig. I Psykiatrisk Center Nordsjælland har vi siden 1983 haft et meget effektivt behandlingsprogram for abstinenstilstande, da vi dels har udviklet en rating skala til vurdering af tilstandens sværhedsgrad, dels at der gives fenemal alt efter score på denne skala. Af Tabel 4 fremgår det, at de nervøse tilstande (herunder angstlidelser) har et gennemsnit HoNOS score på 9 som er den laveste værdi. Undersøgelser med HoNOS i andre lande viser, at et score på 9 ofte ses ved de ambulant behandlede patienter. HoNOS er blevet benyttet på alle hospitalsafdelinger i Italien, hvor skizofreni udgør omkring 60 % af de indlagte patienter. Gennemsnit score på HoNOS i den italienske opgørelse er omkring 13, altså helt svarende til vort gennemsnit for skizofreni på lidt over 12. Forbedringsprocenten på HoNOS er også angivet i Tabel 4, dvs. den procent der opstår, når man trækker indlæggelses HoNOS fra udskrivningsværdien og tager denne difference i forhold til indlæggelsesscore. Med de relativt korte døgnindlæggelsestider vi har på PC Nordsjælland, kan man ikke forvente en forbedringsprocent mere end 50%. Som det fremgår af Tabel 4, opnås dette alene for de affektive lidelser, som også er den gruppe hvor vi har de mest effektive interventioner. Skizofreni er en ungdomssygdom i den forstand, at lidelsen debuterer for mænd typisk i 18 års alderen og for kvinder i 22 års alderen. Der er lige mange mænd og kvinder der får skizofreni, men det er mænd der dominerer ved hospitalsindlæggelser, et forhold vore første registreringer fra PC Nordsjælland i midten af 1980 erne allerede viste. Blandt patienter med affektive lidelser er gennemsnitsalderen ved indlæggelse typisk 55 år, hvilket vi i Danish University Antidepressant Group (DUAG) har vist siden begyndelsen af Ved de affektive lidelser er det kvinderne der dominerer. 6 7

6 ICD-10 Diagnosegrupper HoNOS (total score) ved indlæggelse Patienternes alder Fordeling af køn Total score gennemsnit % Forbedring Alder gennemsnit % Kvinder Det skizofrene spektrum (F20-29) 12,24 38,7 % 42,2 46,3 % (N = 3257) Skizofrene (N = 2185) 12,36 35,8 % 40,9 41,5 % Skizoaffektive (N = 156) 11,16 47,4 % 48,6 65,4 % Andre (N = 916) 11,88 44,5 % 44,3 54,4 % Affektive lidelser (F30-39) 9,96 49,0 % 55,8 62,4 % (N = 3111) Bipolare (N = 794) 10,20 51,3 % 57,4 60,3 % Unipolare (N = 841) 9,60 48,3 % 59,7 69,0 % Andre (N = 1476) 9,96 48,1 % 52,8 59,8 % Nervøse lidelser (F40-49) 9,00 44,3 % 40,5 62,8 % (N = 1818) Personlighedsforstyrrelser (F60-69) 10,32 37,5 % 37,4 72,7 % (N= 1061) Alkohol og andet misbrug (F10-19) 13,44 39,9 % 46,2 38,8 % (N = 994) Demens (F00-09) 15,48 22,4 % 65,2 44,2 % (N = 670) Andre lidelser (F50-59) 11,64 28,4 % 32,6 63,0 % (N = 224) Tabel 4 - HoNOS angivet ved summen af alle 12 items (total score) med forbedringsprocent gennem indlæggelsestiden. Endvidere de korresponderende værdier for alder og køn. Indlæggelsestider og ICD-10 hoveddiagnoser Tabel 5A viser indlæggelsestiden for de forskellige ICD-10 hoveddiagnosegrupper for alle patienter ( ). De længste indlæggelsestider ses for patienter med personlighedsforstyrrelser som typisk bliver behandlet på dagafsnittene. Blandt de døgnindlagte patienter er der misbrugsgruppen der har den korteste indlæggelsestid, omkring 2 uger. Inden for diagnosesystemet DRG (Diagnostic Related Groups) som bygger på indlæggelsestiden (som så omregnes i kroner og ører), benytter man en homogenitetskoefficient som udtryk for hvor ren gruppen er, dvs. diagnosen dækker en typisk homogen gruppe. Denne koefficient opnås ved at dividere gennemsnitsindlæggelsestiden med den korresponderende spredning. Ifølge DRG-systemet er en patientgruppe meget homogen, hvis koefficienten er 1. Som det fremgår af Tabel 5A, er den bipolare effektive gruppe den mest homogene gruppe med en koefficient på 0,74 og den skizoaffektive gruppe med en koefficient på 0,81! Den egentlige skizofrene gruppe har en homogenitetskoefficient under 0,50 og derfor meget heterogen. 8 9

7 Indlæggelsestider for mænd og kvinder ICD-10 Diagnosegrupper Gennemsnit Spredning Homogenitets-koefficient Det skizofrene spektrum (F20-29) (N = 3257) 45,9 (93,3) 0,49 Skizofrene (N = 2185) 47,4 (97,5) 0,48 Skizoaffektive (N =156) 32,4 (40,1) 0,81 Andre (N = 916) 44,6 (89,5) 0,50 Affektive lidelser (F30-39) (N = 3111) 35,7 (51,9) 0,69 Bipolare (N = 794) 35,5 (47,8) 0,74 Unipolare (N = 841) 40,5 (64,5) 0,63 Andre (N = 1476) 32,9 (45,4) 0,72 Nervøse lidelser (F40-49) (N = 1818) 41,9 (76,6) 0,55 Personlighedsforstyrrelser (F60-69) (N= 1061) 60,6 (100,8) 0,60 Alkohol og andet misbrug (F10-19) (N = 994) 13,8 (28,5) 0,48 Demens (F00-09) (N = ,7 (64,2) 0,59 Andre lidelser (F50-59) (N = 224) 32,5 (72,1) 0,45 Tabel 5A - Indlæggelsestid , antal dage, gennemsnit (spredning) og homogenitetskoefficienter. Tabel 5B viser indlæggelsestid for hele perioden 2000 til 2009 for mænd og kvinder separat. Det ses, at kvinder har signifikant længere indlæggelsestid end mænd. For at belyse dette resultat nøjere, har vi ved hjælp af HoNOS total score undersøgt om der var forskel på mænd og kvinder ved indlæggelse eller udskrivning. Tendens ved indlæggelse var, at mænd scorede højere end kvinder, medens den procentvise forbedring var større for kvinder end for mænd. Tabel 5C viser genindlæggelsesmønstret for mænd og kvinder, når vi analyserer hele perioden fra 2000 til Der er ikke den store kønsforskel i antallet af genindlæggelser, idet kvinder kun for alle de affektive diagnoser og for de nervøse/angst diagnoser har flere indlæggelser end mænd. Tabel 5C viser også, at det er de egentlige skizofrene, de skizoaffektive og den bipolare affektive lidelse, som har et genindlæggelsestal der er større end når man ser på hele patientmaterialet. Tabel 5D viser, at såfremt man ser på den procent af diagnosegrupperne der har mere end én indlæggelse, så er det mænd der dominerer i skizofrenigruppen, men kvinder i den skizoaffektive gruppe. ICD-10 Diagnosegrupper Antal indlæggelsesdage Gennemsnit (spredning) Mænd Kvinder Det skizofrene spektrum (F20-29) 43,6 (90,0) 48,5 (97,0)* Skizofrene 44,0 (90,1) 52,2 (106,8)* Skizoaffektive 28,1 (29,4) 34,7 (44,7) Andre 44,5 (94,8) 44,7 (84,9) Affektive lidelser (F30-39) 31,0 (47,7) 38,4 (54,1)* Bipolare 30,1 (34,7) 39,1 (54,6)* Unipolare 37,8 (73,1) 41,3 (59,5) Andre 28,5 (38,6) 36,2 (50,0)* Nervøse lidelser (F40-49) 25,4 (48,3) 51,6 (87,9)* Personlighedsforstyrrelser (F60-69) 52,5 (92,7) 63,7 (103,6)* Alkohol og andet misbrug (F10-19) 12,2 (25,3) 16,4 (33,0)* Demens (F00-09) 35,7 (63,3) 40,2 (65,0) Andre lidelser (F50-59) 30,1 (87,2) 33,9 (61,8) Total 34,0 (69,7) 48,1 (80,3)* Tabel 5B - Indlæggelsestid for mænd og kvinder. Antal dage, gennemsnit (spredning) * P < 0,

8 ICD-10 Diagnosegrupper Antal genindlæggelser ICD-10 Diagnosegrupper Antal genindlæggelser Gennemsnit (spredning) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Det skizofrene spektrum (F20-29) 55,3 % 44,8 % Skizofrene 60,1 % 39,9 % Skizoaffektive 40,0 % 60,0 % Andre 44,2 % 55,8 % Det skizofrene spektrum (F20-29) 3,77 (5,44) 3,84 (5,08) Skizofrene 4,81 (6,38) 5,28 (6,18) Skizoaffektive 4,15 (3,50) 5,42 (5,78) Andre 1,64 (1,49) 1,96 (2,10) Affektive lidelser (F30-39) 33,9 % 66,1 % Bipolare 38,2 % 61,8 % Unipolare 27,9 % 72,1 % Affektive lidelser (F30-39) 2,01 (2,20) 2,22 (2,50)* Bipolare 3,22 (3,55) 3,32 (3,47) Unipolare 2,26 (2,16) 2,57 (2,82) Andre 1,46 (1,09) 1,55 (1,34) Andre 36,6 % 63,4 % Nervøse lidelser (F40-49) 1,30 (0,82) 1,44 (1,29)* Nervøse lidelser (F40-49) 33,1 % 66,9 % Personlighedsforstyrrelser (F60-69) 1,88 (1,50) 2,81 (4,51) Personlighedsforstyrrelser (F ,7 % 70,3 % Alkohol og andet misbrug (F10-19) 1,69 (1,77) 1,85 (1,70) Alkohol og andet misbrug (F10-19) 62,3 % 37,6 % Demens (F00-09) 1,93 (3,37) 1,53 (1,06) Demens (F00-09) 55,8 % 44,2 % Andre lidelser (F50-59) 1,36 (0,67 1,76 (1,60) Andre lidelser (F50-59) 36,6 % 63,4 % Total 2,29 (3,42) 2,32 (3,22) Total 44,0 % 56,0 % Tabel 5D - Genindlæggelsesmønstret for mænd og kvinder for perioden belyst i procent af mere end 1 genindlæggelse. Tabel 5C - Genindlæggelsesmønstret for mænd og kvinder for perioden belyst ved antal af genindlæggelser, gennemsnit (spredning). * P < 0,05 Tabel 6 viser hvorledes indlæggelsestiden (gennemsnit og spredning) har fordelt sig på de forskellige hoveddiagnosegrupper år for år fra 2000 til Det gælder for disse hoveddiagnosegrupper rangordnet i Tabel 6 fra demens til personlighedsforstyrrelser, at indlæggelsestiden har været konstant for de to store grupper (skizofreni og affektive lidelser) og for misbrugsbrugslidelser, men er blevet gradvist reduceret signifikant for de nervøse lidelser og personlighedsforstyrrelserne. Lithiumbehandling Tabel 7 viser den procentvise fordeling af lithiumbehandlingen på de forskellige ICD-10 hoveddiagnosegrupper år for år fra 2000 til Gennem alle årene er det patienter med bipolar affektive lidelse der tegner sig som den signifikant største gruppe med lidt over 50% som får lithium. Herefter kommer den unipolare depressive gruppe og den øvrige gruppe af affektive lidelser. Inden for den farmakoterapeutiske medicin er det mest specifikke præparat lithium som alene virker på affektive lidelser, især den bipolare type, men også på den unipolare type, når det gælder den forebyggende behandling. At der gives lithium i op til 5% for andre diagnosegruppe kan meget vel forklares ved at man af og til forsøgsmæssigt, når en tilstand synes at være bipolar anvender lithium. Den patientgruppe som især har gavn af lithium uden for den egentlige affektive gruppe er patienter med skizoaffektiv lidelse, hvor både lithium og ECT ofte har stor effekt kombineret med antipsykotisk medicin

9 Demens 33,4 36,2 49,6 55,8 39,5 34,0 32,7 38,7 26,8 22,5 (51,7) (42,6) (86,4) (108,1) (68,8) (52,8) (38,9) (70,4) (33,7) (25,2) Misbrug 14,7 18,7 12,2 10,9 18,3 8,0 13,0 16,2 11,4 13,9 (24,4) (38,2) (19,2) (28,9) (45,4) (11,3) (16,5) (28,2) (13,6) (28,1) Skizofreni 50,8 52,0 45,3 46,0 37,1 49,3 42,3 38,7 44,6 49,6 (101,8) (118,3) (91,0) (105,0) (64,1) (93,0) (63,7) (70,4) (68,3) (113,7) Affektive 37,6 34,9 35,7 40,8 46,7 33,3 36,5 29,4 26,5 32,7 (49,6) (49,1) (67,1) (56,9) (68,2) (46,3) (50,4) (34,5) (28,5) (45,0) Nervøse 57,7 49,8 45,8 36,5 44,6 46,8 53,2 31,1 19,0 17,6** (89,1) (79,8) (69,5) (82,1) (87,8) (80,5) (104,7) (69,0) (47,6) (40,2) Personlighedsforstyrrelser 80,3 68,3 61,9 52,1 65,6 90,0 60,5 39,2 35,5 34,6** (121,3) (99,8) (86,6) (87,6) (124,0) (144,2) (96,9) (63,9) (53,7) (68,8) Andre 34,5 57,4 43,1 35,1 30,2 22,8 17,3 30,9 9,1 19,6 (57,9) (96,7) (120,5) (64,8) (45,9) (42,8) (33,1) (55,2) (8,5) (38,0) Tabel 6 - Indlæggelsesdage i gennemsnit (spredning) i relation til ICD-10 hoveddiagnosen, år for år fra 2000 til ** P < 0,01 Elektrostimulationsbehandling (ECT) med særlig fokus på item 7 (depression) Tabel 8 viser den procentvise fordeling af de ECT-behandlede patienter på de forskellige ICD-10 hoveddiagnoser år for år fra 2000 til Gennem alle årene er det de unipolare depressioner eller ikke de polarmæssigt klassificerbare depressioner der udgør den største gruppe, tilsammen omkring 65%. De bipolare patienter udgør ret stabilt omkring 15%, dvs. at de affektive patienter tilsammen udgør 80% af de ECTbehandlede patienter. For at få et mere klart indtryk af, hvorledes de 620 patienter, der i dette 10-års forløb har modtaget ECT-behandling på PC Nordsjælland fordeler sig, er Tabel 9 opgjort således, at man for de forskellige ICD-10 hoveddiagnosegrupper kan se graden af depression for de patienter inden for de respektive diagnosegrupper, når de ECT-behandlede patienter sammenlignes med de ikke ECT-behandlede patienter. Graden af depression i Tabel 9 er målt ved hjælp af item 7 i HoNOS (Figur 1). Det gælder for samtlige hoveddiagnoser bortset fra de typiske skizofrene patienter, at de ECT-behandlede patienter har været signifikant mere depressive end de ikke ECT-behandlede patienter. Når en dement patient eller en skizoaffektiv patient modtager ECT, er det fordi depression er en relevant aktionsdiagnose på behandlingstidspunktet. Det fremgår af Tabel 9, at det alene er de affektive tilstande (bipolare, unipolare eller andre) der får en forbedringsprocent på depression i HoNOS ved udskrivningen som er signifikant større for de ECT-behandlede patienter sammenlignet med de ikke ECTbehandlede. Den samme tendens ses for gruppen af skizoaffektive patienter, men da denne grupper er meget lille, slår 76% versus 61% ikke ud på den statistiske signifikanstest (Tabel 9). Tager man alle 620 patienter under ét, er forskellen ca. 70% versus 53%, signifikant til fordel for ECT. Det gælder for ECT, at det er en behandling der især retter sig mod en depressiv aktionsdiagnose uafhængigt af, om der er en demenslidelse, en angstlidelse eller en skizoaffektiv lidelse tilstede også

10 ICD-10 diagnoser Total Skizofrene 3,3 % 5,2 % 4,7 % 3,6 % 4,4 % 4,1 % 3,9 % 9,2 % 4,6 % 12,4 % 5,3 % Skizoaffektive 2,4 % 5,2 % 3,9 % 5,4 % 3,5 % 3,1 % 3,9 % 6,6 % 4,6 % 4,5 % 4,2 % Andre skizofrene 6,5 % 2,6 % 3,1 % 1,8 % 1,8 % 2,0 % 3,9 % 3,9 % 1,5 % 1,1 % 2,9 % Bipolare 52,0 % 40,0 % 40,6 % 42,3 % 55,8 % 61,2 % 62,3 % 57,9 % 44,6 % 59,6 % 50,9 % Unipolare 12,2 % 12,2 % 14,8 % 18,9 % 12,4 % 9,2 % 9,1 % 6,6 % 13,9 % 11,2 % 12,4 % Andre affektiv 12,2 % 13,9 % 15,3 % 7,2 % 9,7 % 7,1 % 7,8 % 4,0 % 18,5 % 6,7 % 10,5 % Nervøse / Angst 0,8 % 5,2 % 1,6 % 9,0 % 6,2 % 4,1 % 2,6 % 1,3 % 4,6 % 2,3 % 3,8 % Demens 3,3 % 7,0 % 3,9 % 2,7 % 1,8 % 2,0 % 0,0 % 1,3 % 1,5 % 0,0 % 2,6 % Andet 7,3 % 8,7 % 11,7 % 9,0 % 4,4 % 7,1 % 6,5 % 9,2 % 6,2 % 2,3 % 7,4 % N = Tabel 7 - Lithium - % af de Lithium-behandlede for de forskellige ICD-10 hoveddiagnosegrupper. Tabel 10 viser køn og aldersfordelingen hos de patienter der har fået ECT og lithium. Kvinderne dominerer i begge behandlingsgrupper og de ECT-behandlede er ældst. Lithium er mere associeret med bipolar lidelse end ECT. IDC-10 diagnosegrupper: Nervøse tilstande (F40-49) med fokus på HoNOS, item 8 HoNOS blev konstrueret til at dække problemer og symptomer der førte til døgnindlæggelse på psykiatriske hospitaler i England. Da vi skulle implementere HoNOS på PC Nordsjælland, fik vi en konstruktiv dialog med overlægerne på de dagafsnit som især modtog lette depressive patienter og patienter med ICD-10 diagnoser inden for nervøsitet og angsttilstande (F40-49). Til denne patientgruppe virkede HoNOS umiddelbart for grov og vi kontaktede John Wing i London for at høre, om de erfaringer man havde gjort sig under de første år med HoNOS i England på dette område. Det viste sig, at man havde nedsat nogle arbejdsgrupper, der skulle komme med et forslag om hvorledes man skulle få belyst item 8 (Figur 1), altså angstsymptomet, så det blev mere nuanceret. Vort forslag var anvendelse af spørgeskemaet Symptom Check List (SCL-92) som Lis Raabæk Olsen i 2004 på PC Nordsjælland skrev en Ph.D-afhandling om, i hvilken en dansk befolkningsundersøgelse indgik. Som navnet antyder, er der 92 spørgsmål i SCL-92. Skemaet findes i vort kompendium i ratings scales og ligeledes på vores hjemmeside I en elektronisk udgave har overlæge, dr. med. Marianne Lau fået det implementeret på Stolpegården. Vi har benyttet SCL-92 i en papirudgave og har villet afvente Marianne Lau s erfaringer, før vi ville benytte det helt rutinemæssigt i en elektronisk udgave

11 ICD-10 diagnoser Total Skizofrene 1,8 % 1,8 % 3,1 % 1,7 % 3,8 % 5,2 % 4,1 % 2,2 % 5,4 % 5,9 % 3,6 % Skizoaffektive 0,0 % 0,0 % 3,1 % 3,3 % 0,0 % 2,1 % 2,7 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 1,3 % Andre skizofrene 3,5 % 7,0 % 6,3 % 1,7 % 1,3 % 2,1 % 2,7 % 0,0 % 2,7 % 2,0 % 2,9 % Bipolare 19,3 % 7,0 % 15,5 % 13,3 % 15,0 % 17,7 % 11,0 % 22,2 % 8,1 % 11,8 % 14,4 % Unipolare 26,3 % 28,1 % 29,7 % 35,0 % 33,8 % 38,5 % 35,6 % 44,4 % 43,2 % 33,3 % 34,5 % Andre affektive 33,3 % 36,9 % 26,6 % 25,0 % 31,3 % 26,0 % 28,8 26,7 % 29,7 % 33,3 % 29,5 % Nervøse / Angst 8,8 % 5,3 % 3,1 % 11,7 % 3,4 % 6,3 % 5,4 % 0,0 % 5,4 % 5,9 % 5,7 % Demens 0,0 % 3,5 % 9,4 % 0,0 % 6,3 % 1,0 % 5,4 % 2,2 % 2,7 % 0,0 3,2 % Andet 7,0 % 10,5 % 3,1 8,3 % 5,0 % 1,0 % 4,1 % 2,2 % 2,7 % 7,8 % 5,0 % N = Tabel 8 - ECT - % af de ECT-behandlede for de enkelte ICD-10 hoveddiagnosegrupper år for år fra 2000 til 2009 Tabel 11 viser de 306 patienter vi i perioden fra 2004 til 2009 har bedt om at udfylde SCL-92 ved indlæggelse og udskrivning. Derfor benyttes disse observationer ved beregningen af forbedringsprocenten. I alt har 555 patienter på vore dagafsnit udfyldt SCL-92 ved indlæggelse, men ved udskrivningen er kun 306 patienter bedt om at gentage udfyldelsen af spørgeskemaet. I tabel 11 er vist de delskalaer af SCL-92 man traditionelt benytter (somatisering, obsessivkompulsiv, interpersonel angst, depression, panikangst, vrede, fobi, mistroiskhed og psykoticisme). Endvidere beregner man et total score for hele SCL-92. SCL-6D er medtaget som en specifik depressionsskala med henvisning til de seks specifikke symptomer i Hamiltons Depressionsskala. Da der er et forskelligt antal items i disse skalaer, er score beregnet som gennemsnit item score på samme måde som i Tabel 3. Ved beregningen af % forbedring har vi benyttet den danske befolkningsundersøgelse, idet målet med en behandlingen inden for angst og depression må være at få vore patienter ind i normalområdet. Den forbedringsprocent vi således har lagt til grund er afstanden fra indlæggelse til udskrivning, i forhold til afstanden fra indlæggelse til normalområdets gennemsnit. Der har været rejst kritik af den anvendelse af SCL-92, hvor man benytter delskalaerne i Tabel 11. Således udgør den obsessivekompulsive delskala koncentrationsforstyrrelser og hukommelsesforstyrrelser og kun i mindre grad egentlige symptomer på OCD. Omvendt er der rejst meget kritik af ICD-10 symptomerne der indgår i diagnoserne netop for angst, depression, OCD etc. Der arbejdes på en forbedring af ICD-10 som har været under revision siden 2004, idet ICD-diagnoserne typisk revideres hvert 10. år. Medens vi endnu venter på ICD-11, har vi prøvet at analysere SCL-92 på baggrund af de 555 patienter der har udfyldt skemaet (148 mænd og 407 kvinder med et aldersgennemsnit på 36,2 år med en spredning på 11,1 år). Vi har benyttet en faktor analyse som også har været benyttet i den øvrige SCL-92 tradition. Vi har hertil benyttet den britiske faktor analyse metode, hvor man især koncentrerer sig om de første 2-3 faktorer i modsætning til den amerikanske, hvor man bliver ved og ved, idet man ikke kan få faktorer nok! Vi fandt, at den første faktor var generel, dvs. at alle 92 items var positivt korrelerede, hvilket i en vis forstand bliver tolket som argument for at bruge total score

12 ICD-10 hoveddiagnoser HoNOS depression (item 7) Den procentvise forbedring Gennemsnit og spredning fra indlæggelse til udskrivning ECT ingen ECT % forbedring ved ECT % forbedring uden ECT Skizofrene 1,09 0,83 48,0 % 49,4 % (0,85) (0,84) Skizoaffektive 2,12 * 1,03 76,5 % 61,8 % (1,13) (0,94) Andre skizofrene 1,67 * 0,94 56,7 % 56,4 % (1,14) (0,92) Bipolare 2,12 * 1,20 75,4 % * 62,0 % (1,27) (1,17) Unipolare 2,46 * 2,07 71,6 % * 57,8 % (1,11) (0,90) Affektive, andre 2,63 * 1,91 70,8 % * 56,4 % (1,05) (0,97) Nervøsitet/angst 2,29 * 1,46 60,1 % 52,8 % (0,96) (0,92) Demente 1,75 * 0,89 48,6 % 38,3 % (0,97) (0,95) Andre lidelser 2,41 * 1,24 63,6 % 51,4 % (1,10) (0,93) Total N = 620 2,35 * 1,27 (1,14) (1,01) 69,5 % * 53,4 % Tabel 9 - Beskrivelse af de patienter som fra 200 til 2009 har modtaget ECT, belyst ved item 7 (depression) på HoNOS * P < 0,05 De items som havde den største korrelationsværdi (faktor loading) var meget lig de seks der indgik i SCL-6D (Tabel 11). Det ses af item gennemsnitscore ved indlæggelse på SCL- 6D (2,32), at det er den største gennemsnitscore sammenlignet med SCL-depressionsskala (2,01). Den næste faktor var dual (bidirectorial), hvilket vil sige, at de 92 items kunne grupperes i to underfaktorer, hvor den ene gruppe havde negativ loading og den anden positiv loading. De items som var positivt loadede var angstitems og de negativt loadede var depressionsitems. Tabel 12 viser angstskalaen fra den duale faktor. Denne skala virker klinisk set meget meningsfuld, men indeholder kun 3 af de 10 items som indgår i den officielle SCL-92 angstskala (Tabel 11) nemlig pludselig angst uden grund, panikanfald og hjertebanken. Vi anbefaler meget, at Tabel 12 forsøges evalueret i anden undersøgelse. Den tredje faktor vi kunne identificere var ligeledes en dual faktor med depression i den ene pol og vrede og psykoticisme i den anden pol. Tabel 13 viser den depressionsskala der er dannet af faktor 3 som modpol til vrede og psykoticisme. Disse depressionsitems går igen i 6 af de 13 items som indgår i SCL-92 s traditionelle depressionssubskala (Tabel 11), men i vor udgave er koncentrationsevnen og besvær med hukommelsen blandt depressionssymptomerne og ikke blandt OCDsymptomerne som i SCL-92. En sammenligning med Stolpegårdens SCL-92 resultater er allerede i gang. Der er ingen tvivl om, at SCL-92 spørgeskemaet er et meget værdifuldt supplement til HoNOS, men vi må udarbejde bedre metoder til at benytte det til vurdering af de behandlingsinterventioner vi råder over for denne vigtige patientgruppe

13 ECT (N = 620) Lithium (N = 995) % females 68,6 % 61,2 % Age, mean (sd) year 61,9 (15,7) * 54,8 (27,9) % bipolar 14,4% 50,9% * Tabel 10 - Baseline characteristics of the patients receiving ECT or Lithium. * P < 0,05 SCL-92 Indl. Udskr. % forbedring Normalbefolkning Somatisering 1,27 0,69 74,4 0,49 Obsession-compulsion 1,64 0,93 72,3 0,63 Interpersonel sensitivitet 1,61 0,93 63,6 0,54 Depression 2,01 1,07 66,2 0,59 Angst 1,57 0,81 65,0 0,40 Vrede 0,88 0,50 70,4 0,34 Fobi 1,07 0,53 57,4 0,13 Mistroiskhed 1,14 0,66 70,6 0,46 Psykoticisme 0,77 0,40 67,3 0,22 Total 1,39 0,76 67,0 0,45 SCL-6 D 2,32 1,26 67,9 0,76 SCL-17 1,86 1,08 68,4 0,72 SCL-14 1,12 0,55 67,9 0,28 SCL-10 2,18 1,21 66,9 0,73 Tabel 11 - Symptom Checklist (SCL-92) fra perioden N = 306 Forhold vedrørende status ved udskrivningen Tabel 14 viser, at de planlagte udskrivninger har stabiliseret sig på omkring 85%, hvilket er en klar forbedring siden første status i 2001 (75%). Det er rigtigt flot set ud fra en kvalitetsvurdering. Det er forventeligt, at omkring 10% forlanger sig udskrevet før planlagt, når vi tager de spontane fluktuationer i den psykiatriske patients tilstand omkring en indlæggelse i betragtning. På samme måde må de rent bureaukratiske faktorer omkring indlæggelsestiden opfattes som minimumtal. Forhold vedrørende udgangsbegrænsning i de allerførste indlæggelsesdage Tabel 15 viser procentvist, hvor mange patienter vi i de første døgn af indlæggelsen har måttet give udgangsbegrænsning. I Henrik Day Poulsen s Ph.D-afhandling fra Psykiatrisk Hospital i Århus fandtes en procentsats på omkring 30, hvilket siden vi startede vor opgørelse i 2001 har været af samme størrelsesorden, men for 2008 og 2009 er procenten steget, hvilket viser, at de patienter vi nu modtager giver anledning til en større udgangsbegrænsning for ikke primært tvangsindlagte patienter. Forhold vedr. sengekapaciteten I 2000 havde PC Nordsjælland samlet 176 senge og ved udgangen af 2009 havde vi 166 senge. Vi har i 10 års perioden med HoNOS i alt haft indlæggelsesforløb med en samlet indlæggelsestid på dage eller 1535 pr. år. Det giver et gennemsnit på omkring 156 senge om året. Med andre ord har vi dækket indlæggelsesforløbene ganske pænt

14 Items Slet ikke Lidt Noget En hel del Særdeles meget 23 At du pludselig bliver bange uden grund 72 Anfald af rædsel eller panik 47 Frygt for at køre med bus eller tog 25 At føle dig bange for at forlade dit hjem alene 39 Hjertebanken 17 Rysten 48 At du har svært ved at få vejret 4 Svimmelhed eller tilløb til at besvime 49 Anfald af varme- eller kuldefornemmelser 82 At du er bange for at besvime i andres påsyn 52 Følelsesløshed eller en snurrende fornemmelse i kroppen 42 Muskelsmerter Items Slet ikke Lidt Noget En hel del Særdeles meget 30 At føle dig nedtrykt 20 At du let kommer til at græde 32 At du ikke føler dig interesseret i noget 14 En følelse af manglende energi eller af at være langsom 28 En følelse af ikke at kunne overkomme noget 71 En følelse af, at alting er anstrengende 31 At bekymre dig for meget 56 At du føler dig svag i kroppen 55 At du har svært ved at koncentrere dig 9 Besvær med at huske Tabel 13 - Depressionsskala fra de første 10 positivt loadede items i faktor 2 af SCL Kvalme eller uro i maven 12 Smerter i hjerte eller bryst Tabel 12 - Angstskala fra de første 14 positivt loadede items i faktor 2 af SCL

15 Status Status Status Status Status Status Status Status Status Planlagt udskrivning 75,3% 80,8% 81,5% 81,0% 85,0% 81,9% 82,4% 84,6% 85,2% Forlænget pga. eksterne forhold 3,5% 1,7% 2,0% 2,0% 1,7% 1,7% 1,6% 1,7% 1,6% Forkortet pga. interne forhold 5,6% 3,2% 3,8% 5,9% 3,9% 7,5% 4,9% 3,3% 3,4% Patienten forlangte sig udskrevet 15,3% 13,9% 13,2% 10.4% 9,4% 8,6% 10,7% 10,2% 9,8% Tabel 14 - Forhold vedrørende status ved udskrivning. Angivet i procent af samtlige patienter ,8% 29,9% 27,2% 28,8% 41,7% 30,4% 31,8% 39,8% 38,4% Tabel 15 - Forhold vedrørende udgangsbegrænsning i de allerførste indlæggelsesdage. Angivet i procent af samtlige patienter. Konklusion HoNOS har gennem de 10 år vi har benyttet denne skala rutinemæssigt på PC Nordsjælland vist sig at være en skala som er nem at anvende taget i betragtning den store information den har givet som supplement til ICD-10 diagnoserne, der ikke på samme måde siger noget om den forbedring vor behandling under indlæggelse medfører. Selve symptom 7 (nedsat stemningsleje) kan i sig selv vise, at vi administrerer ECT-behandling til de mest alvorlige depressionstilstande som samtidig får den største forbedringsprocent sammenlignet med de øvrige depressionspatienter. Symptomet 8 (angst) har vist sig at være for groft et mål for den gruppe patienter vi efter ICD-10 diagnostiserer som havende nervøse angsttilstande (angst, fobi, OCD etc.). Her supplerer vi HoNOS med spørgeskemaet Symptom Checklist (SCL-92) der dækker over 92 symptomer. I Region Hovedstaden er det meningen, at få et endnu mere nuanceret billede af vore patienter end en ICD-10 diagnose, men naturligvis også for at kunne beskrive forbedringsprocenten. Vi har endnu ikke som Stolpegården benyttet en elektronisk udgave af SCL-92, men vi er som vist i rapporten i færd med at finde de angstsymptomprofiler, hvor vi kan sammenligne vor behandling f.eks. med Stolpegårdens eller andre psykiatriske afdelingers, som har indført SCL-92 rutinemæssigt. Det er vort håb, at vi med denne rapport kan få drøftet, hvornår HoNOS bliver anvendt på andre psykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden. Ud over ECT-behandlingen har vi år for år kunnet vise, hvorledes vi anvender lithium i behandlingen af de affektive lidelser. Det har ikke været muligt at få information om de andre farmakoterapeutiske præparater, men lithium og ECT er stadig vore mest specifikke biologiske behandlingsformer. Det bliver spændende, når vi kan få adgang til de psykosociale interventioner der er blevet anvendt enten alene eller i kombination med de biologiske behandlinger

16 Taksigelse Plejepersonalet på Psykiatrisk Center Nordsjælland har siden 1983 vist en helt enestående evne og vilje til at evaluere effekten af vore patientbehandlinger, når dette har mening for det gode patientforløb. Således ved antiabstinensbehandlingen, hvor fenemaldosis afgøres af skalavurderingen. Siden januar 2000 har HoNOS været rutinemæssigt anvendt. I de første år med gode dialogmøder. Gennem de sidste år har disse møder været nedtonet som led i sparehensyn, men netop på denne baggrund er den fortsatte HoNOS-vurdering særlig beundringsværdig. Tak for dette store samarbejde. 28

17 Health of the Nation Outcome Scales (HoNOS) Ti år med HoNOS:

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

HoNOS Årsrapport for 2006

HoNOS Årsrapport for 2006 Psykiatrisk Sygehus Nordsjælland Hillerød Voksenpsykiatrisk Enhed Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Afsnit Psykiatrisk Forskningsenhed Clinimetrics Centre in Mental Health Telefon 4829 4829 Direkte 4829 3253

Læs mere

HoNOS. Årsrapport for 2004

HoNOS. Årsrapport for 2004 HoNOS Årsrapport for 2004 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax 48 29 32 53 48 26 38 77 Indledning I modsætning til de tidligere

Læs mere

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS årsrapport for 2005 Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS Årsrapport for 2005 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax

Læs mere

HoNOS Årsrapport for 2008

HoNOS Årsrapport for 2008 Psykiatrisk Sygehus Nordsjælland Hillerød Voksenpsykiatrisk Enhed Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Afsnit Psykiatrisk Forskningsenhed Clinimetrics Centre in Mental Health Telefon 4829 4829 Direkte 4829 3253

Læs mere

Measurement based mental care

Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 2022 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon 38 64 30 96 Fax 38 64 30 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 17. maj 2013 Measurement based mental care HoNOS årsrapport for 2012 Psykiatrisk

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

HoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse

HoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse HoNOS Status 2003 Genindlæggelsesopgørelse Siden 2000, hvor HoNOS blev implementeret på Psykiatrisk Sygehus, har vi løbende udgivet statusrapporter i hvilke der er blevet fokuseret på, at hver patient

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017 Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

RCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.

RCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Navn: Alder: RCADS Dansk Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. 1. Jeg bekymrer mig om ting Slet ikke

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan

Læs mere

Kompendium 2. Evidensbaseret kompendium i neuropsykiatri: HoNOS (Health of the Nation Outcomes Scales)

Kompendium 2. Evidensbaseret kompendium i neuropsykiatri: HoNOS (Health of the Nation Outcomes Scales) Kompendium 2 Evidensbaseret kompendium i neuropsykiatri: HoNOS (Health of the Nation Outcomes Scales) Psykometrisk beskrivelse, personaletræning, implementering og resultater af de første 1000 patientforløb

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden)

HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) Dansk oversættelse Juni 1997 Psykiatrisk Forskningsenhed Psykiatrisk Sygehus Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Danmark Tel: (+45)

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune 15 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et gruppeforløb foråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet august 2012 af Irene Bendtsen og Manja Jurkofsky 1 RESUME.....3 MÅLGRUPPE... 4 FORMÅLET MED KURSET... 4 OPBYGNING

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Patientkarakteristika og flowmønster for patienter der henvender sig i Psykiatrisk Modtagelse, Risskov

Patientkarakteristika og flowmønster for patienter der henvender sig i Psykiatrisk Modtagelse, Risskov Professor dr.med ph.d. Hans Kirkegaard Forskningsleder Center for Akutforskning Overlæge Mikkel Rune Vossen Rasmussen Psykiatrisk Modtagelse, Risskov Afdeling M Psykiske lidelser i den akutte setting:

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Ambulante patienter 27-11-2015 Indledning I efteråret 2015 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.

Læs mere

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale i i-bogen Kapitel 1 Mennesket i centrum stigmatisering eller inklusion Side 21 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1-2

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 2.3 Temadrøftelse: Psykiatriområdet...2 Bilag 1: Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien...2 Bilag 2: Uddrag af Udvikling på psykiatriområdet...9

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Psykiatri i almen praksis Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Af Kaj Sparle Christensen Med DSAM s kliniske vejledninger for diagnostik og behandling af demens (1), unipolar depression

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Afd.spl. Dorte Qvarfot Beskrivelse af

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2013 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 15-04-2014 Indledning I efteråret 2013 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune 16 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Onkologisk afdeling Herlev Hospital Onkologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 246 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 57 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede

Læs mere

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere