Health of the Nation Outcome Scales

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Health of the Nation Outcome Scales"

Transkript

1 Health of the Nation Outcome Scales (HoNOS) P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst N. Lauge P. Treufeldt Ti år med HoNOS: Psykiatrisk Center Nordsjælland, Forskningsenheden. DK-3400 Hillerød

2 Hvad er HoNOS? I midten af 1990 erne blev professor i psykiatri i London, John Wing kontaktet af den engelske sundhedsminister som ønskede at få lavet en rating skala (vurderingsskala) som skulle måle de problemer der førte psykiatriske patienter til indlæggelse på en psykiatrisk hospitalsafdeling. Han ville så gerne se, hvor stor den procentvise forbedring var, når man sammenlignede indlæggelsesvurderingen med udskrivningsvurderingen på denne rating skala. Professor John Wing og hans stab på Maudsly Hospitalet i London udviklede en rating skala som fik navnet HoNOS (Health of the Nation Outcome Scales). HoNOS er vist i Figur 1. 1

3 No Problemer eller symptomer (items) Skalatrin 0 = ikke tilstede 4 = tilstede i ekstrem grad 1 Aggressiv, urolig adfærd Suicidale impulser Problematisk alkohol- eller narkotikaforbrug Kognitive problemer Fysisk sygdom Hallucinationer og vrangforestillinger Depression Angst og andre nervøse lidelser Problemer med sociale relationer Problemer med daglige gøremål Problemer med levevilkår Problemer med beskæftigelse og aktiviteter Figur 1 - HoNOS Scoringsark Patienter der er indlagt under 24 timer medtages ikke, så vore analyser fra 2000 til 2009 er ikke 100% dækkende. Sammen med HoNOS anføres den lægelige ICD-10 diagnose. Det er udskrivningsdiagnosen vi benytter i vore statistiske analyser. Tilsammen dækker HoNOS og ICD-10 diagnoserne meget meningsfyldte oplysninger. Således beskriver selve ICD-10 diagnosen patientens hoveddiagnose, medens HoNOS dækker den tilstand der fremtræder som behandlingskrævende. ICD-10 hoveddiagnoser Tabel 1 viser den procentvise fordeling af ICD-10 hoveddiagnoser fra Vi har fundet det mest hensigtsmæssigt i en så relativt kortfattet rapport, at fokusere på hovedgrupperne Demens, Misbrug, Det skizofrene Spektrum, Affektive lidelser og Resten, (der indeholder både de nervøse tilstande og personlighedsforstyrrelserne). I de 10 år vi har benyttet HoNOS på de hospitalsindlagte patienter i Psykiatrisk Center Nordsjælland, har vi i alt bedømt patienter. Ingen patient indenfor en årsopgørelse tæller mere end én gang. Den procentvise fordeling i Tabel 1 viser en meget konstant værdi år for år. Vi kan derfor benytte totalanalysen for og se, at det er det skizofrene spektrum og de affektive lidelser der tilsammen udgør lidt over halvdelen af patienterne. Omkring 9% har misbrug som hoveddiagnose og omkring 6% har demens som hoveddiagnose. Figur 1 er scoringsarket til HoNOS. Hvert af de 12 problemer (items) scores på en Likert skala fra 0 til 4, hvor 0 betyder ikke tilstede og 4 betyder tilstede i ekstrem grad. Lægger man de 12 items sammen til et total score, kan det naturligvis gå fra 0 til 48. Det er en virkelig dramatisk reduktion af den information som ligger i hvert item eller problem (symptom) og derfor skal der være særlig gode grunde til at benytte total score. HoNOS blev indført på Psykiatrisk Center Nordsjælland januar For hver nyindlagt patient på vore afdelinger er HoNOS blevet udfyldt ved indlæggelsen (i løbet af det første døgn) og igen ved udskrivningen. Det er plejepersonalet der udfylder HoNOS. 2 3

4 Alder og køn ICD-10 hovedgrupper Total Demens (F0-09) 5,8% 6,2% 5,2% 6,3% 7,2% 4,7% 6,5% 6,2% 6,5% 5,8% 6,0% Misbrug (F10-19) 9,1% 9,0% 10,6% 11,5% 9,6% 8,2% 7,3% 7,3% 6,8% 7,4% 8,9% Skizofrene spektrum (F20-29) 28,9% 28,3% 29,3% 26,2% 28,8% 29,4% 27,3% 30,6% 34,7% 31,6% 29,3% Affektive lidelser (F30-39) 28,1% 27,9% 26,2% 22,4% 26,2% 30,6% 32,2% 32,2% 27,6% 29,5% 27,9% Resten (F40-49), (F60-69) 28,1% 28,6% 28,7% 33,6% 28,2% 27,1% 26,7% 23,6% 24,4% 25,7% 27,9% N = Tabel 1 - Procentvis fordeling af ICD-10 hoveddiagnoserne fra Total Alder, gennemsnit 45,8 45,6 46,4 45,8 46,9 48,6 48,6 47,4 46,3 48,0 46,8 (spredning) (17,1) (17,9) (28,4) (16,9) (17,3) (28,7) (17,8) (18,4) (17,9) (18,0) (20,6) % kvinder 55,2 55,7 54,6 57,4 56,7 55,6 57,3 56,8 52,8 52,7 55,5 Tabel 2 - Gennemsnitsalder og kønsfordeling (% kvinder). Tabel 2 viser alder og køn. Gennemsnitalder er omkring 47 år og den procentvise forekomst af kvinder er lidt højere end for mænd, omkring 55%. HoNOS item score på udvalgte delskaler Tabel 3 viser hvorledes man i England konventionelt angiver HoNOS, når man vil samle informationen i de 12 items til nogle mindre profilfaktorer (subskalaer). Man slår så de første 3 items i Figur 1 sammen til: A) adfærdsproblemfaktor, B) de næste 2 items (4 og 5) sammen til en faktor der dækker fysiske symptomer og de kognitive problemer, C) en psykopatologisk faktor der indeholder item 6, 7 og 8 (Figur 1) og D) en faktor omhandlende de sociale problemer (item 9, 10, 11 og 12). Endelig lægger man også alle items sammen til en total score. Da der således er et forskelligt antal items i skalerne A, B, C D og Total HoNOS, benytter man et itemgennemsnit score (Total HoNOS f.eks. selve total score divideret med 12). Derfor er der relativt let at se i Tabel 3, at det er de psykiatriske problemer der især fører til indlæggelse, herefter kommer de sociale problemer. 4 5

5 Total HoNOS subskala Total (A) Adfærdsproblemer 0,63 0,60 0,57 0,61 0,62 0,62 0,56 0,58 0,67 0,66 0,61 (B) Fysiske problemer 0,71 0,68 0,68 0,67 0,68 0,71 0,71 0,70 0,65 0,76 0,69 (C) Psykiatriske problemer 1,47 1,40 1,43 1,47 1,45 1,45 1,48 1,48 1,49 1,53 1,46 (D) Sociale problemer 0,96 0,90 0,88 0,90 0,90 0,83 0,82 0,87 0,90 1,00 0,90 Total HoNOS 0,96 0,91 0,91 0,93 0,93 0,91 0,90 0,92 0,95 1,01 0,93 Antal patienter Tabel 3 - Det gennemsnitlige item score for de HoNOS delskalaer, som traditionelt er blevet benyttet i HoNOS litteraturen. Ved det gennemsnitlige item score menes, at med skalaer der indeholder flere items bliver total score divideret med antallet af item. A Adfærds-problemer (item 1,2 og 3, se Figur 1) B Kognitive eller fysiske problemer (item 4 og 5, se Figur 1) C Psyko-patologiske symptomer (item 6,7 og 8, se Figur 1) D Sociale problemer (item 9,10 og 11, 12, se Figur 1) HoNOS total score for hele skalaen Tabel 4 viser HoNOS total score ved indlæggelse (summen af alle 12 items, således er den teoretiske spændvidde fra 0 til 42) for alle patienter fra 2000 til Patienterne er inddelt i hovedgrupperne efter antal i hver, hvor det skizofrene spektrum er den største gruppe (N = 3257), derefter den affektive gruppe (N = 3111) etc. Det højeste HoNOS score ses i demensgruppen og herefter i misbrugsgruppen (alkohol og andre stoffer). Det er de lidelser vi traditionelt kalder de organiske tilstande og er meget personalekrævende. I den akutte behandlingspsykiatri er abstinenstilstande efter alkohol den mest alvorlige, da tilstanden ubehandlet kan være dødelig. I Psykiatrisk Center Nordsjælland har vi siden 1983 haft et meget effektivt behandlingsprogram for abstinenstilstande, da vi dels har udviklet en rating skala til vurdering af tilstandens sværhedsgrad, dels at der gives fenemal alt efter score på denne skala. Af Tabel 4 fremgår det, at de nervøse tilstande (herunder angstlidelser) har et gennemsnit HoNOS score på 9 som er den laveste værdi. Undersøgelser med HoNOS i andre lande viser, at et score på 9 ofte ses ved de ambulant behandlede patienter. HoNOS er blevet benyttet på alle hospitalsafdelinger i Italien, hvor skizofreni udgør omkring 60 % af de indlagte patienter. Gennemsnit score på HoNOS i den italienske opgørelse er omkring 13, altså helt svarende til vort gennemsnit for skizofreni på lidt over 12. Forbedringsprocenten på HoNOS er også angivet i Tabel 4, dvs. den procent der opstår, når man trækker indlæggelses HoNOS fra udskrivningsværdien og tager denne difference i forhold til indlæggelsesscore. Med de relativt korte døgnindlæggelsestider vi har på PC Nordsjælland, kan man ikke forvente en forbedringsprocent mere end 50%. Som det fremgår af Tabel 4, opnås dette alene for de affektive lidelser, som også er den gruppe hvor vi har de mest effektive interventioner. Skizofreni er en ungdomssygdom i den forstand, at lidelsen debuterer for mænd typisk i 18 års alderen og for kvinder i 22 års alderen. Der er lige mange mænd og kvinder der får skizofreni, men det er mænd der dominerer ved hospitalsindlæggelser, et forhold vore første registreringer fra PC Nordsjælland i midten af 1980 erne allerede viste. Blandt patienter med affektive lidelser er gennemsnitsalderen ved indlæggelse typisk 55 år, hvilket vi i Danish University Antidepressant Group (DUAG) har vist siden begyndelsen af Ved de affektive lidelser er det kvinderne der dominerer. 6 7

6 ICD-10 Diagnosegrupper HoNOS (total score) ved indlæggelse Patienternes alder Fordeling af køn Total score gennemsnit % Forbedring Alder gennemsnit % Kvinder Det skizofrene spektrum (F20-29) 12,24 38,7 % 42,2 46,3 % (N = 3257) Skizofrene (N = 2185) 12,36 35,8 % 40,9 41,5 % Skizoaffektive (N = 156) 11,16 47,4 % 48,6 65,4 % Andre (N = 916) 11,88 44,5 % 44,3 54,4 % Affektive lidelser (F30-39) 9,96 49,0 % 55,8 62,4 % (N = 3111) Bipolare (N = 794) 10,20 51,3 % 57,4 60,3 % Unipolare (N = 841) 9,60 48,3 % 59,7 69,0 % Andre (N = 1476) 9,96 48,1 % 52,8 59,8 % Nervøse lidelser (F40-49) 9,00 44,3 % 40,5 62,8 % (N = 1818) Personlighedsforstyrrelser (F60-69) 10,32 37,5 % 37,4 72,7 % (N= 1061) Alkohol og andet misbrug (F10-19) 13,44 39,9 % 46,2 38,8 % (N = 994) Demens (F00-09) 15,48 22,4 % 65,2 44,2 % (N = 670) Andre lidelser (F50-59) 11,64 28,4 % 32,6 63,0 % (N = 224) Tabel 4 - HoNOS angivet ved summen af alle 12 items (total score) med forbedringsprocent gennem indlæggelsestiden. Endvidere de korresponderende værdier for alder og køn. Indlæggelsestider og ICD-10 hoveddiagnoser Tabel 5A viser indlæggelsestiden for de forskellige ICD-10 hoveddiagnosegrupper for alle patienter ( ). De længste indlæggelsestider ses for patienter med personlighedsforstyrrelser som typisk bliver behandlet på dagafsnittene. Blandt de døgnindlagte patienter er der misbrugsgruppen der har den korteste indlæggelsestid, omkring 2 uger. Inden for diagnosesystemet DRG (Diagnostic Related Groups) som bygger på indlæggelsestiden (som så omregnes i kroner og ører), benytter man en homogenitetskoefficient som udtryk for hvor ren gruppen er, dvs. diagnosen dækker en typisk homogen gruppe. Denne koefficient opnås ved at dividere gennemsnitsindlæggelsestiden med den korresponderende spredning. Ifølge DRG-systemet er en patientgruppe meget homogen, hvis koefficienten er 1. Som det fremgår af Tabel 5A, er den bipolare effektive gruppe den mest homogene gruppe med en koefficient på 0,74 og den skizoaffektive gruppe med en koefficient på 0,81! Den egentlige skizofrene gruppe har en homogenitetskoefficient under 0,50 og derfor meget heterogen. 8 9

7 Indlæggelsestider for mænd og kvinder ICD-10 Diagnosegrupper Gennemsnit Spredning Homogenitets-koefficient Det skizofrene spektrum (F20-29) (N = 3257) 45,9 (93,3) 0,49 Skizofrene (N = 2185) 47,4 (97,5) 0,48 Skizoaffektive (N =156) 32,4 (40,1) 0,81 Andre (N = 916) 44,6 (89,5) 0,50 Affektive lidelser (F30-39) (N = 3111) 35,7 (51,9) 0,69 Bipolare (N = 794) 35,5 (47,8) 0,74 Unipolare (N = 841) 40,5 (64,5) 0,63 Andre (N = 1476) 32,9 (45,4) 0,72 Nervøse lidelser (F40-49) (N = 1818) 41,9 (76,6) 0,55 Personlighedsforstyrrelser (F60-69) (N= 1061) 60,6 (100,8) 0,60 Alkohol og andet misbrug (F10-19) (N = 994) 13,8 (28,5) 0,48 Demens (F00-09) (N = ,7 (64,2) 0,59 Andre lidelser (F50-59) (N = 224) 32,5 (72,1) 0,45 Tabel 5A - Indlæggelsestid , antal dage, gennemsnit (spredning) og homogenitetskoefficienter. Tabel 5B viser indlæggelsestid for hele perioden 2000 til 2009 for mænd og kvinder separat. Det ses, at kvinder har signifikant længere indlæggelsestid end mænd. For at belyse dette resultat nøjere, har vi ved hjælp af HoNOS total score undersøgt om der var forskel på mænd og kvinder ved indlæggelse eller udskrivning. Tendens ved indlæggelse var, at mænd scorede højere end kvinder, medens den procentvise forbedring var større for kvinder end for mænd. Tabel 5C viser genindlæggelsesmønstret for mænd og kvinder, når vi analyserer hele perioden fra 2000 til Der er ikke den store kønsforskel i antallet af genindlæggelser, idet kvinder kun for alle de affektive diagnoser og for de nervøse/angst diagnoser har flere indlæggelser end mænd. Tabel 5C viser også, at det er de egentlige skizofrene, de skizoaffektive og den bipolare affektive lidelse, som har et genindlæggelsestal der er større end når man ser på hele patientmaterialet. Tabel 5D viser, at såfremt man ser på den procent af diagnosegrupperne der har mere end én indlæggelse, så er det mænd der dominerer i skizofrenigruppen, men kvinder i den skizoaffektive gruppe. ICD-10 Diagnosegrupper Antal indlæggelsesdage Gennemsnit (spredning) Mænd Kvinder Det skizofrene spektrum (F20-29) 43,6 (90,0) 48,5 (97,0)* Skizofrene 44,0 (90,1) 52,2 (106,8)* Skizoaffektive 28,1 (29,4) 34,7 (44,7) Andre 44,5 (94,8) 44,7 (84,9) Affektive lidelser (F30-39) 31,0 (47,7) 38,4 (54,1)* Bipolare 30,1 (34,7) 39,1 (54,6)* Unipolare 37,8 (73,1) 41,3 (59,5) Andre 28,5 (38,6) 36,2 (50,0)* Nervøse lidelser (F40-49) 25,4 (48,3) 51,6 (87,9)* Personlighedsforstyrrelser (F60-69) 52,5 (92,7) 63,7 (103,6)* Alkohol og andet misbrug (F10-19) 12,2 (25,3) 16,4 (33,0)* Demens (F00-09) 35,7 (63,3) 40,2 (65,0) Andre lidelser (F50-59) 30,1 (87,2) 33,9 (61,8) Total 34,0 (69,7) 48,1 (80,3)* Tabel 5B - Indlæggelsestid for mænd og kvinder. Antal dage, gennemsnit (spredning) * P < 0,

8 ICD-10 Diagnosegrupper Antal genindlæggelser ICD-10 Diagnosegrupper Antal genindlæggelser Gennemsnit (spredning) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Det skizofrene spektrum (F20-29) 55,3 % 44,8 % Skizofrene 60,1 % 39,9 % Skizoaffektive 40,0 % 60,0 % Andre 44,2 % 55,8 % Det skizofrene spektrum (F20-29) 3,77 (5,44) 3,84 (5,08) Skizofrene 4,81 (6,38) 5,28 (6,18) Skizoaffektive 4,15 (3,50) 5,42 (5,78) Andre 1,64 (1,49) 1,96 (2,10) Affektive lidelser (F30-39) 33,9 % 66,1 % Bipolare 38,2 % 61,8 % Unipolare 27,9 % 72,1 % Affektive lidelser (F30-39) 2,01 (2,20) 2,22 (2,50)* Bipolare 3,22 (3,55) 3,32 (3,47) Unipolare 2,26 (2,16) 2,57 (2,82) Andre 1,46 (1,09) 1,55 (1,34) Andre 36,6 % 63,4 % Nervøse lidelser (F40-49) 1,30 (0,82) 1,44 (1,29)* Nervøse lidelser (F40-49) 33,1 % 66,9 % Personlighedsforstyrrelser (F60-69) 1,88 (1,50) 2,81 (4,51) Personlighedsforstyrrelser (F ,7 % 70,3 % Alkohol og andet misbrug (F10-19) 1,69 (1,77) 1,85 (1,70) Alkohol og andet misbrug (F10-19) 62,3 % 37,6 % Demens (F00-09) 1,93 (3,37) 1,53 (1,06) Demens (F00-09) 55,8 % 44,2 % Andre lidelser (F50-59) 1,36 (0,67 1,76 (1,60) Andre lidelser (F50-59) 36,6 % 63,4 % Total 2,29 (3,42) 2,32 (3,22) Total 44,0 % 56,0 % Tabel 5D - Genindlæggelsesmønstret for mænd og kvinder for perioden belyst i procent af mere end 1 genindlæggelse. Tabel 5C - Genindlæggelsesmønstret for mænd og kvinder for perioden belyst ved antal af genindlæggelser, gennemsnit (spredning). * P < 0,05 Tabel 6 viser hvorledes indlæggelsestiden (gennemsnit og spredning) har fordelt sig på de forskellige hoveddiagnosegrupper år for år fra 2000 til Det gælder for disse hoveddiagnosegrupper rangordnet i Tabel 6 fra demens til personlighedsforstyrrelser, at indlæggelsestiden har været konstant for de to store grupper (skizofreni og affektive lidelser) og for misbrugsbrugslidelser, men er blevet gradvist reduceret signifikant for de nervøse lidelser og personlighedsforstyrrelserne. Lithiumbehandling Tabel 7 viser den procentvise fordeling af lithiumbehandlingen på de forskellige ICD-10 hoveddiagnosegrupper år for år fra 2000 til Gennem alle årene er det patienter med bipolar affektive lidelse der tegner sig som den signifikant største gruppe med lidt over 50% som får lithium. Herefter kommer den unipolare depressive gruppe og den øvrige gruppe af affektive lidelser. Inden for den farmakoterapeutiske medicin er det mest specifikke præparat lithium som alene virker på affektive lidelser, især den bipolare type, men også på den unipolare type, når det gælder den forebyggende behandling. At der gives lithium i op til 5% for andre diagnosegruppe kan meget vel forklares ved at man af og til forsøgsmæssigt, når en tilstand synes at være bipolar anvender lithium. Den patientgruppe som især har gavn af lithium uden for den egentlige affektive gruppe er patienter med skizoaffektiv lidelse, hvor både lithium og ECT ofte har stor effekt kombineret med antipsykotisk medicin

9 Demens 33,4 36,2 49,6 55,8 39,5 34,0 32,7 38,7 26,8 22,5 (51,7) (42,6) (86,4) (108,1) (68,8) (52,8) (38,9) (70,4) (33,7) (25,2) Misbrug 14,7 18,7 12,2 10,9 18,3 8,0 13,0 16,2 11,4 13,9 (24,4) (38,2) (19,2) (28,9) (45,4) (11,3) (16,5) (28,2) (13,6) (28,1) Skizofreni 50,8 52,0 45,3 46,0 37,1 49,3 42,3 38,7 44,6 49,6 (101,8) (118,3) (91,0) (105,0) (64,1) (93,0) (63,7) (70,4) (68,3) (113,7) Affektive 37,6 34,9 35,7 40,8 46,7 33,3 36,5 29,4 26,5 32,7 (49,6) (49,1) (67,1) (56,9) (68,2) (46,3) (50,4) (34,5) (28,5) (45,0) Nervøse 57,7 49,8 45,8 36,5 44,6 46,8 53,2 31,1 19,0 17,6** (89,1) (79,8) (69,5) (82,1) (87,8) (80,5) (104,7) (69,0) (47,6) (40,2) Personlighedsforstyrrelser 80,3 68,3 61,9 52,1 65,6 90,0 60,5 39,2 35,5 34,6** (121,3) (99,8) (86,6) (87,6) (124,0) (144,2) (96,9) (63,9) (53,7) (68,8) Andre 34,5 57,4 43,1 35,1 30,2 22,8 17,3 30,9 9,1 19,6 (57,9) (96,7) (120,5) (64,8) (45,9) (42,8) (33,1) (55,2) (8,5) (38,0) Tabel 6 - Indlæggelsesdage i gennemsnit (spredning) i relation til ICD-10 hoveddiagnosen, år for år fra 2000 til ** P < 0,01 Elektrostimulationsbehandling (ECT) med særlig fokus på item 7 (depression) Tabel 8 viser den procentvise fordeling af de ECT-behandlede patienter på de forskellige ICD-10 hoveddiagnoser år for år fra 2000 til Gennem alle årene er det de unipolare depressioner eller ikke de polarmæssigt klassificerbare depressioner der udgør den største gruppe, tilsammen omkring 65%. De bipolare patienter udgør ret stabilt omkring 15%, dvs. at de affektive patienter tilsammen udgør 80% af de ECTbehandlede patienter. For at få et mere klart indtryk af, hvorledes de 620 patienter, der i dette 10-års forløb har modtaget ECT-behandling på PC Nordsjælland fordeler sig, er Tabel 9 opgjort således, at man for de forskellige ICD-10 hoveddiagnosegrupper kan se graden af depression for de patienter inden for de respektive diagnosegrupper, når de ECT-behandlede patienter sammenlignes med de ikke ECT-behandlede patienter. Graden af depression i Tabel 9 er målt ved hjælp af item 7 i HoNOS (Figur 1). Det gælder for samtlige hoveddiagnoser bortset fra de typiske skizofrene patienter, at de ECT-behandlede patienter har været signifikant mere depressive end de ikke ECT-behandlede patienter. Når en dement patient eller en skizoaffektiv patient modtager ECT, er det fordi depression er en relevant aktionsdiagnose på behandlingstidspunktet. Det fremgår af Tabel 9, at det alene er de affektive tilstande (bipolare, unipolare eller andre) der får en forbedringsprocent på depression i HoNOS ved udskrivningen som er signifikant større for de ECT-behandlede patienter sammenlignet med de ikke ECTbehandlede. Den samme tendens ses for gruppen af skizoaffektive patienter, men da denne grupper er meget lille, slår 76% versus 61% ikke ud på den statistiske signifikanstest (Tabel 9). Tager man alle 620 patienter under ét, er forskellen ca. 70% versus 53%, signifikant til fordel for ECT. Det gælder for ECT, at det er en behandling der især retter sig mod en depressiv aktionsdiagnose uafhængigt af, om der er en demenslidelse, en angstlidelse eller en skizoaffektiv lidelse tilstede også

10 ICD-10 diagnoser Total Skizofrene 3,3 % 5,2 % 4,7 % 3,6 % 4,4 % 4,1 % 3,9 % 9,2 % 4,6 % 12,4 % 5,3 % Skizoaffektive 2,4 % 5,2 % 3,9 % 5,4 % 3,5 % 3,1 % 3,9 % 6,6 % 4,6 % 4,5 % 4,2 % Andre skizofrene 6,5 % 2,6 % 3,1 % 1,8 % 1,8 % 2,0 % 3,9 % 3,9 % 1,5 % 1,1 % 2,9 % Bipolare 52,0 % 40,0 % 40,6 % 42,3 % 55,8 % 61,2 % 62,3 % 57,9 % 44,6 % 59,6 % 50,9 % Unipolare 12,2 % 12,2 % 14,8 % 18,9 % 12,4 % 9,2 % 9,1 % 6,6 % 13,9 % 11,2 % 12,4 % Andre affektiv 12,2 % 13,9 % 15,3 % 7,2 % 9,7 % 7,1 % 7,8 % 4,0 % 18,5 % 6,7 % 10,5 % Nervøse / Angst 0,8 % 5,2 % 1,6 % 9,0 % 6,2 % 4,1 % 2,6 % 1,3 % 4,6 % 2,3 % 3,8 % Demens 3,3 % 7,0 % 3,9 % 2,7 % 1,8 % 2,0 % 0,0 % 1,3 % 1,5 % 0,0 % 2,6 % Andet 7,3 % 8,7 % 11,7 % 9,0 % 4,4 % 7,1 % 6,5 % 9,2 % 6,2 % 2,3 % 7,4 % N = Tabel 7 - Lithium - % af de Lithium-behandlede for de forskellige ICD-10 hoveddiagnosegrupper. Tabel 10 viser køn og aldersfordelingen hos de patienter der har fået ECT og lithium. Kvinderne dominerer i begge behandlingsgrupper og de ECT-behandlede er ældst. Lithium er mere associeret med bipolar lidelse end ECT. IDC-10 diagnosegrupper: Nervøse tilstande (F40-49) med fokus på HoNOS, item 8 HoNOS blev konstrueret til at dække problemer og symptomer der førte til døgnindlæggelse på psykiatriske hospitaler i England. Da vi skulle implementere HoNOS på PC Nordsjælland, fik vi en konstruktiv dialog med overlægerne på de dagafsnit som især modtog lette depressive patienter og patienter med ICD-10 diagnoser inden for nervøsitet og angsttilstande (F40-49). Til denne patientgruppe virkede HoNOS umiddelbart for grov og vi kontaktede John Wing i London for at høre, om de erfaringer man havde gjort sig under de første år med HoNOS i England på dette område. Det viste sig, at man havde nedsat nogle arbejdsgrupper, der skulle komme med et forslag om hvorledes man skulle få belyst item 8 (Figur 1), altså angstsymptomet, så det blev mere nuanceret. Vort forslag var anvendelse af spørgeskemaet Symptom Check List (SCL-92) som Lis Raabæk Olsen i 2004 på PC Nordsjælland skrev en Ph.D-afhandling om, i hvilken en dansk befolkningsundersøgelse indgik. Som navnet antyder, er der 92 spørgsmål i SCL-92. Skemaet findes i vort kompendium i ratings scales og ligeledes på vores hjemmeside I en elektronisk udgave har overlæge, dr. med. Marianne Lau fået det implementeret på Stolpegården. Vi har benyttet SCL-92 i en papirudgave og har villet afvente Marianne Lau s erfaringer, før vi ville benytte det helt rutinemæssigt i en elektronisk udgave

11 ICD-10 diagnoser Total Skizofrene 1,8 % 1,8 % 3,1 % 1,7 % 3,8 % 5,2 % 4,1 % 2,2 % 5,4 % 5,9 % 3,6 % Skizoaffektive 0,0 % 0,0 % 3,1 % 3,3 % 0,0 % 2,1 % 2,7 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 1,3 % Andre skizofrene 3,5 % 7,0 % 6,3 % 1,7 % 1,3 % 2,1 % 2,7 % 0,0 % 2,7 % 2,0 % 2,9 % Bipolare 19,3 % 7,0 % 15,5 % 13,3 % 15,0 % 17,7 % 11,0 % 22,2 % 8,1 % 11,8 % 14,4 % Unipolare 26,3 % 28,1 % 29,7 % 35,0 % 33,8 % 38,5 % 35,6 % 44,4 % 43,2 % 33,3 % 34,5 % Andre affektive 33,3 % 36,9 % 26,6 % 25,0 % 31,3 % 26,0 % 28,8 26,7 % 29,7 % 33,3 % 29,5 % Nervøse / Angst 8,8 % 5,3 % 3,1 % 11,7 % 3,4 % 6,3 % 5,4 % 0,0 % 5,4 % 5,9 % 5,7 % Demens 0,0 % 3,5 % 9,4 % 0,0 % 6,3 % 1,0 % 5,4 % 2,2 % 2,7 % 0,0 3,2 % Andet 7,0 % 10,5 % 3,1 8,3 % 5,0 % 1,0 % 4,1 % 2,2 % 2,7 % 7,8 % 5,0 % N = Tabel 8 - ECT - % af de ECT-behandlede for de enkelte ICD-10 hoveddiagnosegrupper år for år fra 2000 til 2009 Tabel 11 viser de 306 patienter vi i perioden fra 2004 til 2009 har bedt om at udfylde SCL-92 ved indlæggelse og udskrivning. Derfor benyttes disse observationer ved beregningen af forbedringsprocenten. I alt har 555 patienter på vore dagafsnit udfyldt SCL-92 ved indlæggelse, men ved udskrivningen er kun 306 patienter bedt om at gentage udfyldelsen af spørgeskemaet. I tabel 11 er vist de delskalaer af SCL-92 man traditionelt benytter (somatisering, obsessivkompulsiv, interpersonel angst, depression, panikangst, vrede, fobi, mistroiskhed og psykoticisme). Endvidere beregner man et total score for hele SCL-92. SCL-6D er medtaget som en specifik depressionsskala med henvisning til de seks specifikke symptomer i Hamiltons Depressionsskala. Da der er et forskelligt antal items i disse skalaer, er score beregnet som gennemsnit item score på samme måde som i Tabel 3. Ved beregningen af % forbedring har vi benyttet den danske befolkningsundersøgelse, idet målet med en behandlingen inden for angst og depression må være at få vore patienter ind i normalområdet. Den forbedringsprocent vi således har lagt til grund er afstanden fra indlæggelse til udskrivning, i forhold til afstanden fra indlæggelse til normalområdets gennemsnit. Der har været rejst kritik af den anvendelse af SCL-92, hvor man benytter delskalaerne i Tabel 11. Således udgør den obsessivekompulsive delskala koncentrationsforstyrrelser og hukommelsesforstyrrelser og kun i mindre grad egentlige symptomer på OCD. Omvendt er der rejst meget kritik af ICD-10 symptomerne der indgår i diagnoserne netop for angst, depression, OCD etc. Der arbejdes på en forbedring af ICD-10 som har været under revision siden 2004, idet ICD-diagnoserne typisk revideres hvert 10. år. Medens vi endnu venter på ICD-11, har vi prøvet at analysere SCL-92 på baggrund af de 555 patienter der har udfyldt skemaet (148 mænd og 407 kvinder med et aldersgennemsnit på 36,2 år med en spredning på 11,1 år). Vi har benyttet en faktor analyse som også har været benyttet i den øvrige SCL-92 tradition. Vi har hertil benyttet den britiske faktor analyse metode, hvor man især koncentrerer sig om de første 2-3 faktorer i modsætning til den amerikanske, hvor man bliver ved og ved, idet man ikke kan få faktorer nok! Vi fandt, at den første faktor var generel, dvs. at alle 92 items var positivt korrelerede, hvilket i en vis forstand bliver tolket som argument for at bruge total score

12 ICD-10 hoveddiagnoser HoNOS depression (item 7) Den procentvise forbedring Gennemsnit og spredning fra indlæggelse til udskrivning ECT ingen ECT % forbedring ved ECT % forbedring uden ECT Skizofrene 1,09 0,83 48,0 % 49,4 % (0,85) (0,84) Skizoaffektive 2,12 * 1,03 76,5 % 61,8 % (1,13) (0,94) Andre skizofrene 1,67 * 0,94 56,7 % 56,4 % (1,14) (0,92) Bipolare 2,12 * 1,20 75,4 % * 62,0 % (1,27) (1,17) Unipolare 2,46 * 2,07 71,6 % * 57,8 % (1,11) (0,90) Affektive, andre 2,63 * 1,91 70,8 % * 56,4 % (1,05) (0,97) Nervøsitet/angst 2,29 * 1,46 60,1 % 52,8 % (0,96) (0,92) Demente 1,75 * 0,89 48,6 % 38,3 % (0,97) (0,95) Andre lidelser 2,41 * 1,24 63,6 % 51,4 % (1,10) (0,93) Total N = 620 2,35 * 1,27 (1,14) (1,01) 69,5 % * 53,4 % Tabel 9 - Beskrivelse af de patienter som fra 200 til 2009 har modtaget ECT, belyst ved item 7 (depression) på HoNOS * P < 0,05 De items som havde den største korrelationsværdi (faktor loading) var meget lig de seks der indgik i SCL-6D (Tabel 11). Det ses af item gennemsnitscore ved indlæggelse på SCL- 6D (2,32), at det er den største gennemsnitscore sammenlignet med SCL-depressionsskala (2,01). Den næste faktor var dual (bidirectorial), hvilket vil sige, at de 92 items kunne grupperes i to underfaktorer, hvor den ene gruppe havde negativ loading og den anden positiv loading. De items som var positivt loadede var angstitems og de negativt loadede var depressionsitems. Tabel 12 viser angstskalaen fra den duale faktor. Denne skala virker klinisk set meget meningsfuld, men indeholder kun 3 af de 10 items som indgår i den officielle SCL-92 angstskala (Tabel 11) nemlig pludselig angst uden grund, panikanfald og hjertebanken. Vi anbefaler meget, at Tabel 12 forsøges evalueret i anden undersøgelse. Den tredje faktor vi kunne identificere var ligeledes en dual faktor med depression i den ene pol og vrede og psykoticisme i den anden pol. Tabel 13 viser den depressionsskala der er dannet af faktor 3 som modpol til vrede og psykoticisme. Disse depressionsitems går igen i 6 af de 13 items som indgår i SCL-92 s traditionelle depressionssubskala (Tabel 11), men i vor udgave er koncentrationsevnen og besvær med hukommelsen blandt depressionssymptomerne og ikke blandt OCDsymptomerne som i SCL-92. En sammenligning med Stolpegårdens SCL-92 resultater er allerede i gang. Der er ingen tvivl om, at SCL-92 spørgeskemaet er et meget værdifuldt supplement til HoNOS, men vi må udarbejde bedre metoder til at benytte det til vurdering af de behandlingsinterventioner vi råder over for denne vigtige patientgruppe

13 ECT (N = 620) Lithium (N = 995) % females 68,6 % 61,2 % Age, mean (sd) year 61,9 (15,7) * 54,8 (27,9) % bipolar 14,4% 50,9% * Tabel 10 - Baseline characteristics of the patients receiving ECT or Lithium. * P < 0,05 SCL-92 Indl. Udskr. % forbedring Normalbefolkning Somatisering 1,27 0,69 74,4 0,49 Obsession-compulsion 1,64 0,93 72,3 0,63 Interpersonel sensitivitet 1,61 0,93 63,6 0,54 Depression 2,01 1,07 66,2 0,59 Angst 1,57 0,81 65,0 0,40 Vrede 0,88 0,50 70,4 0,34 Fobi 1,07 0,53 57,4 0,13 Mistroiskhed 1,14 0,66 70,6 0,46 Psykoticisme 0,77 0,40 67,3 0,22 Total 1,39 0,76 67,0 0,45 SCL-6 D 2,32 1,26 67,9 0,76 SCL-17 1,86 1,08 68,4 0,72 SCL-14 1,12 0,55 67,9 0,28 SCL-10 2,18 1,21 66,9 0,73 Tabel 11 - Symptom Checklist (SCL-92) fra perioden N = 306 Forhold vedrørende status ved udskrivningen Tabel 14 viser, at de planlagte udskrivninger har stabiliseret sig på omkring 85%, hvilket er en klar forbedring siden første status i 2001 (75%). Det er rigtigt flot set ud fra en kvalitetsvurdering. Det er forventeligt, at omkring 10% forlanger sig udskrevet før planlagt, når vi tager de spontane fluktuationer i den psykiatriske patients tilstand omkring en indlæggelse i betragtning. På samme måde må de rent bureaukratiske faktorer omkring indlæggelsestiden opfattes som minimumtal. Forhold vedrørende udgangsbegrænsning i de allerførste indlæggelsesdage Tabel 15 viser procentvist, hvor mange patienter vi i de første døgn af indlæggelsen har måttet give udgangsbegrænsning. I Henrik Day Poulsen s Ph.D-afhandling fra Psykiatrisk Hospital i Århus fandtes en procentsats på omkring 30, hvilket siden vi startede vor opgørelse i 2001 har været af samme størrelsesorden, men for 2008 og 2009 er procenten steget, hvilket viser, at de patienter vi nu modtager giver anledning til en større udgangsbegrænsning for ikke primært tvangsindlagte patienter. Forhold vedr. sengekapaciteten I 2000 havde PC Nordsjælland samlet 176 senge og ved udgangen af 2009 havde vi 166 senge. Vi har i 10 års perioden med HoNOS i alt haft indlæggelsesforløb med en samlet indlæggelsestid på dage eller 1535 pr. år. Det giver et gennemsnit på omkring 156 senge om året. Med andre ord har vi dækket indlæggelsesforløbene ganske pænt

14 Items Slet ikke Lidt Noget En hel del Særdeles meget 23 At du pludselig bliver bange uden grund 72 Anfald af rædsel eller panik 47 Frygt for at køre med bus eller tog 25 At føle dig bange for at forlade dit hjem alene 39 Hjertebanken 17 Rysten 48 At du har svært ved at få vejret 4 Svimmelhed eller tilløb til at besvime 49 Anfald af varme- eller kuldefornemmelser 82 At du er bange for at besvime i andres påsyn 52 Følelsesløshed eller en snurrende fornemmelse i kroppen 42 Muskelsmerter Items Slet ikke Lidt Noget En hel del Særdeles meget 30 At føle dig nedtrykt 20 At du let kommer til at græde 32 At du ikke føler dig interesseret i noget 14 En følelse af manglende energi eller af at være langsom 28 En følelse af ikke at kunne overkomme noget 71 En følelse af, at alting er anstrengende 31 At bekymre dig for meget 56 At du føler dig svag i kroppen 55 At du har svært ved at koncentrere dig 9 Besvær med at huske Tabel 13 - Depressionsskala fra de første 10 positivt loadede items i faktor 2 af SCL Kvalme eller uro i maven 12 Smerter i hjerte eller bryst Tabel 12 - Angstskala fra de første 14 positivt loadede items i faktor 2 af SCL

15 Status Status Status Status Status Status Status Status Status Planlagt udskrivning 75,3% 80,8% 81,5% 81,0% 85,0% 81,9% 82,4% 84,6% 85,2% Forlænget pga. eksterne forhold 3,5% 1,7% 2,0% 2,0% 1,7% 1,7% 1,6% 1,7% 1,6% Forkortet pga. interne forhold 5,6% 3,2% 3,8% 5,9% 3,9% 7,5% 4,9% 3,3% 3,4% Patienten forlangte sig udskrevet 15,3% 13,9% 13,2% 10.4% 9,4% 8,6% 10,7% 10,2% 9,8% Tabel 14 - Forhold vedrørende status ved udskrivning. Angivet i procent af samtlige patienter ,8% 29,9% 27,2% 28,8% 41,7% 30,4% 31,8% 39,8% 38,4% Tabel 15 - Forhold vedrørende udgangsbegrænsning i de allerførste indlæggelsesdage. Angivet i procent af samtlige patienter. Konklusion HoNOS har gennem de 10 år vi har benyttet denne skala rutinemæssigt på PC Nordsjælland vist sig at være en skala som er nem at anvende taget i betragtning den store information den har givet som supplement til ICD-10 diagnoserne, der ikke på samme måde siger noget om den forbedring vor behandling under indlæggelse medfører. Selve symptom 7 (nedsat stemningsleje) kan i sig selv vise, at vi administrerer ECT-behandling til de mest alvorlige depressionstilstande som samtidig får den største forbedringsprocent sammenlignet med de øvrige depressionspatienter. Symptomet 8 (angst) har vist sig at være for groft et mål for den gruppe patienter vi efter ICD-10 diagnostiserer som havende nervøse angsttilstande (angst, fobi, OCD etc.). Her supplerer vi HoNOS med spørgeskemaet Symptom Checklist (SCL-92) der dækker over 92 symptomer. I Region Hovedstaden er det meningen, at få et endnu mere nuanceret billede af vore patienter end en ICD-10 diagnose, men naturligvis også for at kunne beskrive forbedringsprocenten. Vi har endnu ikke som Stolpegården benyttet en elektronisk udgave af SCL-92, men vi er som vist i rapporten i færd med at finde de angstsymptomprofiler, hvor vi kan sammenligne vor behandling f.eks. med Stolpegårdens eller andre psykiatriske afdelingers, som har indført SCL-92 rutinemæssigt. Det er vort håb, at vi med denne rapport kan få drøftet, hvornår HoNOS bliver anvendt på andre psykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden. Ud over ECT-behandlingen har vi år for år kunnet vise, hvorledes vi anvender lithium i behandlingen af de affektive lidelser. Det har ikke været muligt at få information om de andre farmakoterapeutiske præparater, men lithium og ECT er stadig vore mest specifikke biologiske behandlingsformer. Det bliver spændende, når vi kan få adgang til de psykosociale interventioner der er blevet anvendt enten alene eller i kombination med de biologiske behandlinger

16 Taksigelse Plejepersonalet på Psykiatrisk Center Nordsjælland har siden 1983 vist en helt enestående evne og vilje til at evaluere effekten af vore patientbehandlinger, når dette har mening for det gode patientforløb. Således ved antiabstinensbehandlingen, hvor fenemaldosis afgøres af skalavurderingen. Siden januar 2000 har HoNOS været rutinemæssigt anvendt. I de første år med gode dialogmøder. Gennem de sidste år har disse møder været nedtonet som led i sparehensyn, men netop på denne baggrund er den fortsatte HoNOS-vurdering særlig beundringsværdig. Tak for dette store samarbejde. 28

17 Health of the Nation Outcome Scales (HoNOS) Ti år med HoNOS:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden)

HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) Dansk oversættelse Juni 1997 Psykiatrisk Forskningsenhed Psykiatrisk Sygehus Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Danmark Tel: (+45)

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

RATING SCALES FOR AFFEKTIVE LIDELSER

RATING SCALES FOR AFFEKTIVE LIDELSER RATING SCALES FOR AFFEKTIVE LIDELSER K O M P E N D I U M RATING SCALES FOR AFFEKTIVE LIDELSER Bech P Licht R W Stage K B Abildgaard W Bech-Andersen G Søndergaard S Martiny K Revideret udgave Psykiatrisk

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge Til henvisende sagsbehandler/sociallæge For at en person vil være egnet til forsamtale/visitering hos Jysk Psykologcenter, skal de opleve Fysiske symptomer det kan være hjertebanken, svimmelhed, sveden

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup Årsrapport 211 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup 1 Retspsykiatrisk OP team Årsrapport 211 Det retspsykiatriske OP er startet som et satspuljeprojekt i sommeren 21, teamet blev endeligt

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER Du kan bruge nedenstående behandling til alle former for angst, nervøsitet, panik anfald og almindelige fobier. Flyskræk, højdeskræk, angst for mus, mørke,

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde Web-modul https://www.terapieffekt.dk/skema/ Dagsorden Indledning Erfaringer fra Norge Erfaringerne fra Københavns Amt Kliniske databaser og forskning WEB-modulet

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11. Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret Version 11.0 Dato for seneste revidering: 11.08.2014 Indhold 1 Indledning... 3 2 Opbygning

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere