Den vej! Dansk Psykolog Forening har gjort status på generalforsamlingen forrige uge. Et nyt arbejdsprogram stikker kursen ud.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den vej! Dansk Psykolog Forening har gjort status på generalforsamlingen forrige uge. Et nyt arbejdsprogram stikker kursen ud."

Transkript

1 4. april årgang Dansk Psykolog Forening 7 Den vej! Dansk Psykolog Forening har gjort status på generalforsamlingen forrige uge. Et nyt arbejdsprogram stikker kursen ud. SIDE 4-11 Ærlighed koster Mette er blevet rask oven på depressionen. Kan hun så igen få job i psykiatrien? SIDE 14 Sputnik og ADHD Klummen overrasker med en hypotese om ADHD-boomet. Gør klar til en raketopsendelse. SIDE 17 Til ære for hvem? To debatartikler finder, at inklusionen kommer til institutionerne på et skævt grundlag. SIDE 18-20

2 4. april årgang Dansk Psykolog Forening Mette er blevet rask oven på depressionen. Kan hun så igen få job i psykiatrien? SIDE 14 Klummen overrasker med en hypotese om ADHD-boomet. Gør klar til en raketopsendelse. SIDE 17 Dansk Psykolog Forening har gjort status på generalforsamlingen forrige uge. Et nyt arbejdsprogram stikker kursen ud. SIDE 4-11 To debatartikler finder, at inklusionen kommer til institutionerne på et skævt grundlag. SIDE LEDER 7 Tak! Den vej! Forrige weekend holdt Dansk Psykolog Forening generalforsamling. Begivenheden præger dette blad i synlig grad, men rækker selvfølgelig længere end det. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, og både debat og beslutninger vil have væsentlig indvirkning på, hvad der sker i og omkring foreningen de kommende år. Efter to intense mødedage vil jeg på bestyrelsens og egne vegne sige tak. Det var et stærkt og konstruktivt engagement, deltagerne lagde for dagen. Vi skal respektere, at synspunkterne kan være mangfoldige, og også at vi afgiver stemme, både efter hvor enige vi er med et forslag, og som respons på, at vi for eksempel sympatiserer med forslaget, men ikke mener, det er fuldt belyst. Det er demokratiets grundvilkår. Sådan meldte mange ud fra talerstolen, og sådan kunne det aflæses i beslutningerne. Debatten var både skarp og humoristisk, dagsordenens emner blev udfoldet, og politiske standpunkter blev vendt. Der blev lyttet, og stemmer flyttede sig vi var parate til at blive klogere på hinanden. Ambitionen om en mere dynamisk organisation blev indfriet, for selv om udvalgsstrukturen består, blev der sagt ja til at skrue op for projektorganiserede arbejdsformer. Dem bliver der brug for, når vi skal søge indflydelse på centrale samfundsområder. Arbejdsprogrammet er i løbet af få år blevet mere dynamisk og mindre målrettet mod bestemte opgaver. Der er plads til prioritering af overordnede indsatsområder, som levner manøvrerum i en verden, der opfører sig uforudsigeligt. Vi ved ikke nu, hvad der bliver muligt for os til næste år. Vi bliver en dygtigere og mere slagkraftig organisation af det. Og der blev sagt ja til en tiltrængt udvikling af vores kursusområde, som imødekommer andre medlemsbehov, end vi har kunnet matche hidtil. Der er meget at sige generalforsamlingen tak for. Ikke mindst dens forståelse af at være foreningens øverste myndighed, med alt det ansvar som følger med. Da kun en beskeden del af den samlede medlemsskare deltager, må generalforsamlingen tage det ansvar på sig at repræsentere helheden også de mange, som ikke kunne være med. Det ansvar levede den flot op til. Vi har nu fået et fint udgangspunkt for foreningens politiske arbejde i den kommende generalforsamlingsperiode. Tak til jer alle og vel mødt næste gang! Eva Secher Mathiasen Formand for Dansk Psykolog Forening Ærlighed koster Sputnik og ADHD Til ære for hvem? Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte ar tik ler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens hold nin ger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere ind send te artikler. Redaktionen på ta ger sig ikke ansvar for artikler, der ind sen des uop for dret. Forsidefoto: Lars Skaaning Annoncer 2014 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2014: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 9 28/4 To.15/ /5 30/ /5 13/6

3 I Grønland er etableringen af en landsdækkende psykologisk studenterrådgivning i fuld gang Den psykologiske studenterrådgivning: Læs mere om job i Grønland på PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 Generalforsamling 2014 DET SIDSTE ORD bliver aldrig sagt. Og konkluderes på Psykolog foreningens generalforsamling i Vejle marts 2014 kan der først, når referatet foreligger efter planen inden udgangen af denne måned. Modtagere af foreningens elektroniske nyhedsbrev får direkte besked, og ellers hold øje med hjemmesiden. På de kommende sider giver vi helt umiddelbare indtryk fra to levende generalforsamlingsdage. Af debatlyst, rammer, samvær, personvalg og en smule festlig personalia. Nogle få nedslag i bunken af beslutninger: Som man vil kunne læse, fortsætter Psykologkampagnen en periode mere et forslag, der dukkede op undervejs. Det lykkedes ikke bestyrelsen at få vedtaget Foreningsreformen, så de faste udvalg fortsætter som hidtil, og foreningen bibeholder toårige perioder. Til gengæld gennemføres bestyrelsens udviklingsprojekt vedrørende kurser med mindre justeringer. Og foreningen indstifter en forskerpris. Fotograf Lars Skaaning var med begge dage, og et udvalg af hans billeder kan ses her. Der er mange flere på SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 Dem på valg og de allerede valgte FOR ANDEN GANG i foreningens historie gik deltagerne i generalforsamlingen hjem uden at kende sammensætningen af den bestyrelse, der skal være politisk ledelse i den kommende periode. Siden 2012 har personvalgene været afviklet ved urafstemning, og tager det en smule af gnisten ud af weekenden, forlænger det på den anden side spændingen. Det var muligt at stille op under selve mødet, så det endelige kandidatfelt ser lidt anderledes ud end det, man kan se i generalforsamlingsmaterialet: Birgit Tamberg Andersen, Zenia Børsen, Irene Christiansen, Signe Hjortkjær, Arne Grønborg Johansen, Arno Norske, Rie Rasmussen, Merete Strømming, Claus Wennermark og Camilla Wulf- Andersen. Frem til mandag 7. april kl kan alle kandidatmedlemmer afgive deres stemme på disse kandidater, jf. det udsendte valgkort. Deres valgvideoer kan ses på De otte med flest stemmer bliver bestyrelsesmedlemmer, mens de ikke-valgte bliver suppleanter. Husk at stemme! De allerede valgte Inden generalforsamlingen lå det fast, at Eva Secher Mathiasen fortsætter som formand for Dansk Psykolog Forening. For Etiknævnet fortsætter Lisbeth Sten Jensen som formand. De opstillede kandidater til Etiknævnet har konstitueret sig med Jytte Gandløse og John H. Toft som nævnsmedlemmer og Mette Bentzen og Lotte Sønderby som suppleanter. Der finder således ikke urafstemning sted til Etiknævnet. Heller ikke til den kritiske revision, der fortsætter med Per Markussen og Eva Mugge Pinner, mens Werner Regli er suppleant. I begge tilfælde er det overensstemmelsen mellem kandidatantal og ledige pladser, der muliggør fredsvalg. Studentersektionen har på sine egne generalforsamlinger valgt medlemmer til bestyrelsen: Kirstine Højgaard Dichmann og Cecilie Schleicher. jc GF-2014 Hvem skal have DIN stemme? Find dit valgkort frem, og stem senest 7. april kl DET HELE MENNESKE ALDRIG HAR SÅ FÅ HJULPET SÅ MANGE GF ET LEVENDE FÆLLESSKAB SUNDHED I FOKUS MENTAL

6 GF-2014 Livlige debatter ØNSKER NOGEN ORDET? spurgte dirigenten efter fremlæggelsen af den mundtlige beretning. Vi var tidligt i forløbet, forsamlingen trykkede sig lidt, ingen reaktion. Indtil en enkelt taler meldte sig og brød en åbning ind til en generalforsamling med nærmest historisk talelyst. 20 gik på talerstolen med meninger om beretningen, det er usædvanligt. 21 ytrede sig om kursuspunktet. 19 ville gerne ytre sig om regnskabet, som for få år siden af mange blev brugt på at tage en rygepause. Og hele 33 havde indtegnet sig i den helt centrale debat om Foreningsreformen det sidste oven i købet efter et gruppearbejde, hvor alle havde ordet. Debatten havde alle de elementer, der kendetegner en generalforsamling. En standardform lød: Jeg vil gerne takke bestyrelsen for at have lagt et stort arbejde i X, men. Og så fulgte kritikken. Der blev givet og taget, spurgt og svaret, drillet, ironiseret og omvendt manet til eftertanke og appelleret til at vælge SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 en ordentlig tone. Sagligheder, show-præg, engagement, ægte og forstilt, med andre ord noget for enhver smag. Generalforsamlingens to døgn blev udfordret, tidsplanerne skred, og mange pladsbilletter til toget væk fra Vejle søndag kl mistede deres værdi. Skal man være kritisk, kostede debativeren en smule på balancerne, hvad der kan underbygges af, at ingen ønskede ordet under punktet Budget der jo ellers peger fremad fordi krudtet var brændt af på andre punkter. Omvendt må alle være enige om, at det blev et levende møde, hvor forsamlingen førte sig selvbevidst frem. Politik var der masser af, og forfriskende lyst til at vende politiske emner. Der blev klappet loyalt af (næsten) alle indlæg, et tegn på den fælles forståelse af, at debatten netop er det, der frister til at møde op på generalforsamlingen. jc Klar på knapperne En sproglig nyskabelse er navneordet en voter, som siges med den engelske udtale. Vi fatter jo nok, hvor det bærer hen, men man skal have været med på generalforsamlingen for at vide, med hvilken moderlig kærlighed deltagerne tog imod den elektroniske afstemningsform og det lille stykke teknik, der gjorde det muligt at trykke: 1 for JA. 2 for NEJ. 3 for BLANK. Elektronikken sparede tid, både for dirigentbord og forsamling, der skulle ikke omtælles og fintælles. Og ingen stemmeafgivninger blev anfægtet. I nogle situationer var stemningen i salen dog så entydig, at en håndsoprækning kunne have klaret det, men knapperne var sjovere, og der blev højlydt protesteret mod at tage opgaven fra de små kæledyr. Voteren er kommet for at blive, det står fast. Stemmesedlerne af papir er fra nu af rykket ud på reservebænken. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 Rundt om Psykologkampagnen OPBAKNINGEN TIL PSYKOLOGKAMPAGNEN er nærmest unison. Det er ikke mange punkter på en generalforsamlingsdagsorden, man kan sige det om, men da man nåede til fremlæggelsen af det, der ved generalforsamlingen i 2012 blev kaldt Beskæftigelsesfonden, gik alle samme vej. Kampagnens intentioner, arrangementer og resultater har været synlige på mange platforme, siden den løb af stablen primo 2013, og evalueringerne undervejs har været flotte. Men hvor håndholdt og hvor afstemt den har været efter den måde, landskabet ændrede sig undervejs, blev nok først åbenbaret på generalforsamlingen, da projektlederen, antropolog Monica Lorenzo Pugholm fra det flade gulv og ikke talerstolen holdt et appellerende oplæg om kampagnens veje, den dialogiske proces og de helt nye erkendelser, man havde opnået. Suppleret af chefkonsulent Niels Kjeldsen blev det beskrevet, at det beskæftigelsesmæssige resultat var mere end opnået, men at kampagnens hele store scoop havde været at ændre mange psykologers syn på deres fag. At psykologi er langt mere, end den traditionelle tænkemåde har gjort det til. Helt uden klicheens præg: Kampagnen har rykket ved mange psykologers opfattelse af sig selv. Forsamlingen ikke alene tog statusaflæggelsen til efterretning, men valgte også sidst på generalforsamlingen, under punktet Arbejdsprogram, at beslutte, at der skal være en Psykologkampagnen 2. del. Denne mere rettet mod det offentlige arbejdsmarked, hvor 1. del har haft en mere privat vægtning. Fortsættelse følger. jc

9 GF-2014 Prolog om hjernen HJERNE, DEMOKRATI OG forandring. Sådan lød den bundne opgave til hjerneforskeren, cand.psych. Jesper Mogensen, der var blevet indbudt til at levere optakten til generalforsamlingen. Uden for dagsordenen, ganske vist, og heldigvis uden bindinger med hensyn til formen. Selv bekendte han, at han følte sig udfordret, dels fordi han vitterlig var i tvivl om, hvorvidt hjernen kunne kaldes demokratisk, dels og med hans helt egne ord: fordi han som viceinstitutleder befandt sig i en position så langt fra demokratiet som overhovedet muligt! Ingen hjernevinding undgik munter faglig belysning, der blev lokaliseret, genoprettet, kompenseret, modificeret og omstruktureret og, som om det ikke var nok: konkurreret med myrepindsvinet, som overhaler mennesket, når det gælder den præfrontale cortex. Det er altid godt at få grinet på en seriøs baggrund. I nogen udstrækning kunne det heldigvis også sandsynliggøres, at hjernen i hvert fald levner plads til demokratiet. Og efter den indledning var det så, at selvsamme demokrati kunne komme til fuld udfoldelse. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 Indre og ydre rammer VEJLE LIGGER KØNT, østvendt mod fjorden og i bunden af en idyllisk ådal. Der var vinduer i mødesalen, fint lysindfald, men bortset fra det ikke meget naturdyrkelse i de to mødedage. Alligevel: Rammerne har betydning, ToRVEhallerne var et glimrende bekendtskab, lyst, venligt, velfungerende. Man skal altid vænne sig til teknikken, at give powerpoints det rette flow, huske at tænde for mikrofonen, undgå at snuble på trappen op til talerstolen. For forslagsarbejdsgruppe og det indforskrevne sekretariat holde tungen lige i munden, styre ændringsforslagene, tjekke stemmeberettigede korrekt ind og ud, holde pc ere kørende, eller hvad opgaven nu lyder på. Projektet lykkedes superflot, så både mødeafvikling og det praktiske arrangement var vellykket. Sådan har forhåbentlig de fleste oplevet weekenden marts. Skal det nødvendigvis være en weekend? spurgte en deltager fra talerstolen. Hvad med fredag-lørdag? Måske en overvejelse værd. Og sådan giver hver generalforsamling anledning til nye ideer og ændrede former. jc DET HELE MENNESKE ALDRIG HAR SÅ FÅ HJULPET SÅ MANGE GF ET LEVENDE FÆLLESSKAB MENTAL SUNDHED I FOKUS SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 Det ny æresmedlem - NÅR BESTYRELSEN UDPEGER et æresmedlem, sker det ud fra en viden om den pågældendes meritter og når først valget er truffet, så virker det altid indlysende. Sådan som det gør i år: Selvfølgelig er du vores ny æresmedlem. Sådan sagde Psykologforeningens formand til en meget, meget glad og meget beæret Werner Regli. Valget af Psykoterapeutisk Selskabs tidligere formand og nuværende styrelsesmedlem var umådelig populært, og klapsalverne endeløse. Werner Reglis organisatoriske virke i foreningen begyndte først forholdsvis sent, nemlig i begyndelsen af 2000-tallet, på et tidspunkt hvor han nærmede sig de 70 år. Eva Secher Mathiasen understregede dog, at der i den konstatering ikke lå en bebrejdelse, men en cadeau: - På ti år har du sat dig aftryk, som vi må bøje os for, og selv om du nu har passeret din 80-års fødselsdag og med dit æresdiplom i hånd kunne gå på golfbanen og lade dine tanke glide tilbage til, hvad du fik udrettet, så skyldes den hæder, der nu overgår dig, at du hele vejen igennem tænker frem, lød det. I løbet af de år, hvor Werner Regli var formand i Psykoterapeutisk Selskab, tredoblede selskabet sit medlemstal. Et af midlerne var at tænke stort og internationalt, sagde Eva Secher Mathiasen med henvisning til, at æresmedlemmet sammen med den øvrige styrelse fik lokket kanoner som Stern, Fonagy, Yalom og Spinelli til Danmark og dermed gav danske psykologer muligheder, der ellers lå uden for deres rækkevidde. - Hvad du ville, var ikke at imponere, men udvide rammerne for, hvad en forening som vores kan præstere. Du ville positionere psykologien som det vigtige fag, det er. Og jeg skal love for, at projektet lykkedes, hed det videre i talen. Æresmedlemskabet hviler også på Medietek-projektet, hvis mål er at samle film og videoer af terapi- og supervisions-seancer til brug for psykologer. Som fagbibliotek og dokumentation af arbejdsmetoder vil det vise sig at være guld værd. - Ikke mindst er du bannerfører og indpisker for det begreb, der hedder internetbaserede psykologydelser. Du forstår, at online-psykologien kommer væltende ind over os, uanset hvad vi mener. Du sørger for, at vi kommer med og på forkant med udviklingen. Hos dig er det ikke en defensiv holdning. Det er ikke tanken om et nødvendigt onde, vi nødtvunget må forholde os til. Nej, vi skal undersøge mulighederne, vi skal inter essere os for forskningen omkring online-terapi, vi skal bruge vores faglighed til at skelne mellem det poppede og det seriøse. Endelig pegede Psykologforeningens formand på Werner Reglis tilgang til evidens og forskning, som gør sig gældende i mange sammenhænge aktuelt gennem forslaget til en forskerpris, som generalforsamlingen støttede varmt. Evidens og forskning løfter psykologstanden både fagligt og politisk. Træk som disse kan understøtte fremme foreningens sag i vores omverden, blev det betonet. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 I KORT FORM Rådgivning for selvmordstruede Tallene er dystre: Der er årligt selvmordsforsøg i Danmark, og 600 personer tager deres eget liv. I konsekvens af det har nu fire regioner herhjemme åbnet for muligheden for at henvende sig direkte via telefonkontakt til en Klinik for Selvmordsforebyggelse uden forudgående lægehenvisning. Det drejer sig om Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syd og Region Midtjylland. Tilbuddet gælder selvmordstruede børn, unge og voksne ligesom pårørende kan bruge rådgivningen, hvis de er bekymret for en af deres nærmeste. Rådgivningen kan benyttes af dem, der ikke i forvejen er i psykiatrisk behandling. Har man akut brug for hjælp, skal man altid kontakte psykiatrisk skadestue. jc Kom og lær utroskab Nok er vi postmoderne, men derfor behøver alle samfundets institutioner ikke gå op i limningen. Sådan fornemmer man rationalet i utroskabssitet Victoria Milans seneste tilbud, der i form af en glad pressemeddelelse er dukket op på Psykolog Nyts bord. Det handler om et kursustilbud: Nu kan studerende på en ny utroskabsskole nemlig lære hemmeligheden bag succesfuldt at jonglere med både parforhold og affære på samme tid og på den måde få hele kagen og måske endda redde forholdet til den faste partner. Der er tale om et interaktivt forløb via Skype om, hvordan man sikrer sig mod afsløring. Underviseren betegnes som Victoria Milans dygtige utroskabs-coach. Ægteskab og utroskab det bedste af to verdener. Pris 975 euro for fire lektioner. Interesserede kan henvende sig til nå, det finder kommende kursister selv ud af. jc 11 ud af 16 Dansk Psykolog Forening har indtil midten af marts holdt møder med i alt 11 af de 16 kendte netværk, som formidler psykologtilbud via forsikringsselskaberne, og yderligere to møder er berammet. Møderækken skal bidrage til at sikre kvaliteten af de psykologydelser, som udbydes i samarbejde med forsikringsselskaber og netværk, og skaffe psykologerne ordentlige vilkår omkring dette samarbejde. Arbejdsvilkår og kvaliteten i psykologtilbuddene har gennem det seneste år mødt megen kritik fra privatpraktiserende psykologer. dnp Helbredende huse Fra 1. januar 2011 får fagpersoner omkring udsatte børn og unge nye muligheder for at udveksle oplysninger om rent private forhold for at kunne sætte tidligt ind over for udsatte børn og unge. Loven om Barnets Reform, der blev vedtaget i juni 2010, markerer vigtigheden af at understøtte den tidlige indsats. Et direkte resultat er, at der fra årsskiftet er indført ændringer i serviceloven for at sikre, at kommunerne får kendskab til de børn, der har behov for særlig støtte. Servicestyrelsen udgiver i januar pjecen Dialog om tidlig indsats. Formålet er at informere om intentionerne bag lovændringerne, indholdet i reglerne, samt hvilken betydning de nye muligheder har for praksis. Se hvorfra pjecen kan downloades. dnp SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 Generalforsamling 2014 Tirsdag den 29. april 2014 kl Koncerthusets Studie 2 i DR Byen, København Tilmeld dig på Vi varmer op i selskab med professor i finansiering Michael Møller fra CBS. Han vil udfordre os til at tænke på forbrug og ikke på opsparing og til at se alt i et livstidsperspektiv. Den formelle del af generalforsamlingen starter kl

14 STIGMATISERET Af Nana Lykke Diskrimineres ved jobsøgning Skal man være ærlig og fortælle, at man har haft en psykisk lidelse? Hvis man vil have job i psykiatrien, er det sikrest at holde sandheden for sig selv. P sykisk syge diskrimineres ved jobsøgning, viser en undersøgelse fra oktober 2013, gennemført af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Tæt på halvdelen af de adspurgte personer med psykiske lidelser har oplevet at blive forskelsbehandlet, enten når de skal tilbage til jobbet efter endt sygdom, eller når de søger nyt job. Danmarks Radio tager sammen med Landskampagnen En af os stigmatisering af personer med psykisk sygdom op i en række udsendelser i løbet af april måned. Formålet er blandt andet at bekæmpe fordomme om psykiske lidelser og tydeliggøre, at en psykiatrisk diagnose ikke nødvendigvis er for livet: Psykisk lidelse er kun en del af menneskets personlighed. Undersøgelsen ser på, om personerne har oplevet negativ forskelsbehandling fra venner, naboer, kærester, politi, socialpsykiatrisk personale, i forbindelse med jobsøgning mv. Næsten halvdelen har ifølge undersøgelsen oplevet forskelsbehandling, når de skal tilbage til deres job efter raskmelding. Tæt på hver femte har oplevet det ofte, og hele 48 % har oplevet det i en eller anden udstrækning. Fuldstændig samme modstand møder de adspurgte, hvis de ved jobsøgning og samtale er åbne om deres sygdom. Særlig problematik i psykiatrien - Problemet er særligt udbredt i psykiatrien, der ikke kan rumme deres egne, og de burde ellers gå foran, mener Mette Hartmann Nielsen, indtil 2007 ansat som psykiatrisk sygeplejerske i ti år og tidligere depressionsramt. Hun er desuden ambassadør i En af os. - Jeg er tre gange blevet opsagt fra mit job i psykiatrien i forbindelse med min sygdom, og på intet tidspunkt har der været tænkt eller talt om muligheden for at kunne komme tilbage til mit job. Det har været en selvfølge, at jeg skulle revalideres hvis jeg da overhovedet skulle arbejde. - Det står ellers skrevet i Region Syddanmarks sociale kapitel om Den attraktive arbejdsplads, at de har et samfundsmæssigt ansvar for at mindske udstødning fra arbejdsmarkedet, både for egne og nye medarbejdere samt skal have fokus på kompetencer og evner frem for begrænsninger. Men sådan fungerer det ikke over for mennesker med psykiske sygdomme. Mette Hartmann Nielsen var i fem år svært deprimeret, havde voldsom angst og blev behandlet med alle typer af antidepressiv medicin, lange terapeutiske forløb og et stort antal ECT-behandlinger. Før hun blev syg, levede hun et helt almindeligt liv med venner, familie, uddannelse og job. I dag er hun igen rask og har været det i fire år. - Hvis man arbejder på en kræftafdeling og selv bliver ramt af kræft, bliver der gjort alt for, at man kan beholde sit job. Er man sygeplejerske på et diabetesafsnit og får sukkersyge, er det det samme. Og er man pædagog med misbrugerbaggrund, er man næsten selvskrevet til et job med misbrugere. Men bliver man som psykiatrisk sygeplejerske ramt af psykisk sygdom, er det stort set umuligt at vende tilbage til sit speciale. Det kan ikke være rigtigt, mener hun. Samme forskelsbehandling gør sig gældende, når man søger nyt job. Uanset man har været rask i årevis. - Jeg har søgt flere job job, som jeg før i tiden ville have fået. Skriver jeg, at jeg tidligere har været syg, men nu er rask, bliver jeg ikke kaldt til samtale. Da jeg på et tidspunkt spurgte en oversygeplejerske på et af landets største sygehuse, om de kunne bruge mig og nævnte, at jeg selv havde været syg svarede han, at de ikke for øjeblikket havde brug for nye medarbejdere, hverken fastansatte el- SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 PRIVATFOTO BAGGRUND Artiklen refererer til Pernille Skovbo Rasmussen og Katrine Schepelern Johansen: Oplevet diskrimination og stigmatisering blandt mennesker med psykisk sygdom (KORA, oktober 2013). Undersøgelsen afdækker, hvordan personer med psykisk sygdom i Danmark oplever diskrimination og stigmatisering personer har deltaget. Link: > Udgivelser. Se også hvor der refereres til de i artiklen omtalte undersøgelser. Psykolog Nyt 8/2014 bringer en artikel fra psykiatrien i Region Nordjylland. I Regionen arbejder man med Dialogstarteren et materiale primært til personalet i psykiatrien, der giver mulighed for at styrke den tværgående dialog om betydningen af fordomme, stigmatisering og selvstigmatisering. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 ler vikarer. Puljen til vikarer var lukket for i år. Ad en anden kommandovej kom jeg ind samme sted som vikar, da jeg undlod at fortælle, at jeg havde været syg. Psykiatrien bør gå foran En del af forklaringen kan ligge i en psykiatri, der ifølge en tidligere undersøgelse ikke har store forventninger til helbredelse af psykisk sygdom. En anden forklaring kan være, at det psykiatriske personale er stigmatiserende, sådan som flere undersøgelser, gengivet i En af oskampagnematerialet, siger at både ansatte og patienter oplever det. En international undersøgelse fra 2006 viste, at hver 4. stigmaoplevelse finder sted på de psykiatriske behandlingssteder. En temperaturmåling gennemført i blandt ansatte i Hovedstadens Psykiatri gav eksempler på fordomme og stigmatiserende adfærd blandt sundhedspersonale. Og en undersøgelse fra Bispebjerg Hospital fra 2011 viste, at medarbejdere i psykiatrien er mere pessimistiske end befolkningen generelt i deres syn på, om man kan komme sig efter psykisk sygdom. En fokusgruppeundersøgelse foretaget i forbindelse med KORA-undersøgelsen rummer et eksempel med en pa tient, der af en kontaktperson efter en samtale hos psykiateren oplever at få lukket ned for håbet om helbredelse: Nu skal du høre her: Du har skizofreni, du skal have medicin resten af dit liv, og du kommer ikke til at arbejde. Det betyder rigtig meget for behandlingen og tilgangen til det syge menneske, at der er et muligt mål, der hedder at blive rask. I kampen for at udrydde fordomme om mennesker med psykisk sygdom på arbejdsmarkedet, mener Mette Hartmann Nielsen, at psykiatrien er nødt til at starte med sig selv. - En af grundene til, at man er påpasselig med at genansætte folk i psykiatrien er, at: Tænk nu hvis personalet blander deres private liv ind i patientens sygdom så er det ikke professionelt længere. Og er det ikke professionelt, er det ikke kvalitet. Og er det privat, kan man ikke holde den professionelle distance til patienten. Men hvad er der galt med professionel nærhed og tilstedeværelse?! Mette Hartmann Nielsen mener, at hun med sin erfaring som tidligere psykisk syg, ville møde patienterne på en anden måde i dag og kunne give dem et større håb om recovery. - Jeg ved, det er muligt at blive rask efter svær psykisk sygdom. Og det betyder rigtig meget for behandlingen og tilgangen til det syge menneske, at der er et muligt mål, der hedder at blive rask. Det har samtidig stor betydning for den syge at tale med et menneske, der selv har været der og ikke bare har læst det i en bog. Som patient mærker man med det samme den forskel. - Alle ved, hvad en arbejdsidentitet betyder for menneskers liv. Vi har brug for en tilknytning til arbejdsmarkedet. At der bliver stillet krav til os og regnet med os. Det har også meget stor betydning for at blive rask og for at forebygge ny sygdom, at sygdommen ikke er det, der kommer til at identificere os som mennesker. En udvikling i gang Kristen Kistrup, centerchef i Region Hovedstadens Psykiatri på Frederiksberg, mener, at det bygger på gamle tal og fordomme, at psykiatrien ser sort på patienternes helbredsmuligheder. Men han er enig at, at psykiatrien har et stigmatiseringsproblem i forhold til ansættelse af folk med psykiske lidelser. Faktisk gælder det hele sundhedsvæsnet, siger han. - Jeg er også enig i, at psykiatrien bør gå foran. Der tales om dilemmaet i psykiatrien, og der er gode eksempler. Personligt har jeg en overlæge ansat, der tidligere er stået frem i Danmarks Radio med sin egen historie om at blive fastholdt i sit job på trods af en depression. Det er vigtigt at vise, at også psykiatrien kan rumme ansatte, der har været syge med depression og lignende. Psykolog Johanne Bratbo, der leder En af os -kampagnen, hilser den udvikling velkommen. - Det er meget positivt at se, at den udvikling er i gang flere steder, for hvis psykiatrien virkelig vil udfordre sig selv på kulturen, kan et første skridt være at se det som naturligt at have medarbejdere ansat, som selv har erfaringer med at være patienter, og som er kommet så langt i deres recovery-proces, at de er i stand til at bruge de erfaringer som ekstra kompetencer, siger hun. Ingen på særlige vilkår Mette Hartmann Nielsen har dog ikke mødt det rummelige arbejdsmarked i psykiatrien, og tænker, at der kan gælde andre spilleregler blandt læger, der har en kultur, hvor de er bedre til at hjælpe og passe på hinanden end sygeplejerskerne har. - Jeg har været ansat en del steder i psykiatrien og har aldrig mødt en kollega ansat på særlige vilkår. Jeg ved simpelt hen ikke, hvor de mennesker er, som bliver syge. I psykiatrien er der mange kvinder ansat, men hvor er de mange kvinder, der rammes depression og stress? Jeg tror ikke, at psykiatrien rummer dem. Hun har både prøvet at tage sagen op i sin fagforening og hos psykiatridirektøren i Region Syddanmark, men uden held. - Jeg har kontaktet Dansk Sygeplejeråd to gange. Hvor meget ved de? Hvad gør de? Hvor kommer deres medlemmer hen? Og er der forskel på, hvad der sker med ansatte i somatikken og med ansatte i psykiatrien? Men de var bare forundret over, hvad jeg skulle bruge oplysningerne til, og havde åbenbart ikke tal på det. - Jeg har også fremlagt min undren for psykiatridirektøren i Region Syddanmark og henvist til deres Sociale kapitel om at mindske udstødning fra arbejdsmarkedet. Jeg ventede rigtig længe på svar og fik omsider bare at vide, at der jo er masser af stillinger at søge. Det er da tankevækkende, at han ikke kan se problematikken, mener Mette Hartmann Nielsen. Nana Lykke, webredaktør SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 KLUMME Kina-panik D en prisvindende britiske historiker Matthew Smith spørger i sin nyeste bog om hyperaktivitetens historie, hvorfor det netop var i USA, at hyperaktivitetsforstyrrelserne eksploderede blandt børn. Og hvorfor var det netop fra begyndelsen af 1960 erne, at diagnoser som hyper kinetisk impulsforstyrrelse voksede så kraftigt? Diagnosen havde eksisteret i flere år, men der skal selvfølgelig mere end den blotte tilstedeværelse af en dia gnostisk kategori til, for at massevis af børn bliver klassificeret med diagnosen. Smith peger på noget temmeligt overraskende som forklaring. Han mener nemlig, at det var Den kolde krig og ikke mindst Sovjetunionens opsendelse af de to Sputniksatellitter i 1957, der giver os en væsentlig del af forklaringen. Men hvordan kan en 83,6 kg tung russisk satellit i kredsløb om jorden have noget med hyperaktivitetsepidemien i USA at gøre? Jo, Smith beskriver, hvordan Sovjets succes med Sputnik skabte en frygtsom stemning i USA han kalder det Sputnik-panik og en følelse af, at USA var ved at tabe Den kolde krig. Amerikanerne pegede hurtigt på Sovjetunionens uddannelsesmæssige overlegenhed som forklaring på deres føring i rumkapløbet. Reaktionen fra amerikanske politikere, forskere og uddannelsesfolk var at dæmonisere de adfærdsformer, som antoges at forhindre uddannelsesmæssig succes, og her viste hyperkinetisk impulsforstyrrelse sig hurtigt som en hovedfjende. Den angiveligt slappe disciplin i amerikanske skoler blev kritiseret, og man misundte russerne, at deres skoleelever kunne sidde stille og arbejde hårdt. Som konsekvens af dette undergik det amerikanske skolesystem en markant udvikling: Væk fra John Dewey og blød erfaringspædagogik og over til hård indlæring og målbare præstationer. Man skabte også en helt ny uddannelsesmæssig profession, school counsellors, som sammen med lærerne skulle identificere de hyperaktive elever, der blev set som en trussel mod indlæringen i klasserne. Vi misunder Shanghai Sputnik havde enorm indflydelse på det amerikanske samfund, og sammen med andre faktorer førte det til, at flere og flere børn blev diagnosticeret med skiftende hyperaktivitetsdiagnoser, kulminerende med ADHD-diagnosen i Af andre faktorer er det selvfølgelig væsentligt, at Ritalin var blevet syntetiseret i 1944, men på det tidspunkt manglede et marked. Som det er tilfældet med mange andre former for psykofarmaka, gik behandlingen (pillen) forud for identifikationen af den sygdom, pillen skulle behandle. I dag er det amerikanske samfund i en situation, hvor 12 % af alle drenge er diagnosticeret med ADHD. Hvorfor fortælle denne historie i Danmark? Fordi det ser ud til, at situationen i dag er ganske parallel til Sputnik-panikken. Vi har godt nok ikke kold krig, men økonomisk kamp mellem nationerne. Det er ikke Sovjetunionen, der er hovedfjenden, men Kina, der udfordrer os med dygtige, disciplinerede børn og lave lønninger. Vi misunder Shanghai deres topplacering i PISA-undersøgelser ne, og vi græmmes, når en dansk skoleklasse taber i næsten alle fag til en tilsvarende kinesisk klasse. De er endda mere kreative end os! Vi laver folkeskolereformer for at ruste os til globaliseringen, og der skal mere disciplin og faglighed til, siges det. Politikere taler varmt for konkurrencestaten, hvori og hvortil vores børn uddannes som små soldater. Der er selvfølgelig ingen enkel sammenhæng med dette og vores ADHD-epidemi, men mon ikke, at vores Kina-panik i bredeste forstand har noget at sige som forklaring på de seneste års eksplosion af diagnosticerede og medicinerede børn? Svend Brinkmann, cand.psych. professor ved Institut for kommunikation Aalborg Universitet KLUMMEN (LAT. COLUMNA) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 PÅ SKÆVT GRUNDLAG INKLUSION Børn med behov for specialtilbud lider nederlag og isoleres i normalskolen. Succesfuld inklusion kræver rammer, der er tilpasset børnene, og klares ikke med mere uddannelse af pædagoger og lærere. D et er et hyppigt anvendt argument for inklusion, at eksklusion af et barn med særlige behov til specialundervisning fører til stigmatisering af barnet. Den antagelse, der fremsættes som faktum, er, at specialundervisning fører til stigmatisering, og inklusion i normalskolen fører til afstigmatisering. Psykolog Susan Hart har for nylig her i bladet (2014) slået til lyd for, hvorledes vi i stigende har grad set børn med diagnoser blive stigmatiseret ved at komme i specialskoler. Gennem de sidste fem år har jeg arbejdet med børn, unge og voksne med ADHD, autismespektrumforstyrrelser og mental retardering. De fortællinger, jeg har hørt gang på gang, understøtter imidlertid ikke antagelsen af, at eksklusion til specialtilbud fører til en subjektiv oplevelse af stigmatisering for barnet og den unge. Uden at have for etaget en egentlig sy stematisk vidensindsamling er det mit klare indtryk, at både børn, forældre og voksne klienter hyppigt fortæller, at de endelig fik ro til at udvikle sig på egne præmisser, da de blev placeret i et specialtilbud. Mange af mine klienter fortæller om daglige oplevelser af nederlag og social isolation i normalskolen, hvis de da ikke direkte er blevet mobbet af de normale børn. Disse nederlag har for mange haft betydelig negativ indflydelse på den psykosociale udvikling, således at klienterne som voksne bærer rundt på mange negative antagelser om sig selv og andre. At opleve sig som anderledes Det stigmatiseringsbegreb, der anvendes for at støtte inklusion, forekommer abstrakt og intellektualiserende. Jeg vil argumentere for, at stigmatisering er knyttet til konkrete handlinger i en konkret hverdag. Mine klienter har fx fortalt om den belastning, det var dagligt at møde i normalskolen og opleve sig unormal, fordi de som børn gør dagligt sammenlignende sig med de normaltfungerende klassekammeraters evner, færdigheder og sociale samspil. Mange af mine klienter fortæller, at de ved overflytning til en specialskole slap for at blive udsat for dagligt at få smækket i ansigtet, at de var unormale. Andre af mine klienter, senest en pige på 12 år med autisme, fortalte, at hun trivedes rigtigt godt i det kommunale spe cialtilbud. Forældrene fortalte ligeledes, at hun udviklede sig positivt både fagligt, personligt og socialt i specialundervisningstilbuddet. Hun havde klart ikke abstraktionsevne til at analysere sig frem SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 INKLUSION, I til, at hun var stigmatiseret som følge af skoleplacering. Hun oplevede, at hun blev tilbudt mulighed for at fungere godt i den konkrete levede hverdag, hvor hun følte sig som en af gruppen. Desværre er hun nu inkluderet i en normalskole med 550 elever og 26 børn i klassen, hvad der har ført til, at hun nu dagligt føler sig anderledes end de andre elever, fordi hun overbelastes af lyde og ikke kan deltage i frikvarterer med de 550 andre elever. Mine klienters oplevelse af stigmatisering synes således at være bundet op på konkrete mikrosituationer fra det levede liv, ikke på en abstrakt forestilling om institutionel placering. Interview med børn med erhvervet hjerneskade viser, at det, børnene frygter mest, er at blive sat sammen med normalt fungerende børn i en normal skolekontekst, hvor de kan blive udsat for mobning (Jacobs, 1993). I en undersøgelse af kammeratskabsrelationer for børn med fysiske handicap i form af halvsidig lammelse fortæller børnene, at livet i normalskolen er en kamp, på grund af vanskeligheder med at blive accepteret og få venner. Børnene med lammelser oplevede sig som anderledes og ofre i normalskolen (Yude et al., 1998). En oversigtsartikel omhandlende inklusion af børn med mental retardering i normalskolen af Wallander og Hubert (1987) viser, at de normale elever interagerer meget lidt med børnene med mental retardering, og når der er interaktion er den oftest negativ. Det fremhæves i oversigten, at placering i specialskole fører til bedre social udvikling for de mentalt retarderede elever. I en Clearinghouse-publikation fra 2013 (Dyssegaard et al.) konkluderes på baggrund af en grundig litteraturgennemgang af højkvalitetsstudier, at børn med særlige behov trives dårligere i normalskolen fra mellemtrinnet og frem, når de får større indsigt i deres egne kognitive færdigheder. Forfatterne skriver: Ses der på faglig motivation og selvopfattelse i forhold til skolearbejde hos elever med særlige behov, trives eleverne i specialtilbuddene bedre. De sammenligner sig med elever med lignende vanskeligheder, hvorfor de ikke konsekvent føler sig mindre kompetente i forhold til deres klassekammerater (ibid., s. 60). Uddannelse af personalet Et ofte hørt argument lyder, at når blot vi klæder pædagoger og lærere på ved at give dem tilstrækkelig efteruddannelse, så har vi sikret os udgangspunktet for en succesfuld inklusion. Man kan selvfølgelig dårligt være uenig i, at det er en fordel, at pædagogisk personale har viden om menneskelige relationer og gruppeprocesser, men er det ikke, som vi har hørt det før, at mere uddannelse er svaret på alt? Især i den offentlige sektor synes alle problemer at blive mødt med standardsvaret: mere uddannelse. For mange af de klienter, jeg har mødt, har det været selve skolens organisering med mange elever i hver klasse, mange forskellige lærere, en stor skole med flere hundrede elever og frikvarterer med støj og uro, som har været en svær belastning. Arkitekturen på mange skoler er i sig selv en udfordring for børn med eksekutive vanskeligheder, især de nye skoler med store åbne rum. Det er svært for mig at se, hvordan lærernes uddannelse skal ændre på disse strukturelle og sociale forhold. Det er, som om vi lever i en tid, hvor vi er blevet blinde for de konkrete strukturelle rammers muligheder og begrænsninger. Betydningen af rammerne På baggrund af mine klienters fortællinger gennem de sidste fem år synes der ikke at være argumenter for, at elever generelt oplever sig stigmatiserede af at blive placeret i specialundervisningstilbud. Tværtimod fortæller mine klienter, at de endelig fik mulighed for at opleve sig som naturligt tilhørende gruppen i specialskolemiljøet, og at specialskolen tilbød dem kontekstuelle muligheder for at udvikle sig positivt og opnå gode kammeratskabsrelationer. Litteraturen understøtter, at stigmatisering må anskues som konkrete oplevelser i den konkrete hverdag, snarere end noget, subjektet oplever som følge af abstrakte analyser af skoleplacering, idet stigmatiseringen som subjektiv oplevelse udspringer af den konkrete daglige sammenligning og interaktion med normale kammerater, elever med særlige behov konstant udsættes for og indgår i, når de placeres i normalskolen. En sammenligning, som medfører en konstant fornemmelse af anderledeshed. Endvidere synes standardsvaret om mere uddannelse som svar på alting at være reduktionistisk, i og med at det lægger ansvaret for inklusion på den enkelte pædagogiske medarbejders færdigheder. Konsekvensen af tankegangen er, at fejlslagen inklusion jo så skyldes for dårlige lærere og pædagoger, en for mig at se farlig individualisering af ansvar. Mine erfaringer peger på, at fundamentet for inklusion lige så godt, eller måske i højere grad, udgøres af skolens konkrete strukturelle rammer og disses indflydelse på både personalets og elevernes muligheder og begrænsninger for at udvikle en inkluderende praksis. Måske er det i høj grad de strukturelle rammer i specialskolen, der er den væsentligste støtte for elever med sociale, kommunikative, begavelsesmæssige og eksekutive vanskeligheder. REFERENCER: Torben Andersen, cand.psych. Dyssegaard, C.B., Larsen, M.S. og Tiftikci, N. (2013). Effekt af pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i normalskolen. Systematisk review. Dansk Clearinghouse. Aarhus Universitet. Hart, S. Hvis inklusionen skal lykkes. Psykolog Nyt, 68 (5), s Jacobs, M.P. (1993). Limited understanding of Deficit in Children with Brain Dysfunction. Neuropsychological rehabilitation, 3 (4), s Wallander, J.L. og Hubert, N. (1987). Peer social dysfunction in children with developmental disabilities; Empirical basis and a conceptual model. Clinical Psychology Review, 7, s Yude, C., Goodman, R. og McConachie, H. (1998). Peer problems of Children with Hemiplegia in Mainstream Primary Schools. Journal of child psychology and psychiatry, 39 (4), s PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 INKLUSION, II FORVENTNINGER til inklusion Det er tvivlsomt, om specialundervisning nogen sinde har givet faglige resultater. Med inklu sionen går man en anden vej, men uden at interessere sig for, om eleverne vil trives. I min studietid, helt tilbage før studenteroprøret i 1968, gennemførte psykologerne Jesper Florander og Finn Rasborg en forelæsningsserie over specialundervisningens effekt. De medtog alle former for specialundervisning og gennemgik al publiceret forskning i skandinaviske tidsskrifter, rapporter og bøger, men fravalgte undersøgelser, der ikke levede op til almindelige krav til videnskabelighed, såsom relevante sammenligningsgrupper og statistisk troværdig bearbejdning af de fundne data. Det reducerede antallet af undersøgelser til et overskueligt antal, der gav som en samlet konklusion af forelæsningsrækken: Der findes ikke en dokumenteret videnskabelig effekt af specialundervisning. Samme konklusion er tilsvarende internationale vurderinger af undersøgelser af specialundervisning i andre lande nået til. Det for alle overraskende og skuffende resultat, at specialundervisning rent fagligt var resultatløs, medførte desværre ikke mere omhyggelig forskning, men har muligvis senere påvirket uddannelsen af folkeskolens specialpædagoger. I hvert fald mindskedes vægtning en af den meget differentierede specialundervisnings discipliner til fordel for generelle specialpædagogiske principper, således som de blandt andet blev fremhævet af Svend Ellehammer og Finn Lambert, der i en længere periode stod for Lærerhøjskolens videreuddannelse af lærere til specialundervisning. Undervisningsministeriets ansvarlige for specialundervisningen, undervisningsinspektør Skov Jørgensen, gjorde et ambitiøst forsøg på at rette op på dette. Nemlig ved at nedsætte et udvalg af uddannede speciallærere, der udformede forslag til en officiel betænkning om opkvalificering af uddannelsen af lærere, der skulle varetage det, som dengang benævntes den segregerede specialundervisning altså undervisning af elever, som fik alle deres undervisningstimer uden for almindelige klasser. Forslaget blev mødt af massiv modstand, og den efterlyste opkvalificering af specialelevernes lærere skete ikke. Situationen blev også påvirket af administrative ændringer af ansvaret for specialundervisningen. Dengang fandtes specialundervisning i folkeskolen i form af enkeltintegrerede elever i almindelige klasser, særundervisning i visse fag som læsning og regning, og undervisning i folkeskolens særlige klasser for specialundervisning. Desuden foregik den såkaldte vidtgående specialundervisning (af fx blinde, døve, udviklingshæmmede) på statslige fuldtidsskoler. Specialundervisningen blev administrativt inkluderet, først som amtskommunale, og siden overtaget af de kommuner, hvori undervisningsinstitutionerne var beliggende. Det lille, trygge miljø Nu, hvor den administrative inklusion er på plads, fortsætter den pædagogiske inklusion af de individuelle elever med særlige behov. Nu sker det efter et politisk ønske om at udskille færrest mulige elever til specialundervisning. Nogle mener, det vil være både billigere og bedre, men det er ikke påvist. For mig at se sker det i hvert fald, uden at der foreligger forskningsresultater, der dokumenterer, at inkluderet specialundervisning giver eleverne større fordele end undervisning i specialklasser. Nu blev det sådan, at min professionelle tilværelse kom til at dreje sig om den resultatløse vidtgående specialundervisning, så jeg har mulighed for at supplere de videnskabelige undersøgelser med personlige erfaringer. Dem vil jeg gerne sammenholde med Susan Harts artikel Hvis inklusionen skal lykkes (Psykolog Nyt 5/2014). Her redegøres der for Salamancha-erklæringen, der er et politisk ønske om at sikre børnene en undervisning, der er i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, bl.a. ved at skabe trygge fællesskaber. Trygge fællesskaber er en af forudsætningerne, og det er netop trygge fællesskaber, der har karakteriseret den ikke-inkluderende specialundervisning: Små klassekvotienter, hvor eleven ikke skulle begå sig blandt 24 klassekammerater, men måske bare fem til syv, og have lærere til rådighed, som de ikke skulle dele med 24 elever dækkende mange forskellige undervisningsniveauer. Undervisningen i mange specialklasser har været karakteriseret ved, at lærerne ofte dækkede flere fag, så elevernes skoledag også havde færre lærerskift og eleverne en mere overskuelig lærergruppe at skulle forholde sig til. SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

21 Det er netop specialundervisningens lille, trygge miljø, som har gjort det muligt for mange elever, der ikke kunne begå sig i almindelige klasser, at bruge den nødvendige energi til at fokusere på fag og indlæring. Trivselsvurderinger er imidlertid sjældent indgået i de opgørelser over inkluderede elevers skolegang, som jeg har haft lejlighed til at læse. Selvfølgelig er det ønskeligt, at elever med særlige undervisningsbehov kan få denne undervisning i en almindelig klasse, hvis det er der, de trives bedst. Og det er jeg ikke i tvivl om gælder for mange elever, måske også nogle, som af den ene eller anden grund er blevet henvist til ikke-inkluderende tilbud uden at have brug for netop at være sammen med andre børn med specialundervisningsbehov. Men jeg frygter for, at den politisk målbestemte inklusion for nogle elever kan få utilsigtede virkninger. Det er min erfaring fra et liv med segregeret specialpædagogik af forskellige grader og former, at der er elever, for hvem det er en forudsætning for faglig indlæring, at de er i en lille overskuelig klasse, og at der er lærere, som trives med små grupper og de særlige krav til differentieret undervisning, som karakteriserer børn med forskellige funktionsmangler. Bekymret Disse elevers fremtid kan jeg være bekymret for, og min betænkelighed forstærkes også af en anden artikel: Bekymrende tal om inklusion (Psykolog Nyt 5/2014). Her fremhæver Psykologforeningens formand, at de kommunale ledere ikke udnytter den ekspertise, som findes lokalt. Faktum er, at ifølge lov om inklusion i folkeskolen er det ikke længere sådan, at skolepsykologer skal inddrages i beslutninger om specialundervisning. Hvis specialundervisningen foregår i den almindelige klasse, har alene skoleledelsen ansvaret for beslutningerne. Kun hvis forældre insisterer, skal PPR involveres. Hver femte skoleleder har oplyst, at deres lærere ikke har de kompetencer, der skal til for at kunne inkluderes elever med særlige behov. Så bliver jeg bekymret for de fire femtedele af skolelederne, som mener, at deres lærere har disse kompetencer. Kan man stole på det? Nogle skoleledere sætter spørgsmålstegn ved lærernes kompetencer i denne henseende, og samtidig indledes inklu sionsreformen, lige efter at lærernes arbejdstid er omlagt, så de har mindre tid til forberedelse af undervisningen og de særlige forhold, som inklusion vil medføre. Det lyder heller ikke betryggende. Jeg har ikke længere mit daglige virke i skolen og må i nogen grad følge den aktuelle udvikling gennem det, der står i dagspressen. Og der er langt fra entydig begejstring. Er der nogen af mine fagfæller, der kan berolige mig og fx pege på forskning, der understøtter, at alle elever trives bedre i store klasser end i små? Palle Vestberg, cand.psych. PSYKOLOG NYT NR SIDE 21

Nordisk Psykiatritopmøde

Nordisk Psykiatritopmøde Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 4: Kampagner - metoder for interventioner, erfaring og effekt Oplæg: Om effekten av att våga prata om psykisk ohälsa Hjärnkoll, oplægsholder er Madelene

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Ofte er unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, nervøse for at fortælle deres venner, hvordan de har det. Det har de dog i mange tilfælde ikke

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Odense, den 13. marts 2014 Kære Forældre- og Skolekreds ved FCO Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Dagsorden:

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Landsindsatsen EN AF OS fremtiden Projektleder Johanne Bratbo, projektkoordinator Anja Kare Vedelsby og projektmedarbejder Lars Toft

Landsindsatsen EN AF OS fremtiden Projektleder Johanne Bratbo, projektkoordinator Anja Kare Vedelsby og projektmedarbejder Lars Toft Foretræde for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg 3. november 2015 Landsindsatsen EN AF OS fremtiden Projektleder Johanne Bratbo, projektkoordinator Anja Kare Vedelsby og projektmedarbejder Lars Toft

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Forskeren: Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Leo Komischke-Konnerup, UC Syddanmark, holdt hovedindlægget på Inklusionskonferencen i Esbjerg den 29. april. Hans budskab er, at inklusion er en enorm opgave,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Sådan er du der bedst for psykisk syge i julen

Sådan er du der bedst for psykisk syge i julen Pressemeddelelse, den 13. december Sådan er du der bedst for psykisk syge i julen Julen kan være en svær tid at komme igennem, hvis man lider af en psykisk sygdom. Gensyn med familie, de mørke december-dage

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 1 Ventetidsundersøgelse I oktober 2013 sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Det smukke er at se livet i et andet perspektiv Det er lykkedes at

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere