Den vej! Dansk Psykolog Forening har gjort status på generalforsamlingen forrige uge. Et nyt arbejdsprogram stikker kursen ud.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den vej! Dansk Psykolog Forening har gjort status på generalforsamlingen forrige uge. Et nyt arbejdsprogram stikker kursen ud."

Transkript

1 4. april årgang Dansk Psykolog Forening 7 Den vej! Dansk Psykolog Forening har gjort status på generalforsamlingen forrige uge. Et nyt arbejdsprogram stikker kursen ud. SIDE 4-11 Ærlighed koster Mette er blevet rask oven på depressionen. Kan hun så igen få job i psykiatrien? SIDE 14 Sputnik og ADHD Klummen overrasker med en hypotese om ADHD-boomet. Gør klar til en raketopsendelse. SIDE 17 Til ære for hvem? To debatartikler finder, at inklusionen kommer til institutionerne på et skævt grundlag. SIDE 18-20

2 4. april årgang Dansk Psykolog Forening Mette er blevet rask oven på depressionen. Kan hun så igen få job i psykiatrien? SIDE 14 Klummen overrasker med en hypotese om ADHD-boomet. Gør klar til en raketopsendelse. SIDE 17 Dansk Psykolog Forening har gjort status på generalforsamlingen forrige uge. Et nyt arbejdsprogram stikker kursen ud. SIDE 4-11 To debatartikler finder, at inklusionen kommer til institutionerne på et skævt grundlag. SIDE LEDER 7 Tak! Den vej! Forrige weekend holdt Dansk Psykolog Forening generalforsamling. Begivenheden præger dette blad i synlig grad, men rækker selvfølgelig længere end det. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, og både debat og beslutninger vil have væsentlig indvirkning på, hvad der sker i og omkring foreningen de kommende år. Efter to intense mødedage vil jeg på bestyrelsens og egne vegne sige tak. Det var et stærkt og konstruktivt engagement, deltagerne lagde for dagen. Vi skal respektere, at synspunkterne kan være mangfoldige, og også at vi afgiver stemme, både efter hvor enige vi er med et forslag, og som respons på, at vi for eksempel sympatiserer med forslaget, men ikke mener, det er fuldt belyst. Det er demokratiets grundvilkår. Sådan meldte mange ud fra talerstolen, og sådan kunne det aflæses i beslutningerne. Debatten var både skarp og humoristisk, dagsordenens emner blev udfoldet, og politiske standpunkter blev vendt. Der blev lyttet, og stemmer flyttede sig vi var parate til at blive klogere på hinanden. Ambitionen om en mere dynamisk organisation blev indfriet, for selv om udvalgsstrukturen består, blev der sagt ja til at skrue op for projektorganiserede arbejdsformer. Dem bliver der brug for, når vi skal søge indflydelse på centrale samfundsområder. Arbejdsprogrammet er i løbet af få år blevet mere dynamisk og mindre målrettet mod bestemte opgaver. Der er plads til prioritering af overordnede indsatsområder, som levner manøvrerum i en verden, der opfører sig uforudsigeligt. Vi ved ikke nu, hvad der bliver muligt for os til næste år. Vi bliver en dygtigere og mere slagkraftig organisation af det. Og der blev sagt ja til en tiltrængt udvikling af vores kursusområde, som imødekommer andre medlemsbehov, end vi har kunnet matche hidtil. Der er meget at sige generalforsamlingen tak for. Ikke mindst dens forståelse af at være foreningens øverste myndighed, med alt det ansvar som følger med. Da kun en beskeden del af den samlede medlemsskare deltager, må generalforsamlingen tage det ansvar på sig at repræsentere helheden også de mange, som ikke kunne være med. Det ansvar levede den flot op til. Vi har nu fået et fint udgangspunkt for foreningens politiske arbejde i den kommende generalforsamlingsperiode. Tak til jer alle og vel mødt næste gang! Eva Secher Mathiasen Formand for Dansk Psykolog Forening Ærlighed koster Sputnik og ADHD Til ære for hvem? Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte ar tik ler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens hold nin ger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere ind send te artikler. Redaktionen på ta ger sig ikke ansvar for artikler, der ind sen des uop for dret. Forsidefoto: Lars Skaaning Annoncer 2014 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2014: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 9 28/4 To.15/ /5 30/ /5 13/6

3 I Grønland er etableringen af en landsdækkende psykologisk studenterrådgivning i fuld gang Den psykologiske studenterrådgivning: Læs mere om job i Grønland på PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 Generalforsamling 2014 DET SIDSTE ORD bliver aldrig sagt. Og konkluderes på Psykolog foreningens generalforsamling i Vejle marts 2014 kan der først, når referatet foreligger efter planen inden udgangen af denne måned. Modtagere af foreningens elektroniske nyhedsbrev får direkte besked, og ellers hold øje med hjemmesiden. På de kommende sider giver vi helt umiddelbare indtryk fra to levende generalforsamlingsdage. Af debatlyst, rammer, samvær, personvalg og en smule festlig personalia. Nogle få nedslag i bunken af beslutninger: Som man vil kunne læse, fortsætter Psykologkampagnen en periode mere et forslag, der dukkede op undervejs. Det lykkedes ikke bestyrelsen at få vedtaget Foreningsreformen, så de faste udvalg fortsætter som hidtil, og foreningen bibeholder toårige perioder. Til gengæld gennemføres bestyrelsens udviklingsprojekt vedrørende kurser med mindre justeringer. Og foreningen indstifter en forskerpris. Fotograf Lars Skaaning var med begge dage, og et udvalg af hans billeder kan ses her. Der er mange flere på SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 Dem på valg og de allerede valgte FOR ANDEN GANG i foreningens historie gik deltagerne i generalforsamlingen hjem uden at kende sammensætningen af den bestyrelse, der skal være politisk ledelse i den kommende periode. Siden 2012 har personvalgene været afviklet ved urafstemning, og tager det en smule af gnisten ud af weekenden, forlænger det på den anden side spændingen. Det var muligt at stille op under selve mødet, så det endelige kandidatfelt ser lidt anderledes ud end det, man kan se i generalforsamlingsmaterialet: Birgit Tamberg Andersen, Zenia Børsen, Irene Christiansen, Signe Hjortkjær, Arne Grønborg Johansen, Arno Norske, Rie Rasmussen, Merete Strømming, Claus Wennermark og Camilla Wulf- Andersen. Frem til mandag 7. april kl kan alle kandidatmedlemmer afgive deres stemme på disse kandidater, jf. det udsendte valgkort. Deres valgvideoer kan ses på De otte med flest stemmer bliver bestyrelsesmedlemmer, mens de ikke-valgte bliver suppleanter. Husk at stemme! De allerede valgte Inden generalforsamlingen lå det fast, at Eva Secher Mathiasen fortsætter som formand for Dansk Psykolog Forening. For Etiknævnet fortsætter Lisbeth Sten Jensen som formand. De opstillede kandidater til Etiknævnet har konstitueret sig med Jytte Gandløse og John H. Toft som nævnsmedlemmer og Mette Bentzen og Lotte Sønderby som suppleanter. Der finder således ikke urafstemning sted til Etiknævnet. Heller ikke til den kritiske revision, der fortsætter med Per Markussen og Eva Mugge Pinner, mens Werner Regli er suppleant. I begge tilfælde er det overensstemmelsen mellem kandidatantal og ledige pladser, der muliggør fredsvalg. Studentersektionen har på sine egne generalforsamlinger valgt medlemmer til bestyrelsen: Kirstine Højgaard Dichmann og Cecilie Schleicher. jc GF-2014 Hvem skal have DIN stemme? Find dit valgkort frem, og stem senest 7. april kl DET HELE MENNESKE ALDRIG HAR SÅ FÅ HJULPET SÅ MANGE GF ET LEVENDE FÆLLESSKAB SUNDHED I FOKUS MENTAL

6 GF-2014 Livlige debatter ØNSKER NOGEN ORDET? spurgte dirigenten efter fremlæggelsen af den mundtlige beretning. Vi var tidligt i forløbet, forsamlingen trykkede sig lidt, ingen reaktion. Indtil en enkelt taler meldte sig og brød en åbning ind til en generalforsamling med nærmest historisk talelyst. 20 gik på talerstolen med meninger om beretningen, det er usædvanligt. 21 ytrede sig om kursuspunktet. 19 ville gerne ytre sig om regnskabet, som for få år siden af mange blev brugt på at tage en rygepause. Og hele 33 havde indtegnet sig i den helt centrale debat om Foreningsreformen det sidste oven i købet efter et gruppearbejde, hvor alle havde ordet. Debatten havde alle de elementer, der kendetegner en generalforsamling. En standardform lød: Jeg vil gerne takke bestyrelsen for at have lagt et stort arbejde i X, men. Og så fulgte kritikken. Der blev givet og taget, spurgt og svaret, drillet, ironiseret og omvendt manet til eftertanke og appelleret til at vælge SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 en ordentlig tone. Sagligheder, show-præg, engagement, ægte og forstilt, med andre ord noget for enhver smag. Generalforsamlingens to døgn blev udfordret, tidsplanerne skred, og mange pladsbilletter til toget væk fra Vejle søndag kl mistede deres værdi. Skal man være kritisk, kostede debativeren en smule på balancerne, hvad der kan underbygges af, at ingen ønskede ordet under punktet Budget der jo ellers peger fremad fordi krudtet var brændt af på andre punkter. Omvendt må alle være enige om, at det blev et levende møde, hvor forsamlingen førte sig selvbevidst frem. Politik var der masser af, og forfriskende lyst til at vende politiske emner. Der blev klappet loyalt af (næsten) alle indlæg, et tegn på den fælles forståelse af, at debatten netop er det, der frister til at møde op på generalforsamlingen. jc Klar på knapperne En sproglig nyskabelse er navneordet en voter, som siges med den engelske udtale. Vi fatter jo nok, hvor det bærer hen, men man skal have været med på generalforsamlingen for at vide, med hvilken moderlig kærlighed deltagerne tog imod den elektroniske afstemningsform og det lille stykke teknik, der gjorde det muligt at trykke: 1 for JA. 2 for NEJ. 3 for BLANK. Elektronikken sparede tid, både for dirigentbord og forsamling, der skulle ikke omtælles og fintælles. Og ingen stemmeafgivninger blev anfægtet. I nogle situationer var stemningen i salen dog så entydig, at en håndsoprækning kunne have klaret det, men knapperne var sjovere, og der blev højlydt protesteret mod at tage opgaven fra de små kæledyr. Voteren er kommet for at blive, det står fast. Stemmesedlerne af papir er fra nu af rykket ud på reservebænken. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 Rundt om Psykologkampagnen OPBAKNINGEN TIL PSYKOLOGKAMPAGNEN er nærmest unison. Det er ikke mange punkter på en generalforsamlingsdagsorden, man kan sige det om, men da man nåede til fremlæggelsen af det, der ved generalforsamlingen i 2012 blev kaldt Beskæftigelsesfonden, gik alle samme vej. Kampagnens intentioner, arrangementer og resultater har været synlige på mange platforme, siden den løb af stablen primo 2013, og evalueringerne undervejs har været flotte. Men hvor håndholdt og hvor afstemt den har været efter den måde, landskabet ændrede sig undervejs, blev nok først åbenbaret på generalforsamlingen, da projektlederen, antropolog Monica Lorenzo Pugholm fra det flade gulv og ikke talerstolen holdt et appellerende oplæg om kampagnens veje, den dialogiske proces og de helt nye erkendelser, man havde opnået. Suppleret af chefkonsulent Niels Kjeldsen blev det beskrevet, at det beskæftigelsesmæssige resultat var mere end opnået, men at kampagnens hele store scoop havde været at ændre mange psykologers syn på deres fag. At psykologi er langt mere, end den traditionelle tænkemåde har gjort det til. Helt uden klicheens præg: Kampagnen har rykket ved mange psykologers opfattelse af sig selv. Forsamlingen ikke alene tog statusaflæggelsen til efterretning, men valgte også sidst på generalforsamlingen, under punktet Arbejdsprogram, at beslutte, at der skal være en Psykologkampagnen 2. del. Denne mere rettet mod det offentlige arbejdsmarked, hvor 1. del har haft en mere privat vægtning. Fortsættelse følger. jc

9 GF-2014 Prolog om hjernen HJERNE, DEMOKRATI OG forandring. Sådan lød den bundne opgave til hjerneforskeren, cand.psych. Jesper Mogensen, der var blevet indbudt til at levere optakten til generalforsamlingen. Uden for dagsordenen, ganske vist, og heldigvis uden bindinger med hensyn til formen. Selv bekendte han, at han følte sig udfordret, dels fordi han vitterlig var i tvivl om, hvorvidt hjernen kunne kaldes demokratisk, dels og med hans helt egne ord: fordi han som viceinstitutleder befandt sig i en position så langt fra demokratiet som overhovedet muligt! Ingen hjernevinding undgik munter faglig belysning, der blev lokaliseret, genoprettet, kompenseret, modificeret og omstruktureret og, som om det ikke var nok: konkurreret med myrepindsvinet, som overhaler mennesket, når det gælder den præfrontale cortex. Det er altid godt at få grinet på en seriøs baggrund. I nogen udstrækning kunne det heldigvis også sandsynliggøres, at hjernen i hvert fald levner plads til demokratiet. Og efter den indledning var det så, at selvsamme demokrati kunne komme til fuld udfoldelse. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 Indre og ydre rammer VEJLE LIGGER KØNT, østvendt mod fjorden og i bunden af en idyllisk ådal. Der var vinduer i mødesalen, fint lysindfald, men bortset fra det ikke meget naturdyrkelse i de to mødedage. Alligevel: Rammerne har betydning, ToRVEhallerne var et glimrende bekendtskab, lyst, venligt, velfungerende. Man skal altid vænne sig til teknikken, at give powerpoints det rette flow, huske at tænde for mikrofonen, undgå at snuble på trappen op til talerstolen. For forslagsarbejdsgruppe og det indforskrevne sekretariat holde tungen lige i munden, styre ændringsforslagene, tjekke stemmeberettigede korrekt ind og ud, holde pc ere kørende, eller hvad opgaven nu lyder på. Projektet lykkedes superflot, så både mødeafvikling og det praktiske arrangement var vellykket. Sådan har forhåbentlig de fleste oplevet weekenden marts. Skal det nødvendigvis være en weekend? spurgte en deltager fra talerstolen. Hvad med fredag-lørdag? Måske en overvejelse værd. Og sådan giver hver generalforsamling anledning til nye ideer og ændrede former. jc DET HELE MENNESKE ALDRIG HAR SÅ FÅ HJULPET SÅ MANGE GF ET LEVENDE FÆLLESSKAB MENTAL SUNDHED I FOKUS SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 Det ny æresmedlem - NÅR BESTYRELSEN UDPEGER et æresmedlem, sker det ud fra en viden om den pågældendes meritter og når først valget er truffet, så virker det altid indlysende. Sådan som det gør i år: Selvfølgelig er du vores ny æresmedlem. Sådan sagde Psykologforeningens formand til en meget, meget glad og meget beæret Werner Regli. Valget af Psykoterapeutisk Selskabs tidligere formand og nuværende styrelsesmedlem var umådelig populært, og klapsalverne endeløse. Werner Reglis organisatoriske virke i foreningen begyndte først forholdsvis sent, nemlig i begyndelsen af 2000-tallet, på et tidspunkt hvor han nærmede sig de 70 år. Eva Secher Mathiasen understregede dog, at der i den konstatering ikke lå en bebrejdelse, men en cadeau: - På ti år har du sat dig aftryk, som vi må bøje os for, og selv om du nu har passeret din 80-års fødselsdag og med dit æresdiplom i hånd kunne gå på golfbanen og lade dine tanke glide tilbage til, hvad du fik udrettet, så skyldes den hæder, der nu overgår dig, at du hele vejen igennem tænker frem, lød det. I løbet af de år, hvor Werner Regli var formand i Psykoterapeutisk Selskab, tredoblede selskabet sit medlemstal. Et af midlerne var at tænke stort og internationalt, sagde Eva Secher Mathiasen med henvisning til, at æresmedlemmet sammen med den øvrige styrelse fik lokket kanoner som Stern, Fonagy, Yalom og Spinelli til Danmark og dermed gav danske psykologer muligheder, der ellers lå uden for deres rækkevidde. - Hvad du ville, var ikke at imponere, men udvide rammerne for, hvad en forening som vores kan præstere. Du ville positionere psykologien som det vigtige fag, det er. Og jeg skal love for, at projektet lykkedes, hed det videre i talen. Æresmedlemskabet hviler også på Medietek-projektet, hvis mål er at samle film og videoer af terapi- og supervisions-seancer til brug for psykologer. Som fagbibliotek og dokumentation af arbejdsmetoder vil det vise sig at være guld værd. - Ikke mindst er du bannerfører og indpisker for det begreb, der hedder internetbaserede psykologydelser. Du forstår, at online-psykologien kommer væltende ind over os, uanset hvad vi mener. Du sørger for, at vi kommer med og på forkant med udviklingen. Hos dig er det ikke en defensiv holdning. Det er ikke tanken om et nødvendigt onde, vi nødtvunget må forholde os til. Nej, vi skal undersøge mulighederne, vi skal inter essere os for forskningen omkring online-terapi, vi skal bruge vores faglighed til at skelne mellem det poppede og det seriøse. Endelig pegede Psykologforeningens formand på Werner Reglis tilgang til evidens og forskning, som gør sig gældende i mange sammenhænge aktuelt gennem forslaget til en forskerpris, som generalforsamlingen støttede varmt. Evidens og forskning løfter psykologstanden både fagligt og politisk. Træk som disse kan understøtte fremme foreningens sag i vores omverden, blev det betonet. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 I KORT FORM Rådgivning for selvmordstruede Tallene er dystre: Der er årligt selvmordsforsøg i Danmark, og 600 personer tager deres eget liv. I konsekvens af det har nu fire regioner herhjemme åbnet for muligheden for at henvende sig direkte via telefonkontakt til en Klinik for Selvmordsforebyggelse uden forudgående lægehenvisning. Det drejer sig om Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syd og Region Midtjylland. Tilbuddet gælder selvmordstruede børn, unge og voksne ligesom pårørende kan bruge rådgivningen, hvis de er bekymret for en af deres nærmeste. Rådgivningen kan benyttes af dem, der ikke i forvejen er i psykiatrisk behandling. Har man akut brug for hjælp, skal man altid kontakte psykiatrisk skadestue. jc Kom og lær utroskab Nok er vi postmoderne, men derfor behøver alle samfundets institutioner ikke gå op i limningen. Sådan fornemmer man rationalet i utroskabssitet Victoria Milans seneste tilbud, der i form af en glad pressemeddelelse er dukket op på Psykolog Nyts bord. Det handler om et kursustilbud: Nu kan studerende på en ny utroskabsskole nemlig lære hemmeligheden bag succesfuldt at jonglere med både parforhold og affære på samme tid og på den måde få hele kagen og måske endda redde forholdet til den faste partner. Der er tale om et interaktivt forløb via Skype om, hvordan man sikrer sig mod afsløring. Underviseren betegnes som Victoria Milans dygtige utroskabs-coach. Ægteskab og utroskab det bedste af to verdener. Pris 975 euro for fire lektioner. Interesserede kan henvende sig til nå, det finder kommende kursister selv ud af. jc 11 ud af 16 Dansk Psykolog Forening har indtil midten af marts holdt møder med i alt 11 af de 16 kendte netværk, som formidler psykologtilbud via forsikringsselskaberne, og yderligere to møder er berammet. Møderækken skal bidrage til at sikre kvaliteten af de psykologydelser, som udbydes i samarbejde med forsikringsselskaber og netværk, og skaffe psykologerne ordentlige vilkår omkring dette samarbejde. Arbejdsvilkår og kvaliteten i psykologtilbuddene har gennem det seneste år mødt megen kritik fra privatpraktiserende psykologer. dnp Helbredende huse Fra 1. januar 2011 får fagpersoner omkring udsatte børn og unge nye muligheder for at udveksle oplysninger om rent private forhold for at kunne sætte tidligt ind over for udsatte børn og unge. Loven om Barnets Reform, der blev vedtaget i juni 2010, markerer vigtigheden af at understøtte den tidlige indsats. Et direkte resultat er, at der fra årsskiftet er indført ændringer i serviceloven for at sikre, at kommunerne får kendskab til de børn, der har behov for særlig støtte. Servicestyrelsen udgiver i januar pjecen Dialog om tidlig indsats. Formålet er at informere om intentionerne bag lovændringerne, indholdet i reglerne, samt hvilken betydning de nye muligheder har for praksis. Se hvorfra pjecen kan downloades. dnp SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 Generalforsamling 2014 Tirsdag den 29. april 2014 kl Koncerthusets Studie 2 i DR Byen, København Tilmeld dig på Vi varmer op i selskab med professor i finansiering Michael Møller fra CBS. Han vil udfordre os til at tænke på forbrug og ikke på opsparing og til at se alt i et livstidsperspektiv. Den formelle del af generalforsamlingen starter kl

14 STIGMATISERET Af Nana Lykke Diskrimineres ved jobsøgning Skal man være ærlig og fortælle, at man har haft en psykisk lidelse? Hvis man vil have job i psykiatrien, er det sikrest at holde sandheden for sig selv. P sykisk syge diskrimineres ved jobsøgning, viser en undersøgelse fra oktober 2013, gennemført af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Tæt på halvdelen af de adspurgte personer med psykiske lidelser har oplevet at blive forskelsbehandlet, enten når de skal tilbage til jobbet efter endt sygdom, eller når de søger nyt job. Danmarks Radio tager sammen med Landskampagnen En af os stigmatisering af personer med psykisk sygdom op i en række udsendelser i løbet af april måned. Formålet er blandt andet at bekæmpe fordomme om psykiske lidelser og tydeliggøre, at en psykiatrisk diagnose ikke nødvendigvis er for livet: Psykisk lidelse er kun en del af menneskets personlighed. Undersøgelsen ser på, om personerne har oplevet negativ forskelsbehandling fra venner, naboer, kærester, politi, socialpsykiatrisk personale, i forbindelse med jobsøgning mv. Næsten halvdelen har ifølge undersøgelsen oplevet forskelsbehandling, når de skal tilbage til deres job efter raskmelding. Tæt på hver femte har oplevet det ofte, og hele 48 % har oplevet det i en eller anden udstrækning. Fuldstændig samme modstand møder de adspurgte, hvis de ved jobsøgning og samtale er åbne om deres sygdom. Særlig problematik i psykiatrien - Problemet er særligt udbredt i psykiatrien, der ikke kan rumme deres egne, og de burde ellers gå foran, mener Mette Hartmann Nielsen, indtil 2007 ansat som psykiatrisk sygeplejerske i ti år og tidligere depressionsramt. Hun er desuden ambassadør i En af os. - Jeg er tre gange blevet opsagt fra mit job i psykiatrien i forbindelse med min sygdom, og på intet tidspunkt har der været tænkt eller talt om muligheden for at kunne komme tilbage til mit job. Det har været en selvfølge, at jeg skulle revalideres hvis jeg da overhovedet skulle arbejde. - Det står ellers skrevet i Region Syddanmarks sociale kapitel om Den attraktive arbejdsplads, at de har et samfundsmæssigt ansvar for at mindske udstødning fra arbejdsmarkedet, både for egne og nye medarbejdere samt skal have fokus på kompetencer og evner frem for begrænsninger. Men sådan fungerer det ikke over for mennesker med psykiske sygdomme. Mette Hartmann Nielsen var i fem år svært deprimeret, havde voldsom angst og blev behandlet med alle typer af antidepressiv medicin, lange terapeutiske forløb og et stort antal ECT-behandlinger. Før hun blev syg, levede hun et helt almindeligt liv med venner, familie, uddannelse og job. I dag er hun igen rask og har været det i fire år. - Hvis man arbejder på en kræftafdeling og selv bliver ramt af kræft, bliver der gjort alt for, at man kan beholde sit job. Er man sygeplejerske på et diabetesafsnit og får sukkersyge, er det det samme. Og er man pædagog med misbrugerbaggrund, er man næsten selvskrevet til et job med misbrugere. Men bliver man som psykiatrisk sygeplejerske ramt af psykisk sygdom, er det stort set umuligt at vende tilbage til sit speciale. Det kan ikke være rigtigt, mener hun. Samme forskelsbehandling gør sig gældende, når man søger nyt job. Uanset man har været rask i årevis. - Jeg har søgt flere job job, som jeg før i tiden ville have fået. Skriver jeg, at jeg tidligere har været syg, men nu er rask, bliver jeg ikke kaldt til samtale. Da jeg på et tidspunkt spurgte en oversygeplejerske på et af landets største sygehuse, om de kunne bruge mig og nævnte, at jeg selv havde været syg svarede han, at de ikke for øjeblikket havde brug for nye medarbejdere, hverken fastansatte el- SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 PRIVATFOTO BAGGRUND Artiklen refererer til Pernille Skovbo Rasmussen og Katrine Schepelern Johansen: Oplevet diskrimination og stigmatisering blandt mennesker med psykisk sygdom (KORA, oktober 2013). Undersøgelsen afdækker, hvordan personer med psykisk sygdom i Danmark oplever diskrimination og stigmatisering personer har deltaget. Link: > Udgivelser. Se også hvor der refereres til de i artiklen omtalte undersøgelser. Psykolog Nyt 8/2014 bringer en artikel fra psykiatrien i Region Nordjylland. I Regionen arbejder man med Dialogstarteren et materiale primært til personalet i psykiatrien, der giver mulighed for at styrke den tværgående dialog om betydningen af fordomme, stigmatisering og selvstigmatisering. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 ler vikarer. Puljen til vikarer var lukket for i år. Ad en anden kommandovej kom jeg ind samme sted som vikar, da jeg undlod at fortælle, at jeg havde været syg. Psykiatrien bør gå foran En del af forklaringen kan ligge i en psykiatri, der ifølge en tidligere undersøgelse ikke har store forventninger til helbredelse af psykisk sygdom. En anden forklaring kan være, at det psykiatriske personale er stigmatiserende, sådan som flere undersøgelser, gengivet i En af oskampagnematerialet, siger at både ansatte og patienter oplever det. En international undersøgelse fra 2006 viste, at hver 4. stigmaoplevelse finder sted på de psykiatriske behandlingssteder. En temperaturmåling gennemført i blandt ansatte i Hovedstadens Psykiatri gav eksempler på fordomme og stigmatiserende adfærd blandt sundhedspersonale. Og en undersøgelse fra Bispebjerg Hospital fra 2011 viste, at medarbejdere i psykiatrien er mere pessimistiske end befolkningen generelt i deres syn på, om man kan komme sig efter psykisk sygdom. En fokusgruppeundersøgelse foretaget i forbindelse med KORA-undersøgelsen rummer et eksempel med en pa tient, der af en kontaktperson efter en samtale hos psykiateren oplever at få lukket ned for håbet om helbredelse: Nu skal du høre her: Du har skizofreni, du skal have medicin resten af dit liv, og du kommer ikke til at arbejde. Det betyder rigtig meget for behandlingen og tilgangen til det syge menneske, at der er et muligt mål, der hedder at blive rask. I kampen for at udrydde fordomme om mennesker med psykisk sygdom på arbejdsmarkedet, mener Mette Hartmann Nielsen, at psykiatrien er nødt til at starte med sig selv. - En af grundene til, at man er påpasselig med at genansætte folk i psykiatrien er, at: Tænk nu hvis personalet blander deres private liv ind i patientens sygdom så er det ikke professionelt længere. Og er det ikke professionelt, er det ikke kvalitet. Og er det privat, kan man ikke holde den professionelle distance til patienten. Men hvad er der galt med professionel nærhed og tilstedeværelse?! Mette Hartmann Nielsen mener, at hun med sin erfaring som tidligere psykisk syg, ville møde patienterne på en anden måde i dag og kunne give dem et større håb om recovery. - Jeg ved, det er muligt at blive rask efter svær psykisk sygdom. Og det betyder rigtig meget for behandlingen og tilgangen til det syge menneske, at der er et muligt mål, der hedder at blive rask. Det har samtidig stor betydning for den syge at tale med et menneske, der selv har været der og ikke bare har læst det i en bog. Som patient mærker man med det samme den forskel. - Alle ved, hvad en arbejdsidentitet betyder for menneskers liv. Vi har brug for en tilknytning til arbejdsmarkedet. At der bliver stillet krav til os og regnet med os. Det har også meget stor betydning for at blive rask og for at forebygge ny sygdom, at sygdommen ikke er det, der kommer til at identificere os som mennesker. En udvikling i gang Kristen Kistrup, centerchef i Region Hovedstadens Psykiatri på Frederiksberg, mener, at det bygger på gamle tal og fordomme, at psykiatrien ser sort på patienternes helbredsmuligheder. Men han er enig at, at psykiatrien har et stigmatiseringsproblem i forhold til ansættelse af folk med psykiske lidelser. Faktisk gælder det hele sundhedsvæsnet, siger han. - Jeg er også enig i, at psykiatrien bør gå foran. Der tales om dilemmaet i psykiatrien, og der er gode eksempler. Personligt har jeg en overlæge ansat, der tidligere er stået frem i Danmarks Radio med sin egen historie om at blive fastholdt i sit job på trods af en depression. Det er vigtigt at vise, at også psykiatrien kan rumme ansatte, der har været syge med depression og lignende. Psykolog Johanne Bratbo, der leder En af os -kampagnen, hilser den udvikling velkommen. - Det er meget positivt at se, at den udvikling er i gang flere steder, for hvis psykiatrien virkelig vil udfordre sig selv på kulturen, kan et første skridt være at se det som naturligt at have medarbejdere ansat, som selv har erfaringer med at være patienter, og som er kommet så langt i deres recovery-proces, at de er i stand til at bruge de erfaringer som ekstra kompetencer, siger hun. Ingen på særlige vilkår Mette Hartmann Nielsen har dog ikke mødt det rummelige arbejdsmarked i psykiatrien, og tænker, at der kan gælde andre spilleregler blandt læger, der har en kultur, hvor de er bedre til at hjælpe og passe på hinanden end sygeplejerskerne har. - Jeg har været ansat en del steder i psykiatrien og har aldrig mødt en kollega ansat på særlige vilkår. Jeg ved simpelt hen ikke, hvor de mennesker er, som bliver syge. I psykiatrien er der mange kvinder ansat, men hvor er de mange kvinder, der rammes depression og stress? Jeg tror ikke, at psykiatrien rummer dem. Hun har både prøvet at tage sagen op i sin fagforening og hos psykiatridirektøren i Region Syddanmark, men uden held. - Jeg har kontaktet Dansk Sygeplejeråd to gange. Hvor meget ved de? Hvad gør de? Hvor kommer deres medlemmer hen? Og er der forskel på, hvad der sker med ansatte i somatikken og med ansatte i psykiatrien? Men de var bare forundret over, hvad jeg skulle bruge oplysningerne til, og havde åbenbart ikke tal på det. - Jeg har også fremlagt min undren for psykiatridirektøren i Region Syddanmark og henvist til deres Sociale kapitel om at mindske udstødning fra arbejdsmarkedet. Jeg ventede rigtig længe på svar og fik omsider bare at vide, at der jo er masser af stillinger at søge. Det er da tankevækkende, at han ikke kan se problematikken, mener Mette Hartmann Nielsen. Nana Lykke, webredaktør SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 KLUMME Kina-panik D en prisvindende britiske historiker Matthew Smith spørger i sin nyeste bog om hyperaktivitetens historie, hvorfor det netop var i USA, at hyperaktivitetsforstyrrelserne eksploderede blandt børn. Og hvorfor var det netop fra begyndelsen af 1960 erne, at diagnoser som hyper kinetisk impulsforstyrrelse voksede så kraftigt? Diagnosen havde eksisteret i flere år, men der skal selvfølgelig mere end den blotte tilstedeværelse af en dia gnostisk kategori til, for at massevis af børn bliver klassificeret med diagnosen. Smith peger på noget temmeligt overraskende som forklaring. Han mener nemlig, at det var Den kolde krig og ikke mindst Sovjetunionens opsendelse af de to Sputniksatellitter i 1957, der giver os en væsentlig del af forklaringen. Men hvordan kan en 83,6 kg tung russisk satellit i kredsløb om jorden have noget med hyperaktivitetsepidemien i USA at gøre? Jo, Smith beskriver, hvordan Sovjets succes med Sputnik skabte en frygtsom stemning i USA han kalder det Sputnik-panik og en følelse af, at USA var ved at tabe Den kolde krig. Amerikanerne pegede hurtigt på Sovjetunionens uddannelsesmæssige overlegenhed som forklaring på deres føring i rumkapløbet. Reaktionen fra amerikanske politikere, forskere og uddannelsesfolk var at dæmonisere de adfærdsformer, som antoges at forhindre uddannelsesmæssig succes, og her viste hyperkinetisk impulsforstyrrelse sig hurtigt som en hovedfjende. Den angiveligt slappe disciplin i amerikanske skoler blev kritiseret, og man misundte russerne, at deres skoleelever kunne sidde stille og arbejde hårdt. Som konsekvens af dette undergik det amerikanske skolesystem en markant udvikling: Væk fra John Dewey og blød erfaringspædagogik og over til hård indlæring og målbare præstationer. Man skabte også en helt ny uddannelsesmæssig profession, school counsellors, som sammen med lærerne skulle identificere de hyperaktive elever, der blev set som en trussel mod indlæringen i klasserne. Vi misunder Shanghai Sputnik havde enorm indflydelse på det amerikanske samfund, og sammen med andre faktorer førte det til, at flere og flere børn blev diagnosticeret med skiftende hyperaktivitetsdiagnoser, kulminerende med ADHD-diagnosen i Af andre faktorer er det selvfølgelig væsentligt, at Ritalin var blevet syntetiseret i 1944, men på det tidspunkt manglede et marked. Som det er tilfældet med mange andre former for psykofarmaka, gik behandlingen (pillen) forud for identifikationen af den sygdom, pillen skulle behandle. I dag er det amerikanske samfund i en situation, hvor 12 % af alle drenge er diagnosticeret med ADHD. Hvorfor fortælle denne historie i Danmark? Fordi det ser ud til, at situationen i dag er ganske parallel til Sputnik-panikken. Vi har godt nok ikke kold krig, men økonomisk kamp mellem nationerne. Det er ikke Sovjetunionen, der er hovedfjenden, men Kina, der udfordrer os med dygtige, disciplinerede børn og lave lønninger. Vi misunder Shanghai deres topplacering i PISA-undersøgelser ne, og vi græmmes, når en dansk skoleklasse taber i næsten alle fag til en tilsvarende kinesisk klasse. De er endda mere kreative end os! Vi laver folkeskolereformer for at ruste os til globaliseringen, og der skal mere disciplin og faglighed til, siges det. Politikere taler varmt for konkurrencestaten, hvori og hvortil vores børn uddannes som små soldater. Der er selvfølgelig ingen enkel sammenhæng med dette og vores ADHD-epidemi, men mon ikke, at vores Kina-panik i bredeste forstand har noget at sige som forklaring på de seneste års eksplosion af diagnosticerede og medicinerede børn? Svend Brinkmann, cand.psych. professor ved Institut for kommunikation Aalborg Universitet KLUMMEN (LAT. COLUMNA) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 PÅ SKÆVT GRUNDLAG INKLUSION Børn med behov for specialtilbud lider nederlag og isoleres i normalskolen. Succesfuld inklusion kræver rammer, der er tilpasset børnene, og klares ikke med mere uddannelse af pædagoger og lærere. D et er et hyppigt anvendt argument for inklusion, at eksklusion af et barn med særlige behov til specialundervisning fører til stigmatisering af barnet. Den antagelse, der fremsættes som faktum, er, at specialundervisning fører til stigmatisering, og inklusion i normalskolen fører til afstigmatisering. Psykolog Susan Hart har for nylig her i bladet (2014) slået til lyd for, hvorledes vi i stigende har grad set børn med diagnoser blive stigmatiseret ved at komme i specialskoler. Gennem de sidste fem år har jeg arbejdet med børn, unge og voksne med ADHD, autismespektrumforstyrrelser og mental retardering. De fortællinger, jeg har hørt gang på gang, understøtter imidlertid ikke antagelsen af, at eksklusion til specialtilbud fører til en subjektiv oplevelse af stigmatisering for barnet og den unge. Uden at have for etaget en egentlig sy stematisk vidensindsamling er det mit klare indtryk, at både børn, forældre og voksne klienter hyppigt fortæller, at de endelig fik ro til at udvikle sig på egne præmisser, da de blev placeret i et specialtilbud. Mange af mine klienter fortæller om daglige oplevelser af nederlag og social isolation i normalskolen, hvis de da ikke direkte er blevet mobbet af de normale børn. Disse nederlag har for mange haft betydelig negativ indflydelse på den psykosociale udvikling, således at klienterne som voksne bærer rundt på mange negative antagelser om sig selv og andre. At opleve sig som anderledes Det stigmatiseringsbegreb, der anvendes for at støtte inklusion, forekommer abstrakt og intellektualiserende. Jeg vil argumentere for, at stigmatisering er knyttet til konkrete handlinger i en konkret hverdag. Mine klienter har fx fortalt om den belastning, det var dagligt at møde i normalskolen og opleve sig unormal, fordi de som børn gør dagligt sammenlignende sig med de normaltfungerende klassekammeraters evner, færdigheder og sociale samspil. Mange af mine klienter fortæller, at de ved overflytning til en specialskole slap for at blive udsat for dagligt at få smækket i ansigtet, at de var unormale. Andre af mine klienter, senest en pige på 12 år med autisme, fortalte, at hun trivedes rigtigt godt i det kommunale spe cialtilbud. Forældrene fortalte ligeledes, at hun udviklede sig positivt både fagligt, personligt og socialt i specialundervisningstilbuddet. Hun havde klart ikke abstraktionsevne til at analysere sig frem SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 INKLUSION, I til, at hun var stigmatiseret som følge af skoleplacering. Hun oplevede, at hun blev tilbudt mulighed for at fungere godt i den konkrete levede hverdag, hvor hun følte sig som en af gruppen. Desværre er hun nu inkluderet i en normalskole med 550 elever og 26 børn i klassen, hvad der har ført til, at hun nu dagligt føler sig anderledes end de andre elever, fordi hun overbelastes af lyde og ikke kan deltage i frikvarterer med de 550 andre elever. Mine klienters oplevelse af stigmatisering synes således at være bundet op på konkrete mikrosituationer fra det levede liv, ikke på en abstrakt forestilling om institutionel placering. Interview med børn med erhvervet hjerneskade viser, at det, børnene frygter mest, er at blive sat sammen med normalt fungerende børn i en normal skolekontekst, hvor de kan blive udsat for mobning (Jacobs, 1993). I en undersøgelse af kammeratskabsrelationer for børn med fysiske handicap i form af halvsidig lammelse fortæller børnene, at livet i normalskolen er en kamp, på grund af vanskeligheder med at blive accepteret og få venner. Børnene med lammelser oplevede sig som anderledes og ofre i normalskolen (Yude et al., 1998). En oversigtsartikel omhandlende inklusion af børn med mental retardering i normalskolen af Wallander og Hubert (1987) viser, at de normale elever interagerer meget lidt med børnene med mental retardering, og når der er interaktion er den oftest negativ. Det fremhæves i oversigten, at placering i specialskole fører til bedre social udvikling for de mentalt retarderede elever. I en Clearinghouse-publikation fra 2013 (Dyssegaard et al.) konkluderes på baggrund af en grundig litteraturgennemgang af højkvalitetsstudier, at børn med særlige behov trives dårligere i normalskolen fra mellemtrinnet og frem, når de får større indsigt i deres egne kognitive færdigheder. Forfatterne skriver: Ses der på faglig motivation og selvopfattelse i forhold til skolearbejde hos elever med særlige behov, trives eleverne i specialtilbuddene bedre. De sammenligner sig med elever med lignende vanskeligheder, hvorfor de ikke konsekvent føler sig mindre kompetente i forhold til deres klassekammerater (ibid., s. 60). Uddannelse af personalet Et ofte hørt argument lyder, at når blot vi klæder pædagoger og lærere på ved at give dem tilstrækkelig efteruddannelse, så har vi sikret os udgangspunktet for en succesfuld inklusion. Man kan selvfølgelig dårligt være uenig i, at det er en fordel, at pædagogisk personale har viden om menneskelige relationer og gruppeprocesser, men er det ikke, som vi har hørt det før, at mere uddannelse er svaret på alt? Især i den offentlige sektor synes alle problemer at blive mødt med standardsvaret: mere uddannelse. For mange af de klienter, jeg har mødt, har det været selve skolens organisering med mange elever i hver klasse, mange forskellige lærere, en stor skole med flere hundrede elever og frikvarterer med støj og uro, som har været en svær belastning. Arkitekturen på mange skoler er i sig selv en udfordring for børn med eksekutive vanskeligheder, især de nye skoler med store åbne rum. Det er svært for mig at se, hvordan lærernes uddannelse skal ændre på disse strukturelle og sociale forhold. Det er, som om vi lever i en tid, hvor vi er blevet blinde for de konkrete strukturelle rammers muligheder og begrænsninger. Betydningen af rammerne På baggrund af mine klienters fortællinger gennem de sidste fem år synes der ikke at være argumenter for, at elever generelt oplever sig stigmatiserede af at blive placeret i specialundervisningstilbud. Tværtimod fortæller mine klienter, at de endelig fik mulighed for at opleve sig som naturligt tilhørende gruppen i specialskolemiljøet, og at specialskolen tilbød dem kontekstuelle muligheder for at udvikle sig positivt og opnå gode kammeratskabsrelationer. Litteraturen understøtter, at stigmatisering må anskues som konkrete oplevelser i den konkrete hverdag, snarere end noget, subjektet oplever som følge af abstrakte analyser af skoleplacering, idet stigmatiseringen som subjektiv oplevelse udspringer af den konkrete daglige sammenligning og interaktion med normale kammerater, elever med særlige behov konstant udsættes for og indgår i, når de placeres i normalskolen. En sammenligning, som medfører en konstant fornemmelse af anderledeshed. Endvidere synes standardsvaret om mere uddannelse som svar på alting at være reduktionistisk, i og med at det lægger ansvaret for inklusion på den enkelte pædagogiske medarbejders færdigheder. Konsekvensen af tankegangen er, at fejlslagen inklusion jo så skyldes for dårlige lærere og pædagoger, en for mig at se farlig individualisering af ansvar. Mine erfaringer peger på, at fundamentet for inklusion lige så godt, eller måske i højere grad, udgøres af skolens konkrete strukturelle rammer og disses indflydelse på både personalets og elevernes muligheder og begrænsninger for at udvikle en inkluderende praksis. Måske er det i høj grad de strukturelle rammer i specialskolen, der er den væsentligste støtte for elever med sociale, kommunikative, begavelsesmæssige og eksekutive vanskeligheder. REFERENCER: Torben Andersen, cand.psych. Dyssegaard, C.B., Larsen, M.S. og Tiftikci, N. (2013). Effekt af pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i normalskolen. Systematisk review. Dansk Clearinghouse. Aarhus Universitet. Hart, S. Hvis inklusionen skal lykkes. Psykolog Nyt, 68 (5), s Jacobs, M.P. (1993). Limited understanding of Deficit in Children with Brain Dysfunction. Neuropsychological rehabilitation, 3 (4), s Wallander, J.L. og Hubert, N. (1987). Peer social dysfunction in children with developmental disabilities; Empirical basis and a conceptual model. Clinical Psychology Review, 7, s Yude, C., Goodman, R. og McConachie, H. (1998). Peer problems of Children with Hemiplegia in Mainstream Primary Schools. Journal of child psychology and psychiatry, 39 (4), s PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 INKLUSION, II FORVENTNINGER til inklusion Det er tvivlsomt, om specialundervisning nogen sinde har givet faglige resultater. Med inklu sionen går man en anden vej, men uden at interessere sig for, om eleverne vil trives. I min studietid, helt tilbage før studenteroprøret i 1968, gennemførte psykologerne Jesper Florander og Finn Rasborg en forelæsningsserie over specialundervisningens effekt. De medtog alle former for specialundervisning og gennemgik al publiceret forskning i skandinaviske tidsskrifter, rapporter og bøger, men fravalgte undersøgelser, der ikke levede op til almindelige krav til videnskabelighed, såsom relevante sammenligningsgrupper og statistisk troværdig bearbejdning af de fundne data. Det reducerede antallet af undersøgelser til et overskueligt antal, der gav som en samlet konklusion af forelæsningsrækken: Der findes ikke en dokumenteret videnskabelig effekt af specialundervisning. Samme konklusion er tilsvarende internationale vurderinger af undersøgelser af specialundervisning i andre lande nået til. Det for alle overraskende og skuffende resultat, at specialundervisning rent fagligt var resultatløs, medførte desværre ikke mere omhyggelig forskning, men har muligvis senere påvirket uddannelsen af folkeskolens specialpædagoger. I hvert fald mindskedes vægtning en af den meget differentierede specialundervisnings discipliner til fordel for generelle specialpædagogiske principper, således som de blandt andet blev fremhævet af Svend Ellehammer og Finn Lambert, der i en længere periode stod for Lærerhøjskolens videreuddannelse af lærere til specialundervisning. Undervisningsministeriets ansvarlige for specialundervisningen, undervisningsinspektør Skov Jørgensen, gjorde et ambitiøst forsøg på at rette op på dette. Nemlig ved at nedsætte et udvalg af uddannede speciallærere, der udformede forslag til en officiel betænkning om opkvalificering af uddannelsen af lærere, der skulle varetage det, som dengang benævntes den segregerede specialundervisning altså undervisning af elever, som fik alle deres undervisningstimer uden for almindelige klasser. Forslaget blev mødt af massiv modstand, og den efterlyste opkvalificering af specialelevernes lærere skete ikke. Situationen blev også påvirket af administrative ændringer af ansvaret for specialundervisningen. Dengang fandtes specialundervisning i folkeskolen i form af enkeltintegrerede elever i almindelige klasser, særundervisning i visse fag som læsning og regning, og undervisning i folkeskolens særlige klasser for specialundervisning. Desuden foregik den såkaldte vidtgående specialundervisning (af fx blinde, døve, udviklingshæmmede) på statslige fuldtidsskoler. Specialundervisningen blev administrativt inkluderet, først som amtskommunale, og siden overtaget af de kommuner, hvori undervisningsinstitutionerne var beliggende. Det lille, trygge miljø Nu, hvor den administrative inklusion er på plads, fortsætter den pædagogiske inklusion af de individuelle elever med særlige behov. Nu sker det efter et politisk ønske om at udskille færrest mulige elever til specialundervisning. Nogle mener, det vil være både billigere og bedre, men det er ikke påvist. For mig at se sker det i hvert fald, uden at der foreligger forskningsresultater, der dokumenterer, at inkluderet specialundervisning giver eleverne større fordele end undervisning i specialklasser. Nu blev det sådan, at min professionelle tilværelse kom til at dreje sig om den resultatløse vidtgående specialundervisning, så jeg har mulighed for at supplere de videnskabelige undersøgelser med personlige erfaringer. Dem vil jeg gerne sammenholde med Susan Harts artikel Hvis inklusionen skal lykkes (Psykolog Nyt 5/2014). Her redegøres der for Salamancha-erklæringen, der er et politisk ønske om at sikre børnene en undervisning, der er i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, bl.a. ved at skabe trygge fællesskaber. Trygge fællesskaber er en af forudsætningerne, og det er netop trygge fællesskaber, der har karakteriseret den ikke-inkluderende specialundervisning: Små klassekvotienter, hvor eleven ikke skulle begå sig blandt 24 klassekammerater, men måske bare fem til syv, og have lærere til rådighed, som de ikke skulle dele med 24 elever dækkende mange forskellige undervisningsniveauer. Undervisningen i mange specialklasser har været karakteriseret ved, at lærerne ofte dækkede flere fag, så elevernes skoledag også havde færre lærerskift og eleverne en mere overskuelig lærergruppe at skulle forholde sig til. SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

21 Det er netop specialundervisningens lille, trygge miljø, som har gjort det muligt for mange elever, der ikke kunne begå sig i almindelige klasser, at bruge den nødvendige energi til at fokusere på fag og indlæring. Trivselsvurderinger er imidlertid sjældent indgået i de opgørelser over inkluderede elevers skolegang, som jeg har haft lejlighed til at læse. Selvfølgelig er det ønskeligt, at elever med særlige undervisningsbehov kan få denne undervisning i en almindelig klasse, hvis det er der, de trives bedst. Og det er jeg ikke i tvivl om gælder for mange elever, måske også nogle, som af den ene eller anden grund er blevet henvist til ikke-inkluderende tilbud uden at have brug for netop at være sammen med andre børn med specialundervisningsbehov. Men jeg frygter for, at den politisk målbestemte inklusion for nogle elever kan få utilsigtede virkninger. Det er min erfaring fra et liv med segregeret specialpædagogik af forskellige grader og former, at der er elever, for hvem det er en forudsætning for faglig indlæring, at de er i en lille overskuelig klasse, og at der er lærere, som trives med små grupper og de særlige krav til differentieret undervisning, som karakteriserer børn med forskellige funktionsmangler. Bekymret Disse elevers fremtid kan jeg være bekymret for, og min betænkelighed forstærkes også af en anden artikel: Bekymrende tal om inklusion (Psykolog Nyt 5/2014). Her fremhæver Psykologforeningens formand, at de kommunale ledere ikke udnytter den ekspertise, som findes lokalt. Faktum er, at ifølge lov om inklusion i folkeskolen er det ikke længere sådan, at skolepsykologer skal inddrages i beslutninger om specialundervisning. Hvis specialundervisningen foregår i den almindelige klasse, har alene skoleledelsen ansvaret for beslutningerne. Kun hvis forældre insisterer, skal PPR involveres. Hver femte skoleleder har oplyst, at deres lærere ikke har de kompetencer, der skal til for at kunne inkluderes elever med særlige behov. Så bliver jeg bekymret for de fire femtedele af skolelederne, som mener, at deres lærere har disse kompetencer. Kan man stole på det? Nogle skoleledere sætter spørgsmålstegn ved lærernes kompetencer i denne henseende, og samtidig indledes inklu sionsreformen, lige efter at lærernes arbejdstid er omlagt, så de har mindre tid til forberedelse af undervisningen og de særlige forhold, som inklusion vil medføre. Det lyder heller ikke betryggende. Jeg har ikke længere mit daglige virke i skolen og må i nogen grad følge den aktuelle udvikling gennem det, der står i dagspressen. Og der er langt fra entydig begejstring. Er der nogen af mine fagfæller, der kan berolige mig og fx pege på forskning, der understøtter, at alle elever trives bedre i store klasser end i små? Palle Vestberg, cand.psych. PSYKOLOG NYT NR SIDE 21

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke Nyuddannet Af Nana Lykke AALBORG på vinger Det allerførste hold cand.psych. er er nu udklækket fra Aalborg Universitet. Men tro ikke at disse førstefødte skal lære at gå de flyver allerede FOTOS: MICHAEL

Læs mere

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Godkendt projektbeskrivelse 2012.09.03. Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN. Projektperiode: September 2012 til april 2014.

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Godkendt projektbeskrivelse 2012.09.03. Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN. Projektperiode: September 2012 til april 2014. Godkendt projektbeskrivelse Projektets titel: PSYKOLOGKAMPAGNEN PSYKOLOGKAMPAGNEN 2012.09.03 Projektperiode: September 2012 til april 2014. Projektansvarlig: Politisk ansvarlig Projektleder og administrativ

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

BUCHovedstaden Børn og Ungecenter Hovedstaden Kratbjerg 303 3480 Fredensborg

BUCHovedstaden Børn og Ungecenter Hovedstaden Kratbjerg 303 3480 Fredensborg BUCHovedstaden Børn og Ungecenter Hovedstaden Kratbjerg 303 3480 Fredensborg Fredensborg den 16. januar 2012 ÅRSRAPPORT 2011. Børn og Ungecenter Hovedstaden har i året 2011 gennemført 4 tilsyn på opholdsstedet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. Mandag d. 28. marts 2011 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen).

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. Mandag d. 28. marts 2011 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen). Historisk materiale. Det følgende er klippet fra Julespareforeningens gamle hjemmeside, der indeholdt originale dokumenter fra foreningens generalforsamlinger fra 2001 til og med 2011. Indkaldelse til

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING NAVN OG AFGRÆNSNING 1. Selskabets navn er Selskab for Evidensbaseret Coaching af Dansk Psykolog Forening. Stk. 2. Selskabet er oprettet i medfør af love

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Referat af Bestyrelsesmøde hos Jan Marker, Ledreborg Allé 10 søndag den 25. maj 2014

Referat af Bestyrelsesmøde hos Jan Marker, Ledreborg Allé 10 søndag den 25. maj 2014 Referat af Bestyrelsesmøde hos Jan Marker, Ledreborg Allé 10 søndag den 25. maj 2014 Tilstede: Peter Vestergaard Charlotte Christoffersen Jan Marker Jesper Petersen Mogens Frølund Michael Jakobsen Fleur

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Referat af TR-møde d. 23. februar.

Referat af TR-møde d. 23. februar. Referat af TR-møde d. 23. februar. Dagsordenspunkt Tid Referat 1) Orientering fra bestyrelsen om: a) Temadag med skoleledere og forvaltning d. 24. marts kl. 12-16 v. Ane. Temadag på Mødecenter Frb.d.24.

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere