Autisme & Angst. Psykolog Mette Torp Mouritsen April 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Autisme & Angst. Psykolog Mette Torp Mouritsen April 2014"

Transkript

1 Autisme & Angst Psykolog Mette Torp Mouritsen April 2014

2 Program for i dag Oplæg: Angst i barndommen Pause Oplæg: Angst og autisme Pause: Frokost Oplæg: Strategier hvad kan vi gøre? Pause Oplæg fortsat, opsamling og afrunding

3 Den fejlfrie hjerne en myte! Vi har alle områder i hjernen, der ikke fungerer optimalt, ex: - Dysleksi (ordblindhed) - Dyskalkuli (talblindhed) - Besvær med rum/retning, fx at finde vej - Fin eller grovmotoriske udfordringer - Distræthed og koncentrationsbesvær - Ordmobiliseringsvanskeligheder - Simultankapacitet/multitasking - Sociale udfordringer - Øget angstberedskab -.

4 Den sunde hjerne Den sunde hjerne er karakteriseret ved, at vi fungerer på trods af såkaldte fejl Plasticitet vs. Kompenserende strategier

5 Børnenes udfordring At de såkaldte fejl eller udfordringer oftest ikke forsvinder af sig selv At barnet oftest ikke selv finder kompenserende strategier

6 Vores opgave Må derfor være at holde fokus på, hvordan vi får barnet til at fungere på trods af disse anderledes måder, hjerner kan fungere på Dette fordrer: - Nysgerrighed - Kreativitet - Udholdenhed - Viden -

7 Angst i Barndommen

8 Hvorfor se på angst? Øvelse: Hvad tænker I om begrebet/fænomenet angst og hvilke følelser opstår hos jer som forældre/fagfolk? Hvor mange af jer oplever angst som en del af hverdagen hos jeres børn/elever med autisme?

9 Angst i DK Omkring danskere lider af angst her og nu Omkring dobbelt så mange mennesker vil få angst på et eller andet tidspunkt i livet. Angst grundlægges ofte tidligt i livet mange gange allerede i barndommen Angst i barndommen kan være med til at hæmme indlæring samt udvikling af sociale kompetencer Hvis angsten forbliver ubehandlet kan den yde afgørende indflydelse på mulighederne for uddannelse, arbejde og etablering af familieliv senere i livet. Kilde: Gerlach & Hougaard, 2007

10 Angst i barndommen Angst er den mest udbredte psykiske lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2-4% af børn mellem 5-16 år opfylder kriterierne for en angstlidelse Ved 16 års alderen vil 10% af alle børn have opfyldt kriterierne for en angstlidelse på et eller andet tidspunkt i deres barndom Angstlidelser i barndommen forsvinder oftest ikke af sig selv ses i undersøgelse stadigt at eksistere 2 til 9 år senere Angstlidelser i barndommen øger risikoen for lidelser i ungdommen og voksenlivet Angst interfererer med de kognitive funktioner og kan fx føre til forringelse af indlæring mv. Angst kan være let at overse hos børn. Kilde: Poul Stallard via Callesen, 2012; Leth & Esbjørn, 2012

11 Hvad er angst Angst er en naturlig følelsesrespons Evolutionært med til at sikre overlevelse Angst versus frygt Angst er ofte en irrationel reaktion Ved angstlidelser er det personens oplevelse (imaginær eller ægte) der udløser angsten.

12 Angst/frygtreaktion består af: Er den farlig? Fight Flight Følelsen: Ubehag, uro kognition: Vurdering af situationen er det en trussel? Fysiologi: kropslige symptomer og forberedelse på evt. handling Adfærd: Kamp, flugt eller frys (og ængstelig undersøgelsesadfærd)

13 Hjernen og Angst Angstreaktioner relateret til hjernens tre-deling; - Kamp/flugt: reptilhjernen/krybdyrhjernen - Frys: Limbiske system/pattedyrhjernen - Ængstelig undersøgelsesadfærd: Cortex/ menneskehjernen

14 Hjernen, signalstoffer, stress & angst Signalstoffer: Sårbarhed: - Dopamin (puls op) - Stress - Serotonin (velvære) - Angst - Endorfiner (puls ned) - Depression - Kortisol (stresshormon) - Udadreagerende adfærd - Selvværd - Spiseforstyrrelse Jf. Callesen

15 Negative konsekvenser af kortisol Vedvarende eller hyppig overproduktion af Kortisol skaber færre nervegrene og færre synapser

16 Panikcirklen 1. Udløsende begivenhed, fx svimmelhed, når jeg skal tale højt foran andre 2. Oplevet trussel er jeg ved at få et panikanfald? 5. Katastrofetanker om angsten Jeg får et hjertetilfælde 6. Panikanfald Kroppen og psyken reagerer Tab af kontrol 3. Forventningsangst urolig, nervøs 4. Kropslige fornemmelser øget svimmelhed, hjertebanken, uvirkelighedsfornemmelser mv.

17 Hvordan udvikles angst Genetisk sårbarhed 30% Adfærdshæmning: Angst og tilbageholdende i nye situationer Forældreadfærd: Overinvolveret Beskyttende Kognitioner: Øget trusselsoplevelse Kognitiv forvrængning Betingning/modellering: Oplevede begivenheder Undgåelse: Mislykkede forsøg på at udholde situationen

18 Familien som miljø Familien er ofte miljøet, hvori den angstfyldte adfærd modelleres og udvikles. Barnets angst forstærkes til tider af forældrenes trusselsfortolkning (særligt hvis forældrene selv har en angstproblematik) Forældre kan være overinvolverede Forældre kan have svært ved at se og forstå barnets angst og derved komme til at presse på Overdreven kontrol kan hæmme barnets udvikling af selvstændighed Traume

19 Kognitioner

20 Betingning/modellering

21 En biopsykosocial ramme Bio psyko social Biologi og genetik skaber sårbarhed for udvikling af angst Miljøet er med til at forme angstoplevelse og -adfærd (forældreadfærd + betingning via erfaring) Tænkning er bestemmende for oplevelsen af angst Disse faktorer resulterer ofte i; Undgåelsesadfærd Mislykkede forsøg på at udholde situation/ manglende mestringsoplevelse Øget trusselsoplevelse

22 Egne erfaringer Drøft om I kan genkende angstreaktionerne og panikcirklen fra hverdagen med jeres børn/elever?

23 Angstforstyrrelser Separationsangst Fobier Social fobi Panikangst GAD Generaliseret angst PTSD Post Traumatisk Belastningsreaktion OCD Obsessiv Kompulsiv TIlstand (Skolevægring + elektiv mutisme)

24 Diagnosekriterier overordnet Udbredelse skal ses i flere miljøer/begrænset til frygtede situationer eller tanken herom Antal symptomer Grad af oplevede gener Interfererer med funktioner i dagligdag Erkendelse af at angsten er overdreven eller urimelig Kan ikke forklares med anden psykopatologi

25 Separationsangst Frygt for adskillelse fra omsorgsgiver Undgåelse af adskillelsen Oplevelse af kropssymptomer som mavepine, hovedpine, opkast o.l. Angst for at der vil ske omsorgsgiverne noget ved adskillelsen fx trafikulykke, død mv % af alle børn Oftest i 6-11 års alderen

26 Fobier Angst i/for bestemte situationer/ting, der ikke i sig selv indebærer en reel fare fx at flyve, højder, blod, insekter Symptomerne er væk, når tingen/situationen er væk. 5-12% af hele befolkningen 2-3% af alle børn Oftest i skolealderen

27 Social fobi Angst i samvær med andre mennesker Overdreven generthed og angst for andres meninger at føle sig kritisk iagttaget Undgåelse af socialt samvær Undgåelse af fremmede/nye situationer 1% af alle børn Oftest fra års alderen

28 Panikangst Pludselig svær panikagtig angst m. hjertebanken, svimmelhed og lign. Uden kendt årsag og som chok for personen hvor som helst og når som helst 2. Oplevet trussel er jeg ved at få et panikanfald? 5. Katastrofetanker om angsten Jeg får et hjertetilfælde 6. Panikanfald Kroppen og psyken reagerer Tab af kontrol 3. Forventningsangst urolig, nervøs 4. Kropslige fornemmelser øget svimmelhed, hjertebanken, uvirkelighedsfornemmelser mv.

29 GAD Generaliseret angst Vedvarende angstform, der ikke udløses af bestemte situationer og stimuli Tilstand med konstant overdreven bekymring og anspændthed Søvnproblemer Koncentrationsbesvær Fysiske angstsymptomer 1-6% af alle børn Oftest ældre børn og unge

30 PTSD Post Traumatisk Belastningsreaktion Opstår efter oplevelsen af et voldsomt psykisk traume Traumet genopleves igen og igen i vågen tilstand og i drømme Konstant årvågenhed Undgåelsesadfærd Hukommelsesproblemer Personlighedsændringer 5-10% af hele befolkningen

31 OCD Obsessiv Kompulsiv Tilstand Tilstedeværelse af obsessioner (= tvangstanker) med et ubehageligt indhold og/eller kompulsioner (= tvangshandlinger), der har til formål at reducere angsten Erkendelse af at tanker/forestillinger er urimelige/overdrevne (jegfremmede) og et produkt af egen tankevirksomhed Magisk tænkning om at udføre handlinger, der stopper katastrofetankerne og giver midlertidig afspænding Symptomer/ritualer yder afgørende indflydelse på funktionsniveau 2-3% af hele befolkningen 1-2% af alle børn

32 Skolevægring Skolevægring sidestilles ofte med angst, men er ikke en psykiatrisk diagnose på lige fod med de andre angstlidelser Tidligere af og til fejlagtigt betegnet som skolefobi. Kan være et symptom på socialangst, separationsangst, præstationsangst, trivselsvanskeligheder grundet mobning mv. Mekanismer der kan vedligeholde skolevægring: - Negativ forstærkning (barnet undgår ubehag ved at blive hjemme) - Positiv forstærkning (goder i hjemmet pc, fjernsyn, forældreomsorg) - Kognitiv forvrængning øget trusselsoplevelse og undervurdering af mestringsevne - Mangelfuld kommunikation mellem skole og hjem - Professionelles inkonsistente råd til forældrene - Inkonsistens i tilgang til problemet - Manglende tovholder/koordinator samt helhedsindsats Kilde: Leth og Esbjørn, 2012, Attwood, 2008

33 Elektiv mutisme Udtalt emotionelt bestemt selektivitet i taleudfoldelsen. Dvs. at barnet demonstrerer normal talefærdighed i visse situationer, men er stum i andre Årsagen til mutisme er ofte bagvedliggende angst Evt. relateret til angstreaktionen frys Hyppigere piger end drenge Kilde: ICD-10; Attwood, 2008; Storgaard & Thomsen, 2003)

34 Udvikling i angstdiagnoserne gennem barndommen Alder Psykologiske og sociale kompetencer i relation til udviklingen af frygt, fobier og angst Hovedårsager til frygt Angstlidelser typiske starttidspunkter 0-6 mdr. De sensoriske evner dominerer barnets tilpasning - Intense sensoriske stimuli - At miste underlaget - Høje lyde 6-12 mdr. Barnet har udviklet forståelse for årsag og virkning samt objektkonstans -Fremmede - Adskillelse fra mor/far 2-4 år Præoperationel tænkning: evne til fantasitænkning, men barnet har svært ved at skelne fantasi og virkelighed - Fantasifigurer - Potentielle indbrudstyve - Mørke - Separationsangst - Elektiv mutisme 5-7 år Konkret operationel tænkning: kapacitet til at tænke i logiske termer - Naturkatastrofer - At komme til skade - Dyr - Frygt formidlet gennem medier (tv) - Specifik fobi (enkeltfobi) 8-11 år Akademiske og atletiske færdigheder, skole og klub vigtige - Frygt for ikke at kunne skolekrav - Angst for prøver - Skolevægring Kilde: Frit efter Leth & år Formel operationel tankegang: evne til at forudse farer. Selvtillid opnås gennem kammeratskaber - At blive afvist af kammerater - Socialfobi - Panikangst - Generaliseret angst Esbjørn, 2012

35 Angst i dagligdagen? Øvelse: Hvilke angstlidelser/symptomer kan I umiddelbart genkende hos jeres børn/elever? I hvilke situationer kommer de til udtryk?

36 Bio psyko social Angst og autisme

37 En anderledes hjerne - mulige teorier Dysconnecticity (Anderledes forbindelser mellem forskellige hjernecentre) Spejlneuroner Kemisk ubalance (ubalancer i signalstofferne) Evt. forsinket hjernemodning

38 Psykisk sårbarhed Angst er et af de bærende symptomer, når vi skal beskrive psykisk sårbarhed. Vi ser ikke angst som et grundsymptom, men som et symptom der opstår når man er under pres. Angsten får sit eget liv, og bliver selvforstærkende; man er bange for at få angst. Angst er enormt begrænsende i livet, og får ofte store konsekvenser for livskvaliteten. (Elvén et al., 2012)

39 Wings triade af forstyrrelser Evnen til at kommunikere og afstemme oplevelser i dialog Socialt samspil Evne til at tolke og aflæse andre Kommunikation Forestillingsevne/ fleksibilitet i tankegang og adfærd Manglende indre dialog og perspektivtagning

40 Theory of Mind & Empati Evnen til at sætte sig ind i, hvad et andet menneske tænker og føler, - altså have en teori om, hvad der foregår i en andens bevidsthed. Callesen,

41 Vanskeligheder i forhold til Theory of Mind begrænset evne til at forstå ikke-verbal kommunikation begrænset evne til at forudse og forstå andres hensigt begrænset evne til at reagerer hensigtsmæssigt på andres udspil begrænset evne til at forstå, hvorledes andre opfatter ens adfærd begrænset evne til at tage ved lære af samvær med andre begrænset evne til at læse sociale situationer

42 Eksekutive funktioner Evnen til at fastholde en hensigtsmæssig problemløsningsstrategi med henblik på opnåelsen af et fremtidigt mål. (Luria)

43 Eksekutive funktioner Få ideer Organisere Planlægge Initiere Udføre Vurdere og eventuelt justere/ændre Skifte opmærksomhed Hæmme impulser Kontrollere emotioner Fleksibilitet

44 Vanskeligheder i forhold til de eksekutive funktioner begrænset evne til at få funktionelle ideer begrænset evne til relevant initiativ begrænset evne til at planlægge og til at fastholde en plan begrænset evne til fleksibilitet / problemløsning begrænset evne til at ændre strategi begrænset evne til at hæmme

45 Central Coherence Betegnelsen for den kognitive evne, som vi mennesker bruger til at skabe en sammenhængende forståelse ud fra de mange detaljer, som vi opfatter i dagligdagen. Både i forhold til den sproglige bearbejdning og i forhold til den visuelle bearbejdning Lennart Pedersen

46 Vanskeligheder i forhold til Central Coherence begrænset evne til at vurdere detaljers betydning for helheden begrænset evne til at forstå årsag / virkning begrænset evne til relevant fokus og opmærksomhed begrænset evne til at skelne væsentlig fra uvæsentligt i en social situation begrænset evne til at generalisere og overføre erfaring

47 Kan i skelne væsentligt fra uvæsentligt???

48 Jeres opmærksomhed og hukommelse?

49 Hvad så I? Hvilken farve var stolen på værelset? Hvor mange puder lå på sengen? Hvad stod der på skrivebordet? Hvad stod der på sengebordet?

50 Jeres opmærksomhed og hukommelse?

51 Hvad så I? Hvilken farve var stolen på værelset? Hvor mange puder lå på sengen? Hvad stod der på skrivebordet? Hvad stod der på sengebordet?

52 Komorbiditet Mental retardering ADHD OCD Angst Tourette Syndrom Epilepsi Oppositionel Adfærdsforstyrrelse Sensoriske vanskeligheder Spiseforstyrrelse Søvnvanskeligheder Depression.

53 Top down og Bottom up - Det vi kan - Lære nyt

54 Et opslidende arbejde Hvor barnet med typisk udvikling måske klarer op til 90% af en opgave via genkendelse og automatiserede færdigheder, vil børn med autisme ofte kæmpe med manglende overblik og mængder af usammenhængende detaljer. (Beyer, 2010) Det hurtige overblik, og den intuitive forståelse af en situation, er en luksus, som børn med autisme sjældent er forundt. (Beyer, 2010)

55 En usikker chauffør i eget liv! Eksekutive Funktioner: Hvor skal jeg hen? Hvornår? Hvordan? + Manglende fleksibilitet ifh. til at skifte vejbane eller rute mv. Central Coherence: Svært ved at skabe overblik og sammenhæng, trække på erfaringer, orientere sig, sortere i info mv. TOM: Ser ikke de andre biler eller egen kørsel mv. + fx ADHD: Ringe opmærksomhed, afledelighed, Impulsivitet i kørsel og manglende bremser!!

56 Familiefaktorer ved angst og autisme Den angstfyldte adfærd udvikles i miljøet Barnets angst kan forstærkes af forældrenes trusselfortolkninger (særligt hvis forældre selv har en autisme og/eller angstproblematik) Forældre kan være forvirrede og usikre i forhold til barnets angstreaktioner, som de måske ikke forstår Barnets viser ikke altid angsten ved typisk angstadfærd, og omsorgspersoner reagerer derfor på det, de tror de ser Barnet kan have sanseforstyrrelser, som miljøet ikke har opdaget jf. Callesen

57 Familiefaktorer ved angst og autisme Løsrivelsesprocessen pågår ikke nødvendigvis naturligt og forekommer ofte senere end normalt Barnet kan blive passivt-aggressivt, trodsig og kontrær Trækker sig tilbage i ensomhed Forældre kan blive slaver for barnet Rutiner og ritualer vokser Barnet har brug for flere strategier for at kontrollere sin angst jf. Callesen

58 Andre miljømæssige faktorer Negative erfaringer og oplevelser i det sociale rum - Mobning - Nederlag og manglende oplevelse af mestring -

59 En angstreaktion ved autisme: Er den farlig? Fight Flight Følelse: uforståeligt ubehag, uro, Kognition: Vurdering af situationen er det en trussel? (Anderledes hjerneforbindelser, detajlefokus, forvrængninger, rigiditet, sanse- og perceptionsforstyrrelser mv.) Fysiologi: kropslige symptomer og forberedelse på evt. handling (forsinket reaktionstid, fejlagtigt signal til kroppen) Adfærd: Kamp, flugt eller frys (+ ængstelig undersøgelsesadfærd) og atypisk reaktion: vrede, sammenbrud, latter o.l. Frit efter Callesen

60 Angstdiagnoserne - igen Separationsangst Fobier Social fobi Panikangst GAD Generaliseret angst PTSD Post Traumatisk Belastningsreaktion OCD Obsessiv Kompulsiv TIlstand (Skolevægring + elektiv mutisme)

61 Hvordan udvikles angst v. autisme? Genetisk sårbarhed 30% Adfærdshæmning: Angst og tilbageholdende i nye situationer Forældreadfærd: Beskyttende Overinvolveret/ Presse på Kognitioner: Øget trusselsoplevelse Kognitiv forvrængning Betingning/modellering: Oplevelser og erfaringer i miljøet Undgåelse: Mislykkede forsøg på at udholde situationen

62 En BIO-Psyko-Social forståelse af angstudvikling ved autisme Dysconnectivity Spejlneuroner Kemisk ubalance Forsinket modning Kognitioner TOM, Central Kohærens, Eksekutive dysfunktioner, Komorbiditet mv. Forældreadfærd (+ fagpersoner) Stress og overstimulation Undgåelsesadfærd og manglende mestringsoplevelse Betingning og Traume (Mobning )

63 Èn og samme hjerne! Angst som adskilt komorbid diagnose/lidelse versus angst som symptom på autismen? Angst og autisme udspringer af sammen hjerne. Angsten er ikke en del af autismen som sådan, men autismekarakteristika skaber stor sårbarhed for angstudvikling Angsten skal forstås i lyset af autismen, da denne er gennemgribende ifh. til barnets oplevelse, forståelse og adfærd. Uanset bagvedliggende årsager, skaber angst stort subjektivt ubehag og influerer på trivsel og evnen til at begå sig og tage imod læring.

64 Pyt med: Vores læresætninger! Det er personens opfattelse af situationen, der bestemmer, hvordan han/hun reagerer følelsesmæssigt og handlemæssigt ikke situationen i sig selv! & Al adfærd er kommunikation!

65 Angst. Jeg siger ofte til folk, at de skal prøve at forestille sig, hvordan de ville have det, hvis de gjorde noget virkeligt angstfremkaldende, som f.eks den endelige eksamen på seminariet. Prøv så at fornemme at have det sådan det meste af tiden uden nogen som helst grund. Mit hjerte banker vildt, jeg har svedige hænder og mine bevægelser er rastløse. Temple Grandin

66 Øvelse Kan I genkende nogle af disse anderledes måder at reagere angstfyldt på hos jeres børn/elever? Hvilke ser I?

67 Angst Hvad kan vi gøre? -mulige strategier

68 Øvelse Drøft: Hvad gør I, når I oplever angst hos børnene?

69 Biopsykosocial tilgang - igen

70 Medicinsk behandling Medicinsk behandling er nogle gange første valg for at skabe symptomreduktion, så andet type behandling muliggøres Almindeligvis anvendes SSRI (Selective serotonin reuptake inhibitors = nyere antidepressiva, fx Fontex, Zoloft, Cipramil mv.) TCY (Tricykliske antidepressiva, fx Noriten, Tofranil, Elavil ) Antipsykotisk medicin (fx Zyprexa,Truxal mv.) Benzodiazepiner (Alprox, stesolid, Valium mv.)

71 Psykologisk behandling Kognitiv adfærdsterapi - Psykoedukation - Kognitiv omstrukturering - Eksponering/adfærdsmæssige eksperimenter - Angstdæmpende strategier (afledning, afspænding, vejrtrækning mv.)

72 Social håndtering/ behandling Udfordre barnet i at mestre verden og angsten i tryg ramme Struktur, forudsigelighed, overblik, kravtilpasning! Pædagogiske rammer og tilgange er altafgørende Fokus på dels at øge individets viden og evner og dels at gøre miljøet mere forståeligt Udvikling og kompensation side om side Vi er barnets tolke og forlængede eksekutive funktioner.

73 Supplerende frontallapper Skab overblik TEACCH! - Hvad skal jeg lave? (indhold) - Hvorfor skal jeg lave det? (mening) - Hvordan skal jeg lave det? (metode) - Hvor skal jeg lave det? (placering) - Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt) - Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont) - Hvem skal jeg lave det med? (personer) - Hvor meget skal jeg lave? (mængde) - Hvad skal jeg så? (næste/bagefter) Hjælp til initiering, prioritering, deadlines, tidsperspektiver, progression, organisering, koordinering, forventninger, evaluering, rutiner, Brug noter, kalendere, farvekoder, skemaer, opskrifter, skabeloner, kasser, mapper, ur, påmindelser, strategikort, spørgekort, skemaer, arbejdssystemer, mobiler,

74 Struktur et afgørende begreb Mennesker med autisme er afhængige af udefrakommende strukturer De har også brug for at blive mødt med anerkendelse, åbenhed og fleksibilitet Stukturen skal derfor løbende justeres i forhold til den enkelte Strukturen er et middel, ikke et mål i sig selv Strukturen er et gelænder ikke en indhegning Den unge strukturerer med støtte Det større barn: Aftales med barnet Det lille barn: De voksne sætter strukturen

75 Ord forsvinder i det øjeblik, de er sagt! Mennesker med autisme er ofte visuelle tænkere og opfatter, forstår og husker visuelle budskaber langt bedre end verbale Kondenser og konkretiser! Hold fokus på forberedelse, guidning og anvisning frem for korrektion og forbud Skriv, tegn og tag billeder!

76 Stress og angst hører sammen! Stress påvirker oplevelsen af kontrol som igen er afgørende for adfærden Stress er en af de hyppigste udløsende årsager til angst. Stress kan forebygges og behandles! Hvordan kan vi sænke stressniveauet kortisol - og dermed angsten?

77 Signalstoffer og sårbarhed Se på: - Hvad spiser vi? - Hvordan bruger vi vores krop og er i træning? - Hvordan får vi søvn nok? - Hvordan får vi gode oplevelser i hverdagen? Jf. Callesen

78 Signalstoffer og stress hvad kan vi gøre? Øge Dopamin (Puls op aktiviteter): - Løb, leg, trambolin, kildeture, gyngeture, karrusel, bevægelse, gå ture (op og ned af bakker mv.), hængekøje, kontorstole (op og ned/dreje rundt), leg med dyr mv. Ved selvskadende adfærd: - evt. bruge samme slags bevægelse, over- ført til noget mindre skadende fx bide i vaskeskindspose, slå til puder, krølle dåser/ papir sammen, rive aviser i stykker osv.

79 Signalstoffer og stress hvad kan vi gøre? Øge Endorfiner (Puls ned aktiviteter): - Massage, sansekasser, parfume i små vatposer, sanseparaplyen til hovedbunden, mindfulness mv Øge Serotonin (god energi og livsglæde): - Fyld hverdagen med struktur, forudsigelighed, respekt, mange gode daglige oplevelser - brug interesser og successikre aktiviteter og udfordringer

80 Tony Attwoods Værktøjskasse - til følelsesregulering Udvalget af redskaber kan inddeles i dem, der: - Hurtigt og konstruktivt frigiver følelsesmæssig energi - Langsomt reducerer følelsesmæssig energi - forbedrer måden at tænke på

81 Fysiske redskaber Til at afreagere og frigive følelsesmæssig energi: Fysiske øvelser Gå Løbe Trambolin Svømme Div. Sport, dans, Trommer Knække blyanter Gynge

82 Afslapningsredskaber Langsom frigivelse af følelsesmæssig energi Musik, kunst, male læse Tid alene Massage Afstresningsbold Søvn Gentagne bevægelser Rutiner Arbejde med tryk og sansning Comedy..

83 Sociale redskaber Det at benytte sig af andre mennesker som et middel til at håndtere følelser Samvær med omsorgsperson, ven osv. Samvær med kæledyr Skriv ned, tegne, digte, synge, spille, danse At søge råd At få anerkendelse fra en anden..

84 Tankeredskaber Bruges til at ændre tankegang, forbedre viden eller sætte spørgsmålstegn ved uhensigtsmæssige forestillinger Hjælp til at se helhed ikke kun detaljen Overvej ønskelig adfærd Lav leveregler fx At være rolig er lig med at være klog! Selvtale fx Jeg kan godt klare det / de andre kigger ikke på mig Diverse visualiserede hjælpemidler (kroppen, barometer, energikop, tegneseriesamtaler, sociale historier mv.)

85 Særinteresse-redskaber Særinteresser kan være en beskyttende faktor: Giver ro og afslapning (med mindre vi andre ødelægger/forstyrrer dem) En kilde til glæde (forbundet med gode oplevelser) holder angsten nede Skaber sammenhængsfølelse. At systematisere skaber ro! Udfylder tid Afleder opmærksomhed fra trusselfortolkning Optagethed af faktaviden om et angstfyldt emne kan mindske/fjerne angsten. Ex. Frygt for bakterier i drikkevand. Kutcher, 2008; Attwood, 2008

86 Sanseredskaber Redskaber til at kompensere for sensoriske vanskeligheder: Lyde: Ørepropper, høretelefoner evt. med musik mv. Lys: Farvede linser, kasket, solbriller mv. Lugte: Deodoranter, rengøringsprodukter, lugtepude mv Taktilt: behageligt tøj og sko, forberedelse ved berøring mv.

87 Uhensigtsmæssige redskaber Dem der er er med til at skabe problemer for barnet selv eller andre: Slås eller skændes At være alene for længe Lade følelserne gå ud over andre Selvskadende adfærd Være grov hurtig stressreduktion Alkohol og andre rusmidler De voksnes uhensigtsmæssige redskaber: At vise følelser fx lad mig give dig et knus Straf og skæld ud At ville snakke om det i situationen

88 At bruge værkstøjskassen Forskellige redskaber skal bruges på forskellige tidspunkter/forskellige grader på barometeret og med udgangspunkt i det enkelte barn Afslapningsredskaber bruges ofte ved lave grader og fysiske redskaber ved høje grader

89 Bevar roen det smitter! Low arousal En ikke konfronterende tilgang

90 Forsøg at forstå

91 Accepter den andens virkelighed Perception kan ikke diskuteres! VI er nødt til at søge at forstå, anerkende og arbejde ud fra barnets virkelighed

92 Husk aktørperspektivet!!

93 Vi skal hjælpe børnene og hinanden

94 Forældreangst Kilde: Hanne Veje

95 Hmmm. Er der noget af det, I har hørt i dag, som giver anledning til at tænke nye tanker om børnenes adfærd? Er der eventuelt nye ting, der skal prøves af i forhold til jeres børn/elever? Spørgsmål og kommentarer?

96 Litteraturliste Attwood, Asperger syndrom. Dansk psykologisk forlag. DK Attwood, Èn fod ude én fod inde. Dansk Psykologisk Forlag, Odense. Callesen kursus, 2012 Elvén et al., Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Dansk psykologisk forlag a/s, Viborg Freltofte, Først føler vi siden tænker vi. Bakkedal APS. Kalundborg Gerlach & Hougaard, Angst. Psykiatrifonden, KBH. Hart, Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi. Psykolog nyt nr. 9, pp Hart, Kursus om den følsomme hjerne og relationernes betydning. Hertz, Børne- og ungdomspsykiatri. Akademisk forlag. KBH. Jørgensen, Meta. Autisme og søvnforstyrrelser. Videnscenter for autisme. Jørgensen, Marie H. red. Autisme og søvnforstyrrelser. Videnscenter for autisme. Kaland, Angst og affektive lidelser ved autismespektertilstander. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, Vol. 46, nr. 3, pp Kalat, Biological Psychology 8th edition. Thomson Learning inc., Canada Kutscher et al., Børn med blandingsdiagnoser. Dansk Psykologisk forlag a/s. Århus Last, Cynthia G., 2006; Når børn er bange hjælp dit barn med at overvinde angst og frygt, Dansk psykologisk forlag, DK. Leoni, Mindfulness for børn og unge. Dansk psykologisk forlag. Viborg Leth & Esbjørn, Angst hos børn. Dansk psykologisk forlag. Viborg Storgaard, P. & Yhomsen P. H., 2003, Elektiv mutisme Social funktionsforstyrrelse eller angstlidelse? Ugeskrift for læger 10. feb. Tamm, M., 2005; Børn og angst, Systime academic, DK WHO ICD-10

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Sikon 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Selvforståelsesforløb * Hvordan fungerer hjernen * Personlighed sociale evner * Kognitiv

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Introduktion til KAT-kassen

Introduktion til KAT-kassen Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Angstkursus Efterår 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 1: Præsentation, forskellige angstformer, perspektiv på

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Bange, mere bange, angst

Bange, mere bange, angst Bange, mere bange, angst Kerstin Hellstöm, Åsa Hanell & Lisa Liberman Bange, mere bange, angst Når børn og unge får psykiske problemer Frydenlund Bange, mere bange, angst Når børn og unge får psykiske

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Nervøse og angstrelaterede tilstande Nervøse og angstrelaterede tilstande Fysioterapeuter 2011 Plan l Angst l Obsessiv kompulsiv tilstand l Kriser l Dissociativ tilstand l Somatoforme tilstand Angst Fysioterapiuddannelsen Sept 2010 Baggrund

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

ADHD. og bedsteforældre

ADHD. og bedsteforældre ADHD og bedsteforældre Indledning 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk? 10 12 Andre psykiske lidelser eller risici 14 Styrker 15 Kønsforskelle Behandlingsmuligheder 16 Reaktioner og tanker

Læs mere

SIKON 2015 Au-sme og Angst

SIKON 2015 Au-sme og Angst SIKON 2015 Au-sme og Angst Kirsten Callesen, psykolog Leder af Psykologisk Ressource Center S-Der og leder af Søstjerneskolen i København med opstart 1. april 2014. Elever med au-sme, angst og svær skolevægring.

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder.

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. 1 Der tales i disse år meget om børns sociale kompetence og om de børn, der mangler færdigheder på dette område. I skoler og institutioner er der meget opmærksomhed

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF

Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Mandag den 25. november 2013 Aftenens indhold Intro til ADHD Intro til ASF (Autismespektrumforstyrrelse) Hjernen Eksekutive funktioner Værktøjer?

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode Neuropædagogik kram og fuglefløjt! DKDK Årskursus Torsdag, 11. september2014 Charlotte Voetmann Neuropædagogisk, demensvejleder, m.fl. Præsentation Hjernen (meget kort) Kommunikation Sansebearbejdning

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Indhold Forord.......................................... 2 Normal angst og sygelig angst.................... 4 Behandlingsmuligheder...........................

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere