Autisme & Angst. Psykolog Mette Torp Mouritsen April 2014

Transkript

1 Autisme & Angst Psykolog Mette Torp Mouritsen April 2014

2 Program for i dag Oplæg: Angst i barndommen Pause Oplæg: Angst og autisme Pause: Frokost Oplæg: Strategier hvad kan vi gøre? Pause Oplæg fortsat, opsamling og afrunding

3 Den fejlfrie hjerne en myte! Vi har alle områder i hjernen, der ikke fungerer optimalt, ex: - Dysleksi (ordblindhed) - Dyskalkuli (talblindhed) - Besvær med rum/retning, fx at finde vej - Fin eller grovmotoriske udfordringer - Distræthed og koncentrationsbesvær - Ordmobiliseringsvanskeligheder - Simultankapacitet/multitasking - Sociale udfordringer - Øget angstberedskab -.

4 Den sunde hjerne Den sunde hjerne er karakteriseret ved, at vi fungerer på trods af såkaldte fejl Plasticitet vs. Kompenserende strategier

5 Børnenes udfordring At de såkaldte fejl eller udfordringer oftest ikke forsvinder af sig selv At barnet oftest ikke selv finder kompenserende strategier

6 Vores opgave Må derfor være at holde fokus på, hvordan vi får barnet til at fungere på trods af disse anderledes måder, hjerner kan fungere på Dette fordrer: - Nysgerrighed - Kreativitet - Udholdenhed - Viden -

7 Angst i Barndommen

8 Hvorfor se på angst? Øvelse: Hvad tænker I om begrebet/fænomenet angst og hvilke følelser opstår hos jer som forældre/fagfolk? Hvor mange af jer oplever angst som en del af hverdagen hos jeres børn/elever med autisme?

9 Angst i DK Omkring danskere lider af angst her og nu Omkring dobbelt så mange mennesker vil få angst på et eller andet tidspunkt i livet. Angst grundlægges ofte tidligt i livet mange gange allerede i barndommen Angst i barndommen kan være med til at hæmme indlæring samt udvikling af sociale kompetencer Hvis angsten forbliver ubehandlet kan den yde afgørende indflydelse på mulighederne for uddannelse, arbejde og etablering af familieliv senere i livet. Kilde: Gerlach & Hougaard, 2007

10 Angst i barndommen Angst er den mest udbredte psykiske lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2-4% af børn mellem 5-16 år opfylder kriterierne for en angstlidelse Ved 16 års alderen vil 10% af alle børn have opfyldt kriterierne for en angstlidelse på et eller andet tidspunkt i deres barndom Angstlidelser i barndommen forsvinder oftest ikke af sig selv ses i undersøgelse stadigt at eksistere 2 til 9 år senere Angstlidelser i barndommen øger risikoen for lidelser i ungdommen og voksenlivet Angst interfererer med de kognitive funktioner og kan fx føre til forringelse af indlæring mv. Angst kan være let at overse hos børn. Kilde: Poul Stallard via Callesen, 2012; Leth & Esbjørn, 2012

11 Hvad er angst Angst er en naturlig følelsesrespons Evolutionært med til at sikre overlevelse Angst versus frygt Angst er ofte en irrationel reaktion Ved angstlidelser er det personens oplevelse (imaginær eller ægte) der udløser angsten.

12 Angst/frygtreaktion består af: Er den farlig? Fight Flight Følelsen: Ubehag, uro kognition: Vurdering af situationen er det en trussel? Fysiologi: kropslige symptomer og forberedelse på evt. handling Adfærd: Kamp, flugt eller frys (og ængstelig undersøgelsesadfærd)

13 Hjernen og Angst Angstreaktioner relateret til hjernens tre-deling; - Kamp/flugt: reptilhjernen/krybdyrhjernen - Frys: Limbiske system/pattedyrhjernen - Ængstelig undersøgelsesadfærd: Cortex/ menneskehjernen

14 Hjernen, signalstoffer, stress & angst Signalstoffer: Sårbarhed: - Dopamin (puls op) - Stress - Serotonin (velvære) - Angst - Endorfiner (puls ned) - Depression - Kortisol (stresshormon) - Udadreagerende adfærd - Selvværd - Spiseforstyrrelse Jf. Callesen

15 Negative konsekvenser af kortisol Vedvarende eller hyppig overproduktion af Kortisol skaber færre nervegrene og færre synapser

16 Panikcirklen 1. Udløsende begivenhed, fx svimmelhed, når jeg skal tale højt foran andre 2. Oplevet trussel er jeg ved at få et panikanfald? 5. Katastrofetanker om angsten Jeg får et hjertetilfælde 6. Panikanfald Kroppen og psyken reagerer Tab af kontrol 3. Forventningsangst urolig, nervøs 4. Kropslige fornemmelser øget svimmelhed, hjertebanken, uvirkelighedsfornemmelser mv.

17 Hvordan udvikles angst Genetisk sårbarhed 30% Adfærdshæmning: Angst og tilbageholdende i nye situationer Forældreadfærd: Overinvolveret Beskyttende Kognitioner: Øget trusselsoplevelse Kognitiv forvrængning Betingning/modellering: Oplevede begivenheder Undgåelse: Mislykkede forsøg på at udholde situationen

18 Familien som miljø Familien er ofte miljøet, hvori den angstfyldte adfærd modelleres og udvikles. Barnets angst forstærkes til tider af forældrenes trusselsfortolkning (særligt hvis forældrene selv har en angstproblematik) Forældre kan være overinvolverede Forældre kan have svært ved at se og forstå barnets angst og derved komme til at presse på Overdreven kontrol kan hæmme barnets udvikling af selvstændighed Traume

19 Kognitioner

20 Betingning/modellering

21 En biopsykosocial ramme Bio psyko social Biologi og genetik skaber sårbarhed for udvikling af angst Miljøet er med til at forme angstoplevelse og -adfærd (forældreadfærd + betingning via erfaring) Tænkning er bestemmende for oplevelsen af angst Disse faktorer resulterer ofte i; Undgåelsesadfærd Mislykkede forsøg på at udholde situation/ manglende mestringsoplevelse Øget trusselsoplevelse

22 Egne erfaringer Drøft om I kan genkende angstreaktionerne og panikcirklen fra hverdagen med jeres børn/elever?

23 Angstforstyrrelser Separationsangst Fobier Social fobi Panikangst GAD Generaliseret angst PTSD Post Traumatisk Belastningsreaktion OCD Obsessiv Kompulsiv TIlstand (Skolevægring + elektiv mutisme)

24 Diagnosekriterier overordnet Udbredelse skal ses i flere miljøer/begrænset til frygtede situationer eller tanken herom Antal symptomer Grad af oplevede gener Interfererer med funktioner i dagligdag Erkendelse af at angsten er overdreven eller urimelig Kan ikke forklares med anden psykopatologi

25 Separationsangst Frygt for adskillelse fra omsorgsgiver Undgåelse af adskillelsen Oplevelse af kropssymptomer som mavepine, hovedpine, opkast o.l. Angst for at der vil ske omsorgsgiverne noget ved adskillelsen fx trafikulykke, død mv % af alle børn Oftest i 6-11 års alderen

26 Fobier Angst i/for bestemte situationer/ting, der ikke i sig selv indebærer en reel fare fx at flyve, højder, blod, insekter Symptomerne er væk, når tingen/situationen er væk. 5-12% af hele befolkningen 2-3% af alle børn Oftest i skolealderen

27 Social fobi Angst i samvær med andre mennesker Overdreven generthed og angst for andres meninger at føle sig kritisk iagttaget Undgåelse af socialt samvær Undgåelse af fremmede/nye situationer 1% af alle børn Oftest fra års alderen

28 Panikangst Pludselig svær panikagtig angst m. hjertebanken, svimmelhed og lign. Uden kendt årsag og som chok for personen hvor som helst og når som helst 2. Oplevet trussel er jeg ved at få et panikanfald? 5. Katastrofetanker om angsten Jeg får et hjertetilfælde 6. Panikanfald Kroppen og psyken reagerer Tab af kontrol 3. Forventningsangst urolig, nervøs 4. Kropslige fornemmelser øget svimmelhed, hjertebanken, uvirkelighedsfornemmelser mv.

29 GAD Generaliseret angst Vedvarende angstform, der ikke udløses af bestemte situationer og stimuli Tilstand med konstant overdreven bekymring og anspændthed Søvnproblemer Koncentrationsbesvær Fysiske angstsymptomer 1-6% af alle børn Oftest ældre børn og unge

30 PTSD Post Traumatisk Belastningsreaktion Opstår efter oplevelsen af et voldsomt psykisk traume Traumet genopleves igen og igen i vågen tilstand og i drømme Konstant årvågenhed Undgåelsesadfærd Hukommelsesproblemer Personlighedsændringer 5-10% af hele befolkningen

31 OCD Obsessiv Kompulsiv Tilstand Tilstedeværelse af obsessioner (= tvangstanker) med et ubehageligt indhold og/eller kompulsioner (= tvangshandlinger), der har til formål at reducere angsten Erkendelse af at tanker/forestillinger er urimelige/overdrevne (jegfremmede) og et produkt af egen tankevirksomhed Magisk tænkning om at udføre handlinger, der stopper katastrofetankerne og giver midlertidig afspænding Symptomer/ritualer yder afgørende indflydelse på funktionsniveau 2-3% af hele befolkningen 1-2% af alle børn

32 Skolevægring Skolevægring sidestilles ofte med angst, men er ikke en psykiatrisk diagnose på lige fod med de andre angstlidelser Tidligere af og til fejlagtigt betegnet som skolefobi. Kan være et symptom på socialangst, separationsangst, præstationsangst, trivselsvanskeligheder grundet mobning mv. Mekanismer der kan vedligeholde skolevægring: - Negativ forstærkning (barnet undgår ubehag ved at blive hjemme) - Positiv forstærkning (goder i hjemmet pc, fjernsyn, forældreomsorg) - Kognitiv forvrængning øget trusselsoplevelse og undervurdering af mestringsevne - Mangelfuld kommunikation mellem skole og hjem - Professionelles inkonsistente råd til forældrene - Inkonsistens i tilgang til problemet - Manglende tovholder/koordinator samt helhedsindsats Kilde: Leth og Esbjørn, 2012, Attwood, 2008

33 Elektiv mutisme Udtalt emotionelt bestemt selektivitet i taleudfoldelsen. Dvs. at barnet demonstrerer normal talefærdighed i visse situationer, men er stum i andre Årsagen til mutisme er ofte bagvedliggende angst Evt. relateret til angstreaktionen frys Hyppigere piger end drenge Kilde: ICD-10; Attwood, 2008; Storgaard & Thomsen, 2003)

34 Udvikling i angstdiagnoserne gennem barndommen Alder Psykologiske og sociale kompetencer i relation til udviklingen af frygt, fobier og angst Hovedårsager til frygt Angstlidelser typiske starttidspunkter 0-6 mdr. De sensoriske evner dominerer barnets tilpasning - Intense sensoriske stimuli - At miste underlaget - Høje lyde 6-12 mdr. Barnet har udviklet forståelse for årsag og virkning samt objektkonstans -Fremmede - Adskillelse fra mor/far 2-4 år Præoperationel tænkning: evne til fantasitænkning, men barnet har svært ved at skelne fantasi og virkelighed - Fantasifigurer - Potentielle indbrudstyve - Mørke - Separationsangst - Elektiv mutisme 5-7 år Konkret operationel tænkning: kapacitet til at tænke i logiske termer - Naturkatastrofer - At komme til skade - Dyr - Frygt formidlet gennem medier (tv) - Specifik fobi (enkeltfobi) 8-11 år Akademiske og atletiske færdigheder, skole og klub vigtige - Frygt for ikke at kunne skolekrav - Angst for prøver - Skolevægring Kilde: Frit efter Leth & år Formel operationel tankegang: evne til at forudse farer. Selvtillid opnås gennem kammeratskaber - At blive afvist af kammerater - Socialfobi - Panikangst - Generaliseret angst Esbjørn, 2012

35 Angst i dagligdagen? Øvelse: Hvilke angstlidelser/symptomer kan I umiddelbart genkende hos jeres børn/elever? I hvilke situationer kommer de til udtryk?

36 Bio psyko social Angst og autisme

37 En anderledes hjerne - mulige teorier Dysconnecticity (Anderledes forbindelser mellem forskellige hjernecentre) Spejlneuroner Kemisk ubalance (ubalancer i signalstofferne) Evt. forsinket hjernemodning

38 Psykisk sårbarhed Angst er et af de bærende symptomer, når vi skal beskrive psykisk sårbarhed. Vi ser ikke angst som et grundsymptom, men som et symptom der opstår når man er under pres. Angsten får sit eget liv, og bliver selvforstærkende; man er bange for at få angst. Angst er enormt begrænsende i livet, og får ofte store konsekvenser for livskvaliteten. (Elvén et al., 2012)

39 Wings triade af forstyrrelser Evnen til at kommunikere og afstemme oplevelser i dialog Socialt samspil Evne til at tolke og aflæse andre Kommunikation Forestillingsevne/ fleksibilitet i tankegang og adfærd Manglende indre dialog og perspektivtagning

40 Theory of Mind & Empati Evnen til at sætte sig ind i, hvad et andet menneske tænker og føler, - altså have en teori om, hvad der foregår i en andens bevidsthed. Callesen,

41 Vanskeligheder i forhold til Theory of Mind begrænset evne til at forstå ikke-verbal kommunikation begrænset evne til at forudse og forstå andres hensigt begrænset evne til at reagerer hensigtsmæssigt på andres udspil begrænset evne til at forstå, hvorledes andre opfatter ens adfærd begrænset evne til at tage ved lære af samvær med andre begrænset evne til at læse sociale situationer

42 Eksekutive funktioner Evnen til at fastholde en hensigtsmæssig problemløsningsstrategi med henblik på opnåelsen af et fremtidigt mål. (Luria)

43 Eksekutive funktioner Få ideer Organisere Planlægge Initiere Udføre Vurdere og eventuelt justere/ændre Skifte opmærksomhed Hæmme impulser Kontrollere emotioner Fleksibilitet

44 Vanskeligheder i forhold til de eksekutive funktioner begrænset evne til at få funktionelle ideer begrænset evne til relevant initiativ begrænset evne til at planlægge og til at fastholde en plan begrænset evne til fleksibilitet / problemløsning begrænset evne til at ændre strategi begrænset evne til at hæmme

45 Central Coherence Betegnelsen for den kognitive evne, som vi mennesker bruger til at skabe en sammenhængende forståelse ud fra de mange detaljer, som vi opfatter i dagligdagen. Både i forhold til den sproglige bearbejdning og i forhold til den visuelle bearbejdning Lennart Pedersen

46 Vanskeligheder i forhold til Central Coherence begrænset evne til at vurdere detaljers betydning for helheden begrænset evne til at forstå årsag / virkning begrænset evne til relevant fokus og opmærksomhed begrænset evne til at skelne væsentlig fra uvæsentligt i en social situation begrænset evne til at generalisere og overføre erfaring

47 Kan i skelne væsentligt fra uvæsentligt???

48 Jeres opmærksomhed og hukommelse?

49 Hvad så I? Hvilken farve var stolen på værelset? Hvor mange puder lå på sengen? Hvad stod der på skrivebordet? Hvad stod der på sengebordet?

50 Jeres opmærksomhed og hukommelse?

51 Hvad så I? Hvilken farve var stolen på værelset? Hvor mange puder lå på sengen? Hvad stod der på skrivebordet? Hvad stod der på sengebordet?

52 Komorbiditet Mental retardering ADHD OCD Angst Tourette Syndrom Epilepsi Oppositionel Adfærdsforstyrrelse Sensoriske vanskeligheder Spiseforstyrrelse Søvnvanskeligheder Depression.

53 Top down og Bottom up - Det vi kan - Lære nyt

54 Et opslidende arbejde Hvor barnet med typisk udvikling måske klarer op til 90% af en opgave via genkendelse og automatiserede færdigheder, vil børn med autisme ofte kæmpe med manglende overblik og mængder af usammenhængende detaljer. (Beyer, 2010) Det hurtige overblik, og den intuitive forståelse af en situation, er en luksus, som børn med autisme sjældent er forundt. (Beyer, 2010)

55 En usikker chauffør i eget liv! Eksekutive Funktioner: Hvor skal jeg hen? Hvornår? Hvordan? + Manglende fleksibilitet ifh. til at skifte vejbane eller rute mv. Central Coherence: Svært ved at skabe overblik og sammenhæng, trække på erfaringer, orientere sig, sortere i info mv. TOM: Ser ikke de andre biler eller egen kørsel mv. + fx ADHD: Ringe opmærksomhed, afledelighed, Impulsivitet i kørsel og manglende bremser!!

56 Familiefaktorer ved angst og autisme Den angstfyldte adfærd udvikles i miljøet Barnets angst kan forstærkes af forældrenes trusselfortolkninger (særligt hvis forældre selv har en autisme og/eller angstproblematik) Forældre kan være forvirrede og usikre i forhold til barnets angstreaktioner, som de måske ikke forstår Barnets viser ikke altid angsten ved typisk angstadfærd, og omsorgspersoner reagerer derfor på det, de tror de ser Barnet kan have sanseforstyrrelser, som miljøet ikke har opdaget jf. Callesen

57 Familiefaktorer ved angst og autisme Løsrivelsesprocessen pågår ikke nødvendigvis naturligt og forekommer ofte senere end normalt Barnet kan blive passivt-aggressivt, trodsig og kontrær Trækker sig tilbage i ensomhed Forældre kan blive slaver for barnet Rutiner og ritualer vokser Barnet har brug for flere strategier for at kontrollere sin angst jf. Callesen

58 Andre miljømæssige faktorer Negative erfaringer og oplevelser i det sociale rum - Mobning - Nederlag og manglende oplevelse af mestring -

59 En angstreaktion ved autisme: Er den farlig? Fight Flight Følelse: uforståeligt ubehag, uro, Kognition: Vurdering af situationen er det en trussel? (Anderledes hjerneforbindelser, detajlefokus, forvrængninger, rigiditet, sanse- og perceptionsforstyrrelser mv.) Fysiologi: kropslige symptomer og forberedelse på evt. handling (forsinket reaktionstid, fejlagtigt signal til kroppen) Adfærd: Kamp, flugt eller frys (+ ængstelig undersøgelsesadfærd) og atypisk reaktion: vrede, sammenbrud, latter o.l. Frit efter Callesen

60 Angstdiagnoserne - igen Separationsangst Fobier Social fobi Panikangst GAD Generaliseret angst PTSD Post Traumatisk Belastningsreaktion OCD Obsessiv Kompulsiv TIlstand (Skolevægring + elektiv mutisme)

61 Hvordan udvikles angst v. autisme? Genetisk sårbarhed 30% Adfærdshæmning: Angst og tilbageholdende i nye situationer Forældreadfærd: Beskyttende Overinvolveret/ Presse på Kognitioner: Øget trusselsoplevelse Kognitiv forvrængning Betingning/modellering: Oplevelser og erfaringer i miljøet Undgåelse: Mislykkede forsøg på at udholde situationen

62 En BIO-Psyko-Social forståelse af angstudvikling ved autisme Dysconnectivity Spejlneuroner Kemisk ubalance Forsinket modning Kognitioner TOM, Central Kohærens, Eksekutive dysfunktioner, Komorbiditet mv. Forældreadfærd (+ fagpersoner) Stress og overstimulation Undgåelsesadfærd og manglende mestringsoplevelse Betingning og Traume (Mobning )

63 Èn og samme hjerne! Angst som adskilt komorbid diagnose/lidelse versus angst som symptom på autismen? Angst og autisme udspringer af sammen hjerne. Angsten er ikke en del af autismen som sådan, men autismekarakteristika skaber stor sårbarhed for angstudvikling Angsten skal forstås i lyset af autismen, da denne er gennemgribende ifh. til barnets oplevelse, forståelse og adfærd. Uanset bagvedliggende årsager, skaber angst stort subjektivt ubehag og influerer på trivsel og evnen til at begå sig og tage imod læring.

64 Pyt med: Vores læresætninger! Det er personens opfattelse af situationen, der bestemmer, hvordan han/hun reagerer følelsesmæssigt og handlemæssigt ikke situationen i sig selv! & Al adfærd er kommunikation!

65 Angst. Jeg siger ofte til folk, at de skal prøve at forestille sig, hvordan de ville have det, hvis de gjorde noget virkeligt angstfremkaldende, som f.eks den endelige eksamen på seminariet. Prøv så at fornemme at have det sådan det meste af tiden uden nogen som helst grund. Mit hjerte banker vildt, jeg har svedige hænder og mine bevægelser er rastløse. Temple Grandin

66 Øvelse Kan I genkende nogle af disse anderledes måder at reagere angstfyldt på hos jeres børn/elever? Hvilke ser I?

67 Angst Hvad kan vi gøre? -mulige strategier

68 Øvelse Drøft: Hvad gør I, når I oplever angst hos børnene?

69 Biopsykosocial tilgang - igen

70 Medicinsk behandling Medicinsk behandling er nogle gange første valg for at skabe symptomreduktion, så andet type behandling muliggøres Almindeligvis anvendes SSRI (Selective serotonin reuptake inhibitors = nyere antidepressiva, fx Fontex, Zoloft, Cipramil mv.) TCY (Tricykliske antidepressiva, fx Noriten, Tofranil, Elavil ) Antipsykotisk medicin (fx Zyprexa,Truxal mv.) Benzodiazepiner (Alprox, stesolid, Valium mv.)

71 Psykologisk behandling Kognitiv adfærdsterapi - Psykoedukation - Kognitiv omstrukturering - Eksponering/adfærdsmæssige eksperimenter - Angstdæmpende strategier (afledning, afspænding, vejrtrækning mv.)

72 Social håndtering/ behandling Udfordre barnet i at mestre verden og angsten i tryg ramme Struktur, forudsigelighed, overblik, kravtilpasning! Pædagogiske rammer og tilgange er altafgørende Fokus på dels at øge individets viden og evner og dels at gøre miljøet mere forståeligt Udvikling og kompensation side om side Vi er barnets tolke og forlængede eksekutive funktioner.

73 Supplerende frontallapper Skab overblik TEACCH! - Hvad skal jeg lave? (indhold) - Hvorfor skal jeg lave det? (mening) - Hvordan skal jeg lave det? (metode) - Hvor skal jeg lave det? (placering) - Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt) - Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont) - Hvem skal jeg lave det med? (personer) - Hvor meget skal jeg lave? (mængde) - Hvad skal jeg så? (næste/bagefter) Hjælp til initiering, prioritering, deadlines, tidsperspektiver, progression, organisering, koordinering, forventninger, evaluering, rutiner, Brug noter, kalendere, farvekoder, skemaer, opskrifter, skabeloner, kasser, mapper, ur, påmindelser, strategikort, spørgekort, skemaer, arbejdssystemer, mobiler,

74 Struktur et afgørende begreb Mennesker med autisme er afhængige af udefrakommende strukturer De har også brug for at blive mødt med anerkendelse, åbenhed og fleksibilitet Stukturen skal derfor løbende justeres i forhold til den enkelte Strukturen er et middel, ikke et mål i sig selv Strukturen er et gelænder ikke en indhegning Den unge strukturerer med støtte Det større barn: Aftales med barnet Det lille barn: De voksne sætter strukturen

75 Ord forsvinder i det øjeblik, de er sagt! Mennesker med autisme er ofte visuelle tænkere og opfatter, forstår og husker visuelle budskaber langt bedre end verbale Kondenser og konkretiser! Hold fokus på forberedelse, guidning og anvisning frem for korrektion og forbud Skriv, tegn og tag billeder!

76 Stress og angst hører sammen! Stress påvirker oplevelsen af kontrol som igen er afgørende for adfærden Stress er en af de hyppigste udløsende årsager til angst. Stress kan forebygges og behandles! Hvordan kan vi sænke stressniveauet kortisol - og dermed angsten?

77 Signalstoffer og sårbarhed Se på: - Hvad spiser vi? - Hvordan bruger vi vores krop og er i træning? - Hvordan får vi søvn nok? - Hvordan får vi gode oplevelser i hverdagen? Jf. Callesen

78 Signalstoffer og stress hvad kan vi gøre? Øge Dopamin (Puls op aktiviteter): - Løb, leg, trambolin, kildeture, gyngeture, karrusel, bevægelse, gå ture (op og ned af bakker mv.), hængekøje, kontorstole (op og ned/dreje rundt), leg med dyr mv. Ved selvskadende adfærd: - evt. bruge samme slags bevægelse, over- ført til noget mindre skadende fx bide i vaskeskindspose, slå til puder, krølle dåser/ papir sammen, rive aviser i stykker osv.

79 Signalstoffer og stress hvad kan vi gøre? Øge Endorfiner (Puls ned aktiviteter): - Massage, sansekasser, parfume i små vatposer, sanseparaplyen til hovedbunden, mindfulness mv Øge Serotonin (god energi og livsglæde): - Fyld hverdagen med struktur, forudsigelighed, respekt, mange gode daglige oplevelser - brug interesser og successikre aktiviteter og udfordringer

80 Tony Attwoods Værktøjskasse - til følelsesregulering Udvalget af redskaber kan inddeles i dem, der: - Hurtigt og konstruktivt frigiver følelsesmæssig energi - Langsomt reducerer følelsesmæssig energi - forbedrer måden at tænke på

81 Fysiske redskaber Til at afreagere og frigive følelsesmæssig energi: Fysiske øvelser Gå Løbe Trambolin Svømme Div. Sport, dans, Trommer Knække blyanter Gynge

82 Afslapningsredskaber Langsom frigivelse af følelsesmæssig energi Musik, kunst, male læse Tid alene Massage Afstresningsbold Søvn Gentagne bevægelser Rutiner Arbejde med tryk og sansning Comedy..

83 Sociale redskaber Det at benytte sig af andre mennesker som et middel til at håndtere følelser Samvær med omsorgsperson, ven osv. Samvær med kæledyr Skriv ned, tegne, digte, synge, spille, danse At søge råd At få anerkendelse fra en anden..

84 Tankeredskaber Bruges til at ændre tankegang, forbedre viden eller sætte spørgsmålstegn ved uhensigtsmæssige forestillinger Hjælp til at se helhed ikke kun detaljen Overvej ønskelig adfærd Lav leveregler fx At være rolig er lig med at være klog! Selvtale fx Jeg kan godt klare det / de andre kigger ikke på mig Diverse visualiserede hjælpemidler (kroppen, barometer, energikop, tegneseriesamtaler, sociale historier mv.)

85 Særinteresse-redskaber Særinteresser kan være en beskyttende faktor: Giver ro og afslapning (med mindre vi andre ødelægger/forstyrrer dem) En kilde til glæde (forbundet med gode oplevelser) holder angsten nede Skaber sammenhængsfølelse. At systematisere skaber ro! Udfylder tid Afleder opmærksomhed fra trusselfortolkning Optagethed af faktaviden om et angstfyldt emne kan mindske/fjerne angsten. Ex. Frygt for bakterier i drikkevand. Kutcher, 2008; Attwood, 2008

86 Sanseredskaber Redskaber til at kompensere for sensoriske vanskeligheder: Lyde: Ørepropper, høretelefoner evt. med musik mv. Lys: Farvede linser, kasket, solbriller mv. Lugte: Deodoranter, rengøringsprodukter, lugtepude mv Taktilt: behageligt tøj og sko, forberedelse ved berøring mv.

87 Uhensigtsmæssige redskaber Dem der er er med til at skabe problemer for barnet selv eller andre: Slås eller skændes At være alene for længe Lade følelserne gå ud over andre Selvskadende adfærd Være grov hurtig stressreduktion Alkohol og andre rusmidler De voksnes uhensigtsmæssige redskaber: At vise følelser fx lad mig give dig et knus Straf og skæld ud At ville snakke om det i situationen

88 At bruge værkstøjskassen Forskellige redskaber skal bruges på forskellige tidspunkter/forskellige grader på barometeret og med udgangspunkt i det enkelte barn Afslapningsredskaber bruges ofte ved lave grader og fysiske redskaber ved høje grader

89 Bevar roen det smitter! Low arousal En ikke konfronterende tilgang

90 Forsøg at forstå

91 Accepter den andens virkelighed Perception kan ikke diskuteres! VI er nødt til at søge at forstå, anerkende og arbejde ud fra barnets virkelighed

92 Husk aktørperspektivet!!

93 Vi skal hjælpe børnene og hinanden

94 Forældreangst Kilde: Hanne Veje

95 Hmmm. Er der noget af det, I har hørt i dag, som giver anledning til at tænke nye tanker om børnenes adfærd? Er der eventuelt nye ting, der skal prøves af i forhold til jeres børn/elever? Spørgsmål og kommentarer?

96 Litteraturliste Attwood, Asperger syndrom. Dansk psykologisk forlag. DK Attwood, Èn fod ude én fod inde. Dansk Psykologisk Forlag, Odense. Callesen kursus, 2012 Elvén et al., Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Dansk psykologisk forlag a/s, Viborg Freltofte, Først føler vi siden tænker vi. Bakkedal APS. Kalundborg Gerlach & Hougaard, Angst. Psykiatrifonden, KBH. Hart, Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi. Psykolog nyt nr. 9, pp Hart, Kursus om den følsomme hjerne og relationernes betydning. Hertz, Børne- og ungdomspsykiatri. Akademisk forlag. KBH. Jørgensen, Meta. Autisme og søvnforstyrrelser. Videnscenter for autisme. Jørgensen, Marie H. red. Autisme og søvnforstyrrelser. Videnscenter for autisme. Kaland, Angst og affektive lidelser ved autismespektertilstander. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, Vol. 46, nr. 3, pp Kalat, Biological Psychology 8th edition. Thomson Learning inc., Canada Kutscher et al., Børn med blandingsdiagnoser. Dansk Psykologisk forlag a/s. Århus Last, Cynthia G., 2006; Når børn er bange hjælp dit barn med at overvinde angst og frygt, Dansk psykologisk forlag, DK. Leoni, Mindfulness for børn og unge. Dansk psykologisk forlag. Viborg Leth & Esbjørn, Angst hos børn. Dansk psykologisk forlag. Viborg Storgaard, P. & Yhomsen P. H., 2003, Elektiv mutisme Social funktionsforstyrrelse eller angstlidelse? Ugeskrift for læger 10. feb. Tamm, M., 2005; Børn og angst, Systime academic, DK WHO ICD-10