Somatisk udredning. Indvandrermedicinsk klinik (IMK) Version 2.1 (Juni 2012)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Somatisk udredning. Indvandrermedicinsk klinik (IMK) Version 2.1 (Juni 2012)"

Transkript

1 Indvandrermedicinsk klinik (IMK) Version 2.1 (Juni 2012) Anamnesen Der er følgende centrale elementer i IMKs lægelige tilgang til anamnesen: Livshistorien Rejse anamnesen, inkl. flugten, mellemlande Traume anamnesen Arbejdsanamnesen (hjemland og Danmark, inkl. børnearbejde) Samlet problemliste (somatisk, psykisk, socialt, økonomisk, familiemæssigt, omsorgsvigt, opvækst, samliv, børn, uddannelse, arbejde) Særligt bør der spørges til: fysiske handicaps, fysiske overgreb, vold, kirurgiske indgreb i andre lande, tidligere undersøgelser/behandlinger, seksuelle overgreb, urin inkontinens, fæces inkontinens, specifik angst (særlige situationer af betydning for undersøgelse og behandling, også som følge af konkrete oplevelser som f.eks. indespærring, overgreb på sygehus i hjemlandet etc.) I IMK anvendes følgende skema til primær samtalen: Somatisk udredning Standardprøver til alle IMK patienter Hep b+c MCV (Ved lavt MCV: Fraktioneret hb husk at anføre oprindelsesland under meddelelser på alm. lab.seddel) Ferritin Hb Vitamin D Lavt d-vitamin og påvirket calcium: PTH og fosfat - og se særskilt afsnit om d-vitamin mangel. Levertal (ALAT, bas.fosfatase, LDH, PP) Creatinin Albumin Immunoglobuliner IgA, IgG, IgM CRP, SR Ca-ion TSH HbA1c EKG Urin stix Eventuelt afh. Af symptomer, alder etc.: Rtg. Thorax Afføring for ormeæg og cyster (evt. dyrkning for strongyloides ved uforklaret eosinofili)

2 Døgnurin for Schistosomiasis (hæmaturi, eosinofili) Quantiferon-test (bedst til at udelukke de falsk positive i mantoux-test, desværre positiv 30 år efter primær TB eksponering. Negativ test er sikker, positiv test kræver sikre symptomer/tegn på infektion. Ikke anvendelig hos børn < 4 år). Urin TB-us Aff. For TB Ekspektorat us for TB Malaria udstryg Filaria antistof (eosinofili, hudkløe, eksponering) Hiv-test Syfilis Gen-test for Familiær Middelhavsfeber: Rigshospitalet, Klinisk genetisk afdeling, skema og oplysninger på eller ring på telefon

3 PTSD screening, primær Indvandrermedicinsk klinik, OUH Baggrund i somatisk sammenhæng Det har vist sig at en stor andel af patienterne henvist til Indvandrermedicinsk klinik har uerkendte eller delvist ignorerede krigstraumer med elementer af post traumatisk stress til følge. Det ser ud til at være af central betydning for patienternes egen omsorg, selvværd, livskvalitet, compliance og fysiske og psykiske helbred at inddrage oplysninger om eventuelle traumer i den helhedsorienterede koordinerede indsats som Indvandrermedicinsk klinik har som sin kerneydelse. Det er derfor vigtig at der screenes for traumatiske oplevelser og at deres relative betydning for aktuelle helbred gøre klar på en systematisk og evidensbaseret måde. Aktuelle vejledning inddrager elementer af den validerede primary care PTSD screen (PC-PTSD), samt de diagnostiske kriterier i ICD og DSM systemerne, samt en tilpasning til de forhold der gør sig gældende når der er tale om patienter med sammensatte somatiske og psykiske helbredsproblemer. Omstændigheder ved samtale Sørg for at der er afsat god tid til de første samtaler tid giver tillid. Sørg for rolige omgivelser uden risiko for afbrydelser. Familien bør så vidt muligt sendes udenfor. Sluk telefoner og informer øvrige plejepersonale om at der ikke må forstyrres. Spørgeteknik Start med at afklare hvor patienten oprindeligt kommer fra: kommer patienten fra et krigsområde er risikoen for krigstraumer (både større og mindre) meget stor. Skab overblik over flugtveje, ophold i flygtningelejre og eventuelle traumer under flugten mange har alvorlige traumer under flugten. Informer patienten beroligende om at traumatiske oplevelser er hyppige og kan have alvorlige og betydende helbredskonsekvenser og den måde symptomer, f.eks. smerter, opleves på. Forklar og vis at patientens oplevelser og symptomer er meget almindelige og forventelige og at der næppe er tale om en alvorlig sygdom. Forklar at det ofte hjælper at tale med professionelle om sine oplevelser og hvordan de hænger sammen med symptomerne. Du skal ikke gøre dig antagelser om meningen med eller effekten af traumatiske oplevelser for patienten. Dine antagelser er helt sikkert milevidt fra patientens egne følelser og oplevelser. Gå ud fra at der er meget du ikke ved du ikke ved. Vis anerkendelse, forståelse og empati med patientens udtalelser (f.eks. jeg er ked af at høre at du har så forfærdelige mareridt ) Vis interesse og omsorg og udtryk glæde over at patienten fortæller dig om sine alle sine følelser og symptomer. Vis du har tid og at det er patientens tid. Vis du ikke har travlt læn dig opmærksomt tilbage i starten og ryk frem som tilliden øges.

4 Følgende spørgsmål vil være gode at anvende til at lukke op eller hen mod afslutningen: 1. Hvordan sover du om natten 2. Du rejste fra dit hjemland: hvordan kom du til den beslutning? Hvordan føltes det? Er der noget du stadig savner hver dag? 3. Er der noget du ikke har fortalt mig? 4. Er der noget du gerne ville fortælle mig, men ikke tør sige 5. mange mennesker der kommer fra XXX land har oplevet voldsomme ting f.eks. forfølgelse, fængsel og andre ting er det noget du kender selv eller har hørt om? 6. Jeg ved jo hvor gammel du egentlig er men hvor gammel føler du dig indeni? Kan du beskrive/fortælle hvad der får dig til at føle dig som xx årig? Det er ikke en opgave for Indvandrermedicinsk klinik eller for praktiserende læger at beskrive traumer i detaljer eller at udfordre patientens erindringer, opfattelser eller rationaler det bør overlades til psykologer eller psykiatere med træning og viden på området. Meningen er at afklare om PTSD lignende elementer, udover de direkte psykiske effekter, kan have indflydelse på patientens samlede egenomsorg, sygdomsindsigt, compliance og symptomopfattelse. Og formålet skal alene være at sikre at alle elementer af betydning for patientens helbred er klarlagt. Tilsyneladende er alene det at have været tvunget til at flygte fra sit hjemland, ofte pga. af mere indirekte (men tydelige) trusler på sikkerhed eller liv, nok til at de fleste flygtninge har eet eller flere elementer af PTSD såsom global usikkerhed, svær angst etc.. Det er ikke, i vores særlige gruppe af patienter, nødvendigt med et direkte traume for at udvikle et kompleks af symptomer der isolerer patienterne, reducerer deres egenomsorg og påvirker deres compliance alvorligt. De har typisk elementer af PTSD men uden direkte at have lidt fysisk overlast eller overværet voldsomme hændelser. Når man først én gang har oplevet at verden ikke er et sikkert sted at være, så vil det tilsyneladende altid være det. Det er vores opgave at identificere de skjulte traumer som kan påvirke patientens egenomsorg, afhængighed af sociale og sundhedsmyndigheder og compliance. De overordnede diagnostiske kriterier omfatter 6 grupper: A1. Et eller flere traumatiske hændelser? A2. Var denne hændelse direkte forbundet med intens frygt, hjælpeløshed og skræk? B. Genoplever patienten denne oplevelse på en ukontrollabel måde? C. Oplever patienten at vedkommende undgår stimuli/situationer der kan provokere minder om traumet og oplever patienten en dæmpning/sløvning i generelt reaktionsmønster? D. Oplever patienten øget arousal efter traumet? E. Hvor længe har patienten haft symptomerne? Typisk går vi frem efter en flertrins model med 4 trin:

5 Trin 1: Er der muligvis et problem? Trin 2: Primær screening for PTSD Trin 3: Mere specifikke spørgsmål Trin 4: Systematisk check af de elementer der ikke spontant er kommet frem ved trin 1-3. Trin 1 Et godt åbningsspørgsmål kan f.eks. være: Mange mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv noget meget skræmmende så som fysisk eller psykisk overgreb, en alvorlig ulykke eller krigsoplevelser. Har du nogen sinde oplevet noget der var så skræmmende, forfærdeligt eller foruroligende at det kan være svært for dig at tænke på eller tale om? - det giver patienten indtryk af at det er normalt og trygt at tale om svære oplevelser, samtidig med at det levner patienten plads til selv at bestemme hvor meget der skal siges. Nogle gange vil svaret i første omgang bare være et ja uden uddybning. Man kan her spørge om patienten vil uddybe sit svar eller hellere vil vente. Det er vigtigt ikke at presse patienten det er patientens oplevelser og nogle oplevelser er så svære at der kan være god grund til at de ikke nævnes i detaljer i første omgang (men ofte lidt senere i samme samtale eller ved en af de følgende samtaler). Trin 2 Hvis ja, så vil de næste spørgsmål typisk være: Har du indenfor den seneste måned: - Haft mareridt om din(e) oplevelse(r) eller tænkt på dem på et tidspunkt hvor du ikke ønskede at tænke på dem? - Brugt meget energi på - eller prøvet meget på - ikke at tænke på det eller gået meget langt for (været meget bevidst om) at undgå situationer der kan få dig til at mindes din(e) oplevelse(r)? - Været konstant på vagt, bange eller alt for let at skræmme? - Følt dig stum og/eller isoleret fra andre mennesker, fra aktiviteter eller dine omgivelser? Trin 3 Hvis der svares ja til 2 af disse vil patienten med 91 % risiko have PTSD og bør undersøges yderligere med uddybende spørgsmål (se nedenfor vedrørende mere specifikke elementer). Først spørges overordnet efter følgende model: Psykiske symptomer gennem de sidste par uger (posttraumatisk belastningsreaktion)

6 Tilbagevendende tanker eller erindringer om de mest ubehagelige og voldsomme begivenheder genoplevelser af traumerne/din situation, påtrængende erindringer, flashbacks, mareridt? Føler som du oplever begivenhederne igen Tilbagevendende mareridt Føler dig afsondret eller tilbagetrukket fra andre mennesker Ude af stand til at mærke følelser Farer du let sammen eller bliver forskrækket Har svært ved at koncentrere dig Har søvn besvær Føler at du er på vagt Føler dig irritabel eller har vredesudbrud Undgår aktiviteter der dig om de ubehagelige eller voldsomme begivenheder Ude af stand til at huske dele af de ubehagelige eller voldsomme begivenheder Formindsket interesse i dagligdags aktiviteter Føler som om du ikke har nogen fremtid Undgår tanker og følelser der er forbundet med de ubehagelige og voldsomme begivenheder Pludselige følelsesmæssige eller kropslige reaktioner, når du bliver mindet om de ubehagelige og voldsomme begivenheder Stærkt ubehag ved

7 omstændigheder, der minder dig om traumerne/din situation? Undgåelse af ting, der minder dig om traumerne/din situation? Indsovningsbesvær? Gennemsovningsbesvær? Irritabilitet eller vredesudbrud? Koncentrationsbesvær? Øget vagtsomhed/årvågenhed? Tilbøjelighed til sammenfaren? Evt. andre væsentlige symptomer? Trin 4 Derefter spørges mere åbent systematisk i dybden efter nedenstående liste Vær opmærksom på følgende tegn og spørg indirekte hvis de ikke nævnes spontant: Hukommelses film klip flashbacks, dvs. tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske oplevelse (invaderende tanker). Det er påtrængende erindringsglimt, som man ikke kan fjerne ved "at lade være med at tænke på det", de traumatiske oplevelser kommer tilbage og gør opmærksom på begivenhederne på den mest kvalfulde og pinsomme måde- deja vu angst eller traume genoplevelse Udsættes man for omstændigheder, der minder om traumet, opleves en stærk angst/ubehag. Sekundære traumer sene telefon opkald, vred buschauffør, en uventet rudekuvert, samtale på jobcenter eller integrationsmyndigheder eller voldelige TV avis indslag giver klip i kørekortet og bidrager til at følgerne af de primære krigstraumer ikke kan holdes nede. Sproget tabes mange mister opnåede sprogfærdigheder i takt med at traumerne presser sig på. Global utryghed lever stadig i krigs og flygtninge verden, jeg får nok ikke lov at blive i Danmark hvad sker der så med mig og mine børn, verden er ikke et sikkert sted at være Initiativløshed, uoverkommelighedsfølelse jeg kan ikke tage vare på mig selv, hvordan skal jeg så passe på mine børn og familien Glemsel Nogle vil fortrænge oplevelserne så meget, at de er "glemt", dette tapper meget af livsenergien. Traumerne er stadig tilstede og tapper energi. Dobbelt regnskab med ét liv indadtil og et andet liv udadtil. Mareridt & udtalt søvnbesvær Der forekommer ofte voldsomme mareridt eller søvnbesvær, ofte er det partneren, der registrerer den urolige søvn. Tør ikke lukke øjnene pga. mareridt. Ikke ualmindeligt med max. 1-2 timer søvn.

8 Stressreaktioner Voldsom følelsesmæssig og fysiologisk stressreaktion ved konfrontation med indre eller ydre stimuli, der symboliserer eller har fælles træk med traumet. Støjoverfølsomhed Der vil ofte være en lav tærskel overfor støj og larm, og man bliver lettere irritabel end før, dette kan give sig udtryk i voldsomme vredesudbrud, (kort lunte) Overdreven opmærksomhed Overreaktion ved forskrækkelse, tendens til at fare sammen Hukommelses og koncentrationsbesvær. Hyperaktivitet Mange bliver overaktive, arbejdsnarkomaner for at slippe for de tanker, der kommer når man ikke er beskæftiget Isolationstendens Andre trækker sig tilbage fra venner og familie og bliver initiativløse, med nedsat interesse for at deltage i betydningsfulde aktiviteter. Svært ved at tåle samvær med andre Altomfattnede mangel på tillid til andre (herunder nære pårørende) Ubehag ved fremmede kan ikke tage bussen, kan ikke klare selskaber eller bare gæster derhjemme Forfølgelse Oplevelse af stadig at være forfulgt, kigger sig altid tilbage, kan ikke falde i søvn. Stemmehøring og hallucinationslignende oplevelser Mistro Følelse af afsondrethed og fremmedgørelse, kan miste tilliden til andre. Nedsat følelsesliv Begrænset følelsesspektrum, manglende evne til empati, ømhed og kærlighed. Misbrugsproblemer Der er en del der "drukner" de ufrivillige tanker og billeder, der dukker op og er så smertefulde, ved at indtage alkohol, piller eller stoffer. Depression Der kan komme depression og en følelse af håbløshed. Koncentrationsproblemer Lavt selvværd Seksuelle problemer og impotens Personlighedsforandring. Meget svingende tilstand mellem svær isolation og mærkværdig opførelse til næsten normal tilstand Grådlabilitet Selvmordstanker og selvmord. Gentagen fejllæsning af almindelige hverdags hændelser Uvarslet og upassende opfarenhed, socialt handicappende humørsyge, overdreven irritation Vanskelighed ved at udfylde forældrerolle Fysiske symptomer: neuropatismerter, kraftesløshed, pludselige lammelser, migrænelignende hovedpine Herefter drøftes muligheden for henvisning til RCT Fyn med patienten, patienten medgives folder fra RCT og der udfyldes skema til RCT (se appendix X) eller

9 Struktureret spørgeguide til øvrige forhold der bør afklares Undersøgte Uddybet i journal tekst Sæt kryds Civilstatus? Ægtefælle i Danmark? Bor med ægtefælle? Antal børn: I live? Døde børn? Børn i Danmark? Bor på center, i lejlighed, i hus eller på et værelse? Bor alene (inkl. uden børn)? Hvor mange egne børn bor du med? Hvor mange børn bor du med i alt? Hvor mange voksne bor du med inklusiv ægtefælle? Boligforhold Antal værelser i hele boligen? Antal kvadratmeter i hele boligen? Hvad mener du om din boligsituation? Fysiske symptomer gennem de sidste par uger Hovedpine? Smerter og/eller føleforstyrrelser under fødderne? Smerter i ryg/nakke? Smerter i ben? Smerter i arme? Øresusen, høreproblemer og/eller svimmelhed? Hjerte/lunge symptomer? Mave/tarm problemer? Urinvejsproblemer? Evt. seksuelle problemer? Andre symptomer? Smertelokalisation/fysiske symptomer Lokalisation? Varighed/ændring over tid? Karakter? Lindrende faktorer? Forværrende faktorer? Påvirker smerterne familieliv, fritidsliv, socialt liv? Smertebehandling (inklusiv hvor længe behandling har stået på)? Psykiske symptomer gennem de sidste par uger (posttraumatisk belastningsreaktion) Tilbagevendende genoplevelser af traumerne/din situation, påtrængende erindringer, flashbacks, mareridt? Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder dig om traumerne/din situation? Undgåelse af ting, der minder dig om traumerne/din situation? Manglende hukommelse vedr. dele af traumerne/din situation? Indsovningsbesvær? Gennemsovningsbesvær? Irritabilitet eller vredesudbrud? Koncentrationsbesvær? Øget vagtsomhed/årvågenhed? Tilbøjelighed til sammenfaren? Evt. andre væsentlige symptomer? Yderligere beskrivelse af søvn Hvad tid går du i seng? Har du svært ved at falde i søvn? Hvad tid står du op? Har du svært ved at sove igennem til om morgenen? Hvor mange gange vågner du pr. nat? Står du op og laver andre ting om natten? Hvordan vil du selv beskrive kvaliteten af din søvn?

10 Aktuelt forbrug af alkohol/stoffer Aktuel medicin (tabletter, injektioner, mixtur) Psykofarmaka? Smertestillende? Anden somatisk medicin? Alternativ medicin? Nonfarmakologisk medicin (healing, zoneterapi, religiøse ritualer etc.)? Køber du selv din medicin? Får/låner du medicin af andre? Funktionsniveau før flugt/ankomst til Danmark Gik i skole? Beskriv. Havde arbejde? Beskriv. Havde fritidsaktiviteter? Beskriv. Deltog i madlavning og rengøring? Beskriv. Funktionsniveau under opholdet i Danmark (nu=de sidste 2 uger) Har du gået i skole? Hvis ja, går du i skole nu? Evt. kommentarer vedr. skolegang? Har du haft arbejde? Hvis ja, har du arbejde nu? Evt. kommentarer vedr. arbejde? Har du haft fritidsaktiviteter? Hvis ja, har du fritidsaktiviteter nu? Evt. kommentarer vedr. fritidsaktiviteter? Har du anvendt offentlige transportmidler? Hvis ja, anvender du offentlige transportmidler nu? Evt. kommentarer vedr. offentlige transportmidler? Laver du mad til dig selv og/eller andre flere gange ugentlig? Hvis ja, laver du mad til dig selv og/eller andre flere gange ugentlig nu? Evt. kommentarer vedr. madlavning? Gør du rent ved behov? Hvis ja, gør du rent ved behov nu? Evt. kommentarer vedr. rengøring? Sprog Har du på noget tidspunkt i Danmark: Læse+skrive dansk, tale dansk, begå sig i daglig (simpel) tale, aldrig talt dansk? Har du sprogmæssigt kunnet klare dig på en dansk arbejdsplads? Har du sprogmæssigt kunnet klare dig på en uddannelse? Vil du sige at du har mistet noget eller det meste af dit danske sprog? Integration Har du arbejde? Har du haft arbejde? (Hvis ja (og ikke længere-) hvad skete der? Er du under uddannelse? Har du været under uddannelse? Hvis ja (og den ikke bruges-) hvad skete der? Interesserer du dig for hvad der sker i Danmark? Ser du jævnligt dansk fjernsyn? Har dine børn danske venner? Behandling ved Dansk Røde Kors/Centers psykiater i tiden her i Danmark (under asylperiode)? Behandling ved Dansk Røde Kors/Centers psykiater i tiden her i Danmark (under asylperiode)? Behandling ved psykiater i tiden her i Danmark (efter opholdstilladelse)? Antal konsultationer i alt i hele perioden? Antal konsultationer i alt i de sidste 14 dage? Behandling ved anden speciallæge i tiden her i Danmark (minus alm. mediciner og psykiater)? Antal konsultationer i alt i hele perioden? Antal konsultationer i alt i de sidste 14 dage? Hvilken speciallæge? Indlagt på hospital i tiden her i Danmark? Antal indlæggelser i alt i hele perioden? Beskriv alle indlæggelser (inkl. indlæggelsesårsag og sted). Anden sundhedsydelse i tiden her i Danmark (ex. tandlæge, psykolog, fysioterapeut)?

11 Livshistorie Ofte kan det i forløbet være en vej frem at tale om livshistorien, vigtige begivenheder, drømme, ideer, glæder og sorger: Livskvalitet Fortæl mig din livshistorie (eller aftal at patienten skriver den ned) Hvad drømmer du om/håber på, der skal ske i dit liv nu? Hvad er det bedste, der er sket, efter du kom til Danmark? Hvad er det værste, der er sket, efter du kom til Danmark? Hvad er det vigtigste i dit liv lige nu? Hvad mener du selv, du kan gøre for at bedre din livskvalitet? Hvad mener du om længden af din asylfase indtil videre? Hvornår har du sidst grinet? Har du haft kontakt til andre etniske danskere under dit ophold i Danmark?

12 Øvrig udredning Ved et af de første besøg og efter 8-10 måneder udfærdiges nedenstående generelle sundheds spørgeskema til monitorering af tilstanden. Der er to udgaver af det generelle helbredsskema som vi kan anvende: et kort og et længere. Det afhænger af pt s tilstand, træthed, overskud hvilken der vælges: GHQ 12 og GHQ28 GHQ12. Jeg vil gerne vide hvordan dit helbred har været over de sidste par uger: Har du for nyligt (14 dage) Været i stand til at koncentrere dig bedre end Bedre end Som Mindre end Meget mindre end Været meget søvnløs pga. bekymringer Overhovedet ikke Ikke mere end En smule mere end Meget mere end Følt at du spiller en nyttig rolle i dine Mere end Som Mindre end Meget mindre end aktiviteter/roller Følt dig i stand til at tage beslutninger Mere end Som Mindre end Meget mindre end Følt dig konstant under pres Overhovedet ikke Ikke mere end En smule mere end Meget mere end Følt du ikke kunne overkomme dine Overhovedet ikke Ikke mere end En smule mere end Meget mere end vanskeligheder Været i stand til at nyde dine normale daglige Mere end Som Mindre end Meget mindre end rutiner og aktiviteter Været i stand til at løse dine problemer Mere end Som Mindre end Meget mindre end Følt dig ked af det eller deprimeret Overhovedet ikke Ikke mere end En smule mere end Meget mere end Følt at du tabte selvtillid Overhovedet ikke Ikke mere end En smule mere end Meget mere end Tænkt på dig selv som en værdiløs person Overhovedet ikke Ikke mere end En smule mere end Meget mere end Følt dig relativt glad alt taget i betragtning Mere end Som Mindre end Meget mindre end Score fra 0-36 Score omkring er typisk for gennemsnit Score > 15 tyder på at patienten er i, eller er på vej i, krise/sorg Score > 20 tyder på alvorlige problemer og tydelig krise

13 Generelt sundheds spørgeskema (GHQ28) Har du for nyligt A1 følt dig godt tilpas og ved godt helbred? Bedre end Som Værre end Meget værre end A2 følt du manglede noget der kunne styrke dig? Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end A3 følt dig brugt eller udbrændt? Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end A4 følt dig syg? Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end A5 haft ondt i hovedet? Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end A6 følt trykken i hovedet? Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end A7 haft skiftende kulde og varme fornemmelser Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end B1 Været meget søvnløs pga. bekymringer Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end B2 svært ved at sove igennem selvom du falder i Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end søvn B3 Følt dig konstant under pres Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end B4 været opfarende, firkantet, urimelig Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end B5 været bange eller i panik uden oplagt grund Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end B6 følt at problemer hober sig op Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end B7 følt dig nervøs og hængt op hele tiden Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end C1 været i stand til at holde dig selv beskæftiget Mere end Som Lidt mindre end Meget mindre end dagen lang C2 taget længere tid om gøre aktiviteter Hurtigere end Som Lidt længere end Meget længere end C3 at du overordnet fik gjort hvad du skulle på en Bedre end Stort set som Mindre godt end Meget mindre godt ordentlig måde C4 været tilfreds med den måde du fik gjort hvad Mere tilfreds end Stort set som Mindre tilfreds end Meget mindre tilfreds du skulle C5 følt at du spiller en nyttig rolle i dine Mere end Som Mindre nyttig end Meget mindre nyttig aktiviteter/roller C6 følt dig i stand til at tage beslutninger Mere end Som Mindre end Meget mindre end C7 været i stand til at nyde dine normale daglige rutiner og aktiviteter Mere end Som Mindre end Meget mindre end D1 tænkt på dig selv som en værdiløs person Slet ikke Ikke mere end Lidt længere end Meget mere end D2 følt at livet var helt håbløst Slet ikke Ikke mere end Lidt længere end Meget mere end D3 følt at livet ikke var værd at leve Slet ikke Ikke mere end Lidt længere end Meget mere end D4 tænkt at selvmord var en udvej Afgjort ikke Det tror jeg ikke Tanken har strejfet mig Ja, afgjort D5 følt at du ingenting kunne gøre fordi dine Slet ikke Ikke mere end Lidt længere end Meget mere end nerver var dårlige D6 ønsket at du var død og væk fra det hele Slet ikke Ikke mere end Lidt længere end Meget mere end D7 følt at ideen om selvmord hele tiden kommer tilbage Afgjort ikke Det tror jeg ikke Tanken har strejfet mig Ja, afgjort A B C D Total Score > tyder på betydeligt nedsat generelt helbred. Ved oplagte tegn til depression anvendes Becks depression score (Kopi hos MOS).

14 Patienter med risiko for PTSD skal henvises til RCT-Fyn eller Haderslev eller til CETT Vejle. Der er særlige henvisnings skemaer på eller via Medicinsk behandling I særlige tilfælde og kun efter konference kan patienter med oplagte og udtalte (invaliderende) symptomer starte medicinsk behandling under tæt kontrol og med anmodning om akut psykiatrisk vurdering ved en psykiater der er kyndig på området. Muligheder: 1. Seroquel prolong 100 mg (- 300mg) til natten + T. sertralin 40 mg. 2. Hvis pt bliver for sløv (eller pga. prisen) kan følgende forsøges, i stedet for seroquel,: zeldox/cipracidon 10 mg-150 mg typisk 20 mg x 2 eller ciscordinol 2 mg (-4 mg) 3. Beroligende neuroleptikum til natten: risperdal i små doser til nat: 1-3 mg. 4. Beroligende neuroleptikum til natten: Fluanxol mite 0,5-1,5 mg evt. sammen med antidepressivt middel (Mirtazapin eller Cymbalta) 5. Beroligende neuroleptikum til natten: Truxal mg 6. Mod depression Cymbalta (dyrt) 7. En tredje mulighed er at kombinere cipramil med mirtazapin MG til natten specielt ved lavt BMI og dårlig søvn. OBS: Mirtazapin er ikke godt hvis pt. er disponeret til mareridt (mirtazapin øger REM søvnen og dermed drømme). 8. Mod depression: ældre tricycliske feks. Klomipramin (også angstdæmpende) 9. Mod udtalte mareridt: T. Invega 3-6 MG. 10. Nogle patienter ønsker ikke psykofarmaka, men kan have gavn af lille dosis T.Imovane 3,75 MG et par dage om ugen (mønster brydende). Kilder Prins A, Ouimette P et al. The primary care PTSD screen (PC-PTSD): development and operating characteristics. Primary care psychiatry. Vol. 9, no. 1, 2003 (9-14). Breslau N, Peterson LR et al. Short Screening Scale for DSM-IV Posttraumatic Stress Disorder. American Journal of Psychiatry. 1999, 156:6, Yderligere information:

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

At være frivillig for flygtninge med traumer

At være frivillig for flygtninge med traumer At være frivillig for flygtninge med traumer Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilliggruppen I Varde, den 15.maj 2017 DFH Integration Eftermiddagens program

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

PTSD. Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen

PTSD. Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen PTSD Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen TRAUMA PTSD x y z å ø p Hvor ofe mm 1-9 % prævalens i befolkningen meget svingende forekomster Højere i bysamfund end på landet Børn under 10

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Flygtninge med traumer

Flygtninge med traumer Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT Uddrag af dronningens nytårstale

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet

For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet Internetpsykiatrien For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet starter på næste side. Skemaet indeholder kontaktoplysninger, et felt hvor du kan fortælle om dig

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter inden for integration af flygtninge og

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Leth 2011-2013 1 Gøre det usynlige synligt 1. Projektets

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Compliance/adherence. Blandt etniske minoritetspatienter. Arndis Svabo, Morten Sodemann, Dorthe Nielsen, Karen M Korsholm Indvandrermedicinsk klinik

Compliance/adherence. Blandt etniske minoritetspatienter. Arndis Svabo, Morten Sodemann, Dorthe Nielsen, Karen M Korsholm Indvandrermedicinsk klinik Compliance/adherence Blandt etniske minoritetspatienter Arndis Svabo, Morten Sodemann, Dorthe Nielsen, Karen M Korsholm Indvandrermedicinsk klinik Indvandrermedicinsk klinik Tværfaglig klinik: Kompliceret

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Skema: Præoperativt/Forambulant Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præoperativt/Forambulant Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label / Navn og CPR Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med neuromodulation i form af rygmarvsstimulation (SCS), dorsalrodsgangliestimulation (DRG) eller perifer nervestimulation

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte Asylansøgere og flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Rebild Bakker 11. november 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label / Navn og CPR Dato Kære patient Du er blevet behandlet med neuromodulation i form af rygmarvsstimulation (SCS), dorsalrodsgangliestimulation (DRG) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter.

Læs mere

Samtykke til databehandling? Ja Nej. Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By. adresse. Telefonnummer

Samtykke til databehandling? Ja Nej. Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By.  adresse. Telefonnummer Samtykke til databehandling? Ja Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By E-mailadresse Telefonnummer Hvor har du hørt om os? Fra egen læge Fra jobcenteret Fra medier Fra en pårørende

Læs mere

Stress, sygdom og sygefravær

Stress, sygdom og sygefravær Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilligafdelingen Ringsted, 3. maj 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Afd. for Traume og Torturoverlevere

Afd. for Traume og Torturoverlevere Afd. for Traume og Torturoverlevere Overordnet om ATT Psykiatrisk afdeling med ambulatorier i hhv. Vejle og Odense I sundhedshuset i Vejle fra 2014 I Lokalpsykiatriens Hus i Odense fra marts i år. Flygtninge

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom

Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom AKJ-1001 Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Medicinsk

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

INFORMATION TIL FAGFOLK

INFORMATION TIL FAGFOLK MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG

Læs mere

Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017.

Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge. Tirsdag den 24.januar 2017. 25.01.2017 Side 1 Traumer og PTSD Oplæg ved Maiken Lundgreen Rasmussen,. Tirsdag den 24.januar 2017. 25.01.2017 Side 2 Eftermiddagens program Præsentation Traumer og PTSD Forældrerollen Hvad kan du gøre?

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala

Hamiltons Depressionsskala Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere