Somatisk udredning. Indvandrermedicinsk klinik (IMK) Version 2.1 (Juni 2012)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Somatisk udredning. Indvandrermedicinsk klinik (IMK) Version 2.1 (Juni 2012)"

Transkript

1 Indvandrermedicinsk klinik (IMK) Version 2.1 (Juni 2012) Anamnesen Der er følgende centrale elementer i IMKs lægelige tilgang til anamnesen: Livshistorien Rejse anamnesen, inkl. flugten, mellemlande Traume anamnesen Arbejdsanamnesen (hjemland og Danmark, inkl. børnearbejde) Samlet problemliste (somatisk, psykisk, socialt, økonomisk, familiemæssigt, omsorgsvigt, opvækst, samliv, børn, uddannelse, arbejde) Særligt bør der spørges til: fysiske handicaps, fysiske overgreb, vold, kirurgiske indgreb i andre lande, tidligere undersøgelser/behandlinger, seksuelle overgreb, urin inkontinens, fæces inkontinens, specifik angst (særlige situationer af betydning for undersøgelse og behandling, også som følge af konkrete oplevelser som f.eks. indespærring, overgreb på sygehus i hjemlandet etc.) I IMK anvendes følgende skema til primær samtalen: Somatisk udredning Standardprøver til alle IMK patienter Hep b+c MCV (Ved lavt MCV: Fraktioneret hb husk at anføre oprindelsesland under meddelelser på alm. lab.seddel) Ferritin Hb Vitamin D Lavt d-vitamin og påvirket calcium: PTH og fosfat - og se særskilt afsnit om d-vitamin mangel. Levertal (ALAT, bas.fosfatase, LDH, PP) Creatinin Albumin Immunoglobuliner IgA, IgG, IgM CRP, SR Ca-ion TSH HbA1c EKG Urin stix Eventuelt afh. Af symptomer, alder etc.: Rtg. Thorax Afføring for ormeæg og cyster (evt. dyrkning for strongyloides ved uforklaret eosinofili)

2 Døgnurin for Schistosomiasis (hæmaturi, eosinofili) Quantiferon-test (bedst til at udelukke de falsk positive i mantoux-test, desværre positiv 30 år efter primær TB eksponering. Negativ test er sikker, positiv test kræver sikre symptomer/tegn på infektion. Ikke anvendelig hos børn < 4 år). Urin TB-us Aff. For TB Ekspektorat us for TB Malaria udstryg Filaria antistof (eosinofili, hudkløe, eksponering) Hiv-test Syfilis Gen-test for Familiær Middelhavsfeber: Rigshospitalet, Klinisk genetisk afdeling, skema og oplysninger på eller ring på telefon

3 PTSD screening, primær Indvandrermedicinsk klinik, OUH Baggrund i somatisk sammenhæng Det har vist sig at en stor andel af patienterne henvist til Indvandrermedicinsk klinik har uerkendte eller delvist ignorerede krigstraumer med elementer af post traumatisk stress til følge. Det ser ud til at være af central betydning for patienternes egen omsorg, selvværd, livskvalitet, compliance og fysiske og psykiske helbred at inddrage oplysninger om eventuelle traumer i den helhedsorienterede koordinerede indsats som Indvandrermedicinsk klinik har som sin kerneydelse. Det er derfor vigtig at der screenes for traumatiske oplevelser og at deres relative betydning for aktuelle helbred gøre klar på en systematisk og evidensbaseret måde. Aktuelle vejledning inddrager elementer af den validerede primary care PTSD screen (PC-PTSD), samt de diagnostiske kriterier i ICD og DSM systemerne, samt en tilpasning til de forhold der gør sig gældende når der er tale om patienter med sammensatte somatiske og psykiske helbredsproblemer. Omstændigheder ved samtale Sørg for at der er afsat god tid til de første samtaler tid giver tillid. Sørg for rolige omgivelser uden risiko for afbrydelser. Familien bør så vidt muligt sendes udenfor. Sluk telefoner og informer øvrige plejepersonale om at der ikke må forstyrres. Spørgeteknik Start med at afklare hvor patienten oprindeligt kommer fra: kommer patienten fra et krigsområde er risikoen for krigstraumer (både større og mindre) meget stor. Skab overblik over flugtveje, ophold i flygtningelejre og eventuelle traumer under flugten mange har alvorlige traumer under flugten. Informer patienten beroligende om at traumatiske oplevelser er hyppige og kan have alvorlige og betydende helbredskonsekvenser og den måde symptomer, f.eks. smerter, opleves på. Forklar og vis at patientens oplevelser og symptomer er meget almindelige og forventelige og at der næppe er tale om en alvorlig sygdom. Forklar at det ofte hjælper at tale med professionelle om sine oplevelser og hvordan de hænger sammen med symptomerne. Du skal ikke gøre dig antagelser om meningen med eller effekten af traumatiske oplevelser for patienten. Dine antagelser er helt sikkert milevidt fra patientens egne følelser og oplevelser. Gå ud fra at der er meget du ikke ved du ikke ved. Vis anerkendelse, forståelse og empati med patientens udtalelser (f.eks. jeg er ked af at høre at du har så forfærdelige mareridt ) Vis interesse og omsorg og udtryk glæde over at patienten fortæller dig om sine alle sine følelser og symptomer. Vis du har tid og at det er patientens tid. Vis du ikke har travlt læn dig opmærksomt tilbage i starten og ryk frem som tilliden øges.

4 Følgende spørgsmål vil være gode at anvende til at lukke op eller hen mod afslutningen: 1. Hvordan sover du om natten 2. Du rejste fra dit hjemland: hvordan kom du til den beslutning? Hvordan føltes det? Er der noget du stadig savner hver dag? 3. Er der noget du ikke har fortalt mig? 4. Er der noget du gerne ville fortælle mig, men ikke tør sige 5. mange mennesker der kommer fra XXX land har oplevet voldsomme ting f.eks. forfølgelse, fængsel og andre ting er det noget du kender selv eller har hørt om? 6. Jeg ved jo hvor gammel du egentlig er men hvor gammel føler du dig indeni? Kan du beskrive/fortælle hvad der får dig til at føle dig som xx årig? Det er ikke en opgave for Indvandrermedicinsk klinik eller for praktiserende læger at beskrive traumer i detaljer eller at udfordre patientens erindringer, opfattelser eller rationaler det bør overlades til psykologer eller psykiatere med træning og viden på området. Meningen er at afklare om PTSD lignende elementer, udover de direkte psykiske effekter, kan have indflydelse på patientens samlede egenomsorg, sygdomsindsigt, compliance og symptomopfattelse. Og formålet skal alene være at sikre at alle elementer af betydning for patientens helbred er klarlagt. Tilsyneladende er alene det at have været tvunget til at flygte fra sit hjemland, ofte pga. af mere indirekte (men tydelige) trusler på sikkerhed eller liv, nok til at de fleste flygtninge har eet eller flere elementer af PTSD såsom global usikkerhed, svær angst etc.. Det er ikke, i vores særlige gruppe af patienter, nødvendigt med et direkte traume for at udvikle et kompleks af symptomer der isolerer patienterne, reducerer deres egenomsorg og påvirker deres compliance alvorligt. De har typisk elementer af PTSD men uden direkte at have lidt fysisk overlast eller overværet voldsomme hændelser. Når man først én gang har oplevet at verden ikke er et sikkert sted at være, så vil det tilsyneladende altid være det. Det er vores opgave at identificere de skjulte traumer som kan påvirke patientens egenomsorg, afhængighed af sociale og sundhedsmyndigheder og compliance. De overordnede diagnostiske kriterier omfatter 6 grupper: A1. Et eller flere traumatiske hændelser? A2. Var denne hændelse direkte forbundet med intens frygt, hjælpeløshed og skræk? B. Genoplever patienten denne oplevelse på en ukontrollabel måde? C. Oplever patienten at vedkommende undgår stimuli/situationer der kan provokere minder om traumet og oplever patienten en dæmpning/sløvning i generelt reaktionsmønster? D. Oplever patienten øget arousal efter traumet? E. Hvor længe har patienten haft symptomerne? Typisk går vi frem efter en flertrins model med 4 trin:

5 Trin 1: Er der muligvis et problem? Trin 2: Primær screening for PTSD Trin 3: Mere specifikke spørgsmål Trin 4: Systematisk check af de elementer der ikke spontant er kommet frem ved trin 1-3. Trin 1 Et godt åbningsspørgsmål kan f.eks. være: Mange mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv noget meget skræmmende så som fysisk eller psykisk overgreb, en alvorlig ulykke eller krigsoplevelser. Har du nogen sinde oplevet noget der var så skræmmende, forfærdeligt eller foruroligende at det kan være svært for dig at tænke på eller tale om? - det giver patienten indtryk af at det er normalt og trygt at tale om svære oplevelser, samtidig med at det levner patienten plads til selv at bestemme hvor meget der skal siges. Nogle gange vil svaret i første omgang bare være et ja uden uddybning. Man kan her spørge om patienten vil uddybe sit svar eller hellere vil vente. Det er vigtigt ikke at presse patienten det er patientens oplevelser og nogle oplevelser er så svære at der kan være god grund til at de ikke nævnes i detaljer i første omgang (men ofte lidt senere i samme samtale eller ved en af de følgende samtaler). Trin 2 Hvis ja, så vil de næste spørgsmål typisk være: Har du indenfor den seneste måned: - Haft mareridt om din(e) oplevelse(r) eller tænkt på dem på et tidspunkt hvor du ikke ønskede at tænke på dem? - Brugt meget energi på - eller prøvet meget på - ikke at tænke på det eller gået meget langt for (været meget bevidst om) at undgå situationer der kan få dig til at mindes din(e) oplevelse(r)? - Været konstant på vagt, bange eller alt for let at skræmme? - Følt dig stum og/eller isoleret fra andre mennesker, fra aktiviteter eller dine omgivelser? Trin 3 Hvis der svares ja til 2 af disse vil patienten med 91 % risiko have PTSD og bør undersøges yderligere med uddybende spørgsmål (se nedenfor vedrørende mere specifikke elementer). Først spørges overordnet efter følgende model: Psykiske symptomer gennem de sidste par uger (posttraumatisk belastningsreaktion)

6 Tilbagevendende tanker eller erindringer om de mest ubehagelige og voldsomme begivenheder genoplevelser af traumerne/din situation, påtrængende erindringer, flashbacks, mareridt? Føler som du oplever begivenhederne igen Tilbagevendende mareridt Føler dig afsondret eller tilbagetrukket fra andre mennesker Ude af stand til at mærke følelser Farer du let sammen eller bliver forskrækket Har svært ved at koncentrere dig Har søvn besvær Føler at du er på vagt Føler dig irritabel eller har vredesudbrud Undgår aktiviteter der dig om de ubehagelige eller voldsomme begivenheder Ude af stand til at huske dele af de ubehagelige eller voldsomme begivenheder Formindsket interesse i dagligdags aktiviteter Føler som om du ikke har nogen fremtid Undgår tanker og følelser der er forbundet med de ubehagelige og voldsomme begivenheder Pludselige følelsesmæssige eller kropslige reaktioner, når du bliver mindet om de ubehagelige og voldsomme begivenheder Stærkt ubehag ved

7 omstændigheder, der minder dig om traumerne/din situation? Undgåelse af ting, der minder dig om traumerne/din situation? Indsovningsbesvær? Gennemsovningsbesvær? Irritabilitet eller vredesudbrud? Koncentrationsbesvær? Øget vagtsomhed/årvågenhed? Tilbøjelighed til sammenfaren? Evt. andre væsentlige symptomer? Trin 4 Derefter spørges mere åbent systematisk i dybden efter nedenstående liste Vær opmærksom på følgende tegn og spørg indirekte hvis de ikke nævnes spontant: Hukommelses film klip flashbacks, dvs. tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske oplevelse (invaderende tanker). Det er påtrængende erindringsglimt, som man ikke kan fjerne ved "at lade være med at tænke på det", de traumatiske oplevelser kommer tilbage og gør opmærksom på begivenhederne på den mest kvalfulde og pinsomme måde- deja vu angst eller traume genoplevelse Udsættes man for omstændigheder, der minder om traumet, opleves en stærk angst/ubehag. Sekundære traumer sene telefon opkald, vred buschauffør, en uventet rudekuvert, samtale på jobcenter eller integrationsmyndigheder eller voldelige TV avis indslag giver klip i kørekortet og bidrager til at følgerne af de primære krigstraumer ikke kan holdes nede. Sproget tabes mange mister opnåede sprogfærdigheder i takt med at traumerne presser sig på. Global utryghed lever stadig i krigs og flygtninge verden, jeg får nok ikke lov at blive i Danmark hvad sker der så med mig og mine børn, verden er ikke et sikkert sted at være Initiativløshed, uoverkommelighedsfølelse jeg kan ikke tage vare på mig selv, hvordan skal jeg så passe på mine børn og familien Glemsel Nogle vil fortrænge oplevelserne så meget, at de er "glemt", dette tapper meget af livsenergien. Traumerne er stadig tilstede og tapper energi. Dobbelt regnskab med ét liv indadtil og et andet liv udadtil. Mareridt & udtalt søvnbesvær Der forekommer ofte voldsomme mareridt eller søvnbesvær, ofte er det partneren, der registrerer den urolige søvn. Tør ikke lukke øjnene pga. mareridt. Ikke ualmindeligt med max. 1-2 timer søvn.

8 Stressreaktioner Voldsom følelsesmæssig og fysiologisk stressreaktion ved konfrontation med indre eller ydre stimuli, der symboliserer eller har fælles træk med traumet. Støjoverfølsomhed Der vil ofte være en lav tærskel overfor støj og larm, og man bliver lettere irritabel end før, dette kan give sig udtryk i voldsomme vredesudbrud, (kort lunte) Overdreven opmærksomhed Overreaktion ved forskrækkelse, tendens til at fare sammen Hukommelses og koncentrationsbesvær. Hyperaktivitet Mange bliver overaktive, arbejdsnarkomaner for at slippe for de tanker, der kommer når man ikke er beskæftiget Isolationstendens Andre trækker sig tilbage fra venner og familie og bliver initiativløse, med nedsat interesse for at deltage i betydningsfulde aktiviteter. Svært ved at tåle samvær med andre Altomfattnede mangel på tillid til andre (herunder nære pårørende) Ubehag ved fremmede kan ikke tage bussen, kan ikke klare selskaber eller bare gæster derhjemme Forfølgelse Oplevelse af stadig at være forfulgt, kigger sig altid tilbage, kan ikke falde i søvn. Stemmehøring og hallucinationslignende oplevelser Mistro Følelse af afsondrethed og fremmedgørelse, kan miste tilliden til andre. Nedsat følelsesliv Begrænset følelsesspektrum, manglende evne til empati, ømhed og kærlighed. Misbrugsproblemer Der er en del der "drukner" de ufrivillige tanker og billeder, der dukker op og er så smertefulde, ved at indtage alkohol, piller eller stoffer. Depression Der kan komme depression og en følelse af håbløshed. Koncentrationsproblemer Lavt selvværd Seksuelle problemer og impotens Personlighedsforandring. Meget svingende tilstand mellem svær isolation og mærkværdig opførelse til næsten normal tilstand Grådlabilitet Selvmordstanker og selvmord. Gentagen fejllæsning af almindelige hverdags hændelser Uvarslet og upassende opfarenhed, socialt handicappende humørsyge, overdreven irritation Vanskelighed ved at udfylde forældrerolle Fysiske symptomer: neuropatismerter, kraftesløshed, pludselige lammelser, migrænelignende hovedpine Herefter drøftes muligheden for henvisning til RCT Fyn med patienten, patienten medgives folder fra RCT og der udfyldes skema til RCT (se appendix X) eller

9 Struktureret spørgeguide til øvrige forhold der bør afklares Undersøgte Uddybet i journal tekst Sæt kryds Civilstatus? Ægtefælle i Danmark? Bor med ægtefælle? Antal børn: I live? Døde børn? Børn i Danmark? Bor på center, i lejlighed, i hus eller på et værelse? Bor alene (inkl. uden børn)? Hvor mange egne børn bor du med? Hvor mange børn bor du med i alt? Hvor mange voksne bor du med inklusiv ægtefælle? Boligforhold Antal værelser i hele boligen? Antal kvadratmeter i hele boligen? Hvad mener du om din boligsituation? Fysiske symptomer gennem de sidste par uger Hovedpine? Smerter og/eller føleforstyrrelser under fødderne? Smerter i ryg/nakke? Smerter i ben? Smerter i arme? Øresusen, høreproblemer og/eller svimmelhed? Hjerte/lunge symptomer? Mave/tarm problemer? Urinvejsproblemer? Evt. seksuelle problemer? Andre symptomer? Smertelokalisation/fysiske symptomer Lokalisation? Varighed/ændring over tid? Karakter? Lindrende faktorer? Forværrende faktorer? Påvirker smerterne familieliv, fritidsliv, socialt liv? Smertebehandling (inklusiv hvor længe behandling har stået på)? Psykiske symptomer gennem de sidste par uger (posttraumatisk belastningsreaktion) Tilbagevendende genoplevelser af traumerne/din situation, påtrængende erindringer, flashbacks, mareridt? Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder dig om traumerne/din situation? Undgåelse af ting, der minder dig om traumerne/din situation? Manglende hukommelse vedr. dele af traumerne/din situation? Indsovningsbesvær? Gennemsovningsbesvær? Irritabilitet eller vredesudbrud? Koncentrationsbesvær? Øget vagtsomhed/årvågenhed? Tilbøjelighed til sammenfaren? Evt. andre væsentlige symptomer? Yderligere beskrivelse af søvn Hvad tid går du i seng? Har du svært ved at falde i søvn? Hvad tid står du op? Har du svært ved at sove igennem til om morgenen? Hvor mange gange vågner du pr. nat? Står du op og laver andre ting om natten? Hvordan vil du selv beskrive kvaliteten af din søvn?

10 Aktuelt forbrug af alkohol/stoffer Aktuel medicin (tabletter, injektioner, mixtur) Psykofarmaka? Smertestillende? Anden somatisk medicin? Alternativ medicin? Nonfarmakologisk medicin (healing, zoneterapi, religiøse ritualer etc.)? Køber du selv din medicin? Får/låner du medicin af andre? Funktionsniveau før flugt/ankomst til Danmark Gik i skole? Beskriv. Havde arbejde? Beskriv. Havde fritidsaktiviteter? Beskriv. Deltog i madlavning og rengøring? Beskriv. Funktionsniveau under opholdet i Danmark (nu=de sidste 2 uger) Har du gået i skole? Hvis ja, går du i skole nu? Evt. kommentarer vedr. skolegang? Har du haft arbejde? Hvis ja, har du arbejde nu? Evt. kommentarer vedr. arbejde? Har du haft fritidsaktiviteter? Hvis ja, har du fritidsaktiviteter nu? Evt. kommentarer vedr. fritidsaktiviteter? Har du anvendt offentlige transportmidler? Hvis ja, anvender du offentlige transportmidler nu? Evt. kommentarer vedr. offentlige transportmidler? Laver du mad til dig selv og/eller andre flere gange ugentlig? Hvis ja, laver du mad til dig selv og/eller andre flere gange ugentlig nu? Evt. kommentarer vedr. madlavning? Gør du rent ved behov? Hvis ja, gør du rent ved behov nu? Evt. kommentarer vedr. rengøring? Sprog Har du på noget tidspunkt i Danmark: Læse+skrive dansk, tale dansk, begå sig i daglig (simpel) tale, aldrig talt dansk? Har du sprogmæssigt kunnet klare dig på en dansk arbejdsplads? Har du sprogmæssigt kunnet klare dig på en uddannelse? Vil du sige at du har mistet noget eller det meste af dit danske sprog? Integration Har du arbejde? Har du haft arbejde? (Hvis ja (og ikke længere-) hvad skete der? Er du under uddannelse? Har du været under uddannelse? Hvis ja (og den ikke bruges-) hvad skete der? Interesserer du dig for hvad der sker i Danmark? Ser du jævnligt dansk fjernsyn? Har dine børn danske venner? Behandling ved Dansk Røde Kors/Centers psykiater i tiden her i Danmark (under asylperiode)? Behandling ved Dansk Røde Kors/Centers psykiater i tiden her i Danmark (under asylperiode)? Behandling ved psykiater i tiden her i Danmark (efter opholdstilladelse)? Antal konsultationer i alt i hele perioden? Antal konsultationer i alt i de sidste 14 dage? Behandling ved anden speciallæge i tiden her i Danmark (minus alm. mediciner og psykiater)? Antal konsultationer i alt i hele perioden? Antal konsultationer i alt i de sidste 14 dage? Hvilken speciallæge? Indlagt på hospital i tiden her i Danmark? Antal indlæggelser i alt i hele perioden? Beskriv alle indlæggelser (inkl. indlæggelsesårsag og sted). Anden sundhedsydelse i tiden her i Danmark (ex. tandlæge, psykolog, fysioterapeut)?

11 Livshistorie Ofte kan det i forløbet være en vej frem at tale om livshistorien, vigtige begivenheder, drømme, ideer, glæder og sorger: Livskvalitet Fortæl mig din livshistorie (eller aftal at patienten skriver den ned) Hvad drømmer du om/håber på, der skal ske i dit liv nu? Hvad er det bedste, der er sket, efter du kom til Danmark? Hvad er det værste, der er sket, efter du kom til Danmark? Hvad er det vigtigste i dit liv lige nu? Hvad mener du selv, du kan gøre for at bedre din livskvalitet? Hvad mener du om længden af din asylfase indtil videre? Hvornår har du sidst grinet? Har du haft kontakt til andre etniske danskere under dit ophold i Danmark?

12 Øvrig udredning Ved et af de første besøg og efter 8-10 måneder udfærdiges nedenstående generelle sundheds spørgeskema til monitorering af tilstanden. Der er to udgaver af det generelle helbredsskema som vi kan anvende: et kort og et længere. Det afhænger af pt s tilstand, træthed, overskud hvilken der vælges: GHQ 12 og GHQ28 GHQ12. Jeg vil gerne vide hvordan dit helbred har været over de sidste par uger: Har du for nyligt (14 dage) Været i stand til at koncentrere dig bedre end Bedre end Som Mindre end Meget mindre end Været meget søvnløs pga. bekymringer Overhovedet ikke Ikke mere end En smule mere end Meget mere end Følt at du spiller en nyttig rolle i dine Mere end Som Mindre end Meget mindre end aktiviteter/roller Følt dig i stand til at tage beslutninger Mere end Som Mindre end Meget mindre end Følt dig konstant under pres Overhovedet ikke Ikke mere end En smule mere end Meget mere end Følt du ikke kunne overkomme dine Overhovedet ikke Ikke mere end En smule mere end Meget mere end vanskeligheder Været i stand til at nyde dine normale daglige Mere end Som Mindre end Meget mindre end rutiner og aktiviteter Været i stand til at løse dine problemer Mere end Som Mindre end Meget mindre end Følt dig ked af det eller deprimeret Overhovedet ikke Ikke mere end En smule mere end Meget mere end Følt at du tabte selvtillid Overhovedet ikke Ikke mere end En smule mere end Meget mere end Tænkt på dig selv som en værdiløs person Overhovedet ikke Ikke mere end En smule mere end Meget mere end Følt dig relativt glad alt taget i betragtning Mere end Som Mindre end Meget mindre end Score fra 0-36 Score omkring er typisk for gennemsnit Score > 15 tyder på at patienten er i, eller er på vej i, krise/sorg Score > 20 tyder på alvorlige problemer og tydelig krise

13 Generelt sundheds spørgeskema (GHQ28) Har du for nyligt A1 følt dig godt tilpas og ved godt helbred? Bedre end Som Værre end Meget værre end A2 følt du manglede noget der kunne styrke dig? Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end A3 følt dig brugt eller udbrændt? Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end A4 følt dig syg? Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end A5 haft ondt i hovedet? Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end A6 følt trykken i hovedet? Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end A7 haft skiftende kulde og varme fornemmelser Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end B1 Været meget søvnløs pga. bekymringer Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end B2 svært ved at sove igennem selvom du falder i Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end søvn B3 Følt dig konstant under pres Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end B4 været opfarende, firkantet, urimelig Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end B5 været bange eller i panik uden oplagt grund Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end B6 følt at problemer hober sig op Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end B7 følt dig nervøs og hængt op hele tiden Overhovedet ikke Ikke mere end Lidt mere end Meget mere end C1 været i stand til at holde dig selv beskæftiget Mere end Som Lidt mindre end Meget mindre end dagen lang C2 taget længere tid om gøre aktiviteter Hurtigere end Som Lidt længere end Meget længere end C3 at du overordnet fik gjort hvad du skulle på en Bedre end Stort set som Mindre godt end Meget mindre godt ordentlig måde C4 været tilfreds med den måde du fik gjort hvad Mere tilfreds end Stort set som Mindre tilfreds end Meget mindre tilfreds du skulle C5 følt at du spiller en nyttig rolle i dine Mere end Som Mindre nyttig end Meget mindre nyttig aktiviteter/roller C6 følt dig i stand til at tage beslutninger Mere end Som Mindre end Meget mindre end C7 været i stand til at nyde dine normale daglige rutiner og aktiviteter Mere end Som Mindre end Meget mindre end D1 tænkt på dig selv som en værdiløs person Slet ikke Ikke mere end Lidt længere end Meget mere end D2 følt at livet var helt håbløst Slet ikke Ikke mere end Lidt længere end Meget mere end D3 følt at livet ikke var værd at leve Slet ikke Ikke mere end Lidt længere end Meget mere end D4 tænkt at selvmord var en udvej Afgjort ikke Det tror jeg ikke Tanken har strejfet mig Ja, afgjort D5 følt at du ingenting kunne gøre fordi dine Slet ikke Ikke mere end Lidt længere end Meget mere end nerver var dårlige D6 ønsket at du var død og væk fra det hele Slet ikke Ikke mere end Lidt længere end Meget mere end D7 følt at ideen om selvmord hele tiden kommer tilbage Afgjort ikke Det tror jeg ikke Tanken har strejfet mig Ja, afgjort A B C D Total Score > tyder på betydeligt nedsat generelt helbred. Ved oplagte tegn til depression anvendes Becks depression score (Kopi hos MOS).

14 Patienter med risiko for PTSD skal henvises til RCT-Fyn eller Haderslev eller til CETT Vejle. Der er særlige henvisnings skemaer på eller via Medicinsk behandling I særlige tilfælde og kun efter konference kan patienter med oplagte og udtalte (invaliderende) symptomer starte medicinsk behandling under tæt kontrol og med anmodning om akut psykiatrisk vurdering ved en psykiater der er kyndig på området. Muligheder: 1. Seroquel prolong 100 mg (- 300mg) til natten + T. sertralin 40 mg. 2. Hvis pt bliver for sløv (eller pga. prisen) kan følgende forsøges, i stedet for seroquel,: zeldox/cipracidon 10 mg-150 mg typisk 20 mg x 2 eller ciscordinol 2 mg (-4 mg) 3. Beroligende neuroleptikum til natten: risperdal i små doser til nat: 1-3 mg. 4. Beroligende neuroleptikum til natten: Fluanxol mite 0,5-1,5 mg evt. sammen med antidepressivt middel (Mirtazapin eller Cymbalta) 5. Beroligende neuroleptikum til natten: Truxal mg 6. Mod depression Cymbalta (dyrt) 7. En tredje mulighed er at kombinere cipramil med mirtazapin MG til natten specielt ved lavt BMI og dårlig søvn. OBS: Mirtazapin er ikke godt hvis pt. er disponeret til mareridt (mirtazapin øger REM søvnen og dermed drømme). 8. Mod depression: ældre tricycliske feks. Klomipramin (også angstdæmpende) 9. Mod udtalte mareridt: T. Invega 3-6 MG. 10. Nogle patienter ønsker ikke psykofarmaka, men kan have gavn af lille dosis T.Imovane 3,75 MG et par dage om ugen (mønster brydende). Kilder Prins A, Ouimette P et al. The primary care PTSD screen (PC-PTSD): development and operating characteristics. Primary care psychiatry. Vol. 9, no. 1, 2003 (9-14). Breslau N, Peterson LR et al. Short Screening Scale for DSM-IV Posttraumatic Stress Disorder. American Journal of Psychiatry. 1999, 156:6, Yderligere information:

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge

Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge Jette Thulin jette.thulin@gmail.com Hvad gør det ved forældrene? Flashbacks Søvnbesvær & mareridt Stressreaktioner Støjoverfølsomhed Hukommelses-

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Den pårørende i fokus

Den pårørende i fokus Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge Til henvisende sagsbehandler/sociallæge For at en person vil være egnet til forsamtale/visitering hos Jysk Psykologcenter, skal de opleve Fysiske symptomer det kan være hjertebanken, svimmelhed, sveden

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere