Dimissionstale for 2-årigt HF den 28. juni 2013 på Randers HF & VUC. Dagen før var du kun en lille tøs for lille og for bange til at gå løs

Transkript

1 Dimissionstale for 2-årigt HF den 28. juni 2013 på Randers HF & VUC ved rektor Bertel Pedersen Tiden den er gået med raske vingeslag det er lang tid siden den første dag men jeg ka' stadig huske dit smil og din make-up jeg blev stående da du kom gående for jeg fik et chok Dagen før var du kun en lille tøs for lille og for bange til at gå løs Kære forældre. Jeg tror I kan genkende det, som Kim Larsen beskriver her. Oppe foran sidder jeres søn eller datter, som I i mange år har oplevet som et barn, og nu er hun eller han færdig med sin ungdomsuddannelse, er måske allerede flyttet hjemmefra, eller gør det snart, og skal til at leve sit eget liv. Tiden den er gået. Tiden er også gået for jer unge. Ja, for mange af jer er de to år her på Randers HF & VUC fløjet afsted. Tiden går. Tiden løber. Tiden falder lang. Tiden står stille. Tid er penge. Vi er slaver af tiden. Vi spilder tiden. Vi vinder eller taber tid. Vi slår tiden ihjel. Tiden rinder ud. Vi har haft vores tid. Tid er et vigtigt begreb i vores verden, og derfor har vi også så mange sproglige udtryk, hvor tid indgår. Udtryk, der næsten gør tid til en fysisk eksistens, der selvstændigt kan handle, f.eks. gå og løbe. Men vi må ikke glemme, at vi også selv har indflydelse på, hvad vi bruger vores tid på. It's just another manic Monday, sang The Bangles. Mon ikke I kan genkende tanken fra jeres skolegang. Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og så forfra igen. Trummerum, rutine men også den ro, rutiner giver. Her er det den cirkulære tidsopfattelse, der har fat i os, og i mange, mange århundreder levede folk med denne tidsopfattelse, der var nært knyttet til årets gang og deres arbejde med at dyrke 1

2 jorden. Jorden blev gjort klar i foråret, der blev sået, afgrøderne passet for til sidst at blive høstet, hvorefter det hele gentog sig næste år. På en skole kan tiden også opleves cirkulær: Vi får jo hvert år får nye kursister ind, som vi plejer gennem et eller flere år, for til sidst at høste frugterne af arbejdet, når de aflægger deres eksamen, hvorefter vi starter forfra. Samtidig med gentagelsen er der også fornyelse, og der findes et andet tidsbegreb: Den lineære tid, en konstant fremadskridende udvikling. - Nok har I som kursister oplevet trummerum, men I har også hele tiden haft en afslutning i sigte, og I har forhåbentlig løbende kunnet mærke, at I blev dygtigere og udviklede jer som mennesker. Tidsregning er vigtig for os, og tid er penge. 5 timer bag kassen i Føtex kan opsættes til et nyt par bukser. Tiden kan betale for forbrug, men i forbrugssamfundet bliver den største luksus måske at kunne købe sig fritid, altså vel at mærke fri tid, som man selv bestemmer over. Tid kan måles. Den kan også føles og opleves relativ. Tænk på skriftlig eksamen. Skal man have et langt liv, så bliv eksamensvagt. Tiden kan snegle sig afsted samtidig med, at den for de kursister, man vogter over kan synes gå meget hurtigt. Man søger at holde sin panik nede, kigger på uret. Der er allerede gået en time, tiden flyver, sveden perler, lidt vand og en Marsbar, man begynder at få hul på opgaverne, det begynder at køre, men tiden føles knap og ved den sidste opgave får man kun tid til at antyde løsningen. Pludselig er tiden gået Tiden kan også gå i stå. Kim Larsen synger videre i sin sang: Dine øjne er grønne det så jeg pludselig for du kiggede et kort sekund da du gik forbi og alting stod stille i netop det sekund Det er ikke usædvanligt at høre, at nogen har oplevet tiden stå stille, når de var ud for en meget stor oplevelse. Det kan være en god oplevelse, som her, hvor Kim Larsen forelsker sig lige på stedet, men det er også ofte forbundet med dårlige oplevelser, klappen, der går ned ved eksamen, en ulykke eller meddelesen et pludseligt dødsfald. 2

3 Det føles, som al bevægelse fryser fast, og er der ingen bevægelse, er der netop ingen tid. Omvendt flyver tiden afsted, når man er travlt beskæftiget med noget, man holder af. Det kan være arbejde, det kan være hobby, det kan være ferie, det kan være samvær med gode venner, og man kan gribes af tanken: Lige nu er jeg vist lykkelig. En tanke, der følges af et ønske om, at tiden netop nu kunne gå langsommere eller sættes i stå for en stund. Vi er meget optaget af - måske mere end nogensinde at få det maksimale ud af livet. Vi vil ikke spilde tiden. Men hvornår spilder vi tiden? Det er individuelt, hvordan vi besvarer det spørgsmål, men vi bliver også løbende i tvivl selv, om vi bruger vores tid rigtigt. Jeg husker, hvordan jeg kritiserede mine børn for, når de var godt i gang med en leg, at bruge tid på at overveje, om legen kunne blive endnu bedre, hvis de også ringede efter Peter, i stedet for at udnytte nuet. Jeg ser, hvordan mobiltelefonerne kan få unge til at drifte fra den ene fest til den næste en aften for at få den ultimative festoplevelse, i stedet for at at skabe og nyde festen, der hvor de er. Jeg tager mig selv i at skifte frem og tilbage mellem flere fodboldkampe i TV for at ramme den mest oplevelsesrige, mens jeg distræt blader gennem avisen og åndsfraværende svarer min kone. Vi har alle sammen travlt, og kan vi presse flere aktiviteter ind samtidig, synes vi, at vi sparer tid. Med pc-ens hjælp prøver vi endda at være flere steder på én gang. Desværre - eller måske heldigvis - viser forskningen, at vi ikke kan multitaske. Vi kan ikke lave flere ting på én gang, uden at det går ud over opgaveløsningen. Der kommer mest ud af at holde fokus og være til stede i nuet. Døden er et livsvilkår for os alle. Men hvornår den kommer, er ikke socialt ligeligt eller for den sags skyld retfærdigt fordelt. Til jer, der nu sidder med en nyerhvervet HF-eksamen, kan jeg ikke love, at I dermed har købt jer adgang til et langt og lykkeligt liv. Jeg kan dog sige, at statistisk set vil I få mere uddannelse, være mindre arbejdsløse, tjene flere penge, have en bedre sundhed og få et længere liv, end hvis I ikke havde uddannet jer. Det er ikke en garanti for den enkelte, men det vil gælde for jer som gruppe. Tiden går, men lad den ikke smuldre mellem jeres fingre. Brug den tid I lægger bag jer som erfaringer, der modner til at være til stede i nutiden uden at glemme 3

4 fremtiden. Alt skal ikke planlægges og forudses, og hvis man omvendt ikke planlægger eller er forudseende bliver man drivtømmer, som strøm og strømhvirvler finder retningen for. Hvis noget er værd at gøre, så er det værd at gøre ordentligt, og det koster tid. I sidste uge læste jeg en artikel med en fremtidsforsker, der sagde: Det er ikke nødvendigvis studenterne med de højeste karakterer, der kommer til at klare sig godt i fremtidens samfund. Eller dem, som vælger den rigtige videregående uddannelse i første hug. Den helt afgørende kompetence er, at man kan fordybe sig og blive rigtig god til en enkelt ting.. Og så er der vedholdenheden. Den er måske det vigtigste element i formlen for dygtighed. Man er nødt til at have evnen til at blive ved, selvom der er modvind, og man ikke har lyst. Fylder år, der er gået, lige meget? Nej, man kan tale om tyk tid og tynd tid. Jo flere erindringer om den tabte tid, som man kan genskabe, jo tykkere bliver tiden Jeg har tænkt lidt på, om FaceBook gør tiden tykkere. Der er jo ikke den lille hverdagsbegivenhed, der ikke kan finde sin plads her. Aldrig har jeg været så velorienteret om, hvad mine venner jeg har kun 45, ret nederen - har fået til middag, hvilken musik de hører netop nu, og hvordan deres seneste løberute så ud. Andres tid kommer i hvert fald let til at se tyk ud på FaceBook og ens eget liv kan forekomme lidt tyndt og middagen ikke så opfindsom. Det kan nok også gå over gevind med den dokumentation. Hvem har ikke taget sig selv eller andre i at være mere optaget af at dokumentere ferien på foto eller film end at være til stede og nyde det fremmede. Og mon ikke, der også er noget undervisningstid, der er blevet for tynd, fordi I brugte tiden til at gøre jeres liv tykt på FaceBook. Tid er også steder og erfaringer, og en del af jer har brugt tid på andre uddannelser og fået arbejdserfaringer, inden I kom her. Det er ikke spildt tid. Som mange af jer har sagt, har netop den tid været med til at forme jer og givet større selvindsigt, som I har udviklet og haft glæde af i tiden på HF. Det er aldrig for sent svarede en af jer på spørgsmålet om, hvad den blå hue symboliserer.. Det kan I alle sammen huske på i fremtiden, hvis I umiddelbart synes, I er kommet ud af en omvej. 4

5 Nu mangler jeg kun at binde en sløjfe på denne tale, og det bliver en dobbeltsløjfe. Det er nemlig sådan, at da jeg i 1988 holdt min første dimissionstale indledte jeg den med et digt af Benny Andersen, der hedder På høje tid. Der er gået 25 år siden, som både har været præget af cirkulær tid - det ene år, der tog det andet -, og lineær tid, en konstant udvikling af institution, pædagogik, personale og kursister. En tid, der kan gøres tynd ved blot at hæfte sig ved nogle få fikspunkter, og som også kan gøres tyk, når alle erindringssporene bliver aktiveret. Jeg synes, det er passende, at det samme digt bliver afslutningen på denne tale. På høje tid Det er på tide - vandet koger jorden brænder - verden venter da Alexander var på Cæsars alder var han allerede Den Store da Cæsar var i min alder - var han allerede færdig de spildte ikke tiden - tiden spildte ikke dem de brugte tiden som en skjorte - sov med den på spiste med den på - blev begravet i den. Og her sidder jeg - holder avis - holder jul holder igen - lader bedrifter gå min næse forbi i håbløs restance med opdagelser - verden venter ikke. Da Mozart var fem år - da Jesus var tolv da Columbus lettede anker - da Homer - da Rembrandt da Pasteur - da Darwin - da Dalgas - da Gama Damokles - det er på høje tid - det er over tiden min hat - min frakke - mine cykelspænder det er nu eller aldrig. Hermed dimitterer jeg jer som HF-studenter Hjertelig til lykke både til jer unge og til jeres pårørende. Jeg ønsker, at I vil nyde nuet dagen i dag, og sommerferien lige om lidt, og jeg ønsker det bedste for jeres fremtid. God sommer ønsker jeg jer alle sammen. 5

6 6