INDUSTRIEN HVORDAN SER FREMTIDEN UD, HVAD GØR VIRKSOMHEDERNE OG HVAD KAN DU SELV GØRE I KAMPEN MOD DEN GLOBALE OPVARMNING.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDUSTRIEN HVORDAN SER FREMTIDEN UD, HVAD GØR VIRKSOMHEDERNE OG HVAD KAN DU SELV GØRE I KAMPEN MOD DEN GLOBALE OPVARMNING."

Transkript

1 HELE DETTE TILLÆG ER EN ANNONCE FRA ENERGI INDUSTRIEN INDUSTRIEN HVORDAN SER FREMTIDEN UD, HVAD GØR VIRKSOMHEDERNE OG HVAD KAN DU SELV GØRE I KAMPEN MOD DEN GLOBALE OPVARMNING. Energi i fremtiden Virksomhederne knokler for at opfinde produkter og løsninger, der kan hjælpe os med at passe på kloden. Biler på brint, bikini med solceller og intelligent software, der kan nedsætte vores el-forbrug, er blot nogle af eksemplerne. Læs mere om fremtiden inden for energi og miljø og om, hvad du selv kan gøre for at bremse den globale opvarmning Grønne biler Fremtiden er ikke biler på benzin men biler, der kører på brint og el. De første vil snart rulle på de jyske landeveje og tanke fra brint-tankstationer. Bilerne kan køre omkring 300 kilometer på en optankning og har en energieffektivitet på hele 65%. Distribueres sammen med Politiken s 10 Guld og grøn livsstil I programmet Guld og grønne skove mødte Peter Ingemann otte familier, der gennemsnitlig sparede omkring seks tusinde kroner ved at ændre på deres livsstil og indføre miljørigtige løsninger i deres hjem. s 14 Print din egen elektronik Innovation Lab bugner af opfindelser, som vi vil møde i fremtiden. Blandt andet vil vi kunne printe vores egen elektronik med strømførende blæk. s 12

2 Danmark - the Bright Green Nation Anders Stouge, branchedirektør i Energi Industrien Energi Industrien har en vision: Danmark skal ikke bare være a Bright Green Nation men the Bright Green Nation. Grøn vækst har fremtid, og Danmark står fantastisk stærkt på globalt plan, når det gælder viden, eskpertise, produkter, realisering og indtjening via Bright Green Growth. FOTO: JENS ASTRUP Økonomisk vækst, uden at det skader miljøet, var for blot ti til tyve år siden en utænkt og nærmest utænkelig vision. Men den er ikke desto mindre en realistisk mulighed i dag. Det danske energiforbrug har stort set stået stille siden den første oliekrise i Samtidig har danskerne oplevet en fordobling i velstand, en verdensrekord i anvendelse af vedvarende energi og en pengeregn af fortjeneste fra de eksplosive vækstrater for dansk eksport af energiteknologi og -viden til verdensmarkedet. Det er en præstation, der har vendt den internationale fragmenterede nysgerrighed til en intens, opmærksomhed globen over. Alverdens øjne er rettet mod Danmark, derfor er det ikke tid til selv at slå blikket ned men skue endnu længere og stærkere ud i fremtiden. Verdens største markeder med Kina, Indien og USA i spidsen har stadig større fokus og efterspørgsel på energi- og miljøeffektive teknologier og mere intelligente måder at producere og forbruge ressourcer på. Spørgsmålet er nu om Danmark i dag har den målrettede vision, der kan bevare vores land som det vækstland i verden - the Bright Green Nation - som har modet og de kommercielle muligheder for at udvikle også morgendagens teknologier? På Energi Industriens årsdag den. april lyder startskuddet for en proces, som skal lede frem til de anbefalinger for en samlet vision, der skal styrke Danmark som the Bright Energy Nation. Dagen vil indkredse den ambitiøse strategi, der dygtigt kan bære visionen frem. Så Danmark kan blive ved med at være et af verdens vigtigste internationale centre for innova tion og erhvervsmæssig aktivitet omkring udvikling og salg af bright green løsninger. Anders Stouge Branchedirektør i Energi Industrien VIDSTE DU, AT: BRÆNDEOVNE SIKRER -NEUTRAL OPVARMNING Landets godt brændeovne i Danmark står tilsammen for 20 % af det samlede danske varmeforbrug. Det bedste ved brændefyring er, at det ikke belaster klimaet, da afbrænding af træ er CO2-neutralt. Det er det, fordi træet kun afgiver den mængde CO2 ved afbrænding, som det har optaget, mens det har vokset. Beregninger viser endda, at brændefyring sparer klimaet for cirka tons CO2 om året sammenlignet med fyring med fossile brændstoffer som for eksempel olie. For at sikre den bedste udnyttelse af brændeovnens kvaliteter er det bedst at følge nogle enkle råd: Brug rent og tørt træ, sørg for rigeligt luft, fyr lidt ad gangen og sørg for, at røgen er næsten usynlig. Læs mere på og Bilen Karma er et bevis på, at en bil godt kan være både lækker og miljørigtig på samme tid. Det er den danske designer Henrik Fisker, der står bag designet af bilen, som forventes at blive produceret i eksemplarer årligt fra Ny bil med god karma Den kendte danske bildesigner Henrik Fisker har designet en ny sportssedan, der både er lækker og miljørigtig. Den hedder Karma og kører på el. AF MARIANNE SOMMER Tidligere har han blandt andet formet en BMW Z og en Aston Martin DB09. Men den danske bildesigner, Henrik Fisker, har nu lagt streger til en ny biltype nemlig en miljørigtig én af slagsen. Hele verden har fokus på miljøproblematikken. Og ved at udvikle en grøn luksusbil med lækkert design, kan jeg være med til at nedsætte den globale opvarmning, fortæller danskeren på mail fra USA, hvor han bor. Bilen, der har fået navnet Karma, kan køre 0 kilometer på et opladt batteri, hvilket ifølge bildesigneren er nok, når man ser på, hvad folk gennemsnitlig kører ad gangen. Men selvom der ikke er nogen stikkontakt i syne, når batteriet er fladt, er der ingen grund til panik. I så tilfælde vil bilen automatisk sætte sin firecylindrede forbrændingsmotor i gang med at genoplade batterierne. Den lækre sportssedan med de bløde kurver vil komme til at koste omkring kroner. Hertil skal så lægges moms og afgifter. Men interesserede købere må vente lidt endnu med at sætte sig bag rattet, for produktionen går først i gang i slutningen af Henrik Fisker glæder sig meget over at kunne kombinere designet med det miljørigtige og håber at inspirere andre til at følge i samme grønne fodspor. Jeg håber, at andre bilfabrikanter også vil være proaktive i den grønne bølge. Langt det meste af den daglige transport kan gøres mere eller mindre -fri så vi kan gøre en stor forskel i fremtiden med miljørigtige biler, lyder meldingen fra bildesigneren. Spørgsmål om indholdet besvares af konsulent Esben Mortensen, Energi Industrien på Tlf Produceret af: Tabloid Nordic Projektleder: Stefan Grevle Redaktør: Marianne Sommer Grafisk Udformning: Jonas Karlsson Repro: Bildrepro Trykning: Dansk AvisTryk A/S Information om annoncetillæg i Politiken fås hos Stefan Grevle eller Andreas Frankner,

3 Der er på mange måder langt fra DONG Energy s lyse, indbydende kontorhus ved Københavns Havn til den frådende Nordsø ca. 40 km. ud for Blåvands Huk. Ikke desto mindre er det de to destinationer, der spiller hovedrollen i den enorme projektlederrolle, som 34-årige Henrik Mørup Lehmann har påtaget sig. Om mindre end to år skal 91 enorme havvindmøller tages i drift på Horns Rev i det der, på det tidspunkt, vil være verdens største havvindmøllepark, placeret i et af verdens hårdeste havmiljøer og længere fra land end nogen anden havvindmøllepark. Henrik Mørup Lehmann og hans kollegaer i DONG Energy står over for store udfordringer. I et anlægsprojekt som Horns Rev 2 er der flere hundrede mennesker involveret, tonsvis af stål, avancerede maskiner, tusindvis af arbejdstimer, milliarder af kroner og uberegneligt vejr. Ifølge Henrik Mørup Lehmann er det kompetente mennesker, der brænder for det de der laver, som får så uoverskuelige projekter til at gå op i en højere enhed. DONG Energy står bag opførelsen af en række store havvindmølleparker og besidder en lang række kernekompetencer på området, som anvendes aktivt i de store projekter. Det er en fornøjelse at arbejde med folk, som er blandt de bedste i verden til deres arbejde og det er en stor motivationsfaktor, siger Henrik. Havvindmølleområdet er i en voldsom vækst og kraftig teknologisk udvikling. For Henrik byder situationen dagligt på nye udfordringer og nye muligheder. Projekter er aldrig ensformige, og der opstår konstant nye udfordringer og muligheder for at gøre tingene lidt smartere og lidt bedre vi er på evig jagt efter forbedringer. Sådan beskriver Henrik, hvordan DONG Energy har opnået en enestående position inden for energisektoren. 3

4 Igennem et halvt århundrede har Haldor Topsøe udviklet og styrket sin position inden for katalyse, katalytiske reaktioner og processer. I dag anvendes vores produkter bl.a. til at rense olie og dermed sikre mere miljøvenlige brændstoffer, til rensning af røgen fra kraftværker og i miljørigtige energiprocesser, hvor katalysen sikrer energioptimering. De katalytiske processer skaber fleksibilitet i energiproduktionen og dermed i fremtidens energiforsyning. Med Topsøes teknologier kan vi omdanne kul og biomasse til naturgas og naturgas til diesel. Det gør vi bl.a. i Qatar, hvor Topsøe har leveret katalysatorer og teknologi til et anlæg, hvor produktionen af diesel ud fra naturgas svarer til halvdelen af det samlede forbrug af diesel i Danmark. I Nigeria er vi i færd med at bygge et anlæg, hvor naturgas, som i forbindelse med olieudvinding omdannes til diesel brændstof, som uden teknologi fra Topsøe var gået op i røg. Vores fokus på miljørigtige energiløsninger har resulteret i en strategisk satsning på forskning og udvikling af fastoxid brændselsceller (SOFC brændselsceller) og etableringen af datterselskabet Topsoe Fuel Cell. SOFC brændselsceller kan køre på mange forskellige brændstoffer, fx naturgas, biogas, metanol og etanol. Med et stadigt stigende fokus på miljøet vil Topsøes fleksibilitet og energieffektive teknologier og processer fortsat bidrage til en renere verden. I gamle dage var katalyse lidt ligesom heksekunst: Man måtte prøve sig frem, putte noget ind i en bøtte og se, om de ønskede reaktioner foregik. Siden dengang er der sket en rivende udvikling, og i dag forstår vi katalyse helt ned på nano og atomart niveau, fortæller Henrik Topsøe. Katalysen er som et dansegulv: Når musikken er god belysningen er passende, og når temperaturen er rigtig, kan de ønskede reaktioner foregå molekylerne forlader dansegulvet hånd i hånd og er glade. Nye gæster kan komme til, og processen kan gentages, forklarer Henrik Topsøe. Katalysens dansegulv består af en masse atomer. Når man kender katalysens gåde, kan man få molekyler til at reagere, som man vil, fx ved at ændre lidt på dansegulvet eller skrue op for musikken, siger Henrik Topsøe. Henrik Topsøe ved, hvad han snakker om. Han har beskæftiget sig med katalyse hele livet og er en af verdens mest citerede forskere inden for heterogen katalyse. De katalytiske processer spiller en enorm rolle for vores hverdag. Katalysatorer fx er med til at sikre en optimal udnyttelse af vores råstoffer. Olieindustrien startede med at anvende den rene og lette olie det man kalder sweet crude. Den er der ikke meget tilbage af, og man er nu tvunget til at bruge de store forekomster af tunge og mere beskidte olier bottom of the barrel, siger Henrik Topsøe. Topsøes katalysatorer spiller en central rolle i rensningen af olien for svovl, nitrogen, metaller og aromater. På den måde får verden adgang til en masse ekstra ressourcer, som kan bruges på en miljørigtig og energieffektiv måde, siger Henrik Topsøe. De katalytiske processer i forbindelse med olierensning har Henrik Topsøe sammen med forskere i firmaet og på universiteter verden over arbejdet med siden virksomheden for 20 år siden besluttede sig for at bevæge sig ind på det marked. Takket være vores grundlæggende viden om katalyse har vi været i stand til at udvikle katalysatorer og processer til fremstilling af diesel med ultra-lavt svovl indhold og opnå en førende position på verdensmarkedet. Det sætter industrien i stand til at møde de høje renhedskrav, som vi befolkningen via politikerne stiller til vores miljø, siger Henrik Topsøe. I dag skal 99,9% af den svovl, der findes i olien, fjernes en udfordring som kræver stadigt mere specialiserede katalysatorer og processer. Og jo mere kravene til brændstofferne skærpes af hensyn til miljøet, jo mere bliver der brug for vores viden og kompetencer, siger Henrik Topsøe. Katalysen har anvendt nanoteknologi de sidste år og er i dag den vigtigste nanoteknologi på verdensplan. Med katalysens muligheder for at få ønskede reaktioner til foregå vil katalyse få en stigende betydning i fremtiden, og den vil spille en central rolle i løsningen af verdens miljø- og energiproblemer, siger Henrik Topsøe. Hun kommer oprindeligt fra Tyskland, men faldt under sit USA-ophold ikke bare for en dansk mand, men også for dansk forskning inden for katalyse og kvantemekaniske beregninger baseret på såkaldt tæthedsfunktionalteori. Det blev startskuddet på den PhD, hun senere skrev ved Prof. Jens K. Nørskov på DTU og på samarbejdet med Haldor Topsøe. Da virksomheden i 2006 besluttede at satse på forskning i tæthedsfunktionalteorien in house, fik Berit Hinnemann tilbuddet om at stå i spidsen. Hun var nu taget til USA og arbejdede som Post Doc på det prestigefyldte universitet Princeton. Men hun takkede ja og satte igen kurs mod Danmark. Det var et meget spændende tilbud, fordi det fortsat ville være forskning på verdensplan, mens jeg samtidig var et sted, hvor der kom konkrete resultater ud af min forskning. Det betyder noget, fordi der skal være en mening med det, jeg laver, siger Berit Hinnemann, der arbejder med at udvikle næste generations katalysatorer og processer inden for energiudvinding. Hos Topsøe er der aldrig langt til andre fagfolk, der vurderer mine idéer fra en anden vinkel, og det er det mest spændende. Jeg lærer noget hver dag ved at arbejde sammen med folk, der har en anden faglig baggrund. 4

5 dan energien omdannes og forbruges: For eksempel kan kul omdannes til naturgas, naturgas kan omdannes til diesel, og med biomasse kan vi forsyne brintsamfundets biler med brændstof. Det er de samme katalytiske principper, som sætter os i stand til at omdanne kul, naturgas og biomasse til koncentreret energi, som vi kan hælde på vores biler og varme vores huse med. Og man kan lave benzin og brændstof på mange måder: Et godt sted at starte er at lave syntesegas. Syntesegas kan laves ud fra naturgas eller ved at gasificere fx kul eller biomasse træflis, organiske affaldsprodukter fra industrien, ja selv husholdningsaffald. Den syntesegas kan man med katalytiske processer omdanne til en lang række produkter, herunder brændstoffer fx brint, diesel, benzin eller DME, fortæller Finn Joensen. Den fleksibilitet, man derved opnår, er afgørende i forhold til fremtidens energiforsyning, fordi man ud fra en vifte af energikilder kan fremstille de energiformer, som sikrer den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. Netop katalysen åbner nye muligheder og skaber stor fleksibilitet i forhold til, hvor- Syntesegas kan også bruges til produktion af DME (dimethylether), som er et miljøvenligt dieselbrændstof. Som nogle måske vil huske, var en Topsøe medarbejders græsslåmaskine det første køretøj i verden, som kørte på DME tilbage i DME er et meget rent brændstof. Især i Kina er DME slået igennem som et alternativ til flaskegas både i husholdningerne og til de biler, som i forvejen kører på flaskegas det gør mange kinesiske taxaer. Og Volvo arbejder meget med motorer til anvendelse af ren DME. Haldor Topsøe har alene i 2007 skrevet kontrakt på tre kinesiske anlæg, som samlet kan producere 2500 tons DME om dagen. Kina har rigtig meget kul, og ved at satse på DME får kineserne mulighed for at omdanne deres kul til miljøvenligt brændstof, siger Jens Perregaard, som står for salget af Topsøes DME teknologi. Han er uddannet på Lunds Universitet og har igennem sin forskning og sine 14 år hos Topsøe været med til at udvikle udstødnings katalysatorer til tunge dieselkørertøjer. Produkter, der er i dag er i brug og anerkendte verden over, og som har sikret Topsøe en markedsandel på 15-20%. Det har været en meget spændende udvikling at være en del af og inspirerende at kunne medvirke til miljøforbedringer. Så sover man godt om natten, siger Pär Gabrielsson, der i dag har sluppet produktudviklingen til fordel for forretningsudviklingen. En stor del af arbejdstiden er han på farten for at skabe kontakter og undersøge Topsøes muligheder for at etablere sig på nye, store markeder som Kina, Rusland og Brasilien hvor udstødningen fra dieselkøretøjer stadig ryger direkte og ufiltreret op i atmosfæren. Det er ikke nok at udvikle produkterne, de skal også ud til forbrugerne. Det er en meget kompleks proces, som jeg har stor respekt for, siger Pär Gabrielsson, der ikke er i tvivl om, at fremtiden tilhører dieselbilerne. Dels er dieselmotorer mere energieffektive end benzinmotorer - og så forurener dieselbiler mindre med vores nye katalysatorer. Dieselbilerne ville kunne reducere CO2-udslippet med mere end 25 % - i forhold til benzinbiler, siger Pär Gabrielsson. Selv har svenskeren endnu ikke skiftet sin Audi (benzinbil) ud, som han hver dag pendler i mellem Topsøe og hjemmet i Sverige, hvor han bor med sin kone og to børn på 10 og 14 år. Men jeg har tænkt mig at skifte den ud, når teknologien, vi har været med til at udvikle, også bliver implementeret på personbiler om nogle få år! 5

6 Hele dette tillæg er en annonce fra Energi Industrien SPAR STRØM MED MIN BOLIG Kig efter Elsparefondens anbefalelsesmærke, hvis du vil vælge energirigtigt. Op til en tredjedel af hjemmets elforbrug kan skæres væk hvis elforbruget styres intelligent. Det er baggrunden for, at Elsparefonden har udviklet websitet Min Udviklingen i strømforbruget i boligen Strømforbruget til blandt andet varme, køl og lys er faldet i boligen, men det opvejes af øget forbrug til vask og især elektronik. herefter registrere og overvåge sit elforbrug på nettet effektivt og overskueligt. Læs mere på minbolig. Belysning Vask (procent) (procent) (procent) Madlavning 20 Bolig det intelligente hjem. Min Bolig fungerer som en digital logbog, hvor man som forbruger helt nøjagtigt kan kortlægge de elektriske apparater, man har i boligen og Køb fladskærm til computeren i stedet for de gamle tykke skærme Køb elspareskinner til tv et og pc, så du sparer på strømmen til stand by-funktionen % af vores strømforbrug går til stand by. Køb bærbare computere i stedet for stationære de bruger halvt så meget strøm. Gå efter pc er og elektronik, der har Elsparefondens anbefalelsesmærke. Brug ikke tv et som radio. Brug radioen. Vær kritisk over for omfanget af elektronik i hjemmet er der behov for fjernsyn og computer i alle værelser? Køl/frys 30 (procent) TV, PC og elektronik (procent) Opvarmning (procent) SVENSKA GRAFIKBYRÅN Strømforbruget er vandret fra bryggers til teenageværelse I løbet af de sidste ti år har strømforbruget i boligen ændret sig markant. Vi er blevet gode til at vælge sparepærer og energirigtige hvidevarer, men bruger til gengæld langt mere strøm på elektroniske husdyr som pc og tv. Elsparefondens anbefalelsesmærke skal guide forbrugerne til energirigtig elektronik. AF LOUISE RESEKE Elsparefondens sekretariatschef Göran Wilke tror på, at det samlede strømforbrug kan og vil falde i fremtiden ved fælles indsats. 6 For ti år siden var det lampernes lys og køleskabets brummen, der fik el-måleren til at dreje hurtigt. I dag har sparepærer og energivenlige hårde hvidevarer fundet vej til boligerne og fået elforbruget til at dale til lys, varme og køl. Til gengæld bruger vi langt mere energi på de elektroniske forbrugsgoder, der i stigende omfang flytter ind i vores hjem. Strømforbruget er vandret fra bryggerset til teenageværelset populært sagt. Væksten i elforbruget til tv, pc er og forbrugerelektronik er den helt store udfordring. Det er komplekse produkter, forbrugerne er fagligt dårligt klædt på til at vurdere dem energimæssigt, og det er jo også produkter, der appellerer til begejstring og fascination, snarere end rationel energi- og miljøtænkning. Men det handler også om så enkle ting som, at det er spild af energi og penge at bruge et fjernsyn som radio - det er radioen meget bedre til, siger sekretariatschef Göran Wilke fra Elsparefonden. For at guide forbrugerne i elektronikjunglen har Elsparefonden udviklet anbefalelsesmærket. Det kan producenterne bruge i markedsføringen af en række energirigtige produkter som for eksempel pc er, køleskabe, vaskemaskiner, pumper og elspareudstyr. Det positive er, at vores strømforbrug sammenlagt er på nogenlunde samme niveau som for ti år siden. Det er der ikke mange lande, der kan gøre os efter. Men mulighederne er langt fra udtømte. Hvis vi skiftede alle el-produkter i boligen ud med de bedste og mest energirigtige produkter på markedet, så ville elforbruget i de danske husholdninger blive halveret! siger Göran Wilke. Han er dog generelt optimistisk i forhold til fondens vision og mission: Det samlede elforbrug skal falde. Store elektronikproducenter som for eksempel pc-producenten Hewlett-Packard er begyndt at gå målrettet efter at udvikle energirigtige løsninger, og det er for Göran Wilke et klart tegn på, at markedet er ved at ændre sig. Det er en positiv udvikling, og der er et kæmpe udviklingspotentiale på elektronikområdet. Forbrugerne vælger jo frit, men det er producenter og forhandlere, der bestemmer, hvad der skal stå på hylderne. Det er et stort ansvar, og det vil vi meget gerne vil hjælpe dem med at løfte, slutter Göran Wilke.

7 VIDSTE DU, AT: Standby-forbrug udgør en stadig større del af elregningen. Den letteste måde at undgå dette unødige forbrug er ved at slukke på kontakten, når du ikke bruger et elektrisk apparat længere. RUNDSPØRGE Unge og Ud over at slukke på kontakterne selv findes der også apparater, som kan hjælpe med at nedsætte standby-forbruget. For eksempel en elspareskinne. KILDE: miljøbevidste Hvad gør du allerede for at skåne miljøet og hvad kan du gøre mere? AF MARIANNE SOMMER, FOTO: HELLE GARBOE Maja Rathmann Ægidius, 17 år Jeg cykler i stedet for at tage de offentlige transportmidler Det er begrænset, hvad man kan gøre for miljøet, når man er 17 år. Men jeg cykler i stedet for at tage de offentlige transportmidler. I min familie går vi også meget op i at spise økologisk, spare på vandet og strømmen og at købe fair trade tøj, som er lækkert at gå med og er produceret under ordentlige forhold. Det eneste jeg kunne gøre for at spare mere var at cykle mere og købe mere fair trade tøj. Det er bare svært, når man er studerende, for det er sindssygt dyrt prisen for en bluse starter typisk ved 6000 kroner. Thomas Spatafora Andersen, 1 år Jeg lader ikke tingene stå stand-by og afleverer også mine batterier og dåser, hvor de skal afleveres. Jeg gør alle de gængse ting med at slukke for lyset, lader ikke tingene stå stand-by og afleverer også mine batterier og dåser, hvor de skal afleveres. Om kort tid får jeg min egen lejlighed, og der har jeg tænkt mig at fortsætte med at gøre det samme. Og så har jeg desuden under søgt priser på hårde hvidevarer med energisparemærke det er dét, der bedst kan betale sig i længden. Oliver Garboe, 17 år Jeg husker at slukke for lyset, tager brusebad i stedet for karbad og tager ofte en sweater på i stedet for at skrue op for varmen. Danmarks vigtigste råstof er viden og gode idéer, men gode ideer kræver gode forretningsmodeller, før de kan give pote og vækst. Det er baggrunden for, at konsulentvirksomheden 1st Mile har specialiseret sig i at yde førstehjælp til forretningsudviklingen i virksomheder inden for energi- og miljøsektoren. Vi leverer business-siden af innovationsprocessen og hjælper virksomheder til at udnytte forretningsmuligheder, de ellers ikke ville have udnyttet. Mange virksomheder sidder med noget, de tror, måske er en god ide, men de har svært ved at komme videre derfra, og så bliver idéerne liggende i skrivebordsskuffen, siger Søren Houmøller, der er direktør i 1st Mile. Han er uddannet ingeniør og MBA fra Simi og bygger både i kraft af sin baggrund og i sit arbejde bro mellem den tekniske viden og den forretningsforståelse, der kan gøre gode idéer til god forretning. Typisk begynder processen fra idé til forretning med en workshop, hvor idéerne bliver vendt og drejet, vejet og vurderet. Der er grundlæggende fire kriterier, der skal være i orden, og som vi vurderer. For det første teknologien er vi sikre på, at den virker? For det andet undersøger vi markedet er der et marked for produktet? Det tredje kriterium er økonomien hvilket afkast kan vi forvente? Og endelig kigger vi på, om der er den kompetence og drive i virksomheden, der skal til, siger Søren Houmøller. Er idéen holdbar, så udarbejder 1st Mile den rigtige businessmodel og skaber kontakt til de investorer og specialister, der evt. skal tilføres for at sikre successen. Der er masser af gode idéer indenfor energi- og miljøsektoren herhjemme både i vores forskning og i virksomhederne. Men vi skal blive meget bedre til at få dem i spil rent kommercielt, hvis Danmark skal bevare sin markedspositionen i en globaliseret verden og fortsat generere højværdiprodukter. Det vil vi gerne bidrage til, slutter Søren Houmøller. Hvis jeg går fra min computer, slukker jeg som regel altid for skærmen, da jeg har læst, at den bruger 75% af strømmen. Jeg husker også at slukke for lyset, tager brusebad i stedet for karbad og tager ofte en sweater på i stedet for at skrue op for varmen. Men jeg kunne helt sikkert godt blive bedre til at slukke alle de elektriske apparater. 7

8 Klimatopmødet - Danmarks store udfordring Danmark får udfordringer som vært for Klimatopmødet i 2009, når alle verdens lande skal mødes for at forhandle om, hvad de hver især kan gøre for at reducere -udslippet. AF MARIANNE SOMMER, FOTO: MACATACK/ISTOCKPHOTO VIDSTE DU, AT: Langt den største del af en boligs energiforbrug går til opvarmning. Hvis alle danske huse fik efterisoleret de vægge som er dårligst isolerede og fik sat nye vinduer i, så kunne vores samlede varmeforbrug sættes ned med 30 %. KILDE: BYGGEMATERIALEBRANCHEN Solens stråler rammer jordens 1. overflade og omdannes til varme. Energirigtige hvidevarer kan nedsætte dit elog vandforbrug betydeligt. Kig dig godt for, inden du investerer i nye varer gå efter energimærkningen A+ eller A++. KILDE: ELSPAREFONDEN Drivhusgasserne i atmosfæren 2. optager det meste af strålevarmen. Hele verden mærker den globale opvarmning blandt andet ved et stigende antal oversvømmelser. Klimatopmødets hovedformål er, at bremse CO2-udslippet. At Danmark i slutningen af 2009 bliver vært for et klimatopmøde er vist næppe forbigået manges opmærksomhed. Men det er også en stor opgave og et statement for Danmark, at vi har sagt ja til sammen med FN s Klimasekretariat - at være vært ved et møde, der har til hensigt at få landene til at forpligte sig til at gøre en større indsats for at skåne kloden. Helt konkret er hovedformålet med topmødet at blive enige om, hvordan vi kommer videre efter 2012, hvor Kyotoprotokollens forpligtelser udløber. Og det bliver en udfordring, mener Helle Juhler-Verdoner, der er fagleder inden for energi og klima i Dansk Industri. Der er ingen tvivl om, at det bliver vanskeligt at navigere mellem landene og opnå enighed. En af de store udfordringer er, at USA intil videre ikke har ønsket at forpligte sig til at reducere -udslippet med mindre, at lande som Kina, Brasilien og Indien også vil gøre det. Og disse lande mener, at de rige lande skal gå foran, og de tøver samtidig med at indgå aftaler for ikke at hæmme egen vækst, siger hun og tilføjer: Så det gælder om at få nogle aftaler på plads, hvor alle forpligter sig til at gøre en indsats, men at den gradueres i forhold til, hvor udviklede landene er. Samtidig håber Helle Juhler-Verdoner, at mødet vil føre til, at nationer som Australien, Japan og Canada forpligter sig til at fortsætte deres kamp mod en som hidtil. En ting ligger fast, EU's lande har forpligtet sig til at opnå en 20% reduktion i 2020 uanset hvad de andre lande foretager sig. Så af hensyn til både klima og erhvervsliv, er detafgørende at få andre regioner i verden til at forpligte sig til en markant klimaindsats. Sollys I skolen har generation efter generation lært, at den kemiske forbindelse med formlen er en absolut nødvendighed for liv på vores jord. Men i de senere år har den korte formel indtaget en ny rolle i vores bevidsthed. For ifølge de fleste af verdens klimaforskere er det en, der i disse år bliver udråbt som vor tids største miljøtrussel. Tidligere har der været stor uenighed i miljødebatten, om der overhovedet er tale om en global opvarmning, og om den er menneskeskabt. Men denne uenighed er ifølge klimaekspert i Energistyrelsen Povl Frich nu væk. Fordi der efterhånden er bred enighed blandt verdenens forskere om, at der sker en global opvarmning, og at det er den stigende mængde, som Varmestråling DRIVHUSGAS S En del bliver reflek- 3. teret tilbage til jorden. Derfor sveder kloden er nødvendigt for liv på jorden, men vi udleder mere, end hvad planterne og havets plankton kan optage. Det er den forenklede forklaring på klimaproblemet, som bekymrer forsker. AF RASMUS JØNSSON Mennesker tilfører drivhu 4. gasser (for eksempel ku vi mennesker udleder, der er skyld i det. Teorien om den globale opvarmning går i sin enkelthed ud på, at vi mennesker udleder mere end jordens grønne planter og havets plankton kan optage, og at der dermed sker en global opvarmning. Den helt store skurk i den sammenhæng er især de fossile brændstoffer, olie, gas og kul, som mennesker over hele kloden gør brug af. Den stigende udledning af medfører ikke kun en global temperaturstigning men har også betydning for mængden af nedbør og på vindforholdene. Præisolerede rørsystemer til hele verden... - minimerer energitab og udledning LOGSTOR A/S er en international virksomhed med fokus på energieffektivitet. Vi udvikler, fremstiller og sælger komplette præisolerede rørsystemer til hele verden. Vore primære forretningsområder er fjernvarme, fjernkøling og industri samt marine-, olie og gas sektoren. LOGSTOR har ca medarbejdere, 9 produktionsenheder og salgsselskaber i 11 lande. PindPromotor.dk 1707 [ We document the difference ]

9 Varmerør i boligen afgiver meget varme og at det er nemt og billigt at spare energi og dermed penge ved at købe en universal rørskål, der er en slags manchet, man nemt kan sætte på. En investering, der kan tjenes hjem på omkring et halvt år. Kedel og pumpe er ofte oversete energislugere. Der er dog mange penge at spare ved at købe pumpe eller kedel, som er A-mærket. Når du køber kedel, bør du vælge en pumpe, som passer til husets behov, hverken mere eller mindre. Hvis kedlen er for stor, udnytter den ikke brændslet effektivt, er den for lille, kan det blive vanskeligt at få varme nok i de koldeste perioder. SER s- ldioxid). Sollys Den globale opvarmning påvirker mange menneskelige og naturlige fænomener på jorden. Ifølge Povl Frich ses følgerne af den globale opvarmning tydeligt i disse år. Virkeligheden er ved at overgå de prognoser, som klimaforskerne ellers har opstillet for konsekvenser af den globale opvarmning. En række af de klimaændringer, man for eksempel ser i øjeblikket, er simpelthen mere drastiske end de klimaforandringer, som forskerne har forsøgt at forudse med alle deres mange forskellige modeller, siger han. Varme- stråling Temperaturen stiger 7. ved jordens overflade. Mere af strålevarmen optages, 5. drivhuseffekten øges. Vi udleder mere CO 6. 2 end planter kan optage. Ifølge Povl Frich ses konsekvenserne af den globale opvarmning blandt andet ved mange eksempler på, at sne og is forsvinder overalt på jordens overflade i disse år. Bjerggletsjerne rundt omkring i verden er stærkt på retur. Der er også langt mindre havis i det Arktiske Ocean, og udløbsgletsjerne fra Indlandsisen brækker af og bidrager til vandstandsstigningen. Og selvom jordens klima ikke er statisk, og under konstant forandring, sker der ifølge Povl Frich en lang række klimamæssige forandringer, som vi også kommer til at SVENSKA GRAFIKBYRÅN mærke i Danmark. Eksempelvis kan man måle, at havniveauet disse år er stigende på grund af isen, der smelter og løber ud i havene. Det øgede havniveau, som også skyldes opvarmningen af vandet, øger blandt andet risikoen for stormfloder, og i Danmark har man de senere år også kunnet registrere flere stormfloder end normalt, siger Povl Frich. Så der er nok at tage fat på, når alle verdens lande i slutningen af 2009 sætter sig sammen for at få at forhindre i at kloden koge over. Intelligent el-forbrug med ny IT Nye IT-løsninger kan nedsætte el-forbruget blandt andet ved at slukke for varmen eller tørretumbleren, når energien er dyr og omvendt. Forbrugeren bestemmer selv, hvor meget, de ønsker at spare. AF MARIANNE SOMMER, FOTO: JENS ASTRUP I takt med at el bliver dyrere og dyrere, knokler virksomhederne på at finde løsninger, der kan nedsætte forbruget og helst til mindst mulig gene for forbrugerne. Det gælder i korte træk om at bruge energien mere intelligent, og her bidrager IBM, der i disse år satser massivt på energi- og miljøområdet. Firmaet har netop afsluttet et forsøg i USA med 200 familier med el-opvarmede huse, hvor de har installeret deres nyudviklede IT-løsning. I korte træk handler det om at lave en profil af forbrugerne, hvor de blandt andet definerer deres præferencer med hensyn til varme og vægter disse i forhold til prisen på el. Disse oplysninger lægges ind i denne software, som er tilsluttet radiatoren. Det betyder, at én familie for eksempel definerer, at de ikke har noget imod, at varmen falder Tim Mondorff er IBM s nordiske ansvarlige for energi og miljø. Han er involveret i selskabets itprojekt til gavn for miljøet. til 1 grader i en bestemt periode, hvis prisen på el stiger til en vis pris. Mens andre kan vælge at de ønsker at holde en konstant temperatur på 20 grader - uanset hvad det koster, forklarer Tim Mondorf fra IBM og tilføjer: Samtidig kan løsningen blandt andet også styre, at tørretumbleren eller vaskemaskinen stopper i intervaller, hvor energien er dyr, fordi der er overbelastning i nettet. At tøjet er lidt længere tid om at blive vasket eller tørret især hvis maskinen er sat over om natten er ikke noget, som vil være til gene for forbrugerne. Det nye produkt er endnu ikke køreklart i Danmark. Det kræver blandt andet at vores elmålere er gearet til at måle udsvinget på el-prisen. Men det er også på trapperne og allerede indført nogle steder i landet. 9

10 KORT OM BRÆNDSELSCELLER Brændselsceller er dobbelt så effektive som forbrændingsmotoren, og processen med at omdanne brint til strøm er lydløs og har vand som eneste udstødningsprodukt. Brinten kan produceres ud fra alle vedvarende energikilder og kan dermed på sigt forsyne hele Danmarks behov for brændstof til transport. Ved at bruge vindmøllestrøm til at spalte vand til brint, kan de store svingninger i strømproduktionen fra vindmøller balanceres, da overskudsstrøm kan lagres som brint og efterfølgende blive brugt som brændstof til transport. HYDROGEN LINK NETVÆRKET Hydrogen Link er et nationalt netværk for forskning, udvikling og demonstration af hydrogen og brændselscelle-teknologi til transport. Formålet er at fremme en dansk infrastruktur af hydrogen-tankstationer og en udbredt anvendelse af brændselscelle-køretøjer, begyndende med niche transport og på længere sigt vejtransport. Biler på brint og el er vejen frem Et hold unge ingeniører står bag udviklingen af en ny, miljørigtig bil. Den kører på brint og el og vil snart rulle på de jyske landeveje, hvor den vil kunne tanke brint fra brint-tankstationer. AF MARIANNE SOMMER, FOTO: BO AMSTRUP Nu er Vestjylland klar med brinttankstationer til den nye bil TH!NK, der kører på en kombination af el og brint. Når bilen skal have brint på foregår det på samme måde, som når man tanker benzin. Blot med den forskel, at slangen sluttes tæt til. Som den står dér hos firmaet H2Logic, gul og rap ligner den en ganske almindelig bil. Men går man den nærmere efter og kigger under kølerhjelmen, går det op for én, at det lille køretøj adskiller sig markant fra, hvad der ellers kører på gaderne. Bilen behøver nemlig ikke benzin for at bevæge sig fremad, ud af udstødningsrøret kommer vand, og så larmer den næsten ikke. Bilen har en brændselscelle, som bruger brint som brændstof, og det omdannes til strøm, som driver bilen frem. Derudover indeholder den et batteri, og med den kombination har bilen stort set de samme egenskaber som en bil, der kører på benzin eller diesel. Bilen her kan køre omkring 300 kilometer på en optankning og har en energieffektivitet på 65%, forklarer forretningsudviklingschef Mikael Sloth fra firmaet H2 Logic. Han har sammen med tre andre ingeniører startet firmaet, der har specialiseret sig i at udvikle miljørigtige løsninger til køretøjer nærmere betegnet hydrogen og brændselscelleløsninger. Og det er de unge ingeniører og deres 12 medarbejdere så dygtige til, at de har vundet en international konkurrence, der er årsagen til, at den gule bil står i firmaets lokaler i Herning. Bilen er nemlig oprindelig en norsk eldrevet by-bil ved navn Think. Men firmaet bag køretøjet kunne godt tænke sig at tilbyde deres kunder også at køre på brint. Derfor bad de en række virksomheder om at komme med et bud på en løsning, og her faldt valget på det kun fem år gamle, danske firma. Foreløbig er kun nogle få biler helt køreklar, men flere venter lige om hjørnet. Der bliver produceret syv biler i alt i 200. Heraf skal fem til Norge og to bliver i Danmark, nærmere betegnet i Vestjylland, hvor forskellige slutbrugere skal anvende dem til bykørsel, hvilket de egner sig perfekt til. De kører nemlig ikke mere end maksimalt 100 kilometer i timen, fortæller Mikael Sloth. I Norge vil bilerne kunne rulle over en stor del af landet med det samme, for her har de har allerede en del brinttankstationer. I Danmark åbner en række tankstationer i Vestjylland til i juni. Disse tiltag er en del af planen i de jyske regioners store projekt for at få flere brændselscelle hybridkøretøjer på vejene. Projektet hedder Hydrogen Link Vestjylland og er et samarbejde mellem 20 offentlige og private aktører, der siden starten i 2005 har genereret 13 millioner støttekroner og skabt grobund for vidensdeling inden for feltet. Noget som H2 Logic har nydt godt af i udviklingen af den fremtidsorienterede bil, der lige nu har en lidt pebret pris. Den koster omkring en million kroner, men vores mål er at producere yderligere 50 biler til omkring kroner stykket inden Klimatopmødet i slutningen af 2009 og heraf skal en del også køre i København. På lang sigt er det meningen, at den skal koste omkring kroner, så fru Hansen også har råd til at købe den, fortæller Mikael Sloth. Læs mere om Hydrogen Link på Læs mere om H2 Logic på De leger lærdommen ind I forbindelse med ungdomsklimatopmødet i 2009 har en række organisationer og firmaer skabt et on-line univers for børn og unge, hvor action og lærdom kombineres med læring om klimaproblematikken. AF MARIANNE SOMMER Axel har brug for din hjælp! Klimaet på jorden er truet tag kampen op og vær med online!. Stemmen på traileren lyder hæs på en amerikansk action-agtig måde, og det nye netspil, den reklamerer for, minder også om en actionserie. Dog med den vigtige forskel, at de børn, den henvender sig til, bliver klogere af at spille det. De kommer til at lære om både udslip, isolering, strøm, vindmøller, indlandsis, Kyoto-aftalen og meget mere. Sidste år var hovedpersonen Axel helten i et lignende univers, nemlig Galathea Mysteriet, hvor tusindvis af unge hjalp den fiktive helt med at løse alverdens gåder. Denne gang genopstår Axel i KlimaMysteriet, i anledning af Klimatopmødet næste år. Spillet henvender sig til børn fra 7. klasse til 3. g. Over de næste par år vil de blive indrullet i et dramatisk følgeton-univers, hvor de sammen skal løse en række udfordringer, som de fiktive hovedpersoner kommer til at stå over for. En mystisk fjende truer kloden, og det er kun ved at sætte sig ind i de globale klima-problematikker, at de unge kan redde verden. Det kan for eksempel være, at Axel opdager, at en klimaforsker er kidnappet, lige før hun skulle præsentere en vigtig opdagelse. Axel beder brugerne om hjælp til at finde den forsvundne forsker ved at tyde hendes efterladte notater. Notaterne, kan være en blan- 10

11 INDBYGGET DESIGN I 30/55 Siemens adm. direktør Jukka Pertula følger klodens udvikling nøje. For virksomheden har et meget bredt varesortiment, der hele tiden tilpasses til at møde klodens behov - på en energirigtig måde. Fremtidsbilleder Om nogle årtier vil der være to milliarder flere mennesker på kloden, som vil belaste kloden yderligere med udslip. Det stiller krav til virksomhedernes opfindsomhed inden for miljørigtige produkter. AF MARIANNE SOMMER FOTO: JENS ASTRUP Verden forandrer sig dag for dag, og måden, vi tackler disse forandringer på, har stor betydning for vores klode i fremtiden. Det er primært tre store megatrends, der præger fremtidsbilledet, nemlig demografien, urbaniseringen og klimaændringerne. Inden for de næste år vil der være cirka to milliarder flere mennesker på kloden, end der er i dag. Det svarer til to gange Indien. Og det er en stor udfordring at tage imod alle disse nye verdensborgere. Både med hensyn til infrastruktur, energiforsyning, bopæle, drikkevand, uddannelser, afløbssystemer og meget mere, forklarer administrerende direktør i Siemens Danmark, Jukka Pertula. Han følger udviklingen nøje. For Siemens er ét af de mange firmaer, som med deres produkter bidrager til at imødekomme klodens fremtidige behov. Og det med omtanke for miljøet. Porteføljen spænder fra energimærkede hvidevarer til kompliceret elektronik, der for eksempel kan gøre vores huse mere intelligente og energiprodukter som vindmøller og solceller. Selvom mange lande satser meget på vedvarende energi, så stiger energiforbruget år for år med mindst 3,2 procent, og i 2020 ding af grafer, powerpoint-præsentationer og tekst - og det kræver at brugerne diskuterer og tyder dem. Forskeren kunne måske være på nippet til at afsløre, at indlandsisen smelter hurtigere end forventet. Dermed har brugerne fundet et motiv og er kommet på sporet af en mulig gerningsmand, forklarer instruktøren bag KlimaMysteriet, Christian Fonnesbech, fra Congin og tilføjer: Samtidig kan de unge tjene points ved eksempelvis at udvikle energirigtige generatorer eller spille et spil, hvor de kan se, hvordan det vil gå, hvis de var verdens klimapræsident. Universet dramatiserer budskabet fra vil vi stadig forsynes med to tredjedele fossile brændstoffer. Så det er vigtigt, at vi gør noget for at mindske -udslippet, siger direktøren, der har en lang række bud på, hvilke energirigtige produkter, vi vil se i fremtiden. Intelligente løsninger er vejen frem Biler på brint og el er vejen frem. Samtidig vil der blive udviklet intelligente systemer, som styrer dem mere effektivt. Intelligente trafiklys og systemer, så vi nemt kan finde en parkeringsplads og individuelle beskeder til bilister via mobilens navigationsudstyr, så bilerne bliver fordelt bedre på vejnettet er blot nogle af de eksempler, direktøren nævner. Rent teknisk vil bilerne også kunne styres mere energirigtigt med computere, der får dem til at bremse lidt tidligere, når der er kødannelse for derved at skabe et bedre trafikflow. I vores boliger vil udviklingen med intelligente og miljørigtige huse fortsætte, for den ekstra investering er hurtigt tjent hjem. Og så spår den finske direktør, at en del af den danske boligmasse i fremtiden vil få varme fra atomkraftværker. Atomkraftværker er en hurtig vej til at mindske udslippet. Så når frygten for overstiger frygten for atomaffald, så tror jeg, at vi vil se atomkraft i Danmark, siger Jukka Pertula. Siemens er en 160 år gammel virksomhed med ca medarbejdere verden over. Medarbejderstaben finder på.000 opfindelser om året, svarende til 40 per dag. Hvert år tager firmaet patent på mellem af disse opfindelser og har patenter i deres portefølje. Læs mere om virksomheden på: FN s Klimapanel, så de unge kan opdage, at fordi de ikke har fået indført sparepærer i tide, er verdens isbjørne truet. Spillet vil køre fra foråret 200 til efteråret 2009, og dramaet om Axel, hans kæreste og hans bedste ven vil konstant udvikle sig som en føjleton og være fuld af cliffhangers. Det er skuespillere, der fortæller historien via filmklip, og det vil være muligt for brugerne at kommunikere med personerne i mysteriet. Oplevelsen lægger sig ind i en online spil-genre, som kaldes Altered Reality Games. Her oplever brugerne spillet, som skete det hele i virkeligheden. Unikt design Hwam Heat Design arbejder sammen med nogle af landets bedste designere, når vi skal udvikle nye produkter. Det giver nogle gennemtænkte, funktionelle og smukke produkter, som vi er stolte af. Den nye brændeovnsindsats hedder HWAM 30/55, og den sætter nye standarder for design, kvalitet og miljøvenlighed. Hwam Comfort Closing System sikrer glidende og tæt lågelukning, mens Hwam automatic systemet minimerer partikeludslippet og sikrer korrekt forbrænding. Den nye og ekstremt gennemtænkte brændeovnsindsats fra Hwam Heat Design er endnu et resultat af det succesfulde samarbejde mellem Hwam Heat Design og designerduoen Strand + Hvass. Tidligere har samarbejdet blandt andet resulteret i den anerkendte designpris Red Dot Design Award for brændeovnen Hwam Den store glasrude kører opad i én elegant og glidende bevægelse og kan trods størrelsen åbnes med blot én hånd. Det er ikke alene nem betjening og en fryd for øjet, men bevægelsen skaber også et undertryk, der mindsker risikoen for, at aske hvirvler ud i rummet. DK-362 Hørning Design: STRAND + HVASS Brændbar miljøtænkning Hos Hwam går vi aldrig på kompromis med miljøet. Vore dygtige teknikere sørger for kun at vælge miljøbeskyttende løsninger, når der designes nye produkter. Dette gælder ikke mindst for brændeovne, hvor debatten om partikeludslip i perioder har kørt på fuldt blus. Hos Hwam har vi altid miljøaspektet med i overvejelserne, når vi udvikler og designer vores produkter - det er ikke nyt for os. Alle Hwam brændeovne er udstyret med en patenteret automatik, der minimerer partikeludslippet. Automatikken regulerer selv for lufttilførslen til bålet. Det giver en renere forbrænding med en bedre økonomi, fortæller Vagn Hvam Pedersen, direktør for Hwam Heat Design. Ren forbrænding Hwams automatik er udviklet yderligere til Hwam i indsatsen 30/55. For at optimere forbrændingseffekten er der tilføjet en ekstra lufttilførsel til den sekundære luft og en såkaldt 4-steps forbrænding af de gasser, træet afgiver. Systemet fungerer kort sagt ved, at en lille fjeder påvirkes af varmen fra brændeovnen. Fjederen sørger for, at den helt rigtige mængde af primær og sekundær luft tilføres, og man er altså fri for selv at skulle styre dette. 11

12 Her er én af de første interimistiske udgaver af afløseren for avisen, bogen I fremtiden vil en læge, der befinder sig i USA kunne operere en patient i Danmark. og magasinet. Den fungerer på samme måde som en bærbar computer men Produktet er det første spæde skridt derhen. Når man bevæger den kuglepenlignende skærmen er ikke lyst op bagfra og er derfor ikke følsom over for sollys. ting i luften, overføres bevægelsen til objektet på skærmen. Bikini med solceller - og meget mere Innovation Lab er en moderne arbejdsplads, hvor medarbejderne selv bestemmer, hvordan de indretter deres arbejdsplads. Medstifter Mads Thimmer foretrækker at arbejde fra denne behagelige stol. Fremtidens produkter skåner miljøet, lyder meldingen fra Innovation Lab, som er et videnscenter for ny teknologi. I deres showroom har de en række spændende produkter at vise frem. AF MARIANNE SOMMER, FOTO: BO AMSTRUP Tasker og bikinier med solceller, elektronik, hvor kredsløbet strømmer via strømførende blæk i stedet for loddede komponenter. Hertil en hue, der bliver lige så hård som flamingo i en cykelhjelm, hvis den rammer noget hårdt og en beton-blanding med lyslederfibre, så lyset delvist kan strømme igennem. Disse og uendelig mange flere specielle produkter befinder sig på Innovation Lab i Århus. Og nej det er ikke attrapper til en fremtidsfilm men et udvalg af produkter, som iværksættere og større virksomheder verden over har opfundet. Nogle af opfindelserne er allerede på markedet, mens langt de fleste er klar til at blive lanceret afhængig af, om opfindelsen kan løbe rundt. Det er så i denne forbindelse, at Innovation Lab kan bidrage med deres ekspertise. Vi er et videnscenter for ny teknologi, som lever af at rådgive virksomheder om, hvad der rører sig i fremtiden. Vi indhenter primært viden via vores store, internationale netværk af forskere, produktudviklere og iværksættere og videreformidler denne knowhow til vores 250 kunder, forklarer medstifter af Innovation Lab Mads Thimmer på rundtur i firmaets showroom. Opfindelser til gavn for miljøet Og for hvert produkt han demonstrerer, findes en fællesnævner. Alle er de gode ved miljøet enten direkte eller indirekte. Det er fremtiden. Mange produkter bliver for eksempel fabrikeret af råstoffer fra Sydamerika, som transporteres til Kina for at blive samlet for derefter at lande i Danmark. Og det med stort CO2- udslip som følge. Så vi vil helt sikkert se flere og flere opfindelser, der kan minimere denne transport, fortæller Mads Thimmer. Et eksempel herpå er 3D kopi-maskinen, der i princippet kan bygge hvad-som-helst op lag for lag af forskellige råstoffer som for eksempel metal, som blot hældes på ligesom toner. Det kan være en fordel, hvis man lige står og mangler en skrue eller to. Tøjet og taskerne, der er forsynet med solceller, peger også i den miljørigtige retning. Og så er det også snart tid til at skåne regnskoven. Den længe omtalte erstatning for bogen, magasinet og avisen eksisterer allerede. Innovation Labs medstifter står med et eksemplar i hånden: En skærm i bogstørrelse, som ikke er lyst op bagfra som en computerskærm, hvilket betyder, at fladen med teksten ikke er lysfølsom. Den minder om papir med en coating. Fokus på transport og folks vaner Udviklerne og opfinderne har også stort fokus på transport, som er en af verdens store syndere med hensyn til afbrændingen af fossile brændstoffer. En stor kilde til ressourcespild er, når der sidder én person bag rattet i vores rullende udestuer og glor den enlige bilist foran i nakken. Mange steder i byerne, er vi nede på at køre fem kilometer i timen, understreger 12

13 Mød en virksomhed Hvis huse bliver bygget af beton med lyslederfibre, kan husejeren spare en del på sin el-regning. Mads Thimmer og hopper op på et nyt og anderledes bud på et transportmiddel. Det minder lidt om en kængurustylte. Bare med den store forskel, at den for neden er udstyret med et lille plateau med hjul under, så personen, der står på den, kan blive rullet af sted med omkring 20 kilometer i timen. Forskere og udviklere knokler meget på at udvikle mindre forurenende transportmidler og i det hele taget grønne produkter i erkendelse af, at vaner er svære at bryde. Folk vil stadig gerne have et individuelt transportmiddel og køb-og-smidvæk kulturen er også svær at skrotte. Og det betyder fast arbejde for opfinderne - og for Innovation Lab. Læs mere på Ny portal gør det nemt for skolelærere og vejledere at skabe et samarbejde med danske virksomheder i forbindelse med blandt andet virksomhedsbesøg og erhvervspraktik. AF MARIANNE SOMMER, FOTO: JENS ASTRUP Skolelærere, undervisere og vejledere vil få nemmere ved at finde en virksomhed, som vil modtage erhvervspraktikanter, åbne deres døre for virksomhedsbesøg eller selv komme ud og holde foredrag. Dansk Industri har nemlig oprettet en portal, hvor de virksomheder, der ønsker et samarbejde kan melde sig til. Vi har oprettet portalen, fordi vi løbende blev kontaktet af undervisere, der havde svært ved at finde spændende virksomheder, som havde lyst til et samarbejde, forklarer Morten Schwarz Lausten. Han er kommunikationskonsulent i Dansk Industri og har været med til at få portalen i luften. Arbejdet har blandt andet bestået i at kontakte virksomheder, der var interesserede i kontakt, og liste dem på nettet, så underviserne kan søge under geografisk område. Hvad virksomhederne kan og ønsker at byde ind med og til hvilke aldersgrupper - er forskelligt. En ny hjemmeside i Dansk Industri skal bidrage til at skabe et link mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. Virksomhederne melder sig selv til at åbne deres døre for skolebørnene. Det er åbent hvilket samarbejde, virksomhederne ønsker at indgå, alt afhængig af hvilke ressourcer, de har til det. Nogle ønsker for eksempel ikke besøg på virksomheden men tager gerne ud og fortæller om den og nogle har måske også udarbejdet undervisningsmateriale. Andre firmaer ønsker måske kun at modtage erhvervspraktikanter. Vores medlemmer kan også have præferencer med hensyn til, hvilke aldersgrupper, de har lyst til at have kontakt med, siger kommunikationskonsulenten. Portalen gik i luften i efteråret 2007 og allerede efter en måned havde 10 virksomheder meldt sig. Dansk Industri kan endnu ikke måle, hvor mange skoler der har benyttet sig af portalen, og hvad de har fået ud af det. Men efter de første 30 dage, kunne de konstatere, at af alle de lærere, der havde klikket sig ind på portalen, var 40 landet på virksomhedernes hjemmesider. Når sitet har kørt i nogen tid, vil Dansk Industri undersøge nærmere, hvad de har fået ud af deres indsats. Vi er i gang med at udvikle videre på sitet og efter et år vil vi foretage en grundig evaluering. Vi er også ved at udvikle på søgekriterierne. Blandt andet så brugerne vil kunne søge på branche. For eksempel Energi industrien, fortæller Morten Schwarz Lausten. Nu, tre måneder efter portalen blev offentliggjort, har 225 firmaer meldt sig på banen. Dansk Industri forventer at i alt 400 firmaer vil have tilmeldt sig websiden inden årets udgang. Klik ind på og læs mere om Mød en virksomhed. ENERGIPOLITIK I VERDENSKLASSE 1 Dreyer & Kvetny Fjernvarmen er måske Danmarkshistoriens største og vigtigste energipolitiske beslutning. Den fremstår i selskab med solvarme og vindenergi som en måske lidt kedelig teknologi uden politisk bevågenhed, og dybest set er fjernvarme jo bare lunkent vand i rør. Men fjernvarmen opvarmer 60% af alle danske husstande. På en måde, der dramatisk begrænser det danske C0 2 -udslip og økonomisk effektivt udnytter overskudsenergi, der ellers bare gik til spilde. Vi gentager lige: Fjernvarmen er et miljøvenligt og samfundsøkonomisk fornuftigt system, der opvarmer 1,5 mio. husstande og dermed luner 3,2 mio. danskere. Læs mere på 13

14 De fandt guld og grønne skove Peter Ingemann gik på opdagelse i otte danske familiers hjem for at finde energibesparelser i programmet Guld og grønne skove. Og her fik han og familierne sig store aha-oplevelser. DR s programvært Peter Ingemann fik sig en del ahaoplevelser under optagelserne til Guld og grønne skove, som gik ud på at få danskernes øjne op for, hvordan man lever mere miljøbevidst. AF MARIANNE SOMMER, FOTO: BJARNE BERGIUS HERMANSEN Igennem vinteren har har tv-seerne fulgt Peter Ingemanns besøg hos otte familier med det formål at få deres øjne op for, hvordan de kunne leve mere miljørigtigt - og samtidig spare penge. Og til både tv-værtens og familiernes overraskelse var der hver eneste gang meget at hente. De fleste opnåede en besparelse på mellem fem og seks tusinde kroner, og der har været mange aha-oplevelser både for mig og familierne. De to, jeg husker bedst, var en familie i en landejendom i Vestjylland, der fik sig en overraskelse. Familien troede, at de sparede på energien ved at koble fyret fra i sommerperioden og i stedet have en el-varmer til at opvarme vandet. Men det viste sig, at fyret var indstillet forkert, så det alligevel varmede vandet op til 50 grader og el-varmen yderligere 10 grader. Og ved at foretage en lille ændring ved fyret, var der mellem og kroner at spare årligt. Det var helt vildt, fortæller Peter Ingemann. Den anden overraskelse opstod, da han og energieksperten besøgte et hus, hvor de fandt ud af, at familiens håndklædevarmer satte el-måleren på overarbejde. Hele kroner om året sparede familien ved at koble den fra. De mindre besparelser hos familierne blev hentet hjem ved at bytte de almindelige el-pærer ud med el-sparepærer, skifte gamle ruder ud med nye, isolere bedre, sætte en vandsparer på vandhanen og brusehovedet og lignende tiltag. Flere programmer om at skåne miljøet Selvom der ikke umiddelbart er planer om at fortsætte serien, mener værten, at vi vil se mange lignende programmer fremover. Og dét selvom danskerne ligger højt på listen over miljøbevidste lande. Vi er rimelig pæne i Danmark, men vi kan selvfølgelig gøre det bedre, og der er altid en idé i at synliggøre, at hver gang vi tænder for hårtørreren får isbjørnene en mindre isflage at stå på. Så der vil helt sikkert komme andre programmer på miljøfronten, siger Peter Ingemann, der selv er blevet mere miljøbevidst efter udsendelserne. I sit parcelhus fra 90 erne har han blandt andet skiftet alle sine pærer ud til sparepærer og investeret i hårde hvidevarer med energimærke. Vi har for eksempel en tørretumbler, som vi bruger en del, fordi vi har to små børn. Og da vi købte en ny med energimærke, dalede vores elforbrug med cirka 20%, hvilket betyder, at vi kommer til at spare omkring kroner årligt. Selvfølgelig er den også dyrere end de almindelige på markedet, men den er tjent hjem på tre år og da den vil holde i omkring 10 år, er det en stor besparelse, siger han og tilføjer: Sådan er det med energirigtige investeringer. Det kan godt gøre lidt ondt for eksempel at skulle betale 40 kroner for en sparepære, men så skal man bare tænke på, at den allerede er tjent hjem på et år. Der kan være op mod kroner at spare årligt ved at montere en såkaldt frekvensomformer på husets ventilations- og pumpesystemer. Frekvensomformeren nedsætter omdrejningstallet på motoren, som fx driver et ventilationssystem, og færre omdrejninger betyder væsentligt mindre energiforbrug. Ved blot at nedsætte hastigheden med 20 procent, kan man spare halvdelen af energiforbruget. Samtidig giver det en markant nedsættelse af -udslippet, siger John Wind, der er department manager for Vaconafdelingen hos Eegholm a/s. Tag som eksempel idrætshallen, der får installeret en frekvensomformer på ventilationsanlægget: Uden frekvensomformer er den årlige omkostning: kr. /34 ton udledt. Med frekvensomformer er den årlige omkostning: kr. /15 ton udledt. Hos Eegholm a/s forhandler man det finske produkt Vacon som ifølge John Wind har flere oplagte fordele: Det er nemt at installere og et af de mest brugervenlige produkter på markedet. Det er også et af de mest kompakte produkter, det har en lav fejlrate og så yder vi hos Eegholm a/s en kompetent support, hvor alle medarbejdere kender systemerne. John Wind peger på, at der er mange oplagte områder for investering i energibesparelse ved hjælp af frekvensomformeren: ventilation: Frekvensomformeren giver en automatisk hastighedsreduktion i ventilationssystemet for konstant tryk, luftgennemstrømning eller temperatur. Så brugeren opnår en komfortabel rumtemperatur og luftudskiftning og et stærkt reduceret energiforbrug. ning af vandforsyning, oppumpning fra brønde osv. Frekvensomformeren foretager automatisk ind- og udkobling af en eller flere pumper afhængig af behovet i systemet, ligesom den enkelte pumpes hastighed reguleres for at opretholde konstant tryk ved varierende vandforbrug. Sekundære pumpesystemer: Her kan ventiler til flowregulering og bypass undlades, da frekvensomformeren automatisk justerer motorhastigheden. Hastighedsregulering af kompressorer for behovstilpasning af køleeffekt for opretholdelse af en konstant temperatur i bygninger, kølerum etc. 14

15 Bosch varmepumper 15

16 Jordoverfladen lagres i en porøs sandsten som er dækket af tykke lerlag. pumpes i væskeform ned i boringen Kalk Vekslende lag af ler og sand -1 km Vekslende lag af ler og sand Lageret skal være 700 meter eller dybere for at er flydende Skiftende sandlag og ler ind imellem -2 km Skiftende sandlag og ler ind imellem -3 km Salt Coal mine Storage Electricity Hver dag suser der røg ud fra skorstenene på Vattenfalls kraftværker, som forsyner danskerne med varme og el. Røgen indeholder en del, som er hovedansvarlig for den menneskeskabte drivhuseffekt. Men selskabet har nu fundet en metode, der kan reducere det nuværende -udslip helt ned til mellem fem til ti procent af det nuværende niveau - ved at rense og derefter lagre kuldioxiden i jorden. Vi er meget opmærksomme på, at vi er med til at skabe drivhuseffekten, og derfor vil vi også gerne være med til at løse problemet. Vattenfall Norden har en målsætning om at være neutral i For at nå dette ambitiøse mål skal vi både satse på vedvarende energi og arbejde på alternative løsninger for at reducere -udslippet fra de fossile brændstoffer, som forsyner omkring 0 % af verden med energi i dag, fortæller projektleder Marius Noer fra Vattenfall. Vattenfall er blandt de største producenter af varme og elektricitet i Danmark såvel som i Europa og har både kraftvarmeværker og vindmøller. På grund af virksomhedens fokus på miljøet, besluttede de for otte år siden at gå aktivt ind i at udvikle teknikker til at fjerne. I midten af 200 sættes et pilotanlæg i drift i Tyskland, som skal demonstrere den nyopfundne proces. Næste skridt er at etablere egentlige demonstrationsanlæg i fuld skala. I Danmark har Vattenfall har besluttet at udvikle et rensnings og lagringsprojekt i forbindelse med Nordjyllandsværket. Projektet går i store træk ud på at udskille kuldioxiden fra røggassen, og komprimere den, så den på flydende form kan pumpes ned i sandstensstrukturer i undergrunden, hvor den kan lagres og dermed spare atmosfæren for yderligere opvarmning. Forskningen viser, at der i Vedsted i Jylland findes en særlig sandstensstruktur i undergrunden, som sandsynligvis egner sig til at lagre en, så den bliver, hvor den er og dermed ikke gør skade i atmosfæren. Det er i en særlig porøs sandstensformation langt under grundvandet hvor en kan lagres på samme måde som vandet mellem sandkorn på stranden. Over sandlagene ligger der et tykt lag ler, der fungerer som en membran, som sikrer at kuldioxiden ikke kan sive op til jordoverfladen, forklarer Marius Noer. Sandstensstrukturens egnethed som - lager skal afprøves gennem en række undersøgelser i 200 og I løbet af 200 vil der blive gennemført en række seismiske undersøgelser i området omkring det påtænkte lager, og i 2009 vil der blive gennemført prøveboringer. Banebrydende men ikke eneste løsning Viser undersøgelserne, at kan lagres sikkert i Vedsted strukturen, kan Vattenfall i 2010 tage beslutning om at bygge anlægget. Rensningsanlægget på Nordjyllandsværket og lageret i Vedsted vil derefter kunne tages i brug i slutningen af Det kræver naturligvis både energi og penge at foretage denne udskillelse af kuldioxiden og oplagringen. Virksomheden skal bruge omkring 25 % ekstra energi for at foretage rensningen, hertil kommer anlægsudgiften til anlægget, som renser røggassen. Projektet vil ikke kunne hænge sammen økonomisk men vil bidrage til at udvikle teknologien således, at rensning og lagring i fremtiden kan blive kommercielt. Det er vores forventning, at omkostningerne ved - rensning og lagring på sigt vil svare til den pris, vi skal betale for at købe -kvoter, forklarer projektlederen. Med den nye opfindelse forventes det, at man ville kunne reducere udslippet fra kraftværker og den større industri med helt op til en tredjedel. På europæisk plan vil det være en reduktion på cirka en milliard tons om året. Det er dog ikke Vattenfalls intention, at -opsamlingen og lagringen skal stå alene. Der skal fortsat satses på andre miljøvenlige energiformer. Med denne nye teknologi kan vi yde et væsentligt bidrag til at nedsætte verdens udslip af, men der skal også satses på andre områder. Meldingerne fra FN s klimapanel peger på et stigende behov for indsat, og dermed skal alle virkemidler tages i brug. Derfor vil vi fortsætte vores investeringer i for eksempel vindkraft, vandkraft og biobrændsler, slutter Marius Noer. 16

bikini med solceller og intelligent software, der kan nedsætte vores el-forbrug, er blot nogle af eksemplerne. Læs mere om Guld og grøn livsstil

bikini med solceller og intelligent software, der kan nedsætte vores el-forbrug, er blot nogle af eksemplerne. Læs mere om Guld og grøn livsstil HELE DETTE TILLÆG ER EN ANNONCE FRA ENERGI INDUSTRIEN INDUSTRIEN HVORDAN SER FREMTIDEN UD, HVAD GØR VIRKSOMHEDERNE OG HVAD KAN DU SELV GØRE I KAMPEN MOD DEN GLOBALE OPVARMNING. Energi i fremtiden Virksomhederne

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Viden. om kurveknækkeraftalen

Viden. om kurveknækkeraftalen Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Mastercase 2011. FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth

Mastercase 2011. FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth Mastercase 2011 FLSmidth genopfinder sig selv Kunde: FLSmidth Forløbet [med Valcon] har været rigtig godt, en tæt dialog. Vi har arbejdet sammen nærmest som ét hold. Bo Steffensen, Chief Lean Officer FLSmidth

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Med Statoil. hele vejen

Med Statoil. hele vejen Med Statoil hele vejen Leverandør til dansk erhvervsliv Statoil A/S leverer i dag en bred vifte af energiløsninger til danske virksomheder inden for landbrug, transport, industri, entreprenør, marine,

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Udlån af elmålere. en service fra dit bibliotek og SEAS-NVE Strømmen ENERGIRÅDGIVNING

Udlån af elmålere. en service fra dit bibliotek og SEAS-NVE Strømmen ENERGIRÅDGIVNING Udlån af elmålere en service fra dit bibliotek og SEAS-NVE Strømmen ENERGIRÅDGIVNING Udlån af elmålere fra dit lokale bibliotek SEAS-NVE Strømmen samarbejder med mange af bibliotekerne på Sjælland samt

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

The Daily Climate. Klimakaravanens logo

The Daily Climate. Klimakaravanens logo The Daily Climate 15. oktober 2010 På Trørødskolen har vi haft besøg af nogle folk fra klimakaravanen. De har holdt et foredrag om hvordan verden ville se ud, hvis det blev varmere, og hvis CO 2 udslippet

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Hvor meget el bruger din familie?

Hvor meget el bruger din familie? Opgave E.1 Hvor meget el bruger din familie? Ud fra resultatet i opgave H.1 skal eleverne regne deres forventede årsforbrug ud. Forbruget på forskellige dage kan svinge en del, så tallet giver kun en idé

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September 2009 1 Danfoss A/S 20090909 Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem Indhold: 1. Danfoss

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Den intelligente bolig er lige om hjørnet

Den intelligente bolig er lige om hjørnet Af Jesper Andersen foto jan djenner Den intelligente bolig er lige om hjørnet Energistyring til private boliger er i rivende udvikling og vil i de kommende år blive hvermandseje. Vi har set nærmere på

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949

Læs mere