Elevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab. Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven

Transkript

1 Elevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven Navn: Klasse:

2 Indhold Prøveforløbet trin for trin - kristendomskundskab... 2 Opgivelser... 3 Hvad er opgivelser?... 3 Et overblik... 3 Hvad bliver opgivet?... 3 Udtræk af emne... 3 Lodtrækning... 4 Eksempler på emner - delemner - problemstillinger... 4 Hvad er en problemstilling?... 5 En problemstilling sætter kursen... 5 Ikke for bred, ikke for smal... 5 Problemstilling hvordan?... 5 Arbejdsspørgsmål... 6 Problemstilling vs. problemformulering... 6 Kilder... 6 Hvad er en kilde?... 7 Kildernes rolle... 7 Kendte og ukendte kilder... 7 Skriftlige kilder... 7 Kilder som andre udtryksformer... 7 Hvordan inddrages kilderne?... 8 Brug kilderne med omtanke... 8 Hvor finder I kilder?... 8 Kilder til prøven... 8 Padlet... 9 Eksempel på Padlet... 9 Her får du hjælp til Padlet... 9 Padlet: Lær it... 9 Padlet: Skoletube... 9 Hvad er realistisk? Hvad er produktets rolle? Hvad kan et produkt være? Hvordan indgår produktet i bedømmelsen? Side 1 af 13

3 Hvad er kulturteknikker? Kulturteknikker Produktet og dets funktion Eksempler på produkter Forberedelse og eksamination Forberedelsestiden Eksaminationstiden inklusiv votering er Eksaminationen Hvad bliver I vurderet på? Vurdering af inddragelse af produktet Prøveforløbet trin for trin - kristendomskundskab Du finder en samlet oversigt over prøvens forløb. 1. Faget udtrækkes tidligst 1. april. 2. Læreren udarbejder en oversigt over de emner, der udgør klassens opgivelser. 3. Oversigten indeholder de emner, som klassen har arbejdet med i klasse. 4. Emnerne skal dække fagets fire kompetenceområder: Livsfilosofi og etik, Bibelske tekster, Kristendom og Ikke kristne religioner og andre livsopfattelser. 5. De fire kompetenceområder understøttes af færdigheds- og vidensmål, som du skal have været undervist i og skal beherske. 6. I beslutter, om I vil gå til prøven individuelt eller i grupper på to eller tre. 7. I trækker et emne ud fra klassens opgivelser. 8. I udvælger et delemne inden for det emne, som I ønsker at fordybe jer i. 9. Læreren hjælper med vejledning. Delemnet godkendes af læreren. 10. I udarbejder en problemstilling inden for jeres delemne. 11. Læreren hjælper med vejledning. Problemstillingen godkendes af læreren. 12. Med vejledning fra læreren finder I et antal kilder (højst fem). Kilderne skal både bruges i jeres undersøgelse af problemstillingen og under eksaminationen. Kilderne godkendes af læreren. Side 2 af 13

4 13. I beslutter, hvilket produkt I vil fremstille. Produktet skal anvendes under eksaminationen til at belyse problemstillingen. Selve produktet bliver ikke bedømt, men I bliver bedømt på, hvordan I inddrager det. Læreren hjælper med vejledning. 14. Læreren giver jer en deadline for, hvornår I skal aflevere produktet. Frem til denne dag laver I jeres undersøgelse af problemstillingen og udarbejder jeres produkt. Jeres arbejde med prøven vil foregå både i undervisningen og uden for skoletiden. 15. Produktet afleveres. Er jeres produkt en genstand som fx en skulptur eller et maleri, tager I et billede, som læreren kan sende til censor. 16. Når I møder op på prøvedagen, får I udleveret 2-3 spørgsmål, der er rettet mod jeres problemstilling og ud i fagets kompetenceområder og mål. 17. Spørgsmålene besvares i forberedelseslokalet, hvor alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre, fx via sociale medier. 18. Når forberedelsestiden er gået, kalder læreren jer ind. 19. Eksaminationen er delt i to. I den første del præsenterer I jeres svar på problemstillingen. Her inddrager i produktet og kilderne. Når ca. 1/3 af tiden, besvarer I de lærerstillede spørgsmål. Hvor første del af eksaminationen er en præsentation, forløber anden del som en samtale. Opgivelser Hvad er opgivelser? Opgivelser er det stof, som du er blevet undervist i, og som folkeskolens prøve tager udgangspunkt i. Opgivelserne vælges ud fra de emner og temaer, I har arbejdet med i klasse. Et overblik Hvis faget udtrækkes, udarbejder jeres lærer en oversigt over klassens opgivelser. Med den kan I danne jer et overblik over, hvilke emner og temaer I kan trække. Hvad bliver opgivet? Opgivelserne omfatter ikke kun tekster. Der er nemlig et krav om, at opgivelserne skal indeholde mindst fem udtryksformer, der ikke er tekster. Andre udtryksformer kan være film, sange, fotografier, ekskursioner m.m. Udtræk af emne Når du har valgt, om du vil eksamineres individuelt eller i grupper, trækker du/i et af de emner eller temaer, som er blevet opgivet. Inden for dette emne eller tema finder du/i frem til et Side 3 af 13

5 delemne, som du/i ønsker at fordybe dig/jer i. Når læreren har godkendt delemnet, er du/i klar til at formulere din/jeres problemstilling. Lodtrækning Udtræk af emne Alle elever skal have mulighed for at trække det samme emne. Emnerne skal være repræsenteret ligeligt på de fire kompetenceområder. Lodtrækningen overværes af en repræsentant fra skolens ledelse. Inden for dette emne eller tema finder I frem til et delemne, som I ønsker at fordybe jer i. Når læreren har godkendt delemnet, er I klar til at formulere jeres problemstilling Eksempler på emner - delemner - problemstillinger Emne Delemne Problemstilling Jesus Jesus titler Hvorfor har Jesus forskellige titler? Hvilken betydning har Jesus forskellige titler? Lidelsen Guds indgriben Er lidelsen et grundvilkår? Hvilken betydning har lidelsen i tilværelsen? Hvorfor eksisterer lidelsen? Mediernes brug af religion Kristendom og medier Må man bruge kristendommen til at sælge varer? Hvordan og hvorfor bruger medierne kristendommen til at sælge varer? Er blasfemiparagraffen relevant i Danmark i dag? Hvilke etiske principper er i spil? Når Gud bestemmer Er menneskelivet helligt? Abort Kan vi tillade abort? Er det OK at få abort, når fosteret mangler et lem eller er mongol? Hvornår er det etisk forsvarligt at få en abort? Hvor går grænsen for abort? Side 4 af 13

6 Hvad er en problemstilling? En problemstilling består af et eller flere faglige spørgsmål, som ikke har et entydigt svar. Tænk på problemstillingen som noget, der er interessant, noget du undrer dig over, og som skal undersøges. En problemstilling sætter kursen Problemstillingen afgør, hvad det er, I vil undersøge. Til prøven skal I bevise, at I har undersøgt det, I har sat jer for, og ikke har bevæget jer i forkerte retninger. En problemstilling sætter kursen for, hvor I vil hen med jeres undersøgelse. Ikke for bred, ikke for smal En problemstilling må hverken være for bred eller for smal. Er problemstillingen for bred, vil den være vanskelig eller umulig at svare på. Et eksempel på en dårlig problemstilling kunne være: "Hvordan er verdens store religioner?" Omvendt må en problemstilling ikke være for smal. Fx må den ikke kunne besvares med "ja", "nej" eller med fakta. Et eksempel på en for smal problemstilling kunne lyde: "Hvad vil der ifølge kristendommen ske på dommedag?" Selvom denne problemstilling ikke kan besvares med rene fakta eller tal, er den for smal. Spørgsmålet lægger nemlig kun op til en beskrivelse. Laver vi derimod en tilføjelse, får vi et eksempel på en god problemstilling: "Hvad vil der ifølge kristendommen ske på dommedag? Er frygten for dommedag reel i dagens Danmark, og bør vi mennesker gøre noget, så dagen aldrig kommer?" For at besvare denne problemstilling skal man ikke blot beskrive, man skal også vurdere. Tænk derfor over, hvilken type spørgsmål I stiller. Spørgsmål, der starter med hvad, er ofte beskrivende. Spørgsmål, der starter med hvordan eller hvorfor, er mere dybdegående. De lægger nemlig op til en undersøgelse af årsager og sammenhænge. Problemstilling hvordan? En god måde at finde frem til en problemstilling på er at tage afsæt i en undren. Lav en brainstorm, eller stil en masse hv-spørgsmål til delemnet. Foretag en sortering af jeres spørgsmål, og find frem til, hvad I vil undersøge. Side 5 af 13

7 Spørg jer selv, hvad der er det mest interessante at gå i dybden med. Tænk også over, om det er muligt at finde informationer om den valgte problemstilling. Den endelige problemstilling kan bestå af et eller flere spørgsmål. Vælger I flere spørgsmål, er det dog vigtigt, at de ikke går i for mange retninger. Arbejdsspørgsmål Når problemstillingen er på plads og godkendt af læreren, vil det være en god idé, at I overvejer, hvad der skal til for at besvare problemstillingen. Hvad skal undersøges, og hvilken viden har I brug for? Vi anbefaler, at I formulerer en række arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe jer i det videre arbejde. Bruger vi den ovenstående problemstilling som eksempel, kunne et udvalg af arbejdsspørgsmål lyde: Hvad fortælles der om dommedag i bibelske tekster? (Beskrivende spørgsmål) Hvilke andre fortællinger om dommedag findes i fx bøger, film og computerspil? (Beskrivende spørgsmål) Hvorfor er dommedag et emne, der behandles i mange sammenhænge? (Forklarende spørgsmål) Er det realistisk at tale om dommedag? (Vurderende spørgsmål) Bør vi mennesker gøre noget for at undgå, at en dommedag indtræffer? (Handlingsspørgsmål) Arbejdsspørgsmålene sikrer, at I både beskriver, forklarer, vurderer og kommer med løsningsforslag til problemstillinger. Problemstilling vs. problemformulering Der er to afgørende forskelle på en problemstilling og en problemformulering. For det første er en problemstilling bredere. For det andet er besvarelsen af en problemstilling ikke styret af de samme regler, som gælder en problemformulering. Når man besvarer en problemformulering, gør man det ofte i rækkefølgen indledning-metodeanalyse-konklusion I prøven med selvvalgt problemstilling er besvarelsen ikke styret af de samme regler. Da en problemstilling er mere bred end en problemformulering, lægger besvarelsen i højere grad op til samtale og diskussion. Jeres præsentation skal naturligvis stadig være velforberedt og godt struktureret, men der behøver ikke være en klar konklusion. Kilder Til prøven skal I udvælge et antal kilder, der skal benyttes under eksaminationen. Side 6 af 13

8 Hvad er en kilde? En kilde kan i princippet være alt, der siger noget om det emne eller tema, I har trukket. Nogle kilder vil selvfølgelig være mere oplagte at bruge i forhold til andre. Men spørgsmålet, om en kilde er god eller dårlig, afhænger af, hvad vi gerne vil have at vide. Kildernes rolle Når delemnet og problemstillingen er godkendt, starter fordybelsesfasen. Som et led i denne fase skal I udvælge et antal kilder (højst fem), som I ønsker at inddrage under eksaminationen. Kilderne skal bruges til at belyse den problemstilling, I har undersøgt. I bliver altså ikke bedømt på, hvilke kilder I udvælger, men hvordan I bruger dem. I historie og samfundsfag skal I vise jeres evner inden for kildearbejde. Dette gør sig ikke gældende i kristendomskundskab. Kendte og ukendte kilder De kilder, I udvælger, kan bestå både kendte og ukendte kilder. De kendte kilder er dem, som I har arbejdet med i undervisningen, mens de ukendte ikke har været berørt i klassen. Skriftlige kilder Der findes mange kildetyper inden for de skriftlige kilder. Det kunne fx være: Avisartikler Religiøse tekster Breve Dagbogsnotater Sangtekster Lovtekster Fiktionstekster En kilde kan også være en bearbejdet tekst som fx vores tekster her på portalen. Vi anbefaler dog, at I ikke kun udvælger bearbejdede tekster som kilder. Kilder som andre udtryksformer Der findes også mange ikke-skriftlige kilder. Her kunne I fx vælg: Fotos Malerier Sange Klip fra spillefilm Klip fra dokumentarfilm Computerspil Mulighederne er mange, men overvej nøje, hvad I vil sige med jeres valg af kilder. Side 7 af 13

9 Hvordan inddrages kilderne? Når I udvælger jeres kilder, skal I tænke på, at de skal være med til at gøre jer klogere på problemstillingen. En kilde kan ikke besvare en problemstilling, men den kan være med til at belyse den. Med andre ord kan den kaste lys over en del af problemstillingen, men ikke det hele. Et foto belyser måske én side af en problemstilling, mens et læserbrev fortæller noget andet. Brug kilderne med omtanke I kristendomskundskab bliver I ikke testet i kildeanalyse, men husk, at kilder altid skal inddrages med omtanke. Hvor finder I kilder? I kan bruge de Padlets, som i har oprettet i forbindelse med den daglige undervisning og arbejdet med de forskellige emner. I kan finde kilder på Bibelen online Dr.dk/skole Infomedia Religion.dk Etik.dk Kristendom.dk Polfoto Mitcfu.dk (streaming af film) Filmcentralen.dk Kilder til prøven Du må bruge 1-5 kilder, som er kendte eller ukendte til besvarelse af din problemstilling. I kristendomskundskab gælder der ikke de samme krav til kildeanalyse, men forhold dig kritisk til de kilder, du trækker viden ud af. Side 8 af 13

10 Padlet For hvert emne og delemne skal du oprette en Padlet med angivelse af: Emne, delemne, problemstilling og kilder. Du kan angive noter til din Padlet. Du skal dele dine Padlets med din lærer og gruppe. Eksempel på Padlet Her får du hjælp til Padlet Padlet: Lær it Padlet: Skoletube Side 9 af 13

11 Hvad er realistisk? Når I udvælger kilder, bør I overveje nøje, om brugen af dem er realistisk. Overvej, hvor svære de er, og hvor lang tid det tager at præsentere dem. Hvad er produktets rolle? Som en del af undersøgelsen af problemstillingen skal I udarbejde et produkt. I påbegynder arbejdet, når problemstillingen er godkendt. Inden I går i gang med at fremstille jeres produkt, skal jeres valg af produkt godkendes af læreren. Produktet skal afleveres i en form, som er tilgængelig for censor. Er jeres produkt en genstand som fx en skulptur eller et maleri, tager I et billede, som læreren kan sende til censor. Hvad kan et produkt være? I har rig mulighed for, at fremstille netop det produkt, I har lyst til. Et produkt kan være noget kreativt, noget it-baseret eller noget skriftligt. Eksempler på produkter: En præsentation udarbejdet i it-baserede præsentationsværktøjer som Prezi eller PowerPoint. En kort film, en tegnefilm, et nyhedsindslag eller et interview. Et radiospil. En plakat, et maleri, en skulptur, en tegneserie eller lign. Et rollespil, en dans, et stykke musik mv. En synopse eller andet skriftligt produkt. Side 10 af 13

12 Hvordan indgår produktet i bedømmelsen? Produktet i sig selv er ikke til bedømmelse. Det afgørende er, hvordan I bruger det under eksaminationen. I skal være fuldstændig skarpe på, hvad I vil sige med jeres produkt, og hvordan det skal anvendes. Gør det klart for hinanden, hvad det er for nogle pointer, som produktet hjælper jer med at formidle. Ligesom kilderne skal produktet være med til at belyse problemstillingen. Hvad er kulturteknikker? Af prøvevejledningen fremgår det, at der skal opgives tekster og minimum fem eksempler på andre udtryksformer, såsom film, lyd, billeder, kort, ekskursioner og genstande mv. Opgivelserne skal indeholde kilder inden for både fiktion og ikke-fiktion. Kulturteknikker Eksempler på kulturteknikker. Brug UNILOGIN Endvidere skal opgivelserne omfatte minimum fire kulturteknikker, heraf mindst en, som er itbaseret. I undervisningen skal du have arbejdet med forskellige kulturteknikker. Undervisningen i kulturteknikker foregår i alle fag, så det er ikke kun i det udtrukne fag. Kulturteknikker er forudsætningerne for og redskaber til erkendelse og formidling, som nedenstående: lytte og tale. Side 11 af 13

13 læse. skrive. regne (og anvende matematiske problemløsningsmetoder). anvende it (bl.a. som redskab og kommunikations- og læremiddel). kommunikere på fremmedsprog. Kulturteknikker kan i denne sammenhæng være web 2.0-programmer, statistiske fremstillinger, konkrete elevfremstillede materialer og rekonstruktioner såsom modeller og figurer, dramatiseringer og rollespil. Interviews og diverse præsentationsværktøjer som eksempelvis video, lyd, PowerPoint, Glogster, Prezi, Photostory er også kulturteknikker. Formålet med dette er at sikre, at du kender og behersker de anvendte kulturteknikker i en sådan grad, at du er i stand til at kunne udarbejde et relevant produkt, der kan indgå i prøven. Produktet og dets funktion Produktet, som du skal lave til prøven, adskiller sig umiddelbart ikke meget fra det, som du udarbejder i forbindelse med projektopgaven. Den store forskel er her, at produktet ikke indgår i bedømmelsen. Produktet indgår "kun" som en del af grundlaget for din/jeres besvarelse. Produktet kan indeholde flere forskellige elementer og fremstilles som udgangspunkt ikke i undervisningen. Eksempler på produkter It-baserede produkter Et produkt udarbejdet vha. diverse web 2.0-programmer. En kort film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview. En lydmontage, et stykke musik. En præsentation udarbejdet vha. diverse it-baserede præsentationsværktøjer. Ikke it-baserede produkter En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget syet mv. Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik mv. En synopse eller et andet skriftligt produkt. Forberedelse og eksamination Hvad skal forberedelsestiden gå med, og hvordan er eksaminationen struktureret? Side 12 af 13

14 Forberedelsestiden Når I møder op til eksaminationen, får I udleveret 2-3 spørgsmål af jeres lærer. Dem skal I besvare i forberedelseslokalet, inden I skal ind til eksaminationen. I må benytte jer af alle hjælpemidler, men det er ikke tilladt at kommunikere med andre over fx sociale medier. Hvor lang tids forberedelse, I har, afhænger af, om I går op individuelt eller i grupper. Eksaminationstiden inklusiv votering er Én elev: 25 minutter. To elever: 40 minutter. Tre elever: 55 minutter. Eksaminationen Når forberedelsestiden er slut, henter læreren jer. I eksaminationens første del laver I en præsentation af problemstillingen, som I belyser ved hjælp af produktet og de udvalgte kilder. Eksaminationens andel del foregår i højere grad som en samtale, hvor I besvarer de lærerstillede spørgsmål. Hvad bliver I vurderet på? I får karakterer på baggrund af en helhedsbedømmelse af jeres evne til at opfylde en række af fagets slutmål. Denne bedømmelse sker i relation til det behandlede emne/tema, problemstilling samt de lærerstillede spørgsmål. Vurdering af inddragelse af produktet Produktet indgår ikke i bedømmelsen, men som en del af grundlaget for besvarelsen. I skal anvende produktet til at understøtte de faglige pointer, som I har fundet frem til. Samtidig skal anvendelsen af produktet være med til at belyse den problemstilling, I har arbejdet med. God fornøjelse Side 13 af 13