Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5"(0360.63'$(#$%6"@@*(46304"(Y%/&3%43)003)$+.$&%")% /X+$+.$&%04+%'$-"7%")%3(@"#(4()$&%"

Transkript

1 119 6andi :enedikte :rodersen Islands Gniversitet og Gniversitetet i :ergen I\K nikkevoldelig kommunikationf 6::o er baseret p5 sprogfærdigheder og kommunikationsfærdigheder der styrker evnen til at blive ved med at være menneskerf selv under svære vilk5r. [er er intet nyt i denne metodef alt det der er f.oet sammen i I\K har været kendt i 5rhundreder. n...o. Fra at være vanemæssigef automatiske reaktioner bliver vores ytringer bevidste reaktioner der er solidt funderet p5 en bevidsthed om det vi serf f.ler og.nsker. \i kommer til at udtrykke os ærligt og klart samtidig med at vi er opmærksomme p5 andre p5 en respektfuld og indf.lende (empatisk) m5de (6osenberg 2313M21). [enne artikel 1 indeholder en præsentation af en kommunikationsmodel og en kommunikationsform der = som nævnt i citatet ovenfor = bygger p5 særlige sprog- og kommunikationsfærdighederf men malt det der er f.oet sammen i I\K har været kendt i 5rhundrederm. [enne kommunikationsform er kendt under navnet i%%e(ol.elig \ %o::uni %a tion (_V!) = en oversættelse af det engelske non(iolent co::unica tion (evc) = og ogs5 under navne som %onta%ts%a,en.e %o::uni%a tionf e:7atis% %o::uni%ationf aner%en.en.e %o::uni%ationf li(s,eri genf 1 Mange tak til mine IVK-informanter Anniken Poulsson Beer, Ida Rump og Gitte Kjær- Westermann for rige samtaler fulde af viden, indsigter og erfaringer, til mine kolleger Gunnstein Akselberg og Brynja Stefánsdqttir for klargørende tilføjelser og diskussioner og til min fagfællelæser for vigtige spørgsmål og kommentarer. 2 Ikkevolds-begrebet er især blevet kendt gennem Mahatma Gandhis ( ) videreudvikling af ideen om ahimsa som i sanskrit betyder at undgå skade og som er i brug i mange yogatraditioner og i indiske religioner. At praktisere ahimsa eller ikke-vold betyder i praksis at respektere alle mennesker og alt levende, også igennem sprogbrug og kropssprog og i kommunikationen med andre og i vores indre sprog. Vi forbinder traditionelt nok især vold med fysisk vold, men også sprog, sprogbrug og kommunikation kan være voldelig.

2 120 Ran.i -ene.i%te -ro.ersen.e %o::uni%ation og gira?s7rog. 3 Qavnene _V! og gira?s7rog stammer fra den amerikanske psykolog Xarshall 6osenberg (f.dt 1934) som har udviklet og arbeodet med I\K siden 1973 erne og holdt kurser og mæglet mange steder i verden. -eg bruger betegnelserne %onta%ts%a,en.e %o::uni%ation og _V!f som synonymer. [en f.rste betegnelse er gennemsigtig og sigende og peger p5 at det kommunikative form5l netop er kontaktf og der er tale om en særlig form for kontakt = med os selv og andre = som vi opn5r ved at vi lytter til og giver udtryk for f.lelser og behov og evt. f5r behov opfyldt eller m.dtf s5ledes at der i kommunikationen sker en f.lelsesog behovsudveksling. [en anden betegnelsef _V!f er den etablerede betegnelse i I\K-kredsef og det er ogs5 den Oeg har brugt i kvalitative intervieksamtaler med tre informanter som Oeg har intervieket i for5ret I\K er en universel kommunikationsmodel i den forstand at den bliver brugt og videreudviklet mange steder i verden i alle slags sammenhænge og.oemedf i fredsmægling og kon ikth5ndteringf i politisk og pædagogisk arbeodef i terapeutiske sammenhænge og i hverdagskommunikationf men 6osenberg understreger at det er mvigtigt at holde sig for.oe at I\K ikke rummer en standardl.sningf men tilpasser sig til forskellige situationer og personlige og kulturelle stilforskellem (6osenberg 2313M25). I\K er i [anmark og Qorge især udbredt i pædagogiske sammenhænge og i pleoe- og omsorgssektoren. I\K bliver brugt i en række danske grundskoler. Fp har Q.rre-7nede 7kole arbeodet med I\K siden I Qorge har to store kommunale I\K-proOekter %o::uni%as;on i 7ra%sis = kurset pædagoger i brug af I\K. _t prooekt i 7ki kommune i kursede ca. 453 pædagogerf og et nyt prooekt i \estby kommune i kurser ca. 233 pædagoger i I\Kf begge under ledelse af I\K-træner Fnniken Doulsson :eer. -eg kender til to h.oskoler i Qorge som arbeoder med I\K. [et er +.gskolen i Oslo og 3 Den Danske Ordbog (DDO) giver denne betydning af ordet girafsprog : sprogbrug der tilsigter en kommunikation hvor man ikke fordømmer og vurderer, men ærligt giver udtryk for egne følelser og behov samtidig med at man lytter til modpartens argumenter. Her er det fristende at skifte modpartens argumenter ud med hvad samtalepartneren har at sige eller har på hjerte, for vi er netop optaget af at høre mere og andet end argumenter. DDO oplyser også at ordet girafsprog er kendt fra 1998 fra amerikansk engelsk giraffe language ngirafsprogn, betegnelsen er lanceret af amerikaneren Marshall B. Rosenberg og skyldes dels at giraffen har et stort hjerte, dels at den pga. sin højde har overblik.

3 !onta%ts%a,en.e %o::uni%ation ZZZ 121 Fkershus og +.gskulen i 7ogn og FOordane. 4 \ed Islands Gniversitet har I\K været et emne p5 et bachelorkursus Oeg har haft p5 danskstudietf og en af mine studerende har anvendt I\K som sprogbrugsanalysemetode p5 en episode af tv-serien -orgen. \ed at bruge I\K eller %onta%ts%a,en.e %o::uni%ation.ger vi chancen for at f5 kontaktf og forudsætninger for kontakt i I\K-forstand er nærvær og empati. _mpatisk lytten kan bane veo til iagttagelserf f.lelser og behovf og vi kommer ofte i kontakt med hvad der r.rer sig i en anden og os selvf n5r vi udtrykker f.lelser og behov og samtidig viser og udtrykker empati. \ores sprogbrug og sproglige og kommunika tive færdigheder har afg.rende betydning for (at udvikle) vores evne til at f5 kontakt med og bevare kontakten med den menneskelige empatiske natur (Eeirs.e 2337M29). Kontakt kan komme til udtryk verbalt og kropssprogligt og kan fornemmes f.lelsesmæssigf men som I\K-ekspert Ida 6ump udtrykker detm mi\k er ingen garanti for at skabe kontakt. Om Oeg virkelig form5r at invitere den anden til kontaktf afhænger f.rst og fremmest af min grad af indre kontakt. Og den andens svar p5 min invitation vil altid være op til den andenm. Indholdet i og værdien af denne kontakt udtrykker Ida 6ump s5danm Kontakten med andrem Q5r Oeg kan lytte til den anden p5 samme m5de som Oeg lytter til mig selvf giver Oeg ham et rum til at udtrykke sig i. [et opleves som oftest godt for den anden virkelig at blive h.rt. I dette fælles rum kan vi begge udtrykke os ærligt. [ette er dansen i I\KM Ft Oeg udtrykker mig fra mit hoertef formidler det der r.rer sig i mig i forhold til dig (Ida 6ump). Lige s5 vigtig som kontakt-form5let er det ogs5 at en samtale fra starten rummer en empatisk intentionf dvs. at en I\K-ud.vende samtalepartner har et bevidst.nske om at ud.ve empati og i en given sprogbrugssituation lytter bevidst og opmærksomt til f.lelser i eller bag ordene og i kommunikationen med en anden og sig selv og siden oversætter f.lelser til de bagvedliggende behovf i samtalen eller for sig selv. D5 den m5de er det lettere at blive bevidst om og f5.oe p5 og knytte an til den andens f.lelser og behov = og ens egne. [a mange f.lelser 4 Høgskolen i Oslo og Akershus oprettede i 2007 under Fakultet for samfunnsfag et IVKkursus som valgfag med navnet Anerk:ennende og oppmerksom kommunikas:on, som IVK-ekspert Jannicke Heyerdahl-Larsen er ansvarlig for (se Heyerdahl 2010). Målgruppen er tilsatte i NAV, helse- og sosialsektoren, innen frivillige organisasjoner og andre som er interessert i kommunikasjon (www.hioa.no/studier/sam/evu/node_15854/ VAK). På Høgskulen i Sogn og Fjordane har Ida Rump, en af mine informanter, undervist i IVK.

4 122 Ran.i -ene.i%te -ro.ersen og behov er almenmenneskeligef genkender vi mange af demf b5de f.lelsesmæssigt og som fysiske og verbale kropssproglige udtryk. 6osenbergs empati-begreb refererer til indf.ling med,g.e f.- lelser og behovf og s5vel andres som vores egnef dvs. at der er tale om empati udadtilf over for en samtalepartnerf og indadtilf over for os selvf hvilket kaldes selvempatif mens andre forst5elser af empati kun har fokus p5 f.lelser (Eeirs.e 2337M74)f og desuden indebærer 6osen bergs empati-begreb at empatien mskal checkes af med den Oeg ud.ver den p5mf fordi vi hver især bedst kender egne f.lelser og behov (Eeirs.e 2337M75). [et særlige ved I\K i mine.one er for det f.rste vægtlægningen af kontakt og empatif for det andet koblingen mellem f.lelser og behov og for det tredoe dels det bevidsthedsmæssige fokus med hensyn til vores eget og andres indre livf sprogbrug og kommunikationf dels anvendeligheden i alle slags sprogbrugssituationerf ogs5 n5r bare qn (voksen) samtalepartner kender og ud.ver I\K. Og for det foerde at I\K giver et andet indhold i kommunikationen og færre værdiladede vurderinger og etiketter. [er er ogs5 masser at kontaktskabende og kontaktfremmende small talkf formelagtige fraser og anden sproglig og kropssproglig adfærd hvor der m5ske ikke umiddelbart og tydeligt er f.lelser og be hov inde i billedetf men m5ske snarere sprogligf kropssproglig og kultu relt bestemt h. ighed. Og i mange tilfælde nok en blanding af f.lelserf behov og h. ighed. Xit ærinde er at præsentere a) I\K som model og kommunikationsform med fokus p5 sproglige og kommunikative kendetegnf b) glimt af praktiske I\K-erfaringer (fra tre I\K-informantinterviek) og c) kropssproglige f.lelsesudtryk som er særlig relevante i I\K-sam menhæng. -eg bevæger mig et lille skridt i retning af hvad Oeg kalder holi stisk kommunikation hvor talesprogf kropssprog og kommunikation (b5de den ydre kommunikation med andre og vores indre sprog og kommunikation med os selv) udg.r en helhed i mundtlig kommunikation. -eg bygger p5 faglitteraturen om I\K (bl.a. +eogaard 2335f 6osenberg 2337f 2313 og Eeirs.e 2337)f egne erfaringer fra I\Kkurser 5 som Oeg har deltaget if og foredrag og forelæsninger Oeg har 5 De to IVK-kurser jeg har deltaget i, fandt sted januar 2013 i Bergen og april 2013 i Hveragerti i Sydisland.

5 !onta%ts%a,en.e %o::uni%ation ZZZ 123 holdt om I\Kf især i f og kvalitative intervieksamtaler via 7kype og e-postkorrespondance med mine tre informanter Ida 6umpf Fnniken Doulsson :eer og Witte KOær-Eestermann. [e to sidstnævnte er certi!cerede I\K-trænere. 2 Frtiklen indeholder min forst5else og min tolkning af I\Kf og Oeg beskæftiger mig med I\K fordi I\K som kommunikationsform rummer en række kvaliteter og en eksibilitet som giver nogle sproglige og kommunikative udtryksmuligheder og færdigheder som er værdifulde i alle slags sprogbrugssituationer. -eg giver ikke en kritisk vurderende fremstilling af I\K og sammenligner ikke I\K med andre kommunikationsteknikker og -modeller som systemisk kommunikation 7 f QLD (som st5r for neuro-lingvistisk programmering) og assertiv kom munikation som p5 visse punkter minder om I\K. Xed I\K kan vi f5 kontakt med egne og andres f.lelser og behov. lnsket om kontakt er centralt i I\Kf fordi kontakt med os selv og hinanden f.rer til en anden form for bevidst kommunikation end den vi ofte tager del i og kan registrere omkring osf da I\K kan hoælpe os med at registrere og observere mere og d.mme og vurdere mindre og handle kommunikativt 5bent snarere end ud fra vanerf faste forestillinger og fordomme. I\K kan p5 den m5de hoælpe os med at passe p5 os selvf s5 vi oplever me:otionel <%ologis%,alancem (Eeirs.e 2337M12) eller m.kt mental helsemf som I\K-træner Fnniken Doulsson :eer taler om og beskriver som en vigtig styrke ved I\K. I\K har dels kommunikativf sproglig og kropssproglig betydningf dels ogs5 bevidstheds- og f.lelsesmæssig betydningf fordi vi med I\K i hovedet og kroppen kan opn5 en række fordelem at f5 empatiskf fredeligf frugtbar og ligeværdig kommunikation i est mulige situationer at udvikle et rigt f.lelses- og behovssprog at blive opmærksom p5 andres og egne f.lelser og behov 6 IVK-certi cering sker gennem Center for Nonviolent Communikation (CNVC), som er grundlagt af Marshall Rosenberg: 7 En sammenligning af IVK og systemisk kommunikation kan vi nde i pædagogen Bodil Weirsøes bog Girafsprog. Empatisk kommunikation i pædagogens arbe:de (Weirsøe 2007:82 85).

6 124 Ran.i -ene.i%te -ro.ersen at udvikle og at bruge en mere faktuelt og beskrivende sprogbrug og ere sanser i vores kommunikation end ellers at være (mere) til stede her og nu = i b5de den daglige hverdagskommunikation og i mere krævende kommunikationssituationer at komme til at tænke og handle kommunikativt mere bevidst og at udvikle vores sproglige bevidsthed en?<lelses:4ssig?rig<relse = fordi vi reagerer p5 behov ud fra empati og fri viloe (6osenberg i Eeirs.e 2337M32). [et er ikke lykkedes mig at!nde 5benlyse ulemper ved I\Kf men der er naturligvis udfordringer og begrænsninger afhængig af samtalepartner(e)f samtaleemne(r)f kommunikationssituation og hvad vi vælger at bruge I\K tilm faglig og privat hverdagskommunikationf fredsmæglingf kon ikth5ndteringf omsorgsarbeode i bred forstand (Of. Eeirs.e 2332 = som omtaler b5de muligheder og begrænsninger i pæda gogisk arbeode ved I\K). [er kan fp i nogle sammenhænge = og især p5 begynderniveau = blive for meget fokus p5 f.lelser og behov og p5 at!nde ud af og ville opfylde alle slags behov og m5ske for mange behov. [et er alle udfordringer som Fnniken Doulsson :eer nævner. Og er der for mange behov p5 banenf kommer kommunikationen let til at st5 i stampe. Ft udtrykke qt eller to behov ad gangen vil ofte være mere hensigtsmæssigt for begge parter i den aktuelle situation og give mere kontakt med samtalepartneren. _n anden udfordring kan være at bruge I\K i praksisf ved hoælp af modellen med de!re trin som Oeg vender tilbage til senere. Xekanisk brug af modellen virker ikke n.dvendigvisf eller m5ske endda mod sin hensigtf som er at skabe kontaktf og som nybegynder kommer Oeg ikke altid langt med I\K i kon iktsituationer eller andre kræven de situationerf men bare det at lytte med I\K i bevidstheden kan have stor betydning i en kommunikationssituation. Ft give mig tid til at lyttef til en samtalepartner og til min egen indre kommunikationf kan betyde at Oeg f5r b5de oplysninger og kontakt som Oeg ellers ikke ville have f5et. _n særlig udfordringf som Oeg selv pr.ver at være opmærksom p5f er at holde igen med alle gode r5d og forslagf fp i veoledningssammenhæng. -eg h.rer nu med Oævne mellemrum mig selv komme med ytringer som fp dennem )eg =ar et rg. og nogle?orslag.u :Gs%e %an,rugez Vil.u =<re.e:p Og evt. med tilf.oelsenm >ller =(a. t4n%er.u at.u =ar,rug?or a%%urat nup -eg har ikke oplevet studerende svare neo tak p5 sp.rgsm5letf men bare det at sp.rge og at blive spurgt giver

7 !onta%ts%a,en.e %o::uni%ation ZZZ 125 bevidsthed om mulige valgf og Oeg fornemmer at det ogs5 5bner for en mere ligeværdig kommunikation. -eg har naturligvis oplevet at en kær samtalepartner taktfuldt takker neo til r5df med et smilf og ogs5 f5et et kontant neo uden smil. I\K er et talesprogsanliggende med alle de tilh.rende aspekter. Talesprog og mundtlig kommunikation h.rer til i en =el=e.ssituation (Of. X.ller 1991M185)f i en samtalesituation med samtalepartnere og deres kropssprogf ansigtsudtrykf stemmebrugf talehastighed osv. osv.f og den slags træk kommer oveni eller parallelt med talen og sproget og giver mange medbetydninger. Talen er dialogiskf og talens kompleksitet rummer mange træk og lag som skal registreresf afkodes og tolkes her og nu. \i kan ikke udtrykke alle disse træk og deres betydninger p5 skrift. [er er meget der g5r tabt n5r vi fors.ger at overf.re til skrift. 7kriften kommer til kort. Talesprog og kropssprog h.rer ul.seligt sammen. Kropssprog er en vigtig del af vores nonverbale adfærd og indg5r i al mundtlig kommunikation i tæt samspil med bl.a. veortrækningf tonegangf tonefaldf taletempo og stemmemæssige trækf og alle den slags paraverbale udtryksmidler er naturlige og n.dvendige dele som h.rer sammen med det talte sprog i enhver mundtlig kommunikationssituation. 7om plat og krone. [erfor er det givende at inddrage (det verbale) kropssprog i en beskrivelse af kontaktskabende kommunikation og I\K. -eg har der for samlet nogle kropssproglige udtryk som Oeg vender tilbage til i et senere afsnit. 7progvidenskaben har dog ikke lang tradition for at fokusere sær lig meget p5 kropssprogetf som vi Oo udtrykker ustandselig i alle d.gnets timerf ogs5 n5r vi sover. [et er det især psykiateref psykologer og retorikere der har goortf og de f.rste har nok mest set afsl.rende p5 kropssprog (Of. fp Fast 1982f 1994)f til tider med patologiske briller p5f mens psykologer og retorikere ofte har rettet et normativt blik mod kropssprog (Of. Onsberg 2311). I\K er b5de en kommunikationsmodel og et redskab til at re ektere over og blive bevidst om kommunikationf sprogbrug og ordvalg og et redskab til sproglig tilpasning i al slags kommunikation med andre og i vores egen indre kommunikation med os selv. Ft arbeode med I\K betyder at vi udvikler.get kommunikativf sproglig og kropssproglig bevidsthedf og det sker ret hurtigtf men at ud.ve I\K i praksis = som

8 126 Ran.i -ene.i%te -ro.ersen kommunikationsform = indebærer masser af iagttagelsesarbeodef intens tankevirksomhedf a æring af gamle vanerf indlæring af nye m.nstre og kommunikationstræning. I\K kan ses som et bidrag til b5de dit og mit sprog og det kollektive sprog. \ores sprog er met resultat af p5virkning fra kollektivet. [et kollektive sprog er et resultat af hvert individs bidragmf som +ans Frndt skriver i 67rogetZ O(er.agens :ira%el (Frndt 2335M292). \i kan ændre og udvikle b5de vores eget sprog og det kollektive sprogf b5de gennem nye ord og gennem m5den vi bruger sprog p5f og begge dele viser dels hvordan vi tænkerf og hvilke værdier og normer der kom mer til udtryk i vores individuelle sprog og i vores kultur. [et er ikke altid hensigtsmæssigt at udtrykke værdier og vurderingerf bl.a. fordi vi ofte g.r det i et statisk s5dan-er-det-sprog og fordi det hindrer eller hæm mer os i at opn5 kontakt med os selv og andre. I I\K udtrykker man egne f.lelser og behovf er tydelige i hvad man har brug forf og bliver p5 egen banehalvdel. [et betyder ogs5 at man vælger ord og formuleringer med omhu og omtænksomhed s5- dan at man tilpasser sig sprogligt i retning af en kontaktskabende og -fremmende sprogbrug. +vordan det foreg5rf og hvad der sprogligt kendetegner I\Kf vender Oeg tilbage til om lidt. [et h.rer med til beskrivelsen at man ogs5 kommer til at opleve f.lelser som frustrationf afmagt og utilstrækkelighed over at have I\K i hovedetf men ikke i kroppen. Ideal og model er en tingf praksis og virkelighed en anden og ofte en stor kunst. Xodeller er forenklede virkeligheder. Ft bruge I\K = og m5ske endda at mleve I\Kmf som en af mine informanter formulerer detf dvs. at have I\K med sig og i sig hele tiden er for en nybegynder som at danse linedans i træskox I\K er ikke mat give r5df at overtrumfef at belæref at tr.stef at fortælle historierf at lukke nedf at udsp.rgef at forklaref at rettemf og den slags adfærd som hindrer os i at være til stede og i at f5 empatisk kontakt med andre (Eeirs.e 2337M34). I\K er heller ikke at ignoreref kritisere og d.mme. [en slags adfærd kaldes ulvesprog. Glvesprog er ogs5 alle slags vurderinger og negativ omtale af andre og os selv i form af mnboebreodelserf fornærmelserf nedg.ringerf etiketterf kritikf sammenligninger og diagnoserm (Eeirs.e 2337M39). mglvesprog er et billede p5 et sprog og en tankegang der udtrykker at der er noget i veoen med andre n5r vi ikke f5r vores behov opfyldtm (Eeirs.e 2337M27). Og Oeg vil tilf.oe at etiketter ogs5 kan ogs5 være positive og da peger mod

9 !onta%ts%a,en.e %o::uni%ation ZZZ 127 at behov er opfyldt hos den der bruger etikkenf men ogs5 er et eksempel p5 statisk I\K-modellens grundlag er humanistisk psykologi 8 f og 6osenberg næv ner som sine kilder bl.a. psykologer som ]arl 6ogers og Fbraham Xaslok og er inspireret af vestlige og.stlige!losoffer som bl.a. israeleren Xartin :uberf franskkvinden 7imone Eeilf inderen -iddu Krishnamurti og kineseren ]huang-t^u (Of. Eeirs.e 2337M23-25). ]entrale elementer og begreber i I\K erm kontaktf empati og selvempatif introspektionf re eksion og at mærke efter hvad der r.rer sig i osf tanker og tankef.lelser 9 (dvs. tanker om f.lelser)f etiketterf vurdering og tolkningf ansvar og valgf strategi og iagttagelsef f.lelsef behov og anmodning (se ogs5 +eyerdahl 2313M11). [e sidste!re ord er n.glebegreber som svarer til de!re trin i 6osenbergs I\K-modelM 1) iagttagelserf 2)?<lelse(r)f 3),e=o( og 4) an:o.ning(er) (6osenberg 2313M24)f som Oeg har inkluderet i artiklens titel. D5 iagttagelsestrinnet skaffer vi os faktuelle oplysninger. [em kan vi sanse med vores sanser og udtrykke i et faktuelt og beskrivende sprog som det vi alle serf h.rerf mærkef lugter eller smagerf uden at fremsætte meninger om eller vurderinger af hvad vi har sanset. Oplever vi at nogen ser,e%y:ret eller trist udf kan vi give en faktuel og neutral beskrivelse af hvad vi serf og en tolkning af et ansigtsudtryk som andre ville kunne opfatte p5 omtrent samme m5def da mange f.lelsesudtryk som vi udtrykker gennem vores mimikf er universellef selvom mder er nuancerm = som informant Ida 6ump g.r opmærksom p5m -eg sp.rger mig selvf hvis Oeg tager mig selv i at tænke at nogen ser trist eller bekymret udm +vad er det egentlig Oeg serg _n rynke i pandenf at.onene knibes sammenf at ansigtet ser anspændt udf bleghedf at hovedet b.oes lidt frem eller...g -eg foretrækker at nævne en af disse iagttagelser til den anden = og s5 sp.rge ind til den andens f.lelser. For respekten for den andens indre verden betyder meget for mig. -af f.lelsesudtryk er universellef og samtidig er der nuancer. [en anden er m5ske ikke trætf men har smerterg _ller f.ler sig m5ske ikke bekymretf men snarere forvirretg Flternativt vil 8 Se de 10 IVK-principper under emnet loso på IVK-Norge sin hjemmeside: no/ loso. 9 Eksempler på tankefølelser er at føle sig angrebet, belært, beskyldt, ignoreret, krænket, manipuleret, uvigtig, ydmyget og værdilcs (Heyerdahl-Larsen 2010:9).

10 128 Ran.i -ene.i%te -ro.ersen Oeg tage ansvar for min egen tolkning og formulere mig s5danm m-eg synesf du ser træt udf stemmer detg (e-post fra Ida 6ump 13. mao 2313). TOekker vi vores kropssproglige iagttagelser og tolkninger ved at sp.rgef som i citatetf viser vi b5de empatif interesse og respektf og kombinationen af at g.re iagttagelser og sp.rge ind til kropssproglige udtryk og f.lelser i en aktuel kommunikationssituation vil ogs5 en samtalepartner kunne opleve som udtryk for empati i forhold til hvordan vedkommende har detf og det giver nærvær og kan bane veo for kontakt. [et næste trin er?<lelsestrinnet hvor vi mærker og lytter efter egne og/eller andres f.lelser. \i lytter empatisk. \i!nder f.lelserne bag og i ordene og mellem linoernef i kropsproget og i tonefaldet. Og p5,e=o(strinnet kobler og oversætter vi f.lelser til behov. [et sidste trin er an:o.ningstrinnet som er handlingsorienteret p5 den m5de at vi anmoder omf beder omf at nogen g.r et eller andet s5dan at det aktuelle behov bliver opfyldtf og vi!nder en strategi for at f5 et behov opfyldt eller m.dt. Koblingen mellem f.lelser og behov er som nævnt et I\Kkendetegn. F.lelser er udtryk for og 5rsag til behov. Fp udtrykker vi med ytringen ;eg er sulten den fysiske f.lelse sult og et behov for madf og med ytringen ;eg er sg tr4t den fysiske f.lelse tr4t=e. som er knyttet til et behov for s.vn eller hvile. _ller som Xarshall 6osenberg udtrykker detm m_verything everyone does is in service of a need. There is no mrightm or mkrongm = Oust needs and khat people do to meet them. Deople alkays do the best they knok hok to at the time to meet the needs that are alive for themm (6osenberg 2313). _n nærmere beskrivelse af de!re trin i 6osenbergs model kan se s5dan udm 1) Iagttagelse og beskrivelse ud fra faktam +vad serf h.rerf lugterf mærker eller husker/mindes Oegg (i mig selv og fra andre). -eg udtrykker det Oeg serf h.rerf registrerer ved at beskrive og referere i ;eg-form ud fra fakta og sansemæssige iagttagelser uden at vurderef d.mme og generalisere. [et kan være situationelle og sproglige fakta og kropssproglige udtrykm )eg seri=<rer at ZZZ osv. _agttagelser og?a%ta er i%%e.o::e og (ur.eringer og ikke eti%etter eller andre statiske generaliseringer om at noget er mgodtm eller mskidtm eller nogen er mh5bl.sm eller mumuligm.

11 !onta%ts%a,en.e %o::uni%ation ZZZ 129 2) F.lelse(r) 13 er almenmenneskeligef og alle slags f.lelser er udtryk for behov. 2<lelser er i%%e tan%erf selvom der kan være en forbindelse. Ingen er skyld i at Oeg f.ler mig s5ret eller vredf men nogen kan foranledige at en f.lelse opst5rf men ikke være 5rsag til den. :ag f.lelsen vrede ligger m5ske afmagt og angst. Flle f.lelser er lige værdifulde i den forstand at de alle er naturlige og udtryk for behov der er opfyldt eller m.dt eller uopfyldt. Qogle f.lelser er behageligef og de kan tolkes som udtryk for opfyldte behov. Fndre f.lelser er ubehagelige og tolkes som udtryk for behov der (endnu) ikke er opfyldt. +vad f.ler Oeg/dug \i praktiserer introspektion og mærker efterm )eg,li(eri?<ler :ig gla.f o7:untretf go.t til7asf let til :o.ef?or(irretf,angef trist8 irriteret8 :o.l<s8 sgret8?orun.ret8 o(erras%et8 :<r,anf %et8 uroligf tr4t osv. _llerm vi stiller indf.lende sp.rgsm5l til den andenm fp >ri,li(er.u urolig ngr ZZZ osv.g (Of. oversigten over kropsproglige f.lelsesudtryk nedenforf og listen over f.- lelsesord som er vedf.oet som bilag). 3) :ehov er fællesmenneskelige og 5rsag til f.lelser og driv kraft bag handlinger. :ehov er ikke personafhængige. -e=o( er i%%e strategierx \i lytter efter og sp.rger efter behovm O(il %ektl,e=o( =ar ;egp Fp )eg (il gerne =a(e ;eres o7:4r%so: =e.i )eg =ar,rug?or li.t ro. _ller vi lytter og sp.rger efter den andens behov. Fp kan vi i en kon iktsituation tolke en kollegas kritik (som vi selv oplever som uforst5elig og uberettiget) som udtryk for en uopfyldt behov for anerkendelse. _ller det at et barn sl5rf i frustration eller afmagtf som udtryk for et uopfyldt behov for opmærksomhed og omsorg (snarere end at barnet er uopdragent eller voldeligt (+eogaard 2335). _n komplicerende faktor er at der ofte vil være ere behov som melder sig samtidigf og da er det oplagt at vælge at f5 opfyldt det behov som presser sig mest p5. [et er ikke altid at det 10 Følelser er komplicerede størrelser, og nogle gange bruger vi også ordet fcle i betydningen mene, men da er der ikke tale om en følelse, men en mening, fx i ytringen Jeg føler vi har brug for at diskutere vores samarbejde. Vi udtrykker ofte også følelser gennem positive (og negative) vurderinger, fx kan jeg udtrykke følelsen lettelse eller tilfredshed, når jeg siger til en kollega: Det var godt at du g:orde mig opmærksom på at :eg havde overset nogle fe:l og at :eg havde misforstået vores aftale. Men følelserne kommer jo tydeligere frem som netop følelser ved en formulering som denne: Eeg er lettetfglad for at du g:orde mig opmærksom på misforståelsenfproblemetffe:len.

12 130 Ran.i -ene.i%te -ro.ersen er muligt at im.dekomme alle behovf men alene det er blive be vidst om aktuelle behov og de dertil knyttede f.lelser og at udtrykke f.lelser og behovf vil virke afklarende. [er kan være situationer hvor vi ikke kan f5 opfyldt vores behovf og behovsudsættelse er da med andre ord ikke et onde. mi\k handler ikke primært om at opfylde alle behovf men om at alle behov bliver h.rt og anerkendtm (Ida 6ump). 4) FnmodningM +vad anmoder/beder Oeg min samtalepartner om at g.reg Fnmodninger fremsættes ofte som direkte eller indirekte sp.rgsm5l eller en er i%%e %ra(. _t vigtigt aspekt ved anmodninger er frivilligheden i forhold til at im.dekomme dem eller eo. QeO-svar er i ordenf og dem kan vi lære og vælge at tolke empatisk som udtryk for den andens behov msom et Oa til noget andetmf som Oeg har h.rt en kursusholder p5 et I\K-kursus sigef ikke som en afvisning. Fp m-eg vil gerne bede dig om at h.re efter hvad Oeg siger til dig num som er en I\K-version af p5standen m[u h.rer heller aldrig efter hvad Oeg sigerxm) (Eeirs.e 2337M33). 6osenbergs I\K-model rummer ogs5 dels en lyt-empatisk-delf dels en udtryk-ærlig-del med hver de!re trinm I u.try%f4rligf.elen giver Oeg ærligt udtryk for hvordan ;eg har detf uden at bebreodef d.mme og kritisere (ved brug af de!re trin)m (1) mq5r Oeg ser (h.rer)... (2) f.ler Oeg mig... (3) fordi Oeg har behov for { (4) og Oeg kunne godt tænke mig at du...m (6osenberg 2313M219). I lytfe:7atif.elen som dreoer sig om indf.lende at lytte til hvordan.u har detf uden at opfatte noget som bebreodelse eller kritik (ved brug af de!re trin)f og den del er enklest at begynde medm (1) mq5r du ser (h.rer)... (2) f.ler du dig... (3) fordi du har behov for { (4) og kunne du tænke dig at Oeg {m (6osenberg 2313M219) \i kan springe et eller ere trin over og i visse situationer kun iagttage og lytte eller evt. n.oes med det sidste trin og beskrive vores

13 !onta%ts%a,en.e %o::uni%ation ZZZ 131 egen f.lelsesmæssige reaktion for os selv indvendigt og mbarem observere og blive bevidst om hvad der foreg5r i qn selv i en bestemt sprogbrugssituationf uden at sige et ordf uden at komme med en anmodning. \i kan bruge modellen uden at bruge ordf men bare kropssprogf som 6osenberg skriver et sted og som mine informanter ogs5 giver eksempler p5. \i kan alts5 bevæge os igennem modellens trin p5 mange forskellige m5der. _fterh5nden som vi f5r erfaring med at bruge denf laver vi variationer og tilpasser den til den aktuelle situation. :5de Witte KOær-Eester mann og Fnniken Doulsson :eer fremhæver at Oo mere I\K-erfaring man f5rf Oo mere fri bliver man i forhold til modellen. ]$0%6&"=.+4)$%/X+$+.$..=&") Kropssproget bruger vi i al kommunikationf og kroppen er ekspert i at vise f.lelser. Q5r vi formulerer kropslige f.lelsesreaktioner og!nder dem udtrykt i sproget som metaforer og andre faste udtrykf bliver de pludselig letgenkendelige som kropslige udtryk for f.lelserf ellerf som en af mine informanter sigerm m\i mærker med kroppenmm -eg pleoer at sigef at I\K sidder i kroppenf ikke i munden. [et betyderf at man kan lære sig de 4 trin formfuldendt uden at have rykket sig bevidsthedsmæssigt. [et er indstillingenf der giver forskellenf ikke ordene.n{o. +vis ikke Oeg er bevidst omf hvilke signalerf Oeg senderf og hvad der sker i min kropf kan sprogets fokus p5 de 4 trin ende med blot at blive en pænere indpakning af de samme domme og antagelser. [et er nysgerrighedenf 5benhedenf den indre stilhedf det indre arbeodef der g.r forskellen. [et er ogs5 med kroppenf at vi mærker empatien. _mpati er at mærkef ikke noget vi kan tænke os til. \i mærker med kroppen (Witte KOær-Eestermann). [et nyttige ved de kropslige metaforer og andre faste udtryk i vores sammenhæng er at de er overveoende beskrivende = om end de naturligvis som s5 mange andre ord og udtryk er ladet med ere lag af betydningerf b5de bibetydninger eller konnotationer og forskellige kontekstuelle og situationelle betydninger. [e kropslige metaforer og andre faste kropslige udtryk udtrykker f.lelsessprogets dynamikf og Oeg har i et f.rste fors.g p5 at samle en del af disse udtryk brugt disse kropslige kategorierm O;erteM blive bl.d om hoertetf der falder en sten fra qns hoertef have/ mærke hoertet i halsenf hoertet bl.derf hoertet svulmerf f.le sig let om hoertet/tung om hoertet/syg om hoertetf med tungt hoertef varm om hoertetf f.lge sit hoerte

14 132 Ran.i -ene.i%te -ro.ersen 6te::eM hæve/l.fte stemmenf tale med bævende/skælvende/dirrende stemmef med hævet/dæmpet/svag/tynd/spinkel/forsig tig stemme Oo(e.M blive r.d i hovedetf holde hovedet h.otf tabe hovedetf tage sig til hovedet man.e og <;en,ryn og n4sem rynke brynenef rynke pandenf rynke (p5) næsenf lægge armene over korsf sl5 ud med armene OGn.M gnide sig i hændernef klappe i hændernef ryste p5 h5ndenf række nogen h5ndenf knytte hændernef have/f5 klamme hænder 2ingerM give nogen!ngerenf tromme med!ngrene -enm have bly i benenef stikke halen mellem benenef sl5 benene/ f.dderne væk under qn 2o.M stemme med f.dderne ]a(em have sommerfugle i mavenf have ondt i maven RygM vende ryggen til nogen/vende nogen ryggen 6%ul.erM l.fte skuldrenef m.de/f5 en kold skulder/den kolde skulder y;em g.re store.onef himle med.onenef ikke lukke et.oef have/ tænde Oulelys i.onenef med et glimt i.oetf med et blink i.oetf %ro7slige rea%tioner 7G?<lelserM hoertet banker hurtigtf trække veoret hurtigt/roligtf f5 5nden.df blive varm om.rernef f5 r.de kinderf f5 r.de pletter p5 halsenf blive blegf blive s.vnigf blive lysv5genf have/f5 ondt i maven (af nerv.sitet)f svedef f5 kuldegysningerf rystef dirre (stemmen eller krop pen)f smilef grine/le h.otf grædef blive paf/m5ll.s/tavs/stillef spæn de visse muskler 2<lelsesu.try%M være i sine f.lelsers voldf lade f.lelserne l.be af med sigf give f.lelserne frit l.bf fælde en t5ref f.le sig som en musf f.le sig let som en sommerfuglf f.le sig (modig) som en l.vef f.le sig (stærk) som en bo.rn. H=&")+4)$%6$(#$0$)(%7$#%,K5 I\K har et særligt fokus p5 brug af et bevidst f.lelses- og behovssprog. [ette fokus giver mogs5 bare en indgang til noget dybere i osf en in.re %onta%t. [et g.r I\K opmærksom p5f og det er faktisk unikt for I\Km (Witte KOær-Eestermannf min kursiveringf 6::).

15 !onta%ts%a,en.e %o::uni%ation ZZZ 133 \i m.der desuden et dynamisk og handlingspræget her-og-nusprog som udtrykker processerf handlingerf bevægelse (og udtaler os med I\K m5ske mindre ofte end ellers om fortid og fremtid end uden I\K). [et g.r vi n5r vi beskriver hvad vi iagttager at der sker i en situationf og n5r vi fremsætter anmodninger og beder eller sp.rger vores samtalepartner om konkrete handlinger. \i bruger genfortælling og sp.rgsm5l p5 en særlig m5dem \i genfortæller det vi har h.rt en samtalepartner sige s5dan som vi forst5r detf og stiller empatiske f.- lelsessp.rgsm5l 2<ler.u.ig aner%en.t8 ngr.u,li(er s7urgt o: at,i.rage :e..in %o:7etencep _ller vi stiller andre sp.rgsm5l for at toekke vores forst5else af en situation eller en ytring. [a udtrykker vi b5de empati og 5benhed i forhold til at samtalepartneren kan komme med Ousteringer. Witte KOær-Eestermann beskriver de sproglige kendetegn s5danm I\K har fokus p5 fakta frem for tolkninger. D5 hvad det g.r ved osf det vi opleverf i stedet for at d.mme andre for detf vi oplever. Og p5 hvilke behov vores f.lelser peger p5f i erkendelse aff at form5let medf at vi har f.lelserf er at g.re opmærksom p5 vores behov. Og p5 klaref g.rbare strategierf udtrykt i positivt handlesprog. [et er de klassisk sproglige karakteristika ved I\Kf de 4 trin. 7om sagt er den indre bevidsthed om disse adskillelser vigtigere for migf end hvad Oeg siger. n{o 7amtidig giver fokusset p5 f.lelser og behov i sproget ogs5 bare en indgang til noget dybere i osf en indre kontakt. [et g.r I\K opmærksom p5f og det er faktisk unikt for I\K (Witte KOær-Eestermann). Ida 6ump nævnerm m-eg-budskaber. Ikke-d.mmende sprog. Dersonligt og tydeligt sprogfm som fp n5r vi siger )eg =ar lagt :4r%e til at ZZZ og.er?or (il ;eg s7<rge o:.u ZZZ eller n5r vi udtrykker valg og ansvar ved at sige )eg (4lger at ZZZ i)eg =ar (algt at ZZZ (som kan være et bevidstg.rende alternativ til udtryk som )eg (ar n<.t til at i;eg =a(.e i%%e noget (alg ZZZ). Qogle citater fra mine ekspertinterviek viser nogle typiske erfaringer med I\K. _t af mine sp.rgsm5l var i hvilke sammenhænge mine informanter bruger I\K. +er lyder det samme svar fra to informanterm m+ele tiden.m Fnniken Doulsson :eer kalder I\K en morganisk m5te 5 snakke p5m og understreger at det for hende er vigtigt at hverdagssproget er mautentiskm.

16 134 Ran.i -ene.i%te -ro.ersen Witte KOær-Eestermann sigerm [et at mbruge I\K i praksis handler for mig om at have bevidstheden og opmærksomheden i mit indre arbeode og s5 sige detf Oeg tænker giver kontakt i de omgivelserf Oeg be!nder mig im. D5 sp.rgsm5let om hvad det er ved I\K som især appellerer til hendef lyder svaretm [en stærke bevidsthedf opmærksomhed p5 nuetf den respektfulde ærlighed og varme empati. _mpatien har to potentialer. [en kan hele i dybdenf som i terapien eller den fordybende samtale mellem to. Og den kan bidrage tilf at vi næsten umærkeligt g5r og heler hinanden lidt hele tiden i hverdagen i stedet for at g5 at s5re hinanden lidt hele tiden i mange af vores udvekslinger i hverdagen (Witte KOær-Eestermann). D5 et sp.rgsm5l om hvorvidt informanterne har tilpasset deres hverdagssprog p5 grund af I\Kf giver de alle bekræftende svarm -a Oeg har ændret mit hverdagssprog. Q5r Oeg ikke ved hvordan Oeg skal f5 noget sagtf kan Oeg altid g5 tilbage til en variation over de 4 trin n...o. Xen har ændret mit sprogf Oa. -eg fors.ger at tale ud fra mig selv. -eg fors.ger at lægge mærke til tankef.lelserf n5r det er dem der kommer ud af min mund = og lytte dybere ind i mig selv. [ette har givet mig en stor frihed (Ida 6ump). -a. -eg undg5r at d.mme folk og tager i stedet selv ansvaret for s5dan som Oeg har det. Fpf i stedet for at sigem m[et var dumt goortxmf siger Oeg m5skem m[et undrer mig virkeligf det du goorde. -eg kunne godt tænke mig at forst5 hvorfor. Kan du sige noget om detgm -eg kan erklære mig uenig if men afviser dog soældent andres domme = det er vigtigt for mig at give plads til de ulvef der kommerf fordi det st.tter andres oplevelse af at f5 luft og blive h.rt. Og det er en indgangsvinkel til at 5bne op for at andre bagefter kan hente ansvaret hoem til sig selv og f5 nogle behov p5. 75 plads til ulvene (de vil Oo fortælle os noget vigtigtf s5 de skal ikke bare puttes væk)f og bagefter se p5 hvad ulvene vil fortælle mig om mig (Witte KOær-Eestermann). 7om den individuelle styrke ved I\K nævner de tre informanter forskellige aspekter knyttet til hvordan de bruger og arbeoder med I\KM Xin arbeodssituation er Oof at Oeg lever at af at undervise i I\K. Xen Oeg er ogs5 politiker. 7tyrken ved I\K i politik er bl.a.f at Oeg kan argumentere knivskarpt og ærligt uden at svine andre tilf opbygge str5mændf osv.f som den politiske retorik ellers baserer sig p5. [et giver troværdighed hos vælgerne og respekt blandt kollegerne. -eg er ogs5 mor til 4 b.rn. 7tyrken ved

17 !onta%ts%a,en.e %o::uni%ation ZZZ 135 I\K med b.rn er bl.a.f at det hoælper os til at m.de dem derf hvor de erf se deres adfærd som udtryk for behov og ikke som forkert eller barnligf og at det giver os et redskab til at lytte og sp.rge indf n5r noget er sværtf eller der er nogetf vi ikke forst5r. [et giver os ogs5 et effektivt redskab til mæglingf som undg5r tendensen til at!nde den skyldige (som skældes ud) og den uskyldige (som tr.stes)f men i stedet lytte til begge parter og hoælpe dem med at se hinandens behov og!nde bedre strategier til at komme videre. D5 arbeodspladsen hoælper I\K med at opbygge den emotionelle bankkonto og l.se kon ikter mere konstruktivtf s5 det psykiske arbeodsmilo. forbedres og motivationf engagement og inddragelse.ges. -eg underviser personalef der tager sig af dementef og her hoælper I\K med at se behovene frem for at korrigere adfærdenf n5r der er kognitive forstyrrelser eller manglende sprog. n{o. I\K s st.rste styrke er m5skef at den har effekt i alle livets relationer (Witte KOær-Eestermann). ]entralt i I\K st5r udviklingen af kompetence i at skille mellem det Oeg sanser (min observation)f mine tanker om detf og hvilke behov Oeg kommer i kontakt med i situationen. Xine f.lelser kan være en veoviser der peger hen imod behovene. +vilke handlinger Oeg vælger er igen noget andet end behovet i sig selv. Q5r Oeg er klar over denne forskelf kan Oeg st5 friere i forhold til mit valg af handling. -eg er bevidst omf at ere mulige handlinger kan bære den kvalitet Oeg vil leve eller udtrykke. _t eksempelm Q5r Oeg bliver opmærksom p5 mit behov for kontaktf ved Oeg ogs5f at det ikke dreoer sig om kontakt med en bestemt person. 7amvær med en bestemt person kan være min foretrukne strategi i denne situationf men der!ndes mange m5der hvorp5 Oeg kan nære mit behov for kontakt. D5 denne m5de oplever Oeg at Oeg giver andre stor frihed. -eg kan lettere tage imod et mneom fra den andenf fordi Oeg vedf at der er ere m5der for mig at opleve kontakt p5 (Ida 6ump). Flle tre informanter bruger I\K i alle slags sprogbrugssituationer og giver eksempler p5 hvordan I\K hoælper dem med at være tydelige i deres professionelle og private kommunikationf med at h5ndtere u enighed eller strid ved at lytte og praktisere empati og selvempati og med at bevare kontakten med egne f.lelser og behovf især i krævende situationer. _fter nu at have goort rede for hvad %onta%ts%a,en.e %o::uni%ation = og I\K = erf og at have præsenteret erfaringer fra I\K-ud.vere med denne kommunikationsform vil Oeg nu afslutte med enkelte an-

18 136 Ran.i -ene.i%te -ro.ersen modningerf som er ment som opfordringer og forslag. [et g.r Oeg fordi I\K har givet mig mere plads til lytte- og tænkepauser i min kommunikation med andref fp i veoledningssituationerf og ogs5 bringer udfordringer frem i lyset som Oeg.nsker at arbeode medf bl.a. veoledning og tilbagemelding p5 I\K-grundlag og behov og f.lelser i faglige kommunikationssituationer. [en f.rste anmodning Oeg har i tankerne til dig som læserf dre- Oer sig om kontakt. -eg kunne tænke mig h.re hvilke f.lelser eller f.lelsesmæssige reaktioner artiklens emne vækker i digf uanset hvilke det m5tte være. -eg spekulerer nu p5 om du kunne tænke dig at melde tilbage om hvad der r.rer sig i dig efter at have læst om kontaktskabende kommunikationf og om du har behov og overveoelser efter læsningen som du kunne tænke dig at udveksle med mig. _n anden anmodning kunne have form af et introspektivt eksperimentm +vilke indsigter ville det give dig at g.re din sprogbrug eller kommunikation til studieoboekt i en enkel faglig kommunikationssituationg [et ville være at bedrive en form for deltagerobservation (Of. fp +astrup 2312) som der kun er f5 eksempler p5 i sprogvidenskaben. _n tredoe og sidste anmodning kunne have karakter af et fælles tankeeksperimentm +vad kunne to kolleger f5 ud af at g.re iagttagelser sammen og re ektere over et f.lelsesladet emne = fp humorg = i akademiske sprogbrugskonteksterg +vilke f.lelserf behov og virkninger ville da komme frem i lysetg W400$&30*& Frndtf +ans (2333) 67rogetZ O(er.agens :ira%el. jrhusm Farhus Gniver sitetsforlag. Fastf -ulius (1994) -o.y Yanguage in t=e `or%7lace. LondonM Denguin :ooks. Fastf -ulius (1982) -o.y Yanguage. LondonM Dan :ooks (f.rste udgave 1971). +astrupf Kirsten (2312) [eltagerobservationm Ft være der.!ulturanalyse. Kirsten +astrupf ]ecilie 6ubok Tine TO.rnh.O-Thomsen. FrederiksbergM 7am fundslitteraturm eogaardf -anne (2335) -alla.e:ageren 6<renZ M: s7rog,rug8 %onta%t8 i.en tif tets.annelse sel((4r.z K.benhavnM Landtryk. +eyerdahl-larsenf -annicke (2313)!urs=Gn.,o%?or (alg?ag %o::uni%as;on. OsloM +.gskolen i Oslo.

19 !onta%ts%a,en.e %o::uni%ation ZZZ 137 Kristensenf Kirsten Karin 7onne-QiOhoff (2334) Fokus p5 mine behov og dine. _n introduktion til Ikkevoldelig Kommunikation (I\K). Vo%sen74.agogis% Ii.ss%ri?t 2f 2334M _lektronisk versionm kkk.kommunikationforlivet.dk/ pdf/fokus 23paa 23:ehov 23-23mine 23og 23dine 23keb.pdf. X.llerf _rik (1991) Lad talesproget komme til wz >n antologi o: :o.erne s7rog?ors%ning. _rik +ansenf Inge Lise Dedersen Ib Doulsen (red.). K.benhavnM FmandaM Onsbergf Xerete (2311) Fremf.relse. Retori%Z Ieori og 7ra%sisZ -.rgensenf ]harlotte Lisa \illadsen (red.). FrederiksbergM 7amfundslitteraturM osenbergf Xarshall (2313) _%%e(ol.elig %o::uni%ationr ^gira?s7rog^z -rug.in in.?<lingse(ne og?g,g.e.ine egne og an.res,e=o( tilgo.eset. Oversat fra engelsk af ]harlotte Dietsch. :orgenf K.benhavn (3. udgavef 5. oplag). 6osenbergf Xarshall (2337) Set o(erras%en.e?or:gl :e. vredez O<st?rugten a?.in egen og an.res (re.ez Oversat fra engelsk af Karin 7onne-QiOhoff. OdenseM 6osenlund Forlag. 6osenbergf Xarshall (2332) _%%e(ol.s%o::uni%as;onz ^9ira??s7rG%^ E et s7rg%?or li(et. Oversat fra engelsk af Xonica ]arlsen. OsloMFrneberg. 7teensigf -akob (2339) +vad er talesprogg ]un.tlig=e.z Ieori og 7ra%sisZ \ibeke :oelt Xartin -.rgensen (red.). jrhusm KvaQM Eeirs.ef :odil (2337) 9ira?s7rogZ >:7atis% %o::uni%ation i 74.agogens arf,e;.e. K.benhavnM Wyldendal. Eeirs.ef :odil (2332) Wiraffen gaffen guffen = volden ned i skuffen. dnge m4.af goger 2332f 5 ntemanummer om kon ikth5ndteringom bes.gt 1. marts 2313) ]enter for Qonviolent ]ommunicationm httpm//kkk.cnvc.org. Foreningen for Ikkevoldelig KommunikationM httpm//kkk.!vk.dk. Wirafb.rn og ulveungerm httpm//kkk.ht-1.dk/girafsprog/indep.htm. +.gskolen i Oslo og FkershusM httpm//kkk.hioa.no/7tudier/7fx/_\g/ node 15854/\FK. Ikkevoldelig kommunikationm httpm//ivk.dk. I\K Qorge = Qorsk 7irkel for IkkevoldskommunikasOonM httpm//ivk.no/start. LivKom (Foreningen for Livsberigende Kommunikation)M httpm//kkk.livkom.dk/ Ooomla.

20 138 Ran.i -ene.i%te -ro.ersen :4+3)Y%D&#%/"&%/X+$+.$&%")%'$-"7% [e to lister over f.lelses- og behovsord nedenfor er let bearbeodede og udvidede versioner af Xarshall 6osenbergs lister i hans bog _%%e(ol.elig %o::uni%ation (2313M225 og 222). Xine tilf.oelser er markeret med b. 7e ogs5 lister i +eyerdahl 2313M9-13.!&*(#+B))$(#$%/X+$+.$&%74%3++$%-3& F.lelser n5r vores behov er eller bliver opfyldt begeostretb ivrig selvsikker beroligetb lettet sikkerb ber.rt lykkeligb stimuleret bevæget munter stolt energisk opl.ftetb taknemmeig fascineret opstemtb tilfreds forbl.ffet optimistisk tillidsfuld glad overrasket t5lmodigb h5befuld roligb veltilpas inspireret r.rtb F.lelser n5r vores behov ikke er eller bliver opfyldt bangeb ov irriteret bekymret fortvivlet misundeligb desorienteret forvirret mismodigb desperatb fristreret modl.s enspm hoælpel.s modvillig nerv.s trætb utilpas nedtrykt udk.rtb ut5lmodig overk.rtb ulykkeligb vred overvældet udmattetb ængsteligb skuffet usikkerb ærgerlig tristb urolig

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015

Hvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015 Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Fra konflikt til kontakt

Fra konflikt til kontakt Fra konflikt til kontakt Om at vælge mellem et fokus på skyld og et fokus på behov Af Karin Sonne-Nijhoff Når vi står i en konflikt, står vi også over for et valg. Vi vælger nemlig selv, hvilket fokus

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Don t be nice be real!

Don t be nice be real! Don t be nice be real! - om nogle af misforståelserne omkring Girafsprog Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste mennesker i dagens Danmark har hørt

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015

12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 Faget Psykologi og kommunikation Trin 1 Skoleperiode 2: 22 lektioner Skoleperiode 3: 18 lektioner 12-10-2015 Lof / 2015 Emner og indhold Kultur Kommunikation

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Fnidderspillet. www.janhuus.dk info@janhuus.dk 35 43 49 66

Fnidderspillet. www.janhuus.dk info@janhuus.dk 35 43 49 66 Fnidderspillet www.janhuus.dk info@janhuus.dk 35 43 49 66 Forviklinger Misforståelser Domme Vurderinger Konklusioner X: Jeg vil drikke min formiddagskaffe alene. Y: Du kan åbenbart ikke holde mig ud..

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Kommunikation, der svinger - for medarbejdere

Kommunikation, der svinger - for medarbejdere Kommunikation, der svinger - for medarbejdere www.janhuus.dk info@janhuus.dk 35 43 49 66 Forviklinger Misforståelser Domme Vurderinger Konklusioner X: Jeg vil drikke min formiddagskaffe alene. Y: Du kan

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde + Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale

Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Assertiv kommunikation - MBK A/S

Assertiv kommunikation - MBK A/S Vil du være bedre til at få samarbejdet til at fungere? Til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret i samarbejdet med andre? Vil du vide, hvordan andre

Læs mere

Assertionsteknik. (Andrew Salter, Robert E. Alberti, Anne Dickson) Du skal sgu ikke stå dér og være indirekte aggressiv overfor mig!

Assertionsteknik. (Andrew Salter, Robert E. Alberti, Anne Dickson) Du skal sgu ikke stå dér og være indirekte aggressiv overfor mig! Assertionsteknik (Andrew Salter, Robert E. Alberti, Anne Dickson) Du skal sgu ikke stå dér og være indirekte aggressiv overfor mig! Assertion: definition Assertion vil sige at kunne handle i overensstemmelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Sune Lohse. LOF 4. nov. 2016

Sune Lohse. LOF 4. nov. 2016 Sune Lohse LOF 4. nov. 2016 Individuel dannelse Almen dannelse Forældre manifest Forældre bør respektere deres børns synspunkter, også når de ikke er enige i dem. Kollega der skulle holde kursus Der er

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere