DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

Transkript

1 DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

2 Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed, sine egne erindringer og sin egen historie. Dagplejeren lærer barnet at kende og forsøger ved hjælp af forældrene at tilpasse sig hvert enkelt barn. Målet med dagplejen er at støtte barnets glæde ved livet.

3 Det særlige ved omsorgssvigt Omsorgssvigtede børn er børn, som har behov for særlig meget stabilitet, tryghed og forudsigelighed. I dagplejen er vi opmærksomme på at se det enkelte barns ressourcer og derigennem støtte dets udvikling. Vi tror, at den negative sociale arv kan brydes, og vi arbejder ud fra at den kan. Hvad skal du særlig være opmærksom på, når mistanken er der: Adfærd (aggression, afvisende adfærd, fejludvikling) Forældrene kan ikke tilsidesætte egne behov Negativ kontakt til børn og voksne (negativ kontakt er bedre end ingen kontakt) Barnet kan være ukritisk i sin kontaktform Pylret eller overstimuleret (barnet får ikke lov til at være alderssvarende) Hygiejne (meget beskidt eller pinligt ren) Apatisk og opgivende Børn gør det, de har set og lært (social arv både negativ og positiv) Kommunikation/sprog (lav en handleplan og følg op på den) Spiser i store mængder (kan være et tegn) Barnet bliver sygeliggjort (kan være en måde for forældrene at få opmærksomhed på) Mange skift på kort tid (flytter institution og/eller bopæl), hvor du kan spørge dig selv: Kommer vi for tæt på? Får vi for meget indsigt? Må barnet have den alder, det har? Den sociale arv (den kan brydes) Børnenes hverdag kan være præget af svigt fra nære voksne, hvilket man dels kan spore i barnets adfærd eller ved at barnet bliver aggressivt, indesluttet eller meget kontaktsøgende Barnet bliver frustreret og kæder dårlige oplevelser sammen med bestemte adfærdsmønstre I dagplejen ser vi børn, som ikke får lov til at være alderssvarende og enten bliver pylrede eller overstimulerede.

4 Hvad skal man som professionel være opmærksom på? Som professionel er det i arbejdet med omsorgssvigtede børn vigtigt at være bevidst om, hvilke briller, du ser barnet med for ikke at blive styret af egne fordomme og holdninger. En vis viden om emnet og om familiens baggrund er nødvendigt i det omfang, det lader sig gøre. Det er også vigtigt at respektere og ikke virke dømmende over for forældrene. Tage vare på barnet først og dernæst forældrene. Det er ikke altid forældrene har empati nok til at se barnets behov frem for egne. Derfor er det din opgave som fagperson at se, finde og opfylde de mangelfulde behov og give barnet omsorg og støtte til dets udvikling. Vi må stole på egen intuition, observere og støtte barnet i at skabe og fastholde relationer samt styrke dets psykiske og fysiske udvikling. De synlige tegn du som professionel skal være opmærksom på er i høj grad barnets adfærd. Vi ser tilfælde, hvor barnet mangler kropssprog, virker fraværende eller i bund og grund udviser en afvigende adfærd. I nogle tilfælde vil barnet ikke have øjenkontakt og kan have svært ved at indgå i sociale relationer. Barnet kan endvidere udvise separationsangst både over for forældrene, men også over for dagplejeren. Men vi ser også tegn på omsorgssvigt, hvor barnet er omklamrende og ukritisk i sin kontaktform. Hvordan kan man arbejde? Hvis man som dagplejer får mistanke om svigt hos et barn, er det vigtig at rette henvendelse til sin dagplejepædagog eller bruge netværksgruppen som sparring og til supervision. Dagplejepædagogen kan inddrage andre samarbejdspartnere, fx sagsbehandler, talepædagog, sundhedsplejerske, ergoterapeut og evt. psykolog. Det er vigtigt med tværfagligt samarbejde. For at understøtte dagplejerens oplevelser og iagttagelser kan det ofte være en god ide i samarbejde med forældrene at udarbejde en Kuno Beller-udviklingsprofil, et TRAS- skema (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) eller bruge Morte Meo-metoden til at iagttage samspil og relationer. Det er gode redskaber, som er med til at give et tydeligere helhedsbillede af barnet. Det er vigtigt, at dagplejeren i første omgang skriver konkrete ting og oplevelser ned, gerne i en dagbog. Det er også vigtigt at skabe en tryg, overskuelig og forudsigelig hverdag for barnet samt sørge for, at barnet får

5 voksenkontakt, tid og mulighed for at skabe og udvikle relationer. Barnet skal opleve, at voksne giver sig tid og er vedholdende i kontakten. Derfor er gentagelser og genkendelighed også meget vigtige redskaber. Som dagplejer til omsorgssvigtede børn skal man, ligesom med andre familier, lytte til forældrene, men husk, at det først er barnet og dernæst forældrene. Vi skal være åbne og samarbejdende for bedre at forstå familiernes vilkår. Kort sagt skal vi knytte barnet til glæden ved livet.

6 Gode råd fra en praktiker Her er nogle gode råd: Se barnet hvor det er udviklingsmæssigt og psykisk, og vær opmærksom på, at barnet reagerer på tidligere oplevelser Observer. Skriv dagbog og lav en handleplan. Husk at følge op på tiltagene, og stop ikke ved muren Vær bevidst om, hvordan dine egne normer, livsstil og kompetencer spiller ind og på hvornår disse ikke er tilstrækkelige Hjælp barnet til at mærke sig selv, giv omsorg og kærlighed og hjælp barnet med at få de grundlæggende menneskelige behov dækket Dagplejere Tre dagplejere fra gruppen giver gerne personlige råd og vejledning om omsorgssvigt: Signe Aronsson, , Marianne Folkersen, , Margit Jensen, , Husk kollegialt at være anerkendende og rose hinandens arbejde. Vi skal udvise empati, samarbejde og være ligeværdige partnere.

7 Netværkesgruppe Netværksgruppen for omsorgssvigt består af: Marianne Folkersen Susanne Kristiansen Lotte Larsen Signe Aronsson Mogens Esmarch Anette Larsen Helle Kryger Bettina Nielsen Margit Jensen Vivi Tange Lotte Juel Petersen Erene Vilhelmsen Dagplejepædagogen på området hedder Gretrud Sørensen. Litteratur Vores DVD og denne folder. John Aasted Halse: Omsorgssvigt og negativ social arv. Kari Killén: Omsorgssvigt alles ansvar. Hæfte fra undervisningsministeriet: Børn med særlige behov. Nettet og diverse blogs. Pædagogisk Universitet. TRAS Kuno Beller-udviklingsbeskrivelsen. Mbti og JTI.

8 DAGPLEJEN ODSHERRED KOMMUNE Vesterlyngvej Nykøbing Sj. Telefon: Fax: kommune@odsherred.dk Februar 2011 Projekt og Intern Udvikling