Museumsundervisning ved Vesthimmerlands Museum Oplevelser - samvær - erfaring indsigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Museumsundervisning ved Vesthimmerlands Museum Oplevelser - samvær - erfaring indsigt"

Transkript

1 Museumsundervisning ved Vesthimmerlands Museum Oplevelser - samvær - erfaring indsigt ARBEJDSPAPIR: RAMMER, FORMÅL, PERSPEKTIVER v/ museumsunderviser Kim Callesen December 2013

2 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse. Side 2: Forord Side 2: Vesthimmerlands Kommune Side 3: Vesthimmerlands Museum Side 4: Museumsundervisning ved Vesthimmerlands Museum Side 7: Underviserne Side 8: Undervisningens placering Side 11: Undervisningsforløb - Bag museets montre - Hul i hovedet - Det mytiske Gundestrupkar - Gundestrupkarret i billeder - Jernalder for børn - Jernalderens menneske - Jæger-og bondestenalder - Kimbrerne - Manden i mosen - På med pilen - Skarpsallingkarret - Sveberne kommer - Tidskapsel på din skole - Dateringsmetoder - Beskrivelse af nissejagt for børnehaver Side 29: Andre praktiske forløb Side 29: Vesthimmerlands Museums Konsulenttjeneste Side30: Lokalt formidlernetværk Side 31: Status over antal besøgende (dec. 2013) Side 33: Indholdsmæssige erfaringer Side 36: Samarbejdet med lærerne Side 37: Andre arbejdsopgaver Side 38: Sammenfatning Side 40: Bilag: - Artikel fra Politiken - Opgaver til Nissejagt V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 1

3 Side 2 af 48 Forord Dette arbejdspapir er 4.udgave af en løbende beskrivelse af tanker, ideer, konkrete handlinger og visioner for arbejdet med udvikling af en undervisningsenhed ved VMÅ, Vesthimmerlands Museum, der indledtes 1.oktober Det er således et arbejdspapir med status efter 12 måneders virke. Det er et arbejdspapir, der har taget afsæt i den meget konkrete arbejdsopgave på 2 år at få opbygget en undervisningsenhed ved Vesthimmerlands Museum, der udbyder undervisningsforløb primært for kommunens uddannelsesinstitutioner fra børnehave til ungdomsuddannelse. Det er en meget konkret beskrivelse af, hvad der er gennemført i praksis. Det er ikke en afhandling i teoretiske dannelsesteorier, læringsbegreber, læringsmiljø eller digital udviklingsarbejde. Vesthimmerlands Kommune VMÅ er beliggende i Vesthimmerlands Kommune, der grænser op til kommunerne Aalborg, Rebild, Viborg og Jammerbugt. Kommunen har pr. januar indbyggere. Indbyggertallet i de 4 største byer er: Aars Løgstør Farsø Aalestrup Kommunen dækker et areal på 771,8 km2, hvilket giver et indbyggertal på 49, 9 pr. km 2. Vesthimmerlands Kommune hører med til de såkaldte udkantskommuner. Den er tyndt befolket og ligger i et naturskønt område op til Limfjorden. Blandt kommunens fire byer er Aars den største med lidt over 8000 indbyggere. Den har dog ikke opnået entydig status som hovedby ved siden af Løgstør, Farsø og Aalestrup. Dette giver en helt speciel og spændende udfordring i at servicere alle kommunens borgere, hvis museets V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 2

4 Side 3 af 48 eksistens skal have berettigelse i borgernes øjne. Borgerne, store som små, skal føle at VMÅ er DERES museum. Der er betydelige afstande mellem de byer, hvor eleverne befinder sig, hvilket giver helt særlige udfordringer i form af store transportomkostninger, når en skoleklasse ønsker at at besøge et af kommunens museer. Vesthimmerlands Museum VMÅ er statsanerkendt museum med ansvar for arkæologi og nyere tids kulturhistorie i Vesthimmerland. Det blev grundlagt i I 1935 opførtes den første museumsbygning, som blev udvidet i 1977 og senest i 1999 til de nuværende rammer. I 2013 overtog VMÅ driften af Stenaldercentret i Ertebølle, hvor der straks efter overtagelsen har fundet undervisning sted. VMÅ har arkæologisk og nyere tids funktion og lokalhistorisk arkiv. Der er p.t. 19 medarbejdere på lønningslisten. Endvidere har flere frivillige deres daglige gang på museet. VMÅ s udstilling er især bygget op omkring en rig samling fra forhistorisk tid samt en mindre men meget fin samling af genstande fra nyere tid. Vesthimmerland er især kendt for følgende forhistoriske og historiske fix-punkter og emner: Ertebølle Skarpsallingkarret Gundestrupkarret Borremose - Aggersborg og vikingetid Vitskøl Kloster og Testrup Hospital. Jernbanen og stationsbykultur Landboliv Johannes V. Jensen og Thit Jensen Per Kirkeby Disse fix-punkter og emner er ikke alene centrale i den lokale- og regionale formidling, men indgår til dels også i den nationale formidling af dansk kulturarv. Flere af punkterne f.eks. Gundestrupkarret, Aggersborg og Per Kirkeby rækker endog ud over landets grænser, og er dermed også central i formidling af fælles europæisk kulturarv. Emner og fortællinger er mangfoldige og er en nærmest vedvarende kilde til undervisningsformål. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 3

5 Side 4 af 48 Museumsundervisning ved Vesthimmerlands Museum Skoler og undervisning: Oplevelser - samvær - erfaring indsigt Museumsundervisning på VMÅ er et formidlings- og servicetilbud til skoler og andre undervisningsinstitutioner. Vi tilbyder undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i museets faste udstillinger, de nævnet fixpunkter, fund der er knyttet til Vesthimmerlands kommune, samt den lokale kulturhistorie. Vi søger gennem oplevelser og samvær at give eleverne erfaringer med og indsigt i Vesthimmerlands kulturhistorie. Museet ønsker et så fleksibelt formidlingstilbud, som det er muligt. Museet ønsker at være en reel samarbejdspartner i formidlingen af historie på undervisningsinstitutionerne. Derfor bliver vores formidlingsopgave til i samarbejde med den enkelte skole, lærer eller klasse. Efter 12 mdr. virke kan vores undervisningsstilbud inddeles i flg. grupper: a: Omvisninger, hvor en klasse har bestilt en omvisning med guide. b: Klassebesøg på museet, hvor museet står for et særligt tilrettelagt tilbud f.eks. Nissejagt, Gundestrupkarret, Ertebølle m.fl. c: Individuelle undervisningsforløb, der inkluderer særligt tilrettelagte forløb på museet fulgt af undervisning ude på skolen eller i børnehaven. d: Individuelle forløb, der går uden for museets ansvarsområde, men som er indenfor museumsunderviserens særlige vidensområde. e: Undervisning i anden sammenhæng f.eks. deltagelse på messen Det gode børneliv. f: PR-virksomhed/præsentationsbesøg på institutioner. g: Konsulentvirksomhed med undervisningsfaglig rådgivning og vejledning til elever, lærere og pædagoger. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 4

6 Side 5 af 48 Læringsbegreb Det er vanskeligt at sætte et fast læringsbegreb, der er kendetegnet for formidlingen på VMÅ, da de forskellige læringsbegreber og pædagogiske tilgange varierer alt efter hvilket emne, der skal formidles, hvor det foregår og hvilke elever, det skal foregå for. Således kan f.eks. buens kulturhistorie ikke formidles ens for et barn på 5 år eller 16 år. Det er ikke ligegyldigt, om der er tale om almindelige elever eller elever med særlige psykiske problemstillinger. Der er forskel i rollerne som formidler, underviser eller konsulent! I projektet er alle tre roller blevet afprøvet. Undervisningens kernebegreber Et kulturhistorisk museum er mere end en dyr udstillingsmontre. Det er en af vores samfunds vigtigste dannelsesinstitutioner. Undervisningen på VMÅ er primært organiseret af underviseren, derfor skal nedenstående begreber ses i en pædagogisk forståelsesramme der er præget af: Det Koldske skolesyn: Børneskolen har gjort sig skyldig i den fejl, at den næsten udelukkende har søgt at tale til forstanden, og kun delvis til følelsen, mens fantasien, indbildningskraften, har været så godt som helt forbigået (...). Man har således ved undervisningsmåden taget alt for lidt hensyn til barnets evner, idet man først og fremmest stræbte efter at udvikle forstanden, som endnu ikke er kommet til modenhed, i stedet for at virke gennem fantasien, som er til stede (...). Jeg skal ikke kunne afgøre, om dette systematiske og kateketiske væsen måske kan være passende for tyskere og andre folkeslag, men for os passer det i hvert fald ikke. Ser vi på, hvordan vore forfædre meddelte og modtog den oplysning de fandt gavnlig og glædelig, så finder vi, at det var ad fortællingens vej. (Ole Pedersen: Chresten Kold og Friskolen 150 år. Folkeskolen.dk) Alexej Nikolaevitj Leontjev s tanker om virksomhedsteori: Når mennesket arbejder for at realisere et eller andet behov, frembringer vi en lang række resultater materielle og ideelle produkter, dvs. at vi skaber vor omverden: tingene som vi har frembragt, redskaber, samfund, kultur og historie." (Mott, Laura. Systemudvikling. Handelshøjsskolen i København. 2.oplag, 1996) Hans Jørgen Kristensens tanker om udvikling af Den nødvendige handlingskompetence, der er udtryk for, hvad børn og unge må lære at kunne for at kunne være med til selv at forme deres egen og andres fremtid. (Se bilag 7) På denne baggrund søger undervisningen på VMÅ at tage udgangspunkt i følgende kernebegreber: 1) Autenticitet: I enhver undervisningssituation søger vi at inddrage originale fund, der knytter sig til lokalområdet. Vi har i de nævnte fixpunkter en enestående kulturhistorisk V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 5

7 Side 6 af 48 arvemasse, hvor lokal-, regional-, national og selv international kulturarv er til stede lige uden for døren. Vi søger således at anvende den lokale rigtige historie i undervisningen. 2) Det håndgribelige: I videst mulige omfang skal eleverne have originale fund i hænderne. Elever er meget kritiske og kvalitetsbevidste, og det er erfaringen, at det virker meget motiverende på eleverne, når de er tæt på originale fund. Derudover har det den sidegevinst, at man kan formidle håndteringen af fund, konservering m.m., som pludselig bliver meget håndgribelig. Ud af de mange børn, der har haft originale fund i de alt for store hvide museumshandsker, er der ikke én, der har tabt endsige forsøgt, at behandle de autentiske genstande på uforsvarlig vis. Der er tværtimod tale om stor ansvarlighed ja til tider nærmest ærbødig holdning for at stå med de autentiske fund i hænderne. Det er af afgørende betydning for udvikling af børnenes historiebevidsthed at de har konfronteret genstanden med alle sanser. Genstandende tilhører museets studiesamling, som er under løbende udvikling og udbygning. 3) Levendegørelse: I videst muligt omfang at inddrage levendegørelse i form af madlavning, snitning, bueskydning, prøvning af tøj, våben, redskaber m.m. Hvilket tilgodeser den enkelte elevs måde at lære på. Museet har her en helt exceptionel mulighed for at inddrage Jostein Gaarders De mange intelligensers pædagogik. Eller sagt på en anden måde, at vi lærer forskelligt og skal derfor have præsenteret et stof på flere forskellige måder. I en tid, hvor de kreative fag i skolerne bliver slået sammen og nedprioriteret, er det vigtigt, at vi som kulturarvsformidler vedkender os vores ansvar for at præsentere håndens arbejde for eleverne og de oplevelser af fysisk og mental karakter, der knytter sig til det. 4) Kulturarv er Kød og blod : Den formidling, der foregår, skal selvfølgelig relateres til originale fund eller begivenheder, der har fundet sted i lokalområdet og formidles på en måde, så det bliver kød og blod. Historie handler om levende mennesker og de historier, der knytter sig til dem. Derfor er der følelser involveret, og det formidlede kan/skal være ubehagelig, voldsomt, trist, morsomt eller spændende. Historien bliver således ikke en fjer og abstrakt størrelse, men nærværende viden, eleverne skal forholde sig kritisk til. 5) Kendskab til museumsverdenen: I ethvert undervisningsforløb med en børnehave eller skoleklasse skal der være minimum et besøg på museet. Barnet skal gerne opleve et positivt møde med museet, der med årene kan udvikle sig til en interesse for den nationale-og lokale kulturarv. 6) Fokus på drengene: Flere undersøgelser peger på, at skoler og børneinstitutioner skaber undervisningsmiljøer på pigernes præmisser (Politiken ). Museet ønsker at skabe undervisningsvisningstilbud, der også er målrettet drengene. (Bilag 2) 7) Medinddragelse af elevernes erfaringer: Elevernes egne erfaringer med historien søges inddraget i videst mulig omfang, hvilket er med til at udvikle deres historiske bevidsthed. Det er vigtigt at få sat ord på deres erfaringer. 8) Det digitale: Nye digitale medier og kommunikationsmuligheder har stor betydning for elevernes hverdag, indlæring og social adfærd, men rummer også nye udtryksmuligheder. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 6

8 Side 7 af 48 Derfor vil undervisningstjenesten arbejde målrettet med at inddrage disse medier og forståelsesrammer i formidlingen Phantasie og følelse hører lige såvel til et ordenligt menneske som forstand (N.F.S.Grundtvig). Elev fra Farsø Skole er ved at køle brændte lerperler. Underviserne Der er ansat en fuldtids museumsunderviser, der står for den daglige udvikling, planlægning og gennemførsel af undervisningsforløb ved VMÅ. Underviseren: Er uddannet lærer med linjefag i historie, sløjd og mediekundskab. Underviseren har 20 års erfaring fra Folkeskolen, friskoler og det grønlandske skolevæsen. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 7

9 Side 8 af 48 Derudover er der tilknyttet to frivillige, pensionerede lærere, der i samarbejde med underviseren udvikler nye tiltag samt gennemfører egne forløb alt efter interesse og især omkring juleaktiviteterne. Endelig indgår museets øvrige personale i formidlingen på forskellig vis f.eks. ekspertformidler, støtteformidler eller som praktisk hjælp alt efter behov. Undervisningens placering Undervisningens placering tilpasses efter skolernes behov. Undervisningen kan tage afsæt i museets udstillinger eller værkstedstilbud, men kan også flyttes ud af museet og hen til fundsteder eller lokaliteter, der har forbindelse til undervisningen. Administrationsbygningen: Museet råder over et undervisningslokale og en undervisningssamling, der består af originale arkæologiske- og historiske genstande, som eleverne, efter instruktion, kan håndtere, studere, tegne eller male. Der er mulighed for enkle værkstedsaktiviteter i forbindelse med lokalet evt. på terrassen. I umiddelbar nærhed er der et køkken, der rummer mulighed for at benytte komfur/ovn i forbindelse med værkstedsaktiviteter til f.eks. madlavning, bagning m.m. Lokalet indeholder av-udstyr til brug for undervisningen samt en samling af diverse undervisningsmaterialer for eleverne. Bygningen rummer garderobe, kantine og toilet, der kan benyttes af eleverne. Udviklingsmuligheder: En stor del af undervisningen har indeholdt en form for levendegørelsen, der har inkluderet den store beholdning af kopier af forhistoriske redskaber, som museet er i besiddelse af. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 8

10 Side 9 af 48 Flere gange har museets grønne områder været brugt i forbindelse med madlavning, bygning af vikingeovn, bueskydning m.m. Bålpladsen er af midlertidig karakter, men der kan for forholdsvis få penge etableres en hugge- og bålplads i området ud for undervisningslokalet. Der kan graves græstørv/jord af i et område, som måske kunne genbruges til tag i et lille grubehus? Således er der flere udviklingsmuligheder, der vil kunne komme flere af museets gæster til gode uden at ødelægge parkanlæggets æstetiske værdi. På længere sigt, kunne det være godt med et halvtag eller åben bygning, så udendørsaktiviteterne ikke er afhængigt af vejrsituationen. Museet har rigtig gode stisystemer rundt om bygningerne, hvilket gør det muligt for handicappede, at bevæge sig rundt i terrænet. Udstillingen: Som udgangspunkt søges udstillingen brugt ved hvert undervisningsforløb, både til traditionel omvisning, men også til særlige forløb f.eks. dramatiseringer i Kimbrersalen eller som en slags kulisse i forbindelse med Gys og gru. Det skal bemærkes, at udstillingen ikke har nogen særlig børneafdeling, men enkelte genstande er kopier, som man kan komme tæt på. Smedjen: Smedjen i kælderen har ligget stille hen i flere år. Men efter en større oprydning ser det ud til, at den kan genåbnes og bruges til det oprindelige formål. Der vil ikke være brug for yderligere indkøb, da museet allerede har en god beholdning af smedeværktøj. Smedaktiviteterne kan evt. flyttes til parken, så lokalerne kan bruges til andre formål. Undervisningen kan foregå på museet, i byen, ude i kulturlandskabet eller evt. i samarbejde med kommunens øvrige institutioner f.eks. Johannes V. Jensen Museet, Ertebøllecentret, Herregården Hessel, Limfjordsmuseet m.fl. I den forgangne periode har formidlingen således været ude 30 % af det samlede antal forløb. Det være sig på skoler, børnehaver, udgravninger, fortidsminder og historiske steder. Institutionerne udtrykker begejstring for ordningen og booker gerne 2-4 gange et enkelt forløb. En mobil formidling giver dog nye udfordringer i forhold til transport. Der er endvidere stort slid på undervisningsudstyr. Her skal der findes passende løsninger. Stenaldercentret i Ertebølle I sommeren 2013 blev Stenaldercenter Ertebølle lagt under VMÅ. Undervisningstjenesten ved VMÅ deltog i sommerens formidling for turister, samt ved åbningen af den nye formidling som led i projektet DOIL-Danmarks Oldtid i Landskabet. På tre uger deltog ca. 500 turister i de forløb, uv-tjenesten udbød. Fra midten af august til slut september var der 17 undervisningsforløb for skoleklasser på Stenaldercentret, der formidlede Ertebøllekultur primært for elever fra Farsø, Strandby, Ranum, Ullits og Gedsted. Der har således været god opbakning fra de lokale skoler i nærmiljøet. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 9

11 Side 10 af 48 Elever 8.kl i Farsø forsøger at smede en gaffel Digital undervisning VMÅ har et særlig site for undervisningsenheden, hvor interesserede kan finde forslag til undervisningsemner og -forløb og finde informationer om den lokale kulturarv. Endvidere indeholder sitet kontaktoplysninger og praktiske informationer. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 10

12 Side 11 af 48 Undervisningsforløb Nedenstående undervisningsforløb er de aktuelle tilbud, som vi tilbyder på Vesthimmerlands Museum. Vi er meget interesseret i at tilpasseforløbene efter klassens ønsker, og i de tilfælde, hvor vi kan, indgår vi i dialog og udvikling af nye tiltag. Bag museets montre Tidsperiode: Nutid Kanon: Kronologi, UU-vejledning, virksomhedsbesøg. Undervisningens indhold: Hvad er et museum egentlig ud over at være en udstillingsbygning. I undervisningen føres eleverne bag udstillingen for at se, hvad de forskellige faggrupper arbejder med. Eleverne møder arkæologen, historikeren, arkivaren og de frivillige i deres arbejde. Aldersgruppe: Fra 4.klasse Varighed: 1.1 ½ time alt efter spørgelyst. Pris: Gratis Levende tilvalg: - Arkæologi i sandkassen Særlige forhold: ingen - Besøg på aktuelle udgravninger. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 11

13 Side 12 af 48 Hul i hovedet et forløb i faget dansk. Tidsperiode: Jægerstenalder f.kr f.kr. Kanon: Kronologi/ertebøllekultur. Dansk: Skriftlig fremstilling, novellearbejde m.m. Fag: Undervisningens indhold: Eleverne møder udstillingens jægerstenaldermand, der har kraftige skader på kranieskallen. Efter en kort introduktion, skriver evt. noter vedr. fakta: alder, køn m.m. Herefter skriver eleverne mandens historie. Hvad skete der? Hvordan fik han skaderne? Hvad skete der siden hen? Eleverne skriver enten historierne på museet, eller i klassen, hvor efter man samles for at høre uddrag ved det udstillede kranium. Processen afsluttes med en udgivelse i bogform, der udstilles på museet og hjemmesiden. Aldersgruppe: Fra 5.kl Varighed: Min 2.timer. Pris: Gratis. Levende tilvalg: - Efter samråd med museet, vil der være flere muligheder for lignende skriveforløb med andre emner: F.eks. Moseofringer, de ofrede fletninger, Gundestrupkarret m.m. Særlige forhold: Eleverne må meget gerne medbringe lap top m.m. til det skriftlige arbejde. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 12

14 Side 13 af 48 Det mytiske Gundestrupkar Tidsperiode: Jernalder ca. 500 f.kr e.kr. Kanon: Kronologi Fag: Historie, dansk, billedkunst, kristendomskundskab. Undervisningens indhold: Formidlingen tager udgangspunkt i en af museets hovedattraktioner: Kopien af Gundestrupkarret, der blev fundet i 1891 i Rævemosen nær Aars. Rundvisningen beretter ikke kun om fakta, men også om den græske/keltiske fortolkning af karrets fantastiske billedverden. Der vil være mulighed for at røre flere genstande, der har relation til karrets billedverden. Aldersgruppe: Fra 0. klasse vil forløbet være mere en samtale om karret, hvorimod på de ældste klassetrin, vil undervisningen i karrets billedsprog have et udgangspunkt i den mytologiske billedverden. Varighed: 1 1½ time. Pris: Gratis Levende tilvalg: - Dramatisering: For de yngste elever, eller elever i 4.-6.klasse kan der også tilbydes dramatiseret forløb om karrets billedverden, hvorefter de får den officielle fortolkning. Dramatisering inkl. rundvisning: 3 timer. - Elever laver en stangdukkeforestilling ud fra karrets billedverden. Tilvalg aftales med museet på forhånd og i god tid. Særlige forhold: Eleverne skal være motiverede for dramaforløb. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 13

15 Side 14 af 48 Gundestrupkarret i Billeder et billedkunstforløb. Tidsperiode: Jernalder ca. 500 Kr.-530 e.kr. Kanon: Kronologi. Billedkunst: (trinmål efter 5.klasse) fremstille skitse, hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst, lokalt og globalt og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet. Fag: Billedkunst, historie, kristendomskundskab og dansk Undervisningens indhold: Eleverne få med udgangspunkt i udstillingen en kort introduktion til Gundestrupkarrets billedverden, hvorefter eleverne skal forsøge at udtrykke de indtryk de har fået gennem enten tegning eller ostevoks. Aldersgruppe: Fra 4. klasse. Varighed: Min. 2 timer (90 min) Pris: Gratis. Levende tilvalg: Materialevalget foregår efter samråd med billedkunstlæreren. Særlige forhold: Husk praktisk beklædning til både elever og lærer. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 14

16 Side 15 af 48 Jernalder for børn Tidsperiode: Jernalder ca. 500 f.kr e.kr. Kanon: Kronologi Fag: Historie, dansk. Undervisningens indhold: Museet har med udgangspunkt i husets jernalderudstilling udarbejdet et undervisningsmateriale. Opgaver til brug for besøg på museet findes på museets hjemmeside: Link: Arket kan printes ud og anvendes på klassen. I materialet præsenteres dels de vigtigste arkæologiske fakta om fund og udgravningsresultater, dels nogle fortolkninger om menneskernes levevilkår i jernalderen fra ca.500 f.kr. Til 200 f.kr. Der kan frit plukkes i emnerne, alt efter hvad elever og lærer ønsker fokus på. Opgaverne kan printes ud og bruges i forbindelse med besøg på museet. Der lægges op til, at eleverne kommer rundt på museets jernalderafsnit på egen hånd og selv undersøger udstillingerne. Opgaverne er bygget op omkring tre hovedtemaer: Find og beskriv Undersøg og forklar Brug fantasien Aldersgruppe: 4.-5.klasse Varighed: Pris: Gratis Levende tilvalg: Særlige forhold: V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 15

17 Side 16 af 48 Jernalderens menneske Tidsperiode: Jernalderen dvs. ca. 500 f.kr. 800 e.kr. Kanon: Kronologi Fag: Historie, dansk, kreative fag. Undervisningens indhold: Hvem var jernalderens mennesker? Udgangspunktet tages i museets udstilling, hvor rundvisningen vil komme ind på menneskets fysik, udseende, beklædning, mode, levevilkår, tro m.m. Eleverne vil få mulighed for at røre ved flere originale genstande samt kopier af tøj. Aldersgruppe: Fra 3. klasse Varighed: 1-1½ time Pris: Levende tilvalg: I sommerhalvåret, eller hvis vejret tillader det, vil der være mulighed for at udvide undervisningen med: - Små snitteopgaver f.eks. skefremstilling - Jernaldermadlavning - Bueskydning/jagt - Keramikarbejde - Modelbygning - Mindre smedeopgaver (fra 5. klasse ) - Tatovering/kropsudsmykning Ved tilvalg af levende aktiviteter skal man regne med et samlet timeforbrug på mindst 3 timer inkl. rundvisning. Længere forløb aftales med underviseren. Alle tilvalg i undervisningen skal aftales på forhånd. Enkelte aktiviteter kan foregå på elevernes skole. Særlige forhold: Husk praktisk påklædning ved udeaktiviteter. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 16

18 Side 17 af 48 Jæger og bondestenalder Tidsperiode: Jægerstenalder f.kr. og bondestenalder f.kr. Kanon: Kronologi, Ertebøllekultur m.m. Fag: Historie, dansk, kreative fag Undervisningens indhold: Museet har en meget fin samling fra stenalderen, der fortæller om de første mennesker i Danmark, om deres levevilkår som jægere og samlere og siden som bønder. Der er mulighed for at komme tæt på de dyr, jægerne jagede. Der gives en gennemgang af stenalderens flintredskaber, hvor eleverne får mulighed for at studere og røre ved en række originale stenredskaber. Aldersgruppe: fra 3. klasse Varighed: 1-1½ time Pris: Gratis. Levende tilvalg: Tilvalget tilpasses i samarbejde med elevernes lærere, således kan den samme aktivitet godt foregå på flere forskellige alderstrin. - Buejagt på skiver. Fra. 1. klasse - Stenaldermadlavning herunder grutning af mel på skubbekværn - Keramik - Milebrænding - Mindre ben og hornarbejder Tidsforbrug med tilvalg: minimum 3 timer inkl. rundvisning. Tilvalg aftales med museet på forhånd og i god tid. Særlige forhold: Husk praktisk påklædning for både børn og voksne ved udeaktiviteter. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 17

19 Side 18 af 48 Kimbrerne Tidsperiode: Jernalder ca. 500 f.kr. 800 e.kr. Kanon: Kronologi, Rom Fag: Historie. Undervisningens indhold: Udgangspunktet er centrale romerske kilder samt museets udstilling. Hvad er myte og hvad er fakta? Der berettes om kimbrertogtet, og der vil være mulighed for at røre ved enkelte genstande, kopier af våben, ringbrynjer m.m. Aldersgruppe: Fra 4. klasse undervises der mere ud fra et praktisk og konkret udgangspunkt. Fra 7. KL arbejdes der mere ud fra skriftlige kilder. Varighed: 1-1½ time Pris: Gratis Levende tilvalg: Der vil være mulighed for at udvide undervisningen med: - Afprøvning af udrustning Hvis vejret tillader det: - Madlavning, herunder grubekogning - Bueskydning evt. jagt på skiver - Mindre snitteopgaver f.eks. skefremstilling - Mindre smedeopgaver - Grutning på skubbekværn - Særlige forhold: Husk praktisk påklædning for elever og voksne ved udeaktiviteter. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 18

20 Side 19 af 48 Manden i mosen Tidsperiode: Jernalder ca. 500 f.kr.-800 e.kr. Kanon: Kronologi Fag: Historie, kristendomskundskab og kreative fag. Undervisningens indhold: Undervisningen har fokus omkring museets udstillinger af mosefund samt billeder af Borremosemanden. Undervejs fortælles der om offertraditioner i oldtiden, om kult og tro i jernalderen og om Gundestrup karret, de ofrede fletninger, gudestatuen m.m. Aldersgruppe: klasse Varighed: ca. 1 time Pris: Gratis Levende tilvalg: I sommerhalvåret, eller hvis vejret tillader det, vil der være mulighed for at udvide undervisningen med: - Små snitteopgaver f.eks. skefremstilling - Jernaldermadlavning - Bueskydning - Keramikarbejde - Modelbygning - Mindre smedeopgaver (fra 5.klasse ) - Mindre arbejder i horn og ben - Afprøvning af udrustning Ved tilvalg af levende aktiviteter skal man regne med et samlet timeforbrug på mindst 3 timer inkl. rundvisning. Længere forløb aftales med underviseren. Enkelte aktiviteter kan foregå på elevernes skole. Særlige forhold: Husk praktisk påklædning for elever og voksne ved udeaktiviteter. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 19

21 Side 20 af 48 På med pilen Tidsperiode: Jægerstenalder - Middelalder Kanon: Fag: Historie og idræt. Undervisningens indhold: Med udgangspunkt i museets udstilling fortælles buens historie og betydning for menneskets levevilkår. Der berettes om buetyper, pilespidser og jagtmetoder. Rundvisningen afsluttes med mulighed for bueskydning med forskellige slags buer. Aldersgruppe: Fra 3.klasse Varighed: Min 2 timer Pris: Gratis Levende tilvalg: Særlige forhold: Husk praktisk påklædning for elever og lærere ved udeaktivitet V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 20

22 Side 21 af 48 Skarpsallingkarret Tidsperiode: Bondestenalder ca f.kr. Kanon: Kronologi Undervisningens indhold: Ud fra museets righoldige samling af keramik og stenredskaber, får eleverne en introduktion til bondestenalderens verden. Livsgrundlaget ændrede sig med landbrugets indførsel og dermed også livsvilkårene. Herefter indføres eleverne i oldtidens metoder i keramikfremstilling, Hver elev forsøger at fremstille et stykke keramik, som de må tage med hjem Aldersgruppe: Fra 3. klasse Varighed: Min. 2 timer evt. med genbesøg og færdiggørelse Pris: Gratis Levende tilvalg: Efter samråd kan forløbet strække sig over flere uger, da keramikken skal tørre, så der kan pyntes med mønster og brændes. Tilvalg kan være: - Keramikforløb over flere gange - Milebrænding - Madlavning i elevernes produkter. Særlige forhold: Husk tøj, der må blive beskidt! V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 21

23 Side 22 af 48 Sveberne kommer! Tidsperiode: Jernalder dvs. 500 f.kr e.kr. Kanon: I forhold til kronologi og lokalhistorie for eleverne i kommunen. Fag: Historie, dansk og kreative fag. Undervisningens indhold: Med udgangspunkt i museets udstilling fortælles om Borremosefæstningen dens udseende, indretning og funktion. Der kommes ind på kontakten til det romerske rige og Sveberne. Der vil være mulighed for at røre ved flere historiske fund, samt kopier af våbentyper. Der afsluttes med at lytte til den dramatiserede fortælling: Sveberne kommer. Aldersgruppe: fra 3. klasse Varighed: 1-1½ time alt efter spørgelyst Pris: Gratis Levende tilvalg: I sommerhalvåret, eller hvis vejret tillader det, vil der være mulighed for at udvide undervisningen med: - Små snitteopgaver f.eks. skefremstilling - Jernaldermadlavning - Bueskydning - Keramikarbejde - Modelbygning - Mindre smedeopgaver (fra 5. klasse ) - Mindre arbejder i horn og ben Ved tilvalg af levende aktiviteter skal man regne med et samlet timeforbrug på mindst 3 timer inkl. rundvisning. Længere forløb aftales på forhånd med underviseren. Enkelte aktiviteter kan foregå på elevernes skole. Særlige forhold: Husk praktisk tøj og fodtøj ved udeaktiviteter. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 22

24 Side 23 af 48 Tidskapsel på din skole Tidsperiode: Undervisningens indhold: Eleverne møder verdenen anno 1913, der skal sætte udviklingen til i dag i perspektiv, så de bliver i stand til at pakke en tidskapsel til fremtidens historikere. Konkret foregår det ved, at de skal tage stilling til, hvad de mener vil være relevant at gemme til fremtiden både som klasse, men også som enkeltperson. Hvad skal der i kapslen? Kapslen opbevares på hjemskolen men henblik på åbning i I forbindelse med undervisningen vil museet gerne have elevernes bud på følgende spørgsmål: - Hvad mener du var vigtigt for en familie for 100 år siden? - Hvad er vigtigt for dig som barn i Vesthimmerlands Kommune? - Hvad tror du bliver vigtigt for en familie om 100 år? Elevernes svar bliver optaget på HD-Cam og lagt i museets tidskapsel, der bliver endegyldigt lukket d Aldersgruppe: Forløbet egner sig til hele grundskoleforløbet, og vil blive tilpasset de enkelte klassetrin. Forløbet egner sig også til som udgangspunkt for emnearbejde i afdelinger eller som fællesemne for hele skolen Varighed: Ca. 3 timer pr. klasse. Pris: Gratis, museet står for videooptagelser til tidskapslen og medbringer eget udstyr til dette. Vi deler gerne filerne med jer, så de kan komme i jeres tidskapsel Levende tilvalg: Der opfordres til at kombinere forløbet med besøg på Vesthimmerlands Museum, Herregården Hessel eller Hjerl Hede. Særlige forhold: Book i god tid!! V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 23

25 Side 24 af 48 Dateringsmetoder Tidsperiode: Hele Danmarkshistorien. Kanon: I forhold til kronologi og lokalhistorie for eleverne i kommunen. Fag: Historie. Undervisningens indhold: Hvordan kan arkæologer og historikere egentlig tidsbestemme de genstande, de håndterer? Alt efter elevernes alder introduceres eleverne til dateringsmetoder. Underviseren medbringer en række genstande i kasser, som eleverne skal placere på en medbragt tidslinje. Når eleverne har anbragt genstandene samtales der om de metoder, de har anvendt for at kunne tidsbestemme dem. Der sluttes af med en kort gennemgang af de metoder, den professionelle bruger: Pollenanalyse, kulstof 13 og 14, askelagsanalyse(tefrakronologi), kildeanalyde, dendrokronologi, stratigrafi og mere generel typologi Aldersgruppe: fra 5. klasse Varighed: 1-2 timer alt efter spørgelyst Pris: Gratis Særlige forhold: Aktiviteten kan sagtens foregå ude på skolen V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 24

26 Side 25 af 48 I december har Vesthimmerlands nisser for vane at bosætte sig på museet Beskrivelse af Nissejagt for børnehaver Formål: Museets yngste gæster skal have et levende, spændende og lærerigt første møde med museumsverden. Undervisningen skal være en appetitvækker, et frø der bliver lagt til en forhåbentlig livslang interesse for kulturhistorien. Målgruppe: 4-6-årige. Børnehave-og børnehaveklassebørn. Forberedelse: Kopiering af bogstavark. Indhold: - Velkomst og præsentation På loftet er der samtale om: - Hvad er et museum? Hvad er specielt for de ting, som museet har? - Har barnet været her før? - Hvorfor må man ikke røre ved tingene? Husk at fortælle at pakkerne på museet først må åbnes d.24/12. - Hvorfor har de ansatte hvide hansker på, når man rører ved originale genstande Samtale om dagens navn, dato og måned - Hvad er en adventskrans? - Hvor mange lys skal der tændes i dag? Samtale om forvirringen på museet, og at der er kommet et brev: V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 25

27 Side 26 af 48 Kære personale på museet Ja, så er det atter blevet den bedste tid på året nemlig Jul Nu er det så fugtigt og koldt ude i skoven, så vi nisser er flyttet ind på museet. Det håber vi er i orden? Vi er rigtig glade for at bo her med alle de fine og gamle ting. Desværre er nogle af vores vilde ungnisser kommet til at smadre en tallerken. Det må I meget undskylde! Da vi ikke er vant til mennesker, tør vi ikke vise os frem, men i må meget gerne se, hvor vi bor. Vi har for resten lånt lidt sager af jer: Et par briller, en tapeholder, en saks, en kuglepen, en lineal og et par ski. Vi har lagt nogle bogstaver ved tingene, som når de sættes sammen, danner to gode ord. Hvis ikke I selv kan finde ud af det, kan det være jeres gæster vil hjælpe jer. Mange julehilsner fra Museumsnisserne. Ivrige og nysgerrige børn på Nissejagt I udstillingen: I receptionen repeteres de ting, som børnene skal finde. Der uddeles skriveunderlag med opgaver til de voksne, der skal agere skriverkarle for børnene, der skal lede efter bogstaver og tælle nissehuer. Børnehavebørn går rundt i grupper, hvorimod elever fra børnehaveklasser slippes fri på egen hånd og med hver sit skriveunderlag med opgave. Museumsunderviseren cirkulerer rundt og hjælper børnene rundt i udstillingen, samt svare på de spørgsmål der måtte melde sig. OBS de skal især hjælpes med at komme i Cimbrersalen, da de er så engageret, at de overser den. Flere børn er også bange for at gå alene i salen. Efter nissejagten blev børnene vist i lille sal hvor der var samtale om krybben. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 26

28 Side 27 af 48 I stor sal fortælles om kareten og Alberti. Der læses højt af Nissen med det lange skæg fra Vort modersmål H. Hagerups Forlag Kbh Børnene opdagede stemmerne i Kareten, der førte til samtale om: - Hvem var der? - Hvad snakker de om? - Hvad laver de? Samtalen afsluttes med, at Kim spørger børnene: Tror I ikke at nisserne vil blive glade for en sang? Der synges f.eks. på loftet sidder nissen mens alle går rundt om juletræet. Til sidst følges der op på, om børnene fandt alle de ting, nisserne havde lånt, samt hvor mange nissehuer de havde fundet. Nisserne er flyttet ind i montrene. Her med en cykelbane Nissejagt 2012 Holdet bag Nissejagten er meget forsigtige med at ændre for meget i forløbet, da der ikke skal ændres i forløb, der kører godt, samt skal man tage hensyn til genkendelsens glæde. I 2012 var kernen fra 2011 bevaret i forløbet med: Velkomst og fortælling på loftet Nissejagt på bogstaver og genstande i udstilling Fortælling og afslutning i salene. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 27

29 Side 28 af 48 Opgaverne til Nissejagten blev ændret og differentieret i 3 hold( se eksempler bilag 3-5 ): Børnehaver -0.klasse: Bogstavjagt, nissehuer og 2 krydderier 1.-2.klasse: Bogstavjagt, nissehuer, 2 krydderier og ordquiz om pynt 3.-4.klasse: Bogstavjagt, nissehuer, 6 krydderier, ordquiz og runejagt, der også indbefattede et besøg hos Vølund i museets smedje Opgaverne baserede sig på at eleverne skulle finde de gemte bogstaver i udstillingen, der dannede et nyt løseord: Gaardbo, der relaterede sig til det fortalte på loftet. Eleverne skulle derudover løse en opgave, hvor de skulle bruge næsen til at identificere julens krydderier. Endelig skulle eleverne forsøge at finde ud af, hvor mange nisser, der var flyttet ind i udstillingen ved at tælle nissehuer. I 2012 var der en yderlig krølle på historien, da Gundestrupkarret på besynderligvis begyndte at blive mindre (Karret blev dækket til og et mindre sat ovenpå ). På Facebook var det muligt at følge med i udviklingen, der bl.a. resulterede i et brev fra nisserne til de besøgende børn. Nissejagt 2012 var det hidtil mest besøgte med 1175 gæster fra skoler og børnehaver. Børnene er MEGET interesseret og meget aktive i hele forløbet. Der skete ofte en magisk forvandling fra kritiske børn til børn, der var overbeviste om at museet var beboet af nisser. Nissejagt er en hyggelig oplevelse med danskfaglige, kulturhistoriske oplevelser for hele kroppen i en nærmest magisk atmosfære, som flere af lærerne beskrev. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 28

30 Side 29 af 48 Forslag til andre praktiske forløb: - Milebrænding Bør kunne foregå på museets område. - Pileflet - Mindre læderarbejde - Fremstilling af smør, ost og tykmælk - Diverse keramikarbejde. - Farvning af garn - Mindre træhåndværk f.eks. skåle, fade m.m. - Mindre arbejder i ben og horn. - Gude- eller vikingeskulpturer til parken. - Skype-uv. til skolerne - Arkæologi i sandkassen primært for børnehavebørn og indskolingen. - Besøg fra middelalderen Vesthimmerlands Museums konsulenttjeneste Museet ønsker at indgå som en naturlig samarbejdspartner i undervisningsmiljøet, hvor lærere kan hente faglig viden og inspiration til undervisningen. Det kan være i form af undervisning eller sparring i forløb, der har paralleller til vores fagområde. Det kan også være i form af kursusafholdelse eller korte undervisningsforløb på skolen. Museet vil undersøge muligheden for at opbygge et historielærernetværk i kommunen, der kan virke som inspirator på den enkelte skole og som ambassadør for de regionale og nationale netværk for museumsundervisning. Undervisningstjenesten ønsker at udbrede kendskabet til det professionelle museumsarbejde i kommunen og til de læringsmuligheder, som VMÅ og andre professionelle aktører kan tilbyde. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 29

31 Side 30 af 48 Museet hjælper med en grydebrænding. Udlånstjeneste. Vi har en udlånstjeneste, hvor lokale skoler kan låne udstyr og genstande til brug i den daglige undervisning. Udlånene pakkes på Vesthimmerlands Museum, der også kan stå for vedligeholdelse af udstyret. Udstyret kan f.eks. bestå af flg. pakket i trækasser:: Udlån af: a) Transportable esser b) Udlån af smedeudstyr c) Udlån af huggehusudstyr d) Udlån af en stenalderkasse (ikke etableret pt. ) e) Udlån af en jernalderkasse (ikke etableret pt.) f) Udlån af en kasse med aviser og blade fra 60 erne g) Udlån af en kasse med gamle billeder. I starten af 2013 har vi haft de første udlån af smedeudstyr og børnebuer. Lokalt formidlernetværk I Vesthimmerlands Kommune findes der i alt 11 museer eller museumslignende samlinger og aktører. Det vil være hensigtsmæssigt at etablere et formidlernetværk aktørerne imellem, både mht. samarbejde, koordinering, men også med det formål at lære hinanden at kende og skabe et samarbejde og gensidig inspiration. VMÅs undervisningstjeneste V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 30

32 Side 31 af 48 ønsker at stå som primus motor i dette samarbejde og har inviteret til og gennemført fællesmøder. Elever fra Aalestrup Skole på besøg i Giver Jættestue Status over antal besøgende År Samlet antal Antal børn Antal voksne Gys og gru Forløb inde +Ertebølle Forløb på skoler 2011* I alt * 2011: Gælder for perioden 1/10-31/12 Kommentarer til tallene:. Forløb i alt - I 2013 betød lærer-lockouten et fald i antallet af gæster med ca. 500 stk. så det samlede antal for 2013 kunne have været på ca ! V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 31

33 Side 32 af antages at være tæt på det max. antal i skoletjenesten, da der også skal være tid til forberedelse, udvikling og vedligeholdelse. - Ertebølle er lidt af en ukendt faktor, da vi endnu ikke har haft en normalsæson. - De 381 gennemførte forløb bestod af 150 forløb af ca. 1 1,5 klokketimes varighed (Nissejagter), 20 forløb var under en klokketimes varighed og 211 forløb på min. 2.5 klokketime helt op til 6 klokketimer - 15 % eller svarende til 56 forløb var for børn med særlige behov dvs. børn fra x-klasser, aktklasser, specialskoler m.m. I forbindelse med julen kunne museet pga. den ekstra bemanding, museumsunderviseren har betydet, således udvide formidlingen til også at omfatte kommunens børnehaver. Museet tilbyder også undervisning ud af huset, således har museet efter dec været medspiller i følgende særligt tilrettelagte forløb: - Jernalder 4.a på Aalestrup Skole 1 besøg på museet og 4 x 2 lektioner på skolen - Tid Heldagsklassen på Aalestrup Skole 1 besøg på museet og 4 x 2 lektioner på skolen. - Ringborgenes matematik Intrface-projekt i samarbejde med Vesthimmerlands Gymnasium. Projektet blev gennemført i uge 11 i 2012, ca. 15 lektioner. - Gundestrupkarret-stangdukketeater i samarbejde med 3.a+3.b på Østermarksskolen. Projektet blev gennemført i ugerne i 2012 med i alt 20 lektioner. - Vikingetid i Vester Hornum Børnehave skemasat til uge 20. 4x3 lektioner. - Danmark for 100 år siden. Emneuge for hele Vilsted Friskole 3x3 lektioner. - Intro-forløb i akt-klasse på Farsø Skole, 2x4 lektioner. - Stenalderforløb i 3.klasse på Farsø Skole på 5x3 lektioner. - Tro gennem tiden forløb i akt-klasse på Aalestrup Skole 5x2 lektioner. - Historie med diverse øjenåbnere 3x2 lektioner Aalestrup Skole. - Middelalderforløb i 5. klasse på Aalestrup Skole 3x2 lektioner. - Rollespilsforløb med Strandby Skoles ude-klasse 5x3 lektioner. - Rollespilsforløb med 60 Sfo-børn på Farsø skole 2x4 lektioner. - 2 tidskapselforløb på Løgstør Skole 2x3 lektioner. De besøgende: En klasse på er stadig den mest almindelige størrelse, men der er tendenser i retning af besøg af flere klasser på samme tid. Det giver helt særlige udfordringer for et museum af beskeden størrelse, da vi kan have svært ved at rumme både fysisk og undervisningsmæssigt elever på samme tid. Når en klasse besøger museet, er det typiske tidsforbrug 2,5 timer. Det skal ses i lyset af at museet ikke ligger lige om hjørnet for mange af kommunens skoler. Derfor skal V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 32

34 Side 33 af 48 besøget tilpasses busser, afgangstider samt en udbredt holdning blandt lærerne: at når vi skal bruge flere timer ude, vil vi gerne have et længere forløb. Den fysiske afstand betyder også, at det for nogle lærere synes meget besværligt at komme på museum, da der skal byttes timer, findes vikarer m.m. Derfor er det bydende nødvendigt, at museet har en positiv holdning til, at komme ud på skolerne. Endelig er det lettere at flytte 1 museumsunderviser frem for at flytte 25 elever! Undervisningen har været for elever fra 4-18 år. Der har været besøg fra børnehaver, skoler, specialskoler, friskoler og gymnasier. Hovedparten af børnene kommer fra Vesthimmerlands Kommune, men flere af nabokommunerne er blevet opmærksom på vores tilbud, så der er grundlag for yderlige fremgang i besøgstallet. Indholdsmæssige erfaringer Særarrangementerne Særarrangementerne Nissejagt for skoler og børnehaver og Gys og gru er besøgsmæssigt blevet meget populære både blandt børn og voksne. Nissejagten, der er en blanding af kulturhistorie og danskundervisning er så populære blandt de besøgende, at museet har set sig nødsaget til at indføre dato for tidligste booking og andre begrænsninger, der skal sikre, at flest muligt kan komme på Nissejagt. Med ansættelsen af en museumsunderviser blev det heldigvis muligt at udvide åbningstiden, så det blev muligt for kommunens yngste børn, børnehavebørnene, at deltage i jagten. Der har været stor fokus på at få Nissejagten til at indeholde mere og andet end skriftlige opgaver, så alle sanser bliver tilgodeset i undervisningen. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at flere af børnehaverne havde let ved at klare bogstavopgaver, som 0. klasser havde svært ved! Gys og gru er et nyt tiltag, hvor der formidles lokal uhygge i et mørkelagt museum. Det er tænkt som et lokalt alternativ i uge 42 til den mere kommercielle Halloween, der foregår senere i oktober måned. Det har været 2 velbesøgte forløb med henholdsvis 190 og 312 gæster. Forløbet, hvor gæsterne skal spørge sig gennem uhyggen, har vist sig som en succes for både for gæster og aktører. Fokus på den lokale kulturarv bliver vel modtaget, og ofte med stor overraskelse over mængden og kvaliteten af den lokale kulturarv. Elevernes viden bærer tydelig præg af at være af lærebogskarakter eller rettere af mere generel karakter, der ved museumsbesøget får en ekstra fagligt set, når den lokale vinkel kommer på. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 33

35 Side 34 af 48 De besøgende er endog meget interesseret i den ny viden og viser stor interesse for aktuel museal aktivitet f.eks. lokale udgravninger, begivenheder eller udstillinger på museet. Skolerne vil gerne komme til de skiftende udstillinger, men det skal annonceres ud i meget god tid, så lærernes læseplaner kan indrettes herefter. Emnemæssigt har undervisningen især taget udgangspunkt i: Museet, bybilleder, Gundestrupkarret, jernalder, moseofringer, borremosefæstningen, stenalderen. Skolerne efterspørger ofte emner, der relaterer sig direkte til de såkaldte Kanon-punkter. Målet har derfor været at få kanonpunkterne sat ind i en både bredere og lokal forståelsesramme. I den håndgribelige formidling har der været en stor efterspørgsel efter forløb i Buens kulturhistorie, arbejde med kniv og økse, arbejde i horn og madlavning. Elevernes erfaringer med praktiske kundskaber og færdigheder er endog meget svingende. Der er et stigende antal elever, for hvem det synes meget fremmedartet at få en kniv, økse eller for den sags skyld et piskeris i hånden. Et nyt materiale kan give genstand for stor spørgelyst, således har det været lidt af en øjenåbner for museumsunderviseren at opdage, at et materiale som ler er gledet i baggrunden i skolerne, måske fortrængt af moderne materialer, der kan lufthærde og ikke skal brændes, således arbejdsgangen bliver kortere?. Eleverne kendte ikke til materialet, forarbejdningsmetoder og anvendelsesområder til f.eks. mursten. Denne oplevelse, sammen med et spørgsmål, der blev stillet et andet sted: Hvor fik man fløde fra i jernalderen? udtrykker bare nødvendigheden af, at der bliver undervist i, hvad mange vil kalde almindeligheder, men som ikke er almindeligt mere? Er eleverne ved at miste kendskab, viden og færdigheder indenfor almindelige områder som madlavning, håndværk, byggeskik, materialer e.l.? Skal der undervises i dem, og i givet fald hvem? Er det en opgave museerne skal og kan løfte? Det samlede indtryk er, at et besøg på museet SKAL være med et håndgribeligt indslag, enten i form af håndværksmæssige aktiviteter, eller i det mindste at eleverne kommer i direkte berøring med originalgenstande. Ud over det kulturhistoriske input, der er i den håndgribelige undervisning, er det også vigtigt at fokusere på, at der er andre sidegevinster i form af naturlig fitness for krop og sjæl f.eks.: - Kondition - Mange børn nyder den fysiske del af formidlingen i form af brændehugning, graveaktiviteter til grubestegning, spænde en bue osv.. - Grov-og finmotorik det er god træning at piske fløde, træde en nål, sætte en pil på strengen, skære urter, hakke nødder osv. - Meditativ træning Flere børn giver direkte udtryk for at de forsvinder væk ind i aktiviteten, at tiden pludselig er gået og at det har været en rar følelse. - Sund mad: Det er til tider grænseoverskridende for eleverne at skulle spise grød, vilde urter, grubestegt mad eller bare mad, der er tilberedt af andre end deres V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 34

36 Side 35 af 48 forældre. Ikke desto mindre kan de elever, der ikke kunne lide maden eller ikke prøvede at spise grød, tælles på ganske få fingre. - Sociale kompetencer:flere af aktiviteterne virker faktisk som en form for teambuilding, der styrker klassernes sociale bånd. Det er pragtfuldt at se en klasse juble spontant, når en af kammeraterne rammer skydeskiven i bueskydning. - Museet som led i fremmedsprogsundervisningen: En helt anden vinkel, som ikke er afprøvet mere end en gang, men museet kan anvendes dels som led i integrationen af asylansøgere, flygtninge og nye borgere til landet og dels som led i den eksisterende fremmedsprogsundervisning i skolerne. Endelig har det vist sig at have en overraskende effekt, at tage eleverne bag udstillingen og se, at et museum er meget mere end en udstilling. Det har været genstand for en god debat med eleverne omkring museets forskellige opgaver de fem søjler, samt børnenes egen samlinger. Det betyder meget for flere elever, at de pludselig ser den spinkle forbindelse til egne samlinger. Endelig har det senere vist sig, at nogle elever har startet deres egen samling efter et besøg. Østermarkskolen i Aars, Farsø Skole, Løgstør Skole og Aalestrup Skole har været vores største kunder. Flere klasser derfra har været på museet både i kortere og længere forløb. Det har givet et godt kendskab til hinanden og til underviserens baggrund, der førte til udviklingen af et forløb på Østermarkskolen om Grønland, der må siges at ligge uden for VMÅ almindelige ansvarsområde. Dette samarbejde var det første forløb, hvor eleverne i 4. klasserne havde mulighed for at bruge museumsunderviseren som konsulent på deres projektopgaver. Eleverne skulle selv træffe aftaler om tid og udarbejde spørgsmål, de tog med til spørgetimen på museet. Enkelte klasser har været 5 gange på museet indenfor 12 mdr. De mange forløb med de samme klasser har den positive effekt, at eleverne føler sig hjemme på museet, dvs. hilser højlydt, opsøger udstillede genstande de liiige skal se igen, samt er opsøgende angående nye tiltag eller udstyr. Ja enkelte elever kategoriserer lige frem Vesthimmerlands Museum som deres yndlingsmuseum! Museet er i den grad til stede i deres bevidsthed, så de nærmest føler ejerskab, hvilket er meget bemærkelsesværdigt og meget positivt! Samarbejdet med lærerne I løbet af de 12 måneder er der flere gange sendt mails ud til kommunens skoler med tilbud om et præsentationsbesøg af museumsunderviseren. Ud af kommunens 18 skoler har underviseren pr. januar 2013 været på præsentationsbesøg på 12 kommunale skoler, 2 friskoler og 6 institutioner. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 35

37 Side 36 af 48 Gennem Nissejagterne har museet uddelt breve til de deltagende lærere, hvori der informeredes om museet andre undervisningstilbud. Det er meget vigtigt, at der er en god kontakt, ikke kun til den enkelte skole/børnehave, men helt ud til den enkelte lærer/pædagog, så indholdet kan tilpasses den særlige gruppe børn, der planlægges et besøg for. Der kan være særlige vilkår, der gør sig gældende f.eks. børn af belastede familier eller klasser med ADHD-børn, hvor forberedelsen er afgørende, for deres udbytte af undervisningen. Præsentationsmøderne og de mange besøg ved Nissejagt viser stadig at de lokale lærere endnu ikke er klar over, hvad museet kan tilbyde af særlige tiltag, og således afholder sig fra at bruge tjenesten. Skolernes holdning til VMÅ s undervisningstilbud kan deles op i følgende grupperinger: a) Gruppen af lærere, der selv ønsker at tage hånd om undervisningen, og ikke ønsker at bruge museet. b) Gruppen af lærere, der rigtig gerne vil have undervisningen ud af huset, og som ser museets undervisningstilbud som et godt supplement. c) Gruppen af lærere, der ikke kender til museet og som ikke vidste man kunne bruge museet. d) Gruppen af lærere, der har historie for første gang, og som gerne vil have inspiration til undervisningen. Det er museets indtryk, at gennem massiv tilstedeværelse på skolerne, mund til øreeffekten samt muligheden for at lægge dele af formidlingen ud på skolerne/børnehaverne, vil vi kunne øge brugergruppen. Der er en klar tendens til: Er skolerne kommet til museet, så kommer der også et yderligere samarbejde med den pågældende skole oftest i form af undervisning hos dem. Dette er tilfældet på Østermarkskolen, Aalestrup Skole, Farsø Skole, Løgstør Skole, Blære Skole, Vestermarkskolen, Vilsted Friskole, Fjelsø Friskole og en række børnehaver. Samarbejdet med lærerne Ved enhver bestilling af forløb på museet, er der stor opmærksomhed på at få klarlagt formålet med et museumsbesøg. Det er en god ide at være på forkant med bestillingen, da lærerne ofte er meget usikre på, hvad de forventer sig af et museumsbesøg. Den gode dialog er nærmest ligefrem proportional med udbyttet af besøget. Gennem den gode dialog sikres, at besøget planlægges, så det kan leve op til forventningerne. Faktisk er det erfaringen, at skolerne bliver positiv overrasket på lærer- såvel som elevside og er meget glade for museets tilbud. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 36

38 Side 37 af 48 Set fra formidlersynspunkt er det største udbytte af formidlingen helt afgjort i forløb af længere varighed og med besøg på hjemskolen. Det har sine klare fordele, at børnene har mulighed for at fordøje oplevelserne på museet for at kunne reflektere over dem og vende tilbage med spørgsmål på et senere tidspunkt. I et enkelt tilfælde har eleverne fremlagt projekt for museumsunderviseren, hvor de helt klart følte stolthed over at få vurderet deres arbejde af en medarbejder fra museet. Derudover er det afgørende, at VMÅ gennem gentagne besøg på den enkelte skole, bliver en kendt, synligt og naturlig samarbejdspartner for ikke alene skoleledelse, lærere, men også for børnene og derigennem deres forældre. Dette kendskab har bl.a. ført til, at eleverne i flere forløb har opsøgt museet på egen hånd i deres projektarbejde. Andre opgaver Efterhånden, som der er blevet tid til det, har museumsunderviseren påbegyndt udvikling af mindre undervisningstiltag for de frie børn, og det er et område, der skal udvikles på og lægges en strategi for i den nærmere fremtid. Der er taget initiativer nogle tiltag med sommeraktiviteter, men disse har været sparsomt besøgt, og vi må nok erkende, at det vil kræve en massiv investering, udstyrsmæssigt, i mandskabstimer og PR, hvis besøgstallet for denne gruppe skal vokse. Museumsunderviseren er to gange blevet brugt som kursusunderviser til - Hvordan kan museet bruges i undervisningen i skolen? - Brug af uderum i undervisningen De nævnte kurser har ført til at vi er i dialog med CFU i Aalborg vedr. oprettelse af ovennævnte kurser i samarbejde med CFU og i deres regi. Senest har vir fået 4 konkrete henvendelser på, hvorvidt museet kan tilbyde aktiviteter der har karakter af teambuilding, hvilket kan åbne helt nye perspektiver formidlingsmæssigt. Derudover indgår museumsunderviseren som praktisk hjælp på museet dvs. opvasker, udstillingstekniker, plakatmaler eller hvad der nu byder sig på et lille sted, hvor der er brug for alles evner i at få opgaverne løst på en så smertefri måde som muligt. En væsentlig arbejdsopgave, som let bliver glemt, er forberedelse og oprydning efter besøg. Genstande der skal sættes på plads osv. Sådan er det at være på et mindre sted, men det er heldigvis med til at sætte mere kulør på en, i forvejen, spændende hverdag. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 37

39 Side 38 af 48 Sammenfatning Den 1.oktober 2011 oprettede VMÅ en undervisningsafdeling med egen læreruddannede, fuldtidsansatte museumsunderviser. Opgaven er at få opbygget en fleksibel undervisningsenhed, der udvikler og gennemfører undervisningsforløb af kortere eller længere varighed. Undervisningsforløb, der tager afsæt i Vesthimmerlands kulturarv, og som i første gang søges rettet mod børnehaver, skoler og ungdomsuddannelserne. Undervisningen har sit udgangspunkt i museets samlinger samt lokalområde med særlig fokus på pt. følgende fixpunkter: - Ertebølle - Skarp Salling Karret - Borremosefæstningen og ligene. - Vikingetid herunder Næsby graven - Vitskøl Kloster og Testrup Hospital - Aggersborg - Per Kirkeby Ved et hvert forløb i undervisningsafdelingen er følgende områder søgt inddraget som en naturlig del af formidlingen: - Autenticitet - Håndgribelighed - Levendegørelse - Formidling af kød og blod - Et positivt museumsmøde på barnets præmisser - Særlig fokus på drengene - Medinddragelse af elevernes erfaringer. Museets lokaler har været udgangspunktet for alle de forløb, der er blevet gennemført i perioden. Ved flere længerevarende undervisningsforløb er undervisningen med succes flyttet ud på den enkelte skole/institution. Tanken er at skabe en mobil og fleksibel undervisningsenhed, der kan skabe kontakt mellem den enkelte skole og VMÅ trods den fysiske afstand. Museet har opnået et pænt besøgstal i undervisningsenheden. Dertil kommer de frie børn samt de klasser, der ikke har ønsket underviser tilknyttet ved besøg på museet. Lang de fleste af eleverne kommer fra Vesthimmerlands egne skoler.. På trods af mail-pr, udsendelse af foldere og besøg på skolerne, tager det tid at opnå kontakt ind i de forskellige skoler og institutioner. Er kontakten først etableret til den enkelte skole, er den generelle opfattelse af mødet med museet overvældende positiv. Således har første besøg affødt flere længere forløb på Østermarksskolen i Aars, Aalestrup Skole, Farsø Skole, Løgstør Skole og Vilsted Friskole. Skolerne er glade for V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 38

40 Side 39 af 48 de fleksible muligheder samt mødet med en meget håndgribelig og konkret kulturarv, som eleverne kan forholde sig til. Skolerne udtrykker generelt glæde over museets fleksible og gratis undervisningstilbud. Museets udbud af undervisningstilbud er meget varieret emnemæssigt og placering i historisk tid. Det er sjældent et forløb begrænser sig til det udbudte, men er nærmere en kombination mellem flere forløb. Dette er et udtryk for, at forløbet søges tilpasset til hver enkelt klasse og deres behov. Der er stor tilfredshed med forløb, der indeholder håndgribelighed og levendegørelse, der både kan supplere deres forhåndsviden, samt formidlingen på museet. Den håndgribelige/levendegjorte formidling viser store udsving i elevernes viden og færdigheder inden for den håndværksmæssige del. Eleverne virker meget glade for undervisning, der inkluderer hele kroppen. Der skal fremover arbejdes målrettet med udvikling af nye tilbud og videreudvikling af eksisterende tilbud samt sættes fokus på at få museet placeret i undervisernes bevidsthed. Det er et langt og sejt træk, hvor den bedste reklame er de forhåbentlig tilfredse læreres anbefaling til kollegaer. Det vil også være vigtigt at have fokus på formidling af Håndens arbejde set fra en kulturhistorisk synsvinkel og i en undervisningsmæssig sammenhæng, der kan styrke undervisningen ude på skolerne. I det hele taget vil undertegnede anbefale, at vi får undersøgt hele dette område, der måske kan belyse museet evt. rolle i skolereformen. Vi er kommet rigtig godt på vej. Forud venter yderligere udviklingsarbejde, der skal gennemføres i tæt parløb med forvaltningen og undervisningsinstitutionerne. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 39

41 Side 40 af 48 Bilag 2.a V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 40

42 Side 41 af 48 Bilag 2 V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 41

43 Side 42 af 48 Bilag 3 Kan I løse vores gåde? A K M G H D B O K L P Å E R Æ F D A Y J C D T O L U B V H S J O L M R E Løsning Hvor mange nisser er der på museet? Tæl huer og sæt en streg for hver hue V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 42

Museumsundervisning. Hånden i historien

Museumsundervisning. Hånden i historien Museumsundervisning Hånden i historien Program Præsentation og baggrund for deltagelse på Historielærernes dag Museet i undervisningen: - På museet - I landskabet - I andre fag - Materialelån og kendskab

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Vikingemuseet ladby. et vikingeskibs rejse fra hav til grav. Tilbud til skoler

Vikingemuseet ladby. et vikingeskibs rejse fra hav til grav. Tilbud til skoler Vikingemuseet ladby et vikingeskibs rejse fra hav til grav Tilbud til skoler Vikingemuseet ladby Vikingemuseet Ladby udstiller Danmarks eneste bevarede skibsgrav fra vikingetiden. Omkring år 925 blev en

Læs mere

Foto: Museum Vestsjælland

Foto: Museum Vestsjælland Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er

Læs mere

Stenalderbopladsen. Vi kan tilbyde

Stenalderbopladsen. Vi kan tilbyde ved Mortenstrupgård - et historisk værksted Gratis undervisningstilbud til skoler i Fredensborg og Hørsholm kommuner 2010 www.hoersholmmuseum.dk Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård er et historisk værksted

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter:

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter: Tilsynsrapport Institutionens navn: Thorlund Naturbørnehave- og vuggestue Dato for tilsynsmødet: 9. februar 2016 Daginstitutionschef: Merete Villsen Pædagogisk konsulent: Institutionsleder/skoleleder Søren

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Til skoler i Aarhus Kommune. Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab

Til skoler i Aarhus Kommune. Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab Til skoler i Aarhus Kommune Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab Kære (klasse)lærere i 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune Aarhus, d. 16.

Læs mere

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM) Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

KulTUR for alle efterår 2016

KulTUR for alle efterår 2016 KulTUR for alle efterår 2016 Undervisningstilbud ifm. KulTUR for alle, efteråret 2016 Bussen kører tirsdage, onsdage og torsdage i ugerne 45-48. HEART og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum tilbyder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VI ER ALLE EN VIGTIG BRIK, FOR AT VI KAN FÅ EN DEJLIG OG HYGGELIG DAG I SFO. Kære forældre! Personalet og bestyrelsen byder jer hermed velkommen til Bøvling SFO. Vi ønsker

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen

Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen 1 Lerkarret blev fundet i sommeren 1891 på en 32 tønder stor hedeparcel af stenhuggeren O. Bengtsson,

Læs mere

Få et godt besøg på Vikingeskibsmuseet

Få et godt besøg på Vikingeskibsmuseet Få et godt besøg på Vikingeskibsmuseet Denne vejledning har til formål at inspirere dig som lærer til at få et lærerigt og spændende besøg på museet. Vi har samlet information om museumsbesøget, gode råd

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Vandringer på fortællingens hovedvej

Vandringer på fortællingens hovedvej Vandringer på fortællingens hovedvej To skoler M C Holms Skole, Nykøbing og Hem Børne have og Skole, Skive har gennem det sidste halvandet år samarbejdet om udvikling af et fælles kulturprojekt. Pædagoger,

Læs mere

Museet Ribes Vikinger. Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger. Læringstilbud 2017 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på netop

Læs mere

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

GO TUR PÅ KUNSTMUSEUM INSPIRATION TIL BØRNEHAVER HORSENS KUNSTMUSEUM

GO TUR PÅ KUNSTMUSEUM INSPIRATION TIL BØRNEHAVER HORSENS KUNSTMUSEUM GO TUR PÅ KUNSTMUSEUM INSPIRATION TIL BØRNEHAVER HORSENS KUNSTMUSEUM Kære Børnehaver i Horsens Kommune, Hermed fremsendes et inspirationsmateriale, som henvender sig til børnehavebørn fra 3 års alderen

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

ADHD og autismespektrumforstyrrelser - undervisningsforløb for børn med særlige behov

ADHD og autismespektrumforstyrrelser - undervisningsforløb for børn med særlige behov ADHD og autismespektrumforstyrrelser - undervisningsforløb for børn med særlige behov Erfaringer, handicapforståelse og anbefalinger Vesthimmerlands Museum 2013-2014 Af Marianne Reng og Kim Callesen 1

Læs mere

Jeg har altid en mellemopgave, til de hurtige børn. Ideer til spor som motiverer dem til at finde på nye og anderledes ideer.

Jeg har altid en mellemopgave, til de hurtige børn. Ideer til spor som motiverer dem til at finde på nye og anderledes ideer. Kan I tegne et menneske? At tegne er at forme og røre fortællingen med hånden. (et billede siger mere end 1000 ord) Om et tegne, male og collage-forløb med en gruppe 4-5 årige i Billedværkstedet på Brandts.

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Museer i Qeqqata Kommunia - Status og visioner Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Foto: Anne Bahnson. Sisimiut Katersugaasiviat. Januar 2009 Notat til museumskonferencen 2009

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Børnehaven SKOVTROLDEN Holmen 8, Bjerre, 8783 Hornsyld. Tlf 75681602 email: skovtrolden@hedensted.dk

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Designpædagogik og Georg Jensen

Designpædagogik og Georg Jensen MUSEET PÅ KOLDINGHUS Postbox 91, DK - 6000 Kolding Telefon: + 45 76 33 81 00 Telefax: + 45 76 33 81 99 E-mail: museum@koldinghus.dk SE-nr.: 18 11 98 97 Internet: www.koldinghus.dk LÆRINGSEFTERMIDDAG PÅ

Læs mere

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til

Læs mere

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder Uge: 2 Lave billeder Sted: Børnehavens fysioterapi-rum at male med fine bevægelser på småt papir at give sig tid til aktiviteter at udvikle de kreative evner En god oplevelse, hvor børnene var koncentreret

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER Reminiscens - vejen til Udstillingsintroduktion. - Offernedlæggelser - hellige ceremonier overgangsritualer omkring liv og død - menneske og dyreofringer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Find landskabet. Lærervejledning 3.-5. klasse

Find landskabet. Lærervejledning 3.-5. klasse Find landskabet Lærervejledning 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Modulernes aktiviteter og formål side 4-12 o Forberedelse side 13 o Trinmål side 14-15 o Praktisk information side 16 2 Forord Undervisningsforløbet

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Edel Liisbergs Børnehave - En selvejende daginstitution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Medlem af paraplyorganisationen Menighedernes Daginstitutioner. Adresse: Hjortholms

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER MAJ 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER En guide til bygherrer, lokalpolitikere og planlæggere om arkæologiske udgravninger 2 BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER BYGGERI & ARKÆOLOGI Denne

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere