Museumsundervisning ved Vesthimmerlands Museum Oplevelser - samvær - erfaring indsigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Museumsundervisning ved Vesthimmerlands Museum Oplevelser - samvær - erfaring indsigt"

Transkript

1 Museumsundervisning ved Vesthimmerlands Museum Oplevelser - samvær - erfaring indsigt ARBEJDSPAPIR: RAMMER, FORMÅL, PERSPEKTIVER v/ museumsunderviser Kim Callesen December 2013

2 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse. Side 2: Forord Side 2: Vesthimmerlands Kommune Side 3: Vesthimmerlands Museum Side 4: Museumsundervisning ved Vesthimmerlands Museum Side 7: Underviserne Side 8: Undervisningens placering Side 11: Undervisningsforløb - Bag museets montre - Hul i hovedet - Det mytiske Gundestrupkar - Gundestrupkarret i billeder - Jernalder for børn - Jernalderens menneske - Jæger-og bondestenalder - Kimbrerne - Manden i mosen - På med pilen - Skarpsallingkarret - Sveberne kommer - Tidskapsel på din skole - Dateringsmetoder - Beskrivelse af nissejagt for børnehaver Side 29: Andre praktiske forløb Side 29: Vesthimmerlands Museums Konsulenttjeneste Side30: Lokalt formidlernetværk Side 31: Status over antal besøgende (dec. 2013) Side 33: Indholdsmæssige erfaringer Side 36: Samarbejdet med lærerne Side 37: Andre arbejdsopgaver Side 38: Sammenfatning Side 40: Bilag: - Artikel fra Politiken - Opgaver til Nissejagt V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 1

3 Side 2 af 48 Forord Dette arbejdspapir er 4.udgave af en løbende beskrivelse af tanker, ideer, konkrete handlinger og visioner for arbejdet med udvikling af en undervisningsenhed ved VMÅ, Vesthimmerlands Museum, der indledtes 1.oktober Det er således et arbejdspapir med status efter 12 måneders virke. Det er et arbejdspapir, der har taget afsæt i den meget konkrete arbejdsopgave på 2 år at få opbygget en undervisningsenhed ved Vesthimmerlands Museum, der udbyder undervisningsforløb primært for kommunens uddannelsesinstitutioner fra børnehave til ungdomsuddannelse. Det er en meget konkret beskrivelse af, hvad der er gennemført i praksis. Det er ikke en afhandling i teoretiske dannelsesteorier, læringsbegreber, læringsmiljø eller digital udviklingsarbejde. Vesthimmerlands Kommune VMÅ er beliggende i Vesthimmerlands Kommune, der grænser op til kommunerne Aalborg, Rebild, Viborg og Jammerbugt. Kommunen har pr. januar indbyggere. Indbyggertallet i de 4 største byer er: Aars Løgstør Farsø Aalestrup Kommunen dækker et areal på 771,8 km2, hvilket giver et indbyggertal på 49, 9 pr. km 2. Vesthimmerlands Kommune hører med til de såkaldte udkantskommuner. Den er tyndt befolket og ligger i et naturskønt område op til Limfjorden. Blandt kommunens fire byer er Aars den største med lidt over 8000 indbyggere. Den har dog ikke opnået entydig status som hovedby ved siden af Løgstør, Farsø og Aalestrup. Dette giver en helt speciel og spændende udfordring i at servicere alle kommunens borgere, hvis museets V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 2

4 Side 3 af 48 eksistens skal have berettigelse i borgernes øjne. Borgerne, store som små, skal føle at VMÅ er DERES museum. Der er betydelige afstande mellem de byer, hvor eleverne befinder sig, hvilket giver helt særlige udfordringer i form af store transportomkostninger, når en skoleklasse ønsker at at besøge et af kommunens museer. Vesthimmerlands Museum VMÅ er statsanerkendt museum med ansvar for arkæologi og nyere tids kulturhistorie i Vesthimmerland. Det blev grundlagt i I 1935 opførtes den første museumsbygning, som blev udvidet i 1977 og senest i 1999 til de nuværende rammer. I 2013 overtog VMÅ driften af Stenaldercentret i Ertebølle, hvor der straks efter overtagelsen har fundet undervisning sted. VMÅ har arkæologisk og nyere tids funktion og lokalhistorisk arkiv. Der er p.t. 19 medarbejdere på lønningslisten. Endvidere har flere frivillige deres daglige gang på museet. VMÅ s udstilling er især bygget op omkring en rig samling fra forhistorisk tid samt en mindre men meget fin samling af genstande fra nyere tid. Vesthimmerland er især kendt for følgende forhistoriske og historiske fix-punkter og emner: Ertebølle Skarpsallingkarret Gundestrupkarret Borremose - Aggersborg og vikingetid Vitskøl Kloster og Testrup Hospital. Jernbanen og stationsbykultur Landboliv Johannes V. Jensen og Thit Jensen Per Kirkeby Disse fix-punkter og emner er ikke alene centrale i den lokale- og regionale formidling, men indgår til dels også i den nationale formidling af dansk kulturarv. Flere af punkterne f.eks. Gundestrupkarret, Aggersborg og Per Kirkeby rækker endog ud over landets grænser, og er dermed også central i formidling af fælles europæisk kulturarv. Emner og fortællinger er mangfoldige og er en nærmest vedvarende kilde til undervisningsformål. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 3

5 Side 4 af 48 Museumsundervisning ved Vesthimmerlands Museum Skoler og undervisning: Oplevelser - samvær - erfaring indsigt Museumsundervisning på VMÅ er et formidlings- og servicetilbud til skoler og andre undervisningsinstitutioner. Vi tilbyder undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i museets faste udstillinger, de nævnet fixpunkter, fund der er knyttet til Vesthimmerlands kommune, samt den lokale kulturhistorie. Vi søger gennem oplevelser og samvær at give eleverne erfaringer med og indsigt i Vesthimmerlands kulturhistorie. Museet ønsker et så fleksibelt formidlingstilbud, som det er muligt. Museet ønsker at være en reel samarbejdspartner i formidlingen af historie på undervisningsinstitutionerne. Derfor bliver vores formidlingsopgave til i samarbejde med den enkelte skole, lærer eller klasse. Efter 12 mdr. virke kan vores undervisningsstilbud inddeles i flg. grupper: a: Omvisninger, hvor en klasse har bestilt en omvisning med guide. b: Klassebesøg på museet, hvor museet står for et særligt tilrettelagt tilbud f.eks. Nissejagt, Gundestrupkarret, Ertebølle m.fl. c: Individuelle undervisningsforløb, der inkluderer særligt tilrettelagte forløb på museet fulgt af undervisning ude på skolen eller i børnehaven. d: Individuelle forløb, der går uden for museets ansvarsområde, men som er indenfor museumsunderviserens særlige vidensområde. e: Undervisning i anden sammenhæng f.eks. deltagelse på messen Det gode børneliv. f: PR-virksomhed/præsentationsbesøg på institutioner. g: Konsulentvirksomhed med undervisningsfaglig rådgivning og vejledning til elever, lærere og pædagoger. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 4

6 Side 5 af 48 Læringsbegreb Det er vanskeligt at sætte et fast læringsbegreb, der er kendetegnet for formidlingen på VMÅ, da de forskellige læringsbegreber og pædagogiske tilgange varierer alt efter hvilket emne, der skal formidles, hvor det foregår og hvilke elever, det skal foregå for. Således kan f.eks. buens kulturhistorie ikke formidles ens for et barn på 5 år eller 16 år. Det er ikke ligegyldigt, om der er tale om almindelige elever eller elever med særlige psykiske problemstillinger. Der er forskel i rollerne som formidler, underviser eller konsulent! I projektet er alle tre roller blevet afprøvet. Undervisningens kernebegreber Et kulturhistorisk museum er mere end en dyr udstillingsmontre. Det er en af vores samfunds vigtigste dannelsesinstitutioner. Undervisningen på VMÅ er primært organiseret af underviseren, derfor skal nedenstående begreber ses i en pædagogisk forståelsesramme der er præget af: Det Koldske skolesyn: Børneskolen har gjort sig skyldig i den fejl, at den næsten udelukkende har søgt at tale til forstanden, og kun delvis til følelsen, mens fantasien, indbildningskraften, har været så godt som helt forbigået (...). Man har således ved undervisningsmåden taget alt for lidt hensyn til barnets evner, idet man først og fremmest stræbte efter at udvikle forstanden, som endnu ikke er kommet til modenhed, i stedet for at virke gennem fantasien, som er til stede (...). Jeg skal ikke kunne afgøre, om dette systematiske og kateketiske væsen måske kan være passende for tyskere og andre folkeslag, men for os passer det i hvert fald ikke. Ser vi på, hvordan vore forfædre meddelte og modtog den oplysning de fandt gavnlig og glædelig, så finder vi, at det var ad fortællingens vej. (Ole Pedersen: Chresten Kold og Friskolen 150 år. Folkeskolen.dk) Alexej Nikolaevitj Leontjev s tanker om virksomhedsteori: Når mennesket arbejder for at realisere et eller andet behov, frembringer vi en lang række resultater materielle og ideelle produkter, dvs. at vi skaber vor omverden: tingene som vi har frembragt, redskaber, samfund, kultur og historie." (Mott, Laura. Systemudvikling. Handelshøjsskolen i København. 2.oplag, 1996) Hans Jørgen Kristensens tanker om udvikling af Den nødvendige handlingskompetence, der er udtryk for, hvad børn og unge må lære at kunne for at kunne være med til selv at forme deres egen og andres fremtid. (Se bilag 7) På denne baggrund søger undervisningen på VMÅ at tage udgangspunkt i følgende kernebegreber: 1) Autenticitet: I enhver undervisningssituation søger vi at inddrage originale fund, der knytter sig til lokalområdet. Vi har i de nævnte fixpunkter en enestående kulturhistorisk V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 5

7 Side 6 af 48 arvemasse, hvor lokal-, regional-, national og selv international kulturarv er til stede lige uden for døren. Vi søger således at anvende den lokale rigtige historie i undervisningen. 2) Det håndgribelige: I videst mulige omfang skal eleverne have originale fund i hænderne. Elever er meget kritiske og kvalitetsbevidste, og det er erfaringen, at det virker meget motiverende på eleverne, når de er tæt på originale fund. Derudover har det den sidegevinst, at man kan formidle håndteringen af fund, konservering m.m., som pludselig bliver meget håndgribelig. Ud af de mange børn, der har haft originale fund i de alt for store hvide museumshandsker, er der ikke én, der har tabt endsige forsøgt, at behandle de autentiske genstande på uforsvarlig vis. Der er tværtimod tale om stor ansvarlighed ja til tider nærmest ærbødig holdning for at stå med de autentiske fund i hænderne. Det er af afgørende betydning for udvikling af børnenes historiebevidsthed at de har konfronteret genstanden med alle sanser. Genstandende tilhører museets studiesamling, som er under løbende udvikling og udbygning. 3) Levendegørelse: I videst muligt omfang at inddrage levendegørelse i form af madlavning, snitning, bueskydning, prøvning af tøj, våben, redskaber m.m. Hvilket tilgodeser den enkelte elevs måde at lære på. Museet har her en helt exceptionel mulighed for at inddrage Jostein Gaarders De mange intelligensers pædagogik. Eller sagt på en anden måde, at vi lærer forskelligt og skal derfor have præsenteret et stof på flere forskellige måder. I en tid, hvor de kreative fag i skolerne bliver slået sammen og nedprioriteret, er det vigtigt, at vi som kulturarvsformidler vedkender os vores ansvar for at præsentere håndens arbejde for eleverne og de oplevelser af fysisk og mental karakter, der knytter sig til det. 4) Kulturarv er Kød og blod : Den formidling, der foregår, skal selvfølgelig relateres til originale fund eller begivenheder, der har fundet sted i lokalområdet og formidles på en måde, så det bliver kød og blod. Historie handler om levende mennesker og de historier, der knytter sig til dem. Derfor er der følelser involveret, og det formidlede kan/skal være ubehagelig, voldsomt, trist, morsomt eller spændende. Historien bliver således ikke en fjer og abstrakt størrelse, men nærværende viden, eleverne skal forholde sig kritisk til. 5) Kendskab til museumsverdenen: I ethvert undervisningsforløb med en børnehave eller skoleklasse skal der være minimum et besøg på museet. Barnet skal gerne opleve et positivt møde med museet, der med årene kan udvikle sig til en interesse for den nationale-og lokale kulturarv. 6) Fokus på drengene: Flere undersøgelser peger på, at skoler og børneinstitutioner skaber undervisningsmiljøer på pigernes præmisser (Politiken ). Museet ønsker at skabe undervisningsvisningstilbud, der også er målrettet drengene. (Bilag 2) 7) Medinddragelse af elevernes erfaringer: Elevernes egne erfaringer med historien søges inddraget i videst mulig omfang, hvilket er med til at udvikle deres historiske bevidsthed. Det er vigtigt at få sat ord på deres erfaringer. 8) Det digitale: Nye digitale medier og kommunikationsmuligheder har stor betydning for elevernes hverdag, indlæring og social adfærd, men rummer også nye udtryksmuligheder. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 6

8 Side 7 af 48 Derfor vil undervisningstjenesten arbejde målrettet med at inddrage disse medier og forståelsesrammer i formidlingen Phantasie og følelse hører lige såvel til et ordenligt menneske som forstand (N.F.S.Grundtvig). Elev fra Farsø Skole er ved at køle brændte lerperler. Underviserne Der er ansat en fuldtids museumsunderviser, der står for den daglige udvikling, planlægning og gennemførsel af undervisningsforløb ved VMÅ. Underviseren: Er uddannet lærer med linjefag i historie, sløjd og mediekundskab. Underviseren har 20 års erfaring fra Folkeskolen, friskoler og det grønlandske skolevæsen. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 7

9 Side 8 af 48 Derudover er der tilknyttet to frivillige, pensionerede lærere, der i samarbejde med underviseren udvikler nye tiltag samt gennemfører egne forløb alt efter interesse og især omkring juleaktiviteterne. Endelig indgår museets øvrige personale i formidlingen på forskellig vis f.eks. ekspertformidler, støtteformidler eller som praktisk hjælp alt efter behov. Undervisningens placering Undervisningens placering tilpasses efter skolernes behov. Undervisningen kan tage afsæt i museets udstillinger eller værkstedstilbud, men kan også flyttes ud af museet og hen til fundsteder eller lokaliteter, der har forbindelse til undervisningen. Administrationsbygningen: Museet råder over et undervisningslokale og en undervisningssamling, der består af originale arkæologiske- og historiske genstande, som eleverne, efter instruktion, kan håndtere, studere, tegne eller male. Der er mulighed for enkle værkstedsaktiviteter i forbindelse med lokalet evt. på terrassen. I umiddelbar nærhed er der et køkken, der rummer mulighed for at benytte komfur/ovn i forbindelse med værkstedsaktiviteter til f.eks. madlavning, bagning m.m. Lokalet indeholder av-udstyr til brug for undervisningen samt en samling af diverse undervisningsmaterialer for eleverne. Bygningen rummer garderobe, kantine og toilet, der kan benyttes af eleverne. Udviklingsmuligheder: En stor del af undervisningen har indeholdt en form for levendegørelsen, der har inkluderet den store beholdning af kopier af forhistoriske redskaber, som museet er i besiddelse af. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 8

10 Side 9 af 48 Flere gange har museets grønne områder været brugt i forbindelse med madlavning, bygning af vikingeovn, bueskydning m.m. Bålpladsen er af midlertidig karakter, men der kan for forholdsvis få penge etableres en hugge- og bålplads i området ud for undervisningslokalet. Der kan graves græstørv/jord af i et område, som måske kunne genbruges til tag i et lille grubehus? Således er der flere udviklingsmuligheder, der vil kunne komme flere af museets gæster til gode uden at ødelægge parkanlæggets æstetiske værdi. På længere sigt, kunne det være godt med et halvtag eller åben bygning, så udendørsaktiviteterne ikke er afhængigt af vejrsituationen. Museet har rigtig gode stisystemer rundt om bygningerne, hvilket gør det muligt for handicappede, at bevæge sig rundt i terrænet. Udstillingen: Som udgangspunkt søges udstillingen brugt ved hvert undervisningsforløb, både til traditionel omvisning, men også til særlige forløb f.eks. dramatiseringer i Kimbrersalen eller som en slags kulisse i forbindelse med Gys og gru. Det skal bemærkes, at udstillingen ikke har nogen særlig børneafdeling, men enkelte genstande er kopier, som man kan komme tæt på. Smedjen: Smedjen i kælderen har ligget stille hen i flere år. Men efter en større oprydning ser det ud til, at den kan genåbnes og bruges til det oprindelige formål. Der vil ikke være brug for yderligere indkøb, da museet allerede har en god beholdning af smedeværktøj. Smedaktiviteterne kan evt. flyttes til parken, så lokalerne kan bruges til andre formål. Undervisningen kan foregå på museet, i byen, ude i kulturlandskabet eller evt. i samarbejde med kommunens øvrige institutioner f.eks. Johannes V. Jensen Museet, Ertebøllecentret, Herregården Hessel, Limfjordsmuseet m.fl. I den forgangne periode har formidlingen således været ude 30 % af det samlede antal forløb. Det være sig på skoler, børnehaver, udgravninger, fortidsminder og historiske steder. Institutionerne udtrykker begejstring for ordningen og booker gerne 2-4 gange et enkelt forløb. En mobil formidling giver dog nye udfordringer i forhold til transport. Der er endvidere stort slid på undervisningsudstyr. Her skal der findes passende løsninger. Stenaldercentret i Ertebølle I sommeren 2013 blev Stenaldercenter Ertebølle lagt under VMÅ. Undervisningstjenesten ved VMÅ deltog i sommerens formidling for turister, samt ved åbningen af den nye formidling som led i projektet DOIL-Danmarks Oldtid i Landskabet. På tre uger deltog ca. 500 turister i de forløb, uv-tjenesten udbød. Fra midten af august til slut september var der 17 undervisningsforløb for skoleklasser på Stenaldercentret, der formidlede Ertebøllekultur primært for elever fra Farsø, Strandby, Ranum, Ullits og Gedsted. Der har således været god opbakning fra de lokale skoler i nærmiljøet. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 9

11 Side 10 af 48 Elever 8.kl i Farsø forsøger at smede en gaffel Digital undervisning VMÅ har et særlig site for undervisningsenheden, hvor interesserede kan finde forslag til undervisningsemner og -forløb og finde informationer om den lokale kulturarv. Endvidere indeholder sitet kontaktoplysninger og praktiske informationer. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 10

12 Side 11 af 48 Undervisningsforløb Nedenstående undervisningsforløb er de aktuelle tilbud, som vi tilbyder på Vesthimmerlands Museum. Vi er meget interesseret i at tilpasseforløbene efter klassens ønsker, og i de tilfælde, hvor vi kan, indgår vi i dialog og udvikling af nye tiltag. Bag museets montre Tidsperiode: Nutid Kanon: Kronologi, UU-vejledning, virksomhedsbesøg. Undervisningens indhold: Hvad er et museum egentlig ud over at være en udstillingsbygning. I undervisningen føres eleverne bag udstillingen for at se, hvad de forskellige faggrupper arbejder med. Eleverne møder arkæologen, historikeren, arkivaren og de frivillige i deres arbejde. Aldersgruppe: Fra 4.klasse Varighed: 1.1 ½ time alt efter spørgelyst. Pris: Gratis Levende tilvalg: - Arkæologi i sandkassen Særlige forhold: ingen - Besøg på aktuelle udgravninger. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 11

13 Side 12 af 48 Hul i hovedet et forløb i faget dansk. Tidsperiode: Jægerstenalder f.kr f.kr. Kanon: Kronologi/ertebøllekultur. Dansk: Skriftlig fremstilling, novellearbejde m.m. Fag: Undervisningens indhold: Eleverne møder udstillingens jægerstenaldermand, der har kraftige skader på kranieskallen. Efter en kort introduktion, skriver evt. noter vedr. fakta: alder, køn m.m. Herefter skriver eleverne mandens historie. Hvad skete der? Hvordan fik han skaderne? Hvad skete der siden hen? Eleverne skriver enten historierne på museet, eller i klassen, hvor efter man samles for at høre uddrag ved det udstillede kranium. Processen afsluttes med en udgivelse i bogform, der udstilles på museet og hjemmesiden. Aldersgruppe: Fra 5.kl Varighed: Min 2.timer. Pris: Gratis. Levende tilvalg: - Efter samråd med museet, vil der være flere muligheder for lignende skriveforløb med andre emner: F.eks. Moseofringer, de ofrede fletninger, Gundestrupkarret m.m. Særlige forhold: Eleverne må meget gerne medbringe lap top m.m. til det skriftlige arbejde. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 12

14 Side 13 af 48 Det mytiske Gundestrupkar Tidsperiode: Jernalder ca. 500 f.kr e.kr. Kanon: Kronologi Fag: Historie, dansk, billedkunst, kristendomskundskab. Undervisningens indhold: Formidlingen tager udgangspunkt i en af museets hovedattraktioner: Kopien af Gundestrupkarret, der blev fundet i 1891 i Rævemosen nær Aars. Rundvisningen beretter ikke kun om fakta, men også om den græske/keltiske fortolkning af karrets fantastiske billedverden. Der vil være mulighed for at røre flere genstande, der har relation til karrets billedverden. Aldersgruppe: Fra 0. klasse vil forløbet være mere en samtale om karret, hvorimod på de ældste klassetrin, vil undervisningen i karrets billedsprog have et udgangspunkt i den mytologiske billedverden. Varighed: 1 1½ time. Pris: Gratis Levende tilvalg: - Dramatisering: For de yngste elever, eller elever i 4.-6.klasse kan der også tilbydes dramatiseret forløb om karrets billedverden, hvorefter de får den officielle fortolkning. Dramatisering inkl. rundvisning: 3 timer. - Elever laver en stangdukkeforestilling ud fra karrets billedverden. Tilvalg aftales med museet på forhånd og i god tid. Særlige forhold: Eleverne skal være motiverede for dramaforløb. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 13

15 Side 14 af 48 Gundestrupkarret i Billeder et billedkunstforløb. Tidsperiode: Jernalder ca. 500 Kr.-530 e.kr. Kanon: Kronologi. Billedkunst: (trinmål efter 5.klasse) fremstille skitse, hente inspiration i den visuelle kultur og billedkunst, lokalt og globalt og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser i nærmiljøet. Fag: Billedkunst, historie, kristendomskundskab og dansk Undervisningens indhold: Eleverne få med udgangspunkt i udstillingen en kort introduktion til Gundestrupkarrets billedverden, hvorefter eleverne skal forsøge at udtrykke de indtryk de har fået gennem enten tegning eller ostevoks. Aldersgruppe: Fra 4. klasse. Varighed: Min. 2 timer (90 min) Pris: Gratis. Levende tilvalg: Materialevalget foregår efter samråd med billedkunstlæreren. Særlige forhold: Husk praktisk beklædning til både elever og lærer. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 14

16 Side 15 af 48 Jernalder for børn Tidsperiode: Jernalder ca. 500 f.kr e.kr. Kanon: Kronologi Fag: Historie, dansk. Undervisningens indhold: Museet har med udgangspunkt i husets jernalderudstilling udarbejdet et undervisningsmateriale. Opgaver til brug for besøg på museet findes på museets hjemmeside: Link: Arket kan printes ud og anvendes på klassen. I materialet præsenteres dels de vigtigste arkæologiske fakta om fund og udgravningsresultater, dels nogle fortolkninger om menneskernes levevilkår i jernalderen fra ca.500 f.kr. Til 200 f.kr. Der kan frit plukkes i emnerne, alt efter hvad elever og lærer ønsker fokus på. Opgaverne kan printes ud og bruges i forbindelse med besøg på museet. Der lægges op til, at eleverne kommer rundt på museets jernalderafsnit på egen hånd og selv undersøger udstillingerne. Opgaverne er bygget op omkring tre hovedtemaer: Find og beskriv Undersøg og forklar Brug fantasien Aldersgruppe: 4.-5.klasse Varighed: Pris: Gratis Levende tilvalg: Særlige forhold: V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 15

17 Side 16 af 48 Jernalderens menneske Tidsperiode: Jernalderen dvs. ca. 500 f.kr. 800 e.kr. Kanon: Kronologi Fag: Historie, dansk, kreative fag. Undervisningens indhold: Hvem var jernalderens mennesker? Udgangspunktet tages i museets udstilling, hvor rundvisningen vil komme ind på menneskets fysik, udseende, beklædning, mode, levevilkår, tro m.m. Eleverne vil få mulighed for at røre ved flere originale genstande samt kopier af tøj. Aldersgruppe: Fra 3. klasse Varighed: 1-1½ time Pris: Levende tilvalg: I sommerhalvåret, eller hvis vejret tillader det, vil der være mulighed for at udvide undervisningen med: - Små snitteopgaver f.eks. skefremstilling - Jernaldermadlavning - Bueskydning/jagt - Keramikarbejde - Modelbygning - Mindre smedeopgaver (fra 5. klasse ) - Tatovering/kropsudsmykning Ved tilvalg af levende aktiviteter skal man regne med et samlet timeforbrug på mindst 3 timer inkl. rundvisning. Længere forløb aftales med underviseren. Alle tilvalg i undervisningen skal aftales på forhånd. Enkelte aktiviteter kan foregå på elevernes skole. Særlige forhold: Husk praktisk påklædning ved udeaktiviteter. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 16

18 Side 17 af 48 Jæger og bondestenalder Tidsperiode: Jægerstenalder f.kr. og bondestenalder f.kr. Kanon: Kronologi, Ertebøllekultur m.m. Fag: Historie, dansk, kreative fag Undervisningens indhold: Museet har en meget fin samling fra stenalderen, der fortæller om de første mennesker i Danmark, om deres levevilkår som jægere og samlere og siden som bønder. Der er mulighed for at komme tæt på de dyr, jægerne jagede. Der gives en gennemgang af stenalderens flintredskaber, hvor eleverne får mulighed for at studere og røre ved en række originale stenredskaber. Aldersgruppe: fra 3. klasse Varighed: 1-1½ time Pris: Gratis. Levende tilvalg: Tilvalget tilpasses i samarbejde med elevernes lærere, således kan den samme aktivitet godt foregå på flere forskellige alderstrin. - Buejagt på skiver. Fra. 1. klasse - Stenaldermadlavning herunder grutning af mel på skubbekværn - Keramik - Milebrænding - Mindre ben og hornarbejder Tidsforbrug med tilvalg: minimum 3 timer inkl. rundvisning. Tilvalg aftales med museet på forhånd og i god tid. Særlige forhold: Husk praktisk påklædning for både børn og voksne ved udeaktiviteter. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 17

19 Side 18 af 48 Kimbrerne Tidsperiode: Jernalder ca. 500 f.kr. 800 e.kr. Kanon: Kronologi, Rom Fag: Historie. Undervisningens indhold: Udgangspunktet er centrale romerske kilder samt museets udstilling. Hvad er myte og hvad er fakta? Der berettes om kimbrertogtet, og der vil være mulighed for at røre ved enkelte genstande, kopier af våben, ringbrynjer m.m. Aldersgruppe: Fra 4. klasse undervises der mere ud fra et praktisk og konkret udgangspunkt. Fra 7. KL arbejdes der mere ud fra skriftlige kilder. Varighed: 1-1½ time Pris: Gratis Levende tilvalg: Der vil være mulighed for at udvide undervisningen med: - Afprøvning af udrustning Hvis vejret tillader det: - Madlavning, herunder grubekogning - Bueskydning evt. jagt på skiver - Mindre snitteopgaver f.eks. skefremstilling - Mindre smedeopgaver - Grutning på skubbekværn - Særlige forhold: Husk praktisk påklædning for elever og voksne ved udeaktiviteter. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 18

20 Side 19 af 48 Manden i mosen Tidsperiode: Jernalder ca. 500 f.kr.-800 e.kr. Kanon: Kronologi Fag: Historie, kristendomskundskab og kreative fag. Undervisningens indhold: Undervisningen har fokus omkring museets udstillinger af mosefund samt billeder af Borremosemanden. Undervejs fortælles der om offertraditioner i oldtiden, om kult og tro i jernalderen og om Gundestrup karret, de ofrede fletninger, gudestatuen m.m. Aldersgruppe: klasse Varighed: ca. 1 time Pris: Gratis Levende tilvalg: I sommerhalvåret, eller hvis vejret tillader det, vil der være mulighed for at udvide undervisningen med: - Små snitteopgaver f.eks. skefremstilling - Jernaldermadlavning - Bueskydning - Keramikarbejde - Modelbygning - Mindre smedeopgaver (fra 5.klasse ) - Mindre arbejder i horn og ben - Afprøvning af udrustning Ved tilvalg af levende aktiviteter skal man regne med et samlet timeforbrug på mindst 3 timer inkl. rundvisning. Længere forløb aftales med underviseren. Enkelte aktiviteter kan foregå på elevernes skole. Særlige forhold: Husk praktisk påklædning for elever og voksne ved udeaktiviteter. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 19

21 Side 20 af 48 På med pilen Tidsperiode: Jægerstenalder - Middelalder Kanon: Fag: Historie og idræt. Undervisningens indhold: Med udgangspunkt i museets udstilling fortælles buens historie og betydning for menneskets levevilkår. Der berettes om buetyper, pilespidser og jagtmetoder. Rundvisningen afsluttes med mulighed for bueskydning med forskellige slags buer. Aldersgruppe: Fra 3.klasse Varighed: Min 2 timer Pris: Gratis Levende tilvalg: Særlige forhold: Husk praktisk påklædning for elever og lærere ved udeaktivitet V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 20

22 Side 21 af 48 Skarpsallingkarret Tidsperiode: Bondestenalder ca f.kr. Kanon: Kronologi Undervisningens indhold: Ud fra museets righoldige samling af keramik og stenredskaber, får eleverne en introduktion til bondestenalderens verden. Livsgrundlaget ændrede sig med landbrugets indførsel og dermed også livsvilkårene. Herefter indføres eleverne i oldtidens metoder i keramikfremstilling, Hver elev forsøger at fremstille et stykke keramik, som de må tage med hjem Aldersgruppe: Fra 3. klasse Varighed: Min. 2 timer evt. med genbesøg og færdiggørelse Pris: Gratis Levende tilvalg: Efter samråd kan forløbet strække sig over flere uger, da keramikken skal tørre, så der kan pyntes med mønster og brændes. Tilvalg kan være: - Keramikforløb over flere gange - Milebrænding - Madlavning i elevernes produkter. Særlige forhold: Husk tøj, der må blive beskidt! V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 21

23 Side 22 af 48 Sveberne kommer! Tidsperiode: Jernalder dvs. 500 f.kr e.kr. Kanon: I forhold til kronologi og lokalhistorie for eleverne i kommunen. Fag: Historie, dansk og kreative fag. Undervisningens indhold: Med udgangspunkt i museets udstilling fortælles om Borremosefæstningen dens udseende, indretning og funktion. Der kommes ind på kontakten til det romerske rige og Sveberne. Der vil være mulighed for at røre ved flere historiske fund, samt kopier af våbentyper. Der afsluttes med at lytte til den dramatiserede fortælling: Sveberne kommer. Aldersgruppe: fra 3. klasse Varighed: 1-1½ time alt efter spørgelyst Pris: Gratis Levende tilvalg: I sommerhalvåret, eller hvis vejret tillader det, vil der være mulighed for at udvide undervisningen med: - Små snitteopgaver f.eks. skefremstilling - Jernaldermadlavning - Bueskydning - Keramikarbejde - Modelbygning - Mindre smedeopgaver (fra 5. klasse ) - Mindre arbejder i horn og ben Ved tilvalg af levende aktiviteter skal man regne med et samlet timeforbrug på mindst 3 timer inkl. rundvisning. Længere forløb aftales på forhånd med underviseren. Enkelte aktiviteter kan foregå på elevernes skole. Særlige forhold: Husk praktisk tøj og fodtøj ved udeaktiviteter. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 22

24 Side 23 af 48 Tidskapsel på din skole Tidsperiode: Undervisningens indhold: Eleverne møder verdenen anno 1913, der skal sætte udviklingen til i dag i perspektiv, så de bliver i stand til at pakke en tidskapsel til fremtidens historikere. Konkret foregår det ved, at de skal tage stilling til, hvad de mener vil være relevant at gemme til fremtiden både som klasse, men også som enkeltperson. Hvad skal der i kapslen? Kapslen opbevares på hjemskolen men henblik på åbning i I forbindelse med undervisningen vil museet gerne have elevernes bud på følgende spørgsmål: - Hvad mener du var vigtigt for en familie for 100 år siden? - Hvad er vigtigt for dig som barn i Vesthimmerlands Kommune? - Hvad tror du bliver vigtigt for en familie om 100 år? Elevernes svar bliver optaget på HD-Cam og lagt i museets tidskapsel, der bliver endegyldigt lukket d Aldersgruppe: Forløbet egner sig til hele grundskoleforløbet, og vil blive tilpasset de enkelte klassetrin. Forløbet egner sig også til som udgangspunkt for emnearbejde i afdelinger eller som fællesemne for hele skolen Varighed: Ca. 3 timer pr. klasse. Pris: Gratis, museet står for videooptagelser til tidskapslen og medbringer eget udstyr til dette. Vi deler gerne filerne med jer, så de kan komme i jeres tidskapsel Levende tilvalg: Der opfordres til at kombinere forløbet med besøg på Vesthimmerlands Museum, Herregården Hessel eller Hjerl Hede. Særlige forhold: Book i god tid!! V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 23

25 Side 24 af 48 Dateringsmetoder Tidsperiode: Hele Danmarkshistorien. Kanon: I forhold til kronologi og lokalhistorie for eleverne i kommunen. Fag: Historie. Undervisningens indhold: Hvordan kan arkæologer og historikere egentlig tidsbestemme de genstande, de håndterer? Alt efter elevernes alder introduceres eleverne til dateringsmetoder. Underviseren medbringer en række genstande i kasser, som eleverne skal placere på en medbragt tidslinje. Når eleverne har anbragt genstandene samtales der om de metoder, de har anvendt for at kunne tidsbestemme dem. Der sluttes af med en kort gennemgang af de metoder, den professionelle bruger: Pollenanalyse, kulstof 13 og 14, askelagsanalyse(tefrakronologi), kildeanalyde, dendrokronologi, stratigrafi og mere generel typologi Aldersgruppe: fra 5. klasse Varighed: 1-2 timer alt efter spørgelyst Pris: Gratis Særlige forhold: Aktiviteten kan sagtens foregå ude på skolen V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 24

26 Side 25 af 48 I december har Vesthimmerlands nisser for vane at bosætte sig på museet Beskrivelse af Nissejagt for børnehaver Formål: Museets yngste gæster skal have et levende, spændende og lærerigt første møde med museumsverden. Undervisningen skal være en appetitvækker, et frø der bliver lagt til en forhåbentlig livslang interesse for kulturhistorien. Målgruppe: 4-6-årige. Børnehave-og børnehaveklassebørn. Forberedelse: Kopiering af bogstavark. Indhold: - Velkomst og præsentation På loftet er der samtale om: - Hvad er et museum? Hvad er specielt for de ting, som museet har? - Har barnet været her før? - Hvorfor må man ikke røre ved tingene? Husk at fortælle at pakkerne på museet først må åbnes d.24/12. - Hvorfor har de ansatte hvide hansker på, når man rører ved originale genstande Samtale om dagens navn, dato og måned - Hvad er en adventskrans? - Hvor mange lys skal der tændes i dag? Samtale om forvirringen på museet, og at der er kommet et brev: V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 25

27 Side 26 af 48 Kære personale på museet Ja, så er det atter blevet den bedste tid på året nemlig Jul Nu er det så fugtigt og koldt ude i skoven, så vi nisser er flyttet ind på museet. Det håber vi er i orden? Vi er rigtig glade for at bo her med alle de fine og gamle ting. Desværre er nogle af vores vilde ungnisser kommet til at smadre en tallerken. Det må I meget undskylde! Da vi ikke er vant til mennesker, tør vi ikke vise os frem, men i må meget gerne se, hvor vi bor. Vi har for resten lånt lidt sager af jer: Et par briller, en tapeholder, en saks, en kuglepen, en lineal og et par ski. Vi har lagt nogle bogstaver ved tingene, som når de sættes sammen, danner to gode ord. Hvis ikke I selv kan finde ud af det, kan det være jeres gæster vil hjælpe jer. Mange julehilsner fra Museumsnisserne. Ivrige og nysgerrige børn på Nissejagt I udstillingen: I receptionen repeteres de ting, som børnene skal finde. Der uddeles skriveunderlag med opgaver til de voksne, der skal agere skriverkarle for børnene, der skal lede efter bogstaver og tælle nissehuer. Børnehavebørn går rundt i grupper, hvorimod elever fra børnehaveklasser slippes fri på egen hånd og med hver sit skriveunderlag med opgave. Museumsunderviseren cirkulerer rundt og hjælper børnene rundt i udstillingen, samt svare på de spørgsmål der måtte melde sig. OBS de skal især hjælpes med at komme i Cimbrersalen, da de er så engageret, at de overser den. Flere børn er også bange for at gå alene i salen. Efter nissejagten blev børnene vist i lille sal hvor der var samtale om krybben. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 26

28 Side 27 af 48 I stor sal fortælles om kareten og Alberti. Der læses højt af Nissen med det lange skæg fra Vort modersmål H. Hagerups Forlag Kbh Børnene opdagede stemmerne i Kareten, der førte til samtale om: - Hvem var der? - Hvad snakker de om? - Hvad laver de? Samtalen afsluttes med, at Kim spørger børnene: Tror I ikke at nisserne vil blive glade for en sang? Der synges f.eks. på loftet sidder nissen mens alle går rundt om juletræet. Til sidst følges der op på, om børnene fandt alle de ting, nisserne havde lånt, samt hvor mange nissehuer de havde fundet. Nisserne er flyttet ind i montrene. Her med en cykelbane Nissejagt 2012 Holdet bag Nissejagten er meget forsigtige med at ændre for meget i forløbet, da der ikke skal ændres i forløb, der kører godt, samt skal man tage hensyn til genkendelsens glæde. I 2012 var kernen fra 2011 bevaret i forløbet med: Velkomst og fortælling på loftet Nissejagt på bogstaver og genstande i udstilling Fortælling og afslutning i salene. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 27

29 Side 28 af 48 Opgaverne til Nissejagten blev ændret og differentieret i 3 hold( se eksempler bilag 3-5 ): Børnehaver -0.klasse: Bogstavjagt, nissehuer og 2 krydderier 1.-2.klasse: Bogstavjagt, nissehuer, 2 krydderier og ordquiz om pynt 3.-4.klasse: Bogstavjagt, nissehuer, 6 krydderier, ordquiz og runejagt, der også indbefattede et besøg hos Vølund i museets smedje Opgaverne baserede sig på at eleverne skulle finde de gemte bogstaver i udstillingen, der dannede et nyt løseord: Gaardbo, der relaterede sig til det fortalte på loftet. Eleverne skulle derudover løse en opgave, hvor de skulle bruge næsen til at identificere julens krydderier. Endelig skulle eleverne forsøge at finde ud af, hvor mange nisser, der var flyttet ind i udstillingen ved at tælle nissehuer. I 2012 var der en yderlig krølle på historien, da Gundestrupkarret på besynderligvis begyndte at blive mindre (Karret blev dækket til og et mindre sat ovenpå ). På Facebook var det muligt at følge med i udviklingen, der bl.a. resulterede i et brev fra nisserne til de besøgende børn. Nissejagt 2012 var det hidtil mest besøgte med 1175 gæster fra skoler og børnehaver. Børnene er MEGET interesseret og meget aktive i hele forløbet. Der skete ofte en magisk forvandling fra kritiske børn til børn, der var overbeviste om at museet var beboet af nisser. Nissejagt er en hyggelig oplevelse med danskfaglige, kulturhistoriske oplevelser for hele kroppen i en nærmest magisk atmosfære, som flere af lærerne beskrev. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 28

30 Side 29 af 48 Forslag til andre praktiske forløb: - Milebrænding Bør kunne foregå på museets område. - Pileflet - Mindre læderarbejde - Fremstilling af smør, ost og tykmælk - Diverse keramikarbejde. - Farvning af garn - Mindre træhåndværk f.eks. skåle, fade m.m. - Mindre arbejder i ben og horn. - Gude- eller vikingeskulpturer til parken. - Skype-uv. til skolerne - Arkæologi i sandkassen primært for børnehavebørn og indskolingen. - Besøg fra middelalderen Vesthimmerlands Museums konsulenttjeneste Museet ønsker at indgå som en naturlig samarbejdspartner i undervisningsmiljøet, hvor lærere kan hente faglig viden og inspiration til undervisningen. Det kan være i form af undervisning eller sparring i forløb, der har paralleller til vores fagområde. Det kan også være i form af kursusafholdelse eller korte undervisningsforløb på skolen. Museet vil undersøge muligheden for at opbygge et historielærernetværk i kommunen, der kan virke som inspirator på den enkelte skole og som ambassadør for de regionale og nationale netværk for museumsundervisning. Undervisningstjenesten ønsker at udbrede kendskabet til det professionelle museumsarbejde i kommunen og til de læringsmuligheder, som VMÅ og andre professionelle aktører kan tilbyde. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 29

31 Side 30 af 48 Museet hjælper med en grydebrænding. Udlånstjeneste. Vi har en udlånstjeneste, hvor lokale skoler kan låne udstyr og genstande til brug i den daglige undervisning. Udlånene pakkes på Vesthimmerlands Museum, der også kan stå for vedligeholdelse af udstyret. Udstyret kan f.eks. bestå af flg. pakket i trækasser:: Udlån af: a) Transportable esser b) Udlån af smedeudstyr c) Udlån af huggehusudstyr d) Udlån af en stenalderkasse (ikke etableret pt. ) e) Udlån af en jernalderkasse (ikke etableret pt.) f) Udlån af en kasse med aviser og blade fra 60 erne g) Udlån af en kasse med gamle billeder. I starten af 2013 har vi haft de første udlån af smedeudstyr og børnebuer. Lokalt formidlernetværk I Vesthimmerlands Kommune findes der i alt 11 museer eller museumslignende samlinger og aktører. Det vil være hensigtsmæssigt at etablere et formidlernetværk aktørerne imellem, både mht. samarbejde, koordinering, men også med det formål at lære hinanden at kende og skabe et samarbejde og gensidig inspiration. VMÅs undervisningstjeneste V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 30

32 Side 31 af 48 ønsker at stå som primus motor i dette samarbejde og har inviteret til og gennemført fællesmøder. Elever fra Aalestrup Skole på besøg i Giver Jættestue Status over antal besøgende År Samlet antal Antal børn Antal voksne Gys og gru Forløb inde +Ertebølle Forløb på skoler 2011* I alt * 2011: Gælder for perioden 1/10-31/12 Kommentarer til tallene:. Forløb i alt - I 2013 betød lærer-lockouten et fald i antallet af gæster med ca. 500 stk. så det samlede antal for 2013 kunne have været på ca ! V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 31

33 Side 32 af antages at være tæt på det max. antal i skoletjenesten, da der også skal være tid til forberedelse, udvikling og vedligeholdelse. - Ertebølle er lidt af en ukendt faktor, da vi endnu ikke har haft en normalsæson. - De 381 gennemførte forløb bestod af 150 forløb af ca. 1 1,5 klokketimes varighed (Nissejagter), 20 forløb var under en klokketimes varighed og 211 forløb på min. 2.5 klokketime helt op til 6 klokketimer - 15 % eller svarende til 56 forløb var for børn med særlige behov dvs. børn fra x-klasser, aktklasser, specialskoler m.m. I forbindelse med julen kunne museet pga. den ekstra bemanding, museumsunderviseren har betydet, således udvide formidlingen til også at omfatte kommunens børnehaver. Museet tilbyder også undervisning ud af huset, således har museet efter dec været medspiller i følgende særligt tilrettelagte forløb: - Jernalder 4.a på Aalestrup Skole 1 besøg på museet og 4 x 2 lektioner på skolen - Tid Heldagsklassen på Aalestrup Skole 1 besøg på museet og 4 x 2 lektioner på skolen. - Ringborgenes matematik Intrface-projekt i samarbejde med Vesthimmerlands Gymnasium. Projektet blev gennemført i uge 11 i 2012, ca. 15 lektioner. - Gundestrupkarret-stangdukketeater i samarbejde med 3.a+3.b på Østermarksskolen. Projektet blev gennemført i ugerne i 2012 med i alt 20 lektioner. - Vikingetid i Vester Hornum Børnehave skemasat til uge 20. 4x3 lektioner. - Danmark for 100 år siden. Emneuge for hele Vilsted Friskole 3x3 lektioner. - Intro-forløb i akt-klasse på Farsø Skole, 2x4 lektioner. - Stenalderforløb i 3.klasse på Farsø Skole på 5x3 lektioner. - Tro gennem tiden forløb i akt-klasse på Aalestrup Skole 5x2 lektioner. - Historie med diverse øjenåbnere 3x2 lektioner Aalestrup Skole. - Middelalderforløb i 5. klasse på Aalestrup Skole 3x2 lektioner. - Rollespilsforløb med Strandby Skoles ude-klasse 5x3 lektioner. - Rollespilsforløb med 60 Sfo-børn på Farsø skole 2x4 lektioner. - 2 tidskapselforløb på Løgstør Skole 2x3 lektioner. De besøgende: En klasse på er stadig den mest almindelige størrelse, men der er tendenser i retning af besøg af flere klasser på samme tid. Det giver helt særlige udfordringer for et museum af beskeden størrelse, da vi kan have svært ved at rumme både fysisk og undervisningsmæssigt elever på samme tid. Når en klasse besøger museet, er det typiske tidsforbrug 2,5 timer. Det skal ses i lyset af at museet ikke ligger lige om hjørnet for mange af kommunens skoler. Derfor skal V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 32

34 Side 33 af 48 besøget tilpasses busser, afgangstider samt en udbredt holdning blandt lærerne: at når vi skal bruge flere timer ude, vil vi gerne have et længere forløb. Den fysiske afstand betyder også, at det for nogle lærere synes meget besværligt at komme på museum, da der skal byttes timer, findes vikarer m.m. Derfor er det bydende nødvendigt, at museet har en positiv holdning til, at komme ud på skolerne. Endelig er det lettere at flytte 1 museumsunderviser frem for at flytte 25 elever! Undervisningen har været for elever fra 4-18 år. Der har været besøg fra børnehaver, skoler, specialskoler, friskoler og gymnasier. Hovedparten af børnene kommer fra Vesthimmerlands Kommune, men flere af nabokommunerne er blevet opmærksom på vores tilbud, så der er grundlag for yderlige fremgang i besøgstallet. Indholdsmæssige erfaringer Særarrangementerne Særarrangementerne Nissejagt for skoler og børnehaver og Gys og gru er besøgsmæssigt blevet meget populære både blandt børn og voksne. Nissejagten, der er en blanding af kulturhistorie og danskundervisning er så populære blandt de besøgende, at museet har set sig nødsaget til at indføre dato for tidligste booking og andre begrænsninger, der skal sikre, at flest muligt kan komme på Nissejagt. Med ansættelsen af en museumsunderviser blev det heldigvis muligt at udvide åbningstiden, så det blev muligt for kommunens yngste børn, børnehavebørnene, at deltage i jagten. Der har været stor fokus på at få Nissejagten til at indeholde mere og andet end skriftlige opgaver, så alle sanser bliver tilgodeset i undervisningen. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at flere af børnehaverne havde let ved at klare bogstavopgaver, som 0. klasser havde svært ved! Gys og gru er et nyt tiltag, hvor der formidles lokal uhygge i et mørkelagt museum. Det er tænkt som et lokalt alternativ i uge 42 til den mere kommercielle Halloween, der foregår senere i oktober måned. Det har været 2 velbesøgte forløb med henholdsvis 190 og 312 gæster. Forløbet, hvor gæsterne skal spørge sig gennem uhyggen, har vist sig som en succes for både for gæster og aktører. Fokus på den lokale kulturarv bliver vel modtaget, og ofte med stor overraskelse over mængden og kvaliteten af den lokale kulturarv. Elevernes viden bærer tydelig præg af at være af lærebogskarakter eller rettere af mere generel karakter, der ved museumsbesøget får en ekstra fagligt set, når den lokale vinkel kommer på. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 33

35 Side 34 af 48 De besøgende er endog meget interesseret i den ny viden og viser stor interesse for aktuel museal aktivitet f.eks. lokale udgravninger, begivenheder eller udstillinger på museet. Skolerne vil gerne komme til de skiftende udstillinger, men det skal annonceres ud i meget god tid, så lærernes læseplaner kan indrettes herefter. Emnemæssigt har undervisningen især taget udgangspunkt i: Museet, bybilleder, Gundestrupkarret, jernalder, moseofringer, borremosefæstningen, stenalderen. Skolerne efterspørger ofte emner, der relaterer sig direkte til de såkaldte Kanon-punkter. Målet har derfor været at få kanonpunkterne sat ind i en både bredere og lokal forståelsesramme. I den håndgribelige formidling har der været en stor efterspørgsel efter forløb i Buens kulturhistorie, arbejde med kniv og økse, arbejde i horn og madlavning. Elevernes erfaringer med praktiske kundskaber og færdigheder er endog meget svingende. Der er et stigende antal elever, for hvem det synes meget fremmedartet at få en kniv, økse eller for den sags skyld et piskeris i hånden. Et nyt materiale kan give genstand for stor spørgelyst, således har det været lidt af en øjenåbner for museumsunderviseren at opdage, at et materiale som ler er gledet i baggrunden i skolerne, måske fortrængt af moderne materialer, der kan lufthærde og ikke skal brændes, således arbejdsgangen bliver kortere?. Eleverne kendte ikke til materialet, forarbejdningsmetoder og anvendelsesområder til f.eks. mursten. Denne oplevelse, sammen med et spørgsmål, der blev stillet et andet sted: Hvor fik man fløde fra i jernalderen? udtrykker bare nødvendigheden af, at der bliver undervist i, hvad mange vil kalde almindeligheder, men som ikke er almindeligt mere? Er eleverne ved at miste kendskab, viden og færdigheder indenfor almindelige områder som madlavning, håndværk, byggeskik, materialer e.l.? Skal der undervises i dem, og i givet fald hvem? Er det en opgave museerne skal og kan løfte? Det samlede indtryk er, at et besøg på museet SKAL være med et håndgribeligt indslag, enten i form af håndværksmæssige aktiviteter, eller i det mindste at eleverne kommer i direkte berøring med originalgenstande. Ud over det kulturhistoriske input, der er i den håndgribelige undervisning, er det også vigtigt at fokusere på, at der er andre sidegevinster i form af naturlig fitness for krop og sjæl f.eks.: - Kondition - Mange børn nyder den fysiske del af formidlingen i form af brændehugning, graveaktiviteter til grubestegning, spænde en bue osv.. - Grov-og finmotorik det er god træning at piske fløde, træde en nål, sætte en pil på strengen, skære urter, hakke nødder osv. - Meditativ træning Flere børn giver direkte udtryk for at de forsvinder væk ind i aktiviteten, at tiden pludselig er gået og at det har været en rar følelse. - Sund mad: Det er til tider grænseoverskridende for eleverne at skulle spise grød, vilde urter, grubestegt mad eller bare mad, der er tilberedt af andre end deres V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 34

36 Side 35 af 48 forældre. Ikke desto mindre kan de elever, der ikke kunne lide maden eller ikke prøvede at spise grød, tælles på ganske få fingre. - Sociale kompetencer:flere af aktiviteterne virker faktisk som en form for teambuilding, der styrker klassernes sociale bånd. Det er pragtfuldt at se en klasse juble spontant, når en af kammeraterne rammer skydeskiven i bueskydning. - Museet som led i fremmedsprogsundervisningen: En helt anden vinkel, som ikke er afprøvet mere end en gang, men museet kan anvendes dels som led i integrationen af asylansøgere, flygtninge og nye borgere til landet og dels som led i den eksisterende fremmedsprogsundervisning i skolerne. Endelig har det vist sig at have en overraskende effekt, at tage eleverne bag udstillingen og se, at et museum er meget mere end en udstilling. Det har været genstand for en god debat med eleverne omkring museets forskellige opgaver de fem søjler, samt børnenes egen samlinger. Det betyder meget for flere elever, at de pludselig ser den spinkle forbindelse til egne samlinger. Endelig har det senere vist sig, at nogle elever har startet deres egen samling efter et besøg. Østermarkskolen i Aars, Farsø Skole, Løgstør Skole og Aalestrup Skole har været vores største kunder. Flere klasser derfra har været på museet både i kortere og længere forløb. Det har givet et godt kendskab til hinanden og til underviserens baggrund, der førte til udviklingen af et forløb på Østermarkskolen om Grønland, der må siges at ligge uden for VMÅ almindelige ansvarsområde. Dette samarbejde var det første forløb, hvor eleverne i 4. klasserne havde mulighed for at bruge museumsunderviseren som konsulent på deres projektopgaver. Eleverne skulle selv træffe aftaler om tid og udarbejde spørgsmål, de tog med til spørgetimen på museet. Enkelte klasser har været 5 gange på museet indenfor 12 mdr. De mange forløb med de samme klasser har den positive effekt, at eleverne føler sig hjemme på museet, dvs. hilser højlydt, opsøger udstillede genstande de liiige skal se igen, samt er opsøgende angående nye tiltag eller udstyr. Ja enkelte elever kategoriserer lige frem Vesthimmerlands Museum som deres yndlingsmuseum! Museet er i den grad til stede i deres bevidsthed, så de nærmest føler ejerskab, hvilket er meget bemærkelsesværdigt og meget positivt! Samarbejdet med lærerne I løbet af de 12 måneder er der flere gange sendt mails ud til kommunens skoler med tilbud om et præsentationsbesøg af museumsunderviseren. Ud af kommunens 18 skoler har underviseren pr. januar 2013 været på præsentationsbesøg på 12 kommunale skoler, 2 friskoler og 6 institutioner. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 35

37 Side 36 af 48 Gennem Nissejagterne har museet uddelt breve til de deltagende lærere, hvori der informeredes om museet andre undervisningstilbud. Det er meget vigtigt, at der er en god kontakt, ikke kun til den enkelte skole/børnehave, men helt ud til den enkelte lærer/pædagog, så indholdet kan tilpasses den særlige gruppe børn, der planlægges et besøg for. Der kan være særlige vilkår, der gør sig gældende f.eks. børn af belastede familier eller klasser med ADHD-børn, hvor forberedelsen er afgørende, for deres udbytte af undervisningen. Præsentationsmøderne og de mange besøg ved Nissejagt viser stadig at de lokale lærere endnu ikke er klar over, hvad museet kan tilbyde af særlige tiltag, og således afholder sig fra at bruge tjenesten. Skolernes holdning til VMÅ s undervisningstilbud kan deles op i følgende grupperinger: a) Gruppen af lærere, der selv ønsker at tage hånd om undervisningen, og ikke ønsker at bruge museet. b) Gruppen af lærere, der rigtig gerne vil have undervisningen ud af huset, og som ser museets undervisningstilbud som et godt supplement. c) Gruppen af lærere, der ikke kender til museet og som ikke vidste man kunne bruge museet. d) Gruppen af lærere, der har historie for første gang, og som gerne vil have inspiration til undervisningen. Det er museets indtryk, at gennem massiv tilstedeværelse på skolerne, mund til øreeffekten samt muligheden for at lægge dele af formidlingen ud på skolerne/børnehaverne, vil vi kunne øge brugergruppen. Der er en klar tendens til: Er skolerne kommet til museet, så kommer der også et yderligere samarbejde med den pågældende skole oftest i form af undervisning hos dem. Dette er tilfældet på Østermarkskolen, Aalestrup Skole, Farsø Skole, Løgstør Skole, Blære Skole, Vestermarkskolen, Vilsted Friskole, Fjelsø Friskole og en række børnehaver. Samarbejdet med lærerne Ved enhver bestilling af forløb på museet, er der stor opmærksomhed på at få klarlagt formålet med et museumsbesøg. Det er en god ide at være på forkant med bestillingen, da lærerne ofte er meget usikre på, hvad de forventer sig af et museumsbesøg. Den gode dialog er nærmest ligefrem proportional med udbyttet af besøget. Gennem den gode dialog sikres, at besøget planlægges, så det kan leve op til forventningerne. Faktisk er det erfaringen, at skolerne bliver positiv overrasket på lærer- såvel som elevside og er meget glade for museets tilbud. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 36

38 Side 37 af 48 Set fra formidlersynspunkt er det største udbytte af formidlingen helt afgjort i forløb af længere varighed og med besøg på hjemskolen. Det har sine klare fordele, at børnene har mulighed for at fordøje oplevelserne på museet for at kunne reflektere over dem og vende tilbage med spørgsmål på et senere tidspunkt. I et enkelt tilfælde har eleverne fremlagt projekt for museumsunderviseren, hvor de helt klart følte stolthed over at få vurderet deres arbejde af en medarbejder fra museet. Derudover er det afgørende, at VMÅ gennem gentagne besøg på den enkelte skole, bliver en kendt, synligt og naturlig samarbejdspartner for ikke alene skoleledelse, lærere, men også for børnene og derigennem deres forældre. Dette kendskab har bl.a. ført til, at eleverne i flere forløb har opsøgt museet på egen hånd i deres projektarbejde. Andre opgaver Efterhånden, som der er blevet tid til det, har museumsunderviseren påbegyndt udvikling af mindre undervisningstiltag for de frie børn, og det er et område, der skal udvikles på og lægges en strategi for i den nærmere fremtid. Der er taget initiativer nogle tiltag med sommeraktiviteter, men disse har været sparsomt besøgt, og vi må nok erkende, at det vil kræve en massiv investering, udstyrsmæssigt, i mandskabstimer og PR, hvis besøgstallet for denne gruppe skal vokse. Museumsunderviseren er to gange blevet brugt som kursusunderviser til - Hvordan kan museet bruges i undervisningen i skolen? - Brug af uderum i undervisningen De nævnte kurser har ført til at vi er i dialog med CFU i Aalborg vedr. oprettelse af ovennævnte kurser i samarbejde med CFU og i deres regi. Senest har vir fået 4 konkrete henvendelser på, hvorvidt museet kan tilbyde aktiviteter der har karakter af teambuilding, hvilket kan åbne helt nye perspektiver formidlingsmæssigt. Derudover indgår museumsunderviseren som praktisk hjælp på museet dvs. opvasker, udstillingstekniker, plakatmaler eller hvad der nu byder sig på et lille sted, hvor der er brug for alles evner i at få opgaverne løst på en så smertefri måde som muligt. En væsentlig arbejdsopgave, som let bliver glemt, er forberedelse og oprydning efter besøg. Genstande der skal sættes på plads osv. Sådan er det at være på et mindre sted, men det er heldigvis med til at sætte mere kulør på en, i forvejen, spændende hverdag. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 37

39 Side 38 af 48 Sammenfatning Den 1.oktober 2011 oprettede VMÅ en undervisningsafdeling med egen læreruddannede, fuldtidsansatte museumsunderviser. Opgaven er at få opbygget en fleksibel undervisningsenhed, der udvikler og gennemfører undervisningsforløb af kortere eller længere varighed. Undervisningsforløb, der tager afsæt i Vesthimmerlands kulturarv, og som i første gang søges rettet mod børnehaver, skoler og ungdomsuddannelserne. Undervisningen har sit udgangspunkt i museets samlinger samt lokalområde med særlig fokus på pt. følgende fixpunkter: - Ertebølle - Skarp Salling Karret - Borremosefæstningen og ligene. - Vikingetid herunder Næsby graven - Vitskøl Kloster og Testrup Hospital - Aggersborg - Per Kirkeby Ved et hvert forløb i undervisningsafdelingen er følgende områder søgt inddraget som en naturlig del af formidlingen: - Autenticitet - Håndgribelighed - Levendegørelse - Formidling af kød og blod - Et positivt museumsmøde på barnets præmisser - Særlig fokus på drengene - Medinddragelse af elevernes erfaringer. Museets lokaler har været udgangspunktet for alle de forløb, der er blevet gennemført i perioden. Ved flere længerevarende undervisningsforløb er undervisningen med succes flyttet ud på den enkelte skole/institution. Tanken er at skabe en mobil og fleksibel undervisningsenhed, der kan skabe kontakt mellem den enkelte skole og VMÅ trods den fysiske afstand. Museet har opnået et pænt besøgstal i undervisningsenheden. Dertil kommer de frie børn samt de klasser, der ikke har ønsket underviser tilknyttet ved besøg på museet. Lang de fleste af eleverne kommer fra Vesthimmerlands egne skoler.. På trods af mail-pr, udsendelse af foldere og besøg på skolerne, tager det tid at opnå kontakt ind i de forskellige skoler og institutioner. Er kontakten først etableret til den enkelte skole, er den generelle opfattelse af mødet med museet overvældende positiv. Således har første besøg affødt flere længere forløb på Østermarksskolen i Aars, Aalestrup Skole, Farsø Skole, Løgstør Skole og Vilsted Friskole. Skolerne er glade for V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 38

40 Side 39 af 48 de fleksible muligheder samt mødet med en meget håndgribelig og konkret kulturarv, som eleverne kan forholde sig til. Skolerne udtrykker generelt glæde over museets fleksible og gratis undervisningstilbud. Museets udbud af undervisningstilbud er meget varieret emnemæssigt og placering i historisk tid. Det er sjældent et forløb begrænser sig til det udbudte, men er nærmere en kombination mellem flere forløb. Dette er et udtryk for, at forløbet søges tilpasset til hver enkelt klasse og deres behov. Der er stor tilfredshed med forløb, der indeholder håndgribelighed og levendegørelse, der både kan supplere deres forhåndsviden, samt formidlingen på museet. Den håndgribelige/levendegjorte formidling viser store udsving i elevernes viden og færdigheder inden for den håndværksmæssige del. Eleverne virker meget glade for undervisning, der inkluderer hele kroppen. Der skal fremover arbejdes målrettet med udvikling af nye tilbud og videreudvikling af eksisterende tilbud samt sættes fokus på at få museet placeret i undervisernes bevidsthed. Det er et langt og sejt træk, hvor den bedste reklame er de forhåbentlig tilfredse læreres anbefaling til kollegaer. Det vil også være vigtigt at have fokus på formidling af Håndens arbejde set fra en kulturhistorisk synsvinkel og i en undervisningsmæssig sammenhæng, der kan styrke undervisningen ude på skolerne. I det hele taget vil undertegnede anbefale, at vi får undersøgt hele dette område, der måske kan belyse museet evt. rolle i skolereformen. Vi er kommet rigtig godt på vej. Forud venter yderligere udviklingsarbejde, der skal gennemføres i tæt parløb med forvaltningen og undervisningsinstitutionerne. V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 39

41 Side 40 af 48 Bilag 2.a V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 40

42 Side 41 af 48 Bilag 2 V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 41

43 Side 42 af 48 Bilag 3 Kan I løse vores gåde? A K M G H D B O K L P Å E R Æ F D A Y J C D T O L U B V H S J O L M R E Løsning Hvor mange nisser er der på museet? Tæl huer og sæt en streg for hver hue V V e s t h i m m e r l a n d s M u s e u m S ø n d e r g a d e 4 4, A a r s Side 42

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

ADHD og autismespektrumforstyrrelser - undervisningsforløb for børn med særlige behov

ADHD og autismespektrumforstyrrelser - undervisningsforløb for børn med særlige behov ADHD og autismespektrumforstyrrelser - undervisningsforløb for børn med særlige behov Erfaringer, handicapforståelse og anbefalinger Vesthimmerlands Museum 2013-2014 Af Marianne Reng og Kim Callesen 1

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder Uge: 2 Lave billeder Sted: Børnehavens fysioterapi-rum at male med fine bevægelser på småt papir at give sig tid til aktiviteter at udvikle de kreative evner En god oplevelse, hvor børnene var koncentreret

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse Find landskabet Undervisningsmateriale 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Generelle opgaver side 4 o Musik - Storstrøms Kammerensemble side 5 o Kulturhistorie - Museum Lolland-Falster side 7 o Billedkunst

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Min egen kirke. Undervisningsvejledning. Informationssøgning og hjemmeside-produktion. for 5. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er samlet af

Min egen kirke. Undervisningsvejledning. Informationssøgning og hjemmeside-produktion. for 5. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er samlet af Undervisningsvejledning Min egen kirke Informationssøgning og hjemmeside-produktion for 5. - 6. klasse Kolofon Materialet er samlet af Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Konsulent

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Museet Mosede Fort, Danmark 1914-18 åbner til august. Vi søger studentermedhjælpere, der vil være med til at gøre det nye museum til en succes.

Museet Mosede Fort, Danmark 1914-18 åbner til august. Vi søger studentermedhjælpere, der vil være med til at gøre det nye museum til en succes. Til potentielle ansøgere til de ledige stillinger på Mosede Fort, Danmark 1014-18 Museet Mosede Fort, Danmark 1914-18 åbner til august. Vi søger studentermedhjælpere, der vil være med til at gøre det nye

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE

Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE Social inclusion på Kulturen, Lund I perioden 23. marts til den 30. april 2009 opholdt jeg mig seks uger ved Kulturen, Lund( Sverige) Målet med opholdet var at

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

KULTURBUS tilbud. Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen.

KULTURBUS tilbud. Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. KULTURBUS tilbud Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART (2 aktiviteter) Fællesaktiviteter

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Så letter vi! Foto: www.elverdal.dk. En spændende mulighed for dig der går i 6.-9. klasse og ønsker at give kiloene kamp til stregen

Så letter vi! Foto: www.elverdal.dk. En spændende mulighed for dig der går i 6.-9. klasse og ønsker at give kiloene kamp til stregen Så letter vi! Foto: www.elverdal.dk En spændende mulighed for dig der går i 6.-9. klasse og ønsker at give kiloene kamp til stregen Så letter vi! Så letter vi! er et gratis tilbud til dig der går i 6.-9.

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

AKTIVITETER 2014/15 TIDSPUNKTER FOR OMVISNINGER I KUNST OG DESIGN: KL. 9:15 ELLER 10:45 ELLER 12:15 ELLER 13:45.

AKTIVITETER 2014/15 TIDSPUNKTER FOR OMVISNINGER I KUNST OG DESIGN: KL. 9:15 ELLER 10:45 ELLER 12:15 ELLER 13:45. AKTIVITETER 2014/15 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET

TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET i skoleåret 2015-2016 Information til alle skoler - marts 2015 INDLEDNING Dette hæfte giver en række aktuelle informationer om mulighederne for at bruge Vingsted Historiske

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Tylstrup Skoles Regelsæt

Tylstrup Skoles Regelsæt Tylstrup Skoles Regelsæt Revideret sommeren 2011. Tylstrup Skoles Grundregler Hils på hinanden Vis hensyn Tal pænt Lad andres ting være i fred. Adfærd på skolen indebærer: Brug indestemme. På gangen Gå

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Hjælp Julemanden. Lærerark

Hjælp Julemanden. Lærerark Hjælp Julemanden Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 60 min. I bliver budt velkommen af Tivolis underviser, der viser jer til rette i julemandens stue. Eleverne får at vide,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Kulturkonference 2013

Kulturkonference 2013 Til kulturelle samråd, kulturudvalg, kulturforvaltninger samt andre interesserede Kulturelle Samråd i Danmark og Kulturelt Samråd Thisted inviterer til Kulturkonference 2013 Fredag den 20. søndag den 22.

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 Formål: At vække interessen hos børn og unge på Østerbro for lokalt demokrati og vise dem deres muligheder for indflydelse herpå, forhåbentlig også i forhold

Læs mere

Form og skab i billedkunst

Form og skab i billedkunst Form og skab i billedkunst 40 undervisningsforløb i ler, skulptur, grafik og mosaik Af Britta Aagaard Thorlann Indhold Forord.................................................5 Kapitel 1 Grafik Linoleum............................................9

Læs mere

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand? Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Hvordan kom samarbejdet i stand? Outreach-projekt

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

Samværs- og aktivitetstilbud

Samværs- og aktivitetstilbud Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår Forløb 4 Fåret Dansk - historie Titel : Fåret som husdyr Fag : Dansk - Historie Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid : Forår, sommer, efterår Kort om: Forløbet arbejder med fåret

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Nyhedsbrevet. December

Nyhedsbrevet. December Nyhedsbrevet December Indhold: Leder.... Side 3 Nyt fra Holme.... Side 5 Nyt fra Absalonsgade. Side 6 Nyt fra Boenheden.. Side 7 Nyt fra KopITryk. Side 8 KopITryks julearrangement... Side 10 Tanker om..

Læs mere

Nyhedsbrev fra Klynge 2

Nyhedsbrev fra Klynge 2 Nyhedsbrev fra Klynge 2 Vi begynder at arbejde med nyhedsformidling fra Klynge 2 til forældre/pårørende. Vi har gjort os mange tanker i forhold til, hvad der er vigtigt at berette om. I klynge 2 mener

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere