UDKAST. Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: JML

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML"

Transkript

1 UDKAST Notat Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby Varmeplan Aalborg Resultat af scenarieanalyser for sydøst-korridoren - Storvorde-Kongerslev Baggrund Første fase af den opdaterede varmeplanlægning i Aalborg Kommune - Varmeplan Aalborg 2030, omfatter afgrænsningen og udviklingen af den centrale fjernvarmeforsyning i kommunen. Formålet med denne fase er primært at få klarlagt i hvilken grad, det centrale kraftvarmeområde skal udvides de kommende år, herunder hvilke nye forsyningsområder, der med fordel kan kobles på det centrale kraftvarmesystem. Analyserne i fase 1 er opdelt på fem korridorer, hvor sydøst-korridoren udgør den sydøstlige afgrænsning syd for fjorden. I sydøst-korridoren analyseres mulighederne for omstilling af varmeforsyningen i en række fjernvarme- og naturgasforsynede byer illustreret på nedenstående kort. Figur 1 Byer/bebyggelser, der medtages i varmeplananalyserne i sydøst-korridoren. Byer markeret med rødt har fjernvarme, mens blåt indikerer individuel naturgasforsyning.

2 I fjernvarmebyerne belyses mulighederne for dels at benytte andre brændsler/varmeproduktionsteknologier decentralt i byerne, dels at sammenbinde fjernvarmesystemerne med det centrale kraftvarmeområde i Aalborg. En sammenbinding vil i praksis ske via et omfattende transmissionssystem på mere end 32 km fra Klarup i nord til Mou i øst og Kongerslev i syd, såfremt alle byer inkluderes. For de individuelt forsynede byers vedkommende belyses mulighederne for en omstilling fra de eksisterende individuelle anlæg til varmepumper hhv. fjernvarme. På baggrund af analyserne gennemført i varmeplanprocessen vil der efterfølgende ske en politisk behandling og herunder prioritering af evt. lødige projekter, som skitseret i nedenstående figur. Varmeplan scenarieberegninger Politisk behandling og prioritering Evt. udarbejdelse af projekter (PF) Godkendelse & implementering Den politiske behandling af fase 1-projekter forventes at ske tidligst ultimo Forudsætninger Varmeplananalyserne i sydøst-korridoren er udført med udgangspunkt i: Notatet Varmeplan Aalborg Generelle forudsætninger - scenarieanalyser for udvidelse af det centrale fjernvarmeområde. Notatet Varmeplan Aalborg Specifikke forudsætninger for scenarieanalyser sydøst-korridoren. Side 2 af 25

3 Der er udført konsekvensberegninger af følgende scenarier for omstilling af varmeproduktionen i fjernvarmebyerne Mou, Kongerslev og Vaarst/Fjellerad: Alternativ Produktionsenhed Brændsel/energikilde 1 Reference (Motor) Kedel 1b Reference og sol (Motor) Kedel Solfanger 2 Central kraftvarme (KV) Aalborg Portland Nordjyllandsværket (NJV) 3 Central kraftvarme (KV) NJV 40 % biomasse Aalborg Portland NJV 4 Decentral biomassekraftvarme (KV) Kraftvarmeanlæg Naturgaskedel 5 Decentral biomassekedel 3 Biomassekedel Naturgaskedel 6 Decentral biogas 4 Biogasmotor Kedel Naturgas Biogas 1 Flis 2 Naturgas Biogas Flis Sol Overskudsvarme Kul Overskudvarme Biomasse Kul Flis Naturgas Flis Naturgas Biogas naturgas Mulighederne for sammenbinding af fjernvarmesystemerne i byerne med det centrale fjernvarmesystem ved Aalborg har tidligere været behandlet, bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af Masterplanen for Aalborg Forsyning, Varme i Varmeplananalyserne er udarbejdet i overensstemmelse med de tidligere anvendte forudsætninger, dog så vidt muligt med opdaterede energimængder, prisforudsætninger osv. For fjernvarmealternativet (nr. 3) baseret på varme fra Nordjyllandsværket med 40 % biomasse er der udelukkende regnet på de samfundsøkonomiske konsekvenser. Da udskiftning af brændsler på Nordjyllandsværket er genstand for igangværende forhandlinger, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at beregne de selskabsøkonomiske forhold. I beregningerne af de samfundsøkonomiske forhold er der taget højde for merudgifter til investering samt drift ved tilsatsfyring med biomasse på Nordjyllandsværket. Fjernvarmealternativerne 2 og 3 forudsætter etablering af en varmetransmissionsledning fra det centrale kraftvarmesystem, der i dag afgrænses i Klarup. Det forudsættes, at ledningen dimensioneres til at kunne forsyne såvel grundlast- som spidslastbehovet i 1 I Vaarst-Fjellerad regnes i referencesituationen med kombineret anvendelse af biogas og naturgas iht. eksisterende drift. 2 I Kongerslev produceres størstedelen af fjernvarmen på en fliskedel og resten på en naturgasmotor- og kedel. 3 Alternativ 5 belyses ikke for Kongerslev Fjernvarmes tilfælde, da de i forvejen benytter en fliskedel til primær produktion. 4 Alternativ 6 belyses ikke for Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværks vedkommende, da de i forvejen benytter biogas. Side 3 af 25

4 Storvorde/ Sejlflod Gudumholm Lillevorde Gudumlund Gudum Vaarst-Fjellerad Kongerslev Nr. Kongerslev Mou byerne på strækningen og dermed i praksis 100 % af varmebehovene. sledningen vil samtidigt kunne forsyne byerne udlagt til individuel naturgas illustreret i figur 1. Etableringen af en transmissionsledning fra det centrale system til alle byerne i området vil samlet set udgøre 32 km., og er overslagsmæssigt vurderet at koste i størrelsesordenen 88 kr., ekskl. moms (2011-niveau), inkl. tilslutnings- og pumpeanlæg. Anlægsinvesteringen fordeles på alle byerne ved hjælp af nøgletal baseret på varmegrundlaget. Ud over transmissionsledningen er der behov for etablering af et fjernvarmedistributionssystem samt stikledninger til forbrugerne i de individuelt naturgasforsynede byer, hvor der i dag ikke findes varmeledningsnet. Da det på forhånd ikke er klarlagt, hvor mange byer, der med fordel kan kobles på det centrale system, undersøges forskellige muligheder for udbygningen af transmissionsnettet. De forskellige alternativer fremgår af nedenstående tabel: Fordeling A. Fuld udbygning X X X X X X X X X B - minus Mou X X X X X X X X - C - minus Mou, Kongerslev X X X - X X D - minus Mou, Kongerslev, Vaarst-Fjellerad X X X I de individuelt naturgasforsynede byer i sydøst-korridoren regnes på følgende varmeforsyningsalternativer: Type Produktionsenhed Brændsel/energikilde 0a Individuel forsyning reference Oliefyr, naturgasfyr, elvarme Olie, naturgas, el 0b Individuel forsyning varmepumpe Varmepumpe El 2 Aalborg Portland NJV 3 NJV 40 % biomasse Aalborg Portland NJV Overskudsvarme Kul Overskudvarme Biomasse Kul Den specifikke sammensætning af den eksisterende varmeforsyning er bestemt ud fra BBR-oplysningerne for området og fremgår af de specifikke forudsætninger for korridoren. Side 4 af 25

5 Resultater Resultaterne af scenarieberegningerne for sydøst-korridoren er opgjort for de enkelte byområder. Der er regnet i prisniveau Resultaterne omfatter de nødvendige investeringsniveauer, de samfunds- og selskabsøkonomiske omkostninger samt den balancerede varmepris for de belyste alternativer. De samfundsøkonomiske konsekvenser er opgjort som nuværdien af alle omkostningselementer over en 20 års periode ved de pågældende alternativer bestemt ved en kalkulationsrente på 5 %. Investeringerne omfatter investeringer afholdt af forbrugerne, men også selskaberne i de kollektive varmeforsyningsalternativer. En uddybning af beregningerne kan findes i bilag. Kongerslev Resultaterne for de undersøgte scenarier i Kongerslev fremgår af nedenstående tabel. Beskrivelse Investering Samfundsøkonomiske omkostninger Reference fliskedel Reference og sol Flis KV Biogas KV A B B 40 % BIO kr. 7,3 17,7 22,0 6,8 32,6 33,6 33,6 kr. 73,3 69,4 86,1 61,5 43,6 44,4 54,3 Balanceret varmepris kr./gj 135,3 128,4 147,6 89,8 192,5 194,3 - Som det fremgår af resultattabellen, vil forsyning af Kongerslev med varme fra det centrale fjernvarmesystem i Aalborg udgøre det samfundsøkonomisk set bedste alternativ, uanset om transmissionsledningen udbygges fuldt ud eller delvist (B - uden Mou). Nutidsværdien af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger over en 20 års periode ved levering af varmen fra det centrale system ved fuld udbygning af transmissionsnettet i sydøst korridoren er således blot det halve i forhold til en decentral løsning baseret på flisbaseret kraftvarme. Omstillingen af Nordjyllandsværket til 40 % biomasse vil ikke ændre på det samlede billede. Den bedste decentrale løsning for Kongerslev samfundsøkonomisk set vil være anvendelse af biogas på kraftvarmeenheden, vel at mærke selvom der er forudsat en 5 års indfasning for et evt. biogasalternativ. En hurtigere indfasning af biogas på værket vil forbedre samfundsøkonomien yderligere, dog ikke så meget, at det bliver bedre end det centrale alternativ. Det bemærkes, at den dårligste løsning set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv vil være at konvertere til flisbaseret kraftvarme. Set fra et totaløkonomisk synspunkt for værket/forbrugerne vil produktionen af fjernvarmen decentralt på Kongerslev Fjernvarme vha. biogas give anledning den laveste balancerede varmepris. Den nuværende produktion af fjernvarme i Kongerslev er marginalt dyrere end biogas-alternativet, men vil kunne reduceres ved etablering af storskala-solfangere (forudsat 20 % af varmeproduktionen kan dækkes af solfangerne). Den lave investering forbundet med omstillingen til biogas skyldes, at biogassen forudsættes produceret på biogasanlæg, der ejes og drives af 3. part f.eks. landmænd i området. Der vurderes at være et mindre potentiale for fremstilling af biogas samt plan- Side 5 af 25

6 lægningsmæssig mulighed for placering af et biogasanlæg i området sydøst for Aalborg (ved Fjellerad) 5. I varmeplananalyserne er der anvendt en forholdsvis høj pris for biogassen, ligesom biogasanlægget forventes opført og implementeret med 5 års forsinkelse i forhold til referencen. Den omvendte sammenhæng mellem samfunds- og selskabsøkonomien skyldes hovedsageligt, at varmen fra det centrale kraftvarmesystem, der primært består af kul, er belagt med høje afgifter, mens biobrændslerne, der forudsættes anvendt i de decentrale løsninger endnu ikke er afgiftsbelagte. En forhøjelse af afgifterne på biobrændsler de kommende år med henblik på at fastholde det nuværende skatteprovenu inden for energiområdet og således kompensere for, at fossile brændsler i de kommende årtier erstattes med især biobrændsler, indgår som en del af den nye Energiaftale fra marts En øget afgiftsbelægning på biobrændsler kan forrykke de selskabsøkonomiske forhold, men vil qua den forventede øgede anvendelse af biobrændsler på Nordjyllandsværket i fremtiden også kun få en mindre effekt på det indbyrdes resultat mellem scenarierne. Der er gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske resultaters følsomhed for ændringer af forudsætningerne, jf. forudsætningskataloget for Dansk Fjernvarmes Varmeplan Danmark 2010, herunder en reduktion af kalkulationsrenten til 3 % samt en forøgelse af naturgasprisen til det aktuelle niveau. Resultaterne af følsomhedsberegningerne fremgår af følgende figur. Figur 2 Følsomhedsberegninger af samfundsøkonomi ved alternative varmeproduktionsscenarier i Kongerslev. De samfundsøkonomiske omkostninger ved de enkelte scenarier er opgjort i akkumuleret nutidsværdi over en periode på 20 år ( kr.). 5 Jf. udarbejdelsen af et nyt kommuneplantillæg for biogasanlæg i Aalborg Kommune, Side 6 af 25

7 Som det fremgår af figuren, giver følsomhedsberegningerne ikke anledning til en ændring af resultaterne i hovedberegningerne. Tværtimod vil anvendelse at en lavere kalkulationsrente såvel som den reelle naturgaspris underbygge konklusionerne i analyserne og dermed fremhæve de centrale forsyningsløsninger som de bedste alternativer samfundsøkonomisk set. En forøgelse af investeringsniveauerne med eks. 20 % vil i kraft af den store differens mellem alternativerne ligeledes ikke ændre på det samfundsøkonomiske resultat. I tillæg til de økonomiske konsekvensvurderinger er projekternes potentielle klimapåvirkning opgjort. Den beregnede udledning af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) ved alle scenarierne er anført i nedenstående figur. Figur 3 Akkumuleret udledning af CO 2 -ækvivalenter opgjort over en 20 års periode ved den eksisterende varmeforsyning i samt de belyste alternativer i Kongerslev. Som det fremgår af resultatet, vil en de decentrale løsninger baseret på VE generelt give anledning til lavere drivhusgas-emissioner end de centrale alternativer. Det forholdsvist høje udslip af CO 2 -ækvivalenter ved biogasalternativet skyldes dels udledningen af metan, der er en meget kraftig drivhusgas, ved afbrændingen af biogassen, og dels at der fortsat benyttes naturgas de første fem år, indtil biogasanlægget forventes etableret. I beregningerne er der endvidere ikke taget højde for, at udnyttelsen af biogassen samtidigt vil lede til reducerede emissioner ved udbringningen og opbevaringen af husdyrgødningen, hvorved biogasalternativet reelt set bør betragtes som CO 2 -neutralt efter indkøring. Side 7 af 25

8 Vaarst-Fjellerad Resultaterne for de undersøgte scenarier i Vaarst-Fjellerad fremgår af nedenstående tabel. Beskrivelse Investering Samfundsøkonomiske omkostninger Reference biogas Reference og sol Flis KV A B C C 40 % BIO Fliskedel kr. 1,3 9,0 12,3 11,7 15,2 15,7 20,8 20,8 kr. 32,3 34,3 45,3 46,8 21,0 21,4 26,1 31,3 Balanceret varmepris kr./gj 105,5 116,7 161,2 154,7 187,6 189,4 211,9 - Forsyning af Vaarst-Fjellerad med varme fra det centrale fjernvarmesystem vil, som det fremgår af tabellen, udgøre det samfundsøkonomisk set bedste alternativ. Den samfundsøkonomiske nutidsværdi af omkostningerne ved det centrale alternativ ved fuld udbygning (transmission A) udgør således mindre end det halve af omkostningerne ved de decentrale løsninger baseret på flis. En mindre udbygning af transmissionsnettet (transmision C, uden Kongerslev og Mou) vil dog fordyre den centrale løsning og bl.a. gøre den eksisterende biogasløsning mere interessant. Den eksisterende biogasløsning udgør den bedste løsning samfundsøkonomisk set blandt de belyste decentrale alternativer. Totaløkonomisk set i forhold til den balancerede varmeproduktionspris vil anvendelsen af biogas i Vaarst-Fjellerad dog udgøre en mere interessant løsning en varmen fra det centrale kraftvarmesystem ved Aalborg. Beregningerne viser således, at varmen i referencesituationen kan fremstilles til under halvdelen af prisen af den centrale løsning ved et reduceret transmissionsnet (snet C). Den faktiske varmepris vil dog bero på nærmere beregninger på baggrund af en specifik beregningsmodel. Den lave investering forbundet med referencen på biogas skyldes dels, at biogassen forudsættes produceret på biogasanlæg, der ejes og drives af 3. part (det nuværende biogasanlæg ved Vaarst), og dels at de eksisterende motorer på fjernvarmeværket er hovedrenoveret inden for de seneste 5 år. Der er gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske resultaters følsomhed for ændringer af forudsætningerne, herunder en forøgelse af naturgasprisen til det aktuelle prisniveau samt en sænkning af kalkulationsrenten til 3 %. Side 8 af 25

9 Figur 4 Følsomhedsberegninger af samfundsøkonomi ved alternative varmeproduktionsscenarier i Vaarst-Fjellerad. De samfundsøkonomiske omkostninger ved de enkelte scenarier er opgjort i akkumuleret nutidsværdi over en periode på 20 år ( kr.). Som det fremgår af figuren, giver følsomhedsberegningerne ikke anledning til en ændring af resultaterne i hovedberegningerne. Tværtimod vil anvendelse at en lavere kalkulationsrente underbygge konklusionerne i analyserne og dermed fremhæve de centrale forsyningsløsninger som de bedste alternativer. En evt. forøgelse af investeringsniveauerne med 20 % vurderes ligeledes ikke at forrykke på balancen mellem resultaterne ved de centrale hhv. decentrale alternativer. I tillæg til de økonomiske konsekvensvurderinger er projekternes potentielle klimapåvirkning opgjort. Den beregnede udledning af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) ved alle scenarierne er anført i nedenstående tabel. Side 9 af 25

10 Figur 5 Akkumuleret udledning af CO 2 ækvivalenter opgjort over en 20 års periode ved den eksisterende varmeforsyning i samt de belyste alternativer i Vaarst/Fjellerad. De decentrale løsninger baseret på flis (varme og kraftvarme) giver anledning til de laveste emissioner af drivhusgasser, selv ved den forventede omstilling af Nordjyllandsværket til 40 % biomasse. I beregningerne er der dog ikke taget højde for, at andelen af biomasse på Nordjyllandsværket evt. hæves yderligere i perioden, hvorved emissionerne vil falde tilsvarende. Det forholdsvist høje udslip af CO 2 -ækvivalenter ved biogasreferencen skyldes dels udledningen af metan (kraftig drivhusgas) ved afbrændingen af biogassen, og dels at der fortsat benyttes naturgas sammen med biogassen i et vist omfang. Mou Resultaterne for de undersøgte scenarier i Mou fremgår af nedenstående tabel. Beskrivelse Investering Samfundsøkonomiske omkostninger Reference naturgas KV Reference naturgas KV og sol A A 40 % BIO A og sol Biomasse KV Biogas KV Biomasse kedel flis kr. 10,9 18,5 22,5 22,5 30,1 18,7 10,9 9,0 kr. 79,9 74,3 31,1 39,2 37,7 69,1 59,0 62,2 Balanceret varmepris kr./gj 215,7 199,1 180,9-180,7 160,5 130,4 141,7 Samfundsøkonomisk set vil forsyning af Mou med varme fra det centrale fjernvarmesystem udgøre det set bedste alternativ. Omstilling til biogaskraftvarme vurderes at udgøre den bedste løsning samfundsøkonomisk set blandt de belyste decentrale alternativer. Etablering af et storskala-solvarmeanlæg (på m 2 ) vil bidrage til en bedre løsning samfundsøkonomisk set i forhold til den nuværende varmeproduktion på kraftvarmeanlægget. Etableringen af en storskala-solfangerløsning kan på længere sigt kombineres med en transmissionsledning til det centrale kraftvarmesystem (Transmis- Side 10 af 25

11 sionsledning A og sol). Det bør i givet fald belyses nærmere om bidraget fra solvarmeanlægget kan give anledning til at tørlægge en evt. transmissionsledning en periode i sommerhalvåret. Kombinationen af et storskala-solfangeranlæg og en transmissionsledning vil dog være forbundet med en væsentlig investering i størrelsesordenen 30 kr., ekskl. moms. Totaløkonomisk set vil anvendelsen af biogas udgøre den mest optimale løsning for varmeværket isoleret set, idet det eksisterende anlæg kan udnyttes i stor udstrækning. Den lave investering forbundet med omstillingen til biogas skyldes dels, at biogassen forudsættes produceret på biogasanlæg, der ejes og drives af 3. part. Mou er beliggende i et område uden væsentlige muligheder og potentialer for biogas. Muligheden for anvendelse af biogas vil således bero på nærmere undersøgelser evt. muligheder fra nabokommunen/flere gårdbiogasanlæg. Der er gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske resultaters følsomhed for ændringer af forudsætningerne, herunder en forøgelse af naturgasprisen til det aktuelle prisniveau samt en sænkning af kalkulationsrenten til 3 %. Figur 6 Følsomhedsberegninger af samfundsøkonomi ved alternative varmeproduktionsscenarier i Mou. De samfundsøkonomiske omkostninger ved de enkelte scenarier er opgjort i akkumuleret nutidsværdi over en periode på 20 år ( kr.). Som det fremgår af figuren, giver følsomhedsberegningerne ikke anledning til en ændring af resultaterne i hovedberegningerne. Tværtimod vil anvendelse at en lavere kalkulationsrente underbygge konklusionerne i analyserne og dermed fremhæve de centrale forsyningsløsninger som de bedste alternativer. En evt. forøgelse af investeringsniveauerne med 20 % vurderes ligeledes ikke at forrykke på balancen mellem resultaterne ved de centrale hhv. decentrale alternativer. Side 11 af 25

12 I tillæg til de økonomiske konsekvensvurderinger er projekternes potentielle klimapåvirkning opgjort. Den beregnede udledning af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) ved alle scenarierne er anført i nedenstående tabel. Figur 7 Akkumuleret udledning af CO 2 -ækvivalenter opgjort over en 20 års periode ved den eksisterende varmeforsyning i samt de belyste alternativer i Mou. De decentrale løsninger baseret på flis (varme og kraftvarme) giver anledning til de laveste emissioner af drivhusgasser, selv ved den forventede omstilling af Nordjyllandsværket til 40 % biomasse. Det forholdsvist høje drivhusgasudslip ved biogasalternativet skyldes dels udledningen af metan (kraftig drivhusgas) ved afbrændingen af biogassen, og dels at der fortsat benyttes naturgas sammen med biogassen i et vist omfang. Storvorde/Sejlflod I Storvorde/Sejlflod er mulighederne for at omlægge den nuværende varmeforsyning, der primært består af individuel naturgasforsyning samt oliefyring, til varmepumper hhv. fjernvarmeforsyning belyst. I undersøgelserne forudsættes fjernvarmen leveret fra det centrale kraftvarmesystem ved Aalborg via en fælles transmissionsledning via Klarup. Derudover forudsættes etableret et gade- og stikledninger samt husinstallationer. Da Storvorde/Sejlflod er beliggende tættest på det centrale kraftvarmesystem blandt de belyste byer i korridoren, vurderes konsekvenserne ved fjernvarmeforsyning af byen ved alle transmissionsalternativerne (A, B, C, D). Side 12 af 25

13 I nedenstående tabel er resultatet af beregningerne for Storvorde/Sejlflod anført. Resultaterne omfatter ikke selskabsøkonomiske forhold, da der er tale om en blanding mellem kollektive og individuelle løsninger. Til gengæld er den balancerede varmeproduktionspris, der angiver den totale pris for varmen leveret i bygningen, når alle produktionsudgifter, herunder investeringer, drift, brændsler osv. indregnes, beregnet. Beskrivelse Investering Samfundsøkonomiske omkostninger Reference naturgas A B C D C 40% BIO Varmepumpe kr. 39,1 145,8 94,9 96,4 96,5 94,8 96,5 kr. 161,8 182,8 117,1 118,5 118,7 117,2 131,4 Balanceret varmepris kr./gj ,8 227,4 229,0 229,9 228,6 - Som det fremgår af tabellen vil fjernvarmeforsyning af byerne ud fra de belyste forudsætninger udgøre det bedste valg såvel samfundsøkonomisk som i forhold til den balancerede varmeproduktionspris. Omstillingen til fjernvarme vil dog være forbundet med en væsentlig merinvestering set i forhold til fortsat forsyning med eksisterende anlæg. Fjernvarmeforsyningen vil fortsat udgøre det billigste valg, såfremt forsyningen omlægges til 40 % biobrændsler på Nordjyllandsværket. Omstilling til varmepumper vil udgøre det dyreste alternativ såvel investeringsmæssigt som samfunds- og totaløkonomisk. I følgende figur er de samfundsøkonomiske resultaters robusthed eftervist i to følsomhedsberegninger. Figur 8 Følsomhedsberegninger af samfundsøkonomiske omkostninger ved alternative varmeproduktionsscenarier for Storvorde/Sejlflod. De samfundsøkonomiske omkostninger er opgjort i akkumuleret nutidsværdi over en periode på 20 år ( kr.). Side 13 af 25

14 Følsomhedsberegningerne viser, at såvel en reduktion af kalkulationsrenten til 3 % som en forøgelse af naturgasprisen til et realistisk niveau vil underbygge resultatet, at fjernvarmealternativet udgør det samfundsøkonomisk set bedste valg. En reduktion af prisen på varmepumperne over de kommende år kan betyde, at omkostningerne ved varmepumpealternativet reduceres. Fordelen kan dog blive elimineret ved yderligere stigende elpriser i varmepumpealternativet. Figur 9 Akkumuleret udledning af CO 2 -ækvivalenter opgjort over en 20 års periode ved den eksisterende varmeforsyning i samt de belyste alternativer i Storvorde/Sejlflod. I ovenstående graf er de beregnede emissioner ved varmeforsyningsalternativerne ved Storvorde/Sejlflod anført. Som det fremgår af figuren, udgør central fjernvarmeforsyning samt varmepumper markant bedre løsninger end den nuværende forsyning. Det skal bemærkes, at emissionsopgørelserne for el (referencen samt varmepumper) bygger på Energistyrelsens langsigtede fremskrivninger, mens emissioner ved den nuværende marginale produktion i det danske elsystem udgør omkring det dobbelte. Konvertering til varmepumper vil således på kort sigt udgøre den dårligste løsning med hensyn til emissioner af drivhusgasser i forhold til de belyste alternativer. Det bemærkes dog, at såvel varmepumpealternativet (baseret på el) samt varmen fra Nordjyllandsværket er omfattet af CO 2 -kvotemarkedet, hvilket i praksis vil betyde, at udledningen af drivhusgasser i et globalt perspektiv ikke øges, såfremt efterspørgslen på varme fra Nordjyllandsværket eller el fra elmarkedet stiger. De individuelle olie- og naturgasbaserede varmeforsyningsløsninger er uden for kvotemarkedet, og en konvertering til fjernvarme eller varmepumper vil således over en årrække lede til væsentlige CO 2 -reduktioner. Side 14 af 25

15 Gudumholm Mulighederne for at omlægge den nuværende varmeforsyning i Gudumholm fra individuel naturgasforsyning, til varmepumper hhv. fjernvarmeforsyning er analyseret. I nedenstående tabel er resultatet af beregningerne anført. Resultaterne omfatter ikke selskabsøkonomiske forhold. Beskrivelse Investering Samfundsøkonomiske omkostninger A B C D Reference Varmepumpe kr. 9,5 37,1 34,9 35,3 36,7 38,2 kr. 47,7 49,6 36,3 36,7 37,9 39,4 Balanceret varmepris kr./gj ,4 248,2 249,8 256,5 265,2 Som det fremgår af tabellen, vil fjernvarmeforsyning af Gudumholm udgøre det samfundsøkonomisk set bedste valg i forhold til fortsættelse af den nuværende forsyning eller varmepumper. Den gode samfundsøkonomi ved fjernvarmen vil være gældende ved alle de belyste alternativer af transmissionsledningen. Varmepumper vil samtidigt udgøre det dyreste alternativ, når det handler om den faktiske pris for fremstillingen af varmen (den balancerede varmeproduktionspris), mens fjernvarmen vil være den billigste. Den balancerede varmeproduktionspris for fjernvarmen vil dog være dyrere end referencen, såfremt transmissionsledningen kun omfatter byerne Storvorde, Sejlflod, Gudumholm og Lillevorde. I følgende figur er de samfundsøkonomiske resultaters robusthed eftervist i to følsomhedsberegninger. Side 15 af 25

16 Figur 10 Følsomhedsberegninger af samfundsøkonomi ved alternative varmeproduktionsscenarier for Gudumholm. De samfundsøkonomiske omkostninger ved de enkelte scenarier er opgjort i akkumuleret nutidsværdi over en periode på 20 år ( kr.). Følsomhedsberegningerne viser, at en reduktion af kalkulationsrenten til 3 % samt en forøgelse naturgasprisen til det reelle niveau ikke ændrer på resultatet, at fjernvarmealternativet udgør det samfundsøkonomisk set bedste valg. Figur 11 Akkumuleret udledning af CO 2 -ækvivalenter opgjort over en 20 års periode ved den eksisterende varmeforsyning i samt de belyste alternativer i Gudumholm. I ovenstående graf er de beregnede emissioner ved varmeforsyningsalternativerne ved Gudumholm anført. Som det fremgår af figuren, udgør fjernvarmeforsyning samt varmepumper de bedste alternativer. Det skal bemærkes, at emissionsopgørelserne for el Side 16 af 25

17 bygger på Energistyrelsens langsigtede fremskrivninger (gennemsnitsbetragtninger), mens emissionerne ved den nuværende marginale produktion i det danske elsystem udgør omkring det dobbelte. Fjernvarmealternativet vil med nuværende teknologi samt ved øget anvendelse af biomasse på Nordjyllandsværket være forbundet med markant lavere drivhusgasemissioner end referencen. Der er i beregningerne endvidere ikke taget højde for, at anvendelsen af kul på Nordjyllandsværket forventes udfaset i Lillevorde Mulighederne for at omlægge den nuværende varmeforsyning i Lillevorde fra individuel naturgasforsyning, til varmepumper hhv. fjernvarmeforsyning er analyseret. I nedenstående tabel er resultatet af beregningerne anført. Resultaterne omfatter ikke selskabsøkonomiske forhold. Beskrivelse Investering Samfundsøkonomiske omkostninger A B C D Reference Varmepumpe kr. 3,1 10,3 7,6 7,8 8,3 8,8 kr. 15,4 15,3 10,4 10,5 10,9 11,5 Balanceret varmepris kr./gj ,5 211,6 213,2 219,8 228,4 Som det fremgår af tabellen, vil fjernvarmeforsyning af Gudumholm udgøre det samfundsøkonomisk set bedste valg i forhold til fortsættelse af den nuværende forsyning eller varmepumper uanset udbygningen af fjernvarmetransmissionsnettet. Varmepumper vil samtidigt sammen med referencen udgøre det dyreste alternativ, når det handler om den faktiske pris for fremstillingen af varmen (den balancerede varmeproduktionspris), mens fjernvarmen vil være markant billigere. Side 17 af 25

18 Reference Varmepumpe A B C D Samfundsøkon. omkostning (mio kr.) I følgende figur er de samfundsøkonomiske resultaters robusthed eftervist i to følsomhedsberegninger. 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Følsomhedsberegninger - Lillevorde Grundberegning Faktisk gaspris Rente 3% Figur 12 Følsomhedsberegninger af samfundsøkonomi ved alternative varmeproduktionsscenarier for Lillevorde. De samfundsøkonomiske omkostninger ved de enkelte scenarier er opgjort i akkumuleret nutidsværdi over en periode på 20 år ( kr.). Følsomhedsberegningerne viser, at en reduktion af kalkulationsrenten til 3 % samt en forøgelse naturgasprisen til det reelle niveau ikke ændrer på resultatet, at fjernvarmealternativet udgør det samfundsøkonomisk set bedste valg. Side 18 af 25

19 Reference Varmepumpe A B C D CO 2 emission (ton pr. år) Emissioner Lillevorde Figur 13 Akkumuleret udledning af CO 2 -ækvivalenter opgjort over en 20 års periode ved den eksisterende varmeforsyning i samt de belyste alternativer i Lillevorde I ovenstående graf er de beregnede emissioner ved varmeforsyningsalternativerne ved Lillevorde anført. Som det fremgår af figuren, udgør fjernvarmeforsyning samt varmepumper de bedste alternativer. Det skal bemærkes, at emissionsopgørelserne for el bygger på Energistyrelsens langsigtede fremskrivninger (gennemsnitsbetragtninger), mens emissionerne ved den nuværende marginale produktion i det danske elsystem udgør omkring det dobbelte. Fjernvarmealternativet vil med nuværende teknologi samt ved øget anvendelse af biomasse på Nordjyllandsværket være forbundet med markant lavere drivhusgasemissioner end referencen. Der er i beregningerne endvidere ikke taget højde for, at anvendelsen af kul på Nordjyllandsværket forventes udfaset i Gudum Mulighederne for at omlægge den nuværende varmeforsyning i Gudum fra individuel naturgasforsyning til varmepumper hhv. fjernvarmeforsyning er analyseret. I nedenstående tabel er resultatet af beregningerne anført. Resultaterne omfatter ikke selskabsøkonomiske forhold. Beskrivelse Investering Samfundsøkonomiske omkostninger A B C Reference Varmepumpe kr. 1,3 4,3 4,2 4,3 4,9 kr. 7,4 6,6 4,9 4,9 5,5 Balanceret varmepris kr./gj 269,9 250,5 245,1 246,6 266,7 Side 19 af 25

20 Som det fremgår af tabellen, vil fjernvarmeforsyning af Gudum udgøre det samfundsøkonomisk set bedste valg i forhold til fortsættelse af den nuværende forsyning eller varmepumper uanset udbygningen af fjernvarmetransmissionsnettet. Referencen (individuel naturgasforsyning mv.) vil udgøre det dyreste alternativ, når det handler om den faktiske pris for fremstillingen af varmen (den balancerede varmeproduktionspris), mens fjernvarmen vil være billigere. Såfremt sledning C vælges (uden Mou og Kongerslev), vil den balancerede varmeproduktionspris i varmepumpealternativet være billigere end fjernvarmen. I følgende figur er de samfundsøkonomiske resultaters robusthed eftervist i to følsomhedsberegninger. Figur 14 Følsomhedsberegninger af samfundsøkonomi ved alternative varmeproduktionsscenarier for Gudum. De samfundsøkonomiske omkostninger ved de enkelte scenarier er opgjort i akkumuleret nutidsværdi over en periode på 20 år ( kr.). Følsomhedsberegningerne viser, at en reduktion af kalkulationsrenten til 3 % samt en forøgelse naturgasprisen til det reelle niveau ikke ændrer på resultatet, at fjernvarmealternativet udgør det samfundsøkonomisk set bedste valg. Side 20 af 25

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Aalborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2012 stadfæstes.

Aalborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2012 stadfæstes. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Aalborg Kommunes

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion 1. juli 2009 Indholdsfortegnelse Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund og formål...

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Fjernvarmens landsmøde Aalborg kongrescenter den 30. oktober 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk 30 års udvikling i Danmark Kilde: Energistyrelsen ..Og

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Strategisk varmeplan JULI 2015

Strategisk varmeplan JULI 2015 Strategisk varmeplan JULI 2015 Indhold 1. Forord 4 2. Indledning 6 3. Udviklingsscenarier 10 4. Hovedkonklusioner og perspektivering 18 5. De konkrete tiltag 24 6. Holbæk by 26 7. Øvrige byer 30 8. Det

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Revision V02 Dato 2012-12-12 Udarbejdet af Rasmus

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe hos Rye Kraftvarmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

2.1 Priser på gaskedler (store og små)

2.1 Priser på gaskedler (store og små) MEMO TITEL Vurdering af Næstved Varmeværks muligheder efter ophævelse af Næstved Kommunes godkendelse af projektforslag for biomasseværk mv. DATO 19. maj 2015 TIL Næstved Varmeværk A.m.b.a. (Jens Andersen)

Læs mere

KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør Kommunes afgørelse af 26. april 2012 projektforslag om fjernvarmeforsyning af 8 områder i Helsingør

KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør Kommunes afgørelse af 26. april 2012 projektforslag om fjernvarmeforsyning af 8 områder i Helsingør (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Løsning Fjernvarme A.m.b.a.

Løsning Fjernvarme A.m.b.a. Løsning Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for nyt flisfyret biomasseanlæg Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 31. marts 2014 Revision 23. maj 2014 Projektansvarlig Ansvarlig

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE

MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE MILJØVURDERING VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE Dato 2011/01/27 VARMEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1. Indledning 1 2. Resume af miljørapport 2 3. Planens

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø (Varmeforsyning) Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007 etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand,

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 3 supplerende beregninger udført efter 14. juli 2014 - som et isoleret

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Farum Fjernvarme A.m.b.a.

Farum Fjernvarme A.m.b.a. Farum Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for nyt biomasseværk og akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 20. februar 2013 Farum Fjernvarme A.m.b.a. 20. februar

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a. Holsted Varmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2015 Holsted Varmeværk A.m.b.a. Dato 29.januar 2015

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Til Roskilde Forsyning. Dokumenttype Rapport. Dato Marts 2013 ROSKILDE FORSYNING PROJEKTFORSLAG: FJERNVAR- MEFORSYNING I HIMMELEV

Til Roskilde Forsyning. Dokumenttype Rapport. Dato Marts 2013 ROSKILDE FORSYNING PROJEKTFORSLAG: FJERNVAR- MEFORSYNING I HIMMELEV Til Roskilde Forsyning Dokumenttype Rapport Dato Marts 2013 ROSKILDE FORSYNING PROJEKTFORSLAG: FJERNVAR- MEFORSYNING I HIMMELEV ROSKILDE FORSYNING PROJEKTFORSLAG: FJERNVARMEFORSYNING I HIMMELEV Revision

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2015

Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2015 Bestyrelsens skriftlige beretning Generalforsamlingen 2015 Fyringssæson 2014: Efter en særdeles dejlig solrig, og varm sommer kan vi nu gøre status på en fyringssæson og vinter som viste sig fra den absolut

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Hvidovre Fjernvarme Amba Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Projektforslag December 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn. Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att. Per Jurgensen 18. oktober 2013 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere