UDKAST. Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: JML

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML"

Transkript

1 UDKAST Notat Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby Varmeplan Aalborg Resultat af scenarieanalyser for sydøst-korridoren - Storvorde-Kongerslev Baggrund Første fase af den opdaterede varmeplanlægning i Aalborg Kommune - Varmeplan Aalborg 2030, omfatter afgrænsningen og udviklingen af den centrale fjernvarmeforsyning i kommunen. Formålet med denne fase er primært at få klarlagt i hvilken grad, det centrale kraftvarmeområde skal udvides de kommende år, herunder hvilke nye forsyningsområder, der med fordel kan kobles på det centrale kraftvarmesystem. Analyserne i fase 1 er opdelt på fem korridorer, hvor sydøst-korridoren udgør den sydøstlige afgrænsning syd for fjorden. I sydøst-korridoren analyseres mulighederne for omstilling af varmeforsyningen i en række fjernvarme- og naturgasforsynede byer illustreret på nedenstående kort. Figur 1 Byer/bebyggelser, der medtages i varmeplananalyserne i sydøst-korridoren. Byer markeret med rødt har fjernvarme, mens blåt indikerer individuel naturgasforsyning.

2 I fjernvarmebyerne belyses mulighederne for dels at benytte andre brændsler/varmeproduktionsteknologier decentralt i byerne, dels at sammenbinde fjernvarmesystemerne med det centrale kraftvarmeområde i Aalborg. En sammenbinding vil i praksis ske via et omfattende transmissionssystem på mere end 32 km fra Klarup i nord til Mou i øst og Kongerslev i syd, såfremt alle byer inkluderes. For de individuelt forsynede byers vedkommende belyses mulighederne for en omstilling fra de eksisterende individuelle anlæg til varmepumper hhv. fjernvarme. På baggrund af analyserne gennemført i varmeplanprocessen vil der efterfølgende ske en politisk behandling og herunder prioritering af evt. lødige projekter, som skitseret i nedenstående figur. Varmeplan scenarieberegninger Politisk behandling og prioritering Evt. udarbejdelse af projekter (PF) Godkendelse & implementering Den politiske behandling af fase 1-projekter forventes at ske tidligst ultimo Forudsætninger Varmeplananalyserne i sydøst-korridoren er udført med udgangspunkt i: Notatet Varmeplan Aalborg Generelle forudsætninger - scenarieanalyser for udvidelse af det centrale fjernvarmeområde. Notatet Varmeplan Aalborg Specifikke forudsætninger for scenarieanalyser sydøst-korridoren. Side 2 af 25

3 Der er udført konsekvensberegninger af følgende scenarier for omstilling af varmeproduktionen i fjernvarmebyerne Mou, Kongerslev og Vaarst/Fjellerad: Alternativ Produktionsenhed Brændsel/energikilde 1 Reference (Motor) Kedel 1b Reference og sol (Motor) Kedel Solfanger 2 Central kraftvarme (KV) Aalborg Portland Nordjyllandsværket (NJV) 3 Central kraftvarme (KV) NJV 40 % biomasse Aalborg Portland NJV 4 Decentral biomassekraftvarme (KV) Kraftvarmeanlæg Naturgaskedel 5 Decentral biomassekedel 3 Biomassekedel Naturgaskedel 6 Decentral biogas 4 Biogasmotor Kedel Naturgas Biogas 1 Flis 2 Naturgas Biogas Flis Sol Overskudsvarme Kul Overskudvarme Biomasse Kul Flis Naturgas Flis Naturgas Biogas naturgas Mulighederne for sammenbinding af fjernvarmesystemerne i byerne med det centrale fjernvarmesystem ved Aalborg har tidligere været behandlet, bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af Masterplanen for Aalborg Forsyning, Varme i Varmeplananalyserne er udarbejdet i overensstemmelse med de tidligere anvendte forudsætninger, dog så vidt muligt med opdaterede energimængder, prisforudsætninger osv. For fjernvarmealternativet (nr. 3) baseret på varme fra Nordjyllandsværket med 40 % biomasse er der udelukkende regnet på de samfundsøkonomiske konsekvenser. Da udskiftning af brændsler på Nordjyllandsværket er genstand for igangværende forhandlinger, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at beregne de selskabsøkonomiske forhold. I beregningerne af de samfundsøkonomiske forhold er der taget højde for merudgifter til investering samt drift ved tilsatsfyring med biomasse på Nordjyllandsværket. Fjernvarmealternativerne 2 og 3 forudsætter etablering af en varmetransmissionsledning fra det centrale kraftvarmesystem, der i dag afgrænses i Klarup. Det forudsættes, at ledningen dimensioneres til at kunne forsyne såvel grundlast- som spidslastbehovet i 1 I Vaarst-Fjellerad regnes i referencesituationen med kombineret anvendelse af biogas og naturgas iht. eksisterende drift. 2 I Kongerslev produceres størstedelen af fjernvarmen på en fliskedel og resten på en naturgasmotor- og kedel. 3 Alternativ 5 belyses ikke for Kongerslev Fjernvarmes tilfælde, da de i forvejen benytter en fliskedel til primær produktion. 4 Alternativ 6 belyses ikke for Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværks vedkommende, da de i forvejen benytter biogas. Side 3 af 25

4 Storvorde/ Sejlflod Gudumholm Lillevorde Gudumlund Gudum Vaarst-Fjellerad Kongerslev Nr. Kongerslev Mou byerne på strækningen og dermed i praksis 100 % af varmebehovene. sledningen vil samtidigt kunne forsyne byerne udlagt til individuel naturgas illustreret i figur 1. Etableringen af en transmissionsledning fra det centrale system til alle byerne i området vil samlet set udgøre 32 km., og er overslagsmæssigt vurderet at koste i størrelsesordenen 88 kr., ekskl. moms (2011-niveau), inkl. tilslutnings- og pumpeanlæg. Anlægsinvesteringen fordeles på alle byerne ved hjælp af nøgletal baseret på varmegrundlaget. Ud over transmissionsledningen er der behov for etablering af et fjernvarmedistributionssystem samt stikledninger til forbrugerne i de individuelt naturgasforsynede byer, hvor der i dag ikke findes varmeledningsnet. Da det på forhånd ikke er klarlagt, hvor mange byer, der med fordel kan kobles på det centrale system, undersøges forskellige muligheder for udbygningen af transmissionsnettet. De forskellige alternativer fremgår af nedenstående tabel: Fordeling A. Fuld udbygning X X X X X X X X X B - minus Mou X X X X X X X X - C - minus Mou, Kongerslev X X X - X X D - minus Mou, Kongerslev, Vaarst-Fjellerad X X X I de individuelt naturgasforsynede byer i sydøst-korridoren regnes på følgende varmeforsyningsalternativer: Type Produktionsenhed Brændsel/energikilde 0a Individuel forsyning reference Oliefyr, naturgasfyr, elvarme Olie, naturgas, el 0b Individuel forsyning varmepumpe Varmepumpe El 2 Aalborg Portland NJV 3 NJV 40 % biomasse Aalborg Portland NJV Overskudsvarme Kul Overskudvarme Biomasse Kul Den specifikke sammensætning af den eksisterende varmeforsyning er bestemt ud fra BBR-oplysningerne for området og fremgår af de specifikke forudsætninger for korridoren. Side 4 af 25

5 Resultater Resultaterne af scenarieberegningerne for sydøst-korridoren er opgjort for de enkelte byområder. Der er regnet i prisniveau Resultaterne omfatter de nødvendige investeringsniveauer, de samfunds- og selskabsøkonomiske omkostninger samt den balancerede varmepris for de belyste alternativer. De samfundsøkonomiske konsekvenser er opgjort som nuværdien af alle omkostningselementer over en 20 års periode ved de pågældende alternativer bestemt ved en kalkulationsrente på 5 %. Investeringerne omfatter investeringer afholdt af forbrugerne, men også selskaberne i de kollektive varmeforsyningsalternativer. En uddybning af beregningerne kan findes i bilag. Kongerslev Resultaterne for de undersøgte scenarier i Kongerslev fremgår af nedenstående tabel. Beskrivelse Investering Samfundsøkonomiske omkostninger Reference fliskedel Reference og sol Flis KV Biogas KV A B B 40 % BIO kr. 7,3 17,7 22,0 6,8 32,6 33,6 33,6 kr. 73,3 69,4 86,1 61,5 43,6 44,4 54,3 Balanceret varmepris kr./gj 135,3 128,4 147,6 89,8 192,5 194,3 - Som det fremgår af resultattabellen, vil forsyning af Kongerslev med varme fra det centrale fjernvarmesystem i Aalborg udgøre det samfundsøkonomisk set bedste alternativ, uanset om transmissionsledningen udbygges fuldt ud eller delvist (B - uden Mou). Nutidsværdien af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger over en 20 års periode ved levering af varmen fra det centrale system ved fuld udbygning af transmissionsnettet i sydøst korridoren er således blot det halve i forhold til en decentral løsning baseret på flisbaseret kraftvarme. Omstillingen af Nordjyllandsværket til 40 % biomasse vil ikke ændre på det samlede billede. Den bedste decentrale løsning for Kongerslev samfundsøkonomisk set vil være anvendelse af biogas på kraftvarmeenheden, vel at mærke selvom der er forudsat en 5 års indfasning for et evt. biogasalternativ. En hurtigere indfasning af biogas på værket vil forbedre samfundsøkonomien yderligere, dog ikke så meget, at det bliver bedre end det centrale alternativ. Det bemærkes, at den dårligste løsning set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv vil være at konvertere til flisbaseret kraftvarme. Set fra et totaløkonomisk synspunkt for værket/forbrugerne vil produktionen af fjernvarmen decentralt på Kongerslev Fjernvarme vha. biogas give anledning den laveste balancerede varmepris. Den nuværende produktion af fjernvarme i Kongerslev er marginalt dyrere end biogas-alternativet, men vil kunne reduceres ved etablering af storskala-solfangere (forudsat 20 % af varmeproduktionen kan dækkes af solfangerne). Den lave investering forbundet med omstillingen til biogas skyldes, at biogassen forudsættes produceret på biogasanlæg, der ejes og drives af 3. part f.eks. landmænd i området. Der vurderes at være et mindre potentiale for fremstilling af biogas samt plan- Side 5 af 25

6 lægningsmæssig mulighed for placering af et biogasanlæg i området sydøst for Aalborg (ved Fjellerad) 5. I varmeplananalyserne er der anvendt en forholdsvis høj pris for biogassen, ligesom biogasanlægget forventes opført og implementeret med 5 års forsinkelse i forhold til referencen. Den omvendte sammenhæng mellem samfunds- og selskabsøkonomien skyldes hovedsageligt, at varmen fra det centrale kraftvarmesystem, der primært består af kul, er belagt med høje afgifter, mens biobrændslerne, der forudsættes anvendt i de decentrale løsninger endnu ikke er afgiftsbelagte. En forhøjelse af afgifterne på biobrændsler de kommende år med henblik på at fastholde det nuværende skatteprovenu inden for energiområdet og således kompensere for, at fossile brændsler i de kommende årtier erstattes med især biobrændsler, indgår som en del af den nye Energiaftale fra marts En øget afgiftsbelægning på biobrændsler kan forrykke de selskabsøkonomiske forhold, men vil qua den forventede øgede anvendelse af biobrændsler på Nordjyllandsværket i fremtiden også kun få en mindre effekt på det indbyrdes resultat mellem scenarierne. Der er gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske resultaters følsomhed for ændringer af forudsætningerne, jf. forudsætningskataloget for Dansk Fjernvarmes Varmeplan Danmark 2010, herunder en reduktion af kalkulationsrenten til 3 % samt en forøgelse af naturgasprisen til det aktuelle niveau. Resultaterne af følsomhedsberegningerne fremgår af følgende figur. Figur 2 Følsomhedsberegninger af samfundsøkonomi ved alternative varmeproduktionsscenarier i Kongerslev. De samfundsøkonomiske omkostninger ved de enkelte scenarier er opgjort i akkumuleret nutidsværdi over en periode på 20 år ( kr.). 5 Jf. udarbejdelsen af et nyt kommuneplantillæg for biogasanlæg i Aalborg Kommune, Side 6 af 25

7 Som det fremgår af figuren, giver følsomhedsberegningerne ikke anledning til en ændring af resultaterne i hovedberegningerne. Tværtimod vil anvendelse at en lavere kalkulationsrente såvel som den reelle naturgaspris underbygge konklusionerne i analyserne og dermed fremhæve de centrale forsyningsløsninger som de bedste alternativer samfundsøkonomisk set. En forøgelse af investeringsniveauerne med eks. 20 % vil i kraft af den store differens mellem alternativerne ligeledes ikke ændre på det samfundsøkonomiske resultat. I tillæg til de økonomiske konsekvensvurderinger er projekternes potentielle klimapåvirkning opgjort. Den beregnede udledning af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) ved alle scenarierne er anført i nedenstående figur. Figur 3 Akkumuleret udledning af CO 2 -ækvivalenter opgjort over en 20 års periode ved den eksisterende varmeforsyning i samt de belyste alternativer i Kongerslev. Som det fremgår af resultatet, vil en de decentrale løsninger baseret på VE generelt give anledning til lavere drivhusgas-emissioner end de centrale alternativer. Det forholdsvist høje udslip af CO 2 -ækvivalenter ved biogasalternativet skyldes dels udledningen af metan, der er en meget kraftig drivhusgas, ved afbrændingen af biogassen, og dels at der fortsat benyttes naturgas de første fem år, indtil biogasanlægget forventes etableret. I beregningerne er der endvidere ikke taget højde for, at udnyttelsen af biogassen samtidigt vil lede til reducerede emissioner ved udbringningen og opbevaringen af husdyrgødningen, hvorved biogasalternativet reelt set bør betragtes som CO 2 -neutralt efter indkøring. Side 7 af 25

8 Vaarst-Fjellerad Resultaterne for de undersøgte scenarier i Vaarst-Fjellerad fremgår af nedenstående tabel. Beskrivelse Investering Samfundsøkonomiske omkostninger Reference biogas Reference og sol Flis KV A B C C 40 % BIO Fliskedel kr. 1,3 9,0 12,3 11,7 15,2 15,7 20,8 20,8 kr. 32,3 34,3 45,3 46,8 21,0 21,4 26,1 31,3 Balanceret varmepris kr./gj 105,5 116,7 161,2 154,7 187,6 189,4 211,9 - Forsyning af Vaarst-Fjellerad med varme fra det centrale fjernvarmesystem vil, som det fremgår af tabellen, udgøre det samfundsøkonomisk set bedste alternativ. Den samfundsøkonomiske nutidsværdi af omkostningerne ved det centrale alternativ ved fuld udbygning (transmission A) udgør således mindre end det halve af omkostningerne ved de decentrale løsninger baseret på flis. En mindre udbygning af transmissionsnettet (transmision C, uden Kongerslev og Mou) vil dog fordyre den centrale løsning og bl.a. gøre den eksisterende biogasløsning mere interessant. Den eksisterende biogasløsning udgør den bedste løsning samfundsøkonomisk set blandt de belyste decentrale alternativer. Totaløkonomisk set i forhold til den balancerede varmeproduktionspris vil anvendelsen af biogas i Vaarst-Fjellerad dog udgøre en mere interessant løsning en varmen fra det centrale kraftvarmesystem ved Aalborg. Beregningerne viser således, at varmen i referencesituationen kan fremstilles til under halvdelen af prisen af den centrale løsning ved et reduceret transmissionsnet (snet C). Den faktiske varmepris vil dog bero på nærmere beregninger på baggrund af en specifik beregningsmodel. Den lave investering forbundet med referencen på biogas skyldes dels, at biogassen forudsættes produceret på biogasanlæg, der ejes og drives af 3. part (det nuværende biogasanlæg ved Vaarst), og dels at de eksisterende motorer på fjernvarmeværket er hovedrenoveret inden for de seneste 5 år. Der er gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske resultaters følsomhed for ændringer af forudsætningerne, herunder en forøgelse af naturgasprisen til det aktuelle prisniveau samt en sænkning af kalkulationsrenten til 3 %. Side 8 af 25

9 Figur 4 Følsomhedsberegninger af samfundsøkonomi ved alternative varmeproduktionsscenarier i Vaarst-Fjellerad. De samfundsøkonomiske omkostninger ved de enkelte scenarier er opgjort i akkumuleret nutidsværdi over en periode på 20 år ( kr.). Som det fremgår af figuren, giver følsomhedsberegningerne ikke anledning til en ændring af resultaterne i hovedberegningerne. Tværtimod vil anvendelse at en lavere kalkulationsrente underbygge konklusionerne i analyserne og dermed fremhæve de centrale forsyningsløsninger som de bedste alternativer. En evt. forøgelse af investeringsniveauerne med 20 % vurderes ligeledes ikke at forrykke på balancen mellem resultaterne ved de centrale hhv. decentrale alternativer. I tillæg til de økonomiske konsekvensvurderinger er projekternes potentielle klimapåvirkning opgjort. Den beregnede udledning af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) ved alle scenarierne er anført i nedenstående tabel. Side 9 af 25

10 Figur 5 Akkumuleret udledning af CO 2 ækvivalenter opgjort over en 20 års periode ved den eksisterende varmeforsyning i samt de belyste alternativer i Vaarst/Fjellerad. De decentrale løsninger baseret på flis (varme og kraftvarme) giver anledning til de laveste emissioner af drivhusgasser, selv ved den forventede omstilling af Nordjyllandsværket til 40 % biomasse. I beregningerne er der dog ikke taget højde for, at andelen af biomasse på Nordjyllandsværket evt. hæves yderligere i perioden, hvorved emissionerne vil falde tilsvarende. Det forholdsvist høje udslip af CO 2 -ækvivalenter ved biogasreferencen skyldes dels udledningen af metan (kraftig drivhusgas) ved afbrændingen af biogassen, og dels at der fortsat benyttes naturgas sammen med biogassen i et vist omfang. Mou Resultaterne for de undersøgte scenarier i Mou fremgår af nedenstående tabel. Beskrivelse Investering Samfundsøkonomiske omkostninger Reference naturgas KV Reference naturgas KV og sol A A 40 % BIO A og sol Biomasse KV Biogas KV Biomasse kedel flis kr. 10,9 18,5 22,5 22,5 30,1 18,7 10,9 9,0 kr. 79,9 74,3 31,1 39,2 37,7 69,1 59,0 62,2 Balanceret varmepris kr./gj 215,7 199,1 180,9-180,7 160,5 130,4 141,7 Samfundsøkonomisk set vil forsyning af Mou med varme fra det centrale fjernvarmesystem udgøre det set bedste alternativ. Omstilling til biogaskraftvarme vurderes at udgøre den bedste løsning samfundsøkonomisk set blandt de belyste decentrale alternativer. Etablering af et storskala-solvarmeanlæg (på m 2 ) vil bidrage til en bedre løsning samfundsøkonomisk set i forhold til den nuværende varmeproduktion på kraftvarmeanlægget. Etableringen af en storskala-solfangerløsning kan på længere sigt kombineres med en transmissionsledning til det centrale kraftvarmesystem (Transmis- Side 10 af 25

11 sionsledning A og sol). Det bør i givet fald belyses nærmere om bidraget fra solvarmeanlægget kan give anledning til at tørlægge en evt. transmissionsledning en periode i sommerhalvåret. Kombinationen af et storskala-solfangeranlæg og en transmissionsledning vil dog være forbundet med en væsentlig investering i størrelsesordenen 30 kr., ekskl. moms. Totaløkonomisk set vil anvendelsen af biogas udgøre den mest optimale løsning for varmeværket isoleret set, idet det eksisterende anlæg kan udnyttes i stor udstrækning. Den lave investering forbundet med omstillingen til biogas skyldes dels, at biogassen forudsættes produceret på biogasanlæg, der ejes og drives af 3. part. Mou er beliggende i et område uden væsentlige muligheder og potentialer for biogas. Muligheden for anvendelse af biogas vil således bero på nærmere undersøgelser evt. muligheder fra nabokommunen/flere gårdbiogasanlæg. Der er gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske resultaters følsomhed for ændringer af forudsætningerne, herunder en forøgelse af naturgasprisen til det aktuelle prisniveau samt en sænkning af kalkulationsrenten til 3 %. Figur 6 Følsomhedsberegninger af samfundsøkonomi ved alternative varmeproduktionsscenarier i Mou. De samfundsøkonomiske omkostninger ved de enkelte scenarier er opgjort i akkumuleret nutidsværdi over en periode på 20 år ( kr.). Som det fremgår af figuren, giver følsomhedsberegningerne ikke anledning til en ændring af resultaterne i hovedberegningerne. Tværtimod vil anvendelse at en lavere kalkulationsrente underbygge konklusionerne i analyserne og dermed fremhæve de centrale forsyningsløsninger som de bedste alternativer. En evt. forøgelse af investeringsniveauerne med 20 % vurderes ligeledes ikke at forrykke på balancen mellem resultaterne ved de centrale hhv. decentrale alternativer. Side 11 af 25

12 I tillæg til de økonomiske konsekvensvurderinger er projekternes potentielle klimapåvirkning opgjort. Den beregnede udledning af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) ved alle scenarierne er anført i nedenstående tabel. Figur 7 Akkumuleret udledning af CO 2 -ækvivalenter opgjort over en 20 års periode ved den eksisterende varmeforsyning i samt de belyste alternativer i Mou. De decentrale løsninger baseret på flis (varme og kraftvarme) giver anledning til de laveste emissioner af drivhusgasser, selv ved den forventede omstilling af Nordjyllandsværket til 40 % biomasse. Det forholdsvist høje drivhusgasudslip ved biogasalternativet skyldes dels udledningen af metan (kraftig drivhusgas) ved afbrændingen af biogassen, og dels at der fortsat benyttes naturgas sammen med biogassen i et vist omfang. Storvorde/Sejlflod I Storvorde/Sejlflod er mulighederne for at omlægge den nuværende varmeforsyning, der primært består af individuel naturgasforsyning samt oliefyring, til varmepumper hhv. fjernvarmeforsyning belyst. I undersøgelserne forudsættes fjernvarmen leveret fra det centrale kraftvarmesystem ved Aalborg via en fælles transmissionsledning via Klarup. Derudover forudsættes etableret et gade- og stikledninger samt husinstallationer. Da Storvorde/Sejlflod er beliggende tættest på det centrale kraftvarmesystem blandt de belyste byer i korridoren, vurderes konsekvenserne ved fjernvarmeforsyning af byen ved alle transmissionsalternativerne (A, B, C, D). Side 12 af 25

13 I nedenstående tabel er resultatet af beregningerne for Storvorde/Sejlflod anført. Resultaterne omfatter ikke selskabsøkonomiske forhold, da der er tale om en blanding mellem kollektive og individuelle løsninger. Til gengæld er den balancerede varmeproduktionspris, der angiver den totale pris for varmen leveret i bygningen, når alle produktionsudgifter, herunder investeringer, drift, brændsler osv. indregnes, beregnet. Beskrivelse Investering Samfundsøkonomiske omkostninger Reference naturgas A B C D C 40% BIO Varmepumpe kr. 39,1 145,8 94,9 96,4 96,5 94,8 96,5 kr. 161,8 182,8 117,1 118,5 118,7 117,2 131,4 Balanceret varmepris kr./gj ,8 227,4 229,0 229,9 228,6 - Som det fremgår af tabellen vil fjernvarmeforsyning af byerne ud fra de belyste forudsætninger udgøre det bedste valg såvel samfundsøkonomisk som i forhold til den balancerede varmeproduktionspris. Omstillingen til fjernvarme vil dog være forbundet med en væsentlig merinvestering set i forhold til fortsat forsyning med eksisterende anlæg. Fjernvarmeforsyningen vil fortsat udgøre det billigste valg, såfremt forsyningen omlægges til 40 % biobrændsler på Nordjyllandsværket. Omstilling til varmepumper vil udgøre det dyreste alternativ såvel investeringsmæssigt som samfunds- og totaløkonomisk. I følgende figur er de samfundsøkonomiske resultaters robusthed eftervist i to følsomhedsberegninger. Figur 8 Følsomhedsberegninger af samfundsøkonomiske omkostninger ved alternative varmeproduktionsscenarier for Storvorde/Sejlflod. De samfundsøkonomiske omkostninger er opgjort i akkumuleret nutidsværdi over en periode på 20 år ( kr.). Side 13 af 25

14 Følsomhedsberegningerne viser, at såvel en reduktion af kalkulationsrenten til 3 % som en forøgelse af naturgasprisen til et realistisk niveau vil underbygge resultatet, at fjernvarmealternativet udgør det samfundsøkonomisk set bedste valg. En reduktion af prisen på varmepumperne over de kommende år kan betyde, at omkostningerne ved varmepumpealternativet reduceres. Fordelen kan dog blive elimineret ved yderligere stigende elpriser i varmepumpealternativet. Figur 9 Akkumuleret udledning af CO 2 -ækvivalenter opgjort over en 20 års periode ved den eksisterende varmeforsyning i samt de belyste alternativer i Storvorde/Sejlflod. I ovenstående graf er de beregnede emissioner ved varmeforsyningsalternativerne ved Storvorde/Sejlflod anført. Som det fremgår af figuren, udgør central fjernvarmeforsyning samt varmepumper markant bedre løsninger end den nuværende forsyning. Det skal bemærkes, at emissionsopgørelserne for el (referencen samt varmepumper) bygger på Energistyrelsens langsigtede fremskrivninger, mens emissioner ved den nuværende marginale produktion i det danske elsystem udgør omkring det dobbelte. Konvertering til varmepumper vil således på kort sigt udgøre den dårligste løsning med hensyn til emissioner af drivhusgasser i forhold til de belyste alternativer. Det bemærkes dog, at såvel varmepumpealternativet (baseret på el) samt varmen fra Nordjyllandsværket er omfattet af CO 2 -kvotemarkedet, hvilket i praksis vil betyde, at udledningen af drivhusgasser i et globalt perspektiv ikke øges, såfremt efterspørgslen på varme fra Nordjyllandsværket eller el fra elmarkedet stiger. De individuelle olie- og naturgasbaserede varmeforsyningsløsninger er uden for kvotemarkedet, og en konvertering til fjernvarme eller varmepumper vil således over en årrække lede til væsentlige CO 2 -reduktioner. Side 14 af 25

15 Gudumholm Mulighederne for at omlægge den nuværende varmeforsyning i Gudumholm fra individuel naturgasforsyning, til varmepumper hhv. fjernvarmeforsyning er analyseret. I nedenstående tabel er resultatet af beregningerne anført. Resultaterne omfatter ikke selskabsøkonomiske forhold. Beskrivelse Investering Samfundsøkonomiske omkostninger A B C D Reference Varmepumpe kr. 9,5 37,1 34,9 35,3 36,7 38,2 kr. 47,7 49,6 36,3 36,7 37,9 39,4 Balanceret varmepris kr./gj ,4 248,2 249,8 256,5 265,2 Som det fremgår af tabellen, vil fjernvarmeforsyning af Gudumholm udgøre det samfundsøkonomisk set bedste valg i forhold til fortsættelse af den nuværende forsyning eller varmepumper. Den gode samfundsøkonomi ved fjernvarmen vil være gældende ved alle de belyste alternativer af transmissionsledningen. Varmepumper vil samtidigt udgøre det dyreste alternativ, når det handler om den faktiske pris for fremstillingen af varmen (den balancerede varmeproduktionspris), mens fjernvarmen vil være den billigste. Den balancerede varmeproduktionspris for fjernvarmen vil dog være dyrere end referencen, såfremt transmissionsledningen kun omfatter byerne Storvorde, Sejlflod, Gudumholm og Lillevorde. I følgende figur er de samfundsøkonomiske resultaters robusthed eftervist i to følsomhedsberegninger. Side 15 af 25

16 Figur 10 Følsomhedsberegninger af samfundsøkonomi ved alternative varmeproduktionsscenarier for Gudumholm. De samfundsøkonomiske omkostninger ved de enkelte scenarier er opgjort i akkumuleret nutidsværdi over en periode på 20 år ( kr.). Følsomhedsberegningerne viser, at en reduktion af kalkulationsrenten til 3 % samt en forøgelse naturgasprisen til det reelle niveau ikke ændrer på resultatet, at fjernvarmealternativet udgør det samfundsøkonomisk set bedste valg. Figur 11 Akkumuleret udledning af CO 2 -ækvivalenter opgjort over en 20 års periode ved den eksisterende varmeforsyning i samt de belyste alternativer i Gudumholm. I ovenstående graf er de beregnede emissioner ved varmeforsyningsalternativerne ved Gudumholm anført. Som det fremgår af figuren, udgør fjernvarmeforsyning samt varmepumper de bedste alternativer. Det skal bemærkes, at emissionsopgørelserne for el Side 16 af 25

17 bygger på Energistyrelsens langsigtede fremskrivninger (gennemsnitsbetragtninger), mens emissionerne ved den nuværende marginale produktion i det danske elsystem udgør omkring det dobbelte. Fjernvarmealternativet vil med nuværende teknologi samt ved øget anvendelse af biomasse på Nordjyllandsværket være forbundet med markant lavere drivhusgasemissioner end referencen. Der er i beregningerne endvidere ikke taget højde for, at anvendelsen af kul på Nordjyllandsværket forventes udfaset i Lillevorde Mulighederne for at omlægge den nuværende varmeforsyning i Lillevorde fra individuel naturgasforsyning, til varmepumper hhv. fjernvarmeforsyning er analyseret. I nedenstående tabel er resultatet af beregningerne anført. Resultaterne omfatter ikke selskabsøkonomiske forhold. Beskrivelse Investering Samfundsøkonomiske omkostninger A B C D Reference Varmepumpe kr. 3,1 10,3 7,6 7,8 8,3 8,8 kr. 15,4 15,3 10,4 10,5 10,9 11,5 Balanceret varmepris kr./gj ,5 211,6 213,2 219,8 228,4 Som det fremgår af tabellen, vil fjernvarmeforsyning af Gudumholm udgøre det samfundsøkonomisk set bedste valg i forhold til fortsættelse af den nuværende forsyning eller varmepumper uanset udbygningen af fjernvarmetransmissionsnettet. Varmepumper vil samtidigt sammen med referencen udgøre det dyreste alternativ, når det handler om den faktiske pris for fremstillingen af varmen (den balancerede varmeproduktionspris), mens fjernvarmen vil være markant billigere. Side 17 af 25

18 Reference Varmepumpe A B C D Samfundsøkon. omkostning (mio kr.) I følgende figur er de samfundsøkonomiske resultaters robusthed eftervist i to følsomhedsberegninger. 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Følsomhedsberegninger - Lillevorde Grundberegning Faktisk gaspris Rente 3% Figur 12 Følsomhedsberegninger af samfundsøkonomi ved alternative varmeproduktionsscenarier for Lillevorde. De samfundsøkonomiske omkostninger ved de enkelte scenarier er opgjort i akkumuleret nutidsværdi over en periode på 20 år ( kr.). Følsomhedsberegningerne viser, at en reduktion af kalkulationsrenten til 3 % samt en forøgelse naturgasprisen til det reelle niveau ikke ændrer på resultatet, at fjernvarmealternativet udgør det samfundsøkonomisk set bedste valg. Side 18 af 25

19 Reference Varmepumpe A B C D CO 2 emission (ton pr. år) Emissioner Lillevorde Figur 13 Akkumuleret udledning af CO 2 -ækvivalenter opgjort over en 20 års periode ved den eksisterende varmeforsyning i samt de belyste alternativer i Lillevorde I ovenstående graf er de beregnede emissioner ved varmeforsyningsalternativerne ved Lillevorde anført. Som det fremgår af figuren, udgør fjernvarmeforsyning samt varmepumper de bedste alternativer. Det skal bemærkes, at emissionsopgørelserne for el bygger på Energistyrelsens langsigtede fremskrivninger (gennemsnitsbetragtninger), mens emissionerne ved den nuværende marginale produktion i det danske elsystem udgør omkring det dobbelte. Fjernvarmealternativet vil med nuværende teknologi samt ved øget anvendelse af biomasse på Nordjyllandsværket være forbundet med markant lavere drivhusgasemissioner end referencen. Der er i beregningerne endvidere ikke taget højde for, at anvendelsen af kul på Nordjyllandsværket forventes udfaset i Gudum Mulighederne for at omlægge den nuværende varmeforsyning i Gudum fra individuel naturgasforsyning til varmepumper hhv. fjernvarmeforsyning er analyseret. I nedenstående tabel er resultatet af beregningerne anført. Resultaterne omfatter ikke selskabsøkonomiske forhold. Beskrivelse Investering Samfundsøkonomiske omkostninger A B C Reference Varmepumpe kr. 1,3 4,3 4,2 4,3 4,9 kr. 7,4 6,6 4,9 4,9 5,5 Balanceret varmepris kr./gj 269,9 250,5 245,1 246,6 266,7 Side 19 af 25

20 Som det fremgår af tabellen, vil fjernvarmeforsyning af Gudum udgøre det samfundsøkonomisk set bedste valg i forhold til fortsættelse af den nuværende forsyning eller varmepumper uanset udbygningen af fjernvarmetransmissionsnettet. Referencen (individuel naturgasforsyning mv.) vil udgøre det dyreste alternativ, når det handler om den faktiske pris for fremstillingen af varmen (den balancerede varmeproduktionspris), mens fjernvarmen vil være billigere. Såfremt sledning C vælges (uden Mou og Kongerslev), vil den balancerede varmeproduktionspris i varmepumpealternativet være billigere end fjernvarmen. I følgende figur er de samfundsøkonomiske resultaters robusthed eftervist i to følsomhedsberegninger. Figur 14 Følsomhedsberegninger af samfundsøkonomi ved alternative varmeproduktionsscenarier for Gudum. De samfundsøkonomiske omkostninger ved de enkelte scenarier er opgjort i akkumuleret nutidsværdi over en periode på 20 år ( kr.). Følsomhedsberegningerne viser, at en reduktion af kalkulationsrenten til 3 % samt en forøgelse naturgasprisen til det reelle niveau ikke ændrer på resultatet, at fjernvarmealternativet udgør det samfundsøkonomisk set bedste valg. Side 20 af 25

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Dato: 13.03.2013 Sagsnr.: 2013-9081 Dok. nr.: 2013-59937 Direkte telefon: Initialer: jml

Dato: 13.03.2013 Sagsnr.: 2013-9081 Dok. nr.: 2013-59937 Direkte telefon: Initialer: jml Notat Dato: 13.03.2013 Sagsnr.: 2013-9081 Dok. nr.: 2013-59937 Direkte telefon: Initialer: jml Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

Projektansøgning for central kraftvarmeforsyning af Tylstrup

Projektansøgning for central kraftvarmeforsyning af Tylstrup Aalborg Forsyning, Att.: Jane Stampe Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Dato: 25.08.2011 Sagsnr.: 2011-21542 Dok. nr.: 2011-313522 Direkte telefon: 9931 4860 Initialer: BJH Aalborg Forsyning

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse Punkt 21. Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse 2015-032404 Miljø- og Energiudvalget indstiller til byrådet, at

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte

Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte Udarbejdet for Lolland Varme A/S September 2016 Udarbejdet af: Niels Thorsen Kontrolleret af: Godkendt af: Dato: 01.09.2016 Version: 1.4

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad MEMO TITEL Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad DATO 2. april 2014 TIL Egedal Kommune (Carsten Nøhr)

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015 REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. RESUME AF MILJØRAPPORT... 4 3. PLANENS FORMÅL OG INDHOLD... 5 4. FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER... 6 5. 0-ALTERNATIV... 6 6. MILJØVURDERING

Læs mere

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK

Læs mere

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk

Tillæg til. Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk Tillæg til Projektforslag ifølge Varmeforsyningsloven for etablering af nyt varmeværk for Lemvig Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: jml

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: jml Notat Dato: 13.03.2013 Sagsnr.: 2013-9081 Dok. nr.: 2013-59943 Direkte telefon: Initialer: jml Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Projektforslag - Egedal

Projektforslag - Egedal a.m.b.a. 19. november 2013 Indholdsfortegnelse Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling... 4 Baggrund...

Læs mere

Viborg Fjernvarme GRAF TIL PRÆSENTATIONSMATERIALE. 4 Sammenligning (VP medie = 25⁰C) Sammenligning (VP medie = 30⁰C)... 5

Viborg Fjernvarme GRAF TIL PRÆSENTATIONSMATERIALE. 4 Sammenligning (VP medie = 25⁰C) Sammenligning (VP medie = 30⁰C)... 5 Notat Viborg Fjernvarme GRAF TIL PRÆSENTATIONSMATERIALE 25. maj 2016 Projekt nr. 224177 Dokument nr. 1219695607 Version 1 Udarbejdet af HAGH Kontrolleret af JHAL Indholdsfortegnelse 1 Overordnede Forudsætninger...

Læs mere

Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro

Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Januar 2011 Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Januar 2011 Dokument nr. P-74508-A-3 Revision nr. 1 Udgivelsesdato

Læs mere

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af:

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG Vojens Fjernvarme Dato November 2013 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG VOJENS FJERNVARME UDVIDELSE AF SOLVARMEANLÆG Revision 1 Dato 2013-11-06 Udarbejdet af Jane Moustgaard

Læs mere

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING NOVEMBER 2011 Dato:23.november 2011 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:...

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Varmeforsyningsplanlægning

Varmeforsyningsplanlægning Varmeforsyningsplanlægning Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved specialistadvokat Agnete Nordentoft og advokat Kristian R. Larsen Disposition 1. Kommunal varmeforsyningsplanlægning generelt

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Aalborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2012 stadfæstes.

Aalborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2012 stadfæstes. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Aalborg Kommunes

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND 1 INDHOLD 20140806 Baggrund incl. Bl. a. ENS rapporter Model Reference FORSYNINGSSCENARIER

Læs mere

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Vrå Varmeværk

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Vrå Varmeværk Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Vrå Varmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel.

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Notat. Støttebehov for store varmepumper

Notat. Støttebehov for store varmepumper Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Udvalget for Kultur og Planlægning godkendte på møde den 9. august 2011 at projektforslaget var sendt i høring i 4 uger.

Udvalget for Kultur og Planlægning godkendte på møde den 9. august 2011 at projektforslaget var sendt i høring i 4 uger. 18.09.2011/NLI Acadre 11/25385 NOTAT Bilag til dagsorden vedrørende bemærkninger til projektforslag for fjernvarmeforsyning af del af Stenstrup, Hundtofte og Løgeskov og godkendelse af halmkedel. Svendborg

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Fleksenergi. Samlet konklusion Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme

Fleksenergi. Samlet konklusion Designprojekt Brønderslev Kommune. Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme Fleksenergi Samlet konklusion Designprojekt Brønderslev Kommune Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Designprojektets gennemførelse... 3 Designprojektets

Læs mere