DI nyhedsbrev - Vismandsrapporten den 27. november

Transkript

1 DI 27. november 2008 DI nyhedsbrev - Vismandsrapporten den 27. november 2008 Recession og stigende ledighed 1. Dansk og international økonomi Vismændenes skøn for dansk økonomi ligger på linje med DI s vurdering. På den baggrund advarer Vismændene mod yderligere finanspolitiske lempelser og peger på det fortsatte behov for at udvide arbejdsstyrken gennem en skattereform. Der er udsigt til et fald i BNP på 0,5 pct. i 2009, og ledigheden vil stige til personer frem til udgangen af Vurderingerne bygger dog på nogle forskellige forudsætninger. DI venter en noget større nedgang i verdensøkonomien end Vismændene. DI er derimod lidt mere optimistisk end Vismændene med hensyn til mulighederne for at sænke renterne i Europa. Pessimistiske renteforudsætninger Store boligprisfald Stor usikkerhed Den noget pessimistiske rentevurdering er en del af baggrunden for, at Vismændene regner med en fortsat tilbagegang i dansk BNP i 2010, selv om der forventes positiv vækst i landene omkring os. Med et fortsat højt renteniveau venter Vismændene, at boligpriserne realt falder med 20 pct. En væsentlig rentesænkning fra ECB vil kunne dæmpe dette fald, men Vismændene vurderer ikke, at den europæiske inflation vil blive afdæmpet tilstrækkeligt til at muliggøre en væsentlig rentesænkning. Der hersker betydelig usikkerhed om den økonomiske udvikling. Tilliden hos forbrugere og virksomheder er lav og kan blive yderligere svækket, så nedgangen bliver større end ventet. I en sådan situation kan de statslige hjælpepakker blive meget dyre og føre til mistillid omkring en række landes statsobligationer. Vismændene giver et eksempel på et sådant mere pessimistisk scenario, hvor tilbagegangen bliver større og mere langvarig, hvilket kan få ledigheden til at stige til personer i de kommende år.

2 Ikke plads til yderligere finanspolitiske lempelser i 2009 Skattelettelser i 2010 Aktuel økonomisk politik Vismændene advarer mod yderligere lempelser af finanspolitikken i Den nuværende lave ledighed indebærer, at presset på arbejdsmarkedet er uholdbart stort, og trods stigende ledighed vil arbejdsmarkedet også i 2009 være presset. Forsøg på at holde ledigheden nede på det aktuelle niveau gennem en yderligere finanspolitisk lempelse vil blot føre til større import, højere lønstigninger og en markant forværring af konkurrenceevnen, der efterfølgende vil udløse en endnu større stigning i ledigheden. DI er enig i disse betragtninger. Vismændene mener, at der er udsigt til, at presset på arbejdsmarkedet aftager i De anfører, at det er naturligt i denne situation at overveje at lempe den økonomiske politik, hvilket hensigtsmæssigt kan ske i forbindelse med en skattereform i 2010, der er underfinansieret på kort sigt. DI er enig i, at en skattereform bør være underfinansieret på kort sigt, idet de dynamiske effekter skal tages i betragtning. Vismændene peger på, at der alternativt kan lempes ved at øge det offentlige forbrug eller ved at fremrykke offentlige investeringer. Øgede offentlige udgifter har en kraftigere direkte effekt på aktiviteten. Til gengæld vil de ikke have de samme effektivitetseffekter som en sænkning af de marginale indkomstskatter. Problemer med at overholde målsætninger Behov for arbejdsmarkedsreformer Dagpenge og efterløn bør reformeres Vismændene anfører, at der ifølge 2015-planen skal sikres holdbarhed gennem en stram styring af de offentlige udgifter og strukturforbedringer på arbejdsmarkedet. På begge punkter ser der imidlertid ud til at være problemer med at overholde målsætningerne. Det offentlige forbrug er steget mere end planlagt, og der er fortsat behov for konkrete tiltag på arbejdsmarkedet, som kan bidrage til at skabe balance på de offentlige finanser på langt sigt. Vismændene peger på, at der hverken er gennemført eller planlagt tiltag, der øger arbejdsstyrken i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at dansk økonomi på længere sigt hænger sammen. For at sikre, at regeringens 2015-plan hænger sammen, mener Vismændene, at der fortsat er behov for reformer. DI er enig med Vismændene i, at en begrænset tilgang til førtidig pensionering via efterløn og en afkortning af dagpengeperioden er de to områder, man ikke kan komme uden om, hvis tilstrækkelig med arbejdskraft og en holdbar økonomi skal sikres. Efterårets kuldsejlede reform på arbejdsmarkedet vil derfor skade dansk vækst og velfærd. DI er yderligere enig med Vismændene i, at reformer vedrørende personer på kanten af arbejdsmarkedet, f.eks. personer 2

3 på fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension, ikke vil kunne sikre tilstrækkeligt med arbejdskraft på sigt. Fælles beredskab mod fremtidige finansielle kriser Vismændene peger på, at den nuværende finansielle krise har understreget, at den finansielle stabilitet i Danmark er meget afhængig af udviklingen i de omkringliggende økonomier. Derfor foreslås det, at Danmark arbejder for etableringen af en fælles europæisk afviklingsfond 1, der kan stille garantier og kapital til rådighed i forbindelse med fremtidige kriser. DI er enig i, at der er behov for en fælles indsats for at imødegå fremtidige finansielle kriser. På kort sigt er der behov for, at myndighederne følger udviklingen meget tæt og er klar til at gribe ind, hvis lånemarkederne igen fryser til, eller udviklingen på anden vis går i den gale retning. Globaliseringen og demografi lægger et pres på skattesystemet Behov for et konkurrencedygtigt skattesystem Forsigtig indregning af dynamiske effekter 2. Udfordringerne for det danske skattesystem Vismændene peger på, at der er en række udfordringer i de kommende år, som er med til at sætte vores skattesystem under pres. Dels betyder den større internationalisering, at det bliver sværere at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft, ligesom den demografiske udvikling betyder, at arbejdsstyrken frem mod 2019 vil blive reduceret. DI er helt enige med Vismændene i, at globaliseringen, og den heraf stigende kapital- og arbejdskraftmobilitet, kombineret med den demografiske udvikling, lægger et stort pres på det danske skattesystem i de kommende år. Det er derfor af afgørende betydning, at de strukturelle problemer i det danske indkomstskattesystem løses. De dygtigste danskere skal vælge at arbejde i Danmark. Det skal bedre kunne betale sig at gøre en ekstra indsats og tage en uddannelse. Og det skal være muligt at tiltrække forskere og nøglemedarbejdere fra udlandet. Der, hvor det danske indkomstskattesystem for alvor afviger i forhold til udlandet, er i de høje marginalskatter og niveauet for, hvornår de indtræder. Hvis vi skal sikre høj vækst og et fremtidigt højt velstandsniveau i Danmark, er det vigtigt, at vi får et internationalt robust og konkurrencedygtigt skattesystem. Vismændene anerkender dynamiske effekter ved skattelettelser men tilråder en forsigtig indregning i finansieringen. DI mener, at man bør indregne alle adfærdsmæssige effekter i finansieringen af en skattereform i det omfang, det er realistisk. Det bør i alle tilfælde tilstræbes at lave det bedst mulige skøn over de adfærdsmæssige effekter. 1 Til afvikling af insolvente banker. 3

4 3. Beskatning af arbejdsindkomst Vismændene peger på, at et af de vigtigste problemer ved den nuværende progression i beskatningen er, at den reducerer tilskyndelsen til at arbejde. Deres analyse viser, at en nedsættelse af topskattesatsen eller en forøgelse af topskattegrænsen er mest effektivt i forhold til at øge arbejdsudbud og velstandsniveau. Endvidere vil en nedsættelse af topskatten øge afkastet af uddannelse og derved tilskynde flere til at tage en længere uddannelse. Vismændene finder, at en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget har en relativ lille selvfinansieringsgrad, uanset hvordan det udformes. Der regnes på 3 modeller. Fælles for alle tre modeller for en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget er, at de kun har en meget lille effekt på beskæftigelsen og primært stimulerer arbejdsudbuddet for personer, der allerede er i beskæftigelse. Topskat mest effektivt Beskæftigelsesfradrag dyrt og ineffektivt Beskæftigelsesfradrag har negativ effekt på uddannelse Effekt af topskat undervurderes - beskæftigelsesfradrag overvurderes Meget få flyttes fra overførsel til beskæftigelse Store forvridninger i kapitalindkomstbeskatningen Vismændene har beregnet effekterne på livsindkomsterne ved de forskellige skatteeksperimenter for forskellige uddannelsesgrupper. Lettelser i topskatten vil øge afkastet af de lange videregående udannelser betydeligt. Derimod øger beskæftigelsesfradraget afkastet af de korte uddannelser mest, så skattesystemet forvrider uddannelsesbeslutningen yderligere hen imod kortere uddannelser. DI mener, at Vismændene, ved at undlade at indregne en række effekter i form af effekter på uddannelse, brain drain og flid, undervurderer effekterne af en lavere topskat. Omvendt bliver effekterne af et øget beskæftigelsesfradrag overvurderet. Indregnes disse effekter, har tidligere beregninger fra bl.a. Skatteministeriet vist, at selvfinansieringsgraden ved en lavere topskat kan komme op over 100 pct. Det er endvidere vigtigt at bemærke, at en stor del af arbejdsudbudseffekten fra et højere beskæftigelsesfradrag stammer fra reduceret tilgang til efterløn, snarere end en tilgang til arbejdsmarkedet fra mere "udsatte" grupper samt en stigning i timeudbuddet fra allerede beskæftigede. Det er således en meget dyr og ineffektiv måde at flytte personer uden for beskæftigelse ind i beskæftigelse. 4. Kapitalindkomstbeskatning Vismændene gennemgår den danske kapitalindkomstbeskatning og understreger i kapitlet, at der er meget store forskelle i beskatningen af forskellige typer af kapitalindkomst. Det skaber en række forvridninger i opsparings- og investeringsallokeringen. Kapitalindkomstbeskatningen bør derfor indrettes, så indkomster beskattes mere ensartet og mere lempeligt. 4

5 Lavere skat på kapitalindkomst Indførelse af avanceskat og ophævelse af skattestop for ejendomsværdiskatten Svært at øge boligpriserne Beskatning af overnormalt afkast Kapitalindkomstbeskatningen bør være mere neutral I stedet for at reducere skattesatsen for kapitalindkomst foreslår vismændene, at der arbejdes hen imod et system, hvor kun ca. 75 pct. af kapitalindkomsten beskattes. Det gælder både positiv og negativ kapitalindkomst. Det vil give et merprovenu på ca. 5 mia. kr., idet rentefradraget reduceres. Det foreslås endvidere at indføre et loft over årlige indskud på pensionsordninger på kr. eller 20 pct. af arbejdsindkomsten. I forhold til boligbeskatningen foreslås det at ophæve skattestoppet og samtidig indføre en afkastbeskatning på realiserede boliggevinster i det omfang, de ikke geninvesteres i en ny bolig. I den forbindelse bør dokumenterede momsbelagte udgifter til boligforbedringer kunne fradrages i den skattepligtige gevinst. Alle realiserede kapitaltab skal kunne fremføres i fradrag i fremtidige boliggevinster. Mobiliteten på boligmarkedet sikres ved, at der kun udløses skat i det omfang, gevinsten ikke geninvesteres i en ny ejerbolig. Herudover foreslås, at beskatningen af andelsboliger ligestilles med ejerboliger. DI finder, at det kan være uhensigtsmæssigt at øge beskatningen af boliger på et tidspunkt, hvor boligpriserne i øvrigt er under pres. Skat på erhvervslivets kapitalindkomst Rapporten peger på, at det kan være hensigtsmæssigt at skelne mellem normale virksomhedsafkast og overnormale afkast, hvor normalafkast beskattes lempeligere Særligt peges på at indføre et egenkapitalfradrag i selskabsskatten parallelt med, at virksomhederne kan fradrage renteudgifter i selskabsskattegrundlaget. Sådanne systemer kendes fra Belgien, Østrig og Italien. Det anføres i rapporten, at der i dag ydes et betydeligt skattesubsidium til lånefinansierede investeringer, såfremt disse ikke er ramt af kapitalfondsindgrebets rentefradragsbegrænsningsregler. Med et egenkapitalfradrag vil der ske en reel ligestilling mellem egenkapital og fremmedkapital, og investeringsbeslutninger gøres dermed neutrale overfor skattesystemet. Endelig anføres, at en sådan model vil eliminere behovet for værnsregler - så som regler mod tynd kapitalisering og rentefradragsbegrænsningsreglerne - hvilket vil give en administrativ lempelse. DI er enig i, at skattesystemet bør gøres neutralt og ikke virke forvridende på investeringsbeslutninger. Det er positivt, at rapporten lægger op til en diskussion af de generelle vilkår for selskabsbeskatning. Omlægninger af erhvervsbeskatningen bør dog kun foretages, hvis der kan påvises en væsentlig efficiensforbedring. Samtidig er det vigtigt, at det ikke medfører en øget beskatning af selskaberne. Det er væsentligt i denne forbindelse at erindre, at selskaberne har været udsat for en række meget omfattende ændringer i selskabsskattesystemet. På nuvæ- 5

6 rende tidspunkt er der behov for ro omkring denne del af skattesystemet. Effektiviseringsgevinst ved at flytte skat fra arbejde til skat på forbrug Differentierede eller progressive afgifter er ikke hensigtsmæssigt DI's holdning 5. Indirekte skatter Vismændene konkluderer, at en omlægning fra indkomstskatter til indirekte skatter kan indebære en effektiviseringsgevinst, hvis det resulterer i en lavere samlet skat på arbejdsindkomst. Dette skyldes, at en del af skattebelastningen ved indirekte skatter bæres af andre end de beskæftigede. En omlægning kan indebære en skævere fordeling af forbrugsmuligheder, men denne omfordeling er meget begrænset. Rapporten ser specifikt på, om differentierede skatter (eksempelvis differentieret moms på fødevarer) og progressive forbrugsafgifter (eksempelvis på vandforbrug) er fornuftige instrumenter i forbindelse med omfordeling. Konklusionen er entydig, at der er andre og mere målrettede instrumenter, der kan sikre fordelingshensyn bedre, herunder specifikt at effekten af forhøjede afgifter kompenseres gennem et øget personfradrag. DI er generelt enig i rapportens konklusioner vedrørende virkningerne af indirekte beskatning. Efter DI's opfattelse bør momsen under ingen omstændigheder differentieres, og fordelingshensyn ved en evt. kommende forhøjelse af f.eks. grønne afgifter kan adresseres gennem en justering af personfradraget. Dette er den administrativt set mest enkle metode og vil have samme fordelingsmæssige effekt. 6. Skattepakker Vismændene analyserer effekterne af tre forskellige skattepakker med et umiddelbart provenutab på henholdsvis 15, 20 og 25 mia. kr. Udgangspunktet for deres analyser er, at skatteomlægningerne ikke må forværre den finanspolitiske holdbarhed. Formålet med skatteeksperimenterne er et ønske om at reducere beskatningen af arbejdsindkomst, så tilskyndelsen til at øge antallet af timer og til at komme i beskæftigelse stiger. Vismændene har derudover sammensat skattepakkerne således, at der ikke sker væsentlige forskydninger i indkomstfordelingen. Skattepakkerne er således ikke sammensat efter, hvor den største velfærdsgevinst kan opnås. Finansiering Lettelsen af skatten på arbejde finansieres fuldt ud ved en udbredelse af skattebasen samt ved øgede energi- og miljøafgifter. Udvidelsen af skattebasen sker primært ved at fjerne skattefordelene ved arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer medarbejderaktier og -obligationer. I det omfang, at virksomhedernes muligheder for at belønne medarbejdere ved brug af diverse personalegoder fjernes, er det vigtigt at marginalskatten reduceres markant således, at 6

7 virksomhedernes muligheder for at tiltrække og fastholde de kompetente medarbejdere ikke forringes. Derudover skal salg af CO2-kvoter og højere energi- og punktafgifter finansiere en væsentlig del af skattelettelserne. DI mener, at højere miljø- og punktafgifter vil ramme erhvervslivet hårdt og forværre virksomhedernes konkurrenceevne. Ligeledes ser DI yderst begrænset potentiale i miljøbegrundede afgiftsforhøjelser, da disse i forvejen udgør et meget højt niveau i Danmark. I det omfang virksomhederne skal finansiere en væsentlig del af nedsættelsen af skat på arbejde, er det afgørende, at de pågældende skattelettelser målrettes topog mellemskatten, som vil have de største velstandsgevinster og samtidig bidrage til at dæmpe presset på virksomhedernes lønudgifter. Arbejdsudbudseffekter Uambitiøse forslag med for stor vægt på beskæftigelsesfradrag Fælles for de tre skattepakker er, at langt den største arbejdsudbudseffekt skyldes en forøgelse af timeudbuddet fra personer i beskæftigelse. Der er kun en begrænset effekt på den strukturelle beskæftigelse, og den effekt, der er, skyldes i høj grad, at tilskyndelsen til at gå på efterløn reduceres. Umiddelbart virker vismændenes forslag til skatteomlægninger uambitiøse og med al for stor vægt på beskæftigelsesfradrag. Som det fremgår, kommer den største arbejdsudbudseffekt fra, at færre går på efterløn. Det vil være langt mere effektivt at fjerne eller begrænse efterlønsordningen og samtidig reducere de øverste marginalskatter. DI finder, at Vismændenes arbejdsudbudselasticiteter er meget konservative og slet ikke medregner effekter på uddannelse, brain drain og flid. Det betyder, at de positive effekter ved lettelserne i topskatten undervurderes, og at effekterne af et beskæftigelsesfradrag overvurderes. Det er skuffende, at Vismændene ikke forsøger at skønne over effekterne på uddannelse, brain drain og flid. Der er behov for skatteændringer, der i højere grad fokuserer på mellem- og topskat og i mindre grad fokuserer på beskæftigelsesfradrag. 7