Nyt affaldsforbrændingsanlæg I/S Amagerforbrænding. Miljømåling - ekstern støj

Transkript

1 Nyt affaldsforbrændingsanlæg I/S Amagerforbrænding Miljømåling - ekstern støj Februar 2011

2 I/S Amagerforbrænding Nyt affaldsforbrændingsanlæg Miljømåling - ekstern støj Februar 2011 Ref A Miljømåling-ekstern støj version 4.docx Version 4 Dato Udarbejdet af OFK Kontrolleret af KIMB/JASJ Godkendt af OFK Rambøll Danmark A/S Englandsgade 25 DK-5100 Odense C Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Grundlæggende forudsætninger Virksomheden Omgivelserne 5 4. Grænseværdier for støj Eksisterende vilkår Støjgrænser i forhold til kommuneplanbestemmelser Referencetidsrum 8 5. Tidligere udførte støjkortlægninger af Amagerforbrænding 9 6. Lydudbredelsesforhold 9 7. Baggrundsstøj Anvendte metoder Måle- og beregningsmetoder Beregningspunkter Meteorologiske forhold Driftsforhold og støjkildedata Stationære støjkilder Komponentkølere Ventilationsanlæg Ovenlysvinduer Skorsten Dampafkast Bygningsudstråling Mobile støjkilder Renovationsbiler Øvrige transporter Ekskluderede støjkilder Opstarts-/sikkerhedsventiler Dampblæsning Sikkerhedsventiler Opstartsventiler kedel Opstartsventiler turbine Resultater Støjens karakter Ubestemthed Støjbelastning i beregningspunkterne 27 Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx I

4 10.4 Støjudbredelseskort Støjens spidsværdi om natten Vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj Støjbidrag ved naboer i tilfælde af dampafblæsning mv Konklusion Sammenholdelse af støjbelastninger med støjgrænser Tilladeligt bidrag fra kommende sorteringsanlæg 35 Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx II

5 Bilag Bilag 1 : Bilag 2 : Detaljerede beregningsresultater Støjkildernes frekvensspektre Odense den 17. februar 2011 Ole Funk Knudsen Rambøll Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx III

6 1. Resumé Rambøll har udført en undersøgelse af den fremtidige støjbelastning fra nyt affaldsforbrændingsanlæg for I/S Amagerforbrænding. Det nye affaldsforbrændingsanlæg skal erstatte det eksisterende anlæg. Undersøgelsens resultater indgår som en del af grundlaget for ansøgning om miljøgodkendelse af det nye anlæg. Det er hovedkonklusionen, at anlægget vil kunne overholde de grænseværdier for støj, der er fastsat i den nuværende miljøgodkendelse. Undersøgelsens resultater er baseret på en række forudsætninger, der bl.a. omfatter en øvre grænse for støj fra visse anlæg tilknyttet det nye forbrændingsanlæg. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 1/35

7 2. Indledning Denne rapport omhandler dokumentation af støjbelastningen fra I/S Amagerforbrænding i en fremtidig situation, hvor et nyt forbrændingsanlæg har erstattet det eksisterende anlæg. Det nye forbrændingsanlæg placeres på grunden ved siden af det eksisterende anlæg, som nedrives, når det nye anlæg er taget i brug. Hvor det eksisterende anlæg har ligget, vil der herefter blive etableret et affaldssorteringsanlæg. Ansøgning om miljøgodkendelse og nærværende støjdokumentation omfatter alene det kommende forbrændingsanlæg og ikke det kommende affaldssorteringsanlæg. Støjkortlægningen er udført ved beregning efter modellen Generel Prediction Method ved hjælp af Pc-programmet SoundPLAN, version 6.5 opdateret 10. juni Modellen Generel Prediction Method er den af Miljøstyrelsen foreskrevne beregningsmodel, og modellen er beskrevet i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Oplysninger om indretningen af det nye anlæg er anvendt til vurdering af støjen. De anvendte forudsætninger vil derfor kunne anvendes som grundlag for projektering og fastsættelse af krav til acceptabel støj fra anlægget. Der er opbygget en 3D model over det fremtidige anlæg, der bl.a. omfatter anlæggets bygninger, bygninger i omgivelserne, støjkilder, køreveje for mobile støjkilder og driftstider for støjkilderne. Der er herudover udført en vurdering af vibrationer og lavfrekvent støj fra det fremtidige anlæg i forhold til omgivelserne. Støjkortlægningen fremstår samlet set som en Miljømåling - ekstern støj efter personcertificeringsordningen (Certifikat nr ). Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 2/35

8 3. Grundlæggende forudsætninger Denne rapport indeholder en række forudsætninger om støj, som vil indgå ved projektering af det nye anlæg. Den beregningsmodel, der er opstillet som grundlag for rapporten kan i projekteringsfasen anvendes til løbende kontrol af støjforhold og fastsættelse af krav til leverandører. De vigtigste forudsætninger er nævnt i det følgende. Forudsætninger om indretning og drift 1. Ved fastsættelse af kildestyrker for de enkelte støjkilder anvendes data fra eksisterende anlæg, idet kildestyrkerne dog tilpasses Amagerforbrændingens forventede behandlingskapacitet på 2 x 35 tons pr. time. 2. Forbrændingsanlæggets bygninger er pt. ikke projekteret. Der er derfor i støjberegningerne gjort visse forudsætninger vedrørende bygningerne og facaderne. 3. Der er fastsat en øvre grænse for støj fra ventilationsafkast, skorsten, komponentkøleanlæg og andre støjkilder tilknyttet det nye anlæg. 4. Der skal stilles krav til leverandører af tekniske anlæg, at disse ikke giver anledning til tydeligt hørbare toner eller impulser i omgivelserne. Det bemærkes, at forudsætninger om de enkelte støjkilders lydeffekt kan ændres i det endelige projekt. Ved en detailprojektering er det muligt at tage hensyn til evt. andre støjkilder, ændret fordeling af lydeffekt på de enkelte anlæg osv. Miljøgodkendelsens vilkår vil stille krav til den samlede støj fra anlægget i omgivelserne, ikke støjen fra de enkelte delkomponenter eller enkelte støjkilder. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 3/35

9 Forudsætninger om godkendelsesforhold 1. Tidspunktet for overgang mellem natperioden og dagperioden fastsættes til kl. 06 i stedet for kl. 07. I henhold til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Ekstern støj fra Virksomheder kan tidspunktet flyttes, hvis en virksomheds arbejde kræver, at virksomheden begynder særlig tidligt om morgenen. Eksisterende miljøgodkendelse fastsætter også overgang mellem nat og dag til kl Virksomheden Virksomheden er et forbrændingsanlæg med en kapacitet på 2 x 35 tons pr. time. For nærmere beskrivelse af virksomheden henvises til miljøansøgningen. Anlægget er i drift hele døgnet, alle ugens dage. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 4/35

10 3.2 Omgivelserne Forbrændingsanlægget ligger i et industriområde omgivet af Amagerværket mod nordøst og Renholdningsselskabet R98 mod sydvest. Nærmeste støjfølsomme omgivelser er kommende etageboligbebyggelse ved Margretheholm mod vest, Lystbådehavn Lynetten i Margretheholm Havn mod nordvest, Haveforening ved Forlandet mod sydvest, boliger ved Nyholm mod nordvest og boliger i Christiania mod sydvest. Forbrændingsanlæggets placering i forhold til omgivelserne fremgår af figur 1. Figur 1. Forbrændingsanlæggets placering i forhold til omgivelserne. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 5/35

11 4. Grænseværdier for støj 4.1 Eksisterende vilkår Eksisterende miljøgodkendelse fastsætter følgende støjvilkår (uddrag fra miljøgodkendelse): Det forudsættes, at kommende miljøgodkendelse for det nye anlæg vil indeholde tilsvarende støjvilkår. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 6/35

12 4.2 Støjgrænser i forhold til kommuneplanbestemmelser Oversigt over støjgrænser i forhold til kommuneplanbestemmelser fremgår af nedenstående figur. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 7/35

13 4.3 Referencetidsrum Grænseværdier for støj fra virksomheder fastsættes normalt for en række perioder over en uge, f.eks. dagperioden kl (alternativt kl ) på hverdage. For hver periode skal støjen midles over et såkaldt referencetidsrum, som for dagperioden er de 8 timer, hvor der er mest støj. Ugens perioder og referencetidsrum fremgår af nedenstående tabel. Periode Klokkeslæt Referencetidsrum Hverdage, mandag fredag (alternativt ) Lørdag formiddag (alternativt kl ) 8 timer 7 timer Lørdag eftermiddag timer Søndag (alternativt ) 8 timer Alle dage, aften time Alle dage, nat (alternativt ) 0,5 time Den udførte beregning af støjbelastningen omfatter de tre perioder, dagperioden, aftenperioden og natperioden på hverdage. Disse tre perioder repræsenterer alle andre perioder. Det er i denne rapport forudsat, at tidspunktet for overgang mellem natperioden og dagperioden fastsættes til kl. 06 i stedet for kl. 07. I henhold til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Ekstern støj fra Virksomheder kan tidspunktet flyttes, hvis en virksomheds arbejde kræver, at virksomheden begynder særlig tidligt om morgenen. Eksisterende miljøgodkendelse fastsætter tilsvarende overgang mellem nat og dag til kl. 06. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 8/35

14 5. Tidligere udførte støjkortlægninger af Amagerforbrænding Eksisterende anlæg på Amagerforbrænding har tidligere været støjkortlagt af Riis Akustik ApS. Den seneste støjkortlægning er dateret december Der kan henvises til rapporten: I/S Amagerforbrænding, Miljømåling-ekstern støj, December Denne støjkortlægning er udført ved hjælp af programmet SoundPLAN. Vi har med samtykke fra I/S Amagerforbrænding fået SoundPLAN projektet fra Riis Akustik ApS, og dette SoundPLAN projekt er benyttet som udgangspunkt for udarbejdelse af den aktuelle SoundPLAN model bl.a. med hensyn til virksomhedens omgivelser, støjberegningspunkter mv. Støjkortlægningen fra december 2008 viste i øvrigt at støjgrænserne var overholdt overalt undtagen i dagperioden i Margretheholm og Lynettehavnen. Disse overskridelser skyldtes slaggesorteringsanlægget. Riis Akustik ApS har jf. notat dateret 20. december 2008 udført en beregning for en situation med ændret slaggesortering. Ændringen består i, at slaggesorteringsanlægget fjernes, og at slaggen i stedet for køres bort. Under denne forudsætning er støjgrænserne overholdt overalt. Det skal i øvrigt bemærkes, at slaggesortering ikke er aktuel i den fremtidige situation med det nye forbrændingsanlæg. 6. Lydudbredelsesforhold Forbrændingsanlægget ligger i et større industriområde med en række virksomheder. Støjkilder placeret på eller ved terræn vil i nogen udstrækning være afskærmet af egne bygninger eller af nabovirksomheders bygninger, mens støjen fra højt placerede støjkilder kan udbredes frit i alle retninger. Industriområdet og vandoverflader er regnet akustisk hårde (terrænfaktor 0). Øvrigt terræn er regnet akustisk porøst (terrænfaktor 1). Den kommende boligbebyggelse ved Margretheholm er delvis afskærmet mod forbrændingsanlægget af en jordvold med en topkote på ca. 14. Kanthuset rager imidlertid op over jordvolden, idet tagkoten er ca. 27,5. De bagvedliggende bygninger i Margretheholm er væsentligt lavere og er dermed effektivt skærmet af Kanthuset. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 9/35

15 7. Baggrundsstøj Områderne omkring forbrændingsanlægget er støjmæssigt præget af en række støjende virksomheder samt af trafikstøj. Kortlægningen af støj fra forbrændingsanlægget er baseret på støjkildernes kildestyrker og beregning af støj i omgivelserne. Beregningsresultaterne er derfor uden påvirkning af baggrundsstøj. 8. Anvendte metoder 8.1 Måle- og beregningsmetoder Da forbrændingsanlægget ikke er eksisterende er beregningerne udført på grundlag af erfaringsværdier for kildestyrkerne og kildestyrker målt på tilsvarende anlæg. Støj fra køretøjer på området er fastlagt ved anvendelse af de standarddata for lastvogne mv., der er anført i Støjdatabogen udgivet af Lydteknisk Institut. De enkelte støjkilders bidrag til støjbelastningen i omgivelserne er derefter beregnet. I disse beregninger indgår alle faktorer, der påvirker lydens udbredelse, bl.a. terrænets karakter, afskærmende bygninger og reflekterende flader. Beregningerne tager også hensyn til støjkildernes driftstid og antallet af køretøjer, deres hastighed m.v.. Summen af de individuelle bidrag fra hver støjkilde i et beregningspunkt svarer til den samlede støjbelastning fra virksomheden. Målinger og beregninger er udført i henhold til de metoder, der er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Beregningsmodellen er udarbejdet på grundlag af diverse kort og tegninger. Forbrændingsanlæggets fremtidige bygningsanlæg er manuelt indlagt i modellen på grundlag af tegninger over forventet layout. Den kommende boligbebyggelse ved Margretheholm er tilsvarende manuelt indlagt i modellen på grundlag af tegninger (Projektet Sjælsø Margretheholm A/S, arkitekt tegnestue Vandkunsten). Bygninger på nabovirksomhederne R98 og Amagerværket er lagt ind i modellen på grundlag af henholdsvis tidligere SoundPLAN model udarbejdet af Riis Akustik og højdeoplysninger modtaget fra Amagerværket. For bygningsfacader er der forudsat et generelt refleksionstab på 1. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 10/35

16 Terrænet er generelt regnet fladt i kote 2. Dog er terræn i kolonihaveområdet indlagt med et niveau, som er 2 m højere end niveauet ved forbrændingsanlægget dvs. kote 4. Tilsvarende er niveauet ved Margretheholm indlagt med kote 3-3,5. Figur 2. Beregningsmodel i 3D view set fra Margretheholm. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 11/35

17 8.2 Beregningspunkter Beregningspunkternes placering fremgår af figur 3. Alle punkterne er placeret 1,5 m over terræn, bortset fra beregningspunkterne 6, 7 og 8, der er placeret på facader på hver etage (Kanthuset på Margretheholm). Figur 3. Placering af beregningspunkter. Beregningspunkterne 1 og 2 repræsenterer skel mod erhvervsområder med støjgrænse på 70 (A) døgnet rundt jf. nuværende miljøgodkendelse og kommuneplanbestemmelserne. Beregningspunkt 3 repræsenterer kolonihaver med støjgrænse 50/45/40 (A) jf. nuværende miljøgodkendelse. Beregningspunkt 4 repræsenterer boliger på Nyholm med støjgrænse 50/45/40 (A) jf. nuværende miljøgodkendelse. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 12/35

18 Beregningspunkt 5 repræsenterer lystbådehavnen Lynetten i Margretheholm Havn med støjgrænser 50/45/45 (A) jf. nuværende miljøgodkendelse og støjkortlægning for eksisterende anlæg som udført af Riis Akustik. Punktet er placeret på sydsiden af havnebassinet i et område, der er udlagt til rekreative formål med støjgrænse 70 (A) jf. kommuneplanbestemmelserne. I henhold kommuneplanbestemmelserne er området på nordsiden af havnebassinet også udlagt til rekreative formål i form af lystbådehavn men uden angivelse af støjgrænse. Der er i forhold til kortlægning af eksisterende forhold derfor indlagt et nyt beregningspunkt benævnt 5a på nordsiden af havnebassinet, og i det følgende anvendes den nuværende miljøgodkendelses støjgrænser, hvor støjgrænsen er fastsat til 50/45/45 (A). Beregningspunkterne 6, 7 og 8 repræsenterer etageboliger på Margretheholm med støjgrænse 50/45/40 (A) jf. nuværende miljøgodkendelse. Beregningspunkter, der repræsenterer facader (punkt 6, 7 og 8 på Kanthuset i Margretheholm) er tilknyttet bygninger således, at de beregnede niveauer for støjbelastningen er fritfeltsværdier. Ved fritfeltsværdier forstås støjniveauer uden bidrag fra egen facade, men inklusive bidrag fra andre bygninger mv. Med hensyn til beregningspunkter på facaden af Kanthuset skal det bemærkes, at etageopdelingen i støjberegningen ikke nødvendigvis er identisk med etageopdelingen i Margretheholmprojektet. I støjberegningerne er der placeret støjberegningspunkter i koterne 4,9; 7,8; 10,6; 13,5; 16,4; 19,2; 22,1 og 25,0, hvilket vurderes at beskrive støjforholdene på facaden, idet tagkoten er forudsat at være ca. kote 27,5. Beregningspunkterne er stort set identiske med beregningspunkter benyttet tidligere af Riis Akustik ApS. Dog er beregningspunkterne repræsenterende Margretheholm tilpasset det aktuelle projekt for denne bebyggelse, og beregningspunkterne i skel mod Amagerværket og R98 er flyttet, så de repræsenterer mest støjbelastede punkter i forhold til det kommende nye anlæg. Herudover er der som nævnt indført et supplerende beregningspunkt ved lystbådehavnen nord for havnebassinet. Der er således indlagt beregningspunkter, som gør det muligt at sammenholde støjbelastninger med såvel støjgrænser i anlæggets nuværende miljøgodkendelse som støjgrænser i henhold til kommuneplanbestemmelserne, og som gør det muligt at sammenholde støjbelastninger under nuværende forhold (som bestemt af Riis Akustik) med støjbelastninger under fremtidige forhold. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 13/35

19 8.3 Meteorologiske forhold Fastlæggelse af lydeffekt for anlæggets støjkilder er gennemført uden indflydelse af de meteorologiske forhold. Ved beregning af støj i omgivelserne forudsætter den anvendte beregningsmetode, at der er svag medvind fra støjkilderne mod beregningspunkterne, svarende til de forhold, der skal være opfyldt ved måling af støj fra virksomheder i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr Måling af ekstern støj fra virksomheder. 9. Driftsforhold og støjkildedata Alle stationære støjkilder, herunder støj udstrålet fra bygningsfacader, er forudsat at være i konstant drift døgnet rundt, alle ugens dage. Mobile støjkilder forudsættes primært at forekomme i dagperioden mandag-fredag kl. 6 18, men der forekommer også mobile støjkilder i andre tidsrum. Det bemærkes, at den nuværende miljøgodkendelse opererer med en døgnopdeling, hvor overgangen fra natperiode til dagperiode sker kl. 06. Det er i denne undersøgelse forudsat, at overgangstidspunktet fortsat er kl Stationære støjkilder Stationære støjkilder er tekniske installationer (f.eks. ventilationsafkast og skorsten), bygningsfacader og andre fast installerede anlæg, der giver anledning til støj. De stationære støjkilder omfatter både eksterne punktkilder og bygningsudstråling. Ved eksterne punktkilder forstås komponentkølere, ventilationsanlæg og ovenlysvinduer placeret på taget af ovnhallen samt skorstensudstråling og dampafkast. Det skal bemærkes, at der ikke vil blive etableret reguleringskølere, som ofte er støjmæssigt problematiske. Placeringen af støjkilderne er vist på figur 4. Bygningsudstrålingen hidrører fra den 24 m høje aflæssehal, den 40 m høje affaldssilo og den 60 m høje ovnhal/røggasrensningsbygning. Udgangspunktet for fastlæggelse af kildestyrker for de enkelte støjkilder er tilsvarende støjkilder på eksisterende anlæg, idet kildestyrkerne dog er tilpasset Amagerforbrændingens forventede behandlingskapacitet på 2 x 35 tons/h. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 14/35

20 9.1.1 Komponentkølere Erfaringsmæssigt svarer kildestyrke for udæmpede komponentkølere på større forbrændingsanlæg til ca. 85,1 (A) pr. tons/h forbrændingskapacitet. Der stilles i udbudsmaterialet krav om, at komponentkølere udføres støjsvage eller støjdæmpes, og der forudsættes følgelig, at kølerne har ca. 10 lavere kildestyrker end anført ovenfor. For Amagerforbrænding forudsættes de dæmpede komponentkøleres kildestyrke ved en behandlingskapacitet på 2 x 35 tons/h således at blive 85, log 70 = 93,6 (A). Endelig placering af støjkilden på taget er ikke fastlagt endnu, hvorfor støjkilden er fordelt på tagfladen som en arealkilde i højden 1,5 m over taget. Kildestyrke med tilhørende frekvensspektre ses i nedenstående skema. Komponentkølere i alt L WA = 93,6 (A) Hz (A) 74,3 79,9 84,4 87,3 89,0 86,1 81,2 72, Ventilationsanlæg Tilsvarende svarer kildestyrke for dæmpede ventilationsanlæg på forbrændingsanlæg erfaringsmæssigt til ca. 82,8 (A) pr. tons/h forbrændingskapacitet. Hvorledes ventilationsanlægget udføres støjdæmpet er op til leverandørerne. For Amagerforbrænding forudsættes dæmpede ventilationsanlæg. Den samlede kildestyrke for ventilationsanlæg for Amagerforbrænding med en kapacitet på 2 x 35 tons/h bliver under denne forudsætning 82, log 70 = 101,3 (A). Endelig placering af støjkilden på taget er ikke fastlagt endnu, hvorfor støjkilden er fordelt på tagfladen som en arealkilde i højden 1,5 m over taget. Kildestyrke med tilhørende frekvensspektre ses i nedenstående skema. Ventilationsanlæg i alt L WA = 101,3 (A) Hz (A) 87,2 95,7 96,0 93,5 92,3 89,7 84,4 77,2 Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 15/35

21 9.1.3 Ovenlysvinduer For ovenlysvinduer er kildestyrken tilsvarende erfaringsmæssigt ca. 60,2 (A) pr. tons/h forbrændingskapacitet. Den samlede kildestyrke for ovenlysvinduer for Amagerforbrænding med en kapacitet på 2 x 35 tons/h bliver under denne forudsætning 60, log 70 = 78,7 (A). Endelig placeringen af støjkilden på taget er ikke fastlagt endnu, hvorfor støjkilden er fordelt på tagfladen som en arealkilde i højden 1,5 m over taget. Kildestyrke med tilhørende frekvensspektre ses i nedenstående skema. Ovenlys i alt L WA = 78,7 (A) Hz (A) 62,7 69,7 72,7 73,7 71,7 66,7 58,7 47, Skorsten For skorstensudstråling forudsættes en kildestyrke på 85 (A) for hver af de to røgrør idet der stilles krav om kraftig støjdæmpning med lyddæmper eller lignende. Skorstenen er regnet som en 100 m høj punktkilde. Kildestyrke med tilhørende frekvensspektre ses i nedenstående skema. Skorsten for hvert af to røgrør L WA = 85 (A) Hz (A) 70,0 71,3 81,3 79,7 76,4 71,8 65,9 55,2 Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 16/35

22 9.1.5 Dampafkast Udskiftning af kedelvand/spædevand giver anledning til kontinuert udledning af damp. Erfaringer fra andre anlæg viser, at sådanne damprør kan støjreduceres til kildestyrke på 75 (A), hvorfor dampafkastet ikke giver anledning til væsentlige støjgener. Alternativt vil dampudledningen blive foretaget til nedblæsningstanken, hvorved støjen holdes indendørs. Der er derfor konservativt regnet med to stk. dampafkast hver med kildestyrke på 75 (A), idet erfaring fra tilsvarende anlæg viser, at det er muligt at støjdæmpe dampafkast til denne kildestyrke. Støjkilderne er placeret på taget af en 60 m høje kedelbygning. Kildestyrke med tilhørende frekvensspektre ses i nedenstående skema. Dampafkast to stk. hver med L WA = 75 (A) Hz (A) Figur 4. Placering af eksterne punktkilder. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 17/35

23 9.1.6 Bygningsudstråling Lydeffekt for bygningsudstråling er beregnet på grundlag af forventet støjniveau internt i bygningen samt bygningsdelenes forventede reduktionstal. Kildestyrkerne er beregnet som angivet i vejledning fra Miljøstyrelsen nr Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Der er regnet med følgende interne støjniveau i bygningen: Internt støjniveau i bygningen L pi = 80 (A) Hz (A) 50,2 58,0 67,5 73,9 76,3 73,6 65,4 54,6 Der regnes med støjudstråling gennem den ca. 24 m høje aflæssehal, den ca. 40 m høje affaldssilo og den ca. 60 m høje ovnhal/røggasrensningsbygning. Det er forudsat, at 20 % af facadearealet på ovnhal/røggasrensningsbygning udgøres af glaspartier og at de øvrige facader og tage er med isoleret pladebeklædning. Det er forudsat, at glaspartierne er jævnt fordelt på facaderne. Der er herudover regnet med lydudstråling gennem 5 porte i facade mod syd hver med et areal på 20 m 2. Der er regnet med følgende reduktionstal: Glaspartier (termorude) R W = 29 Hz Facader og tag (isoleret pladebeklædning) R W = 34 Hz Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 18/35

24 Port, isoleret, tæt R W = 31 Hz For lodrette bygningsdele er der regnet med retningskarakteristik + 3 i retninger fremefter (K = 3 ). I retninger bagud er bygningen selv indregnet som skærm. Der er herudover regnet med udstråling fra åben port til aflæssehal. Erfaringsmæssigt er kildestyrken for åben port til aflæssehal 93,4 (A) med følgende frekvensspektrum: Kildestyrke åben port aflæssehal L WA = 93,4 (A) Hz Den forudsatte bygning er vist på figur 5. Det vurderes, at den bygningsudstrålede støj er regnet noget på den sikre side, idet støjniveauet i praksis ikke overalt indenfor facaden vil være så høj som 80 (A), og idet facaden i praksis sandsynligvis vil have højere reduktionstal end der er regnet med. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 19/35

25 Figur 5. Bygningsudstrålet støj. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 20/35

26 9.2 Mobile støjkilder Mobile støjkilder er køretøjer, f.eks. lastvogne. Figur 6 viser placeringen af køreveje for de kørselsaktiviteter, der indgår i undersøgelsen. Figur 6. Placering af mobile støjkilder. Det skal bemærkes, at der af hensyn til begrænsning af støjudsendelsen mod nordvest (primært mod lystbådehavnen) er forudsat en 2 m høj støjskærm på rampens ene side. Støjskærmen er vist på figur 6. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 21/35

27 9.2.1 Renovationsbiler I forbindelse med etableringen af det nye forbrændingsanlægget er der, som en del af grundlaget for miljøgodkendelsen, udarbejdet en prognose for antallet af lastvogne pr. dag, der ankommer med affald. Prognosen er udarbejdet for den fremtidige situation år 2015 med tons affald. Dagperioden kl i alt 401 biler indenfor sammenhængende 8 timer (tidsrummet kl ). Aftenperioden kl i alt 7 biler indenfor 1 time (tidsrummet kl ). Natperioden kl i alt 17 biler indenfor ½ time (kun tidsrummet 05-06). Lydeffekten for renovationsvogne er fastsat som svarende til en standard lastvogn, jævnfør Støjdatabogen. Der er forudsat kørsel med svag acceleration, km/h og en samlet lydeffekt på L WA = 101 (A) med følgende frekvensspektrum: Lastbilkørsel, svag acceleration km/h L WA = 101 (A) Hz (A) Støjkilden regnes som en liniestøjkilde svarende til kørevejen. Støjkildehøjden regnes til 1,5 m over terræn. Det skal bemærkes, at få biler med specialaffald kører en lidt anden vej end angivet i figur 6, men dette har ikke betydning for støjbelastningen af omgivelserne. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 22/35

28 9.2.2 Øvrige transporter Ud over affaldsbiler kommer der transporter til anlægget for levering af hjælpestoffer og bortkørsel af restprodukter og slagge. Disse transporter sker til sydsiden af anlægget, og selve fyldningen/aflæsningen sker indendørs for lukket port. Der forventes følgende antal af transporter: Dagperioden kl i alt 20 transporter indenfor sammenhængende 8 timer (tidsrummet kl ). Aftenperioden kl i alt 1 transport indenfor 1 time (tidsrummet kl ). Natperioden kl i alt 1 transport indenfor ½ time (kun tidsrummet 05-06). Kildestyrken for transporterne under kørsel er fastsat svarende til standardlastvogne (se tabel i afsnit 9.2.1). De allerfleste "øvrige transporter" har en kørevej, som angivet i figur 6. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 23/35

29 9.3 Ekskluderede støjkilder Som det fremgår af afsnit 9.1 og 9.2 indgår følgende markante stationære støjkilder, der alle er tilrettet det fremtidige anlægs behandlingskapacitet, i støjberegningerne: Bygningsudstråling inklusive ovenlysvinduer og porte Komponentkøling Ventilationsanlæg Dampafkast Skorsten Disse støjkilder findes også på det eksisterende forbrændingsanlæg. Ud over disse støjkilder findes der på det eksisterende forbrændingsanlæg udendørs redlertransport, slaggesorteringsanlæg, luftindtag til transformer og pumper i tankfarm samt opstartsventiler. Udendørs redlertransport og slaggesorteringsanlæg forekommer ikke på det fremtidige forbrændingsanlæg og er derfor ikke aktuelle i fremtiden. Transformerne forventes at overgå til vandkøling, og luftindtag til transformer forventes derfor ikke at forekomme i fremtiden. Pumper i tankfarm vil på det nye anlæg blive placeret udendørs under klimaskærm eller lignende, og støjen fra de nye pumper vil give anledning til negligeabel støj i de støjfølsomme områder på grund af placering syd for anlægget. Opstartsventiler og sikkerhedsventiler indgår ikke i anlæggets normale drift, og der søges følgelig om, at denne unormale drift ikke medtages i støjkortlægningen. De aktuelle ventiler med støjniveau, varighed, hyppighed støjdæmpende tiltag m.v. er nøjere gennemgået i afsnit 9.4. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 24/35

30 9.4 Opstarts-/sikkerhedsventiler I det følgende er givet en gennemgang af anvendelse, kildestyrke, varighed, hyppighed og støjdæmpende tiltag m.v. for diverse dampventiler, der anvendes under opstart og som sikkerhedsventiler. For unormal drift søges hermed om dispensation for overholdelse af de normale støjgrænser i forbindelse med støjudsendelse fra kilder nævnt i dette dokuments afsnit 9.4. Det forudsættes således i det følgende, at støj fra dampafblæsning, sikkerhedsventiler mv. ikke er omfattet af de generelle støjgrænser i nærværende støjkortlægning. Generelt for dampventilerne gælder, at disse placeres på anlæggets tag 10 m fra kanten således, at disse ikke støjmæssigt stråler direkte ned på omgivelserne Dampblæsning I forbindelse med idriftsættelse af det nye anlæg skal kedlerne med tilhørende rørsystemer renses for urenheder og partikler mv. ved dampblæsning. Dampblæsningen foregår typisk 1-3 gange i døgnet i dagtimerne og vil under normale omstændigheder strække sig over en periode på forventeligt 2 uger. Efter større reparationer af en kedel, vil det tillige være nødvendigt at gennemføre en mindre dampblæsning af ca. 2 dages varighed, inden driften kan genoptages. Sådanne større kedelreparationer forventes kun nødvendige for hver ca. 4. år for hver ovnlinie. Der vil blive stillet krav om, at støjen fra støjkilden maksimalt er 115 (A) i afstand 1 m fra kilden, hvilket opnås ved lyddæmpning af ventilens dampafkast. Det støjdæmpede dampafkast er således støjdæmpet med (A) sammenlignet med forholdende på det eksisterende anlæg. Varighed af en dampblæsning er normalt under 5 min Sikkerhedsventiler Sikkerhedsventiler anvendes kun meget sjældent. Hvert kedelanlæg skal lovmæssigt være forsynet med to uafhængige sikkerhedsventiler. Det søges driftsmæssigt, at disse ventiler aldrig aktiveres, da der efterfølgende som oftest opstår problemer med disses tæthed. Aktivering af sikkerhedsventilerne søges undgået ved at anvende opstartsventilerne til udligning af høje kedeltryk. Opstartsventilernes regulering og styring er koblet til anlæggets nødstrømsforsyning, hvorved det sikres, at disse også kan anvendes under totalt udfald af el-nettet. Der vil blive stillet krav om, at støjen fra støjkilden maksimalt er 115 (A) i afstand 1 m fra kilden, hvilket opnås ved lyddæmpning af ventilens dampafkast. Det støjdæmpede dampafkast er således støjdæmpet med (A) sammenlignet med forholdende på det eksisterende anlæg. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 25/35

31 Varighed af en støj fra en aktiveret sikkerhedsventil er normal få sekunder måske op til et par minutter. I tilfælde af total strømsvigt af længere varighed (1 time eller mere), vil der opstå en situation, hvor der skal dampudlades i op til 60 min. medens ovnlinien køles af, da der under sådanne forhold ikke kan afsættes varme via fjernvarmepumperne. Total strømsvigt af denne karakter optræder imidlertid uhyre sjældent, og vil formentlig kun forekomme få gange i anlæggets levetid Opstartsventiler kedel Opstartsventiler til kedlen anvendes under opstart til udligning af tryk indtil dampens kvalitet gør, at denne kan sendes til turbinens kondensator. Det skal bemærkes, at der arbejdes på at kunne starte kedlen uden brug af opstartsventil, idet trykudligning under opstart vil foregå via anlæggets dump-kondensor, hvorved opstartsventilen ikke skal anvendes under opstart. I forbindelse med turbinetrip åbner opstartsventilen imidlertid indtil dump- kondensorens varmeaftag og dampproduktion kan bringes i balance (normalt under 5 minutters varighed). Antallet af fremtidige turbinetrip er selvsagt vanskelig at bestemme. På baggrund af erfaringer fra andre nye affaldsforbrændingsanlæg sammenholdt med det faktum, at både el-installationer og fjernvarmeinstallationer vil være nye (fornyes på det nye anlæg), forventes dog færre trip på det nye anlæg sammenlignet med driften i dag. Det forventes derfor, at der på det nye anlæg vil være op til 5 trip årligt efter indkøring. Opstartsventilerne forventes således anvendt nogle gange pr. år af en times varighed. Støjen fra en opstartsventil er erfaringsmæssigt sammenlignelig med en aktiveret sikkerhedsventil og der vil blive stillet krav om, at støjen fra støjkilden maksimalt er 115 (A) i afstand 1 m fra kilden, hvilket opnås ved lyddæmpning af ventilens dampafkast. Det støjdæmpede dampafkast er således støjdæmpet med (A) sammenlignet med forholdende på det eksisterende anlæg Opstartsventiler turbine Inden turbinen kan startes op, skal manifold og rør mv. varmes op. Dette foretages ved tilledning af damp, der efterfølgende lukkes ud via et damprør. Opstartsventilerne til turbinen forventes anvendt højst et par gange om året og støjen forventes ikke at overstige 115 (A) 1 m fra kilden, hvilket opnås ved lyddæmpning af ventilens dampafkast. Det skal bemærkes, at turbinen normalt vil være i drift ved drift på kun en ovnlinie, hvorfor almindelig revision på en af ovnlinierne ikke medfører behov for opstart af turbinen. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 26/35

32 10. Resultater 10.1 Støjens karakter Det er forudsat, at der ikke etableres anlæg, som vil give anledning til tydeligt hørbare toner eller impulser i omgivelserne Ubestemthed Den udførte kortlægning af støjbelastningen fra I/S Amagerforbrænding i en fremtidige driftssituation omfatter støjbidrag fra en række kommende støjkilder, hvor lydeffekten er en forudsat værdi. Det er Rambølls vurdering, at den udvidede usikkerhed tidligere benævnt ubestemtheden på de beregnede niveauer for støjbelastningen i beregningspunkterne ikke overstiger Støjbelastning i beregningspunkterne De beregnede støjniveauer i referencepunkterne, L Aeq, skal jævnfør afsnit 10.1 ikke korrigeres for tydeligt hørbare toner eller impulser. Støjbelastningen, L r, er derfor lig med L Aeq -niveauet. Ved en dokumentation af overholdelse af miljøgodkendelsens grænseværdier for støj indgår, at en grænseværdi ikke med sikkerhed anses for overskredet før støjbelastningen er lig med eller større end grænseværdien plus usikkerheden. Denne rapport skal dokumentere, hvilke grænseværdier det fremtidige forbrændingsanlæg kan overholde efter fornyelse af affaldsbehandlingskapacitet. I den situation er det en administrativ praksis, at det beregnede niveau for støjbelastningen ikke overstiger grænseværdien uanset usikkerheden. I nedenstående tabel er anført de beregnede niveauer for støjbelastningen i de 8 beregningspunkter for perioderne dag, aften og nat på hverdage. Beregningspunkternes placering fremgår af figur 3. For weekendens perioder kan der forudsættes følgende for normal drift på anlægget: Lørdag kl. 6 14: Maksimalt samme støjbelastning som i dagperioden 6 18 på hverdage (samme støjgrænse). Lørdag og søndag kl : Maksimalt samme støjbelastning som i natperioden på hverdage (samme støjgrænse). Alle øvrige tidsrum lørdag og søndag: Maksimalt samme støjbelastning som i aftenperioden på hverdage (samme støjgrænse). En oversigt over de enkelte støjkilders bidrag til støjbelastningen i hvert beregningspunkt er vedlagt som bilag 1. Støjkildernes frekvensspektre er vist i bilag 2. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 27/35

33 Beregningspunkt Referencetidsrum 1. Skel mod Amagerværket Dag Aften Nat Skel mod R98 Dag Aften Nat Haveforening ved Forlandet Dag Aften Nat Boliger ved Nyholm Dag Aften Nat Lystbådehavn Lynetten Dag Aften Nat a. Lystbådehavn Lynetten Dag Aften Nat Kanthuset Margretheholm Kote 22,1 *) Dag Aften Nat Kanthuset Margretheholm Kote 16,4 *) Dag Aften Nat Kanthuset Margretheholm Kote 25,0 *) Dag Aften Nat Støjniveau L Aeq, 54,3 46,9 52,8 52,6 49,1 51,6 37,3 34,1 36,4 32,6 32,6 32,6 38,7 34,1 37,5 39,5 36,0 38,5 38,6 38,0 38,4 37,8 37,6 37,8 39,1 37,3 38,5 Korr. for ning L r, 54,3 46,9 52,8 52,6 49,1 51,6 37,3 34,1 36,4 32,6 32,6 32,6 38,7 34,1 37,5 39,5 36,0 38,5 38,6 38,0 38,4 37,8 37,6 37,8 39,1 37,3 toner/ impulser Støjbelast Grænseværdi iht. eksist. miljøgodkendelse L r, **) 45 **) 45 **) Kriterium beregningsmæssigt opfyldt *) Beregningsresultat er angivet for etage med højeste støjbelastning dvs. 7. etage (kote 22,1) for punkt 6, 5. etage (kote 16,4) for punkt 7 og 8. etage (kote 25,0) for punkt 8. På bilag 1 ses resultater for alle etager. 38, Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja **) Støjgrænse jf. kommuneplanbestemmelser er 70. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 28/35

34 10.4 Støjudbredelseskort Der er udarbejdet støjudbredelseskort visende støjbelastninger i 5 intervaller for perioderne dag, aften og nat. Støjudbredelseskortene viser støjbelastninger i højden 1,5 m over terræn inklusive refleksion fra bygninger. Tæt på bygninger viser støjudbredelseskortene således ikke fritfeltsværdier. Fritfeltsværdierne af støjbelastninger er tæt på bygninger ca. 3 lavere end de støjbelastninger som kortene angiver. Det skal bemærkes, at der alene er taget hensyn til bygninger på Amagerforbrænding, Amagerværket R98 og Margretheholm. Den skærmende effekt af bygninger i kolonihaveområderne er således ikke medregnet. Figur 7: Støjudbredelse i dagperioden (støjgrænse 50 ved støjfølsomme naboer) Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 29/35

35 Figur 8: Støjudbredelse i aftenperioden (støjgrænse 45 ved støjfølsomme naboer) Figur 9: Støjudbredelse i natperioden (støjgrænse 40 ved støjfølsomme naboer dog 45 ved lystbådehavn) Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 30/35

36 For støjudbredelsen i natperioden er der tillige udført beregninger, hvor "Kanthuset" ved Margrethehold ikke er opført. Beregningerne er udført for en højde på 8 m svarende til øverste etage i husene bagved kanthuset. Figur 10: Støjudbredelse i natperioden (støjgrænse 40 ved støjfølsomme naboer dog 45 ved lystbådehavn). Beregning er udført uden "Kanthus" ved Margrethehold og for en højde på 8 m Støjens spidsværdi om natten Eksisterende miljøgodkendelse fastsætter vilkår om, at støjens spidsværdi om natten ved støjfølsomme naboer (med grænse for den midlede støj på 40 (A)) ikke må overstige 55 (A). På grundlag af kendskabet til støjkilderne vurderes det, at denne grænseværdi vil være overholdt, idet afstanden til disse naboområder er relativt stor, hvilket betyder, at støjen primært har en relativ konstant karakter. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 31/35

37 10.6 Vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj Mulige kilder til væsentlige vibrationer på et forbrændingsanlæg kan være slaggetransportører udført som vibrationsrender. Såfremt de udføres som fritsvingende enheder, der er afkoblede fra underlaget med svingningsdæmpere, kan vibrationspåvirkning af omgivelserne undgås. Risikoen for generende vibrationer fra vibrationsrender er typisk alene knyttet til forbrændingsanlæggets egne bygninger, f.eks. tilstødende kontorer eller kontrolrum. Risikoen for, at disse vibrationer kan overføres via terrænet til omgivelserne er lille, alene på grund af afstandsforholdene. Denne risiko vil Amagerforbrænding dog fjerne ved anvendelse af en fritsvingende løsning, som nævnt ovenfor. Hvis vejbelægningen på de køreveje, der anvendes af skraldebiler, er ujævn og har huller, kan det give anledning til vibrationsgener i de nærmeste omgivelser. I givet fald vil problemets omfang normalt være begrænset på grund af lastvognenes lave hastigheder. Amagerforbrænding har hidtil ikke haft problemer af denne type, men vil fortsat opretholde et vejanlæg i god stand. De øvrige tekniske installationer på forbrændingsanlæggets eksisterende og fremtidige ovnlinier er ikke af en type, der vil kunne give anledning til betydende vibrationer i omgivelserne. I forbindelse med projektering og udbud af de nye ovnlinier, vil Amagerforbrænding sikre, at vibrerende udstyr er afkoblet fra underlaget med svingningsdæmpere. Køreveje for skraldebiler vil blive holdt i god stand uden huller og ujævnheder, der kan give vibrationsproblemer i omgivelserne. Amagerforbrænding forudser ingen problemer med at overholde grænseværdier for vibrationer og lavfrekvent støj i omgivelserne jf. Orientering fra Miljøstyrelsen nr Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 32/35

38 10.7 Støjbidrag ved naboer i tilfælde af dampafblæsning mv. Der er overslagsmæssigt udført beregning af støjbidrag ved naboer i forbindelse med dampafblæsning. Det er forudsat, at støjkilden giver anledning til et lydtrykniveau på 115 (A) i afstand 1 m fra kilden svarende til en kildestyrke på 126 (A). Det er forudsat, at støjkilden er placeret midt på taget af den 60 m høje kedelbygning. Beregning af støjbidrag er udført ved at korrigere støjbidrag fra dampafkast (indgår i beregningen) med forskellen mellem kildestyrke for ventil (126 ) og kildestyrke for dampafkast (75 ). Der er således forudsat samme udbredelsesdæmpning som for dampafkast, hvilket er tilnærmet, da kilderne ikke nødvendigvis har samme frekvensspektrum. Fejlen der eventuelt begås herved vurderes dog at være ubetydelig. Beregningspunkt Støjbidrag (A) a Det forudsættes, at støj fra dampafblæsning, sikkerhedsventiler mv. ikke er omfattet af de generelle støjgrænser, idet der søges om at denne støj ikke skal være omfattet af støjgrænserne. I ovenstående tabeller er støjbidraget fra en kontinuert dampafblæsning vist. Det skal bemærkes, at de beregnede niveauer alle er bidrag fra dampafblæsningen, og at niveauerne derfor ikke er tidskorrigeret. Det betyder, at niveauerne svarer til støjbidrag ved kontinuert drift indenfor referencetidsrummene, f.eks. 8 timer i dagperioden eller ½ time om natten. Bidragene fra ventilen skal selvfølgelig lægges sammen med den almindelige støj fra forbrændingsanlægget, og i nedenstående tabeller er den samlede støj under aktivering fa ovenstående ventil vist for forskellige varigheder for lydkilden. Beregningerne er vist for boligområder i beregningspunkterne 3 til 8. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 33/35

39 Kont. Støjgrænse Støj fra anlæg Tid 5 min Punkt bidrag dag aften nat dag aften nat dag aften nat [(A)] [(A)] [(A)] [(A)] [(A)] [(A)] [(A)] [(A)] [(A)] [(A)] ,3 34,1 36,4 37,9 39,6 42, ,6 32,6 32,6 38,5 46,4 49, ,7 34,1 37,5 40,3 44,6 47,7 5a ,5 36,0 38,5 42,4 48,5 51, ,6 38,0 38,4 44,5 52,4 55, ,8 37,6 37,8 41,6 48,6 51, ,1 37,3 38,5 40,3 44,2 46,9 Samlet støj ved 5 min aktivering af ventil fremgår af de sidste 3 søjler. Støjbidrag, der er angivet med fed skrift indikerer, at den pågældende støjgrænse er overskredet. Kont. Støjgrænse Støj fra anlæg Tid 60 min Punkt bidrag dag aften nat dag aften nat dag aften nat [(A)] [(A)] [(A)] [(A)] [(A)] [(A)] [(A)] [(A)] [(A)] [(A)] ,3 34,1 36,4 41,8 49,1 49, ,6 32,6 32,6 48,1 57,0 57, ,7 34,1 37,5 46,7 55,0 55,1 5a ,5 36,0 38,5 50,3 59,0 59, ,6 38,0 38,4 54,1 63,0 63, ,8 37,6 37,8 50,2 59,0 59, ,1 37,3 38,5 46,0 54,1 54,1 Samlet støj ved 60 min aktivering af ventil fremgår af de sidste 3 søjler. Støjbidrag, der er angivet med fed skrift indikerer, at den pågældende støjgrænse er overskredet. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 34/35

40 11. Konklusion 11.1 Sammenholdelse af støjbelastninger med støjgrænser Det fremgår af tabellen i afsnit 10.3, at kravet om, at beregningsresultaterne ikke overstiger kriterieværdierne (grænseværdierne i den nuværende miljøgodkendelse) er opfyldt i alle beregningspunkter og i alle perioder Tilladeligt bidrag fra kommende sorteringsanlæg Det ses også, at der beregningsmæssigt er luft op til grænseværdierne, således at der også støjmæssigt er plads til det kommende sorteringsanlæg, som forudsættes at skulle være indeholdt i støjgrænserne. I punkt 8 (Margretheholm) er den beregnede støjbelastning om natten tættest på grænseværdien (støjbelastning 38,5 mod støjgrænse 40 ). Der er således teoretisk plads til 10 log (10 4,0 10 3,85 ) = 34,7 til det kommende sorteringsanlæg svarende til at forbrændingsanlægget beslaglægger maksimalt 70 % af støjkvoten. Ref A/Miljømåling-ekstern støj version 4.docx 35/35

41 BILAG 1 DETALJEREDE BEREGNINGSRESULTATER

42 Amagerforbrænding 2010 Mean propagation - Punktberegning 10 Source SrcType Lw (A) Lw' (A) l or S m,m² Ko *Li s m *Rw* Adiv Agr Abar Aatm Re (A) Ls (A) LAeq, 8h (A) LAeq,1h (A) LAeq, 0,5h (A) Name 1 - Skel mod Amagerværket Z 3.5 m LAeq, 8h 54.3 (A) LAeq,1h 46.9 (A) LAeq, 0,5h (A) Affaldsbiler Line Andre transporter Line Åben port aflæssehal Point Ventilationsanlæg Area Skorsten Point Aflæssehal - Facade mod øst Area Komponentkølere Area Ovnhal - Facade mod øst Area Affaldssilo - Facade mod øst Area Ovnhal - Facade mod syd Area Aflæssehal - Tag Area Aflæssehal - Facade mod syd Area Affaldssilo - Facade mod syd Area Affaldssilo - Tag Area Ovnhal - Tag Area Ovenlys Area Ovnhal - Facade mod nord Area Aflæssehal - Facade mod nord Area Dampafkast 2 Point Affaldssilo - Facade mod nord Area Dampafkast 1 Point Port nr. 1 mod syd Area Ovnhal - Facade mod vest Area Port nr. 4 mod syd Area Port nr. 5 mod syd Area Port nr. 3 mod syd Area Port nr. 2 mod syd Area Ramboll A/S Page 1 SoundPLAN 6.5

43 Amagerforbrænding 2010 Mean propagation - Punktberegning 10 Source SrcType Lw (A) Lw' (A) l or S m,m² Ko *Li s m *Rw* Adiv Agr Abar Aatm Re (A) Ls (A) LAeq, 8h (A) LAeq,1h (A) LAeq, 0,5h (A) Name 2 - Skel mod R98 Z 3.5 m LAeq, 8h 52.6 (A) LAeq,1h 49.1 (A) LAeq, 0,5h (A) Affaldsbiler Line Åben port aflæssehal Point Andre transporter Line Ovnhal - Facade mod syd Area Skorsten Point Ventilationsanlæg Area Affaldssilo - Facade mod syd Area Komponentkølere Area Aflæssehal - Facade mod syd Area Port nr. 2 mod syd Area Port nr. 3 mod syd Area Ovnhal - Tag Area Port nr. 1 mod syd Area Ovnhal - Facade mod øst Area Port nr. 4 mod syd Area Aflæssehal - Facade mod øst Area Ovenlys Area Aflæssehal - Tag Area Ovnhal - Facade mod vest Area Affaldssilo - Tag Area Port nr. 5 mod syd Area Dampafkast 2 Point Affaldssilo - Facade mod øst Area Dampafkast 1 Point Affaldssilo - Facade mod nord Area Aflæssehal - Facade mod nord Area Ovnhal - Facade mod nord Area Ramboll A/S Page 2 SoundPLAN 6.5