Ungdomsuddannelse til alle i København. Handleplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungdomsuddannelse til alle i København. Handleplan"

Transkript

1 Ungdomsuddannelse til alle i København Handleplan Indledning Københavns Kommune er en af de 17 kommuner, der er udpeget til at deltage i projekt Ungdomsuddannelse til alle. Projektet er initieret af Undervisningsministeriet og varetages af KL med det delmål at 85 % af alle unge i 2010, og 95 % af alle unge i 2015 skal være i gang med eller have gennemført en ungdomsuddannelse. De deltagende kommuner har forpligtet sig på at udarbejde en handleplan for årene 2008 og 2009 på tværs af de forvaltninger og eksterne parter, der deltager i og bidrager til projektet. Nærværende udkast til handleplan er således Københavns forslag. Den del af handleplanen, der forpligter Københavns Kommune på konkrete indsatsområder vil fremgå af en særskilt fælles indstilling, der skal behandles af de respektive politiske udvalg og Borgerrepræsentationen primo Som led i Københavns Kommunes deltagelse i projektet er der indgået et lokalt strategisk partnerskab for København med deltagelse fra arbejdsmarkedets parter, ungdomsuddannelsesinstitutionerne og Københavns Kommune repræsenteret ved Børne- og Ungdomsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Fra arbejdsmarkedets parter deltager Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og LO-Storkøbenhavn. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne er repræsenteret ved Københavns Tekniske Skole, Teknisk Erhvervsskole Center, Niels Brock og Metropolitanskolen. Det strategiske partnerskab har etableret en følgegruppe med repræsentanter fra ovenstående parter, der mødes regelmæssigt for at drøfte projektets fremdrift. Projektets formål Ungdomsuddannelse til alle i København tager afsæt i, at mange unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse inden det 25. år. Projektet sigter således på at få flere unge i gang med en ungdomsuddannelse og gennemføre den. For den enkelte unge er perspektivet at styrke vedkommendes personlige udvikling, livskvalitet og mulighederne for at udfolde egne evner ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. På samfundsplan er det afgørende at uddannelsessystemet sikrer en rummelighed, der muliggør at alle får mulighed for at uddanne sig til det niveau, som de måtte ønske og erhverve sig de kompetencer, der bliver efterspurgt af arbejdsmarkedet. I den forbindelse er det centralt, at København har en erhvervsstruktur, der er karakteriseret ved en voksende efterspørgsel på både ufaglært og uddannet arbejdskraft. Det er derfor målsætningen at imødekomme såvel de unges behov for uddannelse som virksomhedernes behov for at fastholde den gunstige erhvervsudvikling i København. Parallelt hermed skal de gode vilkår på arbejdsmarkedet udnyttes til at udvikle en effektiv, koordineret indsats på tværs af de kommunale forvaltninger, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter for at sikre projektets succes.

2 Med dette strategiske afsæt er der identificeret tre centrale temaområder for projektet, nemlig: Øget tilgang, gennemførelse og reduktion af frafald på ungdomsuddannelserne Påbegyndelse og fastholdelse i uddannelsesaftaler Unge uden ungdomsuddannelse Side 2 af 53 Disse tre temaer beskrives overordnet sidst i denne handleplan, og mere detaljeret i bilagene, hvor også indsatsområderne under de tre temaer beskrives. Projektet tager bl.a. afsæt i den allerede eksisterende kommunale ungeindsats gennem f.eks. Faglighed for Alle, udskolingsindsatsen, vejledningsindsatsen i som efter grundskolen, brobygningsindsatsen, integrationsindsatsen og Kriminalitetsinitiativet, ligesom ungdomsuddannelsernes indsatsområder naturligt bygger videre på allerede eksisterende initiativer. De initiativer, som arbejdsmarkedets parter har igangsat indgår også i projektet. Udfordringen København har sammenlignet med de øvrige projektkommuner, og i forhold til hele landet generelt, en stærk udgangsposition jf. KL s Uddannelsesnøgle. Uddannelsesnøglen, der opgør andelen af 16 til 24-årige med gennemført ungdomsuddannelse, viser, at København er placeret i toppen, på linje med Århus, og kun marginalt overgået af Frederiksberg. Men København skal gøre det bedre endnu og mener, at udfordringen består i at øge tilgangen, gennemførelsen og mindske frafaldet for herigennem at nå 85 % målet i 2010 og 95 % målet i Projektets tre fastlagte centrale temaområder er netop valgt på baggrund af de ovennævnte udfordringer. Nedenstående tabel, der bygger på data fra Uddannelsesnøglen, viser de seneste opgjorte nøgletal for Københavns Kommune:

3 Tabel 1: Nøgletal for Københavns Kommune Side 3 af 53 Kilde: KL s Uddannelsesnøgle (1. oktober 2005 tal). Tabellen viser, at ved indgangen til det 25. år har knap 70 % unge i København gennemført en ungdomsuddannelse, mens godt 17 % fortsat er i gang med en ungdomsuddannelse. Godt 13 % har enten afbrudt eller har aldrig påbegyndt en ungdomsuddannelse. Men projektets fokus er på hele målgruppen af 16 til 24-årige, og på den baggrund er projektets mål blevet fastlagt. Projektets overordnede mål Projektets mål er at få 2500 flere unge i gang med eller gennemføre en ungdomsuddannelse inden Herved bør 85 % målet være nået, og København vil desuden have taget et godt skridt mod 95 % målet i Det vurderes, at omkring 6400 flere unge skal i gang med eller gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 for at 95 % målet realiseres. Tabellen nedenfor viser projektets 2010-mål fordelt på de tre temaer:

4 Tabel 2: Projektets mål opsplittet på tre delmål svarende til projektets tre temaer: Side 4 af Tilgang og gennemførsel på ungdomsuddannelserne øges og frafaldet reduceres 2. Flere unge påbegynder, fastholdes og gennemfører uddannelsesaftaler / hovedforløb 3. Uddannelsesmotiverende indsats for unge kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende 1500 flere 500 flere 500 flere Målgruppen Projektets målgruppe er meget sammensat: Den spænder fra ressourcestærke unge på vej fra ét uddannelsesforløb til et andet evt. med midlertidig erhvervsarbejde eller udlandsophold til unge med personlige, faglige og sociale problemer, der kræver en massiv faglig og personlig støtte. Herudover kommer en stor del af de unge i målgruppen fra grundskoler udenfor Københavns Kommune, som er flyttet til kommunen efter endt grundskoleforløb. Social arv er en vigtig faktor for den unges uddannelseschancer: Der er i gruppen af unge, der har problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse en overrepræsentation af unge med svag social baggrund. Køn er ligeledes en central faktor for gennemførsel af ungdomsuddannelsen. Etnicitet har ligeledes i nogle tilfælde nogen indflydelse på gennemførslen. Dog samvirker etnicitet med køn, således at det især er mænd med anden etnisk baggrund fra den 3. verden, der har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, mens omvendt piger med samme baggrund klarer sig bedre end danske mænd på erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Centrale temaområder Nedenfor beskrives kort projektets tre centrale temaområder, nemlig ungdomsuddannelserne, indgåelse af uddannelsesaftaler og unge uden for uddannelsessystemet. For hvert tema redegøres der for centrale udfordringer, mål og overordnede træk i handlingsplanens aktiviteter. En uddybende beskrivelse af de tre temaer samt detaljeret beskrivelse af de konkrete indsatsområder i hvert tema er vedlagt som bilag. Tema 1 - Ungdomsuddannelserne Ca. 95 % af alle danske unge påbegynder en ungdomsuddannelse, men mange gennemfører ikke. Ifølge ovenstående tabel 2 er der af en ungdomsårgang på 24 år i København 87 %, der enten har færdiggjort eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Frafaldet er dog særlig markant på erhvervsuddannelserne. Mange studieskift og usikkerhed om valg af fremtid betyder endelig, at mange af eleverne på de københavnske ungdomsuddannelser er over 24 år. I Københavns strategiske partnerskab indgår tre erhvervsskoler og et gymnasium. Skolerne har indvilliget i at lave handleplaner, der skal sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Det drejer sig om Teknisk Erhvervsskole Center, Niels Brock, Københavns Tekniske Skole. Herudover har Hotel- og Restaurantskolen og Social og Sundhedsskolen bidraget med initiativer henimod målopfyldelsen. Samtidig har HF-centret Efterslægten, Københavns Åbne Gymnasium og Metropolitanskolen tilkendegivet, at de vil fremlægge initiativer, der bidrager til at nå målsætningen.

5 Side 5 af 53 Partnerskabets institutioner sætter især ind med indsatser på to områder: Faglige og rummelige ungdomsuddannelser Støtte til elever i at gennemføre ungdomsuddannelsen Tema 2 Uddannelsesaftaler Uddannelsesaftaler er udpeget som et centralt tema i projektet, og skal ses som en integreret del af temaet vedrørende øget tilgang og gennemførelse på ungdomsuddannelserne. Uddannelsesaftaler, dvs. den gensidigt forpligtende aftale mellem den unge og virksomheden, udgør fundamentet for erhvervsuddannelserne. Alle erhvervsuddannelser bygger på et princip om vekseluddannelse, dvs. at uddannelsesforløbet veksler mellem teoretisk orienterede moduler på skolen og praktikophold i virksomheden. Et tæt og velfungerende samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskoler er forudsætningen for et vellykket uddannelsesforløb for den unge. Arbejdsmarkedets parter som i projektet omfatter Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Byggeri og LO Storkøbenhavn og Københavns Kommune vil, i et samspil med erhvervsskolerne og andre aktører, sætte ind med en bred vifte af initiativer for at forbedre grundlaget for uddannelsesaftaler, og dermed styrke elevernes fastholdelse og gennemførelse på uddannelsernes hovedforløb. Parterne foreslår følgende initiativer: Praktikpladsoverblik Kendskabet til erhvervsuddannelserne skal styrkes Tidssvarende læringsmiljø på praktikstederne Bedre studiestart på erhvervsuddannelse Motivere og støtte unge vedrørende uddannelsesaftale Københavns Kommune bidrager som arbejdsgiver Tema 3 - Unge uden ungdomsuddannelse Det gode udgangspunkt i København må dog ikke skygge for den kendsgerning, at der er store grupper af unge i København, der ikke eller kun kortvarigt kommer i kontakt med ungdomsuddannelses-systemet. Gruppen af unge uden ungdomsuddannelse er sammensat af unge i ufaglærte job, selvforsørgede eller på overførselsydelse som kontanthjælp, revalidering mv. Gruppen er heterogen og spænder fra ressourcestærke unge, der afventer studiestart, til unge, der er anbragt på døgninstitutioner. Arbejdsgruppen vedr. tema 3 består af repræsentanter for Ungdommens Uddannelsesvejledning København, Københavns Kommunes Ungdomsskole, Jobcenter Skelbækgade, KVUC, Københavns Produktionsskole samt Daghøjskolen Vera, og har udarbejdet i alt 14 forslag til indsatsområder vedrørende tema 3, hvortil kommer 6 forslag, som indgår i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens Beskæftigelsesplan 2008.

6 områderne kan fagligt rubriceres i følgende fire grupperinger: Formelle rammer og procedurer for det konkrete samarbejde Fleksible former for undervisning, der i varierende grad skræddersys til den enkelte unges behov Eksisterende tilbud, der smidiggøres Hurtigere og bredere opsøgende vejledning Side 6 af 53 Projektets organisering og forankring Når handleplanen er accepteret af følgegruppen/partnerskabet, og Københavns Kommunes indsatsområder er politisk vedtaget i Borgerrepræsentationen, er det intentionen at projektet halvårligt tager stilling til fremdrift ift de ovennævnte skitserede indsatsområder, og på den baggrund afrapporterer status til både følgegruppen og de respektive politiske udvalg/borgerrepræsentationen. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Københavns Kommune og deltagende uddannelsesaktører vil forestå analysearbejdet samt udarbejdelsen af statusoversigterne. Monitorering: Målingen af projektets fremdrift i forhold til målet, om at flere unge i 2010 enten skal have gennemført eller være i gang med en ungdomsuddannelse før det fyldte 25. år, tager udgangspunkt i Uddannelsesnøglens halvårlige afrapporteringer. Herudover kan kredsen af aktører i partnerskabet i fællesskab beslutte at supplere Uddannelsesnøglen med anden relevant statistik.

7 Side 7 af 53 Tema 1: Ungdomsuddannelserne områder: 1) Faglige og rummelige ungdomsuddannelser 8 Teknisk Erhvervsskole Center (TEC): 1:1 Udvikling af rummelige og faglige grundforløb 10 Niels Brock (NB): 1:2 Udvikling af rummelige og faglige grundforløb 11 Social- og Sundhedsskolen (SoSu): 1:3 Udvikling af rummelige og faglige grundforløb 12 Hotel- og Restaurantskolen (HRS): 1.4: Fleksible forløb, pædagogisk udvikling og smidig overgang fra grundforløb til hovedforløb 13 2) Elever støttes i at gennemføre ungdomsuddannelser Teknisk Erhvervsskole Center (TEC): 2:1 Unge på grundforløbene støttes 14 Niels Brock (NB): 2:2 Unge på grundforløbene støttes 15 Social- og Sundhedsskolen (SoSu): 2:3 Unge på grundforløbene støttes 16 Hotel - og Restaurantskolen (HRS): 2.4: Støtte til elever på grundforløb 17

8 Side 8 af 53 Tema 1 - Ungdomsuddannelserne Ca. 95 % af alle danske unge påbegynder en ungdomsuddannelse, men som tabel 1 i handleplanen viser, så har kun knap 70 % gennemført en ungdomsuddannelse inden det fyldte 25. år. Godt 17 % er dog i gang med en ungdomsuddannelse, men det er uvist, hvor mange af disse unge, der reelt gennemfører uddannelsen. Ved indgangen til det 25. år er der herudover godt 13 %, der enten har afbrudt eller ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse. Når det langsigtede mål for 2015 er, at 95 % af de unge enten er i gang eller har gennemført en ungdomsuddannelse, er udfordringen i dag at få de godt 13 % til at påbegynde en uddannelse, ligesom både denne gruppe og gruppen af igangværende skal motiveres til rent faktisk at gennemføre uddannelsen. Omdrejningspunktet for tema 1 er således: Øget tilgang, gennemførelse og reduktion af frafald på ungdomsuddannelserne Der er med andre ord behov for en bred indsats på tværs af de københavnske ungdomsuddannelser. Frafaldet er dog særlig markant på erhvervsuddannelserne: Af unge der påbegynder et grundforløb, er det kun to ud af tre, der efterfølgende gennemfører et hovedforløb. Og de frafaldne elever ender alt for ofte uden ungdomsuddannelse: to år efter påbegyndelse af en københavnsk erhvervsuddannelse er hver tredje elev ikke startet på en ny ungdomsuddannelse. Der er desuden relativt flere elever på erhvervsskolerne fra ikke-uddannelsesvante miljøer i forhold til andre ungdomsuddannelser, og disse elever har en øget risiko for at falde helt ud af uddannelsessystemet. Indvandrere og efterkommere er her en særlig risikogruppe. Mange studieskift og usikkerhed om valg af fremtid betyder endelig, at mange af eleverne på de københavnske ungdomsuddannelser er over 24 år. Det strategiske partnerskab i Københavns har samlet et bredt udsnit af de københavnske ungdomsuddannelsesinstitutioner: Teknisk Erhvervsskole Center, Niels Brock, Københavns Tekniske Skole, Hotel- og Restaurantskolen, Social og Sundhedsskolen. Samtidig har HFcentret Efterslægten, Københavns Åbne Gymnasium og Metropolitanskolen. Disse ungdomsuddannelsesinstitutioner har tilkendegivet, at de vil fremlægge initiativer, der skal sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Der sættes især ind med initiativer på to områder: 1. Faglige og rummelige ungdomsuddannelser 2. Støtte til elever i at gennemføre ungdomsuddannelsen 1) Faglige og rummelige ungdomsuddannelser Skolerne vil gøre uddannelserne tilstrækkeligt pædagogisk fleksible til at tiltrække og fastholde både stærke og svage elever. Skolerne arbejder med at tilrettelægge en fleksibel undervisning, så den imødekommer eleverne i både pædagogik, længde og faglige udfordringer. Teknisk Erhvervsskole Center iværksætter en mangfoldig pakke af grundforløb til fastholdelse af frafaldstruede elever, som tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger. Der tilbydes både korte og længerevarende forløb, som er funderet i en praksisnær pædagogik og har fokus på elevens personlige og sociale udvikling. Niels Brock sætter ind med fastholdelsesinitiativer over for elever på de erhvervsfaglige grundforløb gennem en løbende opgradering af medarbejdernes og ledelsens kompetencer og udvikling af uddannelsestilbuddene i overensstemmelse med elevernes behov og forudsætninger. Social og Sundhedsskolen arbejder med fastholdelsen af elever ved at tilrettelægge fleksible moduler og pædagogiske læringstilgange, der er skræddersyet til elevernes behov. Hotel- og Restaurantskolen vil udbyde grundforløbspakker, der tager hensyn til, at skolens elever har brug for praksisnær undervisning. I tilknytning til dette udvikles pædagogiske metodikker, der rummer

9 Side 9 af 53 elever med svage faglige, sociale og personlige kompetencer. Den pædagogiske udvikling understøttes af systematisk kompetenceudvikling af lærerne. Skolen udbyder endeligt et særligt praktikmodul, som skal sikre, at eleverne finder en egnet praktikplads og får en smidig overgang til hovedforløbet. 2) Elever støttes i at gennemføre ungdomsuddannelser Skolerne arbejder med at give muligheder til unge, der har vanskeligt ved at overskue uddannelses-muligheder og vil styrke skolens sociale miljø. Fælles for skolernes fastholdelsesstrategi er, at de sætter ind med mentorstøtte på forskellige niveauer. Teknisk Erhvervsskole Center arbejder systematisk med mentorordninger ved indslusningen til grundforløbet og ved særlige orienteringsmøder. På grundforløbet på TEC tildeles en gruppe elever en mentor, som indebærer, at eleven deltager i en række møder med mentoren, ligesom eleven både skal i 5 dages praktik i en virksomhed og følge et kursus i jobsøgning og jobsamtale. Niels Brock sættes fokus på, at fastholde elever på grundforløbene gennem tutorer, opsøgende indsatser, afklaringsforløb og øget synlighed af studievejledningen. Desuden sættes der fokus på at skabe et studiemiljø, som eleverne trives i, med henblik på at forankre eleverne solidt i Niels Brocks grundforløb. Social og Sundhedsskolen styrker forankringen af elever på skolen ved at arbejde med at styrke elevernes sammenhold i klynger, brug af tutorer og forældreinddragelse. Hotel- og Restaurantskolens eksisterende mentorordning udbredes til alle skolens elever, og det vægtes at skabe realistiske uddannelsesvalg hos eleverne og at lette overgangen mellem skole og erhvervspraktik. Der arbejdes målrettet med kompetenceudvikling af studievejlederne, skolen vil systematisk foretage elevevalueringer og udvikle elevernes studiemiljø i tæt dialog med elevrådet. Endeligt vil der blive tilbudt lektiecafe til alle elever og elevernes danskkompetencer afklares ved studiestart. Alle uddannelsesinstitutionerne videreudvikler løbende deres handleplaner med henblik på at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse frem til For Københavns Tekniske skole og partnerskabets gymnasier skal det bemærkes, at Københavns Tekniske Skole har arbejdet med en bred vifte af initiativer for at øge fuldførelsen på skolens grundforløb. Dette arbejde evalueres på konference i januar 2008 hvorefter det besluttes hvilke indsatser der videreføres og hvilke nye tiltag der igangsættes. På basis heraf vil der blive udarbejdet handleplaner, som indgår i tema 1 om ungdomsuddannelser. HF-centret Efterslægten, Københavns Åbne Gymnasium og Metropolitanskolen har tilkendegivet, at de vil arbejde med at fastholde elever i ordninger, der tilbyder frafaldstruede elever psykologbistand, socialrådgiverbistand og indvandrerkonsulent bistand, og der søges eksterne midler hertil.

10 Side 10 af 53 1) Faglige og rummelige ungdomsuddannelser Tema 1: Ungdomsuddannelserne Teknisk Erhvervsskole Center (TEC): 1:1 Udvikling af rummelige og faglige grundforløb At øge fastholdelsen i alle grundforløbene på TEC. TEC tilbyder elever på grundforløb på TEC en mangfoldig pakke af grundforløb, som stemmer overens med elevernes forudsætninger. Der tilbydes både korte og længerevarende forløb, som tager afsæt i en praksisnær pædagogik og har fokus elevens personlige og sociale udvikling. Forløbene supplerer undervisningen i grundfagene med dansk, naturfag og matematik i en praktisk sammenhæng og med varierende arbejdsformer. Undervisningen sammensættes i de særligt tilrettelagte grundforløbspakker af følgende elementer: - værkstedsundervisning, - teoriundervisning, - praksisnær teoriundervisning, - praktik i virksomhed, - jobsøgning og virksomhedskontakt, - ekskursioner, - mere tid til kontaktlærerarbejde, - tæt kontakt til uddannelsesvejledningen. Der er særligt fokus på elevens personlige og sociale udvikling gennem tæt kontakt mellem lærer og elev. en skal reducerer frafaldet med 20 % over en 2-årig periode for elever, som ønsker en faglig uddannelse. - Udgifter dækkes ved almindeligt taxameterprincip for grundforløbet, samt evt. puljer for særlige indsatsområder.

11 Side 11 af 53 Tema 1: Ungdomsuddannelserne Niels Brock (NB): 1:2 Udvikling af rummelige og faglige grundforløb At øge fastholdelsen på NB s grundforløb gennem systematisk arbejde med skolens pædagogiske tilgang og uddannelsestilbud. Fastholdelsen af NB s elever på de erhvervsfaglige grundforløb skal sikres gennem udviklingen af en rummelig og faglig uddannelse, hvor 1) medarbejdernes og ledelsens kompetencer løbende opgraderes, ligesom 2) uddannelsestilbudene udvikles i overensstemmelse med elevernes behov og forudsætninger. 1) Ledelses- og medarbejderkompetencer: - Der udarbejdes et koncept for, hvordan lærerne skal anvende elevernes uddannelsesplan/elevplan til, at flere elever fastholdes i uddannelsen. - NB kvalitetssikrer skolestarten ved, at lærerteamene udarbejder semesterplaner med beskrivelse af pædagogiske tiltag. Der følges op med en elevtrivselsundersøgelse. - Team-coaching og pædagogisk ressourcesyn udvikles yderligere. - NB indgår udvekslingsaftaler med de partnere, som har best practice inden for samme type erhvervsuddannelser. - Den udvidede ledergruppe på NB gennemgår coachingkursus mhp. at styrke og synliggøre pædagogisk ledelse og for at styrke den daglige personaleledelse. - Der gennemføres et fast introduktionsprogram for nye medarbejdere. - Der gennemføres et kompetenceudviklingsprojekt for alle medarbejdere på EUD med start i efteråret ) Uddannelsestilbud udvikles i overensstemmelse med behov og forudsætninger: - Der udbyder Grundlæggende Handel som et forløb henvendt til frafaldstruede elever - Der udvikler et særligt innovations/iværksætterforløb på almenlinjen en skal sammen med indsats 2:2 sikre, at frafaldet reduceres med 15 pct., og at overgangsfrekvensen til NB s hovedforløb øges med 15 pct. Dette svarer til ca. 100 elever. Effekten af indsatsen betyder sammen med NB s øvrige indsatser, at 200 flere elever gennemfører et grundforløb i 2010 end i Udgifterne afholdes af NB i forventning om, at øgede udgifter delvist dækkes af øgede taxametermidler som følge af at fastholdelsen af elever øges. Eksterne midler i EU s Socialfond og Globalise ringsrådet indgår tilmed.

12 Side 12 af 53 Tema 1: Ungdomsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen (SoSu): 1:3 Udvikling af rummelige og faglige grundforløb At sikre at flere elever på Social- og Sundhedsskolen fuldfører grundforløbet ved at udvikle skolens faglighed og rummelighed. SoSu arbejder med fleksible moduler og pædagogisk tilrettelæggelse, der er skræddersyet til elevernes behov. Der iværksættes fleksible undervisningsmoduler som et fastholdelsesinitiativ og en relevant uddannelse med det indhold og niveau, eleverne har behov for. Elevernes uddannelseslængde skræddersyes til elevernes behov i forbindelse med uddannelsesstart, hvor uddannelseslængden planlægges ud fra smidige moduler af tilpas længde. Den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen har desuden fokus på forskellige læringstilgange. - Udgifterne afholdes af SoSu i forventning om, at øgede udgifter delvist dækkes af øgede taxametermidler som følge af at fastholdelsen af elever øges.

13 Side 13 af 53 Tema 1: Ungdomsuddannelserne Hotel- og Restaurantskolen (HRS): 1.4: Fleksible forløb, pædagogisk udvikling og smidig overgang fra grundforløb til hovedforløb At øge fastholdelsen på grundforløb og at sikre en smidig overgang til hovedforløb. Hotel- og Restaurantskolen vil udbyde grundforløbspakker, der tager hensyn til, at skolens elever har brug for praksisnær undervisning og særlige moduler i overgangen fra grundforløb til hovedforløb. I tilknytning til dette udvikles pædagogiske metodikker, der rummer elever med svage faglige, sociale og personlige kompetencer. 1) Nærværende og meningsfuld undervisning for eleven: Der udvikles nærværende og meningsfuld undervisning for eleverne. Skolens grundforløbspakker skal matche skolens elevsegmenter, og den pædagogiske tilrettelæggelse skal tage hensyn til, at skolens elever har brug for praksisnær undervisning. Fremover skal en væsentlig del af undervisning foregå i praktiklokalerne, og der skal udvikles pædagogiske metodikker, der rummer elever med svage faglige, sociale og personlige kompetencer. 2) Pædagogisk Center: Pædagogisk Center skal i de kommende år kompetenceudvikles således, at flere elever med indlæringsvanskeligheder kan hjælpes. Pædagogisk Center skal også kunne hjælpe lærere med viden og know how i relation til ex. undervisningsmateriale til elever med indlæringsvanskeligheder. Pædagogiske Center skal udvikle netværk til andre skoler og samarbejdspartnere for at få indblik og know how om best practice. Kompetenceudvikling af medarbejderne, der arbejder i Pæd. Center, har høj prioritering. 3) Praktikmodul: For at hjælpe de elever som i løbet af deres grundforløb ikke har fået elevplads, udbyder Hotel- og Restaurantskolen et særligt praktikmodul, som udelukkende har til formål, at hjælpe eleverne med at finde en egnet praktikplads. Denne indsats hjælper den restgruppe, som pga. personlige og sociale udfordringer ikke selv har magtet opgaven at finde en egnet praktikplads. Praktikpladsmodulet fremmer fastholdelsen i overgangen fra grundforløb til hovedforløb. 4) Systematisk kompetenceudvikling af lærerne: Ledelsen på Hotel- og Restaurantskolen vil sikre en systematisk kompetenceudvikling af lærerne således, at disse kan matche de udfordringer med at øge gennemførelsen på ungdomsuddannelserne i årene fremover. - Udgifterne afholdes af Hotel- og Restaurantskolen i forventning om, at øgede udgifter delvist dækkes af øgede taxametermidler som følge af at fastholdelsen af elever øges.

14 Side 14 af 53 2) Elever støttes i at gennemføre ungdomsuddannelser Tema 1: Ungdomsuddannelserne Teknisk Erhvervsskole Center (TEC): 2:1 Unge på grundforløbene støttes At øge fastholdelsen i uddannelse enten på TEC eller en anden ungdomsuddannelse. Mentorordningen tilbydes til alle elever med anden etnisk baggrund. Elever orienteres om mentorordningen ved indslusningen til grundforløbet og ved særlige oriente- kan støt- ringsmøder. På grundforløbet på TEC tilbydes eleven en mentor, der er en ansat på TEC, som te og hjælpe eleven gennem grundforløbet. Når eleven er tildelt en mentor, stilles der krav om, at eleven deltager i en række møder med mentoren, ligesom eleven både skal i 5 dages praktik i en virksomhed og følge et kursus i jobsøgning og jobsamtale. Frafaldet på grundforløbet af unge med anden etnisk baggrund end dansk, som har valgt en mentorordning, er ved afslutningen af 2009 reduceret til 21 %. Udgifterne afholdes af TEC samt ved tilskud fra organisationer, Ministerier og EU.

15 Side 15 af 53 Tema 1: Ungdomsuddannelserne Niels Brock (NB): 2:2 Unge på grundforløbene støttes At øge fastholdelsen af unge på NB s grundforløb ved at klæde eleverne ordentligt på til at træffe uddannelsesvalg, finde netværk og klare faglige udfordringer. Der sættes fokus på at sikre NB s elever på grundforløbene gennem støtte og rådgivning. Dette tager form af tutorer, opsøgende indsatser, afklaringsforløb og øget synlighed af studievejledningen. Desuden sættes der fokus på at skabe et studiemiljø, som eleverne trives i, med henblik på at forankre eleverne solidt i NB s grundforløb. 1) Der etableres elevtutorer på alle afdelinger: Hvert år uddannes 50 tutorer, således at der altid er 3 elevtutorer til hver ny klasse. 2) Den opsøgende indsats overfor frafaldstruede elever styrkes: Samtaler med kontaktlærer ved 30 timers fravær. 3) Der gennemføres afklaringsforløb de første 4 uger for elever på almenlinien, HG-ung. 4) Der iværksættes en indsats for at øge synlighed af studieadministration, studievejledning og praktikservice over for eleverne. 5) Opfølgning på elevtrivselsundersøgelse: Undersøgelsen følges op af handlingsplaner. en skal sammen med indsats 1:2 sikre, at frafaldet reduceres med 15 pct., og at overgangsfrekvensen til NB s hovedforløb øges med 15 pct. Dette svarer til ca. 100 elever. Effekten af indsatsen betyder sammen med NB s øvrige indsatser, at 200 flere elever gennemfører et grundforløb i 2010 end i Udgifterne afholdes af NB i forventning om, at øgede udgifter delvist dækkes af øgede taxametermidler som følge af at fastholdelsen af elever øges.

16 Side 16 af 53 Tema 1: Ungdomsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen (SoSu): 2:3 Unge på grundforløbene støttes At sikre at flere elever på SoSu fuldfører grundforløbet gennem styrket indsats for at støtte eleverne igennem forløbet. SoSu styrker forankringen af elver på skolen ved at arbejde med en klyngetilgang, brug af tutorer og forældreinddragelse. Læringen tager udgangspunkt i klynger, der styrker elevernes sociale fællesskab og tilhørsforhold til skolen. Dette understøttes af tutorer, der har fokus på uddannelsesforløbet. Der arbejdes herudover med forældrenes rolle i uddannelsesforløb for unge elever med anden etnisk baggrund end dansk. - Udgifterne afholdes af SoSu i forventning om, at øgede udgifter delvist dækkes af øgede taxameter midler som følge af at fastholdelsen af elever øges.

17 Side 17 af 53 Tema 1: Ungdomsuddannelserne Hotel - og Restaurantskolen (HRS): 2.4: Støtte til elever på grundforløb Gennem kompetenceafklaring, mentorordninger og støtte at øge fastholdelsen i grundforløbene på Hotel- og Restaurantskolen Med henblik på at støtte Hotel- og Restaurantskolens elever iværksættes kompetenceafklaring af danskfærdigheder, mentorordning til alle skolens elver og systematisk med kompetenceudvikling af studievejlederne. Skolen vil desuden gøre en indsats for at udvikle elevernes studiemiljø i tæt dialog med elevrådet. Endeligt vil der blive tilbudt lektiecafe til alle elever. 1) Test af danskkompetencer: For at kunne hjælpe de elever, som har læse- og skrivevanske ligheder testes alle elever ved hjælp af en skriftlig opgave. Ordblinde elever bliver herefter automatisk tilbudt hjælp. Hurtig og effektiv hjælp til læse- og skrivesvage elever, fremmer elevens trivsel på skolen og elevens sandsynlighed for at gennemføre grund- såvel som hovedforløbet. Hotel- og Restaurantskolen udvikle særlige læse- og regnepakker til de elever, som ikke møder med tilstrækkelige faglige kompetencer svarende til 9. klasses niveau. Disse sprog- og regnepakker skal tage udgangspunkt i branchens uddannelsesmål således, at eleven oplever at læring i almene kompetencer er nærværende og meningsfuld i forhold til elevens uddannelsesforløb. 2) Mentortilbud: Hotel- og Restaurantskolen har i en årrække gennemført særlig mentorordning til tosprogede piger/kvinder med stor succes. I relation til fastholdelse opleves, at mentoren er i stand til at vejlede de tosprogede kvinder til realistiske uddannelsesvalg og dermed en større sandsynlighed for gennemførelse på grund- og hovedforløb. Mentorordningen fungerer også, når eleven er påbegyndt praktikforløbet (hovedforløbet). Fra august 2008 vil alle elever, som har behov for en mentor, blive tilbudt en sådanne. Samtlige grundforløbslærere vil i 1. halvår 2008 blive kompetenceuddannet til at kunne forvalte mentorrollen. 3) Opprioritering af studie- og erhvervsvejledningen: Der arbejdes målrettet og systematisk med kompetenceudvikling af studievejlederne til at kunne håndtere elever med lavt selvværd og adfærdsforstyrrende karakteristika, ligesom studievejledningen fortsat skal udbygge netværket til andre ressourcecentre i Københavns Kommune - eksempelvis psykologhjælp og hjælp til misbrugsafvending til de af vore elever, som har brug for særlig støtte og vejledning. 4) Studiemiljø og elevevaluering: Et væsentligt ledelsesværktøj til udvikling af fasthodelsesfremmende foranstaltninger er elevevaluering. Hotel- og Restaurantskolen har tilmeldt sig Erhvervsskolernes Bench Marking system, og fra 2008 vil skolen systematisk foretage elevevalueringer på flere forskellige fronter med Bench Marking. Det bliver prioriteret at udvikle elevernes studiemiljø i tæt dialog med elevrådet. 5) Bibliotek og lektiecafe: I løbet af 2008 vil der blive tilbudt lektiecafe til alle elever. Særligt til det elevsegment, der har utilstrækkelig med forældreopbakning, er lektiecafe en stor hjælp og vil fremme elevens chance for at gennemføre uddannelsesforløbet.

18 Side 18 af 53 - Udgifterne afholdes af Hotel- og Restaurantskolen i forventning om, at øgede udgifter delvist dækkes af øgede taxametermidler som følge af at fastholdelsen af elever øges.

19 Side 19 af 53 Tema 2: Uddannelsesaftaler områder: 1 Praktikpladsoverblik 22 2 Kendskabet til erhvervsuddannelserne skal styrkes 23 3 Tidssvarende læringsmiljø under praktikophold 24 4 Bedre studiestart på erhvervsuddannelser 25 5 Motivere og støtte unge vedr. uddannelsesaftale 26 6 Københavns Kommune bidrager som arbejdsgiver 27

20 Tema 2 Uddannelsesaftaler Side 20 af 53 Uddannelsesaftaler er udpeget som et centralt tema i projektet, og skal ses som en integreret del af temaet vedrørende øget tilgang og gennemførelse på ungdomsuddannelserne. Uddannelsesaftaler, dvs. den gensidigt forpligtende aftale mellem den unge og virksomheden, udgør fundamentet for erhvervsuddannelserne. Alle erhvervsuddannelser bygger på et princip om vekseluddannelse, dvs. at uddannelsesforløbet veksler mellem teoretisk orienterede moduler på skolen og praktikophold i virksomheden. Et tæt og velfungerende samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskoler er forudsætningen for et vellykket uddannelsesforløb for den unge. Det er under vekseluddannelsen, samspillet på tværs af skole, praktiksted og elev skal stå sin prøve: Uddannelsesforløbet skal for hver elev tilrettelægges i et samspil mellem skole og praktiksted og beskrives i en individuelt tilpasset uddannelsesplan. Det forudsætter et tæt samspil mellem teoriundervisningen på skolen og opgaveløsningen under praktikophold for at skabe en meningsfyldt, fremadskridende læringsproces for eleven. Et vellykket forløb forudsætter også en forventnings-afstemning mellem elev og arbejdsgiver: at eleven indordner sig arbejdspladsens vilkår, mens arbejdsgiver samtidig imødekommer elevens behov for udfordrende, afvekslende opgaver og giver plads til personlig udvikling. Der er således mange faktorer i spil, ligesom mange nøglepersoners indsats skal koordineres, bl.a. faglærer og kontaktlærer på skolen, uddannelsesansvarlig og oplæringsansvarlig på praktikstedet. Opgaven med at sikre uddannelsesaftaler til alle, og skabe et produktivt samarbejde mellem uddannelsesstedet, virksomheden og praktikanten løber ofte ind i problemer med et større frafald på erhvervsuddannelserne som en direkte følge. Talmaterialet der kan dokumentere tilstanden på området for uddannelsesaftaler er sparsomt, men fra undersøgelser og meldinger fra uddannelsessteder og virksomheder, sker et stort frafald på erhvervsuddannelserne dels ved overgangen fra grund- til hovedforløb pga. manglende uddannelsesaftale, dels i forbindelse med de unges praktikforløb hvor det fremhæves, at antallet af aftaler der bliver brudt undervejs i forløbet, er relativt højt. Der er således en række problemstillinger, i forhold til at styrke den del af erhvervsuddannelserne der vedrører indgåelse og fastholdelse af uddannelsesaftaler. Udover de skitserede problemer med at sikre en smidig overgang mellem grund- og hovedforløb, samt at fastholde de unge på erhvervsuddannelsernes hovedforløb, ligger der en udfordring i at opnå en bedre sammenhæng mellem elevernes uddannelsesvalg og arbejdsmarkedets behov for fremtidig arbejdskraft. En direkte udløber af dette flaskehals-problem hvor nogle få populære uddannelser tiltrækker forholdsmæssigt mange elever, er at der for nogle uddannelser fortsat mangler praktikpladser, mens der for andre uddannelser er mangel på praktikanter. Arbejdsmarkedets parter som i projektet omfatter Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Byggeri og LO Storkøbenhavn og Københavns Kommune vil, i et samspil med erhvervsskolerne og andre aktører, sætte ind med en bred vifte af indsatser for at forbedre grundlaget for uddannelsesaftaler, og dermed styrke elevernes fastholdelse og gennemførelse på uddannelsernes hovedforløb. Parterne foreslår følgende indsatser: 1) Praktikpladsoverblik; 2) Kendskabet til erhvervsuddannelserne skal styrkes; 3) Tidssvarende læringsmiljø på praktikstederne; 4) Bedre studiestart på erhvervsuddannelse; 5) Motivere og støtte unge vedrørende uddannelsesaftale; 6) Københavns Kommune bidrager som arbejdsgiver.

21 Side 21 af 53 1) Praktikpladsoverblik for at kunne målrette uddannelsesindsatsen i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og skabe bedst mulig koordinering på tværs af parterne omkring uddannelsesaftaler igangsættes to initia tiver: Et registreringsværkstøj, der løbende giver overblik over, hvilke brancher, der mangler elever og om den enkelte branche løfter uddannelsesopgaven, dvs. om omfanget af elev- og praktikpladser i de enkelte brancher i tilstrækkelig grad modsvarer behovet for faglært arbejdskraft. Desuden drøftes mulighederne for at skabe et bedre og mere brugbart overblik over ledige elev- og praktikpladser. 2) Kendskabet til erhvervsuddannelserne skal styrkes mellem arbejdsmarkedets parter er der påtænkt to initiativer der skal øge kendskabet til erhvervsuddannelser blandt unge og deres forældre. Der gennemføres en række regionale konferencer, med det formål at understøtte og styrke den kommunale uddannelsesvejledning i Ungdommens Udannelsesvejledning og Københavns Jobcenter. Derudover er det hensigten at lancere en vifte af kampagner o.l. for at tiltrække unge til erhvervsuddannelserne, især de uddannelsesretninger, hvor både praktikplads- og jobmuligheder er gode. 3) Tidssvarende læringsmiljø under praktikophold blandt arbejdsmarkedets parter er der en række initiativer i gang der fokuserer på at sikre et tidssvarende læringsmiljø under praktikopholdet. Bl.a. har Dansk Erhverv udviklet en værktøjskasse, som uddannelses- og oplæringsansvarlig kan anvende. Der gennemføres en indbyrdes afdækning af lignende initiativer og det aftales, hvordan der kan gennemføres en indsats inden for projektets rammer og udpeges en række brancher som forsøgsfelt. 4) Bedre studiestart på erhvervsuddannelser for at sikre, at erhvervsskoleelever har de nødvendige forudsætninger inden studiestart og dermed også gode muligheder for at få en uddannelsesaftale, drøftes mulighederne i erhvervsgrunduddannelsen (EGU) på tværs af parterne med afsæt i den nye lovgivning, der giver kommunen mulighed for at placere EGU på erhvervsskoler eller produktions-skoler. 5) Motivere og støtte unge vedrørende uddannelsesaftale denne indsats vil blive defineret og gennemført primært af de to erhvervsskoler Niels Brock og Social og Sundhedsskolen. Der iværksættes fra Niels Brock en vifte af tiltag der danner rammen om et møde mellem elever på hovedforløb og relevante arbejdspladser. Dette gøres bl.a. ved jobsøgningskurser, en opsøgende indsats over for statslige og private arbejdspladser og gennem etableringen af strategiske samarbejdsaftaler med arbejdsmarkedets parter. Social- og Sundhedsskolen vil sikre et match mellem skole og praktik ved at indføre overgangssamtaler mellem skole og praktik f.eks. uddannelsessamtaler og læringsaftaler. 6) Københavns Kommune bidrager som arbejdsgiver - Som arbejdsgiver for knap medarbejdere har Københavns Kommune medansvar for at nå målsætningen under temaet: 500 flere uddannelses-aftaler. Der sigtes især på de store grupper faglærte jobfunktioner med rekrutteringsproblemer som kontorfunktionærer, pædagogmedhjælpere og sosu hjælpere/asistenter, og i mindre omfang reddere, tandklinikassistenter, ejendomsserviceteknikere, håndværkere m.fl. Det undersøges, om kommunen kan oprette flere elev- og praktikpladser og om der er behov for en elevpolitik.

22 Side 22 af 53 Tema 2: Uddannelsesaftaler Projektets partnerskab: 1 - Praktikpladsoverblik At skabe et systematisk, løbende overblik over praktikpladssituationen Undervisningsministeriets løbende registrering af praktikpladser rummer relevante data på tilgang og nedgang i uddannelsesaftaler, fordelt på brancher og uddannelsesretninger, ligesom registreringen giver et detaljeret billede af de unges praktikpladssituation o.m.a. Projektets parter har behov for en anden type overblik, ministeriets registreringssystem ikke tillader. Der er behov for et overblik over praktikpladssituationen: Hvilke brancher har ledige elev- /praktikpladser i en lang periode, de ikke kan få besat? Hvilke brancher løfter ikke uddannelsesopgaven og bør derfor etablere flere elev-/praktikpladser? I begge tilfælde uddannes ikke den faglærte arbejdskraft, arbejdsmarkedet efterspørger. På tværs af parterne gennemføres derfor en udredningsproces med den målsætning at udvikle Praktikpladsoverblik som et værktøj, parterne gensidigt anerkender. Det er hensigten at udvikle et værktøj, der anvendes som afsæt for at målrette og udfolde særlige initiativer for at skabe bedst mulig overensstemmelse mellem udannelsesindsatsen og arbejdsmarkedets behov. Der fokuseres især på ledige praktikpladser, gerne parallelt med flaskehalslisten, så der oprettes en praktikplads-flaskehalsliste, der på samme måde som flaskehalslisten åbner for særlige muligheder eller underbygger særlige aktiviteter som kampagner o.l. Omvendt kan der skabes en afklaring af, om der reelt mangler praktikpladser i en branche eller om efterspørgslen på praktikpladser snarere afspejler en uddannelsesindsats i et langt større omfang, end arbejdsmarkedet efterspørger. Der er desuden behov for et bedre og mere brugbart overblik over ledige praktikpladser. Det drøftes derfor parallelt, om og hvordan eksisterende redskaber kan forbedres. Resultatmål Inden udgangen af 2008 er Praktikpladsoversigt udviklet og etableret som et værktøj, parterne gensidigt anerkender Aktivitetsmål Parterne drøfter behovet for et fælles værktøj og kritierier for udpegning af hhv. ledige og manglende praktikpladser og har senest ved årsskiftet udarbejdet et oplæg. I perioden januar til maj behandles oplægges administrativt og politisk i parternes relevante organer. I behandlingsprocessen forpligter parterne sig til at bidrage til et fælles beslutningsforslag, der fremsendes til KL og relevante ministerier senest 1. juni

23 Side 23 af 53 Effektmål Projektet forventes at være udgiftsneutralt, dvs. at parterne indbyrdes aftaler og varetager projektrelaterede arbejdsopgaver inden for rammerne af eksisterende driftsbudgetter. Tema 2: Uddannelsesaftaler Projektets partnerskab: 2 Kendskabet til erhvervsuddannelserne skal styrkes At øge kendskabet til erhvervsuddannelser blandt unge og deres forældre, så flere unge vælger en erhvervsuddannelse, så vidt muligt inden for flaskehalsområder I de seneste årtier er uddannelseshierarkiet blevet stadig mere dominerende, så de unge (og deres forældre) primært sigter på de gymnasiale uddannelser i et fravalg af erhvervsuddannelser: gymnasier er for de dygtige elever, erhvervsuddannelser for de mindre dygtige. Uddannelseshierarkiet er ude af trit med de faktiske muligheder på erhvervsuddannelserne, der med en konkret, praksisnært underviningskultur åbner for gode fremtidsmuligheder for en bredt sammensat elevmasse, ligesom de to uddannelsessystemer nærmer sig hinanden, f.eks. gennem EUD/HTX. Kendskabet til erhvervsuddannelser blandt unge og deres forældre skal derfor øges markant gennem to indsatstyper: I 2008 gennemføres regionale konferencer, idet arbejdsmarkedets parter ønsker at understøtte og styrke den kommunale uddannelsesvejledning i Ungdommens Uddannelsesvejledning og Københavns Jobcenter gennem uddybende orientering om de job- og karrieremuligheder, erhvervsuddannelserne åbner for, men også via virksomhedsbesøg. Der gennemføres en vifte af kampagner o.l. for at tiltrække unge til de uddannelsesretninger, hvor både praktikplads- og jobmuligheder er gode. I 2008 sker det gennem en indbyrdes koordinering af de kampagner o.l., parterne har planlagt bl.a. Dansk Industris Gå over for grønt hvor der er praktik og job, en tilsvarnde indsats fra eller Jobcenter Københavns Skelbækgades uddannelsesmarkeder. Det overvejes herunder, om samspil mellem denne indsats og 2:3 De unges uddannelsesvalg kan munde ud i en bred, offentlig debat om erhvervsuddannelser i Det undersøges desuden, om DR Undervisning kan indgå, f.eks. via Arbejdsliv-programserie. Resultatmål De unges og deres forældres kendskab til erhvervsuddannelser øges Aktivitetsmål Der gennemføres mindst fire regionale konferencer i 2008 Parterne fremlægger planer for kampagner

24 o.l. og der etableres en koordineret planlægning for Dr Undervisning kontaktes for en afklaring af, om de kan indgå Side 24 af 53 Effektmål Projektet finansieres gennem egenfinansiering fra hver af parterne. Tema 2: Uddannelsesaftaler Projektets partnerskab: 3 Tidssvarende læringsmiljø under praktikophold Læringsmiljøet skal være tidssvarende på alle praktiksteder for at tiltrække og fastholde nutidens unge I dag stiller unge krav til uddannelsen, ikke mindst til læringsmiljøet under praktikopholdet, hvilket nogle praktiksteder finder vanskeligt at honorere. Over halvdelen af de afbrudte uddannelsesforløb skyldes uoverensstemmelser mellem elev og praktiksted under praktikophold. I dag er det oftest eleven, der vælger at afbryde uddannelsesaftalen. Arbejdsmarkedets parter vil derfor gøre en særlig indsats for at sikre et tidssvarende læringsmiljø under praktikopholdet. Det sker i en erkendelse af, at nutidens unge stiller andre krav til læringsmiljøet end før. I dag har de færreste unge i forvejen kendskab til virksomhedskulturen i branchen. Desuden stiller unge i dag krav om medindflydelse, udfordrende og afvekslende opgaver og plads til personlig udvikling. Det er derfor væsentligt at skabe et oplæringsmiljø, hvor især den oplæringsansvarlige sørger for en god introduktion, afstemmer forventningerne, lytter til den unge og forstår at skifte rolle fra instruktør til coach i en understøttende lærings- og udviklingsproces. Arbejdsmarkedets parter arbejder med en række initiativer, bl.a. har Dansk Erhverv udviklet en værktøjskasse, som uddannelses- og oplæringsansvarlig kan anvende. Der gennemføres en indbyrdes afdækning af lignende initiativer og det aftales, hvordan der kan gennemføres en indsats inden for projektets rammer og udpeges en række brancher som forsøgsfelt. Resultatmål Der opsamles konkret viden om, hvilke elementer under praktikopholdet, der er centrale over for hvilke målgrupper blandt unge for at etablere et tidssvarende læringsmiljø Aktivitetsmål Der gennemføres frem mod årsskiftet en indbyrdes afdækning af de initiativer, arbejdsmarkedets parter har igangsat, ligesom der udpeges en rækker brancher som forsøgsfelt. Udpegning til forsøgsfelt indebærer, at den enkelte part evaluerer på effekten af indsatsen i egen branche

25 Effektmål Inden for de valgte brancher afbrydes 100 færre uddannelsesaftaler Side 25 af 53 Egenfinansiering fra hver af de medvirkende parter Tema 2: Uddannelsesaftaler Københavns Kommune: 4 Bedre studiestart på erhvervsuddannelser At skabe en bedre studiestart på erhvervsuddannelser Alt for mange unge starter på en erhvervsuddannelse med utilstrækkelige faglige og sociale forudsætninger. De utilstrækkelige forudsætninger forringer ikke alene den unges muligheder for at gennemføre grunduddannelsen, men også for at opnå en uddannelsesaftale, så uddannelsen kan gennemføres. For at sikre alle unge en god studiestart, tages afsæt i en målsætning om, at grunduddannelsen først påbegyndes, når den unge har tilegnet sig de nødvendige forudsætninger i.f.t. den valgte studieretning. Den nye lovgivning giver kommunen mulighed for at placere EGU på erhvervsskoler eller på produktionsskoler. Der gennemføres derfor en udredning og drøftelse af de muligheder og perspektiver, den nye lovgivning åbner for. Resultatmål Inden udgangen af 2008 foreligger et beslutningsforslag på baggrund af en udredning, der beskriver løsningsmodeller for EGU, herunder eksisterende indtag på EGU og produktionsskoler, indhold og varighed af uddannelsesforløb og udslusningsresultater. Aktivitetsmål Københavns Kommune tager initiativ til en udredning af den fremtidige placering af EGU, herunder partsdrøftelser med involverede parter i projektet som erhvervsskoler, EGU, produktionsskoler og arbejdsmarkedets parter således, at der kan fremlægges et beslutningsforslag for Borgerrepræsentationen inden udgangen af Effektmål Projektet forventes at være udgiftsneutralt, dvs. at parterne indbyrdes aftaler og varetager projekt-

26 Side 26 af 53 relaterede arbejdsopgaver inden for rammerne af eksisterende driftsbudgetter. EGU er udgiftsneutralt for kommunen. Tema 2: Uddannelsesaftale Projektets partnerskab: 5 - Motivere og støtte unge vedr. uddannelsesaftale At motivere og støtte erhvervsskoleelever for at sikre, at de opnår en uddannelsesaftale Alt for mange erhvervsskoleelever har vanskeligt ved at få en uddannelsesaftale. Det er der en række årsager til: for mange elever på de populære uddannelser, de svagere elever fravælges eller mangler viden om arbejdsmarkedet, der er ikke tiltrækkelig opbakning fra den uddannelsesansvarlige på arbejdspladsen m.v. Derfor vil de to erhvervsskoler Niels Brock og Social- og Sundhedsskolen igangsætte initiativer for at sikre uddannelsesaftaler til flere elever: Niels Brock iværksætter en palette af tiltag, der danner rammen om et møde mellem elever på hovedforløb og relevante arbejdspladser. Dette gøres bl.a. ved jobsøgningskurser, en opsøgende indsats over for statslige og private arbejdspladser og gennem etableringen af strategiske samarbejdsaftaler med arbejdsmarkedets parter. 1) Praktikservice, jobcafe og jobsøgningskursus til alle elever: Der opstartes koordinerende møder mellem de nævnte funktioner med henblik på at synliggøre opgavefordelingen, styrke koordinering og fremme synergien. 2) Informationskampagne over for statslige arbejdspladser med tilbud om styrket samarbejde og kursusaktiviteter for uddannelsesansvarlige: Der er igangsat et opsøgende arbejde via et projekt fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). 3) Opsøgende indsats over for detailvirksomheder i Storkøbenhavn: Der igangsættes en større indsats overfor detailvirksomheder via et AER projekt. 4) Etablering af strategiske samarbejdsaftaler med virksomheder: Inddragelse af virksomheder i undervisning, etablering af job-swop ordninger. Der etableres en arbejdsgruppe med repræsentanter fra OOSS projektet, salgs- og kontorlinjen. 5) Gennemførelse af analyse- og udviklingsprojekter inden for detail-området i samarbejde med Dansk Erhverv og HK. Social- og Sundhedsskolen vil sikre et match mellem skole og praktik ved at indføre overgangssamtaler mellem skole og praktik f.eks. uddannelsessamtaler og læringsaftaler.

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Forslag Københavns Kommunes tværgående praktikpladsstrategi 2013-2015

Forslag Københavns Kommunes tværgående praktikpladsstrategi 2013-2015 Forslag Københavns Kommunes tværgående praktikpladsstrategi 2013-2015 Indhold Indledning... 2 Vores vision er... 3 Hovedmål... 3 En levende praktikpladsstrategi... 4 Fra vision til virkelighed... 4 Vi

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Way2Go. - Brobygning til Uddannelse. Beskæftigelses- og integrationsudvalget i København Kommune. Mandag d. 2. marts 2015 kl. 11.30-12.

Way2Go. - Brobygning til Uddannelse. Beskæftigelses- og integrationsudvalget i København Kommune. Mandag d. 2. marts 2015 kl. 11.30-12. - Brobygning til Uddannelse Beskæftigelses- og integrationsudvalget i København Kommune Mandag d. 2. marts 2015 kl. 11.30-12.30 Oplæg v/ Ulla-Birgitte Nies, leder, Unge, Vejledning og Erhverv, TEC TEC

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 30. juni 2014. Nr. 840. Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 840. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv I medfør af 2, stk. 3, 3, stk. 6, 4, stk. 4, 5, stk. 5, 10, stk.

Læs mere

Afbrud fra ungdomsuddannelser i Aarhus 2011 Rapporten omfatter Afbrud i perioden 01.08.10 31.07.11

Afbrud fra ungdomsuddannelser i Aarhus 2011 Rapporten omfatter Afbrud i perioden 01.08.10 31.07.11 Afbrud fra ungdomsuddannelser i Aarhus 2011 Rapporten omfatter Afbrud i perioden 01.08.10 31.07.11 Job og Uddannelse, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Jobcenter Aarhus 1 Forord: Denne rapport beskæftiger

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Snyd ikke virksomheden

Snyd ikke virksomheden Snyd ikke virksomheden for en stærkere fremtid Sats på de unge - hjælp unge på vej med uddannelse og job Jobcenter Ringsted Jobcenter Sorø Jobcenter Faxe Vi g ø r det nem mer e at sat se på de u nge Hvad

Læs mere