Tivoli-Garden: Landets bedste musikalske grunduddannelse Coaching: For musikere og musikskoler. + Grejtest Yamaha CP1 Stagepiano er fantastisk godt

Transkript

1 MUSIKEREN Fagbladet for professionelle musikeren nr. 6 juni 2010 Tivoli-Garden: Landets bedste musikalske grunduddannelse Coaching: For musikere og musikskoler + Grejtest Yamaha CP1 Stagepiano er fantastisk godt NR. 6 juni 2010 MUSIKEREN 1

2 Hellere lille og vågen... (eller lille og stærk, lille og kvalitetsbevidst, lille og hårdtarbejdende...) DYNACORD D8A D8A er en stor, lille nyhed, og en fuldblods aktiv højttaler i det velkendte, kompakte kabinet og med en kampvægt på kun 8,95 kg. Den er perfekt som monitor, til installationsbrug, som delayenhed, til mindre spillesteder m.m. SPECIFIKATIONER 8 DND 8200 basenhed 1 Driver W / RMS 123 db max. SPL 90x90 graders spredning Line-/mikrofoninput Klar til montering på stativ Vejl. pris kr ,- Spørg din lokale forhandler, eller ring til Ascon og bliv henvist til en: Ascon Trading A/S K. Christensens Vej 2D 9200 Aalborg SV Tlf Mail: ascon@ascon.dk Web:

3 indholdjuni2010 s. 08 Drengenes klub Tivoli-Garden er en musikuddannelse for livet, der kræver mange ugentlige timer og fast disciplin. Til gengæld går man i landets bedste musikskole, mener både tidligere og nuværende drengegarder. Faldende ansøgertal kan gøre det nødvendigt at åbne for piger. s. 12 Grovkornet video Vincent Moon var træt af MTV-videoer, der efter hans mening fjerner musikerne fra publikum. Så nu samarbejder han længe med musikerne og laver sine egne videofortolkninger af deres musik. s. 15 Postkort Det er ikke det vilde musikliv, der rykker i Alicante i Spanien. Men Karen Marie Troldborg får til gengæld rig mulighed for at opleve en anden kultur og fordybe sig i musikken under sit ophold som udvekslingsstudent. s. 16 Bjergsang i Århus Hemereng hedder en ny musikgenre, som dansk/kurdiske Rewan Riko har opfundet. Det betyder regnbuespektret og er en blanding af dance-beats, rap, dansk lyrik og traditionelle kurdiske fraseringer. Hans far, Gare Sazkar, er musiker og synger i bandet. s. 18 Fra gulerødder til gullash Musikere kan med enkle gode råd om øvning og performance blive meget bedre. Coach og musiker Line Fredens sammenligner det at øve sig med at forberede en gullash. s. 20 Musikskoleforandring Stemningen mellem ledelse og medarbejdere på Københavns Kommunes Musikskole var i flere år rigtig dårlig og meget lidt inspirerende. Men ved fælles indsats og et coachingforløb blev stemningen vendt til alles bedste ikke mindst elevernes. s. 20 MySpace trin-for-trin Gør-det-selv-MUSIKEREN viser dig i dette nummer tips og tricks til at oprette eller pimpe din MySpace-side. s. 23 Rundt om Nicholas Findsen Hans kalender er booket, og han spiller både med de store danske bands, i tv-shows og Cirkus Nemo. Men opvarmningskoncerten for Anne Linnet med ungdomsbandet i gymnasiet føles stadig som en af de største oplevelser. s. 48 Årets Walde til Thorkild En dygtig forhandler med hovedet koldt og hjertet varmt. Årets Waldepris går til fløjtenisten Thorkild Dalsgaard. I HVERT NUMMER AF MUSIKEREN Kort Nyt 4 Bøger Debat 32 Artlab Cd-udgivelser 34 Medlemsservice 38 Navne 47 Rubrikannoncer 50 Medlemsannoncer 50 Stillingsannoncer 52 Redaktøren skriver 54 Læs også om cd-udgivelser på s. 30 Test af CP1 Yamaha Der har været talt meget om Yamahas CP1 stagepiano. Og ikke uden grund. Der er både saft, kraft og attitude i det nye piano, der fuldt ud konkurrerer med både Rolands, Korgs, Clavias og Kurzweils topmodeller. NR. 6 juni

4 kort nyt Martin Pedersen fra We Are Agents skal spille på START! -festivalens solcelledrevne scene. Solceller på START! På Vesterbro åbner START!-festivalen dørene til nu syv forskellige scener i den gamle Kødby fra d juni. Den syvende scene er forbeholdt verdensmusik og urban, og den vil blive drevet 100% af solenergi uafhængigt af et el-selskab. Solceller vil drive scenens udstyr og gear og vil samtidig oplade batterier, der gør det muligt at have koncerter efter solnedgang. Solceller og batterier kan levere ca. 100 timers spilletid efter solnedgang, og det sikrer, at musikken ikke slukker, selvom solen gør det. Når vi har lavet koncerter rundt om i København, har vi altid måttet leje en generator eller få Københavns Energi til at trække strøm for os. Teknikken bag den syvende scene løser dette problem, og kan gøre fremtidens udendørs koncerter selvforsynende med strøm. Det gør det muligt at lave koncerter på pladser eller nogle af Københavns nye strandarealer, fortæller festivalens talsmand Jesper Ø. Jensen. Teknikken bag syvende scene er lavet af en gruppe entusiastiske flymekanikere, der på frivillig basis står for, hvad der for et par år siden startede som en sjov gimmick mellem gode venner på Roskilde Festivals campingområde. Solfangeranlægget er blandt andet bygget af genbrugsmaterialer fra nedrivningen af HT-terminalen på Rådhuspladsen i København. Scenen vil bl.a. præsentere koncerter med We Are Agents, Klezmer Meets Roma og mange flere. Se for program og info. kbx Mozart op ad jorden Går man over den lidt anonyme Solbjerg Plads på Frederiksberg kan man på visse tidspunkter af ugen opleve Mozart komme op ad jorden, eller nærmere hans symfonier nr. 12, 25 og 29. Solbjerg Plads er nemlig blevet udstyret med 32 såkaldte lydbrønde, hvorfra man hver onsdag kl. 20 og hver lørdag kl. 12 er centrum for en helt unik koncertoplevelse. For som tilhører er man normalt placeret rundt om orkestret eller foran stereohøjtalerne derhjemme, men i denne sammenhæng vil man nu på det nærmeste kunne sætte sig på skødet af orkestret - i en deluxe surround sound-oplevelse. Man vil fx kunne bevæge sig fra 1. violinerne henover fagotterne og videre til kontrabasserne, præcis som man kender det i en klassisk orkesteropstilling. Mens man selvfølgelig også kan stille sig på dirigentpodiet og opleve musikkens helhed. De enkelte instrumenters placering på pladsen vil visuelt blive markeret med store nedfældede mærkater med samme grafiske identitet som plakaten. Vi vil med det her initiativ gerne medvirke til at skabe liv og engagement i byen, og idéen er at forene en af historiens største komponister med landets ypperste klassiske orkester, udtaler borgmester Jørgen Glenthøj. Orkesterchef Tatjana Kandel er også begejstret for projektet: For DR UnderholdningsOrkestret er det vigtigt at komme ud blandt publikum - også der hvor publikum er. Læs om projekt Midt i Musikken på kbx Zenobia skal bl.a. spille til folkemusikfestivalen ØFF på Østerbro i København. Én-dags folkemusikfestival Det er sommer, og det er festivalstid. Over hele landet bugner festivalprogrammerne med både klassisk, rock, pop, electronica, verdensmusik og folkemusik. På Østerbro i København slår en ny folkemusikfestival ØFF (Østerbro Folkemusik Festival) teltpælene i jorden i Krudttønden og åbner dørene for en éndagsfestival for fuld folkemusik d. 12. juni fra kl. 19 til 02. Her vil tre af de bedste danske folkemusiknavne spille koncerter, og ØFFprisen vil blive overrakt til en initiativrig og original musiker fra det danske folkemusik-miljø. Hal og Nikokaj vandt Danish Music Awards for Årets Debut og Årets Komponist ved DMA-folk i Trioen Zenobia har danske viser og fortællinger som omdrejningspunkt og har erfaring med alt fra traditionel spillemandsmusik til argentinsk tango. Sonnich Lydom og Morten Alfred Høirup har tilsammen i alt ni DMApriser og spillet i ind- og udland i et hav af folkemusikalske sammenhænge i mere end 25 år. Nu har de to gamle venner slået pjalterne sammen. kbx Oboist Henrik Goldschmidt modtog i maj H.C. Lumbye Prisen i Tivoli. Lumbye-prisen til fredsmusiker Oboist og komponist, Henrik Goldschmidt, modtog i midten af maj 2010 H.C. Lumbye Prisen, der hvert andet år udeles til en komponist eller udøvende musiker, der har sit kunstneriske virke i H.C. Lumbyes ånd - det vil sige en kunstner, der søger at skabe kvalitet på allerhøjeste niveau, og som ikke er bange for at søge nye og også folkelige veje med sin musik. Og det må man sige om Henrik Goldschmidt, der som solooboist i Det Kgl. Kapel, medlem af Den Danske Blæseroktet og som oboist ved mange af verdens førende orkestre, bl.a. Berliner Filharmonikerne, befinder sig i den absolutte topliga. Derudover beskrives han også som den bedste klezmer-oboist i verden. Men det, som Henrik Goldschmidt er mest kendt for, er hans Middle East Peace Orchstra, hvor han har samlet musikere fra Israel og Palæstina i et fælles orkester, der turnerer verden og mellemøsten rundt for gennem musikken at skabe fred. Det har bl.a. ført til både dødstrusler og anden chikane. Men han fortsætter sit arbejde med orkestret. Henrik Goldschmidt har gennem årene vundet konkurrencer og modtaget en lang række udmærkelser for både sit klassiske og sit rytmiske virke. Bl.a. førsteprisen i Martignykonkurrencen, førsteprisen i Dansk Kammermusikkonkurrence med Den Danske Blæseroktet, Jakob Gade Prisen, Det Kongelige Teaters pris, Dansk Musikerforbunds Hæderspris, Emil Holms Legat, Wilhelm Hansen Fondens hæderspris samt senest H.C. Lumbye Prisen. Henrik Goldschmidt blev desuden valgt som Danmarks repræsentant til The World Symphony Orchestra. Derudover er han som menneske utrolig karismatisk med en eminent formidlingsevne og evne til at begejstre publikum og medspillere. kbx 4 MUSIKEREN

5 Læs flere nyheder på enyt.musikeren.dk Distortion Festival 10 år Fra d juni er det igen tid til at holde maraton-gadefest i København. Og i år er det 10 år siden Distortion Festival lagde ud som éndagsfest i Tivoli, der skulle hylde det københavnske natteliv. Her ti år efter er festivalen rykket ud i de københavnske gader til 88 individuelle fester - og langt de fleste af dem er gratis for alle. Samtidig er festivalen blevet kåret til Byens Bedste Festival 2010 i AOK og Danish Club Awards som Årets Club Event Men hovedtemaet er fest alt fra butiksfester, undervandsbådsfester, brofester, tømmerflådefester, busfester, tårnfester, fælledfester og gadefester. Selvom fest-festivalen altid har været mere om stemningen i de tre bydele City, Nørrebro og Vesterbro end om musikken, har flere musikere bekræftet at spille. Bl.a. Gus Gus (IS), MMM (DE), Die Vogel (DE), Ramadanman (UK), Rune rk, Whomadewho, Morten Breum, Tobias Thomas, Jamie Jones og mange andre. Christiania er fuld af musik hele sommeren. Musik på Staden Kulturforeningen Nemoland på Christiania byder i år på gratis sommerkoncerter alle søndage kl. 19 fra d. 23. maj til d. 22. august. Sommerens program består af etablerede navne og nye spændende artister såsom Aura, Isam B, Burhan G & Joey Moe, Johnson, Lucy Love, Von Dü, Cody, Shotgun Revolution, Al Agami, Poul Halberg og ikke mindst Sussi & Leo, der for første gang skal spille på Christiania. I august kommer der et par koncerter, der endnu ikke kan annonceres. Ud over sommerkoncerterne vil Christiania også byde på Torsdagsrock, der skal fungere som legeplads og et udstillingsvindue for unge kunstnere, der brænder for at komme ud med deres musik. Kravet er, at musikken skal være selvkomponeret og kvaliteten i orden. Torsdagsrock starter d. 8. juli, kl. 19 og løber frem til d. 19. august. Blandt de talenter, der har fundet vej gennem nåleøjet er Three Inc., Lost in Suburbia, Gasblaa Aevis, Bingo Masters Breakout og fra England pigeheavybandet Almaboobies. Fra d juni 2010 er der Trixxx Festival, hvor Nemolandscenen giver plads til artister fra Christiania. Hør blandt andre Blue Jam Café, Jimmi Jam, Claus Toft Band, Zofia, Søs & Murphy og mange flere. Whomadewho spiller og fester under Distortion Festival i begyndelsen af juni. kbx kbx Ny Operachef Det bliver den engelske instruktør Keith Warner, der overtager chefstolen i Operaen på Dokøen, når Kasper Holten stopper til næste år. Keith Warner er en erfaren herre og har iscenesat over 100 skuespil, musicals og operaer over hele verden. Som operachef har han bl.a. erfaringer fra English National Opera i London og The Scottish Opera i Glasgow. Han har desuden været kunstnerisk leder af Opera Omaha i Nebraska, USA. Som instruktør har den britiske instruktør bl.a. haft store succeser med bl.a. Wagners Lohengrin i tyske Bayreuth, Brittens Skruen strammes i Bruxelles og iscenesættelser af Wagners Nibelungens ring i både Blokfløjtenist Pernille Petersen vandt den prestigefulde Mieke Van Weddingen blokfløjtekonkurrence i Belgien. Internationalt talent på blokfløjte Sidste år vandt hun den store Moeck/SRP-konkurrence i London, og i maj vandt den 27-årige blokfløjtenist, Pernille Petersen, endnu en international konkurrence, nemlig Mieke Van Weddingen blokfløjtekonkurrence i Mechelen, Belgien. Ud over æren vandt hun en altblokfløjte til en værdi af godt kr., en koncert i august 2010 og bedst af alt løb hun af med publikumsprisen. Da blokfløjte ikke er det mest populære instrument herhjemme, er der ikke mange, der kender til Pernilles talent. Men hun har tidligere vundet guldmedalje ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence, og i 2009 vandt hun den prestigefyldte Moeck/SRP Recorder Solo Competition i London. Hun spiller i et hav af ensembler bl.a. en duo med Bjarke Mogensen, accordeon, duo med Gunnhild Tønder, cembalo, baroktrioen Lady Baroque, Trio NordicBlock, Ensemble Castrucci samt Københavns Barokkompanie. Og hun har medvirket i barokorkestrene Holmens Barokorkester, Spielgarten og Malmö Barokorkester, Ensemble 1700 og Ensemble Zimmermann. Pernille går på Det Fynske Musikkonservatorium med debut i september 2010 og har studeret ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium samt et år som gæstestuderende på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Operaen i København får den anerkendte instruktør Keith Warner som ny chef til næste år. Tokyo og i Covent Garden i London. I 2006 iscenesatte han Mozarts Don Juan på Det Kongelige Teater, så han kender teatret og ved, hvad han går ind til, når hans tid som operachef indtræder. (kilde: Berlingske Tidende) kbx kbx NR. 6 juni

6 kort nyt FORMANDEN SKRIVER Bands kan søge støtte Levende Musikuge er, som navnet antyder, en uge, hvor DMF støtter musikken ude på spillestederne. Igen i år har DMF afsat penge til Levende Musikuge, dog er puljen i år beskåret i forhold til tidligere år. I år er Levende Musikuge fra mandag d. 4. oktober til og med søndag d. 11. oktober Støtten består i, at DMF støtter hver koncert med følgende: Trio og kvartet 2 x 1741,50 = kr. 3483,- Kvintet og opefter 3 x 1741,50 = kr ,50 mf Fyraftensmøde om efterløn Dansk Musiker Forbund og FTF-A gentager succesen med efterlønsmøder. Det foregår følgende to steder i landet: I København foregår mødet tirsdag d. 29. juni 2010 kl hos FTF-A, Snorresgade 15, 2300 København S på 1. sal I Århus foregår mødet onsdag d. 30. juni 2010 kl hos FTF-A, Vestergade 48H, 8100 Århus C Tilmelding sker pr. mail el@dmf.dk eller telefon senest mandag 21. juni Læs mere på Lille Skiveren var nu afdøde tidligere statsminister Jens Otto Krags hus. Det ligger tæt ved Skagen og har ni faste sengepladser. Medlemstilbud: Tag med DMF til Skiveren DMF har i sommeren og efteråret 2010 rådighed over huset Skiveren i 14 uger, som medlemmerne kan søge om ophold i. Et ophold strækker sig fra fredag til fredag og koster kr. DMF s forretningsudvalg kan dog ansøges om støtte til opholdet, hvilket skal ske samtidig med opholdsansøgningen. Læs mere om huset, ugerne og ansøgningsprocedure på Hovedløs gerning Den danske musikbranche producenter, komponister og udøvere har igennem lang tid arbejdet sammen omkring vigtige dele og brikker i en mediepolitik. For udøverne er det essentielt at sikre dansk musik på danske kanaler på ordentlige vilkår. Musikbranchens overvejelser har været tænkt som oplæg til den mediepolitiske aftale, som regeringen har været i gang med i længere tid, og hvor overvejelserne bl.a. har været at fremme lanceringen af en landsdækkende reklamefinansieret kanal. For udøverne er det essentielt at sikre dansk musik på danske kanaler på ordentlige vilkår. Fra disse kanalers side har man gjort betalingen til KODA/Gramex til et stort problem. Lidt pudsigt fordi vejen ned af slisken for flere af disse stationer - til trods for at staten valgte at afstå for koncessionsafgiften først og fremmest har ligget i, at reklameindtægterne svigtede. Måske har den for visse kanalers vedkommende også ligget i en dyr drift - herunder høje lønninger. Bøjet i neon: Overvejelserne omkring en reklamefinansieret kanal har af mange iagttagere været betragtet som hovedløs gerning, fordi det danske reklamemarked for radiomediet hverken nu eller i fremtiden vil give indtægter, der kan sikre stationernes indtjening. Vi er nu i medio maj og nærmere afslutningen af medieforhandlingerne. Man har nu opgivet projekt en reklamefinansieret kanal. Til gengæld har man fra regeringens side fundet en ny og særlig feature, nemlig at tage P2 fra DR og tildele en ny kanalejer 125 mio. kr. for at køre kanalen. Af Lisbeth Knudsen fra Berlingske Tidende betegnet som fråds med licensmidler. Flere iagttagere vurderer, at kanalen kan køres for under 50 mio. kr. I udgangspunktet fristende at ta fra DR for hvem synes ikke, at DR har en monopolistisk ageren i flere sammenhænge? Hvem synes ikke, at ha noget på DR? Det er næsten en del af en national hadeprofil. Og ganske rigtigt. DR er stor. DR er den eneste (næsten). DR behandler undertiden musikkens kunstnere decideret dårligt. Men her handler det måske om noget helt andet. Derfor er der grund til at tænke sig om. For det første fordi så mange lyttere af klassisk musik og kunstmusik i det hele taget vil blive efterladt uden deres flade. For det andet fordi buddet på en ny kanal udenfor DR tyder på en gammeldags og forgangen måde at lave kanalprofiler på. Og for det tredje og ikke mindst pga. DR s betydning for lille Danmark. Som landets store kulturformidler, der i virkeligheden skaber en sammenhængskraft og en fælles referenceramme, som er vigtig for Danmark som (relativt set) lille nation og lille sprogområde. Anders Laursen 6 MUSIKEREN

7 Det er svært at få armene op..... selvom man gerne vil. Novation Launchpad er nemlig ikke til at slippe, når man først har haft fingre i den! Novation Launchpad er den ny, cool og intuitive perfomancecontroller, som hjælper med at starte/ stoppe clips, skrue op og ned uden man behøver at sidde med mus og tastatur m.m. Overblikket holdes i med de inspirerende, lysende pads i alle 80 er-dansegulvets fantastiske farver. Mange musikere bruger allerede Ableton Live til afspilning af backtracks, samples m.m. og den nemme og intuitive brugerflade kombineret med den meget driftsikre software har gjort den til en sikker vinder. Ableton Live stopper kun musikken når du selv ønsker det og den fleksible tempoafvikling gør den til 1 ekstra musiker i bandet, frem for 1 mindre... Netop nu kommer Novation Launchpad og Ableton Live på gaden i skøn forening i en bundle som ikke er til at sige nej til. Smut ind til din lokale musikhandler og hør mere! NR. 6 juni

8 Drengenes musikklub Musikken og kammeratskabet er limen, der får drenge på mellem syv og seksten år til at gå i rækker med store bjørneskindshuer sommer efter sommer. Missionen er at underholde Tivolis gæster med parader, koncerter og et eventyroptog gennem haven. Men visionen er at skabe den bedste musikalske grunduddannelse i landet. Af Karen Bendix Foto: Ulrik Jantzen I ni år har fagotisten Nikolaj Vestmar Henriques marcheret Tivoli tynd sommer efter sommer. I år er det hans sidste sæson i Tivoli-Garden, inden han som 16-årig skal pensioneres. Men det bliver til gengæld en sæson som dirigent for drengene. En helt ny og spændende position, som han glæder sig til at prøve af: Det er helt nyt og interessant for mig at skulle være dirigent. Musisk set skal jeg i princippet bestemme alt og fortælle eller vise resten af garden, hvordan de skal spille. På den anden side synes jeg, at musikerne skal have mulighed for at komme med deres mening om musikken, inden jeg begynder at rette dem ind. Et samarbejde på den måde er bedre end hvis jeg bare dikterer alt. For min vigtigste rolle som dirigent er at få musikerne til at spille sammen, nyde musikken, få frembragt nogle følelser, skabe en stemning og holde takten, smiler Nikolaj, der har fået en smule undervisning i direktion af bl.a. ex-tivoligarder og dirigent Peter Ettrup Larsen og musikalsk leder Svend Kragelund. Resten får han ved at tjekke andre dirigenter ud og læse bøger om det. Men også hans forgængere har lært ham rigtig meget. Det gælder om at give glæden ved at spille musik videre til orkestret. Og så gælder det om at kunne vise, hvad man vil uden at sige det. Det var min forgænger rigtig god til. Så ham har jeg også fået en del tips fra, fortæller Nikolaj. Det bedste og det værste Jeg havde aldrig nogen sinde fundet så stor glæde ved musikken, hvis det ikke havde været for Tivoli-Garden, mener Nikolaj, der i dag går på MGK på Skt. Annæ Gymnasium og ikke har plads til meget andet i livet end Tivoli- Garden og skole. Derfor er det bedste for ham de venskaber, han har fået i Tivoli-Garden: Det bedste er helt klart kammeratskabet. Vi har hinanden og har alle samme interesse for musik. Vi forstår hinandens musikinteresse og hjælper hinanden. Det betyder alt. Derudover er det jo en kæmpe mulighed, vi har fået at spille i så professionelt et orkester i så ung en alder. Vi lærer så utrolig meget og møder dem, der vil det samme som én selv, fortæller Nikolaj, der også ser alle rejserne som fantastiske oplevelser. Og så nyder jeg, at jeg ikke skal gå til fodbold, men har en interesse, der er anderledes, men hvor jeg får hele den sociale del med alligevel. Det er dog ikke altid lutter lagkage at skulle op tidligt lørdag og søndag morgen for at spille koncerter. Eller kun at have tre ugers sommerferie, fordi der skal være prøver, parader og koncerter hele sommerhalvåret. Det værste er, at det tager sin tid. Når man på niende år skal i uniformen igen og ud at gå hele sommeren, kan det godt blive lidt kedeligt. Men på den anden side, hvis vi ikke brugte al den tid på det, ville det heller ikke være sjovt, og vi ville ikke kende hinanden så godt. Så det er lidt dobbelt. Klassisk frem for pop Selvom Nikolaj har lagt rigtig mange år af sin barndom og ungdom i Tivoli, føler han ikke, han er gået glip af noget: Tværtimod har jeg fået en masse venner og oplevelser, jeg ikke ville have været foruden. Selvfølgelig kan jeg ikke drikke mig fuld og feste igennem fredag og lørdag, når vi har koncert i weekenderne. Men det forstår mine venner heldigvis godt. Og det er jo også kun de seneste par år, det har været aktuelt, griner Nikolaj. Der har også været perioder, hvor det har føltes mere som en pligt end godt var. Jeg har nogen gange synes, det var for meget og overvejede at melde mig ud. Også fordi jeg har været her lige siden, jeg var syv år. Men nu er jeg glad for, at jeg er blevet, så jeg kunne prøve at være dirigent. Som dirigent er Nikolaj med til at bestemme repertoiret for Tivoli-Garden ud fra en bruttoliste på 800 numre. Selvom det ofte er en god march, der lyder fra Tivoli-Garden, når de går i parade rundt i haven, spiller de til deres ugentlige koncerter meget andet filmmusik, musical, jazz og selvfølgelig klassisk. Jeg vil gerne spille mere klassisk musik, selvom fx wienerklassik ikke rigtig egner sig til et harmoniorkester. Som dirigent er der mange flere Tidligere Tivoli-Garder Navn: Chris Minh Doky Alder: 41 Instrument: Bas (da jeg var i Tivoli Garden var det slagtøj/janitchar) Antal år i Tivoli-Garden: 3 Profession i dag: Musiker, komponist 1. Hvordan vil du beskrive den musikgrunduddannelse du fik i Tivoli-Garden? Uvurderlig. Jeg lærte at læse noder fra bladet. Oplevede for første gang at spille sammen med andre - og så oven i købet 48 andre! Lærte hvordan partiturmusik spilles og læres. Indså hvad det betyder at spille sammen med andre - i modsætning til at spille synkront. 2. Hvad fik du ud af de år i Tivoli-Garden? Det jeg lærte musikalsk. Oplevelserne i hverdagen og på rejser. Sammenholdet og vennerne. Glæden ved at være en del af en stolt tradition. 3. Hvad gik du glip af? Jeg føler ikke jeg gik glip af noget pga. Tivoli Garden. Det var på alle måder en fed oplevelse. 4. Hvordan bruger du din erfaring fra Tivoli-Garden i dag? Helt klart i studiesammenhænge, hvor jeg læser godt fra bladet, selvom jeg i dag spiller et andet instrument. Som kunstnerisk leder og producer for DR Big Bandet kan jeg mærke, at jeg partiturmæssigt set bruger erfaringer fra Tivoli Garden. Mange af mine venner fra Tivoli Garden kender og arbejder jeg stadig med i dag. Der er et helt specielt fællesskab imellem os. Navn: Peter Ettrup Larsen Alder: 44 år Instrument: Klarinet Antal år i Tivoli- Garden: 6 Profession i dag: Dirigent 1. Hvordan vil du beskrive den musikgrunduddannelse du fik i Tivoli-Garden? Fuldstændig uovertruffen. Jeg har dagligt glæde af de færdigheder, jeg fik leget ind dengang. 2. Hvad var det bedste ved at være i Tivoli-Garden? Der er faktisk mange ting, som 8 MUSIKEREN

9 16-årige Nikolaj Vestmar Henriques er i sin sidste sæson i Tivoli-Garden blevet dirigent. Og så skal han pensioneres. nuancer at arbejde med i den klassiske musik end i pop eller rock, hvor man bare skal holde en rytme. Eneste drengegarde Der er mange meninger om fordele og ulemper ved at dele piger og drenge op i forskellige garder. Tivoli-Garden er den eneste drengegarde i landet, og at der ingen piger er med generer ikke Nikolaj: Jeg har det fint nok med, at der ikke er nogen piger, selv om jeg nu ikke tror, det ville gøre den store forskel, hvis der kom piger med. Men der er ikke rigtig noget behov for, at der kommer piger ind. Der er en gammel tradition for, at det er en drengegarde, ligesom der er masser af pigegarder ude i landet. Der er en mere afslappet stemning, når der ikke er piger, tror jeg. Det ville selvfølgelig være meget interessant med nogen piger, men det kan vi bruge så meget tid på uden for Tivoli-Garden, griner han. Verden venter Efter ni års tro tjeneste i musikkens og Tivolis navn har Nikolaj fået en af landets bedste musikalske grunduddannelser, disciplin og masser af koncerterfaring. Når han forlader Tivoli Garden til efteråret, er hans plan at fortsætte som musiker resten af livet: Jeg vil rigtig gerne på konservatoriet og videre ud og spille i de store orkestre. Det skulle da ikke gøre noget at spille i Det Kongelige Kapel eller i London Sinfonietta. Hvis det skulle lykkes at rejse verden rundt og spille i forskellige orkestre, ville det være drømmen. Også kammermusiker og solist siger jeg gerne ja til, hvis det bliver tilbudt. Men bare det at komme ind på konservatoriet er svært. Så nu tager jeg en ting ad gangen, slutter Nikolaj, som allerede er anerkendt med Jacob Gades legat for unge talentfulde musikere og en førstepræmie i Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence. n væver sig ind i hinanden, men skal man samle det i ét forhold, vil jeg sige, det var den "humlebi-agtige" tilgang til musikudøvelse, vi hurtigt fik i blodet. Som bekendt kan humlebien jo i kraft af sin fysik ikke flyve. Den ved det bare ikke, så den gør det alligevel. På samme måde var der aldrig nogen, der fortalte os, at det var svært, så vi spillede bare. Den tilgang til musikudøvelse er faktisk ret fantastisk, specielt fordi der jo ikke bare var tale om et tomt indhold, men om, at tingene blev fulgt op af undervisning på højt plan og orkesterprøver, hvor overliggeren aldrig blev sænket. Vi lærte således ikke alene at spille, vi lærte også ganske tidligt at lytte, og det er jo en af de vigtigste færdigheder, når man beskæftiger sig med musik. 3. Hvad var det værste? Det værste var helt klart, da det sluttede. Jeg har overhovedet ikke følt, jeg led afsavn. Hverken min bror, Claus, der i dag solofløjtenist i Aalborg Symfoniorkester, eller jeg selv blev presset til at være i Tivoli-Garden. Vi var der af egen fri vilje. Dengang jeg var med, skulle man "pensioneres" som 16-årig, og den skæringsdato stod for mig helt klart som nærmest skræmmende. Heldigvis viste det sig jo, at der er en stor og spændende verden med masser af udfordringer uden for Tivoli-Garden, så jeg har foreløbig haft en ganske spændende "pensionisttilværelse". 4. Hvordan bruger du din erfaring fra Tivoli-Garden i dag? Der er ingen tvivl om, at de musikalske færdigheder, jeg tilegnede mig i Tivoli-Garden, er mig til gavn hver eneste dag. Her taler jeg ikke alene om de instrumentale færdigheder, der følger med at lære at spille et instrument på relativt højt niveau, nej, jeg taler også om den kompetenceudvikling, der på andre områder følger med det at spille sammen med andre: Intellektuelt udvikles koncentrationsevnen. Socialt styrkes kommunikationsevnen. Emotionelt udvikles oplevelsesevnen. Motorisk skærpes ko-ordinationsevnen. Alle disse færdigheder blev leget ind i os som drenge, og de indgår den dag i dag i alt, hvad jeg foretager mig, om det er at stå på podiet foran et professionelt orkester, spille koncert (som klarinettist eller pianist), komponere, skrive bøger, holde foredrag om musisk kommunikation i erhvervslivet, undervise mine dirigentelever på Sibelius Akademiet, hvor jeg i dag er >> NR. 6 juni

10 En uddannelse for livet Af Karen Bendix Når man siger ja til at gå i Tivoli- Garden, siger man også ja til en lang og tidsmæssigt krævende musikalsk grunduddannelse. Svend Kragelund har som musikalsk leder for Tivoli-Garden siden 1997 sendt stakkevis af små drenge gennem systemet i Tivoli. Han ved hvad det kræver, men også hvad man får med sig: Når man er færdig i Tivoli-Garden har man alle de basale tekniske, teoretiske og musikalske færdigheder på plads. De kan spille fra bladet, spille sammen, har disciplinen, kan spille for publikum og tør at stå frem og være solister. Så vi uddanner drengene specielt til at blive musikere. Når de er færdige her, har de al den grundlæggende viden og kunnen til for at gå videre med at arbejde med deres personlige musikalitet, store musikalske fraser og selvfølgelig instrumentet, mener Svend Kragelund, der husker sin egen tid på konservatoriet, hvor man kun spillede to koncerter om året og aldrig fik den ballast, der skal til for at stå foran et publikum eller en jury. Følge med tiden Der er i gennemsnit én dreng hvert år, der går ud af garden før tid. Enten pga. skilsmisse, flytning eller fordi de får andre interesser. Med prøver tirsdag og torsdag aften og koncerter lørdag og søndag er det svært at få et liv med skolekammerater og fodbold ved siden af. Men til gengæld får de i Tivoli-Garden både kammerater og opfyldt deres interesse for musik, mener Svend Kragelund: De er et sted, hvor alle spiller et instrument og har samme interesse. Her er det in at spille et instrument og spille godt. Så miljøet er fantastisk for Musikchef Svend Kragelund ser gerne, at Tivoli-Garden også får piger med. dem. Også konkurrencen, der opstår mellem dem er med til hele tiden at gøre dem bedre, da de derigennem inspirerer hinanden på en god måde. Men det er helt klart koncerterne og instrumentundervisningen, de synes bedst om. De har også fået lov at spille sammen med både Nik og Jay og Carpark North, ligesom vi har ændret orkesterbesætningen, så det nu er et fuldt udbygget harmoniorkester, så vi kan spille repertoire fra alle mulige stilarter. For vi må hele tiden følge med tiden. Faldende ansøgertal Ansøgertallet til Tivoli-Garden er faldet markant gennem de seneste år. Det betyder bl.a., at drengene nu begynder på et lavere niveau end tidligere, hvor man skulle spille et instrument og klaver for at komme ind. I dag skal de vise, de er musikalske gennem fx imitationsklappe-øvelser, rytme- og tonegenkendelse og andre lege. En af grundene til, at der er færre ansøgere, er bl.a., at der er rigtig mange andre tilbud for børn og unge, og at børn ikke er så vedholdende mere, mener Svend Kragelund: Det kræver, at man arbejder og vil øve på sit instrument hjemme, så man kan spille sit instrument i orkestret. Vi har ikke tid til at øve stemmer, så dem skal de kunne, når de kommer til prøverne. Og der er det da anderledes at gå til fodbold, hvor man ikke har hjemmeopgaver for. Selv om det mest er det klassiske repertoire, der spilles i Tivoli-Garden, er det alligevel ca. 50 % der ender som klassiske musikere og ca. 50 % der ender som rytmiske musikere eller som dirigenter, komponister eller producere. Kønsopdeling noget pjat Er du da tosset. Nu skal jeg snart pensioneres, så nu har jeg ikke længere noget imod at sige det højt. Jeg har aldrig forstået det der med at dele kønnene. Jeg har simpelthen for meget humoristisk sans til sådan noget pladder. Det hører ingen steder hjemme at dele drenge og piger op i forskellige garder, mener Svend Kragelund på spørgsmålet om, hvad det giver musikalsk at dele kønnene i pige- og drengegarder. Og han ved hvad han taler om, da han i 13 år var musikchef i Gladsaxe Pigegarden, samtidig med han var musikalsk leder i Tivoli-Garden. Der er rigtig meget potentiale i pigerne, da de passer deres ting, er flittige og ærgerrige. Så jeg kan slet ikke forestille mig, at man fremover har opdelingen i drenge og pigergarder. Også fordi ansøgertallet falder. Så for at få de mest kvalificerede, skal man selvfølgelig have pigerne med. Andet ville være noget pjat. Der er selvfølgelig et problem med faciliteterne, da der skal være både drenge- og pigeomklædning. Men det kan der findes en løsning på. Noget andet er, at unge mennesker >> lektor i direktion, eller alle de andre sammenhænge, hvor jeg indgår i relationer med andre mennesker. Der er således ingen tvivl om, at Tivoli- Garden har sat sig dybe spor i mit liv, og jeg er derfor også rigtig, rigtig glad for, at jeg stadig har kontakt til drengene med jævne mellemrum. Navn: Jan Glæsel Alder: 51 Instrument: Trompet Antal år i Tivoli- Garden: 10 Profession i dag: Musikalsk arbejdsmand :-) 1. Hvordan vil du beskrive den musikgrunduddannelse du fik i Tivoli-Garden? Uddannelsen fås ikke bedre, i hvert tilfælde ikke på det tidspunkt jeg var i Tivoli-Garden. Udover fantastisk soloundervisning på sit hovedinstrument, er Tivoli-Garden jo en fantastisk orkesterskole. Tivoli-Garden spiller/øver lige så meget som professionelle orkestre, hvilket giver sammenspillet de bedste muligheder alt sammen inden man er fyldt Hvad var det bedste ved at være Tivoli-Garden? Er lidt besvaret i foregående spørgsmål. Dertil kommer disciplinen, der faktisk har gjort, at jeg til dags dato aldrig er kommet for sent til en aftale/job. Hellere en time for tidligt end for sent. Endvidere var der på den tid en masse udenlandsrejser, så jeg fik set store dele af verden, inden jeg stoppede i Hvad var det værste? Det værste ved Tivoli-Garden var, at der lige uden for (den gamle) kasserne lå forlystelsen "Kraftprøven", hvor store mænd skulle slå med en kæmpe træhammer på en pind, hvorefter en lille dims fes op ad en skinne for at ramme en klokke "DIIIING"! 10 år med at lytte til den, brag efter brag, hvor man ventede på, om den ramte klokken, har givet store psykiske ar på mine trommehinder:-) Det er det eneste jeg kan komme på! 4. Hvordan bruger du din erfaring fra Tivoli-Garden i dag? Det er svært at svare på, men jeg tror, at hvis man har brugt 10 år fra man var 6-16 år på én ting, og den ene ting er blevet ens profession, så reflekteres det på alle måder i den måde, man arbejder på. 10 MUSIKEREN

11 Optagelse i Tivoli-Garden Før i tiden skulle man spille klaver og et andet instrument. Men i dag skal man kunne vise musikalitet og vilje. Optagelsesprøven består af små øvelser i rytmeimitation, tonegenkendelse, marchøvelser, m.m. Kommer man ind har drengene tre måneders prøvetid. Inden for den periode skal de knække koderne og forstå terminologien. Opbygning af musikskolen Drengene begynder i tamburkorpset på fløjte eller tromme. Efter 1-2 år får de instrumentundervisning på et blæseinstrument eller tromme. Efter et halvt år komme de til en lille prøve, så man kan se, om der er noget at bygge videre på. Når de 16-årige bliver pensioneret kommer de helt unge instrumentalister ind på orkestrets orkesterskole, hvor de får en halv times undervisning om ugen året rundt af professionelle musikere fra bl.a. Det Kgl. Kapel, DR Symfoniorkester og Tivolis Symfoniorkester. Samtidig er de i orkesterskole tre gange om ugen i tre timer ad gangen hele året rundt hos Svend Kragelund. I sommersæsonen er der orkesterprøve seks timer og ellers koncerter i haven. Ca. 1/3 af de faste blæsere i de store danske orkestre, bigbands og livgarden har trådt deres barnesko i Tivoli-Garden. har det med at blive forelskede. Og også med at slå op igen. Og det kan blive problematisk. Men det må man også kunne omgås. Så hvis der er lige så meget disciplin, og musikken fortsat er fantastisk, så ser jeg ingen problemer. Nej, piger og drenge skal spille samme, ligesom mænd og kvinder skal spille sammen i fx Livgarden og de store orkestre. Jeg tror, vi snart får piger i Tivoli-Garden, slutter Svend Kragelund. n Tivoli-Garden er landets bedste musikgrunduddannelse. Men ansøgerantallet er dalende. Navn: Frank Hasselstrøm Alder: 38 Instrument: Tivoli Garden: trombone/ marchtromme / nuværende instrument: piano, trombone mm. Antal år i Tivoli-Garden: 9 Profession i dag: komponist / producer 1. Hvordan vil du beskrive den musikgrunduddannelse du fik i Tivoli-Garden? Meget kompetent, seriøs og disciplineret. Muligvis en af verdens bedste musikskoler. Jeg betragter helt klart det musikalske fundament jeg fik i Tivoli-Garden som årsag til, at jeg fortsatte videre på konservatoriet, og at musikken blev min vej i livet. Selvom det selvfølgelig på forhånd kræver en vis motivation og lyst, for at man fx møder op hver lørdag morgen kl. 8 for at lære teori og hørelære. 2. Hvad var det bedste ved at være Tivoli-Garden? Jeg kan stadig huske den første oplevelse af musikalsk lykke, når man sad på sin lille plads og var en del af det store orkester, og det hele bragede derudad, så æggebakkerne var ved at falde af væggene. Især når vi efter 117 omgange af Champagnegaloppen - fx spillede slaviske danse eller 1812-ouverturen. Og derudover at være omgivet af dedikerede lærere, som kunne få én til at sidde helt yderst på stolespidsen for at give det allerbedste, man havde i sig. Så var kammeratskabet også rigtig fint. (Og så scorer rejser til fx USA/Disneyland også ret gode point hos en 10-årig!) 3. Hvad var det værste? Dengang ville jeg nok have sagt, at det værste øjeblik var der, hvor jeg blev nødt til at vælge fodbolden fra (som jeg vist også gik ret meget op i). Og nok også at stå rør i fuld uniform en varm sommerdag på plænen, mens alle vennerne derhjemme var på stranden. 4. Hvordan bruger du din erfaring fra Tivoli-Garden i dag? Jeg tror, at alle fra Tivoli-Garden, hvad enten de er fortsat med at lave musik eller ej, på et eller andet plan har taget disciplinen, seriøsiteten og det at være en del af noget med sig. NR. 6 juni

12 Take Away Show og grovkornet musikvideo Filminstruktøren Vincent Moons anarkistiske musikvideoer har bredt sig som en steppebrand på internettet, og flere af de danske bands, der i år optrådte på SPOT Festival, har arbejdet sammen med ham. Uanset om det er danske undergrundsbands eller amerikanske REM den franske filmmager arbejder sammen med, så har han kun én mission: at genoprette det ødelagte forhold mellem musikere og musiklyttere. Af Mia Fuglsang Holm Ofte så forstår jeg bedre musikken, når jeg lærer musikerne at kende, fortæller Vincent Moon. På computerskærmen glider Københavns tårne flakkende forbi, indtil kameraet hopper uroligt hen til en sofa, hvor et par medlemmer af gruppen Efterklang sidder. I baggrunden er en bogreol fyldt med bøger. Gruppen spiller en akustisk udgave af mirror mirror, mens kameraet følger mere eller mindre tilfældigt med. Et par klik med musen, og på en ny webside ser man de tre medlemmer af REM stå i en sexshop og spille en akustisk udgave af deres nummer Supernatural superserious - igen urolige optagelser, der langsomt sniger sig ind på musikerne. Modreaktion til MTV Fælles for disse musikvideoer er Vincent Moon. En 30-årig franskmand, der med sine grovkornede nærmest amatøragtige optagelser på få år formået at skabe en helt ny og anarkistisk stil indenfor musikfilm og musikvideoer. Ikke gennem traditionelle musikkanaler som MTV, men ved at lægge store dele af sin produktion ud på internettet, hvor filmene kan ses gratis. Selvfølgelig begyndte jeg som en slags modreaktion til MTV. Alt hvad vi ser på tv, er MTV, hurtige historier og forsimplede relationer mellem mennesker. Forholdet mellem musiklyttere og musikere er gået helt skævt, efter MTV kom, så selvfølgelig startede jeg som en modreaktion, men sådan har jeg det ikke længere. Nu vil jeg redefinere og skabe et mere respektfuldt forhold til publikum, ikke et diktatorisk forhold, siger Vincent Moon, mens hans øjne flakker uroligt rundt og afsøger den københavnske cafe, hvor han sidder. Take Away Show Vincent Moon er altid på jagt efter nye visuelle udfordringer i musikkens verden. En jagt, der indtil videre har resulteret i samarbejder med så forskellige grupper som de danske bands Efterklang, Slaraffenland og Choir of Young Believers og Tom Jones, REM og Arkade Fire. Hans efterhånden store videoproduktion startede som take away-shows tilbage i Det er korte musikfilm, ofte optaget i ét langt klip, hvor han filmer musikerne, mens de optræder. Ikke på en scene, men på tilfældige steder ofte ude blandt almindelige mennesker på gader, i parker eller på caféer. Resultatet er en blanding mellem rå liveoptagelse og en musikvideo. Folk tror, det er nyt, det jeg gør, men jeg er bare gået tilbage til det grundlæggende, til noget meget simpelt og noget meget naturligt. Det handler blot om musikere, der spiller musik, og det behøver man ikke altid en stor scene for at gøre, forklarer Vincent Moon så ivrigt, at hans engelske ord bliver helt forvredne af den kraftige franske accent. Vincent Moon fortæller ikke historier i sine videoer. Hans nøgne fotocollager lader musikken tale for sig selv, for det er altid musikken, der er kernen i hans optagelser. Her laver Moon optagelser af Efterklang. Hipt med low budget Fra de korte musikvideoer tog han på et tidspunkt springet til længere dokumentarfilm om musikere. Den seneste musikdokumentar er La faute des fleurs om den japanske kultsanger Kazuki Tomokawa, men Vincent Moons nærmest anti-helte-agtige tilgang til filmmediet har hevet undergrunden ind på de bonede gulve og gjort det smart at være lowbudget. Det er vel at mærke længe før, at begreber som konkurs, bankkrak og arbejdsløshed blev en del af den daglige nyhedsoplæsning. Etablerede bands som Arcade Fire og REM, der har millionkontrakter og store pladeselskaber i ryggen, har også benyttet sig af hans rå og poetiske tilgang til det at portrættere musikere. Ofte så forstår jeg bedre musikken, når jeg lærer musikerne at kende. Jeg er meget optaget af menneskene bag den kreative proces, og hvad vi kan skabe sammen, og af det, der ligger bag musikken. Jeg prøver altid at presse mig selv, jeg er meget 12 MUSIKEREN

13 Her kan du se musikvideoer og take away shows lavet af Vincent Moon: krævende, men jeg føler mig fri, siger Vincent Moon og slår blikket ned. Han tømmer sin lille kop med espresso i én slurk og sidder uroligt på den høje stol. Måske er han genert, eller også kører der blot konstant en indre film bag den franske mands store brune øjne. Vincent Moon vil redefinere og skabe et mere respektfuldt forhold til publikum, ikke et diktatorisk forhold, som man oplever på MTV. Her er han i gang med optagelser med den danske gruppe Efterklang. Musikken er kernen Ingen af Vincent Moons musikdokumentarer eller musikvideoer har elementer af klassisk historiefortælling eller journalistik. Derimod lader hans nøgne fotocollager musikken tale for sig selv, for det er altid musikken, der er kernen i hans optagelser. Han er blot en tavs skygge, der følger musikerne med sit kamera. Hvorfor skulle jeg lave interview med folk? spørger han tilbage og ligner pludselig en lille dreng, der ikke forstår spørgsmålet. Selvfølgelig stiller jeg nogle spørgsmål, men jeg har det ikke så godt med ord, jeg kan bedre lide det, der ligge bag ordene det, man ikke kan udtrykke med ord. Folk tænker på historier som noget, man kan definere med ord. Noget med en start, en midte og en slutning, men sådan tænker jeg ikke på historier. Mine yndlingshistorier er dem, man ikke kan fortælle med ord. Det handler mere om rytme, om musik. Jeg synes, at der er meget fortælling i mine optagelser, men det er ikke den slags fortælling, som man kan tale om. Når jeg optager, tænker jeg ikke særlig meget på, hvordan det skal ende, jeg har aldrig en plan, vi prøver os bare frem. Selvfølgelig laver vi nogle gange fejl. I mange af mine film kan man se fejl, men er det skidt? Jeg viser fejlene, det >> THE ULTIMATE STAGE PIANO THE NEW NO-COMPROMISE CP1 STAGE PIANO FROM YAMAHA FEATURING THE REVOLUTIONARY SPECTRAL COMPONENT MODELING SYSTEM. IMPRESSIVE DESIGN EASY OPERATION NATURAL WOOD KEYS INSPIRING VINTAGE EFFECTS SUPERIOR ACOUSTIC PIANO SOUND INCREDIBLE VINTAGE E-PIANO SOUNDS NR. 6 juni

14 Tre der har arbejdet sammen med Vincent Moon: Rasmus Stolberg, bassist i Efterklang: Vincent Moon er absolut en af de bedste, og det mærker man tydeligt, når man arbejder sammen med ham. Han er en stor æstetiker, og han har en kæmpe fornemmelse for musik. Han fornemmer musikken, før den høres, også selvom han aldrig har hørt den før. Det, Vincent Moon gør med sine optagelser, er, at han formår at fjerne musikernes skjold og våben, så de kun står tilbage med en guitar. Det bliver meget personligt, og han kommer meget tæt på de musikere, han portrætterer, og det gør et stort indtryk. Personligt bliver jeg altid meget udfordret, når jeg er sammen med ham. Man bliver simpelthen fyldt med energi. Han er meget ægte og en mærkelig blanding af en fransk gentleman og en glad lille dreng, der godt kan lide nutella. Vi har efterhånden lavet take away-shows med Vincent Moon, og resultatet af vores samarbejde er tydeligt, for når vi er på turné, får vi altid en-to mails fra andre Vincent Mooner for hver nye by, vi kører ind i. De er blevet inspireret af hans arbejde og vil gerne lave optagelser med os. Det, Vincent Moon gør med sine optagelser, er, at han formår at fjerne musikernes skjold og våben, så de kun står tilbage med en guitar, fortæller Rasmus Stolberg, bassist i Efterklang. burde vi alle gøre noget mere, siger Vincent Moon og løfter blikket fra sin tomme espressokop. Nedbryd barriererne Han tror på, at den bølge, han har startet med sine take away-shows, har gjort en forskel, og han håber, at deres fortsatte liv på internettet kan være med til at skabe en ny forbindelse mellem musikere og publikum. Måske kan filmene være med til at nedbryde nogle barrierer. Vi oplever ofte musikerne med en vis distance, og især pladeselskabernes markedsføring presser musikerne op på en piedestal, hvor de ikke hører hjemme. De er jo bare mennesker. Med REM fandt jeg ud af, at de bare var nogle fantastiske musikere, og vi havde det sjovt og kørte rundt i en bil, og de spillede musik. Det var meget basalt og meget smukt, og jeg tror, at det er det, folk vil have nu om dage, for der er blevet skabt en alt for stor kløft mellem musikere og publikum. Vi skal tilbage til det basale, hvor det kun er musikken, det handler om. Og den musik kan meget vel vise sig at være dansk, for netop hjemvendt fra to måneders Europaturne og optræden på Spot Festivalen er Efterklang parat til et nyt samarbejde med den franske filmmager. Den danske gruppe og den hurtigtalende franskmand skal bruge den forestående sommer på et større projekt på en hemmelig ø. Mere vil hverken Efterklang eller Vincent Moon afsløre på nuværende tidspunkt. n Om Vincent Moon Fransk filmskaber, født i Paris Har primært beskæftiget sig med at producere musikvideoer med relativt ukendte bands og lave dokumentarfilm om musikere, lige fra amerikanske REM til den japanske kultsanger Kazuki Tomokawa. Var i 2009 artist in Focus på den danske filmfestival CPH:DOX. Hans store produktion af take away-shows med bands fra hele verden - også danske - ligger på internettet til fri afbenyttelse. Hans meget impressionistiske og rå optageform er ofte blevet betegnet som guerrilla filmmaking. Gunnar Madsen, leder af ROSA (Dansk Rock Samråd): Musik og visualitet har gået hånd i hånd meget længe, tænk bare på Elvis store tv- og filmoptrædender, så musikken og det audiovisuelle har altid nydt godt af hinanden, men jeg er meget begejstret for Vincent Moons tilgang til det at portrættere musikken. På Spot forsøger vi at sætte rammerne om musikken, som skal være kernen i den her branche, og så er det fedt at møde en person som Vincent Moon (der var gæst på SPOT i 2009, red.), der gennem det visuelle har de samme fokusområder: den gode sang og den gode performance, på den måde har vi noget kulturpolitisk tilfælles med ham. Mange kunstnere bliver masseproduceret med ekstremt dyre videoer og programmerede shows, men på det alternative marked spiller det en stor rolle at søge en integritet og en anderledes formidlingsform, og der tror jeg, at Vincent Moons arbejde udstråler meget troværdighed. Han bevæger sig rundt i et dogmelandskab, og han er med til at fortælle den gode historie om, at den seriøse musik eksisterer, og at det godt kan betale sig at opsøge den. Bertis Downs, manager for REM: Vi prøver alle at finde en måde at sælge albums på. I dag er det meget tydeligt, at folk, der kan lide et band, vil have mere end bare musikken, så man prøver at efterkomme det behov. Nogen siger, at man skal filme alt og udgive det, men det gør vi ikke. Når REM beslutter sig for at lave et album, så er det det, de laver, de gider ikke have et helt kamerahold rendende rundt. Men Vincent Moon var anderledes. Han er meget åben og tillidsfuld, og det er meget tydeligt, at han har et ungt menneskes følsomhed, og det var slet ikke noget problem at have ham rendende rundt med et kamera. Fra det første øjeblik vi mødte ham, havde han sit kamera tændt. Han taler ikke meget, han filmer altid. Det ender med, at han kasserer det meste, men han gemmer de få magiske øjeblikke, som han har fanget. Han fanger det kaotiske, hans fortællinger er ikke lineære. De går ikke fra punkt A til punkt B, det er mere tilfældige og kaotiske scener. Hans arbejde er meget impressionistisk, og hans film om REMs koncerter i Dublin er hans meget personlige fortælling om den begivenhed. 14 MUSIKEREN

15 Postkort med udsyn! Navn. Karen Marie Troldborg Alder: 29 år. Hovedinstrument: Sang Uddannelsesretning: Sang og sangskrivning/komposition, 4. år på DJM i Århus. Udvekslingssted: Conservatorio Superior de Música, Oscar Espla, Alicante, Spanien Hvorfor tog du på udveksling netop her? Jeg trængte mest af alt til at opleve verden på egen hånd. At det blev Alicante var mere eller mindre tilfældigt. Jeg så mest af alt udvekslingen som en mulighed for endelig at have god tid til at fordybe mig i min egen øvning og sangskrivning, og som en chance for at blive inspireret af et andet sted og en anden kultur. Konservatoriet i Alicante underviser udelukkende i klassisk musik og jeg var glad for muligheden for at lære mere om den klassiske musik. Jeg taler spansk og har tidligere boet i Spanien, så jeg glædede mig til gensynet. Hvad synes du om byen og konservatoriet? Det er inspirerende at være i Alicante, men jeg har aldrig helt bestemt mig for, hvad jeg synes om byen. Alicante har palmepromenader, en havn fuld af både, en eventyrisk, gammel mauerborg, en lille, slidt strand, en evindelig strøm af turister fra hele verden, et sindsygt antal barer i forhold til indbyggertallet (som er ret lig Århus ), en mand uden næsetip, en stribet killing i en hulvæg og veje, der altid larmer med asfalt, hjertekvaler, motorer og fyrværkeri... Konservatoriet underviser udelukkende i klassisk musik, så skolen har ikke et eneste elektrificeret sammenspilslokale. Generelt er den sparsomt indrettet m.h.t. øvelokaler. Kun få udvalgte har ret til at øve på skolen, resten øver andre steder. Der er ingen fredagsbar, intet studenterråd, ingen festforening, hvilket minimerer skolens sociale liv. Til gengæld er underviserne kompetente og genuint interesserede i deres job og i deres elever. Jeg er imponeret over, hvorledes de har taget imod en elev, der kommer fra en helt anden baggrund, end den de underviser i. Skønt jeg er blevet klar over, hvorfor jeg ikke er klassisk musiker, har jeg virkeligt lært en masse, der gavner mig som sanger og sangskriver. Er der nogle kulturelle forskelle du har bidt særligt mærke i? Ja, de sproglige finurligheder blandt andet: I Spanien bærer man rundt på tiden, sprogligt. Og man skider i mælken, sprogligt (især når man ser fodbold). Vil man fortælle, man ingen penge har, peger man under næsen. Hvad vi i Danmark kalder et 11-tal, kalder man for to lys hernede. Hvis man har to lys, har man ingenting. Så lever man af snottet fra næsen. En sjov historie Alicante byder ikke på så mange, musikalske oplevelser foruden dem, man har med sig selv i øvekammeret, så jeg fortæller en historie: Jeg blev en dag berøvet min taske, men opdagede det først, da en politibetjent kom tilbage med den. Det viste sig, en tyv havde stjålet den, mens jeg sad og læste på havne-kajen. Tre undercoverbetjente havde overværet tyveriet og fanget den skyldige, som nu stod i håndjern fem meter væk fra mig. Jeg fik besked på, at jeg næste dag skulle møde op det og det sted. Jeg forstod det, som at jeg skulle underskrive nogle papirer. Men næste dag viste det sig, at jeg skulle vidne mod tyven i retten. Uden at være forberedt på det, sad jeg pludseligt i en ventesal på en bænk tæt op og ned af tyven. Vi gav hinanden hånden pænt. Slet ikke som om vi var tyv og offer, og så gik vi ind foran de kutteklædte dommere sammen, og han blev idømt en mindre bøde. Spillestedstip. Jamboree er byens eneste egentlige spillested, der kan man jamme hver torsdag. Mustang Sally, Stolte Mary og lign... Resten af ugens dage spiller forskellige, lokale musikere koncerter, der aldrig rigtigt har kunne få mig op at ringe. Turisttip: Rejs over bølgerne med kvalmebåden for 15 euro til Isla Tabarcas, og oplev et dejligt dovent, spansk ø-liv, eller tag med toget til den smukke by Valencia og oplev las fallas, en af de mest berømte festivaler, hvor hele byen er udsmykket med fantasifulde figurer, som til sidst afbrændes for at markere overgangen fra vinter til sommersolhverv. Er der noget særligt du savner fra Danmark? Familie, gamle venner, mine bands, let adgang til dansk poesi, Århus kons gode forhold og store flygler. NR. 6 NR. juni april

16 Bjergsang i Århus 21-årige kurdisk/danske Rewan Riko mener, at han har opfundet en ny musikgenre. Ud af heftige dance-beats, rap, dansk lyrik og traditionelle kurdiske fraseringer opstår genren Hemereng - regnbuespektret. Af Jakob Edut Far og søn forener musik fra Europa og Mellemøsten. Rewan Riko (tv.) og hans far, Gare Sazkar, har udgivet nummeret Were Were Yare, der forener vestlig dancemusik med kurdisk bjergsang. Foto: Kim Døssing Første single "Were Were Yare", som løst oversat betyder "Kom, kom min elskede", er færdigproduceret, og det er med blandet stolthed og nervøsitet, at Rewan Riko sætter nummeret i gang på computeren i AB Studio i Århus. Selvom Rewan har hørt nummeret igen og igen i snart et år, lytter han alligevel intenst, mens dancebeatet fylder lokalet. Flydende synth, rap og ikke mindst den karakteristiske kurdiske vokal leveret af hans far, Gare Sazkar, blander sig. Rewan nikker anerkendende. Han virker klar til, at resten af verden nu skal præsenteres for gruppen Li Dîne og deres internationale genreleg. Kommercielt krydsfelt Den utraditionelle band-konstellation, der udover far og søn også består af en lang række af sangere, rappere og musikere af mange oprindelser i en fritflydende løs konstruktion, har tidligere optrådt ved [REAL]-arrangementer på Musikcafeen i Århus. Det har været med til at sikre dem en plads på dette års SPOT Festival, og en aftale med filmselskabet Frontier, der har tilbudt at producere en musikvideo til Li Dînes første single. Musikken lægger sig genremæssigt i krydsfeltet mellem kurdisk folkemusik, amerikanske rap og r'n'b-traditioner og dansk pop. En genre, som duoen kalder 'Hemering' - det kurdiske ord for spektret af farver i regnbuen. Rewan Riko, der er idémageren bag projektet, er selv meget sikker på projektets succes: Jeg tror, at vores musik henvender sig bredt. Både til unge og ældre og til danskere og kurdere. Jeg tror både, den kan virke på P3 og danske diskoteker, men også blandt kurdere over hele verden. Mange har tidligere forsøgt sig med at blande kurdisk tradition med vestlige rytmer, men de har aldrig gjort det med den rigtige feeling og respekt for begge stilarter. Det er det, jeg føler, at jeg kan. Rewan ser selv et stort kommercielt potentiale i at producere musik, der bygger på mange traditioner, og derfor også har mange aftagere over hele verden. Han føler, at han med 'Hemereng'-genren byggere videre på den musiktradition, som han har fået hjemmefra. Musik i alt Rewans far, Gare Sazkar, der i dag er 54 år, kom til Danmark i 1985 som kurdisk flygtning. Førhen havde han levet et liv som kendt og feteret musiker og spillet mange steder i Iran, Irak, Syrien og Tyrkiet. Gare var vokset op med folkemusikken og den kurdiske bjergsang og brugte som ung mand i 70'erne folkemusikkens sjælfulde tekster til at beskrive det politiske billede og kampen for et samlet Kurdistan. Den politiske aktivitet fortsatte også efter at Gare blev bosat i Danmark, men efterhånden som Regionen Kurdistan opnåede en højere grad af selvstyre i starten af 90'erne, blev de politiske tekster udskiftet med den traditionelle bjergsang og folklore ved festlige lejligheder. Jeg mener, at der er musik i alting. Jeg har 16 MUSIKEREN

17 Rewan Riko er vokset op i et hjem, hvor kurdisk musik og P2 s klassiske sendeflade gik hånd i hånd. Kombineret med Rewans egen smag for hård rock, pop, hip-hop og R n B, har han skabt genren Hemereng, som han håber slår igennem i Danmark og blandt kurdere i hele verden. Kim Døssing spillet musik så længe, jeg kan huske, og jeg har læst rigtig meget om mange typer musik. I mit hjem kører der altid en radio med musik et eller andet sted, forklarer Gare Sazkar, der ved siden af musikerkarrieren i Danmark arbejdede som lærer og tolk. [REAL] I maj, juni og juli vil MUSIKEREN byde på tre artikler, hvis fællesnævner er, at de tager udgangspunkt i Århus-projektet [REAL]. Projektet præsenteres af Musikcaféen i Århus med støtte fra Statens Kunstråd samt en række samarbejdspartnere, og styres af en baggrundsgruppe sammensat af folk fra musikmiljøet med både dansk og flerkulturel baggrund. [REAL] håber at inspirere musikere og koncertarrangører, dele erfaringer og skabe et tættere samarbejde mellem danske og flerkulturelle aktører i musiklivet. I løbet af præsenterer [REAL] 15 koncerter med udgangspunkt i specifikke etniske musiktraditioner, og ønsket er at øge tilgængeligheden af musik, der oftest ikke finder vej til de etablerede kulturinstitutioner, og hermed bidrage både som inspirationskilde samt skabe enestående musikoplevelser. En væsentlig målsætning for [REAL] er at øge de kulturelle tilbud for det eksisterende koncertpublikum, samt at henvende sig til dem, der i mindre grad benytter de offentligt støttede kulturinstitutioner. På længere sigt er det hensigten at videreformidle [REAL] konceptet og derved dele erfaringer med andre interesserede spillesteder og kulturinstitutioner. Mere information på real.musikcafeen.dk Det var derfor også naturligt, at Gares fire børn alle skulle i musikskole og tilegne sig den klassiske musiks grundlæggende viden. Der er syv grundtoner, ligesom der i de gamle persiske religioner er syv engle. Jeg føler, at musikken går igen i alt, hvad vi foretager os, så derfor mente jeg, at jeg blev nødt til at give musikken videre til mine børn, selvom jeg aldrig har forlangt af dem, at de skulle blive professionelle musikere. Og farens kærlighed til musikken blev hurtigt overtaget af sønnen Rewan. Han tog musikken til sig, og følte sig lige godt hjemme i den kurdiske og den europæiske musik. Jeg har det godt i begge de musikalske verdener. Jeg er vokset op med blandingen af de to derhjemme, og det har gjort, at jeg synes, jeg har en forudsætning for at kæde dem sammen på en måde, som jeg ikke har set andre gøre det før, forklaren Rewan Riko. Han nævner selv populære danske lyrikere som Steffen Brandt, Thomas Helmig og Poul Krebs som sine inspirationskilder i dansk musik, og især den underliggende humor, der findes i selv alvorlige og dybe tekster, synes Rewan, han genkender fra den kurdiske musik. Det var på tide at kaste sig over et projekt, der blandede de to stilarter. Jeg turnerede med min far med den kurdiske musik, da jeg var 15 år gammel sammen med nogle af de bedste kurdiske musikere, og jeg var i England og arbejdede med at producere musik i Nu er jeg tilbage i Århus og klar med min egen stil, forklarer Rewan. Gare Sazkar har turneret i hele Mellemøsten som sanger, og som blot 15-årig kom sønnen Rewan med på turné. Den kurdiske sangtradition, hvor historieforløb og fortællinger udspiller sig i en lang hymne, har Rewan Riko nu forsøgt at omsætte til moderne danske og engelske hits. Foto: Kim Døssing Gåpåmod og realisme Den blot 21-årige sangskriver og producer er dog ikke bleg for at erkende, at det store internationale gennembrud langt fra er en selvfølge. Nu har vi arbejdet på Li Dîne i et år. Vi har materiale liggende til en cd med numre, og vi har snart både single og video klar. Det er det, jeg har villet i lang tid, og jeg håber, at det bliver taget godt imod. Gør det ikke det, er der altid en plan b. Så må jeg jo bare kaste mig over noget andet inden for musikken. Jeg mener, at hvis man har de rette ambitioner og holdninger og sørger for at komme i kontakt med de rigtige mennesker, så kan man nå langt i sit arbejde for at få succes. Og både ambitioner og netværksevner fejler ikke noget hos Rewan Riko. Lige efter Li Dînes koncert på SPOT Festivalen, må han hoppe på et fly til København, da han er blevet udvalgt til at skrive musik med Brian Michael Cox og Sam Thomas, der tidligere har skrevet hits for bl.a. Usher, Chris Brown, Mary J. Blige og popdivaen Mariah Carey. Men selvom muligheden for at gå i krig med helt andre musikalske projekter eksisterer, er der ingen tvivl om, at Li Dîne er Rewan Rikos hjerteblod og hans musikalske indspark i en multifacetteret verden af musik: Der findes så meget fantastisk musik fra hele verden, og hvis man respekterer musikken og dens forskelle, kan man få noget helt nyt og interessant ud af at blande stilarterne. Jeg er vokset op med to musiktraditioner, som jeg kender og elsker, og det vi laver i Li Dîne er min måde at føre den bedste musik fra begge verdener videre på. n NR. 6 juni

18 N NV NØ V SV SØ Ø Fra gulerødder til gullasch S Den gode præstation kan skabes gennem coaching. Af Line Fredens (koncertmester for 2. violin i MSO og certificeret coach) Hvem vil ikke gerne yde sit bedste og levere en toppræstation? Men hvordan opnår man det? Den gode forberedelse er ikke bare at øve sig, man skal også udvikle den dialog med sig selv, der får det hele til at vokse. Her er et vigtigt element musikerens voksende mind-set. Et voksende mind-set er den mentale indstilling, hvor musikeren formår at sætte sig selv i parentes og i stedet være opslugt af processen i det arbejde, der udføres. Det er en holdning til at kunne finde en løsning, selvom det ser svært ud. Husk, når det går godt Opmærksomhed mod den mentale side af et musikerskab vil kunne betyde en revolutionerende forskel hos den enkelte musiker: hvordan man kan bygge videre på og udfordre sine erfaringer, så de danner en positiv opadgående spiral. Kort sagt at lære at reflektere over egen læring. I coaching dyrkes denne refleksion. Ved gennem coaching at blive opmærksom på sine tanker og handlemønstre kan der arbejdes med at optimere det, der virker godt og finde alternativer til det, der hæmmer. At italesætte hvornår du er bedst og analysere, hvad der var til stede i disse situationer, vil gøre det nemmere at bygge videre på dine succeser. Vi er gode til at tænke over, hvorfor noget gik galt, og her ligger selvfølgelig også vigtig læring. Men vi må ikke glemme at tænke over, hvorfor noget gik rigtigt godt, for her ligger nøglen til den ønskede fremtid. Vi vil gerne have flere af de gode oplevelser, så bevidstheden om, hvad der bidrager til disse, er en vigtig viden at have med sig. Det, du fokuserer på eller forventer, skaber din virkelighed. Lad det simre Hvordan musikere går fra at hakke gulerødder til at lave gullasch, som titlen er taget fra, En grundig forberedelse, der får lov at sætte sig i kroppen, så man frit kan spille og yde sit bedste ved koncerter er den grundlæggende idé, der ligger bag coaching af musikere. På billedet ses Malmö Symfoniorkester, hvor Line Fredens er koncertmester for 2. violin. Foto: MSO hænger sammen med, at når du står i køkkenet og skal lave gullasch første gang, har du en opskrift. Du hakker gulerødder og skærer løg. Det hele puttes i gryden og er nu ude af dine hænder. Det skal simre, og det er her, ude af dine hænder, at gullaschen opstår. Den skaber sig selv, fordi du har gjort det rette forarbejde. Du skal bare slappe af og vente. Lave noget andet, måske dække bord. Du skal stole på, at du har startet processen, og resten sker af sig selv. Første gang kan det måske være svært, men jo flere gange du har set det ske, vil det blive lettere og lettere at slappe af og lade gryden simre. Når du har lavet gullasch mange gange, behøver du ikke mere nogen opskrift. Du ved lige, hvad der skal til, og måske finder du på at tilføre dine egne krydderier, så gullaschen bærer dit eget helt personlige præg. Som musiker starter vi også ud med en opskrift. Vi får den af vores lærer, eller vi udfordres af nye noder. Hver uge møder vi op og får en relevant bid af opskriften. Vi går hjem og øver os på alle detaljerne, til de sidder på rygraden. Nu er det, vi skal til at lave gullasch. Nu skal detaljerne blive helhed, og når det sker, vil gullasch opstå. Men først når vi slapper af og dækker bord. Det kan ikke forceres. Det skal simre under svagt blus. Hurtigt og langsomt system Hvilke hjerneprocesser er i spil, når gryden sættes over i musikerhjernen? Og hvorfor skal der dækkes bord imens? Hjernen har to tænkesystemer. Et langsomt og et hurtigt system. Det langsomme system er analytisk, og det er her, vi læser opskriften og arbejder med detaljer. Her gøres forarbejdet. Det er den bevidste og den sproglige tænkning. Det hurtige system er holistisk. Det har fornemmelse for helheder. Her tænkes i billeder, og det intuitive er i højsædet. Det er i dette intuitive system gullaschen bliver til. Det er derfor, der skal dækkes bord, mens gullaschen simrer. Det hurtige system kommer i spil, når vi slapper af og tænker på noget andet. Når vi træder et skridt tilbage fra det, vi er i gang med og lader det ubevidste tage over, indtræffer den jeg-løse tilstand. Nu er det, musikeren synes, musikken spiller sig selv forfatteren, at ordene kommer så hurtigt, at han næsten ikke kan følge med. Mozart er et godt eksempel på, hvad der sker, når det hurtige system tager over. Han skrev lynhurtigt sin musik ned uden stort set at rette i det bagefter. Det var, som blev musikken dikteret til ham fra andet sted. Det er den optimale tilstand for en musiker. 18 MUSIKEREN

19 Selvet til side Det, der gør kunst til kunst, er netop denne kreative proces, der finder sted, når det hurtige system kommer i spil. I vores del af verden og i vores tid er faren, at formålet med kunst bliver personlig profilering. I udsendelser som X factor, hvor det er egoet, der sættes i centrum, gøres kunsten kunstløs. Dens særlige kendetegn opløses med fare for at gøre kunsten betydningsløs på bekostning af dyrkelsen af egoet. Men da det sublime først opstår, når selvet sættes i parentes, har denne ego-dyrkelse skabt sin egen begrænsning. Det langsomme og det hurtige tænkesystem udgør tilsammen en helhed. Kreativitet er en hurtig pendulering mellem de to systemer, mellem det hurtige systems evne til at skabe idéer og det langsomme systems målrettede, deterministiske tænkning. (Fredens, 2009) Viden om disse to systemer kan bruges til at optimere musikerens præstation. Men også forberedelsesfasen kan forbedres, hvis der i øvningen penduleres mellem de to tænkemåder. Lad musikken tale Hurlumhejhuset i Tivoli har en trappestige, hvor hver side af stigen bevæger sig op og ned. Hvis du fanger det næste trin i rette øjeblik, kommer du til tops uden at foretage dig andet end at skifte ben. Dette billede kan overføres til øverummet. Bevistheden om at pendulere mellem det langsomme og det hurtige system kan sætte skub i udviklingen. Lad os sige, du arbejder intenst med et nyt kompliceret værk. Du arbejder i det langsomme system, du lærer noderne og arbejder målrettet med detaljerne. Det er her, det vigtige forarbejde ligger, og her arbejder du analyserende. Men vær bevidst om, at det hurtige system også skal bringes på bane. Line Fredens er både musiker og coach. Hun arbejder med et mind-set, hvor musikerne fokuserer på processen i stedet for målet. Detaljerne skal tilsammen udgøre en helhed, så når delene er øvet som dele, skal de kædes sammen. Nu lægger du analysen på hylden og træder lidt i baggrunden, så det du har indøvet får en chance for selv at finde på plads. Selvfølgelig er du en vigtig brik i dette spil, for du skal kunne ændre din opmærksomhed fra at være fokuseret og til at være receptiv. I analysen taler du til musikken, men i helhedsbearbejdningen lader du musikken tale til dig. Det er her, at gulerødder og løg bliver til gullasch, og sproget træder i baggrunden for billeder og intuition. Det er mental borddækning, hvor du træder ud af rummet og lader tingene ske. Denne tilstand kan ikke bare forventes at dukke op af sig selv til koncerten. Den skal med hele vejen. Visualiser en ønsket tilstand Inden for sporten bruges visualisering som en del af forberedelserne. Ved mentalt at se sig selv udføre den ønskede handling på den optimale måde, skabes den hjernemæssige forudsætning for at kunne finde den ønskede tilstand, når det gælder. Hjernen kender ikke forskel på en mental forestilling eller virkelighed, og det kan udnyttes til at lave mentale generalprøver, inden selve præstationen. Når dagen så kommer, og opgaven skal føres ud i livet, tænker hjernen Det her det kan jeg, det har jeg gjort mange gange før. Den bedste performancetilstand er punktet midt mellem at være tændt og afslappet. For meget af det ene eller det andet vil hæmme udførelsen. Så mentale generalprøver i den optimale tilstand er et redskab, der kan gøre den afgørende forskel eksempelvis til en konkurrence. Coaching guider Den mentale side af et musikerskab skal ikke undervurderes. Gallway, som er en af coachingens inspiratorer og manden bag bogen The Inner Game of Music, har lavet denne formel: p = P b. Som betyder: præstation = Potientiale barrierer. En barriere kan eksempelvis være, at personen (selvet) kommer i vejen for sig selv. Den bevidste analytiske tanke spænder ben for det holistiske, at være. Slip din bevidste tanke og lad tingene ske. Compact Monitoring Systems NY CMS 40 Denne tilstand, der selvfølgelig forudsætter, at det analytiske forarbejde er gjort, er en tilstand, der også skal læres. Her kan coaching bidrage til en øget bevidsthed om egne tankemønstre og handlemønstre. Denne bevidsthed kan reducere barrieren i Gallways formel betydeligt, og effekten vil være en bedre præstation, en bedre øvning eller bare et sjovere liv. Coaching kan hjælpe til med at anspore vejen mod den holistiske tilstand, hvor den intuitive billedlige tænkning fører an. Den tilstand kan ikke forklares, men skal erfares, og derfor er coaching redskabet til denne mentale proces. I coaching gives ingen anvisninger eller svar. Der guides udelukkende og åbnes herigennem op for musikerens egne erkendelser og opdagelser, og det er kun på denne måde, at der kan opstå læring i det hurtige system, fordi det arbejder selvstændigt og ubevidst. n CMS Series CMS W Klasse AB 60Hz - 28kHz Støbt og dæmpet Aluminium kabinet 4 Focal højttaler - Polyglass Cone Inverted Dome aluminium/magnesium tweeter Neutral, dynamisk og detaljeret lyd for optimal lytte-kontrol Kilder: Fredens, Kjeld: Innovation og ledelse - hjernen som medspiller, Academica, 2009 Link til Line Fredens: Hør og test FOCAL hos: Aage Jensen - København, Århus og Odense Cyberfarm - København og Århus Eskildsen Musik - Århus og Ålborg Gaya Musik - Holbæk Musikhuset Proffshoppen - Næstved import: mail@pss.dk NR. 6 juni Focal_CMS-40_NY_mBaggrund.indd :42:18

20 N NV NØ V SV SØ Ø Bedre musikskole efter coaching S Som på alle andre arbejdspladser kan der på musikskoler opstå problemer i samarbejdsklimaet. Coaching efter teorien om Anerkendende Undersøgelse (eng: Appreciative Inquiry) kan være med til at løsne knuderne op, få medarbejdere og ledelse til at trives, og i sidste ende skabe dygtigere elever, erfarer Københavns Kommunes Musikskole.A af Mette Kaasgaard Undersøgelse, siger Ebbe Lund Nielsen, og fortsætter: Vi har fået vendt tankegangen på hovedet, og opdaget, at alle dybest set vil hinanden det bedste. Processen har virkelig fået folks øjne op for at se og tænke positivt. Leder af Københavns Kommunale Musikskole, Ebbe Lund Nielsen: Processen har virkelig fået folks øjne op for at se og tænke positivt. Allerede i 2003 var stemningen på Københavns Kommunes Musikskole alt andet end god lærere og ledelse i mellem. Tillids- og sikkerhedsrepræsentant Flemming Lund foreslog på daværende tidspunkt at gøre noget for at forbedre manglende samarbejde. Efter et par år med et fortsat problematisk samarbejdsklima besluttede musikskoleleder Ebbe Lund Nielsen at gøre noget. Det startede som problemer i vores samarbejdsudvalg, og havde efterhånden bredt sig ud til resten af lærerkollegiet. Den slags smitter jo! Mange ting var kørt i hårdknude. Der var ikke tillid mellem lærere og ledelse, og der var ikke en særlig positiv stemning, fortæller han, der til sidst kontaktede en privat coach. Processen begyndte med at samarbejdsudvalget på fire personer satte sig sammen med Lisbet Det man lærer i den Anderkendende Undersøgelse kan man bruge alle steder: I privatlivet og på sin arbejdsplads. Det smitter af på det hele. Theilgaard, der er privat coach, med speciale i ledelses- og organisationsudvikling. Hun har mere end 20 års erfaring som coach og proceskonsulent og arbejder ud fra Anerkendende Undersøgelse med den basisantagelse at mennesket søger mening. På Københavns Kommunes Musikskole fortsatte forløbet med at alle blev inddraget, hørt og coachet mod det mål at skabe Et Godt Team. Alle var begejstrede for resultatet af denne teambuilding, og var herefter ivrige efter, at processen skulle ud til hele skolen. Der opstod virkelig en Ebbe Lund Nielsen, musikskoleleder stor vilje og en indstilling om, at vi skal gøre tingene sammen, fortæller Lisbet Theilgaard. Processen forsatte med at alle medarbejdere deltog i seminarer over fire dage og derpå deltog i kollegacoaching på frivillig basis. Her igennem fik alle på hele arbejdspladsen de samme redskaber, som ud over at have forplantet sig i det daglige kollegiale samarbejde - også har kunnet overføres og anvendes direkte i musikundervisningslokalet. Det har påvirket miljøet på vores musikskole temmelig markant at arbejde med Lisbeth Theilgaard og den Anderkendende Ledelse som fag Musikskolerne har muligvis særlige udfordringer ift. samarbejdsklimaet. Lærerne er ofte spredte, mange er deltidsansatte, og det er vanskeligt at samle alle. Det at være musikskoleleder er endvidere blevet meget mere komplekst i dag, idet man ofte er leder af større enheder end tidligere som følge af sammenlægninger. Mange musikskoleledere er også udfordrede, fordi de måske nok er uddannede som musikere, men ikke har en decideret lederuddannelse. Også på Rødovre Musikskole oplever man, at det er vigtigt at være bevidste om samarbejdsklimaet. Problemet er, at ifølge langt de fleste musikskolers vedtægter skal lederen kunne træde ind på lige fod med skolens undervisere, hvilket betyder at de skal ansætte en musiker, fortæller Trine Lerche Hjelholt Lutz, som er leder på Rødovre Musikskole. Hun har været leder i 10 år, har deltaget i en lang række ledelseskurser, og er desuden i gang med en MPA (Master of Public Administration) på Copenhagen Business School. Når man kommer som ny leder, har man behov for at uddanne sig, også inden for faget ledelse. Og det tager noget tid. Man skal bl.a. oparbejde kompetencer inden for personaleledelse, personligt lederskab, kommunikation og forandringsledelse. Til gengæld, når man får det med, så er det en rigtig god cocktail, siger Trine Lerche Hjelholt Lutz. Det vigtigste som leder er dog at have 20 MUSIKEREN