Forløb om Bøllemosen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløb om Bøllemosen"

Transkript

1 Forløb om Bøllemosen Indholdsfortegnelse: Forløb, beskrivelse og mål 2 Post 1 4 Opmåling med landmålerstokke Dataindsamling til højdeprofil i Bøllemosen 5 Post 2 6 Landskabsdannelse Bøllemosens fremtid? 7 Post 3 8 Mål ph-værdien i vanden/hængesækken Mål sigtedybden i søen Gå på hægesækken Undersøg tørvens sugeevne Post 4 9 Baggrundsviden til læreren Er der ilt i vandet? 10 Bestemmelse af vandhulsdyr 11 Registreringsark af vandhulsdyr Baggrundsviden til læreren 14 1

2 Forløb om Bøllemosen Forløbet er tænkt som et emne, der kan bruges direkte i forbindelse med afgangsprøverne i 9.klasse. Forløbet er delt op i en forberedelsesdel, en ekskursionsdel og en efterbearbejdningsdel. Undervisningsmål: (Fra Fællesmål 2009 Geografi, Biologi og Fysik/Kemi - slutmål) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Geografi: - beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber. - foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet. Biologi: - kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser - forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning - planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet Fysik/Kemi: - benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser - kende til vigtige stofkredsløb i naturen Elev læringsmål: Når vi er færdige, skal du: - Have kendskab til dannelsen af et dødishul - specielt Bøllemosens dannelse. - Have kendskab til Bøllemosen, så du kan tage stilling til Bøllemosens fremtidige udvikling. - Kende til grunden til, at søen er brun og sur. - Kunne lave højdemålinger og lave en profiltegning. Til eleverne: Begreber som du skal kunne bruge og forstå: ph-værdi, nærringsfattig sø, sigtedybde, nedbrydning, morænelandskab, dødishul, tørvemose, naturbevarelse Områder som bl.a. bliver behandlet Kemi: Biologi: Geografi: Fysik: Pyrit (FeS 2 ) danner H 2 SO 4. Syre/base - ph-værdi. Sur sø brundvandet sø, bakterier/svampe og nedbrydning. Morænelandskab istid dødis hul - tørvemose. Linienivellement. (Kan evt. medtagets. Lav brandværdi af tørv fx med kalorimeter). 2

3 Forberedelse Læs/lær om istidslandskaber Læs/lær om biodiversitet Læs/lær om ph-værdi. Aktivitet i Bøllemosen Klassen deles i 4 grupper, som er en halv time ved hver post. Post 1. Lav en højdeprofilopmåling af sø kant. Post 2. Beskriv landskabet ud fra landskabskortet. Diskuter Bøllemosens fremtid - skriv ned. Post 3. Mål ph-værdien i vanden/hængesækken. Mål sigtedybden i søen. Gå på hægesækken. Undersøg tørvens sugeevne. Post 4. Fang smådyr i vandet. Bestem smådyrene. Diskuter iltindhold ud fra skema. Post 3 og post 4 er bemandet af lærere eller en fra Københavns Naturskole. (Hvis I kommer fra en Københavns Kommune skole, kan I booke Københavns Naturskole Bøllemosen). Det kan være smart at starte med en fælles kort instruktion i, hvordan man opmåler med landmålerstokkene. Kan det lade sig gøre, at der foregår på skolen, er det bedst. Efterbearbejdning på skolen - Beskriv søen som dødishul. - Lav en profiltegning ud fra jeres opmålinger og sammenlign med kort. - Lav reaktionsskema over H 2 SO 4 dannelsen. - Beskriv søen og forklar, hvorfor den er brun. - Beskriv sammenhængen mellem profiltegning, dødishul, søens dyr og planter og ph-værdi. Efterbearbejdning som formidling Formidling kan bestå i: - en præsentation, hvor eleven/eleverne mundtligt ved hjælp af modeller, plancher, itpræsentationer mv. delagtiggør andre i deres arbejde og udbytte. - en plakatudstilling, hvor elevernes udbytte af arbejdet præsenteres på en måde, hvor modtageren selv orienterer sig om forløb og udbytte. - en computerpræsentation fx PowerPoint - en rapport enten i form af en skriftlig redegørelse på papir eller en tekst tilgængelig på en hjemmeside. Det er vigtigt at opstille præcise mål for formidlingen, sørgefor at eleverne har læringsmålene for øje og at aftale dens form, inden arbejdet påbegyndes, så eleverne kan tilrettelægge notater og materialeindsamling hensigtsmæssigt i forhold til den senere formidling. 3

4 Materialer Vejledningsark Landmålerstokke 5 stk. Snor med måleinddelinger Vaterpas Tommestok/målebånd Notatark Post 1 Opmåling med landmålerstokke Fremgangsmåde: Indtegn på kortet, hvor I laver jeres profil. Noter jeres målinger på arket. Tag fotos med mobilen, der viser, hvordan I gør. Opmåling af profil (mindst 4 personer). Sæt en landmålerpind, hvor I vil starte (ved vandkanten), og hvor I vil slutte. Start i vandkanten, hvor første landmålerstok er placeret og næste landmålerstok placeres op mod land i snorens længde. Spænd snoren ud mellem de 2 landmålerstokke og sørg for, at den er helt i vater (måles med vaterpasset). For at snoren er helt spændt og i vater kræver det, at der står personer ved landmålerstokkene og holder stokkene. Mål afstanden fra snoren og ned til bunden med tommestok fastgjort på pind for hver 0,5-1 meter (oftere hvis terrænet ændrer sig). Noter når I starter med en ny stok. Noter højde til snoren, og hvor langt der er fra sidste måling. Arbejd jer op af. Flyt kun én landmålerstok ad gangen så I ikke mister den overordnede afstandsmarkering. Lav en tegning af, hvordan I gør med angivelser af, hvor og hvornår i gør hvad. OBS husk at få noteret alle målene, da I ellers ikke kan lave jeres profil senere. 4

5 Dato: Dataindsamling til højdeprofil i Bøllemosen Navn/gruppe: Måling Ny stok Højde måling Afstands måling Indtegn hvor I laver jeres profil. Databehandling på skolen Du skal tage udgangspunkt i at vandoverfladen er nul. Tegn et profil enten på et mm-papir eller ved brug af regnearket Excel, hvor du er bevidst om overhøjningen. Overhøjning betyder at der er forskel på x- og y-aksens skalaer. Hvor et trin på x- aksen måske udgør 100 m, er et trin på y-aksen "kun" 1 m. Beskriv hvordan I gjorde og brug jeres tegninger eller fotos. 5

6 Post 2 Landskabsdannelse. Bøllemosens fremtid? Se på kortet og beskriv, hvordan landskabet omkring Bøllemosen er præget af sidste istid. Beskriv: 6

7 Hvad skal Bøllemosens fremtid være? Bøllemosen er et specielt sted (udvalgt som et EU-habitat). Hvordan skal den beskyttes? Lige nu er vandstanden næsten altid den samme, da man har gravet et afløb fra søen. Det betyder, at søen ikke bliver større, når der kommer meget vand. Birketræerne som står i tørven får derfor lov til at vokse sig store, og det område bliver efterhånden til en skov. Tørvemosen spreder sig ud i søen, og søen bliver mindre og mindre. Hvis man ikke havde afløbet, ville området blive oversvømmet indimellem, og små træer ville gå ud. Men det ville også betyde, at der bliver færre af forskellige insektarter, som forpuppes i kanten af søen. Nogle af disse insektarter er sjældne! Skal søens vandstand reguleres? - argumenter for jeres mening! Lige nu er der mange stier omkring mosen/søen. Folk går på gyngemosen og træder på fx soldug, som ikke er så almindelig. Skal mosen/søen være et sted, som mange kan få glæde af at besøge, eller skal man fjerne stierne og derved begrænse antallet at folk, som slider på dette specielle sted? Skal området omkring søen være let tilgængelig for besøgende? - argumenter for jeres mening! Diskuter hvad I mener, begrund det og skriv det ned. Noter: 7

8 Post 3 Mål ph-værdien i vanden/hængesækken. Mål sigtedybden i søen. Gå på hængesækken. Undersøg tørvens sugeevne. Vejleding til læreren post 1 Tag en ph-værdi af søens vand.(den er ca. ph 5). Få eleverne til at forklare, at det er surt. Og få dem til at fortælle kort om ph-værdi. Mål sigtedybden med sigteskiven.(den er ca.20 cm). Lav eleverne komme med bud på, hvorfor vandet er brunt, og hvad det brune er. Fortæl at det er dødt organisk materiale (fx blade fra træerne og døde smådyr i vandet). Kom gennem samtale med eleverne frem til at: Søen er sur, og det gør, at svampe og bakteriers (nedbrydere) livsbetingelser er dårlige, - de har det ikke så godt. Derfor får de ikke spist alt det døde organisk materiale helt op, men det flyder rundt i vandet i små dele, derfor er vandet brunt. Hvis nedbryderne kunne spise det helt, ville det blive nedbrudt til så små dele, at træerne og planteren kunne bruge det som næring. Men det kan de ikke nu, så derfor er det en næringsfattig sø. Da det brune i vandet forhindrer sollyset i at nå vandplanterne, og de derfor ikke kan lave fotosyntese og dermed ilt, bliver vandet også iltfattigt. Få eleverne til at genforklare denne sammenhæng. (I kan evt. også tale om, at det betyder, at livsbetingelserne for rovfisk er forringet). At vandet er iltfattigt, tales der om ved post 2. Gå til tørvemosen. De elever der har gummistøvler, kan gå med ud på tørvemosen. Gå sammen med eleverne - der er 2 meter vand under hængesækken, så fald ikke gennem huller. Gå i et begrænset område, så I undgår at ødelægge for meget, da der er soldug og andre specielle planter. Lad eleverne opleve den gyngende oplevelse. Gå ind på kanten igen (så eleverne ikke bliver ukoncentreret af gyngeeffekten) og tag en håndfuld tørv i din hånd. Vrid tørven og lad eleverne se, hvor meget vand den indeholder. Fortæl at tørstofindholdet i sødmælk er 98 % og i tørvemos er den 94-98%, så det er næsten som at gå på sødmælk at gå på hængesækken. Tørvemosen, som hedder Sphagnum på latin, har både celler med grønkorn og celler som er tomme, og de kan suge vand. I tørvemos er der Pyrit (FeS 2 ) der under nedbrydning bliver til svovlsyre. Dette gør søen sur og det kan tørvemosen godt lide. Når eleverne kommer tilbage til skolen, kan du hjælpe dem med et af følgende reaktionsskemaer. Den første er den enkleste. (Reaktionsskemaerne er taget fra forskellige bøgers forklaring på, hvordan tørvemos producerer syre) 2 FeS H 2 O + 7 O 2 2 FeO + 4 H 2 SO 4 Pyrit + Vand + Oxygen Jernoxid + Svovlsyre 4 FeS O H 2 O 4 Fe(OH) H 2 SO 4 Pyrit + Oxygen + Vand "Yellowboy" + Svovlsyre 2 FeS O H 2 O 2 Fe SO H + Pyrit + Oxygen + Vand Jern + Sulfat + Hydrogen-ion Se vedlagte baggrundsviden til lærer. 8

9 Post 4 Baggrundsviden til læreren Bøllemosen Søens vand er brunt pga. humusstoffer, dette gør at der er ringe sigtedybde. Bøllemosen er næringsfattig, da grunden til at der er mange humusstoffer skyldes, at vandet er meget surt så den bakterielle nedbrydning bliver ufuldstændig. På bunden er der ingen planter, men der ophobes organiske rester. Søen har mod vest hængesæk af især spagnummos. Vandhulsdyrene og iltindhold Vandets iltindhold kan i en vis grad bestemmes ud fra sammensætningen af arterne af vandhulsdyrene. Nogle dyr stiller høje krav til deres omgivelser, mens andre dyr ikke har særlige krav til deres levevilkår. Hvis der er mange forskellige arter, er der ofte et højt iltindhold. Nogle dyr lever bedst i vand indeholdt meget ilt, så hvis der er mange af dem indikerer det iltholdigt vand. Døgnfluelarve og vårfluelarve kræver rimeligt højt iltindhold, så hvis der er mange af dem indikerer det dette. Slørvingenymfe kræver et meget højt indhold af ilt, men dem har jeg aldrig fundet i Bøllemosen. Hvis der er mange af de dyr, som kan klare sig med et lavt iltindhold, og få at de andre, indikerer det, at vandet har et lavt iltindhold. Nogle vandhulsdyr har hæmoglobin i kroppen og kan derfor leve i meget iltfattigt vand. Fx rød dansemyggelarver og rød slambørsteorm. Den måde vi bestemmer iltindholdet er ikke særlig præcis, da der indenfor hver art, findes variationer, som stiller forskellige krav til deres omgivelser. Vandhulsdyr-bestemmelses-arkene lamineres. Er der ilt i vandet? - arket lamineres. Hver gruppe får et noteringsark. 9

10 Er der ilt i vandet? Når planter får lys producerer de ilt. Er der lys på bunden af søen? Er der mange planter i søen (nede på bunden)? Vi skal undersøge iltindholdet i vandet ved at se på de vanddyr, I kan fange. Dyr har brug for ilt til respiration. Nogle dyr kan bedre klare sig end andre i iltfattigt vand. Fx henter en rygsvømmer sin ilt fra luften og behøver derfor ikke iltrigvand. I skal bestemme hvilke dyr i fanger og udfylde skemaet. Ud fra svarene skal I bestemme iltniveauet i vandet. (Dette er kun en ca. bestemmelse). I skal føre nettet langs bunden og langs kanten under jer - der gemmer vanddyrene sig. 1. Slørvingenymfer 2. Døgnfluenymfer 3. Vårfluelarver 4. Igler 5. Snegle/muslinger 6. Krebsdyr (vandbænkebidere/dafnier) 7. Røde slambørsteorme 8. Røde dansemyggelarver 9. Andre myggelarver 10. Rottehaler (dyndfluelarver) 11. Vandnymfe- og guldsmedenymfer 12. Vandbiller (fx vandkalv, hvirvlere og vandkær). Vandtæger (fx bugsvømmer, rygsvømmer, stavtæge, skøjteløber, skorpiontæge og vandrøver) Meget højt indhold af ilt Højt indhold af ilt Mindre indhold af ilt Lidt indhold af ilt Meget lidt indhold af ilt hvis der er både slørvingenymfe, døgnfluenymfe og vårfluelarve, og der findes næsten alle grupper af dyr. hvis der er både slørvingenymfe, døgnfluenymfe og vårfluelarve, og der findes mindst 7 af de grupper dyr. hvis der er vandnymfe-nymfe, guldsmedenymfe og igler, og der findes mindst 7 af grupper dyr. hvis der er mange af enten, vandbænkebider, vandkalv eller bugsvømmer, og der findes et lille antal nogle af de grupper af dyr. hvis der er mange af enten rød dansemyggelarve, rottehale eller rød slambørsteorm, og der findes få af de grupper af dyr 10

11 1 Slørvingenymfer 6 Krebsdyr (Vandbænkebider) 2 Døgnfluenymfer 7 Rød slambørsteorm 3 Vårfluelarver 8 Rød dansemyggelarve 4 Igle 9 Andre myggelarver 5 Snegle 10 Rottehaler 11

12 11 Vandnymfenymfe Rygsvømmer 11 Guldsmedenymfe Stavtæge 12 Vandkalv Skøjteløber 12 Vandkær Skorpiontæge Bugsvømmer Vandrøver Sascha Ethelberg Bøllemosen 12

13 Registreringsark af vandhulsdyr Noter hvor mange af dyrene I har fanget, og bestem hvilket niveau iltindhold som passer bedst. 1. Slørvingenymfer Antal 2. Døgnfluenymfer 3. Vårfluelarver 4. Igler 5. Snegle/muslinger 6. Krebsdyr (vandbænkebidere/dafnier) 7. Røde slambørsteorme 8. Røde dansemyggelarver 9. Andre myggelarver 10. Rottehaler (dyndfluelarver) 11. Vandnymfe- og guldsmedenymfer 12. Vandbiller (fx vandkalv, hvirvlere og vandkær). Vandtæger (fx bugsvømmer, rygsvømmer, stavtæge, skøjteløber, skorpiontæge og vandrøver) Meget højt indhold af ilt Højt indhold af ilt Mindre indhold af ilt Lidt indhold af ilt Meget lidt indhold af ilt hvis der er både slørvingenymfe, døgnfluenymfe og vårfluelarve, og der findes næsten alle grupper af dyr. hvis der er både slørvingenymfe, døgnfluenymfe og vårfluelarve, og der findes mindst 7 af de grupper dyr. hvis der er vandnymfe-nymfe, guldsmedenymfe og igler, og der findes mindst 7 af grupper dyr. hvis der er mange af enten, vandbænkebider, vandkalv eller bugsvømmer, og der findes et lille antal nogle af de grupper af dyr. hvis der er mange af enten rød dansemyggelarve, rottehale eller rød slambørsteorm, og der findes få af de grupper af dyr

14 Baggrundsviden til læreren Kort beskrivelse af Bøllemosen Kilde: mose Bøllemose, (af blomsten bølle), gammel næringsfattig tørvemose i Jægersborg Hegn nær Skodsborg Station 16 km N for København; ca. 10 ha. Den ligger i en lavning mellem skovklædte morænebakker. Oprindelig var mosebassinet en 5 m dyb sø, der i løbet af år voksede til og udviklede sig til en højmose, indtil 1800-t.s tørvegravning satte ind; gravningen fortsatte indtil begyndelsen af 1900-t. Den østlige halvdel er en åben sø, hvor vandet er surt, brunt og iltfattigt; resten består af tørvebalker, der er tørvevægge, man har ladet stå tilbage mellem tørvegravene, og en hængesæk af tørvemos oven på 21/2 m vand. Mosen sender en udløber mod vest, og randen består af varierede plantezoner med birk. Bøllemosen er et yndet udflugtsmål for insekt- og svampesamlere og naturskoler. Området plejes ved udlægning af stier og regulering af dræningen mod øst. Om morænelandskab Kilde: gi_og_kysttyper/morænelandskab Morænelandskab, geologisk betegnelse for en landskabstype bestående af sedimenter aflejret af gletsjere, i daglig tale kaldet istidslandskab. Sedimentaflejringerne kaldes moræner og opdeles i forskellige typer afhængigt af, om de er dannet under en fremadglidende gletsjer som følge af friktion og udsmeltning, afsat under en stagneret gletsjer ved gradvis udsmeltning eller smeltet frem på overfladen af en gletsjer. Underordnet kan der indgå vandsorteret materiale, men egentlige smeltevandslandskaber indgår ikke. Morænelandskaber kan være meget forskellige afhængigt af den dominerende aflejringsproces. En gruppe, bundmorænelandskaber, er svagt bakkede eller har fladekarakter (bundmoræneflader), mens andre karakteriseres ved systemer af langstrakte, lave bakker, orienterede parallelt med den tidligere isbevægelsesretning og derfor betegnes drumliniserede bundmorænelandskaber. En anden gruppe fremtræder ligeledes med rækkeordnede bakkesystemer, men i dette tilfælde med orientering vinkelret på den tidligere isbevægelsesretning. Disse randmorænelandskaber består af israndsbakker dannet ved en tidligere gletsjerfront. Endelig består dødislandskaber af et stort antal bakker og lavninger uden tydelig orientering; de markerer områder, hvor den sidste gletsjeris er bortsmeltet som dødis. Naturforhold omkring Bøllemosen Kilde: mmuner/rudersdal_kommune Det meste af kommunen udgøres af et bakket landskab af lerede og sandede moræner, som fra højder omkring 40 m.o.h. ved Holte og Søllerød falder til 20 m.o.h. længere mod øst ved Nærum og Trørød og danner en stejlskrænt mod Øresund. Morænelandskabet gennemskæres af flere tunneldale, hvoraf den mest markante går fra Furesøen via Malmmosen, Vejle Sø, Søllerød Sø og Kikhanerenden til Vedbæk. Mølleådalen danner fra Ørholm til åens udløb ved Strandmøllen grænse mod Lyngby-Taarbæk Kommune. I kommunens centrale del kulminerer et dødislandskab med mange småsøer i Høje Sandbjerg (85 m.o.h.). 14

15 Bøllemosen (søen) Kilde: Her kan bl.a. opleve Bøllemosen, som er omgivet af en hængesæk - en stor gyngende tørvemosepude, der breder sig ud i den sure sø. Ved søen findes planter som soldug (kødædende), tranebær og mosebølle - her af navnet Bøllemosen. Søen er sur, brun og næringsfattig. De dyr, der lever i søen, og planter, som vokser omkring, er karakteristiske for en tørvemose. Tørvemosen danner hængesæk, som er en gyngende oplevelse at gå på. Tørvemos kan optage 94% vand, det svarer næsten til at gå på sødmælk, som er 98% vand. Løvskoven har en næringsrig muldbund i modsætning til området omkring søen. Bøllemosen er et dødishul. Kilde: Et dødishul er en sænkning, der er fremkommet ved smeltning af helt eller delvis begravet dødis, dvs. is der er blevet afskåret eller løsrevet fra den store bevægelige gletsjers ismasse. Denne løsrevne is er så blevet dækket enten af moræne aflejringer, hvis en ny ismasse har bevæget sig henover dødisen, eller af smeltevandsaflejringer. Når den begravede is med tiden smelter, vil der fremkomme en lavning, et dødishul i terrænet. Hullerne kan være uregelmæssige eller næsten cirkulære i omrids. Planteresterne dannede forskellige lag af tørv. Først rørsumps-tørv, bregne-tørv, skovtørv og endelig øverst: højmosetørv. Højmose-tørv dannes af sphagnum, som vokser bedst, hvor vandet er kalkfattigt. Spagnum har en stor kapacitet til at holde på vand og vokser ofte hurtigere end det nedbrydes. Herved dannes tykkere og tykkere lag af tørv og mosen bliver højere end det omgivende terræn. En uberørt højmose bliver således højest midt ude i mosen, hvor der kun tilføres regnvand. 15

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper

Ferskvand. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Samtale om biotoper Ferskvand Vanddyrene har mange udfordringer i hverdagen. De skal æde, de skal undgå at blive ædt, og de skal bruge oxygen. I forløbet om ferskvand skal du læse og undersøge en række ting om vandløb eller

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Skovsøen En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Kan man fange fisk? Et af de mange spørgsmål som dukker op under introen til det projekt, som 5. gul skal i gang med. Klassen skal lave

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb!

PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb! PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb! Af Ulla Hjøllund Linderoth En del af faget biologi handler om at komme ud i naturen og undersøge organismer og samspillet imellem dem. Vandløb

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

Moser og enge. Højtstående grundvand

Moser og enge. Højtstående grundvand Moser og enge Enge kan være meget artsrige biotoper, mens moser ofte er fattigkær og har få forskellige arter. Her er tale om biotoper i tilbagegang på grund af bl.a. dræning. Moser og enge kan underinddeles,

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

dyr i sø og vandløb - skriv om insekter og smådyr

dyr i sø og vandløb - skriv om insekter og smådyr t o te dyr i sø og vandløb - skriv om insekter og smådyr............................ Almindelig rygsvømmer Almindelig skøjteløber Blåvinget pragtvandnymfe-nymfe Butsnudet frø-haletudse Bønnemusling Børsteorm

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Spil fødekæde-stratego

Spil fødekæde-stratego Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516 Geografi Opgave 1 En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing 30280503 Casper Vinding 30280516 Indholdsfortegnelse Ballerup og omegn kort 1513

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33 39 Vor smukke jord Klasseundervisning og gruppearbejde 40 45 Masser af affald Klasseundervisning, grupper, ekskursion

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34 38 Vor smukke jord Klasseundervisning, grupper, ekskursion til Robbedale og Arnager. 39 Masseeksperiment 2012 Fuldkorn

Læs mere

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består

Læs mere

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing. fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget BIOLOGI

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget BIOLOGI FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget BIOLOGI Indholdsfortegnelse: Biologi 1. Generelt for faget biologi..... 3 2. Formål for faget biologi...... 4 3. Slutmål.. De levende

Læs mere

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og biologi i 7. 9.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Vandets kraft. Lærervejledning

Vandets kraft. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2

Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Indvindingsmetode 2 Grave- og efterbehandlingsplan for Pindstrups arealer i Store Vildmose ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk GRAVE- EFTERBEHANDLINGSPLAN

Læs mere

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012 Undervisningen tager udgangspunkt i elevens nære verden. Dvs. at vi først og fremmest beskæftiger os med livsytringer, livsbetingelser og tilpasning hos udvalgte organismer,

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Planter og små dyr omkring skolen Gruppearbejde og ekskursioner. 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad

Læs mere