Forløb om Bøllemosen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløb om Bøllemosen"

Transkript

1 Forløb om Bøllemosen Indholdsfortegnelse: Forløb, beskrivelse og mål 2 Post 1 4 Opmåling med landmålerstokke Dataindsamling til højdeprofil i Bøllemosen 5 Post 2 6 Landskabsdannelse Bøllemosens fremtid? 7 Post 3 8 Mål ph-værdien i vanden/hængesækken Mål sigtedybden i søen Gå på hægesækken Undersøg tørvens sugeevne Post 4 9 Baggrundsviden til læreren Er der ilt i vandet? 10 Bestemmelse af vandhulsdyr 11 Registreringsark af vandhulsdyr Baggrundsviden til læreren 14 1

2 Forløb om Bøllemosen Forløbet er tænkt som et emne, der kan bruges direkte i forbindelse med afgangsprøverne i 9.klasse. Forløbet er delt op i en forberedelsesdel, en ekskursionsdel og en efterbearbejdningsdel. Undervisningsmål: (Fra Fællesmål 2009 Geografi, Biologi og Fysik/Kemi - slutmål) Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Geografi: - beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber. - foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet. Biologi: - kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser - forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning - planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet Fysik/Kemi: - benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser - kende til vigtige stofkredsløb i naturen Elev læringsmål: Når vi er færdige, skal du: - Have kendskab til dannelsen af et dødishul - specielt Bøllemosens dannelse. - Have kendskab til Bøllemosen, så du kan tage stilling til Bøllemosens fremtidige udvikling. - Kende til grunden til, at søen er brun og sur. - Kunne lave højdemålinger og lave en profiltegning. Til eleverne: Begreber som du skal kunne bruge og forstå: ph-værdi, nærringsfattig sø, sigtedybde, nedbrydning, morænelandskab, dødishul, tørvemose, naturbevarelse Områder som bl.a. bliver behandlet Kemi: Biologi: Geografi: Fysik: Pyrit (FeS 2 ) danner H 2 SO 4. Syre/base - ph-værdi. Sur sø brundvandet sø, bakterier/svampe og nedbrydning. Morænelandskab istid dødis hul - tørvemose. Linienivellement. (Kan evt. medtagets. Lav brandværdi af tørv fx med kalorimeter). 2

3 Forberedelse Læs/lær om istidslandskaber Læs/lær om biodiversitet Læs/lær om ph-værdi. Aktivitet i Bøllemosen Klassen deles i 4 grupper, som er en halv time ved hver post. Post 1. Lav en højdeprofilopmåling af sø kant. Post 2. Beskriv landskabet ud fra landskabskortet. Diskuter Bøllemosens fremtid - skriv ned. Post 3. Mål ph-værdien i vanden/hængesækken. Mål sigtedybden i søen. Gå på hægesækken. Undersøg tørvens sugeevne. Post 4. Fang smådyr i vandet. Bestem smådyrene. Diskuter iltindhold ud fra skema. Post 3 og post 4 er bemandet af lærere eller en fra Københavns Naturskole. (Hvis I kommer fra en Københavns Kommune skole, kan I booke Københavns Naturskole Bøllemosen). Det kan være smart at starte med en fælles kort instruktion i, hvordan man opmåler med landmålerstokkene. Kan det lade sig gøre, at der foregår på skolen, er det bedst. Efterbearbejdning på skolen - Beskriv søen som dødishul. - Lav en profiltegning ud fra jeres opmålinger og sammenlign med kort. - Lav reaktionsskema over H 2 SO 4 dannelsen. - Beskriv søen og forklar, hvorfor den er brun. - Beskriv sammenhængen mellem profiltegning, dødishul, søens dyr og planter og ph-værdi. Efterbearbejdning som formidling Formidling kan bestå i: - en præsentation, hvor eleven/eleverne mundtligt ved hjælp af modeller, plancher, itpræsentationer mv. delagtiggør andre i deres arbejde og udbytte. - en plakatudstilling, hvor elevernes udbytte af arbejdet præsenteres på en måde, hvor modtageren selv orienterer sig om forløb og udbytte. - en computerpræsentation fx PowerPoint - en rapport enten i form af en skriftlig redegørelse på papir eller en tekst tilgængelig på en hjemmeside. Det er vigtigt at opstille præcise mål for formidlingen, sørgefor at eleverne har læringsmålene for øje og at aftale dens form, inden arbejdet påbegyndes, så eleverne kan tilrettelægge notater og materialeindsamling hensigtsmæssigt i forhold til den senere formidling. 3

4 Materialer Vejledningsark Landmålerstokke 5 stk. Snor med måleinddelinger Vaterpas Tommestok/målebånd Notatark Post 1 Opmåling med landmålerstokke Fremgangsmåde: Indtegn på kortet, hvor I laver jeres profil. Noter jeres målinger på arket. Tag fotos med mobilen, der viser, hvordan I gør. Opmåling af profil (mindst 4 personer). Sæt en landmålerpind, hvor I vil starte (ved vandkanten), og hvor I vil slutte. Start i vandkanten, hvor første landmålerstok er placeret og næste landmålerstok placeres op mod land i snorens længde. Spænd snoren ud mellem de 2 landmålerstokke og sørg for, at den er helt i vater (måles med vaterpasset). For at snoren er helt spændt og i vater kræver det, at der står personer ved landmålerstokkene og holder stokkene. Mål afstanden fra snoren og ned til bunden med tommestok fastgjort på pind for hver 0,5-1 meter (oftere hvis terrænet ændrer sig). Noter når I starter med en ny stok. Noter højde til snoren, og hvor langt der er fra sidste måling. Arbejd jer op af. Flyt kun én landmålerstok ad gangen så I ikke mister den overordnede afstandsmarkering. Lav en tegning af, hvordan I gør med angivelser af, hvor og hvornår i gør hvad. OBS husk at få noteret alle målene, da I ellers ikke kan lave jeres profil senere. 4

5 Dato: Dataindsamling til højdeprofil i Bøllemosen Navn/gruppe: Måling Ny stok Højde måling Afstands måling Indtegn hvor I laver jeres profil. Databehandling på skolen Du skal tage udgangspunkt i at vandoverfladen er nul. Tegn et profil enten på et mm-papir eller ved brug af regnearket Excel, hvor du er bevidst om overhøjningen. Overhøjning betyder at der er forskel på x- og y-aksens skalaer. Hvor et trin på x- aksen måske udgør 100 m, er et trin på y-aksen "kun" 1 m. Beskriv hvordan I gjorde og brug jeres tegninger eller fotos. 5

6 Post 2 Landskabsdannelse. Bøllemosens fremtid? Se på kortet og beskriv, hvordan landskabet omkring Bøllemosen er præget af sidste istid. Beskriv: 6

7 Hvad skal Bøllemosens fremtid være? Bøllemosen er et specielt sted (udvalgt som et EU-habitat). Hvordan skal den beskyttes? Lige nu er vandstanden næsten altid den samme, da man har gravet et afløb fra søen. Det betyder, at søen ikke bliver større, når der kommer meget vand. Birketræerne som står i tørven får derfor lov til at vokse sig store, og det område bliver efterhånden til en skov. Tørvemosen spreder sig ud i søen, og søen bliver mindre og mindre. Hvis man ikke havde afløbet, ville området blive oversvømmet indimellem, og små træer ville gå ud. Men det ville også betyde, at der bliver færre af forskellige insektarter, som forpuppes i kanten af søen. Nogle af disse insektarter er sjældne! Skal søens vandstand reguleres? - argumenter for jeres mening! Lige nu er der mange stier omkring mosen/søen. Folk går på gyngemosen og træder på fx soldug, som ikke er så almindelig. Skal mosen/søen være et sted, som mange kan få glæde af at besøge, eller skal man fjerne stierne og derved begrænse antallet at folk, som slider på dette specielle sted? Skal området omkring søen være let tilgængelig for besøgende? - argumenter for jeres mening! Diskuter hvad I mener, begrund det og skriv det ned. Noter: 7

8 Post 3 Mål ph-værdien i vanden/hængesækken. Mål sigtedybden i søen. Gå på hængesækken. Undersøg tørvens sugeevne. Vejleding til læreren post 1 Tag en ph-værdi af søens vand.(den er ca. ph 5). Få eleverne til at forklare, at det er surt. Og få dem til at fortælle kort om ph-værdi. Mål sigtedybden med sigteskiven.(den er ca.20 cm). Lav eleverne komme med bud på, hvorfor vandet er brunt, og hvad det brune er. Fortæl at det er dødt organisk materiale (fx blade fra træerne og døde smådyr i vandet). Kom gennem samtale med eleverne frem til at: Søen er sur, og det gør, at svampe og bakteriers (nedbrydere) livsbetingelser er dårlige, - de har det ikke så godt. Derfor får de ikke spist alt det døde organisk materiale helt op, men det flyder rundt i vandet i små dele, derfor er vandet brunt. Hvis nedbryderne kunne spise det helt, ville det blive nedbrudt til så små dele, at træerne og planteren kunne bruge det som næring. Men det kan de ikke nu, så derfor er det en næringsfattig sø. Da det brune i vandet forhindrer sollyset i at nå vandplanterne, og de derfor ikke kan lave fotosyntese og dermed ilt, bliver vandet også iltfattigt. Få eleverne til at genforklare denne sammenhæng. (I kan evt. også tale om, at det betyder, at livsbetingelserne for rovfisk er forringet). At vandet er iltfattigt, tales der om ved post 2. Gå til tørvemosen. De elever der har gummistøvler, kan gå med ud på tørvemosen. Gå sammen med eleverne - der er 2 meter vand under hængesækken, så fald ikke gennem huller. Gå i et begrænset område, så I undgår at ødelægge for meget, da der er soldug og andre specielle planter. Lad eleverne opleve den gyngende oplevelse. Gå ind på kanten igen (så eleverne ikke bliver ukoncentreret af gyngeeffekten) og tag en håndfuld tørv i din hånd. Vrid tørven og lad eleverne se, hvor meget vand den indeholder. Fortæl at tørstofindholdet i sødmælk er 98 % og i tørvemos er den 94-98%, så det er næsten som at gå på sødmælk at gå på hængesækken. Tørvemosen, som hedder Sphagnum på latin, har både celler med grønkorn og celler som er tomme, og de kan suge vand. I tørvemos er der Pyrit (FeS 2 ) der under nedbrydning bliver til svovlsyre. Dette gør søen sur og det kan tørvemosen godt lide. Når eleverne kommer tilbage til skolen, kan du hjælpe dem med et af følgende reaktionsskemaer. Den første er den enkleste. (Reaktionsskemaerne er taget fra forskellige bøgers forklaring på, hvordan tørvemos producerer syre) 2 FeS H 2 O + 7 O 2 2 FeO + 4 H 2 SO 4 Pyrit + Vand + Oxygen Jernoxid + Svovlsyre 4 FeS O H 2 O 4 Fe(OH) H 2 SO 4 Pyrit + Oxygen + Vand "Yellowboy" + Svovlsyre 2 FeS O H 2 O 2 Fe SO H + Pyrit + Oxygen + Vand Jern + Sulfat + Hydrogen-ion Se vedlagte baggrundsviden til lærer. 8

9 Post 4 Baggrundsviden til læreren Bøllemosen Søens vand er brunt pga. humusstoffer, dette gør at der er ringe sigtedybde. Bøllemosen er næringsfattig, da grunden til at der er mange humusstoffer skyldes, at vandet er meget surt så den bakterielle nedbrydning bliver ufuldstændig. På bunden er der ingen planter, men der ophobes organiske rester. Søen har mod vest hængesæk af især spagnummos. Vandhulsdyrene og iltindhold Vandets iltindhold kan i en vis grad bestemmes ud fra sammensætningen af arterne af vandhulsdyrene. Nogle dyr stiller høje krav til deres omgivelser, mens andre dyr ikke har særlige krav til deres levevilkår. Hvis der er mange forskellige arter, er der ofte et højt iltindhold. Nogle dyr lever bedst i vand indeholdt meget ilt, så hvis der er mange af dem indikerer det iltholdigt vand. Døgnfluelarve og vårfluelarve kræver rimeligt højt iltindhold, så hvis der er mange af dem indikerer det dette. Slørvingenymfe kræver et meget højt indhold af ilt, men dem har jeg aldrig fundet i Bøllemosen. Hvis der er mange af de dyr, som kan klare sig med et lavt iltindhold, og få at de andre, indikerer det, at vandet har et lavt iltindhold. Nogle vandhulsdyr har hæmoglobin i kroppen og kan derfor leve i meget iltfattigt vand. Fx rød dansemyggelarver og rød slambørsteorm. Den måde vi bestemmer iltindholdet er ikke særlig præcis, da der indenfor hver art, findes variationer, som stiller forskellige krav til deres omgivelser. Vandhulsdyr-bestemmelses-arkene lamineres. Er der ilt i vandet? - arket lamineres. Hver gruppe får et noteringsark. 9

10 Er der ilt i vandet? Når planter får lys producerer de ilt. Er der lys på bunden af søen? Er der mange planter i søen (nede på bunden)? Vi skal undersøge iltindholdet i vandet ved at se på de vanddyr, I kan fange. Dyr har brug for ilt til respiration. Nogle dyr kan bedre klare sig end andre i iltfattigt vand. Fx henter en rygsvømmer sin ilt fra luften og behøver derfor ikke iltrigvand. I skal bestemme hvilke dyr i fanger og udfylde skemaet. Ud fra svarene skal I bestemme iltniveauet i vandet. (Dette er kun en ca. bestemmelse). I skal føre nettet langs bunden og langs kanten under jer - der gemmer vanddyrene sig. 1. Slørvingenymfer 2. Døgnfluenymfer 3. Vårfluelarver 4. Igler 5. Snegle/muslinger 6. Krebsdyr (vandbænkebidere/dafnier) 7. Røde slambørsteorme 8. Røde dansemyggelarver 9. Andre myggelarver 10. Rottehaler (dyndfluelarver) 11. Vandnymfe- og guldsmedenymfer 12. Vandbiller (fx vandkalv, hvirvlere og vandkær). Vandtæger (fx bugsvømmer, rygsvømmer, stavtæge, skøjteløber, skorpiontæge og vandrøver) Meget højt indhold af ilt Højt indhold af ilt Mindre indhold af ilt Lidt indhold af ilt Meget lidt indhold af ilt hvis der er både slørvingenymfe, døgnfluenymfe og vårfluelarve, og der findes næsten alle grupper af dyr. hvis der er både slørvingenymfe, døgnfluenymfe og vårfluelarve, og der findes mindst 7 af de grupper dyr. hvis der er vandnymfe-nymfe, guldsmedenymfe og igler, og der findes mindst 7 af grupper dyr. hvis der er mange af enten, vandbænkebider, vandkalv eller bugsvømmer, og der findes et lille antal nogle af de grupper af dyr. hvis der er mange af enten rød dansemyggelarve, rottehale eller rød slambørsteorm, og der findes få af de grupper af dyr 10

11 1 Slørvingenymfer 6 Krebsdyr (Vandbænkebider) 2 Døgnfluenymfer 7 Rød slambørsteorm 3 Vårfluelarver 8 Rød dansemyggelarve 4 Igle 9 Andre myggelarver 5 Snegle 10 Rottehaler 11

12 11 Vandnymfenymfe Rygsvømmer 11 Guldsmedenymfe Stavtæge 12 Vandkalv Skøjteløber 12 Vandkær Skorpiontæge Bugsvømmer Vandrøver Sascha Ethelberg Bøllemosen 12

13 Registreringsark af vandhulsdyr Noter hvor mange af dyrene I har fanget, og bestem hvilket niveau iltindhold som passer bedst. 1. Slørvingenymfer Antal 2. Døgnfluenymfer 3. Vårfluelarver 4. Igler 5. Snegle/muslinger 6. Krebsdyr (vandbænkebidere/dafnier) 7. Røde slambørsteorme 8. Røde dansemyggelarver 9. Andre myggelarver 10. Rottehaler (dyndfluelarver) 11. Vandnymfe- og guldsmedenymfer 12. Vandbiller (fx vandkalv, hvirvlere og vandkær). Vandtæger (fx bugsvømmer, rygsvømmer, stavtæge, skøjteløber, skorpiontæge og vandrøver) Meget højt indhold af ilt Højt indhold af ilt Mindre indhold af ilt Lidt indhold af ilt Meget lidt indhold af ilt hvis der er både slørvingenymfe, døgnfluenymfe og vårfluelarve, og der findes næsten alle grupper af dyr. hvis der er både slørvingenymfe, døgnfluenymfe og vårfluelarve, og der findes mindst 7 af de grupper dyr. hvis der er vandnymfe-nymfe, guldsmedenymfe og igler, og der findes mindst 7 af grupper dyr. hvis der er mange af enten, vandbænkebider, vandkalv eller bugsvømmer, og der findes et lille antal nogle af de grupper af dyr. hvis der er mange af enten rød dansemyggelarve, rottehale eller rød slambørsteorm, og der findes få af de grupper af dyr

14 Baggrundsviden til læreren Kort beskrivelse af Bøllemosen Kilde: mose Bøllemose, (af blomsten bølle), gammel næringsfattig tørvemose i Jægersborg Hegn nær Skodsborg Station 16 km N for København; ca. 10 ha. Den ligger i en lavning mellem skovklædte morænebakker. Oprindelig var mosebassinet en 5 m dyb sø, der i løbet af år voksede til og udviklede sig til en højmose, indtil 1800-t.s tørvegravning satte ind; gravningen fortsatte indtil begyndelsen af 1900-t. Den østlige halvdel er en åben sø, hvor vandet er surt, brunt og iltfattigt; resten består af tørvebalker, der er tørvevægge, man har ladet stå tilbage mellem tørvegravene, og en hængesæk af tørvemos oven på 21/2 m vand. Mosen sender en udløber mod vest, og randen består af varierede plantezoner med birk. Bøllemosen er et yndet udflugtsmål for insekt- og svampesamlere og naturskoler. Området plejes ved udlægning af stier og regulering af dræningen mod øst. Om morænelandskab Kilde: gi_og_kysttyper/morænelandskab Morænelandskab, geologisk betegnelse for en landskabstype bestående af sedimenter aflejret af gletsjere, i daglig tale kaldet istidslandskab. Sedimentaflejringerne kaldes moræner og opdeles i forskellige typer afhængigt af, om de er dannet under en fremadglidende gletsjer som følge af friktion og udsmeltning, afsat under en stagneret gletsjer ved gradvis udsmeltning eller smeltet frem på overfladen af en gletsjer. Underordnet kan der indgå vandsorteret materiale, men egentlige smeltevandslandskaber indgår ikke. Morænelandskaber kan være meget forskellige afhængigt af den dominerende aflejringsproces. En gruppe, bundmorænelandskaber, er svagt bakkede eller har fladekarakter (bundmoræneflader), mens andre karakteriseres ved systemer af langstrakte, lave bakker, orienterede parallelt med den tidligere isbevægelsesretning og derfor betegnes drumliniserede bundmorænelandskaber. En anden gruppe fremtræder ligeledes med rækkeordnede bakkesystemer, men i dette tilfælde med orientering vinkelret på den tidligere isbevægelsesretning. Disse randmorænelandskaber består af israndsbakker dannet ved en tidligere gletsjerfront. Endelig består dødislandskaber af et stort antal bakker og lavninger uden tydelig orientering; de markerer områder, hvor den sidste gletsjeris er bortsmeltet som dødis. Naturforhold omkring Bøllemosen Kilde: mmuner/rudersdal_kommune Det meste af kommunen udgøres af et bakket landskab af lerede og sandede moræner, som fra højder omkring 40 m.o.h. ved Holte og Søllerød falder til 20 m.o.h. længere mod øst ved Nærum og Trørød og danner en stejlskrænt mod Øresund. Morænelandskabet gennemskæres af flere tunneldale, hvoraf den mest markante går fra Furesøen via Malmmosen, Vejle Sø, Søllerød Sø og Kikhanerenden til Vedbæk. Mølleådalen danner fra Ørholm til åens udløb ved Strandmøllen grænse mod Lyngby-Taarbæk Kommune. I kommunens centrale del kulminerer et dødislandskab med mange småsøer i Høje Sandbjerg (85 m.o.h.). 14

15 Bøllemosen (søen) Kilde: Her kan bl.a. opleve Bøllemosen, som er omgivet af en hængesæk - en stor gyngende tørvemosepude, der breder sig ud i den sure sø. Ved søen findes planter som soldug (kødædende), tranebær og mosebølle - her af navnet Bøllemosen. Søen er sur, brun og næringsfattig. De dyr, der lever i søen, og planter, som vokser omkring, er karakteristiske for en tørvemose. Tørvemosen danner hængesæk, som er en gyngende oplevelse at gå på. Tørvemos kan optage 94% vand, det svarer næsten til at gå på sødmælk, som er 98% vand. Løvskoven har en næringsrig muldbund i modsætning til området omkring søen. Bøllemosen er et dødishul. Kilde: Et dødishul er en sænkning, der er fremkommet ved smeltning af helt eller delvis begravet dødis, dvs. is der er blevet afskåret eller løsrevet fra den store bevægelige gletsjers ismasse. Denne løsrevne is er så blevet dækket enten af moræne aflejringer, hvis en ny ismasse har bevæget sig henover dødisen, eller af smeltevandsaflejringer. Når den begravede is med tiden smelter, vil der fremkomme en lavning, et dødishul i terrænet. Hullerne kan være uregelmæssige eller næsten cirkulære i omrids. Planteresterne dannede forskellige lag af tørv. Først rørsumps-tørv, bregne-tørv, skovtørv og endelig øverst: højmosetørv. Højmose-tørv dannes af sphagnum, som vokser bedst, hvor vandet er kalkfattigt. Spagnum har en stor kapacitet til at holde på vand og vokser ofte hurtigere end det nedbrydes. Herved dannes tykkere og tykkere lag af tørv og mosen bliver højere end det omgivende terræn. En uberørt højmose bliver således højest midt ude i mosen, hvor der kun tilføres regnvand. 15

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl.

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Navn på aktivitet: Fra æg til frø Fag: Natur/teknik Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Læringsaspekt: Forståelse af frøens udvikling fra æg til frø Sted: Ingen særlige krav Materialer: 6 billeder der viser forskellige

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Natur og teknik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

MADSPILD OG EMBALLAGE

MADSPILD OG EMBALLAGE FORLØB NR. 6 Hvad er din madpakke pakket ind i? Det er ikke helt lige meget, hvad du eller dine forældre pakker din madpakke ind i. Det betyder nemlig noget for madens holdbarhed, og der er brugt ressourcer

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Biologi: Et dyk under overfladen

Biologi: Et dyk under overfladen Side 1 af 5 - Opgaverne kan løses enkeltvis eller i grupper. - Alle opgaver kan løses, eller en enkelt eller flere kan vælges ud. - Forudsætninger: Eleverne skal have lært om en eller flere af disse emner:

Læs mere

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3

Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Indhold Det naturvidenskabelige område... 2 Definition... 2 Formål... 2 Matematik... 3 Beskrivelse... 3 Del- og slutmål... 3 Emneoversigt... 3 Geografi/biologi:... 6 Beskrivelse... 6 Mulig emneoversigt:...

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget:

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget: 9 klasse De naturfaglige fag: Matematik, Geografi, Biologi, Fysik/Kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Underviser: Torben Rosenørn Lektor Center for Design, Læring og Innovation Aalborg Universitet Esbjerg Jeg er uddannet civilingeniør i Kemi og har

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Vejledning til LUS spørgeskema

Vejledning til LUS spørgeskema Vejledning til LUS spørgeskema Det vil være en god idé at udarbejde en skriftlig vejledning, som kan udleveres til løberen. Dels så løberen kan få lidt hjælp, men også således at forældre får lidt information

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Fremstil et motionsredskab

Fremstil et motionsredskab Fremstil et motionsredskab n Lillebælt Social- og Sundhedsskolen i Bakkeskolen, Erritsø Erritsø Centralskole, EUC Lillebælt Vestre Skole, Middelfart 2 n Lillebælt Oprindelig plan: fælles tema: Energi Fremstil

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven:

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Opgaverne er alle bygget op efter samme koncept; eleverne laver observationer i Dyrehaven og på Bakken og bruger derefter observationerne til at lave

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid.

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid. Kommunikationstest 1 Hvis er tiden? Ifølge nogle søvnforskere skal børn på 9-12 år sove mellem 9 og 11 timer i døgnet, mens andre angiver at skolebørn skal sove 10 timer. Der er nogle der mener at man

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15 Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog A Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A. Filen

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

DE UDVALGTE. Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker

DE UDVALGTE. Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker DE UDVALGTE Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker DE UDVALGTE et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker Høretelefonerne er på plads, mobilen ligger klar i hånden, og således er eleverne

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Introduktion til hjælpeark til beregning af delvise momsfradragsprocenter

Introduktion til hjælpeark til beregning af delvise momsfradragsprocenter Introduktion til hjælpeark til beregning af delvise momsfradragsprocenter Dette regneark er udarbejdet som supplement til Momsvejledning til De lokale kasser, som er udsendt af Ministeriet for Ligestilling

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution HF uddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et tværfagligt forløb, der inddrager

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Informationseksemplar MÅ IKKE KOPIERES

Informationseksemplar MÅ IKKE KOPIERES KOPIMAPPE A BIOLOGISYSTEMET THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN Biologisystemet Kopimappe A 1. udgave, 1. oplag 2004 2004 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere