vækst INDHOLD Hvem holder øje med din vinterraps?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "vækst INDHOLD Hvem holder øje med din vinterraps?"

Transkript

1 vækst NYT FRA CENTROVICE / NO Ændring af virksomhedsordningen Lær dine smågrise at kende Tværfagligt budgetmøde giver værdi for landmanden INDHOLD Hvem holder øje med din vinterraps? Af Karen Linddal Pedersen, planteavlskonsulent De dygtigste landmænd tjekker vinterrapsen De dygtigste landmænd sørger for, at der bliver kigget til deres vinterraps flere gange om ugen henover efteråret. Det er nemlig forudsætningen for, at opnå et højt udbytte. Hvert år er der landmænd, som misser vigtige beslutninger i vinterrapsen, fordi de har travlt med at høste eller så. Og i efteråret 2014 er risikoen for udbyttetab ved manglende tilsyn af marken større end tidligere. Så det er vigtigt, at du allerede nu planlægger, hvem der skal holde øje med dine rapsmarker i efteråret. Hvorfor skal jeg holde ekstra øje i 2014? En række forhold betyder, at der er grund til at holde ekstra øje med vinterrapsen i efteråret. Fra 1. december 2013 til 1. december 2015 er brugen af alle bejdsemidler med neonicotinoider forbudt. Forbuddet gælder hele EU, og i forbudsperioden vil man undersøge, om midlerne har en skadelig effekt på bier. fortsættes side 4

2 Indholdsfortegnelse Nye bestemmelser for kvægerhvervet 3 Fortsat fra forsiden... 4 Lær dine smågrise at kende 5 Ændring af virksomhedsordningen 6 Husk arbejdstidsreglerne - også i høst 7 Sådan undgår du varme i foderet 8 Overvejer du at skifte til LED-lysstofrør? 9 6-tonsklubben drager til England 10 Tværfagligt budgetmøde giver værdi for landmanden 12 SMS-påmindelser om arrangementer? 13 Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: mail: Redaktion: Marianne Hedelund og Nina Bjørnskov, tekster, og Pernille Salling, layout Foto: Centrovice, Colourbox.dk, Istock.com, Fotograf Mette Krull 2 / NO. 7+8 / vækst - Juli 2014

3 Nye bestemmelser for kvægerhvervet BESTYRELSEN Lars Iversen Bestyrelsesmedlem Tlf.: Endnu et godt og veltilrettelagt dyrskue er blevet afholdt. Det Fynske Dyrskue er en stor kulturbegivenhed i Odense. Med sin over 125 års lange historie er det også en tradition. Dyrskuet har igennem årene ændret sig fra en faglig udstilling til i dag at være en folkelig begivenhed. Med ca gæster giver det os en unik mulighed for at vise, hvad fynsk landbrug står for. Den store TV- og pressedækning, vi får, er af stor betydning for os. Hvad, det er værd i kroner, er svært at gøre op, men det er sikkert, at skulle vi købe os til en lignende omtale, ville det koste langt mere. Hvordan vi i fremtiden får økonomi i dyrskuet, er et andet spørgsmål. Jeg kunne forestille mig, at det i fremtiden skulle være en del af selve kontingentet. Samfundskontakten er et fælles ansvar. Ny lov om Hold af Malkekvæg trådt i kraft 1. juli Kvægbruget har været inde i en god periode med rekordhøje mælkepriser og et godt bytteforhold. Det skal vi huske at glæde os over, nu hvor mælkeprisen er under pres. Lov om Hold af Malkekvæg blev fra en del af kvægbrugets hverdag. Reglen om en sengebås pr. ko vil give udfordringer i mange stalde. Der skal desuden etableres en velfærdsafdeling med en ædeplads pr. ko i op til 1 mdr. efter kælvning og til dyr med særlige behov. Politikerne har vedtaget ny aftale for kvægerhvervet Et enigt folketing har indgået aftale på kvægområdet. Partierne er enige om at iværksætte en række initiativer, der skal hjælpe kvægerhvervet, som er tynget af en stor gældsbyrde, samtidig med at mælkesektoren befinder sig i en omstillingsproces henimod bortfald af mælkekvoterne i Regeringens og erhvervets indsatser skal resultere i et løft af dyrevelfærden ved at minimere transport af kalve, bidrage til en positiv udvikling i kvægerhvervet, understøtte en øget dansk kalveproduktion samt nedbringe antallet af aflivninger af danske spædekalve. Indsatserne skal ses som et hele. Aftalen omfatter følgende 6 indsatsområder: 1. Brancheaftale om opdræt af kalve i Danmark 2. Tilpasning af sundhedsrådgivningen for kvæg analogt med svineområdet 3. Klimakoen 4. Ændringer i bekendtgørelser og vejledninger der er hjemlet i lov om hold af malkekvæg 5. Landdistriktsprogram og tilskud til dyrevelfærd 6. Koblet præmie i kvægsektoren De mest spændende indsatsområder er: Brancheaftale om opdræt af kalve i Danmark Kvægerhvervet udarbejder et branchekodeks med henblik på at øge opdræt af spædekalve i Danmark. Kodekset er en aftale, der på frivillig basis skal forbedre dyrevelfærden for kalve født i Danmark. Branchen vil iværksætte initiativer, der vil gøre det økonomisk mere rentabelt at beholde kalvene i Danmark frem for at transportere kalvene til udlandet. Det er en forudsætning, at et kodeks ikke er i strid med såvel danske som europæiske konkurrenceregler. Tilpasning af sundhedsrådgivningen for kvæg analogt med svineområdet og afdækning af mulighed for samdrift, fællesaftaler, mv. Fødevarestyrelsen skal udarbejde forslag til et nyt sundhedsrådgivningskoncept på kvægområdet. Udgangspunktet er, at reglerne for sundhedsrådgivning på kvægområdet skal være mere lig dem, der gælder på svineområdet, uden at det kompromitterer fødevaresikkerhed, dyrevelfærd eller dyresundhed. Hensigten er at byrdelette kvægbruget med afsæt i de forbedringer, der er fundet sted de senere år inden for antibiotikaforbrug og dyrevelfærd. Resultatet af udvalgsarbejdet forventes færdigt i andet halvår Ændringer i bekendtgørelser og vejledninger, der er hjemlet i lov om Hold af malkekvæg Justeringer inden for den gældende lovgivning skal være med til at understøtte kvægbranchen i tilrettelæggelsen af deres produktion i de danske malkekvægsstalde og skabe øget klarhed om lovgivningsmæssige forhold og rammer. Hensigten er at byrdelette kvægbruget, uden at det kompromitterer fødevaresikkerhed, dyrevelfærd eller dyresundhed. Fødevarestyrelsen undersøger lovgivningen vedr. hold af malkekvæg med henblik på at identificere områder, hvor der er behov for justeringer i bekendtgørelser og vejledninger, der kan gennemføres uden forringelse af dyrevelfærden. Koblet præmie i kvægsektoren I en overgangsperiode frem til udløbet af 2020 vil der blive etableret en koblet præmie til tyre, stude og kvier, som NO. 7+8 / vækst- Juli 2014 / 3

4 BESTYRELSEN slagtes ved en vægt over 160 kg. Dette skal bidrage til at sikre muligheden for en strategisk udvikling af kvægsektoren. En øget præmie skal være med til at gøre det mere rentabelt at opfede slagtekalve i Danmark, således at lange transporter af spædekalve minimeres. Det samlede beløb til en koblet præmie vil beløbe sig til 180 mio. kr. årligt. Med fynske øjne er det spændende at følge, hvordan den koblede præmie til kvier vil påvirke kvægbruget. Vil forbruget af kødkvægssæd til især jersey blive øget, og vil det betyde, at der ikke blive aflivet så mange tyrekalve i fremtiden? Rigtig god sommer. Fortsat fra forsiden... PLANTEAVL af Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf.: Vær i den forbindelse opmærksom på, at overgemt rapsudsæd med neonicotidbejdsning ikke må anvendes i perioden. Nye bejdsemidler virker kun frem til kimbladstadiet I efteråret 2014 udbydes der to bejdsemidler: Force 20 CS og Mesurol FS 500. De virker dog kun frem til kimbladestadiet, og det er derfor nødvendigt at være ekstra opmærksom på tidlige angreb af rapsjordlopper og tjekke rapsen ofte, så bekæmpelse med pyrethroider kan iværksættes rettidigt. Vinterraps, der angribes af rapsjordlopper kort efter fremspiring, kommer sig aldrig helt. Rapsjordlopper på vej mod ny top Jordbruksverket i Alnarp i Sydsverige har igen i dette forår undersøgt en række ubehandlede områder i vinterrapsmarker i Skåne for larveangreb af rapsjordlopper. Her blev der fundet betydeligt flere larver end i de foregående 5 år, og Jordbruksverket forventer derfor, at bestanden af rapsjordlopper vil nå en ny top i efteråret Mange er også i tvivl om andre ting! Hvornår kan rapsen beskyttes bedst og billigst mod rapsjordlopper og snegle? Skal spildkorn bekæmpes og hvornår? Hvordan gødes rapsen optimalt, herunder beregning af biomass indeks? Skal afgrøden vækstreguleres? Er der behov for svampebekæmpelse? Er der behov for yderligere gødning? Skal der behandles med Kerb? At træffe den rette beslutning giver grundlag for højt udbytte. Lad planteavlskonsulenten holde øje med din raps Planteavlskonsulenterne tilbyder i dette efterår fokusbesøg i vinterrapsen. I perioden frem til 10. oktober foretager vi 4-6 tilsyn af din vinterraps og sender dig efter hvert besøg en SMS eller mail med anbefalinger til den kommende indsats i marken. Fokusbesøgene sker løbende, og når der er aktuelle problemer i afgrøden. Konsulenten fastlægger selv ruten og varigheden af besøget afhængig af det aktuelle behov i vinterrapsen. Vurderer konsulenten, at der er behov for yderligere rådgivning, vil du blive kontaktet pr. telefon. Hvad koster fokusbesøgene? Prisen på fokusbesøgene udregnes pr. tilsået hektar. Det koster kun 75 kr. pr. ha. vinterraps, og der betales for min. 10 ha og maks.100 ha. TILMELDING Kontakt din planteavlskonsulent eller ring direkte til Søren Lykkegaard, som er ansvarlig for fokusbesøgene, på tlf / NO. 7+8 / vækst - Juli 2014

5 Lær dine smågrise af kende SVINEBRUG af Jan Brochstedt Olsen Chefkonsulent Tlf.: Vejehold - også i smågriseproduktionen Drømmer du om at forbedre dine produktionsresultater i klimastalden? Så kan der være stort økonomisk potentiale i at indføre vejehold i smågriseproduktionen (7-30 kg). En forbedring på 50 gram daglig tilvækst og 0,1 FE pr. kg tilvækst øger dækningsbidraget med hhv. 4 og 5 kr. pr. gris. Grise på 20 kg kan vokse 700 gram pr. dag og ved 30 kg kan grisene vokse mere end gram pr. dag. I nogle besætninger opnår man en foderudnyttelse under 1,70 FE pr. kg tilvækst. Vejehold giver viden og motivation Indfør vejehold i klimastalden og følg grisenes vækst. Det giver ny viden om grisene i stalden og skaber motivation til at forbedre resultaterne. Ved vejehold udvælges ét eller flere hold grise, der vejes en gang om ugen. Ved at notere vægten og følge grisenes vækst, bliver du tidligere opmærksom på afvigelser og problemstillinger, der ofte gælder for hele staldafsnittet. Køb evt. en gulvvægt for at lette vejearbejdet. Den kan bestilles efter mål og koster ca kr. Det tager 5-10 minutter at veje 40 grise. Så inden du indfører vejehold skal du gøre op med sig selv, om du er villig til at bruge den tid, det tager at veje smågrisene. VSPs regneark letter registreringen VSP har udviklet et regneark i Excel til vejehold, som frit kan downloades. Her kan du beregne den daglige tilvækst, fodermængde og foderudnyttelse. Du finder regnearket her. Få hjælp til opstart af vejehold Kontakt Centrovices svinebrugskonsulenter, hvis du har spørgsmål om vejehold eller behov for hjælp til opstart og registrering. Vi hjælper dig gerne i gang. NO. 7+8 / vækst- Juli 2014 / 5

6 Ændring af virksomhedsordningen ØKONOMI af Niels Boldsen Seniorkonsulent Tlf.: Hvad indebærer det? Vi modtager i øjeblikket en del henvendelser fra kunder om regnskabet for 2013, om der skal disponeres anderledes i forhold til lovforslaget om ændring af mulighederne for opsparing i virksomhedsordningen. Det kan være vanskeligt at sige med sikkerhed, om der skal disponeres anderledes, da vi ikke ved, om lovforslaget bliver vedtaget i den nuværende form. På nuværende tidspunkt vides det heller ikke, om man får lov til at ændre de dispositioner, der er foretaget vedrørende statusposter og virksomhedsordningen, som man har lavet i tillid til, at lovforslaget bliver vedtaget senere på året. Lovforslagets indhold Formålet med lovforslaget er, at selvstændige ikke skal kunne anvende lavt beskattede midler fra det opsparede overskud i virksomhedsordningen til at finansiere afdrag på privat gæld og privatforbrug, uden at midlerne bliver beskattet som personlig indkomst. Det vil heller ikke længere være muligt at stille aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for privat gæld i f.eks. et sommerhus. Det foreslås endvidere at forhøje rentesatsen til 3 % til beregning af rentekorrektion. Hvis indskudskontoen er negativ, skal det ikke længere være muligt at spare op i virksomhedsordningen mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat. Muligheden for at spare op i virksomhedsordningen begrænses herefter til tilfælde, hvor indskudskontoens saldo er nul eller positiv. Ved indgrebet sikres det, at selvstændige ikke længere har mulighed for at indskyde privat gæld for at opnå højere effekt af rentefradraget mod betaling af en lav rente i rentekorrektion. Hvis en selvstændig indtræder i virksomhedsordningen og har en negativ indskudskonto, kan man anmode SKAT om at få indskudskontoen nulstillet. SKAT kan nulstille indskudskontoen, hvis man kan dokumentere eller sandsynliggøre, at der kun indgår erhvervsmæssig gæld i virksomheden. vil man være afskåret fra at kunne foretage opsparing i virksomhedsordningen, så længe aktiverne fra virksomhedsordningen er stillet til sikkerhed for den private gæld i f.eks. stuehuset. Det foreslås endvidere, at rentesatsen til beregning af rentekorrektion ikke længere skal følge kapitalafkastsatsen for at gøre det mindre attraktivt at indskyde privat gæld i virksomhedsordningen. Forslaget indeholder en bestemmelse om, at rentekorrektionssatsen forhøjes med effektivt 3 % i forhold til, hvordan kapitalafkastsatsen opgøres i den nuværende lov. Lovforslaget forventes vedtaget i starten af september Overgangsordning i en 3 årig periode Der foreslås som overgangsregel en bagatelgrænse på kr., hvor værdien af den negative indskudskonto og evt. sikkerhedsstillelser ikke er til hinder for, at der kan spares op i virksomhedsordningen mod betaling af den foreløbige virksomhedsskat. Det foreslås endvidere, at der gives mulighed for over 3 år at afvikle sikkerhedsstillelsen i virksomhedsordningen for de private lån, så de berørte personer gives mulighed for gradvist at indrette sig på de nye regler. Det er en betingelse, at sikkerhedsstillelsen i virksomhedsordningen er fuldstændig afviklet inden udgangen af de 3 år. 3-års fristen vil gøre det muligt for de berørte personer at foretage en mere smidig tilpasning af deres økonomi. Endvidere vil der blive arbejdet på at finde en løsning på de situationer, hvor blandet benyttede bygninger stilles til sikkerhed for lån. Hvad betyder det for din økonomi? Virksomhedsordningens teknik og struktur kan være svær at gennemskue for den enkelte. Vi anbefaler derfor, at du tager fat i din økonomikonsulent, hvis du er i tvivl om lovindgrebets betydning for din økonomi. Hvis der fra og med den 11. juni 2014 er stillet sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, 6 / NO. 7+8 / vækst - Juli 2014

7 Husk arbejdstidsreglerne - også i høst HR OG LØNSERVICE af Lone Bendixen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: Høstsæsonen nærmer sig med hastige skridt. En periode, hvor arbejdsbelastningen typisk er høj og overarbejdstimerne mange. Det kan derfor være en god idé at få genopfrisket reglerne om arbejdstid, som de fremgår af Arbejdsmiljøloven. Arbejdstidsreglerne gælder for alle Arbejdstidsreglerne gælder også for medarbejdere, der ikke er omfattet af kollektive overenskomster. Herunder får du et overblik over de overordnede regler for den ugentlige arbejds- og hviletid samt fridøgn. Maks. arbejdstid i gns. pr. uge Inkl. overarbejde Hviletid - samlet hviletid Over 18 år Under 18 år 48 timer 40 timer 11 timer 12 timer Fridøgn pr. uge 1 døgn 2 døgn Regler for ansatte over 18 år En medarbejder over 18 år må højst have en arbejdsuge på 48 timer inkl. overarbejde beregnet over en periode på fire måneder. Samtidig skal medarbejderen have en sammenhængende hvileperiode på 11 timer pr. døgn. Dog gælder en særlig regel for ansatte i landbruget, således at hvileperioden kan sættes ned til 8 timer i op til 30 døgn om året. Det ugentlige fridøgn skal ligge i umiddelbar tilslutning til en hvileperiode, men også her er reglerne lempet, således at fridøgnet kan flyttes til et andet tidspunkt. Der må dog højest være 12 døgn mellem to fridøgn, og mindst det ene af fridøgnene bør ligge i tilknytning til en hvileperiode. Særlige regler for de årige Vær opmærksom på, at der gælder helt særlige regler for unge mellem 13 og 15 år. Herudover gælder forskellige regler mht. arbejdstid for unge under 18 år, afhængig af om den unge er omfattet af undervisningspligt eller ej. Kontakt din Løn- og HR-rådgiver, hvis du har spørgsmål til disse regler. Arbejdsmiljøloven er ufravigelig Generelt er reglerne i Arbejdsmiljøloven ufravigelige. Det betyder, at du ikke kan indgå aftaler med dine medarbejdere, som tilsidesætter reglerne om f.eks. arbejdstimer og overarbejde. Det har ingen betydning, om medarbejderen er blevet aflønnet for de aftalte og udførte arbejdstimer eller ej. Som arbejdsgiver har du altså pligt til at holde styr på dine medarbejderes arbejdstid, hviletid og fridøgn. Overtrædelse af disse regler kan medføre store godtgørelser til medarbejderen og overtrædelse af hviletidsreglerne kan straffes med bøde. I særlige tilfælde vil overtrædelse af reglerne om arbejds- og hviletid kunne medføre fængsel i op til et år. KONTAKT OS Kontakt din Løn- og HR-rådgiver, hvis du har spørgsmål til reglerne i Arbejdsmiljøloven. Vi har overblik over lovgivningen. Skrappere regler for unge under 18 år Elever og praktikanter i landbruget er omfattet af overenskomsten mellem 3F og GLS-A. Også selv om eleven ikke er medlem af 3F, og arbejdsgiver ikke er medlem af en arbejdsgiverforening. Som det fremgår af skemaet, er der skrappere regler for, hvor meget unge under 18 år må arbejde, ligesom der er større krav til både hvileperioder og fridøgn. Herudover har den unge krav på 30 minutters pause, hvis vedkommende arbejder mere end 4,5 time. NO. 7+8 / vækst- Juli 2014 / 7

8 Sådan undgår du varme i foderet KVÆGBRUG af John Jensen Kvægkonsulent Tlf.: Mange kvægbrugere kæmper i øjeblikket med, at der opstår varme i fodermixet, inden dyrene har ædt op. Problemet er større end tidligere, fordi en del kvægbrugere fylder vand i rapskager eller kraftfoder og nogen har det endda til at stå i støb natten over. Varme i foderet giver dårligere foderoptagelse Problemet med varme i foder er, at den mest letfordøjelige energi i foderet fordamper. Det giver en dårligere foderoptagelse og øger risikoen for yverbetændelse og andre sygdomme. Syre kan dæmpe varmeudviklingen Myre- eller propionsyre kan dæmpe varmeudviklingen, men du skal være registeret som bruger i Plantedirektoratet og have udarbejdet en HACCP, hvis du ønsker at anvende stærke syrer på din bedrift. Din planteavlskonsulent kan sørge for registeringen, som koster ca kr. om året, og din kvægbrugskonsulent kan hjælpe med en HACCP. Registeringen dækker også brugen af alm. foderurea. Syre kan fortyndes med vand og vandes ud over den del af ensilagestakken, der skal bruges den kommende uge. Men husk, at der er syre i vand, når der blandes - ikke vand i syre og vær i øvrigt opmærksom på, at syre fordamper. For at opnå den bedste virkning bør du lægge plastik over den del af ensilagen, du har vandet med syre. Syre er generelt en god løsning Syre sprayet på snitfladen har næsten ingen virkning. Til gengæld er syre i fodermixet meget virksomt. Et godt udgangspunkt er en liter myresyre pr. ton fuldfoder. Er det ikke nok, kan du bruge op til 5 liter syre pr. ton foder. Propionsyre er knap så virksomt og ca. 50 % dyrere pr. liter. Du kan også købe syre, som ikke kræver registrering, men der skal bruges mere for at opnå den samme virkning. Har du rapskager mm. sat i støb, kan det også være nødvendigt med syretilsætning, f.eks. 2 liter pr. ton sat i støb. Alternativt kan syren hældes direkte eller fortyndet med vand i en skovlfuld ensilage, som blandes godt op. Syre i foderet er generelt en god løsning, men vær forsigtig, når du arbejder med syre - og sørg for, at kun medarbejdere, der ved hvordan syren håndteres, har adgang til den. Flere foderlæs giver bedre fodring Et alternativ til syre er at lave to læs foder om dagen til køerne, og at gå fra f.eks. 3 læs om ugen til 1 læs om dagen ved kvierne i den varme periode. Det betyder ekstra arbejde og koster ekstra tid, men hvis alternativet er varmt foder til dyrene, kan det være en god løsning. Natriumbenzoat forhindrer varmedannelse På længere sigt bør du overveje at strø 50 g ren natriumbenzoat pr. m 2 over ensilagen, inden der lægges plastik på før den sidste sammenkørsel. Natriumbenzoat koster kun ca. 1 kr. pr. m 2, og behandlingen betyder, at ensilagen er mindre modtagelig for varmedannelse. Samme effekt har heterofermentative ensileringsmidler og ensileringsmidler, der indeholder natriumbenzoat eller lign. Tænk på solen, når du placerer silo og markstak Er det muligt, er det en fordel at udtage ensilage fra den ende af stakken, hvor der er mindst solpåvirkning. I en silo er der sjældent valgmuligheder, og du bør derfor tænke på solen, inden du beslutter, hvor du placerer din nye silo. Ofte starter varmedannelsen allerede i ensilagesiloen, der måske er vendt, så solen bager ned på snitfladen det meste af dagen. Undgå varme i foderet og få sundere køer Der er mange måder at nedbringe risikoen for varme i foderet på, og hvilken løsning du vælger, er op til dig. Det vigtigste er, at du gør noget ved problemet, så snart det opstår, da varme i foderet kan have negativ indvirkning på dine køers sundhed og ydelse. GODE TIPS Vil du forebygge varme i foderet, bør du følge nedenstående råd: Undgå at løsne mere ensilage, end der skal læsses. Skær ikke mere plastik af end nødvendigt. Brug det øverste ensilage hurtigst muligt især i perioder med regnvejr. Skær ensilagen af med skovlen på læsseren og undgå at løfte i den øverste ensilage. Køb evt. en skæreskovl med skær på overfaldsdelen. Det giver langt mindre overflade på snitfladen, og du vil blive overrasket over, hvor meget længere der går, inden ensilagen tager varme. 8 / NO. 7+8 / vækst - Juli 2014

9 Overvejer du at skifte til LED-lysstofrør? SVINEBRUG af Lone Grube Hansen Svinebrugskonsulent Tlf: Det er blevet populært at skifte til LED-lysstofrør i svinestaldene. Men inden du skifter, er der en række ting, du bør overveje. Når man skifter til LED-lysstofrør uden at skifte de traditionelle armaturer, fjerner man ofte glimtænderen, som erstattes af en attrap. Fjernes spolen, laver man reelt om på armaturet, hvilket betyder, at fabrikanten eller den elektriker, der oprindeligt opsatte armaturet, kan frasige sig alt ansvar. Dette kan give problemer i forhold til forsikringen, hvis der skulle ske ulykker eller opstå brand. Spolen bruger 1 1½ W, så energiforbruget hertil er begrænset. Alternativt skal hele armaturet skiftes. KORT FORTALT Der er stor forskel i kvaliteten af LED-lysstofrør. Både mht. holdbarhed og lysspredning. Lyset i LED-lysstofrør spredes ikke på samme måde som i traditionelle lysstofrør og har en lavere styrke. Ændringer i armaturet kan give problemer i forhold til forsikringen, hvis der skulle ske ulykker eller opstå brand. Rådfør dig med en autoriseret elektriker, inden du skifter til LED-lysstofrør. Der er stor forskel i kvaliteten af LED-lysstofrør. Både mht. holdbarhed og lysspredning. Så pas på ikke at købe for billigt. LED-belysning kan kræve flere armaturer Lyset i LED-lysstofrør spredes ikke på samme måde som i traditionelle lysstofrør og har en lavere styrke. I de fleste tilfælde skal der derfor monteres mellem 30 og 50 % flere armaturer for at opnå den samme lysstyrke som med traditionelle lysstofrør. Dette er særlig vigtigt i løbeog drægtighedsstalde, hvor der kræves en bestemt minimumslysstyrke. Ved computerberegninger, foretaget af grossisten eller fabrikanten, tages der som udgangspunkt ikke højde for skygger fra inventar m.v. Der regnes med et tomt rum. Desuden bliver der tit regnet med gennemsnitlig LUX. Der er altså stor spredning, afhængig af hvor i lokalet man måler lyset. Lysstofrørene skal være CE-mærkede. LED kan give forstyrrelser LED-belysning kan give støj. Både i form af summen, men også som forstyrrelser af signalet i f.eks. høretelefoner med radio. Det er endnu ikke afklaret, hvordan LED-belysning påvirker søerne. Men det er set, at søerne ikke ønsker at ligge direkte under lyset, hvis de selv kan vælge. Rådfør dig med en autoriseret elektriker Hos Centrovice anbefaler vi, at du rådfører dig med en autoriseret elektriker og sikrer dig, at han bærer ansvaret for både lysstyrke, holdbarhed og el-sikkerhed. NO. 7+8 / vækst- Juli 2014 / 9

10 6-tonsklubben drager til England DET SI R MEDLEMMERNE af Flemming Dam Planteavler Havredalgaard, Søndersø Flemming Dam ejer og driver sammen med sin hustru og to medarbejdere Havredalgaard ved Søndersø. Her har Flemming svineproduktion og 400 ha, hvor han producerer raps, græsfrø, brødhvede, brødrug, rødsvingel samt maltbyg og hvede til foder. I begyndelsen af juni var Flemming med 6-tonsklubben, Centrovices erfa-gruppe for dyrkere af vinterraps, på studietur til England. Nedenfor kan du læse, hvad han fik ud af turen. Hvor længe har du været med i 6-tonsklubben? Jeg tror faktisk, at jeg har været med siden Karen startede gruppen for 4-5 år siden. Hvorfor er du med i 6-tonsklubben? I starten var det, fordi jeg syntes, vi kunne blive lidt bedre til raps. Det er vildt spændende, og grundlæggende synes jeg, vi har lært noget nyt hvert år, selv om jeg har været med i så mange år. Vi får altid noget konkret, som vi kan gå hjem og arbejde med i marken i løbet af sæsonen. På den ene eller den anden måde. Hvor meget raps dyrker du? Det svinger lidt. Til kommende høst har vi 61 ha. Hvor stort er dit udbytte i rapsen? Mit 5 årsgennemsnit ligger omk hkg/ha. Men sidste år trækker jo gevaldigt op i den opgørelse. I år gik studieturen til England. Hvordan var det? Det var rigtig spændende, synes jeg. Jeg var meget spændt på at se noget af det landbrug, vi har hørt og læst så meget om. Er englænderne gode til at dyrke raps? Generelt var jeg faktisk ikke så imponeret over deres raps. Noget af det så rigtig godt ud, men det gør det jo også herhjemme i år. Der er ingen tvivl om, at englænderne har lært meget de senere år, men det er som om, de kommer lidt efter os. De engelske gødningsnormer ligger jo betydeligt højere end vores, og hvis de bliver lige så gode til etablering og dyrkning af raps, som vi er blevet herhjemme, så tror jeg, de vil kunne øge udbytterne derovre endnu mere. 10 / NO. 7+8 / vækst - Juli 2014

11 DET SI R MEDLEMMERNE I besøgte også planteproduktionsmessen Cereals. Hvordan var det? Jeg havde set frem til at komme over og se nogle af de maskiner, de bruger til direkte såning, og det var absolut spændende. Og så var der jo hundredevis af maskiner og sprøjter. I England bruger de meget selvkørende sprøjter, og når man kommer på sådan en messe, ser man også lige pludselig de første 20 mærker, man aldrig har hørt om før. Det var en stor og spændende messe at komme rundt på. Hvad gjorde mest indtryk på dig på turen? Det gjorde virkelig stort indtryk på mig at opleve, hvor stort problemet med agerrævehale er for englænderne - og hvor alvorligt vi skal tage det. Det er rystende, at det kan gå så galt, som det er gået derovre, inden man bliver opmærksom på det, og får sat ind. Fik du nogen gode ideer eller tricks med hjem? De sprøjter meget mod svampe i England. Rigtig meget. Det er ikke noget, vi kan overføre direkte til danske forhold, men måske skal vi nogle gange tænke, at det ikke betyder så meget at køre en gang ekstra og f.eks. dele vores svampesprøjtninger op i nogle flere omgange. Så vi sprøjter flere gange, men med en lavere dosis pr. sprøjtning. Hvordan er det at være på studietur med 6-tonsklubben? Jeg synes, det var en rigtig god tur, og jeg er stor tilhænger af hele konceptet omkring 6-tonsklubben og vores studieture. Vi får jo en god snak undervejs om alt muligt. Jeg mener, det er vigtigt, at vi kommer ud og oplever noget andet end de to folk, vi går og arbejder med herhjemme. Vi skal jo ud og have input andre steder fra også, og det får jeg f.eks. på sådan en tur. Det synes jeg er rigtig fint - og jeg deltager gerne igen næste år. NO. 7+8 / vækst- Juli 2014 / 11

12 Tværfagligt budgetmøde giver værdi for landmanden ØKONOMI af Heidi Hundrup Rasmussen Udviklingskonsulent Økonomi & Virksomhedsledelse, Videncentret for Landbrug Budgettet har måske for nogen det primære formål at stille banken tilfreds. Men det kan faktisk betale sig at yde en ekstra indsats i budgetarbejdet og afholde et tværfagligt budgetmøde mellem landmand, økonomi-, og fagkonsulenter, da det i sidste ende øger værdien for landmanden. Det viser erfaringer fra BudgetMatchen (BudgetMatchen er en konkurrence med fokus på budgettet som styringsværktøj for landmænd), hvor blandt andet landmand John Trædholm fra Team Trædholm i Centrovice har udmærket sig ved at være initiativtageren til at deltage i budgetmatchen. Den gode budgetproces kræver lidt mere tid Generelt har alle de teams, som har deltaget i BudgetMatchen, brugt mere tid på budgettet, end de ellers gør. Den ekstra tid brugt på budgetterne skyldes primært, at rådgiverteamet og landmanden har været samlet til et fælles budgetmøde under budgetudarbejdelsen, og det har givet stor værdi for både landmanden og rådgiverne. Hos Team Trædholm var det John Trædholm selv, der satte processen i gang med en kort beskrivelse af de indsatsområder, han så for fremtiden, og derfra tog budgetarbejdet fat. Kvægkonsulent John Jensen udarbejdede et produktionsbudget på baggrund af oplysninger, som han og John Trædholm var blevet enige om, skulle indgå i budgettet for Ud fra dette produktionsbudget samt tal for 2013 udarbejdede teamet et udkast til et budget. Efter udarbejdelsen af det første budgetudkast mødtes både landmand, fagkonsulenter og økonomikonsulenten til et fælles budgetmøde, og herefter blev det endelige budget udarbejdet. Det, at hele teamet sammen med landmanden gennemgik budgetudkastet, skabte en tryghed i forhold til, at alle rådgivere kendte budgettallene. Det gav et godt fælles grundlag at arbejde videre på. Konkrete planer og indsatser i budgettet Det fælles budgetmøde gav også grundlag for at arbejde med mere målrettede indsatser og handlings planer i budgettet, hvilket betyder meget for landmanden i forhold INFO BudgetMatch 2014 er en konkurrence, hvor syv kvægbedrifter dyster om at udarbejde det bedste budget og design for budgetopfølgning. Formålet med matchen er at afdække, hvordan landmanden får mest mulig nytte af budgettet samt at skabe et styringsredskab, som kan anvendes aktivt i hverdagen. Team Trædholm i Centrovice har klaret sig flot i 1. runde af konkurrencen, som samlet afgøres over 4 runder. Ifølge dommerpanelet har teamet leveret et særdeles godt budgetmateriale og er derfor også rangeret i top / NO. 7+8 / vækst - Juli 2014

13 ØKONOMI til at bruge budgettet som styringsredskab i hverdagen. Ekstra gevinster ved det fælles budgetmøde Erfaringerne fra BudgetMatchen viser desuden, at det fælles budgetmøde kan være med til at modvirke en indforståethed mellem rådgiver og landmand. Indforståethed kan føre til et budget, der er for generelt og mangler formulerede indsatsområder og planer. Endelig giver den tværfaglige budgetproces også god mulighed for at inddrage driftslederen i budgetplanlægningen og dermed opnå et skarpere budget og en dybere fælles forståelse for indsatserne i bedriften. FORDELE Tværfagligt budgetmøde sikrer: Opsamling fra både fagkonsulenter og økonomikonsulent Fælles forventningsafstemning Klart fælles grundlag med dyb indsigt i budgettet Tryghed hos landmanden, idet alle rådgivere kender budget og indsatsområder. SMS-påmindelser om arrangementer? KOMMUNIKATION af Marianne Hedelund Marketing- og kommunikationschef Tlf.: I en travl hverdag kan det være svært at huske, at det er i dag, jeg skal tilmelde mig planteavlsforum, refinansieringsmøde, fodermøde for kvæg eller medlemsmøde med ministeren. Det vil vi gerne hjælpe dig med ved at sende dig en sms, når vi har et spændende arrangement, som er relevant for dig. Sms er er et aktivt tilvalg fremover Det har vi også gjort hidtil. Det nye er, at du efter sommerferien kun får sms-påmindelserne, hvis du selv har givet udtryk for, at du ønsker det. Det vil sige, at du kan sige ja til sms er fra netop de fagområder, du ønsker, og nej til andre. Det vil også sige, at hvis vi ikke har registreret, at du ønsker sms er, så får du ikke længere nogen påmindelser om vores arrangementer. Så er det op til dig selv at holde dig ajour på vores hjemmeside og få tilmeldt dig til et givet arrangement inden for tilmeldingsfristen. Let at til- og framelde dig sms-service Hvis du ikke allerede har talt med en af vores konsulenter om, hvorvidt du ønsker sms-påmindelser, er du velkommen til at ringe til os og blive tilmeldt netop de områder, du har interesse i. Du kan selvfølgelig til enhver tid framelde dig igen ved at ringe til vores reception og bede dem framelde dig. TILMELDING Det er fremover op til dig, om du ønsker at modtage sms er til påmindelse om arrangementer. Du kan tilmelde dig følgende kategorier enkeltvis: Medlemsinfo / administration Økonomi Planteavl Svin Kvæg Miljø Deltid Økologi Ring til os på og fortæl, hvad du ønsker at blive mindet om pr. sms. NO. 7+8 / vækst- Juli 2014 / 13

14 Tak for et godt Dyrskue og på gensyn næste år! 14 / NO. 7+8 / vækst - Juli 2014 KOMMUNIKATION

15 GOD SOMMER PERSONALENYT Tiltrædelser 1. jul. - Inga Ludvigsen, seniorkonsulent 1. aug. - Lisbeth Just, seniorkonsulent 1. aug. - Ulrik Christensen, svinebrugskonsulent 5. aug. - Tobias Ejlersen, økonomirådgiver 5. aug. - Line Hesseldal Hansen, økonomirådgiver Medio aug. - Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver Runde fødselsdage 50 år 2. aug. - John Jensen, kvægbrugskonsulent 10. aug. - Benedikte Egel, receptionist 60 år 4. aug. - Susanne Sørensen, assistent Jubilæer 20 år 1. aug. - Lis Løvendal, økonomirådgiver 30 år 1. aug. - Anette Frederiksen, seniorassistent 40 år 1. aug. - Helga M. Sørensen, assistent NO. 7+8 / vækst- Juli 2014 / 15

16 TANK VIDEN Juli 2014 Fodermøde for svineproducenter Tirsdag den 29. juli inviterer svinebrugskonsulenterne til fodermøde. Her giver Troels Schmidt fra AgroMarkets dig et overblik over korn- og fodermarkedet netop nu. Derudover vil der være indlæg om aktuelle forhold omkring fodring, fodring af grise i vækst og fodring af søer kl 09:00-12:00 August tonsklubben - 4 af 4 6-tonsklubben er en erfa-gruppe for rapsdyrkere, der har lyst til at udfordre sig selv og blive en del af et professionelt fællesskab, hvor den faglige udvikling er i højsædet kl 09:00-13:00 (afhængigt af vejret kan datoen blive rykket) Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskifterne. Du bliver automatisk sendt ind på og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf Damsbovej Vissenbjerg

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

vækst NYT FRA CENTROVICE / NO. 4-2014

vækst NYT FRA CENTROVICE / NO. 4-2014 vækst NYT FRA CENTROVICE / NO. 4-2014 I toppen af Budgetmatchen God hygiejne giver gode grise Solgte du virksomhed i 2012 eller 2013? Invester i dine medarbejdere INDHOLD Alpereglen er blevet lempet Den

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Fynsk svineproducent holder sin strategi

Fynsk svineproducent holder sin strategi Hvis ejendommen skal udvides, skal det være inden for det nuværende medarbejderantal. Fynsk svineproducent holder sin strategi Efter mange år er strategien på ejendommen fortsat gældende, og svineproducent

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Evaluering ved landmænd:

Evaluering ved landmænd: Slutevaluering af afprøvningen/demonstrationen af Norfor Foderkontrol til brug for udpegning af kritiske målepunkter og mere effektiv dataopsamling til KvægNøglen Evaluering ved landmænd: 1. Blev målet

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Tournaround Taktisk og strategisk planlægning

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Får du nok tilskud ved udskiftning af din varmekilde?

Får du nok tilskud ved udskiftning af din varmekilde? NR 10 OKTOBER 2015 Vækst SIDE 10 Økologisk mælkeproduktion - en overvejelse værd SIDE 4 Ny anbefaling: mængde roepiller i vådt majs Får du nok tilskud ved udskiftning af din varmekilde? SIDE 5 SIDE 18

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Info Dispensation til NH 3 behandling af halm Snegle i marken Du skal have en digital postkasse inden

Læs mere

Forpligtende Rådgivning

Forpligtende Rådgivning Forpligtende Rådgivning Norsk Landbruksrådgiving 14. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Tværfaglig rådgivning i praksis - baseret på erfaringer med

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

3 ting du skal vide om etablering af vårbyg Åbent hus i forsøgsmarken i Nr. Søby Brug den gratis krisehjælp Mød os på dyrskuet

3 ting du skal vide om etablering af vårbyg Åbent hus i forsøgsmarken i Nr. Søby Brug den gratis krisehjælp Mød os på dyrskuet vækst NYT FRA CENTROVICE / NO. 6-2014 3 ting du skal vide om etablering af vårbyg Åbent hus i forsøgsmarken i Nr. Søby Brug den gratis krisehjælp Mød os på dyrskuet INDHOLD Forbered salg og generationsskifte

Læs mere

Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter

Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter Torsdag den 11. november 2010 kl. 09.00 13.30 VFL, mødelokale 2 Formålet med mødet Deltagerne

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Høst 2014. Vi søger Vistive rapsavlere. Kære kunde

Høst 2014. Vi søger Vistive rapsavlere. Kære kunde Kære kunde Høst 2014 Årets høst står for døren! For at sikre så god og smidig en afgrødehåndtering, som muligt anbefaler vi dig at kontakte os på forhånd for en aftale om de forventede mængder, som du

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Refinansieringsmøde. 7. oktober 2014

Refinansieringsmøde. 7. oktober 2014 Refinansieringsmøde 7. oktober 2014 Velkommen Louise Helmer Administrerende direktør Program 19:00 Velkomst v/ Louise Helmer, administrerende direktør, Centrovice 19:05 Økonomisk vejrudsigt v/jens Schjerning,

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Idekatalog FarmTracking

Idekatalog FarmTracking Idekatalog FarmTracking FarmTracking Hvad er formålet? Projektet har til formål at give landmanden information og beslutningsstøtte på rette sted og tidspunkt. Dette ved at udnytte eksisterende data sammenholdt

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD

MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD Kvægkongres 2015 Eva Gleerup Akademiet, Økonomi og Virksomhedsledelse MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD OVERSKRIFTER Om pilotprojektet Krav til mentor og landmand Resultater fra pilotprojektet Konklusioner

Læs mere

Kære kunde. Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal

Kære kunde. Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal Kære kunde Gør din hverdag nemmere med DLG s nye Kundeportal I vores store online varekatalog på Kundeportalen på dlg.dk finder du en lang række produkter relateret til din bedrift. Du kan få rabat på

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den

Læs mere

Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk. Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer

Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk. Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer Når privatpraktiserende psykologer samarbejder med netværk Vejledning til privatpraktiserende psykologer, der samarbejder med netværksfirmaer Dansk Psykolog Forening Marts 2015 Når privatpraktiserende

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Kreditsituation I Generelt lidt bedre end for et år siden dog med undtagelse af svinebrug med lav selvforsyning

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Lean for svin hvorfor bruge Lean? Merete Lehmann Andersen Hvad kan Lean? Øge effektiviteten Færre fejl Mindre spild Frigøre tid til at blive endnu bedre Inddragelse af medarbejderne

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni HBL Markbrug I/S Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Tlf. (dir.) 74 36 50 87 eller mobil 30 56 00 25 HBL Markbrug

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere