Kollaborativ læring. Afsluttende rapport. Claus Timm og Iben Frank. Niels Brock

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kollaborativ læring. Afsluttende rapport. Claus Timm og Iben Frank. Niels Brock"

Transkript

1 Kollaborativ læring Afsluttende rapport Niels Brock Claus Timm og Iben Frank

2 Indledning Kollaborativ læring Nærværende rapport er en opdatering og videreførelse af følgende rapporter: Kollaborativ læring midtvejsrapport 1 og Kollaborativ læring midtvejsrapport 2. Rapporten her vil som sammenskrivning med midtvejsrapport 1 og 2 blive til den samlede rapport, der afleveres til ministeriet senere i år. Rapportens hovedforfattere er Claus Timm og Iben Frank, mens deltagerne i projektet derudover har været Marianne Lumbye, Jens Jacob Vanghøj, Minna Stage, Ella Jensen, Morten Nilsson, Stefan Frello, Cecilie Tierlynck, Jørgen Toftemann og Ea Grønne.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Problemformulering... 4 Afgrænsning... 4 Metode... 5 Kort om teori... 7 Resultater elever... 8 Evalueringer... 8 Karakterniveau... 9 Vurderinger af resultater lærere... 9 Vore vurderinger af elevtyper og resultater Vurderinger af forløbet Tværfaglige projekter Enkeltfaglige dage og projekter Konklusion og perspektiver til Kollaborativ Litteraturliste Bilag?? Forløb i engelsk... 23

4 Problemformulering I forbindelse med udarbejdelsen af forskellige koncepter for IT-støttede rolle- og situationsspil relateret til kollaborativ læring, prøver vi at nærme os en teoretisk forankring og en analyse af hvordan elevtyper som defineret i rapport 2 vurderes og selv vurderer at klare sig. Følgende temaer vil blive behandlet. 1. Hvordan forstår vi på nuværende tidspunkt projektets teoretiske basis? 2. Hvordan vurderer elever og lærere kvalitet og udbytte af de kollaborative virtuelle aktiviteter? 3. Hvilke formelle resultater opnår forskellige typer af elever ved de kollaborative virtuelle aktiviteter? 4. Kan der spores en sammenhæng mellem vurderingen af kvalitet og udbytte af de kollaborative virtuelle aktiviteter og hvordan hænger dette sammen med den valgte teori? 5. Hvilke tiltag vil vi anbefale i forlængelse af de valgte aktiviteter? Afgrænsning Nærværende rapport vil ikke beskæftige sig med indhold og gennemførelse af de kollaborative virtuelle aktiviteter. Der henviser vi til tidligere rapporter. Parallelt med denne rapport er forfatterne sammen med lærerne på Niels Brock påbegyndt et forsøg med optimering af en række af de tiltag der ligger i Kollaborativ læring i forløbet Kollaborativ læring Disse tiltag ligger i naturlig forlængelse af forslag og vurderinger fra denne slutafrapportering af Kollaborativ læring Kollaborativ læring 1.0 er vores betegnelse for forskningsprojektet under Helle Mathiasen der er opstartet af ministeriet og Århus Universitet den 8. februar Kollaborativ læring 2.0 er vores betegnelse for forskningsprojektet under Helle Mathiasen der er opstartet af ministeriet og Århus Universitet den 15. november 2010.

5 Forløbet strækker sig over perioden marts til september 2011 og indeholder derfor en eksamens- og en sommerperiode. Derfor vil dette mere være en evaluering og diskussion af hidtidige resultater på basis af lærer og elevevalueringer, samt på afsluttende vurderinger relateret til eksamen i relevante fag for de deltagende klasser. Metode I denne rapport vil dokumentationen komme fra en række kilder: Følgende primære data 3. Gruppeinterview med elever Elevarrangerede fokusgruppeinterview Kollegainterviews mellem lærere Sekundære data Elevtilfredshedsundersøgelser APV, gennemført på Niels Brock Karaktergennemsnit Den valgte metode bærer alle muligheder for at diskutere kvaliteten af dataindsamlingen og databehandlingen, men vil som mest pædagogisk forskning blandt lærere have karakter af aktionsforskning hvor det primære udbytte ligger hos elever og lærere i processerne frem mod målet og i mindre udstrækning i kvantitative resultater. Antallet af kildeangivelser vil i denne rapport ikke være stort da vi mestendels laver vurderinger på basis af vore observationer af eleverne, elevevalueringer, elev- og kollega-interviews 3 Citaterne i opgaven er hentet fra både gruppeinterview og elevernes egne fokusgruppeinterview.

6 Vi vil bestræbe os på at kvalificere og kvalitetssikre vores resultater, analyser og vurderinger ved at tildele så høj grad af dokumentation som muligt og ved nøje i lærergruppen at diskutere undersøgelsernes resultater.

7 Kort om teori Vores brug af Kollaborativ læring findes inden for følgende trekant: CSCL Situations- og rollespil, blended learning, projektbaseret læring, sociale læringsmiljøer Problembaseret læring Kollaborativ læring i Kagans forståelse Vi tager den meget rammesatte kollaborative læring fra Kagan. Dette anvendes i stor udstrækning til øvelser i og på tværs af klasserne til at gøre eleverne klar til de kompetenceløft som det enkelte forløb gerne skulle være. Vi tager endvidere nogle elementer fra den problembaserede læringsmodel, hvor eleverne modtager

8 kommissorier 4 og selv finder frem til den nødvendige viden, de nødvendige data for at kunne give input til problemløsningen. Sluttelig tager vi også input fra CSCL hvor de strukturerede forløb inden for og på tværs af grupper indebærer en faglig diskussion, formidling og evaluering/kvalitetsvurdering som er sat i rammer af alt fra mind-maps og tegneserier til trådede diskussioner og skype. Resultater elever Gennem kollegainterviews, skriftlige evalueringer og interviews med elever enkeltvis og i grupper har vi fundet følgende resultater. Evalueringer Tilfredsheden blandt eleverne fremstår meget afhængig af årgange. 1D har virket meget tilfredse med forløbet i den smule de har været med til. I 2D har der været en større grad af usikkerhed om det fagligt var godt nok og i 3D var der størst begejstring når projekterne foregik ud af huset og de var alene. Vi ser to forklaringer på dette: 1. Eleverne har et naturligt hierarki som tilsiger at det er sjovt at være 1G sammen med en 3G og knap så sjovt den modsatte vej. 2. Niels Brock har gennem de seneste par år været i stand til at tiltrække bedre og bedre elever og derfor virker 1D mere uddannelsesparate end 3D. Dette kan vi se når vi sammenligner klassernes gennemsnitskarakter, klassernes fravær og klassernes frafaldsprocent. Det lave frafald i klasse 1D og 2D vil vi meget gerne tilskrive projektet, men har kun dokumentation i form af at visse elever udtrykker at det er en sjovere måde at lære nyt på. 4 Kommissorier er det navn vi har givet gruppeprojekter hvor der alene er formuleret en problemstilling, men hvor det er op til gruppen at konkretisere hvordan problemet skal løses.

9 Karakterniveau Vi oplever ikke en signifikant forbedring af karakterniveauet for de 2-3 klasser der er involveret, men 1D og 2D ligger med et højt snit i sammenligning med Niels Brock generelt. Vurderinger af resultater lærere Som lærere i dette system lægges der op til en række roller. Vi fungerede som coaches, deltagere, konsulenter og formidlere. Coaches: Vi skal coache eleverne til at se hvorfor vore aktiviteter er relevante, hvornår og for hvem de er relevante, samt at få grupperne til at fungere. Coachingen kan også rent fagligt bruges i relation til de overfaglige kompetencer. Denne rolle er vi ganske godt vænnet til fra den daglige gammeldags undervisning. Vi synes også at det er lykkedes ganske godt generelt, om end vi kan se at eleverne i den gruppe vi kalder stille indvandrerpiger måske ikke er blevet coachede på den rigtige måde. Deltagere: Vi skal selv deltage i spillene for at give dem autenticitet og få eleverne til selv at give sig mest muligt. Vi skal fungere som dommere, bedømmere og deltagere afhængig af hvilke former for spil og aktiviteter der kan være tale om. Her har vi følt os lidt på glatis. Vi skal indgå som med og modspillere, som dommere i et processpil, som folketingsformand i et politisk teater eller tv-vært i et valgprogram. Disse roller har været sjove og udfordrende og givet lidt pres på som eleverne sikkert også har kunnet mærke og det er vi som lærere enige om er rigtig godt. Konsulenter: Vi skal hjælpe og guide på en bred faglig basis. En række af disse forløb understreger behovet for paratviden, fordi der skal svares fagligt og med det samme. Derfor kan vi gå ind og støtte grupperne vedrørende hvilken teori og hvilke data eleverne med fordel kan tage fat i. Grundlæggende det samme og måske lidt for svært at skille ud fra coachingen i vore interne diskussioner. Eleverne var særligt tilfredse med muligheden for at anvende teorier. Det at få dem til at forstå at et politisk parti er bundet op på en

10 sammenhængende teori, gjorde forståelsen for anvendelse af teori væsentligt blev styrket. Formidlere: Vi skal sørge for at give input til hvordan de enkelte opgaver skal løses og vi skal præsentere teori, cases og opgaver der kan understøtte elevernes indlæring til brug for at klare de aktiviteter der skal laves. Vore brugermanualer kunne godt være mere tydelige. Vi er nok en anelse for indforståede i det vi præsenterer for eleverne skriftligt. Vi har fået en del tilbagemeldinger på at det føltes usikkert hvad man skulle. Dette skal både rettes op mundtligt og skriftligt. Frello har været meget præcis mht. hvad han vil have så det har været nemt at forstå opgaverne. Dette kan således fortolkes som at Frello matematiklærer har haft den nødvendige præcision i sine opgaver og forløb, og at andre lærere måske har haft dette i mindre udstrækning. Vore vurderinger af elevtyper og resultater En særlig problematik ligger i relationen til de uddannelsesfremmede elever. Uddannelsesfremmede elever definerer vi som elever hvis forældre ikke har en kompetencegivende uddannelse. Disse elever kan godt føle sig ekstra fremmedgjort af de kollaborative virtuelle aktiviteter af to årsager: 1. Det virtuelle kræver større opbakning da eleverne i en vis udstrækning frisættes fra de almindelige skolerammer. 2. Undervisningen erstattes med aktiviteter der kræver (tilegnelse af) overfaglige kompetencer, hvilket de uddannelsesfremmede elever kun har i begrænset omfang og ofte vurderer, at de er endnu længere væk fra deres hverdag. Denne problematik er svær og det kunne være interessant at dykke dybere ned i dette område. Vores vurdering er at dette problem findes, men at det samtidig er lærernes opgave at sørge for at de uddannelsesfremmede begynder og tør agere i denne fremmede verden. Så oplever vi at alle elever rykker på den pædagogiske motorvej.

11 En særlig problemstilling er de forskellige elevtypers evne til at modtage denne type undervisning. Problematikken kan diskuteres ved at dele eleverne op i 7 grupper 5 1. De fagligt og socialt svage: Disse elever består af en del man kan kalde professionelle tankpassere. De vil ofte gerne sidde på deres plads og have tingene gennemgået så de føler at de får noget med hjem. Så snart de selv skal levere opstår problemerne. Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 10% af en typisk klasse på Niels Brock. Elever der ikke har det nemt hverken fagligt eller socialt har en tendens til at føle at denne type aktiviteter udstiller de problemer de føler de har i skolen. Disse elever kan afhjælpes ved at tildele dem en stærkere elev der har som sin opgave at tildele eleven succesoplevelser, men dette er selvsagt en delikat afvejning. Vores oplevelser i denne gruppe er at nogle af dem oplever små succeser, hvis de er i grupper der har overskud til at tildele dem roller de kan matche. Man kan dog ikke undgå at se at sejrene er hårdt tilkæmpede for denne gruppe og selv om sejrene altid vil være få i undervisningen for denne gruppe kan vi ikke afvise at nogle af de fra denne gruppe der har forladt gymnasiet undervejs har forladt det netop fordi projektet udstillede at gymnasiet er en svær (og ofte fremmed) verden, med al den pædagogiske ideologiske diskussion der kan ligge i hensigtsmæssigheden af dette valg. Studietursopgaven var sværere da den var mindre konkret. 6 De svage melder sig ud af gruppearbejdet pga. manglende evner. 2. De fagligt svage og socialt særke: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 30% af en typisk klasse på Niels Brock. En del af dem er uddannelsesfremmede 7 Det er en af de grupper der har meget store gevinster ud af de former for spil og kollaborative aktiviteter. Disse elever oplever pludselig at de kompetencer, de har, bliver efterspurgt formelt og at deres faglige problemer ikke fylder alle dage af skolen. Gruppen er også dem der rent organisationsmæssigt og forståelsesmæssigt kan bidrage med mest. Men vi oplever at muligheden for at trække på deres sociale styrker gør at 5 De 7 grupper der her er angivet med kursiv er en kopi af den inddeling vi foretog i rapport nummer 2. 6 Citaterne kommer fra fokusgruppeinterview med 8 elever afholdt august Typisk er 60-70% af en klasse på Niels Brock uddannelsesfremmede elever.

12 interessen for det faglige bliver mere målrettet og de begynder at forstå hvorfor de dog skal lære dette. Det giver meget større forståelse. Men betegnelserne for de forskellige variable er forskellige hvilket giver forvirring. Dette skal afklares. Det er utroligt forvirrende for eleverne at man anvender flere forskellige betegnelser for det samme. Jeg mener vi er bedre stillet da vi har større forståelse for hvorfor ligningerne stiles op som de gør og hvad de kan bruges til. Eleverne oplever tydeligvis et pres, men det pres mener vi de altid har da de ikke hidtidigt har været i stand til at opfylde de faglige mål for fagene. Vi tolker således at uanset presset har det været relative succesoplevelser for gruppen. 3. De fagligt stærke og socialt svage: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 10% af en typisk klasse på Niels Brock. De kan netop få deres udfordring i disse forløb, men det er fra dem den største modstand mod de kollaborative spil kommer. Så her er lærercoaching og tydeligt praktisk relevante forløb meget vigtige. Eleverne her har vi haft en række forskellige oplevelser med. Nogle elever oplever en begejstret vækst fordi de får lov til deltage i aktiviteter, hvor de kan vise, hvad de kan og samtidig sætter klare rammer for de sociale aktiviteter i spillet. De mindre begejstrede synes at den nye undervisningsform er for fremmed og de får slet ikke brugt deres faglighed synes de selv. Motiverende at undervisningen ligner hvad der foregår på de videregående uddannelser. Vi kunne godt have taget afsætning med. Lærerne har været gode til at inddrage hinandens områder. Vi oplever at gruppen har nået væsentlige succeser i perioden. 4. De fagligt og socialt stærke: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 15% af en typisk klasse på Niels Brock. Denne gruppe udgøres af generelt uddannelsesparate og kan sættes til det meste. Disse er dog ikke nødvendigvis klar til at lave alternative aktiviteter. Derfor er det netop denne gruppe som har brug for at

13 blive guidet af lærerne til at forstå hvor vigtige netop deres indsats er for at forløbet bliver succesfuldt. Vore erfaringer er positive her. En række af de mest modne og stærke elever får rigtig meget ud af disse forløb. En tendens ses til at man bruger kompleksiteten i de faglige aktiviteter til at slå de knap så fagligt stærke oven i hovedet. Men generelt kan de stærke elever vise deres overblik og evne til at kombinere fag på et ofte imponerende niveau. Studietursopgaven var mest interessant fordi besøgende lagde fint op til opganen, bortset fra Stella Artois. Vi er blevet bedre til at tolke resultaterne af beregningerne. Vi bruger alle fagene som på CBS Eleverne føler sig her i større udstrækning som studerende og det er for denne gruppe et plus da de bliver bekræftet i at de kan klare sig (mener de selv) på videregående uddannelser. 5. De svage udadreagerende indvandrerdrenge: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 10% af en typisk klasse på Niels Brock. Dette er en gruppe som det helt generelt kan være svært at undervise. Denne gruppe kan have et meget stort behov for vejledning fordi det kontroltab læreren må acceptere sjældent giver sig udslag i andet end generelt kontroltab. Eleverne skal lære at forstå sammenhængene for selv at tage den manglende kontrol. Vores erfaringer her er noget spagfærdige da gruppen i de 2 deltagende klasser ikke er så stor at det giver mulighed for vurderinger på basis af data. Tidligere erfaringer fra lignende forløb er dog overvejende positive da en del af aktiviteterne indebærer faglig såvel som fysisk aktivitet. 6. De stærke invandrerdrenge: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 10% af en typisk klasse på Niels Brock. Denne gruppe ligner en blanding af de grupper af fagligt stærke danske elever, men er derudover karakteriserede ved at være mere flittige, og mere uddannelsesfremmede end de tilsvarende danske drenge. I den kollaborative virtuelle læring fungerer disse elever udmærket, men kan have svært ved at arbejde i den mere kaotiske verden der bygges op i forbindelse med de kollaborative spil.

14 Her er vore erfaringer meget positive. Drengene kan ofte have brug for lidt tid til at tilegne sig systemer og metoder i den virtuelle og kollaborative verden. Drengene laver rigtig gode præsentationer når man har mulighed for at give dem en tilstrækkelig vejledning. Deres behov for sikkerhed i diskussionerne/processerne medfører et meget højt aktivitetsniveau i forbindelse med afvikling af aktiviteterne. 7. De stille indvandrerpiger: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 15% af en typisk klasse på Niels Brock. Disse piger består både af fagligt dygtige og fagligt mindre dygtige. En del af disse kan godt lide de kollaborative virtuelle processer hvor de får tid og mulighed for at deltage i diskussioner og langsomt komme med mundtlige præsentationer over nettet. Denne gruppe har vi visse problemer med i forløbet. Den faglige viden er her meget forskellig og gruppen er nok den gruppe af de 7 der er mest skeptisk over for brugen af spil og virtuelle kombinationer. Gruppen opfatter at det ikke er rigtig undervisning og derfor er motivationen begrænset undervejs og under evalueringerne har det været svært at få dem til at anerkende at de flittige og dygtige leverer resultater der har væsentlig positiv påvirkning på deres årskarakterer. Gruppen er omvendt kendetegnet ved stor selvbevidsthed og de faste rammer gør at de ikke er usikre og i afviklingen af spillet accepterer spillets gang. Så kritikken af gruppen falder måske også tilbage på os som lærere der ikke i tilstrækkelig grad har klædt gruppen på til at kunne klare forløbene tilfredsstillende. Vurderinger af forløbet Tværfaglige projekter Det at bryde ud af vanlige og traditionelle undervisningsrammer viser sig gang på gang at være en meget stor udfordring ikke bare fra lærerside, men som også antydet tidligere bestemt også fra elevside. At nytænke undervisningen kræver samarbejdsvillighed fra skolens ledelse i forhold til de praktiske foranstaltninger, der følger med, når der skal ændres i skemaer og byttes rundt på lærerkræfter og lokaler. Til vores store politiske konference, hvor vi lod to klasser arbejde sammen om formiddagen, og brugte yderligere to klasser som publikum om eftermiddagen, skrev vi forinden ud til alle berørte lærere troede vi. Da eleverne ikke alle har enten fransk

15 eller tysk, men begge dele i en klasse, så figurerer de timer ikke i skemaet. Derfor stod der hhv. en fransk og en tysklærer om morgenen uden elever, fordi vi ikke havde fået dem informeret om, at vi lånte klassen en dag. Der er altså en stor udfordring i organiseringen af undervisningen. Især er det problematisk, når skolen arbejder på større forudsigelighed i medarbejdernes skemaer og arbejdsopgaver som et led i bedre medarbejdertrivsel. Forudsigelighed i skema og arbejdsopgaver et efterspurgt fra lærerside. Det skal man være meget opmærksom på, når man laver alternative undervisningsdage, da man kommer til at ruske op i al forudsigelighed også for lærere, der ikke deltager i konferencer, eksamensforsøg eller andre begivenheder. Opgaveoplæggene har været uklare og kommunikationen mellem lærerne har ikke fungeret Det var helt klart lærersamarbejdet det kiksede. Det var en god ide at skemalægge de tre fag om mandagen, men ved konkrete spørgsmål var lærerne gode til at sende aben videre. Desuden forstyrrende for indlæringen med varierende grupper Opgaverne har måske været lidt svære at forstå, og anderledes på den måde at de sidste dele ikke kunne løses uden brug af de første. Det har været forvirrende med varierende grupper. Faste grupper havde været at foretrække. Nogle gruppemedlemmer meldte sig ud Det er altid de samme personer der dækker de samme fag i gruppearbejdet Selvvalgte grupper ville være bedre Gleb og jeg var sammen med to meget ressourcesvage elever der var meget meget passive Hvis gruppemedlemmerne er på forskelligt niveau tager de ressourcestærke automatisk over. Lærerne bør sammensætte grupper med elever på samme niveau Man er nødt til at opdele i de stærke og de svage. Alle har samme udgangspunkt når de starter og de svage skal hjælpes på anden måde Man kan variere sværhedsgraden af spørgsmålene over for stærke og svage grupper Til vestas-eksamen var det fuldstændig åndssvagt at man skulle fremlægge en Vø/afs del på engelsk. Vi havde ikke de relevante begreber på engelsk.

16 Alt bliver smidt over på de ressourcestærke som til sidst ikke gider lave alt arbejdet Vi oplever også her at der er en del utilfredshed med det generelle kaos. Vores vurderinger er at eleverne bliver langt mere klar til at tage del i en dagligdag udenfor skolen med praktiske og faglige udfordringer det være sig på studiet eller i en virksomhed, efter dette forløb, men det ændrer ikke på at eleverne opfatter en række af forløbene som kaotiske. Elevernes vurdering af gruppearbejdet er ganske generelle og velkendte og kendes også fra lærer(team)gruppearbejde. Men det vil dog gøre at vi vil overveje i fremtidige forløb om de enkelte spørgsmål skulle tilpasses til den enkelte gruppe, som i visse forløb kunne have andre (sværere/lettere) opgaver end andre grupper. Enkeltfaglige dage og projekter Elevvurderinger De virtuelle tirsdage har efterhånden vist sig at være lidt for stor en mundfuld for vore elever. Der er god arbejdsintensitet om formiddagen, men over middag falder arbejdsindsatsen og kontakten via de forskellige fora forsvinder simpelthen. Men skal vi holde fast i et vores første mål omkring indføring af den virtuelle undervisning, så var det blandt andet den øgede fleksibilitet for elever, der faktisk lever et ret fastlåst liv i de institutionelle rammer, skolen tilbyder. Matematik i VØ og IØ har det været svært hvis man ikke er så god til matematik Det har ikke været så besværligt man har bare skullet have overblik over hvor vi var henne og hvad vi skulle bruge. Når man havde forstået problemformuleringen, kom resten af sig selv Mht. om det har været for nemt for dygtige elever tror jeg ikke der er nogen elever der er gode til allee fag. Der er mange der har svært ved samfundsøkonomi som ligger tæt op ad IØ. Men her er matematikken ikke så relevant. Og således har alle fået udfordringer hvad enten de er gode til den mere argumenterende del af økonomifagene eller matematik

17 Planlægning har det været rodet. For meget gruppearbejde Lærerne taler ikke sammen Opgaverne kommer i klumper. Dårlig fordeling God koordinering i efteråret. Især gode oplæg i matematik. Gruppearbejdet har voldt problemer. Faste grupper eller flere individuelle opgaver. Gruppemedlemmerne deler opgaven op i dele og man mangler den sidste koordinering og indblik i de andre dele Der har således været et generelt problem med indsatsen og at mange elever startede hårdt ud og engagementet faldt hen over dagen/forløbet. lærervurderinger En af lærerne har taget konsekvensen af manglende indsats sidst på dagen på de virtuelle tirsdage, og har indført asynkron virtuel undervisning om eftermiddagen. Det betyder, at eleverne er blevet stillet en opgave, som de kan løse på et andet tidspunkt. Der er altså først produktkrav dagen efter f.eks. På den måde får man faktisk givet eleverne fleksibilitet i deres hverdag og man skal altså ikke som lærer føle sig låst af, at der på skemaet står 6 lektioner fra 8-14, men derimod tænke indholdet til antal lektioner tidspunktet er fleksibelt. Det er dog vores overbevisning, at det er meget givende at tænke undervisningen i helt nye rammer. Ved forberedelsen til større debatter og konferencer, hvor eleverne kommer til at skulle give sig selv over for et publikum, ser vi en eksplosion af kreativitet, aktivitet og faglig udfoldelse, som vi aldrig ser i almindelig klassesammenhæng. Men det skal også blive ved med at være noget særligt og det skal derfor ikke være en aktivitet, der indføres hver måned. Eleverne underbygger også dette med følgende udsagn. Man er blevet mere kritisk. Hvilket også case har hjulpet med til. Og vi får lov at tænke selv ved projekter. Redskabskompetence - Man er blevet meget bedre til at anvende modeller. Også hjulpet af case. Databehandlingskompetencer. Vores computerkompetencer er bedre. F.eks. PP i forbindelse med fremlæggelse. PP gør fremlæggelser meget pænere og mere interessant. Også glad for excel nu

18 Overordnede anvisninger Vi anbefaler en klar ramme, men som med alle pædagogiske aktiviteter er den didaktiske opgave ikke opfyldt med dette. Den ene klasse er forskellig fra den anden og den enkelte aktiviteter er forskellige og derfor skal de tiltag som laves tillempes disse forhold. BON 8 var et bedre system. Lærerne kan ikke svare på spm. vedrørende Fronter. Når man så henvender sig til IT-afdelingen ved de det heller ikke. Og hvis man får et svar kan der gå op til to uger. Bon virkede for det meste og man kunne finde ud af det ret hurtigt. Fronter er uoverskueligt jeg bruger det næsten ikke, er kun på engang om dagen. De fælles rum benyttes ikke. I stedet sendes via facebook eller mail. Claus vil gerne have os ind i virtuelle forløb hvor man skal arbejde hjemme og diskutere via debatforum på fronter. Men det fungerer ikke. Lad os få lectio. Det er meget bedre. Trådene forsvinder på Fronter Diskussioner på Fronter er tørre, for mange ens kommentarer, lærer ikke meget Har fungeret fint i samfundsfag men diskussionerne fader ud efter 45 minutter I første g og starten af anden g var der mange rigtig gode diskussioner. Da vi havde Bon. For lidt diskussion når alle får det samme spørgsmål. Forløbet har således været presset af overgangen fra BON til Fronter skete midt i undersøgelserne/forsøget. Dette har skabt en vis usikkerhed både på lærer og elevside. Vi mener også at mængden af mulige IT-baserede pædagogiske værktøjer er faldet ved overgangen til Fronter, men at det ikke væsentligt har begrænset udbyttet af forsøgene. 8 BON Brock ONline: Den Blackboard-baserede læringsplatform Niels Brock brugte før man gik over til Fronter.

19 Konklusion og perspektiver til Kollaborativ 2.0 Lærere og elever er generelt positive over for anvendelsen problemorienteret læring i form af rollespil og kollaborativ læring sat sammen i et IT-baseret miljø. Det væsentligste, vi har fundet frem til, er, at forsøg med (rolle)spil med integration af IT giver et boost til engagement, kompetencer og forhåbentlig (ind)læring. Det sidste har vi ikke entydigt kunnet konstatere. Vore erfaringer med d-klasserne har dog været så gode at der er interesse for, at bruge metoderne på hele vores afdeling på Niels Brock. 9 Om der er entydig forbedring af elevpræstationer er svært at udtale sig præcist om både på grund af at tilgangen af stærke elever er vokset væsentligt og fordi flere af de såkaldt uddannelsesfremmede elever i fokusgruppeinterviews måske har en tendens til at vurdere eget udbytte negativt, fordi det kan være sværere at se egen fremgang og udvikling, når man arbejder med CSCL-strukturerne og blended learning, da det ikke ligner det, der ellers traditionelt forventes af elever i skolesystemet. Vi peger også på, at det frafald, der har været, ikke kan udelukkes at skyldes de projektorienterede arbejdsformer af samme grund som nævnt ovenfor. En række elevtyper klarer sig bedre i den type aktiviteter vi har gennemført gennem det seneste år. Specielt finder vi at mere udadvendte elever klarer sig bedre, end de gør i den mere normale undervisning, og en række af indvandrereleverne klarer sig også bedre. Enkelte oplever at kaos tager overhånd i forløbene og det giver en del kritiske kommentarer. Anvendelse af IT-baseret samarbejde giver eleverne en tydelig fornemmelse af mediets fordele og ulemper. Dette kender de i stor udstrækning i forvejen. Så IT-understøttelse af samarbejde og andre læringsaktiviteter skal bruges som basis for at sikre, at arbejdet med hver enkelt aktivitet kan og skal organiseres så IT forbliver et medie og ikke et mål. Projektet fungerer fint imellem de tre teoretiske positioner, men brugen af Kagan er lidt problematisk da en lang række af vore forløb er i modstrid med Kagan s SPIL- 9 I forbindelse med det kommende folketingsvalg vil arbejdet i en række klasser i dagene op til folketingsvalget blive udstrukket til hele afdelingen på Julius Thomsens Plads.

20 forudsætninger. 10 Disse postulerer at aktiviteterne ikke er kollaborative i Kagans forstand hvis ikke alle disse forudsætninger er opfyldt samtidig. I forlængelse af denne konklusion finder vi det naturligt at fortsætte med de kollaborative virtuelle forløb i kombination mellem det IT-baserede CSCL, elementer af problembaseret læring og trækken på Kagan s kollaborative læringssystem. Alt dette kommer til at foregå med samarbejdet på tværs af klasser som det det mere systematiserede element. 10 S: Samtidig Interaktion P: Positiv Indbyrdes afhængighed, I: Individuel ansvarlighed, L: Lige deltagelse

21 Litteraturliste Bjørke, Gerd: Problembaseret læring. GAD s forlag Duckworth, Elanor: At få vidunderlige ideer essays om undervisning og læring. Forlaget KLIM, Goleman, Daniel: Emotional Intelligence, Bloomsbury Gregersen, Arvid Klein: Det givende er at give. Speciale på retorikstudiet Illeris Knud (red): Tekster om læring. Roskilde Universitets forlag 2000 Illeris, Knud: Læring, Roskilde Universitetsforlag Kagan, Stenslev: Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer. Alinea, Forlag Malling Beck Kolmos, Anette og Krogh, Lone (red): Projektpædagogik i udvikling, Ålborg Universitetsforlag, Konzack, Lars: Eductainment leg og lær med computermediet. Aalborg Universitetsforlag, 2003 Lave, Jean & Wenger, Etienne: Situeret Læring og andre tekster. Hans Reitzels forlag, 2003 Malberg, Anne: E-læring og læringsstile teori og praksis. Dafolo 2003 Mandrup, Charlotte: Autenticitet moderne ledelseskommunikation, JP forlag, Jytte Melin, Jens Kjærsgaard m.fl.: HHX: Fagligt samspil mellem Matematik og Økonomi. FoU-rapport nummer April 2010 Johansen, Frank: Effektfuld e-læring strategi bragt til handling. Børsens forlag Oehl, M., Berwe, T., Wahl, M. & Pfister, H.R. (2010). Modeling Grounding Processes in Chat-based CSCL. In Proceedings of World Conference on Educational Multimedia, Hypermedia and Telecommunications 2010.

22 Schön, Donald A.: Den reflekterende Praktiker hvordan professionelle tænker når de arbejder. Forlaget KLIM, 1983, dansk udgave Sorensen, Elsebeth, institut for kommunikation, Ålborg Universitet: CSCL som brændpunkt i udviklingen af en netbaseret didaktik, UVM, 2002 Timm Claus m.fl.: Virtuel undervisning i International Økonomi. FoU-rapport Niels Brock juni Timm, Claus og Frank, Iben: Kollaborativ læring. Første rapport af 15. Oktober Timm, Claus og Frank, Iben: Kollaborativ læring. Anden rapport af 22. Marts Timm, Claus m.fl.: Bekæmpelse af negativ social arv. Led i projekt uddannelsesfremmed under Københavns Universitet, Institut for naturfagenes didaktik. Endelig FoU-rapport fra 5 store handelsgymnasier af 1. september Timm Claus m.fl.: Bekæmpelse af negativ social arv. FoU-del- rapport af 15. Januar 2011.

23 12Bilag 1 Forløb i engelsk Virtuelt forløb i engelsk, 3d Tidsforløb: virtuel skemalagt dag 6 lektioner 6/ Materiale: artikelkompendium fra Britiske aviser og tidsskrifter med seneste nyt fra Storbritannien inden for uddannelse, immigration og integration, klasseforhold, politik, økonomi og kultur. Produkt: TV-udsendelse om ovennævnte emner i Storbritannien. Fremgangsmåde: Eleverne arbejdede i grupper, der af læreren fik tildelt et af ovennævnte emner og skulle forberede et antal artikler om gruppens emner fra kompendiet. På baggrund heraf skulle de forberede et indslag i et Horisont-lignende engelsksproget TV-program omfattende alle gruppernes indslag, så grupperne var klar til videooptagelse i klassen kl Forberedelsen foregik dels gennem gruppernes indbyrdes virtuelle diskussion og tilrettelæggelse, dels gennem, at de mødtes og trænede på skolen, dels som synkron virtuel kommunikation med læreren, der fungerede som konsulent over mailen. Alle mødtes i klasseværelset kl. 12, og indslagene blev optaget på video, som vi brugte en lektion til at se og kommentere, da vi to dage senere havde engelsk igen. Klassen har arbejdet med et udviklingsprojekt under FoU i dette skoleår: Cooperative Learning. På baggrund af den særlige træning, de derigennem har fået i at reflektere over deres roller og aktiviteter, udarbejdede grupperne et refleksionsark over, hvordan 12 De resterende tiltag er allerede beskrevet i bilag til delrapport 1 og 2.

24 de i det aktuelle virtuelle forløb havde fordelt rollerne indbyrdes, og hvilke tanker, der havde ligget bag dette. Pædagogiske fordele: Eleverne gives pædagogisk gennem ovennænvte fremgangsmåde nogle muligheder,som de ikke i samme grad kan bibringes gennem andre undervisningsmåder: - Da vi lægger videoen i en mappe på Fronter, vil alle elever få mulighed for i ro og mag at lytte til det, de selv siger, hørt udefra. Dette gør, at de fleste bedre selv vil kunne høre nogle gentagne/centrale fejl, de måske ikke var opmærksomme på. Omvendt vil det, der fungerer godt for dem, naturligvis også fremstå tydeligt og fungere som et skulderklap. - Eleverne kan lytte til videoen i forb. m. at de repeterer emnet Storbritannien til eksamen. På den måde kan den også virke som en apetizer til læsningen. - At blive filmet, være på, er i skolesammenhænge ret nyt for eleverne og virker derfor sjovt og motiverende i sig selv. X-faktor trenden fornægtede sig heller ikke: de ville have og fik et backstage klip med. Evaluering: Der var stor tilfredshed med forløbet, og elverne syntes det var sjovt og at de lærte noget. Marianne Lumbye, 10/4-2011

KOLLABORATIV LÆRING. Midtvejsrapport 2

KOLLABORATIV LÆRING. Midtvejsrapport 2 KOLLABORATIV LÆRING Midtvejsrapport 2 Dette er anden statusrapport på projekt kollaborativ læring i klasse 2D og 3D på Niels Brock, skoleåret 2010/11. Iben Rauer Frank og Claus Timm 21-03-2011 KOLLABORATIV

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter

MPA, 3. sem. E15/ : Distributionsmail sendt til 9 respondenter : Rykkermail sendt til 7 respondenter Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af semestret? Forelæsninger ville have godt af flere input med cases, samt højere grad af deltagerinddragelse Virkede uorganiseret og usammenhængende Det var unægteligt

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik

Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Campus København Forår 2014 Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Fagansvarlig(e) og e-mail-adresse(r): Stig Broström (stbr@dpu.dk) Undervisere, vejledere, samt deres

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål

Læs mere

Om evalueringen af læreplansforsøget i IØ (og VØ) ved FIP IØ i Aarhus og København 11/3 og 7/4 2016, Pernille Kaltoft

Om evalueringen af læreplansforsøget i IØ (og VØ) ved FIP IØ i Aarhus og København 11/3 og 7/4 2016, Pernille Kaltoft Om evalueringen af læreplansforsøget i IØ (og VØ) ved FIP IØ i Aarhus og København 11/3 og 7/4 2016, Pernille Kaltoft Struktur for oplæg om min baggrund baggrund for læreplansforsøget kort om pbl på htx

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation Studieplan for HHX Medier & Kommunikation HHX Medier & Kommunikation giver dig værktøjer til at håndtere de store mængder af information og den mediejungle, du dagligt møder både i virksomheden og i verden

Læs mere

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN 2016 Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN Indhold Indledning... 2 Den didaktiske relationsmodel... 2 Læringsforudsætninger... 2 Rammefaktorer...

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Tema Samarbejde: Den gode gruppe Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013.

Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013. Evaluering af grundforløb Skoleåret 2012-2013 Indledning Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013. De er gennemført på følgende måde: Der var udarbejdet et evalueringsmateriale

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema MPA11, 1. semester, Organisation og ledelse, F11. (10 respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema MPA11, 1. semester, Organisation og ledelse, F11. (10 respondenter har besvaret spørgeskemaet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema MPA11, 1. semester, Organisation og ledelse, F11 (10 respondenter har besvaret spørgeskemaet.) Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Var modulet fagligt interessant? Det første seminar var for meget "navlepilleri". Der kunne godt have været mere

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan?

Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan? Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan? Resultater fra et landsdækkende FoU-projekt på 11 skoler René N. Bloch, Jørgen T. Østergaard & Marianne Riis FoU-konference, 23. februar 2015 Agenda Pædagogisk

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Ny fagkonsulent i studieområdet 1. Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2. Skriftlighed i studieområdet.3

Ny fagkonsulent i studieområdet 1. Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2. Skriftlighed i studieområdet.3 Redaktion: Mette Lyng og Laila Madsen, fagkonsulenter Ny fagkonsulent i studieområdet 1 Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2 Skriftlighed i studieområdet.3 Spørgsmål og svar: Hvordan

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere