Kollaborativ læring. Afsluttende rapport. Claus Timm og Iben Frank. Niels Brock

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kollaborativ læring. Afsluttende rapport. Claus Timm og Iben Frank. Niels Brock"

Transkript

1 Kollaborativ læring Afsluttende rapport Niels Brock Claus Timm og Iben Frank

2 Indledning Kollaborativ læring Nærværende rapport er en opdatering og videreførelse af følgende rapporter: Kollaborativ læring midtvejsrapport 1 og Kollaborativ læring midtvejsrapport 2. Rapporten her vil som sammenskrivning med midtvejsrapport 1 og 2 blive til den samlede rapport, der afleveres til ministeriet senere i år. Rapportens hovedforfattere er Claus Timm og Iben Frank, mens deltagerne i projektet derudover har været Marianne Lumbye, Jens Jacob Vanghøj, Minna Stage, Ella Jensen, Morten Nilsson, Stefan Frello, Cecilie Tierlynck, Jørgen Toftemann og Ea Grønne.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Problemformulering... 4 Afgrænsning... 4 Metode... 5 Kort om teori... 7 Resultater elever... 8 Evalueringer... 8 Karakterniveau... 9 Vurderinger af resultater lærere... 9 Vore vurderinger af elevtyper og resultater Vurderinger af forløbet Tværfaglige projekter Enkeltfaglige dage og projekter Konklusion og perspektiver til Kollaborativ Litteraturliste Bilag?? Forløb i engelsk... 23

4 Problemformulering I forbindelse med udarbejdelsen af forskellige koncepter for IT-støttede rolle- og situationsspil relateret til kollaborativ læring, prøver vi at nærme os en teoretisk forankring og en analyse af hvordan elevtyper som defineret i rapport 2 vurderes og selv vurderer at klare sig. Følgende temaer vil blive behandlet. 1. Hvordan forstår vi på nuværende tidspunkt projektets teoretiske basis? 2. Hvordan vurderer elever og lærere kvalitet og udbytte af de kollaborative virtuelle aktiviteter? 3. Hvilke formelle resultater opnår forskellige typer af elever ved de kollaborative virtuelle aktiviteter? 4. Kan der spores en sammenhæng mellem vurderingen af kvalitet og udbytte af de kollaborative virtuelle aktiviteter og hvordan hænger dette sammen med den valgte teori? 5. Hvilke tiltag vil vi anbefale i forlængelse af de valgte aktiviteter? Afgrænsning Nærværende rapport vil ikke beskæftige sig med indhold og gennemførelse af de kollaborative virtuelle aktiviteter. Der henviser vi til tidligere rapporter. Parallelt med denne rapport er forfatterne sammen med lærerne på Niels Brock påbegyndt et forsøg med optimering af en række af de tiltag der ligger i Kollaborativ læring i forløbet Kollaborativ læring Disse tiltag ligger i naturlig forlængelse af forslag og vurderinger fra denne slutafrapportering af Kollaborativ læring Kollaborativ læring 1.0 er vores betegnelse for forskningsprojektet under Helle Mathiasen der er opstartet af ministeriet og Århus Universitet den 8. februar Kollaborativ læring 2.0 er vores betegnelse for forskningsprojektet under Helle Mathiasen der er opstartet af ministeriet og Århus Universitet den 15. november 2010.

5 Forløbet strækker sig over perioden marts til september 2011 og indeholder derfor en eksamens- og en sommerperiode. Derfor vil dette mere være en evaluering og diskussion af hidtidige resultater på basis af lærer og elevevalueringer, samt på afsluttende vurderinger relateret til eksamen i relevante fag for de deltagende klasser. Metode I denne rapport vil dokumentationen komme fra en række kilder: Følgende primære data 3. Gruppeinterview med elever Elevarrangerede fokusgruppeinterview Kollegainterviews mellem lærere Sekundære data Elevtilfredshedsundersøgelser APV, gennemført på Niels Brock Karaktergennemsnit Den valgte metode bærer alle muligheder for at diskutere kvaliteten af dataindsamlingen og databehandlingen, men vil som mest pædagogisk forskning blandt lærere have karakter af aktionsforskning hvor det primære udbytte ligger hos elever og lærere i processerne frem mod målet og i mindre udstrækning i kvantitative resultater. Antallet af kildeangivelser vil i denne rapport ikke være stort da vi mestendels laver vurderinger på basis af vore observationer af eleverne, elevevalueringer, elev- og kollega-interviews 3 Citaterne i opgaven er hentet fra både gruppeinterview og elevernes egne fokusgruppeinterview.

6 Vi vil bestræbe os på at kvalificere og kvalitetssikre vores resultater, analyser og vurderinger ved at tildele så høj grad af dokumentation som muligt og ved nøje i lærergruppen at diskutere undersøgelsernes resultater.

7 Kort om teori Vores brug af Kollaborativ læring findes inden for følgende trekant: CSCL Situations- og rollespil, blended learning, projektbaseret læring, sociale læringsmiljøer Problembaseret læring Kollaborativ læring i Kagans forståelse Vi tager den meget rammesatte kollaborative læring fra Kagan. Dette anvendes i stor udstrækning til øvelser i og på tværs af klasserne til at gøre eleverne klar til de kompetenceløft som det enkelte forløb gerne skulle være. Vi tager endvidere nogle elementer fra den problembaserede læringsmodel, hvor eleverne modtager

8 kommissorier 4 og selv finder frem til den nødvendige viden, de nødvendige data for at kunne give input til problemløsningen. Sluttelig tager vi også input fra CSCL hvor de strukturerede forløb inden for og på tværs af grupper indebærer en faglig diskussion, formidling og evaluering/kvalitetsvurdering som er sat i rammer af alt fra mind-maps og tegneserier til trådede diskussioner og skype. Resultater elever Gennem kollegainterviews, skriftlige evalueringer og interviews med elever enkeltvis og i grupper har vi fundet følgende resultater. Evalueringer Tilfredsheden blandt eleverne fremstår meget afhængig af årgange. 1D har virket meget tilfredse med forløbet i den smule de har været med til. I 2D har der været en større grad af usikkerhed om det fagligt var godt nok og i 3D var der størst begejstring når projekterne foregik ud af huset og de var alene. Vi ser to forklaringer på dette: 1. Eleverne har et naturligt hierarki som tilsiger at det er sjovt at være 1G sammen med en 3G og knap så sjovt den modsatte vej. 2. Niels Brock har gennem de seneste par år været i stand til at tiltrække bedre og bedre elever og derfor virker 1D mere uddannelsesparate end 3D. Dette kan vi se når vi sammenligner klassernes gennemsnitskarakter, klassernes fravær og klassernes frafaldsprocent. Det lave frafald i klasse 1D og 2D vil vi meget gerne tilskrive projektet, men har kun dokumentation i form af at visse elever udtrykker at det er en sjovere måde at lære nyt på. 4 Kommissorier er det navn vi har givet gruppeprojekter hvor der alene er formuleret en problemstilling, men hvor det er op til gruppen at konkretisere hvordan problemet skal løses.

9 Karakterniveau Vi oplever ikke en signifikant forbedring af karakterniveauet for de 2-3 klasser der er involveret, men 1D og 2D ligger med et højt snit i sammenligning med Niels Brock generelt. Vurderinger af resultater lærere Som lærere i dette system lægges der op til en række roller. Vi fungerede som coaches, deltagere, konsulenter og formidlere. Coaches: Vi skal coache eleverne til at se hvorfor vore aktiviteter er relevante, hvornår og for hvem de er relevante, samt at få grupperne til at fungere. Coachingen kan også rent fagligt bruges i relation til de overfaglige kompetencer. Denne rolle er vi ganske godt vænnet til fra den daglige gammeldags undervisning. Vi synes også at det er lykkedes ganske godt generelt, om end vi kan se at eleverne i den gruppe vi kalder stille indvandrerpiger måske ikke er blevet coachede på den rigtige måde. Deltagere: Vi skal selv deltage i spillene for at give dem autenticitet og få eleverne til selv at give sig mest muligt. Vi skal fungere som dommere, bedømmere og deltagere afhængig af hvilke former for spil og aktiviteter der kan være tale om. Her har vi følt os lidt på glatis. Vi skal indgå som med og modspillere, som dommere i et processpil, som folketingsformand i et politisk teater eller tv-vært i et valgprogram. Disse roller har været sjove og udfordrende og givet lidt pres på som eleverne sikkert også har kunnet mærke og det er vi som lærere enige om er rigtig godt. Konsulenter: Vi skal hjælpe og guide på en bred faglig basis. En række af disse forløb understreger behovet for paratviden, fordi der skal svares fagligt og med det samme. Derfor kan vi gå ind og støtte grupperne vedrørende hvilken teori og hvilke data eleverne med fordel kan tage fat i. Grundlæggende det samme og måske lidt for svært at skille ud fra coachingen i vore interne diskussioner. Eleverne var særligt tilfredse med muligheden for at anvende teorier. Det at få dem til at forstå at et politisk parti er bundet op på en

10 sammenhængende teori, gjorde forståelsen for anvendelse af teori væsentligt blev styrket. Formidlere: Vi skal sørge for at give input til hvordan de enkelte opgaver skal løses og vi skal præsentere teori, cases og opgaver der kan understøtte elevernes indlæring til brug for at klare de aktiviteter der skal laves. Vore brugermanualer kunne godt være mere tydelige. Vi er nok en anelse for indforståede i det vi præsenterer for eleverne skriftligt. Vi har fået en del tilbagemeldinger på at det føltes usikkert hvad man skulle. Dette skal både rettes op mundtligt og skriftligt. Frello har været meget præcis mht. hvad han vil have så det har været nemt at forstå opgaverne. Dette kan således fortolkes som at Frello matematiklærer har haft den nødvendige præcision i sine opgaver og forløb, og at andre lærere måske har haft dette i mindre udstrækning. Vore vurderinger af elevtyper og resultater En særlig problematik ligger i relationen til de uddannelsesfremmede elever. Uddannelsesfremmede elever definerer vi som elever hvis forældre ikke har en kompetencegivende uddannelse. Disse elever kan godt føle sig ekstra fremmedgjort af de kollaborative virtuelle aktiviteter af to årsager: 1. Det virtuelle kræver større opbakning da eleverne i en vis udstrækning frisættes fra de almindelige skolerammer. 2. Undervisningen erstattes med aktiviteter der kræver (tilegnelse af) overfaglige kompetencer, hvilket de uddannelsesfremmede elever kun har i begrænset omfang og ofte vurderer, at de er endnu længere væk fra deres hverdag. Denne problematik er svær og det kunne være interessant at dykke dybere ned i dette område. Vores vurdering er at dette problem findes, men at det samtidig er lærernes opgave at sørge for at de uddannelsesfremmede begynder og tør agere i denne fremmede verden. Så oplever vi at alle elever rykker på den pædagogiske motorvej.

11 En særlig problemstilling er de forskellige elevtypers evne til at modtage denne type undervisning. Problematikken kan diskuteres ved at dele eleverne op i 7 grupper 5 1. De fagligt og socialt svage: Disse elever består af en del man kan kalde professionelle tankpassere. De vil ofte gerne sidde på deres plads og have tingene gennemgået så de føler at de får noget med hjem. Så snart de selv skal levere opstår problemerne. Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 10% af en typisk klasse på Niels Brock. Elever der ikke har det nemt hverken fagligt eller socialt har en tendens til at føle at denne type aktiviteter udstiller de problemer de føler de har i skolen. Disse elever kan afhjælpes ved at tildele dem en stærkere elev der har som sin opgave at tildele eleven succesoplevelser, men dette er selvsagt en delikat afvejning. Vores oplevelser i denne gruppe er at nogle af dem oplever små succeser, hvis de er i grupper der har overskud til at tildele dem roller de kan matche. Man kan dog ikke undgå at se at sejrene er hårdt tilkæmpede for denne gruppe og selv om sejrene altid vil være få i undervisningen for denne gruppe kan vi ikke afvise at nogle af de fra denne gruppe der har forladt gymnasiet undervejs har forladt det netop fordi projektet udstillede at gymnasiet er en svær (og ofte fremmed) verden, med al den pædagogiske ideologiske diskussion der kan ligge i hensigtsmæssigheden af dette valg. Studietursopgaven var sværere da den var mindre konkret. 6 De svage melder sig ud af gruppearbejdet pga. manglende evner. 2. De fagligt svage og socialt særke: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 30% af en typisk klasse på Niels Brock. En del af dem er uddannelsesfremmede 7 Det er en af de grupper der har meget store gevinster ud af de former for spil og kollaborative aktiviteter. Disse elever oplever pludselig at de kompetencer, de har, bliver efterspurgt formelt og at deres faglige problemer ikke fylder alle dage af skolen. Gruppen er også dem der rent organisationsmæssigt og forståelsesmæssigt kan bidrage med mest. Men vi oplever at muligheden for at trække på deres sociale styrker gør at 5 De 7 grupper der her er angivet med kursiv er en kopi af den inddeling vi foretog i rapport nummer 2. 6 Citaterne kommer fra fokusgruppeinterview med 8 elever afholdt august Typisk er 60-70% af en klasse på Niels Brock uddannelsesfremmede elever.

12 interessen for det faglige bliver mere målrettet og de begynder at forstå hvorfor de dog skal lære dette. Det giver meget større forståelse. Men betegnelserne for de forskellige variable er forskellige hvilket giver forvirring. Dette skal afklares. Det er utroligt forvirrende for eleverne at man anvender flere forskellige betegnelser for det samme. Jeg mener vi er bedre stillet da vi har større forståelse for hvorfor ligningerne stiles op som de gør og hvad de kan bruges til. Eleverne oplever tydeligvis et pres, men det pres mener vi de altid har da de ikke hidtidigt har været i stand til at opfylde de faglige mål for fagene. Vi tolker således at uanset presset har det været relative succesoplevelser for gruppen. 3. De fagligt stærke og socialt svage: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 10% af en typisk klasse på Niels Brock. De kan netop få deres udfordring i disse forløb, men det er fra dem den største modstand mod de kollaborative spil kommer. Så her er lærercoaching og tydeligt praktisk relevante forløb meget vigtige. Eleverne her har vi haft en række forskellige oplevelser med. Nogle elever oplever en begejstret vækst fordi de får lov til deltage i aktiviteter, hvor de kan vise, hvad de kan og samtidig sætter klare rammer for de sociale aktiviteter i spillet. De mindre begejstrede synes at den nye undervisningsform er for fremmed og de får slet ikke brugt deres faglighed synes de selv. Motiverende at undervisningen ligner hvad der foregår på de videregående uddannelser. Vi kunne godt have taget afsætning med. Lærerne har været gode til at inddrage hinandens områder. Vi oplever at gruppen har nået væsentlige succeser i perioden. 4. De fagligt og socialt stærke: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 15% af en typisk klasse på Niels Brock. Denne gruppe udgøres af generelt uddannelsesparate og kan sættes til det meste. Disse er dog ikke nødvendigvis klar til at lave alternative aktiviteter. Derfor er det netop denne gruppe som har brug for at

13 blive guidet af lærerne til at forstå hvor vigtige netop deres indsats er for at forløbet bliver succesfuldt. Vore erfaringer er positive her. En række af de mest modne og stærke elever får rigtig meget ud af disse forløb. En tendens ses til at man bruger kompleksiteten i de faglige aktiviteter til at slå de knap så fagligt stærke oven i hovedet. Men generelt kan de stærke elever vise deres overblik og evne til at kombinere fag på et ofte imponerende niveau. Studietursopgaven var mest interessant fordi besøgende lagde fint op til opganen, bortset fra Stella Artois. Vi er blevet bedre til at tolke resultaterne af beregningerne. Vi bruger alle fagene som på CBS Eleverne føler sig her i større udstrækning som studerende og det er for denne gruppe et plus da de bliver bekræftet i at de kan klare sig (mener de selv) på videregående uddannelser. 5. De svage udadreagerende indvandrerdrenge: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 10% af en typisk klasse på Niels Brock. Dette er en gruppe som det helt generelt kan være svært at undervise. Denne gruppe kan have et meget stort behov for vejledning fordi det kontroltab læreren må acceptere sjældent giver sig udslag i andet end generelt kontroltab. Eleverne skal lære at forstå sammenhængene for selv at tage den manglende kontrol. Vores erfaringer her er noget spagfærdige da gruppen i de 2 deltagende klasser ikke er så stor at det giver mulighed for vurderinger på basis af data. Tidligere erfaringer fra lignende forløb er dog overvejende positive da en del af aktiviteterne indebærer faglig såvel som fysisk aktivitet. 6. De stærke invandrerdrenge: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 10% af en typisk klasse på Niels Brock. Denne gruppe ligner en blanding af de grupper af fagligt stærke danske elever, men er derudover karakteriserede ved at være mere flittige, og mere uddannelsesfremmede end de tilsvarende danske drenge. I den kollaborative virtuelle læring fungerer disse elever udmærket, men kan have svært ved at arbejde i den mere kaotiske verden der bygges op i forbindelse med de kollaborative spil.

14 Her er vore erfaringer meget positive. Drengene kan ofte have brug for lidt tid til at tilegne sig systemer og metoder i den virtuelle og kollaborative verden. Drengene laver rigtig gode præsentationer når man har mulighed for at give dem en tilstrækkelig vejledning. Deres behov for sikkerhed i diskussionerne/processerne medfører et meget højt aktivitetsniveau i forbindelse med afvikling af aktiviteterne. 7. De stille indvandrerpiger: Denne gruppe vurderer vi udgør ca. 15% af en typisk klasse på Niels Brock. Disse piger består både af fagligt dygtige og fagligt mindre dygtige. En del af disse kan godt lide de kollaborative virtuelle processer hvor de får tid og mulighed for at deltage i diskussioner og langsomt komme med mundtlige præsentationer over nettet. Denne gruppe har vi visse problemer med i forløbet. Den faglige viden er her meget forskellig og gruppen er nok den gruppe af de 7 der er mest skeptisk over for brugen af spil og virtuelle kombinationer. Gruppen opfatter at det ikke er rigtig undervisning og derfor er motivationen begrænset undervejs og under evalueringerne har det været svært at få dem til at anerkende at de flittige og dygtige leverer resultater der har væsentlig positiv påvirkning på deres årskarakterer. Gruppen er omvendt kendetegnet ved stor selvbevidsthed og de faste rammer gør at de ikke er usikre og i afviklingen af spillet accepterer spillets gang. Så kritikken af gruppen falder måske også tilbage på os som lærere der ikke i tilstrækkelig grad har klædt gruppen på til at kunne klare forløbene tilfredsstillende. Vurderinger af forløbet Tværfaglige projekter Det at bryde ud af vanlige og traditionelle undervisningsrammer viser sig gang på gang at være en meget stor udfordring ikke bare fra lærerside, men som også antydet tidligere bestemt også fra elevside. At nytænke undervisningen kræver samarbejdsvillighed fra skolens ledelse i forhold til de praktiske foranstaltninger, der følger med, når der skal ændres i skemaer og byttes rundt på lærerkræfter og lokaler. Til vores store politiske konference, hvor vi lod to klasser arbejde sammen om formiddagen, og brugte yderligere to klasser som publikum om eftermiddagen, skrev vi forinden ud til alle berørte lærere troede vi. Da eleverne ikke alle har enten fransk

15 eller tysk, men begge dele i en klasse, så figurerer de timer ikke i skemaet. Derfor stod der hhv. en fransk og en tysklærer om morgenen uden elever, fordi vi ikke havde fået dem informeret om, at vi lånte klassen en dag. Der er altså en stor udfordring i organiseringen af undervisningen. Især er det problematisk, når skolen arbejder på større forudsigelighed i medarbejdernes skemaer og arbejdsopgaver som et led i bedre medarbejdertrivsel. Forudsigelighed i skema og arbejdsopgaver et efterspurgt fra lærerside. Det skal man være meget opmærksom på, når man laver alternative undervisningsdage, da man kommer til at ruske op i al forudsigelighed også for lærere, der ikke deltager i konferencer, eksamensforsøg eller andre begivenheder. Opgaveoplæggene har været uklare og kommunikationen mellem lærerne har ikke fungeret Det var helt klart lærersamarbejdet det kiksede. Det var en god ide at skemalægge de tre fag om mandagen, men ved konkrete spørgsmål var lærerne gode til at sende aben videre. Desuden forstyrrende for indlæringen med varierende grupper Opgaverne har måske været lidt svære at forstå, og anderledes på den måde at de sidste dele ikke kunne løses uden brug af de første. Det har været forvirrende med varierende grupper. Faste grupper havde været at foretrække. Nogle gruppemedlemmer meldte sig ud Det er altid de samme personer der dækker de samme fag i gruppearbejdet Selvvalgte grupper ville være bedre Gleb og jeg var sammen med to meget ressourcesvage elever der var meget meget passive Hvis gruppemedlemmerne er på forskelligt niveau tager de ressourcestærke automatisk over. Lærerne bør sammensætte grupper med elever på samme niveau Man er nødt til at opdele i de stærke og de svage. Alle har samme udgangspunkt når de starter og de svage skal hjælpes på anden måde Man kan variere sværhedsgraden af spørgsmålene over for stærke og svage grupper Til vestas-eksamen var det fuldstændig åndssvagt at man skulle fremlægge en Vø/afs del på engelsk. Vi havde ikke de relevante begreber på engelsk.

16 Alt bliver smidt over på de ressourcestærke som til sidst ikke gider lave alt arbejdet Vi oplever også her at der er en del utilfredshed med det generelle kaos. Vores vurderinger er at eleverne bliver langt mere klar til at tage del i en dagligdag udenfor skolen med praktiske og faglige udfordringer det være sig på studiet eller i en virksomhed, efter dette forløb, men det ændrer ikke på at eleverne opfatter en række af forløbene som kaotiske. Elevernes vurdering af gruppearbejdet er ganske generelle og velkendte og kendes også fra lærer(team)gruppearbejde. Men det vil dog gøre at vi vil overveje i fremtidige forløb om de enkelte spørgsmål skulle tilpasses til den enkelte gruppe, som i visse forløb kunne have andre (sværere/lettere) opgaver end andre grupper. Enkeltfaglige dage og projekter Elevvurderinger De virtuelle tirsdage har efterhånden vist sig at være lidt for stor en mundfuld for vore elever. Der er god arbejdsintensitet om formiddagen, men over middag falder arbejdsindsatsen og kontakten via de forskellige fora forsvinder simpelthen. Men skal vi holde fast i et vores første mål omkring indføring af den virtuelle undervisning, så var det blandt andet den øgede fleksibilitet for elever, der faktisk lever et ret fastlåst liv i de institutionelle rammer, skolen tilbyder. Matematik i VØ og IØ har det været svært hvis man ikke er så god til matematik Det har ikke været så besværligt man har bare skullet have overblik over hvor vi var henne og hvad vi skulle bruge. Når man havde forstået problemformuleringen, kom resten af sig selv Mht. om det har været for nemt for dygtige elever tror jeg ikke der er nogen elever der er gode til allee fag. Der er mange der har svært ved samfundsøkonomi som ligger tæt op ad IØ. Men her er matematikken ikke så relevant. Og således har alle fået udfordringer hvad enten de er gode til den mere argumenterende del af økonomifagene eller matematik

17 Planlægning har det været rodet. For meget gruppearbejde Lærerne taler ikke sammen Opgaverne kommer i klumper. Dårlig fordeling God koordinering i efteråret. Især gode oplæg i matematik. Gruppearbejdet har voldt problemer. Faste grupper eller flere individuelle opgaver. Gruppemedlemmerne deler opgaven op i dele og man mangler den sidste koordinering og indblik i de andre dele Der har således været et generelt problem med indsatsen og at mange elever startede hårdt ud og engagementet faldt hen over dagen/forløbet. lærervurderinger En af lærerne har taget konsekvensen af manglende indsats sidst på dagen på de virtuelle tirsdage, og har indført asynkron virtuel undervisning om eftermiddagen. Det betyder, at eleverne er blevet stillet en opgave, som de kan løse på et andet tidspunkt. Der er altså først produktkrav dagen efter f.eks. På den måde får man faktisk givet eleverne fleksibilitet i deres hverdag og man skal altså ikke som lærer føle sig låst af, at der på skemaet står 6 lektioner fra 8-14, men derimod tænke indholdet til antal lektioner tidspunktet er fleksibelt. Det er dog vores overbevisning, at det er meget givende at tænke undervisningen i helt nye rammer. Ved forberedelsen til større debatter og konferencer, hvor eleverne kommer til at skulle give sig selv over for et publikum, ser vi en eksplosion af kreativitet, aktivitet og faglig udfoldelse, som vi aldrig ser i almindelig klassesammenhæng. Men det skal også blive ved med at være noget særligt og det skal derfor ikke være en aktivitet, der indføres hver måned. Eleverne underbygger også dette med følgende udsagn. Man er blevet mere kritisk. Hvilket også case har hjulpet med til. Og vi får lov at tænke selv ved projekter. Redskabskompetence - Man er blevet meget bedre til at anvende modeller. Også hjulpet af case. Databehandlingskompetencer. Vores computerkompetencer er bedre. F.eks. PP i forbindelse med fremlæggelse. PP gør fremlæggelser meget pænere og mere interessant. Også glad for excel nu

18 Overordnede anvisninger Vi anbefaler en klar ramme, men som med alle pædagogiske aktiviteter er den didaktiske opgave ikke opfyldt med dette. Den ene klasse er forskellig fra den anden og den enkelte aktiviteter er forskellige og derfor skal de tiltag som laves tillempes disse forhold. BON 8 var et bedre system. Lærerne kan ikke svare på spm. vedrørende Fronter. Når man så henvender sig til IT-afdelingen ved de det heller ikke. Og hvis man får et svar kan der gå op til to uger. Bon virkede for det meste og man kunne finde ud af det ret hurtigt. Fronter er uoverskueligt jeg bruger det næsten ikke, er kun på engang om dagen. De fælles rum benyttes ikke. I stedet sendes via facebook eller mail. Claus vil gerne have os ind i virtuelle forløb hvor man skal arbejde hjemme og diskutere via debatforum på fronter. Men det fungerer ikke. Lad os få lectio. Det er meget bedre. Trådene forsvinder på Fronter Diskussioner på Fronter er tørre, for mange ens kommentarer, lærer ikke meget Har fungeret fint i samfundsfag men diskussionerne fader ud efter 45 minutter I første g og starten af anden g var der mange rigtig gode diskussioner. Da vi havde Bon. For lidt diskussion når alle får det samme spørgsmål. Forløbet har således været presset af overgangen fra BON til Fronter skete midt i undersøgelserne/forsøget. Dette har skabt en vis usikkerhed både på lærer og elevside. Vi mener også at mængden af mulige IT-baserede pædagogiske værktøjer er faldet ved overgangen til Fronter, men at det ikke væsentligt har begrænset udbyttet af forsøgene. 8 BON Brock ONline: Den Blackboard-baserede læringsplatform Niels Brock brugte før man gik over til Fronter.

19 Konklusion og perspektiver til Kollaborativ 2.0 Lærere og elever er generelt positive over for anvendelsen problemorienteret læring i form af rollespil og kollaborativ læring sat sammen i et IT-baseret miljø. Det væsentligste, vi har fundet frem til, er, at forsøg med (rolle)spil med integration af IT giver et boost til engagement, kompetencer og forhåbentlig (ind)læring. Det sidste har vi ikke entydigt kunnet konstatere. Vore erfaringer med d-klasserne har dog været så gode at der er interesse for, at bruge metoderne på hele vores afdeling på Niels Brock. 9 Om der er entydig forbedring af elevpræstationer er svært at udtale sig præcist om både på grund af at tilgangen af stærke elever er vokset væsentligt og fordi flere af de såkaldt uddannelsesfremmede elever i fokusgruppeinterviews måske har en tendens til at vurdere eget udbytte negativt, fordi det kan være sværere at se egen fremgang og udvikling, når man arbejder med CSCL-strukturerne og blended learning, da det ikke ligner det, der ellers traditionelt forventes af elever i skolesystemet. Vi peger også på, at det frafald, der har været, ikke kan udelukkes at skyldes de projektorienterede arbejdsformer af samme grund som nævnt ovenfor. En række elevtyper klarer sig bedre i den type aktiviteter vi har gennemført gennem det seneste år. Specielt finder vi at mere udadvendte elever klarer sig bedre, end de gør i den mere normale undervisning, og en række af indvandrereleverne klarer sig også bedre. Enkelte oplever at kaos tager overhånd i forløbene og det giver en del kritiske kommentarer. Anvendelse af IT-baseret samarbejde giver eleverne en tydelig fornemmelse af mediets fordele og ulemper. Dette kender de i stor udstrækning i forvejen. Så IT-understøttelse af samarbejde og andre læringsaktiviteter skal bruges som basis for at sikre, at arbejdet med hver enkelt aktivitet kan og skal organiseres så IT forbliver et medie og ikke et mål. Projektet fungerer fint imellem de tre teoretiske positioner, men brugen af Kagan er lidt problematisk da en lang række af vore forløb er i modstrid med Kagan s SPIL- 9 I forbindelse med det kommende folketingsvalg vil arbejdet i en række klasser i dagene op til folketingsvalget blive udstrukket til hele afdelingen på Julius Thomsens Plads.

20 forudsætninger. 10 Disse postulerer at aktiviteterne ikke er kollaborative i Kagans forstand hvis ikke alle disse forudsætninger er opfyldt samtidig. I forlængelse af denne konklusion finder vi det naturligt at fortsætte med de kollaborative virtuelle forløb i kombination mellem det IT-baserede CSCL, elementer af problembaseret læring og trækken på Kagan s kollaborative læringssystem. Alt dette kommer til at foregå med samarbejdet på tværs af klasser som det det mere systematiserede element. 10 S: Samtidig Interaktion P: Positiv Indbyrdes afhængighed, I: Individuel ansvarlighed, L: Lige deltagelse

21 Litteraturliste Bjørke, Gerd: Problembaseret læring. GAD s forlag Duckworth, Elanor: At få vidunderlige ideer essays om undervisning og læring. Forlaget KLIM, Goleman, Daniel: Emotional Intelligence, Bloomsbury Gregersen, Arvid Klein: Det givende er at give. Speciale på retorikstudiet Illeris Knud (red): Tekster om læring. Roskilde Universitets forlag 2000 Illeris, Knud: Læring, Roskilde Universitetsforlag Kagan, Stenslev: Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer. Alinea, Forlag Malling Beck Kolmos, Anette og Krogh, Lone (red): Projektpædagogik i udvikling, Ålborg Universitetsforlag, Konzack, Lars: Eductainment leg og lær med computermediet. Aalborg Universitetsforlag, 2003 Lave, Jean & Wenger, Etienne: Situeret Læring og andre tekster. Hans Reitzels forlag, 2003 Malberg, Anne: E-læring og læringsstile teori og praksis. Dafolo 2003 Mandrup, Charlotte: Autenticitet moderne ledelseskommunikation, JP forlag, Jytte Melin, Jens Kjærsgaard m.fl.: HHX: Fagligt samspil mellem Matematik og Økonomi. FoU-rapport nummer April 2010 Johansen, Frank: Effektfuld e-læring strategi bragt til handling. Børsens forlag Oehl, M., Berwe, T., Wahl, M. & Pfister, H.R. (2010). Modeling Grounding Processes in Chat-based CSCL. In Proceedings of World Conference on Educational Multimedia, Hypermedia and Telecommunications 2010.

22 Schön, Donald A.: Den reflekterende Praktiker hvordan professionelle tænker når de arbejder. Forlaget KLIM, 1983, dansk udgave Sorensen, Elsebeth, institut for kommunikation, Ålborg Universitet: CSCL som brændpunkt i udviklingen af en netbaseret didaktik, UVM, 2002 Timm Claus m.fl.: Virtuel undervisning i International Økonomi. FoU-rapport Niels Brock juni Timm, Claus og Frank, Iben: Kollaborativ læring. Første rapport af 15. Oktober Timm, Claus og Frank, Iben: Kollaborativ læring. Anden rapport af 22. Marts Timm, Claus m.fl.: Bekæmpelse af negativ social arv. Led i projekt uddannelsesfremmed under Københavns Universitet, Institut for naturfagenes didaktik. Endelig FoU-rapport fra 5 store handelsgymnasier af 1. september Timm Claus m.fl.: Bekæmpelse af negativ social arv. FoU-del- rapport af 15. Januar 2011.

23 12Bilag 1 Forløb i engelsk Virtuelt forløb i engelsk, 3d Tidsforløb: virtuel skemalagt dag 6 lektioner 6/ Materiale: artikelkompendium fra Britiske aviser og tidsskrifter med seneste nyt fra Storbritannien inden for uddannelse, immigration og integration, klasseforhold, politik, økonomi og kultur. Produkt: TV-udsendelse om ovennævnte emner i Storbritannien. Fremgangsmåde: Eleverne arbejdede i grupper, der af læreren fik tildelt et af ovennævnte emner og skulle forberede et antal artikler om gruppens emner fra kompendiet. På baggrund heraf skulle de forberede et indslag i et Horisont-lignende engelsksproget TV-program omfattende alle gruppernes indslag, så grupperne var klar til videooptagelse i klassen kl Forberedelsen foregik dels gennem gruppernes indbyrdes virtuelle diskussion og tilrettelæggelse, dels gennem, at de mødtes og trænede på skolen, dels som synkron virtuel kommunikation med læreren, der fungerede som konsulent over mailen. Alle mødtes i klasseværelset kl. 12, og indslagene blev optaget på video, som vi brugte en lektion til at se og kommentere, da vi to dage senere havde engelsk igen. Klassen har arbejdet med et udviklingsprojekt under FoU i dette skoleår: Cooperative Learning. På baggrund af den særlige træning, de derigennem har fået i at reflektere over deres roller og aktiviteter, udarbejdede grupperne et refleksionsark over, hvordan 12 De resterende tiltag er allerede beskrevet i bilag til delrapport 1 og 2.

24 de i det aktuelle virtuelle forløb havde fordelt rollerne indbyrdes, og hvilke tanker, der havde ligget bag dette. Pædagogiske fordele: Eleverne gives pædagogisk gennem ovennænvte fremgangsmåde nogle muligheder,som de ikke i samme grad kan bibringes gennem andre undervisningsmåder: - Da vi lægger videoen i en mappe på Fronter, vil alle elever få mulighed for i ro og mag at lytte til det, de selv siger, hørt udefra. Dette gør, at de fleste bedre selv vil kunne høre nogle gentagne/centrale fejl, de måske ikke var opmærksomme på. Omvendt vil det, der fungerer godt for dem, naturligvis også fremstå tydeligt og fungere som et skulderklap. - Eleverne kan lytte til videoen i forb. m. at de repeterer emnet Storbritannien til eksamen. På den måde kan den også virke som en apetizer til læsningen. - At blive filmet, være på, er i skolesammenhænge ret nyt for eleverne og virker derfor sjovt og motiverende i sig selv. X-faktor trenden fornægtede sig heller ikke: de ville have og fik et backstage klip med. Evaluering: Der var stor tilfredshed med forløbet, og elverne syntes det var sjovt og at de lærte noget. Marianne Lumbye, 10/4-2011

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Oplæg tirsdag den 29. marts

Oplæg tirsdag den 29. marts Oplæg tirsdag den 29. marts Niels Brock m.fl. Bekæmpelse af negativ social arv. Brug af grupper, kompetencer og kvalifikationer til gavn for læring og det sociale miljø Projektet 5 skoler En overordnet

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 1 AL(-U-V-A1 Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus tre

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Artiklens forfattere studerer begge master i IKT og læring, og det virtuelle undervisningsforløb, som artiklen handler om, har dannet baggrund for projektet

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution International Business College Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

NLP PRACTITIONER COACH

NLP PRACTITIONER COACH NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Personlig formidling med krop og stemme

Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere