Årsplan. 8. årgang. Rønbækskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsplan. 8. årgang. Rønbækskolen 2010 2011"

Transkript

1 Årsplan 8. årgang Rønbækskolen Indholdsfortegnelse: INDLEDNING... 2 SOCIALE OG FAGLIGE MÅL FOR 8. ÅRGANG... 3 SKOLE-HJEMSAMARBEJDE... 4 TVÆRFAGLIGE PROJEKTER... 5 RESSOURCETIMER... 5 IT... 5 TOSPROGEDE... 6 ÅRSKALENDER... 6 DANSK... 7 MATEMATIK...11 ENGELSK...12 TYSK...15 HISTORIE...16 SAMFUNDSFAG...18 KRISTENDOM...21 NATURFAG...22 GEOGRAFI BIOLOGI FYSIK...22 TVÆRFAGLIGE EMNER...22 BIOLOGI...23 GEOGRAFI...24 FYSIK/KEMI...26 IDRÆT...27

2 Indledning I det følgende kan I læse om forudsætninger, planer og idéer for undervisningen på 8. årgang 2010/2011. Årsplanen er udarbejdet i fællesskab på årgangen og er et arbejdsredskab, der skal skabe klarhed om den enkelte fagmål og skabe et samlende overblik for alle involverede. Årsplanen er udarbejdet på baggrund af den seneste udgave af fælles mål, som kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk. Som noget nyt vil vi bruge LP-modellen. LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, der anvendes som et praktisk værktøj til udvikling og forbedring af skolers læringsmiljø. På 8. årgang er vi ved skolestart 77 elever fordelt på tre klasser. I alt 14 lærere er tilknyttet årgangen, og de 5 af disse er faste medlemmer af teamet. Lærerbesætningen på årgangen ser i år således ud. De fremhævede er en del af teamet. 8.a Sannie Krøjgård Pihl Anne-Birtha Lindved Karina Højholdt Larsen Lars Steiniche Annelise Hess Mads Skou Rasmussen Henning Høegholm Jeanette Würtz Jørgen L. Thiele Kasper Andersen 8.b Annelise Hess Anne-Birtha Lindved Lars Steiniche Sannie Krøjgård Pihl Karina Højholdt Larsen Jeppe Djernes Thomasen Jacob Ørberg 8.c Karina Højholdt Larsen Lars Steiniche Annelise Hess Sannie Krøjgård Pihl Anne-Birtha Lindved Jørgen L. Thiele Caroline Kibsgaard Kira Schwartz Jacob Ørberg Dansk, historie Biologi, geografi, ressource (matematik) Matematik, idræt, ressource (dansk) Samfundsfag, ressource (dansk) Ressource (engelsk) Fysik/kemi Tysk Engelsk Kristendom Idræt Dansk, engelsk Matematik, geografi, biologi, ressource (engelsk) Samfundsfag Historie, ressource (dansk) Idræt, ressource (matematik) Tysk Fysik/kemi Matematik, idræt Dansk, historie, samfundsfag Engelsk Ressource (dansk) Ressource (matematik, engelsk) Kristendom, geografi Tysk Biologi Fysik/kemi side 2 af 27

3 Sociale og faglige mål for 8. årgang Status Sidst på skoleåret oplevede vi en 7. årgang, som følte sig som en årgang, idet eleverne opsøgte hinanden på kryds og tværs. Vi vil fortsat være opmærksomme på, at eleverne kan bevare dette gode fællesskab. Fire klasser er blevet til tre nye klasser. Før sommerferien var eleverne sammen én uge i de nye klasser, hvor vi havde fokus på at blive rystet sammen. Klasserne lavede samarbejdsøvelser og lege, havde anderledes undervisning og var på en klassetur med overnatning. Evalueringen af ugen viste, at langt de fleste havde haft en god oplevelse og en god start i den nye klasse. Mål: Status er, at vi i dette skoleår er tre nye klasser med nye lærere, som skal lære hinanden at kende såvel socialt som fagligt. a) Eleverne skal føle sig godt tilpas i den nye klasse Tegn: Tiltag: b) Et godt arbejdsmiljø i klasserne (engagement, arbejdsro, samarbejde) a) Eleverne møder glade og tilfredse. Eleverne opsøger hinanden på kryds og tværs i timerne og frikvartererne. De tør opsøge nye venner såvel socialt som fagligt. b) Engagement: Eleverne møder forberedt op til timerne og følger aktivt op på de faglige og sociale mål, der er stillet til den enkelte elev. Arbejdsro: Eleverne tør ytre sig fagligt og personlig, samt respekterer og lytter til dét, de andre siger. I gruppearbejde arbejdes der koncentreret og fokuseret om dét faglige. Samarbejde: Eleverne diskuterer, debatterer og løser opgaver i fællesskab. De lytter til og er opmærksom på hinanden. Alle deltager lige aktivt i produktet eller opgaven, der skal udføres. a) Vi vil fokusere på at ryste de enkelte klasser mere sammen. Dette vil vi bl.a. gøre på vores klassetur i august og september, i de åbne uger og i de enkelte klassers ressourcetimer. I løbet af skoleåret bliver der afholdt to elevsamtaler, hvor der vil være fokus på at snakke om, hvordan den enkelte trives i den nye klasse og på årgangen. Jævnligt afholdes der klassemøder, hvor der også er fokus på klassens trivsel via snak, lege og samarbejdsøvelser. b) Engagement: Forældrene orienteres fortsat, hvis eleverne ofte glemmer lektier og bøger og ikke deltager aktivt i undervisningen. I samarbejde laves der evt. en handlingsplan. Forældrene støtter aktivt op omkring målene for den enkelte elev, som er beskrevet i elevplanen. Arbejdsro: Vi skal sørge for at skabe et trygt og socialt miljø i klassen. Dette kan vi lærere gøre ved at have nogle faglige og sociale samarbejdsøvelser, diskussionsforums og sammensætte arbejdsgrupper i samarbejde med elever. Samarbejde: Målene, for de enkelte emner og hvad der skal udføres i den udleverede opgave, bliver synliggjort grundigt, således at eleverne er med på, hvad der forventes af dem. side 3 af 27

4 Evaluering Til klassemøder og teammøder snakkes der om, hvordan det går med at være sammen i de nye klasser. Eventuelle konflikter bliver taget op, og i samarbejde laves der en handlingsplan. I teamet vil vi bruge LP-modellen som redskab. Ved elev- og forældresamtaler gennemgås elevens sociale og faglige trivsel og i samarbejde laves en handlingsplan. Skole-hjemsamarbejde Det er vigtigt med et godt samarbejde mellem alle parterne (lærerne, eleverne og forældrene), derfor har vi opstillet følgende mål: Vi forventer at eleverne bestræber sig på at: - Holder orden i egne sager - Deltager aktivt i undervisningen - Lave deres lektier til tiden - Lever op til de fælles opstillede klasse- og årgangsregler Vi forventer at forældrene bestræber sig på at: - Vise interesse for barnets skolegang; herunder faglig støtte samt støtte i forbindelse med konflikter i og udenfor skolen. - Møde op til fælles arrangementer bl.a. møder og samtaler - Holde sig regelmæssigt orienteret via Forældreintra Lærerne forventer af hinanden at: - Vi lever op til fælles- og kommunale mål - Vores samarbejde er fremadrettet og konstruktiv - Vi er velforberedte - Vi skaber et godt miljø på årgangen, således at alle, både (elever og lærer) føler sig tilpas (set og hørt) - Vi møder den enkelte elev, hvor han/hun er Elevmedbestemmelse Vi afholder jævnligt klassemøder, hvor den daglige undervisning, samværet i klassen og uoverensstemmelser er til diskussion. Her vil vi ligeledes drøfte emner som skolens antimobningsplan, undervisningsmiljøundersøgelsen og såvel klassens som den enkelte elevs trivsel. Forældresamtaler: Vi afholder forældresamtaler en gang i løbet af 8. klasse, hvor forældre, samt dansk og matematiklæreren deltager. Elevplanen Vil i år komme sidst på efteråret og i løbet af foråret vil der komme en uddannelsesplan for den enkelte elev. Elevsamtaler: Før samtalerne gennemfører vi elevsamtaler med hvert enkelt barn. side 4 af 27

5 Forældrearrangementer: Vi afholder et delvist fælles forældremøde på årgangen i begyndelsen af september. Sidst på skoleåret vil vi afholde endnu et forældremøde som afrunding af skoleåret. Forældreintra: Vi bruger intra til informationer og kommunikation. Tværfaglige projekter Det tværfaglige samarbejde vil være i fokus i de åbne uger. Uge 37 er en matematisk/naturfaglig uge. Fokus vil derfor være på fagene matematik, dansk, historie, biologi og geografi. I uge 41 er temaet sundhed. Her vil fagene dansk, biologi og idræt bidrage. I uge 1 6 arbejder vi med emnet På eget ansvar, hvor forskellige fag vil indgår. På eget ansvar er forebyggende på tre primære områder: Kriminalitet Misbrug Seksualitet Forløbet vil bestå af oplæg, undervisning, gruppearbejde og debat i klasserne på tværs af fagene. I uge 4 skal eleverne arbejde med projektopgave. Her kan/skal alle fag bidrage. I uge 15 er temaet minisamfund. Her arbejder man på tværs af klasser og årgange, og samtlige fag kan indgå. Ressourcetimer Vi har på årgangen fået tildelt 21 ressourcetimer, som vi har fordelt på alle tre klasser. Vi vil forsøge at tilgodese så mange elever som muligt i den almene undervisning. Ressourcetimerne er fordelt på fagene dansk, engelsk og matematik. Det kunne bl.a. bruges til: - Ekstra matematik til svage elever - Ekstra dansk til svage elever - Ekstra engelsk til svage elever - Holddeling med fokus på de dygtige elever - Fokus på tosprogede It I foråret 2010 udsendte Undervisningsministeriet et faghæfte med titlen It- og mediekompetencer i folkeskolen. I dette faghæfte understreges det, at man ikke skal tænke om it som et isoleret fag, men som et redskab til at lære andre færdigheder med. Dvs. at it er noget, som skal indgå som et naturligt redskab i alle fag i folkeskolen. Det understreges også, at vi i folkeskolen er forpligtet til at give eleverne digital dannelse. side 5 af 27

6 Vi vil i skoleåret have særlig fokus på it som del af undervisningen. Vi vil f.eks. i stigende grad bruge it til informationssøgning i de forskellige fag og som redskab i forbindelse med fremlæggelse for klassen. Undervisning i it vil i overensstemmelse med faghæftet ske, når behovet for nye input opstår i undervisningen. F.eks. vil vi i forbindelse med projektopgaven undervise i hensigtsmæssig informationssøgning og kildekritik på Internettet. I forbindelse med klassens tid, vil vi tage temaer som god net-etikette op. Tosprogede På årgangen har vi tre tosprogede elever med henholdsvis tysk og afgansk baggrund. Vi har fordelt årgangens ressourcetimer og sprogstøttetimer således, at de tosprogede elever også bliver tilgodeset. I overensstemmelse med de kommunale mål samt Fælles Mål, har vi fokus på at arbejde med de tosprogedes forforståelse i alle fag og sammenhænge. Vi vil opfordre årgangens tosprogede elever til at benytte sig af lektiecafeen. Årskalender Uge Aktiviteter 32 Skolestart mandag d. 9/8 kl a på kanotur fredag d. 20/ c på kanotur fredag d. 27/ Åben uge 8.b på tur til Randers Fjordcenter Åben uge Sundhedsuge Motionsdag fredag d. 15/10 42 Efterårsferie Skolens fødselsdag mandag d. 8/11 Badminton/volley stævne onsdag d. 10/ Åben dag onsdag d. 1. dec Åben dag sidste skoledag før jul fredag d. 17/12 51 Juleferie 52 Juleferie 1 Skolestart mandag d. 3/1 2 Fælles forløb På eget ansvar 3 Fælles forløb På eget ansvar side 6 af 27

7 4 Projektopgave 5 Fremlæggelser 6 Fremlæggelser Uge sex 7 Vinterferie UU-introkursus hele ugen Åben uge Minisamfund 16 Påskeferie 17 Start efter påske tirsdag d. 26/ Sidste skoledag 9.klasse fredag d. 27/5 22 Kr. Himmelfartsferie torsdag d. 2/6 23 Åben uge 24 Pinsedag mandag d. 13/6 25 Åben dag torsdag d. 23/6 Sidste skoledag fredag d. 24/6 Dansk Mål: Undervisningen er tilrettelagt, så den følger retningslinierne for Fælles Mål 2009 (www.faellesmaal.uvm.dk) i faget dansk Skriftlig dansk Vi arbejder løbende ud fra bogen Sådansk 8, hvor der er fokus på grammatik, stavning og skriftlighed. Derudover arbejder vi ud fra en række forskellige materialer alt efter emnets art. I forbindelse med de forskellige forløb, vil der være større skriftlige afleveringer, hvor der gives karakterer. Derudover vil eleverne jævnligt få en diktat fra Retstavningsøvelser til 8. klasse, hvor der også gives karakterer. I uge 4 skal eleverne skrive årets projektopgave, som bedømmes med en karakter. Læsning Vi læser to romaner som hovedværker i løbet af året. Udover de to hovedværker, skal eleverne altid være i gang med en bog, som de har med i skolen. I perioder vil vi arbejde med boganmeldelser, som skal fremlægges på klassen. Lektier Lektiemængden vil være svingende. Men som hovedregel er der altid lektier for i dansk. side 7 af 27

8 Arbejdsformer Arbejdet i dansk vil foregå dels på klassen, dels individuelt og i grupper med en projektorienteret synsvinkel, hvor dette er muligt. Eleverne vil have en fast studiegruppe, som evt. også bruges i andre fag. Evaluering: Evalueringsformen er hovedsageligt porteføljemappen samt logbogen. Afleveringer og diktater kommes i mappen. Eleverne skal bruge mappen til at sammenligne tidligere afleveringer og se efter, hvad der kan forbedres ift. nye afleveringer. I starten af et forløb noterer eleverne mål ned i logbøgerne og i slutningen af forløbet reflekterer hver enkelt elev over, hvorvidt målene er opfyldt. Tidsramme Fagligt indholdsområde Mål Uge Den usynlige Eleverne skal lære at analysere og fortolke en skønlitterær bog. De vil herunder få større kendskab til analyseredskaberne: Genre, komposition, fremstillingsformer, fortælleteknik, miljøskildring, personkarakteristik, fortolkning (tema og budskab) Uge 37 Uge Naturfaglig uge Genren essay - Dansk i dybden essay Beherske skriftsproget i forskellige genrer. Skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation. Uge 41 Uge 42 Uge Åben uge Sundhed Efterårsferie Avisen som læsestof Læs på Skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning. At kende til de forskellige genrer, som avisen indeholder. At anvende varierede læsemåder fx oversigtslæse, punktlæse og nærlæse afhængig af genre side 8 af 27

9 og sværhedsgrad. At fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form. At læse sig til viden i aviser. At skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation. Uge Litteraturhistorie: Guldalderen Anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem. tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i. Uge Uge Kortfilm: Drengen der gik baglæns Juleferie Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse. Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andre udtryksformer. Uge 1 Forberedelse til projektopgave Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning. Uge 2-5 Uge 4 På eget ansvar fælles forløb med andre 8. klasser i kommunen Forberedelse til projektopgave (valg af underemne, samt lave problemformulering) Projektopgave. (Hovedemne: På eget ansvar ) Aflevering fredag Eleverne skal lære at tage ansvar for egne handlinger og medansvar i fællesskabet. De skal have indblik i. hvordan den danske strafferamme fungerer og hvilke konsekvenser ulovlige handlinger kan medføre. At skrive refererende. Beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende. At bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel side 9 af 27

10 i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater. Uge 5 Fremlæggelser Fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten. Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling Uge 6 Uge 7 Uge 8-10 Uge 11 Uge Uge 15 Uge 16 Uge 17 Uge Uge 23 Uge Projektuge: På eget ansvar / Uge Sex Vinterferie Billeder: Trykte og levende billeder Mediebogen for folkeskolen Billedtid 2 Introkursus UU-forløb. Litteraturhistorie: Det moderne gennembrud Realiteternes verden Åben uge: Minisamfund Påskeferie Forfatterlæsning: Kim Fupz Aakeson Roman: Alting og Ulla Vilstrup af Kim Fupz Aakeson Afdelingsuge Evaluering og afslutning side 10 af 27 Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation. Se under tværfaglige forløb. Fortolke, vurdere og perspektivere andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse. Anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem. Kendskab til en forfatter. Eleverne skal lære at analysere og fortolke en skønlitterær bog. De vil herunder få større kendskab til analyseredskaberne: Genre, komposition, fremstillingsformer, fortælleteknik, miljøskildring, personkarakteristik, fortolkning (tema og budskab)

11 Årsplanen er vejledende. Der kan komme forskydninger eller opstå andre gode idéer. Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Vi henviser til: Materialer 8. a og c arbejder ud fra matematiksystemet Kontekst, og 8.b ud fra Faktor. Derudover vil der blive suppleret med andre materialer, som skal være med til at give eleverne træning i konkrete opgaver. IT vil indgå i undervisningen ved, at eleverne vil arbejde med Excel, og hjemmesiderne m.fl. Endvidere vil vil arbejde med at eleverne bliver fortrolige med at lave afleveringer på computer. Arbejdsformer og metoder Eleverne vil veksle mellem forskellige arbejdsformer som gruppearbejde, individuel arbejde samt tavleundervisning. I år vil vi have særlig fokus på værkstedsarbejde og mundtlige fremlæggelser. I forbindelse med fremlæggelser vil eleverne kunne gøre brug af IT. Eleverne vil jævnligt have afleveringsopgaver, og der vil i timerne blive arbejdet med færdighedsregningsprøver. Vi vil fortsætte med at bruge hæftet huskeren /noteshæfte som reflektionsværktøj, og derudover vil vi evaluere gennem skriftlige opgaver, test og den daglige undervisning. Desuden vil der en gang om året blive foretaget en MG-test. Det forventes at eleverne har deres matematikredskaber med til timerne hver gang, dvs. lommeregner, lineal, vinkelmåler, passer, huskeren/noteshæfte og selvfølgelig blyant, bøger og hæfter. Geometri Procent Statistik Faglig indholdsområde Mål Kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber Fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger Kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flade og rum Kende, forstå og anvende procentbegrebet Arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning Kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder IT Tilrettelægge og gennemfører enkelte statistiske undersøgelser side 11 af 27

12 Algebra og tal Ligninger Kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge Arbejde med talfølger og forandringer, med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere Kende regningsarterne hierarki Bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metoder Bestemme løsninger til ligninger Koordinatsystemet Funktioner Potens Sandsynlighedsregning Kende til og forstå koordinatsystemets opbygning. Forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable Anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer Kende funktionsbegrebet Arbejde med enkle potensregler Kende det statistiske sandsynlighedsbegreb ENGELSK I 8. klasse fortsætter arbejdet med opøvelse og forbedring af de kommunikative færdigheder. Eleverne skal bl.a. trænes i at kunne: at forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor der tales forskellige varianter af engelsk at deltage i samtaler og diskussioner at præsentere et forberedt emne og referere i et mere nuanceret og flydende sprog inden for udvalgte emner at læse og forstå udvalgte skønlitterære- og sagprosatekster at anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel bl.a. via digitale medier at udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision Der skal også arbejdes med sprog og sprogbrug. Eleverne skal lære: at anvende et rimeligt præcist ordforråd inden for udvalgte emneområder at udtale sproget, så det nærmer sig en af de anerkendte udtalevarianter at tale og skrive engelsk således, at centrale grammatiske regler følges at stave og sætte tegn på engelsk således, at kommunikationen lykkes Sprogtilegnelse at anvende læse-, lytte-, kommunikations- og skrivestrategier efter situation og formål at være bevidst om egen formåen samt det der skal arbejdes med at anvende medierne samt fagets hjælpemidler (f.eks. ordbog) kritisk i forbindelse med informationssøgning og kommunikation at anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog side 12 af 27

13 Kultur- og samfundsforhold. Eleverne skal bl.a.: at anvende viden om levevilkår hos forskellige engelsktalende befolkningsgrupper at anvende viden om kultur- og samfundsforhold i mange forskellige sammenhænge Uge Fagligt indholdsområde Mål Bend it Like Beckham: Roman og film Romanen indeholder emner som: Venskab, forelskelse, kultursammenstød, generationsmodsætninger, fodbold, Indien og England. Vi vil arbejde med: Fælles-, gruppe- og individuel læsning Forståelsesspørgsmål Nye gloser Fact files baggrundsinformationer Klassesamtaler med udgangspunkt i romanens/filmens hovedtemaer 37 Åben uge Headlights Frilæsning Materialet er en kasse med 10 forskellige titler fordelt på 4 sværhedsgrader. Hvis man hellere vil læse/fremlægge en bog fra skolens bibliotek er det helt i orden. I uge 43 skal eleverne fremlægge et kort mundtligt referat af den bog, de har læst. 41 Åben uge sundhed 42 Efterårsferie Focus on Australia Et udvalg af tekster, der belyser forskellige aspekter af Australien i fortid og nutid. Der arbejdes med: Australian history; Life in the outback; Aboriginal Australians; Australia - a multicultural society I m Dreaming of a White Christmas The story behind Irving Berlin s famous Christmas song. Uddrag af Charles Dickens A Christmas Carol samt den seneste film af samme navn. side 13 af 27 At lytte til og træne forståelse af nutidigt britisk engelsk At få indblik i og forholde sig til de dilemmaer en ung pige af anden etnisk herkomst oplever i forhold til kønsidentitet, regler for opførsel og relationer. At formulere sig mundtligt og skriftligt om forståelsesspørgsmål i forhold til film og romanuddrag At træne læseforståelse og at kunne uddrage de vigtigste handlinger i en tekst med henblik på at gengive teksten i et kort mundtligt referat. At kende til kultur og levevilkår i Australien og at kunne give eksempler på forskelle og ligheder mellem egen kultur og andre kulturer. At træne læseforståelse og at kunne uddrage informationer fra tekster At træne lytteforståelse ved hjælp af tekst- og billedstøtte At anvende computeren til informationssøgning At få et dybere indblik i og forholde sig til amerikanske og engelske traditioner omkring Thanksgiving og jul At stifte bekendtskab med en

14 Thanksgiving Day klassiker indenfor britisk litteratur i ældre oprindelig og nutidig fortolket form 52 Juleferie 2-6 Passport to Ireland / Britain Gennem billeder, sange, legender og faktatekster beskrives landets kultur og historie, natur og dyreliv, og hvordan livet former sig for de mennesker der bor der. 4 Åben uge - projektopgave 7 Vinterferie 9-14 Billy Elliot film og uddrag af romanen Filmen/romanen indeholder emner som: Far-søn forholdet, socialrealisme, strejke i England i 1980 erne, ballet. Vi vil arbejde med: Uddrag af romanen "Billy Elliot" med tilhørende opgaver til hvert kapitel. Derudover er der baggrundsinformation i form af fact files. 15 Åben uge minisamfund og skolefest 16 Påskeferie The Hound of the Baskervilles (Conan Doyle) Tegneserie. Sherlock Holmes undersøger, om det var en spøgelseshund, der skræmte den velhavende Sir Charles Baskerville til døde, eller om der var tale om en forbrydelse. Aktivitetssider, hvor eleverne kan arbejde både mundtligt og skriftligt. At træne læseforståelse og at kunne uddrage informationer fra tekster At træne lytteforståelse ved hjælp af tekst- og billedstøtte At kende til kultur og levevilkår i Ireland / Storbritannien og at kunne give eksempler på forskelle og ligheder mellem egen kultur og andre kulturer At træne læseforståelse og at kunne uddrage informationer fra tekster At træne lytteforståelse ved hjælp af tekst- og billedstøtte At anvende computeren til informationssøgning At træne læseforståelse og at kunne uddrage informationer fra tekster At træne lytteforståelse ved hjælp af tekst- og billedstøtte At kende til og reflektere over kultur og levevilkår i England i 1980 erne samt forholdet mellem far og søn At træne lytte- og læseforståelse ved hjælp af tekst- og billedstøtte At få indblik i krimigenren samt litteraturhistorien bag side 14 af 27

15 På 8. årgang arbejdes der sideløbende med grammatikhæftet Den lille fejlstøvsuger, som er en grammatisk øvebog, der kombinerer overskuelig information og øvelsesmateriale. Arbejdsformen i timerne vil veksle mellem fællesarbejde, gruppe- og pararbejde og individuelt arbejde. Vi vil anvende computeren så ofte som muligt til det skriftlige arbejde samt til informationssøgning i skolen, og (ligesom sidste år) opfordrer vi eleverne til at udarbejde større skriftlige hjemmeopgaver på computeren. Evaluering: Igennem samtale, videooptagelser, mundtlige spørgsmål, vurdering af færdige produkter, spørgeskemaer (logbøger/porteføljen)) og små tests skal eleverne bevidstgøres om deres udvikling, og i hvilket omfang klassen og den enkelte elev har bevæget sig mod de opstillede mål. Det er vores mål at skabe et arbejdsmiljø, hvor dialog, samtale og samarbejde er en naturlig og integreret del af undervisningen. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at det er naturligt og nødvendigt at lave fejl, når man skal lære at udtrykke sig på et fremmed sprog. Elevernes nysgerrighed skal udfordres, og de skal have mulighed for at fordybe sig. Årsplanen er udarbejdet med forbehold for ændringer og skrid i tidsplanen. Tysk Crime fiction En indføring i krimigenren gennem uddrag af klassiske krimitekster og en litteraturhistorisk belysning. Indeholder opgaver, som giver eleverne mulighed for at arbejde videre med krimier. Nedenstående årsplan er udarbejdet på grundlag af undervisningsministeriets Fælles mål (Se dem på uvm.dk). Undervisningen vil bl.a. lede frem mod opfyldelse af følgende mål: Eleverne skal kunne: Spørge om og udveksle informationer om kendte emner. Referere og kommentere i et enkelt sprog inden for kendte emner. Præsentere et forberedt emne bl.a. i form af rollespil, plancher, lyd- og videoproduktion. Udtale ord og sætninger, så de er forståelige. Anvende et centralt ordforråd inden for genkendelige emner. Anvende kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger. Anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning. Anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier. Drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur. Eleverne vil i løbet af 8. klasse arbejde med følgende: Romaner: Wandertag mit Hindernissen (August) side 15 af 27 At formulere sig skriftligt og mundtligt inden for krimigenren smat overholde genretræk

16 Das Computerspiel (September-november) Knallhart (Februar) Tor ohne Grenzen (Maj) Emner: - Abenteuer/Märchen - Musik - Landeskunde Grammatik: Stærke og svage verber i nutid, datid og førnutid Modalverber Ordstilling i bisætninger Analyse med henblik på brug af korrekt kasus Ubestemt og bestemt kendeord og ejestedordene Forholdsord Historie I 7. klasse sluttede vi i af med reformationen og renæssancen. I 8. klasse er der fokus på de historiske forandringer, der skabte det moderne samfund. Vi starter med oplysningstiden og revolutionen og de store forandringer landbrugsreformerne i slutningen af 17. tallet medførte. På årsplanen er indsat fagets trinmål og slutmål, dvs. mål der skal arbejdes med indtil slutningen af 9. klasse. Eleverne vil blive undervist efter historiefaget tre hovedområder: Udviklings- og sammenhængsforståelse Kronologisk overblik Fortolkning og formidling Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik samt at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, samt hvorledes Danmarks historie indgår i sammenspil med verden udenfor. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Undervisningen i 8. klasse sigter mod at arbejde med sammenspillet mellem fortid, nutid og fremtid. Vi vil have stor fokus på, at eleverne skal kunne gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og kunne placere dem i en kronologisk sammenhæng. Eleverne skal lære at diskutere og forholde sig kritisk til forskellige historiske kilder. side 16 af 27

17 De specifikke mål for historiefaget findes på: %20-%20Historie.aspx Ret til ændringer i årsplanen forbeholdes Ugeplan Uge nr. Emner Materialer Mål Oplysningstiden og revolutionen Jens Agge Poulsen: Det historiske overblik s Give eksempler på, at periodes fremherskende værdier og holdning kan forklare afgørende begivenheder og På vej mod demokrati Danmark i forandring Kompendium + sider fra Ind i historien 2 Ind i historien 3 side 17 af 27 samfundsforandringer. Viden om det danske demokratis historie. At eleverne får en fornemmelse af at et samfund skal være på et bestemt sted i udviklingen, for at bestemte handlinger kan finde sted Sammenligne egne livsbetingelse med forudgående slægtleds og diskutere, hvilke forhold, der er ens, og hvilke der er forskellige og baggrund herfor Kolonisering af Afrika Ind i historien 3 Hvordan det Afrika vi kender i sag, opstod som konsekvens af europæernes kolonisering. Hvilket menneskesyn, der ligger bag imperialismen verdenskrig Ind i historien 3 + film Eleverne får en indsigt i de begivenheder, der førte frem til krigen. Samt viden om selve krigens forløb. Og i særdeleshed i fredsslutningen, således at eleverne kan se perspektiverne her række frem mod næste konfrontation 1-5 Fra U-land til I-land Ind i historien 3 + filmklip + musik Karakterisere forskellige typer af ind- og udvan-

18 Danmark dring og diskutere kulturmødets positive og negative sider. 6-9 Diktatorernes årtier Rusland Ind i historien 3 + film Forstå kommunismen og hvorledes en revolution tager form, og forstå hvilke mekanismer der skal være til stede i samfundet, for at man når frem hertil Diktatorernes årtier Italien Ind i historien 3 Forstå fascismen og hvilke mekanismer der ligger bag Diktatorernes årtier Tyskland Ind i historien 3 + filmklip Viden om de økonomiske og politiske mekanismer, der førte frem til henholdsvis børskrakket og nazismens ind Diktatorernes årtier 2. verdenskrig Danmarks besættelsen + opsamling og evaluering Ind i historien 3 + film: (Livet er smukt) Ind i historien 3 tog i Tyskland Gøre rede for begivenheder, og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie. Kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. Evaluering Vi vil i starten af et emne opsætte elevmål til de enkelte emner, således at eleverne får synliggjort, hvad de skal lære. Som afslutning på et emne evaluerer vi elevmålene. Evalueringen kan have form af en historieprøve, historieaflevering, mundtlige og skriftlige spørgsmål. Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Yderligere skal undervisningen medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. side 18 af 27

19 Endeligt skal undervisningen bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Undervisningen vil tage udgangspunkt i samfundsfagets tre hovedområder, som er: Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Derudover skal eleverne tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger, blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundets problemstillinger og løsningsmuligheder Undervisningen tager udgangspunkt i ind i samfundsfaget af Niels Lyshold, men vil blive suppleret med artikler fra aviser og tidskrifter, forskellige hæfter samt ikke mindst Internettet. I ugeplanen er indsat fagets trinmål og slutmål, dvs. mål der skal arbejdes med indtil slutningen af 9. klasse. De specifikke mål for historiefaget findes på: %20-%20Samfundsfag.aspx Ret til ændringer i årsplanen forbeholdes Ugeplan Uge nr. Emne Mål Fælles mål Materialer 32/33 Ind i samfundsfaget Hvad er samfundsfag? Hvad er kildekritik? Færdigheder på tværs: Fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger, blandt andet gennem egne Ind i samfundsfaget A/ Internettet 33/34 36 Grupper og fællesskaber Udviklingen efter 1945 i Danmark og resten af verden Hvilken betydning har de fællesskaber, vi indgår i for vores identitet? Hvordan har det danske og det internationale samfundet side 19 af 27 observationer og spørgemetoder Sociale og kulturelle forhold: Gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund. Give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem Økonomi: Redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets Ind i samfundsfaget A/ eget materiale Ind i samfundsfaget A

20 udviklet og forandret sig siden 1945? Medier Hvilken rolle spiller medierne i det moderne samfund? historie, for parlamentarisme og for samspillet mellemde politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark Politik: Redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs og produktionsstruktur, herunder centrale aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser Politik: Reflektere overmediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces 45 Demokrati Hvad er demokrati? Politik: redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform Politiske ideologier Hvad står de forskellige politiske ideologier for? De politiske partier Hvilke grundholdninger har de forskellige politiske partier i Danmark? 1 6 Terrorisme Hvad er terrorens væsen og historie? 8-11 Sundhed levevilkår og livsstil Lokalsamfundet Kommuner/regioner Fra landbrugssamfund til videnssamfund Hvad er sammenhængen mellem levevilkår, livsstil og sundhed? Hvilken rolle spiller kommunen og regionerne? Hvordan har Danmark udviklet sig fra et landbrugssamfund til et videnssamfund? Danmark set udefra Hvad vil det sige at være dansk? Politik: anvende viden omforskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat Politik: Se sammenhænge mellempolitiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser Sociale og kulturelle forhold: Give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale Politik: give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt Økonomi: redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs og produktionsstruktur, herunder centrale aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser Sociale og kulturelle forhold: give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper Ind i samfundsfaget A/ Internettet Ind i samfundsfaget A Ind i samfundsfaget A/ eget materiale Ind i samfundsfaget A/ Internettet materiale fra de politiske partier Ind i samfundsfaget B/ Internettet Ind i samfundsfaget B Ind i samfundsfaget A/ eget materiale Ind i samfundsfaget A Ind i samfundsfaget A side 20 af 27

21 Evaluering I starten af et emne opsættes elevmål til de enkelte emner, således at eleverne får synliggjort, hvad de skal lære. Som afslutning på et emne evaluerer vi elevmålene. Evalueringen kan have form af prøver, afleveringer, mundtlige og skriftlige spørgsmål. Kristendom Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, Alle mennesker definerer sig i forhold til religion. Enten fordi man er troende i én af de mange religioner, der findes. Eller fordi man definerer sig som ikke-troende, som ateist. Derfor er det vigtigt, at eleverne opnår kundskaber til at forstå religioners betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Eleverne skal i særdeleshed opnå kendskab til den religion, der er kulturbærer i Danmark, Kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. For at sikre dette vil vi i Kristendom arbejde med følgende: Uge Emner Indhold og Formål Videnskab - religion Gennem sammenligning med naturvidenskaben på den ene og tro side og overtro og idoldyrkelse på den anden side, vil vi overtro fandyrkelser prøve at indkredse hvad religion er. Formål. At elever får kendskab til hvad der kendetegner religioner Gamle religioner Jødedommen Kristendommen Islam. Gennem sammenligninger historisk og indholdsmæssigt, hvilke forskelle og ligheder, der er de tre religioner i mellem. Formål: At eleverne forstår de kultursammenstød, der er mellem de to dominerende religioner i Danmark i dag, der begge udspringer af jødedommen Nye religioner Langt de fleste mennesker har et behov for at tro. Når de gamle religioner ikke slår til opstår ny. Vi vil se på nogle af disse. Formål: at diskutere, hvad der i menneskers vilkår gør, at de har brug for en tro og under hvilke omstændighe- Almene livsspørgsmål og religionernes svar der nye religioner kan opstå. Mennesket tumler hele livet igennem med en række spørgsmål som også religionerne giver et svar på. Vi vil diskutere disse spørgsmål løbende: side 21 af 27

22 herpå Meningen med livet Findes det absolutte gode og det absolutte onde? Frihed med og uden ansvar Døden, med og uden evigt liv. Begreberne Angst og håb. Tillid og tvivl- Formål: At eleverne bliver klogere på sig selv og livet for dermed at kunne danne sig selvstændige holdninger og meninger. Naturfag Geografi Biologi Fysik En række fag i skolen beskæftiger sig med de samme emner, men ud fra forskellige synsvinkler. Denne opdeling i fag kan umiddelbart synes mere overskueligt for eleverne: Når vi har geografi, tager vi geografibogen frem, og så ved vi, hvad vi skal lære. Opdelingen har imidlertid nogle afgørende svagheder. For det første en masse spildtid: Der bliver undervist i det samme i en række forskellige fag, der i forvejen ikke har ret mange timer. Vigtigst er dog det fravær af sammenhæng, der risikerer at blive resultatet. Eleverne risikerer at miste overblikket og helheden og dermed den vigtige forståelse af sammenhæng i verdenen. For at råde bod på dette har vi på årgangen valgt en række tværfaglige emner, som fremgår nedenfor. Målet med fælles emner i naturfagene sigter derfor mod at skabe et tættere samspil mellem fagene biologi, fysik/kemi og geografi, så synergieffekten mellem naturfagene kan udnyttes. Efter de tværfaglige emner følger oversigten for de enkelte fag. Her vil der også i relevante situationer blive samarbejdet mellem fagene. Tværfaglige emner Rejsen til rummet I efteråret arbejde vi tværfagligt i naturfagene med emnet Rejsen til rummet. Rejsen til rummet er en landsdækkende emne uge i uge 46, med optakt til ugen i ugerne 44 og 45. Oplægget til forløbet er at eleverne skal bygge en model af en månebase. Månen har ikke en atmosfære, som vi kender den på Jorden. Gennemsnitstemperaturen er 22 C, og dagens og nattens længde er ca. 14 jorddøgn. De store kredsløb i naturen, vi kender fra Jorden, må bringes til at fungere på månen, hvis mennesker skal kunne leve der. Så udfordringen er at bygge en månebase med gode livsbetingelser for mennesker. Der er 5 emner som eleverne kommer til at arbejde med i ugerne: Sundhed Atmosfære Energi Transport Lys Vand I starten af 2011 arbejder vi igen tværfagligt med emnet Vand. I emnet Vand vil eleverne opnå indsigt i vands og kulstofs kredsløb i naturen. Eleverne vil opnå kendskab til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand. side 22 af 27

23 Biologi Forudsætningen for at eleverne kan opnå indblik i vores forståelse af verden, at de kan udvikle interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og at de kan tage stilling og handle i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt er, at emnerne vi arbejder med giver mening i forhold til elevernes udgangspunkt. Vi vil derfor sørge for, at undervisningen foregår på tre erkendelsesniveauer: et vidensniveau, et anvendelsesniveau og et samfundsorienteret niveau. De tre niveauer er hinandens forudsætninger. Det er eksempelvis meget svært at tage stilling til problematikken vedrørende iltsvind i søer, vandløb og de indre danske farvande, hvis man ikke ved, hvad næringssalte/kvælstof er. Vi tror på, at mening opstår, når eleverne erkender, at de kan bruge deres færdigheder og viden til noget i livet udenfor skolen og ikke kun til afgangsprøven. Fokus Kulstofs kredsløb - søen Indgang/forundri ng Er søen værd at bevare? Evolution Skal vi forsøge at bevare uddøende dyrearter? Er mennesket særlig egnet til at leve på jorden? Genetik Hvad er et godt liv? Hvor perfekt vil du have dit barn? Faglige nøglebegreber Fotosyntese, respiration, fødekæde, energiomsætning, dyregrupper, fuldstændig forvandling, ufuldstændig forvandling, dyre- og planteplankton, biomanipulation, næringsstoffer, nedbrydning og frigivelse af næringsstoffer, livscyklus, Evolution, survival of the fittest, mutation, dyregrupper, stamtræ, Darwin, kromosom, gen, DNA, Proteinsyntesen, meiose, mitose, celler, dna, kloner, gen, RNA, DNA, kromosomer, protein Aktiviteter Feltbiologi (indsamling af dyr og planter ved/i søen), mindmaps, efterbehandling af data. Udedag med bål- og fødekædeaktiviteter og fokus på kulstofs kredsløb. Arbejde med Evolutions dug. Darwin spillet Paneldiskussioner om kunstig befrugtning, mindmaps, mikroskopi. Viten.no Evaluering Opgave om: Hvordan man kan forbedre søens vandkvalitet? Begrebskort Design dit eget dyr Beskriv hvordan et dyr er tilpasset dets levested. Skrive og holde en tale for eller i mod genhygiejne Mikrobiologi Kan vi leve uden bakteri- Virus, bakterier, mitose, meiose, Tur til rensningsanlæg. Dyrke bakterier. Begrebskort. Opgave om vira og side 23 af 27

24 er? respiration, Kvælstofs kredsløb Dopamin, sanser, nervesystemet, Stofkredsløb, arts diversitet, oplagsnæring, Fotosyntese, spiring, overlevelses strategier, dyregrupper, vegetativ formering, kønnet formering, kårfaktorer Socialpejling Film/tv-udsendelser Indsamling og behandling af dyr og planter, undersøge kårfaktorerne i nåleskov og løvskov. bakterier. Nydelsesmidler Emnet På og rusmidler eget ansvar -se dansk årsplanen Skoven Hvad er en god skov? Kampagne vedrørende forebyggelse Opgave om: Den levende skov. Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, At eleverne får kendskab til og forståelse for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Hvad enten den er naturgiven eller er menneskeskabt. Eleverne skal herigennem bl.a. opnå forståelse for fremmede kulturer, Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden, begreber og arbejdsformer for at forstå og formidle geografiske sammenhænge og hvorledes disse i samarbejde med skolen øvrige fag bidrager til en fælles forståelse af verden. Eleverne skal opnå en viden og forståelse for de naturgivne og menneskeskabte ressourcer, der til rådighed på jorden. Herunder ressourcernes geografiske fordeling, deres muligheder og begrænsninger og betydningen af dette for verden år 2010 og fremover. Eleverne skal selv kunne handle aktivt og tage stilling til begreber og bærerdygtighed og ansvarlighed i forhold til menneskets brug af ressourcer lokalt og globalt. For at opnå dette vil vi på 8. årgang udover de ovenfor nævnte arbejde med følgende emner: Emner Landskabsdannelse Danmark Indhold og Mål Det danske landskab har været under konstant forandring. Grundlæggende er det formet af isen, der har dækket Danmark i flere perioder. Vi vil se på, hvordan det landskab vi kender i dag er skabt især af de sidste to istider. Formålet er, at eleverne opnår en forståelse af det danske landskabs dannelse samt kender de forskellige begreber, side 24 af 27

25 der knytter sig til dette. Ressourcer Forudsætningen for at mennesket kan få dækket sit behov, er en række naturgivne og menneskeskabte ressourcer. Vi vil i dette emne se på hvilke ressourcer, der er til stede på Jorden, og til hvilke formål de anvendes. Vi vil fokusere på forskellen mellem energiråstoffer(fossile brændstoffer) og andre energi kilder, såkaldte vedvarende energikilder Vi vil komme ind på den skæve fordeling globalt mellem, de der forbruger mest, og de der besidder ressourcerne. Vi vil arbejde med begrebet bærerdygtighed, således at eleverne for en forståelse af udfordringens globale dimension, men i høj grad også elevernes forståelse af deres eget ansvar for en bæredygtig udvikling. Formål: at eleverne opnår en forståelse af de ressourcer Jorden indeholder. At eleverne forstår betydningen af den skæve fordeling af resurser og forbrug heraf i forhold til menneskers levevilkår og nærmiljøets kvalitet. Erhverv og transport I jægerstenalderen gik mennesket på jagt. Man gik på jagt for at få opfyldt sine behov. At være jæger var erhvervet. Det har i princippet ikke ændret sig. Vi må stadig arbejde, have et erhverv for at få dækket vores behov. Der har dog siden stenalderen sket en voldsom specialisering af erhvervsmønsteret. I dette forløb vil vi se på de forskellige typer erhverv. Vi vil se på den globale arbejdsfordeling og prøve at forstå den som en del af 3. verdensproblematikken. Verdens befolkning Formål: At eleverne opnår kendskab til de relevante begreber, at de forstår erhvervsstrukturerne lokalt og globalt, samt dennes betydning for rige og fattige lande. I dette emne vil vi se på de forskellige levevilkår verden over, hvoraf nogle er naturskabte, mens andre menneskeskabte. Vi vil komme ind på begreber som Nation, Land, Stat, Stamme, Vi vil komme ind på oprindelige folk, se på al- side 25 af 27

26 dersfordeling og befolkningsudvikling. Formål: at eleverne bibringes en forståelse for de forskellige betingelser, vi har at leve under verden over Fysik/Kemi Mål: Målet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden til at forstå deres omverden via en eksperimenterende tilgang til kendte fænomener, det være sig både lokalt og globalt. Fysik/kemi har en speciel tilgang til arbejdet med fænomenerne, og undervisningen vil derfor blive meget eksperimenterende og undersøgende med vægten lagt på forståelsen af de fysiske forhold, vi lever under. Her kommer diskussioner og holdninger til at spille en central rolle i undervisningen. Vi vil forsøge at relatere det faglige stof til elevernes hverdag, så eleverne kan bruge det, de lærer, i deres dagligdag. Som et særligt fokus på 8. klasse trin, har vi valgt at bruge de forskellige tilgange som de to køn har til stoffet. Pigerne er tit mere grundige, får læst forsøget godt, inden de går i gang, hvor drengene tit har en god evne til at få sat noget i gang. En kombination af disse er et mål for undervisningen. Faglige områder: - Lim mellem atomerne - Fyldt med energi - Ren kemi - En lille verden - Vort solsystem - Spiselig kemi Tværfaglighed På 8. årgang vil der, i naturfagene være følgende tværfaglige emner i løbet af skoleåret: Rejsen til rummet, vand og energi. Evaluering I fysik vil vi evaluere stoffet med test efter nogle af de faglige områder. Desuden skal eleverne skrive en rapport på en side om et af de faglige begreber, de har været igennem. Som oftest vil timen blive afsluttet med en opsamling af det teoretiske og eksperimentelle stof der er blevet gennemgået. side 26 af 27

27 Idræt Kroppen og dens muligheder Eleverne på 8. årgang vil i dette skoleår blive præsenteret for en lang række forskellige fysiske aktiviteter. Det vil være traditionelle boldspil, slagbold, alternativ boldspil, redskabsgymnastik, løb, cykling og rytmiske forløb. Eleverne får i starten af året mulighed for at komme med forslag til andre aktiviteter. Integreret i forløbene er taktik, teknik, regler og analyse, samt fokus på kropsbevidsthed. For at forebygge skader vil undervisningen i løbet af året gøre eleverne i stand til at tilrettelægge og gennemføre relevante opvarmnings- og træningsprogrammer med dertil hørende udstrækning. Idrættens værdier og traditioner Det er hensigten med årets idrætsundervisning, at eleverne foruden den egentlige fysiske aktivitet også bliver bevidste om idrættens åndelige, sociale, etiske, moralske og teoretiske dimensioner. Således skal eleverne lære at forstå betydningen af deres individuelle indsats for fællesskabets bedste. Hertil hører også en forståelse for god etik og moral i idræt, herunder betydningen af taber- og vinderreaktioner og af fairplay-begrebet som helhed. Arbejdsformer Undervisningen vil forsøges varieret ved at veksle mellem forskellige opdelinger på årgangen. I perioder vil undervisningen således være klasseopdelt, andre gange kønsopdelt og andre gange på tværs af klasser. Idrætsundervisningen foregår såvel udendørs som indendørs, og i enkelte tilfælde vil den også foregå uden for skolens område. Alle elever vil i løbet af året komme til at forestå idrætsundervisning eller opvarmningsøvelser. Undervisningens konkrete emner i år: Redskabsgymnastik Fokus i redskabsgymnastik vil være at øge elevernes kropsbevidsthed. Gennem øget kropsbevidsthed skal eleverne f.eks. kunne mærke, hvor og hvornår kroppen er i balance, hvilke og måske hvordan muskelgrupperne bruges for at bibeholde en balance og for at miste den. Den enkelte skal desuden udfordre sig selv ved at sætte egne realistiske mål for forløbet. Målet skal laves ud fra elevernes egne forudsætninger f.eks. at turde stå på hænder, at lykkes med håndstandrulle, at kunne holde balancen i hovedstand eller at lykkes i et spring. Der vil også være fokus på sikkerhed og modtagning. Boldspil Eleverne vil i løbet af året komme omkring flere af de store boldspil: volleyball, håndbold, fodbold og slagboldspillet badminton, cricket, m-bold. I forbindelse med disse vil der være fokus på elevernes tekniske færdigheder, deres taktiske forståelse og deres analyser af spilsituationer. Eleverne skal i år deltage i et kommunalt badminton- og volleystævne. Bevægelse, musik og udtryk. Rytmisk gymnastik bliver også en del af idrætsundervisningen i år. Her skal eleverne selv være medvirkende til at skabe og gennemføre danseserier, hvor eleverne tager højde for det personlige og det generelle rum. Derigennem vil eleverne kunne udvikle alsidige æstetiske serier med fokus på kropssprog og udtryk. Undervisningen vil gennem dialog blive evalueret løbende i forhold til den enkeltes proces, indsats og fremskridt, og ved til jul og årets afslutning formuleres en skriftlig udtalelse om hver enkelt elev. side 27 af 27

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 9 klasse De humanistiske fag:dansk, Engelsk, Tysk, Historie, Kristendom, Samfundsfag Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL Kære forældre i 8.B Hermed følger årsplan for faget dansk Årsplanen er tilrettelagt ud fra Folkeskolens formål og Undervisningsministeriets Fælles Mål Dansk. I vil kunne læse trinmålene for 8. klassetrin

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole Engelsk på Eggeslevmagle Skole Fra skoleåret 2012/13 undervises elever i faget engelsk også på 1.og 2. klassetrin. Indholdsfortegnelse Engelsk på Eggeslevmagle Skole... 3 Formål for faget engelsk (www.uvm.dk)...

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden

Læs mere

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Opstart, intro til faget, kommunikative

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Skoleskema for 5.-6.C

Skoleskema for 5.-6.C Skoleskema for 5.-6.C Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.15-09.00 EL ENGELSK LT/ST BIBLIO 09.00-09.45 EL MUSIK 10.05-10.50 EL ENGELSK CH IDR IDDR EL 10.50-11.35 LT /ST DANSK EL KRIST. CH IDR IDDR

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Dansk. Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse

Dansk. Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse Dansk Der undervises 5 lektioner ugentligt i såvel 9.- som 10. klasse Undervisere: Christian Bruun, Ole Richter, Lone Tietze, Carsten Birkedal og Lisbeth Kristensen Slutmål for faget dansk efter 9. klassetrin

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt.

Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt. Årsplan for engelsk i 5. klasse skoleåret 2012-2013 Klassen: 7 elever. Afholdelse af timerne: Timerne afholdes mandage og fredage, i alt 4 lektioner ugentligt. Materialer: Bogsystemet First Choice for

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Årsplan 7. klasse Engelsk - 2010/11 Ugenr.

Årsplan 7. klasse Engelsk - 2010/11 Ugenr. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Hvad skal der ske Ingen engelsk i uge 32, da onsdag er Opstartsdag for hele skolen. Uge 33

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 Skoleskema for 4.-5.C 4.-5.C mandag tirsdag 8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 aktiviteter. Matematik Idræt Idræt aktiviteter. N/T Svømning finder sted periodevis. Onsdag

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere